Handlingsplan for. Trafik Miljø

Transkript

1 Handlingsplan for Trafik Miljø & Aalborg Kommune December 1999

2 Indhold Indledning... 4 Trafikudvikling... 6 Energiforbrug og udslip af CO Trafikkens luftforurening Trafikkens støjbelastning Trafikuheld Trafikkens barriereeffekt Det visuelle miljø Limfjordsforbindelse Konkrete vejprojekter Kollektiv trafik Cykeltrafik Parkering Den tunge trafik Lokale trafik- og miljøplaner Trafiksikkerhed Særlige gaderum Nye tiltag og ny teknologi Sammenfatning

3 Forord Aalborg Byråd godkendte på sit møde den 13. december 1999 Handlingsplan for Trafik og Miljø. Handlingsplan for Trafik og Miljø indgår som en del af kommuneplanlægningen. Den første handlingsplan for Trafik og Miljø blev godkendt i Handlingsplanen giver en samlet beskrivelse af, hvad der skal ske på det trafikale område og hvorfor, og er derfor et vigtigt værktøj for politikere, borgere og andre med interesse for trafikken i Aalborg Kommune. Henvendelser om handlingsplanen kan ske til: Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Teknik og Anlæg Postbox Aalborg Tlf teknik.anlaeg@aalbkom.dk 3

4 Indledning Trafik- og Miljøhandlingsplan 1994 Der har i de sidste år været en voksende erkendelse af, at det er nødvendigt at begrænse trafikkens miljøgener, hvis en bæredygtig udvikling skal sikres. Der er adskillige initiativer både på internationalt og nationalt plan til begrænsning af trafikkens miljøgener. Også på lokalt plan tilkendegav Aalborg byråd med vedtagelsen af Trafikog Miljøhandlingsplanen i 1994, at der skal ske en indsats fra kommunens side for at begrænse trafikkens miljøproblemer. Siden 1994 er der gennemført eller igangsat en bred vifte af projekter, der alle har det formål at begrænse trafikkens miljøgener. Trafik- og Miljøhandlingsplan 1999 Aalborg Kommune har en vision om at blive en bæredygtig kommune, hvor borgernes levevilkår baseres på det naturlige miljøs kapacitet gennem afbalancering af miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. De overordnede mål for den reviderede Trafik- og Miljøhandlingsplan tager derfor udgangspunkt i denne vision. Den første Trafik- og Miljøhandlingsplan blev udarbejdet i De overordnede målsætninger Trafikprognoser viser, at der må forventes en stigning i biltrafikken, som en følge af den økonomiske vækst i regionen og i kommunen. I takt med trafikstigningen vil også trafikkens miljøgener i form af luftforurening, støj og trafikulykker stige, hvis vi ikke gør noget ved det. Gode transportmuligheder er imidlertid vigtige for kommunens fortsatte udvikling og for borgerne i forbindelse med de daglige gøremål. Den overordnede målsætning for Trafik- og Miljøhandlingplanen er derfor, at sikre en bæredygtig udvikling ved afvejning af behovet for gode transportmuligheder og begrænsning af trafikkens miljøgener. Gode transportmuligheder Bilen er et godt og fleksibelt transportmiddel. Som ovenfor nævnt forventes det, at biltrafikken fortsætter med at stige. I takt med den stigende trafik, vil der også være et stigende krav om at udbygge vejnettet, så trafikken kan afvikles tilfredsstillende. Det overordnede mål for de tætte byområder er, at trafikken skal afvikles på byens betingelser. Heri ligger en erkendelse af, at det er nødvendigt at begrænse biltrafikken, hvis byens miljøværdier skal bevares. I de tætte byområder skal de miljøvenlige transportformer gang, cykel og kollektiv trafik derfor være i fokus, når der tales om gode transportmuligheder. De nødvendige udbygninger af vejnettet skal have til formål at sikre, at der kan ske en trafikal aflastning af det eksisterende vejnet gennem tætte byområder. 4

5 Begrænsning af trafikkens miljøgener Mange føler sig berørt at de gener, som trafikken påfører vores omgivelser. Det fremgår blandt andet af de mange henvendelser, der er fra borgere med ønske om at få gjort noget ved trafikken i lokalområder. Trafikkens miljøgener påvirker levevilkårene for de berørte borgere. Trafikulykker rammer uforudsigeligt og skaber stor utryghed. For den enkelte og de pårørende kan ulykkerne være årsag til sorg, smerte, tab af arbejdsevne og forringet livskvalitet. For den enkelte er luftforureningen vanskelig at vurdere, men generelt er der ingen tvivl om, at der er sundhedsmæssig risiko ved luftforureningen, og at den er størst på de mest trafikerede strækninger. Trafikstøj kan være til stor gene for de mennesker, der bor eller færdes langs vejen. Støjen er en stressfaktor, der ud over en psykisk påvirkning også kan give eksempelvis forhøjet blodtryk. Trafikerede veje kan opleves som en stor barriere. Det er især svært for børn, ældre og gangbesværede mennesker at krydse store trafikårer, hvilket betyder en indskrænkning i den enkeltes bevægelsesfrihed. Trafik- og Miljøhandlingsplanen skal derfor identificere nye tiltag til begrænsning af trafikgenerne. Opbygning af Trafik- og Miljøhandlingsplanen Trafik- og Miljøhandlingsplanen består af 2 dele: Den første del tager udgangspunkt i trafikudviklingen i kommunen og beskriver dels status, mål og indsatsområder for begrænsning af de enkelte miljøfaktorer. Den anden del beskriver en række tiltag som Aalborg kommune vil gennemføre for at forbedre trafikmiljøet. Under hvert tiltag er intentioner og konkrete projekter beskrevet. Afsnittet afsluttes med en opridsning af planens hovedpunkter og realisering. 5

6 Trafikudvikling Til fods 9% På cykel 19% Med kollektiv trafik 9% Som bilpassager 10% Som bilfører 53% Transportmiddelfordeling i antal ture (Aalborg Kommune ). Siden begyndelsen af 1970 erne er danskernes samlede årlige tilbagelagte rejselængde steget markant. Det regnes således med, at hver eneste dansker i dag tilbagelægger omkring km om året. Bilen har den dominerende rolle som transportmiddel. På landsplan udgør bilen omkring 70% af det samlede persontransportarbejde, mens omkring 20% udføres med kollektiv trafik og 10% som cykel- og gangtrafik. I de kommende år er forventningen, at bilens andel vil stige yderligere på bekostning af den kollektive trafik. Baggrunden for dette er blandt andet, at bilen er fleksibel, komfortabel og hurtig. I følge undersøgelse foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser i Aalborg Kommune i udføres knap 65% af turene i kommunen med bil - enten som fører eller passager.,qghnv Udvikling i bilejerskab Biltætheden er i Danmark på 340 biler pr indbyggere. Trafikministeriet forudsiger, at der kommer et mætningspunkt omkring 550 biler pr indbyggere i år Dette svarer til mætningspunktet for USA, hvor væksten i bilparken nogle steder ikke er standset på dette niveau Trafikministeriets beregninger forudsiger samtidig, at der vil komme en stigning i personbiltransporten med 50 % frem til år Godstransporten vil vokse tilsvarende, og det forventes, at hovedparten af den øgede godsmængde vil blive transporteret med lastbiler eller varevogn Aalborg Politikreds Hele landet I Aalborg Politikreds bestående af Aalborg, Åbybro, Hals, Sejlflod og Støvring kommuner, er der 390 biler pr indbygger, hvilket er højere end for landet som helhed. I de seneste 5 år er der sket en stigning på omkring 10% i bilejerskabet, så der i 1997 var knap køretøjer i Aalborg Politikreds. Udviklingen i bilejerskab hhv. i Aalborg Politikreds og i hele landet siden 1988 (Indeks 100). Udvikling i trafikken Som indikator for den samlede udvikling i Aalborg kan anvendes tællinger af den fjordkrydsende trafik - Limfjordsbroen og -tunnelen I de seneste år har der trods omfattende renoveringer af både bro og tunnel forsat været en stigning i den samlede fjordkrydsende trafik. Der har i perioden fra 1994 til 1998 være en samlet stigning på 10%, således at trafikbelastningen i 1998 er på køretøjer pr. hverdagsdøgn. Analyser har vist, at over 90% af den fjordkrydsende trafik har mål og/eller udgangspunkt i Aalborg Kommune. I byområdet følges trafikudviklingen løbende på flere faste tællestationer langs de største indfaldsveje, samt ved regelmæssige tællinger flere andre steder i byområdet. Disse tællinger viser, at trafikudviklingen i midtbyen i de seneste 5 år har været stagnerende - dog med en svagt stigende tendens Bro Tunnel Samlet Trafikudviklingen i Limfjordstunnelen og på Limfjordsbroen (Hverdagsdøgntrafik). 6

7 Den forventede fremtidige trafikudvikling I forbindelse med revisionen af Trafik- og Miljøhandlingsplanen er der opstillet en prognose for trafikudviklingen over Limfjorden indtil år Med udgangspunkt i forventninger om vækst i biltrafikkens turlængder, om forventet vækst i antallet af boliger og arbejdspladser i kommunen på 10%, samt en fortsat vækst i bilejerskabet vurderes, at biltrafikken over Limfjorden vil stige med et gennemsnit på 2,0% om året. Denne vækst ligger lidt over det forventede landsgennemsnit på 1,4% pr. år, der er vurderet i rapporten Fremskrivning af vejtrafikken fra Vejdirektoratet. Omvendt er den vurderede vækst på 2,0% mindre end den faktiske vækst på 2,5%, der er observeret gennem de sidste 15 år. En årlig vækst på 2,0% svarer til en samlet vækst i biltrafikken over Limfjorden på 42% i perioden fra 1997 til Udviklingen forventes dog ikke at være jævnt fordelt i kommunen, da stigningen på Limfjordsbroen forventes at blive på 18%, mens stigningen i tunnelen forventes at blive på 57%. I forhold til tidligere prognose fra 1991 vedrørende en 3. Limfjordsforbindelse, er der sket en nedjustering af den årlige vækst fra 2,6% til nu 2,0% Kollektiv trafik Antallet af passagerer på busruterne i kommunen er siden begyndelsen af 1990 steget svagt. På trods af en mindre stigning i de seneste år, er antallet af passagerer dog ikke oppe på det niveau, der forekom i slutningen af 1980 erne. I 1996 blev antallet af afgange på linie 10 og 11 ændret til 10 minutters drift i myldretiden mellem Nytorv og Vodskov samt om eftermiddagen mellem Nytorv og City Syd. Buskilometer Mellem Aalborg og Vodskov var resultatet efter 1 år en passagerfremgang på 30% i forhold til en øgning i antallet af busafgange med 87%. Flere busafgange giver således flere passagerer, men øgningen i udgifterne modsvares ikke af en tilsvarende indtægtsøgning. Cykeltrafik Cykeltrafikken tælles fast på to strækninger uden for midtbyen, hvilket kun giver et begrænset datagrundlag. Det er således ikke muligt at sige noget præcist om den generelle udvikling i cykeltrafikken. I forbindelse med et demonstrationsprojekt om cykeltrafik (ABC-projektet) er der konstateret en stigning (mellem 5 og 20%) i antallet af cyklister på en del af projektets cykelrute i Nørresundby, hvor der samtidig er etableret cykelsti og en alternativ parallel cykelrute. Etableringen af cykelstier samt bedre sikring af cyklisternes forhold, forventes i de kommende år at give en stigning i antallet af cyklister. Buskilometer (1.000) Passagerer (1.000) Udviklingen i passagerantallet og kørte buskilometer siden Østergade (v. Engvej) Limfjordsbroen Boulevarden (v. Algade) 780 Vesterbro (v. Urbansgade) Jyllandsgade 850 Østre Allé (v. Hobrovej) 950 Riishøjsvej Hobrovej (v. Indkildevej) Cykler pr. døgn på udvalgte strækninger. 7

8 Energiforbrug og udslip af CO 2 Danmark er et af de lande, der har det højeste CO 2 -udslip pr. indbygger. Det hænger sammen med, at Danmark i lighed med andre industrilande har et højt energiforbrug, og at alternative energikilder som eksempelvis vindkraft ikke er af en betydende størrelsesorden. Transportsektorens energiforbrug udgør ca. 25% af det samlede energiforbrug i Danmark. I forhold til forbrændingen af olieprodukter - som eksempelvis benzin og dieselolie, udgør transportsektoren mere end 50% af det samlede forbrug. Status og hidtidig udvikling Trafikkens energiforbrug og CO 2 -emission afhænger af trafikarbejdet og kørselsmåden. Beregninger fra 1998 viser, at trafikkens energiforbrug i Aalborg Kommune giver et udslip af CO 2 svarende til tons pr. år. I forhold til tidligere beregninger fra 1993 er der sket en stigning i energiforbruget og CO 2 udslippet på 10%. Dette skal ses i sammenhæng med, at der samtidig er sket en teknologisk udvikling af køretøjerne, som har medført en begrænsning af udslippet fra det enkelte køretøj. Målet i Trafik- og Miljøhandlingsplanen fra 1994, om at den mængde energi, der bruges til transport på trafikvejnettet skulle søges holdt på samme niveau som i 1992 er således ikke opfyldt. Dette er dog en generel tendens på landsplan. Siden vedtagelsen af Trafik- og Miljøhandlingsplanen i 1994 er der i kommunen gennemført en række tiltag til reduktion af energiforbruget og udslippet af CO 2. Aalborg Kommune har sammen med 5 andre europæiske byer arbejdet med det EU-støttede JUPITER-projekt i perioden fra 1993 til Projektets hovedmål var at reducere mængden af den energi, der bruges til transport og bidrage til miljøvenlig transport i bymæssige områder. Af konkrete tiltag kan nævnes, at der er anskaffet fem hybridbusser, der kan køre forureningsfrit i det centrale byområde. Busserne er indsat på en rute, hvor der samtidig er etableret et busprioriteringssystem. Busserne får grønt lys i signalregulerede kryds, hvis de er forsinkede i forhold til køreplanen. Hermed reduceres den tid, hvor busserne ellers holder og venter ved de signalregulerede kryds. Der er efterfølgende etableret et lignende busprioriteringssystem på buslinie 10 og 11. Parkeringsinformationssystemet i Aalborg Midtby omfatter omkring 3000 pladser. Som en anden del af JUPITER-projektet er der etableret et elektronisk p- infosystem, der viser antallet af ledige pladser i Aalborg Midtby. Systemet resulterer i, at færre bilister kører rundt og leder efter p-pladser. Besparelsen i midtbyen er ca km hver dag. 8

9 I en fortsættelse af projektet JUPITER II er der blandt andet blevet anskaffet 12 elbiler, der bruges af kommunale forvaltninger i forbindelse med tjenestekørsel. I JUPITER-projekterne afprøves alternative køretøjer som hybridbusser og elbiler. Målsætning Den nationale målsætning for transportsektorens energiforbrug og CO 2 - udslip er fastlagt i Regeringens handlingsplan Trafik 2005 fra Målene er, at der skal ske en stabilisering på 1988-niveauet inden år 2005, hvorefter der skal ske en reduktion på 25% frem til år Imidlertid har Trafikministeriet i januar 1999 udsendt et debatoplæg, som baggrund for en fremtidig revurdering af mål og virkemidler i forbindelse med begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Baggrunden for oplægget er, at det ikke er sandsynligt at målene fra Trafik 2005 kan opfyldes. På baggrund af denne debat om begrænsning af transportsektorens energiforbrug og CO 2 -udslip er målsætningen for Aalborg Kommune: Aalborg Kommune vil arbejde for at begrænse transportsektorens energiforbrug og CO 2 -udslip, så de nationale mål kan opfyldes. Indsatsområder I Trafikministeriets debatoplæg omtales en række virkemidler - både statslige og kommunale - til begrænsning af energiforbrug af CO 2 -udslip. Den forventede reduktion i det enkelte køretøjs energiforbrug i de kommende år forventes ikke alene at være tilstrækkelig til at opnå den ønskede reduktion, da der fortsat vil ske en vækst i biltrafikken. En række væsentlige virkemidler ligger i det statslige område med blandt andet afgifter og skatter samt generelle restriktioner overfor biltrafikken. Den kommunale indsats vil blandt andet bestå i at mindske trafikarbejdet ved at planlægge fremtidige bolig-, handels- og erhvervsområder, så kørselsbehovet reduceres. Der kan etableres en mere glidende trafikafvikling ( Grønne bølger ) og gennemføres adfærdspåvirkende kampagner, hvor kommunens borgere opfordres til at bruge cykel og kollektiv trafik i stedet for bil. Kommunen kan gøre det lettere at kombinere forskellige transportmidler. Begrænsning af energiforbrug og CO 2 -udslip. Statslige midler: Emissionsbegrænsning ved køretøjer. Højere benzinpriser. Kørselsafgifter. Information og kampagner. Kommunale midler: Planlægning af bolig-, handels- og erhvervsområder, så kørselsbehovet reduceres. Parkeringspolitik. Glidende trafikafvikling. Overflytning af især kortere bilture til gang, cykel og kollektiv trafik. Information og kampagner. Trafikinformatik. 9

10 Trafikkens luftforurening,qghnv HC NOx CO Partikler Udvikling i trafikkens luftforurening fra 1993 til 1998 på Aalborg kommunes vejnet. Luftforurening fra vejtrafik giver anledning til sundhedsmæssige gener på lokalt niveau, men bidrager endvidere også til den regionale og globale forurening. De regionale og globale gener kommer blandt andet til udtryk gennem forsuring og klimaændringer. Lokalt er det koncentrationen af skadelige stoffer i lukkede gaderum - luftkvaliteten, der er generende. Status og hidtidig udvikling Trafikkens luftforurening afhænger af trafikarbejdet og kørselsmåden. I forhold til 1993 viser beregninger, at der på landsplan har været en reduktion i emissionen af HC, NO x, CO og partikler. Reduktionen er blandt andet sket som følge af de skærpede statslige krav til køretøjernes udslip (katalysatorer m.v.). For personbiler er den forventede reduktion i perioden fra 1990 til 2000 på 30 til 55%, mens den tilsvarende reduktion for lastbiler og busser er på 30 til 40%. Med hensyn til luftkvaliteten kan der også konstateres et fald i koncentrationen af NO 2 og CO. Der er ingen strækninger i tætbyområdet hvor de vejledende grænseværdier for NO 2 og CO overskredet, og der er en klar margin til de vejledende grænseværdier. De største koncentrationer findes på Vesterbro samt på Vesterbrogade og Vestergade i Nørresundby. I dag følges luftforureningen løbende på en station på Vesterbro ved Toldbodgade, mens det generelle baggrundsniveau måles på en station, der er placeret på toppen af Teknisk Forvaltning. Siden vedtagelsen af Trafik- og miljøhandlingsplanen i 1994 har Aalborg Kommune gennemført en række tiltag, der skal reducere luftforureningen. Flere strækninger er blevet ombygget blandt andet for at sikre en mere glidende trafikafvikling og for at fjerne uvedkommende trafik fra de mest følsomme dele af byen. Således er der ved ombygningen af John F. Kennedys Plads blevet fjernet en stor del af den trafik, som ellers kørte gennem centrum af Aalborg. Ved renoveringen af Nørresundby Torv er trafikken tilsvarende blevet flyttet til de omkringliggende veje. Quo Vadis-tavle Inden for trafikinformatik er der gennemført en række projekter - blandt andet et p-informationssystem, der har begrænset den parkeringssøgende trafik samt en løbende modernisering af signalanlæg, der sikrer en mere glidende trafikafvikling. Desuden er der gennemført et forsøg med automatisk trafikinformation Quo Vadis, der skal informere bilisterne om ventetider for passage af tunnel eller bro, når der er problemer for den fjordkrydsende trafik. 10

11 Målsætning Den nationale målsætning for transportsektorens luftforurening med NO x og HC er en reduktion i udslippet med 40% inden år 2000, og 60% inden år 2010 i forhold til år Efter år 2010 skal der ske en yderligere reduktion. Med baggrund i de landspolitiske mål om trafikkens luftforurening er målsætningen for Aalborg Kommune følgende : Aalborg Kommune vil arbejde for at begrænse transportsektorens luftforurening, så de nationale mål opfyldes. Indsatsområder Der forventes i de kommende år som følge af skærpede krav til køretøjerne, at der sker en mindre reduktion i bilernes luftforurening. Selv om der på det statslige område er en række virkemidler, kan det dog forventes, at der vil være brug for en yderligere kommunal indsats, hvis målene for trafikkens luftforurening skal blive opfyldt. Den kommunale indsats kan blandt andet bestå i tiltag, der reducerer trafikarbejdet. Dette kan ske gennem en udbygning af den kollektive trafik eller gennem udbygning af cykelstinettet og ved generelt at skabe bedre forhold for cyklisterne. I Aalborg Kommune vil der konkret i de kommende år ske en fortsat modernisering af kommunens signalanlæg - en modernisering, der giver mulighed for at optimere signalindstillingerne og skabe grønne bølger. Dette vil være med til at sikre en mere glidende trafikafvikling, der resulterer i en mindre luftforurening. Moderniseringen af signalanlæg vil også indgå i forbindelse med indførelse af busprioritering. Der er tidligere blevet indført busprioritering i signalanlæggene på citybuslinien samt på buslinierne 10 og 11. Resultatet af disse forsøg viser, at der er sket en reduktion i bussernes luftforurening, som følge af den mere glidende trafikafvikling, hvor busserne ikke skal holde og vente ved signalanlæggene. Gennem det fortsatte arbejde med at få fredeliggjort Aalborg Bymidte forventes luftkvalitetsniveauet på en række strækninger i byområdet at blive forbedret. Begrænsning af trafikkens luftforurening Statslige midler: Emissionsbegrænsning ved køretøjer. Højere benzin og kørselsafgifter. Overførsel af transport fra bil til kollektiv trafik/cykel. Information og kampagner. Kommunale midler: Planlægning af bolig-, handels- og erhvervsområder, så kørselsbehovet reduceres. Glidende trafikafvikling. Overflytning af især kortere bilture til gang, cykel og kollektiv trafik. Krav til tunge køretøjers kørsel i byområder. Parkeringpolitik. Information og kampagner. Begrænsning af emissioner fra busser. 11

12 Trafikkens støjbelastning Støjforurening er udelukkende et lokalt problem, der især kommer fra bilernes motorer og som følge af dækkenes kontakt med vejbanen. Trafikstøj kan være til stor gene for de mennesker, der opholder sig ved eller færdes langs vejen. Ved høje støjniveauer kan belastningen også være generende indendøre. Støjbelastning udtrykkes som det døgnækvivalente støjniveau i db(a), hvilket er et gennemsnit over hele døgnet. Til beskrivelse af trafikkens støjbelastning bruges støjbelastningen ved den nærmeste husfacade. Denne beskriver, hvor høj støjbelastningen er for dem, der bor og færdes på den pågældende strækning. Et højt støjniveau er naturligvis ikke så generende i et erhvervsområde, som det er i et boligområde. Den vejledende grænseværdi fra Miljøstyrelsen er 55 db(a), hvilket betegnes som et tilfredsstillende støjniveau i boligområder. En støjbelastning på mere end 65 db(a) betegnes som uacceptabelt, og svarer til et støjniveau, hvor almindelig samtale er vanskelig. Støjniveauet Antal boliger db(a) db(a) db(a) db(a) 1700 Støjbelastede boliger i Aalborg Kommune Status og hidtidig udvikling De støjramte boliger er især koncentreret omkring tætbyområdet. I Aalborg og Nørresundby midtby er der facader med et højt støjniveau, ligesom de største indfaldsveje også har et højt støjniveau. Således er støjniveauet langs facaderne i blandt andet Boulevarden, Dannebrogsgade, Danmarksgade, Kastetvej, Hasserisgade og Prinsensgade belastet med et støjniveau mellem 65 og 70 db(a). På de største veje - Vesterbro, Vesterbrogade, Østerbrogade, Østergade samt på den østlige del af Østre Allé - er støjniveauet langs facaderne tæt på eller over 70 db(a). Langs motorvejen og i flere af oplandsbyerne er der også høje støjniveauer. Registreringen af støjbelastede boliger viser, at ud af de omkring boliger i Aalborg Kommune er ca. 17% belastet med et støjniveau over den vejledende grænseværdi. Andelen af boliger med et uacceptabelt støjniveau (over 65 db(a)) udgør ca. 8% af det samlede antal boliger. > 55 >65 db(a) db(a) Forskel Procent 0% 17% Støjbelastede boliger. Ændring fra 1993 til I forbindelse med status for trafikkens miljøgener i 1993 blev antallet af boliger med støjbelastning over 55 db(a) og 65 db(a) også opgjort. I 1998 er antallet af boliger med en støjbelastning over 55 db(a) svarende til Der er dog sket den ændring, at antallet af boliger med en uacceptabel støjbelastning (over 65 db(a)) er steget markant, hvilket især skyldes en stigning i trafikbelastningen. Siden vedtagelsen af Trafik- og Miljøhandlingsplanen i 1994 er der i Aalborg Kommune gennemført tiltag, der skal reducere antallet af støjramte boliger. I forbindelse med blandt andet renoveringen af John F. Kennedys Plads er der sket en omlægning af trafikken. Trafikken er blevet reduceret væsentligt på Boulevarden, ved at der er sket en overflytning af trafikken til de større randgader. Det er først ved en halvering eller ved en fordobling af trafikken, at der sker en ændring af støjniveauet, som kan høres af det menneskelige øre. Dette svarer til 3 db(a). 12

13 Målsætning I Regeringens handlingsplan Trafik 2005 er den nationale målsætning for støjbelastningen i år 2010 fastlagt til, at der højst må være boliger med et støjniveau over 65 db(a). I forhold til antallet af boliger i Aalborg Kommune svarer den nationale målsætning til 1000 boliger i Aalborg. Som opfølgning på målsætningerne er Trafikministeriet og Miljøstyrelsen igang med at formulere en støjpolitik. På EU-niveau er der beskrevet handlinger, der skal reducere støj fra vejtrafikken. Dette er blandt andet regulering af dækstøj, støjkontrol af biler i brug ved periodiske syn og fremme af brug af støjreducerende belægninger gennem støtte fra EU. Med baggrund i de nationale mål om trafikkens støjbelastning er målsætningen for Aalborg Kommune følgende : Aalborg Kommune vil arbejde for at reducere antallet af boliger med et støjniveau over 65 db (A) med 1000 boliger inden år Dette svarer til Aalborg kommunes andel af det nationale mål. Indsatsområder På en lang række af de veje, hvor trafikken udgør en støjbelastning, vil støjniveauet kunne nedbringes ved forskellige trafikale virkemidler. Dette kan eksempelvis være reduktion i hastigheden, reduktion i trafikmængden, flytning af den tunge trafik, sikring af en glidende trafikafvikling eller ved en jævn vejbelægning. For flere af disse indsatsområder findes i dag erfaringsværdier for hvor stor reduktion de giver i støjbelastningen. Reduktion af hastigheden med 10 km/t. : 1-2 db(a) Halvering af tung trafik : 1-2 db(a) Halvering af trafikmængde : 3 db(a) Forbedring af vejbelægning : 1-2 db(a) Der vil dog være en række vejstrækninger, hvor støjniveauet ikke umiddelbart kan nedbringes ved hjælp af trafikale foranstaltninger. Ved hjælp af tiltag som støjskærme langs vejen eller anvendelse af støjdæmpende asfalt vil der dog stadig kunne ske en markant reduktion i støjbelastningen. Støjdæmpende asfalt (drænasfalt) : 2-3 db(a) Støjskærm (2 m. høj) : 5-7 db(a) Begrænsning af trafikkens støjbelastning Statslige midler: Krav til bilernes dæk. Kommunale midler: Begrænsning af biltrafikken -eksempelvis gennem bedre forhold for den kollektive trafik og for cykeltrafikken. Reduktion i hastighed. Glidende trafikafvikling. Omlægning af trafik til mindre støjfølsomme områder. Jævne vejbelægninger, så ujævnheder undgås. Støjsvage belægninger. Overflytning af tung trafik. Lavere hastighed. Støjskærme/Volde. Endvidere vil et tiltag som støjdæmpende vinduer kunne reducere det indendørs støjniveau. Selv om trafikkens støjbelastning især er et lokalt problem, findes der dog også statslige indsatsområder. Et af de nyeste områder er ændring af bilernes dæk, så kontakten med vejbanen bliver mere støjsvag. Det forventes, at der er mulighed for at få reduceret støjbelastningen med 1-2 db(a) på længere sigt. 13

14 Trafikuheld I perioden fra 1993 til 1997 har politiet registreret knap 3400 trafikuheld i Aalborg Kommune. Ved disse uheld blev kvæstet over 1850 personer, mens 69 personer blev dræbt. Trafikkens skader i form af uheld er oftest den mest direkte påvirkning af borgerne - både gennem den personlige påvirkning og velfærdstab, men også gennem generel utryghed ved at færdes i trafikken og ved indflydelse på valg af transportmiddel (eksempelvis fravalg af cykel i forhold til bil). 8KHOGÃSUÃnU Status og hidtidig udvikling I perioden fra 1993 til 1997 er der samlet registreret 3387 person- og materielskadeuheld i Aalborg Kommune. Uheldene er fordelt med 2746 uheld (81%) på kommuneveje, mens resten er på stats- og amtsveje. Antallet af uheld har været svagt faldende gennem perioden. Det samlede antal uheld pr. år er faldet med 43 uheld, svarende til 6% i perioden. Med hensyn til personskader er der i de 5 år ikke sket et fald, og samlet er 1858 personer kommet tilskade i trafikken i Aalborg Kommune. Hertil skal medtages 69 personer, der blev dræbt i trafikken i de 5 år Materielskade Personskade De fleste af uheldene sker i det centrale byområde, hvor de især er koncentreret omkring de større vejstrækninger samt de største kryds. Strækningerne med de fleste uheld er : Udviklingen i antallet af uheld i Aalborg Kommune Ved Stranden Nyhavnsgade Vesterbro Kastetvej Hobrovej Vejdirektoratet gennemførte i 1998 en undersøgelse blandt de 47 største bykommuner i Danmark. Undersøgelsen viste, at sammenlignet med andre større kommuner har Aalborg Kommune et lavere trafiksikkerhedsniveau set i forhold til antallet af indbyggere. I forhold til en række forskellige uheldskategorier - det totale antal uheld, antal personskader, uheld med bilister, uheld med fodgængere samt om uheldet er sket i kryds eller på lige strækning, ligger Aalborg Kommune på en sidste plads. I gennemsnit sker omkring 50% af samtlige uheld i Aalborg Kommune i kryds. For de 6 største kryds i kommunen blev i 1997 igangsat et analysearbejde for at nedbringe antallet af uheld. I de 6 kryds er der i perioden fra 1993 til 1997 sket i alt 142 uheld. De mest uheldsbelastede kryds er: Hobrovej/Over Kæret/Skelagervej Hjørringvej/Forbindelsesvejen/Sundsholmen Over Kæret/Th. Sauers Vej/Gugvej Hobrovej/Østre Allé/Kong Christians Allé Sønderbro/Østre Allé Sønderbro/Ny Kærvej/Gugvej/Gl. Gugvej Analysearbejdet har resulteret i, at 5 af krydsene er blevet ombygget i 1998, mens det sidste kryds er ombygget i

15 Ud over arbejdet med ombygning af kryds bliver der hvert år gennemført flere tiltag, der skal forbedre trafiksikkerheden. Således gennemføres årligt en udpegning af sorte pletter (lokaliteter med en særlig uheldsrisiko), ligesom der udføres trafiksaneringer efter henvendelse fra borgere. Aalborg Kommunes Trafiksikkerhedsudvalg gennemfører hvert år 3-4 kampagner om trafiksikkerhed. I de seneste år er der blandt andet gennemført kampagner om for høj hastighed, om rødkørsel og om at holde korrekt afstand til forankørende. Målsætning I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 1988 er det landspolitiske mål for trafiksikkerhed fastlagt. I løbet af 12 års perioden fra 1988 til 2000 skal antallet af dræbte og tilskadekomne nedbringes med 45%. I de første 3 år skal antallet reduceres med 15%, en tilsvarende reduktion i følgende 3 år, mens de sidste 15% skal opnås over de resterende 6 år. Den færdselssikkerhedspolitiske handlingsplan blev i 1997 fulgt op af Regeringens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget, hvor der især sættes fokus på uheld inden for områderne : Hastighed, Spiritus, Cykler, og Kryds. Ud fra uheldsudviklingen i Aalborg Kommune er det ikke realistisk, at de landspolitiske mål opfyldes. I målet for trafiksikkerhed er tidsrammen derfor sat til år 2007 istedet for år Aalborg Kommune vil reducere antallet af dræbte og tilskadekomne til 285 i år Dette svarer til en reduktion på 40% fra 1987 til Indsatsområder I perioden fra 1993 til 1997 er der i Aalborg Kommune sket et svagt fald i antallet af uheld (både person- og materielskadeuheld) svarende til i alt 6%. Antallet af personskader er i de samme 5 år ikke faldet. Hvis målet om en reduktion i antallet af uheld skal nås, er der således behov for en forstærket indsats. Der er dog blevet igangsat en række initiativer, der skal forbedre den trafiksikkerhedsmæssige indsats i kommunen. Da trafiksikkerhed er et selvstændigt afsnit i handlingsplanen beskrives de konkrete indsatsområder nærmere her. Som en del af arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden, er der behov for at skabe et mere detaljeret datagrundlag om trafikuheldene. I dag er arbejdet kun baseret på de uheld, der kommer til politiets kendskab. Erfaringer fra blandt andet Odense Kommune viser, at en meget stor del af uheldene med cyklister og fodgængere ikke er med i dette materiale. Aalborg Kommune vil derfor arbejde for, at der i samarbejde med Nordjyllands Amt sker en registrering på sygehusene for at få kendskab til de tilskadekomne, der kommer ind til skadestuerne. Begrænsning i antallet af trafikuheld Statslige midler: Øget politikontrol - herunder automatisk hastighedsovervågning. Højere bøder ved overskridelse af Færdselsloven. Information, undervisning og kampagner. Kommunale midler: Sikring af svage trafikanter. Hastighedsdifferentiering. Områdevise trafiksaneringer. Ombygning af kryds. Trafiksanering af veje. Sortplet-bekæmpelse. Information og kampagner. 15

16 Trafikkens barriereeffekt Trafikken udgør en barriere for fodgængere og cyklister. Her er det især gadens bredde og trafikmængden, der sammen med trafikkens hastighed har betydning for, hvor markant trafikkens barriere er. Barriereeffekten påvirker generelt alle personer, men det er især for børn, ældre og gangbesværede mennesker, at trafikken kan opleves som en uovervindelig barriere. Som et udtryk for hvor vanskeligt det er at krydse vejen, bruges barriereeffekten. Denne består af den barrierevirkning, som trafikken og vejen udgør for den krydsende fodgænger, og det behov der rent faktisk er for at krydse vejen på det pågældende sted. Steder med store krydsningsbehov kan eksempelvis være i handelsområder, eller hvor mange skolebørn skal krydse en vej. Barriereeffekten opdeles i 4 kategorier. Ubetydelig eller lille barriere findes på strækninger med begrænset biltrafik med lav hastighed. Krydsning af vejen kan ske uden vanskeligheder. Moderat barriere vil give små problemer for krydsende fodgængere, mens mindre børn ikke kan krydse vejen uden risiko. Skalborg Bakke - strækning med stor barriereeffekt. Stor barriere vil give betydelige forsinkelser, og børn vil ikke kunne færdes alene. Fodgængernes vilkår er meget vanskelige. Uovervindelig barriere betyder, at fodgængere generelt ikke har mulighed for at krydse vejen uden betydelig forsinkelse. Status og hidtidig udvikling Udpegning af vejnettets barriereeffekt skal sammenholdes med krydsningsbehovet for at få de strækninger, hvor trafikken udgør en reel barriere. Således kan der være en uovervindelig barriereeffekt på en landevej i det åbne land, men på grund af omgivelserne vil der ikke nødvendigvis være et reelt krydsningsbehov over vejen. Der er ved udpegningen ikke taget hensyn til eksisterende krydsningsmuligheder - eksempelvis signalreguleringer eller midterheller. I Aalborg Kommune er der for en række strækninger en stor eller uovervindelig barriereeffekt samtidig med, at der også er et stort krydsningsbehov. Det drejer sig om blandt andet: GugvejKastetvej Hobrovej (Aalborg) Vesterbro Østerbro Østerbrogade Ændringer af barriereeffekten på strækninger renoveret fra 1993 til Arbejdet med fredeliggørelse af Aalborg og Nørresundby bymidter har haft en positiv betydning for barriereeffekten. Strækning Barrierevirkning Nørresundby Torv Stor Lille Boulevarden Moderat/Stor Moderat Østerågade (Nytorv-Algade) Stor Lille 16

17 Målsætning Der foreligger ingen egentlige nationale mål med hensyn til trafikkens barriereeffekt. Aalborg Kommune vil sikre børnenes skoleveje, samt skabe gode forgængerforhold de steder, hvor der er et stort krydsningsbehov. Indsatsområder Det er især gennem kommunale tiltag, at barriereeffekten skal nedbringes. På de statslige og amtslige veje vil der oftest kun være et begrænset krydsningsbehov, da antallet af mennesker der bor her er forholdsvis begrænset. Ved fremtidige renoveringer af vejstrækninger i byområdet vil et af målene fortsat være, at den hurtige gennemgående trafik dæmpes ligesom indsnævring af vejprofilet vil gøre det lettere for fodgængeren at krydse vejen. I 1992 og 1993 blev der i Aalborg Kommune gennemført en skolevejsundersøgelse på samtlige skoler. Sammen med skolebestyrelserne blev alle elever i 4. og 7 klasse (ca elever) spurgt, hvor på skolevejen der var farlige og utrygge steder. De over 300 udpegede steder blev efterfølgende gennemgået, og en lang række forbedring af skolevejene blev gennemført. Information om utryghed og sikkerhedsmæssige problemer på skolevejene er en meget vigtig viden i arbejdet med at reducere utrygheden som følge af trafikken. Det er derfor målet, at der inden for de nærmeste år gennemføres en opfølgning på skolevejsundersøgelse ved alle kommunens skoler. Begrænsning af trafikkens barriereeffekt Kommunale midler : Skolevejsundersgelse for alle kommunens skoler. Flere sikre krydsningsmuligheder - blandt andet midterheller og signalregulerede kryds. Længere grøntider for fodgængere i signalregulerede kryds. Her vil der dog være konflikt med signalreguleringens kapacitet. Indsnævring af vejprofilet ved ombygning/renovering af vejstrækninger. Hastighedsdæmpende foranstaltninger, så uvedkommende og tung trafik fjernes. Hvert år modtager Aalborg Kommune mange henvendelser fra borgerne med ønske om trafiksaneringer, og således har der i de 5 år fra 1994 til 1998 været knap 100 henvendelser. Vurderingen og efterfølgende prioritering af borgerhenvendelserne sker i forhold til den trafiksaneringspolitik, der blev vedtaget af Aalborg Byråd i juli Her er vedtaget, at der ved trafiksaneringer primært skal satses på at forbedre trafiksikkerheden, og at der kun skal finansieres trafiksaneringsprojekter på: Trafikvejene. Til afgrænsning af lokaltrafikområder (overkørsler, vejlukninger). På veje i lokalområder, som benyttes af gennemkørende trafik eller, hvor der er trafiksikkerhedsproblemer, som adgang til offentlige eller private institutioner eller som skolevej. Inden for byfornyelsesområder. I landsbyer, hvor der er særlige problemer med gennemkørende biltrafik. Ønsker om at forbedre trafikforholdene på lokalvejene kan dog være velbegrundede, og der er derfor åbnet op for, at beboerne langs lokalveje selv kan bekoste trafiksaneringsforanstaltninger. 17

18 Det visuelle miljø Et smukt og harmonisk byrum er vigtigt for den enkeltes oplevelser og velbefindende, og trafikken har stor betydning for bykvalitet og oplevelsen af sammenhænge i byen. De ældre bydeles gader og pladser er naturligvis særligt sårbare overfor tilfældigt placerede og for mange trafikskilte, samt belysning og belægninger uden sammenhæng med bebyggelsen i øvrigt. Men også byens indfaldsveje, trafikveje og lokalveje i boligområderne skal byde på smukke oplevelser. Det er ikke nok, at de fungerer trafikalt tilfredsstillende. John F. Kennedys Plads. Hidtidig udvikling Aalborg og Nørresundby Midtby Siden Trafik- og Miljøhandlingsplanen blev vedtaget i 1994 har der været særlig fokus på Aalborg og Nørresundby Midtby. Starten i Aalborg Midby blev taget med omlægningen af John F. Kennedy s Plads, hvorved forholdene for rejsende med den kollektive trafik blev forbedret, og trafik gennem bykernen blev begrænset. Jyllandsgade og Prinsensgade er færdigrenoveret med cykelstier. Vesterbro er også blevet færdiggjort med cykelstier, - og således er en væsentlig del af ringgadeforløbet omkring midtbyen renoveret med nyt byudstyr, træer og cykelstier. Østerågade. I bykernen er gågadebelægningerne i Gravensgade, Bispensgade og Algade blevet fornyet med materiale og udformning af høj kvalitet. Dette har blandt andet medført, at mange forretningsdrivende og husejere har renoveret facaderne, således at der er skabt et langt mere harmonisk gaderum. Senest er 1. etape af sammenbinding af gågaderne ved Østerågade gennemført, og valget af byudstyr og træer har betydet et langt fredeligere og oplevelsesrigt byrum. Mølle Plads og Louise Plads er blevet fornyet - sidstnævnte i forbindelse med et byøkologisk projekt. I Nørresundby er Nørresundby Torv omlagt, og gågaden er renoveret. Ligeledes er der i området sket en betydelig facaderenovering, og hele området har fået tilført nye arkitektoniske kvaliteter. For at indrette området på de bløde trafikanters betingelser, har det senest været nødvendigt at regulere trafikken ved Brotorvet. Som eksempel på en grøn indfaldsvej er Thistedvej renoveret, og byens gæster fra Lufthavnen får nu et langt bedre førstehåndsindtryk af byen, selv om der stadig er et stort behov for byomdannelse, blandt andet af DAC-området. Den omfattende fornyelse af byrummene har højnet kvaliteten og dermed oplevelsesniveauet i Aalborg og Nørresundby Midtby væsentligt. Når man vurderer kvaliteten af det visuelle miljø, må det også konstateres, at trafikreguleringen med nødvendige skilte, afstribning og signalanlæg stadig dominerer gadebilledet med undtagelsen af fornyelse af Østerågade og gågaderne. Thistedvej. 18

19 Målsætning Aalborg Kommune vil sikre, at der udarbejdes en byarkitektonisk vurdering ved ændring af gader, veje og pladser. Indsatsområder Aalborg Midtby Den fremtidige indsats for at forbedre bymiljøet vil også i de kommende år fokusere på Aalborg Midtby. I næste etape vil den resterende del af Østerågade blive renoveret, og busterminalen eventuelt flyttet fra Nytorv til Slotspladsen. Yderligere tiltag for at forbedre bymiljøet er : Ombygning af Boulevarden mellem Algade og Vingårdsgade. Fredeliggøre området omkring Budolfi Kirke ved flytning af bustrafikken fra Algade til Vingårdsgade. Renovering af Nytorv. Forskønnelse af Gabelsgade herunder krydset ved Fjordgade. Omprofilering af Boulevarden fra Vingårdsgade til John F. Kennedys Plads. Havnefronten og tilstødende områder vil indgå i en kommende Havnefrontplanlægning. Herunder vil blandt andet forbindelsen mellem Slottet og Nytorv/Limfjorden blive behandlet. Virkemidler Byarkitektonisk vurdering ved introduktion af nye skilte eller andet byudstyr. Materialevalg i overensstemmelse med omgivelserne. Beplantning skal anvendes som arkitektoniske elementer. Grønne indfaldsveje. Ved ændring af gader, veje og pladser skal der skabes tilfredsstillende vækstbetingelser for beplantning. Veje i det åbne land skal indpasses på grundlag af en landskabs- og miljøanalyser. Nørresundby Midtby I Nørresundby er der igangsat en helhedsorienteret byfornyelse med fokus på Nørresundby Midtby som samlet byområde. Ét af forslagene er, at der udarbejdes en Trafik- og Miljøhandlingsplan for Nørresundby med 4 temaer: Børn og ældre i trafikken. Adgangsforhold i Nørresundby Midtby. Regulering af parkeringsforhold. Nørresundby Torv. Mulige projekter til forbedring af trafik- og miljøforholdene er: Bedre visuel sammenhæng mellem Torvet og havnen. Omlægning af Brolandingen, herunder skabelse af attraktiv og bynær parkering. Hastighedsdæmpning Sct. Peders Gade og Tinghusgade. Omprofilering af Nygade, Torvegade, Skrågade og øvrige stræder. Indfaldsveje Der er stadig behov for at forbedre det visuelle miljø langs indfaldsvejene: Hobrovej Nyhavnsgade Østre Allé Østerbrogade Lokale Trafik- og Miljøhandlingsplaner I forbindelse med lokale Trafik- og Miljøhandlingsplaner vil et af indsatsområderne være en styrkelse af byrummene. 19

20 3. Limfjordsforbindelse Trafik/døgn Hastighed km/t km/t Trafik i Limfjordstunnel. Hvis trafikken fortsætter med at stige, vil der inden for en overskuelig årrække være store kapacitetsmæssige problemer på de to Limfjordsforbindelser til biltrafik. Trafikken over Limfjorden forventes at være biler/døgn i I 2015 vil trafikken i Limfjordstunnellen være ca biler/døgn. En så stor trafikmængde vil medføre, at den gennemsnitlige hastighed i spidstimen vil være km/t, og selv små forstyrrelser vil få trafikken til at bryde sammen med store kødannelser til følge. I debatten om den 3. Limfjordsforbindelse i 1996 blev det fremhævet, at bystruktur og den fremtidige byudvikling i forhold til det fremtidige behov for vejnetsudbygninger ikke var behandlet tilstrækkeligt. Det blev endvidere nævnt, at arbejdet ikke behandlede alternative tiltag, der evt. kunne reducere trafikbelastningen, f.eks. etablering af en nærbane. Der er på denne baggrund sket analyser af kommuneplanens Hovedstruktur i forhold til Trafik- og Miljøhandlingsplanen. Konklusionen af analyserne er, at det ikke er muligt at påvirke den fjordkrydsende trafik frem til 2015 ved at ændre Aalborg Kommunes byudvikling, og at selv meget store investeringer i nærbaneløsninger ikke vil tiltrække passagerer nok til at udskyde behovet for en 3. Limfjordsforbindelse som vejforbindelse. Derfor skal der i kommuneplanen reserveres en eller flere linieføringer for en 3. Limfjordsforbindelse, der kan anlægges, når behovet opstår. 4 linieføringer er reserveret I kommuneplanens Hovedstruktur fra 1997 er 4 linieføringer for en 3. Limfjordsforbindelse reserveret. I 1996 blev der foretaget detaljerede vurderinger af de 4 linieføringsforslag, som er blevet ajourført i 1998 i forhold til at kunne opfylde målene om: Aflastning af Aalborg og Nørresundby for gennemkørende fjordkrydsende trafik for at trafikken kan afvikles på byens betingelser. Sikring af tilstrækkelig kapacitet til den fremtidige fjordkrydsende trafik, også på det tilknyttede vejnet så behovet for gode transportmuligheder tilgodeses. 4 linieføringer var reserveret i Kommuneplanens Hovedstruktur fra Konklusionerne fra dengang og nu er, at Lindholmlinien vil aflaste de centrale byområder mest og give en kapacitetsforbedring, mens en Paralleltunnel vil give en kapacitetsforbedring, men ingen aflastning af de centrale byområder. 20

21 Reservationer for en 3. Limfjordsforbindelse I forhold til at opfylde målene om at sikre gode transportmuligheder, og om at trafikken skal afvikles på byens betingelser, vil Aalborg Byråd fastholde reservationerne til: Paralleltunnel Lindholmlinien. Det betyder samtidig, at reservationerne til Karolinelundsvejlinien og Egholmlinien ophæves. Paralleltunnel Uden en udbygning af tunnelen med et ekstra rør, vil den forventede trafik i 2015 i tunnelen og på dens tilslutningsanlæg ligge over den praktiske kapacitet. Hastigheden vil være lav km/t, og der vil være stor følsomhed over for uregelmæssigheder i trafikken. Trafik mellem regionen og de centrale byområder vil udgøre den største andel 42%, mens den regionale trafik uden ærinde i Aalborg Kommune udgør 18%. Ca. 32% af trafikken er lokaltrafik mellem den nordlige og sydlige del af Aalborg Kommune. Anlæg af en Paralleltunnel vil udvide kapaciteten, hvilket betyder, at trafikken i tunnelen lettere kan afvikles. Hastigheden vil være tilsvarende niveauet i dag. Derimod vil anlæg af en Paralleltunnel kun aflaste Limfjordsbroen med 800 biler pr. døgn og dermed ikke aflaste de centrale byområder for trafik. Modelfoto af Paralleltunnel. Paralleltunnellen vil kunne anlægges uden nævneværdige indgreb i den eksisterende by- og vejstruktur. Lindholmlinien Lindholmlinien kan anlægges med Vestvej i landevejsstandard eller motorvejsstandard. Anlæg af en tunnel i Lindholmlinien giver gode muligheder for at aflaste de centrale byområder trafikalt, og der vil i så fald være mulighed for at øge fremkommeligheden for den kollektive trafik på Limfjordsbroen. Til gengæld vil den nye vej give en øget trafikbelastning i lokalområderne mod vest og udgøre en barriere mellem byen og det åbne rekreative areal mod vest. For Lindholmlinien som henholdsvis landevej og motorvej udgør den rene bytrafik hhv. 13% og 7%. Henholdsvis 66% og 69% er trafik mellem regionen og Aalborg Kommune, mens den regionale trafik uden ærinde i Aalborg Kommune udgør hhv. 7% og 9%. Modelfoto af Lindholmlinien. Ved anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Lindholmlinien vil der stadig være så meget trafik i tunnelen, at det vil påvirke hastighedsniveauet. Samarbejde mellem stat, amt og kommune Både Stat, Amt og Kommune har interesse i, at der er tilstrækkelig kapacitet til at afvikle både den nationale og regionale trafik der skal krydse Limfjorden. Aalborg Kommune vil sammen med Nordjyllands Amt og Trafikministeriet i et udvalgsarbejde se på den nødvendige udbygning af infrastrukturen for person- og godstransporten i Aalborgområdet. Som grundlag for dette arbejde lægger Aalborg Kommune til grund, at der fortsat skal være mulighed for staten at anlægge en motorvej vest om Aalborg som en højklasset forbindelse i Lindholmlinien, eller en paralleltunnel i forbindelse med den eksisterende motorvej. 21

22 Konkrete vejprojekter Den generelle trafikstigning har medført, at dele af det eksisterende vejnet er belastet med så meget biltrafik, at trafikken i myldretiden vanskeligt kan afvikles uden ventetider og kødannelser. Dette problem vil blive forstærket de kommende år, hvis trafikken fortsætter med at stige. Den stigende trafik medfører også, at trafikkens miljøgener i form af støj, trafikuheld og utryghed i lokalområderne stiger. Ved at sikre udbygning af vejnettet, er der mulighed for at styre trafikstigningen, således at den fortrinsvis kommer til at ske på veje, hvor den generer mindst. Der vil være mulighed for at aflaste lokalområder for uvedkommende gennemkørende trafik, og dermed skabe et bedre bymiljø i byområder. Vestvej For at aflaste det lokale vejnet i den vestlige del af Aalborg, fastholdes reservationerne til en 2-sporet Vestvej, som kan anlægges uafhængigt af hvornår der anlægges en 3. Limfjordsforbindelse. Mulighed for at anlægge en Vestvej kombineret med en eventuel 3. Limfjordsforbindelse i Lindholmlinien som motorvej med tilslutning til motorvejen syd for Dall Kirke fastholdes også. Vestvej som 2- sporet vej vil give en generel aflastning i den vestlige del af Aalborg med den sydlige del af Hasserisvej og Under Lien som de mest aflastede strækninger. Der vil dog komme mere trafik på blandt andet Peder Skrams Gade, samt de dele af Mølholmsvej og Annebergvej som vil udgøre delstrækninger af Vestvejen. Ny tilslutning til motorvejen ved Dallvej En vejforbindelse med tilslutning til motorvejen ved rastepladsen Dall, nord om Finstrupgård med forbindelse til Nibevej ad Dallvej reserveres også. Denne vejstrækning vil aflaste Hobrovej gennem Skalborg med op til biler/døgn. Der vil også blive flyttet trafik fra blandt andet Over Kæret og Hobrovej til Sønderbro-indføringen og motorvejen. Dette betyder, at et af de mest uheldsbelastede kryds i Aalborg Kommune Hobrovej/Over Kæret kan blive aflastet. 2 muligheder for Vestvejs krydsning af Østerådalen opretholdes. 22

23 Egnsplanvej For at aflaste Egensevej/Th.Sauers Vej og Sønder Tranders Vej reserveres mulighed for at anlægge Egnsplanvej som en 2-sporet landevej mellem Hadsund Landevej og Indkildevej. Anlæg af Egnsplanvej bliver aktuel i forbindelse med den kommende udbygning af området mellem Gug og Aalborg Universitet. I samme forbindelse opretholdes muligheden for at forlægge Vissevej, for at skabe en mere direkte vejforbindelse mellem Gug og Visse. Andre vejudbygninger Forlængelse af Halsvej mellem Loftbrovej og Store Tingbakke vil aflaste Kirkevej for gennemkørende trafik. Selma Lagerlöfs Vej forlænges til Hadsundvej for at skabe en bedre trafikafvikling i universitetsområdet. Mulighed for at forlægge Sønderbro over i Karolinelundsvej opretholdes for at forbedre trafikafviklingen på randgadenettet der omkranser bykernen. Som en følge af den forventede trafikstigning kan det blive nødvendigt fysisk at udvide eksisterende kryds. Landskabet set fra Gug mod Gistrup. Vejudbygningsplaner. 23

24 Kollektiv trafik Landspolitiske mål Den kollektive trafik skal sikre, at alle borgere har adgang til et fornuftigt transportilbud. Den kollektive trafik skal udgøre et attraktivt alternativ til mere belastende transportformer. Kollektiv trafik skal herved medvirke til at begrænse miljøbelastningen, at begrænse trængslen på vejnettet og dermed forbedre trafiksikkerheden. Kilde: Debatoplæg om den kollektive trafik, Trafikministeriet, Oktober Passagertallet i den kollektive trafik har været stagnerende i de seneste år. Det skyldes blandt andet stigningen i bilejerskabet med øget trafik til følge. Det medfører samtidig, at busserne får øgede vanskeligheder med at overholde køreplanerne, fordi busserne sidder fast i bilkøerne. Den kollektive trafiks markedsandel i forhold til biltrafikken forventes samtidig at falde i perioden fra 1997 til Hvis denne udvikling skal vendes, er det nødvendigt med en række investeringer til fremme af den kollektive trafik og med øgede driftsbudgetter for busdriften. Det vil tillige være nødvendigt at ændre den måde, som den kollektive trafik tilrettelægges på. Den kollektive trafikplan fra 1989 Den kollektive trafik skal: Understøtte bymønsteret. Virke som et alternativ til bilen, især for rejser til bykernen. Give befolkningsgrupper uden adgang til bil mulighed for at deltage i samfundslivet. Bidrage til at det samlede transportsystem bliver mere miljøvenligt. Hvis der ønskes en øgning i brugen af den kollektive trafik, vil det være nødvendigt at anvende både pisk og gulerod, altså: Restriktioner over for biltrafik, især i Aalborg bykerne. Flere ressourcer til drift og anlæg for busser og regionalbusser. Ny kollektiv trafikhandlingsplan I årene vil der blive søgt udarbejdet en ny Kollektiv Trafikhandlingsplan. Planen skal udarbejdes sammen med Nordjyllands Trafikselskab. De vejstrækninger der er vigtigst for den kollektive trafik, på grund af de største passagermængder, er: Bykernen - Universitetet via Sohngårdsholmsvej - Klarup/Gistrup. Bykernen - City Syd - Svenstrup. Bykernen - Nørresundby - Vodskov. Den kollektive trafiks hovedstrømme. Busdriften på hovedstrækningerne vil blive vurderet i forhold til : Indsættelse af ekspresbusser og frekvensøgninger. Ændret arbejdsdeling mellem bybusser og regionalbusser. Rampe mellem Østre Allé og Rutebilstationen. Derved får syd- og østkørende regionalbusser og visse bybuslinier kortere køretid til centrum, og omstigningsmulighederne mellem regionalbusser og bybusser forbedres. Forbedring af fremkommeligheden (busspor, busprioritering). Busvej og tunnel under motorvejen ved Mylius Erichsens Vej. Giver dels en nedsættelse af rejsetiden på busruterne mellem AAU og bykernen og dels en bedre busbetjening af det nye idræts- og kulturcenter og af byudviklingsområdet mellem AAU og motorvejen. Mellem bykernen og AAU bør mulighederne for at etablere en sporbus og eventuelt senere en sporvogn/letbane sikres. 24

25 I resten af byområdet undersøges mulighederne for : Signalprioritering for busser i de fleste signalregulerede kryds. Busspor i en række af de større kryds. Bedre stoppestedsforhold på en række stoppesteder. Terminaler og stoppesteder indgår i et hierarki. På alle stoppesteder bør der arbejdes med forbedringer i form af bedre belysning, flere læskærme, bedre information - herunder elektronisk online information - samt cykelparkering. Indsatserne på dette område bør omfatte : Omlægning af Østerågades nordlige del, der er bybussernes største stoppested og tillige fungerer som korrespondancested for bybuslinierne aften og weekend. I forbindelse med planlægningen af Havnefronten vil flytning af stoppestederne på Nytorv til Toldboden bliver overvejet, herunder Østerågades fremtidige funktion. Rutebilstationen bør opgraderes til hovedterminal for omstigning mellem tog, oplandsbusser og bybusser. En rampe til Østre Allé kan give bedre adgang for busser fra syd og øst og samtidig aflaste Vesterbro. Mindre terminaler med mulighed for omstigning mellem bus, bil og cykel i Skalborg, AAU og Nr. Uttrup. Bedre standard på superstoppestederne, der er små knudepunkter med skiftemuligheder mellem flere linier. Højt prioriterede kollektiv trafikkorridorer. 25

26 Mål for Aalborg Kommune Den kollektive trafik skal understøtte bymønsteret. Den kollektive trafik skal primært give børn, unge, gamle, handicappede og andre uden egen bil adgang til at deltage i samfundslivet. Den kollektiv trafik skal - specielt i bykernen - virke som et alternativ til bilen. Den kollektive trafik skal bidrage til at det samlede transportsystem bliver ressource- og miljøvenligt. Fra alle bysamfund med over 200 indbyggere bør såvel lokal-, distrikts- og bydelscentre som det regionale center kunne nås uden omstigning i dagtimerne. Af andre indsatsområder kan følgende komme på tale: Busprioriteringsudstyr i alle busser og regionalbusser. Mere miljøvenlig driftsformer - f.eks. gasbusser eller hybridbusser. Busser med bedre komfort - f.eks. 13,7 meter busser - vil aktivt blive inddraget i overvejelserne i forbindelse med busindkøb. Takstdifferentiering, når elektronisk billettering indføres. Bedre information, herunder forbedret elektronisk information på stoppesteder og i busser. I den nye kollektive trafikplan skal der også tages stilling til en reduktion i driften i områder eller på tidspunkter, hvor behovene for kollektiv trafik er nedsat som følge af det stigende bilejerskab. Jernbanen Jernbanen anvendes i dag til: National og international passagertrafik. Godstrafik. Regional passagertrafik. Såvel DSB, Nordjyllands Amt, Nordjyllands Trafikselskab og Aalborg Kommune har overvejelser om jernbanens fremtidige anvendelse, herunder etablering af nærbane. Banestyrelsen, der i givet fald skal investere i fysiske anlæg, er også aktør i forhold til jernbanens fremtid. National og regional trafik Etablering af nærbane må ikke forringe afviklingen af den nationale og den regionale passagertrafik samt godstrafikken. Denne prioritering skyldes, at det anses for væsentligt for hele landsdelen, at der er hurtige og hyppige passager- og godsforbindelser til og fra det øvrige land og Norge og Sverige. Samtidig er den eksisterende regionaltogdrift så vigtig, at disse passagerer heller ikke bør påføres væsentlige gener ved nærbanens etablering. Investeringer i jernbanen bør derfor primært ske med henblik på at opnå højere hastigheder, hvilket blandt andet indebærer et ønske om elektrificering og moderne sikringsanlæg (ATC). Udretning af jernbanestrækningen mellem Randers og Århus prioriteres også højt fra Aalborg Kommunes side. Nærbane Resultatet af DSB s undersøgelser om nærbane forventes senere i år. Hvis DSB vil gå videre med nærbaneovervejelserne på den eksisterende jernbane, vil Aalborg Kommune i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab indgå i nærmere undersøgelser af : Ændringer af relevante buslinier. Tilpasning af afgangstider for tog og busser. Deltagelse i anlægsarbejder omkring de nye stationer for at opnå bekvem omstigning mellem tog og busser. Undersøgelser om eventuel etablering af standsningssteder i Sulsted og Tylstrup, hvilket ikke forudsættes i DSB s undersøgelser. I statsligt regi er der nedsat et udvalg, der inden udgangen af 1999 skal fremkomme med forslag til den fremtidige organisering af privatbaner og DSB s sidebaner. Aalborg Kommune anser det for væsentligt, at ansvaret for den regionale togtrafik samles et sted, nemlig hos Nordjyllands Trafikselskab. 26

27 Aalborg Kommune ønsker undersøgt muligheden for sporbunden trafik på strækningen Bykernen - AAU via Sohngårdsholmsvej, hvor det bør sikres, at der på sigt er mulighed for at etablere en sporbus og eventuelt senere en nærbane. Det bør sikres, at der ikke foretages dispositioner, der forhindrer eller vanskeliggør denne mulighed. I DSB s undersøgelse indgår banen mod Grønlandshavnen med en afgrening til AAU. Passagergrundlaget for Aalborg Kommunes direkte forbindelse via Sohngårdsholmsvej og DSB s forslag bør undersøges nærmere. Placering af sporbuden kollektiv trafik i Aalborg Kommune. 27

28 Cykeltrafik Landspolitiske mål I Regerings trafikhandlingsplan Trafik 2005 er et af de centrale afsnit om trafikken i byerne. Det er et mål at cykeltrafikkens andel af persontransportarbejdet øges frem til år først og fremmest ved at overflytte de kortere ture i bil til ture på cykel. Mål for Aalborg Kommune Cyklens andel af transportarbejdet skal øges. Dette skal især ske ved, at de kortere ture på 2-4 km overflyttes fra bil til cykel. Trafiksikkerheden for cyklister skal forbedres - især i signalregulerede kryds. Overordnet prioritering af cykelstier: Centrale byområder Ringforbindelser Forbindelse til oplandsbyer Fortætning af stinettet Cyklen støjer ikke og udsender ingen forurenende stoffer. Den er derfor et af de transportmidler, der bør satses på, hvis målene om at begrænse trafikkens miljøgener skal opfyldes. Det er tillige sundt at cykle. I Aalborg Kommune er cyklen allerede i fokus som transportmiddel med byrådets vedtagelse af cykelstiplanen i oktober 1995, samt med projektet Arbejde-Bolig-Cykel. Cykelstiplanen fra 1995 I forbindelse med byrådets vedtagelse af cykelstiplanen blev også følgende overordnede prioritering vedtaget: Færdiggørelse af cykelstinettet i de centrale byområder. Etablering af ringforbindelse omkring Aalborg Midtby. Forbindelse til oplandsbyerne. Som opfølgning på cykelstiplanen fra 1995 er cykelstinettet i de centrale byområder stort set udbygget, og der er taget hul på etablering af ringforbindelserne. Prioritering fastholdes Den overordnede prioritering fra 1995 fastholdes. Ved anlæg af cykelstier vil der blive taget hensyn til antallet af cykler, biltrafikken samt eventuelle sikkerhedsmæssige problemer. Den fortsatte udbygning af cykelstinettet vil ske efter følgende overordnede prioritering: Etablering af en ringforbindelse omkring Aalborg Midtby. Det drejer sig om strækningerne Annebergvej, Dannebrogsgade, Kong Christians Allé samt Østre Allé. Forbindelse til oplandsbyerne Vodskov, Klarup, Sønderholm, Dall og Gistrup. Fortætning af stinettet i tætbyområdet. Etablering af cykelstier vil blive koordineret med andre anlægsarbejder på strækningen. Planlagte cykelstistrækninger. Ud over de viste strækninger på kortet er også medtaget følgende strækninger: Forbindelse langs Dallvej mellem Dall Villaby og Dall Hobrovej gennem Svenstrup Elkærvej i Sulsted Nibevej fra Aalborg til Sønderholm. På kortet er ikke medtaget de eksisterende lokale stisystemer i bl.a. Aalborg Øst, Gug og Nørre Uttrup. 28

29 Cykelparkering Overdækkede og sikre cykelstativer placeret i handelsområder og ved den kollektive trafik giver bedre mulighed for at bruge cyklen. Flere steder i Aalborg er allerede etableret overdækkede parkeringsmuligheder for cykler. Aalborg Kommune vil fortsætte arbejdet med at etablere flere cykelparkeringsfaciliteter. Pendlercykler Som et forsøg starter Aalborg Kommune sammen med Nordjyllands Trafikselskab i 1999 et forsøg med pendlercykler i Aalborg. I forsøget vil der blive etableret en udlejningsordning med cykler til pendlere, der benytter tog eller bus til Aalborg Busterminal/ Banegård. Formålet er, at kombinere kollektiv trafik med cyklen og overføre ture, der ellers ville blive udført med bil. Pendlercykelforsøget kan eventuelt indgå i et egentlig pendlerkontor som er beskrevet under Nye tiltag og Ny teknologi. Aktiviteter: Udbygning af cykelstier langs vejene. Forbedring af sikkerhed og trygheden for cyklister. Forsøg med pendlercykler i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab. Etablering af nye cykelruter. Forbedring af sikkerhed og tryghed for cyklister - især i signalregulerede kryds. Information og kampagner om cykling. Etablering af pendlerkontor. Trafiksikkerhed for cyklister Udover anlæg af cykelstier er der også blevet gennemført flere tiltag, der skal forbedre trafiksikkerheden for cyklisterne. I flere signalregulerede kryds er der som trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning blevet anlagt blå cykelfelter og tilbagetrukne stopstreger for bilisterne. Begge tiltag, er med til at skærpe bilisternes opmærksomhed over for cyklisterne. Etableringen vil fortsætte i de kommende år. Kampagner/Information Sammen med forbedrede fysiske forhold er information og kampagner et vigtigt middel til at få flere til at bruge cyklen. Dette er blandt andet blevet bekræftet ved et demonstrationsprojekt om cykeltrafik - Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet, som Aalborg Kommune sammen med Vejdirektoratet har gennemført fra 1995 til I projektet, der har fokuseret på transporten mellem arbejde og bolig, har 9 lokale virksomheder deltaget. Der er blandt andet udarbejdet aktivitetsplaner, som skal fremme medarbejdernes brug af cykel til transport. Desuden er gennemført omfattende undersøgelser af medarbejdernes transportvaner samt et forsøg med firmacykler. Ideen med firmacykler har siden spredt sig til andre virksomheder. Cykelstier langs Jyllandsgade. 29

30 Parkering Regulering af parkering kan i samspil med andre planlægningsmæssige og trafikpolitiske tiltag regulere og styre biltrafikken med henblik på at begrænse den unødvendige biltrafik specielt i tætbyområdet. Der har de senere år været en del tiltag med det formål at regulere og styre den parkeringssøgende trafik specielt i Aalborg Midtby. Offentlige p-pladser:3893 (46%) Private p-pladser: 2269 (26%) Resv. p-pladser 2350 (28%) I alt 8421 Antallet af parkeringspladser i Aalborg Midtby (1994). Betalt parkering Indførelse af betalt parkering i 1989 medførte en markant overflytning fra de offentlige parkeringspladser til p-husene. Siden afgiftsindførelsen er der sket flere justeringer af tidsrestriktioner, zoneinddeling og takster. Takststigningen i 1998 fik stort set ikke effekt på antallet af parkeringstilfælde. Antallet af solgte billetter er uændret fra 1997 til Takststigningen har dog betydet at den købte tid pr. billet på de pladser, hvor taksten er steget mere end 100%, er reduceret. Parkeringsinformation Som en del af JUPITER projektet blev der etableret et p-info system i Aalborg Midtby. Systemet omfatter 3000 p-pladser fordelt på 9 anlæg - heraf 4 p-huse. Det er således lettere og hurtigere for bilisterne at finde en ledig p-plads. P-infosystemet har reduceret antallet af kørte km i midtbyen med 1000 km/dag. Parkeringspolitik for Aalborg Midtby Byrådet vedtog i 1996 en parkeringspolitik for Aalborg Midtby. I poltikken er der taget udgangspunkt i, at det nuværende antal p-pladser i midtbyen er tilstrækkeligt. Udbud af parkering Antallet af parkeringspladser i midtbyen har siden 1988 stort set været uændret. Da der blev indført betalt parkering i 1989 faldt udnyttelsen af p- pladserne markant. Selv om der de senere år er sket en stigende udnyttelse af pladserne, er der stadig flere uudnyttede p-pladser i dag. Derfor er det nuværende antal p-pladser i midtbyen i næsten alle situationer tilstrækkeligt. Når der er størst søgning til p-pladserne, vil P-infosystemet fastholde et højt serviceniveau og dermed medvirke til, at den parkeringssøgende trafik bliver mindre. Med udgangspunkt i, at det nuværende antal p-pladser i midtbyen anses for dækkende, skal der fortsat arbejdes for at forbedre p-forholdene med etablering af centralt beliggende større p-anlæg, der kan indgå i det etablerede P-infosystem. Når der planlægges at bygge nye offentlige p-pladser i Aalborg Midtby, skal der derfor stilles forslag om, hvilke dårligt beliggende p-pladser, der kan nedlægges. Nedlæggelse af p-pladser skal blandt andet vurderes ud fra, om der er nem adgang til pladsen fra P-søgeringen, og om pladsen er attraktiv til andre formål som eksempelvis opholdsareal til rekreativ anvendelse. Placering af ny parkering Nye større parkeringspladser bør placeres i udkanten af midtbyen, så mest muligt af parkeringstrafikken foregår på de store veje og ikke igennem lokale og miljøfølsomme byområder. Der er reserveret arealer til placering af et nyt p-hus ved Gåsepigen, Sauers Plads, Godsbanearealet og ved Aalborghallen. 30

31 Muligheden for at aflaste midtbyen for biltrafik gennem et udbygget takstsamarbejde mellem den kollektive trafik og parkering i udkanten af tætbyen vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af en kollektiv trafikhandlingsplan. Anvendelse af p-pladserne Den 1. maj 1997 blev al afgiftsfri offentlig parkering i midtbyen tidsbegrænset. Samtidig fik beboere og erhvervsdrivende i området mulighed for at erhverve en parkeringslicens, der giver ret til at parkere ubegrænset på de tidsbegrænsede p-pladser. Baggrund for dette var, at der i den sydlige del af bymidten var et stort antal parkeringspladser langs kantsten, hvor der hverken var tidsrestriktioner eller afgifter. P-pladserne blev i vidt omfang brugt til langtidsparkering til gene for beboerne i form af øget trafik og et dårligt visuelt miljø. P-pladserne i midtbyen skal først og fremmest bruges til korttidsparkering. Langtidsparkering bør foregå i udkanten af midtbyen. Privat parkering De private parkeringspladser i Aalborg Midtby udgør en relativ stor del af det samlede parkeringsudbud i midtbyen. Derfor er det vanskeligt at gennemføre en konsekvent parkeringspolitik i midtbyen. Private parkeringpladser til ny bebyggelse reguleres i henhold til Byggeloven og Bygningsreglementet. I 1997 vedtog byrådet et hovedtillæg til Bykataloget omhandlende byplanrammer for parkering. Det indeholder en præcisering af kravene til etablering af parkeringspladser, i forbindelse med nybyggeri og ved ændret arealanvendelse af eksisterende byggeri, samt en justering af de vejledende parkeringsnormer. Der er udarbejdet særlige parkeringsnormer for Vestbyen, Aalborg Midtby, Ø-gadekvarteret og Nørresundby Midtby. Parkeringskravene er i disse områder reduceret i forhold til den øvrige del af kommunen. Der er mulighed for dispensation for p-normerne imod indbetaling af et bidrag til en parkeringsfond. Indsatsområder Udvidelse af p-afgiftsområdet overvejes. Placering af nyt p-hus. Mulighed for etablering af Park and Ride undersøges. Udvidelse af beboerlicensområdet til også at omfatte Vestbyen undersøges i forbindelse med udarbejdelse af en lokal Trafik- og Miljøplan. Parkering i Vestbyen Inden for de seneste år har der i den vestlige del af Aalborg været stigende problemer med parkering. Problemerne med parkering i Vestbyen er en kombination af flere forskellige forhold. Der er gennemført en omfattende byfornyelse, hvor der er blevet nedlagt parkeringspladser i gårdene. Der er en række store arbejdspladser - blandt andet Aalborg Sygehus Nord og Aalborg Handelsskole, der også giver en stor parkeringssøgende trafik i område. Indførelse af beboer- og erhvervslicenser i midtbyen har medført en overflytning af problemer med langtidsparkering af ansatte til vestbyen. Muligheden for at etablere en beboerlicensordning i Vestbyen tilsvarende den, der gælder for Aalborg Midtby, skal undersøges. Parkering i Vestbyen. 31

32 Den tunge trafik Godstransport er en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Skønt vare- og lastbilerne normalt kun udgør en beskeden del af det samlede trafikarbejde i byerne, er deres påvirkning af bymiljøet væsentligt større. Beregninger viser, at tunge køretøjer (- busser) udfører 4% af det samlede trafikarbejde i centrum af Aalborg, mens varebilerne udgør 10%. Procent 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Chaufførnr. Brændstofbesparelse Gennemsnit Brændstofbesparelse for hver deltagende chauffør i kursus om energirigtig kørsel. Dette hænger sammen med, at disse biler har højere emissioner end personbiler, samt at de både visuelt og kapacitetsmæssigt fylder væsentligt mere end personbilerne. Herudover bidrager vare- og lastbiltrafikken til en række andre gener såsom støj, trængsel, ulykker og skader på gadeudstyr samt på vej- og flisebelægninger. På det overordnede vejnet giver den tunge trafik anledning til utryghed, og den bidrager væsentligt til de samlede miljøgener i form af luftforurening, støj og vibrationer. Derfor bør der fortsat arbejdes på at koncentrere den tunge trafik på de veje, hvor den giver så få gener som muligt. Uddannelse af chauffører Undervisning i miljørigtige kørsel kan også medvirke til at nedbringe generne fra lastbilerne. På den baggrund har Aalborg Kommune med støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje gennemført et projekt med efteruddannelse af chauffører. I efteråret 1998 deltog 38 chauffører fra Teknisk Forvaltning i kurset Energirigtig kørsel på AMU centeret i Aalborg. Der blev blandt andet undervist i køreteknik, miljøhensyn og energibesparende kørsel. Før og efter kurset gennemkørte chaufførerne en bestemt strækning, hvor tids- og brændstofforbruget blev målt. Resultatet af kurset var, at alle chauffører sparede brændstof ved gennemkørsel anden gang i forhold til den første tur. I gennemsnit sparede chaufførerne 13% af brændstofforbruget. Samtidig brugte 32 af de 38 chauffører mindre tid til den anden gennemkørsel - også selv om de kørte energirigtigt. For disse chauffører var den gennemsnitlige tidsbesparelse på 7%. Effekten af kurset vil blive fulgt op løbende blandt andet med opgørelse af brændstofforbruget for Teknisk Forvaltnings køretøjer. Varekørsel til de centrale byområder I de centrale byområder opleves de miljømæssige gener fra den tunge trafik særligt intenst. De store køretøjer fylder meget i de smalle gader og giver samtidig anledning til skader på belægningen i de nyanlagte gågader. Imidlertid vil det være meget vanskeligt at reducere den godsmængde, som transporteres til og fra de centrale byområder. Her er der en stor koncentration af forretninger, som kræver tilførsel og fjernelse af varer og gods. Langt den største del af godstransporten foregår i privat regi. Kommunens muligheder ligger primært i at skabe en hensigtsmæssig regulering af godstransporten i byen, som tilskynder virksomhederne til at effektivisere deres transporter. Desuden har kommunen mulighed for at medvirke til en mere hensigtsmæssige organisering af godstransporterne i byen. Varekørsel i gågaderne må kun foregå fra kl til kl på hverdage. Der er dog mulighed for lempeligere vilkår for køretøjer, der er miljøvenlige. 32

33 Uddannelses af chauffører i miljø- og energirigtig kørsel kan også medvirke til at generne ved den kørsel, der trods alt skal gennemføres, bliver minimeret mest muligt. Citylogistik Godstransporten i danske byer udføres af et stort antal virksomheder, der hver især søger at optimere deres transporter. For at leve op til kundernes krav til leveringshastighed og -frekvens betjener virksomhederne ofte et stort opland på en enkelt rute med mange stop undervejs. Dette transportmønster medfører et stort antal kørte km for hver omsat godsenhed og medfører således et stort transportarbejde i byen. Med støtte fra Transportrådet blev der i 1996 gennemført en omfattende undersøgelse af godstransporten i Aalborg herunder muligheden for at effektivisere og reducere denne transport. På baggrund af undersøgelsen blev det konkluderet, at der er et stort teoretisk potentiale for at begrænse kørselsarbejdet i byen, såfremt transporterne omlægges til mere effektive transporter. Dette kan eksempelvis være transporter, der er geografisk koncentrerede og har høj kapacitetsudnyttelse. Transportløsninger, der opfylder disse kriterier, kaldes citylogistik. Aalborg Kommune undersøger pt. i samarbejde med Trafikministeriet mulighederne for at igangsætte et demonstrationsprojekt om oprettelse af et citylogistikselskab. Formålet med projektet er, at udvikle et forslag til et citylogistikselskab, og at afprøve dette i et demonstrationsprojekt i en 2-årig forsøgsperiode. Gennem projektet indhentes der konkret viden om: Egnede selskabs- og driftsformer for et citylogistik selskab. Hensigtsmæssig køretøjsteknologi til bydistribution. Egnede værktøjer til at optimere leverancer og reducere kørselsomfang samt eventuelt home shopping -ordning. Vanskeligt 18% Uegnet gods 13% Eget regi 28% Undersøgelse af potentiale for citylogistik i Aalborg, viser at knap 70% af transporterne er umiddelbart egnet for citylogistik. (Kilde : Effektivisering af godstransport i byer - Transportrådet 1996). Indsatsområder Citylogistik selskab 41% Kommunale: Lokalisering af eksisterende og nye transportskabende funktioner. Forsøg med citylogistik - herunder køretøjsteknologi til bydistribution. Forbud mod tomgangskørsel i mere end et fast tidsrum - eksempelvis 3 minutter. Private: Transportkoordinering. Optimering af rutelægning. Bedre pakning af køretøj. Omlægning til mindre biler. Påvirkning af chaufførernes køremåde. 33

34 Lokale trafik- og miljøplaner Til forbedring af de trafikale forhold i lokalområderne er Aalborg Kommune begyndt at udarbejde lokale Trafik- og Miljøplaner. I 1999 og 2000 bruges samlet 5,4 mio. kr. på at forbedre trafik- og miljøforholdene i Vejgaard. En af fordelene med planer, der dækker et større geografisk område, er at det bliver muligt at foretage en samlet indsats mod trafikkens gener. Endvidere sikres der bedre mulighed for koordinering med andre anlægsarbejder. Planerne vil, når de bliver vedtaget, indgå som en delplan af Trafik- og Miljøhandlingsplanen for hele kommunen. Som det første sted blev der i udarbejdet en Trafik- og Miljøplan for Aalborg Bymidte. Planen fik det hovedsigte, at fastlægge den fremtidige anvendelse af området omkring Østerågade og Nytorv. Udarbejdelsen af en Trafik- og Miljøplan for Vejgaard i 1998, har været pilotprojektet for en mere generel model for, hvordan Trafik- og Miljøplaner kan udarbejdes for andre lokalområder i kommunen. Lokal trafik- og miljøplan for Vejgaard Trafik- og Miljøplanen for Vejgaard er blevet til gennem et samarbejde med Vejgaard Samråd, Vejgaard Borgerforening samt Vejgaard Handelsog Håndværkerforening. Arbejdet med Trafik- og Miljøplanen blev igangsat ved, at der ud fra en kortlægning af trafiksikkerhed, barrierevirkning, skoleveje, støj og luftforurening skete en udpegning af de mest miljøbelastede steder i Vejgaard. Trafikken på Hadsundvej. Kortlægningen viste, at problemerne blandt andet omfatter : Vejgaard Center, hvor der er gennemkørende trafik og mangelfuld skiltning til områdets p-pladser. Hadsundvej med barriere, støj og trafiksikkerhed - især omkring krydset ved Nørre Trandersvej og Vejgaard Møllevej. Forholdene generelt for cyklister i Vejgaard. På baggrund af kortlægningen blev der afholdt en offentlig debat, herunder et borgermøde. Der blev endvidere fremlagt et debatoplæg, der indeholdt en udpegning af de værste steder i Vejgaard samt idéer til, hvad der kunne gøres for at afhjælpe problemerne. I debathæftet var der indlagt et spørgeskema, hor beboerne kunne give deres mening til kende om trafikken i Vejgaard. Resultatet af den offentlige debat har sammen med kortlægningen udgjort grundlaget for et planforslag og senere den endelige plan. Arbejdet med Trafik- og Miljøplanen i Vejgaard resulterer i flere konkrete tiltag : Udarbejdelse af en helhedsplan for Vejgaard Center, så området fremstår som et rart og trygt bymiljø. Endvidere skal P-henvisningen i området forbedres. Det undersøges nærmere, hvordan cyklisterne kan sikres bedre langs de større veje - eventuelt med alternative ruter. Den kollektive trafik undersøges i forhold til borgernes ønsker. Forsøg med differentierede hastighedsgrænser. 34

35 Differentierede hastighedsgrænser er et forholdsvis nyt tiltag for at forbedre trafikmiljøet. Princippet bag differentierede hastighedsgrænser er, at man vurderer hvilken hastighed, der vil være trafikalt passende inden for et mindre område eller for en enkelt vej. For at understøtte lokale hastighedsgrænser kan der eventuelt suppleres med enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger - eksempelvis bump. Differentierede hastighedsgrænser i Svenstrup Aalborg Kommune modtog støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje 1997 til et forsøg med differentierede hastighedsgrænser i Svenstrup. Projektet er blevet udarbejdet i dialog med borgerne i Svenstrup - blandt andet med en følgegruppe med repræsentanter fra skolerne, samråd, erhvervsforening, politiet samt kommunens lokalkontor i Svenstrup. Projektet er bygget op omkring 2 hastighedszoner, hvor der er skiltet med 40 km/t. Enkelte steder i disse zoner er der blevet etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger - blandt andet bump ved skolen samt sikring af en stikrydsning ved stadionanlægget. Information har været en vigtig del af forsøget, og der blev opsat iøjnefaldende kampagneskilte, husstandsomdelt en folder om projektet samt uddelt reflekser på skolerne. Principperne fra projektet i Svenstrup kan bruges andre steder i kommunen. I Svenstrup blev gennemført en kampagne med temaet Kan du stoppe. Kommende trafik- og miljøplaner Erfaringerne med den lokale trafik- og miljøplan for Vejgaard har været positiv. Ud over at der er skabt overblik med hensyn til den kommende indsats over for trafikkens miljøgener, er det endvidere i vidt omfang lykkedes at engagere lokale kræfter i arbejdet. Med baggrund i disse erfaringer er det således intentionen, at der i årene fremover skal udarbejdes én lokal trafik- og miljøplan hvert år i Aalborg Kommune. De områder, hvor der i første omgang forventes at blive udarbejdet lokale trafik- og miljøplaner er de områder, hvor der er store trafikale problemer. Det er intentionen, at der årligt udarbejdes én lokal trafik- og miljøplan. Følgende lokalområder er højt prioriterede i dette arbejde: Nørresundby Aalborg Øst Aalborg Vestby Skalborg Det drejer sig blandt andet om Nørresundby og Aalborg Øst. Her er der i de senere år fremsat ønske om trafiksanering og stiforbedringer. I lokalområdet Vestbyen er der problemer med parkeringsforholdene og i Skalborg skaber nogle store veje barrierer i lokalområdet. 35

36 Trafiksikkerhed En borgerundersøgelse i Aalborg Kommune i september 1996 viste, at trafiksikkerheden til og fra skole og trafiksikkerheden for cyklister vægtes meget højt af borgerne. Undersøgelsen viste samtidig, at der kun var begrænset tilfredshed med kommunens indsats på området. Totale udgifter ved behandling af tilskadekomne i trafikken Stat Amt Kommune Privat betaling Samlet udgift 330 mill. kr. 962 mill. kr. 846 mill. kr. 144 mill. kr mill. kr. Totale udgifter ved behandling af tilskadekomne i trafikken. (Kilde : Kommunernes udgifter ved personskader i trafikken. Rapport nr Vejdirektoratet 1998). Der er i de seneste 5 år kun sket en svagt fald i antallet af uheld i Aalborg Kommune, mens der i den tilsvarende periode ikke er sket et fald i antallet af personskader. Der er således brug for en ekstra indsats, hvis der skal ske en yderligere reduktion i antallet af uheld, samt hvis kommunen borgere skal være mere tilfredse med indsatsen på området. En ny undersøgelse fra 1998 om trafiksikkerhed i Helsingør Kommune viser samtidig, at det ikke som hidtil antaget er amterne, der har langt den største økonomiske udgift som følge af trafikuheld. Fordelingen af udgifter mellem stat, amt og kommune ved et trafikuheld er hhv. 15 %, 45 % og 40 % af udgifterne. Kommunernes store andel skyldes blandt andet udgifter til genoptræning, den efterfølgende pleje og beskyttet bolig. I Aalborg Kommune er der blevet igangsat en række initiativer, der skal forbedre den trafiksikkerhedsmæssige indsats. Trafiksikkerhedshandlingsplan Til den overordnede styring af trafiksikkerhedsarbejdet i Aalborg Kommune bliver der i 1999 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Arbejdet med Trafiksikkerhedshandlingsplanen er opdelt i 5 faser, der samlet vil udgøre rammerne for de fremtidige trafiksikkerhedsarbejder i kommunen. Beskrivelse af uheldsbillede i kommunen. Mulige indsatsområder. Målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet. Handlingsplan for de fremtidige trafiksikkerhedsarbejder - herunder den økonomiske ramme for at opfylde målene. Katalog med virkemidler. I handlingsplanen vil der især blive fokuseret på indsatsområderne i Regeringens Trafiksikkerhedsplan: hastighed, spiritus, cyklister og kryds. 0-vision i Aalborg Øst I 1996 blev der i Sverige vedtaget et nyt nationalt mål for trafiksikkerhedsarbejdet 0-visionen. Visionen udgør en etisk målsætning om, at man ikke vil acceptere dræbte eller alvorligt tilskadekomne som følge af trafikuheld, og at man derfor skal indrette vejsystemet efter dette ønske. Byudviklingsområde vest for Aalborg Universitet. Med støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje inddrages 0-visionen i planlægningen af det nye byudviklingsområde vest for Aalborg Universitet. Der er afholdt idékonkurrence for området, og det påtænkes at indarbejde 0- visionen i den kommende byplan - eksempelvis gennem nye principper for vejnetsudformning og placering af aktiviteter. 36

37 Målet med projektet er at begrænse og om muligt hindre trafikuheld i området. Dette kan eksempelvis ske ved, at antallet af krydsningspunkter mellem biler og lette trafikanter reduceres, og at man de steder, hvor krydsninger ikke kan undgås, reducerer bilernes hastighed så meget, at den lette trafikant ved et sammenstød ikke bliver alvorligt kvæstet eller dræbt. Erfaringerne fra projektet kan overføres til nye bebyggelser, og det eksisterende vejnet, og derved hjælpe til at forbedre trafiksikkerheden i kommunen som helhed. Konkrete trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger Hver år gennemføres flere projekter, der skal forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. Således er der i de senere år gennemført en lang række trafiksaneringer med bump og helleanlæg. I dag er der således etableret over 325 bump i Aalborg Kommune. Gennem udpegningen af sorte pletter (lokaliteter med en særlig uheldsrisiko) er der også gennemført en række tiltag, der skal forbedre trafiksikkerheden. Dette arbejde vil i de kommende år blive styrket gennem fortsat ændring af veje med trafiksikkerhedsmæssige problemer. Af tiltag til sikring af trafikanterne kan nævnes midterheller, der sikrer fodgængernes krydsning af vejen eller ombygning af strækninger, så vejens profil bliver indsnævret. Nødvendige krydsombygninger I gennemsnit sker omkring halvdelen af samtlige uheld i Aalborg Kommune i kryds, hvilket svarer til omkring 300 uheld hvert år. Heraf sker de fleste af uheldene i de signalregulerede kryds i byområdet. For at nedbringe antallet af krydsuheld blev der i 1998 og 1999 på baggrund af uheldsanalyser gennemført krydsombygninger af de 6 største signalregulerede kryds i byområdet. I disse 6 kryds er der indtil nu sket omkring 30 uheld hvert år. Arbejdet med ændring af de signalregulerede kryds vil fortsætte i de kommende år. Der vil både være tale om signaltekniske ændringer, men også ændring af krydsenes fysiske opbygning. For de kryds, der ikke er signalregulerede, vil der også ske ændringer i de kommende år. Her vil det blandt andet løbende blive undersøgt om trafiksikkerheden kan forbedres ved etablering af signalanlæg eller rundkørsel. Information og kampagner Aalborg Kommunes Trafiksikkerhedsudvalg gennemfører hvert år 3-4 kampagner om trafiksikkerhed - blandt andet gennem deltagelse i Rådet for Større Færdselssikkerheds landsdækkende kampagner. Da påvirkning af bilisternes adfærd og holdninger er en vigtig del af trafiksikkerhedsarbejdet, vil denne indsats i de kommende år blive styrket. Dette skal blandt andet ske ved målrettede lokale kampagner, hvor der informeres om konkrete lokale trafiksikkerhedsproblemer. Regeringens Handlingsplan anbefaler, at kommunerne årligt afsætter 110 kr. pr. indbygger til trafiksikkerhedsforbedringer inden for områderne: Hastighed, Sprit, Cyklister og Kryds. Aalborg Kommune har i 1999 til egentligt trafiksikkerhedsarbejde afsat 75 kr. pr. indbygger. Antal uheld Antal i krydsuheld Regeringens Handlingsplan anbefaler, at kommunerne har en budgetramme på 5 kr. pr. indbygger til information og kampagner. Aalborg Kommune har i 1999 til information og kampagner om trafiksikkerhed afsat 1 kr. pr. indbygger. 37

38 Særlige gaderum Selv om der i de senere år er sket en række omlægninger af gader og pladser i de centrale byområder, er der stadig mange vigtige og særlige gaderum, der trænger til en omfattende renovering. De vigtigste gaderum er omfattet af Trafik- og Miljøplan for Aalborg Midtby, som byrådet vedtog i etape af Midtbyplanen blev taget i brug i efteråret 1998 og omfattede en omlægning af Østerågade mellem Algade og Bispensgade. De følgende etaper er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Østerågade nord for Bispensgade: I den fremtidige udformning af Østerågade nord for Bispensgade skal oplevelsen af et middelalderligt gaderum søges genskabt og kontakten mellem by og havn styrkes. Stillingtagen til en bybusterminal på Slotspladsen indgår heri. Nytorv: I forbindelse med planlægningen af Havnefronten vil det blive undersøgt, om bustrafikken kan flyttes fra Nytorv til området ved Toldboden. Derved kan terminalfunktionen samles på den nordlige del af Østerågade og foran Toldbygningen med korte gangafstande mellem holdepladserne. Perspektiv af Nytorv. (Omlægning af bustrafikken vil betyde, at Nytorv mellem Østerågade og Braskensgade friholdes for biler og ændres til gågade. Der vil fortsat være cykeltrafik over Nytorv) Nytorv mellem Braskensgade og Fjordgade inkl. Gabelsgade vil kunne udformes som en plads med køremulighed til P-pladsen i Braskensgade. Algade og Vingårdsgade: Ved at dobbeltrette Vingårdsgade mellem Boulevarden og Budolfi Plads vil den vestlige del af Algade kunne fredeliggøres fra gågaden til Budolfi Kirke. Perspektiv af Algade ved Budolfi Kirke. 38

39 Dette åbner op for en udvidelse af gågaden, hvor også de nære omgivelser ved Budolfi Kirke kan inddrages i et sammenhængende fodgængerområde. Den vestlige del af Vingårdsgade kan indrettes som dobbeltrettet busgade med tilslutning til Vesterbro. Boulevarden: Efter omlægningen af John F. Kennedys Plads, Østerågade mellem Algade og Bispensgade samt indførelse af P-infosystemet er trafikken på Boulevarden faldet markant, og trafikken består hovedsageligt af trafik til og fra parkeringspladsen ved Budolfi Plads. Mellem Vingårdsgade og Algade omlægges Boulevarden efter samme princip som Østerågade mellem Algade og Bispensgade. Perspektiv af Boulevarden (syd for Vingårdsgade) På strækningen fra John F. Kennedys Plads til Vingårdsgade kan kørebanen indsnævres til 8 m til biler, busser og cykler. Derved gives der mulighed for at etablere bredere fortove samt at genetablere Boulevardens allétræer. Cykelstier skal forsat overvejes som en del af tværprofilet. Det skal også fremover være muligt at korttidsparkere på denne strækning. Øvrige gaderum Trafikale omlægninger og etablering af nye vejstrækninger giver mulighed for at ændre eksisterende vejes udseende. I forbindelse med udarbejdelse af en helhedsplan for Vejgaard Center vil der blive sat fokus på, hvordan centeret kan blive et mere oplevelsesrigt sted for de handlende. Etablering af Vestvejs tilslutning til motorvejen via Dallvej vil give mulighed for, at indskrænke Hobrovej gennem Skalborg til 2 spor og etablere træbeplantning langs vejen. Beplantning kan være med til at give vejrummet en anden udformning. Langs indfaldsvejene kan en beplantning i form af alléer, grønne byporte eller blomster i rabatter være med til at give vejen et naturligt præg. I store gaderum som eksempelvis parkeringspladser er der god plads til beplantning med træer. De steder hvor pladsen er begrænset, kan en facadebeplantning være den rette løsning. 39

40 Nye tiltag og ny teknologi Et af de nye og forholdsvis uprøvede midler til at begrænse trafikkens miljøgener er, gennem frivillige ordninger at påvirke og begrænse efterspørgselen efter transport gennem lokalt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og andre organisationer. Lokale transporttiltag I Europa er der i de senere år igangsat en lang række initiativer, der har til formål at påvirke den enkeltes transportadfærd i mere bæredygtig retning. Karakteristisk for disse forsøg som kaldes Mobility Management (på dansk Lokale transporttiltag) er: Frivillighed med mere vægt på incitamenter end tvang. Involvering af nye aktører såsom virksomheder, medarbejdere m.fl. i forandringen af transportmønstrene. Vægt på organisering, information, markedsføring og tiltag i mindre skala. Partnerskab mellem offentlige og private organisationer. Gennem ABC- projektet har Aalborg Kommune høstet positive erfaringer med at samarbejde med virksomheder om, at få ansatte i virksomheden til i højere grad at benytte cyklen. I ABC-projektet var der samarbejde med virksomheder om udarbejdelse af handlingsplaner. Et af midlerne var firmacykler. Aalborg Kommune vil undersøge muligheden for at etablere et samarbejde med virksomheder, myndigheder og andre organisationer om at igangsætte initiativer, der tilskynder de ansatte til i højere grad at bruge de mere miljøvenlige transportformer i den daglige transport mellem bopæl og arbejdsplads. Samarbejdet kan eventuelt organiseres i et pendlerkontor, som kan fungere som formidler og koordinator for trafikoplysninger, der kan være med til at fremme brugen af de miljøvenlige transportmidler. Kontoret kan også hjælpe virksomheder med udarbejdelse af transportplaner, organisering af samkørsel og lignende. Undersøgelse af muligheder for en bedre tilrettelæggelse af godsdistributionen i den centrale del af Aalborg, som omtalt under afsnittet med den tunge trafik, er også et lokalt transport tiltag. Kombinationsrejser Vejdirektoratet har inviteret andre vejbestyrelser til et samarbejde om at skabe bedre mulighed for at kombinere forskellige transportmidler i den daglige transport mellem bopæl og arbejdsplads. Kombinationsrejser dækker over enhver rejseform, der involverer skift mellem flere transportmidler. Oftest vil der være tale om omstigning fra bil eller cykel til den kollektive trafik eller omstigning mellem forskellige kollektive transportmidler. Kombinationsrejser kan også være samkørsel i bil. En parkeringsplads ved Th.Sauers Vej og Motorvejen bliver brugt af bilister som samkørselsplads). Gode tilkørselsforhold til terminaler og stationer, med gode muligheder for at sætte passagerer af eller parkere bilen eller cyklen, er midler til at fremme kombinationsrejser. Der kan også etableres aflåste cykelparkeringsfaciliteter på parkeringspladser i udkanten af byområdet ved de store indfaldsveje. 40

41 Ligeledes kan samkørsel fremmes ved at etablere gode samkørselspladser ved det overordnede vejnet. Internettet kan bruges til at organisere samkørslen. Aalborg Kommune vil sammen med Nordjyllands Trafikselskab og Nordjyllands Amt gå positivt ind i et samarbejde med Vejdirektoratet om at forbedre muligheder for kombinationsrejser i Aalborg. Miljøvenlige køretøjer Som en del af JUPITER-2 projektet har Aalborg Kommune anskaffet 12 elbiler, der bruges af de ansatte til tilsynsopgaver. Elbilerne anvendes af personalet i Teknisk Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne. Erfaringerne fra det første år med elbilerne er meget positive, og brugen af miljøvenlige køretøjer i kommunens øvrige afdelinger - f.eks. Social- og Sundhedsforvaltningen - bør overvejes. Trafikinformatik Trafikinformatik er et redskab til at forbedre trafikafvikling og mindske trafikkens miljøgener gennem information om den aktuelle trafiksituation og styring af den. Sådanne informationer er baseret på forskellige trafiktekniske systemer såsom overvågning af signalanlæg, busprioritering i signalregulerede kryds, parkeringsinformationssystemer. Ved at benytte informationer fra de enkelte systemer, kan der skabes et overblik over den aktuelle trafiksituation og dermed mulighed for den enkelte trafikant at træffe et bedre valg. Det giver også myndigheder mulighed for at gribe ind, hvis der opstår akutte problemer. Som et forsøgsprojekt har Aalborg Kommune etableret Aalborg Trafikinfo. Aalborg Trafikinfo er en ny service på Internettet om aktuelle trafikforhold i Aalborg. Hjemmesiden giver informationer om vejarbejder, hvor der er ledige p-pladser, og om busserne på linie 10 og 11 er forsinkede i forhold til køreplanen. Aalborg Kommune vil i samarbejde med andre myndigheder udbygge og forbedre hjemmesiden. Aalborg Kommunes service på internettet om aktuelle trafikforhold. Adressen er: 41