Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark"

Transkript

1 Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder som Adjunkt og projektleder ved Trafikforskningsgruppen på AAU. Efter en periode som trafikplanlægger ved Aalborg Kommune vendte han tilbage til AAU for at lave en Ph.d. Faglige interesser er Trafikplanlægning, Trafiksikkerhed, Intelligente Transportsystemer, brugen af GPS-baserede Floating Car Data til en række analyseformål. Medforfattere: Nerius Tradišauskas, Lars Bolet, Harry Lahrmann, tilknyttet Trafikforskningsgruppen på AAU. Geografiske Informationssystemer er anvendt til at dels at dokumentere, hvilke effekter Intelligent Farttilpasning har på hastighedsoverskridelser, og dels til at undersøge, hvordan disse overskridelser kan præsenteres meningsfuldt i spatiale analyser. Analyser af effekten på kørselsadfærden er foretaget for ti af de deltagende bilister i et nordjysk Intelligent Fartilpasningsforsøg for unge bilister. Hovedresultaterne er, at Intelligent Farttilpasning nedbringer både størrelsen af hastighedsoverskridelser og længden på disse. Uden Intelligent Farttilpasning blev der især kørt for hurtigt på lange lige vejstrækninger, på strækninger, hvor hastighedsgrænsen ændres, samt på strækninger, hvor hastighedsgrænsen var lavere end den normale hastighedsgrænse for denne vejtype. Det blev fundet, at længden af hastighedsoverskridelserne samt metoden Natural Neighbor Interpolation tilsammen var velegnede til at beskrive kørselsadfærden ved spatiale analyser. En af de mest betydende årsager i såvel Danmark som i udlandet til tab af leveår og førlighed er for dårlig trafiksikkerhed (Europakommissionen 2010, Danmarks Statistik 2012). Heldigvis er antallet af omkomne i trafikken i Danmark faldet markant i de seneste år og i 2011 var vi nede på 220 omkomne (Danmarks Statistik 2012). Trods den pæne udvikling er antallet af tilskadekomne pr. år, der behandles på skadestuer/sygehuse i Danmark fortsat på omkring (Plovsing, Lange 2009). De tre væsentligste årsager til tilskadekomne og omkomne i trafikken i Danmark er for høj hastighed, manglende selebrug og spirituskørsel (Færdselssikkerhedskommissionen 2007). Undersøgelser viser, at disse tre faktorer ofte optræder samtidigt ved alvorlige ulykker, og at for høj hastighed har afgørende effekt på, hvor alvorligt tilskadekommen de involverede bliver (Elvik et al. 2009). Ligeledes er det veldokumenteret, at for høj hastighed forøger antallet af omkomne i trafikken kraftigt (Nilsson 2004, Elvik, Christensen & Amundsen 2004). De traditionelle virkemidler mod dette har været politikontrol, informationskampagner samt løbende forbedring af vejnettet, hvor det har været mest påkrævet de såkaldte sorte pletter (Færdsels- PERSPEKTIV NR

2 sikkerhedskommissionen 2007). Da de værste sorte pletter er udbedret, kan der kun opnås yderligere forbedringer ved meget høje omkostninger (SWOV 2007). Information og politikontrol har kun meget begrænset effekt i tid og rum (Várhelyi 1996), og chancen for at få en fartbøde er da også forsvindende i 2008 kunne en bilist på de danske veje således i gennemsnit køre 14 år, før det resulterede i en fartbøde (Politiet 2010), selvom ca. 2/3 af de danske bilister kører for hurtigt (Eksler, Popolizio & Allsop 2009). For at forbedre trafiksikkerheden kan der supplerende anvendes forskellige typer af Intelligente Transportsystemer (ITS). ITS er en fællesbetegnelse for IT-baserede systemer, der medvirker til at afvikle trafik og transport hurtigere, mere gnidningsfrit og mere miljørigtigt. Et af de mest lovende ITS til forbedring af trafiksikkerheden er Intelligent Hastighedstilpasning (Intelligent Speed Adaptation på engelsk (ISA)), hvor systemet på forskellig vis kan give feedback til bilisten afhængig af overholdelse af hastighedsgrænsen. Feedback kan være informerende, f.eks. ved at hastighedsgrænsen vises i et display. Den kan være advarende med lyd, ændret udtryk på display eller en talebesked. Dette kan også ske gennem modstand i speederpedalen, hvis hastighedsgrænsen overskrides; Feedback kan også være registrerende, så dokumentation for adfærden gemmes. Sidstnævnte kan kombineres med forskellige former for incitamenter. Endelig kan ISA være begrænsende, så systemet umuliggør overskridelse af hastighedsgrænserne dette ofte kombineret med en nødknap, så ISA kan slås fra kortvarigt (Jamson et al. 2006). Langt over 30 forsøg med ISA er blevet gennemført rundt omkring i verden generelt med meget lovende effekt på hastighedsovertrædelserne. Hastighedsoverskridelserne forsvinder stort set, når systemerne er aktive og de beregnede besparelser i antallet af omkomne i trafikken, hvis ISA blev obligatorisk, ligger på 25-58% (Agerholm 2011, Paine 2009). Metode Trods den gode effekt fra ISA til at minimere hastighedsoverskridelser, havde det endnu ikke været afprøvet i forhold til en af de trafikantgrupper, der har mest brug for støtte til at minmere risikoen ved deres kørselsadfærd, nemlig unge mennesker uden lang tids erfaring som bilister. Unge bilister har en risiko for at blive involveret i et uheld med alvorligt tilskadekomne, der er 7-11 gange højere end deres forældres generation. Det skyldes mindre kørselserfaring, generelt mindre forståelse for behovet for hastighedsgrænser og især risikoblindhed (Mogensen 2002, Brems, Munch 2008). Det var baggrunden for forsøget Spar På Farten (SPF), hvor det blev undersøgt, hvorvidt unge ville køre med ISA og om de ville overholde hastighedsgrænserne, hvis de kørte med ISA og blev belønnet økonomisk, hvis de lod være med at køre for hurtigt (Lahrmann et al. 2007). Projektet blev gennemført i perioden , og inkluderede 153 biler i indtil 3 år. Hvis der ikke blev kørt mere end 5 km/t for hurtigt og i mindre end 12 sekunder af gangen, kunne den enkelte deltager spare 30 % på bilforsikringen en besparelse, der blev reduceret gradvist, hver gang deltageren kørte for hurtigt. Udstyret installeret i de deltagende biler i SPF kaldes under et for On Board Unit (OBU) og består af: 1: En GPS-antenne placeret bag bakspejlet. 2: En modificeret mobiltelefon med indbygget GPS/GPRS enhed og et digitalt hastighedsgrænsekort i hukommelsen. Den var placeret under instrumentbrættet. 3: Et display med højttalere placeret i luftdyssen. Hastighedsgrænsen vistes i displayet. Kørtes der mere en 5 km/t for hurtigt blev der give en advarsel i højttaleren: du kører for hurtigt hvert 6. sek. Fra og med den 2. advarsel blev advarslerne fulgt af strafpoint indtil hastighedsoverskridelsen nåede ned på 5 km/t. Hvert strafpoint reducerede forsikringsrabatten bid for bid. Strafpointene fremgik i displayet og var også tilgængelig på en personlig hjemmeside. Hvis deltageren følte, at strafpoint var givet 46 PERSPEKTIV NR

3 Figur 1. OBUens dele. Det bemærkes, at den modificerede mobiltelefon normalt var placeret under instrumentbrættet. forkert, kunne en hotline kontaktes herom (Lahrmann et al. 2007). Baggrunden for en aktiveringsgrænse på hastighedsgrænsen + 5 km bundede i, at en stor del af de danske bilister kører med en hastighed omkring hastighedsgrænsen, men ikke nødvendigvis under den (Vejdirektoratet 2010). Det var vurderingen, at deltagerne ville føle et for stort pres fra bagvedliggende bilister, hvis de konstant kørte på eller lige under hastighedsgrænsen. Der blev givet en tolerance på længden af gratis hastighedsoverskridelser på 12 sekunder, fordi det blev vurderet at være problematisk i forhold til trafiksikkerheden, hvis deltagerne ikke kunne nå at gennemføre en overhaling indenfor tidsintervallet. OBUens dele fremgår af Figur 1. Der indledtes med en baselineperiode (1,5 mdr.), hvor udstyret var deaktiveret, mens deltagernes normale kørselsadfærd blev registreret. Dernæst fulgte en periode på 4,5 mdr., hvor effekten af forskellige tiltag til at overholde hastighedsgrænsen blev afprøvet, ved at deltagerne blev delt tilfældigt op i fire hold, der kørte under forskellige vilkår. Dels blev det testet, hvilken effekt, der var, hvis hastighedsgrænsen blot blev vist i displayet, men uden effekt på forsikringsrabatten, uanset kørselsadfærden. Desuden blev det testet, hvad den økonomiske bonus betød, hvis deltagerne ikke fik advarsler, om at de kørte for hurtigt. Endvidere kørte en gruppe med det hele slået til, hvilket vil sige, som systemet var designet. Endelig kørte en gruppe videre uden aktivering af udstyret som en kontrolgruppe. Herefter kørte alle deltagere med udstyret fuldt aktiveret indtil det blev deaktiveret i en postbaselineperiode. Kørselsadfærden blev registreret af OBUens computer. 1 gang pr. sekund blev positionen registreret via GPS, De enkelte registreringer indeholdt desuden bl.a. information om kørselsretning, hastighed, retning, den mapmatchede position 1 og et estimat på, hvor god troværdigheden af positionen var. Denne type data benævnes Floating Car Data (FCD). GPS-baseret FCD er afhængige af, hvor god forbindelsen er til GPS-satellitterne. Høj, tæt bebyggelse, tæt bevoksning og stejle skrænter med videre samt satellitternes position på himlen afgør, hvor troværdig positionen er. Disse usikkerheder behandles dels ved forskellig 1 Mapmatching betyder, at hver enkel GPS-position kædes sammen med det mest passende vejsegment i det digitale hastighedsgrænsekort (Juhl et al. 2007). PERSPEKTIV NR

4 filtrering af data, men præcisionen af en given position kan også forbedres ved brug af mapmatching (MM). Det vil sige, at en række data for hver position anvendes til at forbedre positionens kvalitet. Anvendes en MM, der kan håndtere både tidligere og kommende positioner, der igennem en iterativ proces løbende forbedrer positionernes troværdighed, kan der opnås en meget høj troværdighed. MM i SPF var langt mere simpel, men opnåede alligevel en korrekt positionering på >95 % (Tradisauskas et al. 2009). Hovedresultaterne i SPF var, at deltagerne i langt højere grad overholdt hastighedsgrænserne, når ISA var aktiveret, end det var tilfældet uden ISA. Den mest markante effekt blev fundet på veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t (80 km veje etc.), mens der også var god effekt i byområder (50 km veje) og på 110 km motorveje. Der kunne ikke konstateres nogen effekt på 130 km motorveje. Den manglende effekt på 130 km motorveje skyldes, at en stor del af de deltagende bilister, fandt at 130 km/t var mere end nok, hvorfor ISA kun i mindre grad blev aktiveret på denne motorvejstype. Trods den gode og vedholdende effekt på hastighedsoverskridelserne i ISA-perioderne gik der kun få dage i postbaselineperioden, før deltagerne kørte, som de gjorde, før forsøget startede. Trods muligheden for at spare op til 30 % på bilforsikringen, var det meget vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt mange deltagere. (Lahrmann et al. 2012a, Lahrmann et al. 2012b) Det er ikke tidligere undersøgt på hvilke lokaliteter, der blev kørt mest for hurtigt. Der var god effekt på 80 km veje, men om hastighedsgrænserne blev overskredet lige meget, uanset om det var på landeveje eller små lokalveje med smalle tracéer og skarpe kurver var ukendt. Desuden var det usikkert, hvor stor en del af hastighedsoverskridelserne, der blev foretaget i forbindelse med skift i hastighedsgrænsen som f.eks. ved farlige vejkryds eller ophør af land/byzone. Formålet med denne artikel er dels at belyse, om der er et mønster i overskridelserne med henblik på en senere storskalaundersøgelse ved hjælp af spatiale analyser af FCD, og dels at give et bud på, hvordan disse overskridelser kan præsenteres og fortolkes fornuftigt. Undersøgel sen baserer sig på følgende hypoteser: De inkluderede deltagerne i SPF kørte primært for hurtigt på større lige strækninger i såvel land- som byzone Med ISA aktivt blev langt hovedparten af overtrædelserne foretaget indenfor den tolerance, som ISA systemet tillod Hvor overskridelser af hastighedsgrænsen med ISA systemet aktivt ikke forblev indenfor tolerancen i ISA-systemet, kan det med stor sandsynlighed tilskrives til overskridelser i forbindelse med skift i hastighedsgrænsen og på veje, hvor hastighedsgrænsen er lavere, end der normalt er gældende for veje af den type. Data og dataanvendelse I SPF blev der indsamlet i alt 380 mio. FCD. Til denne undersøgelse anvendes kun FCD fra 10 biler i baselineperioden (Baseline) og den efterfølgende ISA-periode (ISA) Dvs. i i alt 3 mdr./bil. En oversigt over de inkluderede FCD findes i tabel 1. De 10 bilister har kørt godt km på de tre måneder, der er FCD fra. Der er kørt omtrent lige langt i Baseline og i ISA. I gennemsnit svarer det til ca km/ bil/måned og dermed omtrent som en gennemsnitlig dansk privatejet bil (Danmarks Statistik 2012). For at undersøge effekterne af ISA på vejtyper, der adskiller sig på andre måder end ved forskellige hastighedsgrænser, foretages en række med-/uden undersøgelser af de anvendte FCD. Dels foretages enkelte analyser af de bagvedliggende FCD, og dels foretages en række grundlæggende GIS-analyser med tilhørende fortolkninger. I analysen anvendes to begreber, der kræver en nærmere introduktion. Det ene er såkaldte speedings. Det dækker over de enkelte GPS-positioner, hvor den registrerede hastighed er >hastighedsgrænsen+5 km/t. Dermed er det de registreringer, hvor de deltagende bili- 48 PERSPEKTIV NR

5 Tabel 1. Oversigt over de anvendte FCD. Antal biler Antal obs. Kørt distance (km) Baseline ISA Total Total ster kørte hurtigere end den tolerance som ISA systemet tillod. Det har været diskuteret, om et bedre dansk ord kunne anvendes, men det lykkedes ikke at finde en tilpas kort dækkende beskrivelse på dansk. Det andet begreb er overskridelser, der henviser til den tidsmæssige længde af en sammenhængende overskridelse af hastighedsgrænsen+5 km/t. Det vil i princippet sige en opgørelse af antallet af fortløbende speedings. Analyse og resultater Generelle resultater Som nævnt ovenfor kører de fleste danske bilister en betydelig del af deres kørsel over hastighedsgrænsen. Dette kan genfindes i Baseline for de deltagende testbilister, hvor 21 % af den kørte distance blandt de deltagende testbilister er kørt over hastighedsgrænsen+5 km/t. Mængden af speedings, overskridelser, og den kørte distance over hastighedsgrænsen+5 km/t i Baseline og ISA fremgår af tabel 2. Kørsel over hastighedsgrænsen reduceredes fra 21 til 2 % af den kørte distance med ISA i forhold til Baseline. Antallet af overskridelser blev reduceret med 56 % og overskridelsernes længde blev reduceret til omkring en tredjedel i forhold til Baseline. Med hensyn til den kørte distance og effekten fra ISA afviger den ikke signifikant fra de overordnede resultater fra Spar på Farten (Lahrmann et al. 2012a). Den meget kortere gennemsnitslængde på overskridelserne indikerer, at hvor der bliver foretaget overskridelser, er det i høj grad indenfor det tilladte i SPF, hvilket vil sige i <12 sek. eller med <5 km/t. FCD er fordelt på en stor del af de overordnede veje i Nordjylland. Der er en koncentration i de større byområder, og specielt Aalborgområdet inkluderer en stor del af FCD på et ret lille geografisk område (25 % af samtlige FCD). Der fokuseres herefter på Aalborgområdet, da det dels indeholder større trafikveje i byerne og dels en række veje i det åbne land, så fordelingen af hastighedsoverskridelser på forskellige vejtyper kan belyses. Spatial fordeling af FCD anvendt i nærværende analyser og indsamlet i Nordjylland fremgår af figur 2. I Baseline i Aalborgområdet er der registreret speedings. 55 % var 6-10 km/t, 35 % var km/t og 10 % >20 km/t over hastighedsgrænsen. Der blev generelt kørt for hurtigt på mange vejstrækninger i Aalborgområdet. De mange speedings var koncentreret på de større veje, samt veje, der indbyder til kørsel med højere hastighed end den tilladte (lange lige strækninger i by, meget brede veje, motorveje osv.). I ISA var andelen af speedings langt mindre. Her indgik i alt speedings, hvoraf 61 % var fra 6-10 km/t, 30 % fra km/t og 9 % >20 km/t. Også her var speedings koncentreret på de Tabel 2. Antallet af speedings, antal overskridelser, gennemsnitslængden på overskridelserne og den kørte distance over hastighedsgrænsen + 5 km/t. Antal speedings Antal overskridelser Gennemsnitslængde på overskridelserne (sek.) Kørt distance over den fastsatte grænse (km) Baseline ISA Total PERSPEKTIV NR

6 Figur 2. FCD med placering i Nordjylland. overordnede veje samt strækninger, der indbyder til høj hastighed. Det er værd at bemærke, at trods den gode effekt fra ISA, så er det stort set den samme andel af speedings, der er >20 km/t. Effekten er altså, at, selvom der kørtes en langt mindre del af den kørte distance over hastighedsgrænsen+5 km/t, så blev hastighedsgrænsen overskredet lige så meget som i Baseline, når der køres for hurtigt. Speedings fremgår af figur 3. Ses der på længden af overskridelserne, kan et tilsvarende mønster genfindes. Overskridelserne var, som det også fremgår ovenfor, af længere varighed i Baseline end i ISA. I Baseline var der i alt overskridelser. 71 % var <12 sek. og dermed indenfor den længde som ISA-systemet ville have accepteret. Kun 3 % var >1 min. Det fremgår, at de lange overskridelser lå på de overordnede trafikveje samt veje, der indbyder til for høj hastighed. Overskridelser >1 min. var med få undtagelser udenfor byen og på de helt overordnede trafikveje i byzonen. Udenfor byzonen var det i høj grad på E45, Den Nordjyske Motorvej, hvor en del af strækningen havde en permanent hastighedsgrænse på 90 km/t, og dermed meget lavere end normalt for motorveje. Ligeledes fandtes en betydelig del af de lange overskridelser på trafikveje, hvor hastighedsgrænsen var reduceret, typisk pga. farlige kryds, tætliggende bebyggelse eller lignende. I ISA var der 658 overskridelser, hvoraf 90 % var <12 sek. og kun 1% var >1 min. Her var alle overskridelser >1 Figur 3. Speedings over hastighedsgrænsen + 5 km/t i Aalborgområdet. Tv.: Baseline, Th.: ISA. 50 PERSPEKTIV NR

7 Figur 4. Overskridelser i Aalborgområdet. Skalaen viser længden på overskridelserne (sek.). Tv.: Baseline, Th.: ISA. min. på motorveje og alle overskridelser 12 sek. på det overordnede vejnet og strækninger, der indbyder til at køre for hurtigt. Dermed kan det samme mønster som for Baseline genfindes, om end omfanget er meget mindre og i højere grad er koncentreret på motorvejsnettet. Se figur 4. Ud fra antal speedings og antal overskridelser findes en grov indikation af, hvor de fleste og største hastighedsoverskridelser fandt sted. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor der var de højeste koncentrationer af speedings. Det skyldes, at det ikke er muligt at skelne visuelt mellem speedings, hvis antallet er højt i et område, da de kan dække over andre speedings. For at få et mål for omfanget af speedings på vejnettet anvendes værktøjet Natural Neighbor Interpolation. Det vil sige, at der interpoleres ud fra de nærmest omkringliggende værdier, så de vægtes i forhold til ratio til de inkluderede værdier. Det viser koncentrationen og størrelsen på en værdi (her speedings), og aftager med afstanden til overskridelserne, alt afhængig af, hvor bredt geografisk, der interpoleres over. ISA resulterede i langt færre overskridelser af hastighedsgrænsen end i Baseline. Endvidere er koncentrationen, hvor deltagerne kørte meget og ofte for hurtigt også faldet kraftigt. Se figur 5. Hvis der lægges hastighedsgrænser på kortet, kan samspillet mellem forskellige vejtyper og koncentrationen af speedings ses. I Baseline var der tre vejtyper, der især belastedes af hastighedsoverskridelser. Det var lange lige vejstrækninger, der indbyder til for høj hastighed i såvel by- som landzone. Desuden var det vejstrækninger, hvor hastighedsgrænsen var lavere end bilisterne normalt oplever. Det kan f.eks. være ved passage af farlige vejkryds, hvor hastighedsgrænsen kan være reduceret fra 80 til 60 eller 70 km/t, eller på dele af motorvejen øst for Aalborg, hvor hastighedsgrænsen er 90 km/t i en eller begge retninger. Endeligt var det vejstrækninger, hvor hastighedsgrænsen reduceres, f.eks. indfaldsveje til byområder eller ved overgang fra trafikveje med f.eks. 60 km/t hastighedsgrænse til lokalveje med en hastighedsgrænse på 50 km/t i bebyggede områder. I ISA var antallet af speedings lavt, og koncentrationer optrådte kun få steder i området. Koncentrationerne af speedings kunne genfindes på samme vejtyper som for Baseline. Endvidere er der en enkel strækning, der viser mange speedings. Disse er baseret på to ture med høj hastighed på strækningen foretaget af den samme bilist. Her spiller det antageligt ind, at FCD kommer fra et lavt antal bilister. Antageligt ville en sådan strækning ikke afvige meget fra PERSPEKTIV NR

8 Figur 5. Koncentrationen af hastighedsoverskridelser i Aalborgområdet. Tv.: Baseline, Th.: ISA. andre lignende strækninger, hvis antallet af FCD var baseret på kørslen fra et stort antal bilister. Se figur 6. Diskussion og konklusion FCD fra 10 deltagere i ISA-projektet Spar på Farten er analyseret, for at se, på hvilke lokaliteter, der køres for hurtigt og for at dokumentere effekten af ISA. FCD fra hver deltager inkluderer 1,5 mdr. kørsel i Baseline (ISA inaktivt) og 1,5 mdr. med ISA aktiveret. Der er i alt FCD fra ca km kørsel i analyserne. Undersøgelserne og de udledte konklusioner skal derfor betragtes som mindre velunderbyggede, da et så lille udsnit af de deltagende bilister kan afstedkomme betydelige afvigelser forårsaget af blot én bilist. Det var hypotesen, at deltagerne især kørte for hurtigt på større lige strækninger i både land- og byzone. Med ovenstående generelle forbehold for resultaternes troværdighed, kan denne hypotese delvis bekræftes. Deltagerne kørte meget for hurtigt på disse vejtyper, men det var også tilfældet på veje, hvor hastighedsgrænsen var reduceret samt ved overgang mellem hastighedsgrænser som f.eks. på indfaldsveje ind mod byzone. Sidstnævnte kan synes logisk, men det er ikke tidligere blevet dokumenteret i forbindelse med ISA-forsøg. Det var også hypotesen, at når ISA var aktivt, så blev langt hovedparten af de overtrædelser, der fortsat blev foretaget, foretaget indenfor den tolerance, som ISA systemet tillod. Det er har vist sig rigtigt, da 90 % af alle overskridelser var < 12 sekunder og derfor indenfor systemets tolerance. De meget få overskridelser 1 minut foregik alle på de dele af motorvejen, hvor den laveste hastighedsgrænse var 90 km/t. I Baseline var kun 71 % < 12 sekunder. Endeligt var det hypotesen, at hvor overskridelser med ISA aktivt ikke forblev indenfor ISAsystemet tolerance, så var det ved skift i hastighedsgrænsen og på veje, hvor hastighedsgrænsen var lavere end normalt for vejtypen. Hypotesen kan ikke afklares fuldt ud, da koncentrationen af speedings er lav og antallet af overskridelser > 12 sek. også er meget lav. De længste overtrædelser er foretaget på motorvej med reduceret hastighedsgrænse, og der er en koncentration af lidt kortere overtrædelser på lokaliteter med skift i hastighedsgrænsen. Nærværende analyse af effekterne fra ISA-forsøget skal som nævnt tages med forbehold, da FCD er baseret på et lavt antal deltagere (10), hvorfor enkelte bilisters adfærd kan påvirke det samlede resultat i et vist omfang. Det kan ikke afvises at være tilfældet med denne 52 PERSPEKTIV NR

9 Figur 6. Koncentrationen af hastighedsoverskridelser i forhold til hastighedsgrænserne 2. Tv.: Baseline, Th.: ISA. undersøgelse. På den anden side viser de overordnede resultater i denne undersøgelse (tabel 1 og 2), en høj grad af sammenfald med de overordnede resultater for SPF (Lahrmann et al. 2012a). Dette taler for, at de her fundne resultater kan betragtes som i det store hele troværdige. Et andet forhold, der kan spille ind på troværdigheden er fejl i de anvendte FCD. En mindre del af data fra SPF har en lav troværdighed, enten fordi GPS-signalet har været af lav kvalitet, eller fordi mapmatchingen var forkert. Størrelsen og årsagerne til problemer med datakvaliteten er tidligere dokumenteret, og der er ikke noget, som tyder på, at disse fejl skævvrider resultaterne. Eksempler på fejlbehæftede FCD fremgår især mht. speedings, som præsenteret i figur 3. Her findes en række tilfælde omkring op- og nedkørsel til Limfjordstunnelen (den østlige passage af Limfjorden), hvor dårlig GPS-dækning af og til resulterer i, at der enten MM til det forkerte vejsegment, eller det resulterer i en meget afvigende registreret hastighed, eller en kombination af begge disse fejlkilder. Dette mønster kan dog ikke genfindes, når der ses på overskridelser og delvist på analyser baseret på Natural Neighbor Interpolation. Dermed ser det ud til at de forskellige metoder tilsammen imødegår denne usikkerhed i nogen grad. Endvidere er der jo ikke grund til at tro, at der er betydelig forskel mellem kvaliteten af GPS-data med og uden ISA aktivt. Sammenfattende kan det siges, at ISA har signifikant positiv effekt på kørselsadfærden. Med ISA blev der foretaget meget få hastighedsoverskridelser udover den tolerance, som systemet tillod. Hastighedsoverskridelserne med såvel som uden ISA er koncentreret på: 1: Længere lige strækninger, der indbyder til høj hastighed. 2: Strækninger, hvor hastighedsgrænsen er lavere end normalt for vejtypen. 3: Lokaliteter, hvor der sker et skift i hastighedsgrænsen, f.eks. ved indfaldsveje til byområder. Hverken ved Baseline eller ISA var der hastighedsoverskridelser i større omfang på mindre veje i byområder. Baseret på disse resultater og med de forbehold, der skal tages pga. det lave antal FCD, vurderes det, at anvendelsen af overskridelser samt delvist brugen af Natural Neighbor Interpolation eller lignende interpolationsformer tilsammen er velegnede til at beskrive omfanget af hastighedsoverskridelser fordelt på et vejnet. 2 På en del strækninger er hastighedsgrænsen forskellig afhængig af kørselsretningen. Hvor dette er tilfældet, er den laveste hastighedsgrænse vist på figuren, da den rimeligvis giver anledning til flest speedings. PERSPEKTIV NR

10 Kildeliste Agerholm, N. 2011, Speed regulating Effects of Incentivebased Intelligent Speed Adaptation in the short and medium term, Aalborg Universitet, Aalborg. Brems, C. & Munch, K. 2008, "Risiko i trafikken ", DTU Transport, Kgs. Lyngby. Danmarks Statistik 2012, Opdateres dagligt, "Statistikbanken" [Hjemmeside for Danmarks Statistik], Tilgængelig på: asp?w=1280, 19. oktober Eksler, V., Popolizio, M. & Allsop, R. 2009, "How far from Zero? - Benchmarking of road safety performance in the Nordic countries", European Transport Safety Council, Bruxelles. Elvik, R., Christensen, P. & Amundsen, A. 2004, "Speed and road accidents - An evaluation of the Power Model", Transportøkonomisk Institutt, Oslo. Elvik, R., Høye, A., Vaa, T. & Sørensen, M. 2009, "The handbook of road safety measure", 2. udgave, Transportøkonomisk Institutt, Oslo. Europakommissionen 2010, "Road Safety Programme : detailed measures", Europakommissionen, Bruxelles. Færdselssikkerhedskommissionen 2007, "Hver ulykker er én for meget - Trafiksikkerhed begynder med dig - Mod nye mål Revision af strategier og indsatser", Færdselssikkerhedskommissionen, København. Jamson, S., Carsten, O.M.J., Chorlton, K. & Fowkes, M. 2006, "Intelligent Speed Adaptation - Literature Review and Scoping Study", University of Leeds, Leeds, Storbritannien. Lahrmann, H., Agerholm, N., Tradisauskas, N., Berthelsen, K.K. & Harms, L. 2012a, "Pay as You Speed, ISA with incentive for not speeding: Results and interpretation of speed data", Accident Analysis & Prevention, vol. 48, ss Lahrmann, H., Agerholm, N., Tradisauskas, N., Juhl, J. & Harms, L. 2007, "Spar på farten: Et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på incitament (forsikringsrabat)", Trafikdage, Aalborg Universitet, Aalborg, ss Lahrmann, H., Agerholm, N., Tradisauskas, N., Næss, T., Juhl, J. & Harms, L. 2012b, "Pay as You Speed, ISA with incentives for not speeding: A case of test driver recruitment", Accident Analysis and Prevention, vol. 48, ss Mogensen, K. 2002, "Livet begynder ved 150 km/t - En ungdoms psykologisk og kulturel undersøgelse af unge trafikanters motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken", Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter, Roskilde, Denmark. Nilsson, G. 2004, "Traffic safety dimensions and the Power Model to describe the effect of speed on safety", Lund Institute of Technology and Society, Traffic Engineering, Lund, Sverige. Paine, M. 2009, "Low Range Speeding and the Potential Benefits of ISA", 2009 Australasian Road Safety Research, Policing and Education Conference, Sydney, Australien. Plovsing, J. & Lange, A. 2009, "Færdselsuheld 2008", Danmarks Statistik, København. Politiet 2010, Sidst opdateret 30. marts 2010, " - Politiet sigter flere i trafikken" [Politiets hjemmeside], Tilgængelig på: oktober SWOV 2007, "The high risk location approach - SWOV Fact sheet", 1. udgave, SWOV, Leidschendam, Holland. Tradisauskas, N., Juhl, J., Lahrmann, H. & Jensen, C.S. 2009, "Map matching for intelligent speed adaptation", IET, Intelligent Transport Systems, vol. 3, no. 1, pp Várhelyi, A. 1996, "Dynamic speed adaptation based on information technology: a theoretical background. Bulletin 142", 1. udgave, Department of Traffic Planning and Engineering, Lund Universitet, Lund, Sverige. Vejdirektoratet 2010, "Hastighedsbarometer 2008" [Vejdirektoratets hjemmeside], Tilgængelig på: vd.dk/interstat/display.asp?page_id=1473&theme_ id=2, 31. januar PERSPEKTIV NR

11 Geoforum Perspektiv nr. 24 Kom med bidrag til et særnummer om Rumlig Adfærd Nummeret udkommer i efteråret 2013 Rumlig adfærd handler om bevægelse. Det handler om individers bevægelsesmønstre, rutesøgning samt indlæring og forståelse af geografi. Det handler også om de mønstre, der opstår, når mange enkeltindivider bevæger sig sammen. Rumlig adfærd kan på den måde omfatte fodgængeres, cyklisters, bilers, skibes og dyrs bevægelser rundt i verden: I bygninger (butikscentre, stationer, stadions osv.), i trafikken, i byen, i naturen osv. Særnummeret vil omfatte den metodiske og teoretiske udvikling såvel som anvendelsesorienterede projekter, hvor GIS og geodata har været anvendt til håndtering af problemer i relation til rumlig adfærd i den virkelige verden. Metoderne kan omfatte datafangst (fx GPS), datahåndtering, analyse (fx af rumlige-/tidslige serier), visualisering/kommunikation (fx Location based services) og simulering (fx aget-baseret modellering). Teorier kan omfatte kognitive aspekter ( mentale og kognitive kort, rute søgning og indlæring og kommunikation af rumlig viden) såvel som teorier i forbindelse med teknologi og metodeudvikling. Forfattere inviteres hermed til at bidrage til både den videnskabelige (peer-reviewede) sektion af Perspektiv samt den mere tekniske og anvendelsesmæssige. Er du interesseret i at få din artikel i særnummeret, så kontakt gæsteredaktøren for særnummeret seniorforsker Hans Skov-Petersen, Københavns Universitet på eller dir. Telefon: /mobil: Vigtige datoer for artikler til review: Aftale med gæsteredaktøren om en artikel (med et kort abstract maks. 300 ord): 15. maj, 2013 Deadline for indsendelse af artikel (Maks 7000 ord alt inklusive): 1. juni, 2013 Endelig version af artikel: 1. september 2013 Vigtige datoer for ikke-reviewede artikler: Indsendelse af artikel: 15. august 2013 Indsendelse af endelig artikel: 1. september 2013 PERSPEKTIV NR

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Forfattere: Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Harry Lahrmann 1, lahrmann@plan.aau.dk

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS- data fra kørende biler Robin Bjørnlund Jensen 1 Civilingeniør rbje90@gmail.

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS- data fra kørende biler Robin Bjørnlund Jensen 1 Civilingeniør rbje90@gmail. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG

ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG ESTIMERING AF BRÆNDSTOFFORBRUG VHA. GPS DATA Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Kristian

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Estimering af bilers brændstofforbrug ved brug af eksisterende GPS data

Estimering af bilers brændstofforbrug ved brug af eksisterende GPS data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister Notat 23. februar 2015 ANM Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister 2014-2015 Ældre 1 cyklisters uheldsrisiko Ældre kommer mere alvorligt til skade i uheld Det er vigtigt at være

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formand Jørgen Friis Bak Kolt-Hasselager Fællesråd v/ formand Klaus Jachobsen Mårslet Fællesråd v/næstformand Jens Thomsen Solbjerg Fællesråd v/ formand Finn

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Fremtiden for sortpletarbejdet

Fremtiden for sortpletarbejdet Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

samfund 8,7 milliarder kroner årligt. Der dør flere mennesker årligt af trafikstøj, end ved trafikuheld

samfund 8,7 milliarder kroner årligt. Der dør flere mennesker årligt af trafikstøj, end ved trafikuheld Fakta Samfundsmæssig problemstilling. I henhold til diverse rapporter udarbejdet af bl.a. Rambøll og COWI, generes ca. hvert 3. hjem i Danmark af trafikstøj. Mellem 800 og 2.000 danskere bliver hvert år

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU) Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Maple 11 - Chi-i-anden test

Maple 11 - Chi-i-anden test Maple 11 - Chi-i-anden test Erik Vestergaard 2014 Indledning I dette dokument skal vi se hvordan Maple kan bruges til at løse opgaver indenfor χ 2 tests: χ 2 - Goodness of fit test samt χ 2 -uafhængighedstest.

Læs mere

Hvorfor sker ulykker om natten?

Hvorfor sker ulykker om natten? Hvorfor sker ulykker om natten? Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 1 Metode Indsamling

Læs mere

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere