Årsberetning 1999 Avl og Opformering ISSN

Transkript

1 LANDSUDVALGET FOR SVIN Årsberetning 1999 Avl og Opformering ISSN DANSKE SLAGTERIER PRIMÆRPRODUKTION - Forsøg og udvikling Veterinære Producentrelationer

2 Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER 2000 Tilrettelæggelse, redigering og sats: Ulla Gam Hansen Tegninger: Birgitte Ahlmann Tryk og bogbinding: Paritas Grafik, Brøndby ISSN

3 Året har budt på flere nye tiltag i afdelingen. En overskygger efter min opfattelse de andre, og det er start af KerneStyring Š. I et par år arbejdede vi forsøgsmæssig med KerneStyring Š i 13 produktionsbesætninger. Forsøget viste, at der er et stort behov for en avlsmæssig styring i de besætninger, der har valgt lukket drift. Systemet tilbyder, med baggrund i nogle få registreringer, løbende at forsyne besætningsejeren med en avlsmæssig rangering af avlsdyrene i besætningen. Herved kan besætningen lægge sig på et avlsmæssigt niveau lige i nærheden af det, der kan indkøbes i en opformeringsbesætning.

4 Forord Vi har også set på, om der er penge at spare, ved selv at producere sine sopolte. Her vil jeg gerne fremhæve, at det på ingen måde er billigere at producere egne avlsdyr sammenlignet med indkøb af krydsningshundyr i en opformeringsbesætning. Når producenten ofte tror, at der er noget at spare, er det fordi en række faktiske omkostninger, som staldleje, arbejde og kernestørrelse ikke tages med i regnestykket. Behovet for et system til avlsstyring er efter vores skøn stort. Indkøb af sopolte dækker kun ca. 50 % af det behov, der er i dansk svineproduktion. Det betyder, at svineproducenterne på årsbasis producerer til sopolte uden nogen egentlig styring af disse poltes genetiske baggrund. Vi kan i dag konstatere, at der var et stort behov for dette værktøj. På mindre end 10 måneder, har vi nu deltagelse af 170 besætninger med knap søer. Besætningerne har et skønnet poltebehov på godt stk. om året. Deltagelsen er let og billig. Den lokale produktionskonsulent kan hjælpe producenten i gang med registreringerne. Det koster kr. om året at få beregnet indeks og lavet diverse styringslister. Det er dog en stor fordel, hvis der er forbindelse til Internettet, for det er her vi giver adgang til alle de nødvendige informationer. Prøv allerede nu at gå ind på vores hjemmeside og søg f.eks. landets bedste KS-orner frem! Et af de forhold, der har overrasket os mest, er den meget dårlige avlsmæssig kvalitet hjemmeproducerede orner rent faktisk har. Det er et sædvanligt billede, at sådanne orner har et indeks på mellem 75 og 85. Her skal sammenlignes med sæd fra KSstationerne med et indeks på mellem 110 og 120. Det betyder et økonomisk tab pr. kuld på 80 til 100 kr. I det kommende år vil vi videreudvikle KerneStyring Š. En af de nye muligheder vi vil forsøge at få færdige er en avlsmæssig kvalitetsdeklaration af smågrisene. De producenter, der indkøber avlsdyr eller kører Kerne- Styring Š vil uden videre kunne få avlsdeklareret deres smågrise. Vi ser også på muligheder for at styre produktion af (YD)L-sopolte enten ved hjælp af en kerne eller i rotation. I år har jeg ikke skrevet noget om PRRS. Det skyldes ikke, at der ingen problemer er, men at sagen ikke har flyttet sig siden sidste år. Det er imidlertid vigtigt for alle parter, at vi snart finder en løsning, så der uden risiko kan arbejdes med PRRS-seropositive KS-stationer. Om ikke andet så i de produktionsbesætninger, som har PRRS. Endelig vil jeg gerne sige lidt om vores strategi, når det drejer sig om anvendelse af enkeltgener i avlsarbejdet. Det er øjensynlig blevet det helt store hit blandt avlssystemer med lukkede blandinger at reklamere med, at man nu har forskellige enkeltgener, som man har med i sit avlsarbejde. Jeg har svært ved at

5 Forord forstå, hvordan man driver avl med så mange enkeltgener. Et lille eksempel kunne måske illustrere dette forhold. Lad os sige, at vi havde adgang til f.eks. DNA-typning for både RN-genet og for ødemsyge. Vi ved at frekvensen af egnede avlsdyr inden for de to egenskaber er meget lav i alle svinepopulationer i begge tilfælde under 10 %. Det betyder, at ønsker vi at selektere for begge egenskaber samtidig, så vil mindre end 1 % af avlsdyrene i populationen kunne anvendes. Og det er rent galt, fordi der så ikke kan drives et konventionelt avlsarbejde for andre egenskaber som tilvækst, foderudnyttelse m.v. i flere generationer. Hvordan kan man så sige, at man arbejder med 20 forskellige enkeltgener???? Vores strategi er kun at arbejde med DNA-typning for egenskaber, som vi ikke kan medtage i det normale avlsarbejde, fordi de er vanskelige eller umulige at måle, og som samtidig har en markant økonomisk effekt. Hvad er det så for egenskaber, vi har eller ønsker at håndtere ad denne vej? Indtil nu har vi fjernet halothangenet fra alle vores svineracer. Efter vores skøn var halothangenet både sundhedsmæssigt og kødkvalitetsmæssigt det mest skadelige enkeltgen, der endnu er fundet hos svin. Netop nu er vi i gang med at fjerne det skadelige RN-gen hos Hampshire. Genet, der er dominant, medfører at kødet får et markant lavere ph (surhedsgrad). Det har gennem årene betydet, at franske skinkekunder har presset på, for at skinkerne sorteres på slagterierne for højt ph. Allerede nu er næsten alle Hampshireorner på KS-stationerne fri for det skadelige RN-gen. Vi er i gang med en række undersøgelser, som specielt inden for sundhed skal afklare, om der findes egenskaber som styres af enkeltgener. Det drejer sig om navlebrok, lungesyge, E. coli-diarre og skatol. Selektion på enkeltgener vil i vores avlssystem aldrig kunne afløse den kendte additive selektion for egenskaber, vi kan måle i en afprøvning. Ser vi eksempelvis på frugtbarhed, så har vi de seneste 8 år øget frugtbarheden med 2 grise pr. kuld. Den bedste enkeltgeneffekt på denne egenskab giver omkring 0,3 grise ekstra pr. kuld. Hvorfor arbejder andre avlssystemer så intensivt med enkeltgeneffekter? Svaret er vanskeligt, men for mig ligger et forhold lige for. Man har så små renracede populationer, at en avlsfremgang aldrig ville kunne konkurrere med vores, så lyder det jo godt, at man er med i forskningen omkring bioteknologien og dens uanede muligheder. (6WHHQ3HWHUVHQ

6 2YHUVNULIWHU 1 UPHUHRSO\VQLQJHUKRV 6LGH %HV WQLQJHURJV HU... Anders Vernersen...7 5HVXOWDWHUDIDYOVDUEHMGHW...9 Produktionsniveau... Anders Vernersen...10 Kuldstørrelse... Anders Vernersen...11 Opformeringsrapport... Heine Kristensen...11 Opformeringshitliste... Heine Kristensen...11 LY/YL-indeks... Anders Vernersen...14 'DJOLJGULIWDIDYOVV\VWHPHW...15 Individafprøvningen... Anders Vernersen...15 Avlsdyrsalg... Torben Vendelbo...15 KS... Hans Ulrik Jensen...17 KS-anvendelse... Hans Ulrik Jensen...17 Forældreskab... Anders Vernersen XQGKHG...21 Klima II... Birthe Pedersen...21 Salmonellaniveau... Anders Vernersen...22

7 2YHUVNULIWHU 1 UPHUHRSO\VQLQJHUKRV 6LGH )RUVNQLQJRJXGYLNOLQJ...23 Arvelighed af kødfarve... Birthe Pedersen...23 Virker avl for slut-ph... Birthe Pedersen...25 Kødkvalitet... Birthe Pedersen...27 Dryptab... Birthe Pedersen...28 Fjernelse af RN-genet... Søren Andersen...29 Søers holdbarhed... Søren Andersen...30 Datamateriale...31 Sammenhænge mellem egenskaber.. Helle Palmø...31 CEPROS-projekter... Søren Andersen...32 Avl for sundhed... Birthe Pedersen...34 Soforsøg på Grønhøj... Anders Vernersen...35 Kuldstørrelse efter YD- og HD-orner. Birthe Pedersen...35 Yorkshires omløberprocenter... Helle Palmø...36 KerneStyring Š... Thomas M. Henriksen...38 Den nye Databank... Gert Ohl WLNRUG...45

8 Landsudvalget for Svin har kontrakt med 76 avlsbesætninger fordelt på 41 ejere. 7DEHO %HV WQLQJVVWUXNWXULDYOVV\VWHPHW $QWDODYOVV HURJHMHUHIHEUXDU 7DOOHQHLSDUHQWHVHURSJMRUWSnJUXQG ODJDILQGJnHGHNRQWUDNWHU 7DEOH +HUGVWUXFWXUHLQWKHEUHHGLQJSUR JUDPPH1RRIQXFOHXVVRZVDQGRZ QHUV)HEUXDU\7KHILJXUHVLQ EUDFNHWVLVWKHQXPEHURIFRQWUDFWHG VRZV Race Antal søer Antal besætningsenheder Antal ejere Duroc (1.861) Hampshire 399 (530 ) 7 5 Landrace (2.813 ) 24 9 Yorkshire ( 2.217) DEHO 7DEOH $QWDORSIRUPHULQJVV HUIHEUXDU 1XPEHURIPXOWLSOLHUVRZV)HEUXDU\ Race Antal søer Antal besætninger Landrace Yorkshire Kuldantallet for Landrace og Yorkshire fra avls-, opformerings- og kernestyringsbesætningerne er anført i nedenstående tabel 3. Besætninger, som er med i Landsudvalgets kernestyringsprogram, har i 1999 sammenlagt produceret kuld med Landrace- eller Yorkshiremødre 7DEHO 7DEOH $QWDONXOGSURGXFHUHWLDYOVRSIRU PHULQJVRJNHUQHVW\ULQJVEHV WQLQJHU QHL 1XPEHURIOLWWHUVSURGXFHGLQWKH QXFOHXVPXOWLSOLHUDQGFRPPHUFLDO QXFOHXVKHUGVLQ Morrace Antal kuld Heraf renracede kuld i avl Duroc 6.381* Hampshire Landrace * Yorkshire * YD/DY 226 (produktion af L(DY)-sopolte) Zig-zag 544 (zigzag-kuld i KerneStyring ).XOGGHULQGJnUYHGEHUHJQLQJDI)*.WDOIRU DYOVG\ULUDFHQ Duroc 73 Hampshire 1 I alt

9 Resultater af avlsarbejdet 7DEHO 7DEOH Race $YOVIUHPJDQJHQLGHVHQHVWHnUDQJLYHWSUnURJUDFH'HQJHQQHPVQLWOLJHIUHPJDQJSUnUHU RSJMRUWIRUKYHUUDFHRJVRPJHQQHPVQLWIRUDOOHILUHUDFHU *HQHWLFLPSURYHPHQWRYHUWKHODVW\HDUVVWDWHGE\\HDUDQGEUHHG7KHDYHUDJHLPSURYHPHQW SHU\HDULVSUHVHQWHGIRUHDFKEUHHGDQGDVDQDYHUDJHRIDOOEUHHGV År Tilvækst ( kg) g/dag Foderudnyttelse, FE s /kg tilvækst Kødprocent, % Slagtesvind, kg Fødte grise pr. kuld, stk. Tilvækst (0-30 kg) g/dag Styrke, point ph Duroc ,8-0,04 0,11 0,10 4,3 0,01 0, ,1-0,03 0,04 0,01 1,3 0,01-0, ,3-0,04 0,13 0,17 2,2 0,04 0, ,0-0,04 0,26-0,02 2,2 0,03 0,011 Gennemsnit 4 år 21,6-0,04 0,14 0,07 2,5 0,02 0,003 Hampshire ,9-0,03 0,24-0,01 0,7 0,01 0, ,3-0,04 0,12 0,11 1,6 0,02 0, ,7-0,03 0,12-0,05 3,7 0,04 0, ,1-0,02 0,00-0,11 3,7 0,02-0,001 Gennemsnit 4 år 20,3-0,03 0,12-0,02 2,4 0,02 0,001 Landrace ,4-0,03-0,01 0,40 4,7 0,04 0, ,9-0,02-0,17 0,56-0,2 0,05-0, ,0-0,02-0,02 0,55-4,0 0,09 0, ,4-0,02 0,04 0,40-1,8 0,09 0,002 Gennemsnit 4 år 16,7-0,02-0,04 0,48-0,3 0,07 0,003 Yorkshire ,8-0,02 0,02 0,23-0,8 0,08 0, ,3-0,01-0,03 0,16-2,4 0,10 0, ,0-0,01 0,00 0,21 0,0 0,07-0, ,6-0,01-0,01 0,19 0,3 0,04-0,100 Gennemsnit 4 år 13,2-0,01 0,00 0,20-0,7 0,07 0,000 Gns. 4 racer 4 år 18,0-0,025 0,06 0,013 0,34 1,0 0,045 0,006 8

10 Det reviderede avlsmål med egenskaberne daglig tilvækst fra 0 til 30 kg, ph og slagtesvind har nu eksisteret i et par år. Slagtesvind har stadig en meget svag ugunstig udvikling set som et gennemsnit over 4 år, men det er reduceret, det vil sige forbedret, i Egenskaben er hermed inde i den rette udvikling. ph er forbedret med gennemsnitlig 0,006 enhed, hvilket bidrager med 30 øre til avlsfremgangens værdi. Egenskabens udvikling varierer lidt racerne imellem, som det fremgår af tabel 4, men er i gennemsnit steget svagt. Smågrisetilvæksten fra 0 til 30 kg er øget ganske lidt. Her er det de farvede racer, som bidrager positivt, mens de hvide stadig trækker i den forkerte retning. Som følge af, at egenskaben er med i begge avlsmål, forventes det, at de hvide racer også bidrager positivt til denne egenskab i de kommende år. Tabel 5 viser, hvilken økonomisk betydning avlsfremgangen har. Her ses, den gennemsnitlige værdi af avlsfremgangen pr. produceret slagtesvin, beregnet ud fra de økonomiske værdier, der anvendes ved indeksberegningen. Som gennemsnit af alle racer er dækningsbidraget forbedret med 10,97 kr. pr. år i gennemsnit af de sidste fire år. Dette er mere end 1 krone større end det tilsvarende gennemsnitstal for perioden Når der korrigeres for gennemslaget fra avl til produktion er værdien 9,27 kr. pr. år. 7DEHO$YOVIUHPJDQJHQVEHW\GQLQJIRUG NQLQJVELGUDJHW 7DEOH,QIOXHQFHRIWKHJHQHWLFLPSURYHPHQWRQWKHJURVVPDUJLQ. Egenskab Avlsfremgang/år Økonomisk vægt, kr Værdi af avlsfremgang, kr (ved 100 % gennemslag) Gennemslag til produktion Forbedring af DB, kr/slagtesvin Tilvækst ( kg) 18,0 g/dag 0,14 2,52 70 % 1,76 Foderudnyttelse -0,025 FEs/kg tilvækst -95 2,38 70 % 1,67 Kødprocent 0,06 % 7,5 0, % 0,63 Fødte Grise pr. Kuld 0,34 gris/kuld 12 4,08 90 % 3,67 Styrke 0,02 / 0,07points 15 / 30 1,2 100 % 1,2 Tilvækst (0-30 kg) 1 g/dag 0,11 0, % 0,11 Slagtesvind 0,013 kg/gris - 5-0, % -0,07 ph 0,006 enhed 50 0,3 100 % 0,3 Gennemsnit af de sidste 4 år og alle racer 9

11 Resultater af avlsarbejdet 3URGXNWLRQVQLYHDX I såvel besætningsafprøvningen som ved afprøvningen på Bøgildgård, præsterer avlsdyrene produktionsresultater på et højt niveau set i forhold til de produktionsresultater, der opnås i slagtesvineproduktionen. Dette høje produktionsresultat kan bl.a. forklares med en høj standard for management, hygiejne og foderkvalitet. Endvidere har det betydning, at der benyttes ad libitum fodring, og at belægningsgraden er forholdsvis lav. Tabel 6, 7 og 8 viser de opnåede produktionsresultater fra henholdsvis Bøgildgård og avlsbesætningerne i DEHO*HQQHPVQLWOLJHSURGXNWLRQVUHVXOWDWHURSQnHWDIRUQHUSnDISU YQLQJVVWDWLRQHQ% JLOGJnUGL 7DEOH$YHUDJHSHUIRUPDQFHIRUERDUVWHVWHGDW% JLOGJnUGWHVWVWDWLRQLQ Race Antal Tilvækst ( kg) (g/dag) Foderudnyttelse (FEs/kg tilvækst) Kødprocent (%) ph i kam (enheder) ph i skinke (enheder) Slagtesvind (kg) Duroc ,37 59,7 5,57 5,68 26,4 Hampshire ,42 62,5 5,45 5,47 23,6 Landrace ,44 60,8 5,52 5,66 24,9 Yorkshire ,37 61,2 5,53 5,61 24,2 I alt DEHO*HQQHPVQLWOLJHSURGXNWLRQVUHVXOWDWHURSQnHWDIRUQHULDYOVEHV WQLQJHUQHL 7DEOH$YHUDJHSHUIRUPDQFHIRUERDUVWHVWHGLQWKHEUHHGLQJKHUGVLQ Race Antal Tilvækst (0-30 kg) (g/dag) Tilvækst ( kg) (g/dag) Kødprocent (%) Styrke (points) Duroc ,1 3,11 Hampshire ,4 3,07 Landrace ,4 3,00 Yorkshire ,0 3,19 I alt DEHO*HQQHPVQLWOLJHSURGXNWLRQVUHVXOWDWHURSQnHWDIVRJULVHLDYOVEHV WQLQJHUQHL 7DEOH$YHUDJHSHUIRUPDQFHIRUIHPDOHVWHVWHGLQWKHEUHHGLQJKHUGVLQ Race Antal Tilvækst (0-30 kg) (g/dag) Tilvækst ( kg) (g/dag) Kødprocent (%) Styrke (points) Duroc ,1 3,16 Hampshire ,4 3,12 Landrace ,5 3,18 Yorkshire ,9 3,32 I alt

12 Resultater af avlsarbejdet.xogvw UUHOVH Produktionsresultaterne for kuldstørrelse er opgjort for renracede kuld (totalfødte pr. kuld) født i avlsbesætningerne i Bemærk, at andelen af gyltekuld er meget høj blandt avlskuldene. 7DEHO.XOGVW UUHOVHSnUHQUDFHGHNXOGSUR GXFHUHWLDYOVEHV WQLQJHUQHL 7DEOH$YHUDJHOLWWHUVL]HIRUSXUHEUHGOLWWHUV SURGXFHGLQWKHEUHHGLQJKHUGVLQ Morrace Kuldstørrelse (renracede kuld i avl) Gylteprocent Duroc 9,85 68,5 Hampshire 8,32 59,4 Landrace 13,28 63,2 Yorkshire 11,56 57,4 2SIRUPHULQJVUDSSRUW Opformeringsrapporten er indarbejdet som et vigtigt styrings- og rådgivningsværktøj. Der er ikke foretaget ændringer i opformeringsrapportens opbygning i forhold til sidste år, som det ses af figur 1. Nogle af de nøgletal, der er blevet diskuteret mest flittigt i årets løb, er uden tvivl sammenligningen mellem det beregnede poltebehov til udskiftning og det faktiske antal til rådighed. Her er der stor forskel på besætningernes strategi. Nogle laver rigeligt med renracede polte til sig selv, så de kan se bort fra polte, der er faldet meget i indeks. Andre besætninger har kun lige produceret det antal polte, der skal bruges for at holde besætningen ved lige, og de må altså også indsætte de sopolte, der indeksmæssigt er faldet meget tilbage. Det er klart, at indeksniveauet på sosiden vil bevæge sig i hver sin retning for to sådanne besætninger. Indeksniveauet på orneanvendelsen er et andet af de hovedtemaer, der løbende diskuteres. Her bidrager opformeringsrapporten med et godt overblik over den enkelte besætnings indeksniveau på sæd anvendt til produktion af henholdsvis renracedekuld og krydsningskuld. Det seneste år har der været en fortsat stigning i anvendelse af KS til produktion af krydsningspolte. KS-procenten ligger for nuværende på 89 %, hvilket er en stigning på 10 procentpoint i forhold til året før. 2SIRUPHULQJVKLWOLVWH Opformeringshitlisten rangerer avlsog opformeringsbesætninger på det aktuelle indeksniveau for LY-/YLkuld i alderen nul til seks måneder. Listen kan studeres af alle på internetadressen I forhold til sidste år er produktionskernebesætningerne fjernet fra listen. De har fået deres egen rangeringsliste. Oplysninger om antal og indeksniveau på renracede kuld er fjernet fra listen. Til gengæld er der ud for hver besætning et direkte link til besætningens aktuelle opformeringsrapport, hvor man kan studere den renracede del i nærmere detaljer. Som en ekstra service, får man ved klik på et besætningsnavn oplyst navn og adresse samt mulighed for at se den aktuelle sundhedsstatus for den pågældende besætning. 11

13 Resultater af avlsarbejdet OPFORMERINGS-RAPPORT RENRACET OPFORMERING ********** YORKSHIRE **********! BES! GENNEMSNIT! 20 TOP-BES! 20 BUNDBES =======================!============!============!============!=========== AKTIVE YY-HUNDYR!!!! Rangering (hundyrindex)! 19 af 128!!! Total antal og index! ! ! ! Gylte antal og index! ! ! ! Soer antal og index! ! ! ! Effektive faedre! 36.9! 26.7! 21.1! 22.8 Aktive hundyr m. idx<75! 1 ( 1%)! 8 ( 6%)! 0 ( 0%)! 15 (14%) Aktive hundyr m. idx<80! 6 ( 4%)! 18 (13%)! 2 ( 2%)! 28 (27%) Udskift naeste 5 mdr.! 32 (24%)! 41 (30%)! 22 (22%)! 43 (41%) Egne YY-polte 3-8 mdr.! ! ! ! ! ! ! ! Soidx v. lobn. renrace! 113.3! 110.1! 114.2! kryds! 99.4! 95.8! 102.3! 90.9 Orneidx v lobn renrace! 137.0! 135.5! 136.7! kryds! 130.9! 125.9! 127.7! ! ! ! ! Top 15% af alle hundyr ud fra index ved lobning antal og index! ! ! ! heraf renrace-lobning! %! %! %! % =======================!============!============!============!============ YY-KULD !!!! Rangering (renracekuld)! 19 af 106!!! Antal kuld og kuldindex! ! ! ! heraf ufodte kuld! ! ! ! Pct gylte-kuld! 44.0! 45.4! 47.0! 46.3 Gylte kuld og gns fodte! ! ! ! Soer kuld og gns fodte! ! ! ! Total kuld og gns fodte! ! ! ! ! ! ! ! Orner antal og index! ! ! ! KS-orner antal og index! ! ! ! Besorner antal og index! 0 0.0! ! ! Pct. KS! 100.0! 97.6! 98.3! 96.0 Effektive orner! 8.8! 11.5! 10.5! 11.4 Effektive so-faedre! 12.3! 9.2! 8.0! 9.1 =======================!============!============!============!============ Perioden !!!! Rangering (Kuld/aarsso)! 8 af 128!!! Antal YY-aarssoer! 131.8! 138.9! 148.3! 97.7 Kuld/YY-aarsso! 2.5! 2.1! 2.4! 1.6 =========================================================================== POLTE-PROGNOSE!FODTE POLTE!UFODTE POLTE! POLTE IALT! Alder! antal idx! antal idx! antal idx! ! ! ! ! mdr.! 0 0.0! ! ! -1-0 mdr.! 0 0.0! ! ! 0-1 mdr.! ! ! ! 1-2 mdr.! ! 0 0.0! ! 2-3 mdr.! ! 0 0.0! ! 3-4 mdr.! ! 0 0.0! ! 4-5 mdr.! ! 0 0.0! ! 5-6 mdr.! ! 0 0.0! ! 6-7 mdr.! ! 0 0.0! ! 7-8 mdr.! ! 0 0.0! ! ======================================================= )LJXU(NVHPSHOSnGHQDNWXHOOHXGIRUPQLQJDIHQRSIRUPHULQJVUDSSRUW+HUIRUHQ<RUNVKLUHEHV WQLQJ )LJXUH$QH[DPSOHRIWKHFXUUHQWYHUVLRQRIDPXOWLSOLHUUHSRUW+HUHIRUD<RUNVKLUH+HUG 12

14 Resultater af avlsarbejdet 23)250(5,1*65$33257Ã.5<'61,1*6352'8.7,21 LY + YL-KULD fra 11-SEP MAR-00! BES! GENNEMSNIT! 20 TOP-BES! 20 BUND-BES =======================!============!============!============!============ Antal kuld og kuldindex! ! ! ! heraf ufodte kuld! ! ! ! Placering - kuldindex! 40 af 213!!! Kuld m. kuldindex>=95!!!! og soindex>=75 v. lobn.! 100.0%! 98.6%! 99.9%! 93.4% Pct. gylte-kuld! 28.1%! 29.1%! 43.3%! 21.3% Antal fodte pr. kuld!!!! Gylte kuld og gns fodte! ! ! ! Soer kuld og gns fodte! ! ! ! Total kuld og gns fodte! ! ! ! ! ! ! ! Orner antal og index! ! ! ! KS-orner antal og index! ! ! ! Besorner antal og index! 0 0.0! ! ! Pct. KS! 100.0! 88.8! 72.7! 80.5 Effektive orner! 12.1! 22.2! 15.3! 17.6 Effektive so-faedre! 0.0! 0.0! 0.0! 0.0 =======================!============!============!============!============ Rangering(polte 4-6 md)! 42 af 203!!! LY/YL polte 2-4 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 4-6 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 6-8 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 2-8 mdr.! ! ! ! =======================!============!============!========================= POLTE-PROGNOSE!FODTE POLTE!UFODTE POLTE! POLTE IALT! ALLE BES. Alder! antal idx! antal idx! antal idx! antal idx ! ! ! ! mdr.! 0 0.0! ! ! mdr.! 0 0.0! ! ! mdr.! ! ! ! mdr.! ! ! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! )LJXU(NVHPSHOSnGHQDNWXHOOHXGIRUPQLQJDIHQRSIRUPHULQJVUDSSRUW+HUIRUHQNU\GVQLQJVSURGXNWLRQ )LJXUH$QH[DPSOHRIWKHFXUUHQWYHUVLRQRIDPXOWLSOLHUUHSRUW+HUHIRUWKH)SDUWDIWKHSURGXFWLRQ 23)250(5,1*6%(6 71,1*(5 5DQJHUHWHIWHU/<</NXOGLQGH[SU7\SH%ODQN RSIRUPHULQJVEHV$ DYOVEHV 9LV //V HU <<V HU /<</NXOG %HV WQLQJVQDYQ 7\SH UDS $QWDO,QGH[ $QWDO,QGH[ $QWDO,QGH[3ODFHULQJ SØLVBAKKEGÅRD A X ,8 1 KOLLUND A X ,0 2 VOLSGAARD II A X ,6 3 NØRGÅRD X ,4 4 RØNSHAUGE A X ,2 5 VILHELMSHØJ A X ,7 6 KOLLUND ØST A X ,9 7 SØLVBAKKE II X ,6 8 FOERSOM A X ,4 9 VISØ II/STENDETGÅRD A X ,8 10 KROGSGAARD I/S X ,8 11 STRANDVEJSGÅRD X ,1 12 SALSBJERGGGÅRD X ,0 13 BRANDMOSEGÅRD A X ,9 14 HØSTERMARKSGÅRD X ,8 15 FRUEHOLM X ,7 16 )LJXU+HUVHVGHEHGVWHEHV WQLQJHUSnUDQJHULQJVOLVWHQRYHUVDOJVG\UHQHVJHQQHPVQLWOLJHLQGHNVQLYHDX )LJXUH+HUHLVDUDQNLQJRIWKHEHVWKHUGVRQWKHOLVWZKHUHWKHKHUGVDUHSODFHGDIWHUWKHLQGH[OHYHORIWKH JLOWVDYDLODEOHIURPPXOWLSOLHUKHUGV 13

15 Resultater af avlsarbejdet /<</LQGHNV Udviklingen i indeksniveauet fremgår af figur 4. Udviklingen er positiv, som det fremgår af figuren. Opformeringsbesætningerne har i de seneste år virkelig formået at udnytte de avlsmæssige styringsredskaber, der er til rådighed, ikke mindst opformeringsrapporten er et meget nyttigt værktøj. Desuden må det antages, at den årlige opstilling hvor opformeringbesætninger med dårligt avlsmæssig niveau risikerer at få opsagt deres $IWDOHRP 2SIRUPHULQJ med Landsudvalget for Svin, har haft en gunstig indflydelse på indeksniveauet i opformeringsbesætningerne.,qghnvãxgylnolqjhq LÃRSIRUPHULQJVEHV WQLQJHUQHVÃVDOJVSROWH V N H G ÃLQ LWOLJ Q V P H Q H * )LJXU8GYLNOLQJHQLLQGHNVQLYHDXHWSnRSIRUPHULQJVEHV WQLQJHUQHVVDOJVSROWHLGHVHQHVWHnU )LJXUH7KHWUHQGLQWKHLQGH[OHYHORIJLOWVDYDULDEOHIURPWKHPXOWLSOLHUKHUGVGXULQJWKHODVW\HDUV 14

16 ,QGLYLGDISU YQLQJ I avlsbesætningerne og på Bøgildgård er der i alt afprøvet avlsdyr. Det er et fald på godt dyr i forhold til En af grundene hertil er, at forsøgsstationen Bøgildgård flere gange måtte aflive grise eller stoppe for indsættelse af forsøgsgrise. Dette var dels på grund af, at der var kommet PRRS-smittede grise ind i klimastalden, og dels af frygt for at få nye smittede grise ind. Der blev heldigvis ikke videreført PRRS-smitte til Bøgildgård. Men det har betydet, at afprøvningskapaciteten ikke er udnyttet maksimalt og en del forsøgsgrise er tabt. 7DEHO,QGLYLGSU YHQVRPIDQJLDYOVV\VWHPHWL 7DEOH1XPEHURISHUIRUPDQFHWHVWHGSLJVLQ WKHEUHHGLQJSURJUDPLQ Race Orner afprøvet på station Orner afprøvet i besætning Sogrise afprøvet i besætning Duroc Hampshire Landrace Yorkshire I alt $YOVG\UVDOJ Omsætningen af avlsdyr er faldet i den seneste opgørelsesperiode, hvilket kan tilskrives den lave afregningspris. Den har betydet, at de fleste svineproducenter har holdt igen på omkostningerne og derfor har været tilbageholdende med indkøb af nye avlsdyr. At salget trods alt ikke er faldet mere skyldes, at en del besætninger har benyttet sig af den lave afregningspris til at gennemføre en sanering af besætningen til et højere sundhedsniveau. Det er derfor også det konventionelle avlsdyrsalg, der procentvis har haft den største nedgang. I salget af renracede sopolte i hundyrracerne får Landrace en stadig større andel, som nu er oppe på 70 %. Det skyldes hovedsageligt, at Landracesøer har højere kuldstørrelse end Yorkshire. En del af de renracede hundyr omsættes til produktionsbesætninger, som kører med kernebesætning. Ornesalget i de hvide racer er ligeledes faldet en del. Baggrunden for denne udvikling er sandsynligvis, at andelen af løbninger med KS i opformeringsbesætningerne er øget betydeligt. Dette er sket i takt med, at der nu fokuseres meget på opformeringsbesætningernes indeksniveau både i egen renracet kerne og på salgsdyrene. Salgstallene er opgjort i perioden og omfatter alle Dan- Avl-besætninger, det vil sige, at de har kontrakt med Landsudvalget for Svin. Rubrikken SPF m.v. indeholder salgstal fra SPF-selskabet, SEA og dyr udtaget ved kejsersnit. 15

17 Daglig drift af avlssystemet 7DEHO$YOVG\UVDOJIUDDYOVRJRSIRUPHULQJVEHV WQLQJHU 7DEOH6DOHRIEUHHGLQJVWRFNIURPEUHHGLQJDQGPXOWLSOLHUKHUGV Race Sundhedsstatus Hundyr Orner 96/97 97/98 98/99 96/97 97/98 98/99 Landrace SPF m.v Konv Yorkshire SPF m.v Konv Duroc SPF m.v Konv Hampshire SPF m.v Konv Renracede dyr i alt Krydsningsdyr i alt SPF m.v Konv SPF m.v Konv ,EHW GGHQODYHDIUHJQLQJVSULVHQQHGJDQJLDYOVG\UVDOJHW 16

18 Daglig drift af avlssystemet.6 Det totale antal aktive orner i 1999 er faldet sammenlignet med Brugstiden for Landrace- og Hampshireornerne på landets KS-stationer er faldet i For de øvrige racer, det vil sige Yorkshire-, Duroc- og krydsningsorner, er brugstiden øget sammenlignet med Af tabel 12 fremgår, at der sker en hurtig udskiftning af ornerne på KSstationerne. Udskiftningen er afhængig af avlsfremgangen. Avlsfremgangen går hurtigt, og der er hele tiden behov for, at yngre orner med højere indeks erstatter de ældre orner på KSstationerne. Avls-, opformerings- og produktionsbesætninger skal hele tiden have landets bedste orner til rådighed, og derfor er det nødvendig med en hurtig udskiftning. I 1999 var der ingen PRRS-saneringer af KS-stationer. Imidlertid har isolationssystemet flere gange i årets løb været ramt af smitte med PRRS. Det har derfor været nødvendigt, at udsætte en stor gruppe orner, før de kom på KS, og det har betydet en øget brugstid for de orner, der var på KS-stationerne. En del af forklaringen på den øgede brugstid for Duroc-, Yorkshire- samt krydsningsorner skal derfor søges i, at der er indsat færre orner af disse racer på KS-station i Duroc- og Yorkshireorner (med godt handyrindeks) har ofte en karriere som leverandører af produktionssæd efter at avl og opformering har brugt dem, hvilket øger brugstiden for disse orner. For Landrace og Hampshire er der derimod kun efterspørgsel på sæd efter dem, så længe deres indeks ligger helt i top. Der er brug for en del orner, men den enkelte ornes brugstid er forholdsvis kort..6dqyhqghovh I avl og opformering er KS-anvendelsen endnu større end i 1998, med undtagelse af Duroc, på trods af at det er den race, hvor der bruges KS til den største procentdel af løbningerne. Opformeringsbesætningerne har igen i år øget KS-anvendelsen til produktion af krydsningssopolte fra 80,9 % til 88,8 %. Dette ses også på rangeringslisten over opformeringsbesætninger, samt figur 4, hvor indeksniveauet for LY/YL-polte er steget meget i de seneste år. Tabel 13 viser den procentvise anvendelse af KS i besætningerne, som den var i marts

19 Daglig drift af avlssystemet 7DEHO1 JOHWDOIRU'DQ$YO.6VWDWLRQHUQHL 7DEOH.H\ILJXUHVIURPWKH'DQ%UHG$,VWDWLRQV Antal indsatte orner i 1999 Antal aktive orner pr. 1. marts 2000 Indeksniveauet for aktive orner pr. 1. marts 2000 Antal aktive orner totalt i 1999 Brugstid for orner afgået i 1999 i måneder Landrace , ,8 Yorkshire , ,2 Duroc , ,1 Hampshire ,0 99 5,0 DH , ,0 HD , ,7 DY , ,5 YD ,5 LY ,8 2 - I alt DEOH'HQSURFHQWYLVHDQYHQGHOVHDI.6LEHV WQLQJHUQHPDUWV 7DEOH7KHXVHRI$,LQEUHHGLQJDQGPXOWLSOLHUKHUGV0DUFK % KS til renracede kuld % KS til krydsningskuld Landrace Yorkshire Duroc Hampshire Avl 92,1 % 93,5 % 98,1 % 95,6 % Opformering 88,8 % 'HUHUVWRUHIWHUVS UJVHOSnV GIUDGH.6RUQHUVRPKDUGHK MHVWHLQGHNV 18

20 Daglig drift af avlssystemet )XOGIRU OGUHNRQWURO I 1998 blev det besluttet, at der skulle laves fuld forældrekontrol i avlsbesætningerne på de afstamninger, der anvendes til videre avl, samt alle KSorner, som bruges i avl. Alle søer, som har fået renracede kuld i avl siden 1. januar 1999, har fået en blodprøve lagt på frost i Sverige. Den seneste tids opblusning i KSorner, som har forkert afstamning eller Yorkshireorner, som giver afkom med farvet aftegn har vist, at der er behov for en kontrol af, at der ikke sker sammenblanding af racerne. Kontrol af KS-ornerne er iværksat fra år Hundyrkontrollen foretages en generation bagud, for at begrænse antallet af prøver, som skal analyseres. Det betyder, at når en so oprettes i en avlsbesætning, så vil det blive kontrolleret, om hendes mors forældreskab kan godkendes. Det vil sige om mormor og morfar er de rigtige forældre til moderen. Når søer, hvis blodprøver nu ligger i Sverige, bliver mormødre, så starter forældreskabskontrol af hundyr i avlsbesætningerne. 9DULJKHGRJRPIDQJ Forældreskabskontrollen kan betragtes som en varig driftsomkostning i avlsarbejdet. Der er iværksat med et stort indledende arbejde med af få opsamlet så mange prøver som muligt af de aktive avlsdyr. Nu er testen af KS-orner sat igang. 'HUWDJHVPDQJHEORGSU YHU DIJ\OWHRJV HULDYOVEHV WQLQJHUQH Det kræver indledningsvis tre prøver pr. orne (ornen selv, hans mor og far). Når der er testet én generation af KS-orner, vil det herefter kræve en eller to prøver (ornen selv og eventuelt hans mor) eftersom faderen er testet i forbindelse med, at han selv blev godkendt som KS-orne. Det samme vil gøre sig gældende, når vi starter på hundyrkontrollen. De første forældrekontroller kræver to prøver (mor og mormor). Faderen blev testet, da han selv blev indsat på KS. Efter en generation vil mormoderen være testet, da hun blev mor til en so oprettet i avlsbesætning. Det vil derfor kun være moderen, som skal testes. De øvrige resultater vil være tilgængelige fra tidligere. Der vil derfor gå nogle år, før der er en rimelig konstant mængde prøver til test. Omfanget vil afhænge af hvor mange søer og orner, der årligt udskiftes, samt hvor meget avlerne spreder sig på forskellige afstamninger. 19

21 .OLPD,, KLIMA-II er en nyoprettet klimastald, hvor PRRS-negative forsøgsgrise fra PRRS-positive avlsbesætninger kan standardiseres inden afprøvning på forsøgsstation. Stalden blev indledningsvist fyldt med krydsningsgrise for at teste, om det var muligt at holde en PRRS-negativ status hos grisene. De første krydsningsgrise blev indsat i KLIMA-II i juli Der blev hver uge indsat 6 grise fra en PRRS-negativ avlsbesætning og 6 grise fra tre avlsbesætninger, der var PRRSpositive, men havde stabilt sohold. Krydsningsgrisene blev blodprøvet for PRRS efter 2- og 6-ugers ophold i KLIMA-II. Der blev kun foretaget IPT-test på blodprøverne. Kravet til, at KLIMA-II kunne anvendes som sluse for forsøgsgrise fra PRRS-positive avlsbesætninger til Bøgildgård var, at IPT-titrene hos grisene fra de PRRS-positive besætninger skulle falde i værdi fra den første til den sidste blodprøve, og at grisene fra den PRRS-negative avlsbesætning forblev PRRS-negative. Der blev i alt indsat 178 krydsningsgrise i KLIMA-II, og alle blodprøveresultater var i orden. Krydsningsgrisene blev overført til forsøgsstationen Jylland, hvor de gik indtil slagtning. På Jylland blev der udtaget blodprøver til PRRS-undersøgelse på en del af grisene. Disse blodprøver var alle negative. KLIMA-II har altså vist sig at fungere efter hensigten. Der er indsat forsøgsgrise fra PRRS-positive avlsbesætninger med stabilt sohold primo år

22 Sundhed 6DOPRQHOODQLYHDX Gns. salmonellareaktion 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec )LJXU*HQQHPVQLWOLJVDOPRQHOODUHDNWLRQLDYOVRJRSIRUPHULQJVEHV WQLQJHUQH )LJXUH$YHUDJHVDOPRQHOODWLWUHLQEUHHGLQJDQGPXOWLSOLHUKHUGV Salmonellaovervågningen i avl og opformering har nu fungeret i mere end 6 år. I 1999 har i alt 307 besætninger og annekser taget salmonellaprøver. 56 besætninger har haft et salmonellaindeks på 5 eller derover. Det betyder, at besætningen skal have lavet en handlingsplan for, hvordan salmonellaniveauet skal nedbringes i den pågældende besætning. Dette tiltag blev indført i foråret 1998, med henblik på at skærpe indsatsen mod salmonella, overført med avlsdyr. Ud af de 56, har 21 besætninger haft et salmonellaindeks over 15 og dermed været berørt af salgsstop. Dette er en reduktion i forhold til de to foregående år, hvor henholdsvis 28 og 30 besætninger kom i salgsstop. I en ét års periode er der set på de besætninger, der havde salmonellaindeks over % af disse kom i salgsstop på trods af handlingsplanen. 33 % kom direkte i salgsstop fra et salmonellaniveau, der var så lavt, at der ikke var nogen salmonellahandlingsplan for besætningen. Endelig var det lykkedes for 52 % af besætningerne at undgå salgsstop. Det vil sige, at de fik styr på salmonellaniveauet, inden det udviklede sig til at overskride grænsen for salgsstop. 22

23 $UYHOLJKHGDIN GIDUYH Der er gennemført beregninger af kødfarvens arvelighed og sammenhæng til produktionsegenskaberne for Landrace, Yorkshire og Duroc. Kødfarven blev målt på en kotelet med et Minolta CR300-udstyr, der måler lyshed (L*), rødhed (a*) og gulhed (b*). Kødfarven blev også bedømt subjektivt (Jap) efter Japanskalaen. De beregnede arveligheder varierede kun lidt mellem de tre racer, se tabel 14, 15 og 16. Arveligheden af Jap, L* og b* var moderat, mens a*-værdien har en høj arvelighed.. GIDUYHQPnOHVVXEMHNWLYW RJPHG0LQROWDXGVW\U 7DEHO$UYHOLJKHGIHGGLDJRQDOHQRJJHQHWLVNHVDPPHQK QJHIRUIDUYHPnORJS+L/DQGUDFH 7DEHO+HULWDELOLWLHVEROGIDFHGDQGJHQHWLFFRUUHODWLRQVRIPHDWFRORXUDQGS+LQ/DQGUDFH Farve L* a* b* ph Farve -0,91 0,55-0,20 0,28 Minolta L* -0,18 0,50-0,47 a* 0,68-0,36 b* -0,55 ph i kam 23

24 Forskning og udvikling 7DEHO$UYHOLJKHGIHGGLDJRQDOHQRJJHQHWLVNHVDPPHQK QJHIRUIDUYHPnORJS+L<RUNVKLUH 7DEHO+HULWDELOLWLHVEROGIDFHGDQGJHQHWLFFRUUHODWLRQVRIPHDWFRORXUDQGS+LQ<RUNVKLUH Farve L* a* b* ph Farve -0,85 0,68-0,03 0,36 Minolta L* -0,28 0,50-0,75 a* 0,66-0,06 b* -0,64 ph i kam 7DEHO$UYHOLJKHGIHGGLDJRQDOHQRJJHQHWLVNHVDPPHQK QJHIRUIDUYHPnORJS+L'XURF 7DEHO+HULWDELOLWLHVEROGIDFHGDQGJHQHWLFFRUUHODWLRQVRIPHDWFRORXUDQGS+LQ'XURF Farve L* a* b* ph Farve -0,64 0,56 0,06 0,13 Minolta L* 0,12 0,59-0,28 a* 0,79-0,38 b* -0,57 ph i kam De genetiske sammenhænge mellem farvemål og produktionsegenskaber var meget lave, se tabel 17. 7DEHO*HQHWLVNHVDPPHQK QJHPHOOHPN GIDUYHPnORJSURGXNWLRQVHJHQVNDEHU 7DEOH*HQHWLFFRUUHODWLRQVEHWZHHQPHDWFRORXUPHDVXUHPHQWVDQGSURGXFWLRQWUDLWV Produktionsegenskaber Farvemål Landrace Yorkshire Duroc Daglig tilvækst Sub. japansk skala -0,04 0,08 0,07 Kødprocent Sub. japansk skala 0,00-0,04 0,07 Foderudnyttelse Sub. japansk skala -0,03-0,08-0,04 Daglig tilvækst a* -0,10-0,30 0,06 Kødprocent a* -0,03 0,15-0,07 Foderudnyttelse a* -0,04-0,09 0,16 Daglig tilvækst L* 0,12-0,21 0,15 Kødprocent L* -0,16 0,21-0,26 Foderudnyttelse L* -0,02-0,06 0,08 Race Det kan konkluderes, at selektion for kødfarve er mulig, og at selektion for produktionsegenskaberne daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødindhold ikke påvirker kødfarven i negativ retning. Projektet er gennemført med støtte fra Strukturdirektoratet under FØTEK-IIprogrammet. 24

25 Forskning og udvikling 9LUNHUDYOIRUVOXWS+ Gennemslagskraften for slut-ph, daglig tilvækst og kødindhold blev undersøgt på DD(LY)-slagtesvin, der var afkom af 59 Durocorner og 233 LY/YL-søer. De 59 Durocorner var udvalgt således, at der var så stor spredning i deres avlsværdital for slut-ph som muligt. Til produktion af forsøgsgrisene blev der kun anvendt søer, der var fri for halothangenet. Forsøgsgrisene blev slagtet ved almindelig slagtevægt, og en uges leverance blev ligeligt delt mellem Danish Crowns afdelinger i henholdsvis Bjerringbro og Horsens. Dagen efter slagtning blev følgende kødkvalitetsparametre registreret: ph i kam, inderlår, nakke og mørbrad, samt kødfarve subjektivt bestemt efter Japanskalaen og Minolta L* (lyshed), a* (rødhed) og b* (gulhed) og dryptab i kam. På en del af slagtekroppene blev der også bestemt dryptab i kam med containermetode fra Slagteriernes Forskningsinstitut. Resultaterne af kødkvalitetsmålingerne er vist i tabel 18. ph i kam var 0,03 højere i de svin, der blev slagtet på Danish Crowns afdeling i Bjerringbro. Det var den eneste statistiske sikre forskel, der blev fundet mellem de to slagterier for kødkvalitetsmålingerne. (QIDUPHGK MDYOVY UGLIRUS+JDYRJVnDINRPPHGK MWS+ 25

26 Forskning og udvikling 7DEHOS+N GIDUYHRJGU\SWDEKRV''/<NU\GVQLQJHUIRUGHOWSnVODJWHUL 7DEOHS+PHDWFRORXUDQGGULSORVVIRU''/<FURVVEUHHGVGLVWULEXWHGRQVODXJKWHUKRXVH Slagteri Galte Sogrise Antal Gns. spredn. Antal Gns. spredn. ph i kam ph i inderlår ph i nakke ph i mørbrad Kødfarve subjektivt Minolta L* a* b* B 556 5,55 ± 0, ,55 ± 0,09 H 638 5,52 ± 0, ,51 ± 0,09 B 556 5,58 ± 0, ,58 ± 0,10 H 638 5,58 ± 0, ,57 ± 0,12 B 493 6,08 ± 0, ,06 ± 0,21 H 568 6,08 ± 0, ,05 ± 0,24 B 493 5,64 ± 0, ,63 ± 0,11 H 568 5,61 ± 0, ,61 ± 0,13 B 444 3,06 ± 0, ,15 ± 0,86 H 474 2,88 ± 0, ,98 ± 0,84 B ,6 ± 3, ,3 ± 3,00 H ,3 ± 2, ,2 ± 2,70 B 503 5,37 ± 0, ,84 ± 1,00 H 495 5,44 ± 0, ,91 ± 1,03 B 503 5,08 ± 0, ,80 ± 1,05 H 495 5,07 ± 0, ,87 ± 1,03 B 172 2,79 ± 1, ,79 ± 1,64 Dryptab % H 229 3,35 ± 1, ,10 ± 1,70 H: Horsens, B: Bjerringsbro Avl for slut-phs gennemslagskraft i de enkelte muskler er beskrevet i tabel 19. Der var en tendens til, at gennemslagskraften for ph var størst, når grisene slagtes på Danish Crown i Bjerringbro. Kun gennemslagskraften for ph i inderlår, viste en statistisk sikker forskel. ph i kam påvirker, som forventet, både dryptab og kødfarve i kammen. Øges ph med 0,1 reduceres dryptabet med 0,77 procent og den subjektivt bestemte kødfarve øges med-0,46 point. Gennemslagskraften for henholdsvis daglig tilvækst og kødindhold blev også undersøgt. Den blev bestemt til henholdsvis 92 % og 208 %. 26

27 Forskning og udvikling 7DEHO*HQQHPVODJVNUDIWIRUVOXWS+IRUIRUV JVJULVH 7DEOH3HQHWUDWLRQRIXOWLPDWHS+LQVWDWLRQWHVWHGSLJV Bjerringbro Gennemslagskraft i procent Horsens Gennemsnit Bjerringbro - Horsens ph i kam 66 ± ± ± 18 ph i inderlår 96 ± ± ± 22 ph i nakke 168 ± ± ± 46 ph i mørbrad 60 ± ± ± 22. GNYDOLWHW Muligheden for at foretage individprøve for kødkvalitetsegenskaberne kødfarve, slut-ph og indhold af IMF er undersøgt, som en del af det FØTEK-II støttede projekt Optimering af kødfarve, dryptab og spisekvalitet i svinekød. På muskelbiopsier udtaget på levende forsøgsgrise på Bøgildgård, har DJF s Afdeling for Animalske Fødevarer foretaget analyser af glykogen-, glycerol- og myoglobinindhold. På de slagtede forsøgsgrise er der målt slut-ph i kam og skinke, samt kødfarve i kam. Beregninger af arvelighed og genetiske sammenhænge til henholdsvis kødkvalitetsmål og produktionsegenskaber er foretaget af Afd. for Avl og Opformering. I beregningerne er Hampshire udeladt, på grund af at racen har RN-genet (se side 29), der påvirker glykogenindhold og dermed kødkvalitetsmålene. Resultaterne fra undersøgelsen er beskrevet i tabel 20. 7DEHO*O\NRJHQP\RJORELQRJJO\FHUROLQGKROGJHQQHPVQLWRJDUYHOLJKHG 7DEOH*O\FRJHQP\RJORELQDQGJO\FHUROFRQWHQWDYHUDJHDQGKHULWDELOLW\ Antal Gennemsnit Spredning Arvelighed Glykogen mol/g ,5 12,0 0,37 Myoglobin mg/g ,41 0,34 0,19 Glycerol mg/g 967 1,18 0,23 0,14 Det fremgår af tabel 20, at glykogenindholdet har en forholdsvis høj arvelighed, mens arveligheden af myoglobin- og glycerolindhold er lavere. De genetiske sammenhænge mellem myoglobin og kødfarvemål blev bestemt til: Minolta L*: - 0,56 a*: 0,69 b*: 0,15 Farve (Japansk): 1,00 Myoglobinindholdet er et godt mål for kødets lyshed (L*), rødhed (a*) og subjektivt bedømt kødfarve efter Japanskalaen. 27

28 Forskning og udvikling De genetiske sammenhænge mellem glykogenindhold og glycerolindhold og ph i henholdsvis kam og skinke er vist i tabel 21. 7DEHO*HQHWLVNHVDPPHQK QJHPHOOHP KHQKROGVYLVJO\NRJHQJO\FHUROLQGKROG RJS+ 7DEOH*HQHWLFFRUUHODWLRQVEHWZHHQJO\FRJHQ JO\FHUROFRQWHQWDQGS+UHVSHFWLYHO\ ph i kam ph i inderlår Glykogenindhold -0,54-0,33 Glycerolindhold 0,25 0,59 De genetiske sammenhænge mellem glykogen- og glycerolindhold og ph i kam og skinke er forholdsvis høje, og de er alle statistisk sikre. ph-værdien i svinekød vil kunne forbedres ved at selektere mod lavere glykogenindhold og højere glycerolindhold. Der er endnu ikke foretaget konsekvensberegninger. De skal afgøre, om individprøve for kødkvalitet skal inddrages i avlsarbejdet. 'U\SWDE Dryptabet, som er et mål for kødets vandbindingsevne, er en særdeles vigtig kødkvalitetsegenskab. Kødets vandbindingsevne påvirkes af kødets slut-ph (se afsnit om Virker avl for slut-ph), men også andre faktorer spiller ind. Der er derfor sat registreringer igang, som måler dryptab på alle slagtede forsøgsgrise fra Bøgildgård. Herefter kan dryptabets arvelighed og genetiske sammenhænge til produktionsog kødkvalitetsegenskaber beregnes. Disse beregninger skal danne beslutningsgrundlag for en eventuel inddragelse af dryptab i avlsmålet. Dryptabet bestemmes i kammen ved SF s containermetode. Beregning af arvelighed og genetiske parametre foretages primo

29 Forskning og udvikling )MHUQHOVHDI51 DOOHOHQ Hampshireracen har et gen, som findes i versionerne (allelerne) rn + og RN -. Grise med genotype RN - rn + og RN - RN - har unormalt lavt ph efter slagtning, og det medfører større dryptab, mindre forarbejdningsudbytte og et større slicetab, medmindre der tilsættes fosfater ved forarbejdningen. Af denne grund ønskes RN - -allelen fjernet fra Hampshire, som er den eneste race, hvor allelen findes. Allelen kan enten fjernes ved at indkrydse andre racer uden allelen eller ved selektion inden for Hampshireracen. Efter grundig overvejelse blev det besluttet, at foretage selektionen inden for Hampshire ved brug af en DNA-test, som for nylig er blevet tilgængelig. Planen for fjernelse af allelen er: C C C C fra 1. november 1999 kan der til Bøgildgård kun indsendes orner, som har chance for at være RN - rn + eller rn + rn + fra 1. november 1999 indsættes ikke længere RN - RN - -orner på KS fra 1. april 2000 kan der til Bøgildgård kun indsendes orner, som har chance for at være rn + rn + fra 1. november 2000 indsættes kun rn + rn + -orner på KS 51 - DOOHOHQIMHUQHVQXIUD+DPSVKLUH Der stilles også krav til produktionen af HD-krydsningsorner. Fra 1. april 2000 skal der benyttes Hampshire-dyr med genotype rn + rn + eller RN - rn +. Fra 1. december 2000 strammes kravet til genotype rn + rn +. Fordelen ved rn + -genet indregnes i avlsindekset for Hampshire. I overgangsperioden inden RN - -allelen er fjernet helt, ses helt bort fra målinger af ph. Dyr med genotype rn + rn + får tillagt 16 indekspoint, dyr med genotype rn + RN - får tillagt 6 indekspoint, og dyr med genotype RN - RN - får 4 indekspoint trukket fra inden standardisering. Afkom med ukendt genotype efter forældre med kendt genotype får en indeksjustering, som er gennemsnittet af forældrenes justering. 29

30 Forskning og udvikling 6 HUVKROGEDUKHG Der er for tiden stor opmærksomhed om søers holdbarhed. Der er stillet spørgsmål ved den genetiske udvikling i søernes holdbarhed og knoglestyrke. Det har været nævnt, at den kraftige selektion for højere kødprocent og daglig tilvækst har haft en uheldig indflydelse på søernes holdbarhed. I øjeblikket findes der ingen resultater, der kan bekræfte eller afkræfte denne påstand. Under alle omstændigheder er det vigtigt at følge den genetiske og fænotypiske udvikling, samt at undersøge mulighederne for at forbedre holdbarhed og benstyrke gennem avlsmæssige tiltag. Det vil skabe mulighed for at vurdere, om avlsprogrammet skal modificeres og sikre, at søer i fremtiden ikke får velfærdsproblemer på linie med slagtekyllinger. Siden 1995 er alle individafprøvede dyr blevet styrkebedømt i forbindelse med scanning. Resultaterne indgår i avlsarbejdet og der tages således allerede nu hensyn til benstyrke i avlsarbejdet. Der mangler imidlertid viden om den genetiske variation for holdbarhed, om sammenhængen mellem styrke og holdbarhed og om sammenhængen mellem produktionsegenskaber og holdbarhed. Der er derfor planlagt et ph.d.-studium ved KVL, som starter i september Målet er at indsamle og analysere et datamateriale, der kan besvare ovenstående spørgsmål. (WSKGVWXGLXPVNDOXQGHUV JHPXOLJKHGHUQH IRUDWIRUEHGUHKROGEDUKHGRJEHQVW\UNHJHQQHPDYOVP VVLJHWLOWDJ 30

31 Forskning og udvikling 'DWDPDWHULDOH Holdbarhed kan ikke registreres i avls- og opformeringsbesætniger, da udsætning af renracede dyr primært foregår på baggrund af avlsindeks. Registreringerne skal foretages på LY-søer i produktionsbesætninger. Der skal registreres afstamning, kuldstørrelse, udsætterårsag og udsætningstidspunkt. Derudover skal der gennemføres en styrkevurdering af søerne ved indsættelse efter de samme retningslinier som i avlsbesætninger. Opsamlingsperioden skal forløbe over 3 til 4 år, før forsøgsresultaterne kan gøres op. Undersøgelsen bidrager med viden om den genetiske variation for holdbarhed og om sammenhængen mellem egenskaberne i avlsmålet og holdbarhed. Der bliver således skabt bedre grundlag for at vurdere, hvordan avlsarbejdet påvirker søernes holdbarhed. 6DPPHQK QJHPHOOHP HJHQVNDEHU Avlsafdelingen har foretaget en analyse af de fænotypiske og genetiske sammenhænge mellem styrkebedømmelse og produktionsegenskaberne hos individafprøvede Duroc-ungdyr. I analysen indgår hjemme- og stationsafprøvede Duroc-grise født mellem 1/7-96 og 9/7-98. Antal registreringer, gennemsnit og spredning på foderudnyttelse, daglig tilvækst kg, slagtesvind, kødprocent, samt styrkebedømmelsen af helhed er vist i tabel 22. 7DEHO$QWDOREVHUYDWLRQHUJHQQHPVQLWDIRJVSUHGQLQJSn'XURFSURGXNWLRQVRJVODJWHUHJLVWUHULQJHU VDPWVW\UNHYXUGHULQJKHOKHG 7DEOH1XPEHURIREVHUYDWLRQVDYHUDJHDQGDYDULDWLRQRI'XURFSURGXFWLRQDQGFDUFDVVWUDLWVDQG FRQIRUPDWLRQVFRUH Egenskab Antal observationer Gennemsnit Spredning Foderudnyttelse ,38 0,15 Slagtesvind ,2 2,1 Kødprocent ,9 0,9 Daglig tilvækst, kg ,9 97,2 Styrke helhed ,12 0,77 31

32 Forskning og udvikling 7DEHO$UYHOLJKHGHUIHGGLDJRQDOJHQHWLVNHNRUUHODWLRQHURYHUGLDJRQDORJI QRW\SLVNH NRUUHODWLRQHUXQGHUGLDJRQDOIRUSURGXNWLRQVRJVODJWHHJHQVNDEHUVDPWVW\UNHKRV'XURF 7DEOH+HULWDELOLWLHVEROGIDFHGGLDJRQDOJHQHWLFFRUUHODWLRQVDERYHGLDJRQDODQGSKHQRW\SLF FRUUHODWLRQVXQGHUGLDJRQDORI'XURFSURGXFWLRQDQGFDUFDVVWUDLWVDQGFRQIRUPDWLRQVFRUH Foderudnyttelse Slagtesvind Kødprocent Dgl. tilvækst kg Styrke helhed Foderudnyttelse 0,134-0,190-0,386 0,277 Slagtesvind 0,224 0,200-0,464-0,087 Kødprocent - 0,137-0,066-0,277-0,303 Dgl. tilvækst kg - 0,490-0,560-0,082 0,044 Styrke helhed - 0,024 0,000-0,123 0,052 De estimerede fænotypiske og genetiske parametre er vist i tabel 23. Som det fremgår, er der en ugunstig genetisk sammenhæng af moderat størrelse mellem henholdsvis styrke og foderudnyttelse, samt styrke og kødprocent. De beregnede fænotypiske sammenhænge mellem styrke og de 2 produktionsegenskaber og mellem styrke og de 2 slagteegenskaber er alle meget små. &(3526SURMHNWHU Landsudvalget for Svin, DS, deltager sammen med DJF, SVIV og SVS i et stort CEPROS-projekt med titlen Genetisk forbedring af sygdomsresistens hos svin. Projektet er opdelt i to delprojekter A og B. I delprojekt A udvikles og testes et system til registrering af sygdomsbehandlinger hos individafprøvede grise og hos søer. I delprojekt B udvikles og testes, hvorvidt immunologiske parametre kan anvendes som indirekte selektionskriterier for sygdomsresistens hos svin. I delprojekt A foreligger der resultater fra registreringer af sygdomsbehandlinger på forsøgsstationen Bøgildgård. Der indgår registreringer fra afprøvede hangrise i analysen. Den variabel, der analyseres er tiden (antal dage) fra forsøgsstart og til behandling foretages. Der skelnes mellem behandling for halthed, lungelidelser, diarré og andre sygdomme under ét. Grise, som slet ikke er behandlede indgår også i analysen, da det jo er en vigtig information, at disse grise er behandlingsfri i hele perioden. Data af denne type analyseres ved andre modeller end dem, der benyttes til kvantitative egenskaber som tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse. Analyserne viste, at tiden indtil behandling udviser genetisk variation. Arveligheden blev beregnet til: C C C C 0,14 for halthed 0,17 for lungelidelser 0,24 for diarré 0,19 for andre lidelser 32