Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet"

Transkript

1 Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet Rapportbidrag

2 Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet AKF, Anvendt KommunalForskning 2012

3 Forord Udbudsrådet besluttede i efteråret 2011 at gennemføre en sammenlignende analyse af erfaringerne med at skabe konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige. Analysen skulle have særligt fokus på opgaver inden for velfærdsområdet, hvilket skyldtes, at der her var meget lidt viden om erfaringer og effekter af konkurrenceudsættelse. Desuden var der en udbredt forventning om, at man i Sverige i længere tid havde arbejdet med at skabe konkurrence om opgaverne på velfærdsområdet, hvorfor der ved projektets start var en forventning om, at vi i Danmark kunne lære af de svenske erfaringer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som sekretariatsbetjener Udbudsrådet, har bedt AKF om at levere en række input til analyserne. I projektets første del har AKF gennemført en sammenlignende, nøgletalsbaseret analyse af niveauet for konkurrenceudsættelse på en række centrale, kommunale udgiftsområder i Danmark og Sverige. I projektets anden del har AKF i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Offentlige Indkøbere i Danmark og Sveriges Offentliga Inköpare gennemført en spørgeskemaundersøgelse om de offentlige indkøberes vurdering af barrierer for konkurrenceudsættelse. I projektets tredje del, som afrapporteres i dette notat, har AKF udarbejdet en forskningsoversigt over de dokumenterede effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige med fokus på hjemmehjælpsområdet, plejeboliger og daginstitutioner. Nærværende notat bygger videre på en anerkendt forskningsbaseret metode, som AKF tidligere har anvendt i en gennemgang af de dokumenterede effekter af udlicitering i danske og internationale studier fra (Petersen m.fl. 2011). I modsætning til AKFrapporten, som udelukkende fokuserede på effekterne af udlicitering, belyser dette notat en bredere vifte af former for konkurrenceudsættelse, udlicitering, partnerskaber, frit valg mv. Desuden giver det valgte fokus på de tre sektorområder mulighed for at gå meget mere i dybden med de dokumenterede effekter på netop disse områder. Det er intentionen med notatet at bidrage til en kvalificering af en meget væsentlig debat om effekterne af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Notatet fokuserer primært på de dokumenterede effekter (outcome mål), men i det omfang det er muligt ses der også på forklaringer af, hvordan forskellige typer af effekter af konkurrenceudsættelse er opnået (fx gennem markedsforhold, institutionelle forhold eller regulering). Notatet er udarbejdet af seniorforsker Ole Helby Petersen og programleder Ulf Hjelmar. Forskningsbibliotekar Lisa la Cour har forestået litteratursøgningerne i danske og svenske databaser, og forskningsleder Karsten Vrangbæk har kommenteret på notatet. Medarbejdere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bidraget til indsamlingen af materiale blandt danske og svenske ministerier og styrelser og takkes for et godt samarbejde. Projektet er finansieret af Udbudsrådet. Ole Helby Petersen og Ulf Hjelmar Februar 2012

4 Indhold 1 Indledning og resumé Resumé Dokumenterede effekter af konkurrence om praktisk hjælp, personlig pleje og madservice Økonomiske effekter Kvalitetsmæssige effekter Brugertilfredshed Medarbejderforhold Øvrige effekter Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv Økonomiske effekter Kvalitetsmæssige effekter Brugertilfredshed Medarbejderforhold Øvrige effekter Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet Økonomiske effekter Kvalitetsmæssige effekter Brugertilfredshed Medarbejderforhold Øvrige effekter Litteratur...22

5 1 Indledning og resumé I dette kapitel gennemgås de dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse i Danmark og Sverige med fokus på erfaringer med konkurrence om opgaverne på velfærdsområdet. Der fokuseres på tre kommunale områder, hvor der er gjort erfaringer med konkurrence mellem offentlige og private leverandører: Hjemmehjælp, herunder praktisk hjælp, personlig pleje og madservice Plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv. Daginstitutioner for børn i 0-6-årsalderen De tre sektorområder er udvalgt ud fra to præmisser. For det første er der tale om opgaver på de bløde velfærdsområder, hvor der har været gjort erfaringer med konkurrenceudsættelse, men hvor der indtil nu har manglet et samlet overblik over de dokumenterede effekter. For det andet er områderne udvalgt på grund af deres forskellighed i forhold til at belyse erfaringerne med forskellige typer af konkurrence, fx frit valgs-konkurrence og udbudsdrevet konkurrence. I 2011 repræsenterede de tre områder tilsammen knap 30 procent af kommunernes budgetterede serviceudgifter i Danmark. Der er således tale om tre centrale velfærdsområder, som fagligt såvel som udgiftsmæssigt spiller en vigtig rolle i kommunernes opgaveløsning, hvilket gør det væsentligt at etablere et samlet overblik over de dokumenterede erfaringer og effekter af konkurrenceudsættelse på områderne. Forståelsen af begrebet effekt bygger på et notat om indikatorer ved effektanalyser af konkurrenceudsættelse, som AKF tidligere har udarbejdet for Udbudsrådet (Helby Petersen og Olsen, 2011). De relevante indikatorer for effekter af konkurrenceudsættelse er her opgjort til at være: Økonomiske effekter, kvalitetsmæssige effekter, brugertilfredshed, medarbejderforhold samt øvrige effekter (fx forsyningssikkerhed, videnoverførsel, innovation mv.) (se bilag 1). Ideelt set skulle studier af effekter sammenholde økonomiske effekter med kvalitetsmæssige og andre mulige afledte effekter. Dermed ville man kunne vurdere, om der er et trade-off mellem forskellige typer af effekter af konkurrenceudsættelse. Denne type studier er imidlertid sjældne, og der må derfor tages et vist forbehold for de resultater, som præsenteres i kapitlet. Kapitlets konklusioner bygger på en omfattede mængde litteratur, der er indsamlet i perioden november 2011-januar 2012 med afsæt i en forskningsmæssigt anerkendt metode. I litteraturindsamling blev der indledningsvist identificeret i alt artikler, rapporter, analyser mv., som kunne være relevante fra dansk og svenske kilder. På baggrund af en screening af materialet blev udvalgt 57 danske og 34 svenske studier, i alt 91 studier, som omhandlede effekter af konkurrenceudsættelse på de tre udvalgte områder. En nærmere gennemgang af materialerne resulterede i, at 18 effektstudier blev udvalgt som relevante for forskningsoversigten, heraf 9 danske studier og 9 svenske studier. Enkelte studier belyser både danske og 5

6 svenske forhold, og enkelte studier belyser også flere af sektorområderne. Disse studier optræder derfor flere steder, jf. tabel 1, der præsenterer den relevante litteratur. Som det fremgår af tabel 1 er der flest studier af effekterne af konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet (i alt 15 studier), mens der for plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv. er i alt 6 studier og på daginstitutionsområdet 4 studier. I bilag 1 beskrives den anvendte metode bag litteraturindsamlingen. Tabel 1.1 Oversigt over litteratur som indgår i forskningsoversigten Sektorområde Land Inkluderede undersøgelser Hjemmehjælp, herunder praktisk hjælp, personlig pleje og madservice Danmark COWI/Erhvervsministeriet (2000) Rambøll/Finansministeriet (2000) Kommunernes Landsforening (2001) Ankestyrelsen (2005) Udliciteringsrådet (2006) Rambøll/Udbudsrådet (2009) Indenrigs- og Socialministeriet m.fl. ( , 2011) Sverige Blomqvist (2004) Socialstyrelsen (2004) Finansministeriet (2004) Gustafsson og Szebehely (2007) Johansson (2008) Lindgren (2009) Sveriges Kommuner og Landsting (2009) Statens offentliga utredningar (2011) Drift af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv. Danmark Sverige Rambøll/Udbudsrådet (2009) Servicestyrelsen (2009) Gustafsson og Szebehely (2007) Johansson (2008) Rambøll/Udbudsrådet (2009) Stolt, Blomqvist og Winblad (2011) Drift af daginstitutioner for børn i 0-6-årsalderen Danmark Rambøll/Udbudsrådet (2011) Sverige Blomqvist (2004) Finansministeriet (2004) Rambøll/Udbudsrådet (2011) 6

7 1.1 Resumé Gennemgangen af den eksisterende dokumentation på området viser, at effekterne af konkurrence mellem offentlige og private leverandører inden for hjemmehjælp, plejeboliger og daginstitutioner generelt er meget sparsomt dokumenteret i både Danmark og Sverige. Der er på hvert af de tre områder gennemført ganske få effektstudier, og de studier der er, fokuserer ofte på en enkelt eller få typer af effekter, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de samlede effekter af konkurrenceudsættelsen på områderne. Desuden er antallet af cases i mange af studierne lavt, hvilket betyder, at en generalisering af resultaterne ofte ikke er mulig eller er meget begrænset. På hjemmehjælpsområdet er der ikke dokumentation for, at konkurrenceudsættelse har haft signifikante økonomiske effekter. I forhold til kvaliteten på området peger flere studier på, at kvalitetsbevidstheden generelt er steget som følge af konkurrenceudsættelse, men det er ikke påvist, om indførelsen af frit valg forbedret eller forringet den faktiske kvalitet. I forhold til brugertilfredsheden er der varierende resultater. Der er en tendens til lidt større tilfredshed med den private leverandør i forhold til levering af praktisk hjælp, mens der er lidt større tilfredshed med den kommunale leverandør i forhold til personlig pleje. I forhold til medarbejderne er der ikke dokumenteret signifikante effekter i forhold til indførelsen af frit valg, mens der blandt medarbejdere, der har været berørt af en udlicitering, er indikationer på en lavere medarbejdertilfredshed. Endelig fremgår det af flere studier på området, at konkurrenceudsættelse har ført til en generel modning af markedet for hjemmehjælp, men der peges også på væsentlige forskelle i antallet af private leverandører i henholdsvis bykommuner og landkommuner. På plejeboligområdet er der i enkelte studier indikationer af, at konkurrenceudsættelse har ført til omkostningsbesparelser. Men generaliserbarheden af studierne er lav pga. et meget lille antal cases, og gevinsten ser desuden ud til at være aftagende ved 2. generationsudbud. Samtidig fremgår det, at der ikke er entydig dokumentation for, i hvilket omfang kvaliteten på plejeboligområdet påvirkes af konkurrenceudsættelse. Ser man på brugertilfredsheden og medarbejderforhold kan der på baggrund af studierne ikke konstateres generelle forskelle mellem offentlige og private leverandører, men begge disse effekter er meget mangelfuldt belyst i de eksisterende studier. Endelig er der flere studier som peger på, at der er markedsmæssige barrierer, der gør det vanskeligt for private leverandører at konkurrere om drift af plejecentre, ældreboliger og plejehjem. På daginstitutionsområdet kan man på baggrund af de eksisterende studier på området ikke konkludere noget omkring økonomiske effekter. Der er i enkelte studier indikationer af, at kvaliteten er højere i de offentlige institutioner i Danmark målt i forhold til pædagogisk uddannelsesgrad, mens medarbejdernormeringen er bedre i de private institutioner i Sverige. Kvalitetsaspektet er dog generelt meget mangelfuldt dokumenteret. Der er i studierne en tendens til, at brugertilfredsheden er højere i de private institutioner, men disse resultater bygger på et lille antal cases. I forhold til medarbejdere er der generelt ikke dokumenteret sy- 7

8 stematiske forskelle mellem offentlige og private institutioner. Jævnfør ovenfor ser den pædagogiske uddannelsesgrad ud til at være højere i offentlige institutioner i Danmark, mens sygefraværet omvendt ser ud til at være lidt lavere i de private institutioner. På trods af en detaljeret gennemgang af eksisterende danske og svenske studier findes der ikke systematiske forskelle i de dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse på tværs af Danmark og Sverige. Der er således ikke i de eksisterende studier indikationer på, at svenske erfaringer med konkurrenceudsættelse er hverken bedre eller dårligere end de hidtidige danske erfaringer på området. Det manglende fund af systematiske forskelle på tværs af landene skyldes ikke mindst, at der i både Danmark og Sverige generelt er lidt eller meget lidt dokumentation af konkurrencens effekter for økonomi, kvalitet, brugertilfredshed, medarbejderforhold og øvrige typer af effekter på alle de tre undersøgte områder. For kommunernes øvrige opgaver på socialområdet (herunder mennesker med handicap og udsatte børn og unge) har søgningerne vist en tilsvarende mangel på studier og systematisk viden om effekterne af konkurrenceudsættelse. Litteratursøgningerne, som ligger til grund for kapitlet, har således vist, at der både i Danmark og Sverige er et udtalt behov for flere og mere omfattende analyser af effekterne af konkurrenceudsættelse. Denne mangel på dokumentation af effekterne på de bløde velfærdsområder påpeges også i de seneste forskningsoversigter på området i henholdsvis Danmark og Sverige (Helby Petersen m.fl. 2011, Hartman 2011). 8

9 9

10 2 Dokumenterede effekter af konkurrence om praktisk hjælp, personlig pleje og madservice Der er fundet i alt 15 studier, som belyser effekterne af konkurrence om praktisk hjælp, personlig pleje og madservice, heraf syv danske og otte svenske studier. Studierne af frit valg af kommunal eller privat leverandør til hjemmehjælp omfatter ydelsestyperne praktisk hjælp (rengøring, tøjvask, indkøb mv.), personlig pleje (bad, toiletbesøg, påklædning mv.) og madservice (med og uden udbringning). Enkelte studier dokumenter også effekter af udbudsdrevet konkurrence på hjemmehjælpsområdet, hvor nogle kommuner har gjort sig erfaringer med udlicitering af praktisk hjælp, personlig pleje og især madservice. Tabel 2.1 opsummerer de dokumenterede effekter på hjemmehjælpsområdet. Tabel 2.1 Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse af hjemmehjælpsområdet Økonomi Kvalitet Et enkelt studie påpeger, at godkendelsessystemet i praksis kan føre til kvalitetsforringelser Brugertilfredshed Medarbejderforhold Øvrige effekter Danmark Ingen dokumentation af økonomiske effekter af frit valg på hjemmehjælpsområdet. Enkelte case studier dokumenterer blandede eller positive effekter ved udbud af madservice. Ingen dokumentation af kvalitetsmæssige effekter. Flere studier påpeger, at kvalitetsbevidstheden generelt er steget både hos offentlige og private leverandører. Praktisk hjælp: Lidt større tilfredshed med de private leverandører. Personlig pleje: Lidt større tilfredshed med de kommunale leverandører. Ingen dokumentation af effekter for medarbejdere ved indførelse af frit valg på hjemmehjælpsområdet. Medarbejdere, som har været udliciteret, er i gennemsnit mindre tilfredse med arbejdet end før udliciteringen. Flertallet af kommuner vurderer, at indførelse af frit valg har medført mere administrativt arbejde. Kommuner oplever muligheden for tilkøbsydelser hos private som årsag til, at mange ældre vælger en privat leverandør. Markedseffekter: Leverandørmarkedet er mest udviklet i bykommuner og inden for praktisk hjælp. Sverige Blandede resultater men generelt ingen dokumentation af økonomiske effekter. Enkelte case studier viser små produktivitetsforbedringer men større studier viser ikke omkostningsbesparelser. Ingen dokumentation af kvalitetsmæssige effekter. Flere studier påpeger, at kvalitetsbevidstheden generelt er steget. Usikre resultater baseret på meget få cases, men tendens til lidt højere brugertilfredshed med de private leverandører. Blandede resultater på tværs af eksisterende studier. Indikationer af at medarbejdersammensætning og arbejdstempo er forskellig afhængig af, om det er en offentlig eller privat leverandør. Barrierer ift. at skabe et mere effektivt marked (bl.a. i form af administrative omkostninger) Et enkelt studie peger på øget innovation blandt private leverandører. Markedseffekter: Leverandørmarkedet mest udviklet i bykommuner og mindst i landkommuner med stor geografisk spredning. 10

11 2.1 Økonomiske effekter Der er i de eksisterende studier på hjemmehjælpsområdet kun gennemført få analyser af de økonomiske effekter af indførelsen af frit valgs-konkurrence mellem kommunal og privat leverandør. Gennemgangen viser, at opgørelsen af effekter på området ikke er entydig, dog er der en tendens til lidt mere positive erfaringer i Sverige end i Danmark. Der peges i flere studier på, at der er behov for at forbedre markedssituationen, så offentlige og private leverandører i højere grad stilles lige. Danske kommuner nævner desuden på forøgede administrationsomkostninger og manglende mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser som en udfordring ved frit valgs ordningen på hjemmehjælpsområdet. Et studie af svenske forhold har påvist små positive økonomiske effekter i form af produktivitetsforbedringer hos de private leverandører (Finansministeriet 2004). Der indgår dog i denne opgørelse ikke en vurdering af omfanget af transaktionsomkostninger, så resultatet skal tages med et vist forbehold. Et andet studie konkluderer på baggrund af en undersøgelse blandt socialchefer, at der ikke har været markante effekter for den kommunale økonomi af konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet (Sveriges Kommuner og Landsting 2009). Samtidig fremgår det af undersøgelsen i Sverige, at omkostninger til administration er øget, som konsekvens af indførelsen af frit valg 67 % af socialcheferne svarer dette. Et tredje studie konkluderer på baggrund af en større statistisk analyse, at der ikke er belæg for at konkludere, at konkurrenceudsættelse fører til lavere omkostninger på hjemmehjælpsområdet (Socialstyrelsen 2004). I forhold til madservice, hvor flere danske kommuner har gjort erfaringer med udbudsdrevet konkurrence, har udbuddene generelt givet et uændret eller lavere omkostningsniveau, men undersøgelserne peger også på, at der samtidig med udbuddet er sket en omorganisering af ydelsen, hvilket gør det svært at opgøre den isolerede effekt af konkurrenceudsættelsen (se Erhvervsministeriet/COWI 2000; Udbudsrådet/Rambøll 2009). Ankestyrelsen har i en række undersøgelser belyst en række bredere forhold, herunder markedssituationen og markedsbarrierer (Ankestyrelsen 2004a; Ankestyrelsen 2007). De private leverandører giver udtryk for, at de primært har budt ind i kommuner med relativt korte kørselsafstande, hvorimod kommuner med en høj geografisk spredning mellem kunderne eller uden en tilstrækkelig distriktsopdeling i mindre grad karakteriseres som et attraktivt marked for de private aktører (Ankestyrelsen 2004b:6). Dette forhold er særligt udpræget i Sverige, hvor effekten af konkurrenceudsættelse generelt vurderes til at blive betydelig hæmmet af, at der i mange svenske kommuner er en lav befolkningstæthed og dermed også et mindre attraktivt marked for private leverandører (Finansministeriet 2004). To andre studier konkluderer, at markedssituationen kunne forbedres væsentligt, hvis regelværket på området i højere grad tog hensyn til den måde, private virksomheder fungerer på, og dermed udnyttede private leverandørers potentiale bedre (Blomqvist 2004; Lindgren 2009). Denne argumentation modsiges dog i et andet studie, som analyserer årsagerne til, at ældre borgere gradvist vælger private leverandører (Ankestyrelsen 2004a). Her angiver kommunerne muligheden for at købe tilkøbsydelser hos den private leverandør som den væ- 11

12 sentligste årsag til, at de ældre vælger en privat leverandør frem for den kommunale leverandør. 2.2 Kvalitetsmæssige effekter De kvalitetsmæssige effekter af konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet er kun i meget begrænset omfang dokumenteret i de eksisterende undersøgelser på området. Generelt vurderes det i både Danmark og Sverige, at kvalitetsbevidstheden er steget som en konsekvens af konkurrenceudsættelsen, men det er ikke dokumenteret i de eksisterende studier, om kvalitetsbevidstheden også har forbedret den faktiske kvalitet. I en større survey gennemført blandt danske kommuner vurderes det i knap 90 % af udbuddene, at den leverede kvalitet svarer til det aftalte med leverandøren (Kommunernes Landsforening 2001). Adspurgt i en surveyundersøgelse vurderer kommunerne ikke, at indførelsen af det frie valg har påvirket de ældres opfattelse af kvaliteten i hjemmehjælpen (Ankestyrelsen 2004). I enkelte cases, hvor der er gennemført udbud af hjemmehjælp, vurderer danske kommuner, at kvaliteten er forbedret (Finansministeriet/Rambøll 2000). Men ingen af studierne undersøger, om den faktiske kvalitet er ændret, og der er således både i forhold til frit valgs-konkurrence og udbudsdrevet konkurrence meget begrænset dokumentation af de kvalitetsmæssige effekter på hjemmehjælpsområdet. Det påpeges i et studie, at fastprissystemet (godkendelsessystemet under frit valg hvor der fastsættes en fast pris for ydelsen) kan føre til en forringet kvalitet, da private leverandører ikke har mulighed for at tilpasse prisen til den kvalitet, der ønskes af en kommune (Lindgren 2009). Det fremhæves her, at kvalitetsbevidstheden blandt leverandører bør fremmes gennem regelværket på området, og at det ikke helt er tilfældet i dag. 2.3 Brugertilfredshed Brugertilfredshed er forholdsvis veldokumenteret på hjemmehjælpsområdet. Der er varierende resultater, men en tendens til lidt større tilfredshed med den private leverandør i forhold til levering af praktisk hjælp, mens der er lidt større tilfredshed med den kommunale leverandør i forhold til personlig pleje. I en brugertilfredshedsundersøgelse fra 2005 er der en tendens til, at modtagere af privat hjemmehjælp er lidt mere tilfredse end modtagere af den kommunale hjemmehjælp (Ankestyrelsen 2005). En næsten tilsvarende tilfredshedsundersøgelse gennemført i 2009 viser, at tilfredsheden med den praktiske hjemmehjælp og den personlige pleje er stort set ens for kommunale og private leverandører, dog med en tendens til, at der er lidt flere modtagere af privat hjemmehjælp, der er meget tilfredse (Indenrigs- & Socialministeriet og KL 2009). I den seneste brugertilfredshedsundersøgelse, som Social- og Integrationsministeriet har gennemført i efteråret 2011, findes i det store og hele tilsvarende resultater der er samlet set lidt flere tilfredse og meget tilfredse modtagere af praktisk hjælp fra private leverandører end fra kommunale leverandører (Social- og Integrationsministeriet 2011). I forhold til 12

13 modtagere af personlig pleje er der dog i denne undersøgelse en lidt større brugertilfredshed med de kommunale leverandører, end tilfældet er med de private leverandører. I et studie af svenske forhold, vises det, at der generelt inden for hjemmeplejen er en lidt højere brugertilfredshed i forhold til private leverandører end i forhold til offentlige leverandører (Finansministeriet 2004). Denne konklusion bygger dog på forholdsvis få observationer af ældre dato, så dette resultat skal tages med forbehold. Et andet studie baseret på socialchefers vurdering af brugertilfredshed viser, at der hersker stor tvivl om, hvordan indførelsen af frit valg har påvirket brugertilfredsheden (Sveriges Kommuner og Landsting 2009). 2.4 Medarbejderforhold Der er kun gennemført få undersøgelser af effekten af konkurrenceudsættelse for medarbejderne inden for hjemmehjælp (i alt 5 studier), og undersøgelserne har varierende resultater. Der er dog resultater i Danmark, som peger på, at medarbejdere, som har været berørt af en udlicitering, er mindre tilfredse med arbejdet end før udliciteringen. I Sverige er dokumentationen mere blandet på tværs af studierne, og der findes både positive og negative effekter med medarbejderne. I Udliciteringsrådets analyse af medarbejdertilfredshed efter udlicitering indgår ældreområdet som et af de belyste områder (Udliciteringsrådet 2006). Resultaterne viser, at ansatte inden for ældrepleje sammen med rengøringsområdet er den gruppe, som tilkendegiver det største fald i tilfredsheden i forbindelse med en udlicitering. Blandt de adspurgte tilkendegiver medarbejderne på ni ud af ti parametre, at tilfredsheden er faldet (fx i forhold til engagement, løn, arbejdsmiljø, lederskab, arbejdspres, karrieremuligheder og medindflydelse). På en enkelt parameter, arbejdets rutinepræg, er tilfredsheden vokset efter gennemførelse af udliciteringen. Et svensk studie af medarbejderforhold viser, at der generelt ikke kan dokumenteres forskelle i centrale arbejdsforhold (arbejdsbelastning, medarbejderindflydelse og afveksling i arbejdet) blandt henholdsvis offentlige og private medarbejdere (Gustafsson & Szebehely 2007). To andre studier af svenske forhold viser dog, at medarbejdertilfredsheden på hjemmehjælpsområdet er lidt højere blandt private leverandører end blandt offentlige leverandører, primært fordi medarbejderne oplever, at de har stor indflydelse på deres arbejdssituation (Finansministeriet 2004; Lindgren 2009). Endelig viser et andet svensk studie, at brugen af private leverandører ikke generelt fører til lavere løn til medarbejderne. Det påpeges også, at der er en tendens til, at private leverandører har en lavere personalebemanding, og der blandt private leverandører er et højere arbejdstempo (Socialstyrelsen 2004). 2.5 Øvrige effekter Øvrige effekter i forhold til forsyningssikkerhed, videnoverførsel, innovation mv. er kun sporadisk undersøgt i de eksisterende studier. Der er resultater, som peger på, at frit valg gene- 13

14 relt er kendt og værdsat blandt brugerne. Kommunerne i både Danmark og Sverige oplever desuden, at indførelsen af frit valg har ført til mere administrativt arbejde. Danske undersøgelser viser, at kendskabet til det frie valg inden for hjemmepleje allerede i 2003 var udbredt blandt ca. 80 % af de ældre, og at ca. 40 % mente, at muligheden for frit valg var positivt (Ankestyrelsen 2003). Senere undersøgelser viser, at kendskabet til det frie valg efterfølgende faktisk er faldet en smule, således at kun 65 % af de ældre i 2009 svarede, at de kendte til ordningen (Indenrigs- & Socialministeriet og KL 2009). Med hensyn til anvendelsen af det frie valg, viser en nyere undersøgelse, at brugen af ordningen har været gradvist stigende (KREVI 2011). Undersøgelsen viser dog også, at der er betydelige forskelle i brugen af private leverandører inden for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje. Ligeledes er der indikationer af, at borgere med forskellige ressourcer i forskelligt omfang er i stand til at gøre brug af det frie valg (Ankestyrelsen 2007). Et svensk studie peger på, at konkurrenceudsættelsen har skabt innovation i form af en tilførsel af nye ideer til drift af området (Lindgren 2009). Dette underbygges dog ikke af konkrete eksempler. 14

15 3 Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv. Der er fundet i alt seks studier som belyser effekterne af konkurrence af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv., heraf to danske og fire svenske studier. Studierne af effekter af konkurrenceudsættelse inden for drift af plejecentre tager primært udgangspunkt i erfaringer opnået gennem udbudsdrevet konkurrence. Konkurrenceudsættelsen omfatter ofte hele driften af plejecentret, inklusive personlig pleje og praktisk hjælp, såsom bespisning, tøjvask og rengøring og i mange tilfælde også de bygningsmæssige rammer. Tabel 3.1 opsummerer de dokumenterede effekter ved konkurrenceudsættelse af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv. Tabel 3.1 Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse af plejeboliger mv. Økonomi Danmark Enkelte case studier viser besparelser, men generaliserbarheden er begrænset. Sverige Enkelte case studier viser besparelser, som er mindre end i Danmark. Besparelser ved 2. generationsudbud ser ud til at være væsentligt mindre end ved 1. generationsudbud. Indikation af at transaktionsomkostningerne er relativt små i forhold til de økonomiske gevinster, der evt. kan realiseres. Kvalitet Ingen systematiske forskelle mellem kommunale og private leverandører, men effekten er generelt mangelfuldt belyst i eksisterende studier. Blandede resultater. Private udbydere fokuserer mere på service, mens offentlige udbydere fokuserer mere på strukturelle forhold såsom bemanding. Brugertilfredshed Få studier, men indikation af at der ikke er generelle forskelle i brugertilfredsheden mellem kommunale og private leverandører. Medarbejderforhold Øvrige effekter Få studier, men indikation af, at der i centrale arbejdsmiljøspørgsmål ikke findes nogen generelle forskelle blandt henholdsvis offentligt og privat ansatte medarbejdere. Et studie peger på, at partnerskabselementer kan have en positiv indvirkning på konkurrenceudsættelsen. Markedsmæssige effekter: En gennemgang af årsregnskaberne for de tre private leverandører af plejeboliger i Danmark viser, at virksomhederne alle har kørt med underskud. Ingen resultater i eksisterende studier. Få studier, men indikation af, at der i centrale arbejdsmiljøspørgsmål ikke findes nogen generelle forskelle blandt henholdsvis offentligt og privat ansatte medarbejdere. I en enkelt case gik den private leverandør konkurs kort efter udbuddet. Kommunen varetog forsyningspligten, men omkostningerne hertil er ikke opgjort nærmere. Markedsmæssige effekter: Der peges på markedsmæssige barrierer, der gør det vanskeligt for private leverandører at konkurrere på området. 3.1 Økonomiske effekter De eksisterende studier af de økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse af plejeboliger mv. er alle casebaserede undersøgelser med en begrænset generaliserbarhed. Studierne viser en tendens til besparelser på området, men resultaterne er usikre. I en rapport fra 2009 har Rambøll for Udbudsrådet analyseret effekterne af konkurrenceudsættelse af plejecentre samt udlicitering af madservice (Udbudsrådet/Rambøll 2009). 15

16 Studiet opgør en økonomisk besparelse på ca % ved privat drift at plejecentre i Gribskov, Solrød og Kolding Kommuner, mens det det i den fjerde case (Vejle Kommune) ikke har været muligt at opgøre en økonomisk effekt. Analysen bygger på relativt få cases, og effektopgørelsen bliver dermed usikker. Hvis eksempelvis den fjerde case (Vejle-casen) var medregnet i de økonomiske effekter, ville den økonomiske gevinst blive opgjort til ca % i stedet for de anførte %. I de to svenske cases på drift af plejecentre opgøres besparelser på ca. 8 %. Besparelserne på konkurrenceudsættelse af plejecentre er i fire ud af fem tilfælde opnået ved førstegangsudbud, mens effekterne ved 2. generationsudbud er mindre (fx 1 % besparelse i Solrød). I en anden undersøgelse har Servicestyrelsen (2009) undersøgt brugen af offentligeprivate servicepartnerskaber (OPSP) om driften af plejeboliger (Kolding og Gribskov Kommuner). Der fremlægges ikke oplysninger om effekter for økonomien, men det oplyses, at Kolding Kommune har foretaget evalueringer, hvor man har sammenlignet medarbejdertilfredshed, kvalitet, personaleflow og sygefravær. På disse relativt hårde parametre er der ikke markante forskelle mellem kommunens kommunale plejecenter og Dreyershus. (Servicestyrelsen 2009:14). I Gribskov-casen oplyses det, at de to private leverandører leverer løsningen ved op til 20 % lavere omkostninger end kommunens tilbud. Dette forklares med, at de private leverandører har udviklet en stærkere metode til at effektivisere og optimere ressourcer løbende. Samtidig har PlejeGribskov leveret mere, end de skulle i forhold til de visiteringer, borgerne har. (Servicestyrelsen 2009:10). De opnåede besparelser ved udlicitering af driften af plejeboliger i Gribskov-casen forklares altså som en kombination af, at kommunen hidtil har leveret flere ydelser, end borgerne faktisk har været visiteret til, samt at de private leverandører har haft fokus på løbende optimering og effektivisering. Generelt er det dog ikke gennemskueligt, hvordan de rapporterede effekter i praksis er opgjort, ligesom det ikke er tydeligt, hvorvidt (og i hvilken grad) partnerskaberne har haft en betydning for de målte effekter, eller om effekterne primært eller udelukkende er et resultat af udliciteringsaftalerne. Potentielle økonomiske gevinster ved en konkurrenceudsættelse skal ideelt set medregne transaktionsomkostninger. I et studie af transaktionsomkostninger ved udlicitering af drift af plejecentre m.v. er disse omkostninger vurderet som betydelige, men samtidig er vurderingen, at transaktionsomkostningerne er relativt små i forhold til de økonomiske gevinster, der kan realiseres (Johansson 2008). Studiet peger på, at kommuner generelt tager højde for de potentielle transaktionsomkostninger ved en udlicitering, og det betyder, at en beslutning om udlicitering generelt kun sker, hvis det vurderes, at transaktionsomkostningerne vil være mindre end de potentielle økonomiske gevinster (Johansson 2008). 3.2 Kvalitetsmæssige effekter Der er ikke en klar dokumentation af kvalitetsforskelle mellem offentlige og private udbydere på plejeboligområdet, og kvalitetsmæssige effekter af konkurrenceudsættelse på området er generelt mangelfuldt belyst. Det påpeges i flere studier (se fx Statens offentliga utredningar 2011), at kvalitet er særligt vanskelig at opgøre på velfærdsområderne, herunder ældreområ- 16

17 det. Dette begrundes med, at slutproduktet i ældreomsorgen (et godt og værdigt liv) er vanskeligt at operationalisere. Dette kan føre til, at prisen kommer til at spille for stor en rolle i udbuddene, og at udbuddene dermed kan lede til lavere kvalitet. I en dansk analyse belyses de kvalitetsmæssige effekter primært gennem sekundære kilder, såsom interview med fagforeninger og/eller Ældrerådet samt tilsynsrapporter mv., og der findes her ikke systematiske forskelle i kvaliteten hos henholdsvis kommunale og private leverandører (Udbudsrådet/Rambøll 2009). Kvalitetsforhold i henholdsvis offentligt og privat drevne plejehjem i Sverige er blevet undersøgt i et relativt omfattende studie (Stolt, Blomqvist & Winblad 2011). Undersøgelsen viser, at antallet af ansatte pr. beboer i gennemsnit er 9 % lavere end i kommunalt drevne plejeboliger. Samtidig viser undersøgelsen, at der hos de private udbydere er 7 % flere beboere, der aktivt deltager i udarbejdelsen af deres plejeplan, 26 % flere beboere, der hver dag tilbydes en valgmulighed mellem to eller flere retter, og 15 % færre beboere, der har mere end 11 timer mellem aftensmad og morgenmad. Undersøgelsen tolker resultaterne som, at de offentlige udbydere fokuserer på strukturelle forhold, såsom bemanding, mens de private udbydere fokuserer mere på serviceelementer. Et andet studie af svenske forhold viser, at kvaliteten i plejeboliger er lidt højere blandt private leverandører end blandt offentlige leverandører (Finansministeriet 2004). Der er dog kun tale om små effekter baseret på et meget lille antal cases, og det konkluderes i undersøgelsen, at andre forhold end konkurrenceudsættelse har større betydning for kvaliteten af ydelsen, herunder størrelsen af plejeenheden. 3.3 Brugertilfredshed Brugertilfredshed har indtil nu kun været sparsomt belyst i effektstudier af konkurrenceudsættelse af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv., og der er ingen klare resultater. I Udbudsrådet/Rambølls analyse belyses brugertilfredsheden gennem sekundære kilder såsom tilsynsrapporter, interview med fagforeninger, ældrerådet mv., hvorimod der ikke gennemføres egentlige brugertilfredshedsundersøgelser blandt beboerne på henholdsvis offentlige og private plejeboliger (Udbudsrådet/Rambøll 2009). Brugertilfredsheden vurderes generelt som uændret, men dokumentationen herfor er meget begrænset. I Servicestyrelsens undersøgelser af offentlige-private servicepartnerskaber på plejeboligområdet henvises til eksisterende brugertilfredshedsundersøgelser, som viser, at de private leverandører i en specifik kommune (Gribskov) scorer lidt højere end den kommunale leverandør (Servicestyrelsen 2009). Der er ikke gennemført svenske studier af brugertilfredshed ved konkurrenceudsættelse på plejeboligområdet. 3.4 Medarbejderforhold Medarbejderforhold er generelt meget sparsomt dokumenteret i de eksisterende analyser af konkurrenceudsættelse af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv. 17

18 Et svensk studie påpeger, at der ikke kan påvises nogle gennemgående og entydige forskelle i synet på arbejdsmiljøet mellem medarbejdere hos henholdsvis private og offentlige leverandører på området for plejeboliger m.v. (Gustafsson & Szebehely 2007). Undersøgelsen dokumenterer, at i centrale arbejdsmiljøspørgsmål omkring arbejdsbelastning, medarbejderindflydelse og afveksling i arbejdet, findes der ikke nogle generelle forskelle blandt henholdsvis offentlige og private medarbejdere. I Udbudsrådet/Rambølls analyse bygger opgørelsen primært på sekundære kilder, fx interview med FOA og Ældrerådet samt foreliggende tilsynsrapporter mv. (Udbudsrådet/Rambøll 2009). Analyserne viser blandede resultater i forhold til medarbejdertilfredshed og medarbejderforhold i øvrigt, og der kan på baggrund af undersøgelsen ikke dokumenteres entydige forskelle i arbejdsforhold mellem offentlige og private medarbejdere. I Servicestyrelsens analyse af partnerskaber i Gribskov og Kolding refereres der meget kort til kommunens tidligere gennemførte medarbejdertilfredshedsundersøgelser, hvor der ikke findes markante forskelle mellem kommunens plejecentre og den private leverandør (Servicestyrelsen 2009). 3.5 Øvrige effekter Der påpeges i flere undersøgelser, at der typisk er mange markedsmæssige barrierer, der gør det vanskeligt for private leverandører at konkurrere om drift af plejecentre m.m. En svensk undersøgelse påpeger, at der er betydelige barrierer inden for ældreområdet i forhold til, at nystartede virksomheder får mulighed for at blive leverandører. Dette begrundes i, at tidligere erfaringer og solide referencer spiller en stor rolle i forhold til vurderingen af leverandørens kapacitet til at løse opgaven (Statens offentliga utredningar 2011). I en anden undersøgelse, som både belyser danske og svenske forhold, påpeges det, at private leverandører kan have svære driftsvilkår. I Danmark viser en gennemgang af årsregnskaberne for tre private leverandører af plejeboliger, at virksomhederne i året før undersøgelsen alle har kørt med underskud. I en svensk case gik den private leverandør konkurs kort efter udbuddet. Kommunen varetog i dette tilfælde forsyningspligten ved at overtage ansvaret for drift og medarbejdere, men omkostningerne forbundet med overtagelsen er ikke opgjort nærmere (Udbudsrådet/Rambøll 2009). 18

19 4 Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet Der er fundet i alt fire studier som belyser effekterne af konkurrence på daginstitutionsområdet, heraf et dansk studie og tre svenske studier. På daginstitutionsområdet i Danmark er der primært tale om konkurrenceudsættelse gennem frit valg, idet kun ganske få kommuner har gjort sig erfaringer med at udlicitere driften af daginstitutioner. I Sverige er der en relativt stor udbredelse af private daginstitutioner (ca. 18 % af børnene og 26 % af institutionerne), men ligesom i Danmark er der i Sverige primært tale om erfaringer med frit valgskonkurrence mellem kommunale og private leverandører (Udbudsrådet/Rambøll 2011:66). De gennemgåede studier dokumenterer udelukkende effekter af frit valgs-konkurrence, mens der ikke findes dokumentation i forhold til udbudsdrevet konkurrence. Tabel 4.1 opsummerer de dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet. Tabel 4.1 Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet Økonomi Kvalitet Brugertilfredshed Danmark Ingen dokumentation af omkostningsforskelle ved kommunal og privat drift af daginstitutioner. Ingen dokumentation for systematiske forskelle i offentlige og private daginstitutioners kvalitet. Forældretilfredsheden ser ud til at være højere i private end i offentlige institutioner, men er kun undersøgt i få cases. Sverige Ingen dokumentation af omkostningsforskelle ved kommunal og privat drift af daginstitutioner. Indikationer af, at kvaliteten er lidt lavere hos private leverandører. Private institutioner ser ud til at have flere lukkedage end offentlige institutioner. Forældretilfredsheden ser ud til at være højere i private end i offentlige institutioner, men er kun undersøgt i få cases. Medarbejderforhold Andelen af pædagogisk uddannede er højere i offentlige institutioner, mens sygefraværet er lavere i private institutioner. Der findes ingen forskelle i medarbejderomsætningen. Personalenormeringen opgjort som antal børn per ansat er bedre i private end i offentlige institutioner. Øvrige effekter Øvrige effekter er ikke undersøgt systematisk i de eksisterende studier på daginstitutionsområdet. Øvrige effekter er ikke undersøgt systematisk i de eksisterende studier på daginstitutionsområdet. 4.1 Økonomiske effekter Der eksisterer kun meget begrænset dokumentation for omkostningsforskelle ved kommunal og privat drift af daginstitutioner i Danmark og Sverige, og på baggrund af denne dokumentation kan man ikke konkludere noget entydigt omkring økonomiske effekter på området. Det mest omfattende studie af økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet er Udbudsrådets/Rambølls analyse af erfaringer, muligheder og effekter ved offentlig og privat drift af daginstitutioner i Danmark og Sverige (Udbudsrådet/Rambøll 19

20 2011). Studiet belyser omkostningsniveauet i 48 kommunale og 29 private institutioner i Danmark og 11 kommunale og 14 private institutioner i Sverige. Studiet viser, at der ikke umiddelbart er forskel på driftsomkostningerne for disse to institutionstyper i Danmark, men hvis der lægges et overhead på 3 % eller mere på de kommunale institutioner, bliver de private institutioner signifikant billigere. I Sverige findes der derimod ingen statistisk signifikant forskel på udgiftsniveauet i henholdsvis offentlige og private institutioner. Det fremgår desuden af rapporten, at resultaterne i forhold til økonomiske effekter er behæftet med en vis usikkerhed, da det ikke har været muligt at korrigere for fx antallet af vuggestuebørn og brugen af støttepædagoger (Udbudsrådet/Rambøll 2011:10). Disse faktorer kan påvirke omkostningsniveauet, enten hvis der er forskel i alderssammensætningen i offentlige og private institutioner, eller hvis der er flere støttekrævende børn i enten offentlige eller private institutioner. Samlet vurderer rapporten, at der på baggrund af de relativt begrænsede undersøgelser af konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet ikke kan dokumenteres omkostningsforskelle ved henholdsvis offentlig og privat drift af daginstitutioner i Danmark og Sverige. Det er centralt at bemærke, at den eksisterende dokumentation næsten udelukkende bygger på erfaringer med frit valgs-konkurrence, hvorimod økonomiske effekter af udbudsdrevet konkurrence på daginstitutionsområdet indtil nu kun har været belyst i en enkelt case (Skovbo Børnehave), hvor der ikke findes økonomiske effekter af udbuddet (Finansministeriet/Rambøll 2000:103). 4.2 Kvalitetsmæssige effekter Kvalitetsmæssige effekter er kun i mindre grad belyst i de eksisterende undersøgelser på området, og resultaterne er usikre. To studier med et begrænset antal cases viser, at andelen af pædagogisk uddannede blandt personalet er højest i de offentlige daginstitutioner i Danmark, mens normeringen opgjort som antal børn per ansat er bedre i de private institutioner i Sverige (Finansministeriet 2004, Udbudsrådet/Rambøll 2011). I en svensk undersøgelse nævnes kvalitetsaspektet som et kritisk forhold for de private leverandører, som i Sverige har ført til en debat på dagpasningsområdet om kvaliteten af dagpasningen blandt private leverandører og et forøget pres for at kunne dokumentere en tilfredsstillende kvalitet (Blomqvist 2004). Studiet dokumenterer dog ikke kvalitetsmæssige effekter. 4.3 Brugertilfredshed Brugertilfredsheden er kun sporadisk belyst, men der er indikationer af, at brugertilfredsheden er højere i private institutioner. Et nyligt studie viser, at forældretilfredsheden generelt er høj i daginstitutionerne men alligevel er signifikant højere i private end i offentlige institutioner, idet den samlede forældretilfredshed er henholdsvis 97 % i private daginstitutioner og 88 % i offentlige daginstitutioner i Danmark (Udbudsrådet/Rambøll 2011). Resultaterne skal 20

21 dog tages med forbehold, idet forældretilfredsheden kun er målt i 25 af de i alt 77 undersøgte daginstitutioner i studiet. I Sverige findes tilsvarende forskelle i forældretilfredsheden i et studie (Blomqvist 2004), mens et andet studie finder samme tendens dog uden at resultaterne er statistisk signifikante (Udbudsrådet/Rambøll 2011). 4.4 Medarbejderforhold Medarbejderforhold er kun i mindre omfang blevet belyst i de eksisterende studier på daginstitutionsområdet, og der kan derfor ikke konkluderes noget omkring systematiske forskelle på området. Ét studie viser, at offentlige daginstitutioner i Danmark har en signifikant højere andel af uddannede pædagoger (63 %) end de private institutioner (50 %) (Udbudsrådet/Rambøll 2011). I Sverige findes tilsvarende forskelle i uddannelsesgraden, men resultaterne er ikke statistisk signifikante. Med hensyn til normering (børn pr. ansat) findes der i Danmark ingen forskelle mellem offentlige og private institutioner, mens der i Sverige findes en signifikant forskel i normeringen i offentlige og private institutioner (hhv. 4,5 og 6,5 børn pr. ansat). Den svenske del af undersøgelsen bygger dog kun på 11 kommunale og 14 private daginstitutioner, og der skal derfor tages det forbehold, at undersøgelsen bygger på et meget begrænset grundlag, hvilket indskrænker studiets generaliserbarhed. Der findes forskelle i sygefraværet i offentlige og private daginstitutioner, idet det gennemsnitlige sygefravær i de undersøgte offentlige institutioner i Danmark er 4,4 %, mens sygefraværet i privatinstitutionerne i gennemsnit er 2,7 %. Der findes ikke forskelle i medarbejderomsætningen i offentlige og private daginstitutioner i Danmark. Medarbejderomsætning og sygefravær er ikke undersøgt i de svenske daginstitutioner (Udbudsrådet/Rambøll 2011). 4.5 Øvrige effekter Øvrige effekter i forhold til forsyningssikkerhed, videnoverførsel, innovation mv. er ikke systematisk undersøgt i de eksisterende studier på daginstitutionsområdet. 21

22 5 Litteratur Ankestyrelsen (2003): Frit valg i ældreplejen 15 kommuners erfaringer og brugernes oplevelser. København: Ankestyrelsens trykkeri. Ankestyrelsen (2004a): Frit valg i ældreplejen erfaringer fra landets kommuner. København: Ankestyrelsens trykkeri. Ankestyrelsen (2004b): Frit valg i ældreplejen 22 private leverandørers erfaringer. København: Ankestyrelsens trykkeri. Ankestyrelsen (2005): Frit valg i ældreplejen landsdækkende brugerundersøgelse. København: Ankestyrelsens trykkeri. Ankestyrelsen (2007): Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg til personlig pleje. København: Ankestyrelsens trykkeri. Blomqvist, P. (2004): The choice revolution: Privatization of Swedish welfare services in the 1990s. Social Policy & Administration, 38(2): Boyne, G. A. (1998): Bureaucratic Theory Meets Reality: Public Choice and Service Contracting in U.S. Local Government. Public Administration Review, 58(6): Domberger, S. & P. Jensen (1997): Contracting out by the public sector: Theory, evidence, prospects. Oxford Review of Economic Policy, 13: Erhvervsministeriet/COWI (2000): Veje til bedre udbud Beskrivelse af krav og ydelser ved tilbud: Vaskeriservice, kostpleje og ældrepleje. København: COWI. Finansministeriet (2004): Konkurrenceudsættelse af velfærdsydelser i Sverige. København. Finansministeriet/Rambøll (2000): Effektivitet gennem konkurrence. Udbud af velfærdsservice hvad gør leverandøren anderledes? København: Finansministeriet. Gough, D. (2004): Systematic research synthesis, i G. Thomas & R. Pring (eds). Evidencebased Practice. Buckingham: Open University Press. Gustafsson, R. Å. & Szebehely, M. (2007): Privat och offentlig äldreomsorg svenska omsorgsarbetares syn på arbetsmiljö och politisk styrning. Socialvetenskaplig Tidsskrift, nr. 1, Hartman, Laura (red.) (2011): Konkurrensens konsekvenser: Vad händer med svensk välfärd? Stockholm: SNS Forlag. 22

23 Helby Petersen, O. & L. Olsen (2011): Et notat om metoder og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. København: AKF. Helby Petersen, O., U. Hjelmar, K. Vrangbæk & L. l. Cour (2011): Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver: En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra København: AKF. Hodge, G. (1998): Contracting Public Sector Services: A Meta-Analytic Perspective of the International Evidence. Australian Journal of Public Administration, 57(4): Indenrigs- og Socialministeriet og KL ( ): Brugerundersøgelse af hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. København. Johansson, T. (2008): Municipal contracting out: Governance choices, misalignment and performance in Swedish local government. Financial accountability & management, 24(3): Kommunernes Landsforening (2001): Udbud og udlicitering i kommunerne fakta og tendenser. København. KREVI (2011): Frit valg i ældreplejen. Århus: KREVI. Lindgren, A. M. (2009): Ta tilbaka demokratin en genomgång av effekterna av privatiseringar inom tre sektorer. Stockholm: Arbetarrörelsens Tankesmedja. Servicestyrelsen (2009): Analyse af offentlig-private partnerskaber på ældreområdet. Odense: Servicestyrelsen. Social- og Integrationsministeriet (2011): Brugerundersøgelse af hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. København. Socialstyrelsen (2004): Konkurrenutsättningen inom äldreomsorgen. Stockholm. Statens offentliga utredningar (2011): På jakt efter den goda affären analys och erfarenheter av den offentliga upphandlingen. Delbetänkande av Upphandlingsutredningen. Stockholm. Stolt, Ragnar, Paula Blomqvist & Ulrika Winblad (2011): Privatization of social services: Quality differences in Swedish elderly care. Social Science and Medicine, 72(4): Sveriges Kommuner og Landsting (2009): Kundval i hemtjänsten. Stockholm: SKL. Udbudsrådet/Rambøll (2009): Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne. København. 23

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Skaber konkurrenceudsættelse bedre og billigere service?

Skaber konkurrenceudsættelse bedre og billigere service? Skaber konkurrenceudsættelse bedre og billigere service? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Baggrund 2012: 25% af

Læs mere

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 1 UDBUDSRÅDET Oplag 300 stk. Udbudsrådet Nyropsgade

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Debatmøde 10 Udbud på ældreområdet nye regler, nye muligheder

Debatmøde 10 Udbud på ældreområdet nye regler, nye muligheder Debatmøde 10 Udbud på ældreområdet nye regler, nye muligheder Fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger

Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger 8. september 2015 Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger Dansk Industri (DI) har i en analyse anvist, at kommunerne kan anvende en større grad af konkurrenceudsættelse for

Læs mere

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 November 2015 BILAG Titel Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015_Bilag Udgiver

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter?

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? NOTAT Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? Er der forskel på kommunernes driftsudgifter til et kommunalt og et udliciteret plejecenter? Er der for kommunerne en økonomisk gevinst ved at lade

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Udlicitering af offentlige opgaver i Danmark. En forskningsoversigt over de hidtil dokumenterede effekter

Udlicitering af offentlige opgaver i Danmark. En forskningsoversigt over de hidtil dokumenterede effekter politica, 45. årg. nr. 1 2013, 60-79 Ulf Hjelmar, Ole Helby Petersen og Karsten Vrangbæk Udlicitering af offentlige opgaver i Danmark. En forskningsoversigt over de hidtil dokumenterede effekter I artiklen

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Socialudvalg Referat Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.15. Indkaldte: kl. 13.15 - Britta Rasmussen vedr. punkterne 161-163 kl. 13.45 - Irene Kristensen

Læs mere

EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER I KOMMUNERNE UDBUDSRÅDET

EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER I KOMMUNERNE UDBUDSRÅDET Til Udbudsrådet Dokumenttype Rapport Dato November 2009 EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER I KOMMUNERNE UDBUDSRÅDET EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Konkurrenceudsættelse: Foranalyse på ældreområdet.

Konkurrenceudsættelse: Foranalyse på ældreområdet. Konkurrenceudsættelse: Foranalyse på ældreområdet. 1. Introduktion Med udgangspunkt i konkurrenceudsættelsesstrategien er der udarbejdet en foranalyse vedrørende konkurrenceudsættelse af et ældredistrikt

Læs mere

University of Copenhagen. Konkurrenceudsættelse på de kommunale velfærdsområder Foged, Søren Kjær. Published in: Administrativ Debat

University of Copenhagen. Konkurrenceudsættelse på de kommunale velfærdsområder Foged, Søren Kjær. Published in: Administrativ Debat university of copenhagen University of Copenhagen Konkurrenceudsættelse på de kommunale velfærdsområder Foged, Søren Kjær Published in: Administrativ Debat Publication date: 2014 Document Version Tidlig

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport Hjemmehjælp i Herning 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 3 2 Grundlæggende data og metode 4 2.1 Metode 5 3 Resultater og konklusioner 6 3.1 Forslag til

Læs mere

Indkøb og konkurrenceudsættelse k - status og muligheder. Budgetseminar 25. juni 2015

Indkøb og konkurrenceudsættelse k - status og muligheder. Budgetseminar 25. juni 2015 Indkøb og konkurrenceudsættelse k - status og muligheder Budgetseminar 25. juni 2015 Indhold i oplæg Besparelser i budget 2015-2018 Konkurrenceudsættelse status og muligheder Siden sidst Oplæg til politiske

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Medarbejderog brugertilfredshed

Medarbejderog brugertilfredshed F O A F A G O G A R B E J D E Medarbejderog brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse af sammenhængen Medarbejder- og brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver

Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver Ole Helby Petersen, Ulf Hjelmar, Karsten Vrangbæk & Lisa la Cour Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra 2000-2011

Læs mere

Udbud på ældreområdet i Gribskov

Udbud på ældreområdet i Gribskov Udbud på ældreområdet i Gribskov Erfaringer med konkurrenceudsættelse v. Steen Houmark Tidl. Sundhedschef i Gribskov nu ekstern konsulent Oktober/2012 Mobil. 41 82 82 00 mail. sh@de4vinde.net Relateret

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Effects of contracting out public sector tasks

Effects of contracting out public sector tasks Ole Helby Petersen, Ulf Hjelmar, Karsten Vrangbæk & Lisa la Cour Effects of contracting out public sector tasks A research-based review of Danish and international studies from 2000-2011 Appendix to main

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige

bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige bilag Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige 2012 OFFENTLIG KONKURRENCE I DANMARK OG SVERIGE Bilag 1: Metode AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Denne analyse baserer sig på såvel kvalitative og kvantitative

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Kort præsentation af temaet v/ Anders Thorgaard, Adm. dir. De Forenede Dampvaskerier og Formand for BVT og ADV

Kort præsentation af temaet v/ Anders Thorgaard, Adm. dir. De Forenede Dampvaskerier og Formand for BVT og ADV 1 Program for workshoppen Kort præsentation af temaet v/ Anders Thorgaard, Adm. dir. De Forenede Dampvaskerier og Formand for BVT og ADV Ellen Thrane Nørby (V) og Orla Hav (S) præsenterer sig selv Første

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

Konkurrence på daginstitutionsområdet. -erfaringer, muligheder og effekter. April 2011 1

Konkurrence på daginstitutionsområdet. -erfaringer, muligheder og effekter. April 2011 1 Konkurrence på daginstitutionsområdet -erfaringer, muligheder og effekter April 2011 1 2 3 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44 ISBN On-line 9788770294522 Layout

Læs mere

Analyse 25. januar 2013

Analyse 25. januar 2013 2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene

Læs mere

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. olhe@kora.dk Analyse og Forskning Analyse og Forskning Udfordringer i forhold til udbud og arbejdspladser

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Udfordringer, erfaringer og muligheder ved offentligt-privat samarbejde. Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen

Udfordringer, erfaringer og muligheder ved offentligt-privat samarbejde. Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen Udfordringer, erfaringer og muligheder ved offentligt-privat samarbejde Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (ohp@akf.dk) 2 Offentlig-privat samarbejde (OPS) Koncept udvikling - Design/ Projektering

Læs mere