Opgave 1 november 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave 1 november 2004"

Transkript

1 Opgave 1 november 2004 Nedenfor er vist nukleotidsekvensen af cdna kodende for eif2α genet fra mus. Serin nummer 51 (S51) kan fosfoyleres af en eller flere eif2α kinaser. For at undersøge den biologiske effekt af eif2α fosforylering ønskes fremstillet en mutant hvor aminosyre S51 er udskiftet med alanin (A). 5 atgccggggc taagttgtag attttatcaa cacaaatttc ctgaggtgga agatgtagtg atggtgaatg taagatccat tgctgaaatg ggggcctatg tcagcttgtt ggaatataat aacattgaag gcatgattct tcttagtgaa ttatcgagac gacgtatccg ttctataaac aaactgatcc gaattggcag aaatgaatgt gttgttgtca ttagagtgga taaagaaaaa ggatatatag atttgtcaaa aagaagagtt tctccagagg aagcaatcaa atgtgaggac aaattcacaa aatccaaaac tgtttatagc attcttcgcc atgttgctga ggtattagaa tataccaagg atgagcagct ggagagcctg ttccagagga ctgcctgggt cttcgatgac aagtacaaga gacctggata cggtgcctac gatgctttta agcatgcagt ctcagaccca tctatcttgg atagtttaga tttgaatgaa gatgaaagag aagtactcat taataatatc aataggcgtt tgaccccaca agcggtcaaa attcgagcag atattgaagt agcttgctat ggttatgaag gcattgatgc tgtaaaagaa gccctgaggg caggtttgaa ttgttctaca gaaaccatgc ccatcaagat taatctaata gctccaccca ggtatgtgat gacaacaacg accctggaga ggacagaagg cctgtctgtc ctcaatcagg ctatggcagt tatcaaagag aagatcgagg agaagagggg cgtcttcaat gttcagatgg agcccaaagt ggtcacagat acagatgaga ctgaacttgc aaggcagctg gaacggctgg agagagaaaa tgcagaagtg gatggagatg atgatgcaga agaaatggaa gccaaagctg aagattaa 3 Figur 1: Den proteinkodende del af cdna sekvensen for eif2α fra mus. Kodon for serin 51(tcg) er angivet med fed skrift. Spm. A: Beskriv, hvorledes du ville fremstille en eif2α cdna sekvens, hvor kodon 51 er ændret fra at kode for serin til at kode for alanin. Sekvens og orientering af eventuelt anvendte oligonukleotider skal angives. Serin 51 er kodet af exon 2 i musens eif2α gen. I forbindelse med fremstilling af en transgen mus hvor eif2α genets serin 51 er ændret til alanin ønskes fremskaffet en genomisk klon indeholdende exon2 samt flankerende regioner.

2 Spm. B: Beskriv, hvorledes du med adgang til en probe, der er specifik for exon 2 i det humane eif2α gen, vil klone et DNA fragment, der indeholder musens exon 2 samt flankerende sekvenser. Ud fra den opnåede genomiske muse-klon indeholdende exon 2 samt flankerende regioner blev der fremstillet en vektor til brug ved udskiftning af serin 51 med alanin i musens eif2α gen. Strukturen af dette plasmid er vist i Figur 2. Figur 2: A, strukturen i musens genom omkring eif2α lokus. Exon 2 er angivet som en kasse medens intronsekvens er angivet som en linje. Afstanden mellem forskellige restriktionssites er angivet i kb; positionen af to PCR primere er angivet med pile. B, Strukturen af plasmid til ændring af kodon 51 i musens eif2α gen. Exon 2 er angivet som en kasse, medens intronsekvens er angivet som en linje. Lokalisering af enkelte genkendelsessekvenser for restriktionsenzymer er angivet (P, PstI; M, MscI; H, HindIII; K, KpnI). Neo, et neomycin resistensgen inklusiv promotor. Sorte pile i neomycin kassetten angiver genkendelsessites (loxp sites) for Cre rekombinasen; HSV-TK, thymidinkinasegen inklusiv promotor fra herpes simplex virus. Lokaliseringen af en probe er angivet med en sort kasse. Spm. C: Beskriv, hvorledes du ville anvende vektoren i Figur 2 til at fremstille en embryonal stamcelle linje, der producerer et eif2α protein hvor serin 51 er udskiftet med alanin.

