Ulighed i ledelsesansvar på det danske arbejdsmarked Når kønnet gør forskellen

Transkript

1 Ulighed i ledelsesansvar på det danske arbejdsmarked Når kønnet gør forskellen Integreret eksamen i fagene Social differentiering og Videregående kvantitative metoder Sociologisk institut ved Københavns Universitet 3. semester, januar 2011 Antal tegn i alt: Hvoraf i brødtekst: Fodnoter: 5836 Eksamensnumre: 3081, 2781, 3065, 2766

2 1.0 Indledning Problemstilling Disposition Rapportens teoretiske ramme Indledende betragtninger til Lash, refleksivitet og struktur Indledende betragtninger til Butler, køn og diskurs Teoretisk definition af refleksivitet som differentieringsfaktor Reflexivity chances og de Informations- og kommunikationsstrurelle vilkår Den diskursive konstituering af kategorien køn Sammenfatning af rapportens teoretiske ramme Operationalisering I&C position -> Ledelsesansvar Refleksivitet -> uddannelse Kontrolvariable Alder -> Antal år efter fødeår Socioøkonomisk baggrund -> forældres (mor og far) Socioøkonomisk baggrund -> Husstandsindkomst Refleksivitet -> Politisk interesse Refleksivitet ->Tage stilling til politiske spørgsmål Datapræsentation Om undersøgelsen Test af analyseudvalgets repræsentativitet Variabelpræsentation Teoretiske hypoteser Empiriske hypoteser Kausalmodel Nonparametrisk statistik Køn - ansvar Tabel - Test af sammenhæng mellem køn og ansvar Uddannelsesniveau - ansvar Estimation Analysestrategi Statistiske værktøjer Om regressionsanalyse Om logistisk regressionsanalyse Wald-test Likelihood-Ratio-test Startmodel Interaktioner Test af startmodel mod den tomme model Om baglæns modelsøgning Modelsøgning Test af multikollinearitet Slutmodel Odds og odds-ratio

3 9.7 Postestimation - modelkontrol Likelihood-Ratio-test af startmodel mod slutmodel Kontrol af standardiserede grupperesidualer Test af omkodning med residualanalyse Hosmer-Lemeshow Test Konklusion på modelkontrollen Resultater Tabel: Præsentation af slutmodel Tabel: Konklusion på statistiske hypoteser Grafisk resultatpræsentation Empirisk konklusion Konklusion - Når kønnet gør forskellen Litteratur Bilag

4 Bilagsoversigt Bilag 1 Test af repræsentativitet i forhold til køn Bilag 2 Test af repræsentativitet for alder Bilag 3 Test af sammenhæng mellem beslutningsindflydelse og ansvar Bilag 4 Test af sammenhæng mellem uddannelse og politisk forståelse Bilag 5 Test af sammenhæng mellem husstandsindkomst og ansvar Bilag 6 Test af sammenhæng mellem køn og offentlig/privat sektor Bilag 7 Omkodninger Bilag 8 Multikollinearitet Bilag 9 Kommentar til brug af aldersvariablen Bilag 10 Lea T Bilag 11 Anvendte spørgsmål

5 1.0 Indledning Kønnets betydning for det moderne samfund et arbejdsmarkedsperspektiv I ligestillingens navn er der blevet argumenteret for at mænd og kvinder bør være lige i rettigheder, underforstået udviklingsmuligheder (Dahlerup 2003:31), hvor ræsonnementet er at eksistensen af ulighed kan og bør ændres 1 (Dahlerup 2003:30; se evt. også McNay i Bradley 2007:100). Spørgsmål om muligheder og begrænsninger der knytter an til kønsmæssig differentiering 2 har været på dagsordenen i mange år og navnligt siden opkomsten af forskellige interessegrupper samt råd og nævn der fik øget gennemslagskraft fra omkring midten af tallet og fremefter (Widerberg 2007:597; Bradley 2007:15-16,80; Dahlerup 2003:30ff; Walby 1997). Qua kønnets 3 variable men anatomisk distinkte - og kulturelle udtryk har kønnet allestedsnærværende karakter så længe vi taler om menneskelige samfund. Dette forhold gør at køn har en lang og kontinuerlig historie som differentieringsfaktor, med et forskelligartet udtryk, som endnu, og måske mere end før er i centrum for megen debat om hvorvidt menneskers udviklingsmuligheder kan afgøres af deres køn og om hvorvidt individuelle udviklingsmuligheder bør afgøres af køn (jf. Lykke 2008:29,66;Bradley 2007:16,80,82;Widerberg 2007:597;Dahlerup 2003:30ff; Krøjer 2000:30; Walby 1997). Det er imidlertid ikke utvetydigt hvad køn er og diskussionen står endnu mellem hvorvidt det mandlige og det kvindelige skal betragtes som noget essentielt eller konstrueret (Lykke 2008:29-31,57ff,81ff;Butler 2007:34,36;Widerberg 2007:622;Gefou-Madianou 2001:327ff). Trods denne uklarhed tillægges kønnet en væsentlig betydning ift. udformningen af moderne samfund underforstået; livet på arbejdsmarkedet, fritidslivet, og familielivet (jf. Bradley 2007:16,82:Walby 1997). Vi vil herunder foretage en teoretisk og empirisk undersøgelse af kønnets betydning ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv og hermed undersøge hvorfra kvinder og mænd orienterer sig når de diskursivt bidrager til konstruktionen af en form-for-køn 4 1 Dobbelt citationstegn (... ) bruges når der citeres eller bruges ord fra en citeret tekst. 2 Følgeligt bruges termen differentiering synonymt med deling. Imens holdes det for øje at samfundsmæssig differentiering behandles forskelligt inden for forskellige sociologiske teorier. Men den gennemgående konnotation der ligger i brugen af begrebet går på en deling eller spredning af samfundets aktører/elementer. (jf. Andersen & Kaspersen red. 2007:789,120,522) 3 Enkelt citationstegn (... ) betyder fremefter at et ord bruges med hensyn til eventuelle tvetydigheder. 4 Termen form-for-køn er vores egen, som vi gennemgående vil bruge når vi referer til mulige forståelser af køn. 5

6 2.0 Problemstilling Vi vil i forlængelse af de indledende betragtninger undersøge kønsmæssig differentiering inden for det danske arbejdsmarked ved: a) at tematisere kategorien køn ud fra Judith Butlers teori om det diskursivt konstrueret/ gjorte køn. Og herunder undersøge hvordan b) Scott Lash teori om informations og kommunikationsstrukturer i et refleksivt moderne samfund kan bidrage til forståelsen af de strukturelle forudsætninger for kønsmæssig differentiering, herunder den diskursive konstruktion af kønnet. Vi vil i den forbindelse foretage en statistisk analyse og undersøge c) kønnets betydning for den enkeltes sandsynlighed for at opnå en ledelsesorienteret position på det danske arbejdsmarked(forstået som informations og kommunikationsstruktur) ved at undersøge nogle afgørende faktorer der bidrager til kønsfordelingens udtryk. De centrale spørgsmål vi vil forsøge at besvare undersøger aspekter af alle tre problemer ovenfor og går på d): hvilken betydning det kan have at en person konstruerer køn fra en ledelsesorienteret position snarere end fra en ikke-ledelsesorienteret position?, og e) hvilke faktorer påvirker sandsynligheden for at personer beskæftiges inden for en ledelsesorienteret position på arbejdsmarkedet? 6

7 3.0 Disposition Indledningsvis tematiseres social differentiering inden for Scott Lash s teori om ulighedsgenerende informations og kommunikationsstrukturer inden for såkaldt refleksivt moderne samfund. Dernæst etableres kategorien køn når vi redegør for Judith Butlers teori om køn og den diskursive konstruktion af ditto. Herefter følger operationaliseringen af centrale teoretiske begreber hvorudfra vi foretager en kvantitativ empirisk undersøgelse af kønnenes fordeling på arbejdsmarkedet og de faktorer som evt. bidrager til en kønnet-fordeling af det danske arbejdsmarked. Afslutningsvis konkluderer vi på rapportens empiriske og teoretiske undersøgelser. 7

8 4.0 Rapportens teoretiske ramme Formålet med rapportens samfundsteoretiske del er at etablere et analytisk udgangspunkt, som gør det muligt at beskrive og analysere problemstillingen. Derudover vil denne del udgøre rammen for en vurdering af den empiriske analyse. 5.0 Indledende betragtninger til Lash, refleksivitet og struktur What happens when modernization ( ) begins to take itself as object of reflection? (Lash 1994:112) Scott Lash udfolder en teori om systematisk ulighed inden for det man kan kalde det modernerefleksivitets-paradigme der udgør en særlig måde at forstå det moderne på, som form for samfund 5 (Lash 1994:120). Og denne form for samfund adskiller sig ifølge Lash for en form han kalder simpel modernitet (ibid:114). Ydemere mener Lash at det moderne-refleksivitetsparadigme udgør et adækvat bud på en kritisk samfundsteori med hvilken Lash analyserer samfundsmæssig ulighed, som ifølge ham har at gøre med en ulige adgang til informations og kommunikations strukturerne ( I&C structures ) i moderne samfund. (ibid:120ff, 129,132ff). Ulrich Beck og Anthony Giddens, som Lash trækker på i sin teori, har på hver af deres måde fremanalyseret former for refleksivitet hvor der i begge analyser er tale om refleksive 5 Dette paradigme er navnligt formuleret af Anthony Giddens og Ulrich Beck som begge opererer med begrebet refleksiv modernitet når de omtaler høj moderne industrialiserede lande (Beck 1997;28;2000:20;Giddens 1996:25,32). Det er imidlertid hverken Beck eller Giddens som står centralt i denne rapport, men Lash s krtiske tilgang til refleksivitetens alteritet (forstået som dobbelthed eller bagside (Lash 1994:111)) som har gøre med differentiering på refleksivitetens præmisser hvor Lash fokuserer på det han kalder the reflexivity loser and reflexivity winners (omtales i afsnit 5.1.2). Giddens og Beck udgør imidlertid en teoretisk facade som Lash spiller op imod (Lash 1994:111). Termen moderne-refleksivitets-paradigme bruges for at understrege at det refleksive elemement står centralt i Lash s analyse. Det skal dog siges at han selv placerer sig inden for en zeitdiagnostiche Soziologie, da han sidestiller repræsentanter for refleksivt modernitets teori med zeitdiagnostiche Soziologie (samtidsdiagnostik) (Lash 1994:118) 8

9 processer der medvirker til at mennesker kombinerer overleverede regler og ressourcer 6 på nye og hidtil usete måder (ibid:116) 7. Nye (sammensatte) livsstilmønstre observeres og i første omgang er det åbenlyst at der er tale om en form for frigørelse eftersom mange samfundsforhold (familieliv, arbejdsliv, fritidsliv, globalisering) er under hastig forandring hvor tendensen er at der etableres en højere grad af agency, som ifølge Beck og Giddens skal forstås som en højere grad af beslutnings- frihed (Giddens 1996:25-26; Beck 1997:28;Lash 1994:119) Samfundet bliver, som citatet i overskriften hentyder til, bevidst om sig selv og de forudsætninger det udgør for bl.a. vækst og udvikling (ibid: ). Der er altså tale om en omkalfatring af det simple moderne, en omkalfatring som knytter an til refleksivitetens raison d'etre som ifølge Lash (samt Beck og Giddens) er emancipationen den enkeltes frigørelse af traditionelle regler og ressourcer en proces der konstant udfordrer det etableredes gyldighed, værdi og/eller relevans (ibid:112,115ff,119) 8. Men, spørger Lash; Why (...) do we find reflexivity in some places and not in others? (...) are there in fact alongside the aforementioned reflexivity winners [ de frigjorte ] whole battalions of reflexivity losers [ de fastlåste ] ( )? (ibid:120). Lash s spørgsmål er afgørende eftersom Giddens, Beck og Lash mener at der er etableret en sammenhæng mellem graden af refleksivitet og menneskelig frigørelse fra traditionelle regler og ressourcer. Deres tese som vi imidlertid går med på er; at de som ikke magter at reflektere i højere grad vil være underlagt prædefineret regler og ressourcer. Vi vil fremefter tage afsæt i Lash tese, og analysere hvorfra personer anno 2011 reflekterer over og dermed destabiliserer overleverede kategorier, og regler for hvad køn er. Nedenfor ser vi nærmere på Judith Butlers poststrukturalistiske teori om køn og konstruktionen af ditto. Formålet hermed er at argumentere for at køn kan betragtes som en 6 Her taler Lash om forandringen af regler og ressourcer og trækker eksplicit på Giddens teori om sociale strukture som et sæt af regler og ressourcer den enkelte aktør bevidst eller ubevidst handler udfra. (Lash 1994:114 se evt Kaspersen 2007:429) 7 Både Giddens og Beck mener at moderne samfund er præget af en særlig refleksiv modus men de er ikke enige om refleksivitetens form. Hvor Giddens mener at tillid til ekspertsystemer faciliterer en refleksiv frigørelse, mener Beck derimod at mistillid og kritisk reflektion over ekspertsystemer (som refleksivt medium) udgør den reelle frigørelse. (Lash 1994:116ff) 8 Lash understreger også at den fælles drivkræft for det simple- og refleksivt moderne samfund er en tiltagende individualiseringsprocess men i det refleksivt moderne samfund er der tale om en højere grad af agency, hvor den enkelte refleksivt frigører sig fra overleverede regler og ressourcer (ibid:114). 9

10 konstrueret ressource, altså en facilitator eller hindring for en enkeltes orienteringsmuligheder og reflexivity chances inden for det modernes I&C structures. Det er hermed vores hensigt at undersøge hvorfra mænd og kvinder i dag etableres og konstrueres som køn Indledende betragtninger til Butler, køn og diskurs One is not born, but rather becomes, a woman (Simone Beauvoir i Butler 1986:35) Judith Butler skriver sig ind i en poststrukturalistisk filosofisk tradition (Lykke 2008:38) som problematiserer givne struktures absolutitet med henblik på at dekonstruere eventuelt usandfærdige og/eller uretfærdige og kontingente regel og ressource strukturer som fastholder og begrænser menneskets livschancer på godt og ondt (Lykke 2008:38ff;Rosenberg 2007:19ff). Judith Butler argumenterer for at hverken kvinden eller manden er en vedvarende ting (materialitet), men et (kulturelt)udtryk som konstant skal varetages og genetableres ved at refere til overleverede regler for hvordan man agerer kvinde eller mand. (Butler 2007:66;1990:1-2) Den binære kategori mand / kvinde er ifølge Butler socialt ustabil og dermed modtagelige overfor hvordan vi gør os til som kvinde eller mand (Butler 2007:28,1990:1). Det skal imidlertid ikke betyde at distinkte anatomiske forskelle er diskursivt etableret men at materielle kroppe ikke i sig selv er begribelige men må begribes hvor det at begribe (forstå/percipere) ifølge Butler sker gennem specifikke diskurser, 9 og fra en bestemt og historisk situeret krop (Butler 1990:1ff;1988:521;Rosenberg 2007:20-21,24) 10. Butler mener med andre ord at Sexual differences ( ) never simply [is] a function of material differences which are not in some way both marked and formed by discursive practices."(butler 1990:1). Kønnet er altså ikke kun materielt, men heller ikke kun socialt. Det skal ses som noget der er i en konstant dialektisk bevægelse mellem materialitet og socialitet det materielle røres, gøres og opnår betydning i en social historisk kontekst. Kønnet (kvinden eller manden) er, som Butler flere steder citerer den 9 Butlers poststrukturalistiske teori ligger op af forskellige former for diskursanalyse der giver sproget en afgørende rolle hvad angår konstitutionen/konstruktionen af den sociale verden (jf. Winther Jørgensen & Phillips 1999:15,35) Vi vil dog ikke diskutere hvilken form for diskursanalyse Butler placerer sig inden for. 10 Det skal her siges at Butler ikke abonnerer på distinktionen mellem det biologiske køn sex og det sociale køn gender da det ene ikke kan tænkes uden det andet i Butlers teori. (jf. Rosenberg 2007:24) 10

11 franske forfatter og feminist Simone de Beauvoir for at have skrevet: noget man bliver i modsætning til noget man er (jf. afsnittets overskrift og Butler 2007:27, 1988:519,521). Inden vi går videre ind i en redegørelse af Butlers teori om det diskursivt etableret køn, vil vi afslutte redegørelsen af det refleksivt modernes differentieringsstrukturer som vores analyse af kønsfordelingen på arbejdsmarkedet situeres inden for Teoretisk definition af refleksivitet som differentieringsfaktor Lash definerer, ligesom Giddens og Beck, Strukturel refleksivitet ved det forhold at en agent vender blikket mod de strukturelle forudsætninger den enkelte og andre har for at handle, hvor strukturen skal forstås som bestemte regler og ressourcer den enkelte agent handler ud fra (Lash 1994:115f) 11. Denne form for refleksivitet er dog ikke forudsætningsløs men baserer sig derimod på et udbud af ekspertsystemer den reflekterende agent reflekterer ved hjælp af, enten ved at opponere mod eller abonnere på ekspertsystemets forklaringsmodeller (ibid:116) 12. Selv-refleksivitet gælder ifølge Lash det forhold at handlende agenter reflekterer over de handlinger de foretager og de konsekvenser disse handlinger måtte have med henblik på at minimere usikkerhed (ibid: ). Her trækker Lash forsat på Becks og Giddens teori om refleksivitet i moderne samfund og tager herfra udgangspunkt i forholdet mellem refleksivitet og muligheden for individuel frigørelse fra sociale strukturer (forstået som regler og ressourcer). 11 En sådan proces, som har emancipatorisk karakter, kan eksempelvis medføre ændringer i kvinders adgang til uddannelse og hverv, ændringer som fandt sted i og 1900-tallet. Disse ændringer udgør både ændringer i regel og ressource forhold som har fået konsekvenser for fordelingen af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Men uden at egalitærer de jura ændringer har ført til en fuldkommen ligefordeling af mænd og kvinder de facto (Walby 1997). Og lige netop dette forhold gør at man kan undrer sig over hvilke sociale forhold det er som gør at mænd og kvinder ikke fordeler sig ligeligt. 12 Ved ekspertsystem forstår Lash professionelle ekspertsystemer, som eksempelvis sociologi, psykologi, lægevidenskab, men også mekaniske systemer som flyvemaskiner, og computere. Og det er via eller i opposition til disse systemer agenter kan reflekterer over givne strukture og handlemønstre. 11

12 I forlængelse af denne definition betegner Lash refleksivitetens medierende instans som de ekspertsystemer der er indlejret i informations og kommunikationsstrukturene i refleksivt moderne samfund. En central form for social differentiering i moderne samfund bliver hermed ifølge Lash reflexivity chances der er forbundet med an articulate network of information and communication structures. (Lash 1994: ) Reflexivity chances Informations- og kommunikationsstrurelle vilkår Life chances in reflexive modernity are a question of access ( ) to and place in the new information and communication structures (Lash 1994:121 vores kursiveringer) Nedenfor foretager vi en redegørelse af Lash s udlægning af refleksivitetens alteritet (dobbelthed) (Lash 1994:111) som undersøger the structural conditions of reflexivity. ( ) og spørgsmålet; - are there in fact alongside the aforementioned reflexivity winners [ de frigjorte ] whole battalions of reflexivity losers [ de fastlåste ] ( )? (ibid:120). Som beskrevet afslutningsvis i afsnittet ovenfor er det ud fra informations og kommunikationsstrukturenes særegne karakter at vi skal forstå fordelingen af reflexivity chances i moderne samfund og dermed den enkeltes mulighed for løsrive sig visse prædefineret regler og ressourcer som måtte være hæmmende for den enkelte. The reflexivity losers og reflexivity winners (ibid::120) i refleksivt moderne samfund definerer Lash indenfor nogle nye klasseformationer der adskiller sig for de formationer der kunne iagttages i det simple moderne samfund. Lash definerer disse klasser ift. deres forbindelse til den nye dominerende produktionsmåde hvor vi for det refleksivt modernes vedkommende ser (...) the production of informational goods as the new axial principle of capital accumulation kontra det simple modernes accumulation of manufacturing capital (Lash 1994:129). Og Lash konkluderer: The point is that the accumulation of information (and of capital) in the I&C structures becomes the driving force of reflexive modernity, just as the accumulation of manufacturing capital and its associated social structures had been in earlier modernity (ibid:130). 12

13 Arbejdsforholdende og det bearbejdet råmateriale er med andre ord forandret og ligeledes gælder det at arbejderklassen er blevet opgraderet til at arbejde med og for mellemklassen som har udvidet sig og arbejder i informations og kommunikationsstruktruene (ibid:127f, 130). Men der er også opstået en ny underklasse som nu ikke magter at være arbejderklasse under de nye forhold. Der hermed, ifølge Lash, etableret et to-tredjedele-samfund der ekskluderer en klasse ( the reflexivity losers ) som ikke evner eller har kompetencer til at manøvrere mellem symboler og informationer inden for det refleksivt moderne samfund og arbejdsmarkedstrukturen. Her fremhæver Lash forskellen mellem the recieving og the sending end inden for informations og kommnunikationsstrukturene (ibid:134), og skriver om adgangen til the symbol flow (ibid:134) inden for strukturerne hvor en del af klassen sidder på the informationmanipulating end og den nye under klasse og arbejderklasse sidder i the recieving end. Hvilket gør at der en ny service-klasse som holdes ude fra definitionsmagten i samfundet og i høj grad karakteriseres askriptivt (såsom ved køn og etnicitet) (ibid:134). Moderne samfund er nemlig i følge Lash et to-tredjedele-samfund hvor to tredjedele er etableret inden for informations og kommunikationsstrukturene, de er så at sige koblet på men hver i hver deres ende. Hvor dem der arbejder for informations og kommunikationsstrukturen er the recieving end og dem(mellemklassen) som arbejder i strukturen er on the sending end hvormed der er etableret to tredjedele i the recieving end som enten arbejder med, eller blot servicerer den nye upperclass som orienterer the recieving om hvad der er op og ned og dermed definerer regler og ressourcer, materielt og diskursivt. I næste afsnit ser vi nærmere på den diskursive konstruktion af kønnet og vi vil hermed argumenterer for at Lash teori om adgangen til informations og kommunikationsstrukturene i moderne samfund kan anvendes til at belyse betydningen af kvinder og mænds samfundsmæssige position og deres mulighed for at konstruere en form-for-køn (underforstået de kategorier vi karakteriserer mænd og kvinder, hvilket vi anser for at være en mulighed for at bryde med et observerede mønster den enkelte reflekterer over og ønsker at gøre op med så som normer omkring hvilken form-for-arbejde kvinder er gode til Se evt. Krøjer 2000:39-40 som skriver at der til stadighed er (...) et stort behov for forandringer af, hvordan folk tænker og handler køn. Men hvordan? (ibid:30). Krøjer foreslår selv en diskussion af bestemmelsen af det betydningsfulde arbejde, som i højgrad tilfalder særligt mandlige egenskaber, og frafalder særligt kvindelige egenskaber (ibid:

14 5.2 Den diskursive konstituering af kategorien køn Hvis der er noget rigtig i Beauvoirs påstand om, at man ikke fødes som, men snarere bliver kvinde, så følger der af, at termen kvinde selv er igangværende, en bliven, en konstruktion ( ) (Butler 2007:65) Vi har allerede i afsnit omtalt kategorien køn som en diskursiv konstruktion, og vil nu redegøre nærmere for hvad Butler mener med, at (...) termen kvinde selv er igangværende, en bliven, en konstruktion ( ) (Butler 2007:65 vores kursiviering) og forstat med henblik på at undersøge hvordan, og hvorfra kønnet (mand/kvinde) konstitueres. To af Butlers primære dekonstruktivistiske opgør har at gøre med den feministiske identitetspolitik, forstået som en kvindelig universel enhedsidentitet, og argumenterne for en dikotomisering af kønnet i hhv. en biologisk del ( sex ) og en social del ( gender ) (jf. Butler 2007:30,31 og note vii i Butler 2007:45). Butler indvender overfor den substantialistiske forestilling om en enhedsidentitet for alle kvinder og mænd, at substantiverne; mand og kvinde er fiktive konstruktioner da de to kategorier er stærkt forbundet med og derfor ubeskrivelige i fraværet af diskursivt indstiftede attributter der eksempelvis knytter an til normerne for maskulin og feminin adfærd (se eksempelvis Butler 2007:46f,55ff). Butlers argument som vi her vil gå udfra i vores videre analyse, går på at kategorierne kvinde og mand ikke er andet end de sammenhænge, der vedvarende skabes gennem regulering af attributter (...) hvormed substansontologien bliver en kunstig effekt (ibid:55-56). Dette vil ydermere sige at kønskategorien ifølge Butler må anses for at være performativ, som hentyder til, at det at være, ikke kan tænkes uden en aktiv gøren 14 med Butlers ord: identitet konstrueres performativt af de samme udtryk, som siges at være dens resultat. (ibid:56). Butler udtrykker her den eksistentielle holdning at gøren gør identitet og ikke omvendt. Hermed er kategorien kvinde ikke til enhver tid identisk med sig selv, dvs. en fast ontologisk størrelse men noget som kontinuerligt skabes gennem handlinger. Man kan ifølge Butler ikke foretage en analyse af biologisk køn uden at medregne socialt køn og 14 Her trækker Butler på Frederich Nietzsche som påstår at der ikke er nogen væren bag en gøren (Butler 2007:56). Denne tanke kan anses som modstykke til en substantilistiske ontologi(teori om væren). 14

15 omvendt da selve de kategorier vi opfatter køn med er indstiftet diskursivt og dermed også socialt betinget. Det er altså væsentligt at have øje for hvilken form for diskursiv praksis der indstifter og medkonstituerer de kategorier vi anvender til at begribe og betegne det vi anser for at være kvindeligt og mandigt. I forlængelse af Michel Foucaults analyser af kroppens disciplinering som har at gøre med diskursive juridiske og politiske praksisser stiller Butler spørgsmål ved overleverede regler og (sprog)ressourcers gyldighed og/eller retfærdighed. Butler understreger at overleverede måder at begribe køn på i høj grad kan anskues som en kontingent diskursiv subjektivering (læs også undertrykkelse) af kvinder og mænd. Diskursen udgør, ifølge Butler forskellige aksiomatiske regler for hvordan kønskategorien skal begribes, og sådanne regler knytter ifølge Butler (og Foucault) an til forskellige politiske mål, som ifølge Butler baseres på en historisk matrice for forståelighed (jf. Butler 2007:45f,47f) hvor forståeligheden er givet ved muligheden for at iagttage en sammenhæng og kontinuitet mellem biologisk køn, socialt køn, seksuel praksis og begær (Butler 2007:46f se også 64ff). Kønnet kan hermed forstås som overensstemmelsen mellem diskursivt etableret kategorier der indtager det virkeliges plads, og den adfærd og fremtrædelsesmåde vi forbinder med vores diskursivt etableret kategorier. Hovedsagen er at man analyserer en historisk mandsdomineret/fallogocentrisk diskurs som differentierer mænd og kvinder i adskilte og ifølge Butler tilsyneladende substantielle kategorier (Butler 2007:64). For, skriver Butler en sådan diskursiv proces er til stadighed åben for indgriben og ombetegnelse (Butler 2007:65) 15. Butlers (emancipatoriske/kritiske) projekt er bl.a. at gøre kønskategorierne ustabile ved at se på de mange sociale forhold (klasse, etnicitet, alder, tid og sted) 16 der konvergerer i en individuel kvinde, eller mand samt hvilke handlinger der harmonerer eller skaber dissonans ift. Vores diskursive matrice for forståelse. Og hun konkluderer optimistisk: 15 Denne antagelse, at det diskursive og dermed det sociale, er åbent for betegnelse er endnu en diskursanalytisk antagelse om at (...) betydning aldrig endeligt fastlåses (...), hvormed sociale fænomener (jf. kroppe) aldrig er færdige eller totale (Winther Jørgensen & Phillips 1999:35) 16 Når flere differentieringsfaktore bringes i spil for at bestemme hvilke forhold der medkonstituerer en form-for-køn kan der være tale om intersektionalitet (udmøntet af Kimberlé Crenshaw). Begrebet intersektionalitet er udtryk for den analytiske tilgang som navnligt forsøger at fremhæve sammenvævetheden mellem forskellige differentieringsfaktorer. (jf. Phoenix 2006:28) 15

16 Hvis de regulerende fiktioner [diskurser] om biologisk og socialt køn selv er betydningssteder, der udfordres fra mange sider, rummer selve mangfoldigheden ved deres konstruktion muligheden for sprængning af deres entydige fremstilling. (Butler 2007:65). 5.2 Sammenfatning af rapportens teoretiske ramme, og spørgsmål Spørgsmålet vi nu vil stille er: hvem har adgang til at regulere de regulerende fiktioner? Vi vil med Lash tematisere de diskursive og regulerende fiktioner inden for det modernes kommunikations og informationsstrukturerer og hermed empirisk vurdere hvorfra mænd og kvinder orienterer sig når de konstruerer/gør deres køn hvad betyder kønnenes position for den enkeltes mulighed for at konstruere og etablere sig som form-for-køn? Orienteres kvinderne af mændene som i højere grad er i the sending end, den refleksive middelklasse, hvormed vi får at gøre med en fallogocentrisk diskurs der forstærkes gennem en gentagelse af dens logik (matrice for forståelse) (ibid:64). En sådan fallogocentrisk diskurs, argumenterer vi, vil ifølge Lash og Butlers teorier være sikret hvis man de facto ikke opnår en ligefordeling af mænd og kvinder i ledelsesorienteret positioner inden for modern informations og kommunikationsstrukturer. Diskursen og forståelsesmatricen, vil teoretisk set forblive fallogocentrisk hvis mænd er overrepræsenteret inden for the sending end af det informations og kommunikationsstrukturelle spektrum. 16

17 6.0 operationalisering Nedenfor følger en operationalisering af de teoretiske begreber som indgår i vores teoretiske hypoteser. Operationaliseringen foretages med henblik på gøre de teoretiske begreber målbare således at vi kan foretage en empirisk analyse af de faktorer vi mener kan have betydning for en ulige differentiering af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark strukturel position Ledelsesansvar En af vores hovedproblemstillinger inden for denne rapport ligger i at give et empirisk begrundet svar på om der eksisterer en ulige fordeling af mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, og herunder vurdere hvilke faktorer der bidrager til det iagttaget fordelingsmønster. Til at måle fordelingen på arbejdsmarkedet har vi valgt variablen ledelsesansvar med henblik på at vurdere hvorfra kvinder og mænd orienterer sig når de diskursivt bidrager til konstitutionen af en form-for-køn. Vi har herunder valgt at understøtte vores påstand om at om ledelsesansvar har en positivt indflydelse på den enkeltes beslutningsindflydelse, ved at undersøge sammenhængen mellem respondentens fornemmelse for beslutningsindflydelse på arbejdspladsen og på ledelsesansvar. Her viser sig en signifikant sammenhæng mellem det vi kalder fornemmelse for indflydelse og ansvar. (se bilag 3). Vi har imidlertid valgt kun at bruge variablen ledelsesansvar som udtryk for den enkeltes position og ledelsesorientering da variablen semantisk set er mindst tvetydig og samtidig udtryk for hvorvidt den enkelte befinder sig i the recieving eller sending end af det eksisterende informations flow inden for et moderne samfund informations og kommunikationsstruktur. Vi mener hermed at have et adækvat mål for graden af den enkeltes mulighed for selv regulere og betegne de diskursive kategorier ( fiktioner ) vi bl.a. anvender når vi forsøger at begribe hvad mænd og kvinder er. 17

18 6.0.2 Refleksivitet Uddannelse Med henblik på at afgøre i hvor høj grad respondenten evner at reflekterer over samfundsmæssige strukturer og regler anvender vi variablen uddannelse. Som beslutningsgrundlag har vi ligesom ovenfor undersøgt forholdet mellem den udvalgte variabel og en anden variabel som vi mener udtrykker det sammen om end mere diffust. Vi har her iagttaget en signifikant sammenhæng mellem respondentens grad af uddannelse og vedkommendes holdning til hvor let det er at tage stilling til politiske spørgsmål, debatter og kontroverser (bilag 4). Vi mener således at respondenter som mener det er svært at tage stilling til politiske spørgsmål, debatter og kontroverser må have svært ved at overskue problemstillingernes kompleksitet (jf. operationalisering af variablen se 6.1.5). Vi mener her at de to variable gensidigt bekræfter at der er en sammenhæng mellem respondentens evne til at forholde sig til komplekse problemstillinger, som antages at forbedres ioverenstemmelse med vedkommendes uddannelsesniveau, 17 og vedkommendes evne til at reflektere over politiske spørgsmål, debatter og kontroverser. Kernen i etableringen af denne kompetence ser ud til at være forbundet med uddannelsesvariablen, da det viser sig at der er en signifikant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og hvor let respondenten mener det er at tage stilling, hvor det bliver lettere jo højere respondentens uddannelse er. Vi mener hermed at uddannelsesvariablen er et adækvat mål for respondentens evne til at reflektere hvilket vi med Lash anser for at være afgørende for den grad af selvstændighed m en person kan opnå i refleksivt moderne samfund. (se bilag 4 for sammenhængstest mellem variablerne) 17 Dette er imidlertid en didaktisk påstand som siger noget kvalitativt om sammenhængen mellem uddannelse evnen til at overskue problemstillinger. Vi har ikke fagligt belæg for denne påstand og det svækker naturligvis vores operationalisering hvis man mener at kunne argumentere for at vores påstand er uaccaptabel. 18

19 6.0.3 Køn Mand eller kvinde Vi mener at variablen køn er udtryk det biologiske køn respondenten tilskrives i officielle registre. Men som omtalt i rapportens teoretiske redegørelse så mener vi at det er væsentligt at analysere de sammenhænge en mand eller kvinde optræder i for at afgøre hvorledes den enkelte medvirker til at forme de kategorier vi forstår køn udfra. 6.1 Kontrol variable Alder Antal år efter fødselsår Vi mener at variablen alder er udtryk for respondentens alder da vedkommende har opgivet sit fødselsår til intervieweren Socioøkonomisk baggrund forældres (mor og far) uddannelse Vi vil udover at analyserer kønnets betydning for den enkeltes placering på arbejdsmarkedet, undersøge hvilke sociale forhold som overlapper kønsfaktoren. Formålet er hermed at undersøge om forældrenes uddannelse kan have en afgørende indflydelse på den enkeltes position på arbejdsmarkedet Variablen er hermed valgt da vi alt andet lige mener at forældrenes uddannelsesniveau er afgørende hvilke regler og ressourcer der danner grundlaget for den enkeltes dannelse og livschancer. (jf. Hansen & Andersen 2009:39) 19

20 6.1.3 Socioøkonomisk baggrund Husstandsindkomst I forlængelse af punkt anvender vi her variablen husstandsindkomst da vi mener at denne variabel kan have betydning ift. den enkeltes adgang til moderne informations og kommunikationsstrukturer (jf. Lash 1994:132ff), i form af materielle informationsmedier. Derudover medtages denne variabel medhenblik på at undersøge om der er sammenhæng mellem hustandsindkomst og ansvar på arbejdspladsen, hvilket antages at være tilfældet (bilag 5). Herudover er opdelingen af svarmuligheder ikke så præcis at det skulle være muligt for respondenten at svare forkert på spørgsmålet, og det antages at være et godt mål for husstandsindkomst Refleksivitet Politisk interesse Vi anser politisk interesse for at være et udtryk respondentens refleksive aktivitetsniveau. Vi mener derimod at man skal være forsigtig i anvendelsen af en holdingsvariabel som denne, da det kvalitative indhold i svaret kan være meget forskelligt fra person til person. Vi vil derfor kun anvende svarene hvis de i signifikant grad hælder mod den meget interesseret pol inden for de givne svar muligheder Refleksivitet Tage stilling til politiske spørgsmål Denne variabel tages som udtryk for om respondenten mener det er svært at tage stilling til politiske spørgsmål, debatter og kontroverser. Vi mener her at det må have svært at overskue problemstillingernes kompleksitet hvis respondenten ikke har erhvervet sig refleksive kompetencer gennem uddannelse (eller evt. Arbejdserfaring som denne rapport kun kommer til udtryk ved variablen ledelsesansvar.) Det skal her siges at der en mulighed for at respondenterne har en kontra intuitiv begrundelse for deres svar, nemlig at det er let at tage stilling fordi sagen er for kompleks til at tage stilling til. Det er imidlertid en svaghed ved denne variabel at der flere end én fortolkningsmulighed af svaret, hvilket gør at vi beholder uddannelse som den primære variabel som udtryk for refleksive kompetencer da det er vores opfattelse at uddannelse giver flere af de fornødne analytiske og kompetencer det refleksivt moderne samfund stiller krav til inden for informations og kommunikationsstrukturene. 20

21 7.0 Datapræsentation 7.1 Om undersøgelsen Datamaterialet er hentet fra fjerde runde af The European Social Survey (ESS), som har til formål at undersøge holdninger og værdier blandt befolkningen, og omfatter i alt 31 europæiske lande. Vi undersøger forholdene i Danmark, og har derfor udelukkende benyttet de danske resultater. Dataindsamlingen består, af personlige surveyinterviews i perioden til , og udvalget er baseret på simpel tilfældig udvælgelse fra CPR-registeret. Samtlige respondenter er over 15 år, og har fast bopæl i Danmark. 7.2 Test af analyseudvalgets repræsentativitet Da stikprøven er tilfældig udvalgt, er det relevant at undersøge hvorvidt dette faktisk repræsenterer populationen. I vores tilfælde er dette den danske befolkning, og vi har derfor hentet populationsdata fra Danmarks Statistik. Da det er en arbejdsmarkedsundersøgelse, har vi valgt at se bort fra dem der er på overførselsindkomst og pension, og kigger kun på personer i arbejd, samt arbejdssøgende. Vores samlede analyseudvalg består i alt af 1312 respondenter. Vi har undersøgt for repræsentativitet ved hjælp af Z-test af de mindst flygtige variable køn og alder. I forhold til køn, fandt vi at analyseudvalget er repræsentativt i forhold til befolkningen (bilag 1). I forhold til alder, fandt vi at analyseudvalget ikke er repræsentativt for aldersgennemsnit. Dog har vi testet for forskellige aldersgrupper, og fandt at analyseudvalget er repræsentativt for grupperne 35-44, og over 65, men at vi underestimerer for gruppen og overestimerer for gruppen (bilag 2). Dette vil vi tage forbehold for i tolkningen, og ikke udtale os specifikt om de ikke-repræsentative grupper. 21

22 7.3 Variabelpræsentation - Tabel Variablernes udfald og fordelinger Præsentation af variable - udfald og fordelinger Afhængig variabel (Y) Udfald Procent Antal Personaleansvar på arbejdspladsen Ja 34 % 451 Nej* 66 % 861 Uafhængige variable (X) Udfald Procent Antal Køn Mand 53 % 697 Kvinde* 47 % 615 Uddannelse Udfald Procent Antal Grundskole/gymnasium* 24 % 319 Erhvervsfaglig 33 % 436 Kort/mellemlang 32 % 426 Lang/overbygning 10 % 131 Kontrolvariable Udfald Alder Husstandsindkomst Mindre end ,34% ,08% ,88& % ,21% 134 Over ,63% 310 Fars uddannelsesniveau Grundskole/gymnasium 35 % 461 Erhvervsfaglig 43 % 564 Kort/mellemlang 15 % 197 Lang/overbygning 7 % 90 Mors uddannelsesniveau Grundskole/gymnasium 59 % 772 Erhvervsfaglig 23 % 306 Kort/mellemlang 15 % 201 Lang/overbygning 3 % 33 Politisk forståelse Meget lidt 2 % 28 Lidt 14 % 182 hverken eller 33 % 436 Meget 38 % 496 Svært meget 13 % 170 Politisk interesse Meget interesseret 23 % 308 Ret interesseret 53 % 690 Næsten ikke interesseret 22 % 287 Slet ikke interesseret 2 % 27 * Udgør referencekategorien i den statistiske analyse n=

23 8.0 Teoretiske hypoteser I dette afsnit opstiller vi de statistisk testbare hypoteser, der danner grundlaget for den senere modelsøgning. Vi ønsker, at for at forkaste nulhypoteserne ved at undersøge om de parametre vi inddrager, er forskellige har β-værdi forskellige fra 0, således at vi kun inddrager parametre der bidrager i forhold til den afhængige variabel. Hypoteserne er dobbeltsidige, da vi i første omgang ønsker at undersøge for sammenhæng uden retning. 1. Uddannelse har en effekt på ansvar på arbejdspladsen: Lang uddannelse Mere ansvar på arbejdspladsen 2. Køn har en effekt i forhold til ansvar på arbejdspladsen Køn (mand) Mere ansvar på arbejdspladsen 23

24 Tabel 8.1 Empiriske hypoteser Vi opstiller de hypoteser, vi ønsker at efterprøve statistisk. Nulhypotesen H 0, angiver at der ikke er nogen sammenhæng mellem den afhængige variabel ansvar på arbejdspladsen og de uafhængige variable. H 1 angiver at der er en sammenhæng, og vi ønsker at forkaste H 0 for at påvise at de parametre vi tager i betragtning er statistisk signifikante i forhold til den primære variabel. Det gør vi ved at teste om β-værdierne for de ulige variable er forskellige fra 0. Primære variable Køn (mand) Grundskole/gymnasium (reference) Erhvervsfaglig Uddannelse Kort/ mellemlang Lang / overbygning Kontrolvariable Alder Husstandsindkomst Fars uddannelse Mors uddannelse Politisk forståelse Politisk interesse Interaktionsled Politisk interesse * politisk forståelse Alder * husstandsindkomst Primære hypoteser H0: βkvinde=0 H1 βkvinde 0 H0: βerhvervsfaglig=0 H1 βerhvervsfaglig 0 H0: βkort/mellemlang=0 H1 βkort/mellemlang 0 H0: βlang/overbygning=0 H1 βlang/overbygning 0 Sekundære hypoteser H0: βalder=0 H1 βalder 0 H0: βhusstandsindkomst=0 H1 βhusstandsindkomst H0 H0: βfarsuddannelse=0 H1 βfarssuddannelse 0 H0: βmorsuddannelse=0 H1 βmorsuddannelse 0 H0: βpolitiskforståelse=0 H1 βpolitiskforståelse 0 H0: βpolitiskinteresse=0 H1 βpolitiskinteresse 0 Interaktionshypoteser H0: βpolitisk interesse * politisk forståelse = 0 H1 βpolitisk interesse*politisk forståelse 0 H0: βalder*husstandsindkomst=0 H1 βalder*husstandsindkomst 0 24

25 8.2 Kausalmodel Vores kausalmodel bliver: ± M Køn K Ansvar på arbejdspladsen Kontrolvariable Alder Alder*indkomst Uddannelsesniveau Forældrenes uddannelse Husstandsindkomst Politisk forståelse Forældrenes uddannelse Politisk interesse* politisk forståelse 25

26 8.3 Nonparametrisk statistik 8.4 Køn ansvar Vi vil nedenfor foretage den statistiske undersøgelse af forholdet mellem køn og placering på arbejdsmarkedet jf. problem c) under afsnit 2.0. Tabel Test af sammenhæng mellem køn og ansvar på arbejdspladsen Ikke ansvar Ansvar Total Mand ,53% 42,47% 100% Kvinde ,8% 25,2% 100% Total ,63% 34,38% 100% Pearson chi2(1) = 43,1686 P = 0,000. Den kritiske værdi for en χ 2 -fordeling med 1 frihedsgrad og et signifikansniveau på 0,05 er 3,84, og vi kan ved χ 2 -bidrag på 43,17 konstatere, der er en tydelig sammenhæng mellem køn og ansvar på arbejdspladsen. 8.5 Uddannelsesniveau ansvar Figur Test af sammenhæng mellem uddannelsesniveau og ansvar på arbejdspladsen 26

27 Pearson chi2(3) = 30,47 Pr = 0,000. v 7,81. Ved 3 frihedsgrader er den kritiske værdi 7,815, og vi kan også her konstatere der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og ansvar på arbejdspladsen. 9.0 Estimation 9.1 Analysestrategi Vi har nu undersøgt, at der er en signifikant sammenhæng mellem uddannelsesniveau, køn, politisk interesse og ansvar på arbejdspladsen, når variablerne bliver testet hver for sig, vi vil dog ikke alene undersøge om der er en sammenhæng. Vi vil med logistisk regression undersøge om vi kan forudsige sandsynligheden for at have ansvar på arbejdspladsen, givet de forskellige faktorer, og forsøge at finde den bedste model ved at teste de uafhængige variable hver for sig ved Wald-test, inden vi tester de ulige modeller ved hjælp af Likelihood-Ratio-tests. Endelig vil vi kontrollere vores model ved Hosmer-Lemeshow-test og residualanalyse 9.2 Statistiske værktøjer Om regressionsanalyse Regression er en analyse af en eller flere uafhængige variablers (X) effekt på en afhængig variabel (Y) (Gujarati 2010: 21). Korrelationskoefficienten i den ovenstående deskriptive analyse fortæller hvorvidt, og i hvilken grad, der er samvariation mellem to variable - vi kan derudover måle sammenhængen mellem et udfald og flere forklaringsvariable, vi kan evaluere de forskellige variables bidrag, og ikke mindst forudsige udfald af Y med et givet signifikansniveau. Hvilke variable der skal inkluderes i modellen, er for det første teoretisk funderet, derefter statistisk efterprøvet, således at kun de variable der har statistisk signifikans er inkluderet. Vi kan dermed opstille statistiske modeller, der angiver sandsynligheden for vores teoretiske antagelser, og teste modellernes styrke op mod hinanden, for at afgøre hvilken, der giver den stærkeste kausalitetsforklaring. 27

28 Regressionsanalyse handler om at finde kausale sammenhænge. Analyseresultaterne fortæller om én eller flere variable er årsag til variationen ved den afhængige. Hovedprincippet med lineær regression er at den afhængige variabel Y er givet ved et konstantled, der angiver udgangspunkt, en hældningskoefficient, der angiver retningen, og et fejlled, der forventningen er at skal være så lille som mulig. Simpel lineær regression er givet ved: Standardfejlen er et mål på spredningen af sandsynlighedsfordelingen, og er således en indikation på den prædikerede værdis forventede afvig fra korrekt parameterværdi. Signifikansen bliver mindre med standardfejlen. Effektens form ved regressionsanalyse behøver ikke være lineær. Ved flere afhængige variable, eller hældningskoefficienter, vil kurven kunne tage andre former, noget der skiller simpel lineær regression fra multipel regression. I tilfælde ved to afhængige variable, vil regressionsligningen se således ud: Hensigten er, at minimere fejlledet for at opretholde signifikansniveauet og dermed styrke forklaringskraften det gøres ved at Ordinary Least Squares-metoden, der går ud på at først danne kvadratsummen, og derefter finde den mindst mulige sum, der skal til for at ligningen skal gå op: (Gujarati & Porter 2010: Logistisk regressionsanalyse Det der skiller logistisk og lineær regression er et spørgsmål om Y. Også i logistisk regression kan vi undersøge om de uafhængige variablernes effekt på den afhængige er lineær, kurvelineær, 28

29 ikke-lineær, og virker i samspil med andre uafhængige variable - Med logistisk regression beregner vi sandsynligheden for et udfald, ved binomiske variable, det vil sige, variable der kun har to udfaldsrum. Logistisk regression er således ofte brugt indenfor medicin, til at beregne sandsynlighed for sygdom/ikke sygdom - I vores tilfælde vil vi ikke undersøge ulige graderinger af udfald, men undersøge hvem der har ledelsesansvar, og hvem der ikke har ledelsesansvar. Hvis vi bruger lineær regression på en sådan dikotom afhængig variabel, får man både heteroskedasticitet 18, såvel som urealistiske prædiktioner: Man kan for eksempel få udfald, der er over 1 eller under 0 i et udfaldsrum der kun går fra 0 til 1. Logistisk regression beregner ligeledes ikke hvor meget Y ændrer sig for hver enheds ændring i X, men i stedet hvor meget den naturlige logaritmen til oddsen for Y=1 ændres for hver enheds ændring i X. Logistisk regression skiller sig også markant fra lineær regression ved at ikke være en estimering af det mindste kvadrat, men en sandsynlighedsmaksimering (Krejner 1999: 416). Vi ønsker at forudsige sandsynligheden for at respondenten har ledelsesansvar, når at vi kender karakteristika som køn, uddannelsesniveau og politisk interesse, og konstruerer derfor en model, der fremviser påvirkningen de uafhængige variable har på den afhængige. Den logistiske regressionsmodel forudsiger dermed sandsynligheden P[0,1] for Y=1 ved en bestemt kombination af afhængige variable: Modellen kan også ved maximum likelihood-metoden, prøve at finde de -værdier, for udvalget hvor Y=1, der ligger så tæt på 1 som muligt: (Kreiner 1999: 450) 18 Når fejlleddet er trukket fra en distribution, der ikke har konstant varians. Modellen vil derfor fejlestimere enkelte grupper mere end andre for eksempel fejlestimere variablens lave værdier mere end de høje (Gujarati 2010: 274) 29

30 Men vi bliver også nødt til at finde -værdierne for de med sandsynligheden for Y=0, der er så tæt på 1 som muligt: Metoden prøver at finde det bedste mulige bud på hvor godt Y matcher x, og har følgende udtryk: Modellen udregner nu logit-værdier (Agresti & Finlay 1997: 577) Wald-test Wald-testen bruges til at undersøge de enkelte parameters signifikans, men kun enkeltstående parametre. Problemet ved at kun kigge på signifikansniveauet, er, at en lav p-værdi ikke nødvendigvis siger så meget. Ved et stort udvalg, kan man få en lav p-værdi, til trods for en lille effekt og ved stor effekt kan man få lav p-værdi, til trods for at udvalget er lille. Wald-testen undersøger om de enkelte parametre er signifikant forskellige fra 0, og udtrykkes: Likelihood-Ratio test Med Likelihood-ratio-test kan man sammenligne forklaringskraften mellem to logistiske regressionsmodeller. Testen går ud på, at undersøge om de ekstra parametre i den ene model tilfører noget eller ej, og det er derfor vigtigt, at modellerne er indlejret i hinanden at modellen der skal undersøges også indeholder de samme parametre som modellen, der skal sammenlignes med, og dataudvalget må derfor også holdes konstant. Modellerne skal med andre ord have de samme forudsætninger. 30

31 Antagelsen der danner grundlaget for testen, er at under H 0 er en eller flere parametre er lig 0, og at under H 1 varierer de frit. Hvis vi lader L 0 og L 1 angiver den største simultane sandsynlighed under henholdsvis H 0 og H 1, vil det sige, vi antager at L0 er mindre end L1. Det er det samme som at sige, at store værdier af -2log likelihood ratio er evidens mod H0. Testen har følgende karakteristik: ~ χ 2 (df= lig antal parametre der testes) Den naturlige logaritme tages for at gøre teststatistikken approksimativt 2 fordelt, for at teste hvorvidt forholdet er signifikant i forhold til det angivne signifikansniveau. Hvis teststatistikken er lig nul, betyder det, at de to modeller er ens. (Agresti & Finlay 1997:582,594). 31

32 9.3 Startmodel Tabel Oversigt over variable og interaktioner i modellen Variabelnavn Indgår som Type Personaleansvar Afhængig variabel Kategorial (binær) Køn Uafhængig primærvariabel Kategorial (binær) Erhvervsfaglig uddannelse Uafhængig primærvariabel Kategorial Kort/mellemlang uddannelse Uafhængig primærvariabel Kategorial Lang/overbygning Uafhængig primærvariabel Kategorial Alder Uafhængig kontrolvariabel Kategorial Husstandsindkomst Uafhængig kontrolvariabel Kategorial Alder * husstandsindkomst Interaktion Fars uddannelsesniveau Uafhængig kontrolvariabel Kategorial Mors uddannelsesniveau Uafhængig kontrolvariabel Kategorial Politisk forståelse Uafhængig kontrolvariabel Kategorial Politisk interesse Uafhængig kontrolvariabel Kategorial Politisk forståelse * politisk interesse Interaktion Modellen er givet ved logit(π) x x... x (Agresti & Finlay:583): Logit π= α + β Køn Køn +β Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + β kort/mellemlang uddannelsekort/mellemlang uddannelse + β Lang uddannelse Lang uddannelse + β Alder Alder + β Husstandsindkomst Husstandsindkomst + β Alder*husstandsindkomst Alder*husstandsindkomst + βfars uddannelsesniveaufars uddannelsesniveau + β Mors u ddannelsesniveau Mors uddannelsesniveau+ β politisk forståelse u ddannelsesniveau Politisk forståelse + β politisk interesse Politisk interesse+ β politisk forståelse*politisk interessepoerlitisk forståelse*politisk interesse Interaktioner Vi har valgt at inkludere interaktionen mellem alder og husstandsindkomst, da vi har en antagelse, om at indkomst har en sammenhæng med alder. Vi har også en interaktion mellem politisk forståelse og politisk interesse, da vi ønsker at undersøge hvorvidt dem, der opgiver de har interesse for politik også har forståelse for det samme og om der er en signifikant faktor i forhold til at have ansvar på arbejdspladsen. 32

33 9.4 Test af startmodel mod den tomme model Før vi ved modelsøgning forsøger at finde den model, der har bedst forklaringskraft, undersøger vi om vores startmodel overhovedet har bedre forklaringskraft end den tomme model, det vil sige gennemsnittet af den afhængige variabel. Dette gør vi ved Likelihood-Ratio-testen: H 0 : Der er ikke signifikant forskel på de to modellers forklaringskraft, G 2 = 0 H 1 : Der er signifikant forskel på de to modellers forklaringskraft, G 2 0 Med et signifikansniveau på 0,05 er den kritiske værdi 21,06, og vi kan med vores G 2 -værdi på 108,87, forkaste H 0, og konkludere at vores startmodel har signifikant bedre forklaringskraft end den tomme model. 9.5 Om baglæns modelsøgning Efter at have konkluderet startmodellens forklaringskraft i forhold til den tomme, vil vi undersøge de enkelte variables signifikans ved hjælp af Wald-test, og eventuelt fjerne dem, der ikke har statistisk signifikans. Vi følger det hierarkiske princip, og udelader højere ordens variable før lavere orden det indebærer at hvis en model indeholder interaktioner, skal også de enkelte interaktionsparametre inkluderes (Kreiner 1999: 489). For eksempel kan vi ikke fjerne 33

34 variablen husstandsindkomst, og beholde variablen husstandsindkomst*alder. Vi udelader heller ikke primærvariable, og holder antal observationer konstant. Efter vi har fjernet et led, undersøger vi ved hjælp af Likelihood-Ratio-test, hvorvidt den samlede nye models forklaringskraft er blevet signifikant bedre eller dårligere Modelsøgning Tabel Modelsøgning Startmodel Trin1 Trin2 Trin3 Trin 5 Slutmodel Antal ln Likelihood -1580, , , , , ,50164 Frihedsgrader LR-test mod foregående model 108,48*** 0,29 0,12 6,33* 0,17 1,55 Konstantled -2, , , , , , , , , , , , Køn 0, *** 0, *** 0, *** 0, *** 0, *** 0, *** 0, , , , , , Erhvervsfaglig 0,600915** 0, ** 0, ** 0, ** 0, ** 0, *** uddannelse 0, , , , , , Kort/mellemlang 0, *** 0, *** 0, *** 0, *** 0, *** 0, *** uddannelse 0, , , , , , Lang/overbygning 0, * 0, * 0, ** 0, ** 0,719476** 0, ** 0, , , , , , Alder 0, , , , , ,010438** 0, , , , , , Husstandsindkomst 0, , , , , , *** 0, , , , , , Fars -0, * -0, * -0, * -0, * -0, * -0, * uddannelsesniveau 0, , , , , , Alder * 0, , , , , husstandsindkomst 0, , , , , Mors 0, , , , uddannelsesniveau 0, , , , Politisk forståelse 0, , * 0, * 0, , , Politisk interesse -0, , , , Politisk forståelse * politisk interesse 0, ,

35 Likelihood-Ratio-test til startmodellen, er gjort mod den tomme model, og er, med trin 3 de eneste modeller, der har statistisk signifikans. Startmodellen skal helst have bedre forklaringskraft end den tomme model, og de efterfølgende skal helst ikke miste forklaringskraft ved at vi fjerner variable. Testen i trin 3 er signifikant, men overstiger den kritiske værdi på 3,84 ved 1 frihedsgrad og et signifikansniveau på 0, Test af multikollinearitet Multikollinearitet betyder korrelation mellem X-variable. Hvis der er høj grad af multikollinearitet, vil det være svært at skille hver enkelt variabels effekt på Y. Signifikansværdierne vil også blive påvirket, og give upålidelige værdier. Dette er et problem der ofte opstår ved interaktioner, eller i modeller, der har mange holdningsvariable. I vores modelsøgning, er der tydelige tegn på multikollinearitet - når interaktionerne er med, er interaktionernes bestanddele insignifikante, men når interaktionen er taget ud, er der ingen problemer med signifikansniveauerne. I logistisk regression, er der ikke de samme muligheder til at evaluere multikollinearitet som i lineær regression. Løsningen er simpelthen at gøre en lineær regression med den afhængige variabel, for at undersøge multikollinearitet (bilag 8). Dog er ingen af de parametre vi har taget ud af modellen, uafhængige primærvariable, og eftersom interaktionerne ikke tilfører noget signifikant til vores slutmodel, går vi ikke videre med undersøgelse af multikolinaritet. 9.6 Slutmodel Tabel Logit Odds Ratio p>z Køn 0, , ,0000 Erhvervsfaglig uddannelse 0, , ,0000 Kort/mellemlang uddannelse 0, , ,0000 Lang/overbygning 0, , ,0030 Alder 0, , ,0120 Husstandsindkomst 0, , ,0000 Fars uddannelsesniveau -0, , ,

36 Slutmodellen bliver: Logit π= α + β Køn Køn +β Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + β kort/mellemlang uddannelsekort/mellemlang uddannelse + β Lang uddannelse Lang uddannelse + β Alder Alder + β Husstandsindkomst Husstandsindkomst + βfars uddannelsesniveau Fars uddannelsesniveau Odds og odds-ratio Odds er sandsynligheden for en hændelse divideret med sandsynligheden for at hændelsen ikke indtræffer. I logistisk regression kan Y antage værdierne 0 eller 1, og hvis sandsynligheden for Y=1 er angivet ved p, bliver sandsynligheden for Y=0 1-p. Oddsen for Y=1 bliver dermed p/(1-p) Logit-værdierne angiver retning, men det kan dog være svært at forstå hvor meget forskellige faktorer bidrager med, og vi har derfor inkluderet odds-ratio i slutmodellen. Odds for en dikotom variabel er sandsynligheden for Y=1 divideret med sandsynligheden for Y=0, og er dermed et sandsynlighedsudtryk. Odds-ratio er forholdet mellem to gruppers odds. 9.7 Postestimation Modelkontrol Vi vil nu undersøge, hvor godt modellens prædiktioner matcher med de observerede værdier, og analysere fejlleddene, det vil sige det modellen ikke kan forklare, for at på den måde udtale os om modellens styrke Likelihood-Ratio-test af startmodel mod slutmodel Likelihood Ratio-test af forklaringskraften giver χ 2 -bidrag på 8,44 med 5 frihedsgrader. Den kritiske værdi for fordelingen bliver 11,070 ved et signifikansniveau på 0,05. Umiddelbart ser det ud til, at vi bliver nødt til at forkaste H 0, og antage at startmodellen giver bedre forklaring end slutmodellen, men sandsynligheden p for LR-testen er 0,13, altså mere end 0,05, og vi kan derfor ikke med statistisk signifikans sige at startmodellen giver bedre forklaringskraft end slutmodellen og vi har dermed ikke tabt forklaringskraft ved at reducere modellen. 36

37 9.7.2 Kontrol af standardiserede grupperesidualer Residualerne er estimater på fejlleddene, og vi ønsker ikke kun at minimere dem, men også undersøge, hvorvidt der er systematik i måden de optræder på. Systematik i fejlleddene tyder på, at der er noget modellen ikke tager hensyn til, i modsætning til hvis de optræder tilfældigt, noget der kan tyde på stikprøvestøj. Ved at standardisere residualerne for en bestemt gruppe så de bliver tilnærmelsesvis normalfordelte, kan vi undersøge hvorvidt de er uacceptabelt store eller om der er systematik i måden de optræder på. Udtrykket er givet ved: (Kreiner 1999:525f) Test af omkodning med residualanalyse Figur 9.7.4: Test af omkodningen af variablen indkomst Eftersom vi opererer med et signifikansnivea på 0,05, ønsker vi at residualernes Z-værdier er inden for intervallet [-1,96 1,96], og vi kan se at vi underestimerer for gruppen Det er også den gruppering af omkodningerne, der har det mindste interval, men eftersom de øvrige gruppers afvigelse er indenfor den kritiske værdi, er der er ingen systematik i 37

38 gennemsnitsafvigelserne, og vi kan ikke afvise modellen på denne baggrund men heller ikke udtale os specifikt om kategorien af personer med denne husstandsindkomst. Figur 9.7.5: Test af omkodningen af uddannelse Figur 1.1 viser, at omkodningen af de forskellige uddannelsesniveauer ikke har været for grov Hosmer-Lemeshow Test Ideen med Hosmer og Lemeshows test, er i udgangspunktet test af sandsynlighederne for at modellen fitter de observerede værdier. Det gøres ved at observationerne sorteres i stigende rækkefælge efter den forventede værdi, der angiver de estimerede sandsynligheder for Y=1. I vores tilfælde deles resultaterne ind i 10 intervaller, således at den første gruppe har mindst chance og den sidste gruppe har den største chance for Y=1. Grupperne testes så med test i forhold til de faktiske observerede værdier med de tilsvarende grupper: (Kreiner 1999: 533) 38

39 I vores tilfælde bliver bidraget 11,88, med 7 frihedsgrader og en sandsynlighed på 0,1565. Den kritiske værdi er 14,067, og de forventede værdier fra modellen adskiller sig dermed ikke signifikant fra de observerede. Vi fastholder derfor nulhypotesen om at de forventede værdier er ens med de observerede. 9.8 Konklusion på modelkontrollen Slutmodellen har ikke signifikant dårligere forklaringskraft end startmodellen, der er ikke systematik i fejlleddene og der er ikke signifikant uoverensstemmelse mellem de observerede og de forventede værdier Resultater Tabel 10.1 Præsentation af slutmodel Logit-værdi Standardfejl Wald Signifikans Odds Ratio Køn (mand) 0,811 0,126 41,290 0,000 2,250 Erhvervsfaglig uddannelse 0,618 0,175 12,400 0,000 1,855 Mellemlang uddannelse 0,793 0,188 17,770 0,000 2,211 Lang uddannelse 0,745 0,249 8,930 0,003 2,107 Alder 0,010 0,004 6,370 0,012 1,010 Husstandsindkomst 0,093 0,026 13,210 0,000 1,097 Fars uddannelse -0,077 0,039 3,980 0,046 0,926 Vi kan tolke variablernes effekter direkte, og ser umiddelbart at samtlige parametre er signifikante, og at den største effekt kommer fra køn dernæst mellemlang uddannelse. Alder og husstandsindkomst har en lille, men positiv effekt. I modelsøgningen viste det sig at mors uddannelse var insignifikant, mens fars uddannelse har signifikans, og tilfører noget overraskende en negativ effekt: Jo længer uddannelse faderen har, jo mindre sandsynlighed for er der for at den enkelte har ledelsesansvar. Dette anser vi for at være udtryk at den enkeltes uddannelsesniveau er det er afgørende for vedkommendes evne til selvstændigt at navigere og manøvrere inden for de omtalte informations og kommunikationsstrukturer. 39

40 Tabel 10.2 Konklusion på statistiske hypoteser Hypotese Forventning Konklusion Køn har betydning for ansvar på arbejdspladsen H 1 : β køn 0 H 1 antages Uddannelse har betydning for ansvar på arbejdspladsen H 1 : β uddannelse 0 H 1 antages Alder har betydning for ansvar på arbejdspladsen H 1 : β alder 0 H 1 antages Husstandsindkomst har betydning for ansvar på arbejdspladsen Forældrenes uddannelse har betydning for ansvar på arbejdspladsen Politisk interesse har betydning for ansvar på arbejdspladsen Politisk forståelse har betydning for ansvar på arbejdspladsen Interaktionen politisk interesse*politisk forståelse har betydning for ansvar på arbejdspladsen Interaktionen alder*husstandsindkomst har betydning for ansvar på arbejdspladsen H 1 : β husstandsindkosmt 0 H 1 : β forældrenes uddannelse 0 H 1 : β politisk interesse 0 H 1 : β politisk forståelse 0 H 1 : β politisk interesse*politisk forståelse 0 H 1 : β alder*husstandsindkomst 0 H 1 antages H 1 antages H 1 forkastes H 1 forkastes H 1 forkastes H 1 forkastes 40

41 10.3 Grafisk resultatpræsentation I dette afsnit præsenteres resultaterne af den statistiske analyse, og vi ser på forholdet mellem respondentens køn og sandsynligheden for at respondenten har ledelsesansvar. Figurerne viser respondenterne fordelt ud fra alder og de øvrige parametre som indgår i vores slutmodel. Figur 10.3 Figur 10.3 ovenfor viser sammenhængen mellem alder og sandsynligheden for at have ledelsesansvar fordelt på hhv. mænd uden uddannelse (rød) og kvinder uden uddannelse 19 (blå). Figuren viser en tydelig differentiering af mænd og kvinder med ledelsansvar fordelt over alder. Vi ser eksempelvis at der er ca. 10 % mindre sandsynlighed for at en kvinde på 25 år uden uddannelse opnår ledelsesansvar end mænd inden for samme kategori. Vi anser her kønskategorien for at være den primære differentieringsfaktor selvom alder også har en indflydelse på sandsynligheden. Vi ser altså at mænd og kvinder i begyndelsen af deres arbejdsdygtige alder og fremefter har ulige sandsynlighed for at opnå ledelsesansvar. Vi kan ydermere se sandsynligheden for kvinder vokser med ca. 12% fra 30 årsalderen og frem til mulig tilbagetræningsalder ved 70 år (se bilag 9 for uddybende kommentar). I modsætning til mænd 19 Ingen uddannalse er alle som højst har gennemgået en gymansial uddannelse (se omkodning i bilag 7.) 41

42 hvor sandynligheden er vokset med ca. 24%. Alder er altså afgørende men kønnet viser sig alligevel som den primære differentieringsfaktor ved at udgøre den store forskel i sandsynligheden for ledelsesansvar i alle aldersgrupper. Vi mener hermed at kunne bekræfte problem c); at kønnet har betydning for den enkeltes postion på arbejdsmarkedet. Figur 10.4 Figur 10.4 viser at sandsynligheden for at kvinder, med en mellemlang uddannelse, opnår ledelsesansvar ca. er det samme som det er for mænd uden mellemlang uddannelse, dvs. uden uddannelse som i figur Figuren viser at ca. 1/4 af kvinderne i Danmark med en mellemlang videregående uddannelse også har opnået ledelsesansvar, og det samme gør sig gældende for mænd som dog højst har gennemført en gymnasial uddannelse. 20 Vi får her etableret betydningen af den enkeltes uddannelse for sandsynligheden for at opnå ledelsesansvar. Vi mener hermed også at kunne bekræfte antagelsen om at uddannelsesniveauet gør den enkelte i stand til at begå sig inden for moderne informations og 20 Det skal her siges at man med rette kunne foretage en analyse af denne tendes fordelt over forskellige sektore i dansk erhvervsliv, hvor ledelseskvalifikationer formodentlig vurderes udfra forskellige kriterier. Dette siger vores undersøgelse desværre ikke noget om, men vi kan bekræfte at have noteret en stærk tendens til differentiereing af mænd og kvinder inden for den private og den offentlige sektor (bilag 6) 42

43 kommunikationsstrukture som udgør drivkraften inden for informations og kapital akkumulation i høj moderne samfund. (jf. afsnit og Lash 1994:130). Vi kan hermed konkludere at der er en signifikant sammenhæng mellem uddannelse (refleksive egenskaber hos den enkelte) og den enkeltes brud med en iagttaget mønsterfordeling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Da det viser sig at kvinder med mellemlang uddannelse i højere grad får tilbudt ledelsesansvar eller i højere grad selv siger ja til at få ansvar. Men ligestillingen synes ikke at være slået igennem da mænd og kvinder med ledelsesansvar er ulige på den anvendte variable for refleksivitet (uddannelse). Figur 10.5 Med figur 10.5 komplicerer vi billedet på fordelingen, som viser at sandsynligheden for at kvinder opnår ledelsesansvar er signifikant lavere end samme sandsynlighed for mænd til trods for kvindernes højere uddannelsesniveau og dermed (formelt set) bedre kompetenceprofil (såfremt uddannelse er den primære kompetence profil og ikke køn, i Danmark anno 2011). Det vi kan konstatere er at uddannelse ikke nødvendigvis er afgørende for om en person opnår ledelsesansvar, men i højere grad om vedkommende er mand eller kvinde. Og her er det igen en svaghed ved vores analyse at vi ikke har kunne foretage en analyse af sandsynligheden for at opnå ledelsesansvar fordelt på sektore, da dette ville give et mere præcist billede på de eftertragtede kompetence profiler, og dermed skabe endnu bedre vilkår for at analysere den 43

44 sandsynlighed mænd og kvinder med formelt set samme kompetencer har for at opnår ledelsesansvar inden for samme hverv. 21 Det er imidlertid også vigtig at påpege at vi har iagttaget at en sammenhæng mellem hustandindkomst og ledelsesansvar, hvilket ikke er overraskende men værd at have med når der er tale om den enkeltes mulighed for at etablere sig inden for moderne informations og kommunikationsstrukturene. 22 Figur 10.6 Denne figur skal ses i relation til figur 10.5 hvor vi understregede at en kvindes uddannelsesniveau er afgørende hvis hendes sandsynlighed for at opnå ledelsesansvar skal matche jævnaldrende mænds sandsynlighede for ditto. Det viser sig nemlig at en kvinde skal have en længere uddannelse end mænd for at tilnærme sig den samme sandsynlighed for at opnå ledelsesansvar og dermed også definitionsmagten i the sending end inden for informations og kommunikationsstrukturene (jf. afsnit og 5.2). Når vi ser på figur 10.6 er det tydeligt at der sker et fald i sandsynligheden for at person opnår ledelsesansvar, når vi har fordelt mænd og kvinder ift. deres uddannelses niveau. Dette siger imidlertid ikke noget om at man ikke har et højt refleksivitetsniveau hvis man har en høj uddannelse, men det fortæller os desværre heller 21 En sådan analyse vil muligvis være eftertragtet men svær at lave eftersom mænd og kvinder er ulige fordelt på de forskellige sektore på arbejdsmarkedet. Og man vil skulle bruge relativt lige andele for at kunne foretage en signifikant analyse. 22 Hvorvidt der forskellige forbrugsmønstre mellem mænd og kvinder diskuteres ikke, det væsentlige er at muligheden for at forbruge udgør en mulighed for at kommunikere og dikursivt betegne de reguleren fiktioner (jf. afsnit 5.2). 44

45 ikke noget om sammenhængen mellem leder egenskaber og uddannelse da vi har analyse udvalg for alle sektore og heller ikke nok respondenter til at foretage en filtrering med henblik på at analysere uddannelsesniveauet for de enkelte ledere i det forskellige sektore som repræsenteres i vores stikprøve Empirisk konklusion Vi har nu set at informations og kommunikationsstrukturene i det refleksivt moderne samfund har en afgørende indflydelse på hvem der med stor eller med relativt lille sandsynlighed opnår ledelsesorienteret positioner på arbejdsmarkedet. Det afgørende for denne undersøgelse er at vi kan konstatere at sandsynligheden for at en person opnår eller vælger en ledelsesmæssig orientering inden for arbejdsmarkedet (tematiseret som informations og kommunikationsstrukturer) hænger signifikant sammen med deres uddannelsesniveau. Det vil hermed også sige at vi har konstateret at sandsynligheden for at en person opnår ledelsesansvar og dermed indflydelse på det diskursive informations flow er signifikant højere hvis man er en mand end hvis man er kvinde. Hvor det afgørende mønster er at mænd generelt har et forspring uanset uddannelses niveau og hvor det viser sig at kvinder med lang videregående uddannelse har samme sandsynlighed for at opnå ledelsesansvar som mænd med mellemlang uddannelse. Vi har derudover måttet sande at en betydelig svaghed ved denne analyse er at vi ikke kan udtale os om hvorvidt dette er tilfældet inden for alle brancher, og alle sektorer inden for det danske arbejdsmarked. 45

46 12.0 Konklusion når kønnet gør forskellen Forholdet mellem struktur, refleksivitet og diskursiv konstruktion af køn Vi har med rapportens teoretiske ramme præsenteret to centrale former for social differentiering inden for højt udviklede moderne samfund. Vi har belyst Judith Butlers teori om det diskursivt konstrueret køn og hermed argumenteret for at kønnets konstitution, som noget biologisk og socialt, konstrueres via regulerende, og potentielt fallocentriske diskurser. Disse diskurser deler ifølge Butler mænd og kvinder i ustabile diskursive kategorier som er afgørende for hvordan vi kontinuerligt kan forstå, konstruere eller dekonstruere former-for-køn. Vi har ydemere forsøgt at tematisere den diskursive praksis inden for det vi med Scott Lash har betegnet som informations og kommunikationsstrukturer, som udgør grundlaget for rapportens anden men centrale differentieringsform. Vi har herunder, og med hjælp fra Lash, vist at muligheden for at reflekterer over og dermed kategorisere/konstruere, og omdefinere/dekonstruere, overleverede regler og ressourcer er forbundet med den enkeltes position inden for eller i periferien af moderne informations og kommunikationsstrukturer. Eftersom moderne informations og kommunikationsstrukturerer ifølge Lash udgør det strukturelle omdrejningspunktet for produktion, vækst og samfundsudvikling i moderne samfund. Det moderne gennemsyres så at sige af informations og symbolsystemer som man skal kunne navigere, og manøvrere i for at orienterer sig i modsætning til at blive orientereret. Det betyder imidlertid at det ikke er ligegyldigt hvorfra man diskursivt engagerer sig i konstruktionen af kønnet, da ikke alle positioner er lige indflydelsesrige inden for informations og kommunikationsstrukturene. Vi har kunnet konkludere at kvinders sandsynlighed for at være beskæftiget i en ledelsesorienteret position er signifikant lavere end samme sandsynlighed for mænd. Og det har vist sig at uddannelse er en afgørende faktor hvis forskellen i fordelingen skal minimeres. På baggrund af ovenfornævnte redegørelser, og empiriske analyser mener vi at kunne vise at adgangen til at regulere de regulerende kategorier i høj grad afhænger af om den enkelte har en ledelsesorienteret beskæftigelse. I den forbindelse har vi kunne vise at ledelsesansvar hænger sammen med fornemmelse for indflydelse, og at indflydelse teoretisk set opnås inden for informations og kommunikationsstrukturene såfremt man arbejder i og ikke for strukturen. Således opnås en position i the sending end i modsætning til en position i the recieving end. 46

47 Dette forhold afgør forskellen mellem: at blive orienteret og at være den som orienterer mellem at modtage en form-for-køn, og afsende en form-for-køn. Vi mener hermed at kampen i ligestillingens navn tabes de facto så længe der ikke er en lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsesorienteret positioner inden for moderne informations og kommunikationsstrukturer. Diskursen og forståelsesmatricen, vil teoretisk set forblive fallogocentrisk hvis mænd er overrepræsenteret inden for the sending end af det informations og kommunikationsstrukturelle spektrum. Nybrud inden for kvinde kategoriseringer og kvindebilleder vil have sværere ved at etablerer sig hvis de ikke opnår genklang gennem kvinder som orienterer sig ud fra en ledelsesposition, hvorfra den enkelte kvinde orienterer andre om en mulig måde at agere kvinde på, hvormed der dannes en basis for kontinuitet Sådanne eksempler er dog set især inden for popkulturen hvor kunstnerer indtager ledelsespositioner. Et interessant studie kunne i den forbindelse knytte an til en undersøgelse af de følgevirkininger det har når en markant måde at være kvinde eller mand på træder frem i en lederolle, som enten minister, popidol, eller som supermodel. Hvor det sidste nye på denne front har at gøre med en transexuel pige (Lea T) der er blevet gået fra et være en service-pige til at blive verdensberømt, omdiskuteret og anerkendt kvindelig super-model på meget kort tid (se evt. Bilag 10). Det er dog langt fra vores problemstilling som vedrører det danske arbejdsmarked, hvor det skorter på kvindelige lederer. 47

48 Litteratur: Agresti, Alan & Barbara Finlay 1997: Statistical Methods for the Social Sciences. Prentice-Hall, Inc. New Jersey. Beck, Ulrich 2000: World Risk Society. Cambridge: Polity Press. Beck, Ulrich 1997: Risiko samfundet på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels forlag. Bradley, Harriet 2007: Fractured Identities. Changing Patterns of Inequality. Cambridge: Polity Press Butler, Judith 2007: Subjekt, køn og begær in: Feministiske tænkere. En tekstsamling. København: Hans Reitzels forlag. Butler, Judith 1990: Gender Trouble, Feminism and the Subversion of identity. London. Routledge. Butler, Judith 1988: Performative Acts and Gender Constitution: An Essay in Phenomenology and Feminist Theory in: Theatre Journal, Vol. 40, No. 4. (Dec., 1988), pp Damodar N. Guajarati & Dawn C. Porter 2010: Essentials of Econometrics, Fourth Edition. McGraw-Hill, Singapore. Dahlerup, Drude 2003: Ligestilling I dødvande den ulidelige modstilling af lighed og forskel in: Anette Borchorst & Drude Dahlerup, Ligestillingspolitik som diskurs og praksis. Gefou-Madianou, Dimitra 2003: Gender and ses in: Kuper& Kuper (2003): The Social Science Encyclopedia 2. edition. London, Routledge. Giddens, Anthony 1996: Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels forlag. Kaspersen, Lars Bo. 2007: Anthony Giddens in: Andersen & Kaspersen (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, s København: Hans Reitzels forlag. Kreiner, Svend 1999: Statistik problemløsning præmisser, teknik og analyse. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. København. Krøjer, Jo 2000: Kønnet i arbejdslivet et subjektivt eller diskursivt produkt? In: Tidskrift for arbejdsliv 2. årgang., nr. 4:29-44 Lash, Scott 1994: Reflexivity and its Double in: Beck, Giddens & Lash 1994: Reflexive Modernization. Politics, Tradition and Aesthetic in the Modern Social Order. Cambridge, Polity Press. 48

49 Lykke, Nina 2008: Kønsforskning. En Guide til feministisk teori, metodologi og skrift. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. Malchow-Møller, Nikolaj & Würtz, Allan 2010: Indblik I statistik for samfundsvidenskab. Aarhus. Academica Phoenix, Ann 2006: Interrogating intersectionality in: Kvinder køn og forskning, 2-3. s Rosenberg, Tiina 2007: Qeerfeminisme in: Feministiske tænkere. En tekstsamling. København: Hans Reitzels forlag. Walby, Sylvia 1997: Gender Tranformations. London. Routledge. Widerberg, Karin 2007: Køn og samfund in: Andersen & Kaspersen (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, s København: Hans Reitzels forlag. Winther Jørgensen, Marianne & Phillips, Louise: 1999: Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag/Samfundlitteratur 49

50 Bilag 1 Test af repræsentativitet i forhold til køn For at undersøge hvorvidt analyseudvalget er repræsentativt i forhold til populationen i forhold til køn. H0: Andelen af kvinder i analyseudvalget = andelen af kvinder i populationen H1: Andelen af kvinder i analyseudvalget andelen af kvinder i populationen Vi bruger en Z-test til at undersøge om vi må forkaste H 0, og i en bernoullifordeling som dette er Z-testen givet ved: ~ A N(0,1) (Møller & Würtz 2010:170) =mændenes andel af stikprøven p=mændenes andel af populationen n=stikprøvens størrelse Vi får: Vores resultat på 0,49 ligger indenfor den kritiske værdi ved et signifikansniveau på 5%, [-1,96;1,96], og vi forkaster derfor ikke H 0 og konkluderer at analyseudvalgets fordeling på køn er repræsentativt for populationen. 50

51 Bilag 2 Vores resultat på 3,49 ligger ikke indenfor den kritiske værdi ved et signifikansniveau på 5%, [- 1,96;1,96], og vi forkaster derfor H 0, og konkluderer at analyseudvalgets fordeling i forhold til alder i gennemsnit ikke er repræsentativt for populationen. Vi ønsker derfor at undersøge, om der er repræsentativt i forhold til enkelte grupper, og opstiller konfidensintervaller: Tabel. χ2-test af analyseudvalgets repræsentativitet fordelt på grupper. Aldersgruppe Andel Population Forventede frekvenser Andel Analyseudvalg Observerede frekvenser X^2 test , , , , , , , , , , , ,68 Over 65 0, , , % % 1312 De forventede frekvenser er derefter testet ved χ 2 -test, givet ved: (Malchow-Møller & Würtz 2010: 363). 51

52 Vi kan se at de to aldersgrupper, der analyseudvalget ikke er repræsentative for populationen, også er over den kritiske værdi på Vi kan derfor ikke udtale os specifikt om de aldersgrupper. Bilag 3 Test af sammenhæng mellem beslutningsindflydelse og ansvar Ikke ansvar Ansvar Sum Ingen beslutningsindflydelse ,4 % 13,6 % 100,0 % ,2 % 12,8 % ,4 % 22,6 % ,5 % 20,5 % ,9 % 27,1 % ,4 % 31,6 % ,5 % 38,5 % ,1 % 38,9 % ,3 % 47,7 % ,9 % 61,1 % 1 Stor beslutningsindflydelse ,6 % 57,4 % 1 Sum ,6 % 34,4 % 100 Pearson chi2(10): 161,1896 Pr = 0,000, cv:18,3 52

53 Bilag 4 Test af sammenhæng mellem uddannelse og politisk forståelse Hverken let eller Meget svært Svært Let Meget let Sum Uddannelse svært Grundskole/gymnasium % 19 % 31 % 36 % 9 % 100 % Erhversfaglig % 15 % 35 % 34 % 13 % 100 % Kort/mellemlang % 11 % 35 % 39 % 15 % 100 % Lang/overbygning % 6 % 26 % 53 % 15 % 100 % Total % 14 % 33 % 38 % 13 % 100 % Pearson chi2(12) = 46,4435 Pr = 0,000 Bilag 5 Test af sammenhæng mellem husstandsindkomst og ansvar Husstandsindkomts Ikke ansvar Ansvar Total Mindre end % 16 % 100 % % 29 % 100 % % 34 % 100 % % 35 % 100 % % 28 % 100 % Over % 44 % 100 % Total % 34 % 100 % Pearson chi2(5) 29,0798 Pr=0,000 53

54 Bilag 6 Kvinde Mand Total Offentlig sektor % 32 % 100 % Privat eller selstændig % 66 % 100 % Total Pearson chi2(1) = 142,8287 Pr = 0,000 Bilag 7 Omkodninger Uddannelsesniveau: Opprindelig inddeling ingen skoleuddannelse, ingen erhvervsuddannelse skoleklasse, ingen erhvervsuddannelse skoleklasse, ingen erhvervsuddannelse gymnasium, hf, hh, htx, ingen erhvervsuddannelse erhvervsfaglige/håndværker/social/sundhhed korte videregående uddannelser mellemlang videregående uddannelse lang videregående uddannelse (universitetsuddannelser overbygning på universitetseksamen, ph.d Omkodet til Grundskole/gymnasium Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang uddannelse Lang/overbygning Omkodning af indkomstvariablen: Oprindelig indeling Omkodet til Mindre end Mindre end Mellem og kr Mellem og kr Mellem og kr Mellem og kr Mellem og kr Mellem og kr Mellem og kr Mellem Mellem kr Over kr Over

55 Bilag 8: Multikollinearitet Korrelationsmatrix Ansvar 1 Køn 0, Erhvervsfaglig 0,0617 0, Mellemlang 0,0533-0,1869-0, Lang 0,0373 0,0428-0,235-0, Alder 0,069 0,0042 0,1193 0,0217-0, Husstandsindkomst 0,1231 0,0261-0,0512 0,2092 0,1776-0, Fars uddannelse -0,0406-0,0741-0,1815 0,1843 0,2258-0,2918 0, Udfaldsrummet er [-1,1], og jo tættere på 1, jo større er sammenhængen mellem de to variable. I slutmodellen afdækker ikke korrelationsmatricen problemer med multikollinearitet Variance Inflation Factor Variable VIF 1/VIF Køn 1,87 0, Erhvervsfaglig 1,66 0, Mellemlang 1,46 0, Lang 1,29 0, Alder 1,24 0, Husstandsindkomst 1,23 0, Fars uddannelse 1,05 0, Test af udeladte variable Vi har valgt at udelade etnicitet som social differentieringsfaktor i forhold til arbejdsposition, men vil her undersøge hvorvidt det ville styrke modellen dersom vi inkluderede variablen i vores model. Antal StamdaGrupperesidual Ikke født i Danmark 52-0, Født i Danmark 879 0,

56 Grupperesidualerne er indenfor udfaldsrummet der udgør den kritiske værdi, og vi kan ikke konkludere at denne variabel ville styrke vores model. Bilag 9 Kommentar omkring aldersvariablen: Aldersvariablen bidrager til modellen med statistisk signifikans, men er den variabel i slutmodellen, der har den laveste odds ratio over 1, og er således den variabel der tilfører mindst til y per ændring i x. Til trods for at det ser interessant ud, at sandsynligheden for ansvar kun øger med alderen, og aldrig aftager, har en naturlig forklaring: Analyseúdvalget omfatter arbejdstagere og arbejdssøgende, og ingen pensionister, til trods for at analyseudvalgets aldersspredning går fra At de, der har været længe på arbejdsmarkedet, har en større sandsynlighed for at have ledelsesansvar, er ikke så mærkeligt selv om vi kan stille spørgsmål til validiteten omkring hvorvidt de ældste aldersgrupper rent faktisk er reelle respondenter, der stadig er på arbejdsmarkedet, eller om det er stikprøvestøj. 56

57 Bilag 10 Lea T 57

58 Bilag 11 Anvendte spørgsmål 58