Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle"

Transkript

1 Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at andelen af kørte kilometer over hastighedsgrænsen + 5 km/t blev nedsat fra 18% til 4% for den 1/5 blandt de chauffører, som var positive over for systemet. For de andre 4/5 havde systemet ingen effekt. Forsøget gav mulighed for, at både chefer og kollegaer kunne se hastighedsovertrædelserne, men denne mulighed blev ikke brugt. Lektor Harry Lahrmann, Adjunkt Niels Agerholm, efter trafikulykker [1]. Meget tyder på, at skal ulykkestallet væsentligt længere ned, må der tages nye metoder i anvendelse. En af disse metoder kunne være Intelligent Farttilpasning, som er en generel betegnelse for et IT-system, som søger at sikre, at hastighedsgrænserne overholdes [2]. Det første projekt med Intelligent Farttilpasning i Danmark, INFATI, blev gennemført på i perioden fra juli 1998 til juli Projektet var et mindre projekt med kun 24 bilister, som i 6 uger kørte med udstyr til Intelligent Farttilpasning. I dette forsøg blev føreren informeret om den aktuelle hastighedsgrænse, og systemet reagerede med en kvindestemme, når der blev kørt for hurtigt. Resultaterne fra INFATI-projektet var yderst lovende: Projektet resulterede i en hastighedsnedsættelse på omkring 5 6 km/t, hvilket kan omregnes til et fald i risikoen for trafikulykker på ca. 25% [3]. Projektet, som beskrives i denne artikel, er et af to projekter, som bygger videre på erfaringerne fra INFATI. I dette projekt er målgruppen firmabiler og i særlig grad store varebiler mellem 2 og 3,5 tons, i det andet projekt er målgruppen privatbilister se Baggrunden for projektets fokus på fir- Ph.d.-studerende Nerius Tradisauskas, Lektor Jens Juhl, Baggrund Gennem de sidste 25 år har Danmark oplevet et næsten konstant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne ved trafikulykker. Men der dræbes stadig over 200 i trafikken hvert år, over kommer alvorligt til skade og behandles på skadestuerne Figur 1. Display og NøgleID. 26 TRAFIK & VEJE 2012 JANUAR

2 Figur 2. Skærmdump fra en chaufførs personlige hjemmeside. Der vises detaljer omkring overtrædelser af hastighedsgrænserne på en tur fra vest mod øst på Ilbæk Strandvej under Vejlefjordbroen. mabiler er, at især de store varebiler biler optræder i en forholdsvis stor andel af trafikulykkerne på de danske veje. Sættes antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til antallet af kørte kilometer, er dette tal tre gange højere for store varebiler end for personbiler [1]. Samtidig har mange firmaer i disse år øget fokus på, at deres firmabiler kører pænt, fordi de igennem firmabiler, der som regel bærer store firmareklamer, kan signalere et ansvarligt og seriøst firma. Formålet med dette projekt er derfor at belyse, hvordan udstyr til Intelligent Farttilpasning installeret i firmabiler påvirker chaufførernes hastighedsadfærd. Projektets organisering og finansiering Projektet blev påbegyndt i 2002 som et samarbejde mellem den daværende Børkop Kommune og, men det blev først muligt at realisere projektet, da Transportministeriet ved Færdselsstyrelsen i 2005 gav en bevilling på 1 mio. kr. til medfinansiering af projektet, og der samtidig var mulighed for at bruge en modificeret udgave af det udstyr til Intelligent Farttilpasning, der var udviklet i det føromtalte projekt rettet mod privatbilister. Udstyret til begge projekter er udviklet af firmaerne M- tec og WebHouse. Efter kommunalreformen blev Børkop Kommune en del af Vejle Kommune, som overtog projektet. Forsøgsdesign Det udviklede udstyr fungerer ved, at et display i bilen konstant viser den aktuelle vejs hastighedsgrænse. Hvis denne overskrides med mere end 5 km/t, advarer en kvindestemme ved at sige den givne hastighedsgrænse, fx 50 eller 110, og efter to advarsler begynder udstyret at tildele strafpoint. Alle data om loggede hastighedsoverskridelser overføres til en webserver og tilføjes den enkelte chaufførs konto. For at kunne knytte logfilen til den rette chauffør viser chaufføren ved hver turs start en nøgleid for en læser, som er monteret på displayet (figur 1). Detaljer om udstyrets virkemåde er beskrevet i [4]. Figur 2 viser et skærmdump fra en chaufførs konto på webserveren. Chaufføren har den 2. april 2008 kl kørt i østlig retning på Ilbæk Strandvej, da han fik strafpoint. Positionen for strafpointene er de sorte pile. Chaufføren kan her se, at hastighedsgrænsen på systemets digitale kort ved de to første point er 50. Den første gang fik han tre point, fordi hans hastighed var 68, anden gang fik han to point, fordi hans hastighed var 62. Herefter skifter hastighedsgrænsen til 80, og der går 23 sekunder, før han også overskrider denne grænse med mere end 5 km/t. Første gang får han her to point for at have kørt 96, og de efterfølgende overskridelser er mindre og giver kun et point. Udstyret blev monteret i 26 biler tilhørende Jansson El A/S, TRE-FOR Vand, Jørgen Pedersen & Co., Vejle Postkontor, Søndergård El og Vejle kommune. I nogle af firmaerne blev beslutningen om deltagelse taget efter samråd med chaufførerne, i andre var det alene en ledelsesbeslutning. Udstyret blev installeret i foråret I alt 51 chauffører deltog i forsøget, men det var alene hos Vejle Kommune og Vejle postkontor, der var mere end en chauffør pr. bil. Hos Vejle Kommune var der 7 chauffører til 5 biler, og hos Vejle Postkontor var der 28 chauffører til 5 biler. Det var i forsøget ikke muligt at slå udstyret fra, men man kunne undlade at vise sin nøgleid. I disse tilfælde blev logfilen kun registreret på bilen. Forsøgsperioden strakte sig over 14 måneder, hvor de første to måneder var en førperiode, også kaldet en baselineperiode. I denne periode var udstyret installeret og loggede hastigheden, men displayet var ikke tændt, og der blev ikke tildelt strafpoint. Efterfølgende løb forsøget i 12 måneder med displayet tændt. I hele perioden havde chaufførerne adgang til forsøgets hjemmeside på hvor forsøget var beskrevet og resultater løbende blev offentliggjort. Chaufførerne blev motiveret til at undgå strafpoint på følgende måder: (1) Når chaufførerne viste deres nøgleid, blev summen af indeværende måneds strafpoint vist i displayet. (2) Efter hver måned blev strafpointene nulstillet, og der blev tildelt en mindre præmie til chaufføren med færrest strafpoint pr. km blandt alle projektets chauffører. (3) Samtidig blev der på projektets hjemmeside vist en oversigt over de deltagende firmaers strafpoint. Ønsket var at motivere til en konkurrence mellem firmaerne om at blive bedste firma. (4) Hvert enkelt firma havde en hjemmeside, som kun firmaets chauffører og deres chef havde adgang til. På denne hjemmeside var det muligt at se, hvordan firmaets strafpoint var fordelt på firmaets chauffører, ligesom det var muligt at se, hvor firmaets chauffører var placeret i forhold til øvrige chauffører i projektet. Det var dog kun muligt at se navnene på chaufførerne fra eget firma. Formålet med denne hjemmeside var at motivere til en snak over frokostbordet om, hvem der optjener firmaets strafpoint og at give TRAFIK & VEJE 2012 JANUAR 27

3 ledelsen mulighed for at kontrollere antallet af strafpoint blandt egne chauffører. (5) Endelig blev der udlovet en større præmie ved forsøgets afslutning til de totalt set tre bedste chauffører. Samlet set blev der således brugt både økonomiske incitamenter samt mulighed for både social kontrol og arbejdsgiverkontrol. Formålet med forsøget var at undersøge, om et udstyr til Intelligent Farttilpasning kan påvirke chauffører i firmabiler til at sænke hastigheden. For at undersøge dette blev der indsamlet detaljerede oplysninger om chaufførernes hastighedsadfærd, både før og mens udstyret var aktivt. Endvidere blev chaufførernes holdninger til hastighed og trafiksikkerhed belyst igennem to webbaserede spørgeskemaer, som chaufførerne udfyldte hhv. før udstyret blev tændt, og umiddelbart før forsøget sluttede. Resultater Fra de 26 biler blev der i de 14 måneder logget 65 mio. rækker med oplysninger om position og hastighed. Bilerne kørte i perioden sammenlagt km. Med 65 mio. rækker med logdata er det muligt at sammenstille resultaterne på utallige måder. Der er til denne artikel udvalgt en række centrale tabeller, der tilsammen giver et overblik over forsøgets resultater og bidrager til at opfylde forsøgets formål: At belyse, hvordan udstyr til Intelligent Farttilpasning installeret i firmabiler påvirker chaufførernes hastighedsadfærd. Flere tabeller kan findes i [4]. De 14 måneder blev opdelt i en baselineperiode på 2 måneder og en effektperiode på 12 måneder. De 12 måneder er opdelt i 6 perioder af 2 måneder, disse benævnes IFT1, IFT2 osv. Brug af nøgleid Tabel 1 viser, i hvor høj grad chaufførerne huskede at vise deres nøgleid ved turens start. For det første bemærkes, at kun 44% af de kørte km er kørt med vist nøgleid. Dernæst bemærkes, at procenten er faldende over de 6 perioder. Resultatet indikerer, at opbakningen til forsøget blandt chaufførerne har været blandet. Endvidere ser det ud til, at opbakningen har været dalende over de 6 perioder. Andel distance over hastighedsgrænsen +5km/t Tabel 2 viser, at kun 4% af de kørte km er kørt over hastighedsgrænsen + 5, når nøgleid en har været brugt, men 20% er kørt over grænsen, når nøgleid en ikke har været brugt. Dette indikerer, at chaufførerne i højere grad overtrådte hastighedsgrænserne, når de havde glemt at vise nøgleid en, idet strafpointene i så fald blev registreret på bilen og ikke på deres personlige nøgleid. Free flow speed Free flow speed betyder, at chaufførens hastighedsvalg er uafhængigt af andre trafikanters hastighed. Det er ikke muligt ud fra logdata at se, hvornår en målt hastighed er fri eller påvirket af andre trafikanter, men det er muligt at frasortere hastigheder, hvor chaufføren har kørt med hastigheder markant under hastighedsgrænsen, og hvor det er sandsynligt, at hastighedsvalget ikke har været frit. I tabel 3 er angivet minimum free flow speed, og i dette projekt er alle hastigheder under disse værdier frasorteret ved beregning af free flow speed. Tabel 4 viser på denne måde gennemsnitshastigheden på veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t fordelt på kørsel med og uden nøgleid beregnet som free flow speed. Det bemærkes, at ses der på hele IFT- perioden, nedsætter kørsel med nøgleid hastigheden med 4 km/t målt over hele IFT-perioden, hvorimod der er en lille hastighedsstigning for kørsel uden nøgleid. Ses på forløbet hen over IFT-perioden, er der en meget konstant free flow speed, når der køres med nøgleid, hvorimod der er en mindre stigning i hastigheden, når der ikke køres med nøgleid. Igen tyder noget på, at systemet har haft en lille effekt i starten på km kørt uden nøgleid, men også at denne effekt er forsvundet over tid. Chaufførresultater I tabel 5 er strafpoint/1000 km vist for de 20 chauffører, der under projektet har brugt deres nøgleid. Endvidere viser tabellen, hvor mange km chaufførerne har kørt med nøgleid. Det ses, at en meget stor gruppe har meget få strafpoint. Sammenholdes disse tal med antallet af kørte km, viser det, at det faktisk godt kan lade sig gøre at køre, så man undgår strafpoint. Nogle af chaufførerne med få strafpoint kører dog i en bil med mange strafpoint registreret på bilen. En indikation på, at nøgleid en ikke altid vises. Tidsforbrug Tabel 6 viser det gennemsnitlige tidsforbrug pr. 100 km. Det bemærkes, at der ikke er systematiske forskelle i tidsforbruget, hverken mellem baseline- og IFT-perioderne eller mellem km kørt med og uden nøgleid. Det kan altså konkluderes, at de markant flere hastighedsovertrædelser, som blev foretaget i baselineperioden og ved kørsel uden nøgleid, ikke har ført til målbare tidsgevinster. Tabellen dokumenterer dermed det velkendte fænomen, at man sjældent kommer hurtigere frem ved at forsøge at køre hurtigere end hastighedsgrænsen. Dette betyder også, at chaufførernes overholdelse af hastighedsgrænserne ikke har medført større tidsforbrug, ligesom den jævnere kørsel givetvis medfører en bedre kørselsøkonomi. Altså alt i alt en win-win situation for firmaerne. Diskussion af analyse af logdata Kun 44% af de kørte km blev kørt med nøgleid, og procentdelen var faldende over projektperioden. Dette resultat viser en noget blandet opbakning til projektet blandt de deltagende firmaer og deres chauffører. Fra projektets side blev der uddelt en informationsfolder til chaufførerne, der blev oprettet en hjemmeside, hvor firmaerne og chaufførerne løbende kunne følge deres stilling, og endelig blev der uddelt præmier til bedste chauffør. Men derudover blev der ikke gjort noget fra projektets side, og det var op til firmaerne selv at inddrage projektet i virksomhedens dagligdag og dermed sætte fokus på firmabilernes hastighedsadfærd. Hastighedsadfærden, når nøgleid en har været vist, sammenholdt med adfærden, når nøgleid en ikke har været vist, illustrerer meget klart, at det kun er, når nøgleid en har været vist, at der er en effekt. Dette gælder både, når der ses på andelen af den kørte distance over hastighedsgrænsen IFT middel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgleid 44% 62% 64% 47% 39% 32% 25% Uden nøgleid 56% 38% 36% 53% 61% 68% 75% Tabel 1. Procent kørte km med og uden nøgleid. Base-line IFT middel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle ID 4% 4% 4% 3% 5% 5% 4% Uden nøgle ID 18% 20% 17% 14% 19% 21% 22% 22% Tabel 2. Procent kørte km over aktuel hastighedsgrænse plus 5 km/t fordelt på kørsel med og uden nøgleid. 28 TRAFIK & VEJE 2012 JANUAR

4 Hastighedsgrænse Minimum Free Flow Speed Tabel 3. Definition af free flow speed. Baseline IFT middel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle ID 75,8 75,1 75,7 76,3 75,4 75,5 75,3 79,9 Uden nøgle ID 80,7 79,9 78,8 80,6 81,6 81,6 81,2 Tabel 4. Gennemsnitlig free flow speed på veje med en hastighedsgrænse på 80 km - fordelt på kørsel med og uden nøgleid. +5 km, og når der ses på den middel free flow speed. Det ser altså ud til, at projektets kontrollerende element har haft en effekt. Dette resultat er forskelligt fra søsterprojektet med privatbilisters resultater, som viste, at primært informationen om hastighedsovertrædelser havde en markant hastighedsreducerende effekt [4]. En forklaring herpå kan være, at chaufførerne i Vejle ikke var frivillige chauffører, medens en anden forklaring kan være, at chaufførerne i Vejle på en eller anden måde har saboteret systemet, måske ved at pakke displayet ind et stykke stof, så de hverken har kunnet høre eller se advarslerne. Disse forklaringer er ikke forsøgt verificeret i projektet. Der var markante forskelle mellem chaufførerne. Chaufførerne kan deles i tre grupper. (1) Chauffører, der har accepteret projektet og rettet sig efter systemets advarsler. Denne gruppe har vist nøgleid og har fået meget få strafpoint. (2) Chauffører, der har accepteret projektet og vist nøgleid men også fået rigtig mange strafpoint. (3) Chauffører, der har fået få eller ingen strafpoint, men til gengæld er der kun kørt meget få eller ingen km på deres nøgleid. Meget tyder på, at mange i denne gruppe har ignoreret forsøget ved aldrig eller sjældent at vise deres nøgleid. Gruppe 1 er på 10 chauffører, gruppe 2 er på 4 chauffører og gruppe 3 er på 37 chauffører. Det må således konkluderes, at opbakningen til projektet blandt chaufførerne har været begrænset. Og ud fra analysen af hastighedsadfærden kan det konkluderes, at der generelt har været betydelig modstand mod Intelligent Farttilpasning blandt de deltagende chauffører. Nogle få har taget teknologien til sig, men logdata viser, at de fleste har kørt, som de plejer. Holdninger til hastighed mv. resultater fra to spørgeskemaer I dette afsnit beskrives nogle af resultaterne af de føromtalte to webbaserede spørgeskemaer. Resultaterne belyser blandt andet, om chaufførerne har ændret holdning til hastighed og risiko igennem forsøget. De samlede resultater fra spørgeskemaerne findes i [4]. I alt 51 chauffører i projektet blev bedt om at udfylde spørgeskemaerne, og 40 udfyldte det første skema. 23 udfyldte det andet skema, og af disse havde 21 udfyldt begge skemaer. Baggrunden for at bede chaufførerne udfylde det samme spørgeskema to gange var ønsket om at undersøge, om chaufførernes holdninger ændrede sig i løbet af projektet. Undersøgelsen af dette spørgsmål er baseret på de 21 chauffører, der udfyldte begge spørgeskemaer. Hovedresultatet af denne undersøgelse var, at deltagerne generelt er blevet lidt mere risikobevidste og lidt mere opmærksomme på fart igennem projektet, ligesom de bedømmer egen kørestil lidt mere tolerant efter at have deltaget i projektet. De efterfølgende tabeller beskriver alene chaufførernes holdning første gang, de udfyldte skemaet og dermed omfatter undersøgelsen 42 svar, som opdeles i to grupper: (1) Chauffører, der kun har fået få strafpoint og samtidig har mange km på deres nøgleid. Gruppen består af 9 chauffører, er i gennemsnits 51 år og kaldes de grønne. (2) Chauffører, der har mange strafpoint og chauffører, der måske nok har få strafpoint, men som samtidig kun har kørt få km med deres nøgleid. Gruppen består af 33 chauffører, er i gennemsnit 40 år og kaldes de røde. Holdning til hastigheder og risiko Holdningerne til risiko i forbindelse med kørsel med forskellige hastigheder på tre vejtyper fremgår af figur 3. Uanset vejtype og vurdering af hastighed mod hastighedsgrænsen, så opfatter de røde hastighed som mindre farligt, end de grønne gør. Det gør sig specielt gældende ved høje hastigheder, hvor de grønne opfatter kørslen som langt farligere, end de røde gør. Jo højere hastighed og -overskridelse, jo større forskel i holdningen mellem de to grupper. Figur 4 viser, at chaufførerne generelt opfatter deres egen adfærd i trafikken som positiv snarere end negativ, men samtidig er forskellen mellem kørselsadfærden hos de røde og de grønne markant. De grønne har, uden undtagelse, en mere positiv opfattelse af deres kørsel end de røde. Desuden vurderer begge grupper, at deres adfærd i egen bil er en smule bedre end i firmabil på alle parametre. Holdninger til Intelligent Farttilpasning Figur 5 viser holdningen til forskellige typer af Intelligent Farttilpasning, før chaufførerne havde prøvet udstyret, fordelt på de røde og de grønne. Begge grupper finder, at Intelligent Farttilpasning er mere positivt i firmabiler i forhold til i egen bil. Når det gælder en speeder, der gør det umuligt at overtræde hastighedsgrænserne, er begge grupper negative, men enige om holdningen. Når det drejer sig om et system, hvor det er muligt at køre for hurtigt, hvis der presses hårdt på speederen, er holdningen også noget negativ, men her er de røde betydeligt mere negative end de grønne. Når det drejer sig om udstyret, som chaufførerne stod foran at skulle afprøve, er forskellene mere markante. Her er de røde generelt noget negative (og nærmest neutrale med hensyn til installation i firmabiler), mens de grønne er overvejende positive. Diskussion og sammenfatning Generelt er der betydelig forskel på adfærd og holdning hos de to grupper de røde og de grønne. De røde er i gennemsnit 11 år yngre end de grønne. De røde opfatter det at køre for hurtigt som mindre farligt, end de grønne. De røde bliver også oftere utålmodige, er mindre tolerante og tager flere chancer i trafikken. Endelig er de røde mere negative over for Intelligent Farttilpasning generelt og specielt det aktuelle udstyr, som de grønne er positive overfor. Når disse resultater sammenholdes med dem, der er fundet i søsterprojektet med privatbilister [5], er det plausibelt, at alderen er en helt afgørende faktor for, hvordan bilister opfatter og handler i trafikken. Jo yngre bilisterne er, jo mindre trafiksikker ser deres adfærd og holdninger ud til at være. Dermed viser det TRAFIK & VEJE 2012 JANUAR 29

5 Konklusion og perspektivering Statistikken viser, at en firmabil har tre gange så høj ulykkesrisiko som en gennemsnitsbil. Intelligent Farttilpasning er et bud på, hvordan vi kan reducere denne risiko. Opbakningen til Intelligent Farttilpasning blandt de deltagende chauffører var begrænset. Andelen af de kørte km, der blev kørt efter, at chauførerne havde identificeret sig med nøgleid ved turens start, faldt således fra 62% ved forsøgets start til 25% ved afslutningen. Til gengæld var systemets effekt oversig, at den gruppe, der har mest brug for systemet, samtidig er den gruppe, der er mest negativ i forhold til det. Interview med firmaerne Efter at projektet var afsluttet, blev ledelsen i de deltagende firmaer interviewet om projektet. Ingen af de deltagende firmaer havde spurgt medarbejderne, før de tilmeldte sig forsøget, men i to af firmaerne var det efterfølgende frivilligt, om den enkelte chauffør ville deltage. Baggrunden for deltagelsen var et generelt ønske om at forbedre trafiksikkerheden et enkelt halvoffentligt firma nævnte, at der var offentlig fokus på firmaets biler, og at det derfor var det vigtigt, at de køres ordentligt. Systemet gav mulighed for, at kollegaerne kunne kontrollere hinanden, og at cheferne kunne kontrollere medarbejderne, men interviewene viste, at denne mulighed ikke var benyttet. Projektdeltagelsen blev i høj grad opfattet som et personligt anliggende mellem projektet og den enkelte chauffør og ikke på en måde, så ledelsen skulle deltage aktivt. Interviewene viste også, at forsøget blev drøftet ved frokostbordet, men ikke primært med fokus på den enkeltes strafpoint, nok mere på udstyrets funktionalitet. En understregning af, at hastighedsovertrædelser i Danmark hører under privatsfæren, og ikke er noget man drøfter hverken med chefen eller kollegaerne. Afslutningsvis blev de interviewede spurgt, om firmaet ville være interesseret i at installere et sådant udstyr permanent i firmaets biler, hvis der fandtes et kommercielt produkt på markedet. Det gennemgående svar på dette spørgsmål var, at i givet fald skulle Intelligent Farttilpasning kombineres med andre funktionaliteter, fx flådestyring, navigation og kørselslog. Også en rabat på bilforsikringen ville hjælpe. Kørte km med nøgle ID point/1000 km Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Chauffør Tabel 5. Antal strafpoint pr km fordelt på anonyme chauffører. bevisende, når nøgleid en blev vist: Kun 4 procent af de kørte km blev kørt over hastighedsgrænsen +5 km/t i denne situation, medens procenten lå på 20, når nøgleid en ikke blev vist. I baselineperioden, hvor udstyret ikke advarede og gav strafpoint ved hastighedsovertrædelser, lå procent kørte km over hastighedsgrænsen +5 km/t også omkring 20. Gennemsnitshastigheden på veje med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t faldt fra 80 til 76 km/t, når chaufførerne brugte deres nøgleid. For chauffører, der ikke brugte deres nøgleid, var hastigheden let stigende igennem projektperioden. Der var ikke systematiske forskelle i den gennemsnitlige målte tid for at køre 100 km i baselineperioden og i projektperioden med eller uden nøgleid. Det kan altså også konkluderes, at de markant flere hastighedsovertrædelser, som blev foretaget i baselineperioden, og når der ikke blev kørt med nøgleid, ikke har ført til målbare tidsgevinster. Det betyder, at overholdelse af hastighedsgrænserne ikke medfører højere køretid og dermed større lønudgifter for firmaerne, samtidig med, at den jævnere kørsel givetvis medfører en bedre kørselsøkonomi. Altså alt i alt en win win situation for firmaerne. To spørgeskemaundersøgelser blandt chaufførerne hhv. før og efter kørsel med Intelligent Farttilpasning viser, at kun få holdninger er ændret igennem deltagelse i projektet. Chaufførerne er dog generelt blevet lidt mere risikobevidste og lidt mere opmærksomme på fart i løbet af projektet, ligesom de bedømmer egen kørestil som værende lidt mere tolerant efter at have deltaget i projektet. Opdeles spørgeskemasvarene på de chauffører, der igennem adfærdsundersøgelse har vist, at de overholder hastighedsgrænserne de grønne og resten de røde viser svarene, at der er betydelig forskel på de to gruppers sammensætning og holdning. De røde er i gennemsnit 11 år yngre end de grønne, og de røde har markant mere fartglade holdninger end de grønne. Endelig er de røde mere negative over for Intelligent Farttilpasning og specielt det aktuelle system end de grønne. Sammenfattende viser projektet med Intelligent Farttilpasning i firmabiler i Vejle, at firmaerne ikke benyttede lejligheden til at få overholdelse af hastighedsgrænserne sat højt på firmaets interne dagsorden, men at firmaerne snarere opfattede systemet som Baseline IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle ID Uden nøgle ID Tabel 6. Gennemsnits-tidsforbrug i minutter pr. 100 km kørsel med og uden nøgleid. 30 TRAFIK & VEJE 2012 JANUAR

6 et personligt tilbud til den enkelte chauffør. Under de betingelser viser resultaterne, at systemet for hovedparten af chaufførerne ikke ændrede hastighedsadfærden. Kun blandt de relativt få, der i forvejen var positive, havde systemet effekt. Hos disse var effekten til gengæld meget markant, idet denne gruppe stort set ikke havde overtrædelser af hastighedsgrænsen i den periode, de kørte med systemet. Projektet efterlader ingen grund til at tro, at Intelligent Farttilpasning i firmabiler er en teknologi, som firmaer vil stå i kø for at indføre, ligesom der ikke er nogen grund til at tro, at chauffører i firmabiler frivilligt vil bruge et installeret system. Skal samfundet høste de trafiksikkerhedsgevinster, der er ved Intelligent Farttilpasning, vil det være nødvendigt at skubbe til udviklingen. Man kunne starte med Intelligent Farttilpasning i alle offentlige biler og her indføre regler for, inden for hvilke grænser logdata af hastighedsadfærden skal ligge, altså et system svarende til køre- hviletidsbestemmelserne og tacometrenes logning af disse. Man kunne også stille krav om dokumentation for hastighedsadfærd ved offentlige udbud af kørsel. Potentialerne for færre dræbte og kvæstede i trafikken ved anvendelse af Intelligent Farttilpasning er store. Problemet er, at de, der ønsker Intelligent Farttilpasning, behøver det ikke, og de, der behøver det, ønsker det ikke. Så skal potentialet indfries, må politikerne hjælpe med til at skubbe på. Referencer [1] Danmarks Statistik 2011,, Statistikbanken [Homepage of Danmarks Statistik], [Online]. Available: statistikbanken.dk [2011, 3/28]. [2] Carsten, O.M.J. 2002, European research on ISA: Where are we now and what remains to be done, ICTCT, Nagoya, Japan. [3] Lahrmann, H., Madsen, J.R. & Boroch, T. 2001, Intelligent Speed Adaptation - Development of a GPS based ISA system with 24 test drivers. 8th WORLD CONGRESS ON ITS Transforming the future, 8th WORLD CON- GRESS ON ITS Transforming the future, Sydney, Australia. [4] Lahrmann H, Agerholm N, Tradisauskas N, Juhl J, 2011, Spar på Farten, - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle, Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, ISP Skriftserie nr [5] Lahrmann H, Agerholm N, Tradisauskas N, Berthelsen K. K., Harms L, Pay as You Speed, ISA with incentive for not speeding: Results and interpreta- tion of speed data, I: Accident Analysis & Prevention, In Press, Available online 9 April 2011, ISSN , DOI: /j.aap < Figur 3. Chaufførernes holdning til hastighed og risiko på tre vejtyper. Figur 4. Chaufførernes vurdering af deres kørselsadfærd i henholdsvis egen bil og firmabil. Figur 5. Chaufførernes holdninger til forskellige systemer til Intelligent Farttilpasning i henholdsvis privat- og firmabiler. TRAFIK & VEJE 2012 JANUAR 31

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle ISP skriftserie nr. 2009-3 2011 Maleriet

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Forfattere: Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Harry Lahrmann 1, lahrmann@plan.aau.dk

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Intelligent farttilpasning

Intelligent farttilpasning Intelligent farttilpasning Af Harry Lahrmann,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet lahrmann@plan.auc.dk Jesper Runge Madsen,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet runge@plan.auc.dk Teresa

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Den 19. september Taxinævnet

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Den 19. september Taxinævnet Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. september 2007 Taxinævnet Teknik og Miljø Århus Kommune Godkendelse af takster for taxikørsel (nyt takstsystem) samt godkendelse af råderum

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

DYNAFLEET DRIVER COACHING QUICK GUIDE. Volvo Trucks. Driving Progress

DYNAFLEET DRIVER COACHING QUICK GUIDE. Volvo Trucks. Driving Progress DYNAFLEET DRIVER COACHING QUICK GUIDE Volvo Trucks. Driving Progress 2 Driver Coaching Oversigt Driver Coaching er en funktion i lastvognen, der fremmer en mere brændstoføkonomisk køreteknik. Dette opnås

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Notat 3 Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

INFATI Brugertest - adfærdsændringer

INFATI Brugertest - adfærdsændringer INFATI Brugertest - adfærdsændringer Notat 7 Jesper Runge Madsen T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U N I V E R S I T E T INFATI Brugertest adfærdsændringer Aalborg Universitet

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har i 2016 svaret, at de gennemsnitligt kører 32.900 erhvervskilometer årligt, hvilket er en lille stigning i forhold til 2015. Den private kørsel ligger på

Læs mere

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Trafikulykker med unge18-21 årige står for 1/4 af de eneulykker, bilister laver i Nordjylland. Trafiksikre Unge et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Med udstyr

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09.

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09. Kampagne Vi vil lave en kampagne projekt rettet mod de unge i trafikken. Kampagnen skal sikre unge i at køre mere sikkert, bl.a. ved at få dem til at holde fartgrænsen. Først undersøges trafiksikkerheden

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Vejledning til Kilometer Registrering

Vejledning til Kilometer Registrering Vejledning til Kilometer Registrering iphone Appen som holder styr på dit firma og privat kørsel. Udviklet af Trisect Development 2011. www.trisect.dk For iphone version 4.2 og nyere. Med Kilometer Registrering

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

INFATI Brugertest - effekt og accept

INFATI Brugertest - effekt og accept INFATI Brugertest - effekt og accept Notat 6 Malene Kofod Nielsen og Teresa Boroch INFATI Brugertest effekt og accept Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Automatisk kørebog til din iphone

Automatisk kørebog til din iphone Automatisk kørebog til din iphone Tænk på miljøet - kør med omtanke Gør noget godt for miljøet og for din pengepung. Brug Carlog System, her får du hurtigt og nemt et overblik over dit kørselsbehov og

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Dynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse

Dynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse Dynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse Let overblik Kortvisninger, hvor du hurtigt kan se køretøjer og destinationer, samt detaljerede rapporter, som effektivt hjælper dig

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken 03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser

Læs mere

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut

Læs mere

Hurtig oversigt til oversigtsrapporten. Side 1 (6)

Hurtig oversigt til oversigtsrapporten. Side 1 (6) Side 1 (6) Anvendelse Oversigtsrapporten gør det muligt at holde øje med, hvordan køretøjerne i vognparken er blevet kørt i perioden. Den øverste del af oversigtsrapporten viser, hvordan vognparkens samlede

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Mobile løsninger for logistik og transport

Mobile løsninger for logistik og transport SEMINAR 3. JUNI 2015 INVITATION: Mobile løsninger for logistik og transport Mobilløsning: Overblik over biler og status på leverancer Ruteplanlægning: Spar helt op til 30% af de kørte km! Emballageregnskab:

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet Niels Agerholm, Ph.d studerende 1, agerholm@plan.aau.dk Jens Juhl, Lektor 2, jensjuhl@stofanet.dk Ian Berg Sonne, Naturgeograf 3, iabso@aal.mim.dk

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole

Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole Paper til Trafikdage 2003 ved Aalborg Universitet af Pia Juul Eriksen, Civilingeniør, Vejkontoret, Nordjyllands

Læs mere