EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 31.VII.2008 K(2008)4138 endelig. Statsstøttesag NN 36/2008 Danmark Roskilde Bank A/S. Hr.

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.VII.2008 K(2008)4138 endelig Vedr.: Statsstøttesag NN 36/2008 Danmark Roskilde Bank A/S Hr. udenrigsminister 1 SAGSFORLØB (1) De danske myndigheder henvendte sig den 11. juli 2008 til Kommissionen angående de foranstaltninger, der var truffet for at tilføre den fornødne likviditet til den kriseramte Roskilde Bank. (2) De danske myndigheder fremsendte den 15. juli 2008, 17. juli 2008, 18. juli 2008, 23. juli 2008 og 24. juli 2008 materiale med baggrundsoplysninger. Kommissionen udbad sig den 17. juli 2008 og den 23. juli 2008 yderligere oplysninger. De danske myndigheder anmeldte officielt foranstaltningerne til Kommissionen den 21. juli 2008, og anmeldelsen blev registreret den 22. juli BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN 2.1 Støttemodtageren (3) Roskilde Bank A/S er Danmarks ottendestørste bank med en balancesum på 42,9 mia. DKK (ca. 5,7 mia. EUR) pr , som ventes reduceret til 42,1 mia. DKK pr Som det fremgår af navnet, er banken baseret i Roskilde. I første kvartal 2008 havde banken rente- og udbytteindtægter på 237 mio. DKK og et nettooverskud på 77 mio. DKK. Roskilde Bank blev stiftet i 1884 med det formål at dække det voksende behov fra lokale borgere og erhvervsdrivende, der ønskede at varetage deres bankforretninger lokalt. Siden da har banken vokset sig større via organisk vækst og etableret nye filialer i Roskilde amt. I 1980'erne stiftede den et datterselskab, DanFinans leasing, i ejendomssektoren. I 1990'erne gik Roskilde Bank via Totalkredit også ind på realkreditmarkedet. I 1996 overtog Roskilde Bank den lille sparekasse Ringsted Sparekasse. Efter 2000 fortsatte Roskilde Bank sin ekspansion og etablerede flere nye filialer, nu også uden for Roskilde Amt, bl.a. i København. (4) Roskilde Bank har koncentreret sin forretningsstrategi om fuld rådgivningskompetence og satser altså på at yde rådgivning om opsparing, investeringer, realkredit, pensioner, Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK København K Commission européenne, B-1049 Bruxelles Belgique Europese Commissie, B-1049 Brussel België Telefon: (0)

2 forsikringer og andre aspekter af betydning for privatkunders og erhvervskunders økonomi og på at tilbyde et veletableret produktudbud omfattende traditionelle udlån og indlån samt produkter som realkreditlån, investeringsfonde og forsikringer tegnet på provisionsbasis. Banken har profileret sig stærkt på erhvervskundeområdet i hele hovedstadsområdet. (5) Banken har en diversificeret låneportefølje spredt på mange sektorer, men dog med relativ stor vægt på fast ejendom. De tre vigtigste sektorer i bankens låneportefølje var ved udgangen af 2007 ejendomssektoren (45 %), detailhandelen (28 %) og finansierings- og erhvervstjenester (9 %). Udlånsbeholdningen er vokset med 33 % siden Roskilde Banks økonomiske vanskeligheder og baggrunden for de trufne foranstaltninger (6) Roskilde Bank har siden november 2006 været underlagt skærpet tilsyn fra Finanstilsynet på grund af bankens kraftige eksponering mod ejendomssektoren. I november 2006 resulterede et tilsynsbesøg i, at solvenskravet blev skærpet i forhold til, hvad banken havde indberettet. Efter en advarsel angående den lave likviditetsdækning blev der i 2007 aflagt endnu et besøg, der afdækkede mangler i kreditrisikostyringen og et behov for visse nedskrivninger. (7) I november 2007 iværksatte Roskilde Bank en ny strategiplan Strategi 2010 for at få nedbragt de risici, banken var udsat for. Hovedelementerne i Strategi 2010 gik ud på (1) at nedbringe bankens eksponering mod realkredit- og ejendomsmarkedet og (2) at fokusere på risikostyring. Nedbringelsen af bankens eksponering mod ejendomssektoren er påbegyndt, men denne nedbringelse kan kun forløbe langsomt, fordi mange betydelige engagementer beror på mangeårige kundeforhold. (8) Den seneste tids kraftige uro på finansmarkederne og ikke mindst krisen på det danske ejendomsmarked har resulteret i en meget negativ udvikling i adskillige af Roskilde Banks storkunderelationer. Mange byggefirmaer (kunder) er gået konkurs, og boligpriserne er faldet. Iagttagere regner med, at ejendomspriserne i Danmark vil falde med 10 % i år og næste år. (9) Den 1. juli 2008 satte Moody's Investors Service Roskilde Banks rating ned. Ratingen af bankens finansielle styrke blev sænket fra C til C-, hvilket resulterede i en tilsvarende nedsættelse af kreditvurderingen af bankens langfristede indskud fra A1 til A2. Moody's grunde til denne nedgradering var, at bankens eksponering mod ejendomssektoren tegner sig for over 40 % af de samlede udlån og garantier, og en betydelig del af disse engagementer var koncentreret på få storkunder. Desuden noterede Moody's, at Roskilde Banks udlånsportefølje var vokset meget hurtigt igennem de seneste år med 38 % i 2007 og over 50 % i 2006 og 2005 hvilket forringede løbetidsfordelingen i udlånsporteføljen 1. Den samlede kvalitetsvurdering af aktiverne var fortsat god, men blev svækket af det stigende antal problemlån. Ultimo marts 2008 tegnede problemlånene sig for 1,4 % af de samlede udlån, mod 0,7 % ved udgangen af Her tænkes på lånenes restløbetid. Hvis der er flere lån med lang restløbetid, vil kreditvurderingsbureauet normalt regne med, at bankens andel af uindfriede lån vil stige og dens finansielle situation forværres. 2

3 (10) Ved udarbejdelsen af halvårsregnskaberne for 2008 konstaterede Roskilde Banks ledelse, at der måtte foretages betydeligt større nedskrivninger på udlånene end oprindeligt antaget. Man havde imidlertid endnu ikke det fulde overblik over nedskrivningernes størrelse og omfang. Ledelsen frygtede, at den nedgradering, Moody's netop havde foretaget, og den omfattende mediedækning sammen med det øgede behov for nedskrivninger ville kunne skabe problemer for bankens likviditet, der kunne føre til et "run" på banken. (11) Bankens ledelse har undersøgt mulighederne for at rejse yderligere aktiekapital, men har måttet konkludere, at det ikke vil være muligt at foretage en sådan kapitaludvidelse, da det ikke vil være muligt at få den tegnet. I den forbindelse bemærkes det, at Roskilde Banks aktier, der handles på OMX København, pr. 11. juli 2008 var faldet med 78 % i årets løb, hvilket er det seksdobbelte af Index 20 på OMX København (- 13 %). Der er indledt forhandlinger med flere potentielle købere til Roskilde Bank, men disse forhandlinger har endnu ikke ført til noget konkret bud. (12) I lyset af de ovennævnte problemer vendte Roskilde Bank sig den 10. juli 2008 mod de danske myndigheder og Nationalbanken og bad dem om at tilvejebringe den fornødne (krise-) likviditet. Nationalbanken indvilligede i at tilvejebringe denne likviditet efter at fået støtte fra den danske regering og finanssektor, der stillede en garanti for Nationalbankens eventuelle tab (se nedenfor). (13) Efter at Nationalbanken havde stillet en likviditetsfacilitet til rådighed for Roskilde Bank, fortsatte banken sit arbejde med at vurdere, hvilke nedskrivninger det var nødvendigt at foretage på udlånene. Den 14. juli 2008 tilkendegav den offentligt, at man ventede nedskrivninger på op til ca. 893 mio. DKK (120 mio. EUR 2 ) for første halvår Roskilde Bank meddelte i overensstemmelse hermed, at man regnede med et underskud efter skat for første halvår 2008 på 392 mio. DKK ( 53 mio. EUR). Det fik Moody's til at foretage en yderligere nedgradering af banken til D (finansiel styrke) og A3 (langfristede indskud). 2.3 Foranstaltningen Nationalbankens likviditetsfacilitet, der trådte i kraft den 11. juli 2008 (14) Kriselikviditetsbistanden blev tilvejebragt af Nationalbanken i form af et lån. Beløbet var ubegrænset, men likviditetstrækket ventes ikke at ville overstige mia. DKK (2,0-2,6 mia. EUR), således som økonomi- og erhvervsministeren udtalte over for Finansudvalget den 18. juli (15) Nationalbanken kan til enhver tid uden varsel opsige denne facilitet, og der er ikke fastsat nogen endelige tilbagebetalingsfrist. Roskilde Bank har dog afgivet løfte om at bestræbe sig på at få solgt (en del af) banken senest 6 måneder efter datoen for undertegnelsen af låneaftalen med Nationalbanken. Hvis Roskilde Bank skulle komme i en situation, hvor 246 i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse (denne paragraf fastsætter, hvilke skridt der skal tages i en situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder lovens kapitalkrav), har den desuden forpligtet sig til efter Nationalbankens 2 Pr. 14. juli 2008 lå EUR-kursen på 7,4607 DKK. 3

4 anmodning at sælge banken til en af Nationalbanken anvist køber, medmindre banken selv finder en køber inden for den frist, som Finanstilsynet har fastsat for at opfylde solvenskravet, og denne køber vil give en bedre pris og indfrier lånet fra Nationalbanken. (16) Likviditetstilførslen må kun anvendes til at dække det likviditetsbehov, der til enhver tid er nødvendigt for at videreføre Roskilde Banks daglige drift. Den må ikke bruges til at investere i nye aktiviteter eller til at optræde aggressivt på de kommercielle markeder. De danske myndigheder har forklaret, at der med "daglig drift" også menes, at Roskilde Bank ikke må bruge kreditfaciliteten til at gå ind i ny, større kreditgivning eller aktiv markedsføring for at skaffe nye indlån eller udlån. (17) Ethvert træk på disse midler er betinget af, at et uafhængigt revisionsfirma udpeget af den danske regering (PriceWaterhouse Coopers) har revideret og godkendt likviditetsbudgettet for de kommende 14 dage, og skal desuden godkendes af Nationalbanken. Revisionsfirmaet skal i særdeleshed vurdere, om det budgetterede behov stemmer overens med betingelsen om, at likviditetstilførslen kun må bruges til den daglige drift af banken og ikke til at investere i nye aktiviteter eller optræde aggressivt på de kommercielle markeder. (18) Renten på likviditetsfaciliteten er variabel og udgør pt. 6,6 %. Den er sat til 2 procentpoint over Nationalbankens almindelige udlånsrente (pt. 4,6 %). Den ligger desuden 1 procentpoint over den særlige lånefacilitet (7-dages likviditetsbistand), som Nationalbanken har stillet til rådighed siden maj 2008 (pt. 5,6 %). Den ligger over referencesatsen for redningsstøtte i Danmark 3. (19) Nationalbanken yder principielt kun likviditetsbistand mod tilstrækkelig sikkerhed, hvilket Roskilde Bank ikke ville være i stand til at stille. Likviditetsfaciliteten er derfor sikret ved to garantier. Ethvert potentielt tab for Nationalbanken dækkes med op til 750 mio. DKK af Det Private Beredskab, som er en forening stiftet af Finansrådet. Ethvert yderligere tab vil blive dækket af en statsgaranti Garanti for potentielle tab stillet af Det Private Beredskab den 11. juli 2008 (20) I relation til den låneaftale, som er indgået mellem Nationalbanken og Roskilde Bank med ikrafttræden den 11. juli 2008, har "Det Private Beredskab til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser" ("Det Private Beredskab") indvilliget i at stille en garanti til Nationalbanken til dækning af dens potentielle tab på ovennævnte låneaftale. (21) Det Private Beredskabs garanti udgør op til 750 mio. DKK (ca. 100 mio. EUR). Der skal ikke betales noget vederlag for denne garanti. Det er en tabskaution, hvilket betyder, at Det Private Beredskab skal træde til og betale i samme øjeblik, hvor Roskilde Bank ikke opfylder sin forpligtelse til at tilbagebetale lånet til Nationalbanken, uanset om Roskilde Bank er taget under konkursbehandling eller ej. Denne garanti forbliver i kraft, så længe Roskilde Bank har uindfriet gæld til Nationalbanken. 3 Referencesatsen for redningsstøtte i Danmark ligger pr. 1. juli 2008 på 5,81 %, hvilket er summen af basissatsen på 4,81 % pr. 1. juli 2008 plus 100 basispoint i henhold til Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, EUT C 14 af , s

5 2.3.3 Statens garanti for potentielle tab (22) Den 11. juli 2008 indvilligede de danske myndigheder i at godtgøre Nationalbanken de tab, Nationalbanken måtte blive påført i relation til likviditetstilførslen til Roskilde Bank. (23) En sådan statsgaranti skal godkendes af Folketingets Finansudvalg. Økonomi- og erhvervsministeren forelagde derfor den 13. juli 2008 Finansudvalget et forslag (aktstykke) til ændring af lov om tillægsbevilling for 2008, som blev revideret den 18. juli Efter Folketingets godkendelse, der ventes at foreligge senest ved begyndelsen af august 2008, vil statens garanti komme til at gælde med tilbagevirkende kraft pr. 11. juli (24) Garantien bliver uden beløbsbegrænsning og uden nogen endelig udløbsfrist. Heller ikke for denne garanti skal der betales noget vederlag. Statens garanti vil først blive udløst, efter at hele Roskilde Banks egenkapital og anden ansvarlig kapital er tabt, og efter at Nationalbanken har haft tab på over 750 mio. DKK. Statens garanti vil dække de tab, der måtte blive udover dette beløb, idet de første 750 mio. DKK i tab for Nationalbanken vil være dækket af den garanti, den danske finanssektor har stillet (se nærmere herom under punkt 2.3.2). 3 VURDERING 3.1 Statsstøtte (25) EF-traktatens artikel 87, stk. 1, fastsætter, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. (26) Kommissionen finder, at den likviditetsfacilitet, som Nationalbanken har stillet til rådighed, den garanti, som Det Private Beredskab har stillet, og den garanti, som den danske regering har stillet, tilsammen udgør én samlet foranstaltning. For de er et resultat af drøftelser mellem de implicerede parter (økonomi- og erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Finansrådet og Nationalbanken), som mundede ud i én samlet redningspakke bestående af en likviditetstilførsel fra Nationalbanken, der derefter krævede garantistillelse. Dette bekræftes også af den officielle pressemeddelelse, der fremstillede foranstaltningerne som én samlet pakke (se Nationalbankens og Finanstilsynets fælles pressemeddelelse af 10. juli og økonomi- og erhvervsministeriets pressemeddelelse af 11. juli ). Men samtidig er det for Kommissionens vurdering af sagen også nødvendigt at se på de forskellige elementer i pakken

6 3.1.1 Det Private Beredskabs garanti og den del af likviditetstilførslen, der dækkes af denne garanti (27) Den likviditetsfacilitet, som Nationalbanken stillede til rådighed for Roskilde Bank, var dækket af en garanti fra Det Private Beredskab (for tab op til 750 mio. DKK) og fra den danske stat (for tab udover 750 mio. DKK, som først udløses, når al egenkapital og anden ansvarlig kapital er tabt). (28) Hvad angår garantien stillet af Det Private Beredskab til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser ("Det Private Beredskab"), bemærker Kommissionen, at der er tale om en forening stiftet den 13. juni 2007 af de 137 medlemmer af Finansrådet, som også tæller Roskilde Bank. De danske myndigheder har forklaret, at alle Finansrådets medlemmer er private pengeinstitutter. (29) Ifølge aftalen om etablering af Det Private Beredskab er dets medlemmer forpligtede til at tilføre midler til foreningen og indbetale dem på anmodning. Medlemmernes indeståelser til Det Private Beredskab blev sat til 750 mio. DKK, da foreningen blev oprettet. Medlemmerne kan ikke i noget kalenderår blive afkrævet mere end de maksimale 750 mio. DKK (ca. 100 mio. EUR) til Det Private Beredskab, medmindre andet vedtages enstemmigt af repræsentantskabet. Det samlede bidrag fra medlemmerne i et givet år kan ikke overstige 1500 mio. DKK (ca. 200 mio. EUR). (30) Det Private Beredskabs øverste myndighed er repræsentantskabet, der består af alle medlemmerne af Finansrådets bestyrelse. Kommissionen noterer i den forbindelse, at Finansrådets bestyrelse vælges hvert år af og blandt dets medlemmer. De repræsenterer altså private banker. Det Private Beredskabs vedtægter vedtages af repræsentantskabet, der kan ændre dem med enstemmighed. Den daglige ledelse varetages af en bestyrelse. Det er også bestyrelsen, der bestemmer, om foreningen skal deltage i likvidation eller afhændelse af en nødlidende bank, herunder også bidragets størrelse og betingelser. Bestyrelsen består af fire medlemmer fra bestyrelsen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, hvoraf de to repræsenterer private banker og de to andre er eksperter inden for økonomi/regnskabsvæsen og jura. Bestyrelsen træffer normalt sine beslutninger med simpelt flertal, men der kan ikke træffes beslutninger om at yde bistand, hvis de to repræsentanter for private banker stemmer imod. Desuden skal sådanne beslutninger om bistand træffes efter de regler, der er fastlagt i foreningens vedtægter. Disse regler foreskriver bl.a., at de midler eller den garanti, Det Private Beredskab stiller til rådighed for en nødlidende bank, ikke kan være større end det tab, Garantifonden for Indskydere og Investorer ville have lidt, hvis den nødlidende bank gik konkurs. I den konkrete sag har de danske myndigheder bekræftet, at Det Private Beredskabs medlemmers engagement ville have været mange gange større under Garantifonden end under denne garanti. (31) Bankerne har ingen lovfæstet pligt til at blive medlem af Finansrådet, og det er ikke alle banker, der har valgt at blive medlem. Med deres indtræden i Det Private Beredskab forpligter medlemmerne sig til at overholde dets vedtægter. Medlemmerne kan også træde ud af foreningen. Ved oprettelsen af Det Private Beredskab vedtog medlemmerne af Finansrådet en stiftelsesakt, ifølge hvilken Det Private Beredskab er en forening, der udelukkende finansieres med bidrag fra de banker, der frivilligt er blevet medlemmer af Det Private Beredskab. I betragtning af at Det Private Beredskab udelukkende er baseret på frivilligt, privat medlemskab, at medlemmerne af dets øverste organ kommer fra den private sektor, og at medlemmerne fra de private banker 6

7 har vetoret i det beslutningstagende organ, samt at det engagement, Det Private Beredskabs medlemmer har påtaget sig med denne garanti, ikke er nær så stort som deres potentielle engagement under Garantifonden for Indskydere og Investorer, finder Kommissionen, at der ikke er nogen statsmidler involveret i finansieringen af den garanti, Det Private Beredskab stillede til Nationalbanken den 11. juli Den af Det Private Beredskab stillede garanti udgør ikke statsstøtte i artikel 87, stk. 1's forstand. (32) Ved vurderingen af den del af likviditetsfaciliteten, der er dækket af garantien fra den private sektor, er følgende elementer relevante. Med hensyn til kriteriet angående statsmidler bemærkes det, at Nationalbankens eneste aktionær er den danske stat, i skikkelse af finansministeriet. Nationalbanken må betragtes som en offentlig myndighed/institution. Om brugen af statsmidler kan tilregnes staten, behøver derfor ikke at blive godtgjort særskilt. Det må dog derudover bemærkes, at foranstaltningen blev truffet i samordning med staten. Under disse omstændigheder indeholder den likviditetsfacilitet, Nationalbanken stillede til rådighed, statsmidler. Med hensyn til selektivitetskriteriet må betingelsen anses for at være opfyldt, eftersom foranstaltningen er en ad hoc-foranstaltning til fordel for én begunstiget, nemlig Roskilde Bank. Desuden kan den ikke betegnes som en generel foranstaltning, eftersom Nationalbanken med denne likviditetstilførsel gik ud over de etablerede rammer, og den havde vide skønsbeføjelser til at afgøre, om den ville yde en sådan bistand til den pågældende modtager og på hvilke betingelser. I betragtning af bankmarkedets karakteristika må likviditetsfaciliteten også antages at kunne fordreje konkurrencen og få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstater. Men hvad begunstigelseskriteriet angår, må der tages hensyn til, at likviditetstilførslen foregik til en rente, der lå 2 procentpoint over Nationalbankens udlånsrente. Endvidere stillede den private forening garanti for likviditetsfaciliteten for tab på op til 750 mio. DKK. Den private sektors garanti giver en yderst sikker dækning for Nationalbankens engagement i likviditetsfaciliteten. Det Private Beredskab skal betale, hvis Roskilde Bank ikke opfylder sin forpligtelse til at indfri lånet i henhold til den låneaftale, der er indgået mellem Nationalbanken og Roskilde Bank, uanset om Roskilde Bank er taget under konkursbehandling eller ej. Kommissionen finder derfor, at denne del af likviditetsfaciliteten ikke indebærer nogen fordel, men at Nationalbanken og staten har handlet på samme måde, som en fornuftig markedsøkonomisk långiver ville handle. (33) Kommissionen finder følgelig, at den del af likviditetsfaciliteten fra Nationalbanken på op til de 750 mio. DKK, der garanteres af Det Private Beredskab, ikke giver nogen fordel ved hjælp af statsmidler og derfor ikke udgør statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk Statsgarantien og den del af likviditetsfaciliteten, der er dækket af denne garanti (34) De danske myndigheder erkender, at den garanti, statskassen stiller for Nationalbanken, kan indeholde elementer af statsstøtte. (35) Statsgarantien er vederlagsfri og har ingen beløbsbegrænsning. Selv om de danske myndigheder ikke regner med, at garantien vil blive udløst, ville den risiko, de løber, ikke have været acceptabel for en privat investor. Statsgarantien giver derfor Roskilde 6 Se også dom i sag C-345/02, Pearle, Sml. 2004, s. I

8 Bank en selektiv fordel ydet med statsmidler, og den må antages at kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstater. Statsgarantien udgør følgelig statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. (36) Den del af likviditetsfaciliteten, der er dækket af statsgarantien, giver Roskilde Bank en selektiv fordel ved hjælp af statsmidler. Der er tale om statsmidler, eftersom foranstaltningen blev ydet af Nationalbanken (se punkt 32 ovenfor). Nationalbanken handlede i samordning med regeringen. Statsgarantien var nødvendig for, at Nationalbanken kunne stille likviditetsfaciliteten til rådighed. Den danske stat påtager sig et betydeligt engagement for denne del af likviditetsfaciliteten, og der kan blive tale om, at statsmidler går tabt. Roskilde Bank opnår i særdeleshed en ubegrænset likviditetstilførsel, som den ikke behøver at stille nogen sikkerhed for. Dette lån er garanteret af en ubegrænset statsgaranti, som Roskilde Bank ikke betaler noget vederlag for. I betragtning af at Roskilde Bank er kriseramt, ville den ikke under normale markedsvilkår have været i stand til at skaffe finansiering af tilsvarende omfang og uden tilstrækkelig sikkerhed. Den del af likviditetsfaciliteten, der er dækket af statens garanti, giver følgelig Roskilde Bank en fordel ydet ved hjælp af statsmidler. (37) I lyset af banksektorens karakteristika må den likviditetstilførsel, der er dækket af statsgarantien, også antages at kunne påvirke konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstater. (38) Den del af likviditetsfaciliteten, som Nationalbanken den 11. juli 2008 stillede til rådighed for Roskilde Bank udover de 750 mio. DKK, udgør sammen med den statsgaranti, der dækker denne del, statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk Støttens forenelighed med fællesmarkedet Forenelighed efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b) (39) I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), kan støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, betragtes som forenelig med fællesmarkedet. (40) Den første del af denne undtagelsesbestemmelse finder ikke anvendelse i den konkrete sag. Hvad anden del af artikel 87, stk. 3, litra b), angår, er det normalt Kommissionens opfattelse, at en støtte, der kun begunstiger én virksomhed eller én sektor, ikke ydes for at afhjælpe den type situationer, som denne undtagelsesbestemmelse tager sigte på. (41) I den foreliggende sag finder Kommissionen, at støtten til Roskilde Bank bør vurderes efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Det bemærkes, at de danske myndigheder i deres anmeldelse også giver udtryk for den opfattelse, at EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder er det korrekte retsgrundlag for vurderingen af støttens forenelighed i denne sag. 8

9 3.2.2 Forenelighed efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og rednings- og omstruktureringsrammebestemmelserne fra 2004 (42) I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I den foreliggende sag skal de omhandlede foranstaltningers forenelighed efter artikel 87, stk. 3, litra c), vurderes på grundlag af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder 7 fra 2004 ("rammebestemmelserne"). Virksomhedens støtteberettigelse (43) Det første krav i rammebestemmelserne er, at den pågældende virksomhed opfylder betingelserne for at blive betragtet som kriseramt. Hvad der skal forstås ved en kriseramt virksomhed, defineres i rammebestemmelsernes punkt 2.1. De danske myndigheder har bekræftet, at Roskilde Bank er en kriseramt virksomhed. De har gjort gældende, at selv om det ikke er godtgjort, at Roskilde Bank opfylder betingelserne i punkt 10(a)-(c) i rammebestemmelserne, befandt banken sig den 10. juli 2008 i meget alvorlige økonomiske vanskeligheder og opfyldte derfor helt klart betingelserne i punkt 11 i rammebestemmelserne. (44) Da bankens ledelse indså, at det var nødvendigt at foretage ekstraordinært store nedskrivninger på en række større lån og garantier, især i forbindelse med ejendomsprojekter, frygtede den, at når dette kom til offentlighedens kendskab, kunne det resultere i et "run" på banken. Ledelsen tilkendegav, at selv om banken efter de nødvendige nedskrivninger stadigvæk ville opfylde lovens solvenskrav og bankens eget opgjorte solvensbehov, fandt den det presserende nødvendigt at finde en løsning i form af tilførsel af ny kapital eller en fusion/rekonstruktion. Bankens ledelse sonderede mulighederne for at få tilført ny kapital, men kom frem til den konklusion, at det var umuligt. Forsøg på at sælge banken eller dele af den er hidtil også mislykkedes. Bankens ledelse besluttede derfor at søge at finde frem til en løsning i samarbejde med myndighederne og Finansrådets ledelse, hvilket førte til de ovenfor beskrevne foranstaltninger. (45) Som belæg for at betragte Roskilde Bank som en kriseramt bank har de danske myndigheder fremlagt udtalelser fra Finanstilsynet og fra Roskilde Banks revisionsfirma, KPMG, samt Roskilde Banks halvårsregnskab. Finanstilsynet udtalte, at den i betragtning af sagens hastende karakter ikke var i stand til direkte at efterprøve bankens risikoestimat. Det fandt ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved ledelsens vurdering af behovet for nedskrivninger i regnskabet og de potentielle yderligere risici for tab. Finanstilsynet, Nationalbanken og økonomi- og erhvervsministeriet var enige med banken i, at der ville være en betydelig risiko for et "run" på banken, hvis dens økonomiske vanskeligheder blev offentligt kendt. I sin udtalelse konkluderede Finanstilsynet, at det ud fra omstændighederne som helhed er klart, at Roskilde Bank den 10. juli 2008 ikke ville have været i stand til bringe sig på fode igen ved hjælp af sine egne midler, med midler fra sine aktionærer eller med midler fra markedet, og at betingelserne i rammebestemmelsernes punkt 9 og 11 er opfyldt. 7 EUT C 244 af , s. 2. 9

10 (46) Efterfølgende begivenheder har bekræftet behovet for en hurtig likviditetstilførsel. Fra den 11. juli 2008, hvor bankens situation blev offentligt kendt, og frem til den 16. juli 2008, blev der trukket indskud svarende til et nettobeløb på 2,493 mia. DKK ud af banken. (47) Desuden nedgraderede Moody's Roskilde Banks rating for finansiel styrke fra C til C- den 1. juli 2008 og til D den 16. juli (48) Ifølge Roskilde Banks halvårsregnskab anslås nedskrivningerne at beløbe sig til ca. 893 mio. DKK (ca. 120 mio. EUR). Nettounderskuddet efter skat i første halvår 2008 anslås til 392 mio. DKK (ca. 53 mio. EUR). (49) Roskilde Bank er desuden hverken en ny bank eller en bank, der indgår i en større koncern. (50) I lyset af det ovenstående finder Kommissionen, at Roskilde Bank er en kriseramt virksomhed i rammebestemmelsernes forstand. Vurdering af foreneligheden på grundlag af betingelserne for redningsstøtte (51) I punkt 25 i rammebestemmelserne opstilles der fem betingelser, der skal være opfyldt, for at Kommissionen kan anse en foranstaltning for at udgøre forenelig redningsstøtte. (52) For det første skal redningsstøtten i henhold til punkt 25(a) i rammebestemmelserne bestå af likviditetsstøtte i form af lånegarantier eller lån. Der kan desuden gøres en undtagelse, når det drejer sig om redningsstøtte i banksektoren 8, for at give det pågældende kreditinstitut mulighed for midlertidigt at fortsætte bankvirksomheden i overensstemmelse med den gældende tilsynslovgivning. Under alle omstændigheder skal støtte, der ydes i en anden form end som lånegarantier eller lån, der opfylder betingelserne i punkt 25(a), overholde de generelle principper, der gælder for redningsstøtte, og den må ikke bestå af strukturelle finansielle foranstaltninger med relation til bankens egenkapital. (53) I den foreliggende sag opfylder foranstaltningernes form den ovennævnte betingelse. Likviditetstilførslen sker i form af lån til Roskilde Bank, ifølge betingelserne i den låneaftale, der er indgået mellem Nationalbanken og Roskilde Bank. Statsgarantien vil dække ethvert tab, som Nationalbanken måtte blive påført som ikke-efterstillet kreditor i henhold til låneaftalen, og som overstiger 750 mio. DKK. (54) I punkt 25(a) i rammebestemmelserne stilles der desuden den betingelse, at lånet skal ydes til en rentesats, der mindst svarer til de satser, der gælder for lån til sunde virksomheder, og især til de referencesatser, som Kommissionen fastsætter. Kommissionen har noteret, at renten på likviditetsfaciliteten er sat til Nationalbankens udlånsrente (pt. 4,6 %) med tillæg af 2 procentpoint (dvs. 6,6 %). Denne rentesats ligger desuden over referencesatsen for Danmark, eftersom den ligger over 100 basispoint over basissatsen for Danmark pr (4,81 %), i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten 9. Hvad statsgarantien angår, gælder de samme argumenter som for lånevilkårene, eftersom den er knyttet til låneaftalen. 8 9 Se fodnoten til punkt 25(a) i rammebestemmelserne. EUT C 14 af , s

11 (55) I punkt 25(a) i rammebestemmelserne kræves det endvidere, at ethvert lån skal tilbagebetales, og enhver garanti skal ophæves senest seks måneder efter udbetalingen af den førte rate til virksomheden. (56) Hvad løbetiden angår, kan låneaftalen til enhver tid opsiges af Nationalbanken uden varsel. Der er ikke fastsat nogen bestemt udløbsdato. For statsgarantien gælder, at der ikke er fastsat nogen formel ophørsdato. Men eftersom de danske myndigheder i overensstemmelse med punkt 25(c) i rammebestemmelserne i deres anmeldelse har afgivet tilsagn om senest seks måneder efter låneaftalens ikrafttræden, altså senest seks måneder efter den 11. juli 2008, at fremsende en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller bevis på, at lånene er fuldt indfriet og statsgarantien ophørt, til Kommissionen, finder Kommissionen, at disse foranstaltninger opfylder kravene om tidsfrister i rammebestemmelserne 10. (57) For det andet skal redningsstøtten ifølge punkt 25(b) i rammebestemmelserne være begrundet i alvorlige sociale vanskeligheder, og den må ikke få alvorlige negative spillover-effekter i andre medlemsstater. (58) Støtteforanstaltningen er truffet for at forhindre de potentielt negative virkninger af de specifikke finansielle vanskeligheder for Roskilde Bank. Banken har kunder, aktionærer, 655 medarbejdere og 26 filialer, der øjeblikkeligt vil blive berørt, hvis banken standser sine betalinger eller går konkurs. Et "run" på banken vil få alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser. (59) Støtten har ikke utilbørlige negative effekter for andre medlemsstater. Ifølge låneaftalen må Roskilde Bank kun bruge lånet til sin daglige drift, og den må ikke investere i nye aktiviteter eller optræde aggressivt på kommercielle markeder. Den kontrolmekanisme, der er indeholdt i låneaftalen, sikrer, at Roskilde Bank ikke trækker på kreditfaciliteten på en måde, der kan få negative spillover-effekter i andre medlemsstater. Den høje rente vil betyde, at Roskilde Bank kun vil trække på kreditfaciliteten, når alle andre, mindre bekostelige, likviditetskilder er udtømt. Roskilde Banks direktion har forpligtet sig til at arbejde på at få afhændet banken eller en del af den inden for senest seks måneder medmindre den fuldt ud indfrier lånet fra Nationalbanken. Det forhold, at Det Private Beredskab har besluttet at stille en garanti til Roskilde Bank for at sikre stabiliteten i sektoren, tyder desuden på, at den danske banksektor ikke mener, at lånet og garantiaftalen vil få skadelige virkninger. (60) Kommissionen finder derfor, at betingelserne i punkt 25(b) i rammebestemmelserne er opfyldt. (61) For det tredje afgav de danske myndigheder i overensstemmelse med punkt 25(c) i rammebestemmelserne tilsagn om senest seks måneder efter den 11. juli 2008 at tilsende Kommissionen en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller dokumentation for, at lånet er blevet fuldstændig tilbagebetalt, og/eller at garantien er ophævet. (62) For det fjerde kræves det i punkt 25(d) i rammebestemmelserne, at redningsstøtten skal være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at holde virksomheden kørende i den periode, som støtten er godkendt for. Eftersom likviditetsfaciliteten er konstrueret således, at Roskilde Bank hver gang kun modtager den likviditet, den har brug for til de kommende to uger ifølge en opgørelse, som skal godkendes af et uafhængigt 10 Se nr. 45 i Kommissionens beslutning angående Northern Rock (NN 70/2007, Det Forenede Kongerige). K(2007) 6127 endelig, EUT C 43 af , s

12 revisionsfirma, må det antages, at banken ikke er i stand til at optræde aggressivt på markedet. Det stemmer overens med rammebestemmelserne, hvor likviditetsbehovet i op til seks måneder betragtes som det nødvendige minimum. (63) Der er desuden flere andre elementer, der sikrer, at Roskilde Bank ikke gør større brug af kreditfaciliteten, end hvad der er nødvendigt for at forhindre et "run" på banken. For det første kan kreditfaciliteten kun bruges til at videreføre Roskilde Banks nuværende aktiviteter og ikke til at investere i nye aktiviteter eller optræde aggressivt på de kommercielle markeder. For det andet betyder den høje rente, at Roskilde Bank kun vil trække på kreditfaciliteten, når alle andre, mindre bekostelige, muligheder er udtømt. For det tredje har direktionen forpligtet sig til at arbejde på at få afhændet hele banken eller en del af den efter senest seks måneder, medmindre banken indfrier lånene fuldt ud til Nationalbanken. Kommissionen finder derfor, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at støtten rent faktisk er begrænset til det strengt nødvendige minimum, og at denne betingelse er opfyldt. (64) For det femte er betingelsen i punkt 25(e) i retningslinjerne opfyldt, eftersom Roskilde Bank aldrig før har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte. Konklusion angående støttens forenelighed (65) På grundlag af ovenstående vurdering har Kommissionen draget den konklusion, at støtteforanstaltninger udgør forenelig redningsstøtte. 4 BESLUTNING (66) Kommissionen har draget den konklusion, at den garanti, som Det Private Beredskab har stillet, og den del af likviditetsfaciliteten, der er dækket af garantien fra Det Private Beredskab, ikke udgør statsstøtte, hvorimod den resterende del af likviditetsfaciliteten, der er dækket af statsgarantien, og statsgarantien udgør statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Da støtteforanstaltningerne udgør én samlet pakke, og en del af den blev sat i kraft i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, udgør de ulovlig statsstøtte. (67) Da disse foranstaltninger imidlertid er forenelige med fællesmarkedet som redningsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), gør Kommissionen ingen indsigelse mod dem. (68) Kommissionen forventer, at de danske myndigheder opfylder deres tilsagn om senest seks måneder efter den 11. juli 2008 at tilsende Kommissionen en troværdig og underbygget omstruktureringsplan eller likvidationsplan eller dokumentation for, at den ydede støtte er blevet fuldt tilbagebetalt og statsgarantien ophørt. (69) Kommissionen understreger, at støtten er godkendt indtil den 11. januar 2009, eller såfremt de danske myndigheder forinden har fremsendt en troværdig og underbygget omstruktureringsplan indtil Kommissionen har truffet afgørelse om denne plan. Kommissionen erindrer de danske myndigheder om, at den vil kræve enhver støtte tilbagebetalt, i det omfang foranstaltningen fortsat er i kraft efter den godkendte periode, og dette ikke er fundet foreneligt med fællesmarkedet. (70) Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, der ikke må videregives til tredjemand, bedes De senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen underrette Kommissionen herom. Har Kommissionen ikke inden for denne frist modtaget en 12

13 begrundet anmodning om fortrolig behandling, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at indholdet af dette brev videregives til tredjemand, og at brevet offentliggøres i sin fulde ordlyd på det autentiske sprog på webstedet: En eventuel anmodning om fortrolig behandling sendes med anbefalet post eller fax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Statsstøtte Rue de la Loi/Wetstraat, 200 B-1049 Bruxelles Fax nr.: (+32) Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Neelie Kroes Medlem af Kommissionen 13