NORGES SKIBSFART TABELLER I AARET C. No. 3c. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF 1877.

Transkript

1

2 C. No. c. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKBSFART AARET. UDGVNE AF DET STATSTSKE CENTRALBUREAU. CHRSTANA. TRYKT DET STEENSKE BOGTRYKKER..

3

4 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjæftigede i regnet efter Antallet af Skibsexpeditioner, Fartear med en samlet Læstedrægtighed af 0, Com.Læster for ndgaaende ok, Fartøjer, drægtige, Corn. Læster, for TJdgaaende. Heraf udgjorde de med Ladning ankomne og afgaaede Fartøjer henholdsvis 0, og, Com.Læster. Hovedtrækkene af denne Skibsfart for Aarene ville sees af nedenstaaende Sammenstilling: Læstedrægtighed af la dede Fartoier i Cona.Læster. (Tonnage en lasts de commerce (, tons) des navires chargés.) 0. nd og udgaaende Skibsfart: alt Heraf: Seilfartoier. Dampfartoier. do. pct,00 0,00,00.,000,000,000.0,00,00,00.,00 0,00,00.,00,0,00,00,00,00,000..,0,00,00,00.,0,00,00 0,00.,0,00,00 0,00.. ndgaaende Skibsfart: alt Heraf: Seilfartøier. Dampfartoier do. pct,00,00,00.,00,00, ,00,00,00.,00 0,00,00.o,00,00,000. 0,00,00 0,00.,00,000 0,00,00,00,00,00,00, Udgaaende Skibsfart: alt Heraf: Seilfartoier. Dampfartoier do. pet.,00 0,00,00.,00,00,000.0,00,00,00.,00,00,00.,00,00 00,00.,00,00,00.,00 0,00,00,00,00,00,00,00,00..0 Den bestuvede Drægtighed afdampfartøierne udgjør. (kfr. Tabel No. 0 og flg.) for ndgaaende 0, Com.Læster, og for Udgaaende, Com.Læster. Den med Varer loestuvede Del af Drægtigheden skulde altsaa naar man gaar ud fra, at samtlige som ladte medtagne Seilfartoier have indehavt Ladninger til sin fulde Drægtighed, hvilket ogsaa i det Store taget stemmer med det virkelige Forhold, idet nemlig den Forskjel, der for disse Fartøiers Vedkommende maatte finde Sted mellem Drægtighed og Bestuvning, udjævnes derved, at Fartøjer, der have indehavt forholdsvis til Drægtigheden ubetydelige Varepartier, ere opførte som ballastede have udgjort for ndgaaende, Com.Læster og for Udgaaende, Corn. Læster mod i henholdsvis,0 og,0 Corn. Læster. direkte Emigrantfart mellem Norge og Amerika er derhos optaget en Tonnage af omtrent 0 Corn.Læster, der falder paa den norskamerikanske Dampskibslinie i Bergen. Den øvrige oversøiske Emigrantfart med Dampskibe via Hamburg og England, der for Aaret var anslaaet at optage ca. 00 Corn.Læster, bor formentlig her rettest udelades, da

5 TV C. No.. den antagelig nærmest kan stilles i Klasse med Passagertransporten, hvorom man forovrigt fremdeles mangler de nødvendige Oplysninger. Den foran meddelte Oversigt over Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Aarene viser, at der til og med Aaret fandt en stadig Stigning Sted i Drægtigheden af de ladede Fartoier, for Aaret med en ubetydelig Synken af den ind.gaaende og for 0 af den udgaaende Drægtighed. faldt derimod Drægtigheden fra,0,00 til,0,00 og gik i yderligere ned til,0,00 Corn. Læster. Ved at sammenligne Tallene for den ind og udgaaende Skibsfart, vil det sees, at Nedgangen alene falder paa Exporten. Det Skibsrum, der udfordredes til Transport af Norges soværts ndførsel, er nemlig steget med,000 Corn.Lmster i og,00 Corn.Læster i, hvorimod den udgaaende Drægtighed for de noevnte Aar er faldt med henholdsvis,00og 0,00 Corn. Læster. Sammenligner man Tallene for Tabellens forste og sidste Aar, og, viser Drægtigheden for ndgaaende en Tilvæxt af henved 00,000 ContLæster, for Udgaaende af kun 0,00 Com.Læster. Da Dampskibsfarten viser omtrent de samme Sifre for som i det nærmest foregaaende Aar, er altsaa den forøgede mport i kommet Sellskibsfarten tilgode. Regnet efter Bestuvningen skulde omtrent,0 pct. af de indførte og, pct. af de udførte Varer falde paa Dampskibene. Af den samlede med Ladning ind og udgaaede Læstedrægtighed faldt, Com.Læster eller henved pct. paa fremmede Fartoier, hvoraf pct. ved den indgaaende og pct. ved den udgaaende Skibsfart. De fremmedes Andel udgjorde i pct. 0 Særskilt for Seil og Dampskibsfarten stiller Forholdet sig saaledes : Seilskibsfart. Dampskibsfart. 0 pct. pct. Regnet efter Bestuvningen af Varer altsaa uanseet Passagerfarten udgjorde nedenstaaende Flags Andel i Dampskibsfarten:..... Norsk pct 0, 0,, Britisk 0,,, Svensk A 0 0, Dansk,, Fordelt efter Landene, falder Forøgelsen af den indgaaende ladte Drægtighed paa Storbritannien og rland (med omtr.,000 Com.Læster), paa Danmark (,000 Com.Læster) og russiske Sortehavshavne (,00 Com.Læster), hvorefter det altsaa er Kul og Kornimporten, der har været den væsentlige Grund til Stigningen. Den livlige Forbindelse, der i fandt Sted mellem Norge og de russiske Provindser ved Ostersøen, er derimod undergaaet en væsentlig Forandring i ; fra steg Drægtigheden af de derfra ankomne ladte Fartoier med omtrent 0,000 Læster, men er i gaaet ned med henved,000 Com.Læster, en Omstændighed, der formentlig nærmest maa tilskrives det mindre gode Udfald af Kornhesten dersteds. Den formindskede Saltimport har bevirket, at Drægtigheden af de fra Portugal med Ladning ankomne Fartelier er gaaet ned, ligeledes med henved,000 Com.Læster. De ugunstige Konjunkturer for vor Trælast, der allerede i øvede sin uheldige ndflydelse paa vor udgaaende Skibsfart, vedvarede saagodtsom i hele Aaret. Ordres for Vaarskibning udeblev for den største Del, i Udlandet fandtes store Oplag, der dog udover Sommeren tildels realiseredes, men til Priser, der ikke synderligt oversteg, hvad der var opnaaet, forinden den store Prisstigning af Trælasten begyndte, og først udover Hosten blev der nogen Sogning herfra. Begyndelsen afaaret var der somfolge herafkun meget faa udgaaende Frag

6 C. No.. ter i Markedet, hvorfor mange, især større, Skibe maatte gaa i Ballast. Til efternuavnte Lande udgjorde Nedgangen i Tonnagen af de herfra afgaaede ladte Fartøjer, sammenholdt med det nærmest foregaaende Aar :.. Corn.Læster. Corn.Læster. Storbritannien og rland,,0 Holland,, Belgien,0, Franske Havne ved Atlanterhavet,,, en Nedgang, der for Aaret for den største Del er at søge i en formindsket Export af Trælast. Af de Markeder, der ere af større Betydning for vor Trælastudførsel, er det alene de tydske Havne ved Nordsøen, der have indført et større Kvantum end i, og er Drægtigheden af de derhen afgaaede ladte Fartøier som Folge heraf steget med omtrent,000 Corn. Læster. Med Hensyn til de forskjellige Flags Deltagelse i Skibsfarten til og fra Norge, falder den forøgede Drægtighed af de la d t e indgaaende Fartøjer væsentlig paa det norske Flag (+ omtrent,000 Com.Læster) ; for Udgaaende viser det britiske Flag under samme Kategori en Nedgang af omtrent,000 og det franske af,000 Com.Læster. Skibsfarten paa de enkelte norske Toldsteder findes fremstillet i Tabel No. o. fl. Efter den Pag. givne summariske Oversigt er der til Christiania ankommet i det Hele, Fartøier med en Drægtighed af,0 Com.Læster, hvoraf med Ladning,0 Fartøier med en Drægtighed af, Com.Læster, a: pct. af Norges søværts ndforsel foregaar over Christiania. Dernæst kommer Bergen med en Drægtighed af ladte Fartøjer for ndgaaende af, Com.Læster, Throndhjem med 0, Com.Læster, Stavanger med, Com.Læster, Christianssand med,0 Com.Læster og Drammen med, Com.Læster, saa at altsaa de her nævnte Byer besørge henved pct. eller ikke langt fra de tre Fjerdeparter af Norges samlede søværts mport. For Udgaaende træder ogsaa Christiania frem i første Række med en Drægtighed af ladte Fartøier af, Com.Læster (, pct. af den samlede ladte Drægtighed for Udgaaende), hvorefter kommer Trælasthavnene Frederiksstad (0, Corn. Læster) og Drammen, Com.Læster samt som No. Norges vigtigste Udførselshavn for Fiskevarer, Bergen, med,0 Com.Læster. Til en rigtig Bedømmelse af Betydningen af den ved de forskjellige Toldsteder stedfundne Samfærdsel med Udlandet maa imidlertid tages Hensyn til den ved disse foregaaede Dampskibsfart, hvorover en Oversigt er givet i Tabel No., Pag., og hvoraf her hidsættes en Sammenligning for de ovenfor nævnte Toldsteders Vedkommende, forforsaavidt de indexpederede ladte Dampskibe betræffer. Toldsteder. Af den samlede ladte Læstedrægtighed for Antal Oplossede ndgaaende falder altsaa indexpederede ladte Com.L. efter Tabel Drægtighed. Varer i C.L. paa Dampfartoierne Dampskibe. No. a. regnet efter regnet efter Drægtigheden pct. Bestuvningen pct. Christiania,0, 0 Bergen,0, 0 Throndhjem,, Christianssand,, Drammen Riget De fem vigtigste Byer, 0,0 ), 0, Af de med Dampskibe fra Udlandet indførte Varer falder altsaa pct. paa Christiania, pct. paa Bergen og henved pct. paa Throndhjem. Til en rigtigere Forstaaelse af de Dampskibsfarten vedkommende Tabeller tror man her at burde bemærke, at de i regelmæssig Fart paa Hamburg gaaende Dampfartøier se Tabel No. d, Pag. 0 nu som i de foregaaende Aar ere henførte til sine respektive Hjemsteder og den under dansk

7 V C. No.. Flag foregaaede regelmæssige Fart mellem StettinKjobenhavnThrondhjem med Anløbssteder langs Kysten til sidstnævnte By. Af den nævnte Tabel No. d sees, at der i Aaret i det Hele har været udført Ture for ndgaaende og for Udgaaende af de i regelmæssige Ruter beskjæftigede Dampskibe. Disse Reiser fordele sig paa følgende Flag. Flag. ndgaaende Dampskibe. Antal Reiser. Com.Læster. Udgaaende Dampskibe Besin tuvng Com.Læster. Antal Reiser. Com.Læster. Bestuvning Com.Læste r. Norsk,0,,,0 Svensk,0,,0,0 Dansk, 0, s,, Britisk,000,,,0 Tydsk Hollandsk,,,0,00,,0,, Lighed med det foregaaende Aar er der i Tabel No. meddelt Oplysning om de fra og til de nordlige arktiske Egne foregaaede Expeditioner, forsaavidt de have været anmeldte for vedkommende Toldkammer; disse Opgaver ere dog ikke medtagne i Tabellerne over den øvrige Skibsfart paa Norge. Norges Handelsflaade talte ved Udgangen af Aaret, Fartøjer med en Drægtighed af, Com.Læster, der er en Tilwext af,0 Com.Læster mod, Com.Læster i og, Com.Læster i. Som det af nedenstaaende Tabel sees, skriver Forøgelsen sig hovedsagelig fra de nybyggede Fartøier; ndkjobet af Fartøjer i Udlandet, der i forrige Aar gik ned fra, til, Com.Læster, er i dette Aar yderligere gaaet ned, nemlig til 0,0 Com.Læster, en Omstændighed, der vistnok maa ansees som gavnlig for en sund Udvikling af vor Handelsmarine. Nedenstaaende Tabel viser Udviklingens Gang fra. Aar. Nybygning i Norge. ndkjøb fra Udlandet. Forlis. Ophugning. Salg til Udlandet. ifølge foranstaaende Opgaver. Com.L. Com.L. Com.L. Antal C.L. Antal C.L. Com.Læster. NettoTilvæxt. ifølge Opgaver over Handelsflaadens Ster relse ved Udgangen a de forskjellige Aar. Com.Læster.,.,0,, 0 H f, d +, ilz 0 A 0 0,,, + +,0 +, Jw,0,0, 0 f 0,,, 0 0,0,0 + 0 E, : +, 0,0,, , + + 0,,,0,0 +, + F,,,, + +, : +,0 0,, 0, + 0, 0 d,0,0 0,, 0 + +,0 0 +,,0 0, 0,0, + +,0 + +,0,,,0,0 +,0 + H, 00,0 0,,0,00 +, +,,0 0 0,0.,,0 E i, + 0,0

8 C. No.. V Nogen fuldstændig Opgave over de Klasser, hvortil de indkjobte Seilfartøier have henhørt, ser man sig ikke istand til at kunne meddele ; de nedenfor anførte Data, der ere samlede af Bureauet, antages dog at kunne tjene soin Maalestok ved Bedømmelsen af det Bidrag, vor Handelsflaade paa denne Maade har erholdt. Klasse. Tilkjøbte Fartoier. Com.L. Nybyggede, Klasse A., A. *, A.,0 B.,00 B. Klasse. Tilkjobte Fartoier Com.L. Klasse C. 0 Kjobte som Vrag Erklæret soudygtigt Uden nærmere Oplysning,, Antallet af maalte Dampskibe er opgivet til med en Drægtighed af 0, Com.Læster med,0 nominelle Hestekræfter og, Mands Besætning; Tilvæxten skulde saaledes have udgjort Fartoier og,0 Com.Læster. Tilgangen og Afgangen siden stiller sig som følger:, Aar. Hjemmehørende Dampskibe ved Udgangen af hosstaaende Aar. Nybygning i Norge. ndkjob fra Udlandet. Forlis. Salg til Ud Udlandet. Netto Tilvæxt. Com.L. Cors L. Com.L. Com.L. Com.L. Com.L. 0,.??,. 00 a.) ga),, bp ,0 0 ct 0 + +,00 0,. cp () 0, 0 ce bli d +,0 pl., P 0,,0,0 C) 0 + +,000 0,,, 0 +,, 0,0,,0 +,, d +, 0,, *) + +,0 Som det af denne saavelsom nærmest forangaaende Tabel vil sees, stemme ikke Fortegnelserne over de hjemmehorende Fartøier med den Tilgang, der udkommer efter en Beregning af den opgivne Til og Afgang. Grundene hertil kunne være forskjellige. Dels hænder det, navnlig for Landdistrikternes Vedkommende, at ældre Fartoier, der ikke for have været optagne, blive opførte, dels undergaa ikke saa faa Fartøjer paa Grund af Ombygning eller Ommaaling Forandring med Hensyn til sin Læstedrægtighed ; medens dette imidlertid, om end med noget forøget Arbeide, saa dog uden synderlig Vanskelighed vilde kunne konstateres, er der en anden Omstændighed, der bevirker, a man ikke med absolut Noiagtighed kan fremstille de Fluktuationer, Handelsflaaden i Lobet af Aaret er un *) desuden ophugget Farteder dr. Cors L. dergaaet, nemlig Umuligheden af at holde Rede paa de i indenrigsk Fart beskjæftigede Fartoier. Det kan i Forbindelse hermed bemærkes, at det uagtet anstillede Undersøgelser endog for Dampfartøiernes Vedkommende har været umuligt at fremstille en fuldstændig noiagtig Af og Tilgangsliste; det tør vel nærmest antages, at Antallet af de maalte Dampfarteller er noget, om end ubetydeligt, storre end hvad Statistiken viser. For de i udenrigsk Fart gaaende Skibe har man 'ved Sammenligning mellem Til og Afgangslisterne fra de forskjellige Toldkamre i Regelen opnaaet at bringe Overensstemmelse tilveie. Af Handelsflaaden skulde, Fartoier, dr., Com.Læster, være beskjæftigede i indenrigsk,,0, dr.,00 Com.Læster, i udenrigsk Fart og, dr., Com.Læster paa Fangst efter Sæl, Hvalros og Hval.

9 V C. No.. Hvad de som gaaende i udenrigsk Fart opførte Farteier angaar, slutter Opgaven herover sig til Opgaverne i vedkommende Toldsteds Nationalitetsprotokol, med Tillæg af de Fartøjer, der fare under midlertidigt Nationalitetsbevis. Da intet Fartei, der er indført i den nævnte Protokol, deraf bliver udslettet, førend det anmeldes som solgt, forlist eller ophugget, er vistnok som Folge heraf flere især mindre Fartoier, der for en enkelt tidenlandreises Skyld maatte erhverve Nationalitetsbevis, men senere udelukkende ere anvendte i indenrigsk Fart komne ind under en feilagtig Kategori, hvilket ogsaa tildels gjælder for de Dampskibes Vedkommende, der ikke ere stadig sysselsatte i Fart paa Udlandet. For Aaret er der gjennem de norske Toldkamre indhentet Oplysning om Antallet og Drægtigheden af de i udenrigsk Fart beskjæftigede Fartøjer, der efter Toldbøgernes Udvisende den te December vare beliggende inden de * forskjellige Tolddistrikter, hvorefter,0 Fartoier med en Drægtighed af, Com.Læster den nævnte Dag skulde have været beliggende i norske Havne (cfr. Tabel No. ). følge samme Tabel udgjorde Antallet af de i de nrigske Havne samtidig beliggende norske Fartøjer med en Drægtighed af 0,0 Com.Læster. Det samlede Antal af den i Havn værende Del af vor udenrigske Handelsflaade skulde altsaa have udgjort, Fartøjer, drægtige, Com.Læster, medens de øvrige skulde have været paa Seen, eller under nd eller Udseiling. Dersom disse Opgaver vare rigtige, skulde Antallet af Fartøjer underveis altsaa kunne beregnes til,0 :,,, men paa Grund af de i Forbindelse med Opgaverne over de hjemmehørende Farteier anførte Forhold maa det antages, at Antallet var betydeligt mindre. Nærmere Oplysninger om dette Forhold ville forhaabentlig kunne tilveiebringes, naar de i Forbindelse med Folketællingen af indhentede Opgaver over norske Farteier, der ved Udgangen af nævnte Aar befandt sig i fremmed Havn eller underveis, ere blevne bearbeidede. Tabel No., der giver en Navnefortegnelse over de forl iste Skibe med Tilføiende af de nærmere Omstændigheder ved Forlisene, indeholder for foruden de tidligere meddelte Opgaver ogsaa Oplysning om Farteiernes Bygningsaar og Bygningssted, ligesom de ogsaa for meddelte Opgaver over Fartøiernes Klasse og deres indehavende Ladning dennegang ere blevne noget fuldstændigere. Paa de forskjellige Klasser af Fartøjer faldt der følgende Antal Forlis: Klasse A. Fartøjer, C.L. A. * 0, A., B., B., Tilsammen, Tabellerne No. og felgende er der gjort Rede for de med norske Fartøjer i udenrigsk Fart foretagne Reiser og den derved indvundne Fragtfortjeneste. Med Hensyn til disse Tabellers ndhold tillader man sig at henvise til, hvad derom er anført i Pag. V i ndledningen til Skibsfartsstatistiken for, idet man her kun skal bemærke, at Opgaverne for de enkelte Havne nu ere givne i en mere sammentrængt Form, der antagelig vil lette Oversigten, uden at deres Brugbarhed derved væsentlig er bleven formindsket. Efter samtlige foreliggende Opgaver skulde der med nor ske Fartøjer ialt have været udført, Reiser*), hvoraf,0 mellem Norge og fremmede Havne eller omvendt og, mellem fremmede Havne indbyrdes. Det tilsvarende Læstetal udgjorde henholdsvis,,,,, og,, Com.Læster. samme Aar sysselsattes i udenrigsk Fart gjennemsnitlig Dampfarteier, drægtige, Com.Læster, og, Seilfartoier, drægtige 0, Coin. Læster, eller, naar et Dampskib regnes ligt med Seilskibe, ialt, beregnede Fartøjer med en Drægtighed af, Com.Læster. Paa hvert beregnet Fartoi falder der altsaa. Reiser, og beregnet efter Læstedrægtigheden af de med Ladning ankomne Fartøjer,,0 Com.Læster har hvert Fartoi havt, Ladning paa Kjølen. var Forholdet,,, og 0 omtrent,. Den uafbrudte Synken, der i de sidste Aar har vist sig i dette Forhold, antages i det Væsentlige at være en Folge af Handelsflaadens Tilvmxt med hovedsagelig større Fartøjer, der sysselsættes paa længere Reiser, hvortil for det sidste Aar ogsaa kommer den Omstændighed, at en større Del af Flaaden paa Grund af Fragtmarkedets Stilling blev oplagt tidligere end sædvanligt. Den ved denne Skibsfart optjente Bruttofragt skulde efter de anstillede Beregninger have udgjort: *) Saavel for dette som for de nærmest foregaaende Aar gjælder den Bemærkning, at Farten mellem svenske Havne ikke er medtaget. Denne kan for formentlig ansættes til ca. 0 Fartøjer med en Drægtighed af omtrent 0,00 Com.Læster.

10 C. No.. x Samlet Do. pr. beregnet Bruttofragt Bruttofragt. Com.Læst. optjent af Dampskibe.,,,.M 0./. M, Spd. Spd. Spd. gjennemsnitl.,00,000,,00,000,,000 0,00,000 0, 0,000,00,000 0,0,000.0,000,0,0,000,0,000,,,000,,000,,,000,,000,,,000 Undersøges Forholdet for Seilskibene alene, bliver Resultatet omtrent det samme. De af norske Fartøjer med Ladning paa Kjølen i gjorte Reiser og den derved optjente Bruttofragt falder i folgende Hovedgrupper: Seilfartoier. Dampfartoier. Antal Reiser. Drægtighed Com.Læster. Optjent Bruttofragt. spd. Arital Reiser. Drægtighed Com.Leester. Optjent Bruttofragt. spd. Fra fremmede Havne til Norge,.0,,00,,000 Norge til fremmede Havne,0,,,00,,00 Fragtfart,,,,0,00,,00,,, 0,,00,0,,,00 mod i,,,0,,00,,0,,00 i,0, 0,0,00,0,,,000 i,, 0 0,,00 0,,0,00 følge Oversigtstabellen No., Pag., skulde Antallet og Drægtigheden af de med Ladning fra Norge og fra fremmed til fremmed Havn ankomne Fartoier have udgjort henholdsvis, Farteder, dr. 0, ComL., og, Fartoier, dr.,0, Com.L. medens de efter ovenstaaende Opgaver udgjore,0,,0,,0 altsaa en Forskjel af + 0 Fartøjer, dr.,00 Com.L. og Fartøjer, dr., Com.L. Fartoier 0, Com.Læster. Denne Uoverensstemmelse skriver sig derfra, at man i Tabel No. for Storbritannien og rland tildels har benyttet den britiske Skibsfartsstatistik, der for enkelte Lande viser stone Fart under norsk Flag end de fra Generalkonsulatet modtagne Fortegnelser (kfr. Pag., iste Spalte). Naar man i Modsætning til den Fremgangsmaade, der i dette Punkt har været anvendt for de foregaaende Aar ogsaa har medtaget de fra Norge ankomne Fartøier, er man ledet hertil af den Omstændighed, at en Sammenligning mellem Opgaverne i den norske og britiske Statistik synes at tyde hen paa, at de sidste nærmere svare til det rette Forhold end Generalkonsulatets paa Konsulatembedsmændenes Rapporter byggede Fortegnelser, i hvilken Henseende man skal henvise til den sammenlignende Tabel paa næste Side for de sidste Aar.

11 X C. No.. Afgaaede fra Norge med Ladning til Storbritannien og rland efter Opgave fra de norske Toldkamre. Ankomne fra Norge med Ladning til Storbritannien og rland efter Opgave fra Generalkonsulatet. efter den britiske Statistik. Com.L. Com.L. Com.L.,,, 0,0,,00,,,,0,0,0 Uagtet den britiske Statistik indeholder særskilt Opgave over de Havne, der ere blevne besøgte af nor ske Fartoier, ser man sig dog for Tiden ikke istand til ved en Jævnførelse af denne med Generalkonsulatets Fortegnelser med Nøiagtighed at kunne paavise, enten paa hvilke Havne Forøgelsen falder, eller for hvilke Opgave mangler, idet man nemlig tildels er i Tvivl om, hvorvidt Benævnelserne og Grændserne for de forenede Rigers Vicekonsulater overalt falde sammen med de i den britiske Statistik opførte Steder. Følgende Havne, der ikke ere opforte i Generalkonsulatets Lister, skulle ifølge den nævnte Statistik have været besøgte af norske Fartøier, hvorved dog maa bemærkes, at Tabellen omfatter baade ladte og ballastede fra Udlandet (altsaa ikke fra britiske og irske Havne) ankomne Fartoier. Britiske og rske Havne. Tons. Barnstaple Beaumaris, Bideford Bridport Caernarvon 0 Cardigan 0 Chester.,0 Colchester Deal Faversham, Folkestone,0 Goole, Lancaster., Maryport, Runcorn,00 Scarborough Stockton,0 Wells Whitehaven, Workington North Shields, South Shields, Ayr, Granton, Kirkcaldy. 0, Perth 0 Stranraer Wigtown Drogheda Ross,0 Skibbereen Tralee, Westport,00 Tilsammen 0, den Pag. X og X anførte Tabel er den norske ude n rigske Skibsfart fremstillet i sine Hovedtræk efter Ladningssted og Ladningens Beskaffenhed.

12 C. No.. X Det er en ligefrem Folge af de forhen paapegede slette Konjunkturer paa Trælastmarkedet, at Skibsfarten fra de Lande, der væsentlig ere Exportsteder herfor, viser en betydelig Nedgang, sammenlignet med det foregaaende Aar ; saaledes er i den forste Gruppe af Lande (Nord og Østeuropa) Seilskibsfarten aftaget med ikke mindre end,0 Fartoier med en Drægtighed af 0, Com.Læster, den samme Aarsag kan for ogsaa en Del tilskrives den mindre Fart fra Amerikas østlige Havne, idet dog ogsaa de mislige Fragtkonjunkturer forovrigt her have øvet sin Virkning ; den Stigning, der har fundet Sted i Skibsfarten fra Vesteuropa (væsentlig Storbritannien og rland), maa ogsaa for en Del udledes af de samme Aarsager, idet nemlig et usædvanligt stort Antal af norske Fartøier (,0 med en Drægtighed af,0 Com.Læster mod, af, Com.Læster i ), der af Mangel paa lønnende Sysselsættelse maatte lægge op, medtog Kulladninger til Hjemmet. Som et glædeligt Tegn maa nævnes den stærke Stigning i dette Aar af vor Fart paa Ostindien, væsentlig Risfarten, der ogsaa i det Hele maa antages at have givet et ret tilfredsstillende, oui just ikke fuldt saa godt Udbytte som i det foregaaende Aar. Tabel No. giver nærmere Oplysning om de i de forskjellige Ruter optjente Fragtbeløb samt de Fragter, der ligge til Grund for Beregningen. For Seilfartoierne have Fragterne i nedenanførte Ruter stillet sig saaledes for de forskjellige Aar. Fragter pr. Com.Læst Trælastfragter: Spd. Spd. Spd. Spd. Spd. Spd. Fra Norge til Holland Do. Belgien Do. Storbritannien og rland Sverige: østlige Havne til Holland Storbritannien og rland til Frankrige Kanada til Storbritannien og rland Kul og Jernfragter: Fra Storbritannien og rland til Norge russiske H. v. Østersoen talien Ægypten Vestindien Brasilien Andre Fragter: Fra Norge til tydske Havne ved Østersøen Do. talien talien til Norge , russiske Havne ved det sorte Hav til Storbritannien og rland de Forenede Stater (Havne ved Atlanterhavet) til Storbritannien ogrland Vestindien Do Brasilien Do Ostindien Do...o.o...0 *

13 X C. No.. Stedet hvor Ladningens Beskaffenhed. Nord og Østeuropa. Anta Reiser l. Corn L Optjent Bruttofragt. A,,,, al Reiser. Vesteuropa. ComL. Optjent Bmttofragt. Sydeuropa, Lande ved Middelhavet, Afrika. Antal Reiser. Com L Optjent Bruttofragt. Amerika, samt Antal Reiser. østlige Havne Vestindien. Corn L Optjent Bruttofragt. Seilskibe. 000 Spd. 000 Spd. 000 Spd. 000 Spd. Trælast,,.,..,. Fisk, Rogn og lignende.....,... s 0,000 Korn, Fedevarer, Lin, Hamp, Oliefrø, Oliekager o....,0.,0.,., 0. Kul. 0.,, Salt, Salpeter og Soda,0. 0,.0, 0.0 Svovl. Jern og Rails 0,.0,. 0. Malm, Kis, Sten, Kalk, Murog Tagsten,., Sukker, Kaffe, Tobak og Huder , 00. Vine og Spirituosa,., M Tjære og Beg.,0.0 '. Frugt,.i Ledige Foustager,..0 Guano Petroleum og andre Slags Olier, Nafta, Harpix.0,.,0. Bomuld, Uld., 0.0 Diverse, Stykgods,.,.,., 0,0 alt i,,0.,00 0,.0,0 0., 00, 0.,, 0.,,.0 0,0. 0,, 0.0 Dampskibe. Trælast 0,. Fisk, Rogn o,.. s. 0,.0 Korn og Fedevarer, Lin, Hamp, Ham, Oliekager o....,..,0. Kul.,. Salt,.0. Svovl H 0, Jern og Rails,0. Malm, Kis 0, Frugt. Bomuld Guano.0 Diverse, Stykgods.,0.,., 0.,.0 Emigranter, Pilgrime,.0. alt i 00,0. 0, 0.,.,0.0,,, 0.., 0,.0.,

14 C. No.. X Ladningen er indtaget..t Amerika, vestlige Havne. Antal Reiser. Cona.L. Optjent Bruttofragt. Asien udenfor Middelhavet, Oceanien). Reiser. ContL. Optjent Bruttofragt. Reiser. Tilsammen. Com.L. Optjent Bruttofragt. pct. af Bruttofragten. Ladningens Beskaffenhed. 000 Spd. 000 Spd. 000 Spd. seilskib e.,,0.,. 0,000.,, 0..,0.,0,,,,,, 0.,., 0...0!.,,, ,, 0,., 0.,0..,.,., 0.,0.,.,.,0.,0.,0.0',0., Trælast. Fisk, Rogn o.. s. Korn, Fedevarer, Lin, Hamp, Oliefro, Oliekager o.. Salt, Salpeter og Soda. Svovl. Jern og Rails. Malm, Kis, Sten, Kalk, Murog Tagsten. Slikker, Kaffe, Tobak og Huder. Vine og Spirituosa. Tjære og Beg. Frugt. Ledige Foustager. Guano. Petroleum og andre Slags Olier, Nafta, Harpix. Bomuld, Diverse Stykgods. alt i.. Dampskibe.,0. v,,),. 0,.0, 0,',, 0.. *),0. ;.,, ,..,.,. 0.,0. 0, ,0., Trælast. Fisk, Rogn o.. s. Korn, Fedevarer, Lin, Hamp, Halm, Oliekager o.. Salt. Svovl. Jern og Rails. Malm, Kis. Frugt. Bomuld. Guano. Diverse, Stykgods. Emigranter, Pilgrime. alt i.. Heri indbefattet fra de nordlige arktiske Egne ankomne Dampfartoier, dr. Com.L. og med en beregnet Bruttofragt af,00 Spd.

15 XV C. No.. Fragtmarkedet har saaledes i det Hele i de sidste Aar vist en vigende Tendens efter den forudgaaende tildels stærke Stigning; og i enkelte Tilfælde ere endog de for noterede Fragter under Gjennemsnitsnoteringerne for 0; da hverken Hyrer eller Skibsprovisioner kunne siges i nogen mærkbar Grad at være dalede, maa saaledes Nettofortjenesten af Skibsfarten betydelig have understeget det foregaaende Aars. Hovedfelterne for den norske Skibsfart sees af nedenstaaende Tabel : Bruttofragt (udtrykt i Tusinder af Speciedalere) optjent af norske Fartaier: Lande. For ndgaaende... For Udgaaende. For ndgaaende. For Udgaaende. Sum af ind og udgaa ende Bruttofragt... Storbritannien og rland.....,0,0,,,, Norge.,,,,0,, De Forenede Stater 00,00,00,00, Sverige,,,, Rusland og Finland, 0,,, Frankrige,,,0, Britisk Nordamerika, 0,0,, Nordtydskland, 0,0,,00 Sydamerika. 0 0, Vestindien og Centralamerika.,,0, Holland,,,, Syd og Østasien 0,0, Belgien.,, Spanien. 0 0 Danmark og sland ' 0 talien og Østerrig 0 Portugal 0 0 Afrika 0 0 Tyrkiet, Rumænien og Grækenland 0 Australien Diverse Tilsammen,,,, *), *, o : det Dobbelte af den optjente Bruttofragt. Ansætter man Bruttofragten ved den indenrigske Skibsfart til samme Belob pr. Com.Læst som for, skulde det samlede Skibsfartsudbytte (Fragtexpeditionerne til de arktiske Egne ikke medregnet) i have stillet sig som folger Udenrigsk Fart der er omtrent,00,000 Spd. mindre end i. Seilskibe. Spd. 0,,00 ndenrigsk Fart,0,000 Tilsammen,,00 Dampskibe. alt. Spd. Spd.,,00,0,00,,000,0,000,0,00,,00

16 C. No.. XV Til Handelsflaadens Bemanding udkræves efter de af Toldkamrene og øvrige Vedkommende derom givne Meddelelser i det Hele 0, Mand, naar alle Fartoier ere i Fart. fordelt: For de to sidste Aar har Bemandingen været saaledes Bemanding. ndenrigsk Seilfart. ndenrigsk Dampfart. Udenrigsk Seilfart. Udenrigsk Dampfart. Sæl, Hvalrosog Hvalfangst. Tilsammen. Skibsførere,, 0 0,,,, Styrmænd,,0,, Maskinister og Fyrbødere 0 Matroser,, 0 0,0, 0 0,,,0, Skyttere paa de sondenfjeldske Sælfangere 0 0 Tilsammen 0,00 0,0,,,,,,, 0, Antallet af de i de senere Aar romte samt af hjemkomne norske Søfolk er af ndrullingscheferne opgivet som følger: Aar. Romte. Hjemkomne. gjennemsnitlig følge de fra de svenske og norske Konsuler modtagne Opgaver over Desertioner fra norske Skibe, skal Antallet for have udgjort ialt, men heri er indbefattet de fra norske Skibe romte Udlændinge samt tidligere romte Nordmænd, der have fast Ophold i Udlandet ; i udgjorde Desertørernes Antal efter Konsulernes Opgaver 0, 0. Om end de meddelte Opgaver ikke kunne antages at omfatte alle de Rømningstilfælde, der have fundet Sted fra norske Skibe, turde dog saameget fremgaa af de anførte Data, at Rømningsuvæsenet ialfald ikke er tiltaget i det sidste Aar. Det er fremdeles i de Forenede Staters ved Atlanterhavet beliggende Havne, særlig New York, at det største Antal af Rømninger forekommer. Antallet af hjemkomne Sømænd udgjor 0*). følge et af Generalkrigskommissæren meddelt Sammendrag af Styrkelisterne over de værnepligtige Matroser, var disses Antal ved Udgangen af Aaret =, hvoraf eller. pct. fraværende paa Grund af Rømning; var Antallet (. pct.); i (. pct.); i 0 (. pct.) og i 0 (. pct). Gjennem de forenede Rigers Konsulater ere folgende Pengebeløb i hjemsendt for norske Sømænds Regning: E) Konsulat, hvorigjennem Antal Belob. indbetalt. Søfolk. Spd. Sk. Amsterdam Antwerpen 0 0 Bordeaux Buenos Aires 0 Gibraltar 00 Hamburg 0 Havre London Marseille 0 0 Petersburg.. 0 Qvebec Rio de Janeiro 0 Tilsammen For Lillesands Soindrulleringskreds er Romningsaaret opgivet ; af de dertil hjemkomne Sømænd var mint i 0, i, i og i.

17 XV C. No.. Søfolkenes ljemsteder. Antal Søfolk. Christiania 0 Belob. Spd. Sk. Smaalenenes Amt. Akershus Amt 0 Buskeruds Amt.. Hedemarkens Amt Jarlsberg & Laurv. Amt Bratsbergs Amt. Nedenæs Amt 0 Lister og Mandais Amt 0 Stavanger Amt Bergen 0 Søndre Bergenhus Amt Romsdals Amt Throndhjem Nordlands Amt Tilsammen hjemsendtes paa samme Maade af Sømænd Spd., i af Sømænd 00 Spd., i af 0 Sømænd Spd. og i af Sømænd 0 Spd. nærværende Aargang af Skibsfartsstatistiken er S. 0 (Tabel No. ) meddelt Opgave over Værdien af den norske Handelsflaade, bygget paa de Materialier, der ere blevne erhvervede fra Ligningskommissionerne til den af Bureauet udgivne Stemmeretsstatistik. Denne Kilde er vistnok ikke ganske fuldstændig, idet Opgaver over Fartøiernes Værdi mangle for Fogderier og Byer, deriblandt Arendal (med en hjemmehørende Læstedrægtighed af., Tons), Christiania (med,0 Tons), Tønsberg (med,0 Tons), Laurvik (med, Tons), fremdeles Skien, Moss, Svelvik o. fl. For Christianias Vedkommende har man imidlertid ved Beregningen af Værdien af Stedets Handelsfiaade havt Veiledning i de Opgaver, der findes meddelte i ndledningen til Skibsfartsstatistiken for, og som grunde sig paa de af Det Norske Veritas satte Taxter. For de øvrige Steder, for hvilke Oplysning savnes, har man taget væsentligt Hensyn til Værdiopgaverne fra de omliggende Landdistrikter eller nærliggende Byer samt til den Fart, hvori vedkommende Steds Handelsflaade sysselsættes. Uagtet Opgaverne saaledes delvis have maattet suppleres ved Hjælp af Beregning, maa de dog, som byggede paa et meget betydeligt Antal individuelle Værdsættelser for de enkelte Skibsredere, erkjendes at have en ikke ringe Vægt. Det bor ogsaa bemærkes, at, da mange Skibsredere eie Parter og Aktier i forskjellige Fartøjer, angaa de som Grundlag for Værdiberegningen benyttede Gjennemsnitstaxter i Virkeligheden en større Del af Handelsflaaden end den Tonsdrægtighed, der i Tabel No. er anført som tilhørende de Skibsredere, for hvilke Opgaver haves (, Tons eller ca. Vo af den hele). En Mangel ved Opgaverne er det vistnok, at man paa Grund af Materialets Beskaffenhed ikke har kunnet sondre mellem Værdiansættelserne for Sejlskibe og for Dampskibe ; men da en saadan Sondring har kunnet gjøres for den By, hvor Halvparten af den hele Dampskibsflaade hører hjemme, nemlig Bergen, og der for den øvrige Del af Dampskibene dels ved Ligningskommissionernes Værdsættelser, dels ved de i Bureauet foretagne Beregninger har været taget Hensyn til deres relativt større Værdi, tør Resultatet af Opgaverne i det hele ansees som paalideligt. nden man gaar over til Fremstillingen af de vigtigste Resultater af heromhandlede Tabel, maa endnu paapeges et Forhold, der er af Betydning for den rette Opfattelse af de hidhenhorende Opgaver. Naar man nemlig sammenholder de i Rubrikerne og meddelte Talstørrelser, vil man se, at de fordetmeste udvise temmelig betydelige Afvigelser. Dette har sin Grund deri, at ved de i Rubrik anførte Opgaver, der ere byggede paa Toldkamrenes og for nogen Del paa Lensmændenes Fortegnelser over hjemmehørende Farteier, have Fartoierne været henførte til deres korresponderende Rederes Hjemsteder. Disse falde i mange Tilfælde ikke sammen med Eiern e s, idet navnlig mange Skibe for en større eller mindre Del tilhøre Redere, der ere bosiddende i Landdistrikterne, men bestyres ved en korresponderende, i den nærliggende By bosat Medreder. Derfor vise de i Rubrik for Fogderierne anførte Op. gaver i Regelen et større Tal end Rubrik, medens det Omvendte er Tilfældet for Byernes Vedkommende. Det er forøvrigt antageligt, at Ligningskommissionernes Opgaver over den hjemmehørende Skibsdrægtighed i det hele ere for lave og i denne Henseende staa tilbage for de af Toldkamrene meddelte; navnlig turde dette gjoelde de for de større Skibsrederbyer meddelte Opgaver, af hvilke enkelte ere meget ufuldstæn dige*). denne Forbindelse ber forøvrigt ogsaa erindres, at de i Tabel No. benyttede ved Lensmændene erhvervede Opgayer over de i de vestenfjeldske Landdistrikter hjemmehørende Fartoier alene kunne ansees som tilnærmelsesvis rigtige. Den samlede Værdi af Rigets Handelsflaade skulde efter heromhandlede Oplysninger ved Udgangen af have udgjort,0,000 Kroner, hvoraf,,000 Kroner falde paa Landdistrikterne og,,000 Kroner paa Byerne, naar Fartoierne henføres til de korresponderende Rederes Hjemsteder, medens i Virkeligheden en større Del af Skibseiendommen, antagelig mindst Millioner Kroner, tilhorer Personer, bosatte i Landdistrikterne. Se herom hvad der nedenfor er anført om Bergen.

18 C. No.. XV De største Værdibeløb falde paa efterneevnte Byer og Fogderier : b) Opgiven Værdi a) Beregnet Værdi af de sammesteds af den i Byen eller b o s at te S k i b s Byer og Fogderier. Fogderiet. hj e m. re deres Eienmehorende»dorn i Skib, forsaa Handelsflaade. vidt denne overstiger 0 Tons. '. /MO= '. / Kroner. Arendal,0,000,,000 Bergen,,000 *,00,000 Stavanger,,000,,000 Nedenæs Fogderi,0,000,,000 Christiania..,0,000? Drammen,,000,,000 Jarlsbergs Fogderi.,,000,,000 Laurviks Fogderi,,000,,000 Tønsberg,,000? Tvedestrand,,000,0,000 Kragero,,000,,000 Gaar man ud fra den paa hvert Sted hjemmehørende Handelsflaade, denne bestemt ved de korresponderende Rederes Hjemsteder, vil man altsaa finde, at Aren dal, B er g en og Stavanger ere de fornemste norske Skibsrederbyer, og at disse i denne Henseende ere temmelig ligestillede. Herved bemærkes dog, at, da Værdien for Arendals Vedkommende ikke støtter sig til direkte Opgaver for denne By, men har maattet beregnes, er Resultatet ikke ganske sikkert; dog er Beregningen neppe for hoi. Henseende til Tonnage staar baade Arendal og Stavanger, samt tillige Drammen, Christiania og Nedenæs Fogderi over Bergen, men dette Steds betydelige Dampskibsflaade i Forbindelse med Seilskibenes forholdsvis høie Værdi pr. Ton bringer det op i Rækken af de forste Skibsrederbyer. Anderledes stiller Forholdet sig, naar man gaar ud fra Ligningskommissionernes Opgaver over de paa hvert Sted bosiddende Personers Eiendom i Skib. Efter disse skulde den forste Plads indtages af Nedenæs Fogderi (af hvis enkelte Herreder særlig Fjære og Dy by aa g fortjener at fremhæves med en Skibseiendom, værd henholdsvis,,000 og,,000 Kroner), dernæst Aren dal og S t avange r. Naar Bergen ved denne Sammenligning træder saa langt tilbage i Rækken, ligger Aarsagen i de benyttede Kilders TJfuldsteendighed, der her fremtræder i en saa stærk Grad, at de give et ganske misledende Resultat.. Virkeligheden tor nemlig den allerstørste Del af den ovenfor i forste Rubrik opførte Værdi af de hjemmehørende Fartoier tilhøre Personer, bosatte i Bergen, der saaledes sandsynligvis overgaar saavel Arendal som Nedenees Fogderi. Ogsaa de i Christiania og Det statistiske Centralbureau i September. Drammen hjemmehørende Skibe turde paa lidet betydende Undtagelser nær eies af de sammesteds bosatte Personer. Den g j e nnem s n itli g e Værdi pr. Ton bliver for den hele landelsflaade Kroner. Uagtet der, som ovenfor nævnt, alene for Bergens Vedkommende er skjelnet mellem Værdien af Seilskibe og Dampskibe, lader de førstnævntes gjennemsnitlige Tonsværdi sig dog ogsaa for andre Steder udlede af Opgaverne overalt, hvor Dampskibene kun udgjore en liden Del af Handelsflaaden. Vi hidsætte derfor en Opgave over den gjennemsnitlige Værdi pr. Ton for folgende af de vigtigere Skibsrederbyer og Distrikter: Bergen Tvedestrand Haugesund Stavanger Sandefjord Østerrisøer 0 Sejlskibenes Værdi pr. Ton. Kroner. Nedenees Fogderi Grimstad Christianssand Kragero Laurviks Fogderi Holmestrand Porsgrund Frederikshald Christiania ()... Mandal 0 Frederiksstad 0 Jarlsbergs Fogderi ca 00 Drammen Middeltal for det hele Rige Kroner. det hele turde ovenstaaende Tal tilnærmelsesvis udtrykke det virkelige Forhold mellem de gjennemsnitlige Tonsværdier for de forskjellige Steder, og skal man i denne Henseende bemærke, at de lave Værdier, der vise sig for flere østlandske Byer, have sin Grund deri, at en starre Del af den der hjemmehorende Handelsfiaade er sysselsat i Trælastfart og bestaar af ældre i Veritas som A. og B. klassificerede Fartøjer. Til Sammenligning kan oplyses, at de af Veritas satte Taxter for de ved A. betegnede Fartoier i Regelen er 00 Kr. pr. Ton, for A. 000 Kr., for B. 00 Kr., for B. 00 Kr., for C. 00 Kr. og for C. 00 Kr. Udarbejdelsen af nærværende Tabelværk er i det væsentlige forestaaet af Kgl. Fuldm. C. J. Olsen, der i Forening med Undertegnede ligeledes har udarbeidet ndledningen. A. N. Kieer.

19 Den norske landelsflaade (Situation de la marine marchande) ved Udgangen af Aaret. (à la fin de l'annbe ).

20

21 i C. No.. No.. Den norske Handelsilaade ved Udgangen af Aaret. (Situation de la marine marchande a. la fin de l'année.) a. Summariske Opgaver. (Données sommaires.) Landsdele. (Districts).. Rigets samlede Handelsflaade (le royaume) heraf Seilfartoier )(S.) Dampfartoier ) (D.) Rigets Bygder (cmp.) S D Rigets Byer (vines) S D Samtlige hjemmehørende Fartoiers n a (nombre).. Dgtgheræd.C.L. i (tonnage) Samtlige hjemmehørende g eli Ae Fartoiers Fartøiers Landsdele. Landsdele. (Districts). (," d n :t% An Drægtighed.C.L. Beman An page). "ding. Drægtighed.L..C Beman ding.,, 0, V. Byerne Sondmøre 0,, b,0 amtsvis. Romsdal 0,, Nordmøre Strinden og Selbu..,00,,0 Smaalenene S 0,, Ørkedal S, 00 D 0 D,,0, 0 0 Akershus, 0 Fosen,, Christiania S,, Stor og Værdalen.. S D, D. Bygderne Buskerud S 0,, nderoen stiftsvis. D Namdalen Christiania Stift.... S,0, 0 Jarlsberg og Laurvik S 0,,0 Sondre Helgeland.. S 0... D 0 0 D D Christianssands Stift S 0,, Bratsberg S,, Nordre Helgeland... D 0 D Salten S Bergens Stift...,.. S,, Nedenæs S,0, D, D D Lofoten og Vesteraal. S Throndhj ems Stift.. S,, Lister og Niandal.. S,, D D.. D Senjen og Tromso S Tromso Stift S,0,0 Stavanger S,,, D D D,0 Alten Bergen S,, Hammerfest Summa S D, 0 Tanen S D,00,,0, L 00 Nordre Bergenhus D Romsdal S,,0 Varanger. Byerne D Summa S,00 stiftsvis. Sondre Throndhjem S, 0 D Christiania Stift... S,,0,0 D, D, Nordre Throndhjem S,0 Christianssands Stift S,,0, D D, Nordland S 0 Bergens Stift S 0,..... D V. Bygderne D 0, Tromso herreds eller thing S Throndhj ems Stift.. S 0,0, D lagsvis, D,0 Finmarken,0 Tromso Stift S, Summa S D D,0 0, 0, Smaalenenes Amt.,, Summa S D,0 0, 0,,,,0 0,,0 0,,,,, Borg d Skjeberg 0 V. Bygderne Vl. Bygderne Hvaløerne, amtsvis, fogderivis. Borge, Smaalenene S, Glemminge D Tune 0 Akershus,0 de og Marker,0 Buskerud, Onso Moss e S, 0 Raade..... Jarlsberg og Laurvik S,,0 D Rygge D Aker og Follo,0 Moss Landsogn.... S, 00 Bratsberg S, 0 Buskeriid,...D,, D. Jarlsberg S,0 Summa S, Ned ewes S,0,0 D D D Laurvik Li,0, ster og Mandal..., Øvre Thelemarken.. D Stavanger, Nedre Thelemarken. S Sondre Bergenhus.. S,, Akershus Amt.. D.. D Bamble S, Nordre BergenhuS.. S, 0 Vestby Landdistrikt. D..D Fron Nedenæs S,0,0 Romsdal S 0, Næsodden..... D Sondre Throndhj em S, Asker, Mandal 0, D Bærum Lister, Nordre Throndhj em S, Jæderen og Dalerne Summa,0 D 0 Ryfylke 0, Nordland S., Sondhordland., D Hardanger og Vos 0,0 Busker uds Amt. Tromso S, Nordhordland S D D Modum. 0 Finmarken S Sogn S Lier 0 D D Roken Summa S,00,,0 &nd. og Nordfjord S,0 Hurum Landdistrikt. D, 00 D Summa, ) navires h voiles. ) navires à, vapeur.,,0 00.,

22 C. No.. No.. Den norske flandelsflaade ved Udgangen af Aaret. (Situation de la marine marchande a. la fin de l'année.) a. Summariske Opgaver. (Données sommaires). Landsdele. (Districts). Samtlige hjemmehorende Fartoiers Antal Drægtig hed.c.l. Bemanding. Landsdele. (Districts). Samtlige hjemmehørende Fartoiers Antal Drægtighed.C.L. Bemanding. Landsdele. (Districts). Samtlige bjenim.ehorende Fartoiers Antal Drægtighed.C.L. Bemanding. Jarlsbergs og Laurviks Amt. Stavanger Amt. Sogndal og Norum.. Lekanger og Tjugum Skouger Vik 0 Sande Soggendals Landdistr. Botne Klævold Ekersunds Landdistr. Ladvik Borre 0 Heiland Utvær Sem, 0 Haaland Stokke Desuden i Sogns Fog, Hetland deri D Notero S 0,,0 Renneso Hyllestad D Finno Askevold Tjomo 0 0,0 Hogsfjord (Hole).... Ytre Dale Sandeherred, Strand 0 ndre Dale 0 Tjølling,0 Aardal 0 Brandso Hedrum Hjelmeland Bremanger Brunlagnæs Frederiksveern,0 0 Jælse 0 0 Stat Sand Daviken 0 Summa S,,0 Suledal Gloppen 0 0 D Sovde ndviken og Stryn.. Vikedal 0 Desuden i Sønd og Nærstrand Nordfjords Skjold Fogd. D Tysvær Summa S D, 0 Bratsberg 0 Amt. :Skudesnæs Landdistr. Laurdal D Avaldsnæs Holden D Torvestad 0 Solum Summa, Eidanger Romsdals Amt. S, D Gjerpen....., Vanelven Volden. 0 Bamble,0 Sondre Bergenshus Hjørrendfjord Sandøkedal, 0 Amt. Hero Summa S, 0 Ulfsten i D. Q.,,,,,, ; PJ,,V.L. Borgund og Skodje.. Fjelberg Dale (Stranden og Stordoen Nordalen) Finnaas 0 Ørskoug 0 Nedenws Amt. Fjære Vestnæs 0 ' Fitje 0 Are Søndeled Tysnæs 0 Næsset Dybvaag S 0,00,0 Strandebarm. 0 Sund og Bud (Vaago D Kvindherred og Sund) Holt 0, Ulvik Bolso Østre Moland, Kinservik (Ullensvang) 0 Romsdal Øiestad S, vikor Thingvold D Jondalen Kværnees Vestre Noland 0 Fjære,0 Sund 0 Edo Fjeld Aure 0 Landvik Aarstad Stangvik og Halse.. Eide. Fane Surendalen Hoivaag 0 Os 0 Sundal og Øksendalen Summa S,0,0. Fuse 0 Summa 0, D Hammer Manger Haus Hosanger S Sondre Throndhjems Lister og Mandais D Amt. Amt. Summa S,,, D Tveit Strinden Oddernæs Børsen Søgne ' Ørkedal S Halsaa og Hartmark Holme Nordre Bergenshus D Hevne Sondre Undal Amt. Hiteren Herod Bjørnor 0 Vanse, Lærdal Aafjorden 0 Lyngdal 0 Aardal Ørlandet Hittero 0 Lyster 0 Stadsbygden og Rissen 0 Kvinesdal 0 Solvorn og Marifjæren Summa S, Summa, (Hafslo) D

23 C. No.. No.. Den norske flandelsflaade ved Udgangen af Aaret. (Situation de la marine marchande A, la fin de l'année.) a. Summariske Opgaver. (Données sommaires). i Samtlige hjemmehorende Fartoiers Landsdele. (Districts). Antal Drægtighed C.L. Bemanding. Landsdele. (Districts). Samtlige hjemmehørende Fartoiers Antal Drægtighed C.L. Bomanding. Landsdele. (Distr icts). Samtlige hj emmehorende Fartoiers Antal Drægtighed 0.L. Bemanding. i Nordre Throndhjems Amt. Nedre Stordalen... S D Frosten Aasen Skogn Levanger Landdistrikt Værdalen Leksviken Ytterøen og Mosviken Værran nderoen Sparbo Beitstaden Namsos Landdistrikt og Fosnæs Ottero op' Fladanger Lekø og Kolvereid. Næro og Vigten.. Summa S D , 0 Tromso Amt. Kvædfjord Trondenæs bestad Maalselven Tram) Skjervo Tromsosundet Balsfjorden Karlso Lyngen Lenvik Berg D Summa S D 0 0 0, Tønsberg S D Sandefjord Laurvik S D Skien S D Porsgrund S D Brevik S D Stathelle Langesund S D Kragero S D Osterrisor Tvedestrand Arendal S D Grimstad Lillesand S D Christianssand S Nordlands Amt. Finmarkens Amt. D Mandal S 0 Bindalen D Velfjorden, Alten Farsund. S Brono Talvik D Vego 0 Maaso Flekkefjord S Alstahoug S Hammed. og Kvalsund D D Hasvik Soggendal S Hero 0 Tanen S. D Tjoto 0 D Ekersund Vefsen Sydvaranger Sandnæs, 0, Mo 0 Summa S Stavanger S Hemnes.,00 D D Næsne Skudesnæshavn Luro Kopervik Rødo Haugesund Melo 0 Bergen S Gildeskaal og Beieren D Bodo Landdistrikt.. 0 Flow, Skjerstad V. Byer. Aalesund S Saltdalen D Folden Molde S Stegen S Frederikshald S,0 D D D Christianssund S Lødingen Frederiksstad S,. D Ofoten D Throndhjem S Hammero S Sarpsborg S D Værei og Rost 0,0 0,00, 00,,, 0,0,0,,,0 0,,, 0, 0,, 0 0,0, 0, 0,,0 0,, 0,, 0,,,,, 0 0, 0 0 0, 0, 0, 0, 0,0 D, D 0 Stenkjær S i Moss S,0 D Flakstad D 0 Levanger Buks næss og Hoel... 0 S00.,0 Namsos S 0 Flvitsteen, 0 D og Valberg..D Drobak, Mosjøen Borge Christiania S,, Bodo S 0 Vaagen D, D Hadsel Drammen S 0,00,0 Tromso S, Sortland D D Bo Svelvik, 00 Hammerfest 0 Oksnms 0 c, Holmsbo Vardo 0 Dverberg.... 'C Holmestrand,0 Vadso 0, Summa S,,,0 D Horten Summa S;,0 0, Aasgaardstrand, 0 D,, *

24 C. No.. Landsdele. (Districts). No.. Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret. b. Detaillerede Opgaver over :. Antal,. Læstedrægtighed ;. Hestekraft; V. Bemanding. Riget. Ri ets g Bygder. Ri ets Byer. g Smaalen. Akershus. Buskerud.. Antallet af Farteler., a) i det Hele,,0 b) fordelt efter Fartens Beskaffenhed :. i indenrigsk Fragtfart S,, D 0. i udenrigsk Fragtfart S,,00, D. Sæl, Hvalros og Hvalfangst S* D* c) efter Fartøiernes Størrelse : Jarlsberg g og Laurvik 0 Bratsberg og Nedenms. ygderue i Lter is og. M samt Stavanger 0 Stift. Thrond ems Stift. Nordland. 0 Tromso 0. Seilfartøier : under C. L. indenrigsk Fart udenrigsk Sælfangst etc. i 0 0 C. L. indenrigsk Fart, udenrigsk 0 Sælfangst etc. 00 C. L. indenrigsk Fart 0 udenrigsk Sælfangst etc. 000 C. L. indenrigsk Fart udenrigsk Sælfangst etc. 00 C. L. udenrigsk Fart,, Sælfangst etc. 00 C. L. udenrigsk Fart, C.L. og derover udenrigsk Fart i 0 ī. Dampfartøier : under C. L. indenrigsk Fart 0 C. L. indenrigsk Fart `. udenrigsk 00 (J. L. indenrigsk Fart udenrigsk Sælfangst etc. 000 C. L. indenrigsk Fart 0 udenrigsk 0 00 C. L. indenrigsk Fart udenrigsk 0 Sælfangst etc. 0 i 00 C. L. indenrigsk Fart udenrigsk Fart over 00 C. L. udenrigsk Fart. Læstedrægtighed. a) i det Hele.,,, 0,, 0,,,0,,0. b) fordelt efter Fartens Beskaffenhed :. i indenrigsk Fragtfart S,,,,,,,0, D,,. i udenrigsk Fragtfart,, 00,,0, 0,,0 D,0,. Sæl, Hvalros og Hvalfangst S,,0 D, 0, c) Efter Fartøiernes Størrelse :. Seilfartøier : under 0 C. L. indenrigsk Fart 0,00,0,0,,0,0, udenrigsk 0,,0,0 0 0 Sælfangst ect C. L. indenrigsk Fart,,00,0,0,0, udenrigsk,,0,0, 0,$i,,. 0 Sælfangst etc. over 00 C. L. udenrigsk Fart, 00,0,,,,, Sælfangst etc.. Dampfartøier : under 0 C. L. indenrigsk Fart udenrigsk 000 C. L. indenrigsk Fart,,0 udenrigsk,,. Finmarken. Sælfangst etc. over 00 C. L. indenrigsk Fart udenrigsk,,0, 0, med Sikkerhed kunnet udsondre de i denne Fart beskjeeftigede Fartoier. Sælfangst etc. *) Man har ikke i alle Tilfælde, :

25 C. No.. ituation de la marine marchande à la fin de l'année.),nuées détaillées :. nombre ;. tonnage;. force des machines en chévaux ; V. l'équipage.) J. Byerne i Enkelte större yer.**) aaal., Lister.ersh Jarisbg. Bratsbg. og.) o Mandai Bergens istiania og a; iskerud. Laurv ik. Ned enæs 'næs samt Stift. Stavang. Th.rondems hi Stift. Nordland. Tromso og A.rendal. Stavan Dram Chri Tons Finmarken. ger. men. stiania berg. Landsdele. (Districts).. 0. Antallet af Farteier.,0, a) i det Hele. b) fordelt efter Fartens Beskaffenhed :. i indenrigsk Fragtfart S 0 D 0,00,0 0. i udenrigsk Fragtfart S D i. Sæl, Hvalros og Hvalfangst S D c) efter Fartøiernes Størrelse :. Seilfartoier : 0 i under C. L. indenrigsk Fart i udenrigsk i Sælfangst etc C. L. indenrigsk 0 udenrigsk Sælfangst etc. 00 C. L. indenrigsk 0 00 udenrigsk Sælfangst etc. 000 C. L. indenrigsk 0 udenrigsk Sælfangst etc C. L. udenrigsk i Sælfangst etc C. L. udenrigsk 00 C.L. og derover udenrigsk. Dampfartøier ; under C. L. indenrigsk 0 C. L. indenrigsk i udenrigsk 00 C. L. indenrigsk i udenrigsk i Sælfangst etc. 000 C. L. indenrigsk i udenrigsk 00 C. L. indenrigsk i udenrigsk Sælfangst etc. 00 C. L. indenrigsk i i i udenrigsk over 00 C. L. udenrigsk..læstedrægtighed.,0,,,0 0,,,,,00 0,,, a) i det Hele b) fordelt efter Fartens Beskaffenhed : 0,,0,,0. i indenrigsk Fragtfart S 0 D [,,00,,0,0,0,, 0,,,. i udenrigsk Fragtfart S, 0,0,,0 0,0, D. Sæl, Hvalros og Hvalfangst S D c) efter Fartoiernes Størrelse. Seilfartøier :,,0 0 under 0 C. L. indenrigsk Fart, 0 0, udenrigsk Sælfangst etc. 000 C. L. indenrigsk,,0,,,,00,0 0,,0,, udenrigsk Sælfangst etc. L,,,0,,,,0,,,0, over 00 C. L. udenrigsk Sælfangst etc.. Dampfartøier : 0 under 0 C. L. indenrigsk udenrigsk C. L. indenrigsk,0 0 udenrigsk Sælfangst etc. 0 0 over 00 C. L. indenrigsk,,,0 0, udenrigsk!. Sælfangst etc. **)Bergen falder væsentlig sammen med Byer i Bergens Stift..n.E

26 Landsdele. (Districts.) C. No.. No.. Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret e b. Detaillerede Opgaver over:. Antal, H. lastedrægtighed ;. Hestekraft ; V. Bemandiw Riget. Rigets Bygder.. Nominel Hestekraft.,0 a) i det Hele b) fordelt efter Fartens Beskaffenhed :,00. i indenrigsk Fragtfart.. i udenrigsk Fragtfart., 0. Sæl, Hvalros og Hvalfangst. 0 c) efter Farteiernes Størrelse : under C. L. indenrigsk Fart 0 C. L. indenrigsk 0 udenrigsk 0 00 C. L. indenrigsk,0 udenrigsk 00 Sælfangst etc (J. L. indenrigsk udenrigsk, 00 C. L. indenrigsk 0 udenrigsk, Sælfangst etc C. L. indenrigsk 0 0 udenrigsk, 00 C.L. og derover udenrigsk 0 Rigets Byer.,,, 0, 00, 0,0 0,, 0 Smaalen., Akershus, Buskerud. Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Lister og og Mandal Nedenæs. samt Stavanger 0 Bygderne i Bergens Stift. Tromso og Finmarken. Throndhj ems Stift. Nordland ! ; V. Bemanding., 0, a) i det Hele,,0,0 b) fordelt efter Fartens Beskaffenhed :, 0,0. indenrigsk Fragtfart S, D 0 0. udenrigsk Fragtfart S,,,0, D, 0,0 0. Sæl, Hvalros og Hvalfangst V D 0 c) efter Fartøiernes Størrelse :. Seilfartøier., under 0 C. L. indenrigsk Fart,,0 udenrigsk,, 0 Sælfangst etc C. L. indenrigsk,, udenrigsk,,0,,0 Sælfangst etc. over 00 C. L. udenrigsk,,,0, Sælfangst etc.. Dampfartøier. under 0 C. L. 000 C. L. over 00 C. L. d) efter Stilling: Skibsførere indenrigsk udenrigsk indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. 0, ,,0, Styrmænd i indenrigsk Fart D i udenrigsk,0,, D 0 Sælfangst etc. D alt Styrmænd,,,,, Matroser etc. i indenrigsk Fart, 0 i udenrigsk,,, 0,0 D 0 Sælfangst etc. 0 D alt Matroser,,0,, = 0 Maskinister og Fyrbodere i indenrigsk Fart i udenrigsk Sælfangst etc. alt Maskinister og Fyrbødere Skyttere paa de søndenfjeldske Sælfangere, 0, 0, 0 0,,,,,,,0, 0 0,0, ,,,, 0 0,,0! : i " bo (