Ledighed blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag

Transkript

1 Ledighed blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag Indhold 1 Hovedkonklusioner og indhold 2 Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede 3 Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene Kontakt Senioranalytiker Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Jes Vilhelmsen Tlf Tlf Mobil Mobil md@ae.dk jv@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Analysen er lavet i samarbejde med LO-projektet Ledighed blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag AE har lavet en omfattende analyse af ledigheden blandt nyuddannede med særlig fokus på LO-fagene inden for den offentlige sektor. Første del af rapporten gennemgår ledigheden blandt nyuddannede for frem til årgang 21. Anden del af rapporten viser, ved hjælp af en ny metode, ledighedsudviklingen inden for de offentlige LO-fag helt frem til slutningen af 211. af Senioranalytiker Jes Vilhelmsen og Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 18. april 212 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede... 2 Historisk udvikling...3 Ledighedsudvikling for nyuddannede på forskellige brancher... 7 Ledighed for nyuddannede fordelt på regioner... 9 Ledighed for nyuddannede fordelt på aldersgrupper Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene Udvikling i ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper Udvikling inden for brancherne Udvikling i ledigheden for udvalgte uddannelser Udvikling i ledigheden fordelt på regioner Bilag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

3 1 Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede AE har via Danmarks Statistiks registerdata undersøgt ledigheden blandt nyuddannede inden for alle uddannelsesniveauer. Til analysen er blandt andet brugt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, der viser modtagelse af alle offentlige ydelser på ugebasis for alle danskere. Ud fra de nyeste tilgængelige data, er det muligt at belyse udviklingen i ledigheden for nyuddannede frem til og med årgang 21. Mere om metoden ses i boks 1. Det er analysens formål at analysere ledigheden inden for en række uddannelser, der retter sig i mod den offentlige sektor. LO-projektet har udvalgt de uddannelser, der er i fokus. De udvalgte uddannelser er inddelt i to målgrupper: Offentlige brancheuddannelser og offentlige/private brancheuddannelser. Opdelingen ses i af bilagsoversigt 1. Boks 1. Sådan har vi gjort Uddannelsesregistrene fra Danmarks Statistik er opgjort fra 1. oktober året før til og med 3. september i året. Nyeste register dækker frem til 1. oktober 21. Det er samme opgørelse, som ligger til grund for tallene i Danmarks Statistik statistikbank. I analysen er alle, der har færdiggjort en uddannelse er opdelt på årgange gående fra 1. oktober året før til og med 3. september samme år. Dog ses der bort fra studerende, der enten er påbegyndt en ny uddannelse pr. 1. oktober eller modtager SU året efter de har færdiggjort uddannelsen De nyeste registre gør det muligt, at følge årgang 21 som den nyeste årgang. Denne årgang kan følges frem til slutningen af november 211. I udtrækket af nyuddannede er det sikret, at niveauerne for antal nyuddannede fra Danmarks Statistiks statistikbank rammes. Eneste forskel fra disse antal og dem, der er anvendt i rapporten, er at de nyuddannede, der er påbegyndt en ny uddannelse er udeladt. Det har dog vist sig, at Danmarks Statistik har haft problemer med at indhente data på SOSU og PAU-området i 21. På SOSU-området skriver DST i bemærkninger til elevregister 21, at data kan være mangelfulde, da man er overgået til et nyt dataindberetningssystem. På PAU-området har der været problemer med at få data fra skolerne, men problemerne skulle være blevet løst. I analysen er anvendt nedenstående fire ledighedsbegreber. Fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der er fuldtidsledige efter 26 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet. Fuldtidsledig 52 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede der er fuldtidsledige efter 52 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet. Sammenhængende ledig i mindst 26 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 26 uger efter endt uddannelse. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltidsledighed tæller med i opgørelsen. Sammenhængende ledig i mindst 48 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 48 uger efter endt uddannelse. Det er ikke muligt at måle på 52 uger for nyeste årgang, og derfor er valgt 48 uger for alle årgangene så målingen er konsistent. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når den nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltidsledighed tæller med i opgørelsen. 2

4 I tekstafsnittet er der fokuseret på andelen af nyuddannede, der er fuldtidsledige 26 uger efter endt uddannelse, og andelen af ledige, der har været uafbrudt ledige i mindst 26 uger. De øvrige mål er i teksten kommenteret, hvis der er nævneværdig forskel. Historisk udvikling Fuldtidsledighed Nedenfor ses den historiske udvikling af ledigheden inden for de forskellige uddannelsesgrupper, når der måles på andelen, der er fuldtidsledige 26 uger efter endt uddannelse. Ser man på alle nyuddannede under et ligger den aktuelle ledighed på knap 13 procent. Ledigheden blandt nyuddannede har været stigende siden den økonomiske krise satte ind i 28. Fra årgang 28 og til årgang 21 er ledigheden blandt nyuddannede steget fra 5 til 13 procent. Generelt er ledigheden højest blandt alle nyuddannede akademikere, der har en ledighed, der ligger på 16 procent for årgang 21, mens ledigheden for alle erhvervsuddannede ligger på niveau med gennemsnittet for alle nyuddannede. Som det også fremgår af figur 1 har udviklingen for de offentlige brancheuddannelser været anderledes end for de øvrige grupper, hvor stigningen i ledigheden er taget af for årgang 21. De offentlige brancheuddannelser har derimod oplevet en højere vækst i ledigheden i 21. Selvom de nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser har en relativt lav ledighed, så har ledigheden for disse uddannelser aldrig været højere end det aktuelle niveau på 8,3 procent. De offentlige/private brancheuddannelser, der både henvender sig til den offentlige og private sektor har derimod haft en ledighedsudvikling, der meget ligner den generelle udvikling for alle nyuddannede. Niveaumæssigt ligger ledigheden for de offentlige/private brancheuddannelser højt, og på niveau med den generelle ledighed blandt nyuddannede. 3

5 Figur 1. Andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Lang videregående uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Off. brancheudd. Alle nyuddannede Anm.: Figuren viser andelen af nyuddanneden inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Billedet er nogenlunde det samme, når man ser på andelen af nyuddannede fuldtidsledige 52 uger efter endt uddannelse (se bilagsfigur 1). Niveauet for de offentlige brancheuddannelser er noget højere, hvor ledigheden ligger på 7,9 procent for årgang 21. Det skyldes blandt andet, at det især er i løbet af 211 at ledigheden inden for de offentlige fag er steget, hvorfor man fanger mere af den aktuelle udvikling, når man måler et år efter. Sammenhængende ledighed Når det gælder nyuddannede, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger, har udviklingen for de offentlige brancheuddannelser også været anderledes end for de øvrige uddannelsesgrupper, jf. figur 2. Imens de offentlige brancheuddannelser har haft større stigning i ledigheden for årgang 21 end 29, så er det generelle billede at væksten i ledigheden har været mindre for årgang 21 end 29. Bemærkelsesværdigt er det, at der på dette mål for sammenhængende ledighed i mindst et halvt år er mindre forskel mellem ledigheden for de offentlige brancheuddannelser og de øvrige uddannelsesgrupper. Bilagsfigur 2 viser andelen af nyuddannede, der er ledige mindst 48 sammenhængende uger 1. Det ses, at forskellen mellem grupperne er mindst på dette mål. 1,6 procent af de nyuddannede i årgang 21 på de offentlige brancheuddannelser har været ledige i minimum 48 sammenhængende uger, mens andelen for de offentlige/private uddannelser er 2,5 procent. 1 Det er, som beskrevet i boks 1, ikke muligt at måle sammenhængende ledighed i 52 uger frem for den nyeste årgang, derfor er brugt et mål på 48 uger, der er så langt som man kan komme. 4

6 Figur 2. Andel ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed Erhvervsfaglig uddannelse Lang videregående uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Off. brancheudd. Alle nyuddannede Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Svært at måle den aktuelle udvikling Figur 1 og 2 viste, at den helt aktuelle udvikling for de offentlige brancheuddannelser er anderledes end for andre nyuddannede. De offentlige brancheuddannelser har større vækst i ledigheden for de nyeste årgange, og har dermed ikke oplevet at stigningen i ledigheden er taget af. Derudover har flere undersøgelser dokumenteret, at der har været faldende beskæftigelse i den offentlige sektor helt aktuelt, dvs. i 211 og begyndelsen af Da der ikke foreligger oplysninger for uddannede fra årgang 211, er det desværre ikke muligt ved den valgte metode, hvor der ses på nyuddannedes ledighed, at belyse den aktuelle udvikling med stigende ledighed inden for de offentlige fag. Figur 3 og 4 viser, at hvis man zoomer ind på ledigheden blandt de nyuddannede i andet halvår for årgangene, så kommer man tættere på den aktuelle udvikling, hvor den stigende offentlige ledighed kan ses. Dermed viser årgangene nu ledigheden for dem, der fuldfører fra april til oktober i året. 2 Se fx AE-analysen Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau fra 17. januar 212. Følg linket: 5

7 Figur 3. Andel nyuddannede ledige, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse (andet halvår) Erhvervsfaglig uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Lang videregående uddannelse Primær målgruppe Sekundær målgruppe Alle nyuddannede Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på andet halvår, dvs. de dækker perioden fra 1. april i året og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Figur 4. Andel ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed (andet halvår) Erhvervsfaglig uddannelse Lang videregående uddannelse Sekundær målgruppe Kort el. mellemlang videregående u Primær målgruppe Alle nyuddannede Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på andet halvår, dvs. de dækker perioden fra 1. april i året og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). En anden årsag til at de præsenterede resultater ikke viser historien om den stigende ledighed inden for den offentlige er, at en stor og vigtig gruppe inden for offentlige brancheuddannelser ikke er færdiguddannet endnu. Der er ikke blevet færdiguddannet særlig mange PAU ere frem til 21. PAU erne er en stor del af gruppen af de offentlige brancheuddannelser, der har oplevet den høje ledighed. Da uddannelsen tager 2 år og 9 mdr. (uden merit) og de store optag først begyndte i 29, vil det først fra udgangen af 211 være muligt at følge PAU erne. Figur 5 viser udviklingen i tilgangen af nye elever, bestanden af elever og fuldførte PAU ere (hovedforløbet). 6

8 Figur 5. Tilgang af nye elever, fuldførte og igangværende elever på PAU-uddannelsen Tilgang af nye elever Fuldførte Igangværende Kilde: Uni-C (EAK) fuldførte, bestand og tilgang. Ledighedsudvikling for nyuddannede på forskellige brancher I dette afsnit vil udviklingen i ledigheden blandt de nyuddannede inden for de forskellige brancher blive gennemgået. Fuldtidsledighed Tabel 1 viser ledigheden blandt nyuddannede 26 uger efter uddannelsen er færdiggjort for alle uddannelserne i de to målgrupper. Inden for de offentlige brancheuddannelser er det især Administration og Børneområdet/SFO, der har oplevet en stigende ledighed blandt de nyuddannede, hvor ledigheden er steget med omkring 13 procentpoint for begge brancheområder. Blandt de offentlige/private brancheuddannelser er det især Det grønne område, der har oplevet en stigende ledighed. Ser man på niveauet for ledigheden i 21, er det også disse brancheområder, der har højst ledighed. De nævnte brancheområder har alle en ledighed for årgang 21, der ligger over ledigheden for alle nyuddannede blandt de valgte uddannelser i tabel 1. Børneområdet/SFO har tilmed en ledighed, der ligger en del over akademikernes ledighed. Dog skal man være opmærksom på, at det drejer sig om blot 21 personer, der er ledige inden for Børneområdet/SFO -området. Stort set det samme billede gør sig gældende, når man ser på fuldtidsledighed 52 uger efter endt uddannelse. På dette mål ligger ledigheden for de nyuddannede inden for Børneområdet/SFO ligeledes meget højt i forhold til de øvrige grupper (se bilagstabel 1). 7

9 Tabel 1. Udvikling i andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse Ændring, - point Offentlige brancheuddannelser Administration (fx kontor i off.adm) 2, 14,7 12,7 85 Offentlige/private brancheuddannelser Antal ledige Børneområdet/SFO (PAU ere) 7,5 2,8 13,3 21 Specialområdet (Pædagoger) 2,5 7,9 5,4 295 Sundhed og ældre (fx SOSU er) 1,9 7,7 5,8 414 Total 2,4 8,3 5,9 815 Administration (fx kontoransatte) Det grønne område (fx anlægsgart.) 5,8 14,9 9, ,2 14,4 11,2 24 Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 3,8 11,6 7,8 5 Teknik og service (fx ejendomsass.),9 3,9 3, 16 Værker og forsyning (fx fors.op.) 4,6 13,1 8,5 255 Total 4,5 13,4 8,9 938 Erhvervsfaglig uddannelse 2,9 12,5 9, Kort el. mellemlang videregående udd. 4, 11,3 7, Lang videregående uddannelse 9,8 16, 6, Alle nyuddannede 4,7 12,9 8, Anm.: Tabellen viser andelen og antallet af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Sammenhængende ledighed Når det gælder sammenhængende ledighed i mindst 26 uger, så er billedet nogenlunde det samme. Inden for de offentlige brancheuddannelser er det især Børneområdet/SFO, hvor mange nyuddannede er ledighed. Knap 4 procent af de nyuddannede fra årgang 21 har været ledige minimum et halvt år uafbrudt siden de fik uddannelsen. Man skal dog være opmærksom på at gruppen dækker relativt få personer. De øvrige grupper blandt de nyuddannede i årgang 21 hos de offentlige brancheuddannelser har haft en ledighed på niveau med erhvervsuddannelserne generelt. Under de offentlige/private brancheuddannelser har Administration haft den største stigning i ledigheden blandt nyuddannede, og det er også her, at ledigheden for årgang 21 er størst. Måler man i stedet ledigheden i mindst 48 sammenhængende uger (se bilagstabel 2) gælder de samme tendenser, dog er den højeste ledighed blandt de offentlige/private brancheuddannelser nu inden for Rengøring og køkken. Omkring 2 procent af de nyuddannede i de to målgrupper har været ledige i mindst 48 sammenhængende uger. Inden for Børneområdet/SFO er det knap 7 procent (21 pers.) og inden for Rengøring og køkken er det 4,2 procent (5 pers.). 8

10 Tabel 2. Udvikling i andel ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed Ændring, pct.- point Offentlige brancheuddannelser Administration (fx kontor i off.adm) 1, 1,4 9,4 6 Offentlige/private brancheuddannelser Antal ledige Børneområdet/SFO (PAU ere) 11,1 39,6 28,5 4 Specialområdet (Pædagoger) 4,2 9,7 5,5 361 Sundhed og ældre (fx SOSU er) 1,9 7,3 5,4 393 Total 3,2 8,7 5,5 854 Administration (fx kontoransatte) Det grønne område (fx anlægsgart.) 5,1 15,1 1, 419 1,5 1,3 8,8 146 Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 4,2 11,6 7,4 5 Teknik og service (fx ejendomsass.),9 3,1 2,2 13 Værker og forsyning (fx fors.op.) 3,4 9,8 6,4 192 Total 3,7 11,7 8, 82 Erhvervsfaglig uddannelse 2,4 1,3 7, Kort el. mellemlang videregående udd. 4,3 12,2 7, Lang videregående uddannelse 1,6 18,3 7, Alle nyuddannede 4,7 12,6 7, Anm.: Tabellen viser andelen og antallet af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Ledighed for nyuddannede fordelt på regioner Nedenfor følger en gennemgang af ledigheden blandt de nyuddannede i årgang 21 inden for målgrupperne opdelt på regioner. Da der er meget få observationer i flere af brancherne er det ikke muligt, at lave tabeller fordelt på branche og region samtidig 3. Fuldtidsledighed Tabel 3 og figur 6 viser antallet og andelen af nyuddannede i årgang 21, der var fuldtidsledige 26 uger efter endt uddannelse. Antalsmæssigt er der tale om 813 personer 4 på landsplan, der er fuldtidsledige et halvt år efter de færdiggjorde uddannelsen inden for de offentlige brancheuddannelser. Nordjylland har færrest ledige nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser både målt i antal og relativt. Hovedstaden har flest ledige målt på antallet (26 pers.), mens der relativt er flest nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser, der er ledige i region Sjælland, hvor 12,6 procent af de nyuddannede er ledige et halvt år efter de færdiggjorde deres uddannelse det svarer til knap hver ottende af alle nyuddannede. Hovedstaden og Syddanmark har begge en ledighedsprocent på mellem 8 og 9 procent. 3 Ifølge Danmarks Statistiks diskretionspolitik er det ikke tilladt at lave celler med under 5 personer. 4 Tallet er lidt lavere end det tal, der fremgik af tabellerne i forrige afsnit. Det skyldes at enkelte personer ikke har oplysninger om bopæl. 9

11 Inden for de offentlige/private brancheuddannelser er det derimod Nordjylland, der har den højeste ledighedsprocent, idet 16,5 procent af de nyuddannede er ledige et halvt år efter de blev færdige. Sjælland og Syddanmark har en ledighed, der ligger lidt under Nordjyllands, og Midtjylland har den laveste ledighed på 11,2 procent. Generelt er der ikke så stor variation mellem regionerne, når det gælder de offentlige/private brancheuddannelser. Antalsmæssigt er flest nyuddannede ledige i Hovedstaden. I bilaget ses tabel og figur vedrørende fuldtidsledighed 52 uger efter endt uddannelse. Figur 6. Andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse, Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Off. brancheudd. Anm.: Figuren viser andelen af ledige nyuddannede i 21 fordelt på regioner (fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse). Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Tabel 3. Ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse, 21 Off. brancheudd. Region Hovedstaden 26 8,8 Region Midtjylland Region Nordjylland 57 5,2 Region Sjælland ,6 Region Syddanmark 176 8,5 Alle nyuddannede 813 8,4 Region Hovedstaden ,3 Region Midtjylland 23 11,2 Region Nordjylland ,5 Region Sjælland , Region Syddanmark 24 14,4 Alle nyuddannede ,6 Anm.: Tabellen viser andelen og antal af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). 1

12 Sammenhængende ledighed Når det gælder sammenhængende ledighed i mindst 26 uger efter endt uddannelse er billedet nogenlunde det samme, jf. tabel 4 og figur 7. Region Sjælland har den højeste relative ledighed, idet knap 13 procent af de nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser er ledige i mindst et halvt år. De andre regioner ligger nogenlunde på niveau med hinanden på omkring 8 procents ledighed. Det er bemærkelsesværdigt at region Sjælland har højere ledighed inden for de offentlige brancheuddannelser end inden for de uddannelser, der også henvender sig til det private arbejdsmarked. Her er ledighedsprocenten 12,5. I de øvrige regioner genfinder man den generelle tendens med højere ledighed inden for offentlige/private uddannelser end hos de rene offentlige. Blandt de offentlige/private brancheuddannelser har region Syddanmark den højeste ledighed på 13,1 procent. Antalsmæssigt er der flest ledige inden for de offentlige brancheuddannelser i region Hovedstaden. I bilaget ses tabel og figur vedrørende mindst 48 ugers sammenhængende ledigheden blandt de nyuddannede. Her ses det, at der er flest nyuddannede ledige i region Sjælland og Hovedstaden hvor hhv. 2, og 2,5 procent af de nyuddannede er ledige (58 pers. og 32 pers.). Tabel 4. Ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed, 21 Off. brancheudd. Region Hovedstaden 246 8,3 Region Midtjylland 182 8,1 Region Nordjylland 88 8,1 Region Sjælland ,8 Region Syddanmark 174 8,5 Alle nyuddannede 854 8,9 Region Hovedstaden ,3 Region Midtjylland 21 11,1 Region Nordjylland 85 12,5 Region Sjælland , Region Syddanmark ,1 Alle nyuddannede ,8 Anm.: Tabellen viser andelen og antallet af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). 11

13 Figur 7. Ledighed blandt nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed, Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Off. brancheudd. Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede ledige fordelt på regioner (ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse). Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Ledighed for nyuddannede fordelt på aldersgrupper I dette afsnit vil ledigheden blandt nyuddannede inden for de to målgrupper i 21 blive belyst på forskellige aldersgrupper. Fuldtidsledighed Antalsmæssigt er der flest nyuddannede over 3 år, der har været fuldtidsledige et halvt år efter endt uddannelse, men relativt set er det nogenlunde lige mange i hver aldersgruppe, der er ledige, når det gælder de offentlige brancheuddannelser. De yngre nyuddannede har en ledighed, der ligger marginalt over de ældre aldersgrupper ledighed, nemlig 8,8 procent i forhold til 8,3 og 7,9 procent. Blandt de offentlige/private brancheuddannelser er der flest ledige nyuddannede under 25 år, men relativt set, der er ikke stor forskel på aldersgrupperne. I bilagstabel 5 ses en tabel med fuldtidsledighed et år efter endt uddannelse. Her ses stort set samme mønster. Eneste forskel er, at der blandt de offentlige/private uddannelser, ikke kun er flest unge ledige rent antalsmæssigt, også relativt set, er der flere unge under 25 år ledige. 13,1 procent af de unge under 25 år er ledige, mens det for de øvrige aldersgrupper er omkring 12 procent. 12

14 Tabel 5. Ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt udd., 21 Off. brancheudd. Under 25 år 23 8, år 189 7,9 3 år eller mere 396 8,3 Alle nyuddannede 815 8,3 Under 25 år , år 15 13,2 3 år eller mere 36 13,5 Alle nyuddannede ,4 Anm.: Tabellen viser andelen og antal af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). Sammenhængende ledighed Når det gælder sammenhængende ledighed i mindst et halvt år, er det stadig blandt nyuddannede på 3 år eller mere, hvor der er flest ledige inden for de offentlige brancheuddannelser. Ledighedsprocent er også noget højere for denne gruppe. Mens hver tiende nyuddannede på 3 år eller mere inden for de offentlige brancheuddannelser er ledige mindst 26 uger, så er det for de yngre aldersgrupper mindre udbredt. Blandt de offentlige/private brancheuddannelser er der antalsmæssigt flest ledige under 25 år, men ser man på ledighedsprocenten, er den noget højere for nyuddannede på 3 år eller mere. Generelt, når man ser på sammenhængende ledighed, er ledigheden i de to målgrupper højest for de ældste nyuddannede. Af bilagstabel 6 ser man, at når det gælder sammenhægende ledighed i 48 uger, så er billedet lidt anderledes inden for de offentlige brancheuddannelser. Lige så mange under 25 år hænger fast i ledighed som blandt de, der er 3 år eller mere nemlig 1,7 procent. For de offentlige/private brancheuddannelser er andelen af nyuddannede, der har været ledige i mindst 48 uger, størst blandt årige. 13

15 Tabel 6. Ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse, 21 Off. brancheudd. Under 25 år 25 7, år 18 7,5 3 år eller mere 469 9,8 Alle nyuddannede 854 8,7 Under 25 år 373 1, år ,6 3 år eller mere ,9 Alle nyuddannede 82 11,7 Anm.: Tabellen viser andelen og antallet af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 211-version). 14

16 2 Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene Den seneste udgave af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register dækker befolkningens modtagelse af offentlige ydelser frem til januar Hvis man sammenholder de seneste registeroplysninger om igangværende uddannelse fra pr. 1. oktober 21 med DREAM samtidig med at ledigheden måles ud fra modtagelse af dagpenge, så er det muligt, at komme med et bud på uddannelsesfordelingen for den aktuelle ledighed frem til starten af 212. (Mere om metoden ses i AE-analysen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen af den 28. oktober 211, se Fordelen ved denne metode er, at man kan måle på den helt aktuelle udvikling frem til januar 212. Omvendt dækker tallene i dette afsnit ikke kun nyuddannede, men alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallene for ledigheden i januar 212 er dog usikre, da der mangler oplysninger fra eventuelt for sent indkomne dagpengekort for seneste måned i DREAM-databasen. Derfor må man forvente et ledighedstal, der er kunstigt lavt. Ledighedstallene er udtrukket månedsvis fra 28 frem til januar 212, og dernæst er tallene sæsonkorrigeret. Ledighedstallet for januar 212 er taget med i afsnittet på trods af usikkerheden, så den se tallene skal tolkes med stor varsomhed. Hvis der på trods af manglende dagpengekort er stigende ledighed i januar 212, kan man tolke som en reel stigning i ledigheden. Omvendt kan en faldende ledighed i januar 212 ikke nødvendigvis tages som udtryk for et reelt fald. Derudover er der usikkerhed forbundet med opdeling på uddannelserne for det seneste år. Selvom metoden har vist sig yderst valid (se omtalte AE-analyse), så vil ledighedstallene for de seneste måneder bygge på uddannelsesoplysninger, der er op til 16 måneder gamle 6. Overordnet set er der tale om en helt ny metode. Det er for første gang muligt, at opdele den helt aktuelle ledighed på uddannelsesgrupper. Tidligere i fx Danmarks Statistiks opgørelser har opgørelse af ledighed på uddannelsesgrupper altid være flere år forsinket i forhold til den aktuelle udvikling. Udvikling i ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper Figur 8 viser udviklingen i ledigheden målt i antal fuldtidspersoner frem til januar 212. Det ses, at alle uddannelsesgrupper har haft en stigende ledighed siden 28, men at der har været små fald i ledigheden i både 21 og 211. For de offentlige brancheuddannelser har der ikke været fald i ledigheden, derimod er ledigheden steget støt. Det er vigtigt at holde sig in mente, når man læser figurerne og tabellerne, at ufaglærte ikke indgår i hovedtallet for alle. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Figur 9 viser udviklingen for de to målgrupper, og her ses det, at mens ledigheden for de offentlige/private brancheuddannelser steg allerede i 29 og ledigheden er faldet lidt 211, så er ledigheden for de offentlige brancheuddannelser steget gennem perioden og ikke faldet på noget tidspunkt. 5 Da første afsnit om nyuddannedes ledighed blev udarbejdet var de nye data endnu ikke tilgængelige 6 Seneste uddannelsesregister er fra 1. oktober 21, mens de seneste ledighedsdata er fra januar

17 I løbet af de sidste måneder af 211 har ledigheden i de offentlige brancheuddannelser overhalet de offentlige/private brancheuddannelser. Alt i alt var der i december fuldtidsledige inden for de offentlige brancheuddannelser, mens tallet for de offentlige/private brancheuddannelser var 1.1 fuldtidspersoner. Figur 8. Udviklingen i ledigheden fordelt på uddannelser, fuldtidspersoner 1. pers Erhvervsfaglig (v. akse) Alle ledige m. udd (v. akse) Kort el. mellemlang Lang videregående Off. brancheudd. Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med de givne uddannelser. Bemærk, at Erhvervsfaglige uddannelser og Alle ledige med uddannelse er på venstre akse, mens de øvrige serier er på højre akse. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallene er sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Figur 9. Udviklingen i ledigheden på de to målgrupper, fuldtidspersoner Off. brancheudd. Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). 16

18 Figur 1 viser udviklingen i ledigheden målt i forhold til arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er dannet på baggrund af registerdata, og måler på den senest tilgængelige arbejdsstyrke 7. Man skal dog være opmærksom på, at ledighedsprocenten er forbundet med en del usikkerhed for de uddannelser, hvor der er sket store ændringer i arbejdsstyrken siden 28, som fx inden for PAUuddannelsen, hvor relativt mange er blevet uddannet i 211. Figur 1. Ledighed i procent af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken Alle ledige Erhvervsfaglig Kort el. mellemlang Off. brancheudd. Lang videregående af arbejdsstyrken Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse målt ifht. arbejdsstyrken. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledigheden er opgjort som fuldtidspersoner, og serien er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Det ses af figur 1, at ledighedsprocenten inden for de offentlige/private brancheuddannelser, når man måler på alle med uddannelsen, og ikke kun nyuddannede, ligger ledigheden højere end for nogen anden af de valgte grupper. Bemærkelsesværdigt er det også, at ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser er steget enormt over perioden. Fra at følge gennemsnittet for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 28, så ligger ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser i dag i toppen på niveau med alle erhvervsuddannelserne på over 6 procent af arbejdsstyrken. Det er også interessant, at når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, så er ledigheden for erhvervsuddannelserne højere end for akademikerne. Tabel 7 viser udviklingen i 4. kvartal 28 til 211. Her ses det tydeligt, at erhvervsuddannelserne (6,6 pct.) og i særdeleshed de to målgrupper, der er i fokus (6,2 og 7,4 pct.), er hårdere ramt end uddannede generelt, når det handler om det aktuelle ledighedsniveau, hvor ledigheden er på 5,8 procent. 7 Pga. databrud i arbejdsstyrken mellem 28 og 29, så er arbejdsstyrken for 29 brugt i

19 Tabel 7. Udvikling i ledigheden 4. kvt , fuldtidspersoner 4. kv kv. 211 Ændring, antal Ændring, pct. 4. kv kv. 211 Ændring, antal -point Erhvervsfaglig ,1 2,7 6,6 3,9 Kort el. mellemlang ,5 1,9 4,7 2,8 Lang videregående ,5 2,7 5,5 2,8 Off. brancheudd ,5 1,8 6,2 4,3 Off./priv. brancheudd ,9 3,1 7,4 4,4 Alle ledige ,2 2,4 5,8 3,4 Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt når der regnes ledighedsprocent i 28. Alle dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Især de offentlige brancheuddannelser har oplevet en voldsom udvikling i ledigheden. På tre år er ledigheden mere end tredoblet fra fuldtidspersoner til 1.52 fuldtidspersoner, dvs. i alt fuldtidspersoner. Det svarer til en stigning på 236,5 procent, og den voldsomme stigning skyldes dels, at ledigheden kommer fra et lavt udgangspunkt i 28. Ledigheden inden for de offentlige/private brancheuddannelser er steget med fuldtidspersoner eller 145 procent. For alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse er ledigheden steget med 139,2 procent. Udvikling inden for brancherne Fordelt på brancher i de to målgrupper, ser man, hvor ledigheden især er steget frem til slutningen af 211. Dette ses i tabel 8 og 9 samt figur 11 og 12. I forhold til tallene på de to målgrupper dykker man her et niveau længere ned, hvorfor usikkerheden på tallene alt andet lige bliver større. Især når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, da tallene er ret følsomme overfor selv små ændringer i både arbejdsstyrke og ledighed. Der er nemlig tale om forholdsvis små grupper. Tabel 8. Ledighed inden for brancher, antal fuldtidspersoner 4. kv kv. 211 Ændring Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) ,7 Off./priv. brancheudd. Børneområdet/SFO (PAU ere) ,1 Specialområdet (Pædagoger) ,2 Sundhed og ældre (fx SOSU er) ,5 I alt ,5 Administration (fx kontoransatte) ,1 Det grønne område (fx anlægsgart.) ,8 Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) ,8 Teknik og service (fx ejendomsass.) ,8 Værker og forsyning (fx fors.op.) ,6 I alt ,9 Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). 18

20 Tabel 9. Ledighed inden for brancher, pct. arbejdsstyrken 4. kv kv. 211 Ændring -point Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) 1,9 8,5 6,7 Off./priv. brancheudd. Børneområdet/SFO (PAU ere) 8,4 17,3* 8,9 Specialområdet (Pædagoger) 1,7 5,2 3,5 Sundhed og ældre (fx SOSU er) 1,8 6,8 5,1 I alt 1,9 6,2 4,3 Administration (fx kontoransatte) 3, 8,4 5,4 Det grønne område (fx anlægsgart.) 5,5 1,5 5, Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 4, 9,9 5,8 Teknik og service (fx ejendomsass.) 1,6 4,2 2,6 Værker og forsyning (fx fors.op.) 2,1 5,2 3,1 I alt 3,1 7,4 4,3 Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt når der regnes ledighedsprocent i 28. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. * tallet er forbundet med stor usikkerhed, idet der er tale om en forholdsvis ny uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Sundhed og ældre har oplevet en markant stigning i ledigheden med næsten en firdobling. I slutningen af 28 var der knap 1.2 ledige, mens tallet i dag er på 4.5 personer. Der svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 1,8 til 6,8 procent. Administration, der dækker over én uddannelse nemlig Offentlig administration, har haft en meget stor stigning i ledigheden med en tidobling fra 17 til 164 ledige på tre år. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et meget lavt antal ledige og et meget lavt udgangsniveau med få ledige 8 Antalsmæssigt har også Specialområdet, der dækker pædagoguddannelsen, oplevet en stor stigning på knap 3.5 personer eller 3,5 procentpoint. 8 Det ser ud til, at der på figur 11 sker et strukturelt skifte i ledigheden i slutningen af 211. Det omvendte sker på figur 12. Det bør undersøges, om der er sket nogle ændringer i afgangen fra uddannelsen. 19

21 Figur 11. Ledighedsudvikling inden for offentlige brancheuddannelser, fuldtidspersoner Specialområdet Sundhed og ældre Administration (h. akse) Børneområdet/SFO (h. akse) Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Figur 12. Ledighedsudvikling inden for off. /private brancheuddannelser, fuldtidspersoner Administration Det grønne område Rengøring og Køkken Teknik og service Værker og forsyning Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Inden for Børneområdet/SFO, der dækker PAU-uddannelsen, er ledigheden antalsmæssigt fordoblet. Siden uddannelsen er ny, var der få ledige i 28 9, mens der i 211 var lidt over 7 ledige med en PAU-uddannelse. Her er målingen af ledigheden i forhold til arbejdsstyrken særlig usikker pga. det store udbud af PAU ere det seneste års tid. På trods af usikkerheden forbundet med den allernyeste udvikling jf. diskussionen af januar-212-tallet i indledningen, så synes der at være tale om en accelererende udvikling i ledigheden inden for Børneområdet/SFO i slutningen af 211. Fra november 211 til 9 Den gamle PGU ligger dog i også i denne gruppe. Der er der nyuddannede fra før

22 januar 212 er ledigheden steget med næsten 2 personer. De foregående måneder var stigningen på cirka 1 personer pr. måned. Indenfor de offentlige/private brancheuddannelser har Det grønne område samt Værker og forsyning haft en udvikling, der ligner den generelle ledighedsudvikling, dvs. med stigning fra 28 og så et mindre fald i ledigheden i både 21 og 211, jf. figur 12. Derimod har Administration, der her dækker flere uddannelser end under de rene offentlige brancheuddannelser, samt Rengøring og Køkken og Teknik og Service haft en anderledes udvikling uden fald i ledigheden. Måler man på udviklingen fra 28 til 211 ses det, at Teknik og Forsyning samt Administration har haft de største stigninger i ledigheden med mere end en tredobling. Relativt set er ledigheden højest inden for Administration, Rengøring og Køkken samt Det grønne område, hvor hver tiende med uddannelsen er ledig i 4. kvartal 211. Udvikling i ledigheden for udvalgte uddannelser Tabel 1 på næste side, viser udviklingen i ledigheden for de fleste af de uddannelser, der indgår i de to målgrupper. Figur 13 og 14 viser udviklingen i ledigheden for en række af de store uddannelsesgrupper i målgrupperne. 21

23 Tabel 1. Udvikling i ledigheden inden for uddannelserne, fuldtidspersoner Antal ledige Ledighedspct. Off. brancheuddannelser 4. kvt kvt. 211 Ændring Ændring 4. kvt kvt. 211 Ændring - point Offentlig administration ,7 1,9 8,5 6,7 Pædagog ,2 1,7 5,2 3,5 Pædagogisk assistent ,1 8,4 17,3 8,9 SOSU-assistent ,1,9 8,2 7,3 SOSU-hjælper , 2,3 5,9 3,6 Off./Private brancheudd. Anlægsgartner ,5 5,2 12,3 7,1 Bioanalytiker ,1,5 1,5,9 Bygge og anlæg ,4 5,9 9,4 3,5 Dyrepasser ,7 6,1 19,1 13, Ejendomsservice ,9 2,3 4,9 2,6 Elektronik og IT ,8 2,4 5,3 2,9 Ernæring ,1 3,6 8,1 4,5 Industrioperatør ,7 4,2 8,4 4,2 Jordbrugsmaskinfører ,2 3, 26,4 23,4 Karrosseri ,4 2,3 6,8 4,5 Kontor ,2 4, 11,4 7,5 Køkken ,4 17,2 61,8 44,6 Lager og logistik , 4, 9,5 5,5 Lægesekretær mv ,4 2,1 5,8 3,7 Mekaniker , 1,9 4,4 2,6 Redder ,4,6 2,2 1,6 Serviceassistent ,6 3,5 6,6 3,1 Skov og natur ,4 4,4 9,7 5,3 Smed ,1 2,3 11,2 8,9 Tandklinikassistent ,3 4,4 1,6 6,2 Transport (chauffører) ,8 2,2 6,4 4,1 Økonomi og administration ,1 5,2 13,9 8,7 Anm.: Uddannelserne Neurofysiologiassistent, forsyningsoperatør og rengøringsassistent er ikke med pga. for få observationer. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt når der regnes ledighedsprocent i 28. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). SOSU-assistenterne er en af de grupper, der har oplevet den største stigning i ledigheden siden udgange af 28 med næsten en tidobling i ledigheden. I slutningen af 28 var under 25 fuldtidsledige SOSU-assistenter mens tallet i slutningen 211 var knap 2.4 fuldtidspersoner. Ledigheden var nærmest et ukendt fænomen for SOSU-assistenter i 28 med en ledighedsprocent på under 1 procent. 22

24 SOSU-hjælperne har haft en mere moderat udvikling i ledigheden, men målt på niveauet er der stort set lige mange ledige hjælpere og assistenter ved udgangen af 211. Igen er det vigtig at tænke på udgangsniveauet. SOSU-assistenterne kommer fra et meget lavt ledighedsniveau hvorfor udviklingen har været størst for dem. Blandt SOSU-assistenter er ledigheden steget med 7,3 procentpoint, mens hjælperne har oplevet en stigning på det halve. Inden for pædagogområdet har det også været en stor stigning i ledigheden. Relativt og antalsmæssigt er ledigheden vokset mere inden for pædagogerne end inden for pædagogiske assistenter. Blandt pædagogerne er der tale om en tredobling, mens assistenterne har oplevet knap en fordobling målt på antallet af fuldtidsledige. Inden for de offentlige/private brancheuddannelser er der mange små uddannelsesgrupper, og der er stor forskel på, om uddannelserne har oplevet en stor relativ stigning i ledigheden som fx inden for jordbrugsmaskinførere eller om der er tale om en stor antalsmæssig stigning som hos mekanikere og kontoruddannede. Figur 13. Ledighedsudvikling for udvalgte uddannelser inden for offentlige brancheuddannelser Pædagog SOSU-assistent SOSU-hjælper Pædagogisk ass. (h. akse) Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for en række udvalgte uddannelser inden for offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt når der regnes ledighedsprocent i 28. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). 23

25 Figur 14. Ledighedsudvikling for udvalgte uddannelser inden for off. /private brancheuddannelser Kontor Elektronik og IT Mekaniker Bygge og anlæg Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt når der regnes ledighedsprocent i 28. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Udvikling i ledigheden fordelt på regioner Tallene for de to målgrupper er i dette afsnit opdelt på regioner, for at vise, hvor i landet ledigheden er højest. Offentlige brancheuddannelser Inden for de offentlige brancheuddannelser er ledigheden steget mest i region Sjælland målt på antallet, hvor ledigheden er steget med 283 procent, dvs. næsten en firdobling. Igen er det vigtigt, at holde sig for øje, at ledigheden i region Sjælland var meget lav i 28, man kommer dermed fra et lavt niveau. Ser man på udviklingen i antallet af ledige i figur 15 har det været ret ens for Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. figur 15. Nordjylland har ikke haft nær så voldsom en udvikling som de øvrige regioner, og Sjælland har haft en udvikling midt i mellem. Målt i forhold til arbejdsstyrken er ledigheden ultimo 28 værst i Midtjylland, på Sjælland og i Syddanmark, hvor mellem 6,4 og 6,7 procent af arbejdsstyrken er ledige inden for de offentlige brancheuddannelser. 24

26 Tabel 11. Udvikling i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser fordelt på regioner 4. kv kv. 211 Ændring Ændring 4. kv kv. 211 Ændring -point Hovedstaden ,8 1,8 5,6 3,8 Midtjylland ,4 1,8 6,5 4,7 Nordjylland ,3 2,4 5,6 3,3 Sjælland ,6 1,7 6,4 4,7 Syddanmark ,9 1,9 6,7 4,7 Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden for uddannede inden for de offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt når der regnes ledighedsprocent i 28. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Figur 15. Ledighedsudvikling opdelt på regioner inden for offentlige brancheuddannelser Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden for uddannede inden for de offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 29 brugt, når der regnes ledighedsprocent i 28. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 212-version). Offentlige/private brancheuddannelser Inden for de offentlige/private brancheuddannelser er ledigheden steget mest i region Syddanmark og Midtjylland, hvor ledigheden siden slutningen af 28 er steget med omkring 177 procent. Målt på antallet er det ligeledes region Syddanmark, der har oplevet den største stigning i ledigheden med personer. Færrest ledige er kommet til i region Nordjylland. Målt i forhold til arbejdsstyrken er der flest ledige inden for de offentlige/private brancheuddannelser i Nordjylland og Syddanmark, hvor op imod 8,4 procent af arbejdsstyrken var ledig i slutningen af 211. Generelt er der dog ikke stor variation mellem regionerne idet ledigheden ligger mellem 6,7 og 8,4 procent. 25