Regulering af koncerninterne transaktioner m.v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af koncerninterne transaktioner m.v."

Transkript

1 NFT 2/1994 Regulering af koncerninterne transaktioner m.v. i forbindelse med tilsynet med finansielle koncerner af kontorchef Michael Holm og fuldmægtig Malene Stadil, Kontoret for finansielle koncerner, Finanstilsynet Malene Stadil Etableringen af finansielle koncerner i Danmark i midten af 1980 erne medførte, at Finanstilsynet i højere grad måtte fokusere på koncerninterne transaktioner. Når selskaber indgår i en koncern, er der mulighed for at overføre over- og underskud mellem selskaberne gennem køb og salg af aktiver, prisfastsættelse af serviceydelser og omkostningsfordeling ved fælles funktioner Michael Holm (husleje, lønudgifter etc.). I det omfang sådanne transaktioner gennemføres på ikke-markedsmæssige vilkår, kan et selskab under tilsyn svækkes kapitalmæssigt til fordel for et andet koncernselskab, som ikke er under tilsyn. Endvidere vil der være mulighed for gennem lån fra f.eks. koncern-livsforsikringsselskaber at få finansieret aktiviteter, som forsikringsselskaberne ellers ikke ville have deltaget i, hvis de ikke havde været en del af en koncern. Den finansielle risiko på sådanne investeringer samt risikoen for, at der direkte flyttes midler fra livsforsikringsselskaberne, betyder, at tilsyn med finansielle koncerner må indebære en form for overvågning og kontrol af de transaktioner, som sker indenfor en finansiel koncern. I. Indledning I denne artikel gennemgås danske og internationale overvejelser vedrørende overvågning eller kontrol med koncerninterne transaktioner m.v. (afsnit III og IV). Desuden gennemgås processen i EU med hensyn til tilsyn med finansielle konglomerater (afsnit V). I afsnit VI drøftes koncernbegrebet. Den danske regulering af typisk forekommende transaktioner, nemlig lån og sikkerhedsstillelse, køb og salg af aktiver og tjenesteydelser samt aftaler om administration og porteføljemanagement gennemgås i afsnit VII. Endelig afsluttes artiklen med overvejelser om behovet for yderligere regulering (afsnit VIII). Indledningsvis beskrives problemets opståen i afsnit II. Med hensyn til henvisninger til lovgivningen anvendes følgende forkortelser: 107

2 AL: Lov om aktieselskaber, lovbekendtgørelse nr. 616 af 19. juli 1993 som ændret ved lov nr af 22. december 1993 samt ved lov nr.122 af 18. februar BSL: Lov om banker og sparekasser m.v., lovbekendtgørelse nr. 57 af 2. februar 1993 som ændret ved lov nr af 22. december LEF: Lov om erhvervsdrivende fonde, lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november LFV: Lov om forsikringsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 657 af 10. august ÅRL: Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1993 som ændret ved lov nr.122 af 18. februar II. Etablering af finansielle koncerner i Danmark I løbet af 1980 erne etablerede tre danske forsikringsselskaber, Hafnia, Baltica og Topdanmark, finansielle koncerner med holdingselskaber som moderselskab for hele koncernen. Denne konstruktion vil i det følgende blive betegnet holding-konstruktionen. Alm. Brand etablerede i 1990 ligeledes en finansiel koncern, dog med et gensidigt forsikringsselskab som moderselskab. I 1991 etableredes endelig en finansiel koncern bestående af en forsikringskoncern og et realkreditinstitut, Tryg-Nykredit. I dette tilfælde anvendtes også holding-konstruktionen. Det var hensigten, at Unidanmark skulle indgå i koncernen på et senere tidspunkt. Konstruktionen opløstes imidlertid igen i foråret Holding-konstruktionen indebærer, at moderselskabet ikke er under tilsyn. Dette medfører, at der for så vidt angår de koncerner, som er nævnt ovenfor, ikke stilles krav til soliditeten for koncernen under ét. Desuden er der ingen begrænsning af virksomhedsområdet i holdingselskabet og i de datterselskaber, som ikke er under tilsyn. Dette forhold var afgørende for etableringen af de første finansielle holding-konstruktioner i Danmark, som alle er udsprunget af forsikringsselskaber. Forsikringsselskabernes muligheder for og incitament til at gå ind i pengeinstitutaktiviteter syntes stærkere end omvendt. Forsikringsselskaberne beskæftigede sig i forvejen med placering og pleje af værdipapirer for egen regning, og det ville være en naturlig følge af forsikringsselskabets porteføljeplejeaktiviteter at søge den oparbejdede know-how udnyttet på anden måde. Dertil kommer, at forsikringsselskaber gennem deres pengeinstitutter i et vist omfang kan tilbyde beslægtede pensionsprodukter som f.eks. kapitalpension og ratepension. Det skal tilføjes, at forsikringsselskaberne i Danmark senere har fået mulighed for at drive pengeinstitutvirksomhed i datterselskabsform, og at pengeinstitutter ligeledes har fået mulighed for at drive forsikringsvirksomhed i datterselskabsform. Flere større pengeinstitutter har i de senere år etableret forsikringsselskaber. Forsikringsvirksomheden har dog endnu haft et ringe omfang i forhold til pengeinstitutvirksomheden. Desuden har visse pensionskasser etableret pengeinstitutter, som især betjener pensionskassens medlemmer. Og endelig har Unibank og Den Danske Bank hver etableret et realkreditinstitut. III. Danske betænkninger om finansielle koncerner III.1 Industriministeriets betænkning om brancheglidning i den finansielle sektor, betænkning nr. 1108, juni 1987 Det var den grundlæggende opfattelse i betænkningen, at der ikke var samfundsmæssige betænkeligheder med hensyn til de etablerede finansielle koncerner, som kunne begrunde en begrænsning af adgangen til at etablere sådanne koncerner. 108

3 I betænkningen blev det overvejet, hvorvidt der var behov for at indføre særlige regler for de koncerner, hvori der indgår selskaber, der er undergivet tilsyn. Udvalget fandt, at særregler for finansielle koncerner burde indrettes således, at de ikke blev mere indgribende end påkrævet til varetagelse af væsentlige samfundsinteresser. De skulle forhindre, at ejerne eller andre, der havde en dominerende indflydelse, kunne misbruge denne indflydelse. Med dette udgangspunkt foreslog betænkningen nogle justeringer af det daværende lovgrundlag. I restriktiv retning drejede det sig om oplysningspligt for transaktioner af større betydning mellem koncernselskaber og adgang for tilsynet til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke selskaber under tilsyn har særlig direkte eller indirekte forbindelse, såfremt det er nødvendigt for bedømmelsen af den økonomiske stilling i de selskaber, der er under tilsyn. Desuden anbefales en præcisering af reglerne om lån og sikkerhedsstillelse til koncernselskaber, således at der forudsættes en tilladelse fra Finanstilsynet, når der er tale om lån m.v. til virksomheder og personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse. Der foreslås endvidere i rapporten en lempelse af tavshedspligten, idet en overholdelse af de dagældende bestemmelser ofte kunne vanskeliggøres af, at selskaberne kan have lokalefællesskab, fælles personale og fælles bogføringssystemer. Endelig anbefales det i betænkningen, at der stilles krav om sammenfald mellem den eksterne revision i moder-, søster- og datterselskaber samt begrænsning af personfællesskab i direktioner, bestyrelser og andre ledende poster i koncernen. Hvad angår den finansielle koncerns virksomhedsområde fandt betænkningen, at forbuddet mod anden virksomhed end branchens egen virksomhed og dermed forbunden virksomhed i lovgivningen for de finansielle virksomheder fortsat burde opretholdes. Betænkningen fandt dog ikke disse synspunkter relevante i tilfælde af holdingkonstruktioner. Såfremt en virksomhed havde behov for diversificering med hensyn til bedre kundebetjening, bedre omkostningsdækning m.m., ville en holdingkonstruktion med etablering af et moderselskab være at foretrække. Udvalget begrundede dette med holdingkonstruktionens større overskuelighed og gennemskuelighed og i, at de risici ved koncernhæftelse, der gælder for et moderselskab, ikke i samme grad er gældende i tilfælde af holding-konstruktionen. III.2 Industriministeriets betænkning om fremtidens finansielle sektor, finansverdenens nye spilleregler, betænkning nr. 1232, maj 1992 Betænkningen behandler i kapitel 13 de særlige risici, der er forbundet med, at en finansiel virksomhed er led i en koncern. Betænkningen lægger overordnet megen vægt på, at tilsynet kan skaffe sig de informationer vedrørende alle koncernselskaberne eventuelt i samarbejde med udenlandske tilsyn og myndigheder som er nødvendige for at bedømme koncernens sundhedstilstand og soliditeten i den finansielle del af koncernen. Betænkningen opstiller en række konkrete anbefalinger i tilknytning til koncerntilsyn, idet der skelnes mellem koncernen under ét, koncernselskaber under tilsyn og koncernselskaber uden for tilsyn. Betænkningen foreslår, at finansielle koncerner ud over kreditrisici også bør opfylde krav til likviditets-, rente-, valuta- og landerisici på konsolideret grundlag. 109

4 Begrundelsen for at interessere sig for de ikke- finansielle koncernselskaber ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel er, at en finansiel virksomhed i en koncern kan have en specifik risiko knyttet til koncernbindingen til ikkefinansielle selskaber. Det antages, at koncernens tilstand kan/vil virke ind på de finansielle dele af koncernen. Der tænkes på soliditet, likviditet, indtjening, fremtidsudsigter, risikoeksponering, almindeligt omdømme og ejerforhold. Det antages ligeledes, at de tætte forbindelser mellem de ikke-finansielle og finansielle virksomheder i en koncern medfører særlige problemer eller risici for sidstnævnte i form af mulighed for intern subsidiering, fælles store engagementer, eventuel koncernhæftelse, ustabile kapitalindskud, interne kontraheringer m.v. Under indtryk af en række store koncerners økonomiske resultater de senere år, hvor ikkefinansielle aktiviteter har haft negativ effekt på en del af koncernernes driftsresultater og konsolideringsevne, konkluderes det, at der kan være særlige forhold eller risici for finansielle virksomheder, der er en del af en koncern nogle af disse forhold eller risici vedrører sammenhænge, der kan være mellem koncernens virksomheder, herunder de ikke-finansielle virksomheder Finanstilsynet bør kunne skaffe sig informationer, også vedrørende ikke-finansielle virksomheder, i det omfang det er nødvendigt for at bedømme disse særlige forhold og risici Finanstilsynet bør være i stand til praktisk bearbejdelse og vurdering af disse informationer og til eventuelt nødvendigt samarbejde med andre landes myndigheder, hvori disse koncerner har forgreninger (datterselskaber, filialer, ejere) der indføres spørgeadgang til Finanstilsynet hos de eksterne revisorer i de ikke-finansielle koncernselskaber Det understreges i den forbindelse, at der ikke må skabes det indtryk i offentligheden, at koncernen som helhed, eller enkelte, ikkefinansielle enheder, er under offentligt tilsyn. Det skal bemærkes, at betænkningen udkom lige inden sammenbrudene i Hafnia- og Balticakoncernerne. IV. Internationale rapporter Etableringen af finansielle koncerner har ligeledes været drøftet i en række internationale organer. Rapporterne, som disse drøftelser har udmøntet sig i, kan alle ses som bidrag til en fælles erkendelse af de særlige tilsynsmæssige problemer i den forbindelse. De fleste af rapporterne peger på de samme grundlæggende problemer med tilsyn med finansielle koncerner, som er gennemsigtighed revisionens rolle ledelse kapitaldækning (double-gearing) risikospredning (grænse for store engagementer) koncerninterne transaktioner. I det følgende nævnes en række af de vigtigste internationale rapporter om tilsyn med finansielle konglomerater i kronologisk orden. Samtidig nævnes synspunkter og vurderinger om koncerninterne transaktioner. 1. Deutsche Bundesbank: Financial Conglomerates, a challenge for Supervisors, paper for submission to 6th International Conference of Banking Supervisors, Frankfurt October Smittefaren kan også involvere intercorporate loans, managements fees, manipulation of dividends, artificial transfer prices og drawing on undisclosed reserves. Disse forhold resulterer i svækkelse 110

5 eller underkapitalisering af datterselskaberne. 2. Committee of Governors of the Central Banks of the Member States of the European Economic Community, Banking Supervisory Sub-Committee: Statement of Principles for the Monitoring and Supervision of Conglomerates Providing Financial Services, SUP/92/02. Rapporten forberedtes i en undergruppe med denne artikels ene forfatter Michael Holm som formand. For at imødegå smittefaren, foreslås det, at alle koncerninterne transaktioner og forbindelser, der involverer selskaber under tilsyn, overvåges med hensyn til både omfang og betingelser. Disse oplysninger om koncerninterne transaktioner foreslås tillige udvekslet med tilsynsmyndigheder, der har andre dele af koncernen under tilsyn. 3. Report of the working group set up by the Conference of Insurance Supervisors of the European Economic Community with regard to Financial Conglomerates, DT/NL/67/92, 9. april Et mindretal i arbejdsgruppen fandt, at der burde være en obligatorisk forpligtelse for finansielle koncerner til at indberette væsentlige finansielle transaktioner, der omfatter selskaber i koncernen under tilsyn, med mulighed for tilsynsmyndigheden til at skride ind over for transaktionen, før den effektueres. Det foreslås, at indgrebsbeføjelsen kunne udvides, således at tilsynsmyndigheder, der ikke har de(t) involverede selskab(er) under tilsyn tillige har mulighed for at skride ind. 4. Basle Committee on Banking Supervision: The supervision of financial conglomerates, Note by the Secretariat, BS/91/14. Dokumentet er optaget i: Report on International Developments in Banking Supervision, Report number 8, Prepared and distributed by the Basle Committee on Banking Supervision, Bank for International Settlements, Basle, Switzerland, September 1992, side Rapporten anser smittefaren for det største problem ved finansielle koncerner, idet koncerninterne transaktioner i øvrigt anses for at kunne forværre risikoen mærkbart. 5. IOSCO, XVIIIth Annual Conference, Resolution of the Presidents Committee on the Supervision of Financial Conglomerates. Det antages, at en effektiv risikoberegning for finansielle koncerner forudsætter omhyggelig overvågning af koncerninterne transaktioner og om nødvendigt begrænsninger af deres omfang. 6. Financial Conglomerates, OECD Publications, Paris Hovedvægten i fremstillingen ligger på en analyse af de markedsmæssige implikationer af finansielle koncerner. Det kan således konkluderes, at alle de rapporter, som omhandler tilsynsmæssige problemer, anser koncerninterne transaktioner som et problem, som skal overvåges nøje. V. EU og tilsyn med finansielle koncerner I EU har man beskæftiget sig med tilsyn med finansielle koncerner i en række sammenhænge siden Disse drøftelser er endnu ikke mundet ud i egentlig regelfastsættelse. I dette afsnit refereres de væsentligste stadier af drøftelserne i EU. De gældende direktiver vedr. kreditinstitutter, forsikringsselskaber og børsmæglerselskaber følger som udgangspunkt de forskelligartede traditioner for lovgivning og tilsyn i de tre finansielle sektorer. Dog er der visse fællestræk i direktiverne som følge af de grundlæggende principper for Det indre Marked: Harmonisering af tilsynslovgivning, gensidig anerkendelse af tilladelser (koncessioner) og hjemlandskontrol. Direktiverne for alle tre sektorer indeholder betingelser for opnåelse af tilladelse (konces- 111

6 sion) og regler om soliditet (minimumskapital og solvenskrav). Den nærmere udformning af disse krav varierer fra sektor til sektor. F.eks. er der forskellige definitioner af kapital. Herudover er der i direktiverne et stort antal tilsynsregler, som vedrører den enkelte finansielle sektor. På baggrund af en undersøgelse udarbejdet af professor Dr. Uwe Schneider om de juridiske muligheder og grænser for, at finansielle virksomheder kan operere i mere end én finansiel sektor 1, foreslår Kommissionen, at der efter Trepartskonferencen den marts 1988 skulle nedsættes en ekspertgruppe, som nærmere skulle undersøge problemerne vedrørende finansielle koncerner. En sådan arbejdsgruppe blev imidlertid ikke nedsat på det tidspunkt. Arbejdet i EU-regi med at belyse de tilsynsmæssige problemer i forbindelse med finansielle koncerner skete herefter i flere forskellige sammenhænge: I Kommissionen, i Det Rådgivende Bankudvalg, i Forsikringskomitéen og en undergruppe under denne og, i gruppen af børstilsynschefer. Den 25. februar 1994 afholdtes endelig et fælles møde mellem Det Rådgivende Bankudvalg og Forsikringskomitéen. På mødet drøftedes ligesom i de øvrige internationale organer, de grundlæggende problemer, som er nævnt ovenfor under IV. Det besluttedes, at problemerne skulle yderligere belyses i en teknisk undergruppe, som skal rapportere inden udgangen af ) Professor Dr. Uwe H. Schneider: Die rechtlichen Möglichkeiten und Schranken für eine übergreifende Tätigkeit zwischen den verschiedenen Sektoren des Finanzbereichs, insbesondere der Banken und Versicherungen und für die Konzernbildung in diesem Bereich. Eine Studie zum kooperativen Vertrieb von Finanzdienstleistungen, zu den Allfinanz-Konzernen und zu den Mischkonzernen mit Finanzdienstleistungs- Teilkonzernen VI. Koncernbegrebet Når man skal diskutere koncerninterne transaktioner m.v, er det nødvendigt at diskutere hvilket koncernbegreb, der anvendes i de forskellige relationer, da der ikke nødvendigvis er identitet mellem disse. VI.1 Snævre forbindelser Af præamblen til forslaget til det såkaldte BCCI-direktiv, KOM (93) 363 2, som Rådet har opnået politisk enighed om, fremgår, at de kompetente myndigheder, d.v.s. tilsynsmyndighederne, ikke bør meddele en finansiel virksomhed tilladelse eller opretholde denne, når de snævre forbindelser, der knytter den til andre fysiske eller juridiske personer, kan hindre dem i at varetage deres tilsynsopgaver; allerede godkendte finansielle virksomheder skal således også opfylde de kompetente myndigheders krav. Direktivforslaget, som skal sikre, at finansielle koncerner ikke organiserer sig på en sådan måde, at der ikke kan føres tilsyn, definerer ikke en finansiel koncern. Det afgørende er, at der er tale om en finansiel virksomhed under tilsyn, og at denne har snævre forbindelser til andre fysiske og juridiske personer. Artikel 2, stk. 1 i direktivforslaget indeholder følgende definition: Snævre forbindelser : en struktur omfattende to eller flere fysiske eller juridiske personer, som er knyttet til hinanden gennem: a) kapitalinteresser hvorved forstås besiddelse af 20% eller mere af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller b) kontrol, hvorved forstås den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et dat- 2) Se hertil Lone Mørup: Efter BCCI-skandalen i Forsikring nr. 19, 1993, side 402 og Lone Mørup: Enighed i EU i Forsikring nr. 23/24, 1993, side

7 terselskab i alle de i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF nævnte tilfælde, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed; et datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse virksomheder. En struktur, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol, betragtes ligeledes som en snæver forbindelse. Man har således valgt at beskrive strukturer fremfor at definere en finansiel koncern. Dette hænger sammen med, at forskellige medlemslande ikke på nuværende tidspunkt ønsker at binde sig til en definition af en koncern som retligt begreb. Hvis man skulle oversætte definitionen af snævre forbindelser til dansk, vil det svare til koncerndefinitionen plus associerede virksomheder i ÅRL 1. Denne definition svarer til det anvendelsesområde, der omfattes af Finanstilsynets Vejledning vedr. koncerninterne transaktioner af 15. juli 1992 (se afsnit VII.2). Den manglende regulering af koncernretten som sådan i EU betyder, at medlemslandene kan opretholde en selskabsretlig koncerndefinition, der ikke er identisk med definitionen for regnskabskoncerner. I forbindelse med implementeringen af 7. selskabsdirektiv om konsoliderede regnskaber i Danmark ændredes koncerndefinitionen i selskabslovene således, at der var overensstemmelse med definitionen i ÅRL, dog således at koncerndefinitionen efter selskabslovene fortsat kun omfattede aktie- eller anpartsselskaber som dattervirksomheder. LEF s koncerndefinition er i overensstemmelse med ÅRL s. ÅRL s koncernbegreb anvendes i relation til koncerninterne lån i henhold til LFV 144 og BSL 27, idet den kreds af fysiske personer, der har dominerende indflydelse på koncernen dog også er omfattet af bestemmelserne. (Se afsnit VII.1.1 og VII.1.2). VI.2 LFV s koncernbegreb LFV s koncernregler finder anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab. Det fremgår af lovens 3. Omvendt finder AL eller LEF som udgangspunkt anvendelse, når et aktieselskab eller en erhvervsdrivende fond er moderselskab i en koncern, som indeholder forsikringsdatterselskaber. Det kan derfor være af interesse at undersøge, hvorvidt der er identitet mellem koncernbegreberne. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne være tilsynsmæssige behov for at anvende visse af LFV s koncernregler på koncerner, hvor moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, men hvor ét af datterselskaberne er det. LFV 3, stk. 2, nr. 2 åbner derfor mulighed for, at Finanstilsynet i sådanne tilfælde kan bestemme, at LFV s koncernregler finder helt eller delvis anvendelse. Denne mulighed eksisterer ikke, når moderselskabet er en erhvervsdrivende fond, fordi LFV 3, stk. 2. nr. 2 kun kan finde anvendelse, når moderselskabet er et aktie- eller anpartsselskab. Da den første finansielle koncern med holdingkonstruktion blev etableret af Hafnia i 1984, opstod spørgsmålet om hvilke koncernregler, der skulle finde anvendelse på en forsikringskoncern, der indgår som en delkoncern i en koncern, hvis moderselskab ikke er et forsikringsselskab. Det var ubestridt, at aktieselskabslovens koncernregler fandt anvendelse på moderselskabet Hafnia Invest. Spørgsmålet var, om aktieselskabslovens koncernregler også fandt anvendelse på forsikringskoncernen, og om LFV s koncernregler skulle udstrækkes til også at finde anvendelse på Hafnia Invest, eller om de to loves koncernregler fandt anvendelse hver for sig på henholdsvis moderselskabet og forsikringskoncernen. Da LFV var en særlov med forrang for den generelle selskabsretlige lovgiv- 113

8 ning tilkendegav Forsikringstilsynet, at man ikke ville bringe LFV 3, stk. 2, nr. 2 i anvendelse på Hafnia Invest og Forsikringsselskabet Hafnia, d.v.s. at tilsynet ikke ville udnytte sin hjemmel til at anvende LFV s koncernregler på forholdet. Dette indebar, at aktionærlåneforbuddet var gældende med hensyn til lån fra forsikringsselskabet til Hafnia Invest (se afsnit VII), og reglen om risikospredning var gældende i forholdet mellem forsikringsselskaberne og Hafnia Invest 3. Endvidere kan Finanstilsynet bestemme, at en koncern, selvom moderselskabet er et holdingselskab, skal aflægge årsregnskab efter koncernregnskabsreglerne for forsikringskoncerner, jf. LFV 123, stk. 3, når datterselskabernes aktivitet væsentligst er forsikringsvirksomhed. Mellem forsikringsselskaber kan der bestå et snævert samarbejde, uden at det har karakter af koncernforhold, men hvor det må anses ønskeligt udfra et tilsynsmæssigt synspunkt, at forsikringslovens koncernbestemmelser finder anvendelse. Finanstilsynet kan derfor i henhold til LFV 3, stk. 2, nr. 1 bestemme, at LFV s koncernbestemmelser kan finde anvendelse helt eller delvis i sådanne tilfælde. Om alle eller kun en del af koncernreglerne skal finde anvendelse, afgøres af Finanstilsynet på grundlag af en konkret vurdering. Som eksempler på samarbejde mellem forsikringsselskaber, uden at der samtidig foreligger en koncerndannelse, kan nævnes, at forsikringsselskaber har indgået en aftale, som medfører solidarisk hæftelse for de af aftalen omhandlede forsikringer, eller at forsikringsselskaber har indgået en aftale om fælles administration af deres forsikringsbestande. At de samarbejdende forsikringsselskaber skal udpege et selskab, der skal anses for moderselskab, skyldes, at der naturligvis ikke er tale om en selskabsretlig koncern. 3) Se tillige direktør Eigil Mølgaard: Finansielle koncerner og andre samarbejdsformer i den finansielle sektor, UfR, 1986, s.281. Ved lov nr af 23. december 1992, der trådte i kraft 1. august 1993, rensedes LFV for en række selskabsretslige regler, herunder LFV 4, som definerede en koncern, på baggrund af et ønske om forenkling og fremtidstilpasning af selskabslovene 4. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget L 63 udgik 4, idet den svarede til AL 2. Koncerndefinitionen i AL er parallel til definitionen i LEF 2 og ÅRL 1. Ved den ovennævnte lovændring indsattes i LFV 3 et nyt stk. 3, som lyder: Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber og andre virksomheder, med hvilken selskabet har en tilsvarende forbindelse. I den forbindelse vil det være relevant at undersøge, hvorvidt koncernbegrebet i LFV er anderledes end i de andre ovennævnte love. En sådan undersøgelse er relevant fordi det, med henvisning til LFV 3, stk. 3, har været hævdet, at f.eks. en fond ville kunne anses som dattervirksomhed af et forsikringsselskab, hvis forsikringsselskabet havde mulighed for at udnævne flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i fonden. Retsformen er ikke afgørende for, om et erhvervsforetagende er en virksomhed. Der skal dog principielt være tale om en selvstændig retlig enhed. ÅRL anvender næsten konsekvent betegnelsen selskab om en modervirksomhed og betegnelsen virksomhed, når der kan være tale om andet end aktieselskaber, anpartsselskaber samt kommanditaktieselskaber (Komm. ÅRL side 229) 5. Betegnelsen virksomhed udelukker således ikke, at en fond kan være dattervirksomhed. Det fremgår af forarbejderne til den ovennævnte lovændring, at bestemmelsen svarede 4) Se hertil Industriministeriets betænkning nr. 229, februar ) Årsregnskaber, Kommentarer til regnskabslovgivningen af Olaf Hasselager og Aksel Runge Johansen,

9 til den hidtidige LFV 4, stk. 6. Der var således alene tale om en redaktionel ændring. Bestemmelsen blev først foreslået i L 139 den 14. december Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at bestemmelsen er en følge af, at også andre virksomhedsformer end aktie- og anpartsselskaber, hvor overfor forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse, foreslås omfattet af lovens regnskabs- og revisionsbestemmelser på tilsvarende måde som datterselskaber. Bestemmelsen svarer til ÅRL 1, stk. 2, nr. 5, der har sin baggrund i, at EF-direktiverne på regnskabsområdet (4. direktiv og 7. direktiv) ikke gør den regnskabsmæssige behandling af dominerende selvstændige juridiske enheder afhængig af disse enheders retlige form. Dattervirksomheder kan eksempelvis være interessentskaber, der ejer og driver ejendomme eller databehandlingscentre, når forsikringsselskabet eller pensionskassen har bestemmende indflydelse og en væsentlig andel i driftsresultatet. Det afgørende må således være, at forsikringsselskabet både har en bestemmende indflydelse og en væsentlig andel i driftsresultatet for at en virksomhed kan anses som dattervirksomhed. Den 1. april 1991 ændredes koncerndefinitionen i AL på baggrund af implementeringen af 7. selskabsdirektiv. Kravet om at have en væsentlig andel i driftsresultatet forsvandt i den forbindelse fra AL 2. De enkelte faktorer, der herefter statuerer koncernforbindelser, er de samme som ÅRL 1, stk. 2, nr. 6. Det kunne hævdes, at den nævnte forudsætning om væsentlig andel i driftsresultatet er bortfaldet på grund af ændringen i AL. I så fald må man så acceptere ÅRL s nye koncerndefinition i 1, stk. 2, nr. 6, litra b, således, at det ikke er tilstrækkeligt til at have ret til at udnævne eller afsætte flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, men man skal også være virksomhedsdeltager, d.v.s. ejer. Det fremgår af Erhvervsdrivende fonde, en lovkommentar, 1989, af Chresten Boye Jacobsen m.fl., side 162, at en fond er selvejende og derfor ikke kan være dattervirksomhed. Ingen kan have ejerinteresser i en fond og dermed på dette grundlag have en bestemmende indflydelse. En fond vil dog vedtægtsmæssigt kunne have til formål at producere, forske m.v. udelukkende til fordel for en bestemt anden virksomhed. Fælles bestyrelsesmedlemmer med denne anden virksomhed vil også kunne forekomme. Dette betyder, at selvom man har fælles bestyrelse, er der ikke tale om dattervirksomhed. Det fremgår ligeledes af Fonde og Foreninger I af Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard, 3. revideret udgave, 1992, side 269: En fond kan som selvejende institution ikke være dattervirksomhed; ingen kan have ejerinteresser i en fond. Kravet om i det mindste besiddelse af kapitalandele i dattervirksomheden betyder således, at det nye koncernbegreb efter implementeringen af 7. selskabsdirektiv ikke omfatter fonde som dattervirksomheder, da der som bekendt ikke kan besiddes kapitalandele i en fond. Dette må betyde, at en fond i henhold til LFV 3, stk. 3 ikke kan anses som dattervirksomhed, enten fordi forsikringsselskabet ikke kan få andel i driftsresultatet eller på grund af manglende ejerinteresser, selv om det kan udnævne flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Bestemmelsen i LFV 3, stk. 3 må således antages alene at tage højde for, at et moderselskab kan være et gensidigt forsikringsselskab, jf. LFV 3, stk. 1 og dermed ikke omfattet af AL s koncernregler. VII. Koncerninterne transaktioner Begrebet koncerninterne transaktioner i finansielle koncerner omfatter alle transaktioner, men de typisk forekommende transak- 115

10 tioner kan inddeles i tre kategorier, nemlig lån og sikkerhedsstillelse (VII.1), køb og salg af aktiver og tjenesteydelser (VII.2) samt aftaler om administration og porteføljemanagement (VII.3). Den retlige regulering af disse forhold er ikke ét samlet regelsæt, men skal i stedet findes forskellige steder i lovgivningen, dels i den almindelige selskabsretslige lovgivning dels i speciallovgivningen vedr. finansielle virksomheder, såsom LFV, BSL, regnskabsregler etc. VII.1 Lån og sikkerhedsstillelse Disse to typer af transaktioner er primært reguleret i LFV , BSL 27 og AL a, afhængig af, hvilken type af finansiel virksomhed, der er tale om. Baggrunden for, at transaktioner vedrørende lån og sikkerhedstillelse anses for at indebære en større risiko, når transaktionerne foretages indenfor en koncern, er blandt andet sammenfaldet mellem selskabernes ledelse. Den manglende autonomi m.v. kan bevirke, at et selskab pålægges eller påtager sig større risici, end det ville gøre, såfremt dets medkontrahent stod udenfor koncernen. Dette er tillige i EU sammenhæng udtrykt i Rådets direktiv 92/121/EØF om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer. I direktivets art. 4, stk. 1 og 2 anføres det således: stk. 1. Et kreditinstitut må ikke med en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indgå engagementer for beløb, der tilsammen overstiger 25% af kreditinstituttets egenkapital. stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede procentsats nedsættes til 20%, når kunden eller gruppen af indbyrdes forbundne kunder er kreditinstituttets moder- eller datterselskab og/ eller et andet eller andre af dette moderselskabs datterselskaber. Medlemsstaterne kan dog undtage engagementer med disse kunder fra denne grænse på 20%, hvis de foreskriver en særlig kontrol med de pågældende engagementer ved hjælp af andre foranstaltninger eller fremgangsmåder.... Det pågældende direktiv er implementeret i dansk lovgivning ved lov om ændring af BSL nr af 22. december I Danmark anvendes den i direktivet anførte engagementsgrænse på 20% ikke, da man netop har sådanne andre foranstaltninger eller fremgangsmåder ved reglen i BSL 27. VII.1.1 Forsikringsvirksomhed For selskaber, der omfattet af LFV, skal der tages udgangspunkt i AL a og LFV I henhold til AL 115, stk. 1 er det ikke tilladt for et selskab at yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere og bestyrelsesmedlemmer eller direktører i enten det pågældende selskab selv eller i dets moderselskab. Endvidere må lån eller sikkerhedsstillelse ikke finde sted til beslægtede eller iøvrigt nærtstående til den anførte personkreds. I bemærkningerne til lovforslaget til den nugældende AL 115, stk. 1 er det anført: Det er hidtil antaget, jf. bet. nr. 540/1969, side 159, at et selskabs kreditforhold i forbindelse med ordinære erhvervsmæssige transaktioner ikke omfattes af AL 115, således at der i disse tilfælde ikke er krav om sikkerhed og begrænsninger i forhold til egenkapitalen. Ligesom det var tilfældet i AL 1930 og AL 1973, er det ikke fundet nødvendigt at optage en udtrykkelig bestemmelse, der undtager sædvanlige forretningsmæssige dispositioner fra forbuddet. Lån eller sikkerhedsstillelse fra et selskab, omfattes således ikke af forslagets 115, stk. 1, hvis der er tale om dispositioner, der er erhvervsmæssigt begrundet og er sædvanlige både for selskabet og indenfor branchen i almindelighed. 116

11 Denne undtagelse til AL 115, stk. 1, der alene findes i bemærkningerne til AL og som tillige var optaget i bemærkningerne til den tidligere gældende LFV, er nu optaget i LFV 142, stk. 1, der bestemmer, at AL 115, stk. 1 ikke finder anvendelse på dispositioner, der er sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede. Dog kræver sådanne sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede dispositioner Finanstilsynets tilladelse, når de vedrører et moderselskab uanset om dette er et forsikringsselskab eller ej eller et selskab, som forsikringsselskabet iøvrigt er koncernforbundet med. De væsentlige kriterier for, om en konkret transaktion er omfattet af undtagelsen i LFV 142, stk. 1, er for det første, om der er tale om erhvervsmæssigt begrundede dispostioner både set i relation til selskabet selv og i relation til branchen som helhed. Derudover skal transaktionerne være foregået i henhold til standardiserede bestemmelser og på sædvanlige markedsvilkår. I bemærkningerne til ændringen af LFV pr. 1. august 1993 anføres følgende som eksempler på, hvad disse sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede dispositioner for et forsikringsselskab kan være:...forsikringsselskabers erhvervelse af pantebreve på pantebrevsmarkedet, sædvanlig långivning til kommuner eller tilfælde, hvor der ydes kunde-/medlemslån til bestyrelsesmedlemmer efter standardiserede bestemmelser, herunder sædvanlige markedsvilkår. Endvidere kan som eksempler nævnes udstedelse af garantier omfattet af et forsikringsselskabs koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhed i klasserne 14 og 15 (kredit og kaution) eller et forsikringsselskabs almindelige erhvervsmæssige konti i et pengeinstitut, selvom pengeinstituttet er aktionær i forsikringsselskabet eller dettes moderselskab. For de medarbejdere, der er omfattet af AL 115, stk. 1, indebærer bestemmelserne en vis skævhed. Det er ikke usædvanligt, at en finansiel virksomhed har en særlig medarbejderlånsordning, hvor medarbejderne kan optage lån på vilkår, der er gunstigere end markedsvilkår. Sådanne medarbejderlån vil ikke kunne optages af for eksempel et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem eller andre medarbejdere, der omfattes af personkredsen i AL 115, stk. 1. Særligt med hensyn til medarbejderaktieordninger, er der i AL 115a, stk. 2 der finder direkte anvendelse på forsikringsselskaber gjort specifik undtagelse til låneforbuddet i AL 115, stk. 1. I LFV 142, stk. 2 er endvidere gjort en undtagelse til AL 115, stk. 1 og 2, idet disse bestemmelser ikke finder anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen. Med hensyn til LFV 143 bestemmes det i stk. 1, at forsikringsselskaber og deres datterselskaber kun kan yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab, når moderselskabet er et forsikringsselskab omfattet af LFV eller et pengeinstitut omfattet af BSL samt kun med Finanstilsynets tilladelse. 143, stk. 2 indeholder derefter en regel om, at et forsikringsselskab og dets datterselskaber i særlige tilfælde kan opnå Finanstilsynets tilladelse til at yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab, når forholdet mellem forsikringsselskabet og moderselskabet er som anført i LFV 3, stk. 2, nr. 2 (se afsnit VI.2). Som det fremgår af bemærkningerne til LFV 143, stk. 2 er denne bestemmelse alene medtaget:...for at give mulighed for, at et forsikringsselskab eller dets datterselskaber kan yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab, der ikke opfylder betingelserne efter stk. 1, men selv er et datterselskab af et af de i stk. 1 nævnte moderselskaber. Finanstilsynet kan give tilladelse under forudsætning af, at det ud fra et tilsynsmæssigt synspunkt kan 117

12 anses for betryggende. Dette svarer til kriteriet for anvendelsen i 3, stk 2. Indholdet af LFV 143 bevirker, at AL 115a, stk. 1 hvorefter lån og sikkerhedsstillelse til et moderselskab ikke er omfattet af forbuddet i 115, stk. 1 ikke finder anvendelse på forsikringsselskaber. I stedet skal LFV 143 således anvendes i disse tilfælde. Dette indebærer, at et forsikringsselskab kun kan yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab, når dette er et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, eller når moderselskabet er omfattet af undtagelsen i LFV 143, stk. 2 jf. umiddelbart ovenfor. Endvidere medfører LFV 143, at et forsikringsselskabs datterselskaber, der ikke selv er forsikringsselskaber, kun kan yde lån til eller stille sikkerhed for forsikringsselskabets moderselskab, når dette er omfattet af LFV 143, stk. 1 og 2. Begrænsningen gælder kun for så vidt angår moderselskaber. Udlån eller garantistillelse fra disse (ikke-forsikrings)- datterselskaber til andre koncernselskaber end moderselskaber er ikke reguleret af LFV 143, men kan eventuelt være reguleret af 144 jf. nedenfor. Årsagen til, at AL 115a, stk. 1 ikke finder anvendelse på forsikringsselskaber, er hensynet til forsikringstagerne, idet man dermed har villet forhindre, at et forsikringsselskabs midler enten direkte eller gennem et datterselskab udlånes til eller stilles till sikkerhed for koncernens holdingselskab. Hvor LFV 143 omhandler lån og sikkerhedsstillelse for et moderselskab, omhandler LFV 144 lån eller sikkerhedsstillelse til resten af koncernen samt til personer med afgørende indflydelse (se afsnit VI.1 i.f.). LFV 144 bestemmer, at et forsikringsselskab ikke uden Finanstilsynets tiladelse må yde lån til eller stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på selskabet eller som er domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse. Hvorvidt der er tale om afgørende indflydelse i 144 s forstand, vil skulle afgøres ud fra et konkret skøn. Baggrunden for, at man har en sådan bestemmelse, der rammer kredsen med afgørende indflydelse, er, at der her er mulighed for, at transaktioner kan indebære et element af misbrug. Selvom 144 efter sin ordlyd kunne omfatte lån eller sikkerhedsstillelse til flere forskellige typer af selskaber, er bestemmelsens primære anvendelsesområde i henhold til forarbejderne de såkaldte søsterselskaber eller sådanne selskabers eventuelle datterselskaber 6. Sammenfattende om LFV s anvendelsesområder kan således siges, at hvor AL 115, stk. 1, jf. LFV 142 indeholder forbuddet mod de traditionelle aktionærlån og undtagelserne hertil om de sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede dispositioner, omfatter LFV 143 lån eller sikkerhedsstillelse til et moderselskab, der enten er et forsikringsselskab eller et pengeinstitut samt til de moderselskaber, der er omfattet af LFV 3, stk. 2, nr. 2. LFV 144 omfatter derefter primært lån eller sikkerhedsstillelse til søsterselskaber og datterselskaber til disse. Med hensyn til de grupper af selskaber, der er omfattet af LFV 3, stk. 2, nr. 1, finder LFV ikke umiddelbart anvendelse. Dette kan dog ske, såfremt Finantilsynet træffer bestemmelse herom. Som det er fremgået, kræves der i de fleste tilfælde, hvor lån eller sikkerhedsstillelse lovligt kan forekomme, tilladelse fra Finanstilsynet. Disse tilladelser giver Finanstilsynet i praksis som en ramme til det enkelte selskab, således at selskabet indenfor rammebelø- 6) Se for en indgående drøftelse af anvendelsesområdet: Lektor, lic.jur. Lars Hedegaard Kristensen: Forsikringsselskabers lån til koncernforbindelser. Revision og regnskabsvæsen nr. 4,

13 bet kan have engagementer med koncernforbundne selskaber. Finantilsynet har udstedt Vejledning af 19. maj 1992 om lån m.v. omfattet af i lov om forsikringsvirksomhed (LFV). Vejledningen er udarbejdet før ændringen af LFV i 1993, men principperne i vejledningen finder stadig anvendelse. Af denne vejledning fremgår, at Finanstilsynet som hovedregel ikke vil give tilladelse til, at et forsikringsselskab, direkte eller indirekte via sine datterselskaber, yder lån eller stiller sikkerhed, således at det samlede engagement med koncernselskaberne vil komme til at overstige basiskapitalen fratrukket selskabets solvensmargin. Ved selskabets basiskapital forstås selskabets egenkapital fratrukket enhver påregnelig forpligtelse, idet immaterielle værdier ikke medregnes, ligesom der skal foretages fradrag for datterselskabernes beregnede solvenskrav. Ved et engagement forstås i denne forbindelse alle tilgodehavender og fordringer, der kan indebære en tabsrisiko for selskabet som f. eks. kapitalandele i fom af aktier o.lign., udlån, indestående på mellemregningskonti samt sikkerhedsstillelse. VII.1.2 Pengeinstitutvirksomhed og visse kreditinstitutter I henhold til AL 115a, stk. 4 finder AL 115, stk. 1 og 2 ikke anvendelse på sådanne selskaber. Baggrunden herfor er især det store antal småaktionærer i banker, der ikke ville kunne optage lån i det pengeinstitut, som de ejer en mindre aktiepost i, såfremt aktionærlåneforbuddet i AL 115 skulle finde anvendelse. I stedet har man for pengeinstitutters vedkommende i BSL 27 bestemt, at et pengeinstitut ikke uden Finanstilsynets tilladelse må indgå engagementer med virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på pengeinstituttets dispositioner, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. BSL 27 finder tillige anvendelse på visse kreditinstitutter, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om visse kreditinstitutter nr. 856 af 14. december Indholdet af BSL 27 svarer i det væsentligste til indholdet til LFV 144, stk. 1 og indeholder således det samme konkrete skøn som denne bestemmelse med baggrund i mulighederne for misbrug. I modsætning til LFV 144, stk. 1 omfatter BSL 27 imidlertid alle koncernforbindelser til det pågældende selskab, bortset fra pengeinstituttets egne datterselskaber. At disse sidstnævnte selskaber er undtaget skyldes, at denne relation er omfattet af det konsoliderede tilsyn. Finanstilsynets praksis er her som ved LFV at der gives tilladelser med et rammebeløb, under forudsætning af, at de omhandlede selskabers kreditværdighed er i orden. VII.2 Køb og salg af aktiver og tjenesteydelser Denne del af området for de koncerninterne transaktioner er meget omfattende og af meget forskellig karakter. Transaktionerne kan f.eks. bestå i, at der mellem koncernforbundne selskaber sker overdragelse af selskaber eller forskellige former for aktiver såsom ejendomme. Endvidere kan der være tale om, at koncernforbundne selskaber ofte har et vist omfang af fælles driftsomkostninger til husleje, personale, edb m.v. Endelig kan der være tilfælde, hvor et selskab udfører alle driftsopgaver for et andet selskab i samme koncern i henhold til en administrationsaftale el. lign. Disse særlige tilfælde, hvor en del af virksomhedens ar- 119

14 bejdsopgaver fuldstændig er henlagt til et andet selskab, behandles særskilt nedenfor under VII.3. Ved køb og salg af aktiver og tjenesteydelser koncernselskaber imellem kan der være en risiko for, at enkelte selskaber inden for koncernen i værste fald tømmes for værdier eller tvinges til at overtage usunde selskaber eller fordringer. En mere normal risiko er, at et selskab inden for en koncern i visse tilfælde mere eller mindre frivilligt indgår i transaktioner, der ikke giver tilstrækkelig fortjeneste i forhold til de involverede aktivers/ydelsers værdi. Der kan endvidere være tale om skjulte overførsler af midler fra et koncernselskab til et andet, således at selskabernes regnskaber ikke udviser et retvisende billede af selskabernes økonomiske stilling. I finansielle koncerner vil der ofte være livsforsikringsselskaber som datterselskaber. I et livsforsikringsselskab har forsikringstagerne en berettiget forventning om, at der akkumuleres tilstrækkeligt med værdier til, at selskabet på et senere tidspunkt kan opfylde sine forpligtelser i henhold til de indgåede aftaler med forsikringstagerne både med hensyn til forsikringssum og bonus. Såfremt de koncerninterne transaktioner ikke foregår på markedsvilkår, vil der være risiko for, at livselskabet ved deltagelse i koncerninterne transaktioner mister aktiver til ugunst for forsikringstagerne. Finanstilsynet har i samarbejde med branchen udarbejdet Vejledning om koncerninterne transaktioner af 15. juli Vejledningen omfatter forsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og realkreditinstitutter, når de pågældende selskaber indgår i en koncern. Det koncernbegreb, der her anvendes, svarer til det begreb, som er beskrevet ovenfor under afsnit VI.1 Snævre forbindelser. Alle former for koncerninterne transaktioner er i princippet omfattet af vejledningen, således også transaktioner bestående af lån og sikkerhedsstillelse. Disse former for transaktioner er jo imidlertid allerede reguleret forholdsvis uddybende jf. ovenfor under VII.1, hvorfor vejledningen får sin største betydning ved køb og salg af aktiver og tjenesteydelser samt for aftaler om administration og porteføljemanagement jf. nedenfor under VII.3. I vejledningen opstilles der dels krav til selskabet selv, dels til revisionen. a) Krav til selskabet Kravene til selskabet består for det første i, at ledelsen har pligt til at udfærdige skriftlige retningslinier for, hvorledes selskabet kan indgå transaktioner med koncernforbundne selskaber. Kun for så vidt angår transaktioner, der er helt ubetydelige for selskabets resultat, kan sådanne retningslinier undværes. Af disse retningslinier skal fremgå, at koncerninterne transaktioner altid skal ske på skriftligt grundlag samt på markedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis. Kravet om et skriftligt grundlag skyldes primært de øvrige krav, der stilles til bl.a. mulighederne for revision, efterprøvning m.v. jf. nedenfor, hvilket ville blive meget vanskeligt, hvis der ikke forelå et skriftligt aftalegrundlag. Kravet om markedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis er vitalt i forbindelse med koncerninterne transaktioner og et krav, der går igen i al regulering af dette område. Målet med regulering af koncerninterne transaktioner er for det første at forhindre, at de enkelte selskaber løber unødige økonomiske risici ved at være del af en koncern. Ved at opstille krav om at transaktioner mellem koncernselskaber skal være på markedsvilkår og/ eller omkostningsdækkende basis, eliminerer 120

15 man i videst mulige omfang disse særlige koncernrisici, således at selskabets økonomiske vilkår dikteres af markeds- eller driftsøkonomiske betingelser og ikke af et hensyn til koncernens resultat som helhed. Opstillede man ikke et sådant krav om markedsvilkår, ville indgåelsen af koncerninterne transaktioner endvidere indebære, at der kunne ske skjulte overførsler mellem koncernforbundne selskaber, hvilket ville betyde, at selskabernes regnskaber ikke udviste det retvisende billede af selskabernes økonomiske situation, der kræves i henhold til f. eks. LFV 120, stk. 2 og BSL 31, stk. 2. Når der opstilles krav om, at koncerninterne transaktioner skal foregå på enten markedsvilkår eller omkostningsdækkende basis, kunne det umiddelbart lyde som om, der er mulighed for frit at vælge om koncerninterne transaktioner skal foregå på enten markedsvilkår eller omkostningsdækkende basis. I princippet er det imidlertid altid kravet om markedsvilkår, der skal være opfyldt. I nogle tilfælde er det dog mere hensigtsmæssigt at operere med omkostningsdækkende basis. Dette er især tilfældet med hensyn til de ovenfor nævnte fællesfunktioner inden for en koncern så som fælles personale og edb-anlæg. Når der er tale om sådanne fællesfunktioner, kan man foretage prisfastsættelsen på omkostningsdækkende basis, idet fastsættelsen og fordelingen af omkostningsbeløbet dog skal være rimelig, herunder foregå således, at ét koncernselskab ikke begunstiges på bekostning af et andet. Udover kravet om udstedelse af retningslinier er det tillige et krav, at alle koncerninterne transaktioner skal fremgå af selskabets bogføring. Endvidere skal selskabets forretningsgange være udformet således, at det sikres, at transaktionerne efterfølgende kan fremfindes og revideres, samt at man kan efterprøve, om ledelsens forretningsgange er fulgt. Som sidste krav til selskabet anfører Vejledningen, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om koncerninterne transaktioner af større betydning. Dette krav fremgår af 51 i bekendtgørelse nr. 723 af 27 november 1989 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber med senere ændring, 50 i bekendtgørelse nr. 724 af 27. november 1989 om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber 7 samt BSL 31, stk. 5. Baggrunden for dette krav er, at selskabernes årsregnskaber skal give et retvisende billede af selskabernes økonomiske forhold jf. LFV 120, stk. 2 og BSL 31, stk b) Krav til revisionen. De krav, der stilles til revisionen i forbindelse med koncerninterne transaktioner, er for det første, at der som en del af revisionen af årsregnskabet skal ske revision af selskabets koncerninterne transaktioner, således at revisisonen blandt andet skal påse, at de gældende retningslinier er overholdt. 7) De nævnte bestemmelser har sin baggrund i betænkning nr om Brancheglidning i den finansielle sektor, hvor det på s. 42 anføres: En misbrugsmulighed i finansielle koncerner for skjult at føre midler fra et selskab til et andet ligger i interne kontraheringer, der ikke finder sted på normale forretningsmæssige vilkår og priser. Dette kan f.eks. ske ved, at moderselskaber erhverver aktiver og serviceydelser fra et datterselskab til en lavere pris end den faktiske værdi. Denne risiko vil være størst ved salg af aktiver eller løbende ydelser, der ikke har en entydig markedsværdi, f.eks. pantebreve eller interne serviceydelser. Det kunne derfor overvejes, at indføre en regel, hvorefter større overdragelser eller andre kontrakter af større betydning mellem koncernselskaber skal fremgå af årsregnskaberne. 8) For en mere udførlig gennemgang af reglerne om retvisende regnskaber for forsikringsvirksomhed i relation til koncerninterne transaktioner se Jesper Dan Jespersen og Flemming Petersen, Regnskabsbestemmelser for forsikringsselskaber og pensionskasser, 1993, s. 178 ff., s. 354 ff. og s

16 Endvidere skal revisionen i revisionsprotokollatet vedrørende selskabets årsregnskab undersøge og oplyse følgende: om selskabets retningslinier vurderes som betryggende, om selskabets retningslinier har været fulgt, en beskrivelse af koncerninterne transaktioner af større betydning eller sædvanlig art, om koncerninterne transaktioner har påføret selskabet særlige risici, om revisionen har konstateret væsentlige fejl og mangler. En ændring af den eksisterende revisionsbekendtgørelse for pengeinstitutter samt en revisionsbekendtgørelse for forsikringsvirksomhed indeholdende Vejledningens krav til revisionen kan påregnes udstedt i løbet af VII.3 Administrationsaftaler, porteføljemanagement og lign. Som anført ovenfor under VII.2 kan der i visse tilfælde være tale om, at et selskab fuldstændigt varetager visse dele af et koncernforbundet selskabs virksomhed. Dette sker som regel i henhold til såkaldte administrationsaftaler eller eventuelt i henhold til en aftale om porteføljemanagement. Den typiske administrationsaftale er en aftale indgået mellem koncernforbundne selskaber, hvorefter et selskab, der sædvanligvis er moderselskabet, mod vederlag påtager sig at administrere størstedelen af datterselskabets virksomhed, herunder administration af datterselskabets forsikringsbestande. Denne administration består som regel i varetagelse af policeudstedelse, præmieopkrævning, bogføring, skadesbehandling etc. Derudover kan en administrationsaftale tillige indeholde en aftale om finansforvaltning. En sådan forvaltning kan dog også foregå i henhold til en egentlig aftale om porteføljemanagement eller finansforvaltning, der således i modsætning til administrationsaftalen alene indeholder dette element. Til gengæld for administrationen eller finansforvaltningen modtager det administrerende (moder)-selskab et honorar, der beregnes efter et forud fastlagt system. Som det fremgår af det ovenfor anførte, bliver der i henhold til en typisk administrationsaftale kun en meget begrænset arbejdsmængde tilbage i det administrerede selskab, idet alt arbejdet med eksempelvis selskabets forsikringsportefølje er uddelegeret til moderselskabet. Udover de øvrige risici, der er forbundet med koncerninterne transaktioner, er der således i forbindelse med disse aftaler tillige tale om, at der er en væsentlig fare for, at det ikke er det administrerede selskab selv, men i stedet dets moderselskab, der på selskabets vegne ender med at træffe nogen for selskabet meget væsentlige beslutninger. Den ovenfor under VII.2 gennemgåede Vejledning om koncerninterne transaktioner af 15. juli 1992 finder naturligvis tillige anvendelse på disse aftaler. Indholdet af vejledningen må imidlertid på dette område suppleres med de almindelige selskabsretlige regler. Det grundlæggende synspunkt i dansk selskabsret er, at et selskab er en selvstændig enhed med bestyrelse og generalforsamling som de besluttende og ansvarlige organer. Det afgørende i forbindelse med administrationsaftalerne og aftalerne om porteføljemanagement er derfor at sikre, at det administrerede selskab stadig fungerer som en selvstændig enhed, hvor det er generalforsamlingen og bestyrelsen, der træffer de for selskabet væsentlige beslutninger. Der er for så vidt intet til hinder for, at et selskab uddelegerer administrationen af en del af sin virksomhed. Dette må blot ikke foregå på en sådan måde, at selskabet dermed 122

17 tillige uddelegerer bestyrelsens og i sidste ende generalforsamlingens beslutningskompetence, da en sådan generel uddelegering af bestyrelsens kompetence vil være i strid med bestyrelseshvervets karakter 9. Det vil således i et vist omfang bero på et konkret skøn, om en administrationsaftale kommer til at indebære, at et selskab overdrager så stor en del af sin beslutningskompetence, at der er fare for, at selskabet mister sin selvstændighed. Til imødegåelse af dette, må de grundlæggende principper om selskabets selvstændighed og bestyrelseserhvervets karakter som nævnt anvendes, idet disse principper suppleres med de selskabsretslige regler om ledelsens pligt til en forsvarlig varetagelse af deres hverv som f.eks. AL 54 og 140 og tilsvarende regler i speciallovgivningen om finansielle virksomheder eksempelvis LFV 87. Derudover skal Vejledningen om koncerninterne transaktioner som nævnt tillige være opfyldt. Et selskab vil således i henhold til Vejledningen ved indgåelse af en aftale om administration eller porteføljemanagement skulle udstikke klare retningslinier til det administrerende selskab for, hvorledes forvaltningen af eksempelvis forsikringsbestande eller finansforvaltning skal foregå, ligesom selskabets revision skal påse, at disse retningslinier er betryggende, at forvaltningen foregår i overensstemmelse med retningslinierne etc. således som anført overfor under VII.2. VIII. Afslutning/konklusion Man kan vælge at regulere og føre tilsyn med diverse aktiviteter i den finansielle sektor på forskellig måde. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af vurderingen af, hvilken skadevirkning aktiviteten eventuelt kan medføre. Der kan vælges mellem forbud, forhåndsgodkendelse eller efterfølgende rapportering. Som det fremgår af artiklen, har man i Danmark valgt en blanding af de tre former i reguleringen af koncerninterne transaktioner. Valget er sket ud fra en vurdering af misbrugsmuligheder og deres skønnede effekt. Samtidig kontrolleres overholdelsen af reguleringen af de koncerninterne transaktioner ved inspektioner på stedet i de finansielle koncerner. Som nævnt i artiklen er revisionsbekendtgørelserne for forsikringsvirksomhed og pengeinstitutter henholdsvis under udarbejdelse og ændring, således at reglerne i Finanstilsynets Vejledning om koncerninterne transaktioner af 15. juli 1992 indarbejdes. Når der tales om misbrugsmuligheder, tænkes der naturligvis på ledelsens muligheder for at skalte og valte med aktiverne. Der findes i øjeblikket ingen sanktioner for overtrædelse af Vejledningen om koncerninterne transaktioner. Om det er nødvendigt at indføre sanktioner diskuteres i øjeblikket, men det er næppe tilstrækkeligt, at reglerne om at ledelsen skal være fit and proper træder i kraft 1. juli 1994 også for forsikringsselskaber. 9) Jf. blandt andet Bernhard Gomard, Aktieselskaber og anpartsselskaber, 2. omarb. udgave 1992, side

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ I medfør af 18, stk. 1, 143, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, 248, stk. 2 og 4, 350, stk. 1, nr. 2 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

I en over sagen af Erhvervsankenævnet indhentet udtalelse har Finanstilsynet den 28. januar 2010 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I en over sagen af Erhvervsankenævnet indhentet udtalelse har Finanstilsynet den 28. januar 2010 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 2. august 2010 (J.nr. 2009-0020875) Pengeinstitut påbudt at opgøre visse konkrete engagementer på konsolideret basis samt at nedbringe det samlede engagement til et omfang under 25 % af pengeinstituttets

Læs mere

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer.

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Kendelse af 30. maj 1994. 92-37.913. Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Bank- og sparekasselovens 23. (Kjelde Mors,

Læs mere

1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver?

1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver? Investeringsrådgivere 1. Hvem skal have tilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver? Efter 343 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal virksomheder, der udøver investeringsrådgivning

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for FORTEGNELSE over og INSTRUKS for Ledende Medarbejdere i Codan A/S i medfør af Aktieselskabslovens 53, stk.2 og personer omfattet af Lov om Værdipapirhandel 28 a Aktieselskabslovens 53, stk.2 og 3, er sålydende:

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Vejledning til omsætningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009 om beregning af omsætning i konkurrenceloven

Vejledning til omsætningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009 om beregning af omsætning i konkurrenceloven Vejledning til omsætningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009 om beregning af omsætning i konkurrenceloven August 2010 Vejledning til omsætningsbekendtgørelsen Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed Anordning nr. 1252 af 15. december 2004 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 438, stk.

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed."

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed. Kendelse af 23. oktober 1995. 94-8.392. Nægtet samtykke til vedtægtsændring i en fond, der var oprettet af et forsikringsselskab, da ændringen ville medføre, at forsikringsselskabet fik en bestemmende

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Revisionsregulativ Godkendt den Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Den sagkyndige revision... 2 Revisionens virksomhed... 2 Revisionens formål... 2 Revisionens område...

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) God skik, prisoplysning og kontraktforhold Ejerforhold og ledelse m.v.

Oversigt (indholdsfortegnelse) God skik, prisoplysning og kontraktforhold Ejerforhold og ledelse m.v. Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed LBK nr 613 af 21/06/2005 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Kapitel 1 Kapitel 2 Afsnit II Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Afsnit III Kapitel

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Ejendomsforeningen Danmark 11. september 2013 Anna Frost-Jensen, Kontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Indhold Introduktion Hvad er tilsynet?

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde I medfør af 131, stk. 6, 132, stk. 1, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde L 107/76 25.4.2015 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/656 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D 14. marts 2013 V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D Folketinget vedtog den 6. december 2012 en ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. Ændringen betyder, at virksomheder i regnskabsklasse

Læs mere

..." Ved skrivelse af 2. juli 1996 meddelte Finanstilsynet bl.a. følgende: "...

... Ved skrivelse af 2. juli 1996 meddelte Finanstilsynet bl.a. følgende: ... Kendelse af 18. april 1997. 96-105.241 Medarbejderrepræsentant, der var udnævnt til økonomichef i realkreditinstitut, afskåret fra at forblive i bestyrelsen for instituttets moderfond. Realkreditlovens

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 8 i oplysningsforpligtelser for udstedere på

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Forslag. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. 1)

Forslag. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. 1) Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2013 Forslag til Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. 1) Afsnit I Generelle bestemmelser

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

REVISIONSREGULATIV. for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE REVISIONSREGULATIV for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Den sagkyndige revision 1 Vesthimmerlands Kommune skal have en sagkyndig revision, der skal være godkendt af tilsynsmyndigheden. Vesthimmerlands Kommunes

Læs mere

Bilag 1 1. februar 2006

Bilag 1 1. februar 2006 Bilag 1 1. februar 2006 I. Indsendelse af materiale Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt 2. marts 2016 N Y E R E G L E R O M R E G I S T R E R I N G A F R E E L L E E J E R E Folketinget vedtog den 1. marts 2016 en ændring af Selskabsloven, Erhvervsvirksomhedsloven, Erhvervsfondsloven samt

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

K G/S skal derfor efter Finanstilsynets opfattelse afstå fra at udstede de påtænkte 0-kupon obligationer.

K G/S skal derfor efter Finanstilsynets opfattelse afstå fra at udstede de påtænkte 0-kupon obligationer. Kendelse af 17. juni 2002. 01-166.533. Udstedelse af 0-kupon obligationer ansås som led i almindelig formueforvaltning Lov om forsikringsvirksomhed 6. (Holger Dock, Suzanne Helsteen, Lise Høgh, Kjelde

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere