ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi"

Transkript

1 ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi 2010

2 Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Redaktion: Kirsten Vinther-Jensen, Center for Folkesundhed, Region Midt & Rikke Primdahl, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. Emneord: etniske minoriteter, sundhedsvæsen Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: 3. december 2010 Format: PDF Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 2

3 Forord Selvom etniske minoriteter talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede antal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæsenet ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Dette skyldes en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund. Mødet mellem personale og patienter med anden etnisk baggrund kan være præget af forestillinger og usikkerhed fra begge parter, som blandt andet bunder i forskellige forventninger til mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet. For patienten kan det føre til en uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet og ydelser samt håndtering af egen sygdom. For personalet kan det skabe frustrationer og magtesløshed. Sundhedsloven fastsætter, at alle skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæsenet. For at leve op til dette i forhold til etniske minoriteter er det vigtigt at identificere de særlige udfordringer, der er forbundet med denne gruppe patienters møde med sundhedsvæsenet og finde relevante løsningsmodeller for indsatsen i fremtiden. Denne publikation tager afsæt i fem regionale seminarer, som Sundhedsstyrelsen holdt i 2009 i samarbejde med de fem regioner med henblik på at styrke kommuners og regioners indsats rettet mod etniske minoriteter. Publikationen er udarbejdet som en antologi med artikler fra nogle af de oplægsholdere, der deltog ved seminarerne samt enkelte øvrige forskere. Publikationen præsenterer forskellige oplevelser og erfaringer med etniske minoriteter i sundhedsvæsenet ud fra både personalets og patientens perspektiv. Der sættes fokus på udfordringerne i forbindelse med kulturmødet og på, hvor arbejdet med etniske minoriteters sundhed befinder sig og bevæger sig hen. Alle artiklerne er udtryk for forfatternes egne erfaringer og vurderinger. Målgruppen for antologien er alle, der beskæftiger sig med etniske minoriteter enten som praktikere, forskere, planlæggere eller beslutningstagere, og som vil opdatere deres viden eller lade sig inspirere af udvalgte aktiviteter primært med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsen. Vi håber, at publikationen vil bidrage til den nødvendige debat om etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet og udvikling inden for området. God læselyst. Annemarie Knigge Konstitueret centerchef Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 3

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteters sundhed Indvandreres brug af sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles udfordringer i mødet med etniske minoritetspatienter 22 3 Kulturmødet Mødet med etniske minoriteter i psykiatrien - Hvad handler det egentligt om? Etniske minoritetsbørn i tandplejen - erfaringer fra Århus Tolkning i sundhedsvæsenet mere end bare ord 37 4 Indsatser Behov for en tidlig indsats - behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitets-hospital - en tværfaglig indsats Kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet Etnisk Ressourceteam Teletolkning samme udfordringer, ny løsning 65 5 Patientens perspektiv Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus 68 6 Perspektiver og fremtidige initiativer Hvilken vej skal vi gå input fra nøglepersoner på området Perspektiver fra regionerne - nye initiativer og projekter Forskning indenfor sundhed, migration og etnicitet Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 86 Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 4

5 1 Indledning Igennem de sidste årtier er der blevet flere borgere i Danmark med anden etnisk oprindelse end dansk. I 2009 var der 7,3% indvandrere og 2,4% efterkommere i den samlede danske befolkning. Af de 9,7% med anden etnisk oprindelse var de 4,5% indvandrere og 2,1% efterkommere fra ikke vestlige lande. Indvandrere er personer født i udlandet, hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Personer født i udlandet, hvor der ikke findes oplysninger om forældrene opfattes som indvandrere. Personer med dansk oprindelse har uanset fødested mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Personer med udenlands statsborgerskab, hvor der ikke findes oplysninger om forældrene opfattes som efterkommere. Vestlige lande er alle EU-lande inkl. Andorra, Island, Liechtenstein. Monaco, Norge, San Marion, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke vestlige lande er alle øvrige lande. Kilde: Danmarks Statistik 2010 Der arbejdes i forskellige sammenhænge på at understøtte disse borgeres integration i det danske samfund som ligeværdige og deltagende medborgere både nationalt, regionalt og kommunalt. Samtidig stiller en etnisk heterogen befolkning samfundet over for en række nye udfordringer. Det gælder også for sundhedsvæsenet, idet det ikke er givet, at etniske minoriteter har samme behov eller får samme udbytte af en sundhedsindsats som majoritetsbefolkningen. Regioner og kommuner skal imødekomme etniske minoriteters differentierede behov på en måde, som retter sig mod de væsentligste sundhedsproblemer og samtidigt opleves relevante, vedkommende og forståelige for målgruppen. Blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk ses en forhøjet forekomst af sygdomme som fx diabetes, kroniske lungesygdomme, hjertesygdomme og hiv/aids samt flere provokerede aborter. Samtidig udgør en stor del af etniske minoriteter en særlig sårbar gruppe på grund af sproglige og kulturelle forståelsesproblemer. Selvom patienter med anden etnisk baggrund talmæssigt kun fylder lidt i sygehusvæsenet, viser undersøgelser, at denne gruppe patienter opleves at fylde meget i hverdagen. Der er derfor behov for at øge opmærksomheden i sundhedsvæsenet på de specifikke sygdomme og risikofaktorer, som er særligt udbredt blandt visse etniske grupper, sådan at tidlig opsporing, rådgivning og vejledning kan gennemføres. Desuden er der behov for mere viden og vejledning i sundhedsvæsenet om mødet med patienten med anden etnisk baggrund. Forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser rettet mod etniske minoriteter er for mange aktører et nyt område. Ligesom de særlige vilkår og omstændigheder, der kan påvirke behandlingen af disse patienter. På den baggrund har Sundhedsstyrel- Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 5

6 sen i flere år haft etniske minoriteters sundhed og deres møde med det danske sundhedsvæsen som et særligt fokusområde. Sundhedsstyrelsen har bl.a. tidligere publiceret: Social udsathed og etniske minoriteter (2006) Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden (2007) Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter inspiration til kommunen (2008) Evaluering af modelprojekt om kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet (2009) Alle Sundhedsstyrelsens udgivelser kan downloades eller bestilles på Regionale seminarer om etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse afholdt i 2009 seminarer i samarbejde med hver af de fem regioner med temaet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. Denne arbejdsmetode hvor Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne planlægger, afholder og medfinansierer en regional temakonference, et seminar eller en workshop er et af flere eksempler på et godt centralt-lokalt samarbejde, hvor ekspertisen både nationalt og lokalt udnyttes, og hvor der er mulighed for gensidig læring og erfaringsudveksling. Formålet med seminarerne om etniske minoriteters sundhed var at styrke kommuners og regioners indsats rettet mod etniske minoriteter ved: At skabe mulighed for øget erfaringsudveksling og netværksdannelse At formidle viden omkring en række konkrete redskaber, der kan bruges i arbejdet med målgruppen Med denne fælles målsætning blev der udarbejdet fem forskellige seminarer. Foruden faktuel viden om etniske minoriteters sundhed og sygdom og konkrete eksempler på indsatser var fokus på, hvordan vi skaber fælles forståelse centreret omkring mødet mellem det sundhedsfaglige personale og patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Oplæggene på de regionale seminarer afspejlede forskellige faglige perspektiver på udfordringerne i mødet med patienten med anden etnisk baggrund end dansk og indeholdt både forskningsbaseret viden og hverdagserfaringer. Sundhedsstyrelsen har bedt nogle af oplægsholderne om at formidle deres oplæg i skriftlig form og har tillige modtaget bidrag fra enkelte forskere, der beskæftiger sig med feltet. Bidragene er samlet i denne antologi, som har til formål at være med til at skabe et øget overblik over, hvor udfordringerne er, og hvor arbejdet med etniske minoriteters sundhed befinder sig og bevæger sig hen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 6

7 Målgruppen for antologien er alle, der beskæftiger sig med etniske minoriteter enten som praktikere, forskere, planlæggere eller beslutningstagere, og som vil opdatere deres viden eller lade sig inspirere af udvalgte aktiviteter primært med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsen. Antologiens opbygning Antologien er bygget op om omkring 4 temaer og et afsluttende perspektiverende afsnit. Den indeholder i alt 12 tekster ud over bidragene med perspektiver for arbejdet regionalt og nationalt. Første tema, etniske minoriteter i sundhedsvæsenet, er en redegørelse af målgruppens sundhedsprofil og brug af sundhedsvæsenet skrevet af hhv. Ida Hovdenak Jakobsen og Kirsten Vinther-Jensen samt Nanna Folman Hempler. Maria Kristiansen og Allan Krasnik har skrevet en artikel om sundhedsprofessionelles udfordringer i mødet med etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. Andet tema sætter fokus på kulturmødet. Christian Nørregaard præsenterer kort nogle teoretiske betragtninger på begrebet, som kan forklare nogle af de vanskeligheder, der opstår i kulturmødet, og han beskriver kulturmødet på baggrund af erfaringer fra psykiatrisk afdeling. Birthe Krabbe præsenterer sine erfaringer med kulturmøder i en tandklinik i Århus. Stina Lou og Kirsten Vinther-Jensen sætter fokus på tolkningssituationen og diskuterer kulturmødet ud fra primært en undersøgelse af tolkeanvendelsen i det danske sundhedsvæsen fra Det tredje tema, der handler om indsatser, præsenterer fem konkrete indsatser, som har eller har haft til formål at skabe bedre patientforløb og bedre oplevelser i forbindelse med kulturmødet i sundhedsvæsenet for både patienten og personalet. Annemarie Gottlieb skriver om arbejdet med traumatiserede flygtninge og behovet for en tidlig indsats. Morten Sodemann, Arndis Svabo, Dorthe Nielsen og Karen Margrethe Korsholm skriver om erfaringerne fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Anne Rygaard og Rikke Primdahl beskriver erfaringerne med kulturelle mediatorer på tre danske hospitaler. Naveed Baig præsenterer erfaringerne med etableringen af et etnisk ressourceteam, som er et projekt, der har været i gang siden Sidste artikel i dette tema er skrevet af Stina Lou, som præsenterer udfordringer og perspektiver for teletolkning. Sidste tema om patientens perspektiv indeholder en præsentation af resultaterne fra to undersøgelser vedrørende etniske minoriteters oplevelser fra mødet med det danske sundhedsvæsen og er skrevet af Azadeh Grønbæk Afsar og Marie Fuglsang. Det afsluttende perspektiverende afsnit indeholder pejlemærker for det fremadrettede arbejde og eksempler på konkrete projekter og initiativer regionalt og nationalt. Desuden beskriver Allan Krasnik og Marie Nørredam forskningsperspektiver i indsatsen vedrørende etniske minoriteters sundhed. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 7

8 2 Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet 2.1 Etniske minoriteters sundhed Af udviklings- og kvalitetskoordinator, ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Ida Hovdenak Jakobsen og kontorchef, ved Center for Folkesundhed, Kirsten Vinther- Jensen, Region Midtjylland Grundlæggende principper i det danske sundhedsvæsen er lighed i sundhed og lige adgang til sundhedsydelser. Man kan tilføje, at lige muligheder for at få samme udbytte af sundhedsydelserne med lige så stor selvfølgelighed bør være en ret. En forudsætning for at målrette og kvalificere det praktiske sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende arbejde, og dermed skabe muligheder for lige udbytte, er, at vi har viden om alle befolkningsgrupper og samfundsklassers sygdom, sundhed og sundhedsadfærd. Folkesundhed Siden 80 erne har der på nationalt, regionalt (amtsligt) og kommunalt niveau været udarbejdet sundhedsprofiler. De er blevet brugt til dokumentation af udviklingen, og som udgangspunkt for at udarbejde sundhedspolitikker, samt til praktisk planlægning med det formål at fastholde og forbedre folkesundheden. Mange sundhedsprofiler har dog ikke inkluderet etniske minoritetsgrupper, som ofte er blevet ekskluderet af metodiske grunde. I andre tilfælde har svarprocenten blandt etniske minoritetsgrupper ikke været tilstrækkelig til at der kunne udarbejdes valide analyser. En række internationale studier har belyst sundheden blandt etniske minoritetsgrupper bosat i vestlige lande, og det er efterhånden blevet tydeligt, at etniske minoritetsbefolkningers sundhed generelt er dårligere end majoritetsbefolkningens (1-7). De danske undersøgelser, der findes på området, viser ligeledes, at store grupper blandt etniske minoriteter er særligt udsatte for sygdomme og helbredsproblemer. Dette kommer til udtryk ved markante forskelle i sundhed mellem etniske minoriteter og etniske danskere, men også i forskelle mellem de forskellige etniske minoritetsgrupper (8-11). Etnisk sundhedsprofil Et øget fokus på etniske minoriteters sundhed førte til, at der i 2005 blev taget initiativ til en undersøgelse om selvrapporteret helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd blandt syv etniske minoriteter fra ikke vestlige lande. Undersøgelsen blev gennemført i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, Københavns, Odense og Århus Kommuner og Sundhedsstyrelsen med deltagelse af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Den Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 8

9 første landsdækkende etniske sundhedsprofil i Danmark udkom som en rapport i 2008 (12). Den etniske sundhedsprofil bygger på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere fra Eksjugoslavien, Irak, Libanon/Palæstina, Pakistan, Somalia, og Tyrkiet samt efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet i alderen år. En gruppe etniske danskere i alderen år deltog også i undersøgelsen og er brugt som reference. Bruttostikprøven udgjorde personer, hvoraf oplysninger fra Det Centrale Personregister var tilgængelige for personer. Blandt disse gennemførte personer et telefon-/internetinterview på dansk eller på eget modersmål, hvilket gav en svarprocent på 52,1. I den etniske sundhedsprofil fokuseres der på selvvurderet helbred, forekomsten af langvarig sygdom, psykisk sundhed, rygning, sukkerindtag, fysisk aktivitet og overvægt. Forbrug af alkohol er kun undersøgt og rapporteret for efterkommere. Køn, alder og oprindelsesland er benyttet som uafhængige variable. Helt generelt afdækker rapporten, at der er store forskelle i sundhed mellem de etniske minoriteter, der indgår i undersøgelsen og den etnisk danske referencegruppe, og det uanset om det er selvvurderet helbred, sygdom, psykisk sundhed eller sundhedsadfærd. Der er også forskelle i sundhed mellem de forskellige etniske grupper. Mens forskellene i sundhed er udtalte, når det drejer sig om indvandrere tilhørende de etniske minoritetsgrupper sammenlignet med etniske danskere, så er forskellene enten ikke eksisterende eller mindre markante, når vi sammenligner efterkommere (18-39 år) med en tilsvarende etnisk dansk referencegruppe. Tre eksempler fra sundhedsprofilen illustrerer de store forskelle i sundhed mellem indvandrere og etniske danskere (12). I det følgende omtales kun resultater fra gruppen af indvandrere, men resultaterne for efterkommere fremgår også af illustrationer og tabeller. Selvvurderet helbred og psykisk sundhed Mellem 22 og 48 % af indvandrere tilhørende etniske minoritetsgrupper rapporterer om dårligt selvvurderet helbred mod 10 % blandt etniske danskere. Forskellene gør sig ikke kun gældende mellem forskellige etniske grupper, men også mellem køn og i forskellige aldre. I de yngste aldersgrupper er andelen med dårligt selvvurderet helbred mindst og tilsvarende størst i de ældste aldersgrupper. Flere kvinder end mænd vurderer i næsten alle etniske grupper deres helbred som dårligt (figur 1). Men i alle etniske minoritetsgrupper er forskellene større end i den etniske danske gruppe. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 9

10 Figur 1: Dårligt selvvurderet helbred, fordelt på køn og oprindelsesland (12) Det samme mønster ses omkring psykisk sundhed, hvor indvandrere i alle etniske grupper har en signifikant lavere score end etniske danskere (tabel 1). Det skal også bemærkes, at blandt indvandrere, er den psykiske sundhed dårligere hos de ældre end de yngre aldersgrupper i modsætning til blandt etniske danskere, hvor den psykiske sundhed er bedst hos de ældre. Tabel 1: Psykisk sundhed alder og oprindelsesland. Gennemsnitsscore (Mental Health Score, SF12) (12) Indvandrere Efterkommere Tyrkiet Alder år år år år Alle DK (18-66 år) Eks- Jugoslavien Irak Iran Libanon/ Palæsti na Pakistan Soma lia Tyrkiet Pakistan DK (18-39 år) Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 10

11 Sygdomsbelastning Der tegner sig et helt entydigt billede af, at inden for alle de rapporterede langvarige sygdomme er forekomsten større hos de etniske minoriteter end hos etniske danskere. Især bør det bemærkes, at andelen med tre eller flere langvarige sygdomme er fra 25 til 28 % blandt indvandrere mod 11 % blandt etniske danskere, hvilket er et udtryk for en langt større sygdomsbelastning (figur 2). Figur 2: Sygdomsbelastning, fordelt på oprindelsesland (12) Sociale determinanter og forskelle i sundhed Der er flere mulige forklaringer på de observerede forskelle i sundhed. De kan findes i genetiske, strukturelle og kulturelle årsager og valg. Årsagsforklaring får betydning for den indsats, der iværksættes for at forbedre sundheden hos de etniske minoriteter og dermed udligne eller reducere de store forskelle (1). Flere og flere forskere peger på, at et øget fokus på socioøkonomiske og sociale parametre er helt nødvendigt, og at en stor del af forklaringen på forskellene er at finde her (1, 13-14). Dette bliver ikke mindre betydningsfuldt at undersøge, når man tager i betragtning, at etniske minoriteter hyppigere befinder sig i de lave socialgrupper set i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst sammenholdt med etniske danskere (15-16). De placerer sig helt enkelt anderledes i det sociale rum, og med det in mente bliver analyser af sundhed og sociale forskelle i sundhed med inddragelse af sociale parametre et vigtigt element. En analyse med udgangspunkt i data fra den etniske sundhedsprofil har vist, at en del af sundhedsforskellene kan forklares gennem forskelle i socioøkonomiske vilkår og sociale ressourcer (17). Sundhed er i denne undersøgelse målt ved selvvurderet helbred, samt fysisk og mentalt helbred. For at beskrive de socioøkonomiske vilkår har analysen benyttet en model, hvor uddannelse indgår sammen med indkomst og/eller beskæftigelsesstatus beskrevet ved kategorierne beskæftiget, ar- Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 11

12 bejdsledig, pensionist og kontanthjælpsmodtager. For at udtrykke social position er der desuden benyttet et ressourceindeks med værdierne 0-9, hvor 9 er højeste score og viser mange levekårsressourcer (18). Indekset fanger både de materielle og samfundsmæssige goder som penge, ejendom og uddannelse, men også psykosociale ressourcer som sociale relationer og status samt i en etnisk ikke-dansk sammenhæng de sproglige færdigheder. Analyserne viste en væsentlig forskel i fordeling af indeksværdier mellem den etnisk danske referencegruppe og den samlede gruppe af indvandrere tilhørende etniske minoriteter (figur 3). Figur 3: Fordeling af indeksværdier for den etnisk danske referencegruppe og den samlede gruppe af etniske minoriteter (indvandrere) (17) Analysen konkluderer, at der er en udtalt sammenhæng mellem såvel socioøkonomisk som social position og sundhed blandt de etniske minoriteter set som en samlet gruppe. De sociale forskelle i sundhed var især markant mellem beskæftigede og kontanthjælpsmodtagere, herunder også modtagere af introduktionsydelse/starthjælp, og mellem mennesker med få og mange levekårsressourcer. Ligesom der var en tydelig social gradient - mest udtalt ved beskæftigelsesstatus og levekårsressourcer. De observerede forskelle i sundhed mellem etniske minoriteter og etniske danskere, målt ved selvvurderet helbred, blev medieret af såvel socioøkonomisk som social position. Med andre ord, blev etnicitetens rolle som forklarende faktor væsentligt reduceret, når der samtidig blev taget højde for socioøkonomisk eller social position. Metoderamme for mediationsanalysen er illustreret i figur 4, og resultaterne fra mediationsanalysen vises i figur 5. Her ses, at odds ratio for dårligt selvvurderet helbred blandt etniske minoriteter, sammenlignet med den etnisk danske referencegruppe blev reduceret fra 4,2 til hhv. 2,5 og 2,4 når socioøkonomisk og social position blev inddraget i analysen (17). Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 12

13 Figur 4: Metoderamme (17) Etnicitet Socioøkonomisk position Social position Sundhedstilstand Direkte effekt Medierende effekt Interaktion Figur 5: Mediation af forskelle i selvvurderet helbred (17) Selv om det ikke er muligt at sige noget konklusivt om årsagsforskelle ud fra tværsnitsdata, peger resultaterne fra denne analyse i samme retning som flere internationale studier om sundhed blandt etniske minoriteter bosat i vestlige lande. Sociale parametre er centrale determinanter for sundhed i etniske minoritetsgrupper og en væsentlig del af sundhedsforskelle mellem etniske grupper kan således tilskrives forskelle i socioøkonomisk og social position (17). Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 13

14 Målrettet og differentieret sundhedsindsats Den etniske sundhedsprofil har afdækket forskelle i sundhed både inden for de etniske minoritetsgrupper, mellem de etniske minoritetsgrupper og mellem de etniske minoriteter og etniske danskere. En del af disse forskelle kan med stor sandsynlighed tilskrives forskelle i socioøkonomisk og social position. En målrettet indsats for at forbedre de sociale vilkår blandt etniske minoriteter og reducere social ulighed mellem etniske minoriteter og etniske danskere vil således også adressere sundhedsforskellene mellem grupperne. Hertil kommer, at mange med etnisk ikke-dansk baggrund har et dårligere udgangspunkt for at anvende og få gavn af det danske sundhedsvæsen, fx på grund af manglende kendskab til sundhedssystemet, problemer med at finde rundt i sundhedssystemet samt utilstrækkelige sprogkundskaber. Dette kan bevirke, at de ikke i alle situationer får fuldt udbytte af råd og vejledning om sundhed eller i nogle tilfælde endog udelukkes fra pædagogiske tilbud pga. manglende danskkundskaber. Derfor bør der være særlig fokus på mulighederne for at etablere og tilbyde socialt differentierede indsatser, som tager højde for etniske minoriteters sociale, sproglige og andre kulturelle vilkår og betingelser. Referencer 1. Nazroo JY. Ethnicity, class and health. London: Policy Studies Institute; p. 2. Balarajan R. Ethnic differences in mortality from ischaemic heart disease and cerebrovascular disease in England and Wales. BMJ Mar 9;302(6776): Marmot MG, Adelstein AM, Bulusu L. Lessons from the study of immigrant mortality. Lancet Jun 30;1(8392): Link CL, McKinlay JB. Disparities in the prevalence of diabetes: is it race/ethnicity or socioeconomic status? Results from the Boston Area Community Health (BACH) survey. Ethn Dis Summer;19(3): Reijneveld SA. Reported health, lifestyles, and use of health care of first generation immigrants in The Netherlands: do socioeconomic factors explain their adverse position? J Epidemiol Community Health May;52(5): Lindstrom M, Sundquist J, Ostergren PO. Ethnic differences in self reported health in Malmo in southern Sweden. J Epidemiol Community Health Feb;55(2): Nielsen SS, Krasnik A. Poorer self-perceived health among migrants and ethnic minorities versus the majority population in Europe: a systematic review. Int J Public Health Oct;55(5): Ingerslev O. Sundhedsforhold blandt indvandrere. In: Mogensen GV, Mathiesen PC, editors. Integration i Danmark omkring årtusindeskiftet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag;2000. p Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 14

15 9. Københavnernes sundhed Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune. Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske københavnere. Copenhagen: Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune; Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Copenhagen: Sundhedsstyrelsen; Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, editors. Folkesundhedsrapporten Danmark Copenhagen: Statens Institut for Folkesundhed; Chapter 34, Etniske minoriteter; [10p] 12. Singhammer J. Etniske minoriteters sundhed. Aarhus: Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, og Partnerskabet for undersøgelse af etniske minoriteters sundhed; 2008 Jun. 156 p. 13. Nazroo JY. The structuring of ethnic inequalities in health: economic position, racial discrimination, and racism. Am J Public Health Feb;93(2): Voko Z, Csepe P, Nemeth R, Kosa K, Kosa Z, Szeles G, et al. Does socioeconomic status fully mediate the effect of ethnicity on the health of Roma people in Hungary? J Epidemiol Community Health Jun;63(6): Hansen FK, Hansen H. Fattigdom og social ulighed i sundhed - rapport om Den Danske Nationale Handlingsplan. Copenhagen: Center for Alternativ Samfundsanalyse CASA; 2007 Oct. 44 p. 16. Fattigdomsproblemet vokser. Fordeling og levevilkår Øget polarisering i Danmark. Copenhagen: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE; p. 17. Jakobsen, Ida Hovdenak. Sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark en kvantitativ analyse med fokus på socioøkonomisk og social position May. 62 p. Located at: Aarhus University, Faculty of Health Sciences, Aarhus, DK. 18. Larsen FB. Hvordan har du det? Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed. Aarhus: Aarhus Amt, Sundhedsfremmeenheden, Afdeling for Folkesundhed; 2003 Jul. 76 p. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 15

16 2.2 Indvandreres brug af sundhedsvæsenet Af Nana Folmann Hempler cand.scient.san.publ. Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Region Hovedstaden Der har været stigende interesse for indvandreres brug af sundhedsydelser de senere år, formentlig som følge af det voksende antal indvandrere og efterkommere fra primært ikke-vestlige lande samt den første generation af ældre indvandrere. Undersøgelser af brug af sundhedsydelser kan afdække eventuelle uligheder i sundhedsvæsenet og dokumentere mulige helbredsproblemer blandt indvandrere. Endvidere er det muligt at undersøge, om brugerbetaling for visse sundhedsydelser påvirker brugen af sundhedsvæsenet. Dette er af særlig betydning, idet indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har en lavere indkomst i alle aldersgrupper sammenlignet med danskere (Danmarks Statistik 2009). Denne artikel gennemgår etniske minoriteters kontaktmønster til alle dele af sundhedsvæsenet sammenlignet med etniske danskere - herunder både kontakter specificeret på diagnose og antallet af kontakter. Artiklen inddrager de største undersøgelser af brug af sundhedsvæsenet blandt voksne indvandrere og efterkommere, der er født i ikke-vestlige lande 1. Indvandrere i Danmark udgør ikke en homogen gruppe, og undersøgelserne viser, at der er store forskelle i forbrug af sundhedsvæsenet mellem indvandrergrupper. Forskelle, der kan skyldes forskelle i helbred, sundhedsadfærd, migrationshistorie, graden af integration samt social status i Danmark. Kontakter til sundhedsvæsenet Samlet set viser litteraturen et kontaktmønster blandt etniske minoriteter, der adskiller sig fra den øvrige danske befolkning, og der er en tydelig tendens til, at de fleste indvandrergrupper har flere indlæggelser og øget kontakt til skadestuen. Der ses en overvægt af sygehuskontakter relateret til diabetes, hjerte-kar-sygdom og KOL blandt indvandrere. Efterkommernes kontakt til sundhedsvæsenet ligner derimod i høj grad etniske danskeres. Dog ses, med undtagelse af skadestuekontakter, et lavere brug af de fleste sundhedsydelser. Inden for ydelser, som kræver brugerbetaling, såsom fysioterapeut og tandlæge, ses der generelt et lavere brug blandt ikke-vestlige indvandrere. For kontakter til øre-næse-halslæge, psykiater og øjenlæge ses et vekslende mønster. Endvidere ses der et lavere medicinforbrug blandt indvandrere, og undersøgelser tyder på ringere compliance med medicinsk behandling blandt indvandrere, men området er ikke velundersøgt. Brug af forebyggende undersøgelser i graviditeten viser en tendens til lidt lavere brug blandt indvandrere, og undersøgelser peger på, at indvandrerkvinder i mindre grad deltager i 1 Der er generelt ingen konsensus omkring terminologien vedrørende indvandrerforskning, selvom de fleste studier benytter Danmarks Statistiks definition om fødeland og statsborgerskab til at skelne mellem danskere, indvandrere og efterkommere. I denne artikel anvendes denne terminologi ligeledes, men såfremt der anvendes anden terminologi i refererede undersøgelser gengives denne. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 16

17 mammografiscreening. Kontakt til praktiserende læge Undersøgelser vedrørende indvandreres kontakt til praktiserende læge peger i forskellige retninger. En undersøgelse fra Danmarks statistik viser, at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har mindre kontakt til deres praktiserende læge, sammenlignet med etniske danskere (Poulsen og Lange 1998). I Københavns Kommune har Sundhedsdirektoratet og Stadslægen undersøgt kontaktmønstret til almen praksis blandt eks-jugoslavere, pakistanere og tyrkere (Københavns Kommune 1998). Ifølge undersøgelsen har pakistanere som den eneste gruppe hyppigere kontakt til almen praksis. En registerundersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at indvandrere fra Iran, Libanon, Pakistan, Tyrkiet og Somalia har flere kontakter til praktiserende læge, mens indvandrere fra Polen, Eksjugoslavien og Vietnam har lavere eller samme hyppighed af kontakter sammenlignet med danskere (Ingerslev 2000). Undersøgelsen viser endvidere, at efterkommere har færre kontakter til almen praksis sammenlignet med etniske danskere. En større registerundersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen, der inkluderer indvandrere født i Tyrkiet, Eksjugoslavien, Pakistan, Iran, Irak, Libanon, Somalia, Marokko og Vietnam, finder øget kontakt til praktiserende læge blandt mænd og kvinder i alle indvandrergrupper sammenlignet med etniske danskere, dog med undtagelse af vietnamesere (Folmann og Jørgensen 2006). Diagnosespecifikke kontakter og indlæggelseshyppighed I relation til heldøgnsindlæggelser viser Rockwool Fondens undersøgelse, at årige mandlige indvandrere generelt har flere heldøgnsindlæggelser sammenlignet med etnisk danske mænd, mens de årige indvandrere ikke har et forskelligartet kontaktmønster i forhold til etniske danskere (Ingerslev 2000). Undersøgelsen viser også, at kvindelige indvandrere har flere heldøgnsindlæggelser sammenlignet med etnisk danske kvinder. Endvidere har efterkommere samme indlæggelseshyppighed som etniske danskere. I forhold til diagnosespecifikke sygehusindlæggelser har årige indvandrere hyppigere indlæggelser relateret til infektionssygdomme, mens årige etniske danskere hyppigere er indlagt med læsioner og forgiftninger (Ingerslev, 2000). Blandt de årige indvandrere ses der hyppigere indlæggelser relateret til endokrine sygdomme, sygdomme vedrørende kredsløbet samt fordøjelsessystemet. Derimod er årige indvandrere mindre udsat for svulster, læsioner og forgiftninger end årige etniske danskere. Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at etniske minoriteter fra Tyrkiet, Eks-Jugoslaven, Pakistan, Iran, Irak, Libanon, Somalia, Marokko og Vietnam har flere sygehuskontakter relateret til diabetes (Folmann og Jørgensen 2006). For hjerte-kar-sygdom ses et mere vekslende billede, hvor etniske minoriteter fra Somalia, Iran og Vietnam generelt har færre sygehuskontakter end danskere, mens eks-jugoslavere, pakistanere, irakere og tyrkere har flere kontakter. For kronisk obstruktiv lungesygdom gælder det, at etniske minoritetskvinder generelt har færre kontakter sammenlignet med etniske danske kvinder, mens den omvendte tendens ses hos mændene. For muskel- og skeletsygdomme har de fleste Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 17

18 minoritetsgrupper flere eller lignende kontaktmønster som etniske danskere. For psykisk sygdom ses et vekslende mønster, idet etniske minoritetsgrupper fra Tyrkiet, Pakistan, kvinder fra Marokko og mænd fra Libanon og Irak har flere sygehuskontakter, mens vietnamesere, iranere, somaliere og eks-jugoslavere ikke adskiller sig fra etniske danskere. I relation til osteoporose og forebyggelige kræftsygdomme har etniske minoriteter færre sygehuskontakter end etniske danskere. En enkelt dansk undersøgelse har kortlagt etniske minoriteters indlæggelsestid sammenlignet med etniske danskere i forbindelse med en række diagnosegrupper (Krasnik et al. 2002). Undersøgelsen viser, at for nogle diagnosegrupper har indvandrere længere indlæggelsestid sammenlignet med etniske danskere, mens den er kortere for andre diagnosegrupper. Kontakt til skadestue Flere studier peger på øget kontakt til skadestue blandt indvandrere. Et studie viser, at majoriteten af undersøgte indvandrergrupper i alderen år har flere kontakter til skadestuen, sammenlignet med etniske danskere (Dyhr et al. 2007). Et andet studie viser en øget kontakt til skadestuen blandt indvandrere fra Somalia, Tyrkiet og Eksjugoslavien ud af ni indvandrergrupper (Nørredam et al. 2004). Rockwool Fondens undersøgelse peger dog på et lidt mere differentieret billede, hvis man ser på køn og alder. Denne undersøgelse viser, at årige kvinder fra ikke-vestlige lande har flere kontakter til skadestuen, sammenlignet med etniske danske kvinder, mens de årige har samme kontaktmønster (Ingerslev 2000). Blandt mænd er kontakthyppigheden lidt højere blandt ikke-vestlige indvandrere, sammenlignet med etniske danske mænd. For efterkommere er kontakthyppigheden til skadestuen højere sammenlignet med etniske danskere. Kontakt til fysioterapeut, tandlæge, øjenlæge, øre-næse-halslæge samt psykiater I relation til fysioterapi viser Rockwool Fondens undersøgelse, at indvandrere i mindre omfang får behandling hos en fysioterapeut, idet kun indvandrere fra Iran og Libanon modtager selv samme antal ydelser som etniske danskere (Ingerslev 2001). Med hensyn til kontakter til tandlæge, viser undersøgelser entydigt, at indvandrere og efterkommere har lavere kontakthyppighed end etniske danskere (Ingerslev 2000, København Kommune 1998). Generelt ses der en hyppigere kontakt til øjenlæge blandt iranere, libanesere og pakistanere sammenlignet med etniske danskere, mens indvandrere fra Polen, Vietnam og Eksjugoslavien har et lavere antal kontakter eller på niveau med etniske danskeres (Ingerslev 2001). Kontakthyppigheden til øjenlæge for efterkommere er lavere end for danskere. Vedrørende kontakthyppighed til øre-næse-hals læge viser undersøgelsen, at indvandrere fra Iran og Pakistan, mænd fra Libanon og kvinder fra Tyrkiet har flere kontakter, mens indvandrere fra Vietnam, Eksjugoslavien, og Somalia har lavere kontakt end etniske danskere (Ingerslev 2001). Efterkommere har færre kontakter til øre-næsehalslæge sammenlignet med etniske danskere. Kontakter til speciallæger i psykiatri er højere blandt årige indvandrere fra Libanon, Iran, Eks-Jugoslavien og Polen sammenlignet med årige etniske danskere, mens kontakthyppigheden er lavere blandt indvandrere fra Pakistan, Tyrkiet, Somalia, Vietnam (Ingerslev 2000). Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 18

19 Brug af forebyggende ydelser To undersøgelser peger på et mindre brug af forebyggende undersøgelser i graviditeten blandt etniske minoritetskvinder (Knudsen et al. 1990, Ingerslev 2000). En anden undersøgelse viser imidlertid, at alle udenlandske kvinder går til jordemoderkontrol (Brøndstad og Guldager 1994). I en undersøgelse af brugen af mammografiscreening fremgår det, at indvandrere fra Eks-Jugoslavien, Pakistan, Polen og Tyrkiet i lavere grad benytter tilbud om mammografiscreening sammenlignet med danskere (Holck et al. 2002). En anden undersøgelse viser en tendens til, at indvandrerkvinder blev diagnosticeret med større tumorer end danske kvinder i forbindelse med brystkræft (Nørredam et al. 1999). Desuden havde tilbud om mammografiscreening en signifikant effekt blandt danske kvinder, men ikke blandt indvandrerkvinder, hvilket kan ses som et udtryk for, at indvandrerkvinder ikke i samme grad benytter profylaktiske tilbud om mammografiscreening som danske kvinder (Nørredam et al. 1999). Medicinsk behandling Færre etniske minoriteter indløser recepter på astmamedicin, diabetespræparater, diuretica, antihypertensiv medicin, hjertemedicin samt kolesterolsænkende medicin, sammenlignet med danskere (Folmann og Jørgensen 2006). En anden undersøgelse viser ringere compliance med medicinsk behandling efter blodprop i hjertet blandt indvandrere fra Pakistan og Tyrkiet sammenlignet med etniske danskere, hvorimod eks-jugoslavere ikke adskiller sig fra danskere (Hempler et al. 2010). Endvidere viser en dansk interviewundersøgelse blandt 26 ikke-vestlige ikkeetniske danske patienter, at ca. 65% over 50 år ikke indtager deres medicin efter lægens anbefaling (Haugbølle et al. 2009). 35% angiver at tage medicin som ikke var ordineret til dem, og over halvdelen tager medicin, som er købt i deres respektive oprindelseslande. Hvordan kan vi forklare forskellene? Det er ønskværdigt, at indvandrere bruger sundhedsvæsenet og har en god kontakt til sundhedsvæsenet. På den anden side kan unødig brug af sundhedsvæsenet anses som ressourcespil. Et øget brug af sundhedsydelser blandt indvandrere kan tyde på et øget behov pga. øget sygelighed. Et underforbrug af sundhedsydelser kan reflektere mindre sygelighed, men også barrierer i adgangen til sundhedsydelser. Barrierer kan være sproglige, sociokulturelle og psykologiske. Sproglige barrierer kan skyldes mangel på tolkebistand. Psykologiske barrierer kan vedrøre mangel på tillid til systemet og vanskeligheder ved social interaktion, mens sociokulturelle barrierer kan omhandle forskelle mellem sundhedsprofessionelle og patienter i forhold til procedurer, kommunikationsmønstre, roller og viden om sygdom og sundhedsvæsenets indretning (Nørredam et al. 2006). En forskelligartet adfærd i brug af sundhedsvæsenet kan endvidere være knyttet til kulturelle forskelle i op- Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 19

20 fattelse af symptomer, og om og hvornår man handler på symptomer. Socioøkonomiske forhold spiller formentlig en rolle for indvandreres brug af sundhedsydelser, hvilket afspejler sig i det lave brug af ydelser, som kræver brugerbetaling, ligesom bedre uddannede indvandrere formentlig har bedre forudsætninger for at forstå, hvordan sundhedsvæsenet er indrettet og bør anvendes. Det er særligt vigtigt, at sundhedsvæsenet er indrettet til at tage imod det voksende antal ældre indvandrere og deres behov, ligesom et øget antal flygtninge også vil stille andre krav til sundhedsvæsenet. Undersøgelser af indvandreres brug af sundhedsvæsenet samt faktorer, der kan påvirke disse mønstre, er derfor væsentlige at undersøge løbende, særligt med sigte på om ændringer i sundhedsvæsenets organisering og tilbud påvirker forbrugsmønstre forskelligt blandt henholdsvis indvandrere og danskere. Referencer Brøndsted V og Guldager E (1994). Barselspleje på kort tid - omsorg nok? En sammenlignende undersøgelse af 398 københavnske mødre. København. Københavns Kommune. Socialdirektoratet. Afdelingen for børn og unge. Sundhedsplejen. Danmarks Statistik (2009). Indvandrere i Danmark. Danmarks Statistik. Dyhr L, Andersen JS, Engholm G (2007). The pattern of contact with general practice and casualty departments of immigrants and non-immigrants in Copenhagen. Denmark. Dan Med Bull Aug;54(3): Folmann NF og Jørgensen T (2006). Etniske minoriteter. Sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et registerstudie. København. Sundhedsstyrelsen. Hempler NF, Diderichsen F, Larsen FB, Ladelund S, Jorgensen T (2010). Do immigrants from Turkey, Pakistan and Yugoslavia receive adequate medical treatment with beta-blockers and statins after acute myocardial infarction compared with Danish-born residents? A register-based follow-up study. Eur J Clin Pharmacol Jul;66(7): Holk IK, Rosdahl N, Damgaard Pedersen KL (2002). Acceptance of mammographic by immigrant women. Ugeskr Laeger;164: Ingerslev O (2000). Indvandreres kontakt til sundhedsvæsenet. Sundhedsforhold blandt indvandrere. I: Viby Mogensen G og Matthiessen PC: Integration i Danmark omkring årtusindskiftet. Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Århus. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Knudsen LB et al. (1990). Gravide indvandrerkvinders brug af svangreprofylaktiske tilbud i Danmark Ugeskrift for læger;152: Krasnik A, Norredam M, Sorensen TM, Michaelsen JJ, Nielsen AS, Keiding N (2002). Effect of ethnic background on Danish hospital utilisation patterns. Soc Sci Med Oct;55(7): Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi 20

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning Etniske minoriteter 34 n Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark er sparsomt belyst. Dette kapitel skitserer nogle tendenser baseret på foreliggende undersøgelser. n Antallet af indvandrere

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Regionalt seminar om etniske minoriteter Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed Sammenfatning Baggrund Metode Sundhed Sundhedsadfærd Demografi Metodiske begrænsninger Juni 2008 Forfatter: John Singhammer, projektleder, CENTER FOR FOLKESUNDHED, REGION MIDTJYLLAND Udarbejdet og udgivet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere i Danmark et randomiseret, kontrolleret interventionsprojekt

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere i Danmark et randomiseret, kontrolleret interventionsprojekt Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere i Danmark et randomiseret, kontrolleret interventionsprojekt Formål Dette projekt vil undersøge, hvorvidt en intervention vil påvirke den sundhedssøgende

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser

Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-stipendiat Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Svømmetilbud målrettet etniske kvinder

Svømmetilbud målrettet etniske kvinder Svømmetilbud målrettet etniske kvinder Procesevaluering af en svømmeintervention Pernille Tangaard Andersen, Carsten Kronborg Bak og Camilla Tykgaard Clausen Pernille Tangaard Andersen. Forskningsenheden

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed

Det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed Det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed Regionshuset Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af 2. møde

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund

Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund Som led i undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund end dansk, har Center for Social og Sundhed undersøgt, hvilken

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel LÆGEFORENINGEN Lighed i sundhed - læger kan gøre en forskel Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere