Mediernes Tilstandsrapport Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund
|
|
- Bertha Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mediernes Tilstandsrapport 2016 Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund
2 Mediernes Tilstandsrapport 2016 er udarbejdet af: Den Danske Publicistklub Jacob Mollerup, formand Center for Journalistik, Syddansk Universitet Peter Bro, professor (mso), ph.d. og centerleder Søren Schultz Jørgensen, ph.d.- studerende Kim Andersen, ph.d.- studerende I samarbejde med: En særlig tak til alle de respondenter, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen, samt Troels Johannesen og Anne Aabel hos Dansk Journalistforbund, der har hjulpet med at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen.
3 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Introduktion... 7 Undersøgelsens metodiske baggrund... 8 Mediernes udfordringer anno Udfordring #1: Produktionspres for nyhedsmedierne Udfordring #2: Brugerbetaling for indhold Udfordring #3: Lukkethed i den offentlige forvaltning Udfordring #4: Journalistisk kvalitet i nyhedsmedierne Udfordring #5: De sociale medier og den offentlige debat Udfordring #6: Grænsen mellem reklamer og redaktionelt indhold Udfordring #7: Kommunikationsbranchens indflydelse på nyhedsmedierne Udfordring #8: Nyhedsmediernes egne dagsordener og kampagner Udfordring #9: Nyhedsmediernes selvcensur Udfordring #10: Nyhedsmediernes og den politiske debat Udfordring #11: Nicher i mediemarkedet Udfordring #12: Mediestøtten Bilag A: Frekvenser for de enkelte hoved- og underspørgsmål.31
4 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Resumé Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Dansk Journalistforbund - herefter kaldet branche- panelet - og en gruppe udvalgt af Den Danske Publicistklub - kaldet publicist- panelet. Publicist- panelet tæller omkring 200 af landets fremmeste journalister, redaktører mv. udvalgt efter en række kriterier (jf. metodeafsnit). Den metodiske baggrund, resultater af spørgeskemaundersøgelsen og kommentarer fra undersøgelsens deltagere bliver beskrevet på de efterfølgende sider. I dette resumé- afsnit følger hovedtal og - tendenser fra rapporten. Branche- panelet anser de seks største udfordringer som medierne står overfor i dag for at være i prioriteret rækkefølge: 1) At produktionspresset er stigende på nyhedsmediernes redaktioner, 2) at de publicistiske virksomheder har stadig sværere ved at få brugerne til at betale for indhold, 3) at den offentlige forvaltning er blevet mere lukket, 4) at den journalistiske kvalitet i nyhedsmedierne er dalende, 5) at de sociale medier forfladiger den offentlige debat, og 6) at grænserne mellem reklamer og redaktionelt indhold udviskes. Branche- panelet anser de seks mindste udfordringer for at være startende bagfra: 12) at mediestøtten favoriserer de etablerede medier, 11) at mediemarkedet bliver mere og mere opsplittet i nicher, 10) at nyhedsmedierne har for stor indflydelse på den politiske debat, 9) at nyhedsmedierne udøver selvcensur, 8) at nyhedsmedierne forfølger egne dagsordener og kampagner, og 7) at kommunikationsbranchen har for stor indflydelse på nyhedsmedierne (jf. figur 1). Publicist- panelet følger i store træk branche- panelets holdninger til, hvad der er de største udfordringer, som medierne står overfor i dag. Ligesom der i forhold til en række underspørgsmål indenfor hver enkelt af disse 12 hovedudfordringer er et stort sammenfald mellem de to gruppers holdninger. For så vidt angår underspørgsmålene, så afdækker undersøgelsen en række steder, hvor man internt i mediebranchen er meget enige, og en række steder, hvor der er uenighed. Enigheden drejer sig blandt andet om: Mere end 80 procent af branche- panelet mener, at kvaliteten af nyhederne fra de danske nyhedsmedier er pressede, fordi journalister får stadig mindre tid til at lave deres historier (jf. figur 2). Mere end 60 procent af branche- panelet tror ikke på, at nyhedsmediernes forsøg med betalingsmure, e- kiosker og mikro- betaling kan udligne mediernes tab på gammeldags abonnementsindtægter (jf. figur 8).
5 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Mere end 90 procent af branche- panelet mener, at det er et problem, at den nye offentlighedslov indskrænker offentlighedens indblik i dele af det lovforberedende arbejde (jf. figur 11). Omkring 75 procent af branche- panelet mener ikke, at den nye offentligheds- lov styrker kvaliteten i de beslutninger, som politikerne træffer (jf. figur 12). Mere end 60 procent af branche- panelet mener, at de sociale medier er med til at forfladige den offentlige debat (jf. figur 18). Omkring 70 procent af branche- panelet frygter dog ikke, at de sociale medier på længere sigt vil gøre de publicistiske nyhedsmedier overflødige (jf. figur 19). Over halvdelen af branche- panelet angiver, at danske journalister er for lette at påvirke for professionelle kommunikationsfolk (jf. figur 23). Omkring 70 procent af branche- panelet mener ikke, at danske nyhedsmedier skal blive mere påpasselige med at offentliggøre indhold, der kan støde grupper af borgere (jf. figur 30). Mere end halvdelen af branche- panelet mener, at nyhedsmedierne i for høj grad styrer, hvad politikerne taler om (jf. figur 32). Mere end halvdelen af branche- panelet angiver, at mediernes brug af meningsmålinger har for stor indflydelse på dansk politik (jf. figur 33). Mere end 70 procent af branche- panelet mener, at den danske stat fortsat bør give støtte til private medievirksomheder (jf. figur 40). Omkring 60 procent af branche- panelet mener ikke, at DR s nyheder og aktiviteter på nettet bør begrænses af hensyn til de private medievirksomheder (jf. figur 39). Uenigheden drejer sig blandt andet om: Branche- panelet er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt det svækker mulighederne for at bedrive uafhængig journalistik, at journalister løbende skifter mellem kommunikations- og journalist- jobs. Omkring 40 procent synes, at det er problematik, 40 procent synes, at det er uproblematisk, og 20 procent synes hverken det ene eller det andet (jf. figur 24) Branche- panelet er også splittet i spørgsmålet om, hvorvidt nyhedsmedier fremadrettet skal være mere holdningsprægede for at engagere borgerne. Omkring 40 procenter tilslutter sig opfattelsen, omkring 40 procent modsætter sig, og 20 procent synes hverken det ene eller det andet (jf. figur 27).
6 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Branche- panelet er også splittet i spørgsmålet om, hvorvidt det er politikerne eller journalisterne, som har det største ansvar for kvaliteten i den offentlige debat. Omkring 40 procent mener, at politikerne har det største ansvar, små 30 procent mener, at det er journalisterne, mens mere end 30 procent ikke vil give skylden til hverken den ene eller anden part (jf. figur 34). Branche- panelet er også splittet i spørgsmålet om, hvorvidt det er et demokratisk problem, at den offentlige debat bliver mere og mere opsplittet i små medier og fora. Knap 40 procent mener, at det er problem. Knap 40 procent mener ikke, at det er et problem. Mens 20 procent ikke tager stilling for den ene eller anden side af sagen (jf. figur 35), Slutteligt har deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blandt såvel branche- panelet og publicist- panelet fået mulighed for at anføre mere kvalitative betragtninger af, hvad der er mediernes udfordringer. Her er der flere tendenser i tilbagemeldingerne. Blandt dem er, at danske medier har været for dårlige til at tilpasse sig ændrede forhold og udvikle nye produkter. I stedet har medierne overladt det til virksomheder, organisationer og personer udenfor journalistikken at gøre dette. Kritikken fra deltagerne handler ikke alene om mediernes problemer - og mediechefers manglende handlinger. Kritikken fokuserer også på journalisternes egne problemer. Sådan som det kommer til udtryk i form af: indspisthed med kilderne særligt indenfor det politiske felt, for stort fokus på enkeltsager, for megen overflade- dækning, for hyppig brug af andre journalister som kilder i journalistikken, for lille forståelse for brugernes behov og en for dårlig uddannelse af danske journalister. Endelig gælder det, at flere tilbagemeldinger har pointeret, at tiden ikke kun rummer udfordringer. Flere af dem, som har deltaget i denne undersøgelse, anfører at nutiden rummer et stort potentiale i forhold til, hvordan nye teknologier og nye typer medier gør det muligt at komme i kontakt med brugerne på nye måder. Det er et potentiale, som mediebranchen glemmer, fordi vi indenfor dansk journalistik har en tendens til at være alt for optaget af problemer, både omverdenens og vores egne, lyder kritikken. En lignende kritik kan også rettes mod denne undersøgelse og bliver det også fra nogle enkelte af de deltagende respondenter. For denne undersøgelse, der er blevet til i et samarbejde med Publicistklubben og Dansk Journalistforbund, har alene fokuseret på, hvad mediebranchens udøvere oplever som publicistikkens største udfordringer. Vores håb er dog, at denne årlige kortlægning kan blive et fast omdrejningspunkt for en konstruktiv diskussion om, hvordan mediebranchen bedst kan udvikle sig fremover.
7 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Introduktion Mediernes tilstandsrapport er resultat af et samarbejde mellem Den Danske Publicist- klub og Center for Journalistik på SDU. Det var et samarbejde, der blev indledt i I 2015 var Mediernes Tilstandsrapport baseret på et panel publicist- panelet som bestod af omkring 200 af branchens mest fremtrædende journalister, redaktører mv. Tanken var dengang som nu, at hvis man skal vurdere tilstanden af eksempelvis en bolig eller en bil, så lader man ikke nogle tilfældige forbipasserende om at foretage vurderingen. Man tilkalder en bygge- eller bilsagkyndig. På samme vis fortjener en rapport om Mediernes Tilstand også, at der er en passende sagkyndighed involveret. Den sagkyndighed er blevet endnu større i Dansk Journalistforbund har nemlig medvirket til udsendelsen af spørgeskemaet omkring Mediernes Tilstand. Derfor er det i år muligt at præsentere, hvad både branche- panelet bestående af medlemmer af Dansk Journalistforbund (som tæller journalister, kommunikatører mv.) og publicist- panelet mener er tidens største udfordringer. Det præsenterer vi i en kortfattet form gennem den resterende del af rapporten i form af en række frekvenstabeller. Rapporten er opbygget som følger. Først redegøres der for den metode, der anvendes i rapporten en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten folk med relation til medie- og kommunikationsbranchen i Danmark. I den efterfølgende analyse fremgår det først, hvad respondenterne mener, der er de største udfordringer for branchen netop nu, og dernæst følger en afdækning af hvilke holdninger, respondenterne har til hver enkelt af disse udfordringer. Hovedpointerne findes i rapportens resumé.
8 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Undersøgelsens metodiske baggrund For at indfange holdninger fra medie- og kommunikationsbranchen generelt inviterede vi medlemmer af Dansk Journalistforbund til at deltage i spørgeskema- undersøgelsen. Vi inviterede studerende, erhvervsaktive og ledige. 2,875 besvarede undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 17 for denne gruppe. 1 Denne gruppe er beskrevet som branche- panelet - eller Branchen generelt i figur- tekster - og hvem der mere præcist indgår i gruppen (køn, alder, uddannelse mv.) kan aflæses i tabel 1 på næste side. Ønsket med rapporten er endvidere at undersøge holdningerne blandt folk med særlig viden om medierne (jf. introduktionen). For at gøre dette inviterede vi 185 centrale medieaktører til at deltage i undersøgelsen. Disse omfatter redaktører, mediechefer, medieforskere, organisationsfolk, prisvindende journalister, medie- eksperter mv. I alt 95 respondenter fra denne gruppe besvarede spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 49. Gruppen bærer i det følgende navnet publicist- panelet. Tabel 1 viser grundlæggende karakteristika for de to grupper. I begge grupper er der flest respondenter med en journalistuddannelse. I branche- panelet er de fleste respondenter ansat uden ledelsesansvar, mens de fleste respondenter i publicist- panelet er ledere. I begge grupper er de fleste respondenter i øvrigt ansat i private medievirksomheder, men de statsejede medier samt interesseorganisationer og undervisningsinstitutioner er også godt repræsenteret. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at rapporten ikke har til formål at give meget præcise estimater for bestemte grupper i branchen. Det ville kræve en større undersøgelse, end det har været muligt at foretage i denne sammenhæng. De resultater, der præsenteres i denne rapport, skal derfor ikke ses som præcise mål for, hvor udbredte bestemte holdninger er, men som pejlemærker for de tendenser, der er på spil i branchen netop nu. 1 Vi inviterede også folk fra branchen generelt til at deltage i undersøgelsen via nyhedsmail fra Danske Medier, DONA, Kforum og Den Danske Publicistklub. Der var imidlertid kun 99 respondenter, der deltog i undersøgelsen via disse kanaler. Vi har derfor valgt at undlade disse respondenter fra vores analyser, da vi ikke kender den præcise population samt ikke kan være sikre på, hvorvidt respondenterne har deltaget flere gange ved benytte disse kanaler.
9 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel 1: Karakteristika for respondenterne i undersøgelsens to hovedgrupper (pct.) Samlet Antal respondenter (N) Køn Kvinder 45,18 24,44 44,55 Mænd 54,82 75,56 55,45 Alder (år) Gennemsnit 42,07 48,92 42,28 Min Max Uddannelsesbaggrund Journalistuddannelse 70,99 60,00 70,66 Kommunikationsuddannelse 5,25 6,67 5,30 Andet 23,76 33,33 24,05 Stilling Ansat uden ledelsesansvar 52,77 21,11 51,80 Leder 10,26 56,67 11,67 Studerende 9,22 0,00 8,94 Selvstændig 16,21 18,89 16,29 Ledig 3,27 0,00 3,17 Andet 8,28 3,33 8,13 Virksomhedstilknytning Danmark Radio 10,75 8,89 10,69 TV 2 6,02 3,33 5,94 Privatejet medievirksomhed 33,74 50,00 34,23 Kommunikationsbureau 3,55 5,56 3,61 Reklamebureau 0,42 0,00 0,40 Politisk parti 0,42 1,11 0,44 Interesseorganisation 8,45 4,44 8,33 Statslig forvaltning 3,10 1,11 3,04 Undervisningsinstitution 6,96 8,89 7,02 Kommunal el. regional forvaltning 3,93 0,00 3,81 Andet 22,68 16,67 22,50 Primære arbejde Journalistisk of redaktionelt arbejde 56,87 60,00 56,96 Kommunikation og pr 19,27 12,22 19,06 Markedsføring og reklame 2,68 0,00 2,60 Politik 0,59 5,56 0,74 Forvaltning og administration 1,32 3,33 1,38 Studerende 6,05 0,00 5,87 Andet 13,22 18,89 13,39
10 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Mediernes udfordringer anno 2016 For at skabe et overblik over de udfordringer, som de danske medier står over for, blev respondenterne fra branche- panelet og publicist- panelet bedt om at pege på, hvad de oplevede som de tre største udfordringer. Valgene skulle tage afsæt i en liste med 13 muligheder (nummer 13 var en åben kategori). Fordelingen af disse svar ses i Figur 1. Der er generelt stor enighed blandt folk i branche- panelet og publicist- panelet om, hvad de største udfordringer er. Særligt de fem største udfordringer står stærkt. Ifølge branche- panelet er den største udfordring, at produktionspresset stiger. Den næststørste udfordring er ifølge gruppen, at det er problematisk for de publicistiske virksomheder at få brugerne til at betale for indholdet. Dette er ifølge publicist- panelet den største udfordring. Herefter følger udfordringer omkring den nye offentlighedslov, den journalistiske kvalitet samt de sociale mediers betydning for den offentlige debat. Det er udfordringer, der også for publicist- panelet i 2015 lå højest for publicist- panelet. Figur 1: Mediernes udfordringer anno 2016 (pct.) Note: Alle respondenter blev bedt om at angive tre svar derfor summere andelene til 300 på tværs af udfordringerne. N (Branchen generelt) = 2.875, N (Publicist- panelet) = 90. Se Bilag, Tabel B1.
11 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT I den resterende del af denne rapport følger et mere detaljeret indblik i, hvad der er branche- panelets og publicist- panelets holdninger til hver enkelt af udfordringerne. Dette præsenteres i form en række frekvenstabeller, der angiver holdningerne fra de to gruppe til udsagn vedrørende de enkelte udfordringer. Udfordring #1: Produktionspres for nyhedsmedierne Figur 2: Kvaliteten af nyhederne fra de danske nyhedsmedier er presset, fordi journalisterne får stadig mindre tid til at lave deres historier (pct.) Se Bilag, Tabel B2. Figur 3: Online- nyhederne fra de danske nyhedsmedier er generelt af ringere kvalitet end de øvrige nyheder i aviser, tv og radio (pct.) Se Bilag, Tabel B3.
12 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 4: De store nyhedsmedier prioriterer i høj grad grundig og kritisk journalistik samtidig med at de laver hurtige nyheder online (pct.) Se Bilag, Tabel B4. Udfordring #2: Brugerbetaling for indhold Figur 5: De publicistiske mediehuses udfordringer med at få folk til at betale for journalistik kan svække kvaliteten af den offentlige debat i Danmark (pct.) Se Bilag, Tabel B5.
13 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 6: De økonomiske udfordringer for de gamle publicistiske virksomheder er kun et problem for virksomhederne selv (pct.) Se Bilag, Tabel B6. Figur 7: Små medievirksomheder, freelancere, bloggere og lignende kan sagtens levere rigeligt med kvalitetsjournalistik, hvis de store gamle publicistiske virksomheder må skære ned på deres produktion (pct.) Se Bilag, Tabel B7.
14 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 8: Nyhedsmediernes forsøg med betalingsmure, e- kiosk og mikrobetaling for journalistik vil aldrig kunne udligne mediernes tab af gammeldags abonnementsindtægter (pct.) Se Bilag, Tabel B8. Figur 9: Danske medievirksomheder bør gå sammen om at udvikle en slags Spotify for al dansksproget journalistik (pct.) Se Bilag, Tabel B9.
15 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 10: Det er nødvendigt, at private fonde i fremtiden i højere grad finansierer dansk journalistik (pct.) Se Bilag, Tabel B10. Udfordring #3: Lukkethed i den offentlige forvaltning Figur 11: Det er et problem, at den nye offentlighedslov indskrænker offentlighedens indblik i dele af det lovforberedende arbejde (pct.) Se Bilag, Tabel B11.
16 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 12: Den nye offentlighedslov styrker kvaliteten i de beslutninger, politikerne træffer (pct.) Se Bilag, Tabel B12. Figur 13: Danske journalister tænker for lidt på at give folkevalgte og embedsmænd mulighed for at udføre deres arbejde ordentligt (pct.) Se Bilag, Tabel B13.
17 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Udfordring #4: Journalistisk kvalitet i nyhedsmedierne Figur 14: Kvaliteten af journalistikken i de danske nyhedsmedier er generelt blevet ringere i de senere år (pct.) Se Bilag, Tabel B14. Figur 15: Hvis ikke danske nyhedsmedier styrker kvaliteten af deres redaktionelle indhold, vil borgerne på længere sigt få svært ved at skelne mellem den gode journalistik og al mulig anden information (pct.) Se Bilag, Tabel B15.
18 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 16: Danske nyhedsmedier er udsat for en urimelig kritik af deres journalistiske kvalitet i disse år (pct.) Se Bilag, Tabel B16. Udfordring #5: De sociale medier og den offentlige debat Figur 17: De sociale medier har svækket nyhedsmediernes betydning som forum for den offentlige debat (pct.) Se Bilag, Tabel B17.
19 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 18: De sociale medier er med til at forfladige den offentlige debat (pct.) Branchen generelt Publicist- panelet 0 Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Meget uenig Se Bilag, Tabel B18. Figur 19: De sociale medier vil på længere sigt gøre de publicistiske nyhedsmedier overflødige (pct.) Branchen generelt Publicist- panelet 0 Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Meget uenig Se Bilag, Tabel B19.
20 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Udfordring #6: Grænsen mellem reklamer og redaktionelt indhold Figur 20: Grænserne mellem reklame og redaktionelt indhold i medierne er blevet for uklare (pct.) Se Bilag, Tabel B20. Figur 21: Brugerne kan godt skelne mellem redaktionelt indhold og de nye reklameformer (pct.) Se Bilag, Tabel B21.
21 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 22: Det er et problem, at danske medievirksomheder tillader advertorials i deres trykte medier og på deres sites (pct.) Se Bilag, Tabel B22. Udfordring #7: Kommunikationsbranchens indflydelse på nyhedsmedierne Figur 23: Danske journalister er for lette at påvirke for professionelle kommunikationsfolk (pct.) Se Bilag, Tabel B23.
22 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 24: Danske journalisters løbende skift mellem uafhængige medier og kommunikationsjobs i f.eks. politik og erhvervsliv svækker danske nyhedsmediers mulighed for at bedrive uafhængig journalistik (pct.) Se Bilag, Tabel B24. Figur 25: Professionaliseringen af kommunikationsarbejdet i danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner er med til at højne kvaliteten af dansk journalistik (pct.) Se Bilag, Tabel B25.
23 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Udfordring #8: Nyhedsmediernes egne dagsordener og kampagner Figur 26: De danske nyhedsmedier er blevet for kampagneorienterede (pct.) Se Bilag, Tabel B26. Figur 27: Nyhedsmedierne er nødt til at være mere holdningsprægede for at kunne engagere borgerne (pct.) Se Bilag, Tabel B27.
24 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 28: Journalisternes gamle ideal om tilstræbt objektivitet kan ikke bruges som ledetråd for nutidig journalistik (pct.) Se Bilag, Tabel B28. Udfordring #9: Nyhedsmediernes selvcensur Figur 29: Selvcensur er ikke et reelt problem på danske nyhedsmedier (pct.) Se Bilag, Tabel B29.
25 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 30: Det er godt, hvis danske nyhedsmedier generelt bliver mere påpasselige med at offentliggøre indhold, der kan støde grupper af borgere (pct.) Se Bilag, Tabel B30. Figur 31: Danske nyhedsmedier er generelt for tilbageholdende, når de dækker spørgsmål om islam (pct.) Se Bilag, Tabel B31.
26 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Udfordring #10: Nyhedsmediernes og den politiske debat Figur 32: De danske nyhedsmedier styrer i for høj grad, hvad politikerne taler om (pct.) Se Bilag, Tabel B32. Figur 33: Mediernes brug af meningsmålinger har for stor indflydelse på dansk politik (pct.) Se Bilag, Tabel B33.
27 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 34: Danske politikere har et større ansvar for kvaliteten i den offentlige debat end journalisterne (pct.) Se Bilag, Tabel B34. Udfordring #11: Nicher i mediemarkedet Figur 35: Det er et demokratisk problem, at den offentlige debat bliver mere og mere opsplittet i små medier og fora (pct.) Se Bilag, Tabel B35.
28 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 36: DR og TV2 satser for meget på at lave nichekanaler i stedet for at samle danskerne på deres hovedkanaler (pct.) Se Bilag, Tabel B36. Figur 37: Den offentlige debat domineres for meget af de store mediers nyheder og indhold (pct.) Se Bilag, Tabel B37.
29 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Udfordring #12: Mediestøtten Figur 38: Mediestøtten favoriserer i for høj grad de etablerede mediehuse på bekostning af nye og mindre medievirksomheder (pct.) Se Bilag, Tabel B38. Figur 39: DR s nyheder og aktiviteter på nettet bør begrænses af hensyn til de private medievirksomheder (pct.) Se Bilag, Tabel B39.
30 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Figur 40: Den danske stat bør overhovedet ikke give støtte til private medievirksomheder (pct.) Se Bilag, Tabel B40.
31 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Bilag Tabel B1: Mediernes udfordringer anno 2016 (pct.) At produktionspresset er stigende på nyhedsmediernes redaktioner At de publicistiske virksomheder har stadig sværere ved at få brugerne til at betale for indhold Branchen generelt Publicist- panelet 60,9 43,3 52,6 60,0 At den offentlige forvaltning er blevet mere lukket 39,9 47,8 At den journalistiske kvalitet i nyhedsmedierne er dalende 38,2 33,3 At de sociale medier forfladiger den offentlige debat 28,9 28,9 At grænserne mellem reklamer og redaktionelt indhold udviskes At kommunikationsbranchen har for stor indflydelse på nyhedsmedierne At nyhedsmedierne i stigende grad forfølger egne dagsordener og kampagner 16,9 14,4 15,8 12,2 8,6 4,4 At nyhedsmedierne udøver selvcensur 8,2 6,7 At nyhedsmedierne har for stor indflydelse på den politiske debat 8,1 5,6 At mediemarkedet bliver mere og mere opsplittet i nicher 7,7 8,9 At mediestøtten favoriserer de etablerede medier 7,7 17,8 Andet 6,5 16,7 Note: Alle respondenter blev bedt om at angive tre svar derfor summere andelene til 300 på tværs af udfordringerne. N (Branchen generelt) = 2.875, N (Publicist- panelet) = 90.
32 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B2: Kvaliteten af nyhederne fra de danske nyhedsmedier er presset, fordi journalisterne får stadig mindre tid til at lave deres historier (pct.) Meget enig 42,3 24,4 Overvejende enig 43,2 42,2 Hverken enig eller uenig 9,9 16,7 Overvejende uenig 4,1 13,3 Meget uenig 0,5 3,3 Tabel B3: Online- nyhederne fra de danske nyhedsmedier er generelt af ringere kvalitet end de øvrige nyheder i aviser, tv og radio (pct.) Meget enig 17,4 12,2 Overvejende enig 34,7 35,6 Hverken enig eller uenig 26,6 21,1 Overvejende uenig 17,2 21,1 Meget uenig 4,2 10,0 Tabel B4: De store nyhedsmedier prioriterer i høj grad grundig og kritisk journalistik samtidig med at de laver hurtige nyheder online (pct.) Meget enig 6,5 15,6 Overvejende enig 36,9 34,4 Hverken enig eller uenig 33,6 30,0 Overvejende uenig 19,3 18,9 Meget uenig 3,6 1,1 Tabel B5: De publicistiske mediehuses udfordringer med at få folk til at betale for journalistik kan svække kvaliteten af den offentlige debat i Danmark (pct.) Meget enig 34,2 41,1 Overvejende enig 45,6 36,7 Hverken enig eller uenig 11,7 11,1 Overvejende uenig 7,2 8,9 Meget uenig 1,3 2,2
33 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B6: De økonomiske udfordringer for de gamle publicistiske virksomheder er kun et problem for virksomhederne selv (pct.) Meget enig 3,0 3,3 Overvejende enig 14,2 13,3 Hverken enig eller uenig 15,4 8,9 Overvejende uenig 47,0 35,6 Meget uenig 20,4 38,9 Tabel B7: Små medievirksomheder, freelancere, bloggere og lignende kan sagtens levere rigeligt med kvalitetsjournalistik, hvis de store gamle publicistiske virksomheder må skære ned på deres produktion (pct.) Meget enig 5,0 4,4 Overvejende enig 15,2 18,9 Hverken enig eller uenig 20,9 6,7 Overvejende uenig 40,2 42,2 Meget uenig 18,7 27,8 Tabel B8: Nyhedsmediernes forsøg med betalingsmure, e- kiosk og mikrobetaling for journalistik vil aldrig kunne udligne mediernes tab af gammeldags abonnementsindtægter (pct.) Meget enig 22,1 37,8 Overvejende enig 38,6 26,7 Hverken enig eller uenig 26,9 23,3 Overvejende uenig 11,1 22,1 Meget uenig 1,3 1,1 Tabel B9: Danske medievirksomheder bør gå sammen om at udvikle en slags Spotify for al dansksproget journalistik (pct.) Meget enig 16,6 31,1 Overvejende enig 29,9 23,3 Hverken enig eller uenig 41,3 26,7 Overvejende uenig 8,1 12,2 Meget uenig 4,1 6,7
34 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B10: Det er nødvendigt, at private fonde i fremtiden i højere grad finansierer dansk journalistik (pct.) Meget enig 6,2 21,1 Overvejende enig 20,8 26,7 Hverken enig eller uenig 45,2 38,9 Overvejende uenig 16,9 7,8 Meget uenig 10,8 5,6 Tabel B11: Det er et problem, at den nye offentlighedslov indskrænker offentlighedens indblik i dele af det lovforberedende arbejde (pct.) Meget enig 74,8 81,1 Overvejende enig 16,5 7,8 Hverken enig eller uenig 7,2 6,7 Overvejende uenig 1,0 3,3 Meget uenig 0,5 1,1 Tabel B12: Den nye offentlighedslov styrker kvaliteten i de beslutninger, politikerne træffer (pct.) Meget enig 0,4 1,1 Overvejende enig 2,0 4,4 Hverken enig eller uenig 22,5 17,8 Overvejende uenig 29,6 23,3 Meget uenig 45,5 53,3 Tabel B13: Danske journalister tænker for lidt på at give folkevalgte og embedsmænd mulighed for at udføre deres arbejde ordentligt (pct.) Meget enig 2,5 4,4 Overvejende enig 10,0 14,4 Hverken enig eller uenig 26,1 20,0 Overvejende uenig 27,2 21,1 Meget uenig 34,3 40,0
35 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B14: Kvaliteten af journalistikken i de danske nyhedsmedier er generelt blevet ringere i de senere år (pct.) Meget enig 16,5 13,3 Overvejende enig 38,2 27,8 Hverken enig eller uenig 24,3 21,1 Overvejende uenig 17,4 25,6 Meget uenig 3,6 12,2 Tabel B15: Hvis ikke danske nyhedsmedier styrker kvaliteten af deres redaktionelle indhold, vil borgerne på længere sigt få svært ved at skelne mellem den gode journalistik og al mulig anden information (pct.) Meget enig 32,1 27,8 Overvejende enig 43,7 50,0 Hverken enig eller uenig 12,2 6,7 Overvejende uenig 10,6 14,4 Meget uenig 1,3 1,1 Tabel B16: Danske nyhedsmedier er udsat for en urimelig kritik af deres journalistiske kvalitet i disse år (pct.) Meget enig 3,2 4,4 Overvejende enig 19,0 25,6 Hverken enig eller uenig 32,9 16,7 Overvejende uenig 35,8 36,7 Meget uenig 9,0 16,7 Tabel B17: De sociale medier har svækket nyhedsmediernes betydning som forum for den offentlige debat (pct.) Meget enig 23,6 30,0 Overvejende enig 43,0 50,0 Hverken enig eller uenig 11,2 4,4 Overvejende uenig 17,0 12,2 Meget uenig 5,1 3,3
36 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B18: De sociale medier vil på længere sigt gøre de publicistiske nyhedsmedier overflødige (pct.) Meget enig 2,5 3,3 Overvejende enig 11,4 7,8 Hverken enig eller uenig 17,1 11,1 Overvejende uenig 42,9 34,4 Meget uenig 26,2 43,3 Tabel B19: De sociale medier er med til at forfladige den offentlige debat (pct.) Meget enig 28,1 17,8 Overvejende enig 32,4 36,7 Hverken enig eller uenig 18,8 15,6 Overvejende uenig 16,2 21,1 Meget uenig 4,5 8,9 Tabel B20: Grænserne mellem reklame og redaktionelt indhold i medierne er blevet for uklare (pct.) Meget enig 25,9 23,3 Overvejende enig 41,4 31,1 Hverken enig eller uenig 17,6 20,0 Overvejende uenig 13,5 18,9 Meget uenig 1,6 6,7 Tabel B21: Brugerne kan godt skelne mellem redaktionelt indhold og de nye reklameformer (pct.) Meget enig 3,8 6,7 Overvejende enig 24,4 35,6 Hverken enig eller uenig 19,7 16,7 Overvejende uenig 39,4 33,3 Meget uenig 12,7 7,8
37 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B22: Det er et problem, at danske medievirksomheder tillader advertorials i deres trykte medier og på deres sites (pct.) Meget enig 20,9 16,7 Overvejende enig 31,5 24,4 Hverken enig eller uenig 25,8 18,9 Overvejende uenig 17,3 26,7 Meget uenig 4,5 13,3 Tabel B23: Danske journalister er for lette at påvirke for professionelle kommunikationsfolk (pct.) Meget enig 13,7 27,8 Overvejende enig 35,7 34,4 Hverken enig eller uenig 28,8 15,6 Overvejende uenig 19,2 20,0 Meget uenig 2,6 2,2 Tabel B24: Danske journalisters løbende skift mellem uafhængige medier og kommunikationsjobs i f.eks. politik og erhvervsliv svækker danske nyhedsmediers mulighed for at bedrive uafhængig journalistik (pct.) Meget enig 12,1 24,4 Overvejende enig 27,4 27,8 Hverken enig eller uenig 22,8 13,3 Overvejende uenig 28,0 23,3 Meget uenig 9,7 11,1 Tabel B25: Professionaliseringen af kommunikationsarbejdet i danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner er med til at højne kvaliteten af dansk journalistik (pct.) Meget enig 2,8 3,3 Overvejende enig 19,6 20,0 Hverken enig eller uenig 36,5 25,6 Overvejende uenig 30,9 31,1 Meget uenig 10,2 20,0
38 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B26: De danske nyhedsmedier er blevet for kampagneorienterede (pct.) Meget enig 7,0 6,7 Overvejende enig 22,1 21,1 Hverken enig eller uenig 35,6 30,0 Overvejende uenig 31,2 33,3 Meget uenig 4,2 8,9 Tabel B27: Nyhedsmedierne er nødt til at være mere holdningsprægede for at kunne engagere borgerne (pct.) Meget enig 6,6 11,1 Overvejende enig 33,9 35,6 Hverken enig eller uenig 25,4 16,7 Overvejende uenig 25,9 26,7 Meget uenig 8,2 10,0 Tabel B28: Journalisternes gamle ideal om tilstræbt objektivitet kan ikke bruges som ledetråd for nutidig journalistik (pct.) Meget enig 6,1 10,0 Overvejende enig 17,0 24,4 Hverken enig eller uenig 17,1 11,1 Overvejende uenig 35,9 27,8 Meget uenig 23,9 26,7 Tabel B29: Selvcensur er ikke et reelt problem på danske nyhedsmedier (pct.) Meget enig 9,8 17,8 Overvejende enig 35,8 38,9 Hverken enig eller uenig 26,9 14,4 Overvejende uenig 21,6 16,7 Meget uenig 6,0 12,2
39 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B30: Det er godt, hvis danske nyhedsmedier generelt bliver mere påpasselige med at offentliggøre indhold, der kan støde grupper af borgere (pct.) Meget enig 1,5 0 Overvejende enig 9,4 7,8 Hverken enig eller uenig 19,4 18,9 Overvejende uenig 40,5 35,6 Meget uenig 29,2 37,8 Tabel B31: Danske nyhedsmedier er generelt for tilbageholdende, når de dækker spørgsmål om islam (pct.) Meget enig 6,0 5,6 Overvejende enig 15,9 14,4 Hverken enig eller uenig 31,3 15,6 Overvejende uenig 33,2 40,0 Meget uenig 13,6 24,4 Tabel B32: De danske nyhedsmedier styrer i for høj grad, hvad politikerne taler om (pct.) Meget enig 16,6 12,2 Overvejende enig 37,8 33,3 Hverken enig eller uenig 22,7 24,4 Overvejende uenig 19,1 26,7 Meget uenig 3,8 3,3 Tabel B33: Mediernes brug af meningsmålinger har for stor indflydelse på dansk politik (pct.) Meget enig 20,6 13,3 Overvejende enig 37,3 37,8 Hverken enig eller uenig 26,6 31,1 Overvejende uenig 13,5 12,2 Meget uenig 2,0 5,6
40 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B34: Danske politikere har et større ansvar for kvaliteten i den offentlige debat end journalisterne (pct.) Meget enig 12,0 10,0 Overvejende enig 27,3 26,7 Hverken enig eller uenig 34,3 32,2 Overvejende uenig 20,4 24,4 Meget uenig 6,0 6,7 Tabel B35: Det er et demokratisk problem, at den offentlige debat bliver mere og mere opsplittet i små medier og fora (pct.) Meget enig 9,6 10,0 Overvejende enig 29,2 21,1 Hverken enig eller uenig 25,6 26,7 Overvejende uenig 27,2 31,1 Meget uenig 8,3 11,1 Tabel B36: DR og TV2 satser for meget på at lave nichekanaler i stedet for at samle danskerne på deres hovedkanaler (pct.) Meget enig 5,8 11,1 Overvejende enig 16,3 14,4 Hverken enig eller uenig 31,9 21,1 Overvejende uenig 35,6 36,7 Meget uenig 10,4 16,7 Tabel B37: Den offentlige debat domineres for meget af de store mediers nyheder og indhold (pct.) Meget enig 6,2 3,3 Overvejende enig 22,7 21,1 Hverken enig eller uenig 35,9 27,8 Overvejende uenig 30,2 34,4 Meget uenig 5,0 13,3
41 MEDIERNES TILSTANDSRAPPORT Tabel B38: Mediestøtten favoriserer i for høj grad de etablerede mediehuse på bekostning af nye og mindre medievirksomheder (pct.) Meget enig 12,8 23,3 Overvejende enig 27,2 28,9 Hverken enig eller uenig 35,7 17,8 Overvejende uenig 19,2 21,1 Meget uenig 5,1 8,9 Tabel B39: DR s nyheder og aktiviteter på nettet bør begrænses af hensyn til de private medievirksomheder (pct.) Meget enig 9,8 22,2 Overvejende enig 12,6 18,9 Hverken enig eller uenig 18,4 6,7 Overvejende uenig 29,7 24,4 Meget uenig 29,5 27,8 Tabel B40: Den danske stat bør overhovedet ikke give støtte til private medievirksomheder (pct.) Meget enig 3,3 7,8 Overvejende enig 5,6 6,7 Hverken enig eller uenig 16,7 7,8 Overvejende uenig 31,4 32,2 Meget uenig 42,9 45,6
Journalister i Danmark
Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad
Læs mereJournalistiske kvaliteter
Korallen i RUC s segl Journalistiske kvaliteter Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT,
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereNR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK
ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,
Læs mereAI, demokrati og sociale medier 3. En analyse blandt de danske medier
AI, demokrati og sociale medier 3 En analyse blandt de danske medier Februar 2019 AI, demokrati og sociale medier 3 Resume Uanset om nyheder kommer på avispapir, organiserede digitale medier eller som
Læs mereBilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve
Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereSPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014
SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen
Læs mereDanske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen
21. juni 2019 Danske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen Danske Medier bifalder mange af initiativerne i Medieaftalen for 2019-23, som blev indgået 29. juni 2018. Det gælder især aftalen
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereEgen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod
Emnevalg: Journaliststuderendes generelle holdning til kommunikationsuddannelsen, og den anden vej rundt, de kommunikationsstuderendes holdning til de journaliststuderende. Målgruppe: Journaliststuderende
Læs mereNetværket Dagbladene. Formandens mundtlige beretning for 2017
Netværket Dagbladene Formandens mundtlige beretning for 2017 Netværket Dagbladenes ordinære netværksmøde onsdag den 16. maj 2018 1 Indledning Tak for ordet. Og tak fordi I er kommet her til det fjerde
Læs mereUndersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen
Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet
Læs mereUgeavisen som socialt medie. Søren Schultz Jørgensen / Ugeavisen som socialt medie / 30.09.15
Ugeavisen som socialt medie Søren Schultz Jørgensen Erhvervs-phd-studerende, SDU & Fyens Stiftstidende Cand.scient.pol., journalist og selvstændig Kontrabande Mandag Morgen Weekendavisen Ugeavisen som
Læs mereIt i folkeskolens undervisning
AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereSender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1
ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ
Læs merePOLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER
POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER Kære kommunalbestyrelsesmedlemmer På Kommunalpolitisk Topmøde 2019 stiller vi skarpt på det politiske lederskab i kommunalbestyrelserne. Hvad kendetegner
Læs mereSkolebestyrelsesundersøgelsen 2013 Svarfordelinger
Skolebestyrelsesundersøgelsen 2013 Svarfordelinger edenstående tabeller viser svarfordelingerne i den spørgeskemaundersøgelse af danske, forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, der blev foretaget i maj
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereKortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder
Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord
Læs merePublicistisk Barometer 2019
Publicistisk Barometer 2019 PUBLICISTISK BAROMETER 2019 : 2 Rapporten er udført af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet med støtte fra Dagspressens Fond og publiceres i samarbejde med Danske
Læs merePsykiske lidelser på arbejdspladsen
9. maj 2014 Psykiske lidelser på arbejdspladsen FOA har i perioden 21.-31. marts 2014 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om bl.a. holdningen til kolleger med alvorlige
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereMedieetik. Rapport udarbejdet af Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller Hartley, Sofie Flensburg & Maria Bendix Olsen
Korallen i RUC s segl Medieetik Rapport udarbejdet af Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller Hartley, Sofie Flensburg & Maria Bendix Olsen Mark Blach- Ørsten, professor mso Jannie Møller- Hartley, adjunkt Center
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Læs mereArbejdsliv i nyhedsarbejde
Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES
Læs mereKommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015
Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereIndehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,
Ph.d. i mediesociologi og journalistik, SDU og Fyens Stiftstidende, 2016 Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, 2005- Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereNy lov for Center for Cybersikkerhed. En analyse blandt IDAs it-politiske panel
Ny lov for Center for Cybersikkerhed En analyse blandt IDAs it-politiske panel Februar 2019 Ny lov for Center for Cybersikkerhed Resume Center for Cybersikkerhed (CFCS), under Forsvarets Efterretningstjeneste,
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mere2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY. Januar 2016. Side 1 af 8
2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY Januar 2016 Side 1 af 8 Om FSR survey FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereJournalisters troværdighed
Journalisters troværdighed Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet
Læs mereBilag 1. Spørgeskema
Bilag 1 Spørgeskema Spørgeskema om kommunikationsbranchens medierelationer Marts 2005 Vejledning Ved hvert spørgsmål i dette skema sætter du kryds i den rubrik, som bedst udtrykker din mening. Du skal
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereKun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.
12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereDelrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.
Unges syn på demokratiet anno 2018 Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de 16-25- årig. Om undersøgelsen DUF har siden 2011 gennemført en årlig demokratiundersøgelse,
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.
Læs mereAnmeldelse: Digital journalistik en bog af Aske Kammer
Anmeldelse: Digital journalistik en bog af Aske Kammer Af Lars K Jensen Anmeldelsen blev oprindeligt udgivet på larskjensen.dk Aske Kammer Digital journalistik. Samfundslitteratur,110 sider, 1. udgave
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereMuligheder frem for begrænsninger
Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.
Læs mereBilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet
Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereFremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare
Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter
Læs mereEVALUERING AF NY SSO-PROCES 2018 v. Mette Petersen og Steffen Auring
EVALUERING AF NY SSO-PROCES 2018 v. Mette Petersen og Steffen Auring I skoleåret 2017/18 har vi på HF & VUC København Syd startet Projekt Fra kursist til studerende på HF-enkeltfag. Som en del af dette
Læs mereKonsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011
Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereom videre... Journalistiske arbejdspladskurser
om videre... Journalistiske arbejdspladskurser Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet JOURNALISTISKE ARBEJDSPLADSKURSER Kom videre... Som noget nyt tilbyder Center for Journalistik på
Læs mereKORRESPONDENTSKOLEN: LÆRINGSFASEN, EFTERÅR 2018
KORRESPONDENTSKOLEN: LÆRINGSFASEN, EFTERÅR 2018 VERSION 6. 21.8.2018 Modul Kategori Viden (info + materiale) Færdigheder (info + øvelser) Kompetencer (produkter/opgaver + feedback) 1 Masterclass 1 Torsdag
Læs mereEkstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)
Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde
Læs mereYtringsfrihed på arbejdspladsen
5. marts 2014 Ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA har i perioden 24. januar 2. februar 2014 gennemført en undersøgelse af ytringsfrihed på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.186
Læs merePR Barometret Samfund 2010. Officielt pressemateriale
PR Barometret Samfund 2010 Officielt pressemateriale Resultater fra PR Barometret Samfund Danmark 2010 PR Barometret Samfund er en undersøgelse af danske indlandsjournalisters tilfredshed og forhold til
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mere- Evaluering af værditestordningen. Maj 2016 MEGAFON. Research - Analyse - Rådgivning
Bilag 6.1 SPØRGEGUIDE - Evaluering af værditestordningen Radio- og tv-nævnet Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Karina Nyholm Casper O. Jensen Julie Perch Side 1 af 12 Baggrund og formål med
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereResultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling
Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef
Læs mere30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk
30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og
Læs mereKommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte
28. november 2013 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte Kulturstyrelsen sendte den 24. oktober 2013 et udkast til bekendtgørelse om mediestøtte i høring med frist til den
Læs mereAnalyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17
Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.
Læs mereResultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning
Danskernes syn på demokratiet anno 2018 Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Om undersøgelsen DUF har siden
Læs mereDe spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?
De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over
Læs mere26. oktober Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2., 1606 København V
26. oktober 2018 Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2., 1606 København V Sendt pr. mail til Radio24syv Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 Marie Frank-Nielsen
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mere7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling
6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereBeskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag
PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereFrivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018
Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Side 1 af 12 Om undersøgelsen Frivilligundersøgelsen 2018 i Sundhed og Omsorg er foretaget blandt de mange frivillige på lokalcentrene, i plejehjemmene,
Læs mereDansk Journalistforbund
1 Fokusgrupper Dansk Journalistforbund Dansk Journalistforbund Fokusgrupper med almindelige og fagligt aktive medlemmer 2 Indhold Metode Overordnede konklusioner Medlemmerne om Dansk Journalistforbund
Læs mere