3 Spm. D: Beskriv, hvorledes du ved hjælp af den i Figur 2 viste probe ville identificere embryonale stamceller som potentielt har den ønskede genotype. Herunder hvorledes den potentielt rigtige genotype kan skelnes fra vild typens og forkerte genotyper. Når der er fundet en embryonal stamcellelinje, der har den korrekte genotype, transficeres den med et plasmid der udtrykker Cre rekombinasen. Derved fjernes Neo kasetten. Spm. E: Diskuter kort, hvad du mener kunne være rationalet bag ønsket om at fremstille en transgen mus, hvor Neo kasetten ( neomycin resistensgen inklusiv promotor) er fjernet. Ved udskiftning af kodon for S51 i eif2α med en alanin kodon genereres der et MscI restriktionssite. Spm. F: Beskriv, hvorledes du ved hjælp af de to i Figur 2 angivne primere og MscI restriktionssitet kan verificere at de embryonale stamceller indeholder den rigtige mutation i eif2α genet. I vertebrater fører fosforylering af eif2α til øget ekspression af transkriptionsfaktoren ATF4 og transkriptionsfaktoren CHOP, Figur 3. To af de kinaser der er involveret i eif2α fosforylering i vertebrater er Perk og Gcn2. Data i Figur 3 viser western blots af celleekstrakter fra vild type celler samt fra Perk-/- og Gcn2 -/- der har været dyrket i tilstedeværelse af Thapsigargin eller i fravær af leucin. Thapsigargin interfererer med proteinfoldning i Endoplasmisk Reticulum.

4 Figur 3: Western blot af proteinekstrakt fra vild type celler (wild type), Perk -/- celler (celler homozygote for Perk-) eller Gcn2-/- celler (celler homozygote for Gcn2-) med anti-atf4-antistoffer, anti-chop-antistoffer eller anti-eif2α-antistoffer. UT, ubehandlede celler; Tg, celler dyrket i tilstedeværelse af Thapsigargin i 1, 2 eller 4 timer; - Leu, celler dyrket i medium uden leucin i 1, 2 eller 4 timer. Spm. G: Hvad viser data i Figur 3 om relationerne mellem Perk, Gcn2, ATF4, CHOP og eif2α? For at undersøge regulering af ATF4 ekspressionen blev der udført et forsøg hvor vildtype celler blev behandlet eller ikke-behandlet med transkriptionsinhibitoren Actinomycin D fem minutter før cellerne blev tilsat Thapsigargin eller blev sultet for leucin. Data i Figur 4 viser resultatet af et western blot på celleekstrakter fra celler høstet før og efter Thapsigargin tilsætning eller leucin sult.

5 Figur 4: Vild type celler blev enten tilsat Actinomycin D (+ Act D) eller ej (- ActD) til tiden t = 0 timer. Til tiden t = 5 minutter blev der tilsat Thapsigargin til nogle celler medens andre blev sultet for leucin og nogle blev hverken sultet (-) eller tilsat Thapsigargin (-). For de leucin sultede og de Thapsigargin behandlede celler blev der til tiden t = 0.5, 1.0, 1.5 og 2.0 timer høstet celler og fremstillet et proteinekstrakt, som blev brugt til fremstilling af de viste western blots (immunoblot) med anti-atf4-antistof, anti-chop-antistof eller anti-eif2α-antistof. Fra de samme celler blev der fremstillet RNA som blev brugt til det viste northern blot. Spm. H: Hvad viser data i Figur 4 omkring regulering af ATF4 og CHOP? For at undersøge ATF4 s rolle i produktion af CHOP transkriptionsfaktoren blev de i Figur 5 viste plasmider transficeret i embryonale fibroblast celler fra mus. Transficerede celler der var ubehandlet eller behandlet med Thapsigargin blev farvet med et kernespecifikt farvestof, anti-chop-antistof koblet med et fluorescerende farvestof og anti-cd2-antistof. Resultatet er vist i Figur 5.

6 Figur 5: Strukturen af ATF4 mrna, de to blå pile angiver udstrækningen af to små åbne læserammer før den åbne læseramme, der koder for ATF4. Strukturen af ATF4:CD2 og ATF4- mut:cd2, pile angiver transkriptionsstartsites for ATF4 henholdsvis CD2. Det ATF4 mrna, der genereres fra ATF4:CD2 og ATF4-mut:CD2, indeholder begge de to åbne læserammer, der er angivet for ATF4-mRNA. Embryonale fibroblastceller fra mus blev transient transficeret med enten ATF4:CD2 eller ATF4-mut:CD2 plasmidet. ATF4:CD2 plasmidet udtrykker vildtype ATF4 genet samt også CD2 genet, hvis proteinprodukt er lokaliseret i plasmamembranen. ATF4-mut:CD2 plasmidet udtrykker en afkortet del af ATF4 proteinet, der mangler sit transkriptionsaktiverende domæne. Cellekerner er farvet med et farvestof, der giver en blå farve. CD2 proteinet og CHOP proteinet er visualiseret med fluorescerende antistoffer og ses som en grøn henholdsvis rød farve. UT, angiver at cellerne ikke er behandlet med Thapsigagin. Tg angiver at cellerne er behandlet med Thapsigargin. Spm. I: Diskuter, hvorfor det kun er nogle af cellerne i Figur 5 der er grønne.

7 Spm. J: Hvad viser data i Figur 5 omkring relationerne mellem ATF4 og CHOP?

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1? Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion

Læs mere

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm) Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt

Læs mere

Spm. B: Hvad viser data i Figur 2?

Spm. B: Hvad viser data i Figur 2? Opgave 1 Kernereceptorer (nuclear receptors) udgør en familie af ligandaktiverede transkriptionsfaktorer, der regulerer transkription af en række gener, som respons på tilstedeværelse af f.eks.lipofile

Læs mere

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af Opgave 2 juni 1999 DNA rekombination er vigtig for eukaryote celler i forbindelse med meiosen. Samtidig er rekombination mellem fremmed DNA og endogen DNA essentiel i fremstillingen af transgene organismer

Læs mere

datp, dctp, dgtp, dttp, [α 32 P]-dCTP urinstofholdig polyacrylamid gel røntgen film

datp, dctp, dgtp, dttp, [α 32 P]-dCTP urinstofholdig polyacrylamid gel røntgen film Opgave 1 Denne opgave omhandler osteoblast differentiering. Osteoblast celler er involveret i opbygning af knoglevæv. Osteoblast celler dannes ud fra såkaldte calvarial celler. For at forstå det molekylære

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B: Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere

Læs mere

Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C:

Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C: Løsninger til opgaverne den 12-9-07 Spm. A: Her er vi i en situation at det eneste der kendes til vores receptor er, at den kan binde en ligand, som vi har til rådighed i en radioaktiv mærket version.

Læs mere

Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1:

Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1: Løsninger til opgaverne den 6-9-06 Opgave 2 januar 2003 Spm. 1: Fidusen er her at vi kender den primære struktur af glukoamylasen fra tre forskellige svampe, en ascomycet, en basidiomycet og en zygomycet.

Læs mere

Opgave 1 Spm. A: Spm. B:

Opgave 1 Spm. A: Spm. B: Opgave 1 Familien af TM7 receptorer (receptorer med 7 transmembrane segmenter) udgør ud fra genomsekvensen den største proteinfamile i C. elegans. Det samme må forventes at gælde i pattedyr. Imidlertid

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Figur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings

Figur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings Opgave 2 juni 2004 Eukaryote celler indeholder 3 forskellige RNA polymeraser. Hver RNA polymerase er ansvarlig for transkription af bestemte klasser af gener. Ud fra mutationsanalyse i bagegær (Saccharomyces

Læs mere

August Krogh Building Copenhagen University. Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk

August Krogh Building Copenhagen University. Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk Per Amstrup Pedersen Institute of Molecular Biology August Krogh Building Copenhagen University Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk En genteknologisk værktøjskasse. Version 2007

Læs mere

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I

Læs mere

Udarbejdet af Anna-Alexandra Grube Hoppe

Udarbejdet af Anna-Alexandra Grube Hoppe METODER - BIOKEMI For medicinstuderende - Panuminstituttet UDARBEJDET AF ANNA-ALEXANDRA GRUBE HOPPE RESTRIKTIONSENZYM ANALYSE (E: 329-330) Restriktionsenzym analyse er en metode, der bruges til at kortlægge

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 26/1-2012 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Specifik mutation med nålestiksoperation

Specifik mutation med nålestiksoperation Specifik mutation med nålestiksoperation Mutanter af byg er vigtige i forskningen og benyttes også, når der forædles nye sorter til dyrkning. Hidtil har det kun været muligt at inducere mutationer tilfældige

Læs mere

TEST 1. Almen Cellebiologi 2004/2005

TEST 1. Almen Cellebiologi 2004/2005 TEST 1 Almen Cellebiologi 2004/2005 Hvilken af følgende udsagn er forkerte? a) kun planteceller har en cellevæg b) planteceller har microtubuli c) planteceller har chloroplaster d) planteceller har actin

Læs mere

artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1,

artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1, artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1, 4501363 Kontroller, om der er nye revisioner med elektronisk mærkning på www.qiagen.com/products/artusebvpcrkitce.aspx inden udførelse

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Afrapportering for projektet Helt nye stivelseskartofler genereret ved Præcis Genom-Editering

Afrapportering for projektet Helt nye stivelseskartofler genereret ved Præcis Genom-Editering Afrapportering for projektet Helt nye stivelseskartofler genereret ved Præcis Genom-Editering Projektperiode januar december 2018 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Bent Larsen Petersen, Elisabeth

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Kromosomer med genet: Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid

Kromosomer med genet: Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid Kromosomer med genet: R R R r r r Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid P-generation: Kønsceller: RR rr Meiose R R r r Befrugtning F 1-generation: Meiose Rr Rr Kønsceller:

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Genmanipulation i sport Gendoping

Genmanipulation i sport Gendoping Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 16 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 26/1-2012 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Faktor V Leiden mutation

Faktor V Leiden mutation Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Designer-mus designer-menneske Ændring i det menneskelige genom er der et formål? Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Tidslinie 1958 Kloning af dyr (frø)

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Side 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Side 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik Side 1 of 12 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 20/1-2014 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Biosensor Niveau 1. Teori

Biosensor Niveau 1. Teori Biosensor Niveau 1 Teori Inden du starter... For at kunne forstå teorien som ligger til grund for en biosensor er det vigtigt at du har styr på nogle generelle mikro/molekyler biologiske principper, begreber

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det

Læs mere

To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank

To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank 2009 Roskilde Universitet Naturvidenskabelige Basisstudium 4. Semesters Projekt To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank Bassam Tawfik Florian Malte Hermann Kenneth Ege Jørgensen Lena de

Læs mere

MEDICINSK EMBEDSEKSAMEN

MEDICINSK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den. juni 00 kl. 9.00.00 Indhold: Opgaverne - Side - 7 Vægtningsliste Side 8 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen på de udleverede

Læs mere

Bakteriers immunsystem

Bakteriers immunsystem FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.

Læs mere

3u BI, terminsprøve (Bio A)

3u BI, terminsprøve (Bio A) 3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Hvad i alverden er zinkfingre?

Hvad i alverden er zinkfingre? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At give fingeren til Huntingtons Sygdom - to forskningsgrupper har succes med zinkfingerlægemidler

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Gentest. Genetisk testning

Gentest. Genetisk testning enetisk testning entest Af Thomas J. orydon og Thomas. Jensen Der bliver flere og flere tilbud om gentestning både kommercielt og til klinisk brug. Patienterne efterspørger allerede nu vores råd, når det

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Side 1 of 13. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Side 1 of 13. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik Side 1 of 13 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 20/1-2014 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi. Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 STUDETEREKSAME AUGUST 2005 2005-6-2 BIOLOGI ØJT IVEAU Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Opgave 1 Slankemidler

Opgave 1 Slankemidler Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat

Læs mere

Genekspression. GENEKSPRESSION side 1

Genekspression. GENEKSPRESSION side 1 Genekspression 2006 GENEKSPRESSION side 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 Proteinsyntese... 3 Regulering af gener i E. coli.... 8 Transskription hos eukaryoter... 14 Eukaryot genregulering... 16 Efterbehandlig

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING Brage Storstein Andresen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet Nyfødt

Læs mere

artus HBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus HBV QS-RGQ-kit, Version 1, ,

artus HBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus HBV QS-RGQ-kit, Version 1, , artus HBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber artus HBV QS-RGQ-kit, Version 1, 4506363, 4506366 Se efter nye elektroniske etiketteringsrevisioner på www.qiagen.com/products/artushbvpcrkitce.aspx før udførelse

Læs mere

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø

Læs mere

GAPDH PCR modul Manual

GAPDH PCR modul Manual GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres

Læs mere

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel.

Læs mere

Side 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Side 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik Side 1 of 11 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/1-2015 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Godkendelse produktionslokale genetisk modificerede Escherichia coli

Godkendelse produktionslokale genetisk modificerede Escherichia coli Immunitrack ApS Københavns Biocenter Ole Maaløes Vej 5 2200 København N Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-6840-00021 Ref. johpe Den 04. august 2015 Godkendelse af produktionslokale og genetisk modificerede

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

NOD2 ekspression i tarmepitelceller

NOD2 ekspression i tarmepitelceller Roskilde Universitet, Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse, Hus nr. 14 NOD2 ekspression i tarmepitelceller 2. semesterprojekt - forår 2015 Gruppe 6: Joachim Wittrup Højris Jensen Nicholas Philip

Læs mere

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper Page1 Udarbejdet i samarbejde mellem: Kåre Lehmann, Annabeth Høgh Petersen, Anne Rusborg Nygaard og Jørn M. Clausen Page2 VIGTIGT: SKIFT PIPETTE SPIDSER/TIPS EFTER HVER GANG!! Så undgår du at forurene

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere