Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bachelor. Vejen til privatskolen

Transkript

1 Vejen til privatskolen Illustration af Sofie Lind Gruppe 20: Julie Lange (55329), Julie Yapa (54972), Silje Rose (55313) og Amanda Elfort (55604) Hus: 20.1 Vejleder: Pernille Faxe Roskilde Universitet, Samfundsvidenskabelig Bachelor 1. Semester,

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Problemformulering og arbejdsspørgsmål Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Metodiske overvejelser og refleksioner Projektdesign Afgrænsning Geografisk afgrænsning Teoriafgrænsning Empiriafgrænsning Analysestrategi Begrebsafklaring Hvad er en privatskole? Teoriafsnit Pierre Bourdieu Habitus Kapital Hvordan vil vi bruge Pierre Bourdieu? Ulrich Beck Hvordan vil vi bruge Ulrich Beck? Zigmunt Bauman Individualisering Frygtfællesskaber Hvordan vil vi bruge Zygmunt Bauman? Analysedel Skolernes elevtal på Nørrebro Storbytendensen Fordeling af elever ud fra social klasse Delkonklusion Analysedel Indkomst på Nørrebro Hvilken baggrund har forældrene der sender deres børn på privatskoler? Etnisk polarisering Opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage forældre Indkomstfordeling

3 7.4. Fripladser Bourdieu om forældrebaggrund Delkonklusion Analysedel Forældres valg af privatskole Privatskole - på bekostning af fællesskabet? Udviklingsplan for Nørrebro Forældrenes frygt ifølge Beck og Bauman Fagligheden på Nørrebro Nørrebro Lilleskole - en blandet privatskole? Bourdieu om faglighed Delkonklusion Konklusion Perspektivering Velfærdsmodellen under pres Det frie skolevalg Selvfinansiering af privatskoler Litteraturliste Litteratur Websider Artikler

4 1. Indledning Emne: Tilvalget af privatskolen. Vi vil i vores projekt undersøge det øgede tilvalg af privatskolerne på Nørrebro. Vi vil undersøge forældres tendens til, at vælge privatskolen frem for folkeskolen. Dette tilvalg vil vi undersøge nærmere, ved at se på hvilke uligheder det muligvis skaber, mellem folke- og privatskoler, og privatskolerne indbyrdes. Hvem går på privatskolerne? Hvad er deres forældres baggrund? Og hvad er grunden til, at forældrene vælger privatskolen til? Med udgangspunkt i disse spørgsmål, vil vi analysere, om fordelingen af elever på privatskolerne og folkeskolerne skaber en ulighed. 2. Problemfelt Vores udgangspunkt og overemne er Kriser og forandring. Vores projekt omhandler den forandring, der igennem den seneste tid har gjort, at privatskolen i højere grad bliver valgt til og folkeskolen valgt fra. Vi synes, at det er spændende at undersøge, hvad der gør sig gældende for denne tendens, da skolen, som institution, berører hele befolkningen. Folkeskolen har på det seneste fået en del opmærksomhed, i forbindelse med den nye folkeskolereform fra 2014, som også kan ses som en revurdering af, den måde vi tænker skole på. Måske er dette en reaktion på den stigende tendens af tilvalget af privatskolen. Folkeskolen er folkets skole og burde derfor være en samlende kraft, der skaber fællesskab blandt alle elever, uanset baggrund. Det er interessant at se på, om privatskolen har en modsat virkning, der skaber et større skel eller kun har elever fra et bestemt miljø, eller om privatskolen rent faktisk kan være lige så mangfoldig som folkeskolen og rumme alle elever fra forskellige sociale lag. Vi vil derfor undersøge forældre-baggrunden ud fra økonomiske parametre, for derved at få en indikator på forældrenes ressourcer på henholdsvis privatskolerne og folkeskolerne. Vi vil også se nærmere på, om eleverne på skolerne har forskellige udgangspunkter, når de starter på enten folkeskole eller privatskole, når deres forældre har forskellig baggrund; og om det så skaber en ulighed i hvor godt eleverne klarer sig fagligt. 4

5 Vores egne fordomme omkring privatskolen, har starten været dikterende for vores undersøgelse, men vi blev hurtigt opmærksomme på, at lægge disse bag os og gå mere fordomsfrie til værks og dermed undersøge problemstillingen frem for, at tillægge henholdsvis folkeskolen og privatskolen forskellige betydninger. Vi har gennem vores undersøgelse haft en interesse for ulighed og hvordan ulighed skabes, er endt med at undersøge uligheden skolerne imellem. Uligheden viser sig især i Hovedstaden og særligt Nørrebro skiller sig ud (Københavns Kommune, 2012, 20). Derfor tager vi udgangspunkt i Nørrebro og undersøger nærmere hvorfor netop Nørrebro skiller sig ud i forhold til resten af København og Danmark. For at kunne forstå tilvalget af privatskolen, undersøger vi hvad der gør sig gældende på privatskolerne og hvad en privatskole rent faktisk består i. Vi interesserer os derfor også for finansieringen af privatskolerne og hvordan betalingen fungerer med henblik på fripladstilskud og støtte fra staten. Hvilke muligheder er der, for at vælge privatskolerne til og hvorvidt kan privatskolerne være for alle? For at kunne få en indikator på, hvorvidt privatskolen er et fagligt bedre valg end folkeskolen, vil vi undersøge og sammenligne karaktergennemsnit mellem privatskolerne og folkeskolerne. På den måde vil vi også se på forældrenes grundlag for, at vælge privatskolen frem for folkeskolen. Hvad er det forældrene finder attraktivt på privatskolen, siden der er kommet en øget tilslutning? Vi mener at forældrenes valg af en privatiseret institution, er interessant i forhold til hvilke konsekvenser det kan få for samfundet, og om dette kan have en negativ indflydelse på sammenhængskraften samt solidariteten i samfundet. Skaber private ydelser ulighed og kan man overhovedet undgå denne ulighed? Valget af private institutioner er særligt interessante i vores velfærdssamfund, da det er et yderligere tilvalg i forhold til den ydelse vi får tilbudt gennem velfærdsstaten. Hvordan får det offentlige i højere grad konkurrence fra det private og bliver vores offentlige institutioner derigennem presset til at øge kvaliteten af deres ydelser? 5

6 3. Problemformulering og arbejdsspørgsmål 3.1. Problemformulering Hvordan kan tilvalget af privatskolerne på Nørrebro, være med til at skabe ulighed skolerne imellem? 3.2. Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan er fordelingen af elever i folkeskoler og privatskoler på Nørrebro? 2. Hvilken baggrund har de forældre, der sender deres børn i privatskole? 3. Hvorfor vælger forældre at sætte deres børn i privatskole? 4. Metode I vores metodeafsnit vil vi præsentere projektdesignet, som illustrerer opbygningen af vores projekt. Herefter følger en afgrænsning, hvor vi først afgrænser vores projekt og efterfølgende vores teori og empiri. Derefter vil vi med analysestrategien beskrive hvordan vi griber analysen og de empiriske data an. Til sidst har vi lavet en begrebsafklaring, hvor vi afklarer de flertydige begreber vi bruger i opgaven og en mere udførlig beskrivelse af, hvad en privatskole er. Vi har i projektet overvejende benyttet os af kvantitative metoder og har derfor haft en masse tal, at arbejde ud fra. Vi har arbejdet ud fra en større mængde tal, så derfor bliver vores problemstilling også mere generaliseret og konklusionerne vil derfor også være mere generelle, da de er baseret på gennemsnitstal (Rienecker og Jørgensen, 2010, 294). Vi arbejder gennemgående efter en tragt-metode, hvor vi vil starte med at se overordnet på problemet og derefter at dykke ned i et konkret område, Nørrebro. Dette vil vi komme nærmere ind på i vores analysestrategi. 6

7 4.1. Metodiske overvejelser og refleksioner I vores projekt, har vi arbejdet undersøgende. Det er empirien, der har styret vores fokus og som løbende har ændret vores interessefelt. Samtidig har vi forholdt os kritisk til den empiri vi er stødt på. Vores udgangspunkt har hele tiden været den empiri vi har fundet, og vi har efterfølgende koblet teorier på, som underbygger vores empiri. Vi afgrænser os til Nørrebro, og derfor ville den ideelle undersøgelse for os, være en undersøgelse af dem der bor på Nørrebro. Vi ville gerne have undersøgt de forældre, der bor på Nørrebro og som også har børn på skolerne på Nørrebro og deres uddannelsesbaggrund og mere specifikke tal for hver enkelt forældre. Dette ville indebære, at vi havde tal på; hvor mange børn der bor på Nørrebro og hvor mange af disse børn, der går i skole på Nørrebro, da dette ikke nødvendigvis er det samme tal, fordi nogle måske vælger en privatskole i en anden bydel. Vi har i den forbindelse ledt efter disse informationer forskellige steder og har kontaktet diverse institutioner og eksperter. Det har ikke været muligt for os, at få fremskaffet denne data. Derfor har vi været nødsaget til, at lave en anden form for undersøgelse, ud fra hvad der har været muligt for os at finde af informationer og data. Det er derfor blevet en undersøgelse om skolerne på Nørrebro, deres elever og elevernes forældres økonomiske baggrund, og ikke en undersøgelse om befolkningen på Nørrebro. Da vi kun har informationer om den gennemsnitlige indkomst på de forskellige skoler, har vi kun én variabel med og undersøgelsen er derfor ikke blevet, som vi ideelt havde forestillet os. Men det er stadig en undersøgelse, som vi har vurderet kan bruges til at belyse vores problemstilling. Vi kunne muligvis have fået de data vi skulle bruge, ved at betale Danmarks Statistik, for at lave en skræddersyet løsning til vores undersøgelse, men det har økonomien ikke været til. 7

8 4.2. Projektdesign 8

9 4.3. Afgrænsning Til at begynde med, har vi taget udgangspunkt i ulighed i den danske folkeskole, og har derfor været omkring forskellige problematikker forbundet med dette. Vi havde som udgangspunkt i temaet valgt at fokusere på integration. I vores arbejdsproces kunne vi have set på boligområders betydning for stigmatisering i forbindelse integrationspolitikken i Københavns Kommune. I forlængelse af dette, kunne problematikken omkring integrationen af tosprogede elever på Nørrebros skoler, og de forskellige politiske tiltag lavet i den forbindelse, have været interessant at kigge nærmere på. Københavnermodellen kunne vi have undersøgt, som en model til et eventuelt løsningsforslag for at mindske polariseringen i folkeskolen. Da vores fokus har været på privatskolerne og ikke folkeskolerne, har vi undladt Københavnermodellen, da det er en model, der omhandler fordeling af elever på folkeskolerne i København. Vi havde derudover også tænkt os, at inddrage en case om Medborgerskabs tiltaget og teorien om kammeratskabseffekten. Medborgerskabs tiltaget, er et tiltag der er blevet lavet på folkeskolen Guldberg Skole på Nørrebro. Dette tiltag havde som formål, at mindske den polarisering forældrene og skolen oplevede, ved at inddrage undervisning om rettigheder og solidaritet. Med dette tiltag kunne man have arbejdet kvalitativt, ved at lave feltarbejde og interviews på den pågældende skole. Vi vurderede, at det ville forvirre mere end gavne, at inddrage et tiltag på en folkeskole, da vores fokus undervejs i processen skiftede til privatskolerne. Det kunne også have givet en interessant vinkel, at inddrage kammeratskabseffekten, som en undersøgelse af, om en skole med blandede børn gavner hinanden. Herunder om det i skolen er nødvendigt, at have en ligelig fordeling af ressourcesvage- og stærke elever til at hæve niveauet fagligt og socialt. Der blev i august 2014 indført en folkeskolereform, som måske har skabt en større tilstrømning til privatskolen. Det kunne have været interessant, at tage den vinkel med, men da man ikke kan måle resultatet eller elevtilslutningen for privatskolerne i skoleåret 2014/2015 på nuværende tidspunkt, ville det ikke have været muligt at finde de resultater vi kunne have tænkt os, til at undersøge dette til fulde. 9

10 4.4. Geografisk afgrænsning Vi har i vores projekt valgt, at afgrænse os geografisk til at fokusere på Nørrebro. Tendensen til at vælge privatskole til, gør sig især gældende i København (Olsen, Ugebrevet A4, ). Særligt på Nørrebro er tilvalget af privatskolen større end i resten af København (Københavns Kommune, 2012, 20). Vi vil sætte tallene på Nørrebro i perspektiv, i forhold til både København, da København som sagt skiller sig ud i forhold til landsplan, og resten af Danmark, for at få det samlede billede. Dette vil være gennemgående gennem hele opgaven. Da Nørrebros folkeskoler er inddelt i skoledistrikter, kunne vi have undersøgt skolerne i de pågældende skoledistrikter, men da vi fik privatskolerne med, gav det bedre mening for os at begrænse os på en anden måde. Vi har derfor valgt at afgrænse os til postnummeret 2200 København N., da vi mener at give os det bedste sammenligningsgrundlag. Dette har givet os otte skoler, hvoraf fire er folkeskoler og fire er privatskoler (Liste over privatskoler, Liste over friskoler i Hovedstaden & UVM, Antal grundskoler). Vi har undladt at inddrage Det Fri Gymnasium, selvom de også har folkeskoleklasser. Klasserne går kun fra klasse, og de er derfor ikke sammenlignelige med resten af skolerne på Nørrebro Teoriafgrænsning Vi har i vores teoriafsnit inddraget følgende teoretikere: Pierre Bourdieu: Vi har valgt, at indsnævre Bourdieus teorier, til kun at fokuserer på habitusbegrebet og de forskellige kapitalformer (Järvinen, 2013, ). Ulrich Beck: Beck inddrages med af hans teorier om individualisering og risikosamfundet (Rasborg, 2013, ). Zygmunt Bauman: Vi har valgt at fokusere på fællesskaber, herunder frygtfællesskaber. Derudover anvender vi Baumans teorier om individualisering (Jacobsen, 2005, ). I vores valg af teoretikere og ligeså teorier, har vi inddraget flere. Dette har vi gjort, da vi ikke mener, at en eller to kunne dække de problematikker vi opstiller, eller bruges til at analysere de 10

11 spørgsmål vi har stillet. Derfor vil der ikke blive redegjort dybdegående for hver enkelt teoretiker, da vi ikke mener det bidrager til forståelsen af tendensen til at vælge privatskolen til. En interessant teoretiker vi kunne have inddraget i projektet, ville være Emile Durkheim. I forhold til Durkheim, ville vi have udvalgt hans teorier om mekanisk- og organisk solidaritet. Disse teorier ville vi have inddraget i forbindelse med sammenhængskraften i samfundet, men da dette er blevet en del af vores perspektivering, har vi ikke valgt at inddrage Durkheim. Vi er opmærksomme på, at i vores analyser, hvor vi benytter os af teoretikerne, dækker vi kun området Nørrebro, som er et forholdsvis begrænset udgangspunkt, for så omfangsrige teorier. Det er ikke sikkert vi havde fået samme resultat, hvis vi havde brugt teorierne på en analyse, der dækkede hele Danmark. I vores anvendelse af kapitalbegreber, vil der i brugen af kulturel kapital blive brugt begrænset elementer af denne betegnelse. I brugen af kulturel kapital, vil vi f.eks. se på uddannelsesniveau i forhold til vores undersøgelse af ressourcestærke og -svage privatskoler, og dermed ikke tage højde for, at børn sagtens kan få kulturel kapital med hjemmefra, selvom deres forældre ikke har et eksamensbevis. Kunstnere og forfattere er et godt eksempel på kunstfag, som ikke nødvendigvis viser sig gennem uddannelse, men som samtidig giver en høj kulturel kapital Empiriafgrænsning Vores empiri består af primær - og sekundær litteratur og empiriske data (Rienecker og Jørgensen, 2010, 292); herunder diagrammer og tabeller (deskriptiv statistik). Vi har reflekteret over brugbarheden af det empiri vi bruger og taget forbehold med hensyn til de metoder, der er blevet brugt til at udarbejde diverse analyser. Vi bruger overvejende primær litteratur (Rienecker og Jørgensen, 2010, 238) i vores projekt, som omfatter; analyser, rapporter, årsrapporter, bekendtgørelser og en udviklingsplan. Af Sekundær litteratur (Rienecker og Jørgensen, 2010, 238) bruger vi avisartikler, litteratur om teori og analyser. 11

12 Vi er opmærksomme på, at der igennem opgaven, bliver brugt tal/analyser fra forskellige årstal, men vi har vurderet, at alle tallene er forholdsvis nye og derfor mener vi, at de stadig er relevante at bruge. Det er ikke muligt, kun at bruge tal og undersøgelser fra 2013/2014, da disse tal ikke er offentliggjort endnu. Specielt i arbejdsspørgsmål 1 og 2, bruger vi mange tabeller og diagrammer, for at visualisere de tal vi bruger. Vi mener, at det gør opgaven mere overskuelig, og at det giver læseren en bedre forståelse af tallene, når man har en visuel forklaring Analysestrategi Dette afsnit skal forklare, hvordan vi går til værks med analyserne. Vi arbejder gennemgående ud fra en tragt-metode, hvor vi starter oppefra i det brede perspektiv og derefter dykker ned i det konkrete. Dette gør vi i alle analyserne, enten på et geografisk plan, eller i forhold til de specifikke tendenser vi undersøger; f.eks. i arbejdsspørgsmål 3, hvor vi undersøger forældrenes begrundelse, for at indskrive deres børn i privatskole og ender ud i specifikt at undersøge fagligheden på privat- og folkeskolerne. Ud fra de tre arbejdsspørgsmål, vil det blive forklaret, hvordan de hver især er med til at svare på problemformuleringen, hvilke metoder vi har brugt og hvad, der bliver inddraget af empiri og teori, for at kunne svare på spørgsmålet. Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan er fordelingen af elever i folkeskoler og privatskoler på Nørrebro? Det er nødvendigt at kigge på fordelingen af elever, for at klarlægge et mønster i tilvalget af privatskolen. Det er et redegørende spørgsmål, der skal bruges som baggrund for den senere analyse. Her vil vi benytte os af deskriptiv statistik fra Undervisningsministeriet, som er kvantitativt materiale. Derudover benytter vi os af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som også benytter sig af deskriptiv statistik, til at belyse hvordan fordelingen af elever fra forskellige sociale klasser er på både folkeskoler og privatskoler. Det ville være svært at benytte kvalitativt materiale, da vi har brug for deskriptiv statistik, der giver os tal på, hvor 12

13 mange børn der går på en privatskole og hvor mange der går i en folkeskole. Vi vil formidle tallene fra statistikkerne visuelt i form af tabeller og diagrammer. Arbejdsspørgsmål 2: Hvilken baggrund har de forældre, der sender deres børn i privatskole? I dette spørgsmål benytter vi også kvantitativ metode, da vi vil besvare dette spørgsmål på baggrund af indkomsten hos de forældre, der har børn i skolerne på Nørrebro. Til undersøgelsen af dette, vil vi benytte os af deskriptiv statistik i form af analyser, statistikker og undersøgelser fra AKF, Københavns Kommune og Kaas & Mulvad. For at belyse forældrenes ressourcestyrke, inddrager vi Bourdieus kapitalteori. Man kunne anvende kvantitativ metode i form af spørgeskemaer henvendt til forældre i skoleklasserne på de otte skoler på Nørrebro vi beskæftiger os med. Dette ville være en omfattende metode, da det ville være tidsmæssigt krævende, og der er en risiko for, at vi ikke ville kunne få en brugbar mængde af besvarelser. Til at besvare dette arbejdsspørgsmål vil vi begynde med at belyse spørgsmålet på landsplan og i København, for at have et sammenligningsgrundlag til at se på Nørrebro. Dette har vi gjort for at følge en geografisk skala, som gør det muligt for læseren at starte oppefra og derefter dykke ned i det konkrete problem. Arbejdsspørgsmål 3: Hvorfor vælger forældre at sætte deres børn i privatskole? Dette skal belyse tendensen til, at flere vælger privatskolen. Vi benytter både en rapport fra Viden om Frie skoler, der er lavet på baggrund af kvantitativ data, en analyse fra Københavns Kommune (Udviklingsplan Nørrebro) med data, der både er indhentet med kvantitativ og kvalitativ metode. Derudover har vi samlet karaktergennemsnittene fra de otte skoler vi beskæftiger os med og lavet diagram over fordelingen, hvilket også er kvantitativ metode. Vi har også brugt en artikel fra Information, hvor nogle eksperter indenfor skole, kultur og barndomshistorie diskuterer problematikken omkring det øgede tilvalg af privatskolen. Beck og Baumans teorier vil blive inddraget, for at belyse forældrenes valg. 13

14 4.8. Begrebsafklaring Etnicitet: Vi benytter os af samme definition af etnicitet som Christensen og Ladenburg i den AKF-rapport vi benytter. Etniske danskere betegnes som personer, hvor minimum den ene forælder er dansk statsborger og født i Danmark. Efterkommere er personer der er født i Danmark, men hvor ingen af forældrene er statsborgere født i Danmark. Indvandrere er personer, der er født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Etnisk baggrund er en definition af, hvor personen har et nationalt eller kulturelt tilhørsforhold til et andet land. Faglighed: Vi har valgt at måle faglighed ud fra karakterer i vores opgave. Polarisering: Proces eller udvikling hvor noget, f.eks. holdninger, udtryk eller sociale grupper, optræder som modpoler. Ressourcestærke og -svage forældre: Ressourcestyrke i vores opgave fremgår flere steder. Vi taler om ressourcestærke- og svage privatskoler og ressourcestærke- og svage elever. Der er teknisk set forskel på, hvordan disse to bliver målt. Den gennemgående målbarhed sker gennem disponibel indkomst og forældres uddannelsesniveau. Derfor har vi valgt at forstå ressourcestyrke som en kombination af disse. Sammenhængskraft: En social lim der holder et samfund eller en gruppe sammen. Sammenhængskraft forstår vi som social gensidighed og solidaritet. Vores velfærdsmodel forudsætter sammenhængskraft, samtidig med, at den er med til at udvikle og fastholde den. Solidaritet: Føler eller udviser tilknytning, loyalitet og ansvar i forhold til nogen eller noget. Ulighed: I den danske ordbog: manglende ligestilling, især i retslig, politisk eller social henseende. I vil i opgaven bruge det i social henseende. Vi forstår ulighed ved, at folk ikke har lige muligheder. Ulighed kan måles på forskellige parametre (f.eks. social eller kulturel kapital), men vi måler ulighed ud fra økonomisk kapital (indkomst). Vi ser også på ulighed i faglighed, altså karaktergennemsnittet. 14

15 Hvad er en privatskole? En privatskole eller en fri grundskole, er et alternativ til den offentlige grundskole; folkeskolen. I Danmark er der 10 års undervisningspligt, men ikke skolepligt, hvilket gør at forældre kan vælge en fri grundskole i stedet for folkeskolen (UVM, Kort om frie grundskoler, ). I 2009/2010 var der i Danmark omkring 500 frie grundskoler (UVM, Kort om frie grundskoler, ). Betegnelsen frie grundskoler, dækker ifølge Undervisningsministeriet over: friskoler, privatskoler, lille skole og realskole (UVM, Kort om frie grundskoler, ). Alle disse skoler fungerer på samme vilkår og er underlagt den samme lov (Loven om Friskoler og Private grundskoler, 2014) og de forskelle der derfor måtte være, på disse forskellige typer af frie grundskoler, er derfor historisk og kulturelt betingede (Friskoler.dk, Fakta om friskoler). De forskellige typer af frie grundskoler adskiller sig enten ved, at have forskellige værdigrundlag, det kan enten være at skolen har et bestemt religiøst livssyn eller en bestemt pædagogik. Der findes andre betegnelser for de frie grundskoler, men vi har valgt at holde os til Undervisningsministeriets opdeling af disse. Vores betegnelse i opgaven vil gennemgående være privatskole, selvom der i vores empiri bliver brugt andre betegnelser. Dette har vi valgt at gøre, for at gøre opgaven mere overskuelig for læseren, da de forskellige betegnelser vil forvirre mere end gavne. Vi kunne også have valgt frie grundskoler overfor offentlige grundskoler, som værende de gennemgående betegnelser i opgaven, men vi har valgt betegnelserne privatskole og folkeskole, da vi ser disse betegnelser som de mest gængse betegnelser i den offentlige debat Privatskolernes finansiering Privatskolers drift gennemføres primært gennem offentlige tilskud. Privatskolerne modtager i dag 71% af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, svarende til kr. Dette tal er faldet de sidste fire år, da skolerne i 2010 modtog 75% af udgiften til folkeskolen (Dansk Friskoleforenings årsberetning, 2013, 21). Privatskoler modtager også brugerbetaling i form af skolepenge fra forældrene og frivillige bidrag fra skolekredsen og andre med interesse for skolen (Vedtægter Iqra Privatskole og Vedtægter Nørrebro Lilleskole). Det vil sige, at selvom 15

16 privatskolerne modtager støtte fra det offentlige, kan de også modtage bidrag fra private, der har interesse for skolerne. Det har ikke været muligt, at finde præcise opgørelser, der viser, hvor stort et bidrag de udvalgte skoler får, eller hvem de specifikke private velgører er. Hver privatskole, har en vedtægt om skolens drift, men Loven om Friskoler, opstiller betingelserne for retningslinjer for privatskolerne i form af bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet (Retsinformation, friskoleloven ). Forældre har mulighed for at søge om tilskud til en friplads gennem deres skole, da der er blevet afsat en fælles pengepulje for privatskolerne. I 2013 blev der afsat 28,4 mio. kr. til fripladstilskud (Dansk friskoleforenings årsberetning, 2013, 17). Siden 1996 er forældrenes behov for tilskud til friplads steget markant. Dette kunne skyldes den øgede tendens til at vælge privatskolen, men forklaringen er, ifølge Dansk Friskoleforening, at forældrebetalingen til privatskolerne er steget. Dette har været en konsekvens af regeringens beslutning om, at skære 60 mio. kr. årligt af privatskolernes statstilskud, fire år i træk. Beslutningen blev taget i forbindelse med folkeskolereformen (Dansk Friskoleforenings årsberetning, 2013, 18). I 1996 var det 46% af det ansøgte behov der blev dækket, hvorimod det i 2013 kun var 29% af det ansøgte behov. Dette fald kan skyldes den stigende tendens, til at vælge privatskolen til og behovet for fripladstilskud derfor er steget. Det betyder, at man får dækket et mindre beløb end tidligere, da statens tilskud skal dække flere fripladstilskud (Dansk Friskoleforenings årsberetning, 2013, 17). Nogle privatskoler giver dog også bidrag til fripladstilskud fra skolens egne midler, til nogle af de forældre som skulle have behov for dette. Vi vil komme nærmere ind på de specifikke fripladser tildelt til privatskolerne på Nørrebro, i følgende afsnit 7.4, i analysedel 2. 16

17 5. Teoriafsnit 5.1. Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu er en fransk sociolog og antropolog (Järvinen, 2013, 366). I sine teorier opererer han med de samfundsmæssige strukturers betydning, i forhold til menneskers samspil. Han beskriver blandt andet, at mennesket har en bestemt habitus med hjemmefra og ligeledes forskellige kapitaler. Disse to ting, mener han er afgørende for, hvor man placeres i samfundet som voksen, og hvordan man uddanner sig. Bourdieu har tre former for kapitalbegreber; social, økonomisk og kulturel kapital Habitus Relationen mellem individers sociale og mentale strukturer er kendetegnet ved habitusbegrebet (Järvinen, 2013, 372). Habitus betegner den måde individet agerer, opfatter og bedømmer sin omverden på. Ifølge habitusbegrebet tenderer individet til at foretage valg på baggrund af tidligere erfaringer, bl.a. for at undgå situationer, som udfordrer egen habitus. (Järvinen, 2013, 373). Forholdet mellem menneskets forventning samt stræben efter at opnå noget bestemt og den objektive virkelighed, er ifølge Bourdieu skabt af habitus Kapital Ifølge Bourdieu er der tre primære former for kapital; social, økonomisk og kulturel kapital. Økonomisk kapital refererer til penge og materielle ressourcer. Kulturel kapital omhandler uddannelse og finkulturelle færdigheder, som f.eks. sprog, litteratur, politik osv. Social kapital optræder i form af sociale forbindelser og netværk, som er blevet erhvervet ved at være medlem af en specifik gruppe (Järvinen, 2013, 372). Vi har inkorporeret Bourdieu i vores arbejdsspørgsmål om forældrebaggrund til eleverne på skolerne og i arbejdsspørgsmålet omkring, hvorfor forældrene vælger at indskrive deres børn i privatskole; ifølge Bourdieus teorier, kan man sammenkoble forældrebaggrund og valg af uddannelse. 17

18 Hvordan vil vi bruge Pierre Bourdieu? Vi har valgt at anvende Bourdieus habitusteori til, at skildre forældres tilvalg af privatskolen. Vælger forældre at sætte deres børn i privatskole, ligesom andre forældre, som ligner dem selv? Derudover har vi inkorporeret Bourdieu i analysedel 3 til, at belyse forældrenes kulturelle kapital, i forhold til deres børns faglige betingelser. I analysen af hvilken baggrund forældrene har, der sender deres børn i privatskole, har vi set på forældrenes indkomst, både på de specifikke skoler på Nørrebro, i København og på landsplan og dermed undersøgt deres økonomisk kapital. Udover økonomisk kapital, belyses en del af den kulturelle kapital i Cevea-undersøgelsen og AKF-rapporten i analysedel 3. Dette bliver belyst i forhold til forældrene på landsplans ressourcestyrke i form af uddannelse Ulrich Beck Ulrich Beck er sociolog og blev kendt for sin teori, om den, ifølge ham, nye samfundstype, som han kalder risikosamfundet (Rasborg, 2013, 491). Senmoderne risici handler om, at mennesket er blevet mere bevidst om sine egne risici på grund af, at disse kan måles ud fra matematiske beregninger, teknisk viden, kultur og normer (Rasborg, 2013, 492). Vi koncentrerer os i vores opgave om den øgede bevidsthed om risiciene i det senmoderne samfund, da de henvender sig til undersøgelsen af forældre og risici Risikosamfundet Risici skelner ifølge Beck ikke mellem sociale tilhørsforhold, men rammer derimod alle (Rasborg, 2013, 491). Man kan dog på et individuelt plan godt reducere nogle af sine egne risici (Rasborg, 2013, 491). Dette kan sammenlignes med forældres tilvalg af privatskolen, der forebygger f.eks. risikoen om mangelfuld læring og dermed risikoen for dårlige fremtidsmuligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Risikosamfundet knytter sig i det moderne samfund til den stigende aftraditionalisering og individualisering i samfundet. Dette bidrager til en frisættelse af individet, men samtidig skaber det en distance til bl.a. lokalsamfundet (Rasborg, 2013, 495). 18

19 5.2.2 Individualiserings teorien Beck beskriver; I det moderne velfærdssamfund er klassesolidariteten og de kollektive organiserede livsmøntsre imidlertidigt i vid udstrækning smuldret (Rasborg, 2013, 496). Baggrunden for individualiseringen, er ifølge Beck, at vi kort sagt har oplevet øget velstand som har gjort at vi i dag bl.a. har korte arbejdsdage, mere fritid, længere uddannelsestid og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Rasborg, 2013, 496). Derudover har bl.a.velfærdsstatens sociale sikringssystem frisat os fra civilsamfundets kollektive solidaritetsformer (Rasborg, 2013, 496). Beck beskriver, at det tilsammen har øget mobiliteten i samfundet og bindingerne til vores opvækstmiljø er derfor løsnet. Dette har medvirket til, at vi i højere grad er med til at skabe vores egen livsfortælling (Rasborg, 2013, 496) Hvordan vil vi bruge Ulrich Beck? I analysedel 3 vil vi bruge Ulrich Becks teori om risikosamfundet og den stigende individualisering til en analyse af, hvorfor forældre vælger privatskolen. Derudover vil vi også anvende den til en analyse af, forældres bekymring som en del af risikosamfundet og stille spørgsmålet; kan man i virkeligheden se forældres valg af privatskolen som en øget risici for dårlig læring på folkeskolen? Vi vil derudover analysere den stigende tendens til at vælge privatskolen til, som en del af individualiseringen og aftraditionaliseringen, dette vil vi flette sammen med Baumans teorier Zigmunt Bauman Zigmunt Bauman er en polsk sociolog. Hans teorier er primært kendt for at være kritiske og moralske. (Jacobsen, 2005, 447) Bauman stiller sig blandt andet kritisk over for globaliseringen, individualiseringen og fællesskabets forandring. Han ser, at disse favoriserer de økonomisk velstillede sensationssøgende, som kan vælge frit efter behov og behag (Jacobsen, 2005, 456). De velstillede har ingen forpligtelser overfor rumlige, territoriale og sociale begrænsninger. 19

20 Individualisering Bauman mener, at individualiseringen er ved at opløse og fragmentere det sammenhængende samfund. Der bliver skabt en konflikt mellem det sociale og det individuelle, hvor der ikke længere bliver skabt nogle varige bindeled (Jacobsen, 2005, 455). Bauman ser til dels individualiseringen som noget positivt, ud fra at mennesker har mulighed for at bryde med de forudbestemte identiteter. Dette sammenlignet med forældres uddannelsesniveau, som er med til afgøre hvordan man som barn ender med at uddanne sig. Vi ser i højere grad os selv som forbrugere end som producenter, hvilket ændrer vores tankegang til hvad vi kan gøre for os selv, frem for hvad vi kan gøre for andre (Jacobsen, 2005, 457). Det bliver en opgave at skabe sin egen identitet, men den opgave skaber også en frygt for ikke at slå til og en frygt for, om man træffer de forkerte valg. Det gør de menneskelige relationer konkurrenceprægede, kyniske og kortvarige (Jacobsen, 2005, 458) Frygtfællesskaber Frygtfællesskaber belyser Bauman bl.a. i analyser af moralsk ansvarlighed, uddannelse og demokrati. Individualiseringen og globaliseringen har forårsaget, at nutidens fællesskaber opstår på baggrund af manglende trygge rammer eller kollektive identifikationer (Jacobsen, 2005, 458). Nutidens fællesskaber er derfor overfladiske og kortvarige. Det er disse fællesskaber, som Bauman betegner som flygtige- eller frygtfællesskaber (Jacobsen, 2005, 458). Formålet for frygtfællesskaber er, at minimere frygt og holde fremmede ude (Jacobsen, 2005, 458). Disse fællesskaber bliver, ifølge Bauman, skabt på baggrund af frygt, had eller mistænksomhed. Frygtsamfundets ekskluderende fællesskaber bidrager til hindringen af åbne, demokratiske og solidariske samværsformer. 20

21 Hvordan vil vi bruge Zygmunt Bauman? Vi har valgt at inddrage Baumans teorier om individualisering og frygtfællesskaber i analysedel 3. Dette gør vi i samspil med Becks, for at forstå og argumentere for hvorfor forældrene vælger at sætte deres børn i privatskole og ikke folkeskole. 6. Analysedel 1 Vi vil ud fra analysedel 1 besvare spørgsmålet: Hvordan er fordelingen af elever i folkeskoler og privatskoler på Nørrebro? I denne analysedel begynder vi med at belyse de forskellige privatskolers grundlæggende værdisæt, for derved, at få et indblik i hvilke elever, der går på diverse privatskoler på Nørrebro. Derudover kigger vi på elevtallet, på henholdsvis privat og- folkeskolerne på Nørrebro, for at kunne få en idé om elevfordelingen. Dernæst benytter vi en artikel fra ugebrevet A4, for at forstå tilvalget af privatskolen, set som en storbytendens. Til sidst har vi inddraget en analyse, udarbejdet af Arbejdsbevægelsen Erhvervsråd, for at skabe et billede af fordelingen af sociale klasser hos børn, fordelt på de forskellige privat- og folkeskoler. Denne analysedel bærer præg af, at være mere redegørende end analyserende, så derfor er konklusionen også mere redegørende Skolernes elevtal på Nørrebro For at beregne procentvis hvor mange elever der går i privatskole i forhold til folkeskole, har vi lavet et skema over elevtal på de otte skoler vi beskæftiger os med. Vi vil derefter sammenligne resultatet med den procentvise fordeling i hele Danmark og i resten af København. 21

22 Tabel 1. Skolernes elevtal på Nørrebro: Folkeskole: Antal elever: Privatskole: Antal elever: Guldberg Skole 875 DIA Privatskole 449 Nørrebro Park Skole 672 Iqra Privatskole 373 Rådmandsgades Skole 508 Sankt Ansgars Privatskole 285 Blågårds Skole 490 Nørrebro Lilleskole 183 I alt folkeskoler: 2545 I alt privatskoler: 1290 Procentvis: 66,36% 33,63% I alt: 3835 elever Skema over skolerne på Nørrebro og deres elevtal for (Kilde: UVM, Antal elever fordelt på region og skoletype) Skemaet viser at ca. 34% af eleverne på Nørrebro går i privatskole og ca. 66% går i folkeskole. To af privatskolerne; Den Islamisk Arabiske Privatskole (DIA Privatskole) og Iqra Privatskole, er islamisk/arabiske privatskoler, hvor eleverne undervises i islamisk og arabisk kultur og sprog. Skolerne har fokus på, at børnene bevarer deres arabiske rødder, men samtidig også, at eleverne bliver forberedt på, at leve og integrere sig i det danske samfund (Om DIA Privatskole & Om Iqra Privatskole). Den tredje privatskole, er Sankt Ansgars Skole, som bygger på et katolsk/kristent menneske- og livssyn. Alle der kan stå inde for skolens værdigrundlag, kan blive optaget, uanset religiøs baggrund (Om Sankt Ansgars Skole). Den sidste privatskole, Nørrebro Lilleskole, er uden et religiøst eller politisk værdigrundlag (Om Nørrebro Lilleskole). Som det er nævnt er det ca. 34% af det samlede antal elever, på Nørrebro, der går i privatskole. Der er altså en større andel af elever, der går i privatskole, på Nørrebro, end der samlet set er i 22

23 København og på landsplan. I København er det ca. 28% der går i privatskole og i resten af landet er det kun ca. 16% (UVM, Antal elever fordelt på region og skoletype). Tabel 2, Procentvis andel af elever på privatskoler: Procentvis antal elever på privatskoler på hhv. Landsplan, København og Nørrebro i 2013 (Kilde: UVM, Antal elever fordelt på region og skoletype) 6.2. Storbytendensen I en artikel fra Ugebrevet A4, hvor de benytter sig af analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, peges der på, at flugten fra folkeskolen i høj grad er en storbytendens (Olsen, Ugebrevet A4, ). Især i København viser artiklen, at de topper for tilvalget af privatskoler frem for folkeskoler. Desuden vurderer Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) i artiklen, at grunden til, at tendensen i storbyerne er højere, er kombinationen af en høj koncentration af højtuddannede og en overvægt af elever i samme område med indvandrerbaggrund (Olsen, Ugebrevet A4, ). For at underbygge denne tendens, har vi inddraget en analyse, som undersøger sammensætningen af socialklasser på privatskoler og folkeskoler i Hovedstaden i forhold resten af landet. 23

24 6.3. Fordeling af elever ud fra social klasse I analysen udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bliver sammensætningen af socialklasser fordelt på privat- og folkeskoler belyst. Denne analyse blev udarbejdet i forbindelse med bogen Klassekamp fra oven, som viser klassefordeling i skoleklasser på landsplan (Sabiers & Larsen, 2014, 2). Vi lægger vægt på Hovedstaden i forhold til vores fokus på Nørrebro. Vi vil sammenligne den statistiske fordeling af elever, på baggrund af deres socialklasse i Hovedstaden, med fordelingen på landsplan. Analysen har undersøgt ulighed ud fra deres definitioner af socialklasserne: underklassen, arbejderklassen, middelklassen, den højere middelklasse og overklassen. Definitionerne bygger på forældrenes indkomst og uddannelsesbaggrund (Bilag 1). For at belyse elevernes socialklasse i et gennemsnitligt klasselokale, har analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd taget udgangspunkt i alle 14 årige i landet i Med brug af deres undersøgelser, vil vi forsøge, at danne et billede af en statistisk fordeling over elevers socialklasse i et gennemsnitligt klasseværelse. Tabel 3. Fordeling af sociale klasser i et gennemsnitligt klasselokale: Hovedstaden: Landsplan: 24

25 Statistisk fordeling af elever ud fra social klasse i et gennemsnitligt klasselokale. (Kilde: Sabiers & Larsen, 2014) I folkeskolerne på landsplan viser der sig et billede af, at i det gennemsnitlige klasseværelse er fordelingen at; 5% kommer fra overklassen, 15% fra den højere middelklasse, 33% fra middelklassen, 38% fra arbejderklassen og 9% fra underklassen (Sabiers & Larsen, 2014, 2). I Hovedstaden er tallene; 8% kommer fra overklassen, 21% fra den højere middelklasse, 28% fra middelklassen, 33% fra arbejderklassen og 10% fra underklassen (Sabiers & Larsen, 2014, 2). Dette statistiske billede af et klasseværelse, sammenlignet med hvordan elevernes sociale klasser er fordelt i klasseværelserne på landsplan, viser, at i Hovedstaden er der flere elever fra overklassen og den højere middelklasse end på landsplan. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ud fra analysen bl.a. konkluderet, at der siden 1985 er kommet en højere andel i overklassen og den højere middelklasse, og at arbejderklassen er blevet mindre. Derudover samler de højere sociale klasser sig ofte i samme skoleklasser, så hvis man er fra overklassen eller den højere middelklasse, er der en stor sandsynlighed for, at man går i en klasse, hvor min. 50% af klassekammeraterne kommer fra nogenlunde samme socialklasse (Sabiers & Larsen, 2014, 4). Da de første grafer udelukkende viser tal fra folkeskolen, er det også interessant at se på, om fordelingen er den samme i en gennemsnitlig klasse i en privatskole. Her viser tallene sig at være en del anderledes: 25

26 Tabel 4. Fordeling af sociale klasser på folkeskoler og privatskoler: Statistisk fordeling af elever ud fra social klasse fordelt på folkeskole og privatskole. (Kilde: Sabiers & Larsen, 2014) Grafen viser, at det i folkeskolen er arbejderklassen, efterfulgt af underklassen, der topper i klasseværelset og overklassen, efterfulgt af den højere middelklasse, der topper i privatskolernes klasseværelser på landsplan (Sabiers & Larsen, 2014, 6). Derudover er der flere som vælger privatskolen til i alle socialklasser i forhold til de samme undersøgelser fra Disse gennemsnitlige elevers socialklasser fordelt på folke- og privatskolerne i henholdsvis Hovedstaden og på landsplan, skal skabe et billede af socialklassernes fordeling og belyse forskellen mellem folke- og privatskolerne. Mens alt dette er gennemsnitstal, skal det også medtages at Hovedstaden i analysen også dækker over Nordsjælland, hvilket betyder at den geografiske afgrænsning langt fra dækker Nørrebro, som ellers er det byområde vi har koncentreret os om. Ved inddragelsen af Nordsjælland påvirkes den statistiske fordeling, i forhold til hvis det kun havde omfattet København. Vi vælger derfor at bruge denne undersøgelse som en indikator på hvordan socialklasserne udspiller sig. 26

27 6.4. Delkonklusion Vi kan, ud fra vores redegørelse af hvordan fordelingen af elever på folkeskoler og privatskoler ser ud, konkludere, at der er forskel på elevfordelingen på folkeskoler og privatskoler på landsplan, i København og på Nørrebro, hvilket gav os grundlag for videre undersøgelse. Storbytendensen viser, at der er flere forældre i Hovedstaden, der er en del af de højere sociale klasser end gennemsnittet viser for hele landet. Der er ligeledes 28%, der går i privatskole i København, i forhold til hele landet, hvor der er 16% der går i privatskole. Vi kan ud fra disse tal konkludere, at der er en overvægt af forældre i København, som vælger privatskolen til, i forhold til resten af Danmark. I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har de konkluderet, at den sociale klassefordeling i et gennemsnitlig klasselokale, skaber en ulighed på hhv. folkeskolen og privatskolen. I folkeskolen er den største sociale klasse arbejderklassen, mens den i privatskolen er overklassen. I artiklen fra Ugebrevet A4, bliver der peget på, at denne tendens til polarisering i Hovedstaden hænger sammen med, at forældrene i København er højere uddannede og der er flere elever med indvandrerbaggrund. I forhold til Nørrebro kan vi konkludere, at to ud af de fire privatskoler er henvendt til elever med islamistisk baggrund og der er 34% af eleverne på Nørrebro der går i privatskole, hvilket er mere end dobbelt så mange som på landsplan. Det stemmer godt overens med artiklens forklaring om en større mængde elever med indvandrerbaggrund i et enkelt område af København. Det viser sig, at gennemsnittet af dem, der vælger privatskolen er en del af de højere socialklasser og det ligeledes er i områder med høj koncentration af elever med indvandrerbaggrund. 7. Analysedel 2 Vi vil i analysedel 2 besvare spørgsmålet: Hvilken baggrund har de forældre, der sender deres børn i privatskole? Det vil vi gøre ved at begynde med, at finde ud af forældrenes baggrund i forhold til deres indkomst. Vi sammenligner den gennemsnitlige indkomst pr. husstand på privatskoler og folkeskoler på Nørrebro med gennemsnittet på landsplan. Det gør vi på baggrund af data fra en artikel fra Ugebrevet A4, hvor Kaas & Mulvad står bag undersøgelsen. Derefter præsenteres en undersøgelse fra AKF, som blandt andet undersøger forældrenes ressourcestyrke, samt en evt. 27

28 problematik i forhold til fordelingen af henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever på privat- og folkeskolen. Endvidere bruger vi forældrenes ressourcestyrke til at kigge på, om der forekommer en evt. polarisering på privatskolerne i København og Frederiksberg. Herefter kigger vi på, om der er et skel mellem de ressourcestærke- og svage privatskoler i Danmark. I denne forbindelse har vi anvendt en undersøgelse fra tænketanken Cevea. I forhold til privatskoler for elever med ressourcesvag baggrund, har vi kigget på fripladsfordelingen. Ud fra de forskellige undersøgelser, har vi belyst forældrenes ressourcestyrke i forhold til Bourdieus kapitalteori. Dette har vi gjort for at diskutere elevernes faglige betingelser, i forhold til deres forældres økonomiske kapital. Vi vil afslutningsvis diskuterer, om Bourdieus kapitalteorier stemmer overens med det, der gør sig gældende på Nørrebro Indkomst på Nørrebro På baggrund af en undersøgelse udarbejdet af Kaas & Mulvad i 2011, har Ugebrevet A4 skrevet en artikel, der viser den gennemsnitlige indkomst pr. husstand på privat- og folkeskoler i Danmark (Larsen, Ugebrevet A4, ). Undersøgelsen er lavet på 1862 skoler, og ifølge Undervisningsministeriet var der 1897 folke- og privatskoler i Danmark i 2011 (UVM, Antal grundskoler, ). Dette betyder, at der er nogle skoler, der er udelukket af undersøgelsen, vi mener dog, at dette viser et repræsentativt billede. Vi har set på indkomsten på skolerne på Nørrebro og sammenlignet dem med gennemsnittet for hele landet. I det følgende diagram sammenligner vi den gennemsnitlige indkomst på skolerne på Nørrebro, med den gennemsnitlige indkomst på landsplan, delt op i privat- og folkeskoler. 28

29 Tabel 5. Gennemsnitlig indkomst på folke- og privatskoler. Gennemsnitlig indkomst pr. husstand fordelt på privat- og folkeskoler på Nørrebro og landsplan. (Kilde: Larsen, Ugebrevet A4, 2013) Gennemsnittet for folkeskoler på landsplan er kr., mens den på privatskolerne er kr. På landsplan er der altså en forskel på knap kr. På Nørrebro er forskellen ikke så stor på hhv. folke- og privatskoler. Her er gennemsnittet på folkeskolerne kr. og på privatskolerne kr. Det viser til forskel fra landsplan, at det er i folkeskolerne, at gennemsnittet er højere. På Nørrebro er der en mindre betydelig forskel på godt kr. Det kan tyde på, at forældre på Nørrebro ikke vælger privatskolen til frem for folkeskolen på baggrund af deres indkomst (Larsen, Ugebrevet A4, 2013). Vi har forholdt os kritisk til artiklen da tallene bl.a. viser, at alle husstande på en enkelt skole i gennemsnit tjener under om året. Kaas & Mulvad gør opmærksom på, at selvstændige erhvervsdrivende (eksempelvis landmænd) kan have en negativ bruttoindkomst, som trækker husstanden ned, hvilket kan være medvirkende til at tallet er så lavt (Kaas & Mulvad, Her tjener forældrene mindst, 2013). 29

30 Tabel 6. Gennemsnitlig indkomst på skolerne på Nørrebro. Gennemsnitlig indkomst pr. husstand på de skoler vi beskæftiger os med, på Nørrebro. (Kilde: Larsen, Ugebrevet A4, 2013) Tabellen viser at den skole med højest indkomst er Nørrebro Lilleskole (indkomst: kr), som er en privatskole. Guldberg Skole, Nørrebro Park Skole og Sankt Ansgars Privatskole ligger forholdsvis tæt i den øverste halvdel, ligesom DIA Privatskole, Blågårds Skole og Rådmandsgade Skole ligger tæt i den nederste halvdel. Til sidst optræder Iqra Privatskole (indkomst: ), som har det laveste gennemsnit af skolerne på Nørrebro. Den gennemsnitlige indkomst pr. husstand i forhold til forældre, der har børn som går i enten privatskole eller folkeskole, viser også, at det på Nørrebro ikke er den økonomiske faktor, der er afgørende for, hvorvidt man starter på privatskole. Deres grund til at vælge privatskolen til, undersøger vi nærmere i de følgende kapitler. 30

31 7.2. Hvilken baggrund har forældrene der sender deres børn på privatskoler? I en undersøgelse, foretaget af AKF, undersøges fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage elever, på privat- og folkeskoler. Undersøgelsen dækker elever fra klasse i skoleåret 2009/2010 i privatskoler og folkeskoler. Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og dækker over elever, grundskoler, hvoraf 76% er folkeskoler og 24% er privatskoler (Christensen & Ladenburg, 2012, 8). Rapporten er udgivet i juni 2012 og udarbejdet af forsker Vibeke Tornhøj Christensen og seniorforsker Jacob Ladenburg. Undersøgelsen tager fat på problematikken omkring fordelingen af ressourcesvage og ressourcestærke elever, på privat- og folkeskoler. Der fremsættes ofte en kritik af privatskolerne i den offentlige debat, hvor privatskolerne kritiseres for, at de ikke påtager sig et socialt ansvar i forhold til at tage ressourcesvage børn. De kritiseres for at skumme fløden ved kun at have børn med ressourcestærke forældre og ikke tage nok elever med ressourcesvag forældrebaggrund. Privatskolerne selv mener, at de påtager sig et socialt ansvar i form af at inkludere de elever, der ikke fungerer i folkeskolerne. De mener altså, at det sociale ansvar skal ses i et større perspektiv end ressourcestyrke og baggrund. Undersøgelsen opstiller et hovedspørgsmål, der lyder: Hvordan fordeler ressourcestærke og ressourcesvage børn sig mellem privatskoler og folkeskoler i skoleåret 2009/2010? Undersøgelsen bruger den traditionelle definition af ressourcestærke børn, som bygger på forældrenes ressourcestyrke eller baggrund, heri også etnisk baggrund (Christensen & Ladenburg, 2012, 7). Forældrenes ressourcestyrke måles ud fra økonomisk indkomst og uddannelsesniveau, og det ses, at de ressourcestærke forældre oftere involverer sig i deres børns skolegang, f.eks. med lektiehjælp (Christensen & Ladenburg, 2012, 14). Vi kan konkludere på baggrund af undersøgelsen, at børn af højtuddannede forældre ikke nødvendigvis er mere velfungerende end andre børn, og de kan lige såvel være en udfordring for skolesystemet. Rapporten konkluderer videre, at der er en forskel i elevsammensætningen på privatskoler og folkeskoler. Børn, der oftere går i privatskole, er; enebørn, børn hvor de biologiske forældre bor 31

32 sammen, børn med forældre med længerevarende uddannelse og børn med forældre med høj disponibel indkomst. Disse forskelle er dog kun statistisk signifikante, ikke markante. Forskellen er ikke så markant som forventet, men der er dog en vis overvægt af børn med ressourcestærke forældre på privatskolerne sammenlignet med folkeskoler (Christensen & Ladenburg, 2012, 11). Sammenhængen i forhold til etnicitet er specielt anderledes i København og på Frederiksberg, hvor indvandrer har større sandsynlighed for at gå i privatskole sammenlignet med resten af landet (Christensen & Ladenburg, 2012, 9) Etnisk polarisering Privatskolerne i København og på Frederiksberg har oftere end folkeskoler enten ingen eller mange elever med en anden etnisk baggrund end dansk (Christensen & Ladenburg, 2012, 42). I København og på Frederiksberg er andelen af privatskoler og folkeskoler, hvor over 75% af skolens elever har anden etnisk herkomst vist i diagrammet herunder: Tabel 7. Andel af folke- og privatskoler med over 75% af elever med anden etnisk herkomst end dansk, i København og på landsplan. Andel af folke- og privatskoler med over 75% af elever med anden etnisk herkomst end dansk, i København og på landsplan. (Kilde: Bilag 5) 32

33 I København har op til en fjerdedel af privatskolerne en elevsammensætning, hvor over 75% af eleverne har anden etnisk herkomst end dansk. Sammenlignet med folkeskolerne, hvor det kun er ca. 8% (Christensen & Ladenburg, 2012, 55). Disse privatskoler, med en stor andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk, kan netop være skoler, der henvender sig til elever af anden etnisk herkomst og kunne være muslimske privatskoler (Christensen & Ladenburg, 2012, 63). Forældre med ikke-dansk baggrund har generelt en lavere indkomst og uddannelsesniveau, end forældre med etnisk dansk baggrund (Christensen & Ladenburg, 2012, 63) Opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage forældre En undersøgelse foretaget af Cevea fra 2013 viser, at der er et markant skel mellem privatskolerne i Danmark. Skellet mellem de ressourcestærke og ressourcesvage skoler er betydelig (Schoop & Steen, 2013, 1). Ressourcestyrken for en privatskole er defineret ud fra; hvad familiens årlige indkomst er, hvilket uddannelsesniveau forældrene har og hvor stor en del af forældrene der er på overførselsindkomst (Bilag 2). Analysen undersøger de otte mest ressourcesvage privatskoler og de ti mest ressourcestærke privatskoler i Danmark. For at skitsere uligheden i mellem privatskolerne, er forældrenes gennemsnitlige indkomst på landsplan blevet undersøgt (Schoop & Steen, 2013, 1). 33

34 Tabel 8. Fordeling af elever med forældre med forskellig uddannelsesbaggrund på ressourcestærke, gennemsnitlige og ressourcesvage privatskoler. Fordeling af elever med forældre med Grundskole/Gymnasial uddannelse og Mellemlang/lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, fordelt på ressourcestærke, gennemsnitlige og ressourcesvage privatskoler. (Kilde: Schoop & Steen, 2013) I diagrammet kan der aflæses, at andelen af elever med forældre, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse på de ressourcestærke privatskoler, er 73,5% og andelen af elever med forældre, der har en grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldført, er 4,9%. Andelen af elever med forældre, der har en mellemlang eller videregående uddannelse på de ressourcesvage privatskoler, er 9,5% og andelen af elever med forældre, der har en grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldført, er 61,7%. Der tegner sig således et mere nuanceret billede af hvilke børn, der egentlig går i privatskolerne. Det er altså ikke kun de børn med forældre, der har lang en uddannelsesbaggrund, men også børn med forældre, der er på 34

35 overførselsindkomst og har en kort uddannelsesbaggrund, der går i privatskole (Schoop & Steen, 2013, 2pp). I rapporten fra AKF viser analysen, at skellet mellem ressourcesvage og ressourcestærke forældre på privatskolerne er mest tydelig i København og på Frederiksberg (Christensen & Ladenburg, 2012, 10). Der er således en polarisering inden for privatskolerne; i den ene ende er der privatskoler med elever med ressourcestærke forældre med høj indkomst og en lang uddannelse, og i den anden ende er der privatskoler med elever med ressourcesvage forældre med en relativt lav indkomst og uddannelsesniveau (Christensen & Ladenburg, 2012, 70) Indkomstfordeling Indkomstfordelingen er ulige på de ressourcestærke og -svage privatskoler, der er medtaget i analysen. Der ses, at ressourcesvage privatskoler har et overtal af elever med en forældreindkomst bestående af 30% overførselsindkomst. I analysen konkluderes der, på baggrund af de udvalgte skoler, at denne forældrebaggrund er en sjældenhed på de ressourcestærke skoler. Der findes derudover også en ulige indkomstfordeling på de ressourcestærke og -svage privatskoler. På landsplan har gennemsnitlig 66,5% af familier til eleverne på privatskole, over kr. til rådighed som disponibel indkomst om året. På de ressourcesvage privatskoler gælder dette bare 8,3% af forældrene, hvorimod hele 82,4% på de ressourcestærke privatskoler har dette til rådighed (Schoop & Steen, 2013, 5p) Fripladser Vi vil med undersøgelsen af fripladser forsøge at besvare, hvilken baggrund forældrene til elever på privatskolerne på Nørrebro har. Dette har vi inddraget, da vi i vores fokus på indkomstfordeling på de forskellige skoler vil vurdere, hvilke ressourcer, eleverne på skolerne har med sig hjemmefra. Fripladser er en tilskudsordning, der bevilger tilskud til skolepenge til forældre, der har en lav indkomst. Forældre kan få dette tilskud ved at ansøge deres skole, som gennem 35

36 fordelingssekretariatet kan bevilge dette. Da selve tilskuddet er indkomstreguleret, varierer tilskuddet efter indkomsten i husstanden (Fordelingssekretariatet, Om fripladstilskud). På baggrund af en oversigt over Fordelingssekretariatets tilskudsberegninger over skoler i Region Hovedstaden, som dækker over syv kommuner (Bilag 5), har vi undersøgt, hvordan de udvalgte skoler på Nørrebro ser ud i forhold til dette. I den følgende tabel viser vi, hvordan fordelingen af ansøgninger til fripladstilskud er på de fire privatskoler på Nørrebro. Tabel 9. Procentdel af forældre der modtager fripladstilskud på privatskolerne. Procentdel af forældrene på privatskolerne på Nørrebro der modtager tilskud. (Kilde: Bilag 5) Iqra Privatskole og Nørrebro Lilleskole skiller sig markant ud i forhold til andelen af forældre på skolen, der har deres barn i privatskole gennem en friplads. Til gengæld er beløbet, der er fordelt på de forskellige skoler, ret forskellig. Her er en tabel der viser forskellen. 36

37 Tabel 10. Fordeling af fripladstilskud på Nørrebro. Skole: Antal elever: Antal ansøgere: Tilskud: Tilskud pr. elev pr. år: Iqra Privatskole (45%) Nørrebro Lilleskole Sankt Ansgars Privatskole (38%) (37%) DIA Privatskole (25%) Gennemsnit Nørrebro (36%) Gennemsnit Region Hovedstaden (20%) Fordeling af fripladstilskud på privatskolerne på Nørrebro og gennemsnittet for hele Region Hovedstaden. (Kilde: Bilag 5) På trods af, at Iqra Privatskole og Nørrebro Lilleskole skiller sig ud, er det forskelligt, hvor mange penge, der er fordelt på skolerne, og hvor meget eleverne har fået i gennemsnit. På Iqra Privatskole, hvor 45% har ansøgt om fripladstilskud, får eleverne i gennemsnit 1.897kr., hvilket stemmer godt overens med resten af gennemsnittet for Nørrebro, som er på kr. Dog bliver fripladstilskuddet ikke fordelt ligeligt til alle de 187 ansøgere, så der vil være nogle elever, der får et større tilskud end andre. Den skole, hvor eleverne får mest i fripladstilskud i gennemsnit, er Nørrebro Lilleskole, hvor gennemsnitsindtægten ellers også er højest blandt alle skolerne på Nørrebro - men også hvor skolepengene er højest. Vi skal derfor tage højde for, at det er den gennemsnitlige indkomst, vi ser på, og man ikke kan se de enkelte tal, men derimod kun et gennemsnit. Derfor kan vi ikke konkludere, om der er en polarisering i indkomst eller om indkomsten er jævnt fordelt. Men vi kan have en idé om, at der er en del med en lav indkomst, fordi der er en stor del af forældrene, som søger om fripladstilskud, og at der måske også er en forældregruppe med et højt indkomstgrundlag, da Nørrebro Lilleskole i gennemsnit har den højeste indkomst. 37

38 Tabel 11, Sammenligning af fordelt fripladstilskud. Gennemsnitlig procentdel af fripladser på Nørrebros privatskoler, sammenlignet med privatskoler i hele Region Hovedstaden. (Kilde: Bilag 5) Privatskolerne på Nørrebro sammenlignet med i Region Hovedstaden, har en overvejende større andel af elever, der er optaget med fripladstilskud. Prisen for de forskellige privatskoler kan også påvirke, hvor stort et tilskud eleverne har brug for. Da det har været forskelligt på skolerne, om man skal betale i 12 eller 11 måneder, har vi regnet prisen ud, hvis man på alle skoler skal betale i alle 12 måneder. Derudover vil vi regne prisen ud efter det gennemsnitlige tilskud er trukket fra. I tabellen vil vi vise skolepengene for ét barn på de pågældende skoler og prisen efter tilskud: Tabel 12. Skolepenge med og uden tilskud på Nørrebro Skoler: Pris pr. måned: Pris efter tilskud: Nørrebro Lilleskole Sankt Ansgars Skole 1.145,5 977,5 DIA Privatskole 870,5 768,75 Iqra Privatskole

39 (Kilder: Skolepenge DIA Privatskole, Skolepenge Nørrebro Lilleskole, Skolepenge Iqra Privatskole, Skolepenge Sankt Ansgars Skole) Prisen efter tilskud stemmer fuldstændig overens med rækkefølgen af den gennemsnitlige indkomst pr. husstand på de fire privatskoler Bourdieu om forældrebaggrund Man kan på baggrund af disse undersøgelser, inddrage Bourdieus teori om kapital til at forklare eller diskutere betydningen af forældrenes baggrund. Vi forstår forældrenes baggrund og forældrenes ressourcestyrke som værende det samme. Forældrenes indkomst definerer Bourdieu som økonomisk kapital, som indebærer penge og materielle ressourcer. I vores undersøgelse af skolerne på Nørrebro, ville vi ideelt set også have undersøgt forældrenes kulturelle kapital, som bl.a. er viden og uddannelse, som vi mener også spiller en væsentlig rolle, men vi har desværre ikke kunne finde disse informationer. Dog inddrages dele af den kulturelle kapital både i AKF rapporten og Cevea undersøgelsen, hvor forældres ressourcestyrke måles ud fra både økonomisk indkomst og uddannelsesniveau, men det dækker Hovedstaden og resten af landet og er ikke specifikt for Nørrebro. Vi kan i vores analyse af den gennemsnitlige indkomst på skolerne på Nørrebro se, at den økonomiske kapital ikke er betydende for, om man går i privatskole eller ej. Dette kan hænge sammen med, at forældre kan få fripladstilskud til at have børn i privatskole. Derfor er det ikke afgørende, om forældre har en høj gennemsnitlig indkomst eller ej. Man kan dermed tale om, at fripladstilskuddet er en modificerende faktor i forhold til Bourdieus teori om, at man har bedre forudsætning for at komme på privatskole, hvis ens forældre har en høj kapital. Ceveas undersøgelse viser også, at det er et mere nuanceret billede, af hvem der går i privatskole. Det er således både forældre med en lang uddannelse og forældre på overførselsindkomst og kort uddannelse, der har børn på privatskolerne. AKF s rapport viser dog en vis overvægt af børn med ressourcestærke forældre på privatskolerne sammenlignet med folkeskolerne. 39

40 7.6. Delkonklusion Ud fra spørgsmålet, om hvilken baggrund de forældre, der indskriver deres børn i privatskole, har, kan vi konkludere, at der på landsplan er en overvægt af børn med ressourcestærke forældre i privatskoler sammenlignet med folkeskoler. Det betyder bl.a., at børn med forældre med en længerevarende uddannelse og børn med forældre med høj disponibel indkomst oftere går i privatskole. Den gennemsnitlige indtægt mellem folkeskoler og privatskoler på landsplan er fordelt ulige, men på Nørrebro er denne ulighed meget lille. I Hovedstaden generelt er der både flere ressourcestærke og ressourcesvage børn, der går i privatskole. Der er således både en ulighed mellem folke- og privatskoler og også inden for privatskolerne alene, hvilket også ses tydeligt i forældrenes gennemsnitlige indkomst på alle skolerne på Nørrebro. Nørrebro Lilleskole ligger i toppen, og Iqra Privatskole ligger i bunden, med hensyn til indkomstniveau sammenlignet med alle skolerne på Nørrebro. På Nørrebro ser man også, at de ressourcestærke og ressourcesvage er samlet på privatskolerne og at der sker således en polarisering inden for privatskolerne. I forhold til de ressourcesvage er der mulighed for at søge fripladstilskud til at nedsætte skolepengene, hvilket gør mulighederne for at vælge privatskolen større. Det viser sig også, at skolepengene med det gennemsnitlige tilskud trukket fra, svarer til den gennemsnitlige indkomst pr. husstand på skolerne. Således bliver den dyreste skole Nørrebro Lilleskole, hvor forældrene har den højeste indkomst og den billigste er Iqra Privatskole, hvor også forældrenes indkomst er lavest. Vi kan også konkludere, at privatskolerne i København og på Frederiksberg, oftere end folkeskolerne, enten har ingen eller mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi kan antage, at dette også kommer til udtryk ved de otte skoler på Nørrebro, hvor to ud af fire af privatskolerne er arabiske/muslimske privatskoler, her antager vi, at størstedelen af eleverne har en anden etnisk herkomst end dansk. I forhold til Bourdieus kapitalbegreb stemmer det ikke helt overens, at både de ressourcestærke - med høj økonomisk - og kulturel kapital, og de ressourcesvage, med lav økonomisk - og kulturel kapital, begge går på privatskoler. Dette kan bl.a. skyldes, at vi ser på en lille population; det er muligt, at det ville se anderledes ud, hvis vi undersøgte hele Danmark. Derudover kan 40

41 fripladstilskuddet også være med til at give flere ressourcesvage mulighed for at vælge privatskolen til. 8. Analysedel 3 Vi vil i analysedel 3 besvare spørgsmålet: Hvorfor vælger forældre at sætte deres børn i privatskole? Dette vil vi gøre med en rapport fra Viden om Frie Skoler, som har undersøgt forældrenes grundlag, for at vælge privatskolen frem for folkeskolen. Derudover har vi en artikel fra Information, hvor eksperter inden for området belyser forældrenes fravalg af folkeskolen som et fællesskab. Vi vil også se på en udviklingsplan for Nørrebro, hvor der er blevet undersøgt baggrunden for, at flere og flere på Nørrebro vælger fravælger folkeskolen. Vi vil bruge teorier af Beck og Bauman til at analysere, forældrenes behov for, aktivt at vælge privatskolerne til. Til sidst vil vi også se på, hvordan fagligheden er på privatskolerne på Nørrebro i forhold til folkeskolerne, for at underbygge forældrenes argument om, at privatskolerne er bedre fagligt i forhold til folkeskolerne Forældres valg af privatskole Viden om Frie Skoler har udarbejdet en rapport, hvor de har undersøgt, hvad der ligger til grund for forældrenes valg af privatskole frem for folkeskole. Undersøgelsen er blevet lavet ud fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor 14% (i alt 3.048), ud af de adspurgte forældre til børn i privatskole, svarede (Junker, 2014, 12). Rapporten kan derfor ikke stå alene, som et endeligt svar, men bruges som en indikator. Spørgeskemaet har haft mange varierede svarmuligheder, men man skal være opmærksom på, at der kan have været manglende svarmuligheder i nogle tilfælde. Generelt set vil vi tegne et billede af, hvilke punkter forældrene har lagt mest vægt på i spørgeskemaundersøgelsen. 41

42 Af ydre omstændigheder ser forældrene helst, at skolen har et godt ry, men også et personligt møde eller kendskab til lærere, skoleledelse eller forældre, der har børn på skolen, er en grund til at de vælger privatskolen til (Junker, 2014, 17). Der er også en del forældre, der vælger privatskolen på baggrund af skolens værdier, som er anderledes end det de møder i folkeskolen (Junker, 2014, 20). I forhold til fagligheden på skolen er det lærernes engagement og det, at eleverne lærer andre ting end de helt grundlæggende fagligheder, som forældrene lægger vægt på (Junker, 2014, 23). Flyttes eleven som et fravalg af folkeskolen er det lige så ofte på grund af sociale problemer på folkeskolen, som faglige problemer (Junker, 2014, 32). De fysiske rammer har primært betydning i form af elevtal i de enkelte klasser, hvor forældrene foretrækker privatskolerne med mindre klasser (Junker, 2014, 25). Generelt ser forældrene ikke deres valg af privatskole som et fravalg af folkeskolen, men et tilvalg af privatskolen og de ydelser/værdier som privatskolen kan tilbyde. Når det bliver et fravalg af folkeskolen, er det oftest på grund af et fravalg af distriktsskolen og ikke et fravalg af folkeskolen som helhed. Man kan ikke se bort fra, at en del af forældrene vælger privatskolen pga. et højt fagligt niveau, som kan give deres børn gode muligheder for at sikre sig gode uddannelsesmuligheder. Opsamlingsvis udtrykker forældrene, at de ikke føler, de får det de ønsker hos folkeskolen og derfor søger til privatskolen for at finde det. Det kan findes i skolens værdisæt, de mindre antal elever i klassen og skolens kvalitet i undervisningen i form af engagerede lærere. Men forældrene vælger også privatskolerne ud fra det gode ry og det personlige kendskab til f.eks. andre forældre med børn på samme skole. Man kan ud fra Bourdieus habitusbegreb diskutere denne tilbøjelighed. Habitusbegrebet kendetegner relationen mellem individers sociale og mentale strukturer (Järvinen, 2013, 372). Ifølge habitusbegrebet tenderer individet til at foretage valg på baggrund af tidligere erfaringer, bl.a. for at undgå situationer, som udfordrer egen habitus (Järvinen, 2013, 373). Der kan i denne forbindelse argumenteres for, at nogle forældre indskriver deres børn på privatskole, ligesom andre forældre, som ligner dem selv, da dette giver 42

43 en tryghed. Man kan også tale om, at forældre vælger tryghed og gode værdier som en reaktion på egne erfaringer, der ikke har indeholdt disse kvaliteter Privatskole - på bekostning af fællesskabet? Den stigende tilslutning til privatskolen bliver debatteret i en artikel fra Information, efter politikere har udtrykt en bekymring for det manglende fællesskab i folkeskolen, når forældre i stigende grad vælger privatskolen til (Wallach, Information, ). Folkeskolen er ifølge regeringen lig med fællesskab, så mindre opbakning til folkeskolen betyder mindre opbakning til fællesskabet (Wallach, Information, ) Dette var bl.a. baggrunden for den Folkeskolereform, der er blevet indført i august Lars Olsen, som er journalist og samfundsanalytiker, deler samme bekymring og mener, at hvis vi mister fællesskabet i folkeskolen, så vil det påvirke sammenhængskraften i samfundet negativt. Dette vil betyde at vi ikke længere lærer eleverne om forskellighed på tværs af samfundsklasserne. Olsen ønsker selv en folkeskole, hvor alle børn møder hinanden og lærer om hinandens forskelligheder. Han mener, at det er godt for børnene, at opleve en verden der ser anderledes ud, end den de selv kommer fra, ved at møde andre børn, der har en anden baggrund og en anden ballast med hjemmefra. Han mener, at forældrene bør give folkeskolen en chance, i stedet for at gå ud fra at privatskolen bare er bedre. Ning de Coninck-Smith, som er professor inden for barndoms- og skolehistorie, mener at forældrene har et negativt billede af det fællesskab, som regeringen og Olsen ønsker i folkeskolen. Hun mener, at forældrene ikke har lyst til, at lægge barn til for fællesskabets skyld. Coninck-Smith pointerer også, at forældrene vælger privatskolerne til, hvis deres folkeskole har et dårligt ry (Wallach, Information, ). 43

44 Også Martin Bayer, som er institutleder på Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, mener at folkeskolens ry gør, at forældrene i stigende grad vælger privatskolen. De vælger ikke folkeskolen, fordi de godt ved, at uddannelse betyder noget, så for en sikkerheds skyld må man hellere tage privatskolen, siger han (Wallach, Information, ). Bayer lægger vægt på, at forældrene til børn, der går i skole nu, selv er en generation, der i høj grad er blevet individualiserede, og det er med til at farve deres syn på fællesskab, da de er vokset op i krisetider. Forældrene tænker mere over, hvad deres børn får ud af skolegangen og ser derfor privatskolen som det bedste valg rent fagligt. Bauman deler denne opfattelse af individualiseringen. Han ser, at individualiseringen er ved, at opløse og fragmentere det sammenhængende samfund, da han mener den skaber få vindere og mange tabere. Vinderne betragter han som de økonomisk velstillede, som kan vælge frit efter behov og behag (Jacobsen, 2005, 456). Man kan her snakke om, at velstillede forældre, som sætter deres børn på privatskoler, vælger efter behov og behag. De velstillede har færre forpligtelser overfor rumlige, territoriale og sociale begrænsninger. Forældrene kan f.eks. vælge at flytte til et område, hvor de mener deres barn kan trives bedst, og hvor skolen matcher deres forventninger og behov bedst. Taberne er tvunget til at blive i det lokale og eksempelvis gå i den lokale folkeskole, selvom skolen måske ikke har det bedste ry eller den bedste faglighed (Jacobsen, 2005, 456). Der bliver skabt en konflikt mellem det sociale og det individuelle lag. Ligesom Bayer og Connick-Smiths syn på individualisme, mener Bauman, at vi i højere grad ser os selv som forbrugere frem for producenter, hvilket ændrer vores tankegang til, hvad vi kan gøre for os selv fremfor, hvad vi kan gøre for andre og for fællesskabet (Jacobsen, 2005, 457) Udviklingsplan for Nørrebro I udviklingsplanen for Nørrebro, udarbejdet af center for bydesign, miljø- og teknikforvaltning for Københavns Kommune i 2012, optegnes en række mål for Heriblandt optræder et af 44

45 hovedmålene for det fremtidige Nørrebro som; En stærkere og mere sammenhængende folkeskole (Københavns Kommune, 2012, 20). I denne målsætning bliver der beskrevet, hvad der ligger til grund for fravalget af folkeskolen. Dette mener vi kan bidrage til forståelse af tilvalget af privatskolen, da fravalget også kan ses som en del af forklaringen på, hvorfor privatskolen bliver valgt til. En undersøgelse i forbindelse med udviklingsplanen, foretaget af Megafon, belyser årsagerne til at forældre vælger folkeskolen fra: Tryghed: bekymring for barnets tryghed og trivsel i hverdagen Faglighed: bekymring for barnets faglige udvikling Netværk: bekymring for om barnet kan indgå i givende og udviklende netværk med andre elever på grund af en for ensidig elevsammensætning Fysiske rammer: indtryk af at skolens fysiske rammer for leg, udfoldelse og læring er for dårlige Profil: manglende overensstemmelse mellem folkeskolen og forældrenes værdier (Københavns Kommune, 2012, 20) Bekymring for barnets tryghed og manglende faglighed, er de mest udtalte årsager blandt forældrene, der har valgt folkeskolen fra. Dette tyder på, at frygten fra forældrenes side, blandt andet bliver baseret på, at eleverne ikke får høje karakterer og den rigtige faglighed til at klare sig videre i uddannelsessystemet. Dette vil vi undersøger nærmere i afsnittet Faglighed på Nørrebro Forældrenes frygt ifølge Beck og Bauman Vi har valgt at bruge ordet frygt frem for ordet bekymring, da det er det ord Beck og Bauman anvender i deres teorier. Man kan diskutere, hvorfor fravalget af folkeskolen er så stort, med Ulrich Becks samfundsdiagnose af det senmoderne samfund, hvor risikosamfund og individualiseringen har en central rolle. Beck ville måske pege på folkeskolen, som en risici forældrene ikke er villige til at tage. Man kunne heraf tolke, at forældrene hellere vil satse på en skole for deres børn, som er 45

46 tryg og har en høj faglighed. Vi kan i dag med vores beregninger, underbygge den frygt, der f.eks. ligger i ikke at lære nok. Forældre kan, ved at kigge på skolers karaktergennemsnit, vurdere hvilke skoler de vil vælge, ud fra det faglige niveau, og om de skal vælge folkeskolen eller privatskolen. Dette kan have en påvirkning på den kultur og de normer vi lever efter. Hvis normen og kulturen blandt ens venner og familie er, at vælge privatskolen til, kan det være en utilsigtet konsekvens af risikoen for dårlig læring. På baggrund af Baumans teori om frygtfællesskaber, kan man argumentere for, at nogle af disse forældre indgår i et fællesskab, der er skabt på baggrund af faglig frygt, på vegne af deres børn. For at minimere denne frygt bliver privatskolen løsningen (Jacobsen, 2005, 458). På de skoler vi arbejder med på Nørrebro, var der i 2012 helt ned til 31% af de elever der var tilknyttet distriktsskolen, der blev på skolen, i stedet for at søge til andre folke- eller privatskoler. I Blågårds skoledistrikt, som var det mest ekstreme eksempel, var 45% af eleverne startet på privatskole, i stedet for at blive på Blågårds skole. På Guldberg Skolen var det 56% af eleverne, der blev tilbage og det er det højeste tal af alle folkeskolerne på Nørrebro (Københavns Kommune, 2012, 21). I udviklingsplanen påpeges, at folkeskolen skal være en samlende kraft på Nørrebro. På baggrund af den målsætning har de igangsat flere tiltag på det sociale område (Københavns Kommune, 2012, 21). Et af København Kommunes målsætninger for skolerne på Nørrebro er, at der er lige så mange, der vælger den lokale folkeskole som det primære valg, som der er i hele København. I København var i 2012 tilvalget af folkeskolen 70,8%, hvorimod for Nørrebro var tilvalget i 58,1% (Københavns Kommune, 2012, 10) Fagligheden på Nørrebro Vi mener, at det er relevant at se nærmere på det faglige niveau, på vores skoler på Nørrebro, gennem en analyse af karaktergennemsnittene på de otte skoler. Der er, i de tidligere nævnte undersøgelser, nogle forældre, der har valgt privatskolerne til på grund af bedre faglighed, og derfor vil vi undersøge om privatskolerne på Nørrebro har en højere faglighed end folkeskolerne på Nørrebro. Derudover er der blevet nævnt, at en elev ikke nødvendigvis får succes i skolen, 46

47 blot fordi deres forældre har en høj indkomst og vi vil derfor også sammenligne skolernes gennemsnitlige indkomst i forhold til karakterer. I diagrammet herunder kan man se karaktergennemsnittet i 9. klasse, på de otte skoler vi beskæftiger os med for skoleåret 2013/2014 (UVM, Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse): Tabel 13. Karaktergennemsnit på Nørrebros skoler. Karaktergennemsnit på de otte skoler vi beskæftiger os med til 9. klasses bundne prøvefag for skoleåret 2013/2014. (Kilde: UVM, Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse) 47

48 Karaktergennemsnittet på skolerne er fordelt således: Nørrebro Lilleskole 7,7 Iqra Privatskole 7,6 DIA Privatskole 7,6 Sankt Ansgars Privatskole 6,9 Guldberg Skole 6,1 Rådmandsgade Skole 5,8 Nørrebro Park Skole 5,5 Blågårds Skole 5,0 Der tegner sig et helt klart billede af, at privatskolernes karaktergennemsnit er højere end folkeskolernes gennemsnit. Vi vil derfor inddrage vores diagram med skolernes gennemsnitlige indkomst igen, for at se, om der er en sammenhæng mellem indkomst og karaktergennemsnit. Tabel 14. Gennemsnitlig indkomst på skolerne på Nørrebro. 48

49 Gennemsnitlig indkomst pr. husstand på de skoler vi beskæftiger os med, på Nørrebro. (Kilde: Larsen, Ugebrevet A4, 2013) Da Nørrebro Lilleskole ligger øverst i både karaktergennemsnit og indkomst, kunne man tro, at der var en sammenhæng mellem disse to faktorer. Men da Iqra, som ligger lavest i indkomst kommer på en delt andenplads i karaktergennemsnit, bryder det mønsteret. Her skal man være opmærksom på, at tallene er gennemsnitstal - derfor skal man tage højde for at der kan være forældre på skolen med meget lave indkomster og forældre med meget høje indkomster og dermed være en forklaring på det lave og høje gennemsnit. Det tyder på, at privatskolernes faglighed generelt er højere end folkeskolerne, når vi sammenligner de to på Nørrebro. Fagligheden på privatskolerne hænger derfor ikke nødvendigvis sammen med forældrenes indtægt/indkomst. Den nye ulighed i Danmark bliver i den sammenhæng beskrevet, som en ulighed, der ikke længere bare er præget af økonomisk ulighed, men en ulighed der viser sig gennem mangel på kulturel kapital; (...) der er en stærk sammenhæng mellem børns muligheder og forældres kulturelle ressourcer. (Rasborg, 2011, 79). Dette forklares yderligere med, at den kulturelle kapital har betydning i forhold til uddannelse, da den kulturelle kapital er videreførelsen af viden og information (Rasborg, 2011, 79) Nørrebro Lilleskole - en blandet privatskole? Det er interessant, at se på Nørrebro Lilleskole, da den som analysedel 2 forklarer, ligger højest i forhold til karaktergennemsnit, den gennemsnitlige indkomst og samtidig også gennemsnitlig får mest i fripladstilskud. Da der er 38% af eleverne, som søger om fripladstilskud, kunne det tyde på, at der på skolen er en meget blandet elevsammensætning, hvor både ressourcestærke og ressourcesvage elever er repræsenteret. En forklaring kan være, at Nørrebro Lilleskole ikke henvender sig til en bestemt gruppe og dermed kunne noget tyde på, at det er en privatskole, som minder mest om en folkeskole i sammensætningen af elever. Forskellen på Nørrebro Lilleskole og en folkeskole er, at elevtallet er markant lavere end på en folkeskole. På Nørrebro Lilleskole 49

50 går der 183 elever, mens der på den mindste folkeskole, Blågårds Skole, går 490 elever. Netop det lille elevtal i klasselokalet, var en af de ting som blev nævnt i undersøgelsen om hvorfor forældre vælger privatskolen. Dette kunne være en del af forklaring på hvorfor netop Nørrebro Lilleskole stikker ud Bourdieu om faglighed Den kulturelle kapital er inddraget i de to rapporter fra henholdsvis AKF og Cevea, i Analysedel 2. Ud fra de to rapporter kan man erklære sig enig i, at Bourdieus antagelse om, at børn af forældre med en høj økonomisk- og kulturel kapital, som udgangspunkt, har bedre forudsætninger, for at klare sig godt i skolen. Forældre med høj økonomisk - og kulturel kapital, forstår vi som ressourcestærke forældre. Dette har vi undersøgt nærmere her i Analysedel 3, hvor de forskellige skolers karaktergennemsnit viser, at privatskolerne generelt har et højere karaktergennemsnit, men at det ikke nødvendigvis hænger sammen med deres økonomiske kapital. Dog skal det nævnes, at i vores undersøgelse af skolerne på Nørrebro, gør denne tendens sig ikke gældende, da f.eks. Iqra Privatskole har det næsthøjeste karaktergennemsnit, men den laveste gennemsnitlige indkomst Delkonklusion Vi kan ud fra vores analyse af, hvorfor forældre vælger privatskolen, konkludere, at der kan være forskellige grunde til dette valg. Det kan enten være; de ydre omstændigheder, skolens værdigrundlag, at eleverne lærer andre færdigheder, eller et mindre elevtal i klasserne. Vi vurderer, at forældrene generelt set ikke ser valget af privatskolen, som et fravalg af folkeskolen, men mere som et tilvalg af privatskolen. Det kan også være et fravalg af den lokale distriktsskole eller på grund af folkeskolens ry. Specifikt på Nørrebro er det faktorer som; manglende tryghed, manglende faglighed, frygten for et ensidigt netværk, dårlige fysiske rammer og at skolens profil ikke stemmer overens med forældrenes værdigrundlag, der gør sig gældende. Specielt er 50

51 faktorerne omkring manglende tryghed og manglende faglighed som er de mest udtalte. (Københavns kommune, 21). Dette stilles over for Becks teori om risikosamfundet; forældrene er ikke villige til at løbe en risiko i forhold til deres barns faglighed og vælger derfor privatskolen. Ligeledes kan Baumans teori om frygtfællesskaber forklare, at forældre indgår i et fællesskab (privatskolen) pga. deres frygt for deres børns faglighed, som ville være bedre sikret på privatskolen. På samme måde kan faktoren omkring utryghed, forklares ved en frygt, hvor løsningen så bliver valget af privatskolen. Ud fra Bourdieus habitusbegreb, kan vi belyse det ved, at forældre sætter børn i privatskole ligesom andre forældre, der ligner dem selv eller på baggrund af egne erfaringer. Med artiklen fra Information, kan vi konkludere, at folkeskolen er lig med fællesskab, og ved at forældrene vælger privatskolen, er der derfor mindre opbakning til fællesskabet. Dette forklares med Baumans teori om individualisering. Ifølge Baumans teori kan forældres tilvalg af privatskolen være med til, at splitte det sammenhængende samfund, fordi det bliver et individuelt valg, forældrene træffer, i forhold til hvad er bedst for deres børn. 10. Konklusion Problemformulering: Hvordan kan tilvalget af privatskolerne på Nørrebro, være med til at skabe ulighed skolerne imellem? Ud fra vores analyse kan vi konkludere, at der er en stigende tendens til at vælge privatskolen til på Nørrebro, hvor 34% af eleverne går på privatskole - især sammenlignet med hele København, hvor 28% går på privatskole, samt resten af Danmark, hvor det blot er 16% der vælger privatskolen. Ulighederne i fordelingen af elever ses i forhold til de sociale klasser, hvor man oftest ser elever fra den højere middelklasse og overklassen på privatskolerne, men der er også kommet flere med fra underklassen, så der bliver skabt en polarisering og en ulighed inden for dem der vælger privatskolerne til. Der er derfor ikke længere bare en ulighed i de sociale klasser, i forhold til folkeskole og privatskole, men fordi overklassen og underklassen i højere grad vælger at samle sig på hver deres privatskoler, bliver der også skabt en ulighed inden for 51

52 privatskolerne i mellem. Den samme polarisering sig gældende, hvis vi udelukkende kigger på den gennemsnitlige indkomst pr. husstand på skolerne på Nørrebro. Dog er forskellen i gennemsnitlig indkomst pr. husstand mellem folkeskole og privatskole ikke betydelig på Nørrebro. Vi kan endvidere se, at der er en fordeling af fripladstilskud, der stemmer overens med forældrenes ressourcestyrke i og med, at de forældre der har det mindste indkomstgrundlag på Nørrebros skoler, i gennemsnit får et tilskud, så de i forhold til de forældre der har det højeste indkomstgrundlag, betaler mindst. Der er flere grunde til, at forældrene vælger at sætte deres børn i privatskole. Det er oftest ikke et fravalg af folkeskolen, men et tilvalg af privatskolen, begrundet af nogle værdisæt, et godt ry eller at eleverne lærer andre færdigheder end de almindelige fag i skolen. Forældrene vælger også gerne privatskolen til, fordi andre forældre der ligner dem selv har valgt det samme. Forældrene har dog også en frygt for, at det sociale liv på folkeskolen ikke er godt for den enkelte elev eller en frygt for, at faglighed på folkeskolen ikke er høj nok. Det viser sig i vores undersøgelse, at privatskolerne rent faktisk har en højere faglighed end folkeskolerne. Der bliver derfor også på den baggrund skabt en stor ulighed mellem folkeskolerne og privatskolerne rent fagligt. I vores undersøgelse af karaktergennemsnittet på skolerne på Nørrebro, kan vi konkludere, at karaktergennemsnittet på privatskolerne generelt er højere end karaktergennemsnittet i folkeskolerne. Vi kan således bekræfte antagelsen, om den manglende faglighed i folkeskolen, som forældrene begrunder deres valg af privatskolen ud fra, da det viser sig at alle fire privatskoler på Nørrebro, har et højere karaktergennemsnit end folkeskolerne på Nørrebro. Men derimod kan vi konkludere, at den økonomiske kapital (indkomst) ikke har betydning for karaktergennemsnittet, og at der derfor ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem økonomisk kapital og faglighed. Det er interessant at se på den faglige ulighed, som viser sig mellem folkeskolerne og privatskolerne, da det netop ikke udspringer af den økonomiske ulighed. Den faglige ulighed ligger udelukkende mellem folkeskolerne og privatskolerne, hvor privatskolerne ligger klart i toppen, mens den økonomiske ulighed også ses inden for privatskolerne alene. Det kan konkluderes at uligheden på Nørrebro mellem folkeskoler og privatskoler er fagligt markant, men økonomisk er der en ubetydelig ulighed. Dog ligger Nørrebro generelt lavere når 52

53 det kommer til indkomst, sammenlignet med resten af landet. Uligheden i forhold til gennemsnitlig indkomst på privatskoler og folkeskoler er derfor noget større på landsplan. 11. Perspektivering Vores analyse og efterfølgende perspektivering, lægger op til yderligere udfoldelse, hvor pointerne kobles til generelle samfundstendenser. Vi vil derfor i de følgende afsnit, præsentere en række nye perspektiver der alle, efter vores mening, kan bidrage yderligere til projektets problemstilling. Den ulighed vi har undersøgt i vores projekt, mener vi, kan have konsekvenser for samfundet i fremtiden. Vi vil derfor opstille spørgsmålet: Svækker eller styrker tilvalget af privatskoler uligheden i Danmark? Velfærdsmodellen under pres Vi vil derfor i denne perspektivering, prøve at belyse spørgsmålet om, hvorvidt tilvalget af private ydelser er med til at sætte vores skandinaviske velfærdsmodel under pres. I det senmoderne velfærdssamfund, er der meget der tyder på at vores universelle ydelser, som uddannelsessystemet er en del af, er under pres. Flere beskriver denne udvikling. Heriblandt journalist og samfundsanalytiker, Lars Olsen; Hvis middelklassen i stigende grad vælger privatskoler, køber private forsikringer (sundhed, pension m.v.) og samler sig i sine egne boligområder, kan det på sigt have konsekvenser for opbakningen af velfærdsstaten (den kollektive solidaritet), idet man til sidst ikke vil kunne se fordelen ved at betale til de fælles velfærdsordninger (Rasborg, 2011, 79). Dette bliver understøttet i en undersøgelse, foretaget for Ugebrevet A4 (Madsen, Ugebrevet A4, ), hvor det viser sig, at de danskere der har månedslønninger på over kr., vender det danske velfærdssystem ryggen, og i stedet vælger de private tilbud til. Det kan f.eks. være i form af en privatskole til deres børn, som hver fjerde gør (Madsen, Ugebrevet A4, ). Tilvalget af de private ydelser kan blive et problem, fordi det gør at de rigestes vilje til at betale skat til den fælles velfærd kan risikere at falde i takt med, at de ikke selv benytter sig af disse 53

54 offentlige velfærdsydelser. I artiklen udtaler, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, Bent Greve sig blandt andet om dette: Tallene viser, at de højtlønnede er mindre villige end resten af befolkningen til at betale til fælles, solidariske velfærdsløsninger. Det er jo faktisk det, de siger: De vil ikke af med skattelettelserne for at hæve serviceniveauet. Det problem løser de selv ved at købe sig til en anden service i det private. (Madsen, Ugebrevet A4, ) Når viljen til at betale til fælles, solidariske velfærdsløsninger falder, er det med til at svække sammenhængskraften i samfundet. Sammenhængskraften er et nøgleord i den skandinaviske velfærdsmodel, da denne model bygger på en social gensidighed i forpligtelsen (Jørgensen, Sammenhængskraft er velfærd, 2). Det er skatten der finansierer velfærden for alle. [...] Det er en model, der forudsætter sammenhængskraften - og samtidigt er med til at udvikle og fastholde den. (Jørgensen, Sammenhængskraft er velfærd, 2). Altså, det er en nødvendighed, at hvis vi fortsat skal bevare vores måde at tænke velfærd på, bliver der nødt til at være opbakning fra borgerne til at fortsætte med at bidrage til fællesskabet. Men vil denne opbakning fortsætte, hvis de bedrestillede har et bedre tilbud? Sammenhængskraften er netop et udtryk for velvillighed fra borgerne og tillid til systemet. Fravalget kan ses som et udtryk for det modsatte. Hvordan ville velfærden se ud, hvis de private ydelser ikke var en mulighed? Et bud på dette: Alternativet er et rigidt, offentligt system, hvor alle er lige og får en ens-rettet behandling. Vil man gerne sikre variation og valgfrihed til borgerne, så er der ingen vej uden om private løsninger og lidt mere ulighed. Når man har et privat alternativ til det offentlige er det et uundgåeligt resultat, at de bedst stillede også er bedre i stand til at udnytte det frie valg. (Madsen, Ugebrevet A4, ) Udtaler Michael Baggesen Klitgaard, der er forsker i velfærdsreformer på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han mener, at det offentlige system er med til at sikre, at alle er lige og får den samme behandling. Dog mener han, at private løsninger skaber lidt mere ulighed, men at der samtidig ikke er nogen vej uden om denne ulighed, hvis man vil sikre 54

55 valgfrihed til borgerne, fordi der vil være nogle der har bedre muligheder for at udnytte det frie valg. Man kan diskutere om denne ulighed, på den ene side er en nødvendighed for at sikre valgfrihed og variation, som tidligere nævnt, eller på den anden side om lidt mindre valgfrihed kan være med til at skabe mindre ulighed? Det frie skolevalg Bertel Haarder diskuterede netop det frie skolevalg, i sin første periode som undervisnings- og forskningsminister ( ), som en del af en fremtidig privatisering. I en artikel fra Information, Mere kasseapparat - mindre valgurne, pointerede han, at der både skulle være plads til demokrati og frihed (Haarder, Information, ). Derudover kritiserede han den offentlige sektor for at være et demokratur - et såkaldt flertalsdiktatur, som kun giver demokrati men ikke frihed - og netop disse ting er uadskillelige i et vestligt demokrati (Haarder, Information, ). Derudover påpegede han, at en løsning som kombinationen af dette, i forhold til frit skolevalg, kunne være, at i stedet for at give institutionstilskud, kunne man bruge persontilskud. Dette ville efter hans mening både sikre mere lighed og give borgerne det frie skolevalg Selvfinansiering af privatskoler Forsker og samfundsanalytiker, Per Schultz Jørgensen mener, at hvis vi skal fastholde vores skandinaviske velfærdsmodel, som har en stærk sammenhængskraft og solidaritet, kræver det, at det skal komme til udtryk i den politik der føres. Overordnet set gælder dette den økonomiske politik, men også uddannelse- og socialpolitikken (Jørgensen, Sammenhængskraft og velfærd, 4). Et bud kunne være at privatskolerne i fremtiden blev selvfinansieret. Denne løsningsmodel for at fastholde sammenhængskraften, bliver også nævnt i en artikel i Information, De rigeste flygter fra den offentlige velfærd, hvor Martin Bayer, lektor ved Roskilde Universitet, [...] peger på, at man kunne overveje at lave 100 pct. brugerbetaling på privatskolerne, da den økonomiske omkostning ved at sætte sit barn i privatskole er relativt lav, fordi privatskolerne får 75 pct. af 55

56 folkeskolernes kommunale tilskud. Det vil sige, at forældrebetalingen i gennemsnit er 1000 kr. om måneden. (Wallach, Information, ) Det skal dog nævnes, at det statslige tilskud på 75 pct. i dag faldet til 71 pct. Man kan således diskutere, om 100 pct. brugerbetaling i fremtiden vil skabe mere eller mindre ulighed, og om det er med til at styrke eller svække sammenhængskraften i fremtiden? Hvis der kom 100 pct. brugerbetaling på privatskolerne, ville det koste i omegnen af 4500 kr. om måneden, at have sit barn gående på en privatskole (Bilag 6). Det ville nok være en for stor økonomisk omkostning for de forældre, der ligger i den lave ende af indkomsts-gennemsnittet, der i dag kun ville have råd til, at sende deres børn i privatskole med en friplads. Selvom dette ville betyde, at en mindre del af befolkningen valgte privatskolen til, hvilket dermed ville resultere i at de fleste af befolkningens børn gik på en folkeskole, ville det skabe en større uddannelsesmæssig ulighed og dermed bidrage mere til en øget polarisering i samfundet. Der ville muligvis komme en meget markant opdeling af, hvilke børn der gik i privat- og folkeskole. Vi står altså i en paradoksal situation, der betyder, at hvis vi gennemfører en brugerbetaling for at give skolerne mere lige vilkår, så skaber vi et samfund med en større ulighed, fordi vi må formode, at der stort set ikke er nogle af dem, der i dag får fripladser, der vil kunne opnå dette i fremtiden. Dermed er vi tilbage i et samfund, hvor det kun er de velstilledes børn, der kan gå i privatskole og dermed alt andet lige have et forspring i forhold til fremtidige uddannelses - og heraf affødte jobmuligheder. Vi opfatter folkeskolen, som folkets skole, hvor man får fælles normer og værdisæt. Så, jo flere der går i denne skole, des større mangfoldighed og diversitet vil der være. Hvis valget stod mellem de to nævnte muligheder; stor ulighed mellem en mindre gruppe og resten af samfundet, eller en mindre ulighed inden for en større gruppe af samfundet - ville vi hælde til det sidstnævnte, fordi vi mener at lighed er essentielt for, at vores velfærdssamfund kan hænge sammen. Vores samfund har trods alt, igennem mange år, været et af de mest lige i verden. Dette er fortsat værd at stile efter, i vejen mod, målsætningen om at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. 56

57 12. Litteraturliste Litteratur Jacobsen, M. H., i Andersen, H & Kaspersen, L. (red) (2005), Klassisk og moderne samfundsteori, 3.udgave, 1. oplag. Hans Reitzels forlag Jävinen, M., i Andersen, H. & Kaspersen, L. (red.) (2013), Klassisk og moderne samfundsteori, 3.udgave, 1.oplag. Hans Reitzels forlag Rasborg, K., i Andersen, H. & Kaspersen, L. (red.) (2013), Klassisk og moderne samfundsteori, 3.udgave, 1.oplag, Hans Reitzels forlag Rasborg, K., i Greve, B. (red.) (2011), Grundbog i socialvidenskab - 4 perspektiver, 1. udgave, Nyt samfundsvidenskaberne Rienecker, L. og Jørgensen, P. S., (2010), Den gode opgave, 3. udgave, 4. oplag, Samfundslitteratur Websider Christensen, V. T. & Ladenburg J. (2012), Privatskolerne og det sociale ansvar, AKF, Anvendt Kommunal Forskning ( /2828_privatskolernes_sociale_ansv ) Dansk friskoleforenings årsberetning 2013, hvor kommer pengene fra?, 2013, g_final_samlet_23.pdf [ ] Fakta om friskoler, [ ] Folketinget, Bertel Haarder, ( ), [ ] Fordelingssekretariatet, Om fripladstilskud, [ ] 57

58 Junker, H. B., Forældres valg af private og frie grundskoler, , [ ] Kaas & Mulvad, Her tjener forældrene mindst, , [ ] Københavns Kommune, teknik- og miljøforvaltningen, center for bydesign, Udviklingsplan for Nørrebro, 2012, [ ] Liste over privatskoler, [ ] Liste over friskoler i Hovedstaden, [ ] Loven om Friskoler og Private grundskoler, , [ ] Om DIA Privatskole, [ ] Om Iqra Privatskole, [ ] Om Nørrebro Lilleskole, [ ] Om Sankt Ansgars Skole, [ ] Retsinformation, friskoleloven, , [ ] Sabiers, S. E., og Larsen, H. B., De sociale klasser i folkeskolen, , [ ] Schoop S. R., og Steen, J. J., Ekstrem ulighed mellem privatskolerne, Cevea, , vatskolerne.pdf, [ ] Skolepenge DIA Privatskole, Indhold/Om*skolen/Skolepenge.htm, [ ] Skolepenge Iqra Privatskole, [ ] 58

59 Skolepenge Nørrebro Lilleskole, [ ] Skolepenge Sankt Ansgars Skole, [ ] UVM, Antal elever fordelt på region og skoletype, [ ] UVM, Antal grundskoler, ( ), [ ] UVM, Kort om frie grundskoler, ( ), [ ] UVM, Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse, [ ] Vedtægter Iqra Privatskole, [ ] Vedtæger Nørrebro Lilleskole, [ ] Artikler Jørgensen, P. S., Sammenhængskraft er velfærd, Myrhus, [ ] Larsen, A., Skoler er delt op på rige og fattige forældre, Ugebrevet A4, , [ ] Madsen, N., Tanja, De rigeste flygter fra offentlig velfærd, Ugebrevet A4, , [ ] 59

60 Olsen, L., Privatskoler i høj kurs blandt akademikere, Ugebrevet A4, , [ ] Wallack, M., Forældre vælger ikke skole for fællesskabets skyld, Information, , [ ] 60