MOBICATION. fra grundskole til erhvervsliv. EVALUERING AF PROJEKT Synliggørelse af erhvervsuddannelserne. karrierevej efter grundskolen

Transkript

1 MOBICATION fra grundskole til erhvervsliv EVALUERING AF PROJEKT Synliggørelse af erhvervsuddannelserne som attraktiv karrierevej efter grundskolen EVALUERINGEN ER UDARBEJDET AF CHRISTINA HVAS ANDERSEN VIDENCENTER FOR LEDELSE INNOVATION OG EVALUERING UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK

2 Indholdsfortegnelse Evaluering af projekt Mobication... 2 Formål og mål... 3 Evalueringsdesign... 3 Virksomhedsperspektivet... 5 Tid til Mobication... 6 Mobication-egnet... 8 Effekt De unges overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse... 9 Anbefalinger: Fra projekt til drift Koordinering Samarbejde Andre perspektiver Konklusion Litteraturliste... 18

3 Evaluering af projekt Mobication Projekt Mobication fra grundskole til erhvervsliv finansieres af Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Der er i alt bevilget et tilskud på 3,1 mio. kr. til projektet, som foregår i perioden november 2011 til oktober Projektet støtter Syddansk Uddannelsesaftale ved at arbejde forebyggende i forhold til erhvervsuddannelserne, ved at skabe sammenhæng og motivation for de unge, så forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse kvalificeres og øges 2. Projektets overordnede formål er synliggørelse af erhvervsuddannelserne som attraktiv karrierevej efter grundskolen. Projektet tager udgangspunkt i, at for mange unge enten fravælger eller ikke gennemfører en erhvervsuddannelse. Projektets mål er, at udvikle metoder, materialer, redskaber og samarbejdskoncepter til at bygge bro mellem undervisningen i grundskolen og på erhvervsuddannelserne samt de krav de unge bliver mødt med af erhvervslivet. Det er også centralt, at EUX 3 -tankegangen indgår som et særligt element i projektet. Projektets primære målgruppe er stærke elever og elever, der behøver hjælp/støtte for at kunne gennemføre en uddannelse. Projektet er som nævnt forløbet over 3 år, fra november 2011 til oktober 2014 og har været organiseret i fire faser: Første fase, organisering, samarbejde og etablering milepæle. november 2011 til juli 2012, har til formål, at skabe netværk, etablere samarbejdsaftaler og udvikle og afvikle kurser for involverede interessenter. Anden fase, udvikling af forløb, er skoleåret , hvor formålet er, at udvikle og gennemføre pilotprojekter, som justeres og tilrettes ift. løbende evalueringer. I denne fase skal der udvikles dels samlede klasseforløb og forløb for enkelt elever. Tredje fase, implementering, skoleåret , har til formål, at implementere de udviklede metoder, redskaber og samarbejdsprojekter på en bredere gruppe af elever og samarbejdspartnere. Sigtet er forankring. Fjerde fase, slutevaluering og formidling, august til oktober 2014, udarbejdes en afsluttende evaluering og formidling af projektets resultater. Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med fjerde fase, dvs. der er tale om den afsluttende evaluering. Projektet er dog løbende blevet evalueret internt er der foregået mange evalueringsaktiviteter (som også fremgår af publicerede halvårsrapporter), derudover er der gennemført ekstern evaluering. To forudgående eksterne evalueringsrapporter er udarbejdet af hhv. Peder Johannesen og Anne- Marie Tyroll Beck fra Videncenter for Ledelse, Innovation og Evaluering. Nærværende rapport er udarbejdet af Christina Hvas Andersen, Videncenter for Ledelse, Innovation og Evaluering. 1 Medfinansiering udgør 29,4 % af det samlede budget. 2 Projektet vil primært have udgangspunkt i tema 2: Synliggørelse af Erhvervsuddannelserne som attraktiv karrierevej i grundskolen også for de stærke unge. EVA har afsluttet en undersøgelse af hvilke tilbud og målrettede forløb erhvervsuddannelserne har til de stærke elever, ud fra en præmis om at erhvervsskolerne skal have relevante tilbud til alle deres elever ikke kun de svageste. Undersøgelsen, der viser at erhvervsskolerne ikke kun har fokus på, hvordan de kan hjælpe svage elever igennem. Mange erhvervsskoler arbejder også målrettet med, hvordan de kan udfordre og motivere den elevgruppe, som er stærk dvs. de elever som er fagligt dygtige og motiverede til ekstra udfordringer. For den elevtype har erhvervsuddannelserne også (EVA). 3 EUX giver mulighed for at opnå gymnasialt niveau i forbindelse med en erhvervsuddannelse (Uddannelsesguiden). 2

4 Formål og mål Evalueringens formål er at bidrage med en viden om, hvorvidt (i hvilket omfang) der er sammenhæng mellem indsatserne i Mobication og de formodede virkninger. Der er således tale om en virkningsevaluering, dvs. der tages udgangspunkt i eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker, også kaldet programteorien 4. Det er 95 %-målsætningen, som oprindeligt har været afsæt for projektet, dvs. den overordnede hypotese, som projektet bygger på, er, at der er en positiv sammenhæng mellem indsatserne og målsætningen om, at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Senere er det fra undervisningsministeriet blevet præciseret, at man ønsker, mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 (og mindst 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2025). Da Mobication netop har et særligt fokus på erhvervsuddannelserne, giver det god mening at betragte indsatsen og dennes målsætning i lyset af denne politiske udmelding. I punktform har evalueringen fra projektets start og frem til fase 3 handlet om følgende: At undersøge i hvilket omfang og i hvilken grad de beskrevne indsatser er blevet implementeret At afdække projektets effekter samlet set for de involverede målgrupper At afdække om og i hvilken grad projektet er forankret At undersøge implementeringsbarrierer og drivkræfter At fremkomme med anbefalinger Evalueringsdesignet for fase 4 skal ses i forlængelse af de tidligere evalueringsaktiviteter, som er beskrevet i første statusrapport Evaluering af Mobication fra grundskole til erhvervsliv Status 2013 (en evaluering af projektets to første faser), og evalueringsrapporten Evaluering af Mobication fra grundskole til erhvervsliv - Status tredje fase 2013/14. Evalueringsdesignet for fase 4 er udarbejdet af evaluator Christina Hvas Andersen, UC Syddanmark i dialog med en repræsentant for Region Syddanmark samt projektledere fra hhv. UU-Haderslev og UU-Lillebælt. Evalueringsdesign Centralt for evalueringen af fase 4 er, at dennes hovedfokus er fremadrettet, dvs. modsat tidligere evalueringer vil fokus ikke være på, at undersøge eller dokumentere i hvilket omfang indsatserne er blevet gennemført. I stedet fokuseres på de muligheder og udfordringer, der er tilstødt projektet i forhold til at nå sine primære mål. Specifikt søges en viden om, hvad man kan lære af Mobiciation, som vil være gavnligt for fremtidige forløb eller lignende indsatser. Denne evaluering kan dermed siges Andersen & Søndergaard s. 166 ff. 4 Dahler, Larsen og Krogstrup, Hanne Katrine (2009) Nye veje i evaluering. 3

5 at have et generativt sigte, hvor de tidligere evalueringer hovedsageligt har haft et summativt sigte. I dialogen med projektlederne og med afsæt i konklusionen fra tidl. evalueringsrapporter lægges der særlig vægt på virksomhedsperspektivet, idet netop involveringen af virksomheder synes at være et område, der har givet anledning til udfordringer. Derudover suppleres de kvalitative data fra forudgående evalueringsrapporter med kvantitative data i forhold til det aspekt som vedrører de unges overgang fra grundskole til erhvervsuddannelserne. Dvs. det summative sigte med evaluering, som vedrører måling af effekt, bliver også behandlet. Med ovenstående som afsæt vil evalueringen for fase 4 derfor fokusere på følgende områder: 1. De medvirkende virksomheder (muligheder og udfordringer) 2. De unges overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse (effekt-indikatorer) 3. Afsluttende anbefalinger overgangen fra projekt til drift Ad 1) De medvirkende virksomheder der henvises til, er de virksomheder, som i et eller andet omfang bidrager til et Mobication-forløb. Der fokuseres i evalueringen på de virksomheder, som har medvirket ved min. 2 Mobication-forløb, min. 1 virksomhed fra Mobication Haderslev og min. 1 virksomhed fra Mobication Fredericia. I denne forbindelse leverede UU-Haderslev og UU-Lillebælt begge kontaktinfo på 2 relevante virksomheder. Heraf fik evaluator kontakt til hhv. Arkil, Haderslev og Tarpgaard Glas, Fredericia. De to øvrige blev ligeledes ringet op, men indenfor de tre dage hvor evaluator foretog opkald, var det desværre ikke muligt at få kontakt til de relevante medarbejdere. Telefoninterviewene har haft som omdrejningspunkt 1) virksomhedernes overordnede vurdering af Mobication 2) særlige udfordringer forbundet med Mobication, herunder anbefalinger til forskellige løsninger og 3) gode råd til andre virksomheder. Et andet aspekt af dette virksomhedsperspektiv er spørgsmålet om omfanget af Mobication-egnede virksomheder. For at identificere omfanget af Mobication-egnede virksomheder, dvs. virksomheder der har potentiale til at deltage i forbindelse med et Mobication-forløb, kræves en kvantitativ kortlægning af de relevante brancher i regionen med fokus på kapaciteten til at medvirke i Mobication-forløb. Der tages her afsæt i data fra statistikbanken. Empirien vil således bestå af 2 telefoninterviews samt data fra statistikbanken. Derudover suppleres med interview gennemført i forbindelse med tidligere evalueringsrapport. Ad 2) Tidligere evalueringsaktiviteter (gennemført fra fase 1-3) har haft fokus på kvalitative data til at afdække indsatsens virkning i forhold til målgruppen af unge. I denne 4. fase vil der derfor blive lagt større vægt på kvantitative data. I forbindelse med de enkelte Mobication-forløb er der på UU-Lillebælt blevet indsamlet data via elektronisk survey. Disse data vil blive anvendt slutevalueringen. Tilsvarende har UU-Lillebælt rekvireret data fra årgangsstatistik vedr. hhv. valg af intro-forløb og uddannelsesplan (foreløbig). Data stammer fra 5 udvalgte 8. klasser heraf 1 Mobication-klasse dvs. de 4. klasser udgør en kontrolgruppe, mens Mobication-klassen er en testgruppe. Der er med andre ord tale om et tilnærmet RCT design, hvilket er særdeles velegnet i forhold til at få en viden om effekt. 4

6 De ovennævnte data (både fra den elektroniske survey og årgangsstatistikken) kan samlet set være en god indikator for de unges overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse. Det bør i denne sammenhæng pointeres, at et centralt aspekt i relation til projekt Mobication er, at sikre de unge en bedre indsigt i deres uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelserne, dvs. målet er, at: de unge, der har deltaget i Mobication-forløb, oplever, at de har fået større viden om erhvervsuddannelserne en større andel af de unge, der har deltaget i Mobication-forløb, overvejer at vælge en erhvervsuddannelse Ovenstående data relaterer sig alene til Mobication-forløb gennemført i UU-Lillebælts regi. Datamaterialet fra UU-Haderslev vurderes umiddelbart markant forskelligt fra UU-Lillebælt dvs. det vil være usammenlignelige data. Da datagrundlaget på UU-Lillebælt er markant større, tages der således afsæt her. Ligesom ved foregående afsnit, vil der være referencer til tidligere gennemførte interviews. Ad 3) Et led i fase 4 er at fremkomme med endelige anbefalinger ang. Mobication. Dette punkt tager delvist afsæt i tidligere gennemførte interviews (m. elever og lærere), dialogen med repræsentanter fra UU-Haderslev og UU-Lillebælt samt de telefoninterviews som er gennemført med virksomhedsrepræsentanter (jf. punkt 1). Derudover er der i mindre omfang gennemført supplerende telefoninterview med følgende: Lærere som har været involveret i Mobication-forløb Repræsentanter fra erhvervsskoler i regionen (EUC Lillebælt og Syddansk Erhvervsskole) Med afsæt i de tre punkter: 1) De medvirkende virksomheder, 2) De unges overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse og 3) anbefalinger, vil evalueringen således lægge fokus på nogle områder, der ikke igennem de tidligere evalueringsrapporter har været belyst i samme omfang. Data indsamlet i forbindelse med denne evalueringsrapport skal betragtes som supplement til de eksisterende data fra de foregående evalueringsrapporter. Virksomhedsperspektivet Projekt Mobication har været organiseret omkring en styregruppe bestående af en leder fra UU- Haderslev, UU-Lillebælt, EUC-Lillebælt, EUC-Syd, Det Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev og Lillebælt, Skoleafdelingen i Haderslev, Fredericia og Middelfart. Projektet har to projektgrupper, som er forankret i henholdsvis Haderslev kommune og Lillebælt kommuner (Middelfart og Fredericia). De to projektgrupper består af lokale repræsentanter fra grundskoler, erhvervsuddannelser, UU og erhvervslivet. På UU-Lillebælts 5 hjemmeside fremgår en beskrivelse af Mobication-forløbet for 8. klasssetrin: Ugeforløb på en indgang på en EUD (erhvervsuddannelse) efter følgende koncept: 5 UU i Haderslev har ikke opbygget en tilsvarende materialeplatform, hvor lærerne kan dokumentere deres Mobicationforløb i en form, som også kan tjene til efterfølgende inspiration, videndeling og planlægning. Til gengæld har de udviklet en lidt mere udbygget generel koncept til brug ved strukturering og planlægning af Mobication-forløbene for deres 8. klasser. 5

7 Dag 1: UEA på skolen (arbejde med EUD generelt, indgange, karrieremuligheder, arbejde omkring virksomhed, planlægge spørgsmål, planlægge afslutningsforløb) (UU-vejleder kan/bør inddrages). Dag 2-4: Ophold på EUD med indlagt virksomhedsbesøg. Det er vigtigt at koble fag og undervisning i grundskolen med undervisningen på EUD. Dag 5: Afslutning af forløb, udarbejdelse af produkt, e-survey, fremlæggelser, brevskrivning m.m. Jobsøgningsteori kunne inddrages som ekstra mulighed. Kombineres med beskrivelser af forløb, som er tilgængelige på hjemmesiden. 6 Ovenstående kan godt udlægges som den tidsmæssige generelle konceptualisering, der følges i forbindelse med planlægning af Mobication-forløbene. Som supplement til dette koncept er det muligt for lærerne, som står foran at skulle planlægge et Mobication-forløb, at hente hjælp på UU-Lillebælts hjemmeside vedrørende Mobication-projektet. På hjemmesiden er det oprettet en materialeplatform. Her er adgang til en række beskrivelser af Mobication-forløb fra hhv. skoleåret 12/13 og skoleåret 13/14. Som et led i formidlingen af Mobication er der ligeledes udarbejdet en kort film (bl.a. delt via youtube: og her indgår ligeledes virksomhedsperspektivet. En central del af Mobication projektet er således involveringen af lokale virksomheder. Det typiske Mobication-forløb består af min. tre dage, hvor følgende tre parter indgår et samarbejde: grundskole, erhvervsskoler og virksomheder. Mobication er afviklet i både 7. og 8. klasser, hvor virksomhederne sjældent er involveret i 7. klassesforløbene, men spiller en stor rolle i 8. klassesforløbene. På styregruppeniveau har der været et tæt samarbejde mellem grundskole, erhvervsskoler og virksomheder. På det operative niveau er Mobication-koncepterne skruet sammen på en måde, så grund- og erhvervsskoler er nødsaget til et tæt samarbejde, mens virksomhederne i en del tilfælde kan fungere som venlige værter, når eleverne kommer på besøg, eller som gæsteundervisere /ressourcepersoner der kunne tage ud på skolerne. Lærerne på folke- og erhvervsskoler mener på den ene side, de har haft et godt samarbejde med virksomhederne. På den anden side så de også gerne et større engagement i samarbejdet. Fokusgruppen fra Haderslev udtrykte ønske om, at virksomhederne i højere grad involverede sig i planlægning af ugen, for på den måde at åbne for praktikantlignende erfaringer i virksomhederne. På spørgsmålet om, hvad der skal gøres bedre næste gang, siger en af lærerne: Fælles faglig dating, med alle deltagerne repræsenteret. Skolerne er med andre ord yderst interesserede i at indgå i samarbejde med virksomhederne, men at finde den rette form på samarbejdet udgør også en udfordring - for begge parter. Lærerne føler, at tiden er knap, og det vil blive en udfordring, at opfylde det ovenstående ønske om at få alle deltagerne repræsenteret i den konkrete planlægning. Tid til Mobication For at skaffe mere tid til praktiske erfaringer i virksomheder, foreslår lærerne nogle af UEA-aktiviteterne 7 sammenlagt: Det vil være en god idé at lægge brobygning og Mobication sammen. Problemet med denne foreslåede løsning er ifølge UU-Lillebælt, at der på ingen måde er sammenhæng mellem brobygning og Mobication. Mobication er en fælles klasseaktivitet, mens brobygning jf. vejledningsreform alene retter sig mod de ca. 20 % af eleverne, som ved 8. kl. vurderes ikke-uddannelsesparat, enten på baggrund af karaktergennemsnit eller lærerens vurdering af personlige/sociale kompetencer. Mobication skal ses som en måde, hvorpå man som folkeskole kan håndtere det timeløse emne Uddannelse og Job, idet Mobication tilgodeser en række af emnets målsætninger f.eks.: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 6

8 Emnet uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til. Erhvervsaspektet og indblikket i praktiske arbejdsfunktioner må have en central placering i undervisningen. Emnet er kendetegnet ved anvendelsen af mange aktiviteter uden for skolen, herunder bl.a. studie- og virksomhedsbesøg, introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, praktik i virksomheder, kontakt til ungdomsuddannelser, organisationer, brancher mv. Skolen etablerer i tæt samarbejde med Ungdommen Uddannelsesvejledning et tæt samarbejde med virksomheder, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter m.fl. Med ovenstående in mente må man konkludere, at det er yderst vigtigt, at virksomhederne indgår som en aktiv medspiller (jf. målene for Uddannelse og Job), men det kræver ifølge lærerne et engagement fra alle deltagende parter, for det kan være tidskrævende at arrangere et godt forløb. Det samme siger de to virksomhedsrepræsentanter, som deltog i et opfølgende telefoninterview. Begge vurderer, at Mobicationforløbene havde været gode, men det havde også været tidskrævende at arrangere. Hos Arkil udtaler en virksomhedsrepræsentant således, at det er et projekt, som kræver ildsjæle. Samtidig pointerer repræsentanten dog følgende, da evaluator spørger, hvad vedkommende ville sige til andre virksomheder, som fik en forespørgsel ang. Mobication: Kom bare i gang! Det er god markedsføring - især for en branche der har svært ved at finde arbejdskraft. Det kræver, at man får gjort de unge bevidste om, at der er en karrierevej - uanset om du vælger en akademikeruddannelse eller en erhvervsuddannelse. Hos Tarpgaard Glas er der samme vurdering. Derudover pointeres det, at: Virksomhederne bør se det som en del af deres forpligtelse. Og så er det også en oplevelse. På trods af de ovenstående positive udtalelser, har det ifølge UU været vanskeligt at få tilstrækkelig mange virksomheder engageret i Mobication-forløbene. Det har været svært at finde virksomheder. Der har været Fredericia Spildevand. De er blevet brugt rigtig meget. Det er super godt, det de laver. Men det er også lidt synd at drive rovdrift på bestemte virksomheder. Det er formentlig netop problemet med at finde virksomheder, som gør, at virksomhedsrepræsentanten fra Arkil pointerer følgende i forhold til projektets overgang til drift: Nogen skal tage projektlederrollen og sørge for koordinering, så hver virksomhed ikke ringes op af 25 forskellige skoleklasser. Hvis der ikke er nogen, som sørger for en koordinering af virksomhedskontakterne, så kan det med andre ord give bagslag. For at undgå, at projektet bliver mere tidskrævende for skolerne og virksomhederne, så kræver det fælles koordinering. I forlængelse heraf kan det markeres, at UU-Lillebælt har udviklet og implementeret en skabelon for formelle samarbejdsaftaler, hvori rollefordeling og arbejdsdeling mellem parterne tydeligt fremgår. Den pågældende skabelon er udarbejdet i dialog med repræsentanter fra alle parter, dvs. UU, erhvervsskoler, grundskoler samt virksomheder, og heri præciseres, at UU-Lillebælt koordinerer alle ønsker fra grundskolerne om Mobicationforløb til en samlet plan. UU-Haderslev har pt. ikke i samme grad formaliseret arbejdet, men de har imidlertid modtaget den skabelon for samarbejdsaftale, som UU-Lillebælt har udarbejdet, og de arbejder videre udfra denne. Når UU i samarbejdsaftalerne påtager sig den koordinerende rolle (også fremadrettet), hænger det sammen med, at dette var en betingel- 7

9 se, som uopfordret blev nævnt både fra Uddannelseschef på EUC-Lillebælt og Uddannelseschef på SOSU Middelfart. Mobication-egnet Erfaringerne fra hhv. UU-Haderslev og UU-Lillebælt er, at netop virksomhedsinvolvering er en særlig styrke ved Mobication men samtidig en stor udfordring. Mobication er beregnet på at være en fælles klasseaktivitet og heri ligger udfordringen. Mange af de virksomheder, som er relevante aftagere indenfor erhvervsuddannelserne, tilhører en branche, hvor arbejdsstedsstørrelsen er meget lille (se nedenstående tabel fra statistikbanken). En mindre virksomhed kan under normale omstændigheder have meget svært ved at håndtere en alm. skoleklasse med over 20 elever. Det kræver plads og personaleressourcer. I majoriteten af tilfældene 8 er arbejdsstedsstørrelsen i region Syddanmark under 5, og dermed kan det være svært at finde virksomheder af en passende størrelse til Mobication. Antal ansatte Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri (arbejdsstedsstørrelse) Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Transport Sundhed og socialvæsen 1 59,91 29,32 43,05 23,23 42,25 36,1 30, , , ,66 27,64 16, ,74 14,98 15,23 9,85 15,27 15,04 19, ,29 14,42 6,62 9,6 8,12 9,65 17, ,6 12,04 4,64 4,55 4,3 7,26 10, ,1 4,77 2,32 1,77 1,08 2,71 3, ,01 3,47 1,99 1,01 0,32 1,6 1,91 Ovenstående tabel er gældende for region Syddanmark, men forholdene ser ikke markant anderledes ud, hvis man betragter arbejdsstedsstørrelse på landsplan. Det vil med andre ord være centralt, at overveje alternative former for virksomhedsinvolvering, f.eks. hvor virksomheden tager ud til skolerne, frem for at eleverne tager ud til virksomhederne. Antal ansatte (arbejdsstedsstørrelse) Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Transport Sundhed og socialvæsen 1 62,48 31,8 41,88 26,25 47,8 39,46 31, ,27 22,27 30,96 43,89 26,93 28,93 16, ,78 14,95 14,49 14,39 13,36 13,22 17,11 8 Af tabellen fremgår, at over 50 % af arbejdsstederne i de udvalgte brancher kun har under 5 ansatte. 8

10 ,93 12,83 5,86 7,71 6,85 8,36 17, ,45 10,68 3,4 4,88 3,84 6,1 12, ,07 4,1 1,43 2,17 0,84 2,32 3, ,02 3,36 1,98 0,72 0,38 1,61 1,91 Når UU har taget kontakt til en virksomhed i forbindelse med Mobication, har deres erfaring også været, at nogle virksomheder må trække sig grundet sikkerhedsmæssige forhold. Evaluator fik kontakt til to virksomheder, som begge havde haft andel i Mobicationforløb og den ene heraf havde netop valgt en alternativ løsning for at undgå brud på sikkerheden. Løsningen bestod i at tage en virksomhedsrepræsentant med ud på en erhvervsskole, så eleverne ikke behøvede tage ud på en travl byggeplads. Den anden virksomhed oplevede ligeledes, at det var en særlig udfordring at have plads til en hel skoleklasse i deres værksted. Her delte de kortvarigt klassen op i to. Men udfordringer eller ej - de to virksomheder, som deltog i telefoninterviewet, kunne som sagt begge bekræfte, at forløbet havde været udbytterigt. Derudover findes der mange alternative måder, hvorpå en virksomhed kan bidrage. Som virksomhedsrepræsentanten fra Arkil sagde Der er mange muligheder, det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. For selvom der er lavet en skabelon for Mobicationforløbene, er det ikke at betragte som en begrænsning. Hvis man betragter de enkelte Mobication-forløb, som bl.a. er beskrevet på UU-Lillebælts hjemmeside, vil man også se, at der er variationer. I afsnittet Afsluttende anbefalinger fra projekt til drift vil dette aspekt blive nærmere behandlet. Effekt De unges overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse De langsigtede effekter af Mobication-forløbene fra 2011/12 og efterfølgende år er af indlysende grunde umulige at udtale sig om. Men det er særdeles vigtigt at kunne dokumentere eller i det mindste indikere en effekt af indsatsen, for i overgangen fra forsøgsordning til implementering, eller fra projekt til drift, er en påvist effekt det væsentligste incitament. En repræsentant fra EUC Lillebælt pointerede ligeledes, at dokumenteret effekt er en af de væsentligste motivationsfaktorer, når man engagerer sig i et projekt. UU-Lillebælt har således søgt at levere data, som kan opfylde kravet om effektmåling. Det pågældende Klasse 8x 8v 8w 8y 8z data er årgangsstatistik fra 5 udvalgte 8. Karaktergennemsnit 6,2 6,4 5,8 6,4 4,6 klasser (se tabel herunder) heraf en Introforløb EUD 28 % 13 % 14 % 9 % 38 % enkelt Mobication-klasse. Data indikerer, Introforløb GYM 72 % 88 % 86 % 91 % 63 % at Mobication har en vis afsmittende effekt. U-plan EUD Den markerede kolonne i nedenstå- 28 % 7 % 18 % 15 % 29 % U-plan GYM ende tabel er den 8. klasse, som har deltaget 60 % 86 % 82 % 70 % 36 % U-plan? i Mobication, og som det fremgår, 12 % 7 % 0 % 15 % 36 % adskiller klassen sig ved at hele 28 % efterfølgende vælger introforløb på EUD. En tilsvarende procentandel anfører EUD på deres uddannelsesplan. Dette er usædvanligt, idet samme mønster på ingen måde er synligt i 8v, 8w og 8y. De fire klasser 8x, 8v, 8w og 8y vurderes sammenlignelige, idet deres karaktergennemsnit ikke er markant forskellige fra hinanden. Det interessante er, at mens 28 % i 8x udviser interesse for EUD introforløb, er den tilsvarende andel kun mellem 9 og 14 % for 8v, 8w og 8y. Ved uddannelsesplanen er andelen fortsat 28 % hos 8x, mens andelen er mellem 7 og 18 % hos 8v, 8w og 8y. Ud af de i alt 4 kontrolgrupper tilnærmer 8x 9

11 sig 8z med den markante undtagelse at 8x har et karaktergennemsnit på 6,2, mens 8z har karaktergennemsnittet 4,6. De præsenterede data indikerer, at Mobication har været med til at gøre nogle af eleverne fra 8x mere interesserede i EUD nogle elever, som karaktergennemsnittet taget i betragtning, ville have søgt den gymnasiale retning i et større omfang. Ovenstående data understøttes af de spørgeskemaundersøgelser, som UU-Lillebælt har gennemført i forbindelse med deres interne evaluering af Mobication-forløbene. De enkelte målinger kan findes på UU- Lillebælts hjemmeside, og de er blevet gennemført systematisk og løbende i direkte forlængelse af Mobication-forløbene. Det er imidlertid først fra forløbene i slutningen af 2013, der følges en fast spørgeskemaskabelon. Derfor præsenteres her nogle af de mest centrale resultater for forløbene i Indledningsvist må det præciseres, at der er tale om en fælles fremstilling dvs. elevernes besvarelser spænder over en række forskellige Mobicationforløb (se søjlediagram). Den største elevgruppe svarer ud fra et Mobication-forløb på EUC Lillebælt Produktion og udvikling (denne elevgruppe udgør ca. 27 % af dem der har svaret). Eleverne spørges i den pågældende survey, hvorvidt de kunne overveje en EUD, og som det fremgår af nedenstående, svarer 12,5 % ja, og 35 % svarer måske under 50 % svarer det tror jeg ikke eller nej. Den forholdsvist store andel af unge, som her svarer enten ja eller måske på spørgsmålet om valg af EUD, viser dermed samme tendens som 8x i eksemplet ovenfor. De unge bliver ligeledes spurgt, om Mobication-forløbet har fået dem til at tænke mere over deres fremtid og uddannelse. Her svarer ca. 21 % meget, og 43,5 % svarer noget, mens lidt over en fjerdedel mener, at Mobicationforløbet i mindre grad eller slet 10

12 ikke får dem til at tænke over deres fremtid og uddannelse. Et supplerende spørgsmål vil derfor være, hvordan andelen af unge, der reflekterer mere over fremtiden og uddannelses -valg kan øges yderligere. Dette er der enkelte bud på i ansnittet Afsluttende anbefalinger. Et yderligere interessant aspekt er, at når 64 % entydigt vurderer, at Mobicationforløbet har givet dem anledning til at reflektere over fremtid og uddannelse, betyder det samtidig, at det ikke kun gælder dem, som overvejer en EUD (de udgør som sagt under 50 % af den samlede elevgruppe). Et opfølgende telefoninterview med en lærer opsummerer dette aspekt: De finder også ud af, hvad de IKKE vil. Et uddannelsesvalg betyder også at noget vælges fra og her kan Mobication bidrage til, at valget bliver truffet ud fra et mere oplyst grundlag. I tråd med disse resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, fastslog eleverne fra de tidligere fokusgruppeinterview f.eks. at de har fået et mere nuanceret syn på erhvervsuddannelser, end de havde før Mobication-forløbene, og Mobication-forløbene syntes at have haft en afklarende effekt på de unges erhvervsvalg. Ikke at Mobication gav fuld afklaring, men der var en del mellemregninger frem mod det kommende uddannelsesvalg efter folkeskolen, som formentlig ville blive lettere, og uden tvivl ville foregå på et mere oplyst grundlag. - Jo den her uge har hjulpet mig med at komme i gang med at vide (hvilke ungdomsuddannelse jeg vil vælge). Jeg vil ikke på EUC Lillebælt. Men jeg ved ikke om jeg vil på teknisk- eller alment gymnasium. - Jeg elsker dyr, men jeg er også interesseret i jordbrug. Men samtidigt er det også i den her Mobication-uge gået op for mig, at da jeg var lille, har jeg altid troet, at jeg skulle eje min egen gård. Men det har jeg set, det vil jeg faktisk ikke. Jeg vil hellere være driftsleder på en gård, for det giver mig mere arbejde til det jeg gerne vil. Så jeg ikke skal sidde på et kontor og holde styr på min gård. Til ovenstående må det dog pointeres, at jf. konklusionen i UU-Lillebælts halvårsrapport fra 1. halvår 2014 er selve formålet med Mobication (undervisningsforløb med inddragelse af et fag fra folkeskolen og et klart fremtidigt uddannelses/karriereperspektiv) bedst tilgodeset i de forløb som afholdes i 8. klasse kontra dem der afholdes i 7. klasse. Forløbene i 7 klasse har været kortere (2 dage), og der har stort set ikke været virksomhedsinvolvering, men det vurderes også, at alder/modehed ved eleverne samt større bevidsthed omkring uddannelsesviden spiller ind. Med dette in mente er det således interessant at betragte, hvad eleverne i spørgeskemaundersøgelsen mener, de har fået ny eller mere viden om i løbet af Mobication. 11

13 Søjlediagrammet herunder illustrerer elevernes svar på spørgsmålet har dit Mobication-forløb givet dig mere/ny viden om: 1) hvad der sker på EUD, 2) Hvad en EUD giver mulighed for uddannelses- og jobmæssigt, 3) Kravene på EUD, 4) Vigtigheden i at tage en uddannelse, 5) Hvordan en EUD kan bruges i en virksomhed, 6) Hvilke krav en virksomhed stiller til en elev (og en fastansat) i virksomheden og 7) Andet. Som det fremgår af søjlediagrammet, har 70 % fået mere viden om, hvad der foregår på en erhvervsskole, og over halvdelen har fået mere viden om, hvad en EUD giver mulighed for uddannelsesmæssige og jobmæssigt. Men det er også interessant at betragte, hvilken betydning det konkret har haft, at projektet involverer virksomheder, for næsten 40 % forlader Mobicationforløbet med en større viden om, hvilke krav en virksomhed stiller til én, og næsten 30 % siger, at de har fået mere viden om, hvad en EUD kan bruges til i en virksomhed. Dette indikerer, at virksomhedsrepræsentanten fra Arkil havde ret, da vedkommende gav udtryk for, at Mobication også kunne betragtes som en markedsføringsmulighed for virksomhederne. Som en tilføjelse til ovenstående søjlediagram, pointerer både den ene repræsentant fra EUC Lillebælt og ligeledes virksomhedsrepræsentanten fra Arkil, at det ikke kun er eleverne, der får åbnet øjnene for EUD, det samme gælder lærerne. Den umiddelbare erfaring er, at det for de fleste grundskolelæreres vedkommende er begrænset, hvad de har af kendskab til EUD før Mobication. Dette aspekt synes blot at understrege vigtigheden af et projekt som Mobication, som netop fordrer et tæt samarbejde mellem de forskellige parter. Opsummeret kan det konkluderes, at der er flere samstemmende datakilder, som indikerer, at Mobication har en effekt i forbindelse med de unges overgang til erhvervsskoleuddannelse. Forudgående evalueringsrapport konkluderede på basis af en interviewundersøgelse, at Mobication bekræfter nogle elever i deres valg, gør dem mere oplyste om deres valg, men den synes ikke at flytte eleverne fra det ene uddannelsesvalg til et andet fra gymnasial uddannelse til erhvervsuddannelse. De kvantitative data giver 12

14 et andet perspektiv. Årgangsstatistikken følger i alt fem 8. klasser, heraf er de 4 relativt sammenlignelige, hvis karaktergennemsnittet tages i betragtning. Kun den ene 8. klasse har haft et Mobication-forløb, dette er gennemført tidligt i skoleåret, dvs. inden eleverne vælger intro-forløb og inden U-plan. Ved den pågældende 8. klasse er der ca. dobbelt så mange, som efterfølgende udviser interesse i EUD ved hhv. intro-forløb og U-plan. Variationen kan selvfølgelig skyldes andre ubekendte variable, men eftersom forskellen er så markant, må det konkluderes, at Mobication med stor sandsynlighed har haft en betydning. Tendensen ses endvidere i de systematiske spørgeskemaundersøgelser, som UU-Lillebælt har gennemført. Anbefalinger: Fra projekt til drift Mobication inkluderer en række forskellige parter, det er netop det aspekt, som gør Mobication interessant, men samtidig det aspekt som giver anledning til en række udfordringer. Samstemmende fra hhv. erhvervsskoler, grundskoler og virksomheder er, at særligt koordinering er vigtigt for projektet, derudover er emnet samarbejde centralt, og endelig fremhæves nogle perspektiver på de mange fremtidige muligheder/opmærksomhedsområder, der er for Mobication. Koordinering I et fokusgruppeinterview gav lærerne udtryk for, at projektlederen tog for meget af den fælles tid, som lærerne på folkeskolen og erhvervsskolerne havde på opstartsmødet før Mobication-forløbene i efteråret Det havde været bedre at give de fælles informationer og rammerne om forløbet i skriftlig form forlods, og lade de samarbejdende folkeskole- og erhvervsskolelærere have tiden til planlægning i de enkelte lærerkonstellationer om de konkrete Mobication-projekter. I interviewet udtrykker lærerne indledningsvis, at projektlederen kan undværes, men siger i anden omgang, at nogen skal indkalde til opstartsmøder, håndtere uforudsete hændelser som f.eks., at en virksomhed med dags varsel melder sig ud af et Mobication-forløb og skal erstattes med en anden virksomhed, om muligt. - Der skal være en der tager ansvar. Ellers tror jeg godt, det kan løbe ud i sandet for nogen. I telefoninterviewene med både virksomhedsrepræsentanterne og erhvervsskolerepræsentanterne var det ligeledes tydeligt, at koordinering var afgørende. Nogen skal sikre, at der er et fælles udgangspunkt for Mobication-forløbene. Dette er også i høj grad blevet præciseret og synliggjort i skabelonen for samarbejdsaftale, som UU-Lillebælt har udviklet. Skabelonen tager afsæt i de ønsker og behov, som de tre parter har givet udtryk for. Det fælles udgangspunkt er centralt netop for at undgå, at både skoler og virksomheder skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på selv at etablere kontakt. UU-centret betegnes som et oplagt valg af både virksomhedsrepræsentanter, grundskolelærere og erhvervsskolerepræsentanterne. UU vurderer dog, at de kan have behov for assistance fra erhvervsskolerne, idet Mobication kan drage fordel af erhvervsskolernes netværk til virksomheder. Her har UU allerede positive erfaringer med EUC Lillebælt, IBC Fredericia/Middelfart, SOSU Middelfart og SOSU Fredericia, som i enkelte tilfælde har trukket på sine netværk i forbindelse med Mobication. En anden udfordring, som kan opstå i overgangen fra projekt til drift, er fastholdelsen af konceptet. I et fokusgruppeinterview foreslår lærerne (den ubureaukratiske løsning) at fastlægge Mobication-ugen til f.eks. uge 38 for 8. klasse og så holde fast i den samme personkreds af lærere fra folkeskole og erhvervsskoler til planlægning og gennemførelse af Mobication-ugerne. Desværre er volumen for Mobication projektet så stort, at det ikke er muligt. UU-Lillebælt har konkret forsøgt at finde 3-5 uger, hvor alle EUD-uddannelserne kunne passes ind, og selvom erhvervsskolerne var meget engagerede i at finde en løsning, så kunne end ikke de enkelte indgange på EUC-Lillebælt koordineres. På IBC foreslog man af 13

15 egen drift at dublere deres muligheder, da repræsentanten fra UU-Lillebælt gav udtryk for, at der i relation til at opfylde grundskolernes ønsker ville være behov for flere muligheder på IBC. Erhvervsskolerne er med andre ord yderst samarbejdsvillige, men den nuværende model med valgskema er umiddelbart den eneste mulighed, i relation til at håndtere både volumen og ambitionsniveau. Endnu en udfordring, som de fleste lærere er enige om, er, at det er svært at overtage er projekt, som andre har gennemført. - I forhold til at overtage hvad andre har lavet. Jeg tror, det kan fungere hvis f.eks. Dorthe (erhvervsskoleunderviser) er med igen. Så kan hun sige til de nye: Vi gjorde sådan her. Det kan være at de kan bygge videre på noget af det. Jeg tror, det er svært at overtage fra nogen, hvis der ikke sidder nogen af de, som har deltaget før. Som det fremgår af citatet, er der et ønske om at fastholde en bestemt personkreds omkring varetagelse af Mobication-forløbene. Deltagerne vil også gerne selv indgå i en sådan fast personkreds. Dernæst er der enighed om, at kan en fast personkreds ikke fastholdes, så er det væsentligste, at erhvervsskoleunderviseren er genganger. Der foreslås også en kollektiv ledelse i gruppen. Tilsyneladende synes kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Mobication-forløbene at være af ingen eller mindre betydning. Det nævnes ikke af nogen af parterne det er umiddelbart kun UU, der lægger vægt på denne del. Samarbejde Samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler betegnes i tidligere evalueringsrapporter som værende godt, men det pointeres, at der også har været bump på vejen. Den omstændighed at to af dagene foregik i erhvervsskoleregi i deres værksteder, har givet erhvervsskolelærerne en dominerende position, fordi de, som de eneste, beherskede det fag, der blev undervist i, og fordi de var i eget værksted. Folkeskolelærerne peger derfor på to områder, hvor deres tilbagetrukne position, kan forbedres. Et par af lærerne foreslår, at de kunne have flyttet den mandagsundervisning, de gennemførte på folkeskolen, op på erhvervsskolen, og de kunne have benyttet et tilstødende tomt lokale til værkstedet til at lave holddeling, så halvdelen af holdet var på værkstedet, mens den anden halvdel havde relevant teoretisk undervisning, som knyttede sig til arbejdet i værkstedet. De små bump skal ikke fortegne billedet af et samarbejde mellem folkeskole og erhvervsskoler, der først og fremmest har været givtigt. Følgende citat er på mange måder eksemplarisk for det, som lærerne generelt udtrykker om samarbejdet, og sikkert også samarbejdsbetingelserne mellem de to parter: - Jeg tror, at hvis det skal implementeres, så skal det være lettilgængelig. Det skal være formaliseret på en eller anden måde. Det som Bente (erhvervsskolelærer) gør. Jeg kan tilbyde det her forløb, jeg har de og de her forventninger til jer. Fordi vi bliver tæppebombet med forventninger ude i folkeskolen med krav fra højre og venstre. Vi skal lave meget mere, og vi har mange flere elever hvis det er simplet og enkelt, og man kan se, at det her kan jeg vinge af på faglige mål målt med den tid vi bruger på det, så gør vi det. Man kan jo sige, at det ikke er os fra folkeskolen, der har den største arbejdsbyrde. Et interessant aspekt i forhold til samarbejdet er, at i lærerevalueringerne på UU-Lillebælts hjemmeside (som refereres i halvårsrapporten fra 2. halvår 2013 og 1. halvår af 2014) fremgår følgende: en tendens til at nogle af forløbene ses som et EUD-projekt, hvor grundskolen er gæst og skal modtage tilbuddet. At der faktisk er tale om et gensidigt planlægningsforløb er (endnu) ikke helt opdaget hos alle deltagere. 14

16 Noget tyder dermed på, at selve ordet samarbejde skal gøres mere klart i forbindelse med planlægningen og det kunne være noget som en projektleder eller koordinator bør slå fast for de deltagende parter. Mobication er et samarbejde, planlægningsforløbet er gensidigt det giver umiddelbart det bedste afsæt for et godt koordineret forløb. Efter UU-Lillebælts erfaring er det også blevet tydeligt, at de forløb, som har fungeret bedst, har været der hvor man i samarbejdet har haft kontinuerligt fokus på de faglige mål i skoleregi. Dvs. alle parter skal være bekendte med målene og i samarbejdet arbejde bevidst ud fra disse. Andre perspektiver I forbindelse med nærværende evaluering er der et særligt fokus på det generative dvs. erfaringer fra projekt Mobication, som kan være centrale for overgangen til drift eller videreudviklingen af Mobication. Mens de ovenstående afsnit har handlet om koordinering og samarbejde elementer som blev påpeget ved forudgående evalueringsrapport, så omhandler dette afsnit nogle aspekter, som er kommet frem ved de supplerende telefoninterviews. Fleksibelt forløb: Der findes mange alternative måder, hvorpå et Mobication-forløb kan gennemføres, og selvom der er lavet en skabelon for Mobication-forløbene, er det ikke at betragte som en begrænsning, og dette understøttes af de forløbsbeskrivelser som er tilgængelige på UU-Lillebælts hjemmeside. F.eks. er nogle forløb afviklet over 2 dage, mens andre tager 5 dage (3 dage defineres dog som et minimum og hvis et virksomhedsbesøg falder ud, vil EUD-besøget tilsvarende forlænges). Det er ligeledes forskelligt hvilke og hvor mange af grundskolens fag der inkluderes, og det er forskelligt om forløbet afvikles i 7. eller 8. klasse. Fleksibiliteten kan både være hæmmende og fremmende for Mobication. Fastholdelsen af et koncept kan uden tvivl virke vanskeligere, hvis konceptet har et fleksibelt design. Men omvendt kan det være gavnligt med fleksibilitet. Det fordrer eksempelvis ejerskab, men kan også være en relevant pointe at føre videre i forhold til virksomhedsinvolvering. Det foregående afsnit Virksomhedsperspektivet viste, at det kan være en udfordring at finde virksomheder, som kan eller vil deltage i Mobication. Den fleksibilitet, som er iboende i konceptet, gør, at man kan overveje mange forskellige typer af virksomhedsinvolvering, hvor ikke alle virksomheder forventes at bidrage på samme vis eller i samme omfang. Nogle virksomheder er f.eks. egnede til virksomhedsbesøg, mens andre ikke er. Virksomhedsrepræsentanten fra Arkil påpeger i telefoninterviewet, at nogle virksomheder udvikler undervisningsmateriale, andre tager gerne ud op holder oplæg, enkelte kan medbringe særlige produkter eller værktøj. Når mange virksomheder givetvist ikke har plads til en hel skoleklasse, eller sikkerhedsmæssigt ikke har de rette forhold, må man i Mobication tænke kreativt. Det er her en central pointe og mulighed, at hvis ikke skolen kan komme til virksomheden, så må virksomheden komme til skolen. Men i den forbindelse må repræsentanten fra UU-Lillebælt dog påpege, at det ikke giver det samme indtryk på eleverne. Der er for eleverne stor forskel på at at være i deres eget miljø kontra et besøg/arbejdsbesøg på en virksomhed. Som sagt: At eleverne er på udebane til nye tiltag virker altid godt. En lejrskole til Norge kan jo ikke opleves, ved at vi viser billeder af Jotunheim ledsaget af en nordmand fra et turistbureau, der fortæller hvor fantastisk området er at vandre i. Virksomhedsbesøg synes således at være det mest optimale, men man er samtidig opmærksom på, at man fortsat skal arbejde med at udvikle på denne del. Tarpgaard har fundet en gangbar løsning, det samme har Arkil, og UU-Lillebælt kan ligeledes tilbagerapportere, at også på IBC bruges en særlig model (udviklet af Lasse Hauge, IBC), som virker i relation til handel/detailhandel. 15

17 Virksomhedsrepræsentanten fra Arkil nævnte også kort, at der kunne være en idé i at have et netværk mellem Mobication-virksomhederne: f.eks. hvis eleverne skal besøge flere virksomheder, eller hvis små virksomheder står og mangler sikkerhedsudstyr eller lign. til eleverne. Hos Arkil valgte man som sagt at udnytte lokalerne på en erhvervsskole. Hos Tarpgaard Glas valgte man kortvarigt at opdele klassen. Planlægningsmødet har netop det formål, at man sammen kan finde en løsning. (Det kræver dog jf. nogle af kommentarerne i halvårsrapporterne, at planlægningen starter i god tid inden Mobication-forløbet det anbefales konkret, at opstartsmøde foregår ca. 4-5 uger inden (halvårsrapport 1. halvår 2014)). Geografi og økonomi: Mobication er givetvist et projekt med meget fleksibilitet og mange muligheder, men der er dog også nogle helt konkrete, praktiske begrænsninger. Geografi nævnes således som et særligt aspekt, man bør være opmærksom på. Parterne (grundskole, virksomhed, erhvervsskole), som indgår i samarbejdet om Mobication-forløb, bør ikke være længere fra hinanden, end eleverne kan tage bybussen eller cykle. Dette emne nævnes af UU, virksomhedsrepræsentanterne samt grundskolelærerne. Derudover skal finansieringsmuligheder være til stede (de økonomiske rammer er afgørende) dette pointeres af samtlige parter. Tværfaglighed: Noget Mobication indtil videre ikke har behandlet nærmere, men som kunne være frugtbart i forhold til at håndtere klasseaktiviteten er emnet tværfaglighed. Virksomhedsrepræsentanten fra Arkil beskrev således, hvor vigtigt det var for dem, at eleverne kunne se, hvor mange forskellige jobmuligheder, der var på deres virksomhed. Det var samtidig vigtigt for dem, at materialet henvendte sig både til drenge og piger. Erhvervsskolerepræsentanten fra EUC Lillebælt vurderer, at Det er et af de bedste tiltag, jeg kan mindes, men hans gode råd er, at Mobication skal fokusere mere på tværfaglighed. En problematik, som kan opstå ved en fælles klasseaktivitet som Mobication, er, at nogle elever ikke er særligt motiverede. Der er større sandsynlighed for at ramme plet, hvis man åbner op for det tværfaglige og betragter de forskellige snitflader, der er mellem erhvervene. Betragter man elevernes besvarelser ang. refleksion om fremtid og uddannelsesvalg, var der ca. en fjerdedel, som ikke fik et særligt højt udbytte denne andel kunne formentlig reduceres ved et bredere erhvervsfokus. Indenfor EUD er der mange valgmuligheder, det er blot et spørgsmål om, hvordan man får dem i spil. Konklusion Evalueringen for fase 4 har fokuseret på følgende områder: 1. De medvirkende virksomheder (muligheder og udfordringer) 2. De unges overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse (effekt-indikatorer) 3. Afsluttende anbefalinger overgangen fra projekt til drift Halvårsrapporter fra UU-Lillebælt og UU-Haderslev dokumenterer, at der er gennemført en række Mobication-forløb i projektperioden. Dette fremhæves ligeledes i de forudgående evalueringsrapporter. Undervejs har man gjort sig nogle frugtbare erfaringer, f.eks. at virksomhedsperspektivet formentlig har udgjort en større udfordring end forventet. Helt konkret har det været svært at finde Mobication-egnede virksomheder (virksomheder der både skulle være lokale og samtidig have de rette sikkerhedsmæssige forhold, være engagerede og have de fornødne personalemæssige ressourcer). Derudover er det både fremmende og hæmmende for Mobication projektet, at virksomhedernes bidrag kan variere fra forløb til forløb, fra virksomhed til virksomhed, fra klasse til klasse mv. Mobication har haft en effekt på de unge det ses tydeligst i de kvantitative data, hvor det sandsynliggøres at en større andel af de unge fremadrettet vil vælge en erhvervsuddannelse. De unge overvejer i 16

18 hvert fald EUD i større grad. Det er ingen garanti for, at de senere vælger EUD. De kvalitative interviews med udvalgte unge viser nærmere, at de unge bliver mere sikre på deres uddannelsesvalg. De afsluttende anbefalinger til projektet retter sig særligt mod koordinering og samarbejde. Det er afgørende, at der er en projektleder eller i det mindste en koordinator, som kan være med til at sikre rammerne for planlægningsforløbet og samarbejdet mellem de tre parter grundskole, erhvervsskole og virksomhed. Med basis i de interne evalueringer, forudgående eksterne evalueringer samt opfølgende telefoninterviews konkluderes det, at de tre parter alle mener, at UU har de bedste forudsætninger for at varetage denne funktion. En opgave som koordinator/projektleder bør være særlig opmærksom på, er at fremhæve samarbejdet mellem parterne at planlægningsarbejdet er gensidigt. Derudover er Mobication noget helt særligt, i og med der er tale om en fælles klasseaktivitet. Det er en aktivitet, som understøtter det timeløse emne Uddannelse og job. Men det betyder også, at nogle elever vil være mere motiverede end andre. Derfor skal man i planlægningsarbejdet i endnu højere grad overveje, hvordan alle bliver motiveret. Det kan f.eks. være ved at tænke mere tværfagligt (ikke bare flerfagligt, men tværfagligt). Dette er noget som både erhvervsskolerne og virksomhederne har i betragtning. De interne evalueringer såvel som de forudgående eksterne evalueringsrapporter konkluderer, at langt størsteparten af de deltagende parter vurderer Mobication som et godt tiltag, der også bør anvendes fremadrettet. De to virksomheder, der deltog i opfølgende telefoninterview, var f.eks. positive i deres vurdering og anbefalede andre virksomheder at deltage. EUC Lillebælt har allerede permanentgjort projektet. De forventer at afvikle ca. 26 forløb det kommende år og det vil være tilsvarende omfang i årene fremover. Mobication er dermed allerede relativt etableret og vil formentlig fortsat blive videreudviklet og løbende blive mere kvalificeret til at understøtte projektmålene. UU-Lillebælt har konkret arbejdet ud fra et ambitionsniveau, der sagde, at ALLE 8. klasser i Fredericia og Middelfart skulle deltage i Mobication og i 2014 var dette mål næsten nået. Alle 8. klasser i Fredericia har været med, mens skolerne i Middelfart Kommune fik tildelt andre opgaver, som desværre kolliderede med Mobication. Dertil kom, at skolerne i Middelfart Kommune ikke var tilstrækkeligt fleksible i deres ønsker til Mobication. I UU-Lillebælt regi er Mobication allerede fra 2015/16 fuldt implementeret i den samlede indsats overfor de unge (Uddannelse og Job 8 årgang). Alle parter (Erhvervsskolerne, grundskolerne og UU-Lillebælt) har underskrevet fremadrettede samarbejdsaftaler, 26 ud af de i alt klasser i de 2 kommuner deltager, og ifølge UU-Lillebælt er forventningen hos alle aktører, at der er fuldt hus i 2016/17 og fremad. Det er således et tiltag, som alle har taget til sig også uden ekstern finansiering. Repræsentanten fra UU-Lillebælt påpeger, at der fortsat arbejdes med udvikling af virksomhedsdel, indhold i opstartsmøderne, og der er fremadrettet fokus på det fagfaglige indhold i de enkelte forløb. Grundskolelærerne vil konkret blive bedt om kortfattet at redegøre det fagfaglige indhold i en FAASTmodel, som fremadrettet vil blive lagt på UU-Lillebælts hjemmeside, og som efterhånden vil erstatte de nuværende beskrivelser af Mobication-forløb. Der er også i UU-Lillebælt fokus på at få planlægningen til 2016/17 yderligere opstrammet, således at der umiddelbart FØR sommerferien kan meldes ud med mulige forløbdatoer for kommende skoleår. Mobication-projektet er med andre ord allerede veletableret i UU- Lillebælt regi allerede fra dette skoleår og det formodes, at UU-Haderslev snart følger efter. 17