KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012"

Transkript

1 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012

2 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver eneste dag cyklet km. om dagen. Det er formentlig det højeste antal cyklede kilometer de sidste 50 år. Når københavnerne vælger cyklen frem for bilen, kan vi få flere mennesker gennem byens morgenmylder. Det skyldes, at cykler optager mindre plads end biler. Men den stigende cykeltrafik lægger også pres på at forbedre og udbygge byens net af cykelstier. De seneste fire år er trygheden steget med 50 %, så tre fjerdedele af københavnerne nu føler sig trygge eller meget trygge på cykel i trafikken. Dermed er vi tæt på at indfri Københavns Kommunes mål om at fire ud af fem københavnere, der cykler, skal føle sig trygge. Det er et tydeligt bevis på, at det nytter at prioritere gode forhold for byens cyklister. Et andet mål går på, at 50 % af alle der arbejder eller studerer i København skal cykle til job og uddannelse i En forudsætning for det mål var indførelsen af en trængselsring. Den plan blev som bekendt droppet i 2012 hvilket har været en medvirkende årsag til, at andelen af personer, der bruger cyklen til og fra arbejde og studie er forblevet stabil på ca. 36 % de seneste år. Selvom vi er et godt stykke fra målet om 50 %, har København stadig en markant højere cykelandel end de fleste andre vesteuropæiske byer. Men vi skal ikke være tilfredse med at være gode, når vi kan blive bedre. Målet om 50 % cykelpendling skal vi holde fast i. Men vi må også erkende, at vi skal op i gear, hvis vi skal have flere til at cykle. Vi har taget fat på udfordringen, og alene i 2013 har vi afsat 250 mio. kr. til at skabe bedre forhold for de københavnske cyklister. Det er flere penge end vi nogensinde har haft før til at forbedre forholdene for at cykle i København. Samtidig arbejder vi tæt sammen med omegnskommunerne på at skabe gode cykelforbindelser på tværs af regionen. Hvis vi fastholder det nuværende niveau på vores cykelinvesteringer, er jeg er sikker på, at vi snart kan trække i den gule førertrøje og kalde os verdens bedste cykelby. indhold Forord 2 Det mener københavnere på cykel 4 Mål og nøgletal 6 Tendenser i Verdens bedste cykelby? facts om Cyklernes by 12 mere end blot en cykelsti 14 nørrebrogade før og efter 16 indkøb på cykel 18 Fra bil til cykel? 20 Minikøbenhavnere i sadlen 22 Ayfer Baykal Teknik- og miljøborgmester 2 3

3 DET MENER KØBENHAVNERE PÅ CYKEL Det går generelt godt De cyklende københavneres tilfredshed med København som cykelby har været støt stigende de sidste mange år og er nu helt oppe på 95 %. De er også godt tilfredse med mængden af cykelstier. Tilfredsheden er oppe på 76 %, en stigning på 8 procentpoint fra Plads til forbedring Den stigende cykeltrafik i København er en særlig udfordring for især to områder: Cykelstiernes bredde, og cykelparkering, hvor tilfredsheden er faldet med en fjerdedel siden Dog er der de sidste fire år sket en stigning i tilfredsheden med henholdsvis cykelstiernes bredde og kombinationen af cykel og kollektiv trafik, hvilket nok især skyldes at der nu er fokus på udvidelser af cykelstierne på særligt befærdede steder samt DSBs tilbud om at tage cyklen gratis med i S-toget. 80 % 70 % 50 % 40 % 30 % 100 % 80 % 80 % 70 % 50 % 20 % % København som cykelby 76 % mængden af cykelstier kombination af cykel og kollektiv trafik 50 % cykelstiernes bredde 29 % cykelparkering generelt 61 % cykelstiernes tilstand 32 % vejenes tilstand tilfredshed procentdel tilfredse Indsats giver resultater I de seneste år har Københavns Kommune investeret i bedre vedligeholdelse af byens cykelstier. Tilfredsheden med cykelstiernes tilstand er da også steget med 11 procentpoint fra 50 % i 2010 til 61 % i Meget cykling foregår imidlertid også på mindre veje uden cykelstier. Her er tilfredsheden med vejenes tilstand stadig lav, 32 %, omend svagt stigende. 80 % 70 % 50 % 40 % 30 % 20 % København som cykelby Mængde af cykelstier Kombination af cykel og kollektiv trafik Cykelstiernes bredde Cykelparkering generelt Cykelstiernes tilstand Vejenes tilstand De københavnere, der cykler, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med forskellige forhold i København. Ovenfor kan du se, hvor mange procent der har svaret, at de var tilfredse eller meget tilfredse. En københavnsk cyklist defineres i undersøgelsen som en person, der enten har cyklen som sit foretrukne transportmiddel eller som minimum benytter cyklen en gang om ugen. 677 af de 1021 interviewede betegnes på den baggrund som cyklister i undersøgelsen. 4 5

4 MÅL OG NØGLETAL Mål i Københavns Cykelstrategi Andel, der cykler til arbejde / uddannelse (%)* Andel cyklister der er trygge (%)* Alvorligt tilskadekomne på cykel (antal pr. år)* Andel af PLUSnettet, som har tre baner (%)** Reduktion i cyklisternes rejsetid (%)** cykelstiernes tilstand (%) cykelkulturens påvirkning på bylivet (%) *) Disse mål indgår i Københavns Kommunes Miljømetropolen - vores vision CPH 2015 **) Ny målemetode fra og med 2012 Opfyldelse af målet vil kræve en styrket kommunal indsats af ganske betydeligt omfang. Målet vil kunne nås med en styrket kommunal indsats. Målet vil kunne nås til tiden med en uændret kommunal indsats. øvrige nøgletal Cyklede kilometer (mio. km. pr. hverdag) 0,93 0,92 1,05 1,11 1,13 1,15 1,17 1,21 1,27 Cyklede kilometer mellem hver alvorlig ulykke (mio. km) 1,2 1,8 2,4 2,4 3,0 4,0 3,2 4,4 4,2 Hastighed på cykel, gennemsnit (km/t.) 15,3 16,0 16,2 15,8 15,5 Cykelstier (km) Cykelbaner (km) Grønne cykelruter (km) Cykelsuperstier (km)* 17, % Cyklende københavneres tryghed Tryg Delvist tryg Ikke tryg 19% 5% 76% Københavnske cyklisters grader af tryghed, 2012 Trygheden støt stigende I løbet af de seneste fire år er de cyklende københavneres tryghed steget fra 51 % i 2008 til 76 % i Ser man på 2012 er der desuden 19 %, der erklærer sig delvist trygge, samt 5 % der er decideret utrygge. 80 % 70 % 50 % Den markante stigning i trygheden vurderes hovedsageligt at skyldes forbedringer i infrastruktur såsom bedre kryds, bredere cykelstier på steder med trængsel samt cykelstier, der binder det samlede net af cykelforbindelser sammen. Meget tyder på at kampagner med fokus på takt og tone i trafikken også har betydning. For eksempel lagde ca. en tredjedel af københavnerne mærke til Københavns Kommunes adfærdskampagne for mere hensynsfuld cykeladfærd, Karmakampagnen, i 2011 og 2012, og i evalueringen af kampagnen udtalte 87 %, at adfærdskampagner overfor cyklister generelt er en god idé. 6 Cykelparkeringspladser på veje og fortov (1000 stk.) * I alt i Region Hovedstaden 7

5 TENDENSER I Der cykles mere og mere Det samlede transportarbejde på cykel i København er steget med 36 % siden 1996, og der cykles nu 1,27 mio. km. om dagen. Ser man på mængden af cykler, der passerer det såkaldte søsnit, som udgøres af en ring rundt om det indre af København, er antallet næsten fordoblet siden Sammenligner man med cyklens markedsandel af ture til arbejde og uddannelse, har den til gengæld været stabil de seneste fem år, hvilket er imponerende i en periode med stigende bilejerskab og åbning af Metroen. Det ændrer dog ikke ved, at der skal en styrket indsats til, hvis markedsandelen skal øges væsentligt. 0,93 mio. Cyklede kilometer om dagen i ,27 mio. Cyklede kilometer om dagen i 2012 Sikkerhed i massen I 2012 var der ti flere cyklister, der kom alvorligt til skade i trafikken, end i Til gengæld blev der cyklet flere km om dagen, så der i dag cykles 4,1 mio. km mellem hvert alvorligt uheld, hvilket er tre gange længere end i Den forbedrede sikkerhed skyldes dels, at flere, der cykler, giver et generelt sikrere trafikmiljø, dels en målrettet indsats for at gøre infrastrukturen sikrere, bl.a. i form af krydsombygninger, bredere cykelstier og fremrykkede busperroner, suppleret med kampagner om trafikadfærd og opmærksomhed Cykeltransportarbejdet (mio. km pr. hverdag) Alvorligt tilskadekomne cyklister (antal pr. år) Cyklede km mellem hvert alvorligt uheld (mio. km) Udvikling i københavneres risiko for uheld på cykel, 1995 = index % Cyklens andel af pendlerture fra Gange rundt om jorden eller 4,1 mio. km cykles der mellem hvert alvorligt cykeluheld i København Fordeling af ture i % 6% 33% 36% Ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune 11% 14% 23% 52% Københavnernes ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune Cykel Bus, tog og metro Biler Gang 20% 26% 33% 21% Alle ture med start og/ eller slut i Københavns Kommune 41% 26% 33% Alle ture med start og/ eller slut i Københavns Kommune, gang undtaget Cyklen er ikke en ø Selvom der cykles markant mere nu end for 16 år siden, er andre transportformer som bil, bus, tog og metro også populære. Hvis målet om 50 % cykelture til arbejde og uddannelse skal nås, vil det kræve en omfattende indsats for at få brugere af disse andre transportformer til at skifte over til cykel TOG gang BUS Bil metro cykel Hovedtransportform på ture til arbejde og uddannelse i København , TU-tal 9

6 Verdens bedste cykelby? Venskabelig konkurrence Det er Københavns Kommunes mål at blive verdens bedste cykelby i Der findes ingen officielle kriterier for denne titel men ofte fremhæves Amsterdam som Københavns tætteste konkurrent, og også andre hollandske byer som Utrecht og Groningen er langt fremme. Denne foreløbige sammenligning af tilgængelige data indikerer at Amsterdam stadig er lidt foran København, men også at København nærmer sig. Lige høj cykelandel men kun inde i byen Andelen af ture på cykel er ens i Amsterdam og København, nemlig 29 % af alle ture i Så snart man flytter blikket ud i regionen tegner sig imidlertid et andet billede. Indbyggerne i regionen omkring Amsterdam cykler nemlig stort set ligeså meget som de der bor inde i Amsterdam. Cykelandelen falder derimod drastisk udenfor København og Frederiksberg og er helt nede på 10 % i landområdet, hvor det tilsvarende niveau udenfor Amsterdam er 26 %. Amsterdam København*) *)Inkl. større strøggadeprojekter med flere formål udover cykling Investeringer i millionklassen Historisk set har der været et højere investeringsniveau i Amsterdam end i København. Dog har København de senere år nærmet sig Amsterdam, hvis man modregner investeringerne med antallet af indbyggere i de to byer samlet set i perioden. Her er gennemsnittet 170 kr. per indbygger i Amsterdam og 165 kr. i København. Investeringer i cykelinfrastruktur i mio kr. (Tal fra Amsterdam 2011 er ikke tilgængelige.) En vigtig årsag til den store forskel er formentlig primært planlægning af infrastruktur, der i Danmark hovedsageligt varetages af kommunerne, mens regionerne og staten spiller en langt mere aktiv rolle i Holland. Dette har medført et højere og mere stabilt investeringsniveau på tværs af kommunegrænser og bedre sammenhæng i infrastrukturen. Cykelandel, alle ture, 2008 (nyeste tilgængelige tal) Land og Mindre Mellemstore Store byer landsbyer byer byer Hovedstad Parkering I Amsterdam er der ca offentligt tilgængelige cykelstativer og i København. En væsentlig forskel mellem de to byer er dog, at beboelseskaréer i Amsterdam ofte ikke er indrettet med mulighed for cykelparkering ved husmure, kældre og gårde som i København. Amsterdam har i gennemsnit brugt 35 mio. kr. om året i på cykelparkering. Amsterdam-regionen København-regionen 864 mio. Kr. forventes brugt på cykelparkering i Amsterdam ekskl. vedligehold Amsterdam København 6,6 5,8 6,13 3,3 Gennemsnit Gennemsnit Dødsfald blandt cyklister per 1 mio. indbyggere Generelt sikkert at cykle Cykling er generelt meget sikkert i begge byer. Fra har der i gennemsnit været 5 dødsuheld blandt cyklister i Amsterdam og 3 i København, hvilket svarer til forskellen i byernes indbyggertal. Ser man på gennemsnittet fra er der imidlertid dobbelt så mange dødsfald per indbygger i Amsterdam som i København. Forskellen kan formentlig forklares med cykeladfærden i de to byer, som ifølge flere hollandske cykeleksperter er mere hensynsfuld og reglementeret i København end i Holland. Forskel i indsats Som opsummering bør det iagttages at der er markante strukturelle forskelle mellem de to byer. I Amsterdam foregår cykeltrafikken i vid udstrækning langs mindre trafikerede veje og i 30 km-zoner, som er udbredte over hele byen. Her deler bilister vejen med cyklister og gående og kører meget hensynsfuldt. Ligeledes er det tilladt at svinge for rødt ved udvalgte lyskryds og køre flere på én cykel. I København er cykeltrafikken langt mere koncentreret og foregår primært på cykelstier ved siden af vejbaner med omfattende biltrafik på km/t. 11

7 14 facts om Cyklernes by cyklen er nem og hurtig 56% Det er hurtigt 37% Det er det mest bekvemme 26% Det er sundt 29% Det er billigt 12% Det giver velvære/en god start på dagen 9% Fik kortere til arbejde/ny bopæl 5% Af miljø-/klimahensyn Københavnernes grunde til at cykle til og fra arbejde/ uddannelse (%) På cykel hele året 75% københavnere cykler året rundt. Priseksempler på infrastruktur CYKEL 16 MIO. 1 km cykelsti (begge sider) (kr.) CYKEL 900 MIO. Net af cykelsuperstier (300 km) i hovedstadsområdet (kr.) BIL MIO. Nordhavnsvej (kr.) BIL MIO. Udvidelse af motorvejen Roskilde Fløng (kr.) METRO MIO. 1 km Metro Cityring (kr.) S-TOG MIO. Evt. overhalingsspor Holte-Bernstorffsvej (kr.) BUS 400 MIO. Københavns Kommunes årlige tilskud til busdrift (kr.) Plads til hele familien 28% Klimaeffekt ved cykling T CO2/år sparet om året ved at københavnerne cykler så meget som de gør i dag T CO2/år, der udledes via transport i København om året Af alle familier med 2 børn har en ladcykel. For 17% af alle husstande med en ladcykel erstatter den en bil T CO2/år, der vil blive sparet yderligere hvis målet om 50% cykelpendlerture i 2025 nås Gader hvor flest cykler i København Knippelsbro Nørrebrogade Langebro Torvegade Østerbrogade* Fredensbro* Antal cyklister i begge retninger, hverdagsdøgnstrafik, 2012 * Kun tilgængelige tal fra 2011 samfundsøkonomi 1,22 kr. Gevinst for samfundet ved 1 ekstra km kørt på cykel i København 1,13 kr. Udgift for samfundet ved 1 ekstra km kørt i bil i København sundhedseffekt ved cykling 30 % Reduktion af dødeligheden for voksne der cykler til og fra arbejde hver dag 1,7 mia. Årlig sundhedsgevinst ved cykling i København (kr.) fem gange flere cykler end biler I 2012 ejede københavnerne ca cykler og biler, hvilket svarer til 5,2 cykler for hver bil. 4 ud af 5 Af alle københavnere har adgang til en cykel 12 13

8 Mere end blot en cykelsti Et vigtigt fikspunkt for de seneste års anlægsprojekter har været at udbedre missing links i byen og derved styrke rejsehastighed, tryghed og komfort for dem der cykler. Cykelpromenade ved Havnegade. Dobbeltrettet cykelsti ved Hans Knudsens Plads. Cykelsti på H.C. Andersens Boulevard langs Rådhuset. Trafikdæmpet byrum i Vester Voldgade. Cykel- og gangbro i Utterslev Mose. 7,3 mia. Samfundsøkonomisk overskud ved fuldt udbygget net af 28 Cykelsuperstier (kr.) Prognose Udført Ring 3, motorvej 2,8 Metro Cityring 3,1 Bryggebroen, cykel- og gangbro 12,6 Albertslundruten, Cykelsupersti 10 Cykelsuperstier i hele Region H 19 Cykelsuperstier er en god forretning I foråret 2012 blev den første Cykelsupersti indviet som en testrute, nemlig Albertslundruten på 17,5 km, der går gennem Albertslund, Glostrup, Rødovre, Frederiksberg og København. I alt er der planlagt 28 Cykelsuperstier, der sammen danner et net af højklassede cykelpendlerruter i 22 kommuner i Region Hovedstaden. En analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af det samlede net af 28 Cykelsuperstier viser, at det over en 50-årig periode med en investering på lige under 1 mia. kr. forventes at medføre et økonomisk overskud for samfundet på 7,3 mia. kr. Det svarer til en intern rente af investeringerne på 19 %. Finansministeriets minimumskrav er 5% for infrastrukturprojekter, og sammenlignet med andre investeringer i infrastruktur er det et meget højt afkast. Især sundhedseffekten af de ekstra cykelture er betragtelig, idet der blandt grupper der cykler dagligt ses en forventet længere gennemsnitlig levetid samt at stigningen af personer der benytter sig af aktiv transport forventes at medføre færre sygedage om året. 14 Ny strækning af Nørrebroruten fra Rantzausgade til Jagtvej. Intern rente for større investeringer i infrastruktur (procent) 15

9 nørrebrogade før og efter 16 I 2010 og 2011 har Københavns Kommune gennemført en række tiltag for at gøre Nørrebrogade mere attraktiv som strøggade. Tiltagene omfatter blandt andet begrænsninger for den gennemkørende biltrafik, bredere cykelstier og fortove samt fremrykkede busperroner. Bredere cykelstier Cykelstierne er på lange stræk udvidet fra 2,5 m til 3 m, hvilket har optimeret kapaciteten, øget spredningen i rejsehastighed og styrket trygheden blandt dem der cykler. Fremrykkede busperroner Ved at rykke bussernes stoppesteder frem på en ø til venstre for cykelstien er sikkerhed, tryghed og fremkommelighed blevet øget for både dem, der skal forbi på cykel og dem, der skal af og på bussen. Genvej ind mod byen Ved Søtorvet er en cykelgenvej via Vendersgade blevet gjort permanent, hvilket har medført en syvdobling af cykeltrafikken på strækningen, så det nu er 2.400, der bruger genvejen dagligt. Hermed udnyttes byens plads bedre, og borgernes rejsetid forkortes, samtidig med at der bliver bedre plads for de københavnere, der cykler lige ud ad Frederiksborggade. HVAD ER DER SKET? 10 % Reduktion i bussernes rejsetid 11 % Mere cykeltrafik generelt på Nørrebrogade 20 % Mere cykeltrafik på Dronning Louises Bro Reduktion i biltrafikken på Dronning Louises Bro 10 % Reduktion i biltrafikken generelt på Nørrebro 45 % Reduktion i antal uheld før og efter forsøget, alle trafikantgrupper Antal cykler på Dronning Louises Bro: Nørrebrogade ved Dronning Louises Bro , antal cykler, hverdagsdøgnstrafik Cykelstier blev indført i biler på udvalgte motorveje: Storebæltsbroen Antal biler, hverdagsdøgnstrafik Sydmotorvejen Holbækmotorvejen

10 INDKØB PÅ CYKEL Københavns Kommune har foretaget en analyse af sammenhængen mellem indkøb og transportformer i København med fokus på, hvilken rolle god cykelparkering spiller for valget af transportform til indkøb. Kunder på cykel er centrale for omsætningen Kunder på cykel handler for lidt mindre end kunder i bil. Til gengæld handler kunder på cykel oftere og i alt derfor lidt mere end kunder i bil, når man ser på butikker og supermarkeder (men ikke storcentre) i Københavns Kommune. Tilsammen står kunder på cykel og til fods for halvdelen af den samlede omsætning og to tredjedele af alle indkøbsture. Gang Cykler Biler Bus, tog og metro I høj grad I nogen grad Ikke relevant 7% 19% 74% Kunder, der angiver cykelparkering som årsag til at fravælge cyklen til indkøb Parkering er en barriere for indkøb på cykel 26 % af alle, der fravælger at købe ind på cykel, nævner cykelparkering som årsag til fravalg af cykel. Spørger vi dem, der cykler, er 29 % tilfredse med mulighederne for at parkere ved butikker, sammenlignet med 71 % tilfredshed med cykelparkering ved arbejdspladsen og 79 % ved boligen. 26 % Ved butikker 23 % Ved stationer 29 % 71 % 79 % I byen generelt Ved arbejdspladsen Ved boligen 13% 23% Cyklende københavneres tilfredshed med cykelparkering (%) 15,4 mia 15,3 mia 11,0 mia 6,8 mia cykel bil gang kollektiv Omsætning i butikker og supermarkeder fordelt på transportmidler (mia. kr. pr. år) 32% 20% 12% 35% 32% Omsætning fordelt på transportformer (%) 33% Indkøbsture fordelt på transportformer (%) 1 : 8 Forholdet mellem, hvor mange biler versus cykler der kan parkeres på en bilparkeringsplads Cykelparkering kommer flere til gode På en bilparkeringsplads kan der holde op til otte cykler. Hvis man sammenligner, hvor meget en bilist versus otte cyklister omsætter for i gennemsnit på en indkøbstur, vil cykelparkering potentielt generere 4,5 gange mere omsætning end en bilparkeringsplads. 670 kr kr. 1 bilparkeringsplads Omsætning fra areal svarende til én bilparkeringsplads, fordelt på den gennemsnitlige omsætning per indkøbstur for bilister og cyklister (kr.) 8 cykelstativer 18 19

11 fra bil til cykel? Mange bilister cykler også og vice versa, men hvad skal der til for at gøre det endnu mere attraktivt at tage cyklen i stedet for bilen? Københavns Kommune har undersøgt bilisternes vaner og holdninger til transport, særligt på de korte ture. Mange ture i bil er under 5 km 1/3 af alle bilture i København er under 5 km Det svarer til korte bilture om dagen i København km. eller 14 gange rundt om jorden Primært ærindeture (49 %) og fritidsture (30 %) 32 % Af alle bilture i København er under 5 km Bilture under 5 km om dagen i København 69 % Af alle bilister bosat i Københavns Kommune oplever det positivt, at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen Ja tak til handling 69 % af alle bilister bosat i Københavns Kommune oplever det positivt, at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen og kun 14 % oplever det negativt, og tallene er de samme blandt bilister i hele Region Hovedstaden. 80 % af bilisterne i København svarer desuden, at de oplever omfanget af bilkørslen i Hovedstadsområdet som problematisk. Københavnerne oplever den daglige transport som den vigtigste indsats på miljøområdet, de selv bør være aktive omkring. 77 % mener, at de selv kan bidrage med at gøre en indsats i forhold til den daglige transport, heraf mener 45 %, at det er den vigtigste indsats, de selv kan gøre på området. Målrettede tiltag kan gøre det attraktivt for bilister at cykle 82 % af bilisterne i København mener, at forbedret infrastruktur er vigtigt for at fremme skiftet fra bil til cykel på de korte ture. Det er interessant at bemærke at også mindre tiltag såsom fx ladcykler og elcykler vil kunne gøre en forskel, idet mange mener, at cykler og tilbehør også er vigtigt. Det er også interessant, at bilisterne særligt efterspørger cykelstier adskilt fra biltrafik, mens cyklister typisk foretrækker flere og bredere cykelstier langs eksisterende veje. Det er værdifuldt for Københavns Kommune at få indsigt i borgernes ønsker, når byen skal indrettes til fælles bedste. Med udgangspunkt i denne viden er der eksempelvis i de senere år afsat midler til grønne cykelruter og bredere cykelstier på de mest befærdede strækninger i byen. 37% Cykelstier adskilt fra biltrafik 35% Færre stop undervejs 31% Bredere cykelstier 26% Flere cykelstier 24% Adfærdskampagner 18% Mindre trafik 18% Ladcykel 17% Cykelruteplanner 16% Elcykel Tiltag, som københavnske bilister nævner som vigtigt, for at skifte bilen ud med cyklen på korte ture (%) Positivt /meget positivt Hverken positivt eller negativt Negativt /meget negativt 14% 17% 69% Københavnske bilisters holdning til at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen (%) Frihed og fremkommelighed Undersøgelser viser, at frihed og fremkommelighed er de vigtigste aspekter ved den daglige transport for både bilister og cyklister. Det skal med andre ord være let og hurtigt at komme fra A til B, hvad end det sker i bil eller på cykel. God komfort og kort rejsetid er derfor afgørende for, om bilister vil cykle mere

12 Minikøbenhavnere i sadlen Det er en naturlig del af livet i København at cykle, og det skal det også være for de mindste københavnere. Vejen til skole skal være tryg og sikker nok til, at børn og forældre vælger cykling og gang som en selvfølge. Cykler i skole Cykler ikke i skole De fleste københavnere lader børnene cykle i skole I gennemsnit svarer 58 % af københavnerne, at deres børn cykler i skole. Forældre, der primært selv er på cykel eller i bil, lader deres børn cykle næsten lige meget. Forældre, der selv kører med offentlig transport, lader børnene cykle mindre hyppigt. Blandt de københavnere, hvis børn ikke cykler i skole, svarer 51 %, at de ville lade deres børn cykle i skole, hvis skolevejen var mere tryg. 63% Cykel 51% Bil 36% Off. transport 58% Gennemsnit Andel af københavnere, hvis børn cykler i skole fordelt på forældrenes primære transportmiddel 22 Mest trygt at cykle sammen Forældre, der cykler sammen med deres børn eller transporterer deres børn på cykel til skole, er mindst lige så trygge ved skolevejen som gennemsnittet af alle forældre på tværs af transportformer. Her er 58 % trygge og 27 % utrygge. Utrygheden er markant større blandt forældre, hvis børn cykler alene til skole. Her er 21 % trygge, og hele 74 % er utrygge. Jo ældre barnet er, jo mere stiger trygheden. Det vil kræve en fortsat målrettet indsats at gøre byens gader trygge nok, til at skolebørn selv kan færdes på cykel. Københavnske forældres tryghed ved deres barns vej til og fra skole Gennemsnit, alle transportformer Tryg/ meget tryg Hverken tryg eller utryg Utryg/ meget utryg 58% 67% 60% Barn bliver kørt af forælder i ladcykel el. lign. Barn cykler på egen cykel sammen med forælder 21% Barn cykler alene Børn har deltaget i forskellige cykelaktiviteter med program Sikre Skoleveje i Skoleveje er sikre Selvom en del forældre oplever skolevejen som utryg, er der relativt få børn, der kommer til skade i trafikken. Ud af skolebørn er der registreret 13 skolevejsuheld i trafikken i 2012, hvoraf to var under 10 år, og fem var år. Der har ikke været nogen dødsfald som følge af trafikuheld blandt skolebørn siden Sikre skoleveje via anlæg og kampagner I perioden har Sikre Skoleveje-programmet arbejdet målrettet for at gøre vejen til skole tryg og sikker for børn og deres forældre. Fra har 87 skoler og institutioner fået etableret fysiske anlæg til at fremme cykling og gang. Desuden er der blevet afholdt undervisningsforløb og events for at øge børnenes trafikkompetencer og cykeladfærd, blandt andet skolestartskampagnen og Minikøbenhavner går, står, cykler. 23

13 Hvad er cykelregnskabet? Cykelregnskabet er en evaluering af udviklingen på cykelområdet i Københavns Kommune. Regnskabet omhandler derfor både kommunens indsats på cykelområdet, københavnernes oplevelse af København som cykelby og andre forhold, der påvirker udviklingen på området. Cykelregnskabet udkommer hvert andet år. Dette års cykelregnskab baserer sig primært på tal fra 2012 og bygger blandt andet på telefoninterview med 1021 tilfældigt udvalgte københavnere og Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport. Cykelregnskabet 2012 er det tiende cykelregnskab i rækken. Cykelregnskabet henvender sig blandt andet til københavnerne, der forhåbentlig kan bruge det som en inspirerende kilde til indsigt. For Københavns Kommune er cykelregnskabet et vigtigt værktøj i arbejdet med at gøre København til en endnu bedre cykelby. Nysgerrig efter flere tal? På kan du finde flere analyser og tal vedrørende cykling i København, samt et faktaark med uddybning af tallene brugt i dette Cykelregnskab. Udgivet i maj 2013 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik TMF Design Foto: Ursula Bach, Københavns Kommune Trykt på Cocoon % genbrug

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2010 2010 FORORD Når vi siger, at København skal være en af verdens bedste byer at leve i, betyder det også, at København skal være Verdens Bedste Cykelby. Vi tror

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Kom sund frem! 25. maj 2016

Kom sund frem! 25. maj 2016 Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

FRA ASFALT TIL ADFÆRD Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde:

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam Program for udvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam 23. juni 2014 Kl. 5.00 Kl. 6.00 Kl. 7.25 Kl. 8.50 Kl. 10.00 Kl. 11.00 Afgang med TAXA fra henholdsvis Ribe og Esbjerg til Billund Lufthavn Check-in

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

egnskab 2002 elr Cyk

egnskab 2002 elr Cyk Cykelregnskab 2002 Forord København har et godt image som cykelby. Næsten 80% af cyklisterne synes, at København er god at cykle i bedre end andre storbyer. Igennem alle de år, Københavns Kommune har lavet

Læs mere

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015 Cykelkonference 18. maj 2015 Plan ogkoncept Samarbejde 22 kommuner og Region Hovedstaden Identitet Forankring og godkendelse af C logo og regionale rutenumre i Vejdirektoratet Supercykelstier pålandkortet

Læs mere

FRA GOD TIL VERDENS BEDSTE

FRA GOD TIL VERDENS BEDSTE FRA GOD TIL VERDENS BEDSTE KØBENHAVNS CYKELSTRATEGI 2011-2025 SEPTEMBER 2011 UDKAST UDGIVET 2011 AF Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik www.kk.dk/cyklernesby VISUALISERINGER

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere