Bilag: 5. Transskription: Ole

Transkript

1 Bilag: 5 Transskription: Ole Interviewer: Hvor længe har du været kommentator? 3-4 år siden tror jeg, jeg startede, måske. Interviewer: Var det på Information.dk du startede eller et andet sted Ja, jeg prøvede også lidt på Politiken. Det blev jeg træt af, for der drukner man hurtigt i mængden. Lynhurtigt så er der 150 kommentarer til et eller andet, og der er ingen der læser hvad skriver, og man får heller ikke nogen respons på det man skriver. Det er lidt sjovere på Information. Der er så tilstrækkelig få, at man når at læse hinandens indlæg og kommentere på det der bliver skrevet. Det andet der, hvor man barer fyrer noget af, og så er der ikke en kæft der læser det, det synes jeg ikke er så sjovt. Interviewer: Hvilket kommentarfællesskaber er dine favoritter Det er jo Information. Nu er jeg sådan set kun på den. Jeg har aldrig været på andre, bortset fra de få gange jeg har gjort det Politiken. Interviewer: Hvor ofte skriver du kommentarer på ugentlig basis To kommentarer i gennemsnit om ugen. Nu har der været en lang periode i forbindelse med, jeg har skiftet job og andre ting, der optog min tid, så der har jeg ikke kommenteret på noget. Nu er det så kommet lidt op igen. Det kan være, det var jeres interesse, der lige pludselig har gjort, at jeg er begyndt at skrive igen [griner]. Altså jeg skriver sådan hurtige, små, spontane ting som regel. Interviewer: Hvor ofte læser du andre personers kommentarer. Er det det samme, et par gange om ugen Det gør jeg ofte, ja, et par gange om ugen, ja. Næsten hver dag læser jeg lidt, altså hvis der lige er et eller andet emne, så kan jeg godt lige gå ind og skimme kommentarerne. Nogen skimmer jeg, nogen læser jeg, ik. Interviewer: Når du selv skriver kommentarer. Hvis du skal beskrive din sindstilstand, hvordan er den så? Er den afslappet, engageret, vred, ophidset eller glad Altså det er lidt forskelligt. De bedste jeg skriver, der er jeg i en eller anden grad engageret i hvert fald; ophidset, vred eller forarget, eller de skulle ik komme afsted med det, eller det er fandme for galt, eller et eller andet i den stil, ik. Og det er som regel også de kommentarer, jeg synes er bedst, når jeg læser dem bagefter [griner], hvor jeg kan mærke, der er et eller andet, der brænder igennem. Indimellem har jeg også skrevet nogle lidt længere nogle, hvor jeg sådan har forberedt det først på en kladde og så rettet det til, hvis det er sådan noget lidt mere, længere Interviewer: Jeg skulle til at spørge om du skriver direkte i kommentarfeltet eller i et tekstbehandlingsprogram Jeg skriver næsten altid direkte i kommentarfeltet, og så kan jeg jo godt redigere det der, ik. Men hvis det bliver sådan et længere et, hvor jeg kan se okay, det fylder måske så jeg ikke lige kan overskue det, så skriver jeg det først i et tekstbehandlingsprogram. Interviewer: Læser du korrektur Som regel, men der ryger jo altid der er altid nogle svipsere. Isæt når man bliver engageret og lynhurtigt skal have noget afsted, og tænker åh nej! når man ser det bagefter. Det hænder endda, at jeg en gang i mellem sender en rettelseskommentar og siger, Det der stod der der skulle have stået over, ik, eller noget andet. Hvis det bliver meningsforstyrrende i hvert fald, så bliver jeg nødt til at sende en ny. Men ellers så må folk leve med, at der står en trykfejl. Interviewer: Hvor lang tid bruger du typisk på at læse korrektur Ah, det er meget hurtigt, vil jeg sige. Altså jeg kan jo bruge den der autokorrektur i Word eller sådan noget, ik. Det er som regel den, jeg nøjes med. Jeg har den der med, at man mener, man har skrevet noget, men når man så læser det igen, så opdager man, at det er faktisk ikke det der står, altså. Og det opdager man jo engang imellem, når man har sendt det afsted, at det ikke er det, der står. Der står faktisk noget andet. Det er sjovt, hvis man har formuleringen inde i hovedet, så er det den, man læser, og ikke det der står som tekst. Men ja, det er ikke noget, jeg bruger meget tid. Det kan godt være, man skulle bruge noget mere tid på det, men det Det er også lidt en gang i mellem, lige efter den der, eller lige før nogle andre kommer ind, altså lige en kommentar til den,

2 der stod sidst. Og hvis man venter for længe, så kommer der for mange imellem. Så vil man lige sende den afsted i en fart. Interviewer: Hvad betyder det for dig på de dage, hvor du kan udtrykke dig via kommentarfelter, hvis du skal beskrive det Altså det er jo rart at komme af med en eller anden indignation - at få det formuleret, altså. Jeg er måske ikke engang særligt tit startet med at formulere det i hovedet, men jeg tænker der er et eller andet her, der er helt galt, og så starter jeg med at skrive, og så kommer formuleringen, og det er på en eller anden måde så kommer man af med det, ik. Interviewer: Skriver du ofte kommentarer mens du er på arbejde eller i gang med anden aktivitet Jaja, det må jeg jo indrømme. Det holder jeg lav profil med, selvfølgelig [griner]. Jeg har en type arbejde, hvor jeg sidder og venter på et eller andet, og det tager måske fem-ti minutter, så kan jeg godt lige slå over og kigge på et eller andet, er der kommet noget?, og så hurtig lige skrive en kommentar, og så tilbage igen, ik. Andre laver noget andet, de slår bare op og læser på avisen eller hvad ved jeg, ik, går ind på en eller anden hjemmeside eller googler et eller andet. SÅ gør jeg så bare det med, at jeg skriver en kommentar, måske til en eller anden. Men det er som regel de ret korte, som ikke tager mange minutter at fyre af. Interviewer: Skriver du mere på arbejde, end du gør i din fritid Flere, men kortere på arbejdet. Hvis det er nogle af de længere, så er det næsten altid i fritiden, jeg gør det. Men jeg går ikke så meget på i fritiden. Der er så meget andet, jeg laver, å jeg kommer sjældent på. Interviewer: Skriver du ofte kommentarer når du er alene eller i rum med andre mennesker? Altså på arbejde sidder jeg i øjeblikket på et tre-mands-kontor, så der er jeg jo i rum med andre mennesker. Men de ved jo ikke, jeg sidder og skriver en kommentar. Det er ikke noget, de bliver delagtiggjort i. Interviewer: Men har du interaktion med andre mennesker, mens du skriver kommentarer? Det sker jo. De kan jo godt nogle spørge mig om et eller andet fagligt. Interviewer: Bruger du selv ofte store bogstaver, udråbstegn og smileys i dine kommentarer? Nej. Jeg prøver at begrænse sådan noget. Det bliver sådan lidt for meget støj, tror jeg. Interviewer: Lægger du mærke til, om andre kommentatorer ofte bruger disse tegn? Jeg synes ikke, det er så slemt på Information faktisk. Jeg synes ikke, de bruger det særlig meget. Mange af dem er sådan lidt ældre. Der bruger man ikke så meget sådan noget. Jeg tror mest det er yngre, der bruger det især det med smileys. Det bruger de rigtig meget de unge der. Man kan næsten ikke sende en SMS uden smiley, uden de synes så må det være fordi man er sur. Hvis der ikke er en smiley ved, så er det fordi man er sur eller et eller andet [griner]. I min alder synes man, at det er overflødigt. Interviewer: Hvilken betydning har det, at man ikke bruger store bogstaver eller de her smileys? Jeg regner jo med, at det er argumenterne der tæller. Ikke om jeg skriver med store eller små bogstaver eller udråbstegn. Men et enkelt udråbstegn kan jeg da godt bruge, hvis det sådan virkelig er noget. Det er det, jeg begrænser mig til, for ellers drukner det bare i udråbstegn alt sammen. Interviewer: I forhold til ansigt-til-ansigt-debatter, hvilken forskel gør det så, at man sidder bagved en skærm og diskuterer med mennesker, der sidder bag ved skærme? Uh ja, der er meget stor forskel. I virkeligheden kender jeg slet ikke de mennesker, jeg sidder og kommunikerer med. Nogen har de et fotografi, men det har de som regel ikke engang. Og man kender hverken deres baggrund eller noget som helst. Man slutter sig jo til noget ud fra det, de skriver, men man kan jo tit blive overrasket over, at de faktisk har nogle andre synspunkter, man slet ikke regner med ud fra det, man ellers har læst. Og man oplever også selv, at man lynhurtigt bliver smidt ned i en eller anden kasse af nogen, fordi man har sagt et eller andet. Så er man sådan en, som mener sådan noget. Hvis man så skriver noget andet, som ikke lige passer i de billeder der, så synes de man er det var mærkeligt, ik. Det havde de ikke ventet [griner]. Og det har man også selv, det der med man hurtigt sætter folk i bås. Det er uundgåeligt. Men jeg kan godt lide formen, for det gør jo, at man har mere tid til lige at pudse formuleringerne af inden man fyrer dem af. Det er det, man ikke har, når man sidder face-to-face. Og det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide at sidde der og file lidt på

3 formuleringerne, ik. Jeg kan godt lide formuleringer med lidt kant og lidt spark i, sådan nogle der får folk lidt op på altså, ik? Interviewer: Men er det specielt for kommentarfelter, eller ville man også kunne gør det i andre typer skriftlig kommunikation? I de der små, korte, hurtige kommentarer er det typisk, synes jeg. Fordi vi bruger den der form med sådan lidt et eller andet, der lige fanger blikket. Jeg kan ikke udstå de der, hvor folk bare skriver, Jeg er helt enig og sådan noget. Jeg synes sådan nogle kommentarer er totalt ligegyldige. De fylder bare op, og hvad skal vi andre bruge det til. Men det er der mange der skriver. Men sådan noget skriver jeg aldrig. Det er totalt ligegyldigt. Ligesom bare at sige Jeg er enig med den forrige taler. Det fører ingen steder hen. Interviewer: Ville man gøre det ansigt-til-ansigt, tror du? Det kunne man måske godt. Altså hvis man sidder i en debat og folk er uenige, så kunne man godt synes man skulle sige, Jamen jeg er enig med dig. Det kan man vel nok. Men der [på Information] synes jeg ikke rigtig, der er noget formål. Interviewer: Mener du tonen i kommentarfællesskabet er blevet mere hård/grov, mindre hård/grov eller ikke har ændret sig i den tid, du har været kommentator? Nej, jeg synes ikke, den har ændret sig. Den er meget folk er jo forskellige, ik. Til tider kan den godt være lidt barsk, men altså jeg synes ikke den er grov. Det er sjældent, den er direkte grov. Folk kan også være morsomme og ironiske, og det er det svære: at være ironisk på skrift. Det har jeg også selv erfaret. Folk opfatter det bogstaveligt, fordi det er svært at angive, at det her er ironi, og det her var bare en morsomhed, I opfattede gravalvorligt. Det skal man passe meget, meget på med, når man skriver. De der, hvor det er personlige grovheder, de er meget sjældne på Information. Selvfølige kan det godt blive lidt personigt med nogen, der skriver, du er da også altid sådan og sådan, når du skriver det her, og sådan noget. Og så begynder de at diskutere indbyrdes to mennesker om hvordan du er og hvordan han er og hun er. Så må man nogle gang sige, Kan I ikke lige holde op med der, det fylder bare, og det er ikke en skid interessant for os andre, hvordan I opfatter hinanden. Det der med at holde sig til emnet, det kan til tider være svært for folk. Hvad var det egentlig emnet var i denne her artikel, ik. Interviewer: Får du ofte respons på dine kommentarer? Ja, joo, ja det gør jeg da. Ikke så mange, som jeg håber på [griner]. Man håber næsten altid, når man skriver en kommentar, at man får en eller anden respons. Det gør man jo et eller andet sted, altså. Især når man synes, Orv, den var god den der, der må de da komme op på mærkerne og skrive et eller andet, enten negativt eller positivt, bare et eller andet. Men ja, hvor tit? Èn ud af fire gange måske. Og så har man jo også det der med, at man kan anbefale. Interviewer: Hvilken type af respons foretrækker du? Dem der udfordrer, er enige, kritiserer eller bare anbefaler? Det er dem, hvor folk selv skriver noget. De må godt være uenige, så længe det holdes på et sagligt niveau. Så kan jeg godt lide nogen, der er velformulerede men uenige med mig og holder det på et sagligt plan. Så synes jeg det bliver sjovt. Og ikke noget med, Jeg er bare en (??) journalist, det er ikke så spændende. Hvordan kan det være det er det, du karakteriserer som uenig respons, du foretrækker? Det er noget med, at det er her jeg kan få slebet mine egne argumenter af. Det er tit hvor jeg synes, den jeg skrev, den var rigtig god, og så der kommer en anden tilbage, hvor man tænker, Orv, den havde jeg ikke lige tænkt på det der. Sådan kan man også se på det, hvordan skal jeg så forholde mig til det? Det er en øvelse i at få slebet sin argumentation af, egentlig, i de der fora. Det har jeg i hvert fald fået mange gange, synes jeg. Fået tænkt tingene igennem mere en én gang og fundet nogle nye argumenter frem, fundet en anden vinkel på det, fordi andre har givet mig nogle input. Det synes jeg er meget givende, altså på den måde. Derfor er det spændende når man får nogle [respons], som ikke er total enige med en bare. Interviewer: Hvordan opnår man så bedst muligt at få den respons? Det er ved at være skarp og ikke alt for lang i spyttet. Jeg bryder mig ikke om de der kommentarer, hvor det nærmest er en kronik eller en eller anden afhandling, folk har skrevet, for det gider man simpelthen ikke læse, vel? Jeg plejer at holde det så kort som overhovedet muligt. Sådan under 10 linjer. Så giver folk i hvert fald ikke op. Og så måske nogle gode afsnitsinddelinger, så det ikke bare er en køre, det kører i. Og nogle ord, der fanger opmærksomheden. Og så lidt skarp i det.

4 Interviewer: Hvilken type respons vil du helst selv give? Noget der udfordrer, kritiserer, roser eller vil du helst anbefale andres kommentarer? Jeg bruger ikke så meget anbefalinger. Hellere den der sådan lidt kritiske. Det er det, der for mig op på mærkerne. Hvis jeg er enig med den, der har skrevet, så behøver jeg jo ikke skrive noget, for han har jo formuleret det udmærket, så jeg kan ikke gøre det bedre. Interviewer: Debatterer du ofte holdnings- og værdispørgsmål i ansigt-til-ansigtsamtaler? Ikke så ofte som jeg gør på [nettet, Information]. Det er jo sjovt nok, der er et eller andet der. I ens venskaber og vennekreds kan det være kivbindende(?? 17:43) at diskutere nogle af de der ting, som gør, at man skaber dårlig stemning måske eller hvad ved jeg. Selvfølgelig gør jeg det, men man er lidt mere forsigtig, fordi man gider ikke komme op at skændes med sine venner eller familie om et aller andet, selvom man føler man er virkelig uenig om et eller andet her. Så har man nok lidt mere tendens til at lægge låg på. Men på nettet er man helt fri for den. Der behøver man ikke tage hensyn til noget, vel? Man kan godt blive uvenner med folk, og så bagefter er man venner alligevel på en eller anden måde. Det er jo på et overfladisk niveau, kan man sige. Der er nogen, hvor man føler man er på niveau eller på linje med dem hele tiden, og så andre hvor man føler, uha, det er ham der eller hende der den skrækkelige, der skriver igen, ik [griner]. Men så kan man også lige pludselig ændre mening i et andet indlæg og opdage, hov, hun er da pludselig meget fornuftig. Interviewer: Debatterer du ofte faglige spørgsmål ansigt-til-ansigt? Ja, når det kommer ind på biologiske ting, så kan jeg godt. Så jeg jo selvfølgelig noget fagligt der i biologien, ik. De der kreationister og sådan nogen, når de begynder at snakke, så kan jeg slet ikke lade være at blande mig. Interviewer: Er der forskel i ansigt-til-ansigt og computer-samtaler ved faglige spørgsmål? Ej det vil jeg ikke sige, for der er ikke holdninger med på dén måde. Det er mere fagligt og sagligt. Der føler jeg ikke på samme måde nej. Interviewer: Synes du tonen på Informations kommentarfællesskab oftest er direkte, høflig, grov, forsigtig, respektfuld, nedladende eller ligegyldig? Det er bare eksempler på tillægsord, men du må gerne komme med dine egne. Direkte. Ikke grov, men direkte. Man skal ikke være sart, når man sidder og skriver der, for man ved aldrig, hvad man får i hovedet, vel. Men jeg synes det er sjældent, som sagt, at den er grov. Jeg har i hvert fald ikke været ude for noget. Men jeg prøver også i videst muligt omfang at holde mig fra personlige altså dem, der får noget groft, det er tit folk, der får (?? 20:03) til at begynde med et eller andet personligt, de kører på. Så får de tilbage igen af samme skuffe og sådan noget, ik. Men det holder jeg mig altså fra, hvis jeg kan. Selvom det kan være svært engang i mellem [griner]. Interviewer: Den har oftest den direkte tone, men vil så sige den oftest er sarkastisk eller seriøs? Jamen der er meget ironi og sarkasme i de der læsere [kommentarer] faktisk. Det er der. Det er meget brugt i hvert fald, men om den er dominerende ved jeg ikke, men det er meget brugt. Og det er det, der engang imellem går galt, fordi sarkasme bliver ikke opfattet af alle jo. Interviewer: Kan du pege på nogle sammenhænge mellem de karakteristika. Er det oftest høfligt og sarkastisk, grovt og seriøst, direkte og seriøst. Er der sammenhæng mellem seriøsiteten og sarkasmen og den tone, der bliver er? Det ved jeg ikke lige, hvordan jeg skal svare på. Interviewer: Hvordan mener du folk bruger sarkasme eller ironi? Mener du i hvilke emner eller sammenhænge? Interviewer: Ja, hvis man skulle prøve at beskrive den måde, der bliver talt sarkastisk på? Ja omkring de politiske ting, især omkring den forrige regering. Der var jo rimelig dårlig stemning blandt de fleste, der skrev på bloggen der [kommentarfelterne] dengang. Der var der jo masser f sarkasme omkring regeringen, og hvad den foretog sig. Med den nye regering er der også lidt, men ikke helt så meget endne. Det kan være det kommer. Personer kan de også bruge det overfor selvfølgelig, dem der skriver overfor hinanden. Det er jo så det, jeg synes man skal undgå. Interviewer: Modtager du selv oftest kommentarer, som er grove i det eller seriøse og saglige?

5 Jeg synes gennemgående, de er saglige og seriøse, ja. Det er sjældent jeg er ude for grovheder. Interviewer: Har du prøvet, at du fortrød en kommentar, efter du havde sendt den? Kan du give et eksempel? Ja, det er ikke sikkert jeg kan huske det [griner]. Interviewer: Måske ikke specifikt, men hvordan er det lige at trykke på send og så tænke, ahh, den var ikke god. Jo det har jeg da gjort et par gange. Netop når jeg er spontan, så er det ikke altid, man får tænkt sig rigtig godt om. Jeg kan huske noget rent sagligt, jeg havde misforstået, engang jeg skrev en kommentar. Der var en, der henviste til, at det slet ikke var den rigtige sammenhæng, det [kommentaren] indgik i. Og det kunne jeg så se bagefter, det havde han sgu ret i. Så den havde jeg ikke lige tænkt over. Interviewer: Var det fordi den var grov, indehold detaljer om dig selv eller pga. fejloplysninger? Fejloplysninger. Noget jeg havde læst overfladisk og misforstået. Interviewer: Her har jeg et eksempel med på noget, du har skrevet: kære inger jeg tvivler da ikke på at den slags mænd eksisterer men at karakteriserer kritikerne af feminismen over en bred kam på den måde er jo netop at lave en stråmand man ser splinten sin broders øjemen ikke bjælken I sit eget Ja den står jeg helt ved. Interviewer: Hvordan vil du karakterisere den kommentar, hvis vi skal bruge nogle af de tillægsord, vi har brugt før? Nåååh! Den er vel direkte. Den er jo ikke sarkastisk, jeg mener jo det, jeg skriver direkte. Den går jo også på hendes person, det kan jeg jo godt se. Interviewer: Men du mener ikke, den er grov? Nej for det skal man jo se i sammenhæng med hendes [kommentar]. For hun laver en stråmand, kan man sige. Så synes jeg, hun gør præcis den samme fejl, som hun anklager andre for. Det synes jeg ligesom skulle kommenteres, at hun går præcis det, hun anklager andre for at gøre. Det er jo klart, der kan man godt kritisere hinanden, hvis man synes, folk ikke er saglige. Jeg har lige kritiseret hende igen i dag ( ), hvor jeg synes, hun gik langt ud over grænsen på noget. Nogle gange bliver hun så usaglig i en grad, så jeg bliver nødt til at kommentere og sige, Det bliver for groft på en eller anden måde. Det synes jeg godt, man kan tillade sig at give en kommentar til, hvis folk bliver for grove eller for usaglige. De skal lige stikke piben ind, lige tænke sig om, ik? Interviewer: Du bruger ikke selv kommentarer af grov karakter, men mener du, at det på nogle tidspunkter er ok at bruge kommentarer af grov karakter? Enten hvis modtageren selv har gjort det, eller uden at modtageren har gjort det? Det kan godt være OK, selvom det ikke er særlig godt for sådan en blog, at der kommer sådan nogle kommentarer, men hvis man gør det hvis andre gør det som svar på en grovhed, de har modtaget, så synes jeg det er ok, det kan jeg da godt forstå, at de så svarer igen. Man har jo en eller anden stolthed man godt vil forsvare, hvis man synes man bliver svinet til. Men jeg vil altid prøve ikke bare at skrive, Du er dum, og sådan noget. Det skal helst være argumenteret, det man kommer tilbage med. Men det er ok, det synes jeg da. Man skal jo ikke finde sig i alt fra andre. Interviewer: Er det også OK at bruge en grov tone under de omstændigheder, hvis den er sarkastisk, eller skal den helst være direkte, eller er det lige meget? Det kommer an på, hvad tone den anden altså hvis det er et svar, så kommer det an på, hvad den anden har skrevet. Hvis vedkommende er ironisk, så kan jeg også godt være ironisk den anden vej, ik. Interviewer: Ligner det ansigt-til-ansigt-debatter? Ville man også kunne gøre det der? Jaja, det kan man da godt. Men har da lettere ved det, fordi man på en eller anden måde er anonym, ik. Det er også den, nogle falder i måske, at det er let hurtigt at blive grov, fordi man på en eller anden måde er anonym og ikke ansigt til ansigt. Der er man måske lidt mere forsigtig med grovhederne. Interviewer: Kan du karakterisere forskellen på at give kommentarer til artiklens forfatter og til læserne? Læserne indbyrdes ender det meget tit med, at det bliver en diskussion mellem de to eller tre personer, og ikke det selve artiklen handler om. Det kommer lynhurtigt ud af kurs og bliver sådan noget, som handler om noget helt andet, hvor man ligesom kommer væk fra emnet.

6 Interviewer: Og hvordan, når man skriver til artiklens forfatter? Jeg vil gerne have dig til at karakterisere hvad der sker, når læserne i starten af tråden debatterer artiklens indhold eller forfatter, og senere udvikler tråden til at diskutere indbyrdes? Mange af dem, der kommer senere har måske slet ikke læst artiklen. De læser bare de sidste par kommentarer, eller fordi der er en, hvis kommentarer de altid læser, og synes de lige de skal svare på det. Man kan tit mærke længere ned i tråden, at der er nogle, der faktisk ikke har læst hvad fanden der står i artiklen. Og så bliver det jo ikke en kommentar til artiklen, men en kommentar til kommentaren. På den måde kommer det let ud af kurs eller en kommentar til den kommentator, der har skrevet et eller andet. Eller det bliver ikke om artiklen men om forfatteren, og hvad vedkommende ellers har sagt gennem tiden og hvordan han eller hun ellers er i alle mulige andre sammenhænge, som ikke har en skid at gøre med emnet. Det synes jeg er lidt irriterende, at det går ud af kurs på den måde. Interviewer: Mener du, man er forpligtet af de kommentarer, man skriver? Jeg ved ikke rigtig, hvad du mener? Interviewer: Da jeg viste dig din egen kommentar, sagde du, Det står jeg stadig ved. Ja [griner] det skal man gerne kunne gøre, ik. Bortset fra de der, hvor jeg engang imellem tænker, ups, den var ikke så god. Men 98% af det vil jeg sige, jeg står ved, ja. Interviewer: Hvad indebærer den forpligtelse? Man skal passe på, man ikke skriver noget løsagtigt. Altså bare kører på en eller anden stemning uden lige at tjekke, at argumenterne er i orden. Det faktuelle i sagen, man skriver om, er det rigtigt af en, og sådan noget. Jeg ville ikke kunne holde ud, at jeg bagefter ikke kunne stå inde for det, jeg havde skrevet. Det ville jeg ikke have det rart med. Interviewer: Mener du, man er forpligtet til at svare på de kommentarer, som er henvendt til en? Nej, ikke nødvendigvis, nej. Jeg har fået mange nogle debatter, der bliver ved med at køre, hvor til sidst så gad jeg bare ikke, fordi de førte ingen vejne. Der er nogle af de debattører, nogle krakilske typer, der bliver ved og ved at køre i det samme spor. Det er lige meget, hvad man har skrevet, så bliver de bare ved. Der holder man jo op på et tidspunkt, det gider man jo ikke, det fører ikke til noget. Især den der klima-debat, hvor der er nogle professionelle sabotører, vil jeg nærmest kalde dem, som kører efter et eller andet, jeg ved ikke hvor de har det fra, men jeg har indtryk af, at det er sådan et netværk, hvor de henter nogle færdigstrikkede argumenter, og dem fyrer de bare hver gang. Og man kan ikke rigtig snakke med dem. Altså sådan nogen, dem gider jeg slet ikke kommentere mere. Der er typer, hvor der gider jeg slet ikke kommentere. Jeg ignorerer dem bare, som om de slet ikke havde skrevet noget. Det er håbløst at begive sig ind i sådan en debat der. Interviewer: Oplever du, at der er nogen der modererer eller på anden måde bedømmer det, andre folk skriver? Jaja. Information har sådan en sprogrøgter, der kommer engang imellem og løfter pegefingeren. Men der er også folk der det er tit, det bliver nævnt, at tonen er hård eller hvad ved jeg. Men jeg ved ikke, om det fører til så meget. Gør du nogensinde selv det? Ja, jeg har gjort det engang, jeg synes det kørte for langt ud. Interviewer: Har du oplevet at folk i ansigt-til-ansigt-samtaler bedømmer den tone, der bliver brugt? Det er sjældent, ik? Altså så skal det være virkelig groft. Det er ikke så tit, man gør det, synes jeg. Det er vi nok ikke så gode til herhjemme [griner]. Også fordi man skal være meget mere forsigtig, når man skriver, end når man taler, for man kan ikke altså når man sidder og taler kan man lynhurtigt rette misforståelser, men når man skriver kan det tit køre misforståelserne langt ud. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at være ret præcis i den tone, man anvender. Og man skal jo heller ikke skræmme folk væk ved at være for grov eller unødig. For det fører jo ikke til noget. Interviewer: Er der som oftest enighed blandt moderatorerne om, når nogen er gået over stregen? Nej, det er der ikke. Der er meget forskellig holdning til det. Der er nogen, der er totalt ligeglade med det, og så er der andre, der jævnligt synes, at tonen ikke er god. Hende Inger der, hun har lige klaget over tonen i debatten i dag. Interviewer: Er det ofte de sammen kommentatorer, der modererer tonen?

7 Jojo, der er nogen, der gør det tit, og nogen der aldrig gør det, ja. Interviewer: Har du selv påtalt nogen for at gå over stregen? Ja, men det er længe siden. Jeg kan ikke rigtig huske det længere, men jo, jeg har gjort det. Så har det været rigtig, rigtig groft, altså dybt personligt eller perfidt, ik. Men så kan jo også anmelde det til censor, eller hvad det hedder, og klage over et indlæg. Der er jo de der retningslinjer for, hvordan man skal køre debatten, og hvis man går for langt ud over stregen, så men det var især dengang, hvor det var helt åbent. Der var virkelig nogle typer indimellem, som var vildt grove. De er næsten udryddet nu, synes jeg. Interviewer: Er du selv blevet påtalt for at gå over stregen? Nej. Så har jeg ikke lagt mærke til det i hvert fald [griner]. Interviewer: Er du nogle af de ting, vi har snakket om, som du synes du ikke har fået forklaret godt nok, så må du gerne det her til sidst? Altså for mig har det været en ret sjov oplevelse at begynde at kommentere. Jeg har tit læst en masse uden at skrive noget, men så fik jeg taget mod til mig og gjorde, og så fandt jeg ud af, at den der, at man får en respons tilbage fra andre på det man skriver, og man får slebet sine argumenter af, det synes jeg er en rigtig fed oplevelse faktisk. Det er derfor man bliver ved jo. Men så er der perioder, hvor man synes tingene kører i tomgang i de der debatter. Alle der snakker er enige med hinanden, og det er kedeligt. Så det går op og ned. Men egentlig synes jeg, det har været en ret fed oplevelse. Interviewer: Ville du sige, at det er at få respons og det at få slebet argumenter af er det vigtigste, det har givet dig at være kommentator? Ja det synes jeg. Det er det vigtigste for mig, ja. At finde ud af, Bærer det her?, Hvordan bliver det her modtaget ude i det store, det jeg skriver her?, Er der nogen, der kan gennemhulle min argumentation fuldstændig?, det kan være spændende at se. Det har givet mig en del faktisk.