Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling"

Transkript

1 Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling August 205

2 INDLEDNING Potentiale for større gennemsigtighed Gennemsigtighed i økonomien opnås ved, at der er bedre kendskab til de samlede omkostninger ved den faglige opgavevaretagelse. Flere statslige institutioner har i dag i styringen af aktiviteter, ikke integreret lønudgifter eller fællesomkostninger. For eksempel styres lønudgifterne separat ved hjælp af årsværksnormeringer, kontorpuljer eller lignende. Derved kobles den faglige opgavevaretagelse alene til de direkte omkostninger. De direkte omkostninger udgør imidlertid typisk en begrænset del af de samlede omkostninger. Konsekvensen er, at der mangler viden om de reelle omkostninger ved den faglige opgavevaretagelse. For langt de fleste institutioner er der derfor et stort potentiale for at skabe større gennemsigtighed i økonomien ved anvendelse af især lønfordeling, men også omkostningsfordeling, jf. figuren. Lønfordelinger I en typisk statslig institution udgør lønomkostningerne ca. 2/3 af de samlede driftsomkostninger. Derfor er lønfordeling et vigtigt redskab til at skabe indsigt i den faglige opgavevaretagelse. Lønfordeling er derfor relevant for alle statslige institutioner. Topledelsen og de faglige enheder vil blandt andet kunne anvende viden om lønomkostningerne i den strategiske styring og i planlægning og opfølgning på den faglige opgavevaretagelse. Omkostningsfordelinger Hvis der ønskes indblik i de samlede omkostninger ved den faglige opgavevaretagelse, skal lønfordelingen suppleres med en omkostningsfordeling. Omkostningsfordelinger kan understøtte styringen ved at vise de reelle omkostninger ved aktiviteterne, for eksempel i forbindelse med igangsætning af nye initiativer. En omkostningsfordeling nedbryder de bogførte omkostninger og fordeler dem på for eksempel kerneopgaver eller aktiviteter. Derved kan arbejdet med omkostningsfordelinger øge gennemsigtigheden i de økonomiske sammenhænge og give et andet fokus på omkostningerne end blot rammeoverholdelse eller fordeling på udgiftsarter. 2 Løn- og omkostningsfordeling

3 INDLEDNING - FREMGANGSMÅDE Udgangspunkt i styringsbehovene Løn- og omkostningsfordelinger kan understøtte forskellige styringsbehov. Det kan være en bred ambition om at kende omkostningerne ved den faglige opgavevaretagelse, men også mere specifikke hensyn som korrekt prisfastsættelse ved gebyrvirksomhed. Der beskrives i dette bilag tre forskellige lønfordelingsmodeller, herunder hvordan modellerne kan understøttes i firkløversystemerne. Lønfordelingsmodellerne har forskellige logikker og beregningsmetoder og derfor også forskellige fordele og ulemper. Det er vigtigt, at styringsbehov og -ambitioner danner udgangspunkt for de udførte løn- og omkostningsfordelinger. Valg af metode skal derfor tage udgangspunkt i institutionens og koncernens styringsbehov. Styringsbehov Valg af metode ) 2 Fordeling af løn på generelle fællesomkostninger, indirekte omkostninger og faglige aktiviteter. Det anbefales, at tidsregistreringen anvendes som nøgle. 2) 3 Fordeling af indirekte omkostninger for den enkelte kerneopgave eksempelvis faglige kontorchefer ud på aktiviteterne, som ligger under kerneopgaven. Det kan for eksempel gøres med tidsregistrering som nøgle. 3) 4 Fordeling af generelle fællesomkostninger ud på samtlige faglige aktiviteter. Det kan for eksempel gøres med tidsregistrering som nøgle. Omkostningsfordeling Kerneopgave Kerneopgave Kerneopgave 3 3 Ind. omk. Ind. omk. Ind. omk. 3 Generelle fællesomkostninger 4 Lønfordeling Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Trin i en løn- og omkostningsfordeling I praksis vil fordeling af de samlede omkostninger ske i følgende trin: Aktivitet Aktivitet Aktivitet 2 ) Bogføring af direkte omkostninger og indtægter i form af fakturaer, rejseafregning mv. på aktiviteterne. Aktivitet Aktivitet Aktivitet Løn 3 Løn- og omkostningsfordeling

4 LØNFORDELINGSMODELLER Overordnet logik for lønfordeling I det følgende introduceres tre modeller til lønfordeling. Det er fælles for modellerne, at de tager udgangspunkt i tre faktorer: Registreret arbejdstid Timesats Lønomkostninger Registreret arbejdstid er de tidsregistrerede timer (uden fravær og ferie). Timesats er lønomkostningerne pr. time. De kan for eksempel udregnes pr. medarbejder eller medarbejdergruppe. Lønomkostningerne vil afhængigt af lønfordelingsmodel enten blive estimeret, eller der vil blive taget udgangspunkt i den faktisk udbetalte løn. Modellernes vigtigste karakteristika er opsummeret i skemaet, og de vil blive gennemgået mere detaljeret på de følgende sider. Tidsregistrering De tre modeller anvender tidsregistrering til fordeling. Tidsregistrering er et godt instrument til lønfordeling, men det er vigtigt at have fokus på tidsregistreringsdataenes generelle kvalitet. Lav kvalitet i tidsregistreringsdataene kan give en skævhed, som i de tre modeller kommer til udtryk på forskellig vis. Lønfordelingsmodel 2 3 Fordeling med timesats Fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning Logik Der udregnes timesatser, som ganges på Timesats x registreret medarbejdernes arbejdstid på aktivitet registrerede timer til = Løn på aktivitet estimering af lønomkostningerne Den udbetalte løn fordeles på de aktiviteter, som medarbejderne har tidsregistreret på ved brug af en relativ lønvægt Den enkelte medarbejders løn fordeles på de aktiviteter, som medarbejderen har registreret på Udbetalt løn x relativ lønvægt på aktivitet = løn på aktivitet lønvægt = beregnet løn på aktivitet, jf. model / beregnet løn i alt Løn for medarbejder / medarbejders totale arbejdstid x arbejdstid på aktivitet = løn på aktivitet pr. medarbejder Beregningsmetode Hovedudfordring Fordeling af udbetalt løn på medarbejderniveau Lønomkostningerne, som modellen beregner, er ikke lig den udbetalte løn Lønomkostningerne ved en aktivitet estimeres relativt, dvs. prisen er ikke konstant Som i model 2 estimeres lønomkostningerne for en aktivitet relativt. Her sker det dog på medarbejderniveau. Forudsætninger Der er to forudsætninger for, at modellerne i praksis kan anvendes: ) Institutionen skal anvende et tidsregistreringssystem, som kan integreres til Navision Stat (3/4 af de statslige institutioner anvender tidsregistrering) 2) Institutionen skal registrere tiden på det niveau, som lønnen ønskes fordelt til (for eksempel aktivitetsniveauet) Materialet kan fungere som inspiration, selvom forudsætningerne ikke er opfyldt. 4 Løn- og omkostningsfordeling

5 MODEL FORDELING MED TIMESATS Anbefalet anvendelse Fordeling med timesats er især anvendelig, hvis fokus er på at styre den enkelte aktivitet. Det skyldes, at lønomkostningerne til den enkelte aktivitet beregnes ud fra arbejdstiden på aktiviteten. Derfor er modellen for eksempel velegnet for en projektleder eller andre, der ønsker at styre lønforbruget på en specifik aktivitet. Af samme årsag anvendes modellen gerne på det tilskudsfinansierede område, da omkostningerne til tilskudsfinansierede projekter ikke må påvirkes af aktiviteten på andre aktiviteter eller projekter. Beskrivelse Som modellens navn antyder, tager modellen udgangspunkt i en timesats. Timesatsen er en antaget timepris, der for eksempel kan udregnes pr. medarbejder eller medarbejdergruppe. Timesatsen ganges på de timer, der er tidsregistreret på aktiviteterne. Herved estimeres lønomkostningerne for den enkelte aktivitet. De samlede lønomkostninger kan videre estimeres ved at summere de beregnede lønomkostninger for aktiviteterne. Idet modellen beregner lønomkostningerne, vil modellens resultater afvige fra den udbetalte løn. Det skyldes, at timesatserne ikke vil være præcise, og/eller at nogle medarbejdere arbejder mere eller mindre end antaget. Beregningsmetode Timesats x registreret arbejdstid på aktivitet = Løn (sats) på aktivitet Effektiv tid Retvisende timesatser er afgørende for, at fordeling med timesats kan anvendes i styringen. Timesatserne kan udregnes ved at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders løn og dividere lønnen med den forventede arbejdstid. Det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i den effektive tid, så eksempelvis ferie og fravær fraregnes. Ellers vil timeprisen være alt for lav. Eksempel: Normtid ferie, betalt frokost, generelle møder, omsorgsdage, senoirdage, evt. gennemsnitligt fravær, mv. = Effektiv tid. Fordele En fordel ved modellen er, at de beregnede lønomkostninger afspejler arbejdsindsatsen (de aktiviteter, medarbejderne har tidsregistreret på). Eksempelvis vil lønomkostningerne for en aktivitet være højere end budgetteret, hvis der er arbejdet mere end planlagt. Modellen er dermed god til at følge aktiviteten på konkrete aktiviteter. Ulemper Den primære ulempe ved modellen er, at de beregnede lønomkostninger ikke er lig den udbetalte løn. Dette kan være en udfordring, hvis modellen anvendes til institutionens overordnede lønstyring. Her kan det være svært at forklare topledelse, hvorfor de beregnede lønomkostninger afviger fra den udbetalte løn. Hvis modellen skal anvendes, er det derfor vigtigt at tage stilling til, hvordan afvigelsen mellem den beregnede og udbetalte løn skal håndteres og eventuelt dokumenteres. 5 Løn- og omkostningsfordeling

6 MODEL MULIG OPSÆTNING OG SYSTEMUNDERSTØTTELSE Systemforudsætninger Det er for anvendelse af fordeling med timesats en forudsætning, at Navision Stat s ressourcemodul tages i brug. Det er yderligere en forudsætning, at institutionen anvender et tidsregistreringssystem, og at der er etableret integration mellem tidsregistreringssystemet og Navision Stat. Med henblik på rapportering kan Det lokale datavarehus (LDV) anvendes. Anvendelse af ressourcemodulet Stamdata: I Ressourcemodulet skal medarbejderne være opsat som ressourcer med et stamkort. Til ressourcen skal knyttes en beregnet timepris (kostpris). Kostprisen kan beregnes ved at udtrække medarbejderens løn fra SLS forbrugskuben i LDV og dividere lønnen med medarbejderens forventede effektive arbejdstid. Kostprisen kan opsættes direkte på ressourcen (medarbejderen). Alternativt kan kostprisen opsættes ved at knytte ressourcen til en ressourcegruppe (medarbejdergruppe). Kostprisen kan yderligere gøres datoafhængig. Opsætningen kan ske ved tastning eller indlæsning. Såfremt der anvendes en kostpris pr. ressource, vil det være hensigtsmæssigt at indlæse de beregnede data. Der findes i Navision Stat standardværktøjer til denne indlæsning. Anvendelse af værktøjerne skal aftales nærmere med ØSC. Ressourceposter: Tidsregistreringer skal bogføres i ressourcemodulets ressourcekladde, hvorved der lagres ressourceposter på ressourcen med information om timeantal, kostpris, kostbeløb (timeantal x kostpris) og periode. Rapportering i LDV Hvis der er ønske om at anvende LDV, skal det være opsat med Navision Stat plugin, så data fra Navision Stat er til rådighed i LDV et (Plugin kan bestilles ved kontakt til Ressourceposter indgår i kuben NS Ressource. Fra MS Excel kan der opsættes datakilde til kuben. En timesatsmodel kan også anvendes med udgangspunkt i Sagsmodulet i Navision Stat. Integration til tidsregistreringssystem I praksis vil det for alle modeller være nødvendigt at etablere en integration mellem tidsregistreringssystemet og Navision Stat. For nogle tidsregistreringssystemer eksisterer der en standardintegration. Integrationen systemunderstøttes via tre datastrømme, som opsættes i Navision Stat (GIS funktionalitet): ) Overførsel af registreringsrammen fra Navision Stat (dimensioner og/eller alias) til tidsregistreringssystemet 2) Datastrøm som opretter medarbejdere som ressourcer i Navision Stat 3) Overfører af løbende tidsregistreringer fra tidsregistreringssystemet til bogføring i ressourcemodulets ressourcekladde i Navision Stat Etablering af integration til Navision Stat bør ske i samråd med leverandør af tidsregistreringssystemet og via henvendelse til 6 Løn- og omkostningsfordeling

7 MODEL 2 FORDELING AF UDBETALT LØN PÅ BAGGRUND AF VÆGTNING Anbefalet anvendelse Fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning er især anvendelig, hvis fokus er på at øge indblikket i forbruget af den samlede lønsum. Det skyldes, at modellen tager udgangspunkt i den samlede udbetalte løn, som fordeles ud på de aktiviteter, der er tidsregistreret på. Derfor er modellen velegnet til at skabe overblik over, hvad de samlede lønomkostninger i en koncern eller institution bruges på. Vægtningen af medarbejderne eller medarbejdergrupperne sker på baggrund af en beregning. Modellen kan yderligere tage højde for, at forskellige medarbejdere har forskellig timepris. Dette giver den relative vægtning i procent af den samlede udbetalte løn Fordele Modellen giver et samlet overblik over den udbetalte løn fordelt på for eksempel aktiviteter. Derved kan modellens resultater let anvendes til udgiftsopfølgninger og til ledelsesinformation til topledelsen. Beskrivelse Fordelingsmodellen tager udgangspunkt i den faktisk udbetalte løn, som findes på standardkonto 8. Den samlede løn fordeles på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering og timesats, som anvendes til at udregne vægtningen. Denne vægtning ganges med den udbetalte løn, som det er vist herunder. Eksempel på beregningslogik Lønpulje Scenarie Udbetalt løn: mio. kr. Scenarie 2 Udbetalt løn: mio. kr. Aktivitet 2 2 Beregnet løn (timer x sats) 0,5 mio. 0,5 mio. 0,5 mio. 0,5 mio. Vægtning (pct) ,45 0,55 Lønomk. (kr.) 0,5 x mio. = 0,5 mio. 0,5 x mio.= 0,5 mio. 0,45 x mio. = 0,45 mio. 0,55 x mio. = 0,55 mio. Derudover kan modellen modsat de andre modeller bruges til opfølgning på den samlede økonomi, det vil sige også øvrig drift og indtægter. Det skyldes, at modellen tager udgangspunkt i standardkonti. Af samme årsag muliggør modellen også direkte opfølgning på lønomkostningerne under lønsumsloftet. Ulemper Det er en ulempe, at lønomkostningerne ved en aktivitet estimeres relativt jf. ovenstående. Med andre ord påvirkes lønomkostningerne ved en aktivitet af de andre aktiviteter. Jf. figuren er der i aktivitet scenarie en beregnet løn (timer x sats) på 0,5 mio. og lønomkostninger på 0,5 mio., mens de tilsvarende 0,5 mio. på aktivitet i scenarie 2 giver lønomkostninger på 0,45 mio. kr. Forskellen kommer sig af, at de 0,5 mio. i scenarie udgør 50 pct. af det samlede beløb, mens de i scenarie 2 udgør 45 pct. Derfor kan modellen være vanskelig at anvende for projektlederes aktivitetsnære opfølgning eller på områder med tilskudsfinansieret virksomhed. 7 Løn- og omkostningsfordeling

8 MODEL 2 MULIG OPSÆTNING OG SYSTEMUNDERSTØTTELSE Systemforudsætninger Der gælder de samme forudsætninger for anvendelse af fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning, som der gælder før fordeling med timesats, dvs.: - Navision Stats ressourcemodul skal tages i brug. - Der skal anvendes et tidsregistreringssystem, og der skal etableres integration mellem tidsregistreringssystemet og Navision Stat. - Med henblik på rapportering kan Det lokale datavarehus (LDV) anvendes. Derudover gælder, at funktionaliteten Udgiftsfordeling i økonomistyringsmodulet i Navision Stat skal anvendes. Anvendelse af ressourcemodulet Fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning kræver de samme trin vedrørende stamdata og ressourceposter, som under fordeling med timesats, jf. side 6. Derudover skal nedenstående trin gennemføres. Opsætning af udgiftsfordelingskort Fordeling af den bogførte løn i finansmodulet understøttes ved anvendelse af funktionaliteten Udgiftsfordeling. Der skal for at foretage fordelingen opsættes et Udgiftsfordelingskort, hvor det specificeres i hvilke dimensioner og for hvilke finanskonti, fordelingen skal foretages. Det er muligt at opsætte flere udgiftsfordelingskort. Aktivering af fordelingskørsel Ved at aktivere en kørsel på udgiftsfordelingskortet beregnes en lønfordeling med udgangspunkt i de bogførte kostbeløb. Kørslen tilbagefører bogførte finansposter og beregner en lønfordeling med logikken beskrevet på forrige slide. Fordelingen går samlet i nul. Fordelingsposterne gemmes i journaler. Fordelingen bliver ikke bogført i finansmodulet, men posterne kan overføres til finanskladde og bogføres herfra. Det er muligt at genberegne tidligere fordelinger, for eksempel hvis der anvendes en løbende år-til-dato fordeling. Beregningen kan foretages med udgangspunkt i diverse filtreringer af data for eksempel finans- og ressourcebogføringsperiode, og den sker i de dimensioner, der er opsat på Udgiftsfordelingskortet. Rapportering i LDV Der skal være opsat Navision Stat plugin. Udgiftsfordelingsposterne i Navision Stat findes i kuben NS Udgiftsfordeling. Fra MS Excel kan der opsættes en datakilde til LDV kuben. Det er muligt både at se den ufordelte og fordelte løn på finanskonti i de dimensioner som fordelingen er foretaget på i Navision Stat. Kuben indeholder også finansposter fra Navision Stat, og det er derfor muligt at se bogførte poster på øvrige finanskonti. Endelig er det muligt at sammenholde det fordelte regnskab med budgetposter fra Navision Stat. Udgiftsfordeling understøtter anvendelse af Sagsmodulet i Navision Stat, men rapporteringen i LDV understøttes ikke. Integration til tidsregistreringssystem Det er yderligere nødvendigt, at der oprettes tre integrationer mellem tidsregistreringssystemet og Navision Stat, jf. boksen på side 6. 8 Løn- og omkostningsfordeling

9 MODEL 3 FORDELING AF UDBETALT LØN PÅ MEDARBEJDER- NIVEAU Anbefalet anvendelse Fordeling af udbetalt løn på medarbejderniveau muliggør en overordnet lønstyring samtidig med, at modellen giver mulighed for at dykke ned i medarbejdernes lønudbetalinger og registrerede timer. Det skyldes, at modellen tager udgangspunkt i den udbetalte løn på medarbejderniveau. Modellen er dermed især anvendelig, hvis der ønskes en relativt fleksibel model. Fordele Modellen giver mulighed for at dykke ned i lønforbruget for aktiviteterne på medarbejderniveau samtidig med, at lønforbruget stemmer med den faktisk udbetalte løn. Derved kan modellen tilpasses til dels et tværgående perspektiv på hele institutionens lønomkostninger, dels mere aktivitetsnære opfølgning på konkrete projekter.. Samtidig er modellen relativt simpel at benytte, da der ikke skal udregnes timesatser for medarbejderne. Beskrivelse Modellen fordeler den enkelte medarbejders løn ud på de aktiviteter, som medarbejderen har tidsregistreret på. Dette gøres ved at udregne en individuel timepris (udbetalt løn / tidsregistrering), som ganges med antal registrerede timer på hver aktivitet. Dette gentages for samtlige medarbejdere. Derefter summeres lønnen pr. aktivitet, jf. figuren. Eksempel på beregningslogik Modellen giver endvidere samlet overblik over den udbetalte løn fordelt på for eksempel aktiviteter og fravær. Ulemper Som for modellen fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning er det en ulempe, at lønomkostningerne ved en aktivitet i indeværende model beregnes ud fra det relative tidsforbrug på aktiviteten. Lønpulje Udbetalt løn til medarbejder : Tid (timer) Aktivitet = 20 Aktivitet 2 = 80 Lønomk. (kr.) / 00 x 20 = / 00 x 80 = I alt pr. aktivitet (kr.) Aktivitet = Hvis en medarbejder eksempelvis arbejder 20 timer på aktivitet ud af 00 arbejdede timer vil den beregnede lønomkostning til aktivitet være højere, end hvis samme medarbejder arbejder 20 timer på aktivitet ud af 20 arbejdede timer. Udbetalt løn til medarbejder 2: Aktivitet = 40 Aktivitet 2 = / 20 x 40 = / 20 x 80 = Aktivitet 2 = Løn- og omkostningsfordeling

10 MODEL 3 MULIG OPSÆTNING OG SYSTEMUNDERSTØTTELSE Systemforudsætninger Det er for anvendelse af Fordeling af udbetalt løn på medarbejderniveau en forudsætning, at ressourcemodulet tages i brug. Det er yderligere en forudsætning, at institutionen anvender et tidsregistreringssystem, og at der er etableret integration mellem tidsregistreringssystemet og Navision Stat. Da kuben baseres på ressourceposter vil der i øvrigt være samme data som ved timesatsmodellen. I kuben kan lønfordelingen ikke sammenholdes med budget eller andre omkostninger eller indtægter, da det kun er ressource(løn)- data som indgår i kuben. Modellen understøtter ikke anvendelse af sagsmodulet i Navision Stat. Med henblik på rapportering kan Det lokale datavarehus (LDV) anvendes. Der er til gengæld ikke andre systemmæssige forudsætninger, da lønfordelingen kan beregnes i ressourcekuben. Beregnet lønfordeling i ressourcekuben Den samlede løn på den enkelte medarbejder i SLS sammentælles for udvalgte rapportløndelsgrupper og for en specificeret periode. Medarbejderen i SLS mappes til en ressource via cpr opsat på ressourcekortet og der beregnes en timepris på ressourcen. Medarbejderens løn divideres med antal bogførte timer på ressourcen (ressourceposter). Der er mulighed for at vælge mellem flere lønperioder fx sidste 2 måneders gennemsnit. Timeprisen ganges på de antal timer der er bogført på dimensionsværdierne, som der er registreret på ressourceposterne. Dimensionsværdierne vil herved blive vist med både antal timer og beløb. 0 Løn- og omkostningsfordeling

11 LØNFORDELINGSMODELLER OVERBLIK (/2) Lønfordelingsmodel Overordnet logik Timesats x Tid = (aktivitet ) Lønestimat (aktivitet ) Fordeling med timesats Timesats x Tid = (aktivitet 2) Timesats x Tid = (aktivitet n) Lønestimat (aktivitet 2) Lønestimat (aktivitet n) Samlet lønestimat Udbetalt løn = samlet lønestimat + residual 2 Fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning Lønomkostninger på aktivitet Lønomkostninger på aktivitet 2 Lønomkostninger på aktivitet 3 Vægtning Udbetalt løn på for eksempel standardkonto 8 3 Fordeling af udbetalt løn på medarbejderniveau Samlet løn udbetalt via SLS (OBS! som ikke nødvendigvis er lig standardkonto 8 løn) Andel af samlet tid på aktivitet Andel af samlet tid på aktivitet 2 Andel af samlet tid på aktivitet n Andel af samlet tid på aktivitet Andel af samlet tid på aktivitet n Udbetalt løn til medarbejder Udbetalt løn til medarbejder 2 Løn- og omkostningsfordeling

12 LØNFORDELINGSMODELLER OVERBLIK (2/2) Lønfordelingsmodel Løn til aktivitet estimeres direkte Summerer til samlet udbetalt løn Muliggør opfølgning på lønsumsloft Kræver præcise timesatser Er simpel Opfølgning på samlet økonomi Fordeling af fravær og ferie Fejlkilde ved få tidsregistreringer Fordeling med timesats Ja, på baggrund af timesatser og den tid, som er registreret på aktiviteten Nej, der vil være en residual fra de estimerede lønomkostninger til den udbetalte løn Nej Ja, modellen kræver præcise timesatser, hvor der anvendes viden om effektiv tid. Ellers vil modellen ramme meget forkert, når lønomkostningerne skal estimeres Nødvendigt med fokus på korrekte timesatser, men logikken er hvis der fokuseres på den enkelte aktivitet for de fleste simpel Ikke i samme LDV kube, da der alene er løn i ressourcekuben. Samlet økonomiopfølgning vil derfor ske i flere kuber Da der anvendes faste timesatser, vil der være stor forskel mellem estimeret og udbetalt løn i perioder med meget fravær/ferie Da lønnen fordeles ud fra timesatser, vil få registrerede timer føre til, at aktiviteterne fremstår billigere, end de reelt er 2 Fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning Nej, lønnen estimeres relativt. Her som en vægtning af en beregnet løn på aktiviteten Ja, lønnen summerer til den løn, som institutionen samlet set har regnskabsført Ja, fordi modellen tager udgangspunkt i standardkonti Ja, men det er ikke vigtigt, at de afspejler den effektive tid. I stedet kan der anvendes normtimer, hvilket gør beregningen lettere Nødvendigt at udgiftsfordele i Navision Stat. Logikken er dog relativt simpel, hvis der fokuseres på de samlede lønomkostninger Ja, idet samtlige standardkonti er tilgængelige i udgiftsfordelingskuben. Derfor kan modellen også let anvendes til omkostnings fordelinger Fravær og ferie fordeles fladt ud på den faglige tid, da det ikke indgår i fordelingen (den samlede løn fordeles på færre timer) Den samlede løn fordeles efter de registreringer, der faktisk er foretaget 3 Fordeling af udbetalt løn på medarbejderniveau Nej, lønnen estimeres relativt. Her som andelen af den enkelte medarbejders tid, der er arbejdet på aktiviteten Ja, summerer til den løn, der er udbetalt via SLS. Nej, ikke i udgangspunktet, da mange institutioner via SLS udbetaler løn, der ligger på andre konti end standardkonto 8 Ja, men de udregnes automatisk i kuben i LDV Ja, der skal ikke udregnes timesatser. I stedet sker beregningerne i en excelbaseret kube Ikke i samme LDV kube, da der alene er løn i ressourcekuben. Samlet økonomiopfølgning vil derfor ske i flere kuber Fravær og ferie fordeles ud på de faglige timer. Det kan enten ske til de seneste 2 måneder, år-til-dato eller for seneste periode Medarbejdere med få registreringer vil have en meget høj timepris. Hvis nogle slet ikke registrerer, vil deres løn ikke blive fordelt 2 Løn- og omkostningsfordeling

13 OMKOSTNINGSFORDELING Anbefalet anvendelse Omkostningsfordeling har som formål at belyse sammenhængene mellem eksempelvis kerneopgaver, aktiviteter og ressourcer. Omkostningsfordeling giver dermed et andet fokus på omkostningerne i institutionen end overholdelse af en given ramme og omkostningernes fordeling på artskonti. Omkostningsfordeling anvendes i dag blandt andet i institutioner, som har indtægtsgivende aktiviteter, og hvor de samlede omkostninger på en given aktivitet er en forudsætning for pris- /takstberegning og efterkalkulation mv. Omkostningsfordeling kan imidlertid være relevant for alle og give gevinster i institutioner/områder med ingen eller få indtægtsgivende aktiviteter. Eksempelvis kan omkostningsfordelinger understøtte: den strategiske og faglige styring ved at vise den reelle pris for at igangsætte nye, ændre eller fjerne aktiviteter indenfor en given kerneopgave viden om og eventuelt dokumentation for, hvad kerneopgaver reelt koster Øget gennemsigtighed i de interne økonomiske sammenhænge Det er, for at finde de samlede omkostninger på kerneopgaverne og de aktiviteter som bidrager hertil, nødvendigt at lave en beregning, som flytter fællesomkostningerne institutionens generelle fællesomkostninger og de indirekte omkostninger over på kerneopgaver og aktiviteter. Model for omkostningsfordeling I tilrettelæggelsen af institutionens fordelingsmodel er det afgørende, at der tages stilling til hvilket styringsformål omkostningsfordelingen skal anvendes til, og hvor komplekse de interne økonomiske sammenhænge er. Samtidig kan kerneopgavernes karakter er de eksempelvis driftslignende eller policylignende have betydning for, hvilket niveau i dimensionshierarkiet der skal fordeles til. Ovenstående er afgørende for, hvordan den konkrete omkostningsfordelingsmodel bedst opbygges, herunder for antallet af fordelingspuljer (hvad skal fordeles) og antallet af fordelingsnøgler (hvad driver aktiviteternes træk på en fordelingspulje). På side 5 gennemgås en model for, hvordan omkostningsfordeling kan udføres i firkløversystemerne. Derudover vil relevansen af omkostningsfordelinger generelt øges, desto højere andel fællesomkostningerne udgør af de samlede omkostninger. 3 Løn- og omkostningsfordeling

14 OPSÆTNING AF EN OMKOSTNINGSFORDELINGSMODEL Fordelingspuljer De omkostninger, som ikke direkte kan fordeles til de udførte faglige aktiviteter, skal håndteres i fordelingspuljer. Det gælder eksempelvis generelle fællesomkostninger og indirekte fællesomkostninger. Antallet af fordelingspuljer vil afhænge af kompleksiteten i den interne økonomi og behovet for præcision. Omkostninger, der registreres i en fordelingspulje, skal fordeles til de faglige aktiviteter. Det er dog vigtigt, at generelle fællesomkostninger ikke bogføres væk fra værdien 9 på FL-formålsdimensionen. For at etablere en systemunderstøttet fordelingsmodel er det afgørende, at fordelingspuljerne defineres direkte/gøres synlige i registreringsrammen frem for at blive opgjort ad hoc. Drivere Hvis omkostningerne for de faglige aktiviteter skal estimeres korrekt, skal fordelingspuljerne udarbejdes, så aktiviteternes træk på omkostningerne i de enkelte puljer har samme driver. For eksempel vil blandt andet antal medarbejdere være en driver for, hvor stor en bygning institutionen skal leje og dermed også for huslejeniveauet. Andre eksempler er antal pc ere som driver for IT-omkostninger mv. Fordelingsnøgler Efter omkostningerne er grupperet i fordelingspuljer, som afspejler driverne, skal fordelingspuljerne fordeles til de udførte aktiviteter. Fordelingen af puljerne sker på baggrund af fordelingsnøgler, som afspejler driverne. Hvis antal medarbejdere er driver for huslejen, kan huslejen ud fra antal årsværk fordeles til fagenheder. Dernæst kan tidsregistrering anvendes til at fordele huslejen videre til aktiviteterne. Tidsregistreringen kan anvendes ud fra en antagelse om, at antal arbejdstimer afspejler aktivitetens volumen. Aktiviteter med stor volumen antages videre at være stor årsag til, at medarbejderne er ansat, og at huslejen skal afholdes. Tidsregistreringen er let at anvende som nøgle, hvis institutionen i forvejen anvender et tidsregistreringssystem (hvilket 3/4 af de statslige institutioner gør). Hvis der er et ønske om få fordelingstrin, kan tidsregistreringen anvendes direkte uden først at fordele til fagenheder. Ofte anvendes en fordelingsnøgle baseret ikke alene på tid, men på lønomkostninger fordelt til aktiviteterne. Det svarer til lønfordelingen og kan derfor let overføres til omkostningsfordelingen, hvis en af de beskrevne lønfordelingsmodeller anvendes. Dette vil samtidig gøre en systemunderstøttet omkostningsfordeling lettere, jf. side 5. Ved at anvende én nøgle for eksempel fordelte lønomkostninger holdes fordelingsmodellen enkel og gennemsigtig. Dette hensyn skal dog vejes op imod behovet for præcision, herunder for at modellen bedst afspejler de underliggende drivere i institutionens økonomi. Det kan altid overvejes om en fordelingsnøgle er retvisende, for eksempel om dyre medarbejdere faktisk trækker mere husleje end billigere (hvis fordelte lønomkostninger anvendes). Her må der anlægges en rimelighedsbetragtning, herunder overvejes om der er andre nøgler som er mere præcise. Især ved fordeling af indirekte fællesomkostninger kan der dog være typer af omkostninger, hvor det bør overvejes om timer/ lønomkostninger er en fornuftig fordelingsnøgle, eller der i stedet skal anvendes en fordelingsnøgle, som baserer sig på en faglig vurdering. 4 Løn- og omkostningsfordeling

15 OPSÆTNING OG SYSTEMUNDERSTØTTELSE OMKOSTNINGS- FORDELING Systemforudsætninger For at omkostningsfordele i Navision Stat er det nødvendigt at anvende samme funktionalitet som i lønfordelingen - modellen fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning. Det vil sige, at fordelingen baseres på funktionaliteten Udgiftsfordeling. Det er samtidig en forudsætning, at fordelingspuljerne kan identificeres ved dimensionsværdier i regnskabet, og at de er bogført i finansmodulet i Navision Stat både løn og øvrige udgifter. Bogføring af fordelingspuljer Fordelingspuljerne skal bogføres i finansmodulet. For lønudgifter kan dette enten ske ved, at medarbejdere opsættes med en forventet fordeling i SLS (lønudgiften bogføres i forbindelse med den normale lønbogføring i Navision Stat), eller lønfordelingen bogføres fra en udgiftsfordeling se lønfordelingsmodellen fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning. Fordelingsnøgler Fordelingsnøglerne dannes af den relative fordeling af kostbeløb på dimensionsværdier indenfor en dimension. Der vælges en fordelingsnøgle, som afspejler driveren, jf. side 4. Hvis der ønskes forbrug/løn som fordelingsnøgle, anvendes de samme ressourceposter som til lønfordeling. Hvis der ønskes andre typer af fordelingsnøgler, skal der i stedet bogføres ressourceposter, som afspejler den ønskede fordeling. Markering af omkostningspuljer i dimensioner De dimensionsværdier, hvorpå fordelingspuljerne er bogført skal i dimensionsopsætningen markeres som udelad. Dermed vil puljerne ikke blive belastes af fordelte beløb fra andre fordelingspuljer. 5 Løn- og omkostningsfordeling I stedet fordeles beløb posteret på en fordelingspulje til de andre dimensionsværdier i dimensionen/dimensionerne, det vil sige til værdierne med de faglige aktiviteter. Opsætning af udgiftsfordelingskort Der opsættes mindst ét udgiftsfordelingskort for generelle fællesomkostninger og ét kort for indirekte omkostninger under kerneopgaverne. På kortene defineres det, hvilke dimensioner der skal indgå i fordelingen (Fl-formål, aktivitet mv.). På udgiftsfordelingskortet til fordeling af Fl-formål opsættes der et finansdimensionsfilter, så det kun er fordelingspuljen til generelle fællesomkostninger, der udsøges til fordeling. På udgiftsfordelingskortet til indirekte omkostninger følges samme logik. Samtidig skal der for indirekte omkostninger laves en opsætning, så der ikke sker fordelinger på tværs af kerneopgaver i Fl-formålsdimensionen. Herved ændrer indirekte omkostninger ikke på fordelingen mellem kerneopgaver (Fl-formål fastholdes). Hvis der er valgt en model, hvor der inden for hver kerneopgave er fordelingspuljer med forskellige fordelingsnøgler, bliver det mere komplekst. Her vil der skulle opsættes flere udgiftsfordelingskort eventuelt kombineret med en dedikeret dimension til at definere puljerne og de aktiviteter, der skal belastes. Kørsel af fordelingerne sker som i modellen Fordeling af udbetalt løn på baggrund af vægtning. Rapportering i LDV Udgiftsfordelingskort til omkostningsfordelinger indgår i kuben Udgiftsfordeling (ligesom kort til lønfordeling). Data i kuben kan anvendes til at vise de forskellige fordelingsniveauer (ufordelt, med fordeling af generelle fællesomkostninger og fuldt fordelt). Dette gøres ved at vælge de enkelte udgiftsfordelingskort.

