Domstolsstyrelsen Beretning 2003

Transkript

1 Domstolsstyrelsen Beretning 00

2 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: Arco Grafisk, Skive Oplag:.000 ISSN 0- ISBN ---

3 Domstolsstyrelsen Beretning 00

4 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Bent Carlsen Direktør

5 Forord 00 har været et år præget af bestræbelserne på at omsætte en række målsætninger til virkelighed. At bevæge os fra ord til handling. Med udgangspunkt i vores fælles vision og værdigrundlag har vi fastsat nogle klare og konkrete mål for vores arbejde. Men det er resultaterne, vi bliver bedømt på. Og sådan skal det også være. Erfaringen viser, at de gode resultater skyldes en dygtig ledelse og et godt og engageret samarbejde blandt de ansatte. Det er et samarbejde, hvor både delegation, kompetenceudvikling og videndeling spiller en vigtig rolle. Og det er et samarbejde, hvor alle kompetencer bliver brugt og udviklet, for eksempel når det lykkes at nedbringe tinglysningskontorernes sagsbehandlingstider og at tinglyse fra dag til dag. På ledelsesområdet har vi i 00 for første gang gennemført ledelsesevalueringer, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling af vore ledere. Udviklingen støttes af en række nye tilbud om lederuddannelse. Som det fremgår af beretningen, gennemførte vi i 00 en landsdækkende trivselsundersøgelse. Den viser, at ikke mindre end procent af de ansatte ved Danmarks Domstole er tilfredse eller meget tilfredse med deres job som helhed. Det er et rigtig positivt og glædeligt resultat, som tyder på, at vi har formået at fastholde arbejdsglæden trods nedskæringer og usikkerhed om tinglysningen og domstolsreformen. Der er da heller ingen tvivl om, at medarbejdernes arbejdsglæde er en væsentlig forudsætning for, at der kan skabes gode resultater. Beretningen falder i år i to dele. En beretningsdel med de større initiativer, som Domstolsstyrelsen har taget i det forgangne år. Og en statistikdel for 00 med centrale statistiske data for retterne. Vi har i år valgt at bringe retternes statistik i årsberetningen, idet virksomhedsregnskabet bliver erstattet af en noget mindre årsrapport, som kun udkommer elektronisk, og idet statistikken giver et vigtigt fingerpeg om, hvad der sker på domstolsområdet. Statistikken viser en positiv udvikling i sagsbehandlingstiderne inden for næsten alle sagsområder. Det er vores håb, at den positive udvikling vil fortsætte i 00. Domstolsstyrelsen, april 00 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Bent Carlsen Direktør

6 Indholdsfortegnelse Forord Del. Beretning Kvalitet, service og effektivitet i højsædet Højeste kvalitet Forsøg med kvalitetsmåling Bedste praksis Manglende strukturreform Kommunikationen bliver forbedret Sprogpolitik Kommunikationspolitik Offentlig domsdatabase Digital kommunikation hos domstolene Nyt intranet Tolkebistand i retssager 0 0 Fokus på trivsel Personalepolitik Trivselsundersøgelsen Livsfasepolitik Ledelsespolitik, lederudvikling og lederevaluering Lederuddannelse Det psykiske miljø Det fysiske miljø It under udvikling It-strategi bliver realiseret Smidigere sagsbehandling i skifteretten

7 Del. Statistik 0 Straffesager. Byretterne. Generelt. Særligt om voldssager. Landsretterne. Vestre Landsret. Østre Landsret. Generelt om udviklingen ved landsretterne. Særligt om voldssager. Højesteret. Den Særlige Klageret Civile sager. Byretterne. Sø- og Handelsretten. Landsretterne. Vestre Landsret. Østre Landsret. Generelt om udviklingen ved landsretterne. Højesteret 0 0 Retternes produktivitet. Byretterne. De overordnede retter Regnskab for 00 Domstolsstyrelsens virksomhed Danmarks Domstole A: Domstolsstyrelsen og dens bestyrelse, organisationsdiagram, oversigt over sagsområder og praktiske oplysninger B: Opgaver, vision og værdier C: Udvalg og arbejdsgrupper under Hovedsamarbejdsudvalget for domstolene D: Lov om Domstolsstyrelsen Tinglysning Fogedsager Skiftesager

8 Del

9 . Kvalitet, service og effektivitet i højsædet I Danmarks Domstole ønsker vi at løse vores opgaver med højeste kvalitet, højeste service og højeste effektivitet. Det fremgår af vores vision. Men, kan man spørge, er det muligt at levere den højeste kvalitet og den højeste service, uden at det går ud over effektiviteten og omvendt? Svaret er, at opgaveløsningen skal ske under hensyntagen til alle tre forhold. Det bør kunne forventes, at man ikke blot får en saglig og velbegrundet afgørelse ved domstolene, men også, at man får en venlig og imødekommende behandling i retten, og at man får afgørelsen inden for en rimelig frist. Ønsket om at nedbringe retternes sagsbehandlingstid må således ikke føre til, at kvaliteten i retternes arbejde retssikkerheden svækkes. Omvendt bør overdreven forsigtighed heller ikke føre til, at sagerne ikke bliver afgjort inden rimelig tid. Højeste kvalitet Domstolenes sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser skal ifølge vores målsætninger være af højeste faglige kvalitet. Men hvordan måler og vurderer vi kvalitet? Hvad er det, der måles? Og hvilken måleskala skal anvendes? Hvad kendetegner for eksempel en god dom? Og hvem skal i givet fald afgøre, om en konkret dom lever op til idealet? Domstolene skal være kendetegnet ved en meget høj grad af kvalitet i arbejdets mange facetter. På en række centrale områder har Danmarks Domstole endnu ikke fastslået, hvad vi mener med højeste kvalitet, hvorledes vi vil måle kvaliteten og følge op med konkrete målinger. Det gælder ikke mindst, hvad der i bred forstand kan beskrives som arbejdet i retten, herunder retsledelsen, og retternes afgørelser. Offentlighedens tillid til domstolene er en afgørende nødvendighed for ethvert retssystem. En metode til dokumentation af kvaliteten af vores arbejde kan være med til at understrege vores troværdighed og dermed fastholde eller gerne øge den tillid, som befolkningen har til de danske domstole. Fokus på kvalitet i retternes arbejde kan være med til at fastholde kvaliteten i en tid, hvor effektivisering er på dagsordenen. Kvaliteten kan formentlig endda forbedres på en række områder. Målinger af kvaliteten vil kunne dokumentere en løbende forbedring af kvaliteten af retternes arbejde. I værste fald kan målingen vise, at øgede effektiviseringskrav har ført til et fald i kvaliteten. Og at der kan være behov for at bruge flere ressourcer for at kunne leve op til de høje kvalitetskrav, der bør gælde på domstolsområdet. Forsøg med kvalitetsmåling For netop at få en mere balanceret måling af retternes resultater, således at målingen ikke udelukkende fokuserer på produktivitet og sagsbehandlingstider, har Domstolsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde retningslinjer for kvalitetsmåling ved domstolene. Arbejdsgruppen skal efter planen afslutte sit arbejde ved udgangen af 00. Ligesom vi i 00 vil lave et forsøg med kvalitetsmåling ved et større byretsembede. Bedste Praksis Med baggrund i et ønske om at skabe bedre og mere effektive arbejdsgange ved retterne indledte Domstolsstyrelsen i 00 Bedste Praksis projektet. I november 00 udsendte Domstolsstyrelsen således et idékatalog til samtlige retter med store og små forslag til effektivisering af arbejdsgange. Forslagene blev skabt sammen med repræsentanter for de retter, som var særligt effektive inden for forskellige sagsområder. Idékataloget var tænkt som en inspirationskilde og en opfordring til alle om at genoverveje faste rutiner og arbejdsgange. I begyndelse af 00 gennemgik fire medarbejdere fra retterne en uddannelse, der skulle ruste dem til rollen som organisationens Bedste Praksis konsulenter. Resten af året har de brugt mange

10 Domstolsstyrelsens bestyrelse (Foto) Bagerst: Landsdommer Christian Bache, professor Bent Flyvbjerg, adm. dommer Vagn Kastbjerg, adm. direktør Bent Nyløkke Jørgensen, retsassessor Brian Petersen, dommer Birgitte Holmberg Pedersen (næstformand), højesteretsdommer Poul Søgaard (formand), advokat Jakob Lund Poulsen. Forrest: Kontorleder Inger Lis Andresen, kontorfuldmægtig Kate Kengen, landsdommer Michael Lerche.

11 Bestyrelsen kræfter på at tilbyde deres kolleger rundt omkring i landet hjælp til selvhjælp. Konsulenterne er selvstændige og uafhængige på den måde, at de ikke aflægger rapport til Domstolsstyrelsen om den enkelte ret. De fire Bedste Praksis konsulenter har desuden den store fordel, at de er domstolenes egne folk. De har et godt kendskab til det daglige arbejde ved domstolene. Som en overassistent fra Civilretten i Hillerød har udtrykt det: Jeg synes, at det var en helt fantastisk god oplevelse at få besøg af Bedste Praksis konsulenterne. At konsulentgruppen er uafhængig og består af både jurister og kontorpersonale gjorde, at vi følte os på bølgelængde med det samme. De vidste, hvad vi talte om. Og vi behøvede ikke tænke på at gøre et godt indtryk. Det var jo vores dagligdag, det handlede om, men man ser den på en helt anden måde gennem fremmede øjne. Konsulenterne stillede kritiske spørgsmål, men i en positiv ånd, og det gjorde, at alle havde lyst til at byde ind. Da vi først kom i gang, flød idéerne i en lind strøm. Konsulenterne står således parat til at hjælpe med både at vurdere nuværende og indarbejde nye rutiner. Og den viden og det kendskab de får til, hvordan opgaverne kan blive løst bedre, hurtigere og mere effektivt, er tilgængelig for alle ansatte. uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse og vanskeliggør muligheden for at kunne leve op til samfundets voksende krav om effektiviseringer inden for den offentlige sektor. En reduktion af byretskredsene fra til, som Strukturkommissionen har anbefalet det, vil således åbne mulighed for en yderligere forbedring af ressourceudnyttelsen ved Danmarks Domstole. Manglende strukturreform Selvom mange gode initiativer skal medvirke til at forbedre effektiviteten ved domstolene, så betyder den nuværende retskredsstruktur, at der er grænser for, hvor effektive domstolene kan blive. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse opfylder den nuværende struktur med mange små selvstændige embeder nemlig ikke de krav om fleksibilitet, som man må stille til en moderne organisation. De mange små retter med få ansatte vanskeliggør den fornødne kapacitetsstyring såvel internt i retterne som mellem retterne, når sagsantal, sagstyper og sagstyngde ændrer sig. De mindste retter skal kunne varetage samme opgavetyper som de større og største retter. Det betyder, at der disse steder skal opretholdes et "minimumsberedskab". Det medfører ofte en

12 . Kommunikationen bliver forbedret Målrettet kommunikation i et klart sprog og en bedre udnyttelse af de digitale muligheder. Sådan kan man kort sammenskrive det seneste års bestræbelser på at leve op til Danmarks Domstoles målsætning om at være åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere. Det er imidlertid ikke blot organisationens egne ambitioner og forventninger, vi vil føre ud i livet. For også domstolene oplever, at både borgere og politikere forholder sig kritisk til de offentlige institutioner og stiller høje krav til kvalitet, service og effektivitet. I det lys har Domstolsstyrelsen i 00 taget en række initiativer for at sikre åbenhed og kommunikation i et tidssvarende sprog. I et retssamfund er det nemlig helt afgørende, at borgerne har tillid til domstolene. Og en forudsætning for borgernes tillid er åbenhed og god kommunikation. Sprogpolitik I Danmarks Domstole vil vi således forbedre vores sprogbrug både den skriftlige og den mundtlige. Og selvom det kan være vanskeligt at aflive gamle vaner og en lang proces at ændre standardtekster, så er medarbejderne i både retterne og i styrelsen i fuld gang med at føre vores sprogpolitik ud i livet. I et brev til Retten i Århus skriver en ældre dame i 000: I brev af. september dette år beder Retten mig aflevere en duplik. Jeg mindes ikke, hverken ved indflytningen eller senere, at have fået udleveret en sådan. Jeg må bede Retten nærmere beskrive en sådan indretning for mig, inden jeg kan godtage de øvrige krav fra Boligforeningen, hvoraf flere er urigtige. Brevet illustrerer, at på trods af, at en meget stor del af brugerne ifølge en landsdækkende brugerundersøgelse er tilfredse med domstolenes sprog, er der mulighed for udvikling. En duplik er et svar eller en kommentar, kan man nu læse i Sprogpolitikken for Danmarks Domstole. Formålet med både sprogpolitikken og organisationens kommunikationspolitik er at sætte streg under, at de, der kommer i kontakt med domstolene, skal føle sig velinformerede og kunne forstå, hvad der sker i den proces, som de er en del af. Og det er vores håb, at et større fokus på både sprog og kommunikation sætter gang i en udvikling, som vil føre til færre håndskrevne breve fra borgere, der forgæves leder efter en duplik i deres to-værelses lejlighed. Sprogpolitikken for Danmarks Domstole blev vedtaget i foråret 00. Flere retter har holdt temadage med lup på sproget, og en række repræsentanter for retterne sidder med i Tekstudvalget, som er i færd med at modernisere retternes mange standardtekster ud fra anbefalingerne i sprogpolitikken. Tekstudvalget valgte at indlede sit arbejde med retternes standardtekster ved at invitere medarbejdere fra byretterne til en -dages workshop for at drøfte, hvordan sprogpolitikken bedst muligt kunne omsættes til nye konkrete tekster. Efter tre dages intenst arbejde kunne man se et resultat i form af forslag til ændrede breve og vejledninger. Hovedvægten blev lagt på de situationer, hvor en borger første gang får en henvendelse fra domstolen i en konkret sag. Da anvendelsen af standardtekster i dag imidlertid er tæt integreret i domstolenes it-systemer, må de nye tekster blive indført over en periode. Det er planen, at de nye tekster gradvist bliver indført i sagsbehandlingssystemerne startende med Straffesystemet i første halvår af 00. Internt i styrelsen har vi en arbejdsgruppe, vi kalder Ordforrådet. Arbejdsgruppen mødes jævnligt og tager temperaturen på styrelsens skriftlige kommunikation. Ordforrådet laver halvårlige stikprøvekontroller af den udgående post og udarbejder løbende anbefalinger til forbedringer af sproget. Sprogpolitikken har mødt stor interesse fra både det private erhvervsliv og fra andre offentlige institutioner. Kommunikationspolitik Den. oktober 00 fik Danmarks Domstole også en kommunikationspolitik. Internt skal politikken sikre en høj grad af information og samarbejde på alle niveauer i organisa-

13 tionen. Eksternt skal politikken sikre bred, saglig og imødekommende information om afgørelser og andre forhold, der har pressens og offentlighedens interesse. Vi har valgt at skrive vores principper for kommunikationen ned i en kommunikationspolitik for at understrege, hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på kommunikationen i det daglige. Både den interne og den eksterne kommunikation. Den gode interne kommunikation er en forudsætning for, at vi kan løse vores opgaver effektivt. Og en forudsætning for trivsel på arbejdspladsen. Ligesom den gode eksterne kommunikation er en forudsætning for, at vi kan leve op til omverdenens tillid og forventninger til domstolene. Der er i disse år stadig stærkere fokus på retspolitikken. Mediernes store interesse for domstolenes arbejde er også åbenlys. Knivdrab, massevoldtægt og vold får både spalteplads og sendetid. Og den måde, medierne omtaler domstolenes behandling af sagerne på, har stor betydning for, hvordan borgerne opfatter retssikkerheden. For tilliden til domstolene. Samtidig spiller domstolene i disse år en mere selvstændig rolle som den tredje stats-

14 magt end tidligere. Domstolene er samlet kommet mere direkte i skudlinjen både i forhold til Folketinget og i forhold til offentligheden. Derfor er det vigtigere nu end nogensinde tidligere, at domstolene aktivt informerer om deres virksomhed. Vi fortæller gerne om arbejdet ved domstolene. Både om domstolenes generelle forhold og om konkrete afgørelser. Der er tradition for at være tilbageholdende med at kommentere konkrete afgørelser. Der er fortsat gode grunde for en dommer/ ret til i almindelighed at lade være med at kommentere konkrete afgørelser. Men vores nye kommunikationspolitik lægger op til, at retterne bør være behjælpelige med især at give baggrundsoplysninger, som kan være med til at sikre, at offentligheden informeres på en god og dækkende måde om konkrete sagers behandling og resultat. Kommunikationspolitikken indeholder både nogle fælles mål og retningslinier og et værktøj til samarbejdet med pressen. Det er nemlig afgørende for os, at offentligheden og pressen får nogenlunde samme behandling overalt i landet. Offentlig domsdatabase Etableringen af en domsdatabase understøtter det grundlæggende princip om offentlighed i retsplejen. Princippet er et væsentligt element i borgernes retssikkerhed. Og formidling af retsafgørelser er et naturligt led i domstolenes virksomhed. En domsdatabase vil kunne give offentligheden en lettilgængelig adgang til domme og dermed kunne styrke borgernes kendskab til domstolenes virksomhed. Domstolsstyrelsen nedsatte i foråret 00 en projektgruppe, som har udarbejdet et forslag til etablering af en offentlig domsdatabase. I projektgruppen var der repræsentanter for Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsretten, Den Danske Dommerforening og Domstolsstyrelsen. I hovedtræk foreslår projektgruppen i samarbejde med et konsulentfirma at nye, fælles sagsbehandlingssystemer ved Danmarks Domstole skal være grundlaget for, at Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten kan lægge alle deres domme,

15 Kommunikationen bliver forbedret cirka.000 om året, i en offentligt tilgængelig domsdatabase. Indtil de nye systemer er udviklet, vil de eksisterende it-systemer og en række manuelle funktioner danne grundlaget. Efter arbejdsgruppens forslag skal dommene forsynes med en såkaldt kursivlinie, som kort fortæller, hvad dommen handler om. Desuden skal dommen rubriceres. Og samtidigt skal det være muligt at lave fritekstsøgning på dommenes fulde tekst og muligt at søge på embede/afdeling, journalnummer, dato, sagstype, domstype og instans. Domme indeholder ofte oplysninger af fortrolig karakter, som skal anonymiseres inden offentliggørelse også i en domsdatabase. Projektgruppen har lagt vægt på at finde en enkel og effektiv løsning, der gør det nemt for de ansatte ved domstolene at foretage anonymiseringen. Efter projektgruppens forslag vil en væsentlig del af anonymiseringen ske automatisk i forbindelse med domsskrivningen. Projektgruppen foreslår, at domsdatabasen bliver placeret under Retsinformation, så brugerne får mulighed for at anvende databasen i sammenhæng med regeldatabasen i Retsinformation. Brug af domsdatabasen skal efter forslaget være gratis for den enkelte bruger. Bestyrelsen godkendte i begyndelsen af 00 hovedprincipperne i projektgruppens rapport, og at rapporten blev sendt i høring hos domstolene. Det er håbet, at der med projektgruppens arbejde er skabt det nødvendige tekniske og organisatoriske grundlag for, at der bliver tilslutning fra Folketinget og regeringen til etableringen af en domsdatabase. Digital kommunikation I lovgivningen er der en række hindringer for, at kommunikationen med domstolene kan foregå digitalt. Dem skal man fjerne, foreslår en arbejdsgruppe, nedsat af Domstolsstyrelsen, i sin redegørelse om digital kommunikation fra oktober 00. Arbejdsgruppen havde en dommer som formand og var bredt sammensat med repræsentanter fra Justitsministeriet, advokaterne, anklagemyndighe- den og de forskellige personalegrupper ved domstolene. Det var arbejdsgruppens udgangspunkt, at digital kommunikation generelt kan have så klare fordele for både retterne og brugerne, at de retlige hindringer i proceslovgivningen bør fjernes. Det gælder især de steder i lovgivningen, hvor der er krav om skriftlighed og underskrift som for eksempel ved indlevering af stævninger. Ved anvendelse af digital signatur og kryptering er det nemlig muligt at sikre, at en digital meddelelse, der sendes over internettet, stammer fra den rigtige afsender, og at uvedkommende ikke får adgang til at læse eller ændre i meddelelsen undervejs. Når man bruger digital signatur og kryptering giver digital kommunikation, frem for almindelig post, ikke anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Arbejdsgruppen har derfor i sit lovudkast foreslået, at krav om skriftlighed og underskrift ikke skal være til hinder for digital kommunikation til domstolene, hvis meddelelsen er forsynet med en digital signatur. Desuden har arbejdsgruppen foreslået, at domstolene kan kommunikere på samme måde, hvis modtageren har accepteret denne kommunikationsform. Meddelelser, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres. Retsplejerådet har tilsluttet sig arbejdsgruppens forslag, og justitsministeren har på den baggrund fremsat forslag den. marts 00 om blandt andet digital kommunikation med domstolene. I lovforslaget er der lagt op til, at de dele af lovforslaget, der vedrører digital kommunikation med domstolene, sættes i kraft i takt med, at domstolene får nye sagsbehandlingssystemer. hos domstolene I 00 tog også domstolene i brug. I første omgang fik alle retter adgang til en enkelt adresse pr. ret, så omverdenen kunne kontakte den pågældende ret digitalt. I 00 fortsatte udviklingen af adgangen til at sende og modtage . Det er, eller skal blive, muligt at kommunikere digitalt med den enkelte afdeling og den enkelte medarbejder. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af

16 . halvår 00, hvorefter samtlige medarbejdere ved Danmarks Domstole har adgang til individuel . Hvert enkelt embede har undervejs drøftet, hvordan man lokalt vil arbejde med . Eksempelvis i form af et sæt retningslinier for anvendelse af e- mail, der blandt andet skal sikre, at til et embede altid læses og bliver behandlet på samme måde som andre henvendelser til Danmarks Domstole. Der er på nuværende tidspunkt ikke store muligheder for at anvende direkte i forhold til den juridiske sagsbehandling. Alligevel er det vigtigt at give medarbejderne adgang til for at få indført gode faste arbejdrutiner omkring , inden de påtænkte ændringer i lovgivningen bliver gennemført og derved åbner for fremsendelse af for eksempel et processkrift til domstolene. Nyt intranet Et ny intranet er på vej. Det har til formål at styrke kommunikationen i Danmarks Domstole og internt i styrelsen. En projektgruppe har i 00 arbejdet med at fastlægge rammerne for det nye intranet. Helt overordnet skal intranettet være det fundament, der med tiden bliver medarbejdernes foretrukne og naturlige udgangspunkt for arbejdet foran skærmen. Det gælder som vidensbank i form af adgang til systematiseret, løbende ajourført og relevant information. Og det gælder en let og effektiv adgang til de systemer og funktioner, der bliver anvendt af den enkelte medarbejder i det daglige arbejde. Projektet tager derfor udgangspunkt i, at både informationerne og kommunikationen i Danmarks Domstole skal forbedres. Der skal skabes gode og overskuelige rammer for hurtig udveksling af informationer og erfaringer. Informationerne skal i højere grad målrettes til de enkelte brugere og deres behov. Der vil også blive adgang til funktioner, vi ikke har i dag. Det gælder for eksempel en nemmere adgang til oplysninger om de enkelte sagsområder, daglige presseresuméer, elektroniske blanketter, bedre søgemuligheder og en aktivitetskalender. Projektgruppen arbejder med en løsning, hvor intranettet både indeholder organisationens fælles og rettens lokale informationer. For at sikre at det nye intranet bliver lettilgængeligt, overskueligt og brugervenligt, har projektgruppen fået bidrag, forslag og kommentarer fra en følgegruppe med interesserede repræsentanter fra retterne.

17 Kommunikationen bliver forbedret Tolkebistand i retssager Det er væsentligt for retssikkerheden, at den kommunikation der foregår på andre sprog end det danske både reelt og formelt fungerer optimalt. I de konkrete sager er det således helt afgørende, at tolkningen er korrekt for at undgå forkerte afgørelser. Men manglen på uddannede tolke til brug for retssager er udtalt. Faktum er i dag, at tolkeopgaverne ved domstolene ofte løses af tolke, der ikke har en egentlig tolkeuddannelse og dermed heller ikke de nødvendige forudsætninger for at oversætte i sager, der ofte er meget komplekse og forudsætter indgående kendskab til juridisk terminologi. Det er et voksende problem, og Domstolsstyrelsen kan desværre konstatere, at hverken de praktiske forhold eller reglerne om tolkebistand er fulgt med tiden. På den baggrund offentliggjorde Domstolsstyrelsen den. maj 00 en rapport om tolkebistand i retssager. Rapporten afdækker blandt andet et akut behov for at få flere uddannede tolke ikke mindst i sprog fra afrikanske og asiatiske områder. Ud af.00 tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt har under 0 tolke således en uddannelse i sprog fra afrikanske eller asiatiske områder. Rapporten konkluderer også, at hensynet til såvel tolkene som de øvrige aktører i retssager gør, at der er brug for klare, dækkende og ikke mindst tidssvarende regler om tolkebistand i retssager. Sagen er, at der i dag kun er en enkelt bestemmelse i retsplejeloven, der direkte regulerer brugen af tolke i retssager. Bestemmelsen er fra, hvor spørgsmålet om tolkning i retssager ikke var så aktuelt, som det er i dag. Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttede at anbefale regeringen, at rapporten fører til overordnede initiativer på området. Rapporten og anbefalingerne ligger derfor nu på undervisningsministerens og justitsministerens bord.

18 . Fokus på trivsel I Danmarks Domstoles målsætninger peger vi på, at vi tilbyder attraktive arbejdspladser. Og at ledere og medarbejdere bliver udviklet og uddannet i takt med deres og arbejdspladsens behov. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at en dygtig ledelse og et godt og engageret samarbejde blandt de ansatte er forudsætningerne for at skabe gode resultater. Vi ser en attraktiv arbejdsplads som en arbejdsplads, hvor medarbejderne bliver tilbudt vilkår, som samlet giver trivsel for den enkelte. For trivsel og arbejdsglæde må være organisationens bærende element. Derfor har vi fra Domstolsstyrelsens side taget en række initiativer, som blandt andet fokuserer på god ledelse, godt samarbejde, et godt psykisk arbejdsmiljø, faglige udfordringer som udvikler den enkelte og organisationen, målrettet kompetenceudvikling og et godt fysisk arbejdsmiljø. Personalepolitik Domstolsstyrelsen har siden sin etablering lagt stor vægt på at udvikle og justere en personale- og kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole, som kan bidrage til trivsel. Den første fase af udviklingsarbejdet er i 00 afsluttet med udarbejdelsen af en overordnet personalepolitik og et antal delpolitikker, herunder en ledelsespolitik, en kompetenceudviklingspolitik samt forskellige politikker til opfyldelse af centralt fastsatte minimumskrav til personalepolitikken. I anden fase af det personalepolitiske udviklingsarbejde har vi haft mulighed for i endnu højere grad at prioritere indsatsområder efter behov og at målrette de nuværende politikker yderligere i forbindelse med en revision i 00. Derfor blev det besluttet dels at gennemføre en trivselsundersøgelse i 00, dels at sætte fokus på de forskellige ønsker, personalet har i arbejdslivets forskellige livsfaser. Trivselsundersøgelsen Domstolsstyrelsen tog i 00 initiativ til, at der blev gennemført en landsdækkende trivselsundersøgelse i uge -. Ved svarfristens udløb havde procent af personalet besvaret spørgeskemaet. Trivselsundersøgelsen viser, at procent af de ansatte ved Danmarks Domstole er tilfredse eller meget tilfredse med deres job som helhed. PLS Rambøll, som stod for undersøgelsen, har sammenlignet resultatet med undersøgelser, firmaet tidligere har gennemført af andre offentlige institutioner. Sammenligningen placerer den samlede tilfredshed med ansættelse ved domstolene på en flot andenplads. Undersøgelsen peger også på indsatsområder for de kommende års personalepolitiske arbejde. Indsatsområderne skal nøjere afdækkes i begyndelsen af 00, men allerede nu synes det klart, at de senere års høje prioritering af ledelsesudvikling og kompetenceudvikling skal fortsættes og intensiveres. De enkelte embeders resultater viser en vis variation. Der synes at være en tendens til, at de små eller mellemstore embeder har den største variation i trivslen, mens de store embeder placerer sig gennemsnitligt. Trivselsundersøgelsens lokale rapporter er udsendt til de enkelte embeder, og resultaterne forventes at indgå i det enkelte embedes personalepolitiske arbejde, herunder målrettet i forbindelse med embedernes handlingsplansarbejde for 00. Livsfasepolitik Personalets aldersfordeling betyder, at Danmarks Domstole i lighed med mange andre arbejdspladser må regne med, at cirka halvdelen af personalet vil lade sig pensionere i løbet af de kommende år. I samme periode vil antallet af unge, som træder ind på arbejdsmarkedet, være vigende, og arbejdsstyrken vil derfor være faldende. Konkurrencen om arbejdskraft må derfor forventes at blive større. For at imødekomme denne situation bedst muligt har vi lagt vægt på at kunne tilbyde en vifte af forskellige vilkår/tilbud, som henholdsvis imødekommer og tiltrækker de unge, fastholder de yngre, de midaldrende og seniorerne. Det sker ud fra en erkendelse af, at hver livsfase i arbejdslivet indebærer sine særlige prioriteringer (kompetenceudvikling, ansvar, opgavesammensætning, hensyn til børnefamilie, aflastning, frihed o.s.v.). Vi har kaldt

19 Fokus på trivsel initiativet for en Livsfasepolitik. Politikken og en række underliggende, konkrete tilbud er udviklet i 00 på baggrund af et større antal fokusgruppeinterviews. Livsfasepolitikken træder i kraft i 00, og den vil være under løbende udvikling og evaluering. Ledelsespolitik, lederudvikling og lederevaluering Ledelse er et højt prioriteret indsatsområde ved Danmarks Domstole. Organisationen har derfor udviklet en ledelsespolitik, som sætter fokus på ledelse som en disciplin på linie med andre faglige discipliner og på hensigtsmæssig ledelsesadfærd. En leders faglige opgaveløsning evalueres løbende. Det er dog først i de senere år blevet almindeligt i staten at evaluere ledernes personaleledelse. Vigtigheden af at alle medarbejderne kommer til orde er i den forbindelse helt afgørende. I overensstemmelse hermed har Danmarks Domstole i 00 for første gang gennemført obligatoriske ledelsesevalueringer. Medarbejderne besvarede et spørgeskema og fik mulighed for at pege

20 på områder, hvor deres nærmeste og deres øverste leder gør det rigtig godt, og hvor lederen bør være opmærksom på, at vedkommende kan og måske skal blive endnu bedre. Den enkelte chef har herefter informeret sit personale om undersøgelsens resultater, og om de initiativer, som han eller hun vil tage på den baggrund. Størstedelen af ledernes tilbagemeldinger på undersøgelsen fortæller, at evalueringen har været nyttig og givet grobund for fortsat ledelsesudvikling. For atgive embedscheferne mulighed for at drøfte præsentation og opfølgning på resultaterne af ledelsesevalueringen og resultaterne af trivselsundersøgelsen var netop disse to undersøgelser hovedtemaerne på Danmarks Domstoles årlige ledelseskonference for embedschefer, som i 00 blev holdt i dagene.-. november. Lederuddannelse På baggrund af ledelsespolitikken blev en ny lederuddannelse for embedschefer udviklet og udbudt i samarbejde med et konsulentfirma. Uddannelsen har været en succes, og knap halvdelen af embedscheferne har gennemgået uddannelsen i perioden 00/00. Der udbydes endnu et hold i 00. I 00 er der endvidere på baggrund af ledelsespolitikken og erfaringerne med embedschefuddannelsen udviklet både en ny lederuddannelse for dommere ved flerdommerembeder og en ny lederuddannelse for mellemledere, dvs. retsassessorer

21 Fokus på trivsel og administrative kontorledere. Begge uddannelser udbydes første gang i 00, og vil, på grund af det store antal ledere i de nævnte grupper, skulle udbydes på ny i de kommende år. Endelig er kontorpersonalets forberedende lederuddannelse (KFL) gennemgået og moderniseret i 00. Det psykiske miljø Et af de mange forhold, der har indflydelse på trivslen og det psykiske arbejdsmiljø ved domstolene er spørgsmålet om trusler og vold ved domstolene. Ifølge trivselsundersøgelsen opfatter de ansatte ved domstolene trusler og vold som et lille problem. Det er ligeledes Domstolsstyrelsens vurdering, at de domstolsansatte er meget gode til at forudse, hvilke sager der kan give problemer, og derfor eksempelvis bruger lidt ekstra tid til at tale med parterne, så ubehagelige episoder undgås. Det kræver ellers ikke megen fantasi at forestille sig, at der kan opstå nogle ubehagelige episoder ved domstolene, hvor ansatte eller domstolenes brugere bliver udsat for trusler eller vold. Særligt i straffe- og fogedsager kunne man forvente, at sindene let kommer i kog. Men det sker dog heldigvis kun meget sjældent. Selv om der således er langt mellem de enkelte episoder, er de dog både for domstolenes personale og for andre involverede meget ubehagelige. Domstolenes Sikkerhedsudvalg har derfor i 00 udarbejdet en vejledning om forebyggelse og håndtering af trusler og vold ved domstolene. Især forebyggelsesdelen er meget væsentlig. Det Kriminalpræventive Råd, som vejledningen er inspireret af, anbefaler blandt andet, at det ved forberedelsen af en sag bliver vurderet, hvor stor risikoen er for eksempel for trusler. kan holde vind og vejr ude. Samtidig bør bygningerne fremtræde med en værdighed, der er passende for de sager, der bliver behandlet af domstolene. Også indvendigt bør domstolenes lokaler være velholdte og funktionelle. Desværre har der igennem årene været for få midler til en tilfredsstillende vedligeholdelse og udvikling af domstolenes bygninger og lokaler. De lider derfor af et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt og funktionelt efterslæb. Mange steder mangler der for eksempel tilfredsstillende ventefaciliteter for vidner og forhold for handicappede. Det er på den baggrund, at bevillingen på cirka 0 mio. kr. til blandt andet bygningsmæssig vedligeholdelse ved domstolene i 00, er anvendt til godt 0 større og navnlig mindre projekter. Der er blevet gennemført såvel vedligeholdelse som funktionel udvikling. For eksempel har Højesteret fået etableret et samlet bibliotek med blandt andet et avanceret elektronisk søgesystem for rettens meget væsentlige bogsamling, der hidtil har måttet opbevares på forskellige kontorer og i gangarealer. Biblioteket er etableret i en lille del af de tidligere stalde ved Christiansborg Ridebane i direkte tilknytning til Højesterets øvrige lokaler. Det fysiske miljø Den gennemførte trivselsundersøgelse peger også på, at en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i domstolenes bygninger kan være med til at højne medarbejdernes trivsel. Det er selvfølgelig vigtigt, at de bygninger, som domstolenes lokaler ligger i, både er velholdte og

22 . It under udvikling Efter Domstolsstyrelsens etablering i stod det hurtigt klart, at der var behov for at definere målsætningen for anvendelsen og udviklingen af it på domstolsområdet. Domstolsstyrelsens bestyrelse vedtog derfor i januar 00 en it-strategi, der indeholder følgende overordnede it-vision: Om år skal it ved domstolene kunne understøtte alle arbejdsgange, og at al kommunikation skal kunne foregå elektronisk For at realisere it-strategien blev der blandt andet nedsat en styregruppe med repræsentation af landsretterne, byretterne, de faglige organisationer, Domstolsstyrelsens it-ledelse og Domstolsstyrelsens hovedrådgiver. Styregruppen ledes af Domstolsstyrelsens direktør. Der blev desuden nedsat en projektgruppe med repræsentation af it-ledelsen, IT-kontoret, retterne og hovedrådgiver. It-strategi bliver realiseret Efter omfattende analyser vedtog Domstolsstyrelsens bestyrelse i efteråret 00 en gennemførelsesplan for realiseringen af it-strategien. Målet med den fremtidige løsning er: At den sikrer driften af domstolenes sagsbehandlingssystemer. At den danner grundlag for, at domstolene så hurtigt som muligt etablerer digitalt samarbejde med domstolenes brugere. At den danner et godt grundlag for realisering af it-strategien og it-visionen. At den letter systembrugernes daglige arbejde og skaber grundlag for forbedringer i service, effektivitet og kvalitet. At sagssystemerne i de overordnede retter og byretterne smeltes sammen til et fælles system, som samtidig opleves som en forbedring i såvel de overordnede retter som i byretterne. At den er robust overfor en kommende strukturreform. Den tekniske overflytning af sagsbehandlingssystemerne og de tilknyttede udviklingsprojekter planlægges gennemført i tre faser. Første fase består i en overflytning af fogedsystemet, anden fase i udviklingen af et nyt, fælles civil- og straffesystem for både byretter og de overordnede retter, mens tredje fase består i en overflytning af tvang- og skiftesystemerne. Det kommende fogedsystem Foged00 vil efter planen være tilgængeligt for alle byretter i løbet af 00. Centrale elementer i den faseopdelte gennemførelsesplan er: At det samlede projekt bliver gennemført efter en trinvis model med udgangspunkt i funktionaliteten i de nuværende systemer, således at de bliver flyttet til en standardiseret platform for derefter at blive tilrettet og udviklet. På den måde bliver det sikret, at de gennem mange år opsamlede erfaringer og den store viden, der er oparbejdet hos domstolenes medarbejdere, bliver udnyttet optimalt. At flytningen af systemerne sker i form af en overflytning af de eksisterende systemer, men dog med enkelte mindre tilretninger, der blandt andet sikrer større fleksibilitet. At der bliver etableret en teknisk infrastruktur, der muliggør drift af de overflyttede systemer på en central platform, hvilket sikrer større driftsstabilitet og enklere vedligeholdelse. At projektet bliver tilrettelagt således, at det første af domstolenes systemer, der porteres, bliver fogedsystemet. Samtidig påbegyndes arbejdet med tilrettelæggelse af overflytningen af civil- og straffesystemerne, således at et nyt samlet system kan opfylde de krav, som både de overordnede retter og byretterne stiller til sådanne systemer. I takt med at udviklingsstrategien realiseres, skal der sikres kortere gennemløbstider for alle sagstyper, sagsforberedelsen skal lettes og kvalitetssikres gennem datagenbrug, sagsbehandlingen skal effektiviseres, der skal skabes serviceforbedringer for domstolenes professionelle og ikke-professionelle brugere, og endelig skal borgernes adgang til domstolene lettes. En gennemførelse af it-udviklingsstrategien åbner således mulighed for klare effektiviserings-, 0

23 It under udvikling kvalitets- og serviceforbedringer, som vil øges yderligere ved en reform af retskredsstrukturen. Det er dog en forudsætning for, at vi kan gennemføre it-udviklingsstrategien, at domstolene får tilført de nødvendige ressourcer. Smidigere sagsbehandling i skifteretten I slutningen af 00 kunne de første embeder tage et nyt system i brug. Som det sidste sagsområde bliver behandlingen af dødsboskifter hermed også dækket af et selvstændigt it-system. Behandlingen af et dødsbo bliver lettere og mere smidig med det nye system. For borgerne er systemet også en lettelse, i det borgerne oplever, at mødet i skifteretten kan gennemføres på en mere smidig og hensynsfuld måde. Det er planen, at alle landets embeder skal tage det nye system i brug i løbet af 00.

24 Del

25 . Straffesager. Byretterne. Generelt Fra 00 til 00 er antallet af modtagne straffesager steget med knap %. Til sammenligning faldt antallet af modtagne sager fra 00 til 00 med knap %. Antallet af afsluttede straffesager er samtidig steget med,% fra 00 til 00. Den kraftige stigning i antallet af modtagne sager har betydet, at antallet af verserende sager er steget med ca De opstillede mål for sagsbehandlingstiden i almindelige straffesager er, at 0% af sagerne skal være afsluttet inden for måneder og % inden for måneder. Det er tilfredsstillende, at det er lykkedes for domstolene at realisere de opstillede mål for sagsbehandlingstiden i almindelige straffesager, herunder at opfylde de delmål, der blev opstillet i virksomhedsregnskabet sidste år. Figur.. Afgørelsestid for almindelige straffesager. Procentdel af sagerne afgjort inden for henholdsvis, og måneder. Tabel.. Verserende sager, modtagne sager og afsluttede sager (ekskl. Færøerne og Grønland). Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Under mdr. Under mdr. Under mdr. Stigningen i antal modtagne sager i 00 fordeler sig nogenlunde jævnt inden for de enkelte sagskategorier. Stigningen under sagstypen bødesager m.v., som hører til blandt de mindst ressourcekrævende sagstyper, var dog på godt %. Stigningen i antallet af afsluttede sager fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de enkelte sagskategorier. Antallet af afsluttede sager med domsmænd, der er den mest ressourcekrævende sagstype inden for straffesagerne, skiller sig alligevel lidt ud med en stigning på ca. %. Det fremgår af figur.., at mere end 0% af de almindelige straffesager i 00 blev afsluttet inden for måneder. Det fremgår også, at % af sagerne blev afsluttet inden for et halvt år. Endvidere blev,% af sagerne afgjort inden for måneder. Der er tale om en fremgang i forhold til 00, hvor knap % af sagerne blev afgjort inden for måneder, ligesom godt % og godt % af de almindelige straffesager blev afgjort inden for henholdsvis og måneder. 0,0 0, Sammenfattende vurderer Domstolsstyrelsen, at udviklingen i afgørelsestiden for straffesager er tilfredsstillende. Det er samtidig styrelsens vurdering, at det på sigt vil være muligt at forkorte sagsbehandlingstiden i straffesager yderligere. På nuværende tidspunkt kan den aktuelle stigning i antallet af verserende straffesager dog vanskeliggøre dette. Hvis antallet af modtagne straffesager i 00 stiger på nogenlunde tilsvarende vis som i 00, vil det naturligvis også betyde, at det vil blive sværere at forkorte sagsbehandlingstiden i straffesager. Samtidig vil der altid være et vist antal straffesager med en afgørelsestid på mere end måneder, herunder eksempelvis inden for gruppen af sager om økonomisk kriminalitet. Oplysningerne trækkes fra domstolenes sagsbehandlingssystemer. Som følge af at der løbende sker rettelser/genåbnes sager, svarer ændringen i antallet af verserende sager ikke helt til forskellen mellem modtagne og afsluttede sager. Der foreligger ikke oplysning om, hvor stor en procentdel af sagerne, der var afsluttet inden måneder, fra tidligere end 00.

26 Målet for 00 er: At forkorte sagsbehandlingstiden i de almindelige straffesager, herunder særligt således, at en større procentdel af sagerne afgøres på under og måneder. Tabel.. Udviklingen i antallet af voldssager og særlige voldssager. Antal heraf særlige voldssager voldssager Særligt om voldssager Domstolene prioriteter særligt behandlingen af voldssager. Der er fra politisk side fastsat en målsætning om, at alvorlige voldssager (særlige voldssager) skal behandles ved domstolene inden for dage. Af de dage udgør berammelsestiden 0 dage, medens de resterende dage er afsat til domsforhandling og domsafsigelse. En særlig voldssag er defineret som en sag efter straffeloven -, der er sluttet med ubetinget frihedsstraf. Domstolene prioriterer imidlertid alle sager efter straffelovens - særligt, da det ved modtagelsen af sagerne ikke vides, om sagen vil blive afgjort med ubetinget frihedsstraf og derved være omfattet af definitionen. Som det fremgår af tabel.. er det mindre end en tredjedel af sagerne om vold efter straffelovens -, der fører til en ubetinget fængselsstraf og dermed er omfattet af definitionen af en særlig voldssag. Den særlige prioritering af voldssager kan have negative følgevirkninger for en optimal ressourceudnyttelse og for afgørelsestiden i andre sager, herunder eksempelvis de civile sager. Årsagen til dette er, at det særligt ved de mindre embeder er vanskeligt at give voldssagerne særlig prioritet uden, at det får negative konsekvenser for andre sager, der eksempelvis må udskydes med deraf følgende ulemper for de berørte parter. De sidste års fald i antallet af voldssager er stoppet. Antallet af voldssager er fra 00 til 00 steget med knap %. Andelen af sager, der slutter med ubetinget fængselsstraf dvs. de særlige voldssager har dog de seneste tre år ligget nogenlunde stabilt omkring 0%. Afgørelsestiden i de særlige voldssager har i 00 udviklet sig positivt. Andelen af voldssager, der afgøres inden for målsætningen på dage, er på % og er derfor steget med godt procentpoint over de sidste to år. Samtidig er andelen af sager, der afgøres inden for måneder, steget, således at tre ud af fire sager er afgjort inden måneder. Figur.. Afgørelsestider for særlige voldssager ved byretterne. Procentdel af sagerne afgjort inden for henholdsvis dage og måneder Inden for mdr. Inden for dage Det har først fra 00 været muligt at belyse antallet af voldssager med en afgørelsestid på under dage. Som følge heraf er det for 000 kun muligt at vise andelen af sager med en afgørelsestid på under måneder.

27 Straffesager Det er tilfredsstillende, at sagsbehandlingstiden for de særlige voldssager har udviklet sig positivt, så en større andel afgøres inden for -dages fristen. Det er ligeledes tilfredsstillende, at målet om, at % af de særlige voldssager skal være afgjort inden for måneder er opfyldt. Det er dog ikke tilfredsstillende, at målet om, at 0% af de særlige voldssager skal være afgjort inden for dage endnu ikke er realiseret. Domstolene bærer dog ikke alene ansvaret for, at dette mål ikke er opfyldt. Den særlige voldsundersøgelse, der gennemføres halvårligt som led i den løbende underretning til Folketingets Retsudvalg, viser således, at retterne kun i omkring % af de forsinkede sager er eneårsag eller medvirkende årsag til forsinkelsen. Der henvises til Justitsministeriets seneste redegørelse til retsudvalget fra december 00. Målet for 00 er: At 0% af de særlige voldssager skal være afgjort inden for dage, samt At % af de særlige voldssager skal være afgjort inden måneder.. Landsretterne Tabel.. sagsbeholdning pr.. december, modtagne sager og afsluttede sager for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager. Alle sager ekskl. kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Østre Landsret Østre Landsret har i 00 modtaget lidt færre straffesager (ekskl. kæresager) end i 00. Antallet af afsluttede sager (ekskl. kæresager) er øget med omkring %. Som følge heraf har sagsbeholdningen kunne nedbringes med ca. sager. Der er i 00 både modtaget og afsluttet 0 nævningesager. Der blev i 00 modtaget nævningesager flere end året før.. Vestre Landsret Vestre Landsret har i 00 modtaget ca..00 straffesager (ekskl. kæresager). Der har fra 00 til 00 været en reduktion i antallet af afsluttede sager (ekskl. kæresager) på godt %. Sagsbeholdningen er derfor blevet forøget med godt 0 sager. Antallet af modtagne nævningesager er fra 00 til 00 steget fra sager til sager. Det er en stigning på ca. %. Nævningesager er generelt meget tidskrævende sager. Landsretten har afsluttet nævningesager i 00. Det er næsten dobbelt så mange som i 00. Tabel.. sagsbeholdning pr.. december, modtagne sager og afsluttede sager for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager. Alle sager ekskl. kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Yderligere oplysninger og uddybende bemærkninger fra de overordnede retter kan ses på hjemmesiderne og Der er valgt denne opdeling, da kæremål har en betydeligt kortere gennemløbstid end de øvrige sager. Som følge heraf er sagsbeholdningen meget lille i forhold til antallet af modtagne og afsluttede sager. Se note.

28 Kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Generelt om udviklingen ved landsretterne Det er tilfredsstillende, at Østre Landsret har opfyldt det opstillede mål i virksomhedsregnskabet 00 om at nedbringe beholdningen af straffesager. Det er ikke umiddelbart tilfredsstillende, at Vestre Landsret ikke har nedbragt sagsbeholdningen. Som nævnt ovenfor har Vestre Landsret imidlertid haft en ganske ekstraordinær stigning i antallet af nævningesager, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på, at sagsbeholdningen er steget. Domstolsstyrelsen vurderer, at der fortsat er mulighed for at nedbringe sagsbeholdningen ved de to landsretter. Figur... Udviklingen i antallet af domsforhandlinger af mere end dages varighed i straffesager samt anvendt antal dage i alt i disse sager for Vestre Landsret og Østre Landsret. Figur... viser, at der ved Vestre Landsret har været et stigende antal straffesager med domsforhandling af mere end dages varighed. Det har betydet, at der er anvendt et større antal retsdage til disse længerevarende sager. Ved Østre Landsret er der også en stigning i antallet af domsforhandlinger af mere end to dages varighed. Det samlede antal dage anvendt i sådanne sager er dog reduceret i forhold til 00. Figur... Sagsbehandlingstid i måneder for afsluttede domsforhandlede straffesager ved Vestre Landsret og Østre Landsret set under ét. I II 000 I 000 II 00 I 00 II 00 I 00 II 00 I 00 II Østre Landsret Vestre Landsret Sagsbehandlingstiden ved Vestre Landsret har siden udgangen af 00 været ca. måneder. Østre Landsret har i samme periode reduceret sagsbehandlingstiden, som nu er ca. måned. Udviklingen i sagsbehandlingstiden er tilfredsstillende Målet for 00 er: At nedbringe beholdningen af straffesager At reducere sagsbehandlingstiden i domsforhandlede straffesager ved landsretterne 0 VL Antal dfh. ØL Antal dfh. VL Antal dage ØL Antal dage. Særligt om voldssager Landsretterne prioriterer også behandlingen af voldssager. En særlig voldssag defineres på samme måde som for byretterne. Det fremgår af figur.., at en større andel af voldssagerne ved Vestre