Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i indoeuropæisk. Bacheloruddannelsen i indoeuropæisk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 7. september 2012 akkrediteret uddannelsen positivt med kortere varighed på 3 år, jf. akkrediteringslovens 2 7 jf. rådets begrundelse senere nedenfor. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet 28. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. Side 1/6 Akkrediteringsrådet har den 14. september 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. september 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i indoeuropæisk Bachelor of Arts (BA) in Indo-European Linguistics Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B - Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/6 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Styrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid er propædeutisk undervisning i græsk, latin og sanskrit svarende til 45 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: 6574 AUDD 6574 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for lingvistik, indoeuropæisk samt IT og kognition. Akkrediteringsrådets begrundelse Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om tildelingen af en positiv akkreditering med en kortere varighed, hvis der eksempelvis er tvivl om, hvorvidt forskningsmiljøet bag en uddannelse kan opretholdes under en fuld 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 akkrediteringsperiode på seks år. 5 Tildelingen af en kortere akkrediteringsperiode er et udtryk for, at en uddannelse på afgørelsestidspunktet opfylder betingelserne for en positiv akkreditering, men at det samtidig kan forudses, at det er tvivlsomt om betingelserne vil være opfyldt under en hel akkrediteringsperiode på seks år. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om at tildele bachelor- og kandidatuddannelsen i indoeuropæisk en kortere akkrediteringsperiode. Akkrediteringsrådet har lagt vægt på, at der er usikkerhed om, hvorvidt der kan opretholdes et tilstrækkeligt forskningsmiljø bag uddannelserne i en seksårig periode. I afgørelsen er blandt andet lagt vægt på ophøret af de eksterne forskningsmidler, som uddannelserne er blevet tilført til projektet Roots of Europe, og som finansierer en væsentlig del af det nuværende forskningsmiljø, jf. rådets uddybende begrundelse nedenfor. Rådet har fastsat akkrediteringsperioden for uddannelserne til tre år gældende til den 28. september Uddannelserne skal derpå undergå en ny fuld akkreditering men med en forventelig fokus på udviklingen i forskningsmiljøet og forskningskvaliteten bag uddannelserne. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Sagsforløb og begrundelse: Universitetets ansøgning om akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelsen blev første gang behandlet på et rådsmøde den 22. maj Af den tilhørende akkrediteringsrapport fremgår blandt andet, at de eksterne forskningsbevillinger fra Roots of Europe-projektet ophører i juni 2013, og at akkrediteringspanelet havde udtrykt sin usikkerhed ved, hvordan et fremtidigt forskningsmiljø ville se ud derefter. 6 På baggrund af rapportens oplysninger, besluttede rådet at bede ACE Denmark om en yderligere afklaring af omstændighederne bag uddannelsernes forskningsmiljø. Københavns Universitetet blev i brev af 8. juni 2012 blandt andet bedt om at uddybe betydningen af udløbet af forskningsbevillingerne for opretholdelsen af forskningsmiljøet bag uddannelserne. Side 3/6 Af universitetets partshøringssvar af 28. juni 2012 fremgår blandt andet følgende: ( ). Forskningsmiljøet på faget Indoeuropæisk har i stort omfang nydt godt af den projektbevilling, som ophører juni 2013, og undervisningsmiljøet har i nogen grad nydt godt af samme; begge uddannelser havde eksempelvis i 2010 en STÅ/VIPratio på 17,27. Ulf Hedetoft har i en henvendelse 25. juni 2012 til instituttet opridset de gældende betingelser for småfag ved Det Humanistiske Fakultet: Ifølge dem er Indoeuropæisk et småfag allerede nu og har følgende grundvilkår: En småfagsbevilling på 1.25 mio., hvoraf MAX må bruges på administrative udgifter resten altså til VIP De optjente STÅ-indtægter (på normale beskatningsvilkår ) Andre indtægter, herunder interne og eksterne forskningsbevillinger 5 Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 7, stk. 2 (lov nr. 294 af 27. marts 2007) og bemærkningerne i til bestemmelsen i lovforslaget til loven, jf. LF 111/ Akkrediteringsrapporten udarbejdet af ACE Denmark for bachelor- og kandidatuddannelse i Indoeuropæisk, turnus , s. 19

4 På den baggrund kan de i Akkrediteringsrapporten opsummerede forhold vedrørende uddannelsernes økonomiske fundament bekræftes. En betryggende afvikling af BA og KA i Indoeuropæisk skal og kan realiseres indenfor den givne, men altså også fleksible ramme i årene fremover. Det er en bærende tanke i småfagsaftalen, at grundbeløbet lader sig supplere både med fondsbevillinger i form af projektstøtte og med en forbedret STÅ-produktion. Indoeuropæisk har i samarbejde med nu fhv. institutleder Finn Hauberg Mortensen indleveret en projektansøgning til Velux Fonden, som har bragt projektet videre til anden runde. Der forventes endeligt svar i september Faget oplyser desuden, at Guus Kroonen har ansøgt FKK om et postdoc-stipendium, og at Birgit Rasmussen er medansøger til et EU-finansieret HERA-projekt under ledelse af prof. Michael Janda, Münster. Hvis EU-ansøgningen imødekommes, vil det betyde ca. halv finansiering af et lektorat og to postdoc-stillinger over en periode på to år. Som småfag ved INSS lader Indoeuropæisk sig sammenligne med Finsk. Her råder man over 1 VIP og 2 DVIP. Det er instituttets plan som mindstemål at fastholde 1 VIP og supplere med 2-3 DVIP alt efter fagsammensætningen i det nødvendige undervisningsudbud. Er det økonomiske grundlag i orden og stabilt, kan disse midler konverteres til endnu en VIP-stilling. Her er der grund til at anføre, at Indoeuropæisk i de senere år har set en øget studenterbestand og en deraf følgende øget STÅ-produktion. INSS afventer i øjeblikket ansættelsen af en ny institutleder (med forventet tiltrædelse 1. august); opslag af stillinger som adjunkturer har været en bærende tanke gennem de seneste 5 år. Den nuværende ledelse ønsker at fortsætte denne ansættelsespolitik for at opnå den nødvendige foryngelse af faget. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 4/6 ( ). Akkrediteringsrådet har noteret, at universitetet bekræfter, at de eksterne forskningsmidler fra projektbevillingen finansierer en væsentlig del af det nuværende forskningsmiljø bag uddannelserne i Indoeuropæisk, og at universitetet i øvrigt bekræfter, at Indoeuropæisk anses som et småfag og de vilkår, der gælder herfor. Akkrediteringsrådet vurderer samlet set, at der på nuværende tidspunkt er tvivl om den fremtidige udvikling og omfang af det fremtidige forskningsmiljø, og at uddannelserne derfor ikke kan tildeles en fuld akkrediteringsperiode på seks år. Akkrediteringsrådet har lagt vægt på, at de eksterne forskningsmidler fra projektbevillingen, som finansierer en væsentlig del af det nuværende forskningsmiljø, udløber i juni Endvidere har Akkrediteringsrådet lagt vægt på, at ledelsesforankringen og derved holdbarheden bag den fremlagte plan fra instituttet er forbundet med nogen usikkerhed, eftersom instituttet efter det oplyste skal have ny institutleder. Endvidere er der lagt vægt på, at der er indleveret ansøgninger om eksterne forskningsmidler til bl.a. andre Velux Fonden og HERAprojektet under EU, men at det på nuværende tidspunkt er usikkert om, og i hvilken grad ansøgningerne imødekommes og derfor hvilken betydning det i givet fald forventes at få for et fremtidigt forskningsmiljøs sammensætning m.v.. Akkrediteringsrådet anerkender på den anden side de mange initiativer til ekstern finansiering som universitetet har taget, og rådet finder i det lys en akkrediteringsperiode på tre år som et passende tidsperspektiv og grundlag for at foretage en ny akkreditering af uddannelserne i Indoeuropæisk.

5 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering med kortere varighed og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1. Akkrediteringen er gældende til og med den 30. september 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelse om tildeling af en akkrediteringsperiode på tre år kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Det betyder, at der kan klages til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter at afgørelsen er meddelt universitetet. 7 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 5/6 En eventuel klage skal rettes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk 7 Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 14 (lov nr. 294 af 27. marts 2007)

6 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

7 Bachelor- og kandidatuddannelse i indoeuropæisk Københavns Universitet Turnusakkreditering

8 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

9 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil (Studieordningen for bacheloruddannelsen)kandidatuddannelsens kompetenceprofil (Studieordningen for kandidatuddannelsen) Bacheloruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for bacheloruddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for kandidatuddannelsen

10 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

11 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i indoeuropæisk består af: Kernefaglig ekspert John Ole Askedal, professor på Institut for litteratur, områdestudier og europæiske sprog, Universitetet i Oslo John Ole Askedal er cand. philol., fra Universitetet i Oslo 1969 med fagene filosofi, russisk, nordisk og tysk (hovedfag). Militært sprogkurs i russisk Universitetslektor i tysk ved Universitetet i Trondheim Dosent i tysk sprogvidenskap ved Universitetet i Oslo , fra 1986 professor. Medlem af Det Norske Videnskaps-Akademi, Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab, The Philological Society og Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur. Aftagerrepræsentant Bent Lerbæk Pedersen, forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek i Orientalsk og Judaistisk Afdeling (fra 1988). Bent Lerbæk Pedersen er cand.mag. art i kinesisk kultur (1983) og arbejde som undervisningsassistent på Københavns Universitet i det daværende Østasiatisk Institut i perioden og Har tidligere været i akkrediteringspanelet for ansøgningerne om bacheloruddannelsen i moderne Indien og Sydasienstudier samt bacheloruddannelsen i Centralasien- og Afghanistansstudier. Studerende Trine Helledie, stud.ling.merc. i engelsk og europæiske studier, Copenhagen Business School. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 14. november 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. frafaldstal. 8. december 2011 modtaget reviderede studieordninger Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. september 2011 Akkrediteringsrapport sendt i 1. høring på universitetet 15. december 2011 Akkrediteringsrapport sendt i 2. høring på universitetet 15. februar høringssvar modtaget 11. januar

12 2. høringssvar modtaget 5. marts 2012 Sagsbehandling afsluttet 2. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 22. maj 2012 Bemærkninger Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende for bacheloruddannelsen, idet vurderingen af dialogen med aftagere af uddannelsens dimittender er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende for kandidatuddannelsen, idet vurderingen af sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau samt frafaldet er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af kvalitetssikring på uddannelsesniveau er ændret på baggrund af universitetets andet høringssvar. Det bemærkes endeligt, at indstillingen af bachelor- og kandidatuddannelsen er ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. 6

13 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i indoeuropæisk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi institutionens kvalitetssikringssystem ikke vurderes at leve op til kravene i ESG. Vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af dialogen med aftagerne af uddannelsens dimittender, er ændret på baggrund af universitetets første høringssvar. Vurderingen af kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af kvalitetssikring på uddannelsesniveau er ændret på baggrund af universitetets andet høringssvar. Indstillingen af bacheloruddannelsen er ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering, grundet de nye vurderinger af kriterium 5. 7

14 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i indoeuropæisk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi den løbende dialog med aftagere uden for universitetsverden ikke vurderes at være etableret. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi institutionens kvalitetssikringssystem ikke vurderes at leve op til kravene i ESG. Vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau samt frafaldet er ændret på baggrund af universitetets første høringssvar. Vurderingen af kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af kvalitetssikring på uddannelsesniveauet er ændret på baggrund af universitetets andet høringssvar. Indstillingen af kandidatuddannelsen er ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering, grundet de nye vurderinger af kriterium 4 og kriterium 5. 8

15 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9

16 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 10

17 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil 8. Kompetenceprofil for den færdige bachelor Bacheloruddannelsen i Indoeuropæisk sætter den studerende i stand til at: anvende den komparative lingvistiks grundlæggende begrebsapparat, metode og terminologi samt anskue faget i en videnskabshistorisk sammenhæng; analysere indoeuropæiske og til dels øvrige sprog fonologisk, grammatisk og leksikalsk (etymologisk) med anvendelse af den diakron-komparative metode; tilegne sig sprogvidenskabelige tekster og bedømme dem kritisk med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed; tage stilling til videnskabelige teoriers holdbarhed og rækkevidde; identificere og afgrænse sproghistoriske analyseproblemer; søge information, der belyser sproghistoriske analyseproblemer; vælge og anvende de passende videnskabelige metoder til at afklare sproghistoriske analyseproblemer; formidle sproglige problemer præcist og dækkende i en form, der harmonerer med god videnskabelig praksis. (Studieordningen for bacheloruddannelsen) 11

18 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Faget beskæftiger sig med det sammenlignende og historiske studium af de indoeuropæiske sprog. Ved at gennemføre uddannelsen udbygger den studerende de deskriptive og sproghistoriske kundskaber i indoiransk og oldgræsk, der er erhvervet på grundfagsstudiet, erhverver sig et basalt kendskab til baltoslavisk og anatolisk, synkront såvel som diakront, og opbygger eller udvider kendskabet til yderligere to indoeuropæiske sproggrene (germansk, italisk, keltisk, tokharisk, armensk, albansk) og erhverver sig en indgående viden om sprogs historiske udvikling og metoder til påvisning af historisk betinget sprogslægtskab, således som den udmøntes inden for det indoeuropæiske forskningsområde. Uddannelsens formål er i forlængelse og uddybelse af BA-uddannelsen i Indoeuropæisk at bibringe den studerende et grundigt og alsidigt kendskab til de indoeuropæiske sprogs historie, gruppering og slægtskab, til teorier om det indoeuropæiske grundsprog og de i løbet af dettes udvikling frem til de vigtigere overleverede sprogtrin stedfundne lydlige og grammatiske ændringer, samt til indoeuropæistikkens almene teoridannelse, forskningshistorie og aktuelle hovedproblemer. Som et specielt vigtigt tillæg til BA-uddannelsen giver kandidatuddannelsen et på tekstlæsning baseret (udbygget) førstehåndskendskab til en række af de vigtigere indoeuropæiske sprog og træner kandidaten i formidling af faglige problemstillinger til fagfæller såvel som ikke-specialister. Uddannelsens hele sigte er at kvalificere den studerende til en selvstændig forskergerning. Endelig kvalificerer den til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. Kandidatstudiet i Indoeuropæisk sætter den studerende i stand til: kritisk og selvstændigt at tilegne sig videnskabelige tekster inden for alle aspekter af faget med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed; at identificere og afgrænse sproghistoriske analyseproblemer og søge og vælge den rette information, der belyser disse problemer; at tilegne sig viden inden for faget, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde; at vælge og anvende passende metoder til afklaring af sproghistoriske analyseproblemer og selvstændigt foreslå og argumentere for nye løsningsforslag; selvstændigt at analysere indoeuropæiske sprog fonologisk, grammatisk og leksikalsk (etymologisk) på et tidssvarende videnskabeligt niveau; at udarbejde og videreformidle til fagfæller såvel som ikke-specialister de detaljerede studier af fonologisk, morfologisk og leksikalsk art i form af mundtlige oplæg og skriftlige videnskabelige arbejder af publicerbar standard inden for den faglige tradition. (Studieordningen for kandidatuddannelsen) 12

19 Bacheloruddannelsens struktur (Dokumentationsrapporten, s. 27f) Den studerende have bestået, have indstillet sig til eller være i besiddelse af et dokumenteret niveau (Bniveau/mellemniveau på en gymnasial uddannelse eller højere) svarende til de propædeutiske prøver i: Sanskrit propædeutik for indoeuropæister for at indstille sig til prøven i Vedisk; Græsk 1a for at indstille sig til prøven i Græsk; Latin 1a for at indstille sig til prøven i Latin. (Studieordningen for bacheloruddannelsen) 13

20 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordningen for kandidatuddannelsen) 14

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dialogen med aftagerne er ifølge dokumentationsrapporten formaliseret på institut- og uddannelsesniveau gennem det fælles aftagerpanel for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS). Medlemmerne af aftagerpanelet er ifølge dokumentationsrapporten sammensat således, at det bredt dækker alle de otte forskellige fag på INSS og repræsenterer de mest betydningsfulde dele af kandidaternes arbejdsmarked: uddannelsessektoren (herunder gymnasieskolen), medieverdenen (herunder forlag), offentlig administration, forskningsinstitutioner, private konsulentvirksomheder og internationale institutioner (Dokumentationsrapport, s. 2). Det anføres dog samtidig, at Den fagspecifikke del af møderne med aftagerpanelet har i kraft af danskfagets størrelse hidtil haft tendens til at fokusere på de særlige forhold omkring uddannelserne i dansk, og der har ikke været lejlighed til på de hidtidige møder at adressere Indoeuropæisk specifikt, men det er hensigten, at der fremover også skal fokuseres mere på instituttets øvrige uddannelser, herunder Indoeuropæisk. (Dokumentationsrapport, s. 3). Derudover nævnes en kontakt med INSS erhvervsvejleder, hvis opgave det bl.a. er at vurdere arbejdsmarkedet og de studerendes kompetencer i forhold til dette. INSS har gennem sin erhvervsvejledning etableret en række kontakter til erhvervslivet og andre aftagere, som allerede nu indgår i samarbejde med INSS i form af praktiktilbud, arbejdspladsbesøg, oplæg og workshops knyttet til undervisning og seminarer. (Dokumentationsrapport, s. 3). Endelig anføres det, at der er en dialog med aftagere gennem censorformandskabet, hvor der ifølge dokumentationsrapporten diskuteres niveau og krav, men hvor det endnu ikke er forekommet, at censorerne er kommet med specifikke ønsker til uddannelsens indhold (Dokumentationsrapport, s. 3). Endelig fremhæves det, at universitetet anses for et af aftagerområderne, eftersom en del af kandidaterne i indoeuropæisk ansættes på universiteterne: Den løbende dialog med denne aftager om sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet sker ikke mindst ved den nære kontakt, vi har med de dimittender, der fortsætter i en forskerkarriere (jf. pkt ), og gennem uformelle møder og møder i udvalg som ad hocudvalget til udarbejdelse af en ny studieordning for BA i Sprogvidenskab, kursusnævnet for Forskeruddannelsesprogram i Sprogvidenskab, INSS forskningsudvalg og studiekredse. (Dokumentationsrapport, s. 4). Det er ikke dokumenteret hvordan denne dialog anvendes i sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans via dokumentationsrapporten eller på besøget. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i perioden 2008 til 2010 blot er 2 dimittender fra bacheloruddannelsen, og at begge studerende er fortsat på henholdsvis kandidatuddannelsen i lingvistik og teologi. På besøget blev det i den forbindelse fremført, at få bachelordimittender fra bacheloruddannelsen typisk vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen i indoeuropæisk. Det fremgår dog ikke af dokumentationsrapporten og ej heller af besøget på universitetet, hvilken dialog uddannelsen har med studieledere fra de kandidatuddan- 15

22 nelser, hvor bachelordimittenderne typisk fortsætter. Panelet vurderede derfor inden høringen, at universitetet ikke på tilfredsstillende vis havde redegjort for dialogen med aftagerne for bachelordimittenderne Universitetet skriver imidlertid i høringssvaret af 11. januar 2012, at bachelorstuderende i indoeuropæisk normalt fortsætter på kandidatuddannelsen i indoeuropæisk, og anfører desuden, at dialogen mellem studerende, der fortsætter på eksempelvis lingvistik er nem at facilitere i kraft af fælles institut, studienævn og studieleder. Akkrediteringspanelet medgiver, at der er tale om meget få studerende og anerkender universitets udsagn om, at bachelordimittender typisk fortsætter på kandidatuddannelsen i indoeuropæisk, og desuden, at det faktum at der er fælles studieleder og studienævn på instituttet betyder, at dialogen er nem at facilitere. Panelet vurderer på baggrund af høringssvaret, at uddannelsen er i dialog med aftagere af bachelordimittenderne, men bemærker kritisk, at der ikke er givet eksempler på anvendelse i forhold til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det anføres i dokumentationsrapporten, at universitetet i sig selv må anses for et af aftagerområderne, eftersom en del af kandidaterne i indoeuropæisk ansættes på universiteterne: Den løbende dialog med denne aftager om sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet sker ikke mindst ved den nære kontakt, vi har med de dimittender, der fortsætter i en forskerkarriere og gennem uformelle møder og møder i udvalg som ad hoc-udvalget til udarbejdelse af en ny studieordning for BA i Sprogvidenskab, kursusnævnet for Forskeruddannelsesprogram i Sprogvidenskab, INSS forskningsudvalg og studiekredse. (Dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet konstaterer, at KU selv har ansat de 5 seneste dimittender fra kandidatuddannelsen som ph.d.-studerende. Det fremgik dog af besøget, at dette ikke mindst skyldes bevillingerne til forskningsprojektet Roots of Europe, der udløber i Panelet vurderede inden høringen, at den nuværende dialog med aftagere ikke sikrer uddannelsen systematiske input fra aftagere uden for KU. INSS aftagerpanel beskæftiger sig således primært med danskuddannelsen og har ikke diskuteret bachelor- og kandidatuddannelsen i indoeuropæisk, ligesom det ikke er dokumenteret, hvordan dialogen med censorformandskabet og den mere uformelle dialog med øvrige aftagere er blevet anvendt i sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet skriver i høringssvaret af 11. januar 2012, at instituttet er opmærksom på udfordringerne med aftagerpanelets sammensætning i forhold til indoeuropæisk, og at det vil blive drøftet på et direktionsmøde på 9. januar 2012, hvordan man kan omfunktionalisere aftagerpanelet ved INSS med henblik på en kvalificeret dialog om kandidatuddannelsen i indoeuropæisk. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af høringssvaret fortsat, at der for nuværende ikke er sikret en løbende dialog med aftagere uden for KU, men bemærker positivt, at både KU og aftagere er opmærksomme på problematikken. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det anføres i dokumentationsrapporten, at KU har etableret alumneforeningen, Kubulus, der udgør en formel platform til at inddrage tidligere studerende i den løbende dialog om udvikling af uddannelserne. Det fremgår dog ikke dokumentationsrapporten hvordan denne dialog er blevet anvendt konkret i forhold til uddannelserne. Det fremgår da også af dokumentationsrapporten og ligeledes af besøget på universitet, at det primært er den mere uformelle dialog med dimittenderne, der anvendes i forhold til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Af grundoplysningerne i dokumentationsrapporten fremgår det, at der blot er dimitteret 3 studerende fra både bachelor- og kandidatuddannelsen i perioden , hvorfor akkrediteringspanelet vurderer, at en mere usystematisk dialog med dimittenderne er naturlig. Særligt idet det fremgår af dokumen- 16

23 tationsrapporten, at studiemiljøet på Indoeuropæisk præges af et stærkt sammenhold på tværs af årgange, og mange fortsætter efter endt uddannelse med at deltage i det faglige og sociale miljø. Kontakten mellem studerende og undervisere på den ene side og dimittender på den anden side er derfor stærk. Man samles om gæsteforelæsninger og blokseminarer, der næsten altid følges af en social begivenhed, som undervisere, studerende og gæster (herunder dimittender) er fælles om. De faglige aktiviteter suppleres af julefrokoster, semesterstartsdrinks og sommerfester, der altid er åbne for færdige bachelorer og kandidater. (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår videre, at en række kandidater siden 2001 er blevet tilknyttet uddannelsen som undervisere og/eller ph.d.-studerende, og at der derigennem er en naturlig dialog. Universitet kommer med nogle eksempler på, hvordan dialogen konkret er blevet anvendt i forhold til en række fagelementer på bacheloruddannelsen: - indførelse af fagelementet Metodologi og terminologi på uddannelsens første semester samt tilrettelæggelse af dets indhold som en direkte konsekvens af, at flere af fagets dimittender såvel som studerende på senere årgange har påpeget behovet derfor; - opdeling af tidligere studieordningers fagelement Indoeuropæisk grammatik i to selvstændige fagelementer (Indoeuropæisk fonologi og Indoeuropæisk morfologi) samt opskrivning af den samlede ECTS-vægt på baggrund af dimittenders udsagn om, at dette fagelement var for omfattende mht. vidensindhold til kun at omfatte 15 ECTS-point; - større fokus på angivelse af modeller for anbefalet studieforløb, hvor der tages bedre højde for indplacering af de propædeutiske fagelementer; - og udarbejdelse af nye rammer for propædeutik i sanskrit, hvor studielederen for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og fagkoordinatorerne for hhv. Indoeuropæisk og Indologi holdt møder sammen med to dimittender: én kandidat fra Indoeuropæisk og én kandidat fra Indologi, der tidligere har opnået en bachelorgrad i Indoeuropæisk. (Dokumentationsrapport, s. 4). For kandidatuddannelsen er dialogen ifølge dokumentationsrapporten blevet anvendt i forhold til: - indførelse af fagelementerne Indoeuropæisk fonologi og Indoeuropæisk morfologi på baggrund af flere dimittenders ønske om større vægt på central indoeuropæistik i forhold til enkeltsprogene samt indførelse af prøveformen skriftlig hjemmeopgave med mundtlig sagsfremstilling på baggrund af dimittenders ønske om større fokus på såvel mundtlig som skriftlig formidling; - og indførelse af modulet Indoeuropæisk valgfag på baggrund af flere dimittenders ønske om bedre muligheder for at tone uddannelsesprofilen mod ikke kun en egentlig akademisk karriere men også mod f.eks. specialisering inden for en enkelt sproggren, formidlingsvirksomhed eller en karriere på det offentlige eller private arbejdsmarked. (Dokumentationsrapporten, s. 5). Universitetet skriver i høringssvaret af 11. januar 2012, at instituttet planlægger at oprette en alumneforening for indoeuropæisk i den nærmeste fremtid med henblik på at skabe en mere formaliseret løbende kontakt med kandidater uden for universitetsverdenen. Det har, efter at dokumentationsrapporten blev afleveret, manifesteret sig i et standardbrev til kandidater fra INSS, som bl.a. rummer en opfordring til at melde sig ind i alumneforeningen Kubulus. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en mere uformel dialog med bachelor- og kandidatdimittenderne, der konkret er blevet anvendt til at sikre udvikle uddannelsernes relevans og kvalitet, og bemærker videre positivt, at uddannelsen har iværksat yderligere tiltag, der kan sikre kontakten til dimittenderne. 17

24 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen De 2 bachelordimittender fra perioden er begge fortsat på en kandidatuddannelse i henholdsvis teologi og lingvistik, der vurderes at være beslægtet med indoeuropæisk. Akkrediteringspanelet konstaterer på den baggrund, at dimittender fortsætter i videreuddannelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Fra kandidatuddannelsen er der som tidligere anført blot dimitteret 1 studerende i perioden Universitetet har derfor udvidet undersøgelsen til at dække de sidste 10 år med henblik på at give et så retvisende og samtidig aktuelt billede som muligt: Der var i perioden 2001 til dimittender fra magisterkonferensuddannelsen i Indoeuropæisk. Alle 5 dimittender blev ansat i ph.d.-stillinger inden for relevante områder inden for ca. et år efter endt uddannelse. En af de fem var i sin studietid og indtil sin ansættelse som ph.d.- stipendiat, i alt fem år, desuden ordbogsredaktør på Gyldendal med ressortområderne dansk og andre sprog (latin, norsk, svensk og tyrkisk). En anden blev efter at have fået ph.d.-graden fra Københavns Universitet ansat som dansk lektor i Sofia, Bulgarien, og en tredje blev, efter at have opnået ph.d.-graden fra UCLA, ansat som Service Delivery Manager & Team Leader i NNIT, et datterselskab til Novo Nordisk. Fælles for alle kandidaterne er, at en vigtig faktor i deres karriereforløb har været deres både teoretiske og praktiske kendskab til et stort antal sprog, en ballast, som de i høj grad har fået med sig fra BA-uddannelsen i Indoeuropæisk. (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet konstaterer på den baggrund, at alle uddannelsens dimittender i perioden har videreuddannet sig. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at der ikke er en løbende dialog med aftagere uden for universitetet, der anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at der er en dialog med uddannelsens dimittender, og at de fortsætter i beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 1-7 Vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende for bacheloruddannelsen, idet vurderingen af dialogen med aftagere af uddannelsens dimittender er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Universitetet har således oplyst, at de studerende typisk fortsætter på den naturlige kandidatoverbygning eller en kandidatuddannelsen inden for samme institut, hvorfor der er en naturlig dialog med bachelordimittendernes aftagere. 18

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen KU anfører i dokumentationsrapporten, at Samtlige undervisere ved Indoeuropæisk har en bred kompetenceprofil og er samtidig forskningsaktive, og de enkelte undervisningsmoduler er fordelt på en sådan måde, at hver underviser tager sig af de områder, der netop hænger bedst sammen med vedkommendes kerneforskning I perioden bestod underviserteamet af: - centerleder, lektor, dr.phil. Jens Elmegård Rasmussen; - vicecenterleder, lektor, dr.phil. Birgit Anette Rasmussen; - post.doc, ph.d. Jenny Helena Larsson (siden 2009 docent ved Stockholm Universitet); - post.doc, ph.d. Thomas Olander (fra 1. oktober 2008); - post.doc, ph.d. Anders Richardt Jørgensen; - post.doc, ph.d. Oliver Simkin (fra 1. juli 2010); - ph.d.-stipendiat, mag.art. Adam Hyllested (indtil 1. februar 2009 videnskabelig assistent); - ph.d.-stipendiat, mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen (fra 1. september 2010); - videnskabelig assistent 1. juli september 2010); - videnskabelig assistent, cand.phil. Benedicte Nielsen Whitehead. Siden 1. januar 2011 er også post.doc, ph.d. Guus Kroonen ansat på faget. (Dokumentationsrapport, s. 9). På baggrund af en gennemgang af undervisernes CV er vurderer akkrediteringspanelet, at deres forskning til fulde dækker både bachelor- og kandidatuddannelsens fagelementer. Panelet bemærker dog, at der er en vis uklarhed om, hvordan forskningsmiljøet vil se ud efter 2013, hvor forskningsmidlerne til projektet Roots of Europe udløber, og hvortil de nuværende ph.-d.-og post.doc.-studerende er ansat i direkte forbindelse med. Dertil kommer, at uddannelsen står overfor et snarligt generationsskifte blandt underviserne, som panelet bemærker ledelsen bør være opmærksomme på, i forhold til at sikre kontinuiteten af forskningsmiljøet. På besøget understregede ledelsen, at uddannelsen fremover vil få tilført kroner om året som en del af en intern småfagsbevilling, som dermed vil sikre den fremtidige forskningsbemanding på uddannelserne. Det fremgik videre, at man internt har haft drøftelser omkring en eventuel sammenlægning mellem bacheloruddannelserne i indoeuropæisk og lingvistik, men at de endelige rammer for dette er endnu ikke diskuteret færdigt. I høringssvaret af 11. januar 2011 anfører universitetet dog, at planerne om en sammenlægning af bacheloruddannelserne i lingvistik og indoeuropæisk er opgivet. 19

26 Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at BA- og KA-studieordningerne af henholdsvis 2010 og 2008 hører under Studienævnet ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, hvor lektor Erik Skyum- Nielsen (Dansk) er formand, mens professor Michael Fortescue (Lingvistik) er den nærmeste fagkyndige repræsentant. Birgit Anette Rasmussen er fagkoordinator for Indoeuropæisk og fungerer som kontaktperson og rådgiver over for studienævnet i diverse forhold angående de studerende, f.eks. dispensationssager. Studieordningerne er udarbejdet i enighed af det videnskabelige personale ved faget med Jens Elmegård Rasmussen som hovedansvarlig og derefter godkendt af Studienævn og Fakultet. Undervisningen i de enkelte fagmoduler tilrettelægges løbende af fagets VIP er, og som beskrevet under pkt. 2. bestræber faggruppen sig på at udnytte de enkelte VIP ers særlige specialisering og forskningskompetence bedst muligt. I forbindelse med tilknytningen af et stort antal forskere til det igangværende Roots of Europe-projekt er dette muligt i meget høj grad, så f.eks. undervisningen i græsk og germanske sprog kan varetages af ansatte med netop disse forskningsprofiler, men det må betones, at al undervisning også i perioden før juli 2008 har været udøvet af aktive forskere, der har arbejdet inden for det givne område Jf. vedlagte CV og publikationslister for Jens Elmegård Rasmussen, Birgit Anette Rasmussen (Olsen), Thomas Olander, Anders Richardt Jørgensen, Jenny Helena Larsson, Oliver Simkin, Guus Kroonen, Adam Hyllested, Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen og Benedicte Nielsen Whitehead (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang af ovennævnte CV er og publikationslister, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at 7 VIP er har undervist på bacheloruddannelsen i 2010 med i alt 0,55 årsværk. I denne periode er der ifølge KU ikke været leveret undervisning af DVIP, og akkrediteringspanelet konstaterer, at de studerende på bacheloruddannelsen alene undervises af VIP er. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at 3 VIP er har undervist og vejledt i 2010, som omsat til bevillingstimeårsværk svarer til 0,28. Samme år har ingen DVIP er undervist på kandidatuddannelsen ifølge KU. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at antallet af ressourceudløsende studerende ved bacheloruddannelsen i indoeuropæisk var 19 i 2010, mens antallet af VIP er var 7, hvilket giver en studenter/vip-ratio på 2,71. Samme år udgjorde STÅ 9,5 mens VIP-årsværk for samme år var 0,55, hvilket giver en STÅ/VIP-ratio på 17,27. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er, hvilket blev bekræftet på besøget. 20

27 Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at antallet af ressourceudløsende studerende ved kandidatuddannelsen i Indoeuropæisk var i 2010 var 0, mens antallet af undervisende og vejledende VIP er på KA var 3, svarende til 0,28 årsværk. Akkrediteringspanelet vurderer, baseret på antallet af undervisere på uddannelsen og de få indskrevne studerende på kandidatuddannelsen, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Panelet bemærker dog, at der de senere år har været et stigende optag på bacheloruddannelsen, hvorfor det er vigtigt, at have fokus på den fortsatte mulighed for tæt kontakt til VIP efter Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Skematisk kan publikationerne for (eksklusive netpublikationer og formidling ud over artikler i niveau-1-tidsskrifter) ifølge KU sammenfattes som følger (i parentes efter 2011-tallene angives allerede publicerede arbejder). Miljøet dækker over i alt to lektorer, fire post.doc.-studerende og to ph.d.- studerende. (Dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 18, s. 222 ud af

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen BA-uddannelsen i indoeuropæisk er godkendt efter bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat med hjemmel i 24. Uddannelsen giver ret til titlen bachelor (BA) i indoeuropæisk. På engelsk giver uddannelsen ret til titlen Bachelor of Arts (BA) in Indo-European Linguistics. Formålet med uddannelsen beskrives i studieordningens 2 således: Formålet med det centrale fag på BAniveau i Indoeuropæisk er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til den adgangsgivende uddannelse samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle sine kompetencer med henblik på erhvervsfunktion eller fortsat uddannelse. En fuldført BA-uddannelse kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Indoeuropæisk. (Studieordningen, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen KA-uddannelsen i indoeuropæisk efter 2008-studieordningen er godkendt efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat med hjemmel i 67. Uddannelsen giver ret til titlen cand.mag. i indoeuropæisk eller cand.mag. i indoeuropæisk og [tilvalg]. På engelsk giver ret til titlen Master of Arts (MA) in Indo-European Linguistics eller Master of Arts (MA) in Indo-European Linguistics and [tilvalg]. Formålet med uddannelsen beskrives i studieordningens 2 således Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder at blive optaget på en forskeruddannelse. (Studieordningen, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 22