Fra taxa til Bus. Evaluering og afslutning for. Udviklingsprojekt støttet af Velfærdsteknologisk Udviklingspulje Aarhus Kommune

Transkript

1 Side 1 af 13 Evaluering og afslutning for Fra taxa til Bus Udviklingsprojekt støttet af Velfærdsteknologisk Udviklingspulje Aarhus Kommune BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Udvikling og Tilsyn Grøndalsvej Viby J Telefon: Direkte sped@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Søren Kronborg Pedersen

2 Indholdsfortegnelse 1. Evaluering... 3 Side 2 af Formål med evalueringen Projektet mål og forventede effekt Vurdering af projektets samlede effekt Plan for opfølgning ift. opnåelse af effekt på længere sigt Projektets gennemførelse Projektproces Ressourceforbrug Projektafslutning Projektaflevering Opfølgningsaktiviteter Projektafslutning Opsamling og konklusion... 13

3 1. Evaluering Det velfærdsteknologiske projekt Fra taxa til Bus blev etableret og gennemført i samarbejde mellem Magistratsafdelingen Børn og Unge (MBU) og den socialøkonomiske virksomhed Actura Robotcenter. Udover MBU og Actura Robotcenter deltog Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB) med Lyngåskolen. Projektets mål var, at udvikle og afprøve et koncept med en Smart Device for børn og unge, der ellers modtog befordring til og fra deres specialpædagogiske tilbud med taxa, så de i stedet kunne anvende offentlig bustransport til og fra deres tilbud. Side 3 af 13 Målgruppen for projektet har været børn og unge i kommunens specialpædagogiske tilbud, der i skoleåret modtog befordringstilbud fra MSB og MBU i form af taxakørsel. Konkret har der i projektet deltaget 7 unge fra Lyngåskolen og 5 børn fra Vorrevangskolens specialklasser fordelt på forskellige klassetrin fra 6. kl. og op. Til projektet havde Actura Robotcenter udviklet en Smart Device, som sammen med individuelle støtteforanstaltninger omkring den unge blev testet. Med Smart Devicen blev sikret, at den unge kunne guides undervejs i sin buskørsel samt gives mulighed for personlig assistance ved behov. Smart Devicen var opsat, så der var et samspil mellem barnet/den unge, den udvalgte ressourcepersoner og Actura Robotcenters tekniske vagtfunktion. I princippet fungerer en Smart Device, som indlejret i en mobiltelefon. Ved et enkelt tryk på et redningskrans-ikon aktiveres en alarm og en serie individuelt forudplanlagte handlinger igangsættes. En eller flere individuelle ressourcepersoner for barnet/den unge (fx en forældre, pædagog, lærer, mentor eller vagtcentral), modtager en alarm på deres telefon, Ipads, pc etc. Herefter igangsættes de planlagte aktiviteter. Alarmen indeholder informationer om, at den konkrete unge (HVEM) behøver hjælp, på hvilken adresse den unge befinder sig (HVOR), strategi for håndtering af situationen (HVORDAN). I forlængelse af projektet blev der indgået en OPI-kontrakt med Actura Robotcenter (Offentlig-Privat Innovationspartnerskab), Statsstøtteregnskab og Databehandleraftale. Kort skitseret sikrer OPI-kontrakten den private deltager i projektet en række rettigheder ved evt. senere udbud mm. OPI-kontrakten sikrer ligeledes Aarhus Kommune nogle rettigheder i forhold til den opnåede forgrunds- og baggrundviden i projektet. OPI-kontraktens statsstøtteregnskab har desuden sikret, at Aarhus Kommune har tre års fri licens til nuværende og nye versioner af Taxa til Bus App. Værdien af licensen er svarende til 12,5 % af den faktiske pris for et forløb Fra Taxa til Bus.

4 1.1 Formål med evalueringen Evalueringens formål har været med kvalitative data i form af interviews, med lærere og pædagoger på Lyngåskolen og Vorrevangskolen, at kunne redegøre for, hvordan der i samarbejde med børnene, de unge og forældrene er arbejdet med Smart Devicen og projektets pædagogiske koncept. Side 4 af 13 Derudover er det evalueringens opdrag gennem kvantitative data, at kunne nuancere og perspektivere projektets business-case. Evalueringen skal danne bagrund for, at der internt i MBU, og ekstern i Styregruppen for Velfærdsteknologiske Udviklingspulje, kan tages stilling til, om de opnåede erfaringer skal implementeres i drift. Samt hvilket evt. potentiale Smart Devicen og konceptet kunne have inden for andre områder af kommunens drift (fx demensområdet o.lign.) 1.2 Projektet mål og forventede effekt Jf. projektansøgningen og den Velfærdsteknologiske Udviklingspuljes kriterier for tildeling til projekter, har projektet Fra taxa til bus haft to overordnede mål for projektet: 1. Projektet vil undersøge om det er muligt at effektivisere og rationaliserer udgifter forbundet med børn og unges befordring til specialpædagogiske tilbud. Projektets mål har været, at udgiftsniveauet til befordring for deltagerne med Smart Devicen og dens pædagogiske koncept skulle falde med 15 % det første år og 60 % de efterfølgende år. 2. Kan teknologien være med at forbedre de unges livssituation og livskvalitet idet de unge gives mulighed for at være mere selvhjulpe i forhold til transport 1.3 Vurdering af projektets samlede effekt Effektivisering og rationalisering af kommunens udgifter til befordring til specialpædagogiske tilbud I forhold til projektets mål om en effektivisering af kommunens udgifter forbundet med befordring med taxa for de deltagende børn, har projektet været en succes. Projektet har holdt sig inden for de økonomiske forudsætninger i projektbeskrivelsen. Den økonomiske forudsætningen for projektet var ved projektstart, at Aarhus Kommune i gennemsnit havde en kørselsudgift på ca kr. pr. barn/ung svarende til kr. om året for projektets 12 deltagere.

5 Hvis projektøkonomien reduceres til den faktiske driftspris i projektet (dvs. udgifter til deltagende skoler og Actura Robotcenter), så er der i projektet anvendt kr. til de 12 forløb. Heraf er de 11 ud af 12 deltagere skiftet fra taxa til bus 1. Medregnet evt. taxaudgift til det 12. forløb har den gennemsnitlige pris for et forløb i projektet været kr. Hvilket giver en effektivisering for det første år på 13 %. Medtages taxaprisen for det 12. barn ikke, har prisen for et forløb i projektet været kr. svarende til en effektivisering på 21 % i forhold til det oprindelige udgiftsniveau på kr. pr barn. Side 5 af 13 En besparelse i det første år på 13 til 21 % af det oprindelige udgiftsniveau i projektansøgningen på kr. pr. forløb, er inden for den estimerede effektivisering for kørselsudgiften i det første år på 15 %. Projekterfaringerne peger derudover på, at de budgetterede poster til ressourcepersoner i forløbene kan reduceres yderligere, så den faktiske pris for et forløb fremadrettet vil ligge i omegnen af kr. Projektbeskrivelsen opererede desuden med en estimeret besparelse for deltagernes kørselsudgifter for efterfølgende år på 60 %. Projekterfaringerne anskueliggør, at besparelsen i de efterfølgende år kan være større, da eleverne og de unge nu har trænet sig i buskørsel. Derfor har børnene og de unge i det andet år kun brug for et mindre beløb til genopfriskning og fastholdelse af de erhvervede kompetencer til at køre i bus, fx efter sommerferien. Den faktiske udgift for år to anslås at være kr. Tabel 1: Kørselsbesparelse projekt Fra Taxa til Bus Udgiftsniveau projektstart Estimeret projektpris Faktisk projekt pris %- besparelse Driftspris år % Driftspris år % 1 Faldet i år to skyldes primært, at der er tale om fastholdelse er erhvervede kompetencer og ikke træning i at køre i bus. Besparelsen i år 2 er estimeret ud fra, at børnene nu kører i bus og kun har haft brug for fastholdelse af erhvervede erfaringer fra år 1. 1 Den 12. deltagere stoppede på sin respektive skole

6 Livsituation og livskvalitet I forhold til projektets mål om, at forbedre børnene/de unges livssituation og livskvalitet, er det endnu for tidligt at sige noget om de langsigtede effekter af projektet. Side 6 af 13 I projektet har børnene/de unge dog oplevet en umiddelbar forbedring af deres eget selvbillede/forståelse og deres position i børne/unge-gruppen. I sær på Lyngåskolen blev observeret en mærkbar positiv ændring i deltagernes position i ungegruppen. Deltagerne blev udstyret med månedskort og det blev meget synligt, at nu var man en af dem der selv kunne tage bussen og man ikke var afhængig af, at skulle køres af andre. Ligeledes tilkendegav flere af de unge, at de nu havde fået større mulighed for at være selvbestemmende om, hvor de ville tage hen, for nu havde de lært at køre i bus. Samme tendens kan spores for de deltagende elever i specialklasserne. Hvor de deltagende elever havde en forståelse for og oplevelse af, at de kunne tage andre steder hen alene eller sammen med vennerne, og ikke længere var afhængig af, at de skulle køres i taxa. Konkret oplevede eleverne i specialklassen desuden, at de ikke længere behøvede at blive til planlagt taxa-tid i SFO en, men ligesom alle andre børn, kunne tage hjem fra SFO en med bussen. Øvrige erfaringer gennem projektet Ud over de to overordnede mål for projektet har projekterfaringerne vist, at: Børnene og de unge har haft let ved at tilegne sig teknologien, og har følt sig trykke ved Smart Devicen, når den først var introduceret for dem. Enkelte af deltagerne har haft brug for at aktivere alarmen undervejs på deres bustur, for at sikre sig at alarmfunktionen virkede og ressourceperson var til at kontakte. I et tilfælde oplevede et barn, at der ikke umiddelbart blev reageret på alarmopkaldet idet ressourcepersonen (læreren) var optaget af andre gøremål med andre elever i specialklassen. Dette indikere, at ressourcepersonen ikke skal have ansvaret alene for undervisning eller SFO-aktiviteter, mens barnet/den unge er undervejs med bussen. Læreren eller pædagogen kan dog godt lave administrativt og forberedende arbejde i mens barnet/den unge kører i bussen. Personalet, der har deltaget som ressourcepersoner, har ligeledes haft let ved at anvende og tilegne sig teknologien. Planlægningen af de individuelle forløb, og oplæringen i anvendelsen af teknologien, har fungeret godt.

7 De deltagende lærere og pædagoger på skolerne har oplevet, at de blev klædt på til opgaven og der var en stor fleksibilitet og faglighed fra repræsentanterne fra Actura Robotcenter. I de individuelle forløb er det som beskrevet oplevet, at eleverne følte sig trygge ved teknologien og havde let ved at tilegne den. I enkelte forløb har det vist sig, at indsatsen ikke alene skulle orientere sig mod barnet/den unge. Men at der i lige så høj grad var brug for, at fokusere indsatsen mod forældrenes forståelse af og tryghed til teknologien. Samt det nye i, at deres barn/unge skulle køre med bus i stedet for taxa. I den forbindelse har det vist sig brugbart og tryghedsfremmende, at projektet ikke alene opererede med Smart Devicen, men også havde et pædagogisk setup, som sikrede at den menneskelige kontakt blev bevaret. Evalueringen spore en tendens til, at der inden for to områder kan være incitamentsudfordringer i forhold til at få flere elever til at køre med offentlig bus. For det første kan det for nogle børn og unge samt deres familier kræve, at der arbejdes meget konkret med, hvilke muligheder det at kunne køre med bus giver. Da de gennem en række år har vænnet sig til taxakørslen For det andet kan der være forskellige incitamentsperspektiver i MSB og MBU for arbejdet med at få flere elever til at køre med bus. I projektet hørte kørselsudgifter i MSB under den decentrale skoles økonomi. Hvilket umiddelbart afspejlede sig i, at skolen generelt havde et større decentralt incitament, fokus og praksis for, at arbejde for at flere elever/unge kørte med bus. Mens den decentrale enhed i MBU havde fokus på problematikken, men samtidig også havde mange andre pædagogiske gøremål, der skulle medtænkes i deres praksis. Ved projektets opstart var det let at finde egnede deltagere til projektet. Ved første møde på både Vorrevangskolen og Lyngåskolen blev hurtigt udpeget relevante deltagere. Det må formodes, at samme tendens vil være gældende for andre værtskoler med specialklasser Side 7 af Plan for opfølgning ift. opnåelse af effekt på længere sigt Den videre plan for opnåelse af effekt på længere sigt afhænger af MBU s stillingtagen om implementering af projekterfaringerne. Samt Styregruppens for Velfærdsteknologisk Udviklingspulje vurdering af projektets potentialer i kommunens samlede driftsområde. Implementeringspotentialet for Fra taxa til Bus tager afsæt i børn, der bevilges befordring af MBU. Dvs. børn og unge der går i specialklasser. Implementeringspotentialet for unge, der fx går på Lyngåskolen og modtager befordring bevilget af MSB, er ikke medregnet i nedenstående opgørelser.

8 Da kørselsbudgettet er decentraliseret i MSB og henfører under Lyngåskolens budget. Side 8 af 13 I vurderingerne skal medtænkes, at kommunens kørselsudgifter både i MSB og MBU løbende er i fokus, og deraf forsøges effektiviseret og rationaliseret. Siden projektet opstart er den gennemsnitlige kørselsudgift for målgruppen i 2015 reduceret (medregnet statsrefusion efter SEL 41 i MSB). Så den faktiske udgift pr. barn i MSB og MBU gennemsnitlig er kr. om året. Derudover skal det medtænkes, at MSB ligesom MBU har besluttet, at børn til og med 4. klasse, som udgangspunkt befordres med taxa til deres specialklasser/tilbud, og efter 4. klasse bevilges buskort til transport i offentlig bus. Børn i specialklasser/skoler kan dog ud fra faglige vurderinger af deres behov stadig visiteres til kørsel med taxa efter 4. klasse. I 2015 er det bevilgede antal børn til taxakørsel i MBU 623 elever. Mens det tilsvarende tal i MSB har været ca. 350 børn. Differencen skyldes, at det ikke er alle børn i specialklasser, der nødvendigvis modtager ydelser med befordringsbehov fra MSB. Den potentielle gevinst ved implementeringen af projekterfaringerne tager afsæt i det forhold. At det, som i projektet er Actura Robotcenter, der forestår de enkelte forløb (at Actura Robotcenter nævnes konkret skyldes deres deltagelse i projektet, men det kunne lige så godt være andre velfærdsteknologiske virksomheder med de samme kompetencer). Actura Robotcenter forestår både med den tekniske ekspertise med velfærdsteknologien og det pædagogiske koncept i og omkring Smart Devicen. I forlængelse af dette er det Actura Robotcenter, der indgår de individuelle aftaler vedr. planlægningen af de enkelte forløb på den enkelte skole. Mens det er skolerne og PPRS der i samarbejde har ansvaret for at visitere børn til befordringstilbuddet. I tabel 2 estimeres den potentielle procentvise besparelse for et barn i specialklasse, hvor barnets bevilgede befordring kan skifte fra taxa til offentlig buskørsel. Den potentielle besparelse er sammenlignet med den reducerede kørselsudgift i kommunen fra 2015, og projekterfaringer om det faktiske behov i forbindelse med Smart Device og konceptet omkring bustræningen for det enkelte barn.

9 Tabel 2: Procentvis besparelse pr forløb brug af Smart Device i stedet for taxabefordring for børn og unge i specialklasser Udgift Fra Taxa til Bus Besparelse År 1 Fra Taxa til Bus År 2 Besparelse År 2 År 1 Kroner Procent MBU % 87 % MSB u. statsrefusion % 88 % MSB m. statsrefusion % 88 % Actura Robotcenter Total u. statsrefusion % 69 % Total m. statsrefusion % 62 % 1 Det afsatte beløb til MBU dækker buskort, taxabuffer samt identifikation af børn, administration mm. 2 MSB kørselsbevillinger er både til SFO, fritidsaktiviteter og behandlingsbesøg. I opgørelsen er bevillinger til SFO og fritidsaktiviteter indregnet som buskørsel. Mens der stadig afsættes et beløb til taxakørsel forbundet med behandlingsbesøg. 3 Beløbet til Actura Robotcenter indbefatter Aarhus Kommunes sikrede rettigheder gennem OPI-kontrakten og dertilhørende Statsstøtteregnskab. Hvilket forløber sig til en kompensation fra Actura Robotcenter til Aarhus Kommune på 12,5 % af den faktiske pris pr. forløb indtil d Udover Smart Device dækker prisen over udgifter til ressourcepersoner og videreudvikling af koncepten. Det må formodes, at prisen vil reduceres ad åre og kan reduceres yderligere gennem forhandlinger med Actura Robotcenter. Side 9 af 13 Som beskrevet blev der i 2015 bevilget taxabefordring til 623 elever i En stor del af disse børn vil have så massive udfordringer ved at skulle køre med bus, at det stadig vil tilbydes befordring med taxa til og fra deres skole, SFO og fritidsaktiviteter. Ud af de 623 elever, der i 2015 blev bevilget befordring med taxa peger projekterfaringerne konservativt på, at i omegnen af 5 % af eleverne, der bevilges befordring med taxa kunne profilere af, at komme med i et forløb som Fra Taxa til Bus. I tabel 3 ses den proportionelle kommunale besparelse ved forskellige antal børn og elever, der i stedet for taxa benyttede bus med Smart Device.

10 Tabel 3: Kommunal besparelse ved forskellige antal forløb med Smart Device Side 10 af 13 Besparelse m. statsrefusion i kroner Driftspris år 1 Driftspris år 2 Driftspris år 3 Gen.snit. kørselsudgift pr. barn i MSB/MBU i elev 10 elever 20 elever 30 elever Akkumuleret besparelse over 3 år I tabel 3 er medtaget den potentielle besparelse over 3 år. 3 år er valgt fordi det er det forventede antal år, som deltagere vil modtage befordring fra MBU. Såfremt de ville modtage befordring længere tid er den økonomiske besparelse tilsvarende højere. Omvendt ville den proportionelt være mindre, hvis de selvsamme elever uden indsatsen i projektet havde skiftet til bus. 2. Projektets gennemførelse Projektet er gennemført i skoleåret med 12 deltagere, hvoraf de 7 deltagere har gået på Lyngåskolen (MSB) og 5 deltagere i specialklasse på Vorrevangskolen (MBU). Projektet har været forankret i MBU med daglig projektledelse og økonomiansvar i PPR og Specialpædagogik. 2.1 Projektproces Der har løbende gennem projektet været afholdt møder mellem PPRS, Actura Robotcenter og de deltagende skoler. Projektets oprindelige tidsplan estimerede, at projektet skulle forløbe i to faser. Den første fase skulle starte i maj 2015 på Lyngåskolen med fire elever. Den første fase skulle fungere som en afprøvningsperiode. Det blev i samråd med Lyngåskolen vurderet, at det var forholdsvist tæt på sommerferien at starte projektet, og det i stedet var bedre for eleverne på Lyngåskolen, at man rykkede projektstarten til september Sekretariatet for den Velfærdsteknologiske Udviklingspulje er gennem fremdriftsvurderinger orienteret om forskydningen af den oprindelige tidsplan.

11 Forskydningen af opstarten har ikke haft indflydelse på projektafslutningsdatoen. Side 11 af Ressourceforbrug Projektet har været finansieret af midler fra Velfærdsteknologisk Udviklingspulje med kr. Ressourcerne er fordel og anvendt på følgende poster i tabel 4. Regnskabet er forventet regnskab, da faktura fra de decentrale deltagere ikke er indkommet, og der derfor ikke kan differentieres mellem poster der vedrøre de decentrale enheder. Dette vil ikke have en negativ påvirkning af det samlede regnskab, da skolerne ikke har anvendt mere end budgetteret. Tabel 4: Budget og forventet regnskab for projekt Fra Taxa til Bus Budget Regnskab MBU Understøttelse (buskort, taxabuffer mm) MBU Projektledelse, administration mm MBU Evaluering MBU Decentral skole, Vorrevangskolen MSB Centralt understøttelse MSB Decentral skole, Lyngå skolen Actura Robotcenter projektgennemførelse Actura Robotcenter materiel Total Som det ses i tabel 4 er der balance mellem budget og forventede regnskab. Der en dog en række bemærkninger til budgettet og regnskabets poster: 1) Projektledelsestiden blev forøget grundet større formidlingsefterspørgsel fra VTU. Derudover blev det efter projektbevilling anbefalet, at der blev udarbejdet en OPI-kontrakt og en databehandleraftale. MBU har ikke erfaring med udarbejdelse af OPI-kontrakter, hvilket har krævet forholdsvist mange ressourcer i MBU 2) I stedet for de oprindelig fire planlagte forløb på Vorrevangskolen blev etableret fem forløb. Hvilket skolen er kompenseret for 3) MSB Centralt var i projektbeskrivelsen tiltænkt en aktiv rolle i forhold til udvælgelse af skoler til deltagelse samt implementering af projektet. Det blev ikke nødvendigt at inddrage MSB centralt. Posten er i stedet konteret til møder mellem Lyngåskolen, Actura Robotcenter og projektledelsen samt til medfinansiering af merforbruget i forbindelse med udarbejdelsen af OPI-kontrakt og databehandleraftale 4) Lyngåskolen deltog aktiv i 6 forløb men gennemførte 7 forløb i stedet for de planlagte 8. Dette er skolen refunderet for

12 Udover den anførte korrektioner i regnskabet har MBU brugt ca. 30 arbejdstimer yderligere på OPI-kontrakt, Statstøtteregnskab og databehandleraftale. Side 12 af Projektafslutning 3.1 Projektaflevering Erfaringerne fra projektet Fra Taxa til Bus afsluttes og præsenteres for Styregruppen i Velfærdsteknologisk Udviklingspulje (Styregruppens sammensætning er økonomidirektørerne fra magistratsafdelingerne). Med til præsentationen i Styregruppen skal projektet have en stillingtagen fra den projektejende magistratsafdeling om, hvorvidt man anbefaler eller ikke anbefaler, at projektet har potentiale til at implementeres i drift og i hvilken skala. MBU har været projektejer af Fra Taxa til Bus. Derfor skal MBU tage stilling til, om projektet kan anbefales til drift eller erfaringerne kan/skal implementeres på anden vis. Projektet har ligeledes inddraget Lyngåskolen henhørende under MSB. Derudover bevilges en del af kørselsudgiften for børn i specialklasser af MSB i de tilfælde, hvor barnet skal befordres alene hjem fra SFO. Derfor præsenteres evalueringen ligeledes for MSB. 3.2 Opfølgningsaktiviteter Projektet Fra Taxa til Bus er blevet fulgt tæt af Velfærdsteknologisk Udviklingspulje, da det i sin projektbeskrivelse har et relevant udviklingspotentiale. Ud over den kommunale interesse for projektet, har de foreløbige projekterfaringer og beskrivelser været præsenteret i en række fora såsom: Health and Rehab Scandinavian Messen i Bellacentret i København d. 12. maj På Messen havde Odense, København og Aarhus indgået et samarbejde om Værdi via velfærdsteknologi. Samarbejdet indbefattende derudover et fælles program for præsentationer af velfærdsteknologi herunder projektet Fra taxa til Bus Oplæg på velfærdsteknologisk seminar d. 8. april 2016 for Velfærdsteknologisk Udviklingspulje D. 12. april oplæg på DOKK1 for delegation fra Bergen, er var på besøg i kommunen for at se DOKK1 og arbejdet med velfærdsteknologi i kommunen Dialogmøder med Randers og Odense Kommune om potentialet i projektet Fra Taxa til Bus

13 3.3 Projektafslutning Projektet Fra Taxa til Bus sluttede i juni 2016 og er efterfølgende evalueret. Evalueringen danner baggrund for projekterfaringernes behandling i MBU s Chefgruppe. Behandlingen i MBU s Chefgruppe skal resultere i en anbefaling om, hvorvidt MBU anbefaler, at projektets erfaringer kan/skal implementeres i magistratsafdelingens drift. Eller om projekterfaringerne skal implementeres på anden vis. Side 13 af 13 Efter behandlingen i Chefgruppen i MBU skal evalueringen og MBU s anbefaling præsenteres for Styregruppen for den Velfærdsteknologiske Udviklingspulje, som ud fra MBU s anbefaling vil tage stilling til projektets potentiale. 4. Opsamling og konklusion Projektet Fra taxa til Bus må ud fra evalueringen betragtes som en succes. Projektet har indfriet de opstillede effektmål ift. en økonomisk effektivisering og rationalisering af udgifter forbundet med befordring til og fra de deltagende børn og unge specialpædagogiske tilbud. I projektansøgningen var ønsket at reducere udgiftsniveauet for de deltagende børn og unge med 15 % det første år og 60 % det andet år. Effektmålet er derved indfriet, da udgiftsniveauet for de deltagende børn og unge blev reduceret med mellem 13 % og 21 % det første år. Og forudsættes at være over 60 % for år 2. Projektet ønskede desuden gennem velfærdsteknologigen Smart Device og konceptet omkring Smart Devicen, at forbedre børnene og de unges livssituation, livskvalitet og gøre dem mere selvhjulpne. Evalueringen kan ikke påvise, at de unges livskvalitet og livssituation på længere sigt er forbedret. Men evalueringen kan påvise, at børnene og de unge ved projektets afslutning oplevede, at de havde fået en anden status i børne/unge-gruppen, havde opdaget at de kunne tage til nye ting med bussen eller selv tage hjem fra SFO en samt at de generelt oplevede det positivt og var trygge ved tilegnelsen og anvendelsen af Smart Devicen.