Resultatrapport: Behovet for opkvalificering af kompetencer blandt grønlandske virksomheder

Transkript

1 Resultatrapport: Behovet for opkvalificering af kompetencer blandt grønlandske virksomheder Nuuk, den 9. december

2 Undersøgelsens respondenter Undersøgelsen har fundet sted november Den har i alt 144 respondenter, men er sendt ud til GA's ca. 650 medlemsenheder. Det giver således en svarprocent på omkring 22 %. Undersøgelsen er såledess ikke fuldt ud repræsentativ for det grønlandske erhvervsliv, men det er dog alligevel tilstrækkeligt til at kunne indikere nogle tendenser. Som det fremgår af ovenstående diagram, er hoveddelen af undersøgelsens respondenter de små og mellemstore grønlandske virksomheder. Kun 16 % af undersøgelsens respondenter har over 50 ansatte. Tager man imidlertid den grønlandske erhvervsstruktur med i betragtning ses det, at de store virksomheder med ansatte og derover, som har besvaret skemaet, udgør over halvdelen af de virksomheder, der findes i Grønland med den størrelse. Undersøgelsen er derfor reelt mere repræsentativ for denne gruppe end de små og mellemstore virksomheder, hvor deltagelsesprocenten ligger omkring %. I undersøgelsens resultater er der taget hensyn til dette ved at kommentere på de steder, hvor der ses en konsekvent forskel på små og store virksomheder. 2

3 Faktorer der begrænser samarbejde med råstofbranchen Generelt er de grønlandske virksomheder meget positivt indstillet over for et eventuelt samarbejde med råstofsektoren. Det ses således, at 76 % af undersøgelsens respondenter allerede er, eller overvejer at blive leverandør. Kun 24 % har ikke nogen overvejelser om at levere til råstofbranchen. Der er således grundlæggende en vilje til at kaste sig ud i den nye branche blandt virksomhederne. Overvejer du at blive leverandør til råstofsektoren? 24% 32% 44% Er allerede leverandør Overvejer olie-eller minebranchen Nej De 24 % respondenter, der ikke ønsker at indgå i et samarbejde med råstofbranchen, giver følgende begrundelser for deres svar: SPG: Hvorfor overvejer du ikke at blive leverandør til råstofbranchen? Kommentar 1: Ingen overskydende kapacitet Kommentar 2: Ikke relevant Kommentar 3: Irrelevant Kommentar 4: Tror ikke de har brug for et malerfirma Kommentar 5: Er leverandør til byggebranchen Kommentar 6: Nej, fordi at vi allerede er eksperter i et bestemt fag. Kommentar 7: Udenfor vores fag Kommentar 8: Firmaets størrelse, min alder. Kommentar 9: Nej - Orker det ikke Kommentar 10: Vi ser hvad der sker Kommentar 11: Det bliver ikke aktuelt for vores vedkommende. Kommentar 12: IKKE VORES BRANCHE Kommentar 13: Tror ikke mit firma kan levere noget. Kommentar 14: Har for nuværende ikke kapacitet Kommentar 15: Har ikke relevante produkter Kommentar 16: Har selv leverandør Kommentar 17: Det er ikke mit kerneområde Kommentar 18: Egen alder, firmaet størrelse, Malerbranche. Kommentar 19: Er et mineselskab Kommentar 20: Har ikke det rette produkt, er rådgiver Kommentar 21: Indirekte leverandør af boliger. Vi stilles ikke overfor samme krav som andre tekniske leverandører. 3

4 Som det fremgår af ovenstående kommentarer, er hovedårsagerne til, at virksomhederne ikke har det med i deres overvejelser at blive leverandør i råstofsektoren: - At de ikke har kapaciteten til det - At deres erhverv ikke er relevant for branchen Svarene betyder dog ikke nødvendigvis, at man skal se bort fra disse virksomheder som samarbejdspartnere for råstofbranchen, men snarere et udtryk for, at der mangler viden om de muligheder, der er i råstofbranchen. Et par respondenter angiver eksempelvis, at det ikke er relevant at samarbejde med råstofbranchen, fordi de er i malerbranchen. Denne opfattelse må tilskrives manglende viden om de behov, der er i branchen. Ud over dette nævner virksomhederne følgende barrierer for samarbejde med råstofvirksomheder: - Arbejdskraftens manglende mobilitet - Mulighed for at skaffe kompetente medarbejdere - En generel lukkethed i branchen, som gør det vanskeligt at komme ind på markedet - En manglende viden om grønlandske forhold fra de internationale selskabers side - Infrastrukturen De to første områder; arbejdskraftens mobilitet og kompetente medarbejdere, kan umiddelbart afhjælpes med opkvalificering. De resterende 3 kan afhjælpes vha. andre værktøjer end lige opkvalificering. SPG: Ser du andre barrierer for at kunne samarbejde med olie- eller minebranchen? Kommentar 1: Ikke interesseret Kommentar 2: Det er svært at få lokale til at være borte fra hjembyen i længere tid af gangen Kommentar 4: Manglende tekniske medarbejdere Kommentar 5: Oftest har olie og mineralselskaberne for lidt viden omkring Grønland og infrastrukturen på Grønland. Kommentar 7: Har ikke troen på denne branche pga. politisk og fagligt lukkethed fra denne branche. Kommentar 8: De kender ikke vores unikke kompetencer på f.eks. rekruttering og udvælgelse Kommentar 9: Erfaring Kommentar 11: Selskaberne har på forhånd etableret internationale samarbejdskonstruktioner. Kommentar 12: Udenlandske selskabers manglende forståelse af det grønlandske samfund. De siger bl.a., at alting er for dyrt i Grønland, men i mange tilfælde har de også selv skylden på grund af dårlig planlægning og at alting skal ske her og nu. Derfor er grønlandske leverancer dyre, fordi man får ikke tid til at planlægge, fordi mine- og olieselskaberne vil 4

5 have tingene sket her og nu. Samtidig oplever vi, at de kan være meget langsomme med at betale for de ydelser, de har fået. Kommentar 13: Generel hjælp til at tyde oliebranchens leverandør krav og kontrakter Kommentar 15: 1. Adgangen til kvalificerede folk på arbejdsmarkedet er ikke tilstrækkelige. Dette er den største barriere. 2. Smidig og hurtig adgang til at skaffe kompetent personale ude fra, uden at overtræde gældende regler. Dette er den anden største barriere. 3. Gensidig respekt for de aftaler der indgås mellem arbejdsgiver og arbejdstager. At holde en aftale. Dette er tredje største barriere. 4. Opretholdelse af det niveau der er påkrævet af olie- eller mine branchen uden for sæson, hvor der blandt kunder ikke er kultur for at betale for sikkerhed og efterlevelse af gældende regler. Dette er fjerde største barriere. Kommentar 16: Infrastrukturen Kommentar 17: Sæsonarbejde på samme tid som stort set al anden aktivitet i dette land Kommentar 19: Udbud af opgaver Selvom der er andre barrierer, der bremser virksomhedernes indtog i råstofsektoren, ville et kompetenceløft for størstedelen af de adspurgte virksomheder dog netop være det, de har behov for. Af nedenstående figurer fremgår det således, at 47 % af virksomhederne nogle eller mange gange har oplevet, at de mangler kompetencer til at varetage opgaver for råstofbranchen. Styrke i forhold til standarter og certificeringer 39% 18% 43% Svag Middel Stærk Umiddelbart er det dog ikke standarter og certificeringer, der bør være hovedindsatsområdet, da 72 % af virksomhederne tilkendegiver, at de står enten stærkt eller middelstærkt på dette område. Tendensen er imidlertid, at det er de mellemstore og store virksomheder, der er godt rustet på dette område. De små virksomheder har stadig et behov for opkvalificering her. Når der spørges til, hvilke barrierer virksomhederne mener, der er de største, peger besvarelserne derimod på, at de kompetencer der er størst mangel på, er: - En generel viden om branchen og - En mere specifik viden om, hvad selskaberne efterspørger. 5

6 Disse efterfølges af manglende erfaring og sprogkundskaber. Mht. sprogkundskaber opstår den mærkelige situation, at der er lige mange respondenter, der ser sprog som det største problem og som det mindste problem og besvarelserne afhænger umiddelbart ikke af virksomhedernes størrelse. Det er imidlertid en barriere, der går igen i hele undersøgelsen, og det må derfor generelt betragtes som en væsentlig barriere for virksomhederne. Hvilke kompetencer skal der gøres en indsats for at opkvalificere? Ud fra disse resultater ville gode indsatspunkter således være: - Generel oplysning omkring, hvordan råstofbranchen fungerer. - Generel oplysning om hvilke opgaver og krav, der sættes til virksomhederne fra olieog mineselskaber. - Sprogundervisning. I undersøgelsen er der desuden spurgt til, hvor brugbare virksomhederne vurderer en række opkvalificeringsinitiativer til at være. Engelsk kursus Praktikpladser 9% 21% 9% 61% meget brugbart brugbart i nogen grad brugbart i begrænset grad slet ikke brugbart 16% 16% 25% 43% meget brugbart brugbart i nogen grad brugbart i begrænset grad slet ikke brugbart Kurser i sikkerhed Kvalitetsstyring 10% 21% 10% 59% meget brugbart brugbart i nogen grad brugbart i begrænset grad 27% 8% 6% 59% meget brugbart brugbart i nogen grad brugbart i begrænset grad slet ikke brugbart slet ikke brugbart Som det fremgår af figurerne, vurderes alle fire initiativer til at være meget brugbare. Procentdelen der svarer, at initiativet er brugbart i nogen grad eller meget brugbart ligger såle- 6

7 des for alle initiativer mellem % og både engelsk undervisning, praktikpladser, sikkerhed og kvalitetsstyring kan derfor anbefales som indsatsområder. Slutteligt er der spurgt åbent til hvilke kompetencer, virksomhedens medarbejdere og ledelse mangler, samt hvad der generelt ville klæde virksomheden bedre på til et samarbejde med råstofbranchen. Medarbejdernes opkvalificeringsbehov SPG: Hvilke kompetencer mener du, at dine medarbejdere mangler for at kunne have et godt samarbejde med mine- eller oliebranchen? Kommentar 1: Stabilitet og sprog Kommentar 3: Større indsigt i forhold omkring oliebranchens kvalitetsstyring Kommentar 4: Jeg mener at vi er godt rustede. Kommentar 5: Bedre sprogudvikling Kommentar 6: Engelsk på et højere niveau - oplysning af regler indenfor områderne Kommentar 7: Safety Certificates of various types Kommentar 8: For få specifikke referencer - kompetencer er på plads Kommentar 9: Sprog Kommentar 11: Vores deltagelse vil kun være aktuelt for byggeri lagerhaller/personalebolig m.m. Kommentar 12: Engelskkundskaber - Certifikatsdisciplin (sørge for at få certifikater på det man kan og holde dem opdateret ) Kommentar 13: De samme som ledelsen Kommentar 14: QA/QC HSE Kommentar 15: Sprog Kommentar 16: Viden om hvilke behov der skal opfyldes Kommentar 17: Dokumentation for kompetencerne, f.eks. certifikater antallet af medarbejdere Kommentar 18: Erfaring, delvis Viden har vi, men evnen til at kombinere viden og erfaring mangler vi delvis. Kommentar 19: Sprog - systematik Kommentar 20: I det hele taget kompetencer med almindelig virksomhedsindsigt Kommentar 21: Ingen Kommentar 22: Overlevelseskursus, Kommentar 23: Referencer fra arktisk område ifb m. mine- og olieaktiviteter Kommentar 24: Sikkerhed uddannelse, Atex installationer, engelsk Kommentar 25: Lidt flere med gode engelsk-kundskaber. Forståelse for de tekniskøkonomiske termer i branchen. Kommentar 26: Sprogkundskaber Kommentar 27: Vi er et lille firma, så det er det sammen som ovenfor. Kommentar 28: Erfaring, udannelse. Kommentar 29: Sprogkundskaber. Faglig og videregående uddannelsesbaggrund. Kommentar 30: Sprogkundskab engelsk 7

8 Kommentar 31: Sprog Kommentar 32: Arbejdssproget, Engelsk. Kommentar 33: Sikkerhedskultur, certificering, engelsk Kommentar 34: Indgående kendskab til sikkerhed samt den enkeltes holdning til de sikkerhedskrav der stilles. Kommentar 35: Engelsk og deres behov Kommentar 36: Viden, erfaring Kommentar 37: Sproglige (engelskkundskaber) Kommentar 38: De fleste personer har ikke et tilstrækkeligt højt niveau på sprog som Dansk og Engelsk på mundtligt og skriftligt niveau. Antallet af potentielle medarbejdere der har deres uddannelses papirer og certifikater som søfolk i orden, er ikke tilstrækkelige. Kommentar 39: Sproglige og faglige Kommentar 41: Sikkerhedsuddannelse Ovenstående kommentarer peger på specielt 3 områder, hvor deres medarbejdere kunne have behov for opkvalificering: - Sprogundervisning (engelsk specielt) - Viden om branchen og de krav den stiller til dem samt større erfaring - Kendskab til sikkerhed og beviser på deres kompetencer i form af certificering. Ledelsens opkvalificeringsbehov SPG: Hvilke kompetencer mener du, at du og resten af ledelsen mangler for at kunne samarbejde med olie- eller mineselskaber? Kommentar 1: Generel efteruddannelse Kommentar 2: Aldrig - fordi vi endnu ikke har budt på noget. Når det bliver aktuelt, er det både sproglige og tekniske kompetencer, hvis det rækker ud over bolig byggeri. Kommentar 4: Engelsk på et højere niveau oplysning af regler indenfor områderne Kommentar 5: Få referencer Kommentar 6: Sprog Kommentar 8: Vores deltagelse vil kun være aktuelt for byggeri lagerhaller/personalebolig m.m. Kommentar 9: Ledelsen som kommer "udefra" har de nødvendige kompetencer Kommentar 10: Kendskab til procedurer, samt indblik i arbejdsgange. Kommentar 12: Et overblik over samarbejdspartner Kommentar 13: Bredere kendskab til hvilke behov der efterspørges Kommentar 14: I forhold til vores område og specialkompetencer er det mest størrelsen - medarbejderressourcer Kommentar 15: Delvis sprog og kommunikation Kommentar 16: En bredere viden omkring anlægsplannerne Kommentar 17: Overlevelseskursus Kommentar 18: Større kendskab til krav fra selskaber. Kommentar 19: Engelsk på højt niveau 8

9 Kommentar 20: Engelskkundskaber og generel viden om olie- og mineralindustrien, dens økonomiske og kontraktlige struktur. Herudover viden om særlige forhold når der laves aftaler med udenlandske selskaber. Kommentar 21: Opgradering af service Kommentar 22: Det er helt basic-viden omkring mineraler, hvordan finder man mineralerne, hvordan starter man eftersøgningen, - altså hele processen, hvem er involveret i sådan en branche o.s.v. Man kan godt læse sig til nogen af tingene, men jeg tror mange leverandører blot er "sprunget ud" og så håber på, at der hænger et eller andet ved. Kommentar 23: Samarbejdspartner med yderlige erfaring. Kommentar 24: Indgå kontrakter. Sprog. Miljø og sikkerhedsforhold. Overbevise modparten, at HSE kaldes med andre gloser i DK/Grønland. Menneskelig indstilling om, at det er sæsonarbejde, og der skal arbejdes hårdt og mange timer om ugen. Her kommer familielivet ind i billedet for grønlandske medarbejdere. Kommentar 25: Lokalt personale, der kan udføre lønservice for indstationerede medarbejdere i olieindustrien Kommentar 26: Forhandlinger Certificeringer Iso Kommentar 27: Arbejdssproget, Engelsk. Iso-certifikater Kommentar 28: Certificering Kommentar 29: Kendskab/erfaring med brancherne, sprogkundskaber. Kommentar 30: Engelsk, og hvad deres behov Kommentar 31: Viden, erfaring Kommentar 32: Forståelse og indsigt i de standarder der sættes som krav til leverandører. Kommentar 33: Det kommer an på deres ønsker/krav Kommentar 35: Primært engelsk kundskaber Ledelsen peger specielt på 3 områder, hvor det for dem kunne være relevant at blive opkvalificeret. Områderne er mere eller mindre de samme som for medarbejderne. - Sprogundervisning (engelsk specielt) - Viden om branchen og de krav den stiller til dem samt større erfaring - Kendskab til sikkerhed og beviser på deres kompetencer i form af certificering (Specielt ISO-certificering nævnes) SPG: Hvad ville klæde dig bedst på til et samarbejde med mine- eller olieselskaberne? Kommentar 1: Kendskab til branchens behov og ønsker. Kommentar 2: Praktisk samarbejde Kommentar 3: Vi er godt klædt på til at kunne samarbejde. Kommentar 4: Direkte dialog Kommentar 5: Tæt dialog med selskaberne Kommentar 6: Begge som allerede nævnt, hvis det har med byggeri at gøre. Kommentar 7: Kendskab til selskabets produkt portefølje Kommentar 8: Avancerede forhandlingskurser for topledere Kommentar 9: At kunne indgå i et fællesskab, hvor ens manglende kundskaber og erfaringer kan styrkes. 9

10 Kommentar 10: Networking Kommentar 11: Direkte kontakt med dem. Strategisk samarbejde med andre virksomheder, der tilbyder tilsvarende serviceydelser om f.eks. fælles tilbudsgivning, fælles deltagelse i relevante certificeringskurser, fælles investeringer i udstyr m.v. (alternativt at være underleverandør til større virksomheders samarbejde med mine- eller olieselskaberne) Kommentar 12: Bedre engelskkundskaber Kommentar 13: En bredere viden om området Kommentar 14: Større krav fra myndighedernes side til anvendelse af grønlandske selskaber. Kommentar 15: Større baggrundsviden, som kan tilegnes lokalt. Jeg synes det er rigtig positivt med de aktiviteter, der har været f.eks både i Esbjerg, Newfoundland m.v., men mange virksomheder kan måske bedre afsætte økonomi og ressourcer til 1 eller 2 dage lokalt? Er godt klar over, at det så giver nogle andre problemer, men?? Kommentar 16: Samarbejde med erfarne firma Kommentar 17: Teknik i at indgå alliancer/partnerskaber uden at "sælge" ud af sit arvesølv. Hvordan kan 2-3 firmaer arbejde sammen om en opgave, og bibeholde deres eget navn og økonomi. Kommentar 18: Simple kurser i indgåelse af kontrakter med aktører Kommentar 19: Viden - behov Kommentar 20: Engelsk kundskab. Kommentar 21: Adgang til "ubegrænset økonomi" til investeringer, samt tilførsel af kompetence på ledelsesplan samt uddannelse på alle niveauer. Kommentar 22: Kurser, møder, erfaring, "know-how" Kommentar 23: Let og hurtig adgang til medarbejdere med de kompetencer der er behov for. Kommentar 24: Bedre muligheder indenfor transport/infrastruktur Kommentar 25: Mere viden om deres krav og ønsker Kommentar 26: Videndeling gennem... Generelt peges der på de samme områder, som det også er tilfældet for medarbejderne og ledelsen. Derudover efterspørger enkelte en større viden omkring forhandling og indgåelse af kontakter samt en mere direkte dialog med råstofselskaberne. Ydermere fremgår det af besvarelserne, at virksomhederne generelt er klar over deres manglende viden og ressourcer og derfor har indset værdien af at indgå i samarbejde med mere erfarne samarbejdspartnere. Derfor kunne dette være et godt sted at sætte ind for at hjælpe erhvervslivet til et større samarbejde med råstofbranchen. Tiltag som formelle erhvervsfora for virksomheder til udveksling af erfaring og viden kunne være en ide. 10

11 Konklusion Undersøgelsens resultater vidner klart om, at der er et reelt behov for opkvalificering af såvel medarbejdernes kompetencer som ledelsens, og det er mange af de samme områder, der går igen for ledelsen og medarbejderne. På baggrund af undersøgelsen kan 3 indsatsområder anbefales. Det er områder, der alle ville kunne bidrage til at ruste de grønlandske virksomheder bedre til et samarbejde med råstofsektoren. 1) Viden om råstofsektoren: Der er behov for en meget konkret viden om, hvilke processer mine- og olieselskaberne benytter sig af i deres efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter, således at det bliver nemmere for de grønlandske virksomheder at gennemskue, hvor de kan spille en rolle. Derudover er der også behov for en mere generel viden om hvilke krav, der stilles til underleverandører i råstofbranchen, specielt omkring certificeringer og standarter. Dvs. der er behov for at give virksomhederne en bedre forståelse for, hvad det indebærer at blive certificeret og at få begrebet afmystificeret. 2) Kompetenceopbygning: Der er også et behov for mere konkret opkvalificering af virksomhederne. Her peger undersøgelsen specielt på 3 områder. Det er hovedsageligt opkvalificering af de sproglige kompetencer, der efterspørges for ledelse og medarbejdere (Her tænkes specielt på engelsk), men en opkvalificering inden for sikkerhedsstandarter og kvalitetsstyring kan også anbefales. 3) Fora for samarbejde: Slutteligt er det et generelt træk, at virksomhederne er meget villige til at pulje deres kompetencer og ressourcer i et samarbejde med andre virksomheder. Der kunne evt. gøres en indsats for at gøre denne proces lettere for virksomheder, der ønsker at indgå i samarbejde med andre. Evt. igennem officielle erhvervsfora o.lign. 11