NYE UDFORDRINGER FOR VUC? - FOKUS PÅ ALMEN VOKSENUDDANNELSE (AVU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE UDFORDRINGER FOR VUC? - FOKUS PÅ ALMEN VOKSENUDDANNELSE (AVU)"

Transkript

1 NYE UDFORDRINGER FOR VUC? - FOKUS PÅ ALMEN VOKSENUDDANNELSE (AVU) UDARBEJDET AF FOR DEA, LEDERFORENINGEN FOR VUC OG VUC VIDENSCENTER

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning Nye udfordringer for VUC? 6 2 Summary 8 3 Baggrund og indledning Uddannelse er en forudsætning VUC: Et flerfacetteret uddannelsesudbud VUC s rolle i uddannelsessystemet Målgrupperne på VUC Analysens formål og grundlag 15 4 Målgrupperne på VUC Mere end kursister startede på VUC i Andelen af fuldtidskursister stiger Flere unge voksne Fuldtidskursisterne kommer fra beskæftigelse eller uddannelse Deltidskursisterne kommer fra beskæftigelse De unge kommer i højere grad fra uddannelse Mange veje går til VUC En stor del af kursisterne har en eller flere afbrudte uddannelser bag sig Kursisterne kommer fra uddannelsesfremmede hjem En sjettedel indvandrere blandt avu-fuldtidskursister 29 5 Fra avu til videre uddannelse Over personer afslutter hvert år et avu-forløb Hver tredje fuldtidskursist er under uddannelse året efter avu De unge videreuddanner sig mest Over en tredjedel af indvandrere og efterkommere er i uddannelse året efter Avu bygger bro til erhvervsuddannelser Hver fjerde har gennemført en uddannelse i Mange avu-kursister tager supplerende voksen- og efteruddannelse 41 6 Nye udfordringer for VUC? Kan VUC rumme både de unge og de voksne kursister? Kan det faglige niveau fastholdes? Hvordan sikrer VUC bedre resultater for målgruppen? 45 7 Litteratur 47 8 Appendiks 1: Metode Analyse 1: Målgruppeanalyse Analyse 2: Analyse af avu-kursisternes videre færd 51 NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM 3

4 8.3 Desk research og spørgerunde blandt lederne 52 9 Appendiks 2: Bilagstabeller Bilagstabeller kapitel Bilagstabeller kapitel NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM

5 1 Sammenfatning Uddannelse spiller en stadigt stigende rolle i de mange reformtiltag, som regeringen i den seneste tid har lanceret. Der er en tydelig tendens til en styrket sammenhæng mellem de uddannelses- og beskæftigelsespolitiske initiativer. Kontanthjælpsreformen fra april 2013 er blot det seneste eksempel, hvor alle uddannelsesparate unge under 30 år, som søger om kontanthjælp, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan pålægges at gå i gang med en uddannelse. De politiske mål handler om at få flere til at gennemføre en uddannelse, men der er også et stort fokus på social mobilitet, ligesom det har stor bevågenhed, at uddannelserne er målrettede og bringer folk videre i uddannelse eller beskæftigelse. Med denne rapport præsenterer DEA, Lederforeningen for VUC og VUC Videncenter helt ny viden om målgrupperne på VUC. I rapporten er det kortlagt, hvad der karakteriserer målgrupperne på FVU, avu og hf-enkeltfag, og hvordan målgrupperne har udviklet sig. Som noget helt nyt er det undersøgt, hvad avu-kursisterne laver efter endt avuforløb. Fokus i rapporten er særligt på avu, der er enkeltfagsundervisning for voksne i almene fag på 9. og 10. klasses niveau. Avu er et underbelyst område og er interessant i en politisk kontekst, fordi uddannelsen befinder sig i krydsfeltet mellem det uddannelses- og beskæftigelsespolitiske område og henvender sig til kursister, der har behov for almen kompetenceudvikling for enten at kunne komme videre i uddannelse eller for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. I det følgende sammenfattes de væsentligste tendenser og resultater fra analysen. Flere fuldtidskursister og flere unge på avu VUC løfter med avu en opgave med at kvalificere de personer, som har det laveste uddannelsesniveau. I denne analyse dokumenteres en udvikling på avu, hvor den traditionelle enkeltfagsopbygning og -tænkning løbende udfordres af, at flere kursister bruger VUC som et fuldtidsundervisningstilbud. Stigningen i andelen af fultidskursister gælder særligt for de unge (16-19 år) og de unge voksne (20-29 år) kursister. En af forklaringerne på denne udvikling er indførelse af uddannelsespålæg til unge kontanthjælpsmodtagere og Ungepakke II, som har skærpet kravene til åriges uddannelsesaktivitet. Flere med afbrudte uddannelser bag sig og mange fra uddannelsesfremmede hjem Analysen viser, at 46 pct. af fuldtidskursisterne har afbrudt en eller flere uddannelser, inden de starter på avu. Et andet forhold er, at VUC-kursisternes generelle socioøkonomiske udgangspunkt er svagt sammenlignet med den resterende del af befolkningen. VUC s kursister kommer med andre ord fra hjem, hvor forældrene i gennemsnit har betydeligt lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet af befolkningen faktorer, som man ved, har afgørende indflydelse på, hvorvidt den unge gennemfører en uddannelse. Det understreger, at VUC-kursisterne har et vanskeligere afsæt for at gennemføre en uddannelse, hvilket har betydning for uddannelsesopgaven på VUC, idet VUC skal hjælpe disse personer til at bryde den negative sociale arv. Mange unge videreuddanner sig og i særdeleshed på erhvervsuddannelserne Flere af de yngre kursister har ikke fået tilstrækkelige kompetencer fra grundskolen og bruger avu som trædesten til deres første ungdomsuddannelse. Analysen viser, at blandt de helt unge (16-19 NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM 5

6 år) er halvdelen i gang med en uddannelse året efter, de har gået på avu. Set i lyset af den forventede mangel på faglært arbejdskraft, er det interessant, at langt størstedelen af de avu-kursister både de yngre og de voksne som er i gang med en uddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse (59 pct.). Valget af erhvervsuddannelserne bør også ses i lyset af, at mange kursister på avu ellers har afbrudte erhvervsuddannelser bag sig. De voksne kursister i beskæftigelse udgør stadig en væsentlig del af målgruppen Selvom kursistgruppen på avu generelt er blevet yngre, er der dog stadig en stor gruppe over 30 år. De voksne kursister adskiller sig fra de unge ved, at de oftere bruger avu som et alment kompetenceløft samtidig med, at de er i beskæftigelse. Mange af de voksne over 30 år deltager efterfølgende i voksen- og efteruddannelse og det i særlig grad på AMU-kurser, som er erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse målrettet ufaglærte og faglærte. Det peger på, at opkvalificering i de almene kompetencer kan skabe en positiv spiral for den enkelte i forhold til opkvalificering eller vice versa. To spor i VUC Ser man på tværs af ovenstående resultater, illustrerer de samlet set, at der er to forskellige målgrupper på avu, der følger to forskellige spor efter avu. Hvor de unge og unge voksne især bruger avu til at få kompetencerne til at læse videre i det ordinære system eller på hf-enkeltfag, bruger de voksne særligt avu til at opdatere deres almene kompetencer, som led i erhvervsrettet efteruddannelse og/eller for at styrke deres muligheder for beskæftigelse. 1.1 Nye udfordringer for VUC? Med den viden om målgrupper og videreuddannelsesadfærd, som her er tilvejebragt, er der skabt et godt grundlag for at se nærmere på, hvilke udfordringer og muligheder, som VUC står overfor. Uddannelsesopgaven skal netop ses i lyset af, at VUC skal imødekomme behovene hos to forskellige målgrupper de yngre målgrupper, som skal videre i uddannelse og de voksne, som har brug for efteruddannelse for at styrke deres beskæftigelse. Hvordan kan VUC rumme de unge og de voksne kursister? I de senere år har der både i den offentlige debat, men også internt på VUC, været meget fokus på unge og unge voksne kursister. Det er nemlig i høj grad denne målgruppe, som kan vanskeliggøre lærernes tilrettelæggelse af en god og relevant undervisning, fordi denne gruppe stiller andre krav både didaktisk og pædagogisk end den voksne målgruppe. For at imødekomme den yngre målgruppe har man iværksat en række initiativer. Fx organiserer VUC erne i høj grad undervisningen i hold og klasser omkring faste forløb og fagpakker, selvom avu i udgangspunktet er enkeltfagsundervisning. Flere undervisere giver dog stadig udtryk for, at de udfordres af kursisternes sociale og personlige problemer, som der i vidt omfang skal tages hånd om for at sikre en god undervisning. Som beskrevet er der samtidig en stor gruppe voksne kursister, der har nogle helt andre behov og grunde til at være på VUC. De forskellige behov og måder at bruge VUC på stiller store krav til undervisningsdifferentiering og tilrettelæggelse af undervisningen og udbuddet. Et vigtigt spørgsmål er derfor, hvordan VUC kan imødekomme behovene hos både den unge og den voksne målgruppe. 6 NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM

7 Kan det faglige niveau fastholdes? Udviklingen i målgrupperne tydeliggør også udfordringen i at fastholde det faglige niveau. På lige fod med andre uddannelsesinstitutioner, som fx erhvervsskolerne, har debatten om, hvorvidt der optages for mange kursister, der ikke har de fornødne forudsætninger for at følge undervisningen på avu og derfor falder fra, også bredt sig til VUC. Mange af VUC-kursisterne har allerede lidt nederlag i det øvrige uddannelsessystem, og det er vanskeligt at se andre uddannelsessteder, som rummer dem bedre. det de fik, da de gik i grundskolen eller på de uddannelser, som de har afbrudt. En anden udfordring for VUC kan være at balancere fokus mellem den yngre målgruppe, og den stadig omfangsrige og vigtige voksne målgruppe. Det kan betyde, at VUC skal prioritere og fokusere på at udbygge sine partnerskaber med andre uddannelsesaktører. Samtidig vil det være væsentligt, hvordan VUC udnytter de muligheder, som ligger i de nye arbejdstidsaftaler i forhold til at styrke de faglige miljøer på VUC erne. Samtidig presser kommunernes unge- og beskæftigelsesindsatser, statens krav om effekt af uddannelserne og et beskæftigelsessystem, som pålægger de svageste kursister at søge kompetencegivende forløb med standardtimetal, som kan sikre dem forsørgelse, VUC s ønske om at tilbyde uddannelse til en bred målgruppe. VUC befinder sig med andre ord i et krydspres mellem rummeligheden på VUC og de politiske krav om gennemførelse og effekt af uddannelse, som det er væsentligt for VUC at forholde sig til. Hvordan sikrer VUC bedre resultater for målgruppen? Den tredje væsentlige udfordring er, at VUC erne skal understøtte kursisterne, så der skabes bedre resultater for de unge og unge voksne. VUC skal derfor som institution blive endnu bedre til at skabe lokale partnerskaber med relevante samarbejdspartnere, som kan medvirke til at sikre, at VUC løser denne uddannelsesopgave det handler både om at bygge bro til videre uddannelse, og om at indgå i partnerskaber om at udvikle læringsmiljøerne på VUC erne. En væsentlig udfordring består i at udvikle VUC erne til at kunne lykkes med den store gruppe af kursister, som har behov for noget andet, end NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM 7

8 2 Summary Education plays an increasingly bigger role in many of the recent reforms carried out by the Danish government. One of the intentions of the numerous reforms is to raise the educational level and to ensure that more young people complete an upper secondary educational programme. There is also a clear trend towards a stronger link between policy initiatives within education and employment. For instance, a recent reform of the Danish social security system has resulted in young people under 30 years who claim social security and who have not completed upper secondary education can be required to enrol in an educational programme. This report presents new insight into what characterise the student groups at preparatory adult education (FVU), general adult education (avu), and higher preparatory single subject course (hfenkeltfag) at Adult education centres (VUC) and how these have changed over time. This report also investigates what students do after the completion of general adult education. The analysis focuses primarily on general adult education, which offers single-subject courses for adults in general subjects at 9th and 10th grade level. General adult education is interesting in a political context because it intersects education and employment policies and is aimed at students who are in need of general competences either to continue their education or to maintain labour market attachment. The following summarises the main results of the analysis. More young people enrol in general adult education The analysis shows an increasing number of young people (16-29 years old) who enrol in general adult education. Looking at full-time students, the proportion of young people has increased from 59 per cent in 2005 to 67 per cent in Part of this growth can be attributed to the tougher requirements to educational activities by young social security recipients. More drop-outs and many from disadvantaged homes The analysis shows that 46 per cent of full-time students have dropped out of one or more educational programmes prior to their enrolment in general adult education. Furthermore, the analysis shows that the students' socio-economic background is weak compared to the rest of the population. In other words, students enrolled at the Adult education centres come from homes where the parents, on average, have significantly lower income and less education than the average of the entire population. These factors are known to have a decisive influence on young people s educational choices and outcome. Many young people enrol in further education after completing general adult education The young students especially use general adult education to obtain skills required to complete an upper secondary education. The analysis shows that among the youngest students enrolled in general adult education (16-19 years old), half of them enrol in another educational program one year after completing general adult education. In light of the expected shortage of skilled labour, it is worth noticing that the vast majority of those who enrol in further education are enrolled in vocational education and training (59 per cent). 8 NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM

9 Adults remain a significant part of the student group Although the enrolment of younger students in general adult education has increased, there is still a large group of adults (30+ years old) who are enrolled. The adult students often participate to update their general skills as part of continuing training and/or to enhance their possibility to maintain employment and relevance in their jobs. After completing general adult education many of the adults participate in vocational adult education and training targeted unskilled and skilled workers. NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM 9

10 3 Baggrund og indledning 3.1 Uddannelse er en forudsætning Uddannelse er i centrum for flere af forårets store politiske tiltag. I regeringens nyligt vedtagne Vækstplan afsættes der en mia. i til mere og bedre voksen- og efteruddannelse, som skal bidrage til at løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken og understøtte udvikling og fastholdelse af arbejdspladser i Danmark (Regeringen, 2013). Fakta om voksnes uddannelsesniveau I 2012 havde ca. 9 pct.af den voksne befolkning mellem 30 og 49 år en grundskole som højst fuldførte uddannelse, mens 21 pct. havde en gymnasial uddannelse som højst fuldførte uddannelse. De udgør målgruppen for uddan- nelsesløftet fra ufaglært til faglært. Kilde: Danmarks Statistik I april 2013 var det vedtagelse af kontanthjælpsreformen, som bidrog til en skærpet kobling mellem beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken. Alle unge op til 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal fremover stå til rådighed for uddannelse i kraft af et uddannelsespålæg. Helt konkret tilsiger kontanthjælpsreformen, at alle unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Uddannelse er med reformen ikke længere et tilbud, men en forudsætning for at modtage kontanthjælp som derfor også skifter navn til uddannelseshjælp (Beskæftigelsesministeriet, 2013). Uddannelse er ikke kun et spørgsmål om den enkeltes mulighed for at dygtiggøre sig, men en forudsætning for vækst. Flere fremskrivninger viser, at efterspørgslen efter ufaglærte vil falde markant i de kommende år, og at uddannelse er en nødvendighed for at opretholde den danske konkurrenceevne (AE-Rådet, 2009; Vækstforum, 2011:15). Det indebærer stor politisk opmærksomhed på både at give arbejdsstyrken et løbende kompetenceløft via efteruddannelse, og på at flest mulige får en ungdomsuddannelse som afsæt for en videregående uddannelse (95-procentmål-sætningen). Særligt kravene til de unges deltagelse i uddannelse er blevet skærpet i de senere år. Med Ungepakken fra 2009 blev alle unge i alderen år omfattet af en pligt til at være i uddannelse og beskæftigelse, og vejledningen af unge fik fokus på at afklare og understøtte de unges uddannelsesparathed. Et par år tidligere i 2006 indførte man uddannelsespålæg til unge på kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsespålægget indebærer, at de årige, som jobcentret vurderer i stand til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, mødes med krav om at vælge, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse. Sanktionen er tydelig, for hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder uddannelsespålægget, skal kommunen stoppe kontanthjælpen til den unge, indtil den unge lever op til kravene. Fakta om unges uddannelsesniveau I 2010 var der 18 pct. af de unge, som enten ikke bestod dansk eller matematik eller begge dele, eller som ikke gik til folkeskolens afgangseksamen. Fire procent af gruppen bestod efter at have taget 10. klasse. Af de unge, som gik ud af 9.klasse i 2011, forventes 92 pct. at gennemføre en ungdomsudannelse. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013, Mere end elever har ikke bestået dansk eller matematik efter 9. klasse og Profilmodel 2011 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau. 10 NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM

11 Men krav om uddannelse løser ikke alt, for udfordringen ligger også i, at rigtig mange unge har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser har været stigende over de seneste år, men særligt erhvervsuddannelserne er hårdt ramt. En analyse fra DEA viser videre, at det er de unge med lavest karakter fra grundskolen, som vælger erhvervsuddannelser, hvilket udfordrer det faglige niveau (DEA, 2013). beredelseseksamen blev oprettet som undervisningstilbud. Målgruppen dengang var voksne, der var gået ud af folkeskolen efter 7. eller 8. klasse, og personer, som ikke havde fået en gymnasial uddannelse i første omgang. I dag tilbyder VUC: forberedende voksenundervisning (FVU), der er et uddannelsestilbud til voksne, der har behov for at supplere eller forbedre deres grundlæggende skrive-, stave- eller regnefærdigheder fra folkeskolen Regeringen har nedsat et ministerudvalg om 95- procentmål-sætningen, som i løbet af sommeren 2013 skal komme med forslag til, hvordan man bl.a. løser udfordringerne for den svageste gruppe af unge og det faldende niveau på erhvervsuddannelserne. Af løsninger forventes bl.a. en ny flexuddannelse, som skal målrettes unge med særlige uddannelsesbehov. 3.2 VUC: Et flerfacetteret uddannelsesudbud Med afsæt i ovenstående udvikling i det uddannelsespolitiske fokus har DEA, Lederforeningen for VUC og VUC Videncenter valgt at igangsætte en analyse af VUC s kursister og den uddannelsesopgave, som VUC står overfor. VUC erne spiller en væsentlig rolle, når det kommer til at sikre almene færdigheder hos både den yngre målgruppe, som ikke har en kompetencegivende uddannelse og voksne, som er i beskæftigelse. I 2012 var der således ca personer indskrevet på de 31 VUC er, hvilket udgør ca. 4 procent af den voksne befolkning mellem 18 og 60 år i Danmark. De 31 VUC er har ca. 90 undervisningssteder over hele landet. almen voksenuddannelse (avu), som er enkeltfagsundervisning for voksne, på niveauer svarende til 9. og 10. klasse. Avu er opdelt i fem niveauer, hvor basisniveauet ligger under folkeskolens 9. klasse, og det højeste niveau D er et niveau over 10. klasse. Avu er kompetencegivende til en ungdomsuddannelse. hf, der giver adgang til optagelse på en videregående uddannelse. Hf udbydes som enkeltfag, der kan sammensættes til en fuld hfeksamen og mange steder også som toårigt hf (gymnasial uddannelse i det ordinære system) gymnasiale suppleringskurser (GSK), der retter sig mod alle med en gymnasial eksamen, eux eller en erhvervsuddannelse, som enten mangler et eller flere fag på bestemte niveauer i forhold til eventuelle specifikke adgangskrav på en ønsket uddannelse ordblindeundervisning for voksne, som er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. VUC fik sit navn i 1989, men sektorens historie trækker tråde helt tilbage til 1958, hvor teknisk for- Se figur 3.1 for mere information om FVU, avu og hf, som er de uddannelser, der er i fokus i denne undersøgelse. NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM 11

12 FIGUR 3.1 De tre største uddannelser på VUC Forberedende voksenundervisning (FVU) Forberedende voksenundervisning (FVU) er et uddannelsestilbud til voksne og består af to fag: Læsning og matematik. FVU-læsning har fire trin, mens FVU-matematik har to trin. Typisk tager et trin mellem 30 og 60 undervisningstimer. FVU læsning handler om at lære at stave, læse, forstå og skrive tekster fra dagligdagen og arbejdet. På FVU matematik er fokus på brugen af tal og matematik i hverdagen. FVU er ikke kompetencegivende. VUC erne har forpligtigelse til at udbyde FVU. FVU udbydes også - efter driftoverenskomster med VUC - af nogle daghøjskoler, erhvervsskoler, AMU-centre, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler, folkehøjskoler, aftenskoler, sprogcentre og skoler med specialundervisning for voksne. FVU blev oprettet i 2001 med det formål at give voksne en bedre mulighed for at modtage undervisning i læsning og matematik på grundlæggende niveau. Almen voksenuddannelse (avu) Almen voksenuddannelse (avu) er enkeltfagsundervisning for voksne i almene fag på 9. og 10. klassesniveau. Fagene kan afsluttes med prøver, som har samme status som folkeskolens afsluttende prøver og giver adgang til de samme uddannelser. Avu er opbygget af kernefag og tilbudsfag. Kernefagene er dansk, dansk som andetsprog, engelsk, matematik, naturvidenskab, historie, fransk, samfundsfag og tysk. Tilbudsfagene omfatter bl.a. billedkunst, idræt og psykologi. Kernefagene findes ved alle VUC er, mens udbud af tilbudsfagene varierer fra VUC til VUC. Selvom avu er et enkeltfagssystem, organiserer VUC erne i høj grad undervisningen i hold og klasser omkring faste forløb og fagpakker. Avu har eksisteret siden slutningen af 1950 erne og blev senest tilpasset i 2009 med en reform af avu. Højere forberedelseseksamen (hf) Højere forberedelseseksamen (hf) er kompetencegivende i forhold til optagelse på en videregående uddannelse. Hf udbydes på VUC som enkeltfag og som toårigt hf. Den toårige hfuddannelse adskiller sig fra hfenkeltfag ved at være tilrettelagt som en samlet uddannelse, der er placeret i det ordinære uddannelsessystem. Det er muligt at sammenstykke enkeltfagene på hf-enkeltfag til en fuld hf-eksamen ligesom nogle VUC er udbyder fagpakker, som er grupper af fag, som er adgangsgivende til en bestemt videregående uddannelse. Fx udbyder nogle VUC er en pædagog-fagpakke bestående af fire fag, som giver mulighed for at søge optagelse på pædagoguddannelsen. Hf blev oprettet i 1967 med henblik på at forberede unge til optagelse på lærerseminarierne og tilsvarende mellemlange uddannelser. Kilde: DAMVAD NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM

13 3.3 VUC s rolle i uddannelsessystemet Et kendetegn ved det danske uddannelsessystem er samspillet mellem det ordinære uddannelsessystem og voksen- og efteruddannelsessystemet. Voksen- og efteruddannelsessystemet er rettet mod voksne over 18 år og har en væsentlig funktion i at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrkens kompetencer. I de senere år har voksen- og efteruddannelsessystemet i stigende grad også været stedet, hvor unge og voksne kan tage en kompetencegivende uddannelse med henblik på at kvalificere sig til videre uddannelse. Voksen- og efteruddannelsessystem indeholder både en almen og en erhvervsrettet del, som illustreret i figur 3.2 nedenfor. VUC er den primære udbyder af den grundlæggende almene og kompetencegivende uddannelse for voksne. VUC s placering i uddannelsessystemet gør, at sektoren kan bygge bro mellem de almene og de erhvervsrettede uddannelser. Mange ufaglærte har behov for almen opkvalificering via FVU eller avu for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse. Formålet med FVU er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning og matematik med det dobbelte sigte at åbne muligheden for (videre)uddannelse og sikre den enkeltes fortsatte og øgede muligheder for aktiv deltagelse i samfundet (FVU-loven 1). FIGUR 3.2 VUC s rolle i uddannelsessystemet Kilde: DAMVAD 2013 baseret på Ministeriet for Børn og Undervisnings oversigt over uddannelsessystemet NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM 13

14 Avu har ligeledes til formål [ ] at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse og at fremme deres interesse for at uddanne sig (avu-loven 1). Et formål, som blev yderligere styrket med reformen af avu, der trådte i kraft i 2009, idet man bl.a. indførte den almene forberedelseseksamen, som sikrer kursisten optagelse på den toårige hfuddannelse. Avu-kursister har dog mulighed for at få adgang til hf uden at gennemføre den almene forberedelseseksamen, og en nyligt offentliggjort evaluering af avu-reformen gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at den almene forberedelseseksamen kun anvendes i meget begrænset omfang. Det skal endvidere pointeres, at avu ikke blot skal bygge bro til hf, men i lige så høj grad erhvervsuddannelserne og anden erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. VUC bygger også bro til de videregående uddannelser. Kursister, som tager hf (enkeltfag, fagpakker eller toårigt hf) på VUC har adgang til at tage en videregående uddannelse i det ordinære system. En analyse af hf på VUC gennemført af DAMVAD på vegne af VUC Bestyrelsesforeningen og Lederforeningen for VUC viser, at 19 pct. af alle personer, som i perioden tog en videregående uddannelse, har modtaget undervisning på hf-enkeltfag på VUC, før de startede på en videregående uddannelse (DAMVAD, 2011). 3.4 Målgrupperne på VUC VUC s placering i uddannelsessystemet afspejles i de mange forskellige målgrupper på VUC som fx: Unge, som kommer direkte fra grundskolen Unge voksne, som har en utilstrækkelig grundskoleuddannelse og/eller har frafald fra ungdomsuddannelser bag sig Indvandrere, der har behov for at blive integreret i det danske skolesystem og få en kompetencegivende dansk eksamen Ledige med behov for opkvalificering og/eller uddannelsespålæg Voksne, som har folkeskolens afgangsprøve og ønsker at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, eller som ønsker at skifte spor i arbejdslivet. De seneste årsrapporter fra VUC viser, at gruppen af unge og unge voksne (16-29 år) er vokset siden En af årsagerne til ændringen kan være VUC s mulighed for at udbyde den toårige hfuddannelse, som adskiller sig fra hf-enkeltfag ved at være tilrettelagt som en samlet uddannelse og ved at være en gymnasial uddannelse placeret i det ordinære uddannelsessystem og dermed rettet mod en yngre målgruppe. 95-procentmål-sætningen, Ungepakke II fra 2009 og krav om uddannelsespålæg fra 2006 har også bidraget til en stigning i aktiviteten for de unge, særligt på avu. Fokus på uddannelsesparathed har som nævnt medført, at unge skal tilbydes aktiviteter, der skal afklare og forberede til uddannelse. Evalueringen af Ungepakke II viser også, at VUC i stigende grad benyttes til afklaring for de unge (Epinion m.fl., 2012), ligesom en analyse af brugen af uddannelsespålægget viser, at VUC er en væsentlig modtager af unge med uddannelsespålæg (Deloitte 2010:11). Med reformen i 2009 blev avu da også netop målrettet de unge voksne (18-25 år), der har forladt grundskolen med utilstrækkelige kundskaber og de tosprogede med utilstrækkelige danskkundskaber. Målretningen har ført til en række ændringer såsom flere fag på basisniveau og mulighed for supplerende, differentieret undervisning. Ændringerne havde samlet set til formål at styrke VUC ernes 14 NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM

15 mulighed for bedre at håndtere den nye målgruppe (Skriftlig fremsættelse af lovforslaget 24. januar 2008). som formentlig vil tage til med kontanthjælpsreformen, hvor målgruppen for uddannelsespålæg udvides til alle mellem 18 og 30 år. Målgrupperne adskiller sig ikke blot ved forskelle i behov, men i lige så høj grad ved deres veje til VUC. Nogle er kommet til VUC på eget initiativ, mens andre er blevet vejledt derhen eller fået et uddannelsespålæg. Alle disse forskellige behov og veje til VUC må forventes at påvirke kursisternes motivation og kursisternes tilgang til VUC og dermed også, hvad det er for en uddannelsesopgave, som VUC står overfor. I kapitel 4 zoomer vi ind på, hvordan målgrupperne for FVU, avu og hf på VUC har udviklet sig. Som nævnt viser årsrapporterne fra VUC, at målgruppen er blevet yngre, men vi går et spadestik dybere og ser bl.a. nærmere på kursisternes socioøkonomiske baggrund og deres uddannelsesadfærd forud for optagelse på VUC. Udgangspunktet for analysen er registerdata fra Danmarks Statistiks registre og fokusgruppeinterview med avu-kursister på tre VUC er. 3.5 Analysens formål og grundlag Med denne undersøgelse ønsker DEA, Lederforeningen for VUC og VUC Videnscenter at se nærmere på VUC s uddannelsesopgave og udviklingsmuligheder heri set i lyset af den aktuelle udvikling i uddannelsespolitikken og den deraf følgende udvikling i målgrupperne på VUC. I denne rapport undersøger DEA, Lederforeningen for VUC og VUC Videnscenter følgende spørgsmål: Hvad karakteriserer målgrupperne på FVU, avu og hf-enkeltfag, og hvordan har målgrupperne udviklet sig? Hvordan er videreuddannelsesadfærden blandt avu-kursister i dag? Fokus i analysen er særligt på avu, fordi det er et underbelyst område til trods for, at det omfatter en væsentlig del af VUC s aktivitet. De kursister, der startede på avu i 2010, udgjorde cirka halvdelen af alle kursister, der startede på VUC. Dertil kommer, at det er på avu, at målgruppen har ændret sig mest som følge af indførelsen af uddannelsespålæg i 2006 og Ungepakke II fra En ændring, I kapitel 5 ser vi nærmere på, hvor avukursisternes bevæger sig hen efter endt avu-forløb og kortlægger derved avu som brobygger til videre uddannelse på eksempelvis hf og erhvervsuddannelserne. Analysen giver overblik over, hvor mange der uddanner sig videre og til hvad, om der er forskel på fuldtids- og deltidskursister, unge og voksne kursister, samt hvad der kendetegner disse grupper. Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistiks registre. I kapitel 6 skifter vi fokus fra kursisterne til VUC erne som uddannelsesinstitutioner. Her perspektiverer vi resultaterne af kapitel 4 og 5 og ser nærmere på konsekvenserne af forskydning i målgrupperne på VUC. Perspektiveringen bygger på fokusgruppeinterview med avu-kursister fra tre VUC er, en rundspørge blandt VUC-ledere samt desk research af tidligere undersøgelser og evalueringer af uddannelserne på VUC. NYE UDFORDRINGER FOR VUC? DAMVAD.COM 15

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

VUC kursustilbud 2014

VUC kursustilbud 2014 VUC kursustilbud 2014 Uddannelse skaber ny fremtid Herning HF & VUC 1 velkommen til Herning HF & VUC Vi er en stor uddannelsesinstitution med mange forskellige uddannelsesområder, som giver dig mulighed

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Indhold Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen... 1 Indhold... 1 Mål og implementering... 2 Hovedindgange og udbudsrunde... 2 Adgangskrav...

Læs mere

VUC kursustilbud 2015

VUC kursustilbud 2015 VUC kursustilbud 2015 Uddannelse skaber ny fremtid Herning HF & VUC 1 velkommen til Herning HF & VUC Uddannelse skaber ny fremtid, og på Herning HF & VUC har du mulighed for at vælge de fag og niveauer,

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1 Disposition 1) Udviklingen

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Uddannelseskonsulent

Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger. Samarbejde med de øvrige

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

KURSER PÅ VUC AARHUS 2014-2015.» Fag og uddannelser fra 9.-10. klasse til højeste gymnasiale niveau

KURSER PÅ VUC AARHUS 2014-2015.» Fag og uddannelser fra 9.-10. klasse til højeste gymnasiale niveau KURSER PÅ VUC AARHUS 2014-2015» Fag og uddannelser fra 9.-10. klasse til højeste gymnasiale niveau Faglighed og fleksible uddannelser DIN VEJ VIDERE På VUC Aarhus tilbyder vi enkeltfag og uddannelser til

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Reglerne og information fra Uddannelsesstyrelsen kan ses i Bilag 4

Reglerne og information fra Uddannelsesstyrelsen kan ses i Bilag 4 VEJLEDNING Indberetning af påbegyndt ungdomsuddannelse Af Lars Petersen 1 Baggrund Af SU lovens 13 (se Bilag 1)fremgår det hvilke ungdomsuddannelser, der gives uddannelsesstøtte til. I stk. 2 er angivet,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Tre nye reformer. samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen

Tre nye reformer. samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen 2015 Tre nye reformer samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen Indhold Sammenhængen mellem de tre reformer... side 4 Hovedelementerne i de tre reformer... side 6

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 28. april 2015 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Godkendt med tilføjelse af pkt. 7, der blev udsendt mandag 8.marts. Referatet fra 27.januar 2010. Ingen indvender modtaget.

Godkendt med tilføjelse af pkt. 7, der blev udsendt mandag 8.marts. Referatet fra 27.januar 2010. Ingen indvender modtaget. Referat Bestyrelsesmøde Den 11.marts 2010 KL. 16.00-18.00 Mødet afholdes på University College Sjælland, Slagelsevej 7 Havestuen- 4180 Sorø Tilstede: Alle Dagsorden Godkendt med tilføjelse af pkt. 7, der

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S.

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære uddannelsesplan gymnasieuddannelse praktik Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. 1 Denne kvartalsrapport er den 9. rapport, som er udgivet.

Læs mere