Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse New Insight

Transkript

1 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registeraseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse 2003 New Insight Øje på uddannelse, 2005/05 Uddannelsesaktivitet for voksne New Insight Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 Køenhavn S lo@lo.dk Tlf.: We: ISBN 10: ISBN 13: LO-varenummer: 4246 Septemer 2005

2 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWIRUYRNVQH 5HJLVWHUEDVHUHWDQDO\VHDIGHOWDJHOVHQ LYRNVHQXGGDQQHOVH 6HSWHPEHU Forfatter: h Sidst gemt: :38 Sidst udskrevet: :38 C:\Documents and Settings\hj\Skriveord\ DOC Revision: 3 Antal sider: 34

3 )RURUG 'HOWDJHOVHLRIIHQWOLJYRNVHQRJHIWHUXGGDQQHOVHIDOGHURJVnL I 2002 fik LO gennemført en registeraseret analyse af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse. Denne analyse har vi fulgt op på gennem en analyse af deltagelsen i Hele voksen- og efteruddannelsesområdet er i 2005 genstand for et omfattende udvalgsarejde, hvor et Trepartsudvalg skal fremkomme med forslag til anefalinger til, hvorledes voksen- og efteruddannelse i Danmark fortsat kan idrage til, at arejdsstyrken fremover i sin kvalifikationssammensætning kan matche arejdsmarkedets krav i en gloaliseret verden. LO-fagevægelsen deltager i dette arejde, som skal munde ud i egentlige politiske drøftelser i foråret Det er her de store linjer skal tegnes, og stregerne for udviklingen af et langsigtet VEUsystem nedfældes. I den sammenhæng er nærværende analyse lot et lille idrag, som dog helt asalt dokumenterer, at det faktisk ikke står særligt godt til. Antallet af personer der deltager i offentlig voksen- og efteruddannelse falder fortsat. I 2002 deltog i alt personer men i 2003 var der sket et fald på 8,1 % til i alt personer. Af den samlede målgruppe for f.eks. Arejdsmarkedsuddannelserne deltog lot 10 %. Analysernes særlige fortrin er, at de helt konkret viser, hvor mange personer, der deltog i forskellige typer af voksenuddannelsesaktiviteter i 2003, og der foretages en sammenligning med Desuden foreligger dokumentation for, hvorledes personerne fordeler sig på forskellige efteruddannelsestilud i forhold til alder, køn, uddannelsesaggrund, eskæftigelsesforhold mv. Det samlede illede, på aggrund af denne registeraserede analyse, er noget forstemmende i etragtning af, at voksen- og efteruddannelse har været på den samfundsmæssige dagsorden de sidste 10 år, og at udvikling af medarejdernes kompetencer et generelt kompetenceløft af den voksne del af arejdsstyrken har en helt central politisk placering, som middel til at kunne løfte de udfordringer Danmark vil stå overfor i fremtiden. Et fortsat fald i VEU-deltagelsen giver derfor anledning til kraftige overvejelser om f.eks., hvordan efterspørgslen og motivationen kan øges. Et tema som også optager Trepartsudvalget. Mens vi venter på dets anefalinger, kan tallene i denne analyse granskes. Der skal dog ikke være tvivl om, at det kan gøres meget edre! Tine Aurvig-Huggenerger Næstformand i LO 2

4 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 5HVXPp 'HOWDJHOVHLYRNVHQRJHIWHUXGGDQQHOVH Kønsfordeling Aldersfordeling Uddannelsesaggrund Arejdsmarkedstilknytning Arejdsstedets størrelse Brancher AMU-målgruppen AMU-målgruppens deltagelse i AMU AMU-målgruppens deltagelse i andre typer af VEU PIDQJHWDIGHOWDJHOVHQ Køn Alder Uddannelsesaggrund Arejdsmarkedstilknytning...27 'HOWDJHOVHLIOHUHW\SHUXGGDQQHOVH Arejdsmarkedstilknytning Kønsforskelle Omfanget af deltagelsen ved deltagelse i flere typer...31 'DWDJUXQGODJRJPHWRGH %LODJVWDEHOOHU 3

5 4

6 ,QGOHGQLQJ New Insight har for LO udarejdet en analyse af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse i 2003 aseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. De typer af voksen- og efteruddannelse, der omfattes i analysen, er: AMU EUD-enkeltfag Anden åen uddannelse (ikke videregående åen uddannelse) VUC, HF AVU FVU Disse seks typer af VEU omfatter ca. halvdelen af alle de års elever, der var på offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse. Notatet er en opdatering af en analyse, der elyser deltagelsen i 2002, og eskriver situationen i 2003 samt udviklingen fra 2002 til Når der ruges tal for 2003 i resten af notatet, skyldes det, at der desværre ikke er data tilgængelige for året Der henvises til kapitel 4 om metode og datagrundlag for en nærmere redegørelse for mulighederne for at sammenligne udviklingen mellem de to år. 5

7 5HVXPp I 2003 var der deltagere i de seks typer af voksen- og efteruddannelse, der er fokus på i denne analyse. Flest deltog i AMU (53 pct.) og næstflest i AVU (14 pct.). I forhold til 2002 er der tale om et fald på 8 pct. i antallet af deltagere. Faldet er generelt for alle de seks VEU-typer (FVU undtaget) og særligt for EUD, hvor der er sket et fald på 32 pct.. Der var i 2003, som også i 2002, flest mænd der deltog i VEU-aktiviteterne. Der er dog forskelle på de enkelte uddannelsestyper, således at kvinderne særligt deltager i VUC, HF og AVU, mens mændene særligt deltager i AMU og EUD. De årige udgjorde den største gruppe landt rugerne i åde 2003 og I forhold til 2002 er der sket et markant fald i antallet af årige, der deltager i VEU. Deltagerne i VEU har typisk en erhvervsfaglig aggrund, men i forhold til 2002 var der i 2003 en tilagegang i andelen af deltagere med en erhvervsfaglig aggrund og en fremgang i andelen af deltagere uden erhvervsuddannelse. Næsten alle deltagere (over 90 pct.) i AMU, EUD og åen uddannelse var eskæftigede, mens andelen af eskæftigede i VUC, AVU og FVU var meget mindre (godt 50 pct.). På disse uddannelser var der mange deltagere, der ikke var i arejdsstyrken. De ledige udgjorde en mindre del af deltagerne på alle uddannelser, dog ca. 15 pct. på AVU og FVU. Der er kun mindre forskelle fra 2002 til 2003, hvad angår deltagernes arejdsmarkedstilknytning, dog udgjorde de ledige en noget større andel af deltagerne på AVU og FVU i 2003 end de gjorde i De eskæftigede på virksomheder med mere end 100 ansatte deltog hyppigere end andre eskæftigede i VEU, og særligt eskæftigede på virksomheder med 6-49 ansatte deltog sjældent i VEU. Når der ses på rancheforskelle, er der markante forskelle på, hvilken type VEU der deltages i. Der er en markant overrepræsentation af eskæftigede inden for industrien i AMU og EUD, mens der er en klar overrepræsentation af eskæftigede inden for finansiering og forretningsservice i åen uddannelse og fra offentlige og personlige tjenesteydelser inden for VUC. AMU-målgruppen var samlet set på ca. 1,36 mio. personer i Det er et mindre fald i forhold til 2002, hvor gruppen var på ca. 1,39 mio. personer. Der var 10 pct. af målgruppen, der deltog i AMU i 2003, hvilket er samme andel som i

8 Der er forskel på, hvor stor en andel af de fire segmenter i AMU-målgruppen der har deltaget i AMU; andelen der har deltaget i AMU, er størst landt de faglærte, der har ufaglært arejde (16 pct. deltager) mens den er mindst landt de ufaglærte, der har faglært arejde ((8 pct. deltager). AMU-målgruppen udgjorde godt 80 pct. af alle deltagerne på AMU, mens de udgjorde en noget mindre andel af deltagerne på de øvrige fem typer af uddannelse. De udgjorde ca. 60 pct. af deltagerne på EUD, men kun 35 pct. af deltagerne på VUC. Der er etydelige forskelle på omfanget af den uddannelse, deltagerne fik, og der er etydelige forskelle på omfanget af uddannelsen afhængig af typen af uddannelse. Deltagerne på AMU og EUD får generelt meget lidt uddannelse højest en uge, mens deltagerne på VUC, AVU og FVU typisk deltager i uddannelse af noget længere varighed. Der er fra 2002 til 2003 sket et mindre skifte i omfanget af uddannelsen; AMUdeltagerne fik uddannelse af lidt længere varighed i 2003 end i 2002, mens EUDdeltagerne omvendt fik uddannelse af lidt kortere varighed i 2003 end i Omfanget af AMU-målgruppens deltagelse i AMU-uddannelsen er generelt ret egrænset: Halvdelen af deltagerne får højest en uges AMU, mens en fjerdedel får mellem en og to ugers AMU. Kvinderne deltog generelt i AMU af kortere varighed end mænd, ligesom de yngste (16-19 årige) og de ældste (56-66 årige) deltog i AMU i kortere omfang end de øvrige. Når der ses på uddannelsesaggrund og arejdsmarkedstilknytning landt deltagerne i AMU, er der kun mindre forskelle. Det er dog sådan, at deltagere kun med grundskole typisk deltager i AMU af lidt længere varighed end deltagere med anden uddannelsesaggrund, og at ledige, medarejdende ægtefæller samt selvstændige typisk deltager i AMU-uddannelse af længere varighed end de andre grupper. Der var kun 6 pct. af deltagerne, der deltog i flere forskellige typer af VEU i 2003, hvilket er samme niveau som i Mest hyppigt var det at kominere den erhvervsrettede VEU (AMU og EUD) med grunduddannelserne (AVU, FVU og VUC, hf). Der er lidt flere af de deltagende kvinder end mænd, der havde komineret forskellige typer af VEU, og de der kominerede de forskellige typer af VEU med hinanden, fik typisk uddannelse i et lidt større omfang end de øvrige. 7

9 'HOWDJHOVHLYRNVHQRJHIWHUXGGDQQHOVH Der var i alt i 2003 ca personer, der deltog i de seks forskellige uddannelsestyper. Uddannelsestyperne fremgår af nedenstående tael 1.1. Af tael 1.1 ses det, at der i 2002 var ca personer, der deltog i de forskellige uddannelsestyper.! "# $ %'& (( )*+& ( ( &,#-#-!.,#-#-#, /10!2 34#5#67 8'9 0:67 ; 7 9<=60!2 /10!2 34#5#67 8'9 0:67 ; 7 9<!6'0!2 >?0:@ 7BA 0:CED7 3,#-#-!,F2A 4=,#-#-#. AMU , ,3-4,6 EUD enkeltfag , ,5-32,3 Anden åen uddannelse , ,8-23,7 VUC, hf , ,7-1,0 AVU , ,3-8,0 FVU* , ,5 126,4 I alt sum af ovenstående , ,0-8,2 I mindst en type , ,0-8,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik * FVU omfatter kun andet halvår af 2002 da Danmarks Statistik ikke har valide data for deltagelsen før dette tidspunkt. AMU-uddannelserne udgør den største gruppe, og deltagerne på AMUuddannelserne udgjorde 53,3 pct. af samtlige deltagere på voksenuddannelserne, svarende til ca personer. AVU er den næststørste gruppe, med 14 pct. svarende til ca deltagere. 2PWDEHOOHQRJRSJ UHOVHQ Da der er personer, der har deltaget i mere end en af de seks typer af uddannelse, skal der knyttes et par ord til taellen. Opgørelsen af I alt sum af ovenstående er en simpel sum af antallet af deltagere i de seks uddannelsestyper, mens opgørelsen I mindst en type er det samlede antal personer, der har deltaget i en af de seks typer af uddannelse. Ved at trække disse to tal fra hinanden ses det, at der var ca personer (eller 6 pct.), der deltog i mere end en uddannelsestype i Fra 2002 til 2003 faldt antallet af deltagere i alt 8,1 pct.. EUD er den uddannelse, der har oplevet det største fald i deltagelsen med 32,3 pct. I den anden ende af skalaen er FVU-uddannelserne, som har oplevet en stor stigning i deltagelsen på hele 126,4 pct. Denne meget store stigning skyldes dog delvist, at tallet for deltagelsen i 2002 udelukkende omfatter andet halvår, da data før dette tidspunkt ikke ifølge Danmarks Statistik har været valide. 8

10 . QVIRUGHOLQJ Når man etragter kønsfordelingen på den samlede gruppe af deltagere, ses det, at der er flere mandlige deltagere end kvindelige. Mændene udgjorde i alt i ,4 pct. af deltagerne. )LJXU$QGHODIP FVU AVU VUC, hf Åen EUD AMU QG MONPQR Q N%S TU+V%N PXWYGZ PP S N NQR [ Q \JN Q 0 0,25 0,5 0, Det ses, at der er etydelig forskel på, hvilke uddannelser hhv. mænd og kvinder deltager i. For mændenes vedkommende udgjorde de i ,1 pct. af deltagerne på AMU-uddannelserne, mens kvinderne udgjorde 68,6 pct. af deltagerne på FVU-uddannelserne. Der er kun egrænsede forskelle på 2002 og I 2002 var der ligeledes flest mænd, men her udgjorde de kun 50,5 pct. af deltagerne. FVU-uddannelserne er den uddannelsestype, der har oplevet den største Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik ændring i kønsfordelingen fra 2002 til I 2002 udgjorde mændene 39 pct., mens de i 2003 udgjorde 44 pct. $OGHUVIRUGHOLQJ I dette afsnit etragtes aldersfordelingen for deltagerne på voksenuddannelserne. I nedenstående tael 1.2 ses aldersfordelingen for samtlige deltagere i åde 2002 og I egge årene ses det, at det er aldersgrupperne år og år, der er de mest hyppige i voksenuddannelserne generelt. I 2003 udgjorde disse aldersgrupper 51 pct. af deltagerne. Hvis man sammenligner 2003 med 2002, ses det, at det største fald i antallet af deltagere findes for aldersgruppen år. Antallet af deltagere er for denne aldersgruppe faldet med 11,5 pct. & G# "# $ G'& (( )*+& ( ( &IHJ K* ,#-#-!.,#-#-#, L 64 3:C:67 ;79'<!60=2 L 64 3:C:67 ; 7 9'<!60!2 >?0:@ 7BA 0:CED7 3,#-#-!,F2A 4=,#-#-# år , ,5 8, år , ,4-5, år , ,3-9, år , ,8-6, år , ,0-11, år , ,0-9,1 I alt , ,0-8,2 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 9

11 Helt anderledes ser det ud for de yngste. For aldersgruppen år er der sket en stigning i antallet af deltagere på 8,9 pct. Nedenstående tael viser aldersfordelingen for 2003 fordelt på de enkelte uddannelser. Af taellen fremgår det, at der er en forholdsvis markant aldersforskel på de forskellige typer af uddannelser. ) G# "# $ G'& (( )X ]$ AMU EUD Åen VUC, hf AVU FVU år 1,3 2,4 1,2 12,7 9,4 10, år 8,5 9,2 14,0 28,8 9,4 13, år 26,3 23,2 37,9 21,9 14,8 26, år 30,8 29,0 27,9 12,9 16,9 27, år 25,6 26,2 15,3 11,8 20,8 16, år 7,6 10,0 3,8 11,9 28,6 5,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik AMU-uddannelserne, som jo er klart den største af uddannelserne, er karakteriseret ved, at over 80 pct. af deltagerne er mellem 25 og 55 år. AVU er i 2003 karakteriseret ved at have en stor andel ældre deltagere. Således er knapt 50 pct. af deltagerne på AVU over 45 år. VUC, hf er karakteriseret ved at have mange unge deltagere. I 2003 lå andelen af unge under 25 år på ca. 41,5 pct., mens den i 2002 var ca. 38,3 pct. 2 8GGDQQHOVHVEDJJUXQG Uddannelsesaggrunden landt deltagerne er naturligvis meget forskellig for de forskellige uddannelsestyper. )LJXU8GGDQQHOVHVEDJJUXQG ^F_ ` a :c_de_gf h dei _` a'jlk%m ii nn_ ` o_:o p 'ccd mni Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik I nedenstående figur 1.2 ses uddannelsesaggrunden for deltagerne i hhv og Det ses, at den mest hyppige uddannelsesaggrund var den erhvervsfaglige, som i 2003 udgjorde 45,3 pct. Andelen af deltagere med en erhvervsfaglig aggrund faldt en smule i forhold til Uoplyst Videregående Erhvervsfaglig Gymnasiel Grundskole 0% 20% 40% 60% Der er ligeledes en stor andel af deltagerne, der havde grundskolen som uddannelsesaggrund. I 2003 havde 32,8 pct. af deltagerne en grundskoleaggrund, mens andelen i 2002 var 31,2 pct Se tallene i notatet Uddannelsesaktivitet for voksne. Registeraseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse 2002 som New Insight har udarejdet for LO. 10

12 Nedenstående figur 1.3 viser uddannelsesaggrunden for deltagerne i 2003 fordelt på uddannelsestyper. Det ses, at AMU, EUD og åen uddannelse alle er karakteriseret ved at have flest deltagere med erhvervsfaglig aggrund. VUC, hf, AVU og FVU er alle karakteriseret ved at have flest deltagere med grundskole som uddannelsesaggrund (ilagstael 1 viser fordelingen i tal). )LJXU8GGDQQHOVHVEDJJUXQGKRVGHOWDJHUQH Procent AMU EUD Åen VUC, hf AVU F VU Grunds kole Gymnas iel (almen og erhvervs ) Erhvervs faglig Videregående Uoplys t Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik $UEHMGVPDUNHGVWLONQ\WQLQJ Uddannelsestyperne adskiller sig meget fra hinanden i forhold til deltagernes arejdsmarkedstilknytning. De to erhvervsrettede uddannelser AMU og EUD-enkeltfag samt åen uddannelse har alle en meget høj andel eskæftigede landt deltagerne. Det er henholdsvis 96 pct., 90 pct. og 91 pct. af deltagerne på disse uddannelser, der var i eskæftigelse. På de tre andre uddannelsestyper er det kun ca. halvdelen af deltagerne, der var i eskæftigelse, mens ca. tre ud af ti deltagere på disse uddannelser var uden for arejdsstyrken. )LJXU$UEHMGVPDUNHGVWLONQ\WQLQJ FVU AVU VUC, hf Åen EUD AMU 0% 25% 50% 75% 100% Beskæftigede Ledige Uden for arejdsstyrken Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne eregninger 11

13 At der er så mange uden for arejdsstyrken, og at der er mange unge landt deltagerne på FVU, AVU og VUC-hf tyder på, at disse uddannelsestyper i høj grad ruges af unge som supplement til det ordinære uddannelsessystem. De ledige udgjorde kun en mindre del af deltagerne på alle typer uddannelse, men dog ca. 15 pct. af deltagerne på AVU og FVU. Dette var en stigning i forhold til 2002, hvor andelen af arejdsløse udgjorde ca. 7 pct. i disse to uddannelsestyper 3. Hvis der i analysen kigges nærmere på hvilke jo, de eskæftigede deltagere har, ses et interessant illede, hvor der er deltagere fra alle jotyper, jf. tael 1.4 nedenfor. Det ses, at næsten 60 pct. af de eskæftigede deltagere i 2003 varetog faglært arejde (lønmodtagere på grundniveau). De der varetog ufaglærte arejde, udgjorde ca. 20 pct. af deltagerne på voksen- og erhvervsuddannelserne. Det ses ydermere, at der skete et fald i antallet af eskæftigede deltagere på 10,1 pct. fra 2002 til 2003, særligt for de grupper, der ligger uden for AMUmålgruppen. u u q r s t u v w xy zt'{ :}G~e t tg tu r t ƒtg * + I~J ƒ t u lˆ X{ e Š { :r'bt ƒe #Œ#Œ! #Œ#Œ# Ž1! # # ' : =! Ž1! # # ' :! '! š? : Bœ : Ež #Œ#Œ! F œ = #Œ#Œ# Selvstændige , ,3-26,4 Medarejdende ægtefæller 526 0, ,3-29,6 Topledere , ,8-25,1 Lønmodtagere på højeste niveau , ,9-20,6 Lønmodtagere på mellemniveau , ,8-20,1 Lønmodtagere på grundniveau , ,4-6,4 Andre lønmodtagere , ,6-6,1 I alt eskæftigede , ,0-10,1 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Nedenstående tael viser, hvilke jo de eskæftigede deltagere havde fordelt på de enkelte uddannelsestyper for Der var f.eks. godt selvstændige og topledere, der deltog i AMUuddannelse, ligesom der var ca lønmodtagere på højeste niveau (der varetager arejde, der forudsætter færdigheder, der svarer til en lang videregående uddannelse), der deltog i AMU. Deltagerne åde i AMU og i de andre typer af uddannelse er dog overvejende lønmodtagere på grundniveau (lønmodtagere der varetager faglært arejde ) og andre lønmodtagere (lønmodtagere der varetager ikke-faglært arejde ). 3 I ilagstael 2 og 3 vises hhv. efolkningens arejdsmarkedstilknytning i 2002 og 2003 og deltagernes arejdsmarkedstilknytning i

14 Disse to grupper udgør knap 80 pct. af alle deltagere i AMU-uddannelserne i 2003 mod 76 pct. i q r s t u v w Ÿ y zt'{ :}G~e t tg tu r t ƒtg I~J ƒb t u lˆ X{ e u u Š { 'r'bt ƒe ršštu { t Ž 1 # l ª'«!ž Ž = l # œ : # #! Selvstændige Medarejdende Ægtefæller Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på Mellemniveau Lønmodtagere på Grundniveau Andre lønmodtagere I alt eskæftigede Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik I figur 1.5 neden for vises andelen af de eskæftigede, der har faglært eller ufaglært arejde samt andelen af deltagerne i disse grupper. Der var 79 pct. af de eskæftigede, der i 2003 havde faglært eller ikke-faglært arejde, mens de udgjorde mellem 56 pct. og 92 pct. af de eskæftigede deltagere på de seks uddannelser. Figuren viser, at personer, der varetog faglært eller ikke-faglært arejde for FVU og AMU s vedkommende, var overrepræsenteret i forhold til, hvor stor en andel af de eskæftigede de udgjorde, mens de er underrepræsenterede i de øvrige typer uddannelse. )LJXU-REW\SHRJGHOWDJHOVH ±I² ³ µ ³ * :¹º» ¼ ½ ¾l ³ǵ³ là :¾lµ»+ Á¼ µ µ l½ ººǵ :¾µ»+ e¼ J Â!³ Beskæftigede FVU AVU VUC, hf Åen EUD AMU 0% 25% 50% 75% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 13

15 $UEHMGVVWHGHWVVW UUHOVH I dette afsnit er der fokus på størrelsen af de virksomheder, hvor de eskæftigede, der deltager i voksen- og efteruddannelse, er ansat. Tael 1.6 viser dels deltagerne fordelt efter arejdsstedets størrelse dels den samlede eskæftigelsesstruktur i Danmark i forhold til arejdsstedets størrelse. Taellen viser, at især ansatte i store virksomheder (med mere end 100 ansatte) i højere grad end ansatte i små virksomheder har deltaget i voksen- og efteruddannelse. Det ses, at 33,9 pct. af samtlige eskæftigede i Danmark arejder på en arejdsplads med mere end 100 ansatte, men at de udgør 42,6 pct. af samtlige deltagere. q r s t u v w Ãy Ätu r t ƒeš t*~b ƒb tu t~bt ƒr ƒes t=åb {{ t t{*{ Bƃeƒtu { tç Èt #{ u w ˆu É {Bt Œ#Ê Ë Ì:Ê Í ÎÏŒ:Ê ÎÐÍ!Œ:Ê Ñ:Í Ë!Œ#Ê Í#Í ÎÏŒ#Œ:Ê!Ñ:Í :Ë!Œ ' ' AMU 12,2 5,4 9,8 15,0 13,3 17,3 27,0 100,0 EUD enkeltfag 11,7 3,6 8,2 13,0 13,7 18,0 31,8 100,0 Anden åen uddannelse 14,5 6,6 11,5 15,9 13,6 15,4 22,5 100,0 VUC, hf 23,4 5,2 11,3 15,7 12,4 13,1 18,9 100,0 AVU 25,3 5,1 9,7 13,5 12,7 15,1 18,6 100,0 FVU* 17,9 3,6 7,7 13,2 11,9 20,7 24,8 100,0 I mindst en type 14,2 5,3 10,0 14,9 13,3 16,8 25,6 100,0 Ò! ÓÏÔOž œ ' ' :! #! BÕ'ÓÐ Õ'!ž ' :! ÐÖ :! # ' : #! F # B ' : :Ø: F # : ' O #! ÓÏÔOž œ ' ' : Iœ# ' ' Ó1 #Œ#Œ# Œ#Ê Ñ Ë#Ê Í ÎÏŒ:Ê ÎÐÍ!Œ:Ê Ñ:Í Ë!Œ#Ê Í#Í ÎÏŒ#ŒE ' Antal ansatte ' Beskæftigede i alt 10,2 10,0 13,9 18,3 13,8 33,9-100,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Statistiske efterretninger Generel Erhvervsstatistik 2005:6 ' Det er især eskæftigede på virksomheder med mellem 6 og 49 ansatte, der deltager for lidt i voksen- og efteruddannelse. Det er 42 pct. af de eskæftigede, der er på virksomheder med mellem 5 og 49 ansatte, mens de kun udgør 30,2 pct. af de, der deltager i voksen- og erhvervsuddannelserne 4. De, der er eskæftigede i de helt små virksomheder med mellem 0 og 5 ansatte, deltager lidt for meget i voksen- og efteruddannelse. Således deltog der i ,2 pct. fra de helt små virksomheder, mens de eskæftigede i alt i de små virksomheder i Danmark udgjorde 10,2 pct. Denne forskel kan dog til dels forklares ved, at der i de to forskellige opgørelsesmetoder er tale om en smule forskellige intervaller 5, som godt kan have en etydning, når vi taler om de helt små virksomheder. 4 Der er ikke helt overensstemmelse mellem størrelseskategorierne; deltagelsen er opgjort med størrelseskategorier 6-49 ansatte, mens eskæftigelsen er opgjort i kategorier 5-49 ansatte. 5 For deltagerne går intervallet fra 0-5 ansatte mens det for de eskæftigede i Danmark går fra 0-4 ansatte. 14

16 Sammenhængen mellem virksomhedsstørrelse og rancher eskrives i afsnittet nedenfor. Af figur 1.6 ses det, at det i 2003 særligt var deltagerne i de erhvervsrettede uddannelser (EUD og AMU) samt deltagere i FVU-uddannelserne, der kom fra virksomheder med over 100 ansatte. Hvis man sammenligner med 2002, ses det, at der ikke har været nogen særlig markante udsving. )LJXU6WRUHYLUNVRPKHGHU ÜOÝÞßàÞß à á â'ãlßäáßfåæ ç#è èé*ê ë äjì:íî ï+ð ß Þ ß ä Beskæftigede i DK FVU AVU VUC, hf Åen EUD AMU 0% 20% 40% 60% ÙJÚJÚÛ Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik ÙJÚJÚÙ %UDQFKHU De eskæftigedes deltagelse fordelt på rancher er illustreret i figur 1.6 nedenfor. )LJXU%HVN IWLJHGHGHOWDJHUHIRUGHOWSnEUDQFKH Uoplyst erhverv Offentlige og personlige tjenesteydelser Finansiering og forretningsservice Transport og telekommunikation Handel, hotel og restauration 2002 Bygge- og anlægsvirksomhed Energi- og vandforsyning 2003 Fremstilling Landrug, fiskeri og råstofsudvinding 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Det ses, at det i 2003 var eskæftigede inden for fremstilling, der var den største gruppe med ca. 28 pct. af den samlede deltagelse. Den anden store ranche er offentlige og personlig tjenesteydelser, som i 2003 udgjorde ca. 26 pct. af deltagelsen. I forhold til 2002 er der sket en lille forskydning mellem netop disse to rancher. I 2002 var det deltagere fra ranchen offentlige og personlig tjenesteydelser, der udgjorde den største andel af deltagerne. 15

17 ø I nedenstående tael er de eskæftigede deltagere fordelt på deres ranchetilknytning; taellen viser også den samlede eskæftigelse i Danmark fordelt på rancher. Taellen viser, at der er forskel på, hvilke typer af uddannelse de eskæftigede i forskellige rancher ruger og hermed den ranchetilknytning, der er dominerende for deltagerne på de forskellige typer af uddannelse. q r s t u v w ñy zt'{ :}G~e t tg tu r t ƒtx~b ƒb t u ˆ GsƒBrŠòó t ƒ X{r ôçl tšg{ r ô u t tgs t { '}%~ Á õ t u { tx~j ƒ t u ˆ Gsƒr Šò ótƒ w öxrƒá :r Š tƒáƒtˆƒj}g{ t Š re Š%ôGr ƒe :tƒtlôgt G{ #É t Ž 1! l ª«=ž Ž l! œ # : #!! :Ê ' F # ÓÏÔOž œ ' : ' Ó Landrug, fiskeri og råstofudvinding 3,2 1,4 1,9 1,2 2,8 2,8 2,8 3,7 Fremstilling 29,3 36,1 14,8 8,9 19,8 36,7 26,3 16,0 Energi- og vandforsyning 0,9 0,4 0,6 0,3 0,5 0,8 0,7 0,5 Bygge- og anlægsvirksomhed 7,6 1,8 2,8 1,8 3,4 3,4 5,8 6,1 Handel, hotel og restauration 15,2 12,3 16,7 18,7 11,2 8,8 14,7 18,0 Transport og telekommunikation 9,5 3,9 5,9 5,0 4,4 4,1 7,8 6,4 Finansiering og forretningsservice 6,6 7,5 23,5 12,1 7,4 6,6 8,7 13,7 Offentlige og personlige tjenesteydelser 24,6 33,5 31,0 40,2 37,4 26,5 28,5 35,2 Uoplyst 3,2 3,1 2,9 11,7 13,1 10,3 4,6 0,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik samt eskæftigelsen fra statistikanken RAS9 I $08er der en klar overrepræsentation af eskæftigede fra fremstilling. Der er en markant underrepræsentation af eskæftigede fra offentlige og personlige tjenesteydelser landt deltagerne i AMU. (8' er også karakteriseret ved en overrepræsentation af eskæftigede fra fremstillingserhvervene. Når det gælder nehq XGGDQQHOVHer der en overrepræsentation af eskæftigede fra finansiering og forretningsservice, og 98& KIer karakteriseret ved, at deltagerne fra offentlige og personlige tjenesteydelser er overrepræsenteret. Deltagerne i $98 har ingen særlige ranchemæssige tilknytningsforhold, mens der er en klar overrepræsentation af eskæftigede fra fremstilling landt deltagerne i )98 I VUC, AVU og FVU er der forholdsvis mange med uoplyst ranche, hvilket kan etyde, at de er ansat på små virksomheder, eller at der er tale om kortvarige ansættelsesforhold. På tværs af uddannelsestyper kan det således opsummeres, at 16

18 eskæftigede inden for fremstilling hyppigst deltager i VEU, særligt AMU, EUD og FVU, eskæftigede i ranchen offentlige og personlige tjenesteydelser deltager meget hyppigt i VUC, hf, mens eskæftigede fra finansiering og forretningsservice typisk deltager i åen uddannelse. I forhold til 2002 er den mest markante forskel, hvad angår ranchetilhørsforholdet for deltagerne, at der er sket et fald i andelen af deltagere i EUD, der er eskæftiget inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Der er en vis sammenhæng mellem ranche og virksomhedsstørrelse for deltagerne, jf. tael 1.8 nedenfor. De to forhold, der er set på i henholdsvis afsnit og dette afsnit, spiller således ofte sammen; deltagerne kommer således ofte fra rancher, hvorfra der er mange deltagere RJ fra store virksomheder. De tre rancher, der havde en overrepræsentation landt deltagerne (fremstilling, transport og offentlige tjenesteydelser), er også karakteriseret ved mange store virksomheder. Det er således ca. 70 pct. af deltagerne fra fremstillingserhvervene og ca. 52 pct. fra transporterhvervene, der kom fra virksomheder med mere end 100 ansatte. Fra ranchen offentlige og personlige tjenesteydelser, kom ca. 50 pct. fra store virksomheder. q r s t u v w ùy zt'{ :}G~e t tg tu r t ƒtx~b ƒb t u ˆ GsƒBrŠòó t ƒ g ƒe #{ ô ó t {{ Bƃeƒtu { tƒ Œ#Ê Ë Ì:Ê Ñ#Í Ë!Œ:Ê Í!Í ÎÏŒ#Œ!ú Landrug, fiskeri og råstofudvinding 48,9 41,2 3,6 6,3 100,0 Fremstilling 1,5 15,8 12,9 69,8 100,0 Energi- og vandforsyning 7,7 37,0 13,2 42,1 100,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 11,2 52,3 15,1 21,5 100,0 Handel, hotel og restauration 23,1 52,8 12,1 12,1 100,0 Transport og telekommunikation 6,6 27,4 13,3 52,6 100,0 Finansiering og forretningsservice 19,8 41,4 12,8 26,0 100,0 Offentlige og personlige tjenesteydelser 4,3 28,2 17,6 49,9 100,0 Uoplyst 99,9 0,1 0,0 0,0 100,0 I alt 14,3 30,0 13,3 42,5 100,0 Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik 17

19 $08PnOJUXSSHQ I notatet AMU-målgruppen. En registeraseret eskrivelse af AMU-målgruppen og fire segmenter i denne fra 2002 er der foretaget en afgrænsning af målgruppen for AMU-uddannelse landt de eskæftigede. Afgrænsningen tager udgangspunkt i alder, uddannelsesaggrund og jotyper. Der kan i AMU-målgruppen skitseres fire segmenter, der dels adskiller sig fra hinanden ved forskel i uddannelse og jotyper, dels ved at de har forskellige uddannelsesehov. ûeü ý þÿ ý þý*ÿ ý %ý ý þ þ ý Arejdsfunktioner der alene forudsætter grundskoleniveau I ( andet arejde )! "$#$%&"'$()(+*&"+"%-,.)% Arejdsfunktioner der forudsætter færdigheder fra grundskoleniveau II til og med gymnasialt niveau II /)021()3 #+4$%(+% #)1'"(8"$3 9%-*8' Ingen erhvervsfaglig uddannelse, men enten grundskole, almen gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse, videregående uddannelse samt uoplyst Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Der er i analysen af AMU-målgruppen fra feruar 2002 skitseret fire segmenter: 6HJPHQW : Udgør kernemålgruppen for AMU-kurserne; det er personer, der ingen erhvervsfaglig uddannelse har 6, og som ikke varetager arejdsfunktioner, der indikerer, at de har erhvervet erhvervskompetencer, de ruger i deres arejde. Disse personer vil åde have ehov for AMU for at sikre en grunduddannelse samt for løende efteruddannelse. 6HJPHQW: Udgør også en central målgruppe for AMU-kurserne; det er personer, der har en erhvervsuddannelse (eller en videregående), men som ikke ruger den i deres arejde. Det kan skyldes, at uddannelsen er forældet, eller at de af forskellige årsager har eskæftigelse i jo, hvor de ikke ruger deres uddannelse. Disse personer vil sandsynligvis have ehov for en "ny" grunduddannelse, og de vil herudover også have ehov for løende efteruddannelse. 6HJPHQW: Udgør en gruppe, der kan være central som AMU-målgruppe. Det er personer, der ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, men varetager opgaver, der forudsætter færdigheder på grundniveau. Disse personer har et lidt mindre ehov end de, der findes i segment 1, da de på trods af den manglende erhvervsuddannelse varetager jo, der forudsætter færdigheder svarende til grundniveau. Hermed har de ikke et akut ehov for en "grunduddannelse", men de vil dog på længere sigt kunne få ehov for en grunduddannelse samt for løende efteruddannelse 6 De har grundskole, almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. 18

20 6HJPHQW : Udgør det segment, der umiddelart har mindst ehov for AMUkurser af de fire. Det er personer, der har en erhvervsuddannelse (eller en videregående), og som varetager arejdsfunktioner, der forudsætter færdigheder på grundniveau. De har umiddelart ikke et ehov for en grunduddannelse, men de vil dog have et grundlæggende ehov for løende efteruddannelse. Af nedenstående tael 1.9 ses det, at AMU-målgruppen er levet en smule mindre i perioden fra 1999 til Fra 2002 til 2003 har der været et fald på godt personer svarende til 2,6 pct.. :; < ý $ $= >?+ þ BAý þý*ÿ ý Gý $ ý þÿ*ÿ$ DCþeþý ÿ ýe )>$>$>FG$HH+I JLK&KK MNN&N MNN+J MNNM MNNO Segment Segment Segment Segment I alt Kilde: Tal fra er fra notatet Uddannelsesaktivitet for voksne tal for 2003 er fra statistikanken RAS 551 og egne eregninger. Der er sket nogen forskydning internt i AMU-målgruppen. Fra 1999 til 2003 er segment 2 således levet lidt større (ca. 11 pct.) mens de tre andre segmenter er levet mindre - primært segment 3 der er faldet med ca. 13 pct. Dette viser, at der er en vis sustitution mellem faglærte og ikke faglærte, og at flere og flere faglærte tager ikke-faglært arejde. $08PnOJUXSSHQVGHOWDJHOVHL$08 Hvis man etragter den del af målgruppen, som rent faktisk deltog i AMUuddannelserne, ses det, at der i 2003 var knap fordelt på de fire segmenter. Segment 4 ses at være klart det største med 50,2 pct. af deltagerne. Dette kan virke lidt paradoksalt, da det er det segment, der umiddelart har mindst ehov for en AMU-uddannelse, men denne høje andel skal selvfølgelig ses i forhold til segmentets samlede størrelse se tael Det ses ydermere, at antallet af deltagere fra målgruppen er faldet fra 2002 til 2003 med i alt 2,8 pct. Det er primært segment 1 og segment 3, der er faldet meget, dvs. deltagere uden en erhvervsfaglig uddannelse, men med enten grundskole eller en gymnasial uddannelse. 19

21 [ [ g g S S g g S S U U [ d h g g S U S U d e S ; A e U U Y V T e e U U [ U :P; < ý $ $= )H? ý ý þý87 D A ý ÿ ý þ D@þDA ý Xÿ ý$ PGý $ BýþQG$H+HÏ BGH+HG M&NNO M&NNM ac8de M&NNM R S+T V8W8S+T X8SZYL[]\_^ ` R S+T V8W8S+T X8SZYL[]\_^ ` MNNO W_f UY V+T h+i V+T eh)i h+i Segment , ,8-3,2 Segment , ,2-0,9 Segment , ,1-4,7 Segment , ,9-2,2 I alt , ,0-2,8 Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik samt egne eregninger AMU-målgruppen udgjorde i 2003 knap 1,36 mio. Ud af den samlede målgruppe deltog i alt 10,2 pct. i en AMU-uddannelse, jf. tael 1.11 nedenfor, hvilket er det samme niveau som :P; < ý $ $= $ ý ; ý ÿ A A ; ý ÿ ýgh+hi kmnno SW$l_S U V+T ed ene U S S&XX&U m S+T X8S e h+i U [ M&NNO R S+T U V8W8S+T X8SZYL[]\_^ ` U V+T eh)i )d S)T-V&f+X8S8W$l_S MN&NO U S&U S+T U WYL[]\_^ e h+i Segment , ,7 11,4 Segment , ,4 16,4 Segment , ,7 7,7 Segment , ,2 10,6 I alt , ,0 10,2 Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Statistikanken RAS 551 samt egne eregninger Fra taellen ses det, at det især er personer fra segment 2, der deltog i AMU. 16,4 pct. af dette segment har deltaget, mens kun 7,7 pct. af segment 3 har deltaget i AMU i Det er altså personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der varetager ikke-faglært arejde, der hyppigst deltog i AMU-uddannelserne. Når der ses på omfanget af deltagelsen i AMU, er der kun små forskelle mellem de fire segmenter. Der er hverken markante forskelle på omfanget af den uddannelse, som den samlede AMU-målgruppe får (i alt i taellen nedenfor), når der sammenlignes med alle deltagere (alle i taellen nedenfor), eller på omfanget af uddannelsen, personerne fra de fire segmenter får. Generelt viser taellen således at Halvdelen af deltagerne fik maksimalt en uges uddannelse. En fjerdedel fik mellem en og to ugers uddannelse. En fjerdedel fik mellem to og ti ugers uddannelse. Under 2 pct. fik over 10 ugers uddannelse i Uddannelsesaktivitet for voksne. Registeraseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse

22 J U M s t M U u t O U M s N u t t d T d e e S ; ; ; ; ; ; s M x ` t ` u U y z z { :; < ý $ $= +G? ûo ý+ QA ý ý ÿ ýep D@þPAýq*ÿý$ PGý $ Býþ ÿ D@ þ ý A ý ý þý r G$H$HI N_s+M Jvs+K&K JwNN V)T Segment 1 48,0 23,7 26,7 1,5 0,1 0,0 100,0 Segment 2 46,6 24,7 27,1 1,4 0,1 0,0 100,0 Segment 3 47,1 24,6 26,9 1,2 0,1 0,0 100,0 Segment 4 48,0 25,2 25,6 1,1 0,1 0,0 100,0 I alt 47,6 8}w~ 24,8 & -~ 26,3 ) w~ 1,2 ~ 0,1 L~n 0,0 w~ 100,0 ƒ & L~ Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik samt egne eregninger I forhold til 2002 er der kun sket meget små forandringer i omfanget af deltagelsen i AMU. $08PnOJUXSSHQVGHOWDJHOVHLDQGUHW\SHUDI9(8 AMU-målgruppen udgør en forholdsvis stor andel af deltagerne på alle seks typer af uddannelse, denne analyse omfatter, jf. tael 1.13 nedenfor. AMU-målgruppen udgør godt 80 pct. af deltagerne på AMU og mellem 35 pct. og 61 pct. af deltagerne på de andre typer uddannelse. Dette afspejler naturligvis, at der i nogle af uddannelserne er forholdsvis mange deltagere, der ikke er i arejdsstyrken og således er helt uden for AMUmålgruppen, som i denne sammenhæng kun er defineret landt de eskæftigede. :; < ý $ $= +I? ý þýxÿ ý$ PGý $ Bý þÿa ý ; ý ÿ ýe & 7 s s k h U S k k k k U S U T S U he S8W+lZS en R Sv X8S8W+lZS Yƒf SW$l_S SW$l_S SW$l_S SW$l_S U+ S2YLV)T UnY TLV+T S+T VW)S AMU ,6 EUD ,9 Åen ,4 VUC, hf ,7 AVU ,2 FVU ,8 I mindst en type ,9 Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik samt egne eregninger I forhold til 2002 udgjorde AMU-målgruppen i 2003 en større andel af deltagerne i AMU og EUD, mens de udgjorde en lidt mindre andel af deltagerne i åen uddannelse, VUC og AVU. For FVU er der ikke nogen forskel mellem 2002 og 2003, hvad angår AMU-målgruppens andel af deltagerne. I afsnittene nedenfor ses der nærmere på AMU-målgruppens deltagelse i de erhvervsrettede uddannelser: EUD-enkeltfag og åen uddannelse (eksklusive uddannelse fra videregående uddannelsesinstitutioner). 21

23 $08PnOJUXSSHQVGHOWDJHOVHL(8' Det er kun en forholdsvis lille andel af AMU-målgruppen, der deltager i EUD. Kun 1,3 pct. af den samlede målgruppe har deltaget, jf. tael 1.14 nedenfor. Dette er et lille fald i forhold til 2002, hvor 1,7 pct. af segmentet deltog i en EUDuddannelse. :P; < ý $ $= q n þ ý ÿa ý ; ý ÿ ý $ v ý j:ý ; Pr+G$H$HI Segmenternes størrelse 2003 Deltagelse i EUD, 2003 Andel af segmentet der deltager Antal Procent Antal Procent Procent Segment , ,7 0,9 Segment , ,3 1,4 Segment , ,4 1,4 Segment , ,6 1,4 I alt , ,0 1,3 Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Statistikanken RAS 551 samt egne eregninger Det ses, at den andel af segmentet, der deltager i EUD, er meget konstant for de fire segmenter. Dog er segment 1 en smule underrepræsenteret. Når der ses på omfanget af uddannelsen, ses der i tael 1.15 nedenfor en tendens til, at deltagerne fra AMU-målgruppen i segment 3 og 4 deltog i EUD i et lidt mindre omfang end øvrige deltagere, mens deltagere fra segment 1 og 2 deltog i EUD i et større omfang end de øvrige deltagere. Deltagerne fra segment 3 (personer uden erhvervsuddannelse, der varetager arejde på grundniveau) fik mindst uddannelse, og det er 62 pct. af dem, der fik under en uge, mens det tilsvarende tal for de øvrige segmenter var mellem 56 pct. og 43 pct. :; < ý $ $= )ĝûo ; ý) ; QAý ; ý ÿ ý v ý j'ý ; r +A ýqgÿ ý %ý $ ý þq@ ; ýog$h$h$i y z z { } Š Andel årsværk % 0 2,5 2, I alt Segment 1 43,0 21,8 34,0 1,1 0,1 0,0 100,0 Segment 2 43,0 26,2 29,9 0,9 0,0 0,0 100,0 Segment 3 62,4 19,8 17,5 0,3 0,0 0,0 100,0 Segment 4 56,5 24,1 19,1 0,3 0,0 0,0 100,0 I alt 56,1 ~ 22,7 ~ 20,7 L~ 0,4 L~n 0,0 L~n 0,0 L~ 100,0 ƒ L~ Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik samt egne eregninger Generelt er der sket et markant fald fra 2002 til 2003 af den EUD, som AMUmålgruppen deltog i. Det er ca. 56 pct. af deltagerne fra AMU-målgruppen, der fik under en uges EUD i 2003, mens det i 2002 kun var 29 pct. af deltagerne, der fik under en uges EUD. Samtidig er der sket i fald i andelen af deltagere, der fik EUD i op til 2 uger (2,6-5 22

24 pct. af årsværk) fra 2002 til I 2003 var andelen ca. 23 pct., mens den i 2002 var ca. 40 pct. 8 $08PnOJUXSSHQVGHOWDJHOVHLnEHQXGGDQQHOVH AMU-målgruppen deltog kun i egrænset omfang i åen uddannelse, jf. tael 1.16 nedenfor. :P; < ý $ $= ) 2n þ ý ÿa ý ; ý ÿ ý ) < ý B A A ; ý ÿ ý r$gh+hi Segmenternes størrelse 2003 Deltagelse i åen uddannelse, 2003 Andel af segmentet der deltager Antal Procent Antal Procent Procent Segment , ,5 0,7 Segment , ,3 1,5 Segment , ,5 0,8 Segment , ,6 1,1 I alt , ,0 1,0 Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Statistikanken RAS 551 samt egne eregninger Det var kun 1 pct. af den samlede målgruppe, der deltog i åen uddannelse i Dette er et fald i forhold til 2002, hvor 1,3 pct. deltog. Der var flere fra segment 2 og 4 (som er segmenter, hvor personerne har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse), der deltog i åen uddannelse, end der var fra segmenterne 1 og 3 (der udgøres af personer, der ikke har en erhvervsfaglig uddannelse). Når der ses på omfanget af den uddannelse, deltagerne fik, er der kun få forskelle på de fire segmenter, jf. tael 1.17 nedenfor. :; < ý $ $= +Œ*û2 ; ý) ; QAý ; ý ÿ ý ) < ý B A A ; ý ÿ ý r )A ý qgÿ ý Gý $ ý þq@ ; ýog$h$hi y z z { Andel årsværk % 0 2,5 2, I alt Segment 1 1,8 9,4 74,2 12,2 1,6 0,8 100,0 Segment 2 1,7 8,3 75,9 11,3 2,7 0,1 100,0 Segment 3 1,9 10,1 75,5 10,7 1,5 0,2 100,0 Segment 4 1,3 11,0 74,5 12,4 0,7 0,1 100,0 I alt 1,5 -~ 10,3 ƒ L~ 74,9 ƒ L~ 11,9 ~n 1,2 ~ 0,2 L~ 100,0 ƒ L~ Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik samt egne eregninger Det er langt hovedparten af deltagerne, der får åen uddannelse i et omfang svarende til mellem 6 pct. og 24 pct. af et årsværk. AMU-målgruppen deltager samlet set i åen uddannelse af lidt større omfang end de øvrige deltagere, men forskellene er meget små. 8 Uddannelsesaktivitet for voksne. Registeraseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse

25 g S [ e X e S g S e X S e g S U e V 2PIDQJHWDIGHOWDJHOVHQ I dette afsnit fokuseres der på omfanget af den uddannelse, som personerne fik gennem deres deltagelse. Opgørelsesmetoden til elysning af omfanget af deltagelsen tager udgangspunkt i en opgørelse af, hvor meget uddannelse, målt som andel (i procent) af et årsværk, hver person har modtaget. Et årsværk modsvarer i AMU 40 ugers undervisning, mens et årsværk for de øvrige uddannelser er opgjort i antal timer. 2,5 pct. af et årsværk er således i relation til AMU det samme som en uges uddannelse. De intervaller, der er rugt i opgørelsen, tager afsæt i erfaringer fra tidligere analyser om omfanget af deltagelsen i AMU. Godt 90 pct. af deltagerne har deltaget i uddannelse i mindre end 25 pct. af et årsværk, og det er knap en tredjedel, der har deltaget i en uge eller mindre uddannelse. Det er knap 40 pct. af deltagerne, der har deltaget 6-25 pct. af et årsværk (2-10 ugers) uddannelse, og knap en fjerdedel har deltaget i mellem 1 og 2 ugers uddannelse, jf. tael 2.1 nedenfor. ; ; ; ; ; A ; ; ; ; e Y U U [ U T :; < ý )G =? ý ý ÿ ý ý AA ý ÿýogh$h$ï BGH$H$G$r $ ý þda ý ý) ýþq@ B ý+ PA ý B A ý ÿ ý r+a ýž þqa ý ý+ ] r$ ] $ 8 = ý) P þÿü ]þj eh)i MNN&M MN&NO acde ed U$V&f$S&U X 8 h eh)i h eh)i MN&NM Wf MNN&O V+T8 &S V+T8 &S UY 0-2, , ,7-5,6 2, , ,4-22, , ,7-9, , ,6 31, , ,2 218, , ,4 938,0 I alt , ,0-8,2 Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik I forhold til 2002 er der sket mindre forandringer, men det generelle illede af omfanget af den uddannelse, personerne deltager i, er det samme i 2002 og Der har generelt været et fald i antallet, der deltager i uddannelse af egrænset omfang (0-25 pct. af et årsværk svarende til op til 10 ugers varighed). Uddannelsesforlø på til 2,6 til 5 pct. af et årsværk er den type, der har oplevet det største fald i deltagelsen på 22,1 pct. i forhold til Derimod er der sket en kraftig stigning i deltagelsen på de længere uddannelsesforlø. Andelen, der deltager i et helt årsværk, er steget med 938 pct. Men i asolutte tal er det kun 1285 personer, hvoraf godt 90 pct. har deltaget i VUC, hf. 24

26 i S e S Tael 2.2 viser, at et typisk uddannelsesomfang i 2003 er på under 25 pct. af et årsværk for hver deltager, men at der er markante forskelle på omfanget af deltagelsen for de seks forskellige uddannelsesgrupper. For nogle typer af uddannelse er uddannelsen typisk kun meget kort (0-2,5 pct. af et årsværk svarende til op til en uge); det gælder specielt for AMU og EUD, mens deltagelse i andre uddannelser typisk har en noget længere varighed (fra 6 til 25 pct. af et årsværk eller mellem ca. 2 og 10 ugers varighed). Tael 2.2 nedenfor viser deltagerne fordelt på omfanget af deres deltagelse i 2003 i de forskellige typer uddannelse. :; < ý )G = G? ý ; ý ÿ ý ý AA ; ý ÿýogh$h$i$r ; $ ; ý þÿ@pýþq n@ þn@ 'ý $ D@ þa ý ý) ; ý) ; QA ý B A A ; ý ÿ ý r+aýž ; þqa ý ; ý+ ] r+ $ 8 = ; ý) Qþÿü ]þ j š e en eh s X& ) U 0-2,5 2, I alt (procent) R S+T U V8W)S YLV+T U AMU 48,2 24,4 26,0 1,4 0,1 0,0 100, EUD enkeltfag 47,0 27,8 24,5 0,7 0,1 0,0 100, Anden åen 3,0 10,1 73,2 12,3 1,2 0,2 100, VUC, hf 0,0 2,8 57,6 21,2 14,8 3,5 100, AVU 3,4 32,1 53,4 8,8 2,2 0,0 100, FVU 0,0 30,7 67,2 2,0 0,0 0,0 100, I mindst en type 30,5 21,3 38,9 6,2 2,6 0,5 100, Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik I modsætning til AMU og EUD er omfanget af uddannelse for deltagerne i åen uddannelse, VUC, AVU og FVU, meget hyppigt på mellem 6 til 25 pct. af et årsværk. Dette tegner et illede af, at de, der deltager i de erhvervsrettede uddannelser, generelt får mindre uddannelser end de, der deltager i de almene uddannelser. I forhold til 2002 er der i 2003 sket nogle forandringer mht. omfanget af deltagelse i de forskellige typer uddannelse. Fra 2002 til 2003 var der en lille stigning i antallet af personer, der har deltaget i AMU af lidt længere omfang (6-25 pct. samt pct. af et årsværk) og andelen af personer, der har deltaget i AMU i meget kort tid, er faldet i perioden. Dvs. at udviklingen i AMU fra 2002 til 2003 er gået i retning af, at omfanget af uddannelse landt deltagerne stiger. For EUD er der tale om en modsat udvikling. Fra 2002 til 2003 er der sket en forskydning i retning af, at deltagerne generelt deltager i uddannelse af mindre omfang. I 2002 var det 33 pct. af deltagerne i EUD, der deltog i uddannelse af mindst 6 pct. af et årsværk, mens det i 2003 kun var 26 pct. af deltagerne, der mindst havde 6 pct. af et årsværk. Omvendt er andelen af deltagere, der deltog i meget lidt EUD (under 2,5 pct. af et årsværk) steget fra at udgøre 23 pct. i 2002 til at udgøre 47 pct. i

27 . Q Omfanget af den uddannelse, som personerne har deltaget i, afhænger markant af, hvilken type af uddannelse de har deltaget i. I figur 2.2 præsenteres omfanget af AMU-uddannelse for henholdsvis mænd og kvinder i 2002 og Figuren viser, at kvinderne generelt deltog i AMU af kortere omfang end mændene, og at det er det samme illede i 2003, som det var i Kønsforskellen ses også, når der fokuseres på enkelte rancher fx fremstillingserhvervene (der er en meget dominerende ranche landt AMUrugerne), jf. tael 2.2 nedenfor. œ ž Ÿ) 2 o Dœ ž) Qœ8 ª«D œ ž Ÿ ž B Ÿ œ ] ž+ )± ² ž$ ž² ž o D³P ² P ) ² ž µ+ $ + ³ B $ $ $ Under 2,5% 2,5-6% 6 til 24% Over 25% I alt Mænd 41,9 27,3 29,0 0,1 100 Kvinder 49,3 25,0 25,0 0,0 100 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik )LJXU$0 8GHOWDJHOVHQ Kvinder 2003 Mænd 2003 Kvinder 2002 Mænd % 20% 40% 60% 80% 100% 0-2,5% 2,6-5% 6-25% 26-50% 51-99% 1 Kilde: Særkørsel, Danmarks statistik Taellen viser, at kvinder eskæftiget inden for fremstillingserhvervene generelt deltog i AMU i mindre omfang end mændene eskæftiget inden for fremstillingserhvervene. Billedet er det samme som i 2002, dog var der i 2002 flere fra industrien, der deltog i AMU i over 25 pct. af et årsværk (henholdsvis 1,4 pct. af mændene og 0,2 pct. af kvinderne). )LJXU2PIDQJDI$08 P¹ º» ¼$½ ¾) ]À Á½» ¼+ºnÂ$ÃQº Ä) ¼+ºnÅ ÆÇ+Ç$È $OGHU Når der ses på aldersgrupper, er der mindre forskelle i relation til omfanget af den AMU-uddannelse, de deltager i. De yngre (under 20 år) og de ældre (over 55 år) deltagere får typisk lidt mindre uddannelse end aldersgrupperne imellem. Dette illede har ikke ændret sig etydeligt fra 2002 til Det gør sig videre gældende, at omfanget af uddannelse åde i 2002 og år år år år år år ,5 2, Kilde: Særkørsel, Danmarks statistik 26

28 typisk er størst hos de 20 til 34-årige, hvor der er en lidt større andel end i de andre aldersgrupper, der deltager i uddannelse af et samlet omfang på mellem 6 til 24 pct. af et årsværk. 8GGDQQHOVHVEDJJUXQG Når der ses på uddannelsesaggrund, og omfanget af den AMU-uddannelse, personerne får, er der kun meget få forskelle. Der er ikke sket de store ændringer i forhold til 2002, hvor fordelingen af deltagerne i forhold til omfang af AMU og uddannelsesaggrund tegnede det samme illede. Denne tendens ses også i den tidligere analyse af deltagelsen i AMU-aktiviteter. Men i forhold til 1999-opgørelsen er forskellene på grupperne tilsyneladende levet endnu mindre. )LJXU2PIDQJDI$08 ÉÊ ËÌÍ+Î Ï)Ð]ÑÒ Ì Ì Ó+Ô ÔPÍ+Î Õ Í8Õ Ö Ó8 PË Ò ÔÌ Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik I 1999 var der lidt større forskel i omfanget af den AMU-uddannelse, som personer med forskellig uddannelsesaggrund fik. I 1999 deltog de kortuddannede generelt i uddannelse af længere varighed end personer med længere uddannelse. Uoplyst Videregående Erhvervsfaglig Gymnasiel Grundskole ,5 2, Det er stadig sådan i 2003, men kun med meget lille margen, at de kortuddannede typisk deltager i AMU-uddannelse af lidt længere varighed end personer med en længere uddannelse. $UEHMGVPDUNHGVWLONQ\WQLQJ Arejdsmarkedstilknytningen spiller en lidt større rolle for omfanget af den uddannelse, personerne deltager i, men der er stadig kun mindre forskelle, og uanset hvilken tilknytning personerne har til arejdsmarkedet, er AMUuddannelsen typisk kun af meget kort varighed, under 2,5 pct. af et årsværk. Der kan dog iagttages nogle forskelle i omfanget af AMU-uddannelsen for de forskellige grupper. Ledige, medarejdende ægtefæller samt selvstændige deltager typisk i AMU- 27 )LJXU2PIDQJDI$08 ØPÙ ÚÛ Ü$Ý Þ)ß]à áúâüdãlû ä åbá$úæüûä Þ ç Ý æèéþ è ç è$ê Ufa Ledige Andre lønm Grundniv Mellem Højeste T opledere Medar æ gt Selvstæ ndige ,5 2, Kilde: Særkørsel, Danmarks statistik