KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012"

Transkript

1 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012

2 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver eneste dag cyklet km. om dagen. Det er formentlig det højeste antal cyklede kilometer de sidste 50 år. Når københavnerne vælger cyklen frem for bilen, kan vi få flere mennesker gennem byens morgenmylder. Det skyldes, at cykler optager mindre plads end biler. Men den stigende cykeltrafik lægger også pres på at forbedre og udbygge byens net af cykelstier. De seneste fire år er trygheden steget med 50 %, så tre fjerdedele af københavnerne nu føler sig trygge eller meget trygge på cykel i trafikken. Dermed er vi tæt på at indfri Københavns Kommunes mål om at fire ud af fem københavnere, der cykler, skal føle sig trygge. Det er et tydeligt bevis på, at det nytter at prioritere gode forhold for byens cyklister. Et andet mål går på, at 50 % af alle der arbejder eller studerer i København skal cykle til job og uddannelse i En forudsætning for det mål var indførelsen af en trængselsring. Den plan blev som bekendt droppet i 2012 hvilket har været en medvirkende årsag til, at andelen af personer, der bruger cyklen til og fra arbejde og studie er forblevet stabil på ca. 36 % de seneste år. Selvom vi er et godt stykke fra målet om 50 %, har København stadig en markant højere cykelandel end de fleste andre vesteuropæiske byer. Men vi skal ikke være tilfredse med at være gode, når vi kan blive bedre. Målet om 50 % cykelpendling skal vi holde fast i. Men vi må også erkende, at vi skal op i gear, hvis vi skal have flere til at cykle. Vi har taget fat på udfordringen, og alene i 2013 har vi afsat 250 mio. kr. til at skabe bedre forhold for de københavnske cyklister. Det er flere penge end vi nogensinde har haft før til at forbedre forholdene for at cykle i København. Samtidig arbejder vi tæt sammen med omegnskommunerne på at skabe gode cykelforbindelser på tværs af regionen. Hvis vi fastholder det nuværende niveau på vores cykelinvesteringer, er jeg er sikker på, at vi snart kan trække i den gule førertrøje og kalde os verdens bedste cykelby. indhold Forord 2 Det mener københavnere på cykel 4 Mål og nøgletal 6 Tendenser i Verdens bedste cykelby? facts om Cyklernes by 12 mere end blot en cykelsti 14 nørrebrogade før og efter 16 indkøb på cykel 18 Fra bil til cykel? 20 Minikøbenhavnere i sadlen 22 Ayfer Baykal Teknik- og miljøborgmester 2 3

3 DET MENER KØBENHAVNERE PÅ CYKEL Det går generelt godt De cyklende københavneres tilfredshed med København som cykelby har været støt stigende de sidste mange år og er nu helt oppe på 95 %. De er også godt tilfredse med mængden af cykelstier. Tilfredsheden er oppe på 76 %, en stigning på 8 procentpoint fra Plads til forbedring Den stigende cykeltrafik i København er en særlig udfordring for især to områder: Cykelstiernes bredde, og cykelparkering, hvor tilfredsheden er faldet med en fjerdedel siden Dog er der de sidste fire år sket en stigning i tilfredsheden med henholdsvis cykelstiernes bredde og kombinationen af cykel og kollektiv trafik, hvilket nok især skyldes at der nu er fokus på udvidelser af cykelstierne på særligt befærdede steder samt DSBs tilbud om at tage cyklen gratis med i S-toget. 80 % 70 % 50 % 40 % 30 % 100 % 80 % 80 % 70 % 50 % 20 % % København som cykelby 76 % mængden af cykelstier kombination af cykel og kollektiv trafik 50 % cykelstiernes bredde 29 % cykelparkering generelt 61 % cykelstiernes tilstand 32 % vejenes tilstand tilfredshed procentdel tilfredse Indsats giver resultater I de seneste år har Københavns Kommune investeret i bedre vedligeholdelse af byens cykelstier. Tilfredsheden med cykelstiernes tilstand er da også steget med 11 procentpoint fra 50 % i 2010 til 61 % i Meget cykling foregår imidlertid også på mindre veje uden cykelstier. Her er tilfredsheden med vejenes tilstand stadig lav, 32 %, omend svagt stigende. 80 % 70 % 50 % 40 % 30 % 20 % København som cykelby Mængde af cykelstier Kombination af cykel og kollektiv trafik Cykelstiernes bredde Cykelparkering generelt Cykelstiernes tilstand Vejenes tilstand De københavnere, der cykler, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med forskellige forhold i København. Ovenfor kan du se, hvor mange procent der har svaret, at de var tilfredse eller meget tilfredse. En københavnsk cyklist defineres i undersøgelsen som en person, der enten har cyklen som sit foretrukne transportmiddel eller som minimum benytter cyklen en gang om ugen. 677 af de 1021 interviewede betegnes på den baggrund som cyklister i undersøgelsen. 4 5

4 MÅL OG NØGLETAL Mål i Københavns Cykelstrategi Andel, der cykler til arbejde / uddannelse (%)* Andel cyklister der er trygge (%)* Alvorligt tilskadekomne på cykel (antal pr. år)* Andel af PLUSnettet, som har tre baner (%)** Reduktion i cyklisternes rejsetid (%)** cykelstiernes tilstand (%) cykelkulturens påvirkning på bylivet (%) *) Disse mål indgår i Københavns Kommunes Miljømetropolen - vores vision CPH 2015 **) Ny målemetode fra og med 2012 Opfyldelse af målet vil kræve en styrket kommunal indsats af ganske betydeligt omfang. Målet vil kunne nås med en styrket kommunal indsats. Målet vil kunne nås til tiden med en uændret kommunal indsats. øvrige nøgletal Cyklede kilometer (mio. km. pr. hverdag) 0,93 0,92 1,05 1,11 1,13 1,15 1,17 1,21 1,27 Cyklede kilometer mellem hver alvorlig ulykke (mio. km) 1,2 1,8 2,4 2,4 3,0 4,0 3,2 4,4 4,2 Hastighed på cykel, gennemsnit (km/t.) 15,3 16,0 16,2 15,8 15,5 Cykelstier (km) Cykelbaner (km) Grønne cykelruter (km) Cykelsuperstier (km)* 17, % Cyklende københavneres tryghed Tryg Delvist tryg Ikke tryg 19% 5% 76% Københavnske cyklisters grader af tryghed, 2012 Trygheden støt stigende I løbet af de seneste fire år er de cyklende københavneres tryghed steget fra 51 % i 2008 til 76 % i Ser man på 2012 er der desuden 19 %, der erklærer sig delvist trygge, samt 5 % der er decideret utrygge. 80 % 70 % 50 % Den markante stigning i trygheden vurderes hovedsageligt at skyldes forbedringer i infrastruktur såsom bedre kryds, bredere cykelstier på steder med trængsel samt cykelstier, der binder det samlede net af cykelforbindelser sammen. Meget tyder på at kampagner med fokus på takt og tone i trafikken også har betydning. For eksempel lagde ca. en tredjedel af københavnerne mærke til Københavns Kommunes adfærdskampagne for mere hensynsfuld cykeladfærd, Karmakampagnen, i 2011 og 2012, og i evalueringen af kampagnen udtalte 87 %, at adfærdskampagner overfor cyklister generelt er en god idé. 6 Cykelparkeringspladser på veje og fortov (1000 stk.) * I alt i Region Hovedstaden 7

5 TENDENSER I Der cykles mere og mere Det samlede transportarbejde på cykel i København er steget med 36 % siden 1996, og der cykles nu 1,27 mio. km. om dagen. Ser man på mængden af cykler, der passerer det såkaldte søsnit, som udgøres af en ring rundt om det indre af København, er antallet næsten fordoblet siden Sammenligner man med cyklens markedsandel af ture til arbejde og uddannelse, har den til gengæld været stabil de seneste fem år, hvilket er imponerende i en periode med stigende bilejerskab og åbning af Metroen. Det ændrer dog ikke ved, at der skal en styrket indsats til, hvis markedsandelen skal øges væsentligt. 0,93 mio. Cyklede kilometer om dagen i ,27 mio. Cyklede kilometer om dagen i 2012 Sikkerhed i massen I 2012 var der ti flere cyklister, der kom alvorligt til skade i trafikken, end i Til gengæld blev der cyklet flere km om dagen, så der i dag cykles 4,1 mio. km mellem hvert alvorligt uheld, hvilket er tre gange længere end i Den forbedrede sikkerhed skyldes dels, at flere, der cykler, giver et generelt sikrere trafikmiljø, dels en målrettet indsats for at gøre infrastrukturen sikrere, bl.a. i form af krydsombygninger, bredere cykelstier og fremrykkede busperroner, suppleret med kampagner om trafikadfærd og opmærksomhed Cykeltransportarbejdet (mio. km pr. hverdag) Alvorligt tilskadekomne cyklister (antal pr. år) Cyklede km mellem hvert alvorligt uheld (mio. km) Udvikling i københavneres risiko for uheld på cykel, 1995 = index % Cyklens andel af pendlerture fra Gange rundt om jorden eller 4,1 mio. km cykles der mellem hvert alvorligt cykeluheld i København Fordeling af ture i % 6% 33% 36% Ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune 11% 14% 23% 52% Københavnernes ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune Cykel Bus, tog og metro Biler Gang 20% 26% 33% 21% Alle ture med start og/ eller slut i Københavns Kommune 41% 26% 33% Alle ture med start og/ eller slut i Københavns Kommune, gang undtaget Cyklen er ikke en ø Selvom der cykles markant mere nu end for 16 år siden, er andre transportformer som bil, bus, tog og metro også populære. Hvis målet om 50 % cykelture til arbejde og uddannelse skal nås, vil det kræve en omfattende indsats for at få brugere af disse andre transportformer til at skifte over til cykel TOG gang BUS Bil metro cykel Hovedtransportform på ture til arbejde og uddannelse i København , TU-tal 9

6 Verdens bedste cykelby? Venskabelig konkurrence Det er Københavns Kommunes mål at blive verdens bedste cykelby i Der findes ingen officielle kriterier for denne titel men ofte fremhæves Amsterdam som Københavns tætteste konkurrent, og også andre hollandske byer som Utrecht og Groningen er langt fremme. Denne foreløbige sammenligning af tilgængelige data indikerer at Amsterdam stadig er lidt foran København, men også at København nærmer sig. Lige høj cykelandel men kun inde i byen Andelen af ture på cykel er ens i Amsterdam og København, nemlig 29 % af alle ture i Så snart man flytter blikket ud i regionen tegner sig imidlertid et andet billede. Indbyggerne i regionen omkring Amsterdam cykler nemlig stort set ligeså meget som de der bor inde i Amsterdam. Cykelandelen falder derimod drastisk udenfor København og Frederiksberg og er helt nede på 10 % i landområdet, hvor det tilsvarende niveau udenfor Amsterdam er 26 %. Amsterdam København*) *)Inkl. større strøggadeprojekter med flere formål udover cykling Investeringer i millionklassen Historisk set har der været et højere investeringsniveau i Amsterdam end i København. Dog har København de senere år nærmet sig Amsterdam, hvis man modregner investeringerne med antallet af indbyggere i de to byer samlet set i perioden. Her er gennemsnittet 170 kr. per indbygger i Amsterdam og 165 kr. i København. Investeringer i cykelinfrastruktur i mio kr. (Tal fra Amsterdam 2011 er ikke tilgængelige.) En vigtig årsag til den store forskel er formentlig primært planlægning af infrastruktur, der i Danmark hovedsageligt varetages af kommunerne, mens regionerne og staten spiller en langt mere aktiv rolle i Holland. Dette har medført et højere og mere stabilt investeringsniveau på tværs af kommunegrænser og bedre sammenhæng i infrastrukturen. Cykelandel, alle ture, 2008 (nyeste tilgængelige tal) Land og Mindre Mellemstore Store byer landsbyer byer byer Hovedstad Parkering I Amsterdam er der ca offentligt tilgængelige cykelstativer og i København. En væsentlig forskel mellem de to byer er dog, at beboelseskaréer i Amsterdam ofte ikke er indrettet med mulighed for cykelparkering ved husmure, kældre og gårde som i København. Amsterdam har i gennemsnit brugt 35 mio. kr. om året i på cykelparkering. Amsterdam-regionen København-regionen 864 mio. Kr. forventes brugt på cykelparkering i Amsterdam ekskl. vedligehold Amsterdam København 6,6 5,8 6,13 3,3 Gennemsnit Gennemsnit Dødsfald blandt cyklister per 1 mio. indbyggere Generelt sikkert at cykle Cykling er generelt meget sikkert i begge byer. Fra har der i gennemsnit været 5 dødsuheld blandt cyklister i Amsterdam og 3 i København, hvilket svarer til forskellen i byernes indbyggertal. Ser man på gennemsnittet fra er der imidlertid dobbelt så mange dødsfald per indbygger i Amsterdam som i København. Forskellen kan formentlig forklares med cykeladfærden i de to byer, som ifølge flere hollandske cykeleksperter er mere hensynsfuld og reglementeret i København end i Holland. Forskel i indsats Som opsummering bør det iagttages at der er markante strukturelle forskelle mellem de to byer. I Amsterdam foregår cykeltrafikken i vid udstrækning langs mindre trafikerede veje og i 30 km-zoner, som er udbredte over hele byen. Her deler bilister vejen med cyklister og gående og kører meget hensynsfuldt. Ligeledes er det tilladt at svinge for rødt ved udvalgte lyskryds og køre flere på én cykel. I København er cykeltrafikken langt mere koncentreret og foregår primært på cykelstier ved siden af vejbaner med omfattende biltrafik på km/t. 11

7 14 facts om Cyklernes by cyklen er nem og hurtig 56% Det er hurtigt 37% Det er det mest bekvemme 26% Det er sundt 29% Det er billigt 12% Det giver velvære/en god start på dagen 9% Fik kortere til arbejde/ny bopæl 5% Af miljø-/klimahensyn Københavnernes grunde til at cykle til og fra arbejde/ uddannelse (%) På cykel hele året 75% københavnere cykler året rundt. Priseksempler på infrastruktur CYKEL 16 MIO. 1 km cykelsti (begge sider) (kr.) CYKEL 900 MIO. Net af cykelsuperstier (300 km) i hovedstadsområdet (kr.) BIL MIO. Nordhavnsvej (kr.) BIL MIO. Udvidelse af motorvejen Roskilde Fløng (kr.) METRO MIO. 1 km Metro Cityring (kr.) S-TOG MIO. Evt. overhalingsspor Holte-Bernstorffsvej (kr.) BUS 400 MIO. Københavns Kommunes årlige tilskud til busdrift (kr.) Plads til hele familien 28% Klimaeffekt ved cykling T CO2/år sparet om året ved at københavnerne cykler så meget som de gør i dag T CO2/år, der udledes via transport i København om året Af alle familier med 2 børn har en ladcykel. For 17% af alle husstande med en ladcykel erstatter den en bil T CO2/år, der vil blive sparet yderligere hvis målet om 50% cykelpendlerture i 2025 nås Gader hvor flest cykler i København Knippelsbro Nørrebrogade Langebro Torvegade Østerbrogade* Fredensbro* Antal cyklister i begge retninger, hverdagsdøgnstrafik, 2012 * Kun tilgængelige tal fra 2011 samfundsøkonomi 1,22 kr. Gevinst for samfundet ved 1 ekstra km kørt på cykel i København 1,13 kr. Udgift for samfundet ved 1 ekstra km kørt i bil i København sundhedseffekt ved cykling 30 % Reduktion af dødeligheden for voksne der cykler til og fra arbejde hver dag 1,7 mia. Årlig sundhedsgevinst ved cykling i København (kr.) fem gange flere cykler end biler I 2012 ejede københavnerne ca cykler og biler, hvilket svarer til 5,2 cykler for hver bil. 4 ud af 5 Af alle københavnere har adgang til en cykel 12 13

8 Mere end blot en cykelsti Et vigtigt fikspunkt for de seneste års anlægsprojekter har været at udbedre missing links i byen og derved styrke rejsehastighed, tryghed og komfort for dem der cykler. Cykelpromenade ved Havnegade. Dobbeltrettet cykelsti ved Hans Knudsens Plads. Cykelsti på H.C. Andersens Boulevard langs Rådhuset. Trafikdæmpet byrum i Vester Voldgade. Cykel- og gangbro i Utterslev Mose. 7,3 mia. Samfundsøkonomisk overskud ved fuldt udbygget net af 28 Cykelsuperstier (kr.) Prognose Udført Ring 3, motorvej 2,8 Metro Cityring 3,1 Bryggebroen, cykel- og gangbro 12,6 Albertslundruten, Cykelsupersti 10 Cykelsuperstier i hele Region H 19 Cykelsuperstier er en god forretning I foråret 2012 blev den første Cykelsupersti indviet som en testrute, nemlig Albertslundruten på 17,5 km, der går gennem Albertslund, Glostrup, Rødovre, Frederiksberg og København. I alt er der planlagt 28 Cykelsuperstier, der sammen danner et net af højklassede cykelpendlerruter i 22 kommuner i Region Hovedstaden. En analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af det samlede net af 28 Cykelsuperstier viser, at det over en 50-årig periode med en investering på lige under 1 mia. kr. forventes at medføre et økonomisk overskud for samfundet på 7,3 mia. kr. Det svarer til en intern rente af investeringerne på 19 %. Finansministeriets minimumskrav er 5% for infrastrukturprojekter, og sammenlignet med andre investeringer i infrastruktur er det et meget højt afkast. Især sundhedseffekten af de ekstra cykelture er betragtelig, idet der blandt grupper der cykler dagligt ses en forventet længere gennemsnitlig levetid samt at stigningen af personer der benytter sig af aktiv transport forventes at medføre færre sygedage om året. 14 Ny strækning af Nørrebroruten fra Rantzausgade til Jagtvej. Intern rente for større investeringer i infrastruktur (procent) 15

9 nørrebrogade før og efter 16 I 2010 og 2011 har Københavns Kommune gennemført en række tiltag for at gøre Nørrebrogade mere attraktiv som strøggade. Tiltagene omfatter blandt andet begrænsninger for den gennemkørende biltrafik, bredere cykelstier og fortove samt fremrykkede busperroner. Bredere cykelstier Cykelstierne er på lange stræk udvidet fra 2,5 m til 3 m, hvilket har optimeret kapaciteten, øget spredningen i rejsehastighed og styrket trygheden blandt dem der cykler. Fremrykkede busperroner Ved at rykke bussernes stoppesteder frem på en ø til venstre for cykelstien er sikkerhed, tryghed og fremkommelighed blevet øget for både dem, der skal forbi på cykel og dem, der skal af og på bussen. Genvej ind mod byen Ved Søtorvet er en cykelgenvej via Vendersgade blevet gjort permanent, hvilket har medført en syvdobling af cykeltrafikken på strækningen, så det nu er 2.400, der bruger genvejen dagligt. Hermed udnyttes byens plads bedre, og borgernes rejsetid forkortes, samtidig med at der bliver bedre plads for de københavnere, der cykler lige ud ad Frederiksborggade. HVAD ER DER SKET? 10 % Reduktion i bussernes rejsetid 11 % Mere cykeltrafik generelt på Nørrebrogade 20 % Mere cykeltrafik på Dronning Louises Bro Reduktion i biltrafikken på Dronning Louises Bro 10 % Reduktion i biltrafikken generelt på Nørrebro 45 % Reduktion i antal uheld før og efter forsøget, alle trafikantgrupper Antal cykler på Dronning Louises Bro: Nørrebrogade ved Dronning Louises Bro , antal cykler, hverdagsdøgnstrafik Cykelstier blev indført i biler på udvalgte motorveje: Storebæltsbroen Antal biler, hverdagsdøgnstrafik Sydmotorvejen Holbækmotorvejen

10 INDKØB PÅ CYKEL Københavns Kommune har foretaget en analyse af sammenhængen mellem indkøb og transportformer i København med fokus på, hvilken rolle god cykelparkering spiller for valget af transportform til indkøb. Kunder på cykel er centrale for omsætningen Kunder på cykel handler for lidt mindre end kunder i bil. Til gengæld handler kunder på cykel oftere og i alt derfor lidt mere end kunder i bil, når man ser på butikker og supermarkeder (men ikke storcentre) i Københavns Kommune. Tilsammen står kunder på cykel og til fods for halvdelen af den samlede omsætning og to tredjedele af alle indkøbsture. Gang Cykler Biler Bus, tog og metro I høj grad I nogen grad Ikke relevant 7% 19% 74% Kunder, der angiver cykelparkering som årsag til at fravælge cyklen til indkøb Parkering er en barriere for indkøb på cykel 26 % af alle, der fravælger at købe ind på cykel, nævner cykelparkering som årsag til fravalg af cykel. Spørger vi dem, der cykler, er 29 % tilfredse med mulighederne for at parkere ved butikker, sammenlignet med 71 % tilfredshed med cykelparkering ved arbejdspladsen og 79 % ved boligen. 26 % Ved butikker 23 % Ved stationer 29 % 71 % 79 % I byen generelt Ved arbejdspladsen Ved boligen 13% 23% Cyklende københavneres tilfredshed med cykelparkering (%) 15,4 mia 15,3 mia 11,0 mia 6,8 mia cykel bil gang kollektiv Omsætning i butikker og supermarkeder fordelt på transportmidler (mia. kr. pr. år) 32% 20% 12% 35% 32% Omsætning fordelt på transportformer (%) 33% Indkøbsture fordelt på transportformer (%) 1 : 8 Forholdet mellem, hvor mange biler versus cykler der kan parkeres på en bilparkeringsplads Cykelparkering kommer flere til gode På en bilparkeringsplads kan der holde op til otte cykler. Hvis man sammenligner, hvor meget en bilist versus otte cyklister omsætter for i gennemsnit på en indkøbstur, vil cykelparkering potentielt generere 4,5 gange mere omsætning end en bilparkeringsplads. 670 kr kr. 1 bilparkeringsplads Omsætning fra areal svarende til én bilparkeringsplads, fordelt på den gennemsnitlige omsætning per indkøbstur for bilister og cyklister (kr.) 8 cykelstativer 18 19

11 fra bil til cykel? Mange bilister cykler også og vice versa, men hvad skal der til for at gøre det endnu mere attraktivt at tage cyklen i stedet for bilen? Københavns Kommune har undersøgt bilisternes vaner og holdninger til transport, særligt på de korte ture. Mange ture i bil er under 5 km 1/3 af alle bilture i København er under 5 km Det svarer til korte bilture om dagen i København km. eller 14 gange rundt om jorden Primært ærindeture (49 %) og fritidsture (30 %) 32 % Af alle bilture i København er under 5 km Bilture under 5 km om dagen i København 69 % Af alle bilister bosat i Københavns Kommune oplever det positivt, at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen Ja tak til handling 69 % af alle bilister bosat i Københavns Kommune oplever det positivt, at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen og kun 14 % oplever det negativt, og tallene er de samme blandt bilister i hele Region Hovedstaden. 80 % af bilisterne i København svarer desuden, at de oplever omfanget af bilkørslen i Hovedstadsområdet som problematisk. Københavnerne oplever den daglige transport som den vigtigste indsats på miljøområdet, de selv bør være aktive omkring. 77 % mener, at de selv kan bidrage med at gøre en indsats i forhold til den daglige transport, heraf mener 45 %, at det er den vigtigste indsats, de selv kan gøre på området. Målrettede tiltag kan gøre det attraktivt for bilister at cykle 82 % af bilisterne i København mener, at forbedret infrastruktur er vigtigt for at fremme skiftet fra bil til cykel på de korte ture. Det er interessant at bemærke at også mindre tiltag såsom fx ladcykler og elcykler vil kunne gøre en forskel, idet mange mener, at cykler og tilbehør også er vigtigt. Det er også interessant, at bilisterne særligt efterspørger cykelstier adskilt fra biltrafik, mens cyklister typisk foretrækker flere og bredere cykelstier langs eksisterende veje. Det er værdifuldt for Københavns Kommune at få indsigt i borgernes ønsker, når byen skal indrettes til fælles bedste. Med udgangspunkt i denne viden er der eksempelvis i de senere år afsat midler til grønne cykelruter og bredere cykelstier på de mest befærdede strækninger i byen. 37% Cykelstier adskilt fra biltrafik 35% Færre stop undervejs 31% Bredere cykelstier 26% Flere cykelstier 24% Adfærdskampagner 18% Mindre trafik 18% Ladcykel 17% Cykelruteplanner 16% Elcykel Tiltag, som københavnske bilister nævner som vigtigt, for at skifte bilen ud med cyklen på korte ture (%) Positivt /meget positivt Hverken positivt eller negativt Negativt /meget negativt 14% 17% 69% Københavnske bilisters holdning til at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen (%) Frihed og fremkommelighed Undersøgelser viser, at frihed og fremkommelighed er de vigtigste aspekter ved den daglige transport for både bilister og cyklister. Det skal med andre ord være let og hurtigt at komme fra A til B, hvad end det sker i bil eller på cykel. God komfort og kort rejsetid er derfor afgørende for, om bilister vil cykle mere

12 Minikøbenhavnere i sadlen Det er en naturlig del af livet i København at cykle, og det skal det også være for de mindste københavnere. Vejen til skole skal være tryg og sikker nok til, at børn og forældre vælger cykling og gang som en selvfølge. Cykler i skole Cykler ikke i skole De fleste københavnere lader børnene cykle i skole I gennemsnit svarer 58 % af københavnerne, at deres børn cykler i skole. Forældre, der primært selv er på cykel eller i bil, lader deres børn cykle næsten lige meget. Forældre, der selv kører med offentlig transport, lader børnene cykle mindre hyppigt. Blandt de københavnere, hvis børn ikke cykler i skole, svarer 51 %, at de ville lade deres børn cykle i skole, hvis skolevejen var mere tryg. 63% Cykel 51% Bil 36% Off. transport 58% Gennemsnit Andel af københavnere, hvis børn cykler i skole fordelt på forældrenes primære transportmiddel 22 Mest trygt at cykle sammen Forældre, der cykler sammen med deres børn eller transporterer deres børn på cykel til skole, er mindst lige så trygge ved skolevejen som gennemsnittet af alle forældre på tværs af transportformer. Her er 58 % trygge og 27 % utrygge. Utrygheden er markant større blandt forældre, hvis børn cykler alene til skole. Her er 21 % trygge, og hele 74 % er utrygge. Jo ældre barnet er, jo mere stiger trygheden. Det vil kræve en fortsat målrettet indsats at gøre byens gader trygge nok, til at skolebørn selv kan færdes på cykel. Københavnske forældres tryghed ved deres barns vej til og fra skole Gennemsnit, alle transportformer Tryg/ meget tryg Hverken tryg eller utryg Utryg/ meget utryg 58% 67% 60% Barn bliver kørt af forælder i ladcykel el. lign. Barn cykler på egen cykel sammen med forælder 21% Barn cykler alene Børn har deltaget i forskellige cykelaktiviteter med program Sikre Skoleveje i Skoleveje er sikre Selvom en del forældre oplever skolevejen som utryg, er der relativt få børn, der kommer til skade i trafikken. Ud af skolebørn er der registreret 13 skolevejsuheld i trafikken i 2012, hvoraf to var under 10 år, og fem var år. Der har ikke været nogen dødsfald som følge af trafikuheld blandt skolebørn siden Sikre skoleveje via anlæg og kampagner I perioden har Sikre Skoleveje-programmet arbejdet målrettet for at gøre vejen til skole tryg og sikker for børn og deres forældre. Fra har 87 skoler og institutioner fået etableret fysiske anlæg til at fremme cykling og gang. Desuden er der blevet afholdt undervisningsforløb og events for at øge børnenes trafikkompetencer og cykeladfærd, blandt andet skolestartskampagnen og Minikøbenhavner går, står, cykler. 23

13 Hvad er cykelregnskabet? Cykelregnskabet er en evaluering af udviklingen på cykelområdet i Københavns Kommune. Regnskabet omhandler derfor både kommunens indsats på cykelområdet, københavnernes oplevelse af København som cykelby og andre forhold, der påvirker udviklingen på området. Cykelregnskabet udkommer hvert andet år. Dette års cykelregnskab baserer sig primært på tal fra 2012 og bygger blandt andet på telefoninterview med 1021 tilfældigt udvalgte københavnere og Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport. Cykelregnskabet 2012 er det tiende cykelregnskab i rækken. Cykelregnskabet henvender sig blandt andet til københavnerne, der forhåbentlig kan bruge det som en inspirerende kilde til indsigt. For Københavns Kommune er cykelregnskabet et vigtigt værktøj i arbejdet med at gøre København til en endnu bedre cykelby. Nysgerrig efter flere tal? På kan du finde flere analyser og tal vedrørende cykling i København, samt et faktaark med uddybning af tallene brugt i dette Cykelregnskab. Udgivet i maj 2013 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik TMF Design Foto: Ursula Bach, Københavns Kommune Trykt på Cocoon % genbrug

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Fra god til verdens bedste. københavns cykelstrategi 2011-2025

Fra god til verdens bedste. københavns cykelstrategi 2011-2025 Fra god til verdens bedste københavns cykelstrategi 2011-2025 Udgivet 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik www.kk.dk/cyklernesby Visualiseringer og grafisk design

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Trafik

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Arbejdspapir 6 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Velkomst Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Det er i EU disse ting vedrørende luftforurening bliver besluttet. Vi skal tage

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Brugerdreven cykelfremme

Brugerdreven cykelfremme Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

handlingsplan for grøn mobilitet kort version

handlingsplan for grøn mobilitet kort version handlingsplan for grøn mobilitet kort version Trafikken i København skaber i dag problemer med trængsel, forurening og udledning af CO2. Derfor skal vi fremover satse på de transportformer, der gør det

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Cykling i Danmark - hvor står vi?

Cykling i Danmark - hvor står vi? Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 1 Indhold Undersøgelsens formål Side 3 Metode og gennemførelse Side 4 Anbefalinger Side 8 Hovedkonklusioner Side 11 Hovedresultater

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Styregruppemøde 26. januar 2015

Styregruppemøde 26. januar 2015 Styregruppemøde 26. januar 2015 Dagsorden 1. Velkommen 2. Highlights fra SCS 3. Ny principplan og visioner 4. Ansøgninger til pulje 5. Missing links brugerperspektiv 6. Cykelkonference og SCS 2015 7. Frem

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 1 Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 2013 er et fantastisk cykelår i Randers. I maj måned blev Randers kåret som årets Cykelkommune, fordi det er lykkedes at få flere borgere til

Læs mere