NRQRPLPLQLVWHULHWVÃXGYDOJÃRPÃGHQÃILQDQVLHOOH 6HSWHPEHUÃ

Transkript

1 NRQRPLPLQLVWHULHWVÃXGYDOJÃRPÃGHQÃILQDQVLHOOH VHNWRUÃHIWHUÃnUÃ 'HQ ILQDQVLHOOH VHNWRU HIWHUnU 6HSWHPEHUÃ

2 6HSWHPEHUÃÃ%HW QNQLQJÃ ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Boje & Mobeck as. Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Kr. 100,00 Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang DK-2620 Albertslund Tlf: Fax: eller købes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade 7 DK-1120 København K. Henvendelse om rapporten kan i øvrigt ske til: Økonomiministeriet Ved Stranden 8 DK-1061 København K. Tlf.: Fax: Internetadresse: Hjemmeside: OEM@OEM.DK

3 Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 September 1999,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHOÃ,QGOHGQLQJ Baggrund Udvalgets kommissorium Udvalgets sammensætning Rapportens indhold Delrapporter DSLWHOÃ 6DPPHQIDWQLQJÃRJÃDQEHIDOLQJHU Indledning Hovedudfordringer for den finansielle sektor Den danske finansielle sektor på tærsklen til år Styrkelse af de fremtidige rammevilkår Fremtidsorientering af det finansielle tilsyn Strukturtilpasning og effektive kapitalmarkeder Større gennemsigtighed og gode kundeforhold DSLWHOÃ 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUVÃEHW\GQLQJÃRJÃIUHPWLGLJHÃXGYLNOLQJ Indledning Den finansielle sektors betydning Modtagelse af indlån og kreditgivning Betalingsformidling Forsikring og kapitalforvaltning Det finansielle system og økonomisk vækst Strukturelle forandringer Udfordringer og omstillingsbehov for den finansielle sektor DSLWHOÃ %HQFKPDUNLQJÃDIÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRU Indledning Den finansielle sektors betydning, rammebetingelser og makroøkonomiske udvikling Pengeinstitutter Investeringsforeninger Realkredit Forsikring og pension Det danske værdipapirmarked i internationalt perspektiv DSLWHOÃ,QWHUQDWLRQDOLVHULQJHQ Internationaliseringen og de finansielle markeder Internationaliseringen af den danske finansielle sektor Internationaliseringens betydning for kunderne

4 .DSLWHOÃ 'HQÃPDUNHGVÃRJÃVWUXNWXUP VVLJHÃXGYLNOLQJ Den markedsmæssige udvikling Kreditinstitutter Værdipapirmarkedet Skadesforsikring Livsforsikring og pension Koncentrationstendenser Finansielle koncerner Hvorfor flere koncerner? Fremtidsudsigter DSLWHOÃ 5LVLNRYLOOLJÃNDSLWDO Indledning Virksomhedernes efterspørgsel efter risikovillig kapital Markederne for risikovillig kapital Investorerne Er markedet for risikovillig kapital effektivt? Kan rammebetingelserne forbedres? DSLWHOÃ 8GYLNOLQJHQÃLÃLQIRUPDWLRQVWHNQRORJLÃRJÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRU Indledning Ændringer i sektorens struktur og organisation Eksempel på betydningen af stordriftsfordele: værdipapirhandel IT's betydning for produktudviklingen af finansielle tjenesteydelser Markedsføring og distributionskanaler Håndtering af risici IT-udviklingen og kunder DSLWHOÃ )RUKROGHWÃWLOÃLNNHILQDQVLHOÃYLUNVRPKHG Indledning Konkurrence fra ikke-finansiel virksomhed i Danmark Internationale tendenser Grænsefladen mellem finansiel og offentlig virksomhed DSLWHOÃ )UHPWLGLJHÃUDPPHYLONnU Målsætning Hvor står Danmark reguleringsmæssigt i dag? De fremtidige udfordringer Fremtidsorientering af den finansielle tilsynsvirksomhed Bilag 1: Direktiver mv. på det finansielle område Bilag 2: Resultat af undersøgelsen "Tilsynet med den finansielle sektor - en nordisk undersøgelse" Bilag 3: International harmonisering af regnskabspraksis DSLWHOÃ 'HWÃIUHPWLGLJHÃWLOV\QÃPHGÃILQDQVLHOOHÃNRQFHUQHU Tilsynslovgivningen vedrørende finansielle koncerner Lov om finansiel virksomhed kombineret med sektorlove Bilag 1: Koncernrisici Bilag 2: Tilsyn med koncernrisici Bilag 3: Koncerntyper

5 Bilag 4: De største finansielle aktører på det danske marked - opbygning og tilsynsmetoder DSLWHOÃ (MHUVNDEVIRUKROG Indledning Ejerskabsstrukturen i den finansielle sektor Ejerformens betydning for rentabiliteten i den finansielle sektor De finansielle virksomheders ejerindflydelse De institutionelle investorers mulighed for opkøb af ejerandele Bestemmende indflydelse og finansielle virksomheder Barrierer for strukturtilpasning Gennemsigtighed på værdipapirmarkedet Bilag 1: Ejerskabsforhold Bilag 2: International undersøgelse vedrørende bestemmende indflydelse DSLWHOÃ )UHPPHÃDIÃVWUXNWXUWLOSDVQLQJ Værdipapirmarkedet Clearing og registrering af værdipapirhandel Pengeinstitutter, investeringsforeninger og specialforeninger Realkredit Forsikring og pension Bilag 1: Forbrugerombudsmandens opfattelse af hvad der er god markedsføringsskik ved afregning af værdipapirhandler for private investorer 383.DSLWHOÃ 6NDWWHIRUKROG Selskabsskatten Lønsumsafgiften Mere velfungerende kapitalmarkeder Afskaffelse af aktieomsætningsafgiften Investeringsforeninger Mindsterenteproblemstillingen Beskatning af privates aktieafkast Udfordringer i skattepolitikken i EU Bilag 1: Lønsumsafgiftens betydning for arbejdsgivers samlede arbejdskraftsomkostninger - sammenligning med Sverige DSLWHOÃ *HQQHPVLJWLJKHGÃRJÃNXQGHEHVN\WWHOVH Mål Gennemsigtighed på kundeområdet Beskyttelse mod risici for interessekonflikter Øgede valgmuligheder og indflydelse God skik-regler Klageregler Nødvendighedsydelser Garantiordninger i den finansielle sektor Bilag 1: Kontributionsprincippet UGOLVWH DEHOÃRJÃILJXUIRUWHJQHOVH...451

6

7 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ.DSLWHOÃ,QGOHGQLQJ %DJJUXQG Den finansielle sektor i Danmark står over for en række udfordringer efter år 2000, som i omfang og betydning vil kunne overgå de ændringer, der har fundet sted i forbindelse med bl.a de koncentrationstendenser, der er set gennem de senere år. Udfordringerne skal ses i lyset af den hastige teknologiske og internationale udvikling, der åbner op for nye betalingsformer, ændrede kunderelationer og skærpet konkurrence inden for stort set alle dele af den finansielle sektor. Teknologiens udvikling sætter blandt andet sit tydelige præg inden for homebanking og -insurance, finansielle tjenesteydelser på Internettet og elektronisk handel med værdipapirer for private. Denne udvikling er stadig i sin vorden men kan udvikle sig til at få væsentlig betydning for konkurrencesituationen, distributionssystemet og forholdet til kunderne. Hertil kommer ændrede markedsmæssige vilkår. Den internationale konkurrence på det finansielle område må forventes at blive øget. I Europa vil konkurrenceforholdene for den danske finansielle sektor i de kommende år blive præget af øget grænseoverskridende virksomhed samt ØMU'ens 3. fase. Denne udvikling kan betyde væsentligt ændrede arbejdsbetingelser også for den danske finansielle sektor, selvom Danmark står udenfor. ÃÃÃ

8 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ De ovenfor skitserede udviklingstendenser vil også få væsentlig betydning for brugerne af finansielle tjenesteydelser, såvel forbrugere, virksomheder som det offentlige. Ikke blot får brugerne nye muligheder, men udviklingen betyder også, at de traditionelle beskyttelseshensyn i lovgivningen kræver fornyet overvejelse. Det gælder ikke kun foranstaltninger til et stabilt finansielt system, lige konkurrencevilkår og sikkerhed. Også hensynet til, at brugerne af finansielle tjenesteydelser får mulighed for at anvende de muligheder, den nye teknologi skaber, bør tillægges vægt. Adgang til risikovillig kapital er en vigtig rammebetingelse for erhvervene, ligesom der i de kommende år på tværs af de finansielle delsektorer må ventes øget konkurrence og større krav til markedsgennemsigtighed og etik blandt andet vedrørende forvaltningen af den voksende pensionsopsparing. Såvel ud fra samfundsøkonomiske som erhvervsmæssige hensyn er det væsentligt, at den danske finansielle sektor og den finansielle lovgivning er rustet til de ændrede vilkår. En fortsat effektiv betalings- og kapitalformidling, kapitalforvaltning og forsikring til konkurrencedygtige priser indgår som et centralt element i et moderne samfunds infrastruktur. 8GYDOJHWVÃNRPPLVVRULXP Regeringen besluttede på denne baggrund i august 1997 at nedsætte udvalget om "Den finansielle sektor efter år 2000". Udvalget har fået til opgave at analysere og vurdere den teknologiske og markedsmæssige udvikling i den finansielle sektor, herunder at indkredse de omstillingsbehov, som den finansielle sektor står overfor. Udvalget skal endvidere overveje behovet for ændringer i lovgivningen i lyset af udviklingsperspektivene samt eventuelt stille forslag herom.

9 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ Udvalget har herunder til opgave at 'HQÃWHNQRORJLVNHÃXGYLNOLQJ C C C C Beskrive udviklingen af elektroniske betalingssystemer og elektronisk værdipapirhandel i Danmark og udlandet samt udviklingen af andre salgs- og markedsføringssystemer i den finansielle sektor, herunder salg af forsikringsprodukter. Vurdere tilsynsmæssige og konkurrencemæssige konsekvenser for den finansielle sektor og dens forhold til andre erhvervssektorer. Overveje om den gældende lovgivning er hensigtsmæssig ud fra såvel samfunds-, erhvervs- som forbrugermæssige synspunkter og foreslå eventuelle lovændringer. Dette skal ske under hensyntagen til den internationale udvikling i regeldannelsen, herunder ikke mindst i EU. Overveje behovet for ændringer af lov om betalingskort i lyset af den betalingsteknologiske udvikling. 'HQÃPDUNHGVP VVLJHÃXGYLNOLQJ C C C C C Analysere markeds- og konkurrenceudviklingen samt de strukturmæssige konsekvenserne heraf i den finansielle sektor og på de finansielle markeder i lyset af den internationale udvikling, herunder ikke mindst ØMU'en. Vurdere konsekvenser for den finansielle sektors udviklingsmuligheder og for kapitalformidlingen, bl.a. vedrørende risikovillig kapital og placeringsreglerne for forsikringsselskaber og pensionskasser mv. Beskrive udbredelsen af erhvervsvirksomheder mfl.'s interne opsparingsordninger for ansatte i Danmark og i udlandet og vurdere konsekvenserne for den finansielle sektor. Belyse konsekvenserne for forbrugerbeskyttelse, et stabilt finansielt system samt hensynet til konkurrencesituationen af udbredelse af opsparings- og finansieringsordninger i ikke-finansielle virksomheder. Vurdere behovet for lovændringer i lyset af udviklingsperspektiverne, herunder den internationale regeldannelse ikke mindst i EU. ÃÃÃ

10 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ 8GYDOJHWVÃVDPPHQV WQLQJ Udvalget har følgende sammensætning: Departementschef Michael Dithmer (formand), Økonomiministeriet Professor dr. jur. Mads Bryde Andersen Professor lic. polit. Michael Møller Økonom Arne Skov Andersen (Pia Paarup Krebs indtil medio november 1998), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Formand Allan Bang, Finansforbundet Vicedirektør Eugen Schmidt (Direktør Jens Bache indtil 1. april 1999), Værdipapircentralen Direktør Lars Barfoed, Finansrådet Direktør Henrik Bjerre-Nielsen, Finanstilsynet Direktør Kim Duus (Direktør Claus Gregersen indtil 1. november1998), Børsmæglerforeningen Statsaut. revisor og seniorpartner Eva Fisker, Dansk Handel & Service Direktør Torben Gjede, Realkreditrådet Kontorchef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet Direktør Steen Leth Jeppesen, Forsikring & Pension Forbrugerombudsmand, Hagen Jørgensen Ulrik Mogensen (Specialkonsulent Rolf Kjærgaard indtil 1. april 1999, Kontorchef Charlotte Münter indtil 1. februar 1999), Erhvervsministeriet. Økonom Ole Just (Afdelingschef Peter Nedergaard indtil 1. april 1999), Forbrugerrådet. Konsulent Lene Nielsen, Dansk Industri og Landbrugsrådet Kontorchef Helge Sigurd Næss-Schmidt, Finansministeriet Kontorchef Preben Underbjerg Poulsen, Skatteministeriet Direktør Tyge Vorstrup Rasmussen, Københavns Fondsbørs A/S Fuldmægtig Bente Sølvsten, Konkurrencestyrelsen Direktør Jens Thomsen (Vicedirektør Jørgen Ovi indtil 1. december 1998), Danmarks Nationalbank Sekretariatschef Peter Wendt, InvesteringsForeningsRådet Chef for Virksomhedsrelationer, Birthe Werner, ATP og LD

11 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ 6HNUHWDULDWHW Kontorchef Torben Weiss Garne, Økonomiministeriet Prokurist Karsten Biltoft, Danmarks Nationalbank Specialkonsulent Jesper Ulriksen Thuesen, Danmarks Nationalbank Fuldmægtig Birgitte Søgaard Jensen, Danmarks Nationalbank Analysechef Jørn Andersen, Finanstilsynet Kontorchef Lars Østergaard, Finanstilsynet Chefkonsulent Jens Christian Nielsen (indtil 1. maj 1999), Økonomiministeriet Chefkonsulent Lotte Pia Mollerup, Økonomiministeriet Fuldmægtig Christian Bruhn Rieper, Økonomiministeriet Fuldmægtig Claes Roepstorff, Økonomiministeriet Udvalget har afholdt 20 møder. Udvalgets arbejde er afsluttet den 11. august DSSRUWHQVÃLQGKROG Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens konklusioner. samt forslag til initiativer. Kapitel 3 giver en introduktion til de i kapitlerne 4-9 indeholdte analyser af de markedsmæssige og teknologiske udviklingstendenser. Interessen i at bevare og udbygge en effektiv finansiel sektor belyses, og de omstillingsbehov og udfordringer indkredses, som den finansielle sektor står overfor. Kapitel 4 indeholder en benchmark analyse af, hvor meget fylder sektoren (BNP samt antal beskæftigede, løn). Der ses endvidere på indikationer for den danske finansielle sektors styrkepositioner og svagheder. Yderligere er der en strukturbeskrivelse af de enkelte sektorer. Endelig ses på den finansielle lovgivning og tilsynspraksis i relation til sammenlignelige lande. ÃÃÃ

12 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ Kapitel 5 er en gennemgang af internationaliseringens indvirkning på konkurrencesituationen i den finansielle sektor. Kapitlet belyser endvidere perspektiverne for den danske finansielle sektor i lyset af internationaliseringen. Kapitel 6 kortlægger struktur- og markedsudviklingen i perioden ud fra et historisk perspektiv. Der ses på udviklingen i balancerne, antallet af institutter og ansatte samt værdipapirmarkedet. I forbindelse med udviklingstendensen ses nærmere på blandede finansielle koncerner samt koncentrationsdannelse og årsager hertil Kapitel 7 beskriver den finansielle sektor som formidler af risikovillig kapital. Der fokuseres på både udbuds- og efterspørgselssiden for risikovillig kapital, ligesom der ses på, om markedet for risikovillig kapital er effektivt. Endelig belyses en række institutionelle forhold, herunder skattemæssig forhold. Kapitel 8 omhandler udviklingen i informationsteknologien og den finansielle sektor, herunder engros- og detailbetalingsformidling, elektroniske penge, kortlægning af IT-risici samt IT-udviklingens betydning for konkurrenceforholdene i den finansielle sektor. Endelig er der en vurdering af IT's betydning for privat- og erhvervskunderne, hvilket også indebærer en gennemgang af markedsførings- og distributionskanaler. Kapitel 9 omhandler finansielle produkter uden for den finansielle sektor. Endvidere belyses grænsefladen mellem finansiel og ikkefinansiel virksomhed samt grænsefladen mellem privat og offentlig virksomhed. Kapitel 10 indeholder målsætninger for de fremtidige rammevilkår for den finansielle sektor. Der foreligger en vurdering af de danske rammevilkår i relation til en række sammenlignelige lande. Der ses nærmere på tilsynspraksis, hvor der også foretages en international sammenligning. I forlængelse af de internationale sammenligninger

13 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ ses der nærmere på, hvilke internationale initiativer, som relatere sig til rammebetingelserne for den finansielle sektor. Kapitel 11 indeholder overvejelser vedrørende det fremtidige tilsyn med finansielle koncerner foruden på den danske tilsynslovgivning vedrørende finansielle koncerner. Der er en beskrivelse af den internationale behandlingen af koncerner. Endelig indgår en række betragtninger vedrørende den fremtidige regulering af finansielle koncerner, herunder overvejelser vedrørende en ny lovstruktur, der tager højde for koncernudviklingen. Kapitel 12 omhandler ejerskabsforhold. Der ses også på, hvorvidt ejer- og selskabsform har betydning for rentabiliteten. Dernæst beskrives placeringsreglerne for forsikringsselskaber. Endvidere foreligger der overvejelser angående reglerne for finansielle virksomheders mulighed for at have bestemmende indflydelse. Videre anbefales det, at de lovgivningsmæssiger hindringer for en tilpasning af ejerskabsstrukturerne fjernes. Endelig ses på en række initiativer til at forbedre gennemsigtigheden på Københavns Fondsbørs. Kapitel 13 ser på fremme af strukturtilpasningen på en række områder inden for den finansielle sektor. Vigtigheden af et konkurrencedygtigt værdipapirmarked samt konkurrencedygtige rammer for kapitalforvaltning beskrives. Yderligere er der en vurdering af realkreditinstitutternes produktudvikling og balanceprincippet. Dernæst beskrives forholdene omkring selskaber med forskellige garanterede renter til kunderne. I kapitlet indgår desuden betragtninger om gebyrfri opbevaring af aktie- og investeringsforeningsbeviser. Slutteligt er der en diskussion af kapitalkrav for pengeinstitutter samt en beskrivelse af større gennemsigtighed for de professionelle aktører. I kapitel 14 bedømmes skattereglerne for den finansielle sektor. Der fokuseres på selskabsskatten samt omlægningen af pensionsafkastbeskatningen, og skatteregler for investeringsforeninger behandles fremgår argumenterne for afskaffelse af aktieomsætningsafgiften. ÃÃÃ

14 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ Yderligere tages diskussionen vedrørende lønsumsafgiften og mindsterenten op. Til sidst dannes et billede med hensyn til internationale tendenser i skattepolitikken. Kapitel 15 handler om kundernes mulighed for at træffe deres beslutninger vedrørende finansielle tjenesteydelser på et kvalificeret grundlag. I den forbindelse fokuseres på fire forhold. Større gennemsigtighed som et middel til at sikre og forstærke konkurrencen på de finansielle markeder, imødegåelse af interessekonflikter i kapitalforvaltningen, flere valgmuligheder for kunderne i de skattebegunstigede opsparingsordninger og endelig god skik regler og effektiv klageadgang for forbrugerne. 'HOUDSSRUWHU I tilknytning til udvalgets arbejde er der udarbejdet 7 delrapporter. 'HOUDSSRUWÃ,7XGYLNOLQJHQÃRJÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRU I rapporten belyses betydningen af den teknologiske udvikling for den finansielle sektor. Derudover afdækker rapporten, om udviklingen har eller vil påvirke risikoen af finansiel virksomhed. Der er lagt særlig vægt på at vurdere de konkurrencemæssige konsekvenser af udviklingen. Endvidere vurderes udviklingen inden for elektroniske betalingsmidler. Den finansielle sektors virksomhed er som helhed betragtet stærkt informationsintensiv, hvilket betyder, at sektoren er og vil blive relativ kraftig påvirket af den igangværende hurtige udvikling inden for moderne informationsteknologi. Den stadige øgede anvendelse af IT har potentialet til at revolutionere såvel udbuddet af finansielle tjenesteydelser som måden hvorpå disse tjenesteydelser tilvejebringes og distribueres.

15 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ 'HOUDSSRUWÃÃ 5HJXOHULQJÃDIÃYLVVHÃEHWDOLQJVPLGOHUÃRJÃDGJDQJV NRGHU Udvalget har vurderet anvendelsesområdet for betalingskortloven, lovens anmeldelsesregler, lovens relationer til andre lovområder, eksempelvis til lov om sparevirksomheder og forudbetalte betalingskort, lovens bestemmelser i relation til Kommissionens henstilling af 30. juli 1997 om transaktioner med elektroniske betalingsmidler, samt behovet for ændringer af lovens øvrige bestemmelser, set i lyset af den teknologiske udvikling. 'HOUDSSRUWÃ 8GYLNOLQJHQÃLÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRU Rapporten belyser udviklingen inden for og imellem sektorens kerneområder: indlån, obligationsudstedelse, udlån, betalingsformidling, forsikringsvirksomhed og investeringsservice samt porteføljepleje. Desuden er der også set på danske institutters virke uden for Danmark og udenlandske institutters virksomhed i Danmark. Rapporten har også belyst, hvorvidt der kan eftervises tilstedeværelse af stordriftsfordele i den finansielle sektor. Rapporten belyser endvidere struktur- og markedsudviklingens implikationer for konkurrencen. Herunder er det undersøgt, om ejerforholdene spiller nogen rolle for rentabiliteten i den finansielle sektor. 'HOUDSSRUWÃ 5LVLNRYLOOLJÃNDSLWDO Rapporten belyser de institutionelle investorers betydning både nationalt og internationalt såvel med hensyn til udbredelsen som deres rolle på kapitalmarkederne. Herunder belyses den finansielle sektors fremtidige rolle som kapitalformidler vedrørende risikovillig kapital. I den forbindelse behandles placeringsreglerne for forsikringsselskaber og pensionskasser mv. 'HOUDSSRUWÃ 1\HÃDNW UHUÃSnÃGHWÃILQDQVLHOOHÃPDUNHG" I rapporten belyses og vurderes afgrænsningen af finansiel og ikkefinansiel virksomhed samt udbredelsen af finansielle produkter uden ÃÃÃ

16 .DSLWHOÃÃÃ,QGOHGQLQJ for den finansielle sektor. I udlandet er detailhandelen fx begyndt at tilbyde indlånslignende ordninger. Dette er (endnu) ikke tilfældet i Danmark, men der er enkelte erhvervsvirksomheder, som tilbyder deres ansatte interne opsparingsordninger. 'HOUDSSSRUWÃ 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUVÃLQWHUQDWLRQDOHÃSRVLWLRQ Rapporten indeholder en sammenligning af den finansielle sektors rammevilkår, dvs. tilsynspraksis, regulering og beskatning. Den anvendte analysemetode er en såkaldt benchmarking, hvor det ved at betragte en række nøgletal for den finansielle sektor forsøges at tegne et billede af Danmarks internationale position. Der tages udgangspunkt i nøgletal for Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Storbritannien, Japan og USA. Analysen ser på de senere års strukturtilpasninger inden for den danske finansielle sektor mht. størrelse, antal ansatte og konkurrenceforhold. 'HOUDSSRUWÃ )RUYDOWQLQJÃDIÃODQJVLJWHWÃRSVSDULQJ I forbindelse med udgivelse af rapporten fra Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 offentliggøres samtidig rapporten: "Forvaltning af langsigtet opsparing". Rapporten tager udgangspunkt i, at det er af stor vigtighed at tilvejebringe gode rammer for forvaltning af den langsigtede opsparing. Dette understreges af, at langsigtet opsparing får fortsat større samfundsøkonomisk betydning. I rapporten ses nærmere på pengeinstitutternes puljeordninger; opsparing og porteføljeforvaltning i investeringsforeninger; skattebegunstigede opsparingsformer, som både vedrører pensionsopsparing og andre opsparingsformål, samt privattegnet pensionsopsparing i livsforsikringsselskaber.

17 .DSLWHOÃÃÃ6DPPHQIDWQLQJÃRJÃDQEHIDOLQJHU.DSLWHOÃ 6DPPHQIDWQLQJÃRJÃDQEHIDOLQJHU,QGOHGQLQJ Udvalget har haft til opgave at analysere og vurdere de udfordringer, som den finansielle sektor står over for i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling og i forlængelse heraf at overveje behovet for ændringer i lovgivning mv. Udvalget har taget udgangspunkt i, at det ud fra såvel samfundsøkonomiske som erhvervsmæssige hensyn er afgørende, at den danske finansielle sektor og den finansielle lovgivning er godt rustet til at møde udfordringerne efter år Effektive finansielle markeder er af central betydning for såvel erhvervsliv, investorer, husholdningerne som for det offentlige. For at skabe et godt grundlag for at vurdere de fremtidige udfordringer har udvalget gennemført en række analyser af den finansielle sektors situation og udviklingstendenser, jf. hovedrapporten og de 7 delrapporter. Analyserne peger på, at der må påregnes en stærkere teknologisk og markedsmæssig udvikling ved indgangen til det nye årtusinde, bl.a. som følge af ny informationsteknologi, ØMU'en og den øgede internationalisering. Dette vil stille den finansielle sektor over for øget konkurrence og pres for øgede strukturtilpasninger. Det er de finansielle virksomheders opgave at møde de markedsmæssige udfordringer og sikre en omkostningseffektiv drift og god

18 .DSLWHOÃÃÃ6DPPHQIDWQLQJÃRJÃDQEHIDOLQJHU kundebetjening. Det er imidlertid vigtigt, at sektorens fortsatte tilpasning til et stadig mere internationalt konkurrencemiljø bliver understøttet af en fremtidsorienteret finansiel lovgivning og gode generelle rammevilkår. +RYHGXGIRUGULQJHUÃIRUÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHN WRU Der har igennem 90'erne kunnet konstateres en øget internationalisering af de hidtil overvejende nationalt orienterede finansielle markeder i Europa. Dette gælder også for Danmark. Udviklingen har især været markant inden for værdipapirhandels- og udlånsområdet. Det er forventningen, at internationaliseringen vil forstærkes i det kommende tiår. I Europa trækker både euroen og gennemførelsen af det indre marked i retning af skabelse af et fælles europæisk kapitalmarked. Internationaliseringen stiller den finansielle sektor over for en lang række udfordringer, jf. boks 2.1. Antallet af selvstændige finansielle institutter må fortsat forventes at falde på det europæiske marked, og den gennemsnitlige størrelse af de finansielle institutter må forventes at vokse. Mange finansielle virksomheder vil i den forbindelse stå over for valget mellem enten at indgå i større alliancer eller satse på lokal og/eller produktmæssig specialisering. Der ses allerede inden for euroområdet en række tilpasninger, hvor institutter har som strategi at dække hele euroområdet mere bredt. Denne tendens ses mest markant i Frankrig og Tyskland. Udviklingen har kun i begrænset omfang berørt det nordiske marked, men det må forventes, at de store europæiske institutter inden for en overskuelig årrække vil udvide deres aktiviteter til hele Europa.

19 .DSLWHOÃÃÃ6DPPHQIDWQLQJÃRJÃDQEHIDOLQJHU %RNVÃ +RYHGXGIRUGULQJHUÃIRUÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRU 1. De finansielle virksomheder vil opleve en øget international konkurrence. Finansielle virksomheder vil ofte stå over for valget mellem enten at indgå i større alliancer eller satse på lokal og/eller produktmæssig specialisering. 2. Euroen vil fremme gennemsigtigheden og udviklingen af et fælles europæisk kapitalmarked, hvilket vil styrke den internationale konkurrence. Euroen vil medføre, at investorer vil sætte stigende fokus på andre risici end valutakursrisici ved transaktioner i national valuta. I lande, der står uden for euroen, vil der fortsat være en valutarisiko ved transaktioner i euro. 3. Den finansielle sektor er meget informationsintensiv. Informationsteknologien vil bevirke, at potentielt større andele af arbejdsopgaverne kan "in-" eller "outsources". Inden for især værdipapirhandel og betalingsformidling vil landenes finansielle infrastruktur blive udsat for international konkurrence. 4. Internationalt går tendensen i retning af, at store erhvervsvirksomheder i større omfang vil erstatte traditionelle banklån med udstedelse af erhvervsobligationer. Dette ændrer pengeinstitutternes rolle i kapitalformidlingen. For værdipapirhandelen vil tendensen gå i retning af, at de institutionelle investorer vil handle indbyrdes med værdipapirer på nye elektroniske markedspladser. 5. Væksten i de formuer, de institutionelle investorer forvalter, har navnlig i mindre lande skabt et øget behov for risikospredning, der går ud over de nationale grænser. De finansielle virksomheder vil få en mere international porteføljesammensætning. 6. Internationaliseringen og IT-udviklingen vil på én gang skabe øgede muligheder for kunderne og stille større krav til gennemsigtighed. Kundeloyaliteten vil blive påvirket af de elektroniske medier, herunder Internettet. 7. Udviklingen vil stille krav til strukturen og omkostningseffektiviteten i den finansielle sektor. Kvalifikationskravene til medarbejderne vil stige, og der vil blive stillet betydelige krav til en hurtig og effektiv tilpasning af organisationen i de finansielle institutter. 8. Den finansielle lovgivning skal tilpasses, så den sikrer gode rammer for markedet. Internationaliseringen af de finansielle markeder vil stille øgede krav til harmonisering af regelsæt og fastsættelse af internationale standarder. Etableringen af ØMU'en indebærer, at der er skabt et fælles eurokapi talmarked, der i størrelse kun overgås af det amerikanske kapitalmarked. Euroen vil fremme gennemsigtigheden og dermed også den internationale konkurrence. Bortfaldet af valutakursrisikoen inden for euroområdet betyder, at andre risici, såsom kreditrisiko, likviditetsrisiko og juridisk risiko, vil få en relativt stigende betydning for investorerne. De enkelte risici vil ikke øges i absolut forstand, men markedet vil i højere grad end tidligere fokusere på disse risici.

20 .DSLWHOÃÃÃ6DPPHQIDWQLQJÃRJÃDQEHIDOLQJHU Finansielle virksomheder i lande, der står uden for euroen, vil også skulle omstille sig til de nye markedsvilkår. Internationalt set er kapitalforvaltning nok den finansielle sektors største vækstområde. Væksten i de formuer, som de institutionelle investorer (pensionskasser og livsforsikringsselskaber mv.) forvalter, har navnlig i mindre lande skabt et øget behov for risikospredning, der går ud over de nationale grænser. De finansielle virksomheder må forventes at få en stadig mere international porteføljesammensætning, hvor udenlandske aktier og obligationer indgår med voksende andele i institutternes beholdninger. En anden hovedudfordring er udnyttelsen af den nye informationsteknologi (IT), jf. kapitel 8, der bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter. Den finansielle sektor er et meget informationsintensivt erhverv, og IT påvirker alle sektorens forretningsområder. Moderne teknologi muliggør bl.a. udnyttelsen af de stordriftsfordele, der eksisterer inden for værdipapirhandel og betalingsformidling. Udviklingen vil medføre, at de enkelte landes finansielle infrastruktur bliver udsat for international konkurrence, hvilket også er en naturlig følge af det indre finansielle marked i EU. Stordriftsfordele på børsområdet kan gøre det vanskeligere for mindre lande at fastholde en national handel med værdipapirer. Der ses i Europa en tendens til øget samarbejde mellem børserne, som forstærkes af euroens indførelse. Københavns Fondsbørs har eksempelvis indgået NOREX-samarbejdet med Stockholms Fondbörs, som også Oslo Børs ønsker at deltage i. Det er dog ikke kun på markedspladserne, at værdipapirhandlen vil opleve en øget konkurrence i de kommende år. Denne udvikling forventes i høj grad også at finde sted inden for clearing, afvikling og registrering af handlerne. Ved at finansielle virksomheder overlader arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirer til specialiserede virksomheder (outsourcing), vil det muliggøre udnyttelse af de stordriftsfordele, der åbenlyst er forbundet med at drive depotvirksomhed. Tilsvarende stordriftsfordele gør sig gældende inden for betalingsformidling, hvor udviklingen peger i