Kommunallæge Kristina O. Johansen Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009

Transkript

1 Kommunallæge Kristina O. Johansen Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009

2 Indhold: Baggrund... 3 Metode...3 Datagrundlag... 4 Resultater... 4 Kønsfordeling...4 Skoletrivsel... 5 Selvvurderet helbred... 6 Symptomer Allergisk betingede sygdomme... 8 Aktuelle diagnoser... 9 Belastninger...10 Måltidsvaner...11 Rygning Vandpiberygning Misbrugsstoffer Alkohol Fritidsarbejde Motion Overvægt Konklusion og diskussion Perspektiver Anbefalinger og visioner Referencer Bilag

3 Baggrund: I forbindelse med den forebyggende lægeundersøgelse (udskolingsundersøgelse) af kommunens 9. klasses elever er der i det forgangne år udarbejdet en sundhedsprofil. Intentionen med nærværende rapport er på kommuneplan at beskrive sundhedsrelateret adfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt disse elever. Ud fra denne beskrivelse vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet vil kunne være relevante indsatsområder for en mere specifik og målrettet forebyggelse, kunne identificeres. Herudover vil denne første rapport på længere sigt kunne fungere som udgangspunkt for at måle effekten af indsatser iværksat som følge af den lokale sundhedspolitik. Sundhedsprofilen er i denne rapport sammenholdt med resultater fra de landsdækkende undersøgelser, der er gennemført de seneste år. Metode: Kommunens 9. klasser bliver hvert år tilbudt udskolingsundersøgelse ved kommunallægen. Undersøgelsen indeholder lægens vurdering af den unges generelle helbredstilstand, højde og vægt på grundlag af vækstkurver, pubertetsudviklingen, bevægeapparatet samt sanserne. I forbindelse med lægesamtalen udfyldte eleverne på 16 af kommunens skoler i skoleåret 2008/2009 et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd, og skemaet blev herefter anvendt som udgangspunkt for sundhedssamtalerne. Spørgeskemaet er udarbejdet af en række kommunallæger og en del af spørgsmålene er validerede og tidligere anvendt i de store landsdækkende børneundersøgelser, som eksempelvis Skolebørnsundersøgelsen I skoleåret 2008/2009 har i alt 12 kommuner, inklusive Faaborg- Midtfyn Kommune, benyttet spørgeskemaet, hvorefter der er udarbejdet en Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever[1], hvilket har givet mulighed for at sammenligne sundhedsadfærd og -tilstand på tværs af kommunerne. I Faaborg-Midtfyn Kommune er spørgeskemaet tilføjet 3 ekstra spørgsmål (spørgsmål 9b, 13 og 14), hvor spørgsmål 9b og 14 er medtaget i denne rapport. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1. I forbindelse med udskolingsundersøgelsen er eleverne, som nævnt, blevet vejet og målt og efterfølgende er Body Mass Index (BMI) for den enkelte elev blevet beregnet ud fra følgende formel: BMI = vægt(kg) / (højde(m))². Herefter er andelen af hhv. overvægtige, svært overvægtige og fede elever beregnet ud fra BMIkurven for børn og unge [2] De fleste spørgsmål er fra Skolebørnsundersøgelserne; - et tværsnitsstude, der er udformet i et samarbejde med WHO og gennemføres hvert år i Danmarkt og andre af de vesteuropiske lande, på elever fra 5., 7. og 9. klasse.

4 Der er brugt følgende definitioner: Overvægt : BMI beliggende mellem 90 og 97-percentilen i forhold til alder og køn. Svær overvægt: BMI beliggende mellem 97- og 99-percentilen i forhold til alder og køn. Fedme : BMI beliggende over 99-percentilen i forhold til alder og køn Sammen med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen udgør denne BMI-opgørelse den samlede sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Faaborg-Midtfyn Kommune 2008/2009. Datagrundlag: I alt 290 elever ud af 366 elever besvarede spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på 80,6%. De elever, der ikke deltog i undersøgelsen har enten været fraværende, har ikke ønsket undersøgelse eller har ikke afleveret spørgeskemaet. På de følgende sider præsenteres resultaterne for sundhedsprofilen for udskolingsårgangen i grafisk form. De enkelte resultater følges af en kort diskussion. Resultater: Kønsfordeling: Figur 1: Kønsfordeling 47% 53% Der var lidt flere drenge end piger, der deltog i undersøgelsen 4

5 . Skoletrivsel 45,00% Figur 2: Hvad synes du om at gå i skole? 4 35,00% 3 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Synes slet ikke om det I alt 92 % af eleverne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 8 % af eleverne synes ikke særlig godt eller synes slet ikke om at gå i skole. Resultatet stemmer godt overens med resultaterne fra de to landsdækkende undersøgelser[3, 4] som er foretaget blandt udskolingselever i de seneste år. I Statens Institut for Folkesundheds udskolingsundersøgelse[3] angav 91 % af eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Health Behaviour in School-aged Children (HBSC)-undersøgelsen[4] fra 2006 svarede 18% af de 15-årige elever, at de virkelig godt kan lide at gå i skole. HBSC-undersøgelsen, der bliver udfærdiget hvert fjerde år, er lidt sværere at sammenligne med Faaborg-Midfyn Kommunes unges svar, idet spørgsmålet er formuleret en smule anderledes, og der kun indgår fire svarkategorier. Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd. Elever der mistrives i skolen, klarer sig dårligt fagligt og er i øget risiko for senere lavt uddannelsesniveau eller for helt at fravælge uddannelse[4]. Ydermere er der fundet sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde vaner såsom rygning, usund kost og storforbrug af alkohol[5]. 5

6 Selvvurderet helbred Figur 3: Selvvurderet helbred 6 55,00% 5 45,00% 4 35,00% 3 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt I skoleåret 2008/2009 rapporterede godt 5% af de deltagende piger, at de havde et dårligt helbred, mens ingen af drengene rapporterede dette. 81% af eleverne rapporterede et virkeligt godt eller godt helbred. Lignende tal kan genfindes i begge de store landsdækkende undersøgelser, hvor 84% af eleverne i Udskolingsundersøgelsen[3] rapporterer om et virkelig godt eller godt helbred. I HBSCundersøgelsen 2006[4] angiver 76% af de 15-årige piger og 87% af de 15-årige drenge at have et meget godt eller godt helbred. Studier dokumenterer, at selvvurderet helbred hos voksne har vist sig at være en vigtig, uafhængig prædiktor for senere udvikling af sygdom og død[6]. På nuværende tidspunkt er det ikke undersøgt, selvvurderet helbred også hos børn og unge er prædiktor for senere dødelighed, men der er fundet en kraftig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og brug af medicin, således at elever med dårligt selvrapporteret helbred har et større forbrug af medicin[7]. Endvidere findes et større studie af danske 9. klasses elever, der viser en stærkt association mellem stress og selvrapporteret helbred, idet et selvrapporteret højt stressniveau findes at være kraftigt associeret med dårligt eller meget dårligt selvrapporteret helbred[8]. 6

7 Symptomer indenfor 14 dage Figur 4: Symptomer indenfor de seneste 14 dage Mavepine Hovedpine Rygsmerter Søvnproblemer Andre smerter Humørsvingninger Et stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par uger forud for undersøgelsen. Procentsatsen ses i figuren ovenfor. Typisk har piger angivet flere symptomer end drenge, og hyppigst rapporteredes humørsvingninger, hovedpine og smerter. Der er endvidere en tendens til, at en stor del af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer. Sammenlignet med den Fælleskommunale Udskolingsprofil[1] ligger vi nogenlunde på niveau hermed, fraset søvnproblemer, som er hyppigere på landsplan end i Faaborg-Midfyn Kommune. 7

8 Allergisk betingede sygdomme 4 35,00% 3 Figur 5: Har du nogensinde haft... 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Astma Høfeber Hududslet / eksem Forekomsten af unge der havde eller havde haft astma, høfeber eller eksem var høj. Oplysningerne kan have betydning for erhvervsvalg, idet unge med allergi ikke bør eksponeres for allergifremkaldende miljøer i erhvervssammenhæng, ligesom unge med tidligere eksem ikke bør vælge uddannelse til såkaldt våde erhverv. De enkelte elever med atopiske lidelser har modtaget individuel helbredsmæssig erhvervsvejledning i forbindelse med udskolingsundersøgelserne. 8

9 Aktuelle diagnoser Figur 6: Diagnoser 25,00% 22,50% 2 17,50% 15,00% 12,50% 1 7,50% 5,00% 2,50% Astma Eksem Høfeber Hørened- Hørenedsæt- Opgørelsen over diagnoser er udtryk for aktuelle diagnoser stillet af kommunallægen i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Der var stort set ens forekomst af astma uafhængigt af køn. Således havde ca. 10% af eleverne astma på undersøgelsestidspunktet. Forekomsten af høfeber lå en anelse højere og høfeber var hyppigere hos drengene end hos pigerne. ne havde langt hyppigere eksem end drengene. Således havde knap 16 % af pigerne eksem på undersøgelsestidspunktet. Hyppigheden af astma og eksem svarer godt til den, der beskrives i den Fælleskommunale Udskolingsrapport[1], mens prævalensen for høfeber ligger lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune. 23 % af drengene og 17% af pigerne havde et moderat høretab, mod henholdsvis 17 % og 15% i de kommuner, den sammenlignes med i nævnte rapport. 9

10 Belastninger Figur 7: Har du været ude for meget svære eller alvorlige ting i dit liv? 6 55,00% 5 45,00% 4 35,00% 3 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Nej Ja, men sjældent Ja, mange gange 57 % af pigerne og 40 % af drengene har én eller flere gange i deres liv været udsat for svære eller alvorlige oplevelser. Spørgsmålet er hovedsageligt brugt som udgangspunkt for en samtale med de unge om, hvad de oplever eller har oplevet som værende problemfyldt i deres liv. De unges individuelle opfattelse af, hvad der kan kategoriseres som værende svært og alvorligt, er ikke ensartet, hvilket har givet anledning til mange gode snakke. Således berettes om mange forskellige årsager; - mistede kæledyr, ulykker hvor den unge har slået sig slemt eller har pådraget sig brud, uvenskaber i vennekredsen, forældres skilsmisser, tab af nærtstående familiemedlemmer, kæresteproblemer, mobning, venner/veninder der ikke har det godt, vold i hjemmet, alkoholmisbrug hos forældre, fysisk og psykisk sygdom hos den unge selv eller familiemedlemmer mv. 10

11 Måltidsvaner 9 Figur 8: Hvor ofte spiser du morgenmad? Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig De fleste elever i udskolingsåret spiste morgenmad dagligt. Der var dog en tendens til, at pigerne sjældnere spiste morgenmad end drengene. Ca. 27 % af pigerne fik ikke morgenmad dagligt, mens det for drengene gjaldt for 19%. Ca. 7 % af eleverne spiste aldrig morgenmad. I HBSCundersøgelsen 2006[4] svarede 60 % af de 15-årige drenge og 57 % af pigerne, at de spiste morgenmad alle hverdage. Eleverne i Faaborg-Midtfyn kommune spiser således hyppigere morgenmad på alle hverdage end eleverne fra et landsgennemsnit angiver i ovenstående undersøgelse. Alligevel er det dog foruroligende, at så stor en andel af de unge ikke spiser morgenmad. Et uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises meget usund mad mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser da også, at børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt[9]. 11

12 8 Figur 9: Hvor ofte spiser du frokost? Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig De fleste elever (79 %) spiste frokost dagligt, der var dog 20 % af eleverne, der ikke dagligt fik et hovedmåltid midt på dagen. Det skal bemærkes, at der ikke er spurgt indtil lødigheden af frokostmåltidet eleverne er kun adspurgt om, hvorvidt de har indtaget måltidet eller ej. 10 Figur 10: Hvor ofte spiser du aftensmad? Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig De strukturelle og sociale rammer omkring børn og unges måltider betragtes i dag som centrale for opbygningen af sociale tilhørsforhold. Fællesskabet omkring indtagelsen af et måltid er et sted for socialt samvær og dermed et sted for etablering og fastholdelse af sociale relationer[4]. Det er derfor positivt at 95 % af alle elever i 9. klasse 2008/2009 spiste aftensmad dagligt. 12

13 Rygning Figur 9: Rygevaner Ryger dagligt Ryger ugentligt Ryger månedligt Er holdt op Har aldrig røget Blandt unge i 9. klasse 08/09 i Faaborg-Midtfyn kommune var 11 % dagligrygere. Samtidig oplyste 11 %, at de var festrygere. Disse procentsatser genfindes omtrentlig i den Fælleskommunale Udskolingsrapport[1], hvor 9 % angav at være daglig rygere og i alt knapt 20% af eleverne var enten dagligrygere eller festrygere. I årgangen oplyste lidt flere piger end drenge at ryge, men da der er tale om små tal, skal man være varsom med at konkludere herudfra. Det er interessant at bemærke, at en ikke uvæsentlig del af ikke-rygerne er tidligere rygere, idet 10 % af eleverne svarer, at de ikke ryger nu, men at de tidligere har haft et forbrug. Det svarer til, at en tredjedel af eleverne i 9. klasse i sidste skoleår røg eller tidligere havde røget. En af grundende til, at dette spørgsmål er interessant er, at rygning er én af de største årsager til for tidlig død, samt det faktum at rygning medfører øget risiko for sygdom, med forringet livskvalitet til følge. Det vides, at jo tidligere man begynder at ryge, desto større er sandsynligheden for at ende som storryger 2. Endvidere ved man, at afhængigheden af nikotinen i tobakken indtræder hurtigt, og at det gør svært at stoppe[4], hvilket er uheldigt, da ca. 45 % af de unge rygere har et ønske om rygestop[10]. Desværre er kun omkring 8 % af disse i stand til at gennemføre et rygestop på egen hånd [11] Storryger defineres som en person, der ryger mere end 15 cigaretter dagligt.

14 Vandpiberygning Figur 12: Har du prøvet at ryge vandpibe? 32,77% Ja Nej 67,23% En forholdsvis stor andel af eleverne i 9. klasse havde prøvet at ryge vandpibe, - drengene en anelse hyppigere end pigerne. Således havde knap 33 % af alle eleverne prøvet at ryge vandpibe. Af opgørelsen fremgår ikke, hvor hyppigt eleverne havde røget vandpibe, men udelukkende om de havde prøvet det eller ej. I den Fælleskommunale Udskolingsrapport[1] fremgår det, at ca. 40 % af eleverne i 9. klasse i de deltagende kommuner har prøvet at ryge vandpibe. I flere undersøgelser, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse har gennemført, findes det at vandpiberygning i stigende grad er blevet et modefænomen blandt mange unge, danske mennesker. Desværre hersker der en udbredt misforståelse om, vandpibetobak ikke er særlig skadeligt for helbredet. Det frygtes, at flere vil begynde at ryge vandpibe, idet mange oplever, at det er lettere at starte med at ryge vandpibe sammenlignet med cigaretter. Vandpiberøgen er f.eks. ikke nær så stærk og varm som cigaretrøgen, og vandpiberygere vil derfor ikke på samme måde som cigaretrygere have dårlige minder forbundet med de første hiv. De vil samtidig ikke skulle vænne deres krop til at indhalere røgen, idet inhalering er en helt naturlig del af vandpiberygnng. Desuden er vandpiberygning forbundet med den sociale samhørighed, som mange unge ønsker, og som skaber et miljø, der kan fastholde den unge i et forbrug af vandpibetobak. Samtidig kan man frygte, at denne priming med vandpibetobak vil gøre det lettere efterfølgende at begynde at ryge cigaretter [12]. 14

15 I nævnte undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse 2006 konkluderes det, at vandpibetobak er lige så helbredsskadeligt som almindelige cigaretter, da vandpibetobak både indeholder det afhængighedsskabende nikotin, samt flere kræftfremkaldende stoffer. Endvidere kan et stort og længerevarende forbrug af vandpibetobak nedsætte lungefunktionen og øge risikoen for blodpropper. 15

16 Misbrugsstoffer Figur 13: Misbrugsstoffer 13,00% 12,00% 11,00% 1 9,00% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% Hash, marihuana, pot el. skunk? Heroin, LSD, speed, amfe - tamin, kokain el. ecstasy? At sniffe for at blive høj? I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash, euforiserende stoffer samt snifning. ne (12 %) havde lidt hyppigere end pigerne (9 %) prøvet at ryge hash. Knap 4 % af drengene angav at have prøvet hårdere stoffer mod under 2 % i den Fælleskommunale Udskolingsprofil [1], mens ingen af pigerne i 9. klasse berettede om dette. Tallene er dog meget små og man skal være varsom med en tolkning af dem. 4 Figur 14: Kan du skaffe stoffer, hvis du ville? 35,00% 3 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Ja, med lethed Ja, men svært Nej, umuligt Knap 70 % af pigerne og 63 % af drengene i Faaborg-Midtfyn Kommune kunne skaffe stoffer hvis de ville hovedparten med lethed. 16

17 Alkohol Figur 15: Har du nogensinde været fuld? Ja Nej 35,00% 3 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Figur 16: Har du nogensinde prøvet at være fuld? Dreng Pige Nej Én gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge 77 % af de unge oplyste i sundhedsprofilen, at de har prøvet at være fulde to eller flere gange, mens 14 % angav aldrig at have været fulde. Set i forhold til den Fælleskommunale Sundhedsprofil[1], 17

18 hvor knapt en tredjedel af eleverne aldrig har drukket sig fulde, drak eleverne i 9. klasse i Faaborg- Midtfyn kommune 2008/2009 sig hyppigere berusede. I den Fælleskommunale Sundhedsprofil angav ca. en femtedel af eleverne at drikke sig fulde månedligt, mens det i Faaborg-Midtfyn kommune gælder knapt en tredjedel af alle eleverne. Alkoholforbruget blandt unge i Danmark er meget højt sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Mange unge oplever, som følge af deres alkoholforbrug, problemer, såsom konflikter med forældrene, slagsmål, uønsket samleje, uvenskaber, nedsat præstation i skolen, og de kommer hyppigere til skade[11]. Den gruppe af unge med størst risiko for udvikling af et alkoholmisbrug, er unge med en tidlig alkoholdebut og et tidligt stort alkoholforbrug. I HBSC-undersøgelsen har man fundet, at disse unge også ofte er de mest utilpassede og dem, der har ringe kontakt til forældre og lærere, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke[4]. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Grænsen for hvornår man må købe alkohol er ligeledes 16 år. 18

19 Fritidsarbejde 4 35,00% 3 Figur 17: Fritidsarbejde 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Intet fritidsjob 0-4,9 timer/uge 5-11,9 timer/ug e Over 12 timer/uge Ca. 68 % af eleverne havde fritidsjob pigerne lidt hyppigere end drengene. Dette er markant flere end de godt 50% der på landgennemsnit[1] har fritidsarbejde af eleverne i 9. klasse. I Faaborg- Midtfyn kommune angiver 38 % af pigerne i 9. klasse at arbejde mellem 5-11,9 timer om ugen sammenlignet med ca. 22 % i den Fælleskommunale Udskolingsprofil og 36 % af drengene i kommunen arbejdede det tilsvarende antal timer mod 21 % i den Fælleskommunale Udskolingsprofil. Ifølge Arbejdsmiljøloven må unge som er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af undervisningspligten, ikke have en ugentlig arbejdstid, der overstiger mere end 12 timer i uger med skoledage. Den daglige arbejdstid for unge under 15 år eller unge som er omfattet af undervisningspligten må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdede mere end 4 % af de adspurgte elever mere end 12 timer ugentligt. 19

20 Motion Figur 18: Hvor ofte dyrker du motion der gør dig forpustet eller svedig? 55,00% 5 45,00% 4 35,00% 3 25,00% 2 15,00% 1 5,00% Dagligt 2-4 gange ugentligt En gang ugentligt En gang månedligt Aldrig 55 % af eleverne har i undersøgelsen angivet, at de 2-4 gange om ugen dyrker motion, som gør dem forpustet eller svedige. 28 % af drengene dyrker motion dagligt mod kun 14 % af pigerne (20 % på landsplan[1]). Næsten en fjerdedel af eleverne dyrker for lidt motion, idet 29 % af pigerne og 19% af drengen svarer, at de dyrker motion 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Dette stemmer nogenlunde overens med den Fælleskommunale Udskolingsprofil. Her dyrkede 20 % af drengene og 35 % af pigerne for lidt motion. Det er velkendt, at fysisk aktivitet er godt for helbredet på både kortere og længere sigt. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere vægten og nedsætter risikoen for at blive overvægtig. Regelmæssig fysisk aktivitet kan også forebygge livsstilsrelaterede sygdomme såsom hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, tarmkræft og type 2 diabetes (gammelmands-sukkersyge) og reducere risikoen for tidlig død (primært pga. hjertekarsygdomme). Ydermere kan regelmæssig fysisk aktivitet opbygge og vedligeholde sunde knogler, muskler og led og nedsætte risikoen for ondt i ryggen, forhøjet blodtryk og knogleskørhed. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme det psykiske velbefindende og reducerer forekomsten af stress, angst og depressive symptomer[4]. Sundhedsstyrelsens anbefaler[13], at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen og at aktiviteterne er af moderat intensitet 3. Ligeledes anbefales træning af høj intensitet minutter 2 gange ugentligt for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed Moderat intensitet defineres som aktivitet, hvor pulsen skal op men hvor man fortsat kan samtale. 4 Høj intensitet defineres som træning, hvor pulsen stiger, man føler sig forpustet og har svært ved samtidigt at samtale.

21 Overvægt Figur 19: Overvægt Fede Svært overvægtige Overvægtige Normale 2 1 En tredjedel af de elever, der fik registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 2008/2009 var enten overvægtige, svært overvægtige eller fede, vurderet ud fra deres BMI. Dette betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune ligger højest i forhold til de kommuner den sammenlignes med i den Fælleskommunale Udskolingsprofil[1]. 21

22 Konklusion og diskussion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 i Faaborg-Midtfyn Kommune viser, at sundhedstilstanden af eleverne i kommunen på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøglser, der er foretaget indenfor de seneste år[3, 4]. Trivsel: Eleverne er generelt glade for at gå i skole. De har angivet et stort antal symptomer oplevet indenfor en periode på 14 dage, dog samtidig med at de rapporterer om et godt selvoplevet helbred. Årsagerne til symptomerne kan være mange. Mavepine hos pigerne er hyppigt relateret til menstruation. Lænderygsmerter kan være forårsaget af for lidt fysisk aktivitet i fritiden, herunder stillesiddende aktiviteter, intensiv sportsudøvelse, familiær arv, psykosociale forhold, rygning og fysisk tungt fritidsarbejde[14]. Ringe indeklima og dårlige lys- og akustikforhold har i tidligere undersøgelser vist at øge risikoen for symptomer hos eleverne[15]. En stor dansk undersøgelse af skolebørns sundhed har endvidere vist at daglige symptomer forekommer mere end dobbelt så ofte hos børn, der bliver mobbet, som hos børn, der ikke bliver mobbet[16]. Kost: En stor del af eleverne en femtedel får ikke dagligt morgenmad eller frokost i løbet af en skoleuge, hvilket er uhensigtsmæssigt, da det stabile blodsukker man opnår ved regelmæssige måltider, er vigtigt for at optimere koncentrationsevne samt indlæring. Næsten alle børnene spiser aftensmad. Rygning: Godt en femtedel af eleverne i 9. klasse angav at ryge og yderligere ca. 10 % angav at være eksrygere, hvilket svarer til, at en tredjedel af eleverne i 9. klasse enten røg eller havde røget. 10 % havde endvidere prøvet at ryge hash. Dette er bekymrende, idet tidlige rygedebut, tidlig rygeafhængighed samt tidlig erfaring med hash og andre stoffer, er stærkt korreleret med en sundhedsmæssig risikoadfærd, og for sidstnævnte endvidere med en social/kriminel risikoadfærd. Det er indtrykket, at størstedelen af de unge rygere i Faaborg-Midtfyn Kommune mere end én gang har forsøgt rygestop uden at det er lykkedes. Undersøgelser[9, 10] viser at 45 % af unge rygere ønsker rygestop, men kun 8 % er i stand til at gennemføre det på egen hånd. Vandpibe: Ca. en tredjedel af eleverne i 9. klasse angav at have røget vandpibe. De har ikke svaret på, om det har været mere end en enkelt gang, men for udskolingsårgangen 2009/2010 vil dette spørgsmål blive ekspliciteret nøjere, således at udviklingen kan følges. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er vandpiberygning i stærk vækst. Alkohol: Antallet af elever, der har prøvet at være fulde er højt, på trods af, at der i 2004 blev vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. Således angav ca. 42 % af eleverne i 9. klasse, at de var fulde hver uge eller hver måned. Dette tal er højt sammenlignet med de kommuner, der deltager i den Fælleskommunale Sundhedsprofil. 22

23 Motion: Lidt mere en halvdelen af de unge i Faaborg-Midtfyn kommune havde sidste år gode motionsvaner. En del var dog ophørt med formaliseret sport og angav hyppigt, i den personlige samtale ved udskolingsundersøgelsen, at grunden var tiltagende konkurrence/krav og manglende tid. Overvægt: Det er stærkt bekymrende, at en tredjedel af eleverne vejer så meget, at det medfører øget risiko for hjertekarsygdomme, type II diabetes ( gammelmands-sukkersyge ) og bevægeapparatslidelser. Udover den sundhedsmæssige risiko for fysisk sygdom er der væsentlige øgede socioøkonomiske risici forbundet med fedme. Hovedparten af de unge, der er overvægtige under deres opvækst, også vil være det, når de bliver voksne. De unge i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger højt sammenlignet med andre kommuner[1]. Indtrykket er, ud fra de individuelle elevsamtaler sammenholdt med spørgeskemaerne, at de fleste unge trives og har en hverdag, som de befinder sig godt i. Der er dog en gruppe af unge, der mistrives på grund af enten hjemlige vanskeligheder med fysisk eller psykisk syge forældre, skilsmisse, alkoholmisbrug eller belastninger som følge af forældrenes placering udenfor arbejdsmarkedet. Derudover mistrives nogen i skolen, pga. mobning, ensomhedsfølelse og faglige vanskeligheder. Endeligt er der unge der giver udtryk for stresssymptomer med mange indre krav og ydre forventninger og forpligtelser i forhold til eksamenspræstation, fritidsarbejde, familie og venner. I nogle tilfælde er eleverne, på baggrund udskolingsundersøgelsen, viderehenvist til egen læge, anden speciallæge eller børnepsykiatrisk vurdering, med henblik på at få afklaret en problemstilling og således forebygge en uhensigtsmæssig udvikling og de konsekvenser, det kunne medføre. I andre situationer med mistrivsel, har det været af stor vigtighed at bevare og videreudvikle samarbejdet mellem de faggrupper, der arbejder med børn, unge og familier i kommunen. Perspektiver Dette er første år, hvor der i Faaborg-Midtfyn Kommune er udarbejdet en sundhedsprofil i forbindelse med kommunallægens udskolingsundersøgelser i 9. klasse. Ved løbende at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin vil det være muligt at monitorere udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig eller afviger fra kommunens sundhedspolitiske mål vedrørende børn og unge. Kommunallægerne i Region Hovedstaden har i fællesskab planlagt tillægsspørgsmål til dette skoleårs sundhedsprofil for 9. klasse, hvor der bl.a. også vil være fokus på unges brug af solarier samt uddybende spørgsmål vedrørende vandpibeforbrug. I Faaborg-Midtfyn Kommune vil alle elever i 9. klasse nu få udleveret spørgeskemaet og svarprocenten forventes at stige. 23

24 Anbefalinger og visioner I Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik for [17] indgår en række målsætninger, herunder at antallet af unge, der starter med at ryge, skal reduceres, at alkoholforbruget blandt børn skal fjernes, at antallet af børn og unge, der er fysisk aktive skal øges, at sunde kostvaner skal styrkes hos især børn, og at der skal være øget fokus på børns overvægt. Når handleplanen for Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik skal revideres, kan man overveje øget fokus på vandpiberygning ved f.eks. at forpligte undervisningsinstitutionerne til at medvirke til at give børn og unge reel information om risici ved vandpiberygning, således at de ikke træffer valg i forhold til rygning på et forkert grundlag. Herudover bør man også overveje muligheden for indførelse af rygestopkurser målrettet unge, samt øge fokus på at ændre udviklingen i overvægt og fedme. Opsummerende kan det, på baggrund af denne undersøgelse, konkluderes, at der fortsat er behov for at fastholde og på nogen områder øge indsatsen i forhold til sundhed og trivsel for unge i Faaborg-Midtfyn Kommune. 24

25 Referencer [1] Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09). Søren Krue [2] Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver. Forefindes på Ref.: Int J Relat Metab Disord 2001;25(2): [3] Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Tove Petersen et al. Statens Institut for Folkesundhed, [4] Skolebørnsundersøgelsen 2006 (HBSC-undersøgelsen). Pernille Due, Bjørn E. Holstein. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns universitet, [5] RasmussenM. Damsgaard MT, Holstein BE, PoulsenLH, Due P.: School connetctedness and daily smoking among boys and girls: the influence of parenteral smoking norms. Eur J Public Health 2005; 15: [6] Anni Nielsen & Hanne Hollnagel. Selvvurderet helbred: Uafhængig prædiktor for total dødelighed og død af iskæmisk hjertesygdom. Forskningsenheden for almen praksis, september 2006 [7] Bjørn Holstein et al. Self-rated health as predictor [8] Line Nielsen, Mathilde Vinther-Larsen, Naja Rod Nielsen, Morten Grønbæk: Stress blandt unge. Sundhedsstyrelsen, december 2007 [9] Fabritius KF, Rasmussen M. Morgenmadsvaner og overvægt: hvilken roller spiller socialgruppe? [10] Stanton, WR., Lowe, JB., Gillespie, AM. Adolescents ecperiences of smoking cessation. Drug Alcohol Dependency. 1996; 43 (1-2): [11] MULD-rapport Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse [12] Solvej Mårtensson og Per Kim Nielsen. Vandpiberygning, udbredelse og skadevirkninger. Pdffil på Kræftens bekæmpelse [13] Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til børn og unge vedrørende fysisk aktivitet. [14] Niels Erik Ebbehøj, Finn Rolsted Hansen, Mette Schmidt Harreby Christina Funch Lassen: Lænderygsmerter hos børn og unge. Forekomst, risikofaktorer og forebyggelse. Ugeskrift for Læger 2002; 164(06):0 25

26 [15] S. Andersen & K. Helweg-Larsen. Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, 2008 [16] Pernille Due et al. Mobning har alvorlige konsekvenser. Sundhed på vippen: en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, velfærd og trivsel. København. Hans Reitzels Forlag, [17] Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune

27 Bilag 1 Spørgeskema til 9. klasse 2008/2009 Kommune: Skole: Klasse: 1. Hvor gammel er du? år Sprog i hjemmet foruden dansk: 2. Køn Dreng Pige 3. Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældig godt om det (sæt kun ét kryds) Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særlig godt om det Synes slet ikke om det 4. Hvordan synes du, dit helbred er? Virkelig godt (sæt kun ét kryds) Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 5.a Har du inden for de sidste 14 dage haft: Ja Nej (sæt ét kryds i hver linie) Hovedpine Μavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer Humørsvingninger 5.b Har du aktuelt eller tidligere haft: Ja Nej (sæt ét kryds i hver linie) Astma Høfeber Nyseture, kløe i øjenene Ηududslæt / eksem 6. Hvor ofte får du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag)?: (sæt ét kryds i hver linje) Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Morgenmad Frokost Aftensmad 7. Ryger du? Ja, dagligt (sæt kun ét kryds) Ja, ikke dagligt, men mindst én gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget 27

28 8. Har du prøvet at ryge vandpibe? Ja Nej 9.a Har du nogensinde prøvet... Ja Nej At ryge hash, marihuana, pot eller skunk? At tage heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy? At sniffe for at blive høj? 9.b Kan du skaffe stoffer, hvis du ville? Ja, med lethed Ja, men svært Nej, umuligτ 10. Har du nogensinde været fuld? (sæt kun ét kryds) Aldrig 1 gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst én gang hver måned Hver uge 11. Hvor ofte dyrker du, i din fritid, motion som gør dig forpustet eller svedig? (sæt kun ét kryds) Dagligt / næsten dagligt 2 4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 12. Har du et fritidsarbejde? Ja Νej Hvis ja, - hvor mange timer pr. uge? 0-4,9 timer 5 11 timer >12 timer 13a. Har du fået din 12-års MFR-vaccination? Ja Nej 13b. Er du blevet HPV-vaccineret (gælder kun piger)? Ja Νej 14. Har du været ude for meget svære eller alvorlige ting i dit liv? Neϕ Ja, men sjælden Ja, mange gange Påføres af kommunallægen Taljemål: Højde: Vægt: Diagnose: : Hørenedsættelse: db 2: Hørenedsættelse: > 30 db 3: Astma 4: Høfeber 5: Eksem 28