Beskrivelse af Psykiatrisk Center Nordsjælland. Praktikbeskrivelse for social- og sundhedsassistentelever i 2. praktik

Transkript

1 Beskrivelse af Psykiatrisk Center Nrdsjælland i 2. praktik

2 Udarbejdet af nvember 2006 af Klinisk vejleder Slveig Abrahamsen Uddannelseskrdinatr Drte Aalhlt Layut: Jacqueline Ostrwski Revideret 10. januar 2008 af Klinisk uddannelsesansvarlig Slveig Abrahamsen 2

3 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse... 3 Frrd... 4 s placering... 5 Organisatrisk præsentatin... 6 Beskrivelse af... 7 De åbne døgnafsnit... 8 De intensive døgnafsnit... 8 Gerntpsykiatrisk døgnafsnit... 9 Beskrivelse af Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød... 9 Krt ver g Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød Hillerød Helsingør Frederikssund Oversigt ver de enkelte afsnit har følgende hvedpgaver Histrien m Pædaggiske funktiner g struktur Klinisk uddannelsesansvarlig De kliniske vejledere Praktikvejlederne Uddannelsesfrhld Velkmstbrev Påklædning Intrduktin Frventninger til dig sm elev Uddannelsesbg Lgbg Frdybelsesuge Studiegrupper Arbejdstid Afrunding Litteraturliste Mål

4 Frrd Hensigten med denne praktikbeskrivelse er at præsentere g frtælle m de muligheder, vi kan tilbyde sm praktiksted fr scial- g sundhedsassistentelever. Psykiatrisk sygepleje er først g fremmest karakteriseret ved at være ekspressiv g prcesrienteret. Vi har ikke har en masse udstyr mellem s g patienterne, så psykiatrisk sygepleje er, instrumentelt g teknlgisk set, meget enkel. I psykiatrisk sygepleje skal du således lære at bruge dig selv sm værktøj i frhld til den enkelte patient, grupper af patienter g det øvrige persnale. Hvis der er nget du ønsker at få uddybet i denne praktikbeskrivelse, eller hvis du bare gerne vil tale med s, er du velkmmen til at ringe til den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske eller en de kliniske vejledere (se versigt side 13). Praktikbeskrivelsen findes på sygehusets hjemmeside, hvr du gså kan søge supplerende plysninger m. (klik herefter på Psykiatri, klik på Til patienter g brugere, klik på Din psykiatriske afdeling/center, klik på Hillerød på krtet). Ellers er denne praktikbeskrivelse gså at finde på din skle Humanica. Rigtig gd læselyst! 4

5 s placering er en decentraliseret enhed, hvrfr der findes sengeafsnit i såvel Hillerød sm Helsingør g Frederikssund. Hillerød er det sted, hvr bl.a. administratinen g den verrdnede ledelse er placeret, samt vres tværgående afsnit: Gernt, intensiv g skadestue. Derudver er Børne-ungdmspsykiatrisk Center Hillerød gså placeret samme sted i Hillerød, med hvem vi har et tæt samarbejde. Herunder kan du se, hvr de enkelte afsnit er placeret: Døgnafsnittene 2220, 2121, 2122, 2320, 2422 g 2621 er beliggende på Dyrehavevej Hillerød Døgnafsnittene 2711, 2712 g 2713 er beliggende på Esrumvej Helsingør Døgnafsnittene 5441 g 5541 er beliggende på Frederikssundsvej Frederikssund Telefnnumrene på de enkelte afsnit findes på side 13. 5

6 Organisatrisk præsentatin har siden 1999 hørt under scial- g psykiatrifrvaltningen. Behandlingspsykiatrien er således i samme frvaltning sm scialpsykiatrien. De plitiske valgte medlemmer af psykiatriudvalget kan ses på reginens hjemmeside har sm nævnt et tæt samarbejde med børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød, g er til dels placeret i de samme lkaliteter, men er rganisatrisk set t frskellige Centre. Regin Hvedstaden Psykiatri Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød - 1 åbent døgnafsnit - 1 dagafsnit - ambulatrium - skle - 7 åbne døgnafsnit - 2 intensive døgnafsnit - 1 gernt. døgnafs. - 1 psykiatrisk skadestue - ambulante afsnit - distriktspsyk. afsnit - demensudrednings enh 6

7 Beskrivelse af Ledelsen består af en lægechef g en sygeplejechef. Pr bliver ledelsesstrukturen dg ændret g kmmer således til at bestå af en centerchef med tre klinikchefer g tre udviklingschefer under sig. Klinikcheferne g udviklingscheferne bliver decentralt placeret, dvs. kmmer til at være i henhldsvis Hillerød, Helsingør g Frederikssund. er i sin helhed dækkende fr Hvedstadsregin Nrd (i øjeblikket svarende til det gamle Frederiksbrg Amt) g mdtager patienter fra 18 år g pefter. Centret består af syv almene åbne vksenpsykiatriske døgnafsnit, t intensive døgnafsnit, en åben skadestue g et gerntpsykiatrisk døgnafsnit. Endvidere består centret af distriktspsykiatriske enheder, afsnit fr ambulant psykiatri, et gerntpsykiatrisk ambulatrium g en demensudredningsenhed. mdtager scial g sundhedsassistentelever i praktik 2 på døgnafsnittene. I det mfang der er ressurcer til det, g det er relevant i frhld til uddannelsesfrløbet, vil der være mulighed fr at planlægge studiebesøg på centrets øvrige pleje- g behandlingsenheder eller på relevante scialpsykiatriske institutiner. Hvert afsnit ledes af en verlæge g en afdelingssygeplejerske. Afdelingssygeplejersken arbejder tæt sammen med afsnittets kliniske sygeplejespecialist. Persnalegruppen er tværfaglig sammensat. Pleje g behandling har en psykdynamisk tilgang g er rganiseret ud fra miljøterapeutiske principper g kntaktpersnfunktinen. Sygeplejen arbejder ud fra Merry Scheels teretiske grundlag. Ovenstående betyder, at patienten har faste pleje- g behandlingsansvarlige persner, hvr der arbejdes med kntakten til patienten g med de prcesser, der sker mellem patienten g plejepersnalet. Sm elev vil du i samarbejde med det uddannede persnale g din praktikvejleder blive fast kntaktpersn fr et varierende antal patienter. Den kntakt du har med patienterne vil være udgangspunkt fr faglige, persnlige g etiske refleksiner. Du vil få mulighed fr at arbejde med egne følelser, reaktiner g evne til at etablere faglig kntakt til både patienterne g persnalet. På alle afsnit vil du møde de frskellige persnalekategrier, der indgår i det vigtige tværfaglige samarbejde på sygehuset, f.eks. læger, psyklger, scialrådgivere, fysiterapeuter, ergterapeuter, sekretærer g serviceassistenter. I plejeteamet er der, udver sygeplejersker g scial g sundhedsassistenter, enkelte plejere, sygehjælpere g pædagger ansat. Sm elev vil du således være en del af både det sygeplejefaglige g det tværfaglige behandlerteam. Beslutninger der vedrører patientens frløb traffes på de tværfaglige behandlingsknferencer, hvr du gså vil kunne få indflydelse. De fysiske rammer er frskellige afhængigt af, hvilket afsnit man befinder sig på. Der er en gennemgribende renvering i gang på centret, sm bl.a. betyder, at der indrettes enestuer med eget 7

8 tilet g bad til alle patienter. Enkelte afsnit er stadig under renvering, men vi regner med at renveringen er afsluttet mkring årsskiftet De åbne døgnafsnit Målgruppen fr de åbne døgnafsnit er patienter med alle frmer fr psykiske lidelser, såvel debuterende sm reaktive g krniske sygdmstilstande. Det kan f.eks. handle m psyktiske tilstande, angsttilstande, affektive lidelser, skizfreni, misbrug, persnlighedsfrstyrrelser, demens eller patienter med dbbelt diagnser. Døgnafsnittene har et gegraffisks ptagermråde, hvilket betyder at de mdtager patienter fra henhldsvis vest, midt eller øst delen af Nrdsjælland (se versigt side 13). Ngle afsnit er bygget p mkring en gårdhave, andre er bygget p, så der er placeret små gårdhaver i afsnittene. Dette giver patienterne mulighed fr at phlde sig enten ude eller inde, uanset m de har udgangstilladelse eller ej. De intensive døgnafsnit Målgruppen på de intensive vksenpsykiatriske døgnafsnit er patienter med alle frmer fr psykiatriske lidelser, hvr der skønnes behv fr en mere intensiv bservatin, pleje g behandling samt et mere individuelt tilpasset miljø hvad angår verskuelighed, struktur g sikkerhed. Du vil her primært møde vksne mennesker (18-64 år) med såvel debuterende, reaktive sm krniske psykiatriske sygdmstilstande i den akutte fase, indenfr hele sygdmsspektret: psyktiske tilstande, skizfrene g paranide tilstande, affektive frstyrrelser, persnlighedsfrstyrrelser, angstprblematikker eller belastningsreaktiner g psttraumatisk stresssyndrm. Derudver kan du møde retspsykiatriske patienter, patienter med misbrugsprblematikker g patienter i livstruende tilstande grundet depressin, suicidaltanker, spisefrstyrrelser eller patienter med psykisk sygdm grundet rganiske lidelser. Af g til kan der være ungdmspsykiatriske patienter indlagt, sm af den ene eller den anden grund ikke kan være på ungdmspsykiatrisk afsnit. De fleste indlæggelser g verflytninger til de intensive afsnit sker akut g indlæggelsesfrmen kan være frivillig eller med tvang jvf. gældende lvgivning. Afsnit 2621 er placeret i samme bygning sm den psykiatriske skadestue (2622). Til afsnittet hører t lukkede haver, sm patienterne kan benytte. Afsnit 2320 har ligeledes t gårdhaver, sm patienterne har fri adgang til. Afsnittet er lige (december 2007) flyttet til helt nyrenverede lkaler, med langt bedre fysiske rammer fr både patienter g persnale end tidligere. 8

9 Gerntpsykiatrisk døgnafsnit På gerntpsykiatrisk døgnafsnit 2220 er patienterne ver 65 år. Ofte drejer sig m patienter med depressin, demens g psyktiske tilstande. Derudver har mange af patienterne en eller flere smatiske sygdmme, sm har indvirkning på deres psykiske sygdm. Afsnittet har tæt tværfagligt g tværsektrielt samarbejde. De miljøterapeutiske aktiviteter er tilrettelagt med henblik på den ældre patientgruppe, eksempelvis mrgenmøde, samtalegruppe, km-gdt-hjem gruppe, sansegruppe, bagegruppe, tænke- g aktivitetsgruppe samt en gymnastikgruppe. I januar 2007 er afsnittet fr gerntpsykiatri blevet udvidet med 12 ekstra pladser, således at der nu er plads til 32 patienter. Beskrivelse af Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød mdtager ikke scial- g sundhedsassistentelever i praktik. Følgende er derfr bare til rientering. Centret består af en lægechef g en sygeplejechef. Pr bliver ledelsesstrukturen dg ændret g kmmer således til at bestå af en centerchef med en klinikchef g en udviklingschef under sig. Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød har Hvedstadsregin Nrd sm ptagemråde. I øjeblikket er det, hvad der svarer til det gamle Frederiksbrg Amt. Centret har et børnepsykiatrisk afsnit, sm mdtager børn i alderen 3-14 år. Det er et dagsafsnit, sm er inddelt i t børnegrupper, den ene med børn fra 3-9 år, den anden med børn fra år. Der er i alt en kapacitet på 16 pladser. Centret har ligeledes et ungdmspsykiatrisk døgnafsnit, sm mdtager unge i alderen år. Afsnittet har 11 døgnpladser g 3 dagpladser. Centret består desuden af et børnepsykiatrisk ambulatrium, et ungdmspsykiatrisk ambulatrium, et udgående team fr ungdmspsykiatriske patienter g et spisefrstyrrelsesteam. Der er endvidere tilknyttet skle. Plejegruppen er tværfaglig sammensat. Plejen g behandlingen har en psykdynamisk tilgang g er rganiseret ud fra miljøterapeutiske principper g kntaktpersnfunktinen. Sygeplejen arbejder ud fra Merry Scheels teretiske grundlag. I løbet af 2007/2008 vil huset, hvr ungdmspsykiatrisk afsnit er placeret, blive færdigrenveret. Når det står klar vil såvel ungdmspsykiatrisk afsnit sm dagafsnittet fr børn flytte til ind, således at de t afsnit samles under samme tag. 9

10 Krt ver g Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød Hillerød Hvedindgang byg

11 Helsingør Indgang 11

12 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT FREDERIKSSUND SYGEHUS Indgang 12

13 Oversigt ver de enkelte afsnit : Sygeplejechef Lne Brberg, tlf , sekretær Vibeke Stender, tlf Afsnit Senge Funktin Optage Afdelingssygepl. Klinisk Tlf. Beliggenhed mråde vejleder Åben 1 Jytte Andersen Birgitte 5180 Frederikssund Nygaard Åben 1 Rnnie Perssn Birgitte 5185 Frederikssund Nygaard Åben 2 Kim Jhanssn Flemming Röhl 3488 Hillerød Åben 2 Kirsten Jette Barup 3490 Hillerød Frederiksen Sørensen Åben 3 Birgitte Dardecker Blette Gamst 2121 Helsingør Hansen Åben 3 Gitte Busch Blette Gamst 2147 Helsingør Pedersen Hansen Åben 3 Janny Sørensen Annette Rieva 2181 Helsingør Intensiv 4 Annette Svendsen Flemming Röhl 3492 Hillerød Intensiv 4 Gitte Bak Lauritsen Jette Barup Sørensen Gernt 4 Anne Juelkert Carsten Falk Nielsen 3283 Hillerød 3506 Hillerød Optagemråde: 1: Ny Frederikssund Kmmune, Frederiksværk-Hundested g (Egedal Kmmune)* 2: Hillerød, Allerød, Fredensbrg, (Birkerød g Farum)* 3: Helsingør, Hørshlm g Gribskv Kmmune 4: dækkende fr hele Hvedstadsregin Nrd (svarende til det gamle Frb. Amt) *Disse kmmuner vil frmentlig i løbet af 2007 blive fjernet fra vres ptagemråde Klinisk Uddannelsesansvarlig: Slveig Abrahamsen, tlf

14 har følgende hvedpgaver at diagnsticere, behandle g pleje patienter med psykiatriske lidelser af en sådan sværhedsgrad, at behandling må finde sted på centret eller i distriktspsykiatrien at sikre kvaliteten af denne behandling at frebygge indlæggelse/genindlæggelse ved ambulant (efter)behandling at fretage psykiatriske tilsyn ved de smatiske afdelinger på Nrdsjællands Hspital at varetage undervisning, frskning g udvikling af det psykiatriske fagmråde at varetage speciallægelig knsulentfunktin ved de amtslige scialpsykiatriske institutiner, ved de amtslige institutiner fr persner med varige funktinsnedsættelser g ved en række amtslige institutiner fr scialt truede børn g unge at yde knsulentbistand til alment praktiserende læger, primærkmmunale samarbejdspartnere, herunder hjælp til knkret patientbehandling i primærkmmunale plejebliger at være ansvarlig fr den praktiske del af uddannelsen fr scial- g sundhedsassistent elever, sygeplejestuderende, pædaggstuderende g Falckredder elever. Histrien m Det første hspital fr sindssyge i Danmark var Sct. Hans Hspital i Rskilde, sm blev etableret i Sct. Hans Hspital blev dengang drevet af Københavns Kmmune. På daværende tidspunkt var det en kmmunal pgave at tage sig af de sindssyge. I 1800 tallet argumenterede lægevidenskaben fr, at behandlingsinstitutiner fr sindslidende skulle være i statsligt regi. Dels havde lkalbeflkningen ikke frståelse fr, at der var tale m syge mennesker, g dels var der et øknmisk hensyn. Det første af statens sindssyge hspitaler var Risskv, sm åbnede i Herefter fulgte Middelfart i 1888 g Nykøbing Sjælland i Fra 1950-erne etableres der flere statslige psykiatriske hspitaler i tilknytning til smatiske sygehuse. Det havde vist sig, at der var et behv fr samarbejde mellem de smatiske g psykiatriske specialer. Sindssygehspitalerne g de smatiske hspitaler fik samme administratin. Før etablering af hspitalspsykiatrien i Frederiksbrg Amt, måtte langt de fleste psykiatriske patienter således behandles på Statshspitalet i Nykøbing Sjælland. I Helsingør havde der dg i mange år været drevet et nervesanatrium, Mntebell, med 40 sengepladser. 14

15 I 1969 åbnede Frederiksbrg Amt en ungdmspsykiatrisk afdeling på Mntebell, hvr man kunne mdtage unge i alderen år til døgnindlæggelse. I 1976 skete der en decentralisering af psykiatrien, hvr ansvaret fr den psykiatriske pleje g behandling blev flyttet fra staten til amternes regi. Det Psykiatriske Statshspital på Dyrehavevej i Hillerød var under pførelse, da psykiatrien vergik til amterne i Statshspitalet blev underlagt sygehusledelsen på Centralsygehuset i Hillerød, sm ligger lige på den anden side af gaden. I 1976 åbnede man gså et børnepsykiatrisk ambulatrium i Hillerød, sm blev den første del af det, der senere blev til afdeling M. I takt med at flere sengeafsnit åbnede i Hillerød, blev færre patienter indlagt på Amtshspitalet Nykøbing Sjælland. Hspitalspsykiatrien pdelte Frederiksbrg Amt i 3 gegrafiske ptagermråder midt, øst g vest, således at afdeling P mdtg patienter fra midtmrådet g afdeling R mdtg patienter fra østmrådet. Afdeling S, sm mdtg patienter fra vest kmmunerne, blev kun etableret sm ambulatrium. Patienter fra denne del af amtet blev således frem til 1983 frsat indlagt i Nykøbing Sjælland, hvrefter der gså blev prettet døgnpladser til disse patienter. I 1983 indviede man gså en udslusningsblig - med plads til 6 patienter af gangen under afdeling P. Bligen skulle bruges til de patienter, sm var fr raske til egentlig døgnindlæggelse, men fr syge til helt at undvære psykiatrisk hjælp. Bligen blev indrettet i den gamle verlægeblig på hjørnet af Stubbevang g Dyrehavevej lige verfr sygehuset. I 1990, da Mntebell lukkede, valgte man at flytte ungdmspsykiatrisk afdeling til Hillerød g åbnede en afdeling med plads til 9 døgnindlæggelser g 3 dagindlæggelser. I 1992 blev ungdmspsykiatrisk afdeling lagt sammen med børnepsykiatrisk ambulatrium g km til at hedde Børne- g ungdmspsykiatrisk afdeling M, sm derefter bestd af 1 dagafdeling fr børn med 16 pladser, 1 døgnafdeling fr unge med 11 døgn g 3 dagpladser, samt et børne- g ungeambulatrium. I 1995 åbnede afdeling Q, et intensivt døgnafsnit med en tilhørende psykiatrisk skadestue: Q2621. Amtet kunne nu selv tage sig af akut syge g tvangsindlæggelser, i det mfang der var plads. Tidligere måtte alle patienter, der havde behv fr tvangsindlæggelse, enten verflyttes til eller indlægges direkte på Amtshspitalet i Nykøbing Sjælland. I takt med udbygningen af dagstilbud til patienterne var der ikke samme behv fr udslusningsbligen på Stubbevang g den blev i 1997 nedlagt, hvrefter den blev taget i brug sm skle fr børn g unge på Børne- g ungdmspsykiatrisk afdeling M. 15

16 Den 1/ blev de psykiatriske afdelinger i Frederiksbrg Amt udskilt fra Hillerød Sygehus g blev et selvstændigt Psykiatrisk Sygehus, bestående af 5 afdelinger: P, R, S, Q h M. I 1999 blev Psykiatrisk Sygehus tilknyttet Scial- g Psykiatrifrvaltningen fra at være rganiseret under Sundhedsfrvaltningen. Der blev gså etableret endnu et intensivt sengeafsnit Q2121, g afdelingerne P, R g S blev slået sammen til én afdeling: afdeling V. Psykiatrisk sygehus bestd således af afdeling V, Q g M. I 2000 blev der etableret et nyt gerntpsykiatrisk sengeafsnit Q2122 g et gerntpsykiatrisk ambulatrium under afdeling Q. I august 2000 begyndte decentraliseringen af døgnafsnittene. De t afsnit med ptagermråde fra vest kmmunerne i Amtet (den gamle afdeling S) flyttede til Frederikssund i nybyggede sengeafsnit, hvr patienterne sm nget helt nyt fik enestuer med eget bad g tilet. De t døgnafsnit (5441 g 5541) blev placeret i umiddelbar frlængelse af Frederikssund Sygehus, men var g er frtsat en del af Psykiatrisk Sygehus. I 2002 blev den psykiatriske skadestue adskilt fra det intensive afsnit 2621, så de i dag fungerer sm t selvstændige afsnit (2621 g 2622). I januar 2004 ændrede Psykiatrisk Sygehus sin ledelsesmæssige rganisatin igen. Det betød bl.a. at afdeling Q g afdeling V blev slået sammen til én funktinsbærende enhed i vksenpsykiatri. Den anden enhed på stedet var Børne- g ungdmspsykiatrisk Funktinsenhed. Enheden blev i 2004 udvidet med et udgående team fr børn g unge, g i 2006 udvidet med et ambulant afsnit fr spisefrstyrrelser I maj 2006 blev 3 vksenpsykiatriske døgnafsnit (2711,2712 g 2713) flyttet til Helsingør i nypførte bygninger, hvr patienterne ligeledes fik enestuer med eget bad g tilet. Behandlingspsykiatrien i Helsingør er frsat en del af Psykiatrisk Sygehus i Hillerød. Dagafdelinger g ambulatrier fr de vksenpsykiatriske afdelinger er decentralt placeret i henhldsvis Hillerød, Frederikssund g Helsingør, så de ligger i umiddelbar nærhed af de døgnafsnit, de samarbejder med g deler ptagemråde med. I har der været g er der frtsat en gennemgribende renvering af faciliteterne i Hillerød i gang, så alle patienter får så gde fysiske rammer sm muligt. I frbindelse med reginsdannelserne , blev Psykiatrisk Sygehus en del af Psykiatrivirksmheden i Hvedstadsreginen. I juli 2007 ændrede Psykiatrivirksmheden navn g hedder nu Regin Hvedstaden Psykiatri. 16

17 Ved reginsdannelserne km Psykiatrisk Sygehus til at hedde Psykiatrisk Sygehus Nrdsjælland, sm bestd af t funktinsenheder: Vksenpsykiatrisk Funktinsenhed g Børne- g ungdmspsykiatrisk Funktinsenhed. I juli 2007 blev rganisatinen igen ændret g de t funktinsenheder blev til hvert deres center. Således vi nu hedder: g Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Hillerød. Pædaggiske funktiner g struktur Klinisk uddannelsesansvarlig Den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske er ansat i stabsfunktin til sygeplejechefen på g har det verrdnede ansvar fr krdinering, udvikling, kvalitetssikring g evaluering af uddannelsesfrløbene fr sygeplejestuderende, scial- g sundhedsassistentelever g falckredderelever på såvel sm på Børne- g ungdmspsykiatrisk Center Nrdsjælland. Den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske har et tæt samarbejde med de kliniske vejledere, sm hun i det daglige er sparringspartner g ressurcepersn fr. Desuden varetager den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske det verrdnede samarbejde med sklerne g har knsulentfunktiner på frskellige niveauer, såvel internt g eksternt. Den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske står til rådighed fr dig, hvis dit praktikfrløb bliver prblematisk. Et prblematisk praktikfrløb kan mfatte et hvert frhld, sm du eller persnalet på døgnafsnittet pfatter sm begrænsende i frhld til din læring g læringsmiljø. De kliniske vejledere De kliniske vejledere er ansat i stabsfunktin til sygeplejechefen g har ansvaret fr uddannelse af scial- g sundhedsassistentelever g sygeplejestuderende i afsnittene. De kliniske vejledere arbejder tæt samme med hinanden g med den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske, samt har et veletableret samarbejde med afdelingssygeplejerskerne g de kliniske sygeplejespecialister. De kliniske vejledere er ansvarlige fr tilrettelæggelsen af dit uddannelsesfrløbet, herunder afhldelse af frventningssamtale, uddannelsessamtaler, midtvejsevaluering, standpunktsbedømmelse samt din evaluering af praktikstedet. De kliniske vejledere er pædaggiske ressurcepersner fr dine praktikvejledere. Derudver er de ansvarlige fr at fremme g udvikle uddannelsesmiljøet generelt i afsnittene, implementere nye pædaggiske tiltag, sikrer at afsnittene pfylder fastsatte kvalitetskrav g kriterier i frhld til at have sygeplejestuderende g scial- g sundhedselever, være pdateret i frhld til bekendtgørelser, studierdninger g uddannelsesrdninger fr sygeplejestuderende g fr scial- g sundhedsassistentelever samt give infrmatin til det øvrige persnale vedrørende ændringer i elevuddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen. 17

18 De kliniske vejledere deltager i tværgående, udviklingsrelaterede arbejdsgrupper samt medvirker ved planlægning g afvikling af fællesintrduktin g frdybelsesuge. Praktikvejlederne Praktikvejlederne arbejder sm scial- g sundhedsassistenter i døgnafsnittene g varetager samtidig vejlederfunktinen fr scial- g sundhedsassistenteleverne. Deres pgave er at vejlede, støtte g mtivere dig til at planlægge, priritere, iværksætte aktiviteter, udføre g evaluere sygepleje i knkrete plejesituatiner. Praktikvejlederne varetager uddannelsessamtaler g udfærdiger evalueringer i samarbejde med den kliniske vejleder. Uddannelsesfrhld Sm det fremgår af venstående, er den pædaggiske funktin højt pririteret på Psykiatrisk Center Nrdsjælland, g vi bruger mange ressurcer på at give dig mulighed fr at lære m sygepleje til psykisk syge. Viden m psykiatrisk sygepleje vil du kunne anvende i alle specialer både i g udenfr sygehussektren i dit fremtidige arbejde. Desuden får du, i din praktik, mulighed fr at lære at arbejde såvel tværfagligt sm tværsektrielt, da du uvilkårligt vil være en del af det intense samarbejde der fregår her. Det vil gså i høj grad være nget du kan tage med dig g benytte i dit fremtidige arbejde. At være en del af teamet mkring en eller flere patienter indebærer gså at lære at dkumentere sin sygepleje. Vi arbejder med dkumentatin i frm af plejeplaner, daglige meddelelser, videregivelse af knferencebeslutninger, referater fra baggrundsgruppe møder, sygeplejerapprter m.v. Disse dkumentatinsfrmer vil du stifte bekendtskab med g vil gså kunne bruge dette i dit fremtidige hverv. Velkmstbrev Du får tilsendt et velkmstbrev ca. 14 dage før praktikstart, hvr vi bl.a. inviterer dig til 2 dages fælles intrduktin. I brevet vil der gså være diverse praktiske plysninger, såsm intrduktinsprgram, navn g telefnnummer på dit praktiksted g på den kliniske vejleder, der vil være tilknyttet dit praktikfrløb. 18

19 Påklædning På går persnalet i privat tøj. Du bedes derfr møde i privat g praktisk tøj. Du skal være pmærksm på, at psykiatriske patienter kan fejltlke de signaler, sm beklædningen kan udsende. Derfr er det vigtigt at signalere faglighed g prfessinalisme. Intrduktin I intrduktinen til din praktikperide indgår både en fælles intrduktin g en intrduktin til de enkelte afsnit. Fællesintrduktinen har fkus på s rganisering, læring i en psykiatrisk praksis g psykiatrisk sygepleje. Desuden indehlder intrduktinen drøftelser af frdmme m psykiatrien, frventninger til praktikphldet, brugen af lgbgen, påklædning sv. Du vil gså få en del praktiske plysninger. Intrduktinen til de enkelte afsnit vil have fkus på mere specifikke frventninger dig g dine vejledere imellem, brugen af uddannelsesbgen, lgbgen, vejledningsaftaler, m.v. Det er vigtigt at få talt med vejlederne m hvrdan du ønsker vejledning, således at du kan få mest muligt ud af dit praktikfrløb. Derudver vil der være rientering m alarmsystem, tavshedspligt, arbejdsgange, rundvisning m.v. Fællesintrduktinen afvikles af de kliniske vejledere g på dit praktiksted vil det sm regel være enten dine vejledere g/eller den kliniske vejleder, der intrducerer dig. 19

20 Frventninger til dig sm elev Vi frventer, at du møder engageret g med lyst til at lære m psykiatrisk sygepleje du er velrienteret m målene fr periden g har læst praktikbeskrivelsen du er velfrberedt til frventningssamtalen g har nedskrevet dine frventninger til praktikstedet g praktikvejlederne du har á jur ført din uddannelsesbg g bruger den aktivt til refleksiner du tager (med)ansvar fr din egen uddannelse g læring du møder velfrberedt til uddannelsessamtalerne du giver knstruktive tilbagemeldinger g evaluering af afsnittet du kan mdtage knstruktive tilbagemeldinger af både faglig g persnlig karakter du deltager aktivt i det tværfaglige arbejde du er bevidst m eget ansvar g kmpetence mråde du er psøgende i frhld til læringsmuligheder i afsnittet Vi frventer ligeledes, at du frhlder dig kritisk til sygeplejen i afsnittet g søger relevant vejledning. Vejlederne er erfarne g kvalificerede praktikere i psykiatrisk sygepleje, g de er interesseret i dig g din uddannelse. Dit udbytte af praktikken vil bl.a. afhænge af din indsats. Vi vil stille krav m såvel fagligt sm persnligt engagement. Et praktikphld i psykiatrien er en str udfrdring. Du får mulighed fr at lære at bruge dig selv i relatinen til patienterne, g vil endvidere blive knfrnteret med mennesker, der har en anderledes adfærd, end den du ellers har plevet. I mødet med de psykiatriske patienter vil det være af afgørende betydning at udvise medmenneskelig respekt fr dem sm individer. Det er ikke ualmindeligt, at starten af dit praktikphld i det psykiatriske speciale kan være frbundet med frustratiner. Det skyldes fte, at arbejdet med patienterne er anderledes end det, du har plevet tidligere i dit uddannelsesfrløb. Det kan være prvkerende fr dig sm persn, frdi du plever andre reaktiner i dig selv, end du er vant til. Del din undren, dine frustratiner g plevelser med dine vejledere g andet persnale i afsnittet - det er en støtte til at udvikle dine persnlige g faglige kvalifikatiner. Uddannelsesbg Vi betragter uddannelsesbgen sm et vigtigt arbejdsredskab mellem sklen, praktikstedet g dig sm elev. Den indehlder vigtig infrmatin m din uddannelse, g skal derfr medbringes ved frventningssamtale, samt midtvejs- g slutevaluering. 20

21 Lgbg Vi anbefaler, at du benytter lgbgen til at nedskrive dine plevelser, tanker, refleksiner g erfaringer. På den måde kan du få lidt mere styr på en given situatin, plevelse eller emne. Det kan gså være en gd måde at skabe sammenhæng mellem teri g praksis. Lgbgen kan bruges sm udgangspunkt fr vejledning, hvr du sammen med dine vejledere kan få sat flere vinkler på en given plevelse eller få mere styr på et teretisk emne. Vres erfaring er, at j mere lgbgen bruges, j bedre bliver den sm knstruktivt læringsredskab. Hvrdan du ønsker at arbejde med bgen, kan du aftale med dine vejledere. Frdybelsesuge På har du mulighed fr at deltage i det, vi kalder frdybelsesuge. Frmålet med den uge, er at give dig g dine med-elever mulighed fr at undersøge g arbejde i dybden en relevant sygeplejefaglig prblemstilling i frhld til den psykiatriske sygepleje. Du vil få nærmere besked herm, når du starter praktikken. Studiegrupper Vi synes det er en rigtig gd ide at mødes med elever fra andre psykiatriske afsnit, mens I er i praktik her. Derfr åbner vi p fr denne mulighed ved at give jer tid g rum til dette. Frmålet er, at I kan arbejde med selvvalgte emner g gennem faglige diskussiner få nye eller andre indfalds vinkler på et emne, der har vagt jeres interesse. Du vil få nærmere besked herm, når du starter praktikken. Arbejdstid Sygeplejen i døgnafsnittene fregår hele døgnet g alle ugens dage. Patienternes symptmer ændrer sig i løbet af dagen, g de pårørende møder fte frem m aftenen g i weekenden. Derfr er det gså uddannelsesmæssigt relevant, at du i praktikperiden deltager i aften- g evt. nattevagter samt i weekendvagter sammen med din praktikvejleder. Du vil gså kunne møde ind på frskellige tidspunkter af døgnet, hvis det er læringsmæssigt relevant i frhld til din patientkntakt. Du har en mødetid på 37 timer m ugen g må i samarbejde med dine vejledere g den kliniske vejleder planlægge din arbejdstid, så det bliver relevant fr din uddannelse, g så du kmmer til at følge dine vejledere mest muligt. 21

22 Afrunding Vi håber, at du gennem læsning af denne Praktikbeskrivelse har fået en frnemmelse af, hvad er. Har du yderligere spørgsmål, er du, sm tidligere nævnt, velkmmen til at kntakte vres klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske eller de kliniske vejledere (Se side 13). Du kan g så søge mere infrmatin på vres hjemmeside. Adressen er endnu engang 22

23 Litteraturliste Dynamisk Psykiatri Jhan Cullberg Hans Reitzel s Frlag ISBN Fra kas md samling, mestring g helhed Liv Strand Gyldendal Undervisning ISBN Miljøterapi Birgitte Bechgaard Hans Reitzels Frlag ISBN Psykiatri Marin Hansen (red) Munksgaard ISBN Pædaggik med psyklgi Lars Aagerup g Helle Brander Rasmussen Munksgaard ISBN Scial- g samfundsfag Hans Vagtbrg m.fl Munksgaard ISBN Udviklende frtrlighed Clarence Crafrd Hans Reitzels Frlag ISBN

24 Mål 1 Opnår færdighed i selvstændigt at arbejde sundhedsfremmende g sygdmsfrebyggende i et samarbejde g med respekt fr brgerens livsudfldelse g livskvalitet, samt igangsætte, vurdere g vejlede m muligheder, der understøtter g styrker brgerens/brgernes selvværd. SOMATISK PRAKTIK livsstilssygdmme sundhedsfremme g sygdmsfrebyggelse livsstilsfrmer g livskvalitet i knkrete situatiner identificerer, analyserer g vurderer behvet fr sundhedsfremmende g sygdmsfrebyggende tiltag sm fx rygephør g ændring af kstvaner g mtinsvaner under vejledning planlægger g udfører knkrete vejledningssituatiner g anvender uddannelsesstedets sundhedsfremmende g sygdmsfrebyggende tilbud PSYKIATRISK PRAKTIK mtivatinsterier, vejledningsterier livsstil, livsfrmer g livskvalitet mestringsevne WHO primær, sekundær g tertiær frebyggelse jeg - styrkende sygepleje i knkrete situatiner identificerer, analyserer g vurderer behvet fr sundhedsfremmende g sygdmsfrebyggende tiltag arbejder bevidst g kreativt med brgerens livsvilkår g pfattelse af livskvalitet frbereder, planlægger g udfører knkrete vejledningssituatiner i knkrete situatiner handler sundhedsfremmende g 24

25 frebyggende g kan redegøre fr dette PRIMÆR PRAKTIK WHO, Regeringens flkesundhedsprgram g Frederiksbrg Amts Sundhedsplan uddannelseskmmunens sundhedsplan/prfil lv m scial service sundhedsfremme g sygdmsfrebyggelse livsfrmer g livskvalitet risikgrupper mtivatinsterier, mestringsevne g vejledningsterier fysiske, psykiske g sciale aktiviteter mtiverer brgeren til at deltage i de aktiverende tilbud på uddannelsesstedet/kmmunen vurderer brgerens individuelle behv fr væskeindtagelse g ernæring, evt. i samarbejde med specialister f.eks. diætist eller lignende tager initiativ til at planlægge, igangsætte g evaluere individuelle sundhedsfremmende aktiviteter, f.eks. mtin, rygestp, ernæring, sciale aktiviteter tager initiativ til udarbejdelse af individuel handleplan fr den enkelte brger g grupper af brgere udviser respekt fr brgernes valg g fravalg infrmerer g vejleder brgere m kmmunens, uddannelsesstedets g evt. amtets sundhedsfremmende g frebyggende tilbud 25

26 Mål 2 Opnår færdighed i selvstændigt at bservere fysiske, psykiske g scialt betingede sygdmmes, symptmer g kunne vurdere g redegøre fr bservatiner i frbindelse dermed. SOMATIISK PRAKTIIK. anatmi g fysilgi sygdmslære i frhld til de almindeligst frekmmende smatiske sygdmme i relatin til uddannelsesstedets patientklientel bldtryk, puls, temperatur, respiratin, bevidsthedsniveau, smerter samt hudens temperatur g farver på baggrund af din teretiske viden kan bservere g reagere hensigtsmæssigt på tydelige afvigelser fra det nrmale under vejledning bserverer, identificerer g dkumenterer patientens sygdmsmæssige symptmer anvender viden m patientens sygdm i msrgen g den grundlæggende sygepleje behersker praktiske færdigheder i frhld til måling af værdier g andre hyppigt frekmmende specifikke sygeplejeprcedurer på uddannelsesstedet under vejledning kan reflektere ver g inddrage relevant teri i frhld til din patients sygdmssymptmer g sygdmsfrløb PSYKIATRISK PRAKTIK udviklingsterier hyppigst frekmmende fysiske g psykiske sygdmme livsstilsfrmer g livskvalitet kulturelle g samfundsmæssige livsbetingelser refleksinsteri redegør fr dine bservatiner redegør fr dine refleksiner g vervejelser ud fra det du har set/plevet i den knkrete situatin anvender dine bservatiner g refleksiner til at identificere den enkelte brgers fysiske, psykiske g sciale prblemstillinger 26

27 PRIMÆR PRAKTIK sundhed g sygdm sciale g kulturelle frhld, sm kan have betydning fr sundhed g sygdm den nrmale aldring nrmalitet reflekterer ver dine bservatiner g handler på disse videregiver dine bservatiner til relevante samarbejdspartner bserverer ændringer i brgerens fysiske, psykiske g sciale situatin g tager højde fr følgerne af dette 27

28 Mål 3 Opnår færdighed i at identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre g evaluere grundlæggende sundheds- g sygeplejepgaver hs brgeren med respekt fr dennes ressurcer g selvbestemmelsesret. SOMATISK PRAKTIK Grundlæggende sygepleje mfatter mråderne persnlig hygiejne, mbilisering, ernæring, væskebalance, udskillelse af affaldsstffer g søvn/hvile Persnlig hygiejne patientens ressurcer, vaner, bligfrhld.a. msrg g egenmsrg krppens reaktin på f.eks. indlæggelse, stress, narkse g peratin brusebad, sengebad, øvre g nedre tilette, fdpleje, hud- g neglepleje, mundpleje, tand- g prtesepleje samt pleje af hår g skæg uddannelsesstedets udvalg af sæbeprdukter g hudplejeprdukter selvstændigt hjælper patienten med persnlig hygiejne med udgangspunkt i dennes ressurcer, ønsker g behv selvstændigt tilrettelægger g udfører din pleje så patienten vedligehlder/styrker sine ADL færdigheder i knkrete situatiner kan redegøre g begrunde valg af handlinger ud fra teretisk viden g erfaringer i din lgbg g /eller i dialg med din praktikvejleder reflekterer ver begreberne msrg/egenmsrg i en knkret plejesituatin selvstændigt laver dataindsamling g under vejledning udarbejder plejeplaner mhandlende patientens behv fr hjælp til persnlig hygiejne PSYKIATRISK PRAKTIK grundlæggende behv sm ernæring, søvn, hvile, mbilitet, aktivitet, hygiejne, udskillelse af affaldsstffer, seksualitet g respiratin jeg styrkende sygepleje miljøterapi kntaktpersnsystemet g relatinsbehandling Maslws behvsteri Orems msrgsteri fysiske, psykiske, sciale g åndelige behv frsvarsmekanismer stress g kriseterier lv m patientens retsstilling lv m tvang i psykiatrien udfører, reflekterer ver g fagligt argumenterer fr dine handlinger i frhld til grundlæggende sundheds- g sygeplejepgaver tager ansvar fr dine egne reaktiner i samspillet med brgere g klleger reflekterer ver dine egne adfærds g reaktinsmønstre reagerer hensigtsmæssigt ved ændringer i brgerens helhedssituatin 28

29 selvstændigt vurderer g varetager den grundlæggende sundheds- g sygepleje i frhld til 1-2 brgere vurderer egen kmpetence i frhld til den knkrete situatin g inddrager relevante samarbejdspartnere PRIMÆR PRAKTIK anatmi g fysilgi sygdmslære grundlæggende sygeplejepgaver dkumentatin af sygeplejen mestringsstrategier egenmsrgsterier behvsterier fælles sprg tager udgangspunkt i din faglige viden g viser, at du selvstændigt kan udføre grundlæggende sundheds- g sygepleje til brgere tager udgangspunkt i den enkelte brgers muligheder, ønsker, vaner g behv reagerer hensigtsmæssigt i frhld til ændringer i brgerens helhedssituatin reflekterer, redegør fr g evaluerer dine handlinger dkumenterer din sygepleje efter uddannelsesstedets gældende regler Frtsat mål 3 fr Smatisk praktik ERNÆRING frdøjelseskanalens anatmi g fysilgi ernæringsprincipper til raske g syge mennesker køkkenets ksttilbud g ksttilskud herunder sndeernæring g kst til patienter med diabetes diætistens arbejdsmråde ernæringsscreening g kstregistrering hjælpemidler ift. fødeindtagelse fremmende g hæmmende faktrer fr fødeindtagelsen herunder fx kvalme, madlede, pkastning, bstipatin, lugte lejring/spisestilling guidning af patient i frhld til spisning 29

30 viser hensyn til individuelle behv/vaner/ønsker i frbindelse med måltidet (eks. tiletbesøg, håndvask g udluftning på stuen inden måltidet) bestiller mad, der er afstemt efter patientens ernæringsmæssige behv, appetit, ønsker g spiseprblemer anvender køkkenets ksttilbud, herunder prtein- g energirige ksttilskud kan redegøre fr ernæringens indvirkning på krppens restitutin g sårheling samt anvender denne viden i knkrete plejesituatiner under vejledning kan udføre ernæringsscreening g kstregistrering selvstændigt vejleder patienten m hans/hendes kst samarbejder med klinisk diætist i knkrete situatiner kan redegøre g begrunde valg af handlinger ud fra teretisk viden g erfaringer selvstændigt laver dataindsamling g under vejledning udarbejder plejeplan fr patientens ernæring Mbilisering bevægeapparatets anatmi g fysilgi sengelejekmplikatiner g frebyggelse heraf faktrer der påvirker mbiliseringsevnen: eksempelvis smerter, dyspnøe, svimmelhed, lammelser g handicaps fysi- g ergterapeutens arbejdsmråde samt plejepersnalets pfølgning (tværfagligt samarbejde) frflytningsteknikker mtivatin lejringsteknikker g mbiliseringsrestriktiner/regimer hjælpemidler selvstændigt identificerer risikpatienter g kmmer med relevante løsningsfrslag til frebyggelse af sengelejekmplikatiner selvstændigt identificerer tegn på sengelejekmplikatiner g under vejledning ændrer plejen i relatin hertil mbiliserer din patient med udgangspunkt i dennes ressurcer, ønsker g behv selvstændigt tilrettelægger g udfører din pleje så patienten vedligehlder/styrker sin mbilitet følger p på fysiterapeutens g ergterapeutens instrukser g øvelser til patienten selvstændigt laver dataindsamling g under vejledning udarbejder plejeplan fr patientens mbilisering i knkrete situatiner kan redegøre g begrunde valg af handlinger ud fra teretisk viden g erfaringer anvender krrekte frflytningsteknikker alene eller i samarbejde med andre vejleder patienten m mbilisering/regimer g ADLfunktiner målretter din indsats i frhld til patientens bligindretning, dagligliv g interesser ved udskrivelsen 30

31 VÆSKEBALANCE urinvejenes anatmi g fysilgi den nrmale væskebalance g dens betydning fr krppens nrmale funktiner symptmer på dehydrering g verhydrering mtivatin, patientens vaner tilbyder patienten alsidige drikkevarer, der er afstemt efter dennes behv, vaner g ønsker selvstændigt vejleder patienten m hans/hendes væskebehv reagerer på afvigelser fra det nrmale g kmmer med relevante løsningsfrslag til, hvrdan patienten kan genvinde en nrmal væskebalance anvender væskeskema i relevante plejesituatiner g videregiver dine bservatiner mundtligt sm skriftligt selvstændigt fretager dataindsamling g under vejledning udarbejder en plejeplan m patientens væskebalance Frtsat mål 3 fr Smatisk praktik UDSKILLELSE AF AFFALDSSTOFFER (URIN OG AFFØRING) mave-tarmsystemets g urinvejenes anatmi g fysilgi O årsager til bstipatin symptmer, bservatiner, sygeplejehandlinger g frebyggelse bservatin af afføring, mængde, lugt, farve g udseende frskellige laksantia virkemåde, indikatiner g dsering de frskellige urininkntinensfrmer symptmer, bservatiner, sygeplejehandlinger g frebyggelse årsager til urinvejsinfektin - symptmer, bservatiner, sygeplejehandlinger g frebyggelse bservatin af urin, diurese, lugt, farve g udseende uddannelsesstedets udvalg af bletyper g andre inkntinenshjælpemidler pleje af patienter med KAD sprgbrug, blufærdighed g privatsfære tager højde fr patientens vaner, ritualer, defækatinsstilling, tid g r g viser hensyn til patientens blufærdighed selvstændigt bserverer g dkumenterer patientens udskillelser g reagerer på afvigelser fra det nrmale samt under vejledning handler herpå anvender inkntinenshjælpemidler ud fra patientens individuelle prblemer g behv vejleder patienten m, hvrdan han/hun kan frebygge UVI g bstipatin 31

32 kan redegøre fr uddannelsesstedets hyppigst anvendte laksantia g m hensigtsmæssig brug heraf i knkrete situatiner kan redegøre g begrunde valg af handlinger ud fra teretisk viden g erfaringer i din lgbg g/eller i dialg med praktikvejleder reflekterer ver blufærdighed, sprgbrug verfr patienten mkring urin g afføring samt brug af inkntinenshjælpemidler under vejledning laver dataindsamling g udarbejder plejeplan fr patientens prblem i frhld til udskillelser alkhl g andre stimulanser såsm kaffe, te g cla i den daglige pleje af patienten tager højde fr hans/hendes behv fr søvn g hvile hvis din patient har søvnbesvær, udfører dataindsamling g under vejledning analyserer data med henblik på relevante sygeplejehandlinger samt dkumenterer dette vejleder m gde søvnvaner, hvis din patient har søvnbesvær SØVN/HVILE hvilken betydning søvn g hvile har fr restitutin samt fysisk g psykisk velvære søvnbehv i frhld til alder, vaner, sundhedstilstand g aktivitet årsager til søvnbesvær, herunder ydre faktrer g faktrer sm dyspnøe, hste, bekymringer, 32

33 Mål 4 Opnår færdighed i at arbejde sundhedsfremmende g sygdmsfrebyggende i frhld til de almindeligst frekmmende infektinssygdmme g institutinsinfektiner. SOMATISK PRAKTIK mikrbilgi herunder smittemåder, smitteveje g afbrydelse af smitteveje vejledningen: Hygiejniske retningslinier fr Sundhedsvæsenet i Frederiksbrg Amt krrekt håndhygiejne g brug af handsker ren g steril teknik håndtering af rent g urent - eksempelvis tøj, linned, remedier, frbindinger sv. håndtering af affald i dit arbejde anvender de hygiejniske principper krrekt kan begrunde valg af handlinger ud fra et hygiejnisk synspunkt sammenhldt med de øknmiske ressurcer ud fra patientens behv g situatin medvirker til at vejlede m frebyggelse af infektiner PSYKIATRISK PRAKTIK de almindeligst frekmmende infektiner g infektinssygdmme hygiejniske principper smitteveje frebyggelse af smitte reflekterer ver de hygiejniske princippers anvendelse i frhld til de fysiske rammer, sm du møder brgeren i reflekterer ver brgerens indeklima g hygiejne vejleder brgeren f.eks. ved madlavningspgaver anvender de hygiejniske principper viser i din pleje, at du er bevidst m rene g urene frhld er bevidst m at frebygge institutinsinfektiner g afbryde smitteveje 33

34 PRIMÆR PRAKTIK mikrbilgi infektiner g infektinssygdmme hygiejniske principper smitteveje frebyggelse af smitte risikgrupper dagligt anvender de hygiejniske principper krrekt frebygger infektinsrisik er pmærksm på hjemmets indeklima, hygiejne m.m. bserverer tegn på infektiner g handler fagligt frsvarligt i frhld til dette har kendskab til behandlingsmulighederne tager initiativ til at samarbejde tværfagligt m sundhedsfremme g sygdmsfrebyggelse 34

35 Mål 5 Opnår færdighed i at identificere uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning fr sundhed g trivsl samt vurdere g vejlede m hensigtsmæssige miljøvalg i frhld til brgeren g under hensyntagen til arbejdsstedets miljøplitik. SOMATISK PRAKTIK uddannelsesstedets miljøplitik herunder affaldssrtering, mgang med kanyler g medicin samt rygeg alkhlplitik miljøets betydning fr sundhed g trivsel identificerer g frhlder dig til eventuelle miljøskadelige faktrers betydning fr en knkret patients sundhed g trivsel under vejledning vejleder g støtter patienten i hensigtsmæssige miljøvalg PSYKIATRISK PRAKTIK uddannelsesstedets miljøplitik uddannelsesstedets ryge- g alkhlplitik de fysiske rammers betydning fr sundhed g trivsel reflekterer ver g anvender din viden m miljø på hensigtsmæssig måde i frhld til brgerens specifikke livssituatin er bekendt med miljøskadelige faktrers betydning fr brgerens sundhed g trivsel 35

36 PRIMÆR PRAKTIK arbejdsstedets miljøplitik - miljøvenlige rengøringsmidler, affaldssrtering, øklgiske fødevarer m.m. miljøets betydning fr sundhed g trivsel miljøskadelige stffer ryge- g alkhlplitik er bevidst m evt. miljøskadelige faktrers betydning fr brgerens sundhed g trivsel i den knkrete situatin kan identificere uhensigtsmæssige miljøfaktrer i brgerens hverdag vejleder g støtter brgeren i hensigtsmæssige miljøvalg 36

37 Mål 6 Opnår færdighed i selvstændigt g i samarbejde med andre samarbejdspartnere at varetage sygeplejemæssige pgaver vedrørende medicinindgift g administratin. SOMATISK PRAKTIK grundlæggende lægemiddellære lægemiddelkatalgets anvendelsesmuligheder uddannelsesstedets medicinskemaer g praksis fr dkumentatin af medicinering principperne i medicinphældning uddannelsesstedets hyppigst anvendte præparater, virkning, bivirkning, interaktin. under vejledning g supervisin administrerer medicin til få udvalgte patienter ud fra uddannelsesstedets retningslinjer fr medicinadministratin har viden m virkning, bivirkning g interaktin fr den medicin du administrerer under vejledning kan bservere virkning g eventuelle bivirkninger g videregive disse bservatiner under vejledning kan infrmere patienten m den rdinerede medicin PSYKIATRISK PRAKTIK farmaklgi, administratin g håndtering af medicin hygiejniske principper fysilgi, anatmi g naturfag herunder lægemiddelregning scial- g sundheds-assistentens ansvar g kmpetence lv m scial service, lv m tvang i psykiatrien g lv m patientens retsstilling. arbejdsstedets gældende regler fr medicinadministratin mtivatinsterier, kmmunikatin g vejledning dkumentatin anvender arbejdsstedets gældende regler fr medicinadministratin kan administrere medicingivning til en til t brgere vurderer dit ansvar g kmpetence i frbindelse med medicingivning g handler ud fra dette bserverer g redegør fr virkninger, bivirkninger, kntraindikatiner g interaktiner fr de på stedet mest anvendte præparater vejleder g infrmerer brgeren m medicinen redegør mundtligt g dkumenterer skriftligt fr handlinger g bservatiner i frbindelse med medicingivning anvender mtivatinsterier i samarbejde med brgeren i frbindelse med medicingivning 37

38 PRIMÆR PRAKTIK uddannelsesstedets regler g retningslinjer fr administratin af medicin lvgivning g tilskudsregler den mest anvendte medicin på uddannelsesstedet udregning med henblik på vurdering af, m dsis er krrekt medicinhygiejne, herunder egen sikkerhed g miljøbeskyttelse kmmunikatin i frhld til vejledning g rådgivning verhlder uddannelsesstedets retningslinier/kvalitetsstandard fr medicinadministratin selvstændigt varetager medicinadministratin inden fr dit kmpetencemråde har viden m virkning, bivirkning g interaktin fr den medicin du administrerer giver den rigtige medicin til den rigtige persn, på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt g i den rigtige dsis kan vejlede brgeren i at administrere egen medicin infrmerer brgeren m den rdinerede medicin Mål 7 Opnår færdighed i at frmidle infrmatiner m såvel amtslige, kmmunale sm private servicetilbud, herunder relevante lve g regler inden fr mråder med pleje, msrg g praktisk hjælp samt i at vejlede brgerne i at anvende tilbudene med respekt fr brgerens ressurcer g selvbestemmelsesret. SOMATISK PRAKTIK vejledningen: Det krdinerede udskrivningsfrløb herunder udskrivningsknference hvr du kan søge plysninger m primærkmmunernes tilbud med hensyn til hjemmesygepleje, hjemmehjælp, plejehjemspladser, beskyttede bliger, genptræning, dagcenter, madudbringning sv. hjælpemidler (midlertidig eller varig) hjælpemiddeldept (amtsligt/kmmu-nalt) g hjælpemiddeludbringning under vejledning planlægger udskrivningsfrløb g indsamler relevante data m patientens helhedssituatin g kmmer med frslag til pleje g andre franstaltninger i hjemmet 38

39 deltager aktivt g engageret i udskrivningsknferencer hs patienter du følger i et frløb under vejledning udarbejder sygeplejerapprt med relevante plysninger med inddragelse af patienten g eventuelt dennes netværk selv tager initiativ til at kntakte relevante samarbejdspartnere tager medansvar fr, at aftaler mkring udskrivelsen er i verensstemmelse med patientens ønsker g behv afprøver g frmidler din viden verfr vejleder i frhld til en brgers situatin undersøger frskellige tilbud m f.eks. bfrmer g sætter disse i relatin til en knkret brgers ressurcer, behv g samlede situatin er psøgende i frhld til knkrete servicetilbud til brgeren er bevidst m patientens selvbestemmelsesret i frhld til at mdtage servicetilbud PRIMÆR PRAKTIK lv m scial service retssikkerhedslven amtslige, kmmunale g private servicetilbud uddannelsesstedets kvalitetsstandarder fr pleje, msrg g praktisk hjælp behvsteri frmidling mestringsstrategi PSYKIATRISK PRAKTIK lv m scial service lv m tvang i psykiatrien relevante samarbejdspartnere amtslige såvel sm kmmunale samt private rganisatiner g patientfreninger amtets g kmmunens rganisering af diverse servicetilbud til brgerne kmmunikatin g pædaggik lv m patientens retsstilling Frederiksbrg Amts psykiatriplan frmidler din viden m relevante servicetilbud til brgerne tilpasset deres ønsker g behv tager initiativ til g støtter brgerne i kntakt til patientfreninger, aktivitetstilbud m.v. frhlder dig kritisk til udbudet af servicetilbud g uddannelsesstedets kvalitetsstandarder 39