16 ORDLISTE Direkte øvrige omkostninger Øvrige driftsomkostninger (dvs. ikke løn), som kan knyttes direkte til de udførte faglige aktiviteter. Direkte løn Lønomkostninger, som kan knyttes direkte til de udførte faglige aktiviteter. Indirekte omkostninger Løn-, øvrige driftsomkostninger og indtægter, som kan knyttes direkte til én kerneopgave, men som ikke kan knyttes direkte til en faglig aktivitet. Generelle fællesomkostninger Løn-, øvrige driftsomkostninger og indtægter, som falder inden for Moderniseringsstyrelsens definition af generelle fællesomkostninger. Fordelingspuljer De omkostninger, som ikke direkte kan fordeles til de udførte faglige aktiviteter, skal håndteres i fordelingspuljer. Det gælder eksempelvis generelle fællesomkostninger og indirekte fællesomkostninger. Driver En driver er en faktor, som har afgørende betydning for aktiviteternes træk på en omkostningspulje. Eksempelvis er antal medarbejdere en driver for huslejeomkostningerne, idet huslejen afhænger af bygningens størrelse, som afhænger af antal medarbejdere. Fordelingsnøgle En fordelingsnøgle anvendes til at fordele en omkostningspulje ud på de faglige aktiviteter. Fordelingsnøglerne skal afspejle de underliggende drivere, så fordelingen af omkostninger fra en omkostningspulje til de faglige aktiviteter i videst mulig udstrækning afspejler aktiviteternes træk fordelingspuljen. Aktiviteter Aktiviteter anvendes bredt som term for den faglige opgavevaretagelse. Det vil sige eksempelvis ydelser og delleverancer mv. Faglige aktiviteter Faglige aktiviteter anvendes som term for de aktiviteter, som ligger under institutionens kerneopgaver. Betegnelsen anvendes dermed ikke for aktiviteter, der ligger under generelle fællesomkostninger. 6 Løn- og omkostningsfordeling

17 Juni 203 modst.dk

Løn- og omkostningsfordeling

Løn- og omkostningsfordeling Løn- og omkostningsfordeling Inspirationsmøde 2. november 2015 DAGENS EMNE SE EVT. MERE Bilag 3 fra inspirationsmaterialet om sammenhængende styring: Løn- og omkostningsfordeling Vejledning til Udgiftsfordelings-

Læs mere

Løn- og omkostningsfordeling i LDV

Løn- og omkostningsfordeling i LDV Side 1 af 21 Løn- og omkostningsfordeling i LDV ØSY/SAR/ØST 26/1-2017 Overblik Formål Dokumentet giver en overordnet beskrivelse af funktionaliteten af løn- og omkostningsfordeling i LDV, herunder den

Læs mere

Vejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV. Januar 2017

Vejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV. Januar 2017 Vejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV Januar 2017 FORORD Statslige institutioner udfordres af stadig strammere rammer. Faldende bevillinger og stigende forventninger fra borgere og samfund

Læs mere

Bilag 2: Styringsrelevant registreringsramme

Bilag 2: Styringsrelevant registreringsramme Bilag 2: Styringsrelevant registreringsramme August 2015 INDLEDNING Styringsrelevans Hensigten med en registreringsramme er at understøtte styringsbehovene. Derfor kan opsætningen af en registreringsramme

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

Udgiftsfordeling i NS 5.4.01

Udgiftsfordeling i NS 5.4.01 Udgiftsfordeling i NS 5.4.01 Brugervejledning 1.0 17.02.2014 1 Indledning Indhold 1 Indledning... 3 2 Udgiftsfordeling af posteringer på hjælpeformål... 3 2.1 Oprettelse af fordelingsnøgler i Navision...

Læs mere

SAGS- OG RESSOURCESTYRING

SAGS- OG RESSOURCESTYRING SAGS- OG RESSOURCESTYRING Navision Stat 5.3 August - september 2012 præsen TATION 1 PROGRAM Kort om konverteringen Terminologi bag sags- og ressourcestyring i Navision Stat 5.3 Basisopsætninger Sager og

Læs mere

Sags- og ressourcestyring i Navision Stat

Sags- og ressourcestyring i Navision Stat Sags- og ressourcestyring i Navision Stat Opgaver Aarhus Universitet august/september 2012 Budgetkontoret Aarhus Universitet Katrinebjergvej 89 F 8200 Aarhus N Tlf.: 87150000 E-mail: budget@au.dk www.au.dk/budget

Læs mere

Aktivitetsopdelt bogføring af afstemningsdifferencer på afstemningsprojekterne

Aktivitetsopdelt bogføring af afstemningsdifferencer på afstemningsprojekterne Teknisk Notat Aktivitetsopdelt bogføring af afstemningsdifferencer på afstemningsprojekterne I år 2014 bogfører vi lønafstemningen per ressource i følgende entydigt definerede komponenter: Komponent Allokeringsdifference

Læs mere

Fordelinger, Kontoskema og årsafslutning 2011. Peter Rauff, UNI C

Fordelinger, Kontoskema og årsafslutning 2011. Peter Rauff, UNI C Fordelinger, Kontoskema og årsafslutning 2011 Peter Rauff, UNI C Fordelinger Flere måder at fordele formål på Manuel indtastning i omposteringskladde Brug af fordelingsnøgle i omposteringskladde Brug af

Læs mere

God-morgen -møde om den styringsrelevante registreringsramme. - Relevante processer på vejen til en styringsrelevant registreringsramme -

God-morgen -møde om den styringsrelevante registreringsramme. - Relevante processer på vejen til en styringsrelevant registreringsramme - God-morgen -møde om den styringsrelevante registreringsramme - Relevante processer på vejen til en styringsrelevant registreringsramme - 1. oktober 2015 DAGSORDEN Velkomst Relevante processer på vejen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Priskorrektion. Priskorrektion. 1. Forudsætninger og baggrund

AARHUS UNIVERSITET. Priskorrektion. Priskorrektion. 1. Forudsætninger og baggrund 1. Forudsætninger og baggrund 1924 har været anvendt som timenorm på AU fra sept. 2012. Fra 2014 er der åbnet mulighed for at anvende 1460 eller 1580 som timenorm 1, forudsætningen er tidsregistrering.

Læs mere

August Vejledning i finansfordelinger i Navision Stat 5.2.xx

August Vejledning i finansfordelinger i Navision Stat 5.2.xx Vejledning i finansfordelinger i Navision Stat 5.2.xx 1 Vejledning i finansfordelinger i Navision Stat 5.2.xx... 1 Hvornår?... 3 Oprettelse af fordelingsnøgler i Navision hvordan?... 3 Oprettelse af Udgiftsfordelinger

Læs mere

Ressourcekuben. Tidsreg. system. Navision ØS LDV. SLS data. Overføres via GIS

Ressourcekuben. Tidsreg. system. Navision ØS LDV. SLS data. Overføres via GIS Økonomi kuber Gennemgang af: Ressourcekuben Opfølgningskuben Anlægskuben Ressourcekuben Når der kommer ny kubeversion, vil kuben NS_Ressource have fået tilført nye værdifelter vedrørende Lønomkostninger.

Læs mere

Inspirationspapir vedrørende konteringsunderstøttelse

Inspirationspapir vedrørende konteringsunderstøttelse Januar 2012 Inspirationspapir vedrørende konteringsunderstøttelse Formål: Det er en rigtigt god ide at sætte sig ind i de muligheder, der er i systemerne, for hjælp til brugernes valg og angivelse af kontering.

Læs mere

Indstillinger af ØS LDV

Indstillinger af ØS LDV Indstillinger af ØS LDV Indledning Denne vejledning omhandler rapporten Indstillinger af ØS LDV, hvorfra I tilgår webapplikationerne til at foretage ændringer i jeres ØS LDVs opsætning. Herved kan I løbende

Læs mere

Budgetproces Alm Brand

Budgetproces Alm Brand Budgetproces Alm Brand SAS forum 2. juni 2010 1 Dagsorden Baggrund Finansiel koncern opdelt i juridiske selskaber og organisatorisk i afdelinger. Krav om opfølgning på en række dimensioner (selskab, afdeling,

Læs mere

Forbedringer i NS 5.3 08.03.2012

Forbedringer i NS 5.3 08.03.2012 Introduktion og formål med dette dokument Moderniseringsstyrelsen har pr. 10. januar 2012 frigivet obligatorisk servicepack, Navision Stat 5.3 med tilhørende systeminfo og vejledninger. Dette skriv er

Læs mere

Navision Stat er fra 5.1 versionen og efterfølgende udvidet med funktionalitet, som yderligere understøtter den økonomiske styring af sagerne.

Navision Stat er fra 5.1 versionen og efterfølgende udvidet med funktionalitet, som yderligere understøtter den økonomiske styring af sagerne. Side 1 af 108 Navision Stat 7.0 ØSY/STO 30. april 2015 Sager Overblik Sager giver dig mulighed for detaljeret økonomisk styring af aktiviteter og ressourcer på dine sager. Der er mulighed for at få overblik

Læs mere

Udveksling af data med Navision Stat ved hjælp af GIS. Lars Matthiesen, UNI C

Udveksling af data med Navision Stat ved hjælp af GIS. Lars Matthiesen, UNI C Udveksling af data med Navision Stat ved hjælp af GIS Lars Matthiesen, UNI C Emner i dette indlæg Hvad er GIS egentlig for noget? Hvilke dataformater understøttes? Hvordan kan ind/udlæsningen af data afvikles

Læs mere

Miljøstyrelsens registreringsramme

Miljøstyrelsens registreringsramme Miljøstyrelsens registreringsramme Oplæg til gå-hjem møde Linda Drengsgaard & Sidsel Hviid Hvem er vi og baggrunden for styringskonceptet 1. januar 2017: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning klar som

Læs mere

Indlæsning af tilskud fra UVM

Indlæsning af tilskud fra UVM Indlæsning af tilskud fra UVM Brugervejledning version 1.0 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Download bogføringskladde fra brevportalen... 3 Gem regneark på din arbejdsplads... 3 Bearbejdning

Læs mere

Vejledning om omkostningsfordelinger

Vejledning om omkostningsfordelinger Del 2: Metode og design Læsevejledning består af tre mindre vejledninger. De har forskellige fokusområder og kan læses hver for sig. Vejledningens dele Kapitler Målgruppe Del 1 Behovet for omkostningsfordelinger

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Indkøbskuben (NS_Indkøb) Denne kube anvendes til at se de indkøb der er foretaget.

Indkøbskuben (NS_Indkøb) Denne kube anvendes til at se de indkøb der er foretaget. Indkøbskuben (NS_Indkøb) Denne kube anvendes til at se de indkøb der er foretaget. Du kan se kubens indhold med Excel og udarbejde dine analyser i Excel. Der er anvendt drillthrough funktionalitet på kuben.

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Inspiration til sammenhængende styring

Inspiration til sammenhængende styring Inspiration til sammenhængende styring August 2015 INDHOLD 1. INTRODUKTION 3 2. GENNEMSIGTIGHED I FÆLLESOMKOSTNINGER 5 3. STYRING MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVERNE 10 4. BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE LEDELSESINFORMATION

Læs mere

VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER-

VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER- VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER- REGISTRERINGSSKEMA 2014-2020 Vejledning til registrering af medarbejdere på social- og regionalfondsprojekter og beregning af støtteberettigede lønudgifter efter støtteberettigelsesregler

Læs mere

Fra rapporten kan rapportadministrator tilgå følgende indstillingsfunktioner: Bemærk, at der løbende vil blive udarbejdet nye indstillingsfunktioner.

Fra rapporten kan rapportadministrator tilgå følgende indstillingsfunktioner: Bemærk, at der løbende vil blive udarbejdet nye indstillingsfunktioner. Indstillinger af LDV Indledning Denne vejledning omhandler rapporten Indstillinger af LDV, hvorfra I tilgår webapplikationerne til at foretage ændringer i jeres LDVs opsætning. Herved kan I løbende tilpasse

Læs mere

PROGRAM. Præsentation af lønfremskrivningsværktøj: Hvad er det? Hvor tilgås det? Et kig på brugergrænsefladen. Livepræsentation på demodata

PROGRAM. Præsentation af lønfremskrivningsværktøj: Hvad er det? Hvor tilgås det? Et kig på brugergrænsefladen. Livepræsentation på demodata LØNFREMSKRIVNING - Et budgetsimulationsværktøj PROGRAM Præsentation af lønfremskrivningsværktøj: Hvad er det? Hvor tilgås det? Et kig på brugergrænsefladen Livepræsentation på demodata Lønfremskrivningsværktøjet

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

Uddata. Side 1 af 20. I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvilke uddata du får, eller kan bestille fra lønsystemet. Indhold

Uddata. Side 1 af 20. I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvilke uddata du får, eller kan bestille fra lønsystemet. Indhold Uddata Side 1 af 20 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvilke uddata du får, eller kan bestille fra lønsystemet. Indhold 1. Indhold... 2 2. Uddata fra SLS... 2 - U 198, Kontroluddata... 2 - U 700,

Læs mere

Barselsforløb i SLS/HR-Løn Vejledning til indrapportering

Barselsforløb i SLS/HR-Løn Vejledning til indrapportering Side 1 af 32 Barselsforløb i SLS/HR-Løn Vejledning til indrapportering I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan du indrapporterer et barselsforløb i SLS/HR-Løn OBS BEMÆRK I denne vejledning henvises

Læs mere

Bilag 1. Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud

Bilag 1. Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud Bilag 1. Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud Styringsmodellen Princippet bag den nye aflønningsmodel er, at alle CAU s udgifter til et anlægsprojekt afholdes på anlægsbevillingen. Det sikrer,

Læs mere

VEJLEDNING TIL DELTAGER-

VEJLEDNING TIL DELTAGER- VEJLEDNING TIL DELTAGER- REGISTRERINGSSKEMA 2014-2020 Vejledning til registrering af deltagere på social- og regionalfondsprojekter og beregning af støtteberettigede deltagerudgifter efter støtteberettigelsesregler

Læs mere

Et typisk forløb for regnskabsårsafslutning ser derfor således ud:

Et typisk forløb for regnskabsårsafslutning ser derfor således ud: Afslutning af regnskabsår Overgang til nyt regnskabsår sker i flere faser, idet de sidste bilag, der vedrører det gamle regnskabsår, jo typisk først er bogført nogle måneder inde i det nye regnskabsår.

Læs mere

Dimensioner opsætning. Dimensioner opsætning. Dimensioner kan anvendes til forskellige former for rapportering i systemet.

Dimensioner opsætning. Dimensioner opsætning. Dimensioner kan anvendes til forskellige former for rapportering i systemet. Dimensioner opsætning Dimensioner kan anvendes til forskellige former for rapportering i systemet. Eksempelvis kan man vælge at have en kontoplan med få konti og i stedet anvende dimensioner til rapportering.

Læs mere

Navision Stat 7.0. Ressourceplanlægning. Overblik. Side 1 af 52. ØSY/STO 30. april 2015

Navision Stat 7.0. Ressourceplanlægning. Overblik. Side 1 af 52. ØSY/STO 30. april 2015 Side 1 af 52 Navision Stat 7.0 ØSY/STO 30. april 2015 Ressourceplanlægning Overblik Formål En vigtig del, at have overblik over, i forhold til din institutionens økonomistyring, er ressourcerne. Dette

Læs mere

NOTAT Den 11. november 2011 hmd

NOTAT Den 11. november 2011 hmd NOTAT Den 11. november 2011 hmd Økonomiprincipper i fællesordning for virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne - Tilmeldeordningen Dette notat beskriver de økonomiske principper i den

Læs mere

Generelt om budget For at anvende budgetmodulet skal man åbne budgetvinduet. Vælg Økonomistyring Finans Budgetter:

Generelt om budget For at anvende budgetmodulet skal man åbne budgetvinduet. Vælg Økonomistyring Finans Budgetter: Finansbudget Budgetmodulet i Navision anvendes til at opsamle de budgettal, som ønskes. Det er muligt at oprette flere budgetter for samme periode. Når budgettet er oprettet, bruges det til sammenligning

Læs mere

Hvordan lægger jeg et budget? Brugervejledning til Microsoft Dynamics C5 (fra vers. 2014) og NAV (fra vers. 2013)

Hvordan lægger jeg et budget? Brugervejledning til Microsoft Dynamics C5 (fra vers. 2014) og NAV (fra vers. 2013) Sådan lægger du et budget Det kan være en god ting at lægge et budget for sin virksomheds forventede indtægter og udgifter, således at man kan holde øje med, om man møder sine budgetkrav. Et budget giver

Læs mere

VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER-

VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER- VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER- REGISTRERINGSSKEMA 2014-2020 Vejledning til registrering af medarbejdere på social- og regionalfondsprojekter og beregning af støtteberettigede lønudgifter efter støtteberettigelsesregler

Læs mere

Du kan gå på kuben med Excel og derved udarbejde dine analyser i Excel.

Du kan gå på kuben med Excel og derved udarbejde dine analyser i Excel. Salgskuben (NS_Salg) Denne kube anvendes til at foretage analyser på salget. Den indeholder oplysning om hvilke finanskonti der er berørt af salget, hvilke debitorer der er solgt til og hvilke varer der

Læs mere

Det ny ferieår starter 1. maj 2015. Feriepenge for optjeningsåret 2014 må udbetales 1 måned før.

Det ny ferieår starter 1. maj 2015. Feriepenge for optjeningsåret 2014 må udbetales 1 måned før. FERIEAFREGNING FOR OPTJENINGSÅRET 2014: Det ny ferieår starter 1. maj 2015. Feriepenge for optjeningsåret 2014 må udbetales 1 måned før. Før man gør det, skal der køres en ferieafregning for optjeningsåret

Læs mere

For at anvende budgetmodulet skal man åbne budgetvinduet. Vælg Afdelinger - Økonomistyring Finans Finansbudgetter:

For at anvende budgetmodulet skal man åbne budgetvinduet. Vælg Afdelinger - Økonomistyring Finans Finansbudgetter: Finansbudget Budgetmodulet i Navision anvendes til at opsamle de budgettal, som ønskes. Det er muligt at oprette flere budgetter for samme periode. Når budgettet er oprettet, bruges det til sammenligning

Læs mere

INVENTIO.IT. Auditplus Anlæg. Microsoft Dynamic C5

INVENTIO.IT. Auditplus Anlæg. Microsoft Dynamic C5 INVENTIO.IT Auditplus Anlæg Microsoft Dynamic C5 1 Indhold ANLÆG/DAGLIG... 3 Anlægskladde... 3 Oprettelse af anlæg... 3 Afskrivning af anlæg... 4 Salg af anlæg... 5 Skrot af anlæg... 6 Manuel funktion

Læs mere

Økonomi Programopdatering version DSM 2009 Efterår 2011

Økonomi Programopdatering version DSM 2009 Efterår 2011 Følgende er en oversigt over de ændringer indenfor området Økonomi, som programopdateringen omfatter. Vær opmærksom på at denne beskrivelse kun omfatter en del af den samlede programopdatering, idet der

Læs mere

Avanceret budget. Budgetposterne registreres kun i Finans og kun på finanskontiene i kontoplanen. Budgettet vises på fanen Periodesaldi.

Avanceret budget. Budgetposterne registreres kun i Finans og kun på finanskontiene i kontoplanen. Budgettet vises på fanen Periodesaldi. Avanceret budget Avanceret budget udvider mulighederne for budget på dimensioner, likviditetsbudget og meget mere. Avanceret budget giver mulighed for ægte budgetposteringer, der indtastes og bogføres

Læs mere

Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger. Maj 2017 August 2017

Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger. Maj 2017 August 2017 Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger Maj 2017 August 2017 FORORD I 2015 lancerede Moderniseringsstyrelsen et tværstatsligt krav om regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger gældende

Læs mere

LØN OG UNDERHOLD. Særligt om løn til projektmedarbejdere. Der kan ydes medfinansiering til:

LØN OG UNDERHOLD. Særligt om løn til projektmedarbejdere. Der kan ydes medfinansiering til: LØN OG UNDERHOLD Der kan ydes medfinansiering til: Løn til projektmedarbejdere, som arbejder med gennemførelsen af strukturfondsprojekter. Løn eller underhold til deltagere i kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Bogføringsgrupper. Indholdsfortegnelse: August 2006 version 1.0

Bogføringsgrupper. Indholdsfortegnelse: August 2006 version 1.0 Bogføringsgrupper Indholdsfortegnelse: Begrebet bogføringsgrupper... 2 Virksomhedsbogføringsgrupper... 4 Produktbogføringsgrupper... 5 Debitorbogføringsgrupper... 6 Kreditorbogføringsgrupper... 8 Bankbogføringsgrupper...

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Bemærk! Det er ministerområdernes ansvar at registreringen foretages korrekt, herunder at det sker på de korrekte konti..

Bemærk! Det er ministerområdernes ansvar at registreringen foretages korrekt, herunder at det sker på de korrekte konti.. FAQ INDKØB 15. april 2009 KUN/MAI/CDN Regelsættet: 1. Hvornår skal der angives en indkøbskategori? Indkøbskategorien skal benyttes på alle driftsrelaterede udgifter. Det vil oftest være udgifter, som bogføres

Læs mere

Statens Administration ydelser og betalingsmodel for Økonomiservicecentret (ØSC) 2015

Statens Administration ydelser og betalingsmodel for Økonomiservicecentret (ØSC) 2015 Statens Administration ydelser og betalingsmodel for Økonomiservicecentret (ØSC) 2015 Pr. 1. januar 2014 er ØSC overgået til en aktivitetsbaseret betalingsmodel. I 2015 inkluderes de ydelser, der tidligere

Læs mere

Kladde Plus... 3. Ekstra Felter i Kladde Plus... 3. Gentag modkonto... 3. Konteringsvejledning... 3. Konto... 4. Tekst... 4. Privat...

Kladde Plus... 3. Ekstra Felter i Kladde Plus... 3. Gentag modkonto... 3. Konteringsvejledning... 3. Konto... 4. Tekst... 4. Privat... Indhold Kladde Plus... 3 Ekstra Felter i Kladde Plus... 3 Gentag modkonto... 3 Konteringsvejledning... 3 Konto... 4 Tekst... 4 Privat... 4 Kontonavn... 4 Modkontonavn... 4 Plus Sag, Plus Medarbejder, Plus

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Når du har importeret går du ind i den orange boks i decentral lønstyring og klikker på økonomisk oversigt. Så kommer følgende billede frem.

Når du har importeret går du ind i den orange boks i decentral lønstyring og klikker på økonomisk oversigt. Så kommer følgende billede frem. Brugervejledning decentral lønstyring: Beregning af anslået lønforbrug: I programmet kan du, når du står i den orange boks økonomi få beregnet et anslået lønforbrug for resten af året. Du skal være opmærksom

Læs mere

Vejledning i årsafslutning 2014 i Navision Stat Selvejer-udgave

Vejledning i årsafslutning 2014 i Navision Stat Selvejer-udgave Vejledning 10-12-2014 Vejledning i årsafslutning 2014 i Navision Stat Selvejer-udgave 1 Indledning Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktiviteter, der skal/bør foretages ved årsafslutning

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Navision Stat Kvikguide til decentral indrapportering. Indhold: 1. juli 2010 ØKO/JKH

Navision Stat Kvikguide til decentral indrapportering. Indhold: 1. juli 2010 ØKO/JKH Navision Stat 5.1.04 1. juli 2010 ØKO/JKH Kvikguide til decentral indrapportering Guiden indeholder en overordnet beskrivelse af den decentrale indrapporteringsløsning, samt en kort gennemgang af de funktioner

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen Kørselsplan for 2014 Version 1.0 Bemærkninger Opdateret 15-11-2013

Moderniseringsstyrelsen Kørselsplan for 2014 Version 1.0 Bemærkninger Opdateret 15-11-2013 Bemærkninger Opdateret 15-11-2013 Bemærkninger til kørselsplan for 2014 Informationer i kørselsplanen er inddelt i 7 emnegrupper med hver sin farve: Den overordnede regnskabsaflæggelse og godkendelse Statens

Læs mere

Forbedringer i Navision Stat 5.4

Forbedringer i Navision Stat 5.4 Forbedringer i Navision Stat 5.4 26. marts 2013/PRA Introduktion og formål med dette dokument Moderniseringsstyrelsen har pr. 11. januar 2013 frigivet obligatorisk Servicepack, Navision Stat 5.4 med tilhørende

Læs mere

Ukuransberegning. Ukuransberegning

Ukuransberegning. Ukuransberegning Ukuransberegning Varer hvorpå der i et stykke tid ikke har været foretaget indkøb, kan automatisk få påsat en ukuransprocent, der viser i hvor høj grad varen er ukurant og der kan ligeledes bogføres en

Læs mere

ProMark workforce management ProJob

ProMark workforce management ProJob ProMark workforce management er løsningen til optimering af virksomhedens produktionsprocesser og -omkostninger gennem oversigter, indsamling af produktionskritiske jobdata, effektiv rapportering og integration

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Vejledning til integration af e-conomic Den 26. oktober 2016

Vejledning til integration af e-conomic Den 26. oktober 2016 DATALØN Vejledning til integration af e-conomic Den 26. oktober 2016 Indholdsfortegnelse 1. Vejledning til integration af e-conomic... 3 2. e-conomic... 4 2.1. Almindelig bruger... 5 2.2. Revisor... 7

Læs mere

Vejledning til ØS LDVs lønfremskrivningsværktøj

Vejledning til ØS LDVs lønfremskrivningsværktøj Vejledning til ØS LDVs lønfremskrivningsværktøj Januar 2014 Denne vejledning introducerer ØS LDVs lønfremskrivningsværktøj og indbefatter svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor lønfremskrive / lønbudgettere?...3

Læs mere

Vejledning til korrektioner i medarbejderog deltagerregister

Vejledning til korrektioner i medarbejderog deltagerregister Vejledning til korrektioner i medarbejderog deltagerregister Korrektioner i forbindelse med tidligere indrapporterede lønudgifter i strukturfondsprojekter herunder håndteringen i medarbejder- og deltagerregister

Læs mere

Anvendelse af Finanssaldi

Anvendelse af Finanssaldi Anvendelse af Finanssaldi Funktionaliteten Finanssaldi kan være anvendelige når du eksempelvis vil: Trække et budget ud og arbejde videre med det i Excel. Lave periodiske analyser af forbrug. Lave prognoser

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Guide til ressourceallokering

Guide til ressourceallokering Aarhus Universitet Guide til ressourceallokering AU Økonomi ST Gjerulff, Rikke Schultz & Kristensen, Mariann Bisgaard 30-04-2014 Indholdsfortegnelse 1 Ressourcer 2 1.1 Ressourcenummer 2 1.2 Ressourcekortet

Læs mere

Fordelinger, Navision Stat Sidst opdateret 30-03-2011/version 1. 4/Steen Eske Christensen

Fordelinger, Navision Stat Sidst opdateret 30-03-2011/version 1. 4/Steen Eske Christensen Fordelinger, Navision Stat Sidst opdateret 30-03-2011/version 1. 4/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange og batchjobs Vejledningen består af 3 dele, som kan læses

Læs mere

Hvorfor er kreditor og betaling ikke låst?

Hvorfor er kreditor og betaling ikke låst? Hvorfor er kreditor og betaling ikke låst? 15.04.16 TIE/CPS/ØSY Hvorfor er der ikke låst for editering af kreditorer og udbetalinger? Af og til bliver vi mødt med spørgsmålet om, hvorfor det er muligt

Læs mere

Vejledning om. Automatisk Bankkontoafstemning i. Navision Stat via API eller Business Online

Vejledning om. Automatisk Bankkontoafstemning i. Navision Stat via API eller Business Online Vejledning om Automatisk Bankkontoafstemning i Navision Stat via API eller Business Online Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvordan kontoafstemning... 3 3. Bestillinger... 3 3.1 Bestilling via

Læs mere

IndFak Kuben (IndFak_beskrivelse)

IndFak Kuben (IndFak_beskrivelse) IndFak Kuben (IndFak_beskrivelse) Denne kube anvendes til at se og analysere oplysningerne fra det fælles statslige system IndFak, der understøtter indkøbs- og fakturahåndteringsprocessen. Nogle af oplysningerne

Læs mere

Overordnet kontoplan. Side 1

Overordnet kontoplan. Side 1 Overordnet kontoplan Menu 02.20 Overordnet kontoplan...2 Menu 02.20.01 Vedligeholdelse af overordnet kontoplan...4 Menu 02.20.05 Oprettelse reference...6 Menu 02.20.11 Overførsel af saldi fra kontoplan...7

Læs mere

Moms. Moms. Dannelse og bogføring af moms i Navision sker ud fra oplysninger fra kunde/leverandør og momsoplysninger fra varen.

Moms. Moms. Dannelse og bogføring af moms i Navision sker ud fra oplysninger fra kunde/leverandør og momsoplysninger fra varen. Moms Dannelse og bogføring af moms i Navision sker ud fra oplysninger fra kunde/leverandør og momsoplysninger fra varen. Navision håndterer flere landes momsregler bl.a. differentieret moms. Denne fleksibilitet

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Vejledning til udlæsning af Navision Budget til SKS via ØSLDV

Vejledning til udlæsning af Navision Budget til SKS via ØSLDV Vejledning til udlæsning af Navision Budget til SKS via ØSLDV Denne vejledning henvender sig til de institutioner, der bruger Navision Stat (NS) til at udarbejde/opbevare deres budgetter. Vejledningen

Læs mere

Hente tabeller til Excel fra ØS LDV

Hente tabeller til Excel fra ØS LDV Tips og tricks Gennemgang af: Hente tabeller til Excel fra ØS LDV Brevfletning med Word Ændre på parametre i rapporterne Fjern dimensioner der ikke bruges i rapporterne Brug af Subscriptions Excel funktioner

Læs mere

Barselsforløb i SLS/HR-Løn Vejledning til indrapportering

Barselsforløb i SLS/HR-Løn Vejledning til indrapportering Side 1 af 10 Barselsforløb i SLS/HR-Løn Vejledning til indrapportering I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan du indrapporterer et barselsforløb i SLS/HR-Løn Indhold 1. Forord... 2 2. Afgangsårsager...

Læs mere

Oprettelse af anlæg... 2. Oprettelse af Hoved- og underanlæg... 8. Bogføring via Anlægskladde... 11. Bogføring via Anlægskassekladde...

Oprettelse af anlæg... 2. Oprettelse af Hoved- og underanlæg... 8. Bogføring via Anlægskladde... 11. Bogføring via Anlægskassekladde... Anlægskartotek Anlægskartotek Indholdsfortegnelse Oprettelse af anlæg... 2 Oprettelse af Hoved- og underanlæg... 8 Bogføring via Anlægskladde... 11 Bogføring via Anlægskassekladde... 14 Bogføring af købsfaktura

Læs mere

Vejledning til korrektioner og tilføjelser i medarbejder- og deltagerregister

Vejledning til korrektioner og tilføjelser i medarbejder- og deltagerregister Vejledning til korrektioner og tilføjelser i medarbejder- og deltagerregister Sådan håndteres korrektioner og tilføjelser til tidligere regnskaber i medarbejder- og deltagerregisteret og i regnskabsskemaets

Læs mere

WWW.LOGOSCONSULT.DK LOGOS CONSULT BOGSHOP. Microsoft Dynamics NAV 2013 TIPS & TRICKS - VIDEN OM DYNAMICS NAV! 1. udgave

WWW.LOGOSCONSULT.DK LOGOS CONSULT BOGSHOP. Microsoft Dynamics NAV 2013 TIPS & TRICKS - VIDEN OM DYNAMICS NAV! 1. udgave WWW.LOGOSCONSULT.DK Microsoft Dynamics NAV 2013 TIPS & TRICKS LOGOS CONSULT BOGSHOP - VIDEN OM DYNAMICS NAV! 1. udgave Standardkladder og Gentagelseskladder I Microsoft Dynamics NAV bruges Standardkladden

Læs mere

Kom godt i gang med periodeafslutning

Kom godt i gang med periodeafslutning Kom godt i gang med periodeafslutning Tjekliste for periodeafslutning ASPECT4 Økonomi har ingen årskørsler eller indgående balance. Systemet er transaktionsbaseret, sådan at en resultatkonto opsummeres

Læs mere

En variant af skyldige omk. tager systemet sig af automatisk, og andre skal bogføres manuelt i forbindelse med periodeafslutning.

En variant af skyldige omk. tager systemet sig af automatisk, og andre skal bogføres manuelt i forbindelse med periodeafslutning. Skyldige omk. og køb på maskiner Skyldige omk. og køb på maskiner vedrører altid solgte maskiner og opstår, når en maskine sælges inden alle omkostninger og køb er bogført. For at få et retvisende billede

Læs mere

Vedr. Opgørelse af feriepengeforpligtelser

Vedr. Opgørelse af feriepengeforpligtelser Notat 6. juni 2005 Vedr. Opgørelse af feriepengeforpligtelser Dette notat giver forslag til en fremgangsmåde for den beløbsmæssige opgørelsen af feriepengeforpligtelsen i åbningsbalancen pr. 1. januar

Læs mere

Ressourcekuben (NS_Ressource)

Ressourcekuben (NS_Ressource) Ressourcekuben (NS_Ressource) Ressourcekuben anvendes til at udføre analyser af medarbejdernes faktiske tids- og lønforbrug i forhold til Navision Stats regnskabsdimensioner. Det kan f.eks. være tids-

Læs mere

Udvalgte nye elementer i Navision 5.2.01. DDI en

Udvalgte nye elementer i Navision 5.2.01. DDI en Version 1 10. juni 2011 Udvalgte nye elementer i Navision 5.2.01 DDI en Oplæg juni 2011 til Kulturministeriet Bestillingsoversigt i DDI en - Bestillingsoversigten åbnes via Indrapportering til ØSC \Bestillingsoversigt,

Læs mere

Hvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Hvornår vil Navision Stat 5.1 blive implementeret?

Hvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Hvornår vil Navision Stat 5.1 blive implementeret? Navision Stat 5.1 Hvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Regnskabsregistrering, budgettering, likviditetsstyring, kreditoradministration, debitoradministration, afstemninger og omkonteringer. Hvornår

Læs mere

Målgruppe Denne vejledning henvender sig til brugere, der arbejder med anlægsaktiver og afstemning heraf.

Målgruppe Denne vejledning henvender sig til brugere, der arbejder med anlægsaktiver og afstemning heraf. Side 1 af 10 Navision Stat 7.0 ØSY/MAG 25. juni 2015 Årlig regulering af afhændede anlæg Overblik Introduktion Salg af anlæg, enten ved reelt salg eller ved kassation/skrotning, skal følges op af primoposteringer

Læs mere

Nye Dimensioner. 1. step: Sti: Finans\Opsætning\Dimensioner\Dimensioner, her opretter du nye dimensioner.

Nye Dimensioner. 1. step: Sti: Finans\Opsætning\Dimensioner\Dimensioner, her opretter du nye dimensioner. Nye Dimensioner Skal der i forbindelse med årsskifte anvendes nye dimensioner, skal du være opmærksom på, at der skal foretages en del opsætninger i Navision Stat. Dette dokument beskriver step for step,

Læs mere

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning Bilag 12 - Anvendelse af administrative konsulentydelser Dette notat er en opgørelse over Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af konsulentydelser i første halvår af 2013. Med budgetaftalen for 2011

Læs mere

Kontoskemaet i DSM kan benyttes til at lave forskellige regnskabs- eller nøgletalsrapporter, mulighederne er mange.

Kontoskemaet i DSM kan benyttes til at lave forskellige regnskabs- eller nøgletalsrapporter, mulighederne er mange. Kontoskema Kontoskemaet i DSM kan benyttes til at lave forskellige regnskabs- eller nøgletalsrapporter, mulighederne er mange. I det efterfølgende vises, hvordan en simpel regnskabsrapport kan laves ved

Læs mere

Vejledning Depositum/forudbetalinger

Vejledning Depositum/forudbetalinger Depositum/forudbetalinger Indhold Opsætning af depositum... 3 Opret en faktura med depositum... 5 Bogføring af depositum i kassekladde... 5 Vis depositum på debitor... 5 Tilbagebetaling af depositum...

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Afstemning af personalekreditornummeret mellem RejsUd og Navision

Afstemning af personalekreditornummeret mellem RejsUd og Navision Afstemning af personalekreditornummeret mellem RejsUd og Navision December 2010 Personalekreditorafstemning mellem RejsUd/Navision 1 Målgruppe Vejledningen henvender sig til medarbejdere i Økonomi Servicecentret,

Læs mere

Tidsplan til årsafslutningen 2014

Tidsplan til årsafslutningen 2014 Tidsplan til årsafslutningen 2014 Tidsplanen henvender sig til kunder og medarbejdere i. Tidsplanen indeholder en beskrivelse af hvilke opgaver der skal løses, i forbindelse med årsafslutningen. Der er

Læs mere