Vi vil gerne takke vores vejleder Trine Schultz for god og konstruktiv vejledning gennem projektforløbet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi vil gerne takke vores vejleder Trine Schultz for god og konstruktiv vejledning gennem projektforløbet."

Transkript

1

2 Forord Denne projektrapport er udarbejdet under temarammen Økonomisk, politisk og social udvikling, på 1. semester af den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Aalborg Universitet. Projektet har taget udgangspunkt i den danske velfærdsstat og er skrevet på baggrund af en undren over, hvorfor der i stigende grad tegnes private sygeforsikringer, der dækker ydelser som ligger indenfor det offentliges rammer. Vi vil gerne takke vores vejleder Trine Schultz for god og konstruktiv vejledning gennem projektforløbet. Titel: Private sygeforsikringer i Danmark Tidsramme: Fra den 20. oktober 2003 til den 29. januar Vejleder: Trine Schultz Censor: Anna-Birte Ravn Udarbejdet af gruppe 524D bestående af: Mathias Bach Rikke Melters Pedersen Jonas Kromann Helene Vestergaard Sørensen Jakob Skipper Nielsen Pernille Lind Thomsen

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...3 PROBLEMFELT...5 DEN DANSKE VELFÆRDSSTATS HISTORIE...5 DEN UNIVERSELLE VELFÆRDSMODEL OG OMFORDELINGSPRINCIPPET...8 PRIVATE FORSIKRINGER I HISTORISK PERSPEKTIV...9 SPECIFIK PROBLEMSTILLING...12 PROBLEMSTILLINGENS RELEVANS...13 PROBLEMFORMULERING...13 OPERATIONALISERING...14 PROJEKTDESIGN...15 DESIGN...16 Opbygningen...16 EMPIRISKE METODER...18 Sygeforsikring danmark...18 Spørgeskemaundersøgelser...18 Tal...19 Litteratur...19 TEORI...20 Argumentation for teori brugt i forbindelse med historik...20 Teori vedrørende virksomheder...20 Input-output modellen Human Resource Management Erhvervsetik Teori vedrørende individ...22 Tilliden til det det offentlige sundhedsvæsen Samfundsudvikling Risikosamfundet Refleksivitet Fangens dilemma Davies J-kurven Maslows behovspyramide FAKTA VEDR. SYGDOMSFORLØB PRIVATE SYGEFORSIKRINGER...28 SKATTEREGLER FOR FORSIKRINGSORDNINGER...29 SYGEDAGPENGE VENTELISTER, BEHANDLINGSGARANTI OG FRIT SYGEHUSVALG...31 AFSLUTNING...32 ANALYSE...32 PRIVATE SYGEFORSIKRINGER FRA VIRKSOMHEDERNES PERSPEKTIV...33 Erhvervsetik...33 Human resource management...35 Input output...37 Delkonklusion til virksomheders incitamenter...38 STIGNING I PRIVATE SYGEFORSIKRINGER UD FRA INDIVIDETS SYNSPUNKT...38 Tilliden til det offentlige sundhedsvæsen...39 Tilliden til behandlingskvaliteten De finansielle forventninger Samfundsudvikling...43 Fangens dilemma Behovstilfredsstillelse...45 Delkonklusion på individets incitamenter...47

4 KONKLUSION...48 PERSPEKTIVERING INDIVIDUALISERING...49 GØGEUNGE ELLER REDNINGSKRANS...50 VELFÆRDSSTATENS LEGITIMITET...51 PROCESAFSNIT...52 GRUPPEPROCES...52 ARBEJDSPROCES...53 LÆREPROCES...54 VEJLEDERROLLE...54 LITTERATURLISTE...55 BILAG...58 BILAG BILAG BILAG BILAG

5 Problemfelt Den danske velfærdsstat er i dag utroligt omfattende og berører mange områder, teoretisk set alle sfærer af samfundslivet, også de, der hidtil har været betragtet som hørende under privatlivet eller familien. På trods af danskernes tilsyneladende tilfredshed med systemet 1 og det faktum at velfærdstaten dækker et større område af samfundet og borgernes liv end nogensinde før, har der alligevel de senere år været en udvikling indenfor oprettelser af private forsikringer 2. Danskerne tegner forsikringer som aldrig før. Tydeligst har det indtil videre været i forbindelse med pensionsforsikringer, men en lignende udvikling kan nu ses i stigningen af sygeforsikringer. Samtidig har det vist sig, at langt de fleste private sygeforsikringer bliver tegnet gennem danske virksomheder 3. Paradokset med tendensen til dobbeltforsikring og boomet i private sygeforsikringer tegnet gennem arbejdspladser har vakt vores interesse. For at få en bedre forståelse af situationen i dag, vil vi starte med en kort gennemgang af udviklingen af det danske velfærdssamfund frem til i dag, herunder velfærdsstaten, den universelle velfærdsmodel, omfordelingsprincippet og de private forsikringer i historisk perspektiv. Den danske velfærdsstats historie I beskrivelsen af velfærdsstatens opståen, har vi valgt at tage udgangspunkt i den funktionalistiske teori, hvor statens engagement skal ses i relation til ændringer i arbejds- og livsformer. Teorien tager afsæt i en bevidsthedsændring i samfundet, hvor det almenes syn på fattigdom ændrede sig. Fra at man anså fattigdom som følgerne af individuel utilstrækkelighed, blev fattigdom, som følge af kornsalgskrisen i 1870 erne, til noget der kunne ramme kollektivt og være forårsaget af omstændigheder man ikke selv var herre over. Fattigdom blev altså til en kollektiv risiko, der krævede sociale sikringer 4. I 1891 blev den første danske socialreform vedtaget. Den byggede på et liberalistisk princip om hjælp til selvhjælp og indeholdt blandt andet en ny fattiglov og alderdomsunderstøttelseslov. Den nye fattiglov betød en vis humanisering og udskilte visse grupper fra at modtage fattighjælp. 1 Beskrivende dansk økonomi, s. 3 2 Se bilag 1 3 Se bilag 2 4 Liv i velfærdsstaten, s

6 I perioden 1914 til 1922 spirede en socialliberal stat frem, baseret på delvist skattefinansierede ydelser og hovedsageligt møntet på arbejderklassen. Den socialliberale stat voksede frem i nye sociale sammenhænge og omfattede et stigende antal borgere, mens den liberalistisk orienterede socialhjælp indtog en vigende position. Igennem 1920 erne oplevede den socialliberale stat også kraftige tilbageslag, da forestillingen om sociale ydelser hvilende på skattefinansiering og almene borgerrettigheder gennem den enkeltes juridiske ret til de sociale goder blev mere fremtrædende. 5 I mellemkrigstiden var udviklingen desuden præget af krav fra den nedre del af samfundet om bedre og bredere dækning af de sociale ordninger. En af de socialpolitiske hovedbegivenheder var Steinckes socialreform i Socialreformen var en del af Kanslergadeforliget, og et brud med statens hidtil relativt passive rolle i forhold til intervention i samfundsøkonomien. Reformen bestod hovedsageligt i en forenkling og systematisering af den tidligere socialreform. De før 55 sociale bestemmelser og forordninger blev nu samlet i 4 love, henholdsvis: loven om arbejdsløshedsforsikring, loven om ulykkesforsikring, loven om folkeforsikring og loven om offentlig forsorg. Loven om folkeforsikring dækkede blandt andet sygesikring, invalideforsikring og aldersrenten, mens loven om offentlig forsorg dækkede de tilfælde, som de tre andre love ikke gjorde, herunder fattighjælpen. 6 Socialreformen fra 1933 var desuden karakteristisk ved, at den gennemgående byggede på forsikrings- og retsprincipper, frem for de tidligere almisse- og skønsprincipper. 7 Efter anden verdenskrig kom de sociale sikringsordninger til at omfatte endnu større grupper af befolkningen. Der var nu også tale om grupper uden for arbejdsmarkedet, som for eksempel studerende, handicappede, hjemmegående og børnefamilier. 8 Den universalistiske velfærdsmodel med skattefinansierede ydelser for alle, havde fremgang i efterkrigstiden, og folkepensionens indførelse i 1956 var et foreløbigt højdepunkt på denne udvikling. 9 Med sociallovgivningen blev der desuden i højere grad grebet ind med forebyggelse og revalidering, således at der ikke blot var tale om et forsørgelsesanliggende. Som følge af de nye ordninger og det voksende antal borgere, der modtog ydelser, steg udgifterne til velfærdsforanstaltninger desuden kraftigt efter anden verdenskrig. 5 Velfærdsstatens rødder, s Det danske velfærdssamfund, s Liv i velfærdsstaten, s Ibid., s Velfærdsstatens rødder side 427 6

7 I løbet af 1960 erne og 70 erne skete der yderligere forbedringer på det sociale område, blandt andet i form af loven om offentlig forsorg fra 1961 og invalideloven fra Disse byggede på universalistiske principper, som når de blev givet som almisser. I forbindelse med loven om offentlig forsorg forsvandt samtidig de sidste rester af den diskriminerende rettighedsfortabelse ved offentlig hjælp. I 1972 blev der gennemført en dagpengereform, der ændrede dagpengesystemet, således at alle borgere nu havde ret til dagpenge ved sygdom, fødsel og ulykke, fra den første fraværsdag. I sygesikringsloven i 1973 blev der desuden givet adgang for hele befolkningen til ydelser i tilfælde af sygdom. Her blev forsikringsprincippet, som i andre dele af socialforsorgen, afløst af betaling over skatterne. Skellet mellem selvforskyldt og uforskyldt ulykke blev gradvist slettet og udviklingen kulminerede med bistandsloven i Det statslige engagement blev i denne periode udvidet fra primært at varetage sociale sikringsordninger til indkomstopretholdelse, til også at omfatte diverse tilbud af serviceydelser. I løbet af det sidste århundrede har Danmark fået et omfattende hospitalsvæsen og et fintmasket net af ordninger, der kan yde befolkningen et mindstemål af økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og invalidering. Danmark har også fået plejehjem for handicappede og syge, og et uddannelsessystem, der i princippet giver alle lige mulighed for at uddanne sig, som deres evner tillader det. Desuden har Danmark fået vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, ungdomsklubber og mange flere tilbud af offentlige serviceydelser. 11 Karakteristisk ved den senere udvikling i velfærdsstaten er, at det offentlige sætter fokus på befolkningens levevilkår i generel forstand. 12 I løbet af 1980 erne har der fra politisk side været tale om en modernisering og effektivisering af velfærdsstaten og tanker om, hvordan de begrænsede midler kan udnyttes bedst muligt har været fremtrædende. 13 Denne debat har fortsat op gennem 90 erne og frem til i dag. 10 Det danske velfærdssamfund, s Danmarks historie i grundtræk, s Liv i Velfærdsstaten, s Ibid., s

8 Man har desuden i løbet af 80 erne kunnet konstatere en stadig højere grad af individualisering på bekostning af fællesskabet med det resultat, at en stor del af befolkningen er tilhængere af, at den enkelte borger er ansvarlig for sit eget liv. 14 Den universelle velfærdsmodel og omfordelingsprincippet Den universelle velfærdsmodel, også kaldet den skandinaviske velfærdsmodel, er karakteriseret ved, at staten spiller en stor rolle i forbindelse med fordelingen af goder. Igennem fordelingen af ydelser, der uddeles efter kriterier principielt ens for alle, fremmer staten ligheden i samfundet. Den danske velfærdsudvikling antog på et tidligt tidspunkt særegne former. Skattefinansiering og hjælp til en bred gruppe af befolkningen, senere alle, samt statslig ekspansion, var begreber, der vandt frem under udviklingen af det danske velfærdssamfund. I starten af 1930 erne begyndte staten at påtage sig en stigende andel af de sociale udgifter, hvilket medvirkede til øget ensartethed i den sociale lovgivning. En udviklingstendens, som fortsatte støt og roligt i de følgende år. Der var altså tale om en velfærdsmodel, hvor der blev skabt mere ensartethed, inden for den gruppe, som sociallovgivningen var møntet på. På dette tidspunkt var den danske velfærdsstat stadig primært af kompensatorisk karakter, det vil sige at sociallovgivningen var opbygget med henblik på indgriben efter den sociale ulykke var indtruffet, og ikke med forebyggende tiltag. Men I slutningen af 1930 erne blev den suppleret på en række områder, med forebyggende initiativer. I tiden efter anden verdenskrig var velfærdsydelsernes omdrejningspunkter, henholdsvis det forebyggende og universelle, forenet med skattefinansiering og gratis princippet. Set i et dansk udviklingsperspektiv havde den universalistiske velfærdsmodel med skattefinansierede ydelser for alle, først for alvor stor fremgang i slutningen af 1950 erne, da den vestlige højkonjunktur endelig ramte Danmark Liv i velfærdsstaten, s Velfærdsstatens rødder, s

9 Folke- og invalidepensionen for alle, afløste alders- og invalidepensionen i 1956, og var et kulminationspunkt for udviklingen af den universelle velfærdsmodel. Man fremhævede den fælles løsning frem for den private løsning, og forsikringsprincippet var på tilbagetog. Med velfærdsstaten blev der skabt et kæmpemæssigt omfordelingssystem, der principielt går ud på at folk i form af skatter og diverse afgifter betaler en bid af deres indtægt til staten og til gengæld modtager kontant- og serviceydelser. Systemet er udformet som en universalistisk service, der bliver ydet efter kriterier principielt ens for alle. 16 Overførselsindkomsternes formål er både at sikre vertikal, såvel som horisontal omfordeling af samfundets goder. Den vertikale omfordeling sker fra høj- til lavindkomstgrupper, mens den horisontale sker for alle lønmodtagere over et livsforløb. 17 Velfærdsstaten er ment som en videreudvikling af de tidligere tiders forskellige solidariske kasser, altså en solidarisk ordning, der bygger på, at alle, gennem skatter, bidrager til de velfærdsretlige ydelser, og dermed har en interesse i udviklingen og opretholdelsen af den danske velfærdsstat. Private forsikringer i historisk perspektiv Som udgangspunkt var de sociale foranstaltninger baseret på, at man individuelt forsikrede sig mod nød. I årene op til 1890 voksede en række halvoffentlige og sociale foranstaltninger frem, som supplement til fattighjælpen. De omfattede blandt andet de frie fattigkasser, de private sygekasser og fagforeningernes arbejdsløshedskasser, som var baseret på et forsikringsprincip. 18 I 1891 blev den første danske socialreform vedtaget. Den byggede på et liberalistisk princip om hjælp til selvhjælp, og indeholdt blandt andet en ny fattiglov og alderdomsunderstøttelseslov. Et andet led i socialreformen var sygekasseloven, som blev tilføjet i Den betød en statsanerkendelse af sygekasserne og var en udbygning af fattigloven. Desuden byggede loven videre på forsikringsprincippet, men nu således at staten gav et tilskud til kassernes drift. Mens fattigloven og alderdomsunderstøttelsesloven, altså forsørgelsesvæsnet, byggede på almisse- og skønsprincipper, var sygekasseloven baseret på forsikrings- og retsprincipper Danmarks historien i grundtræk, s Liv i velfærdsstaten, s Det danske velfærdssamfund, s Ibid., s

10 Parallelt med denne udvikling arbejdede en gruppe borgerlige politikere fra århundredskiftet og frem til 1950 erne for en forsikringsordning, hvor hele befolkningen blev tvunget til at betale en præmieydelse. Ideen var at skabe en slags universalistisk folkeforsikring, for at fjerne den moralske afslappelse, man mente den skattefinansierede aldersrente medførte. Danmark fik ikke nogen forsikringsmodel, der som den tyske Bismarck-model var baseret på tvangsforsikring 20. Dette skyldes, at underklassen på landet, senere middelklassen, kom ind på den politiske scene. Den daværende klassestruktur og de dertil knyttede politiske organisationer med Det Radikale Venstre i spidsen virkede hæmmende på denne kursændring i den sociale lovgivning til fordel for forsikringsprincippet og den danske model bestod. 21 Efter at ideen om en dansk udgave af Bismarck-modellen forliste i 1950 erne var forsikringsprincippet for alvor på retur. Man fremhævede nu den fælles løsning frem for den private løsning. I 1970 erne ophævedes resterne af forsikringsprincippet, og velfærdsstaten blev skattefinansieret. I de senere år er det skattefinansierede velfærdssystem kommet under pres fra forskellige sider. Det er især kollektiviteten, der trues og en mere direkte individbaseret sammenhæng mellem det, der ydes og det, der nydes, kunne tænkes at være løsningen. Allerede nu er der flere ting, der tyder på, at en mere forsikringsbaseret tankegang vinder frem.. Dette kunne i fremtiden betyde, at skattekonceptet vil blive delvist afløst, eller måske blot kombineret med et forsikringskoncept, og at udbygning og forbedringer af de sociale rettigheder vil ske gennem private forsikringer. Det er desuden værd at bemærke, at det tyder på, at arbejdskontrakten kan have en central retlig figur i denne udvikling. 22 Problemstillingens afgrænsninger. Med velfærdsstatens udvikling som udgangspunkt, omhandlede vores første diskussion hvad velfærd er? Hvad får man egentlig for pengene i det skattefinansierede velfærdssystem? Vi kiggede på social ulighed i Danmark, som den er beskrevet i en artikel af Jørgen Goul Andersen Velfærdsstatens rødder, s Ibid., s Staten i forandring, s Omfordeling. Hvorfor går tilhængere af Robin Hood princippet galt i byen? 10

11 Sundhedsvæsnet var beskrevet som en faktor indenfor omfordelingen af ressourcer i det danske system. Yderligere er sundhedssektoren det område, befolkningen prioriterer højest, inden for det offentliges rammer. Da sundhedsvæsnet i sig selv er et enormt område, kiggede vi på aktuelle problemstillinger. Det store boom i private sundhedsforsikringer var i øjenfaldende, og stemte godt overens med temaet for P2 økonomisk, politisk og social udvikling. Her var et godt og aktuelt eksempel på en udvikling på et helt centralt område indenfor velfærdssamfundet. Det blev dog klart gennem arbejdet med tallene for udviklingen i private sygeforsikringer, at der var en kraftig stigning indenfor sygeforsikringer tegnet igennem firmaer. Da der ifølge loven ikke er forskel på, hvorvidt det er firmaerne eller den enkelte ansatte, der står som ejer af forsikringen, laver vi ikke en distinktion mellem disse, men beskæftiger os med alle sundhedsforsikringer tegnet gennem private firmaer. Vores fokus var fra starten på det enkelte individ. Dette skyldtes undren over hvorfor danskere dækker sig ind med private forsikringer, når det skattefinansierede sundhedssystem burde dække de behov, der skulle være for sundhedsbehandling. Da vi så fandt ud af, at den egentlige udvikling fandt sted indenfor de private forsikringer tegnet gennem firmaer, var det relevant at tage virksomhedernes perspektiv med i vores analyse. Den 3. part i denne udvikling er staten. Vi har valgt at udelade det statslige aspekt i vores analyse, og inddrager det kun i afsnittet Fakta vedr. sygdomsforløb da det er nødvendigt at klargøre hvilke rammer der er for private forsikringer. Det statslige aspekt er udeladt i analysen da vi forsøger at holde fokus på individet. Her inddrages det også i forbindelse med overvejelser om hvorvidt, det er lovgivning, der har startet udviklingen med de private forsikringer. Fokus blev altså rettet mod private sygeforsikringer tegnet af ansatte igennem firmaer. Hvad skyldes denne udvikling, og hvorfor er der mange der bliver tilbudt at tegne sygeforsikringer gennem deres arbejdsplads? 24 Vel og mærke forsikringer, der dækker ydelser, som danskere er dækket ind under i kraft af sundhedssektoren. Beskrivelsen af de fremtidige konsekvenser ville blive gisninger, og vi valgte derfor at beskrive disse i en perspektivering. 24 Bilag 2 11

12 Rent geografisk har vi hele tiden taget udgangspunkt i Danmark, og overvejet at drage paralleller og lave sammenligninger med andre lande, men afgrænser os fra det og beskæftiger os udelukkende i analysen med de danske forhold. Tidsmæssigt strækker vi os over en relativt kort periode, hvad angår de private sygeforsikringer. Hvad angår historik vil vi dog indledningsvis bevæge os tilbage til slutningen af 1800 tallet, for at få en forståelse for den danske velfærdsmodels udvikling. Specifik problemstilling Det danske velfærdssamfund er i konstant udvikling, da der fra politisk og befolkningens side altid vil være ønsker om ændringer. Det område, befolkningen prioriterer højest, er sundhedsvæsenet 25. I løbet af de seneste år er der sket en stor udvikling indenfor sundhedsvæsnet, da befolkningen i større og større udstrækning benytter sig af private sygeforsikringer. Det er hovedsagligt gennem arbejdspladsen, at folk tegner en privat sygeforsikring. 26. De private sygeforsikringer dækker sundhedsydelser, der er omfattet af det offentlige sundhedsvæsen. En væsentlig forskel er, at behandlingen i stor udstrækning foregår på privat hospitaler/klinikker og derved udenom offentlige ventelisterne. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvilke faktorer, der er med til at skabe denne udvikling. Faktorer der kunne have indflydelse på det stigende antal private sygeforsikringer, kunne være ventelisterne, der er med til at forlænge behandlingstiden. Endvidere kunne befolkningens tilfredshed med de offentlige sundhedsydelser også være en faktor. En central indgangsvinkel til denne problemstilling er at undersøge, hvorfor nogle virksomheder tilbyder sygeforsikringer til deres ansatte, og hvorfor de i stor udstrækning tages imod. 25 Bilag 3 26 Bilag 2 12

13 Problemstillingens relevans Det danske sundhedsvæsen har ifølge befolkningen topprioritet på listen over velfærdsstatens vigtigste opgaver. 27 Det er derfor relevant, at undersøge nogle af grundene til, hvorfor borgerne i stigende grad tegner private sygeforsikringer, som dækker sundhedsydelser, der ligger indenfor det offentliges rammer. Det paradoksale i denne udvikling er, at borgerne gennem deres handlinger indirekte kan være med til, at ændre opbygningen af den danske velfærdsmodel på trods af at det strider imod deres politiske præferencer på området. Da udviklingen berører universelle ydelser der omfatter alle, er det meget relevant at undersøge, hvad der kan lægge til grund til udviklingen. Hovedparten af sygeforsikringer bliver som sagt tegnet gennem virksomheder, det vil derfor være relevant at undersøge, hvorfor de ansatte i stor stil tager imod tilbuddet. Det er relevant at undersøge, hvorfor nogle virksomheder tilbyder private sygeforsikringer til deres ansatte. Det er relevant at se på årsagerne til stigningen i private sygeforsikringer, da udviklingen er så markant. Endvidere vil den stigende tendens til forsikring, måske på længere sigt formindske begrundelsen for at betale til offentlige universelle ydelser. Der er mange paradoksale aspekter i denne udvikling, f.eks. er tilfredsheden med det danske sundhedsvæsen stigende 28, men alligevel forsikrer folk sig til sundhedsydelser, som det offentlige dækker. Problemformulering Hvorfor tilbyder virksomheder i Danmark i stigende grad private sygeforsikringer til deres ansatte, og hvorfor tager de ansatte i stigende grad imod tilbuddet? Vores problemformulering kan bedst beskrives som årsagssøgende. Vi har set, der er en stor stigning indenfor oprettelsen af sundhedsforsikringer af ansatte gennem danske arbejdspladser, og denne tendens undrer os, da den danske velfærdsmodel som udgangspunkt sikre behandling ved sygdom. Både spørgsmålet om, hvorfor arbejdspladserne tilbyder deres ansatte forsikringerne, og hvorfor de ansatte tager imod dem er relevante for problemstillingen. Vi mener ikke, man kan 27 Bilag 3 28 Bilag 3 Tabel 3 13

14 beskæftige sig med det ene spørgsmål uden også at behandle det andet. Da det er denne udvikling, vi vil ind og finde mulige forklaringer til, mener vi, det bedst fremgår af vores problemformulering, som den er formuleret nu. I problemformuleringen, som den er nu, har vi flere gange været inde og omformulere, sådan at den så præcist som muligt går ind og beskriver det, vi vil have frem. I processen med at lave afgrænsningerne for projektet, nåede vi fra at ville beskæftige os med alle former for sundhedsforsikringer til kun at koncentrere os om sygeforsikringer tegnet igennem virksomheder. Det førte til, at vi lavede vores problemformulering om, fra helt generelt at spørge til, hvorfor danskere forsikrer sig, til formuleringen, som den er nu, hvor der bliver spurgt både til individet og virksomheden. Samtidig med at denne formulering afgrænser vores problemfelt yderligere til det område, hvor der rent faktisk er sket en interessant udvikling, målretter den også bedre vores projekt mod det, som kræves af studieordningen. Operationalisering I operationaliseringen vil vi, for at tydeliggøre den røde tråd, beskrive og argumentere for opbygningen af vores projekt. Dernæst vil vi, i empiriske metoder, indføre læseren i de betænkninger, vi har gjort os i forbindelse med brugen af det talmateriale, vi har haft til rådighed til opgaven. I teoriafsnittet vil de teorier, der bruges i analysen blive beskrevet, og endelig vil der blive argumenteret for brugen af netop disse teorier. 14

15 Projektdesign Forord Indholdsfortegnelse Problemfeltet: Udviklings tendenser i den danske velfærdsstat Problemstilling:Stigning i private sygeforsikringer, herunder afgrænsning og relevans Problemformulering: Hvorfor...? Operationalisering Teori:Kort redegørelse for de forskellige teorier efterfulgt af argumenter for valget Design: Figur og argumenter Emperisk metode: Redegørelse for valg og fravalg af materiale, overvejelser i forbindelse hermed Begreber: Redegørelse af centrale/relevante begreber Analyse: Indledning Firmaer:Hvorfor tilbyder virksomheder sygeforsikringer til deres medarbejdere? Individ:Hvorfor tager medarbejderne imod tilbuddet? Input - Output Human ressource management Erhvervs -etik Manglende tillid Behovstilfredsstillelse Samfundsudvikling Delkonklusion Delkonklusion Konklusion Perspektivering: Mulige konsekvenser: Gøgeunge eller redningskrans, - paralleler Procesafsnit: Arbejdsproces, læreproces, gruppeproces og vejledetyper Litteraturliste Bilag 15

16 Design I dette afsnit vil vi redegøre for den måde, vi har valgt at sætte vores projekt sammen på. Vi vil begrunde, hvorfor vi har valgt at placere de forskellige afsnit som vi har, uddybe den røde tråd og på den måde give overblik over projektets opbygning. Læseren skal ud fra dette afsnit opnå en forståelse for vores fremgangsmåde til at besvare problemformuleringen. Vi mener, det er bedst at placere dette afsnit før analysen for dermed at kunne redegøre for, hvilke metoder, der vil blive brugt. Opbygningen Vi starter opgaven med at præsentere vores problemfelt, hvis formål er at give læseren en minimumsviden om den danske velfærdsstats opståen og funktion, da dette vil gøre læseren bedre i stand til at forstå den udvikling velfærdssamfundet gennemlever. Vi mener ikke, den nuværende udvikling kan forstås uden en vis forståelse for den historiske baggrund, da velfærdsstatens historie går over 100 år tilbage i tiden. Desuden er det en oplagt måde at inddrage udviklingsaspektet i opgaven. Efter at have beskrevet vores problemfelt, kan vi nu begynde at afgrænse vores problemstilling og forklare læseren, hvilken retning vi har valgt at bevæge os i. Med den mere generelle viden fra problemfeltet kan vi afgrænse fra noget overordnet til noget mere specifikt. På baggrund af afgrænsningerne kan vi stille den specifikke problemstilling op, som skal gøre det helt klart for læseren, hvad det er, vi præcist vil beskæftige os med. Det er dette afsnit, vores problemformulering senere skal forstås udfra. For at få læseren til at følge vores tankegang følger problemstillingens relevans umiddelbart efter. Når vi har præciseret og afgrænset vores problemstilling, må vi forklare hvorfor netop dét vi har valgt er interessant og relevant at undersøge. Afsnittet gør det klart, at der er tale om en paradoksal udvikling i det danske samfund, hvilket gerne skulle skabe en undren hos læseren og en umiddelbar lyst til at læse videre. 16

17 Når vi har klarlagt, hvad det er, vi vil beskæftige os med og hvorfor, er vi nu i stand til at lave en fuldt forståelig og præcis problemformulering. Vi har i dette afsnit også valgt at argumentere for, hvorfor vi formulerer os som vi gør, da vi ved at klarlægge vores ordvalg præciserer vores sigte yderligere. Opstillingen af de foregående afsnit skulle gerne være med til at give læseren oplevelsen af, at bevæge sig ned gennem en tragt, som munder ud i et specifikt spørgsmål. Med problemformuleringen på plads, kan vi nu forberede analyseafsnittet. Dette gør vi ved at lave et afsnit over de begreber, der er centrale for forståelsen. De giver et overblik over den praktiske forståelse af de faktuelle kendsgerninger og deres kontekst, som ligger til baggrund for problemstillingen. Når alt forarbejdet er på plads, kan vi nu gå i gang med analysedelen. Vi vil vurdere de opstillede spørgsmål, ved hjælp af den teori, vi redegør for under operationaliseringen. Vi har, som i problemformuleringen, sat firmaer overfor individer for at belyse de to aspekter, hhv. firmaets incitamenter til at tilbyde sygeforsikringer og individets grunde til at tage imod dem. Vi har endvidere inddelt disse to aspekter i tre underpunkter, som vi mener, kan belyse de to overordnede spørgsmål. Disse punkter, skulle gerne munde ud i delkonklusioner på de to overordnede spørgsmål, og ud fra dem, gøre os i stand til at konkludere på problemformuleringen. Vi har valgt at lave en perspektivering efter konklusionen, da vi synes det er utroligt spændende og relevant at se på, hvilke mulige konsekvenser, udviklingen indenfor private sygeforsikringer kan få. Grunden til, at vi har valgt at skrive om dette i vores perspektivering, i stedet for i selve opgaven er, at vi ikke er i stand til at spå om fremtiden, selvom vi er overbeviste om, at det er en udvikling, der vil få konsekvenser. En opgave baseret på et spørgsmål om fremtiden vil hurtigt blive funderet på gætteri uden noget konkret hold i. At inddrage spørgsmål om fremtiden i en perspektivering er oplagt, da vi selv bestemmer, hvad vi vil perspektivere til, og på den måde er det et meget frit afsnit, da det egentlig ligger udover vores problemfelt. Vi kan i denne del af opgaven ved hjælp af vores indsamlede viden igen sprede den behandlede viden ud, og opstille nye videnshuller. 17

18 Formålet med procesafsnittet, der ligger efter selve opgaven, er at give læseren et indblik i vores arbejde med P2. Både hvad angår arbejdsproces, lærerproces, gruppeproces og vejlederrollen. Det er desuden en evaluering af, hvordan vi mener, processen med P2 er forløbet. Empiriske metoder Vi har haft et meget begrænset omfang talmateriale til rådighed til vores projekt. På trods af dette, har vi bestemt ikke været ukritiske i brugen af det sparsomme talmateriale. Vores betænkninger vedrørende talmaterialet gøres der rede for i dette afsnit. Sygeforsikring danmark I vores arbejde har vi, i forbindelse med påvisning af udviklingen i antallet af private sygeforsikringer, begrænset brugen af medlemstal fra Sygeforsikring danmark. De, der gennem Sygeforsikring danmark har en privat behandlingsforsikring, er gruppe 1 og 2 samt gruppe 5 med særlig operationstillægsforsikring, hvilket udgør medlemmer 29. Som det ses på bilag 2, er der kun , der svarer, at de gennem Sygeforsikring danmark har en privat behandlingsforsikring. Dette kan skyldes, at medlemmerne har tegnet medlemskabet af andre årsager, som eksempelvis tilskud til medicin og tandlæge, og derfor ikke er opmærksom på, at tilskud til behandling på et privathospital er inkluderet. En anden årsag kan være, at der ikke er tale om en 100% dækning, men blot et tilskud til privat behandling 30. Af ovennævnte årsager har vi været påpasselige med at bruge medlemstal fra Sygeforsikring danmark. Spørgeskemaundersøgelser Vi gør i flere sammenhænge brug af statistikker baseret på spørgeskemaundersøgelser, i forbindelse med disse skal vi være opmærksomme på forskellige effekter, der kan påvirke resultatet. En er medløbseffekten, nemlig den at folk svarer enig/ja uden at lægge særligt meget i det. En anden er, at svarene i ligeså høj grad kan afspejle folks frygt for, hvad der kan ske, som deres realistiske forventninger til, hvad der vil ske. Disse effekter kan give tvivlsomme resultater, som skal bruges med omtanke. 29 Noter om Gallup-undersøgelse d. 30/ side 3. Reference Borgerne og sygehusene 30 Ibid. 18

19 Tal Mange af de brugte statistikker er lavet af Gallup. Gallup er et privat analyseinstitut der på bestilling laver rundspørger o.l.. Vi havde store problemer med at finde tal at sammenholde tallene fra Gallup med og er derfor tvunget til at bruge tallene fra Gallup. Vi kontaktede bl.a. Jørgen Goul Andersen, forsker ved CCWS, og han kunne ikke henvise os til andre tal end dem fra Gallup. Vi kunne have valgt at lave vores egen undersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse. Denne ide droppede vi dog efter diskussion. Vi skønnede at en sådan undersøgelse ville blive for omfattende hvis vi med retfærdighed skulle kunne sammenligne dem med Gallups. Vi ville være nødt til, at få fat i et stort antal respondenter fra forskellige dele af landet og sikre os at vi vores respondenter afspejlede et rimeligt udsnit af befolkningen, hvad angår alder, køn og økonomisk situation. Vi følte desuden at vi ikke havde tilstrækkelige kvalifikationer til at lave en større statistisk undersøgelse. Det optimale for vores analysedel i opgaven ville endvidere være, hvis vi kunne finde kvalitative interviews med firmaer angående deres incitamenter til at tilbyde sygeforsikringerne. Sådanne foreligger dog ikke, og derfor er det en mangel i forhold til vores opgave, at vi ikke kan sammenholde vores teori med faktiske oplysninger. Litteratur Vores kildekritik har i høj grad bestået af løbende at være opmærksomme på farvede bemærkninger, og vi har gjort os umage med at undgå ikke underbyggede påstande. Da meget af vores stof skal relateres til de brugte teorier, drejer det sig ikke så meget om faktuelle oplysninger, der kan drages i tvivl, men om fortolkninger af teorier som vi selv laver vurderinger af. Vi har været opmærksomme på vores brug af politisk farvede kilder såsom lovforslag, og vi gør også opmærksom på dette, hvor de er brugt. Da de brugte lovforslag munder ud i en specifik lovændring, har vi dog haft mulighed for at se på de konkrete ændringer. I forhold til vores historik har vi også brugt litteratur, der var politisk farvet. Vi har dog bestræbt os på kun at bruge fakta som årstal o.l. fra dette materiale. 19

20 Teori Eftersom der ikke findes nogen almengyldig videnskabelig enighed om hvilket begrebsapparat, der knytter sig til analyser af velfærdsstaten, men derimod en række forskellige teoretiske tilgange, der hver for sig, lægger vægt på forskellige parametre i analysen af dette fænomen. Vi har derfor valgt at forankre vores projekt i to forskellige tilgange, virksomhed kontra individ. Dette sker fordi vi dermed håber, at de to tilgange kan supplere hinanden, dermed undgår vi, at vores undersøgelse, bliver teoretisk ensrettet. Vi har valgt at benytte følgende teorier i vores projekt: Input-Output modellen, Human Ressource Management, Erhvervsetik, Becks teori, Jørgen Goul Andersens teori om borgernes manglende tillid til systemet, Maslows behovspyramide, Fangens dilemma og Davies J-kurve. Vi inddrager desuden den funktionalistiske teori om velfærdsstatens opståen i problemfeltet. Vi inddrager kun de dele af teorierne der er relevante for opgaven. Argumentation for teori brugt i forbindelse med historik Vi har valgt at inddrage netop denne teori, da den står godt i relation til de aspekter af velfærdsstatens udvikling, som vi vil berører senere i projektet, især i forbindelse med tesen om individet kontra kollektivet, øget individualisering i samfundet. Teorien tager udgangspunkt i bevidstheden i samfundet, som er en stor del af vores projekt. Vi forsøger gennem analysen at belyse eventuelle ændringer i borgenes bevidsthed, og denne teori ligger godt op til de emner vi vil komme ind på, blandt andet befolkningens manglende tillid til sundhedssystemet, human ressource management osv. Teori vedrørende virksomheder Teorierne, der i analyseafsnittet skal forklare virksomhedernes incitamenter til, at tilbyde deres ansatte private sygeforsikringer, vil i dette afsnit blive beskrevet. Yderligere vil der blive argumenteret for valg af teorier. 20

21 Input-output modellen Princippet om at økonomisere med knappe ressourcer findes i to yderpunkter. Den ene variant er et maksimumsprincip, med et givent input gælder det om, at opnå det maksimale output. Den anden variant er minimumsprincippet, hvor et givet output skal opnås med et minimalt input. Produktionsprocessen, beskrevet som en input-output model. INPUT Produktionsfaktorer Kilde: Lynggaard 1998 s. 21 produktionsproces OUTPUT Salgbare varer/ydelser Input-outputmodellen er en grundmodel for virksomheders profitmaksimering. Modellen kan forklare nogle af de økonomiske overvejelser, der kan ligge til grund for virksomhedernes tilbud om private sygeforsikringer. Samt hjælpe til at klarlægge nogle af de direkte økonomiske fordele virksomheder kan have af private sygeforsikringer. Human Resource Management Human Resource Management, herefter HRM, er et nyere begreb som opstod i 1980 erne 31. Til grund for HRM ligger en opfattelse af, at de menneskelige ressourcer er værdifulde og centrale i en virksomhed 32. Ideen bag HRM er, at arbejdskraften for at yde sit bedste skal motiveres, dette opnås bl.a. ved at tilbyde efteruddannelse, gode arbejdsforhold og gode karrieremuligheder 33. HRM tilstræber yderligere en optimering af medarbejdernes præstation ved løbende og langsigtet udvikling af personernes kompetencer og engagement, dette opnås bl.a. vha. gode arbejdsforhold, efteruddannelse og feedback 34. De vigtigste budskaber og temaer i HRM er, at HRM skal stimulere og promovere teamwork, fleksibilitet og loyalitet blandt medarbejderne 35. Loyaliteten er blevet vigtigere og vigtigere de seneste år pga. små årgange og den deraf følgende mangel på arbejdskraft, med de rigtige kvalifikationer, i bestemte brancher. HRM kan forklare nogle af de indirekte incitamenter, virksomhederne kan have, til at tilbyde private sygeforsikringer. Ifølge ovenstående bl.a. mere motiverede, kompetente, fleksible og loyale medarbejdere med de efterfølgende fordele, det vil have for virksomheden. 31 Management leksikon, s Strategi lex, s Erhvervsøkonomisk minilex s Ibid. 35 Management leksikon, s

22 Erhvervsetik I slutningen af 80 erne og i starten af 90 erne dukkede tankerne om et etisk regnskab op. Det er dog først indenfor de seneste år, at virksomheder lægger mere vægt på deres erhvervsetik. Moderne virksomheder bør ikke blot tænke på profit, men også medarbejdernes livskvalitet, forbrugertilfredshed, og miljø for at nævne nogle enkelte punkter. En af grundene til, at virksomheder bliver mere opmærksomme på dette område, er bl.a. større krav fra forbrugernes side, den politiske forbruger, der ikke ønsker produkter fra virksomheder, der er socialt uansvarlige. Endvidere går man i større udstrækning ud fra den politik, at staten og det politiske system ikke skal stå alene med ansvaret for et velfungerende samfund, der foreligger altså også et ansvar hos det private erhvervsliv, uden der dog er fastsat en lov, der kræver det. En af virksomhedernes opgaver er bl.a. at få alle i arbejde, dvs. kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og andre, der af en eller anden grund står uden job Vi har valgt at benytte erhvervsetik, da det kan være med til at forklare nogle af virksomhedens interesser i at tilbyde sygeforsikringer til deres ansatte. Teori vedrørende individ De teorier, der skal klarlægge individernes incitamenter til at tegne private sygeforsikringer, der dækker ydelser på et område, hvor den danske befolkning allerede er dækket ind i form af det offentlige sygehusvæsen, vil her blive beskrevet. Yderligere vil der blive argumenteret for valg af teorier. Tilliden til det det offentlige sundhedsvæsen. Teori om borgerne og velfærdsstaten: I Jørgen Goul Andersens rapport, Borgerne og sygehusene er der er hovedsondring mellem den grundlæggende principielle tilslutning til velfærdsstaten(solidaritet) på den ene side og tilliden til den praktiske implementering på den anden. Grundideen er, at det sjældent er villigheden til at betale for solidariske velfærdsordninger, der skaber legitimitetsproblemer, men derimod tilliden til sådanne kollektive løsninger. Tillid til systemet er delt op i tre aspekter, henholdsvis: 1) Retfærdige procedurer: (fordeles skattebyrden lige, holdes socialt misbrug på et lavt niveau og behandles alle borgere lige?) Borgerne bidrager i tillid til, at alle andre gør det samme og

23 skattesnyd, forskelsbehandling m.m. - eller forestillinger herom - kan undergrave legitimiteten og tilliden og måske på længere sigt også solidariteten. 2) Kvaliteten: Tillid til, at velfærdssystemet kan levere varen. De færreste ønsker at bidrage til og være afhængig af et system, der ikke magter at opfylde behovene, hvilket kan føre til en søgning efter private alternativer. 3) Eksistensen: Tilliden afhænger desuden af, om befolkningen forventer, at der på længere sigt fortsat vil være råd til at opretholde de nuværende velfærdsydelser. Man kan ikke stole på et system, der ikke er sikkerhed for, kan finansieres fremover, hvilket ligeledes fører til, at folk søger private løsninger. Grunden til, at vi har valgt rapporten, Borgerne og sygehusene, som baggrund for et af aspekterne i vores analyse af problemformuleringen, nemlig at borgernes manglende tillid til det offentlige sundhedssystem fører til en stigning i private sygeforsikringer er, at vi mener, Jørgen Goul Andersen belyser dette aspekt helt i overensstemmelse med de overvejelser, vi havde gjort os. Vi mener, at han opstiller relevante synspunkter og dokumenterer sine påstande gennem diverse undersøgelser, hvilket gør hans rapport mere troværdig og brugbar. Samfundsudvikling En grund til stigningen indenfor private sygeforsikringer kan være den stigende grad af individualisering, vores samfund bærer præg af. Dette kan tolkes ud fra flere teoretikere, deriblandt Beck. Vi har valgt at inddrage netop Beck pga. hans teori om, hvordan mennesket handler i forbindelse med risiko, som, han mener, spiller en stor rolle for det enkelte individ i samfundet, som det er i dag. Ifølge ham, lever vi i det, man kan kalde et risiko-samfund. En af vores andre teorier går jo netop på, at danskerne ikke længere har tillid til det fremtidige sundhedsvæsen. Denne manglende tillid kan tolkes til at bunde i forventningen om en risiko, ved ikke selv at sørge for sikring af sit eget helbred, gør det netop Beck interessant at inddrage i en analyse af samfundsudviklingen. Endvidere, vil vi også inddrage en del af Anthony Giddens overvejelser om menneskets refleksivitet i analysen, som vi også vil uddybe i et af de følgende afsnit. 23

24 Risikosamfundet Ifølge Ulrich Beck er vi gået fra tidligere at leve i et industrisamfund til i dag at leve i et såkaldt risikosamfund Denne udvikling er sket gennem 1900-tallet, i takt med at videnskaben har bredt sig til hele samfundet, og det enkelte menneske er blevet bevidst om de risici, det lever under. Industrisamfundet var kendetegnet ved de grundlæggende mål, om at mennesket skulle beherske og udnytte naturen, og farerne i dette samfund stammede enten fra naturen, eller også var det farer, der ansås for at være nødvendige og acceptable følgevirkninger af fremskridtet. Fælles for de farer, der kendetegnede industrisamfundet var, at de alle var synlige, velafgrænsede, lokale og at man oplevede effekten af dem med det samme. I risikosamfundet er risici et grundlæggende kendetegn for hele samfundet i form af eksempelvis muligheden for følger af radioaktiv stråling og gensplejset mad. De nye farer kendetegnes i modsætning til de tidligere ved at være usynlige, svære at afgrænse og universelle som de førnævnte eksempler. Denne udvikling medvirker, at vi nu mere end nogensinde før er afhængige af eksperter og deres ekspertviden, eftersom et enkelt individ aldrig vil kunne opnå viden nok om de risici, vedkommende omgiver sig med. Men samtidig med, at vi bliver mere og mere afhængige af eksperterne, er der alligevel en faldende tillid til de videnskabelige autoriteter i samfundet som helhed. 40 Vi har efterhånden erfaret, at selv eksperter kan tage fejl, og at dette til og med sker jævnligt. Videnskabens rolle er ikke længere at nå frem til de endelige sandheder, men fortsat at lære af de fejl, eksperterne laver. Efterhånden, som videnskaben er mere og mere integreret i samfundet, glemmes den oprindelige rolle, og usikkerheden flytter med fra videnskaben og over i samfundet og giver mulighed for nye fejltagelser. Det er med denne usikkerhed i baghovedet, det enkelte menneske skal træffe sine beslutninger, og at mennesket endvidere er både mere individualiseret og globaliseret, gør det blot endnu sværere for det enkelte individ at vide sig sikker på noget i dag. Dette gør det individualiserede menneske nødsaget til at reflektere Risiko, politik og miljø i det moderne samfund, Kap 1 39 Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation, Kap 4 40 Ibid., s Anthony Giddens introduktion til en samfundsteoretiker, s

25 Refleksivitet Ifølge Giddens er refleksivitet et grundlæggende træk ved menneskelig handling, ment på den måde, at mennesket holder sig orienteret om, hvorfor det handler, som det gør. I vores risikosamfund i dag er dette blevet sværere, da tanke og handlen konstant brydes mod hinanden i den forstand, at man ikke længere kan regne med, at det, man gjorde i går også gælder i dag. De sociale praksiser bliver konstant undersøgt og omformet på baggrund af en uendelig strøm af information, og på den måde ændres deres karakter grundlæggende fra øjeblik til øjeblik. Den verden, vi befinder os i, konstitueres grundlæggende gennem refleksivt anvendt viden, og på den måde, er det et samfund, hvor vi aldrig kan være sikre på, om dele af den viden, vi baserer vores samfund på, ikke før eller siden ændres. Der er ingen stabil relation mellem ekspertviden og den viden, almindelige mennesker handler ud fra, hvilket også understøtter Becks teori. Derfor er det op til det enkelte individ at reflektere over de handlinger og valg, det tager og det ansvar, der følger med. 42 Fangens dilemma Fangens dilemma er en spilteori der ofte er blevet brugt i forbindelse med politiske analyser. 43 Kort fortalt går teorien ud på, at to personer bliver pågrebet på gerningsstedet for en forbrydelse, men politiet har ingen beviser, kun indicier. Fangerne bliver så placeret i hver sin celle og får hver især at vide, hvis du siger din medfange er skyldig, slipper du fri. Hvis det er ham, der vidner mod dig, får du fire år i fængsel. Men hvis i begge tier, får I et års fængsel hver. Fangernes fælles interesse er selvfølgelig at tie, men ud fra egen interesse er det mest rationelle at angive sin medfange og selv slippe fri. 44 Teorien om fangens dilemma er relevant, fordi den er med til, at belyse hvorfor befolkningen vælger, som de gør. Om det er ud fra rationelle overvejelser at vi i stigende grad tegner privatforsikringer eller om det er ud fra individuel egoisme. Yderligere kan den bruges i forbindelse med analysen af samfundsudviklingen. Vi har valgt at inddrage denne teori, da den samtidig kan bruges til at beskrive det paradoks, danskernes dobbeltforsikring udgøre. De offentlige 42 Modernitetens konsekvenser, s Anthony Giddens introduktion til en samfundsteoretiker, s Statsvidenskap, s Liv i velfærdsstaten, s

26 sundhedssystem har ifølge befolkningen topprioritet på listen over velfærdsstatens opgaver 45, men solidariteten og loyaliteten med velfærdsstaten er i fare, hvis danskerne i stigende grad handler ud fra egen interesse. Davies J-kurven Da vi bl.a. beskæftiger os med, hvorfor danskere vælger private sygeforsikringer, er det relevant for os at se på, hvad der får folk til at ønske en forandring, i teoretisk perspektiv. En teori der meget vel kan være relevant for os er Davies J-kurven. Her er der tale om, at den faktiske behovstilfredsstillelse ikke lever op til den forventede behovstilfredsstillelse. Når afstanden mellem realitet og forventninger bliver for stor vil det medføre et ønske om en forandring, og i yderste konsekvens en revolution. Herunder ses Davies J-kurven, der skal være med til at give en billedlig forklaring af teorien. Figur 1: Davies J-kurven Dette kan meget vel være, hvad der får et stigende antal danskere til at vælge en privat sygeforsikring som supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Det behov, danskere føler, de har, 45 Henvisning til dokumentation. 26

27 stemmer ikke overens med, hvad de tilbydes, så dem, der har muligheden, vælger at supplere med en privat sygeforsikring for at komme nærmere på deres forventede behovstilfredsstillelse. Referencegruppe-teorien omtaler også ønsket om en ændret, og forbedret, situation. Her er det dog egen sammenligning med andre grupper, det kan være sociale eller nationale, der fremkalder behovet for at forbedre egen situation. Her er der altså tale om, at danskernes forventninger ikke stemmer overens med opfattelsen af omgivelserne og det medfører frustration. Den frustration over niveauet af sundhedsvæsnet afhjælpes så ved at tegne en privat sygeforsikring, i forsøget på at højne niveauet for sundhedsydelser i forhold til andre grupper, man sammenligner sig selv med 46. Maslows behovspyramide Vi beskæftiger os med, hvorfor individer i stigende grad tager imod private sygeforsikringer. Det er derfor relevant at benytte Maslows behovspyramide, da denne indikerer hvilke behov, de enkelte skal have opfyldt for at fungere som individ. Behovspyramiden er inddelt i 5 led. Nederste del af pyramiden er: Det fysiske (overlevelse), derefter kommer følgende sikkerhed, socialisering, selvtillid og til sidst selvrealisering. Mange af os danskere befinder os i en situation, hvor behovstilfredsstillelsen retter sig mod toppen af pyramiden, altså man er meget fokuseret på selvrealisering, herunder hvilke behov, der er nødvendige for, at man som individ fungerer optimalt. Herunder ses Maslows behovspyramide, hvilken giver en billedlig forklaring af teorien. 46 Statsvitenskap, s

28 Figur 2: Maslows behovspyramide Fakta vedr. sygdomsforløb. Den 17. maj 2002 blev lov L97 vedrørende skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger vedtaget. 47 Det betød, at det blev skattefrit. Dermed blev det langt billigere for arbejdsgivere og arbejdstagere at tegne private sygeforsikringer. I de følgende afsnit vil vi beskæftige os med forskellige typer af sygeforsikringer, regler og love vedrørende private sygeforsikringer og det offentlige sygehusvæsen, og baggrunden for disse. Private sygeforsikringer Forsikringsselskabernes hovedargument for private sygeforsikringers er, at man kan undgå ventetid, og de komplikationer der deraf følger for arbejdsgiver, familie og den forsikrede. Grundforsikringerne dækker udgifterne til hurtig behandling på privathospital, -klinik eller hos speciallæge. Behandlingen kan også foregå i udlandet. Forsikringerne kan dog udvides til at omhandle andre områder, der normalt ikke foregår i lægefagligt regi, såsom kiropraktor, fysio- og zoneterapi, akupunktur og psykolog. Desuden kan udgifter til medicin, undersøgelser og 47 (2. lovforslagets baggrund.) 28

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige Men vi har måttet sande, at samfundet ændrer sig, og behovet for behandling bliver større og større. Gabet vokser mellem danskernes efterspørgsel

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere