Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2009/2010

Transkript

1 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2009/2010 Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

2 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Metoden... 3 Resultater og diskussion... 4 Skoletrivsel... 5 Selvrapporteret helbred... 6 Specifikke symptomer... 7 Allergisk betingede sygdomme... 8 Måltidsvaner... 9 Rygning Vandpiberygning Rusmidler Alkohol Seksuel aktivitet Job udenfor skoletid Solarium Fysisk aktivitet Overvægt Passiv rygning Transport til skole Konklusion Perspektiver Anbefalinger og Visioner Referencer Bilag 1 Spørgeskema til udskoling 2009/ Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

3 Baggrund I skoleåret 2004/2005 udkom den første udgave af Sundhedsprofil 9. klasse, Gladsaxe Kommune baseret på oplysninger om sundhedstilstand/sundhedsadfærd indhentet i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser. Rapporten vakte nogen bevågenhed både lokalt i skoleregi og på det politiske niveau, og resultaterne fra undersøgelsen har blandt andet været anvendt som baggrundsmateriale i forbindelse med udfærdigelsen af Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune. Det blev besluttet, at der årligt skal udarbejdes en sundhedsprofil for kommunens udskolingsårgang, således at sundhedstilstanden og sundhedsadfærden blandt Gladsaxe Kommunes unge borgere til stadighed kan indgå i evalueringen af kommunens tiltag på sundhedsområdet. I denne rapport præsenteres resultaterne for Sundhedsprofil, 9. klasse, Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen 2009/2010. Formål Formålet med nærværende undersøgelse er at danne udgangspunkt for sundhedssamtalerne med udskolingseleverne i forbindelse med de lovpligtige udskolingsundersøgelser ved kommunallæge. Derudover har sundhedsprofilen for hver enkelt klasse dannet udgangspunkt for en undervisningslektion ved kommunallæge, med diskussion af klassens sundhedsadfærd og sundhedstilstand. På kommuneplan har intentionen med udarbejdelse af sundhedsprofilen været at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever, samt inddrage den opnåede viden i prioriteringen af tiltag på sundhedsområdet. Sundhedsprofilen er i denne rapport sammenholdt med resultaterne fra sundhedsprofilerne fra de sidste fem år, samt med resultater fra landsdækkende undersøgelser [1, 2], som er gennemført i de senere år. Metoden I august 2009 fik alle 9. klasser i Gladsaxe Kommune besøg af en af kommunens to kommunallæger med henblik på præsentation af udskolingsundersøgelserne for eleverne. I forbindelse med dette besøg udfyldte eleverne anonymiserede spørgeskemaer med 16 validerede spørgsmål [Bilag 1]. Skemaudfyldelsen foregik i klasselokalet med mulighed for at stille forståelsesmæssige spørgsmål til den tilstedeværende kommunallæge. Spørgeskemaet er anvendt med enkelte ændringer i dette skoleår i forhold til tidligere år, da en ensretning med spørgeskemaer uddelt i andre af Region Hovedstadens kommuner er tilstræbt. Dette har man valgt, da der endvidere arbejdes på at etablere en stor database med svar fra 9. klasseelever i flere kommuner, der muliggør et monitoreringsarbejde i Regionen. De nye spørgsmål er spørgsmål 7, som er et helt nyt spørgsmål vedrørende elevens anvendelse af solarium. Endvidere er svarmulighederne ændret i spørgsmål 6 (måltider i en skoleuge, hvor spørgsmål om aftensmad er udeladt, da det gennem de sidste fem år har vist sig at omkring 96 % af eleverne fik aftensmad hver aften) i forhold til sidste skoleår. Svarmulighederne er udvidede i spørgsmål 8, spørgsmål 9 og spørgsmål 11, med henblik på afdækning af elever- Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

4 nes debutalder ved brug af rusmidler. Endeligt er der nye tillægsspørgsmål omkring elevernes seksuelle adfærd, med henblik på undersøgelse af elevernes brug af prævention. Disse ændringer er årsag til, at ikke alle resultater kan sammenlignes på tværs af de sidste fem års sundhedsprofiler. Selve udskolingsundersøgelserne fandt sted i løbet af 1. halvår af skoleåret 2009/2010. I forbindelse hermed blev eleverne vejet og målt med efterfølgende udregning af Body Mass Index (BMI) for den enkelte elev, hvor BMI = vægt (kg) / højde (m) 2. Ud fra BMI-kurver for børn og unge [3] er andelen af henholdsvis overvægtige, svært overvægtige og fede elever efterfølgende beregnet. Der er for de sidste fem års sundhedsprofiler anvendt følgende definitioner: Overvægt: BMI mellem 90- og 97-percentilen for alder og køn. Svær overvægt: BMI mellem 97- og 99-percentilen for alder og køn. Fedme: BMI over 99-percentilen for alder og køn. Percentil er en opdeling i hundrededele altså hundrededele af et mål meget lig procent. Sammen med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen udgør denne BMIopgørelse den samlede sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune 2009/2010. Resultater og diskussion I udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune i starten af skoleåret 2009/2010 var der i alt 736 elever. Af disse besvarede i alt 691 elever spørgeskemaet svarende til 93,9 % af årgangen. Dette er den hidtidige største svarprocent, om end denne generelt har været høj - over 90 %. Når ikke alle årgangens elever har besvaret skemaet, skyldes det manglende tilstedeværelse ved præsentationen af spørgeskemaet i klassen, da ingen af de tilstedeværende elever afslog at medvirke til spørgeskemaundersøgelsen. Enkelte elever undlod at besvare enkelte af spørgsmålene, men ingen af de indkomne skemaer måtte udgå som blanke eller ubrugelige. På de følgende sider præsenteres resultaterne for sundhedsprofilen for udskolingsårgangen på skoler beliggende i Gladsaxe Kommune for skoleåret 2009/2010 i grafisk form. De enkelte resultater følges af en kort diskussion. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

5 Skoletrivsel I alt 92 % af eleverne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 8 % af eleverne synes ikke særlig godt eller slet ikke om at gå i skole. Resultatet svarer til sidste års resultat, hvor 90 % af eleverne enten syntes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. Gennem de sidste år har der i Gladsaxe være en uændret gruppe på 7-9 %, der ikke synes om at gå i skole. En markant øget andel af eleverne, nemlig 52 % i år mod 47 % for fem år siden, synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole, mens gruppen af elever der synes at det er nogenlunde at gå i skole er faldet tilsvarende fra 44 % til 30 %. Billedet af unges skoletilfredshed i Gladsaxe stemmer godt overens med resultaterne fra to større, landsdækkende undersøgelser foretaget blandt udskolingselever i de seneste år [1, 2]. I Udskolingsundersøgelsen [1] angiver 91,4 % af eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Skolebørnsundersøgelsen, også kendt som Health Behaviour in School Children-undersøgelsen forkortet HBSC, fra 2006 [2], svarer 18 % af de 15-årige elever, at de virkeligt godt kan lide at gå i skole. Denne undersøgelse, der bliver udfærdiget hvert fjerde år, er lidt sværere at sammenligne med Gladsaxes unges svar, idet spørgsmålet er formuleret en smule anderledes og der kun indgår fire svarkategorier. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

6 Selvrapporteret helbred Generelt synes eleverne, at de har et godt helbred. Således svarer 78 % af eleverne, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 2 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Med udgangspunkt i dette spørgsmål er den mest iøjnefaldende tendens at andelen af unge der synes at deres helbred er virkelig godt, har været støt faldende over de sidste fem år fra 26 % i 2004 til 21 % i år, med en enkelt undtagelse i skoleåret hvor 27 % syntes at deres helbred var virkelig godt. Lignende tal kan genfindes i de store landsdækkende undersøgelser, hvor én af de seneste undersøgelser involverende unges selvrapporterede helbred fra 2009 [4] finder, at 80 % af de 15-årige oplever, at de har et virkelig godt eller godt helbred. I Udskolingsundersøgelsen fra 2000 [1] fremgår det, at 84 % af eleverne rapporterer om et virkelig godt eller godt helbred. I HBSC-undersøgelsen 2006 [2] angiver 76 % af de 15-årige piger og 87 % af de 15- årige drenge at have et meget godt eller godt helbred. Besvarelserne af dette spørgsmål er interessante af flere grunde. Studier dokumenterer at selvvurderet helbred har vist sig at være en vigtig uafhængig prædiktor eller forudsigende faktor blandt voksne for senere udvikling af sygdom og død [6]. Der foreligger ikke undersøgelser, der dokumenterer om en lignende sammenhæng hos unge, men for børn og unge er der fundet kraftig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og brug af medicin, således at elever med dårligt selvrapporteret helbred har et større forbrug af medicin [7]. Derudover er der et større studie af danske 9. klasse elever, der viser en stærk association mellem stress og selvrapporteret helbred, idet et selvrapporteret højt stressniveau findes at være kraftigt associeret med dårligt eller meget dårligt selvrapporteret helbred. Et højt stressniveau har vist sig at være relateret til en række faktorer, som for eksempel forbrug af alkohol og tobak, med indflydelse på livskvalitet og sundhedsadfærd på kort sigt, samt sundhed og sygelighed på længere sigt [5]. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

7 Specifikke symptomer Et symptom er en effekt, som regel af en sygdom/skade eller et udtryk for en psykosocial belastning. Ligesom i sundhedsprofilerne fra de foregående år, angiver et stort antal elever i udskolingsårgangen at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste 14 dage forud for besvarelsen af spørgeskemaet. Knapt halvdelen af eleverne har oplevet at have haft hovedpine indenfor de sidste 14 dage, mens andelen af elever, som har haft mavepine, rygsmerter og andre smerter for hvert af symptomerne er cirka en tredjedel. 29 % af eleverne havde oplevet søvnproblemer indenfor en periode på 14 dage, hvilket svarer meget nøje til andelen i de sidste års udskolingsundersøgelser. Tallene i vores undersøgelse stemmer overens med resultaterne fra HBSC 2006, både hvad angår hyppigheden af fysiske symptomer og hyppigheden af søvnproblemer. Således angav 29 % af de 15-årige drenge og 37 % af de 15-årige piger i HBSC-undersøgelsen 2006 [2], at de havde haft svært ved at falde i søvn mindst ugentligt. I samme studie angav 15 % af drengene og 33 % af pigerne at de havde hovedpine ugentligt. Med hensyn til mavepine viste HBSC 2006 at 6 % af drengene og 18 % af pigerne havde mavepine ugentligt en del af denne kønsmæssige diskrepans kan til dels forklares af menstruationssmerter hos pigerne, ligesom de generelt lidt lavere resultater kan skyldes en kortere symptomperiode. En undersøgelse [8] viser at halvdelen af 9. klasse eleverne rapporterer om rygsmerter indenfor den sidste måned (længere tidsperspektiv end i vores undersøgelse), og at i cirka en tredjedel af tilfældene havde smerterne haft en eller anden form for konsekvens for dem, hyppigst nedsat fysisk aktivitet. Rygsmerter hos skolebørn vil oftest skyldes dårlig holdning som følge af utilstrækkelig muskeltræning, muskelspændinger som følge af anspændthed eller dårlig arbejdsstilling, overbelastning/ skader opstået i forbindelse med fritidsarbejde Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

8 eller sport, eller medfødte misdannelser som for eksempel skævhed i ryggen. Flere udenlandske studier peger endvidere på, at tunge skoletasker kan forårsage rygsmerter hos børn. Som noget nyt er de unge blevet spurgt om oplevelse af humørsvingninger inden for de sidste 14 dage. Spørgsmålet bliver brugt i Region Hovedstadens spørgeskema og er tilføjet i år for at belyse symptomet, samt for at kunne sammenligne os med resten af regionen. 34 % af eleverne i Gladsaxe Kommune mod 51 % af eleverne i Region Hovedstaden (2008/2009) angiver humørsvingninger inden for de sidste 14 dage forud for udfyldelse af spørgeskemaet. I tallene fra Region Hovedstaden udgør pigerne 73 %, hvilket formentlig kan forklares ved, at piger i forbindelse med menstruation kan opleve humørsvingninger [11]. Allergisk betingede sygdomme Dette spørgsmål blev forrige år omformuleret fra at spørge til de tre sygdomme indenfor de seneste 14 dage, til at spørge om eleverne nogensinde har haft henholdsvis astma, anden allergi og/eller hud udslæt/eksem, hvilket forklarer den store forskel i besvarelserne fra de første til de sidste tre års sundhedsprofiler % af alle skolebørn får diagnosticeret astma og % af alle førskolebørn har intermitterende astmatiske symptomer [28]. Dette svarer fint til, at 16 % svarer, at de har eller har haft astma, da nogle af eleverne ikke vil kende til tidligere sygdom. 1 million danskere har allergisk rhinokonjunktivitis (allergi med symptomer fra øjne og næse), og cirka hvert 10. barn har eksem i en årrække [29]. I vores undersøgelse er der 34 % der svarer bekræftende på at have anden allergi, imod knapt 30 % i Region Hovedstadens undersøgelse, der spørger specifikt til høfeber. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

9 31 % af Gladsaxe eleverne svarer bekræftende på eksem-spørgsmålet i år, hvilket ligger i tråd med besvarelser fra 9. klasse eleverne i Region Hovedstaden 2008/09, hvor ca. 25 % af drengene og ca. 35 % af pigerne svarer bekræftende på at have haft eksem[11]. Besvarelsen af spørgsmålet vedrørende hududslæt/eksem kan være svær at tolke, da det tydeligt fremgik ved tilstedeværelsen i klasselokalet, at eleverne også svarede positivt på dette spørgsmål, hvis de havde haft andre udslæt end de allergisk betingede, som for eksempel skoldkopper, nældefeber og acne. Overensstemmelsen mellem tallene i Gladsaxe og Regionen kunne tyde på, at Gladsaxe eleverne ikke er de eneste, der synes at have vanskeligt ved at skelne mellem allergisk udslæt og infektiøst udslæt. Måltidsvaner Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

10 Generelt får størstedelen af eleverne i udskolingsårgangen 2009/2010 i Gladsaxe Kommune dagens hovedmåltider mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge. Dog er der 27 % af eleverne i 9. klasse, der ikke får morgenmad dagligt, et minimalt fald fra sidste år hvor 28 % af eleverne ikke fik dagligt morgenmad. Endvidere er der 27 % af eleverne der ikke får frokost dagligt, sammenlignet med sidste år hvor 25 % af eleverne ikke fik daglig frokost. I HBSC 2006 svarede 69 % af de 15-årige drenge og 57 % af pigerne, at de spiste morgenmad alle hverdage. Eleverne i Gladsaxe spiser således hyppigere morgenmad på alle hverdage (72 %) end eleverne fra et landsgennemsnit angiver i ovenstående undersøgelse. Det fremgår af de individuelle samtaler, at en stor del af de elever der svarer benægtende til at de spiser hovedmåltider, i realiteten spiser forskudt, således at de får morgenmad ved 10- tiden og frokost hjemme umiddelbart efter skoletid. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

11 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer med størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, heriblandt lungekræft, hjerte-kar sygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse. Man ved at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, des større helbredsmæssig skade vil det få, des større er risikoen for at vedkommende ender som storryger, og dets sværere vil det være for vedkommende at holde op med at ryge som voksen. Endvidere er det påvist, at der er en sammenhæng mellem unges rygning og anden risikoadfærd såsom brug af alkohol og narkotika [40]. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

12 82 % af 9. klasse eleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere. Dette tal er uændret i forhold til de sidste to år, hvor andelen af ikke-rygende 9. klasse elever ligeledes var 82 %. Der er et lille fald i antallet af dagligrygere, idet der i år er 6 % sammenlignet med 9 % sidste år. Sammenlignet med Gladsaxe tallene fra 2004 og 2005, er der stadig signifikant færre 15-årige der er dagligrygere, og det synes at være en tendens der fortsætter. Antallet af unge der aldrig har prøvet at ryge er sammenligneligt med tallet for regionen, nemlig 73 % af Gladsaxes 9. klasse elever sammenlignet med 70 % af regionens 9. klasse elever [41]. Antallet af lejlighedsrygere, eller festrygere, er ikke væsentligt ændret i forhold til de tidligere år, idet der i år er 11 % af eleverne der har et lejlighedsvist forbrug af tobak, sammenlignet med 9 % sidste år og 12 % året før. Det er interessant at bemærke, at der i år er en mindre andel af tidligere rygere sammenlignet med sidste år, idet der i år er 10 % af årgangen der svarer at de er holdt op med at ryge, i forhold til 17 % sidste år. Størrelsen af dette tidligere forbrug er uafklaret, så det vides ikke, om der er tale om daglig rygning eller festrygning. Det kan dog konstateres, at færre elever synes at have tidligere erfaring med cigarettobak. I HBSC 2006 blev det fundet, at 11 % af de 15-årige røg dagligt. Dette tal er ligeledes faldende fra de to foregående HBSC-undersøgelser. I HBSC 2002, røg 14 % af de 15-årige drenge og 16 % af de 15-årige piger dagligt. Udviklingen i antallet af 15-årige dagligrygere har på landsplan, ligesom i resten af den vestlige verden været faldende [27], og denne tendens er også tydelig i Gladsaxe Kommune. Som noget nyt har vi i år prøvet at belyse rygedebutalderen for de elever der har rygeerfaring. Af de 9. klasse elever der ryger eller har røget, har lidt over en fjerdedel haft deres rygedebut som 13- årige, og lidt over en fjerdedel som 14-årige. Cirka en femtedel havde haft deres rygedebut som 12-årige. Som i den øvrige befolkning er der en stor andel unge rygere der gerne vil holde op med at ryge, ligesom mange unge støtter rygeforbud på offentlige steder. Cirka 45 % af unge rygere angiver et ønske om rygestop [13], men kun omkring 8 % er i stand til at gennemføre et rygestop på egen hånd [12]. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

13 Vandpiberygning Spørgsmålet om vandpiberygning er udvidet i forhold til de forgangne år. For to år siden inkluderede vi for første gang et spørgsmål om vandpibetobak med henblik på at afdække udbredelsen af vandpibetobak blandt unge i Gladsaxe. Da det viste sig at næsten halvdelen af en 9. klasseårgang havde vandpibeerfaring, skønnede vi det relevant at undersøge denne store gruppe lidt nærmere. Sidste år valgte vi derfor at udvide svarmulighederne med henblik på at vurdere hvor mange der blot afprøver vandpibetobak et par gange, og hvor mange der har et hyppigt forbrug af vandpibetobak. Undersøgelsen viste at 19 %, eller knap en femtedel af Gladsaxes 9. klasse elever, havde prøvet at ryge vandpibe mere end fem gange, det vil sige at eleverne havde prøvet at ryge vandpibe mere end blot en enkelt gang. I år har vi, i samarbejde med kommunallægerne i Region Hovedstaden, udvidet svarmulighederne yderligere for at få et endnu mere nuanceret billede af vandpibeforbruget blandt 9. klasse eleverne i Gladsaxe. Flere undersøgelser finder, at vandpiberygning er et modefænomen med stigende popularitet blandt mange danske unge, hvor det passer godt ind i de unges sociale verden med samvær, nærhed og hygge. Der hersker dog en udbredt misforståelse blandt mange unge og deres forældre om at vandpibetobak ikke er helbreds skadeligt. I en nyligt publiceret undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse konkluderer man, at vandpibetobak er lige så helbredsskadeligt som almindelige cigaretter, da vandpibetobak både indeholder det vanedannende nikotin, samt flere kræftfremkaldende stoffer [31]. Endvidere kan et stort og længerevarende forbrug af vandpibetobak nedsætte lungefunktionen og øge risikoen for blodpropper. Vandpiberygning er, qua den søde tobak og det sociale element, nemt for mange unge at begynde på, hvorefter det vil være let at overgå til den ligeså helbredsskadelige og mere fysisk vanedannende cigaretrygning. Undersøgelser viser, at vandpibe primært ryges af unge i aldersgruppen år, men også af børn helt ned til 13-års alderen. Derudover viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført via en hjemmeside under Kræftens Bekæmpelse, der henvender sig til unge på ungdomsuddannelser [31], at vandpiberygning også er udbredt blandt dem, som ellers opfatter sig som ikke-rygere. Den socialt acceptable vandpibe har ikke oplevet samme modkultur som cigaretten og sker det ikke, vurderes det at vandpiben i fremtiden vil indgå som et rygeinstrument i danske børn og unges tobakseksperimenterende fase, med øget risiko for flere cigaretrygende unge til følge [42]. I Monitorering af Rygevaner i Danmark fra 2004 [30] fremgår det, at 8 % blandt de årige har prøvet at ryge vandpibe. Denne andel stiger til 44 % blandt de årige. Blandt dette års 9. klasse elever i Gladsaxe er det 41 % der har prøvet at ryge vandpibe, idet Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

14 17 % har prøvet vandpibe en enkelt gang og 14 % har højst røget vandpibe fem gange. Af en hel årgang, har 10 % et bekymrende forbrug af vandpibetobak idet de ryger en gang om måneden, en gang om ugen eller dagligt. Disse 10 % har en øget risiko for at pådrage sig de fysiske helbredsskader man ser som følge af rygning, og har derudover en øget risiko for at blive forbrugere af almindelige cigaretter med deraf følgende helbredsrisici. De 14 % der har prøvet at ryge vandpibe mellem en og fem gange udgør dog også en risikogruppe, idet de har valgt at eksperimentere med vandpibe mere end én gang og derfor kunne vælge at fortsætte med at ryge vandpibe fremover. Der er uændret mange 9. klasse elever, der har prøvet vandpibe, sammenlignet med sidste årgang hvor 42 % havde vandpibeerfaring. Dog er der færre elever der synes at have et bekymrende stort forbrug af vandpibetobak, idet det i år er 10 % der har et højt forbrug af vandpibetobak, sammenlignet med 19 % sidste år. Tallene for Gladsaxe minder om tallene for Region Hovedstaden fra sidste år, hvor 40 % havde prøvet at ryge vandpibe [41]. Der var ikke tal på den regionale hyppighed af vandpibetobaksforbrug sidste år. Også med hensyn til vandpiberygning, valgte vi at undersøge debutalder for de elever der havde prøvet at ryge vandpibe. 39 % af de elever med vandpibeerfaring røg vandpibe første gang som 14-årig, og 22 % røg vandpibe første gang som 13-årig. Det synes i høj grad, den lave debutalder taget i betragtning, at være et rusmiddel der appellerer til de unge. Forældrenes holdning til vandpibetobak har, som ved alle andre livsstilsvaner, en væsentlig betydning for de unges forhold til vandpibetobak. Interessant er det derfor at se, ud fra vores undersøgelse, at 29 % af de unge ikke ved, hvordan deres forældre ville forholde sig, hvis de havde kendskab til at deres barn røg vandpibe. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

15 Rusmidler I dette års sundhedsprofil er der ligesom tidligere spurgt til erfaringer med hash, euforiserende stoffer samt snifning. 12 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Dette tal er lavere end sidste års tal på 16 %. Det markante fald i hashforbruget der blev observeret ved de første års sundhedsprofiler fra 20 % til aktuelt 12 % har holdt sig nogenlunde stabilt over de sidste fire år. Indenfor brug af andre stoffer ses et fald fra 3 % og 2 % med erfaring med henholdsvis euforiserende stoffer og/eller med at sniffe, til 1 % for andre undersøgte rusmidler. Disse tal er små, men er stadig lavere end ved de første års sundhedsprofiler. Tallet for i år er lavere end de seneste tal for hashrygning på landsplan, idet 21 % af drengene og 12 % af pigerne svarer bekræftende på, at de har prøvet at ryge hash, svarende til 16,5 % af hele denne årgang [2]. I Region Hovedstadens 9. klasser 2008/09 havde 12 % af pigerne og 15 % af drengene prøvet at ryge hash, og 0,5-2 % af eleverne havde erfaring med hårdere stoffer [41]. Tallene for Gladsaxe Kommunes 9. klasse elever minder i år om tallene for sidste års elever i regionen. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

16 Alkohol 65 % af eleverne i årgangen 2009/2010 angiver, at have prøvet at være fulde, og 57 % af eleverne har været fulde mindst to gange. Disse tal er lidt lavere end sidste år, hvor 71 % af eleverne havde prøvet at være fulde og 61 % af eleverne mindst to gange. Tallene svarer til forholdene i HBSC 2006, hvor 61 % af de 15-årige drenge og 56 % af de 15-årige piger angav at have prøvet at være fulde mindst to gange. Lignende høje tal er blevet fundet i flere andre undersøgelser, blandt andet i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner fra 2004 [21], hvor 73 % af 15-årige drenge og piger havde prøvet at være fulde, samt i Børnerådets undersøgelse om 350 unges forhold til alkohol [22], hvor 78 % af de adspurgte 9. klasse elever havde været fulde. I Region Hovedstaden 2008/09 har 75 % af drengene og 70 % af pigerne i 9. klasse prøvet at være fulde, og cirka 64 % mindst to gange. I Gladsaxe er 8 % af dette års 9. klasseårgang fulde hver uge, hvilket er uændret i forhold til sidste år. Til sammenligning var der 7 % af pigerne og 11 % af drengene i Region Hovedstaden 2008/09 der angav at være fulde hver uge. I HBSC 2006 konkluderes at antallet af hhv. 11-årige, 13-årige og 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol er det laveste tal i 22 år. I år kan man se et lille fald i antallet af elever i Gladsaxe Kommune, der har prøvet at være fulde. Det skal bemærkes, at der i år ses det laveste antal elever der har prøvet at være fuld siden den første monitorering for fem år siden, nemlig et fald fra 73 % til 65 %. Det er endnu for tidligt at fastslå om der er en klar tendens til senere alkoholdebut blandt de unge, men det er en positiv udvikling. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

17 Alkoholforbruget blandt unge i Danmark er meget højt sammenlignet med de øvrige europæiske lande, dog ser man på nationalt plan en tendens til en udskudt alkoholdebut blandt de helt unge. Den gruppe af unge med størst risiko for udvikling af et alkoholmisbrug, er den gruppe med tidlig alkoholdebut og med et tidligt stort alkoholforbrug. I HBSC 2006 har man fundet at disse unge også ofte er de mest utilpassede med ringe kontakt til forældre og lærere, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Netop på grund af den ringe kontaktflade mellem de utilpassede unge og deres lærere samt forældre, kan man have en reel bekymring for om de unges problemer med alkohol opdages tidligt nok. Forældrenes rolle i anlæggelse af unges alkoholvaner kan ikke overvurderes, jævnfør samme skolebørnsundersøgelse hvor man konkluderer at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har en positiv sammenhæng med de unges alkoholdebut og alkoholforbrug. Seksuel aktivitet Ved for første gang i år at spørge til alderen for den første gang eleven var fuld, får vi et indtryk af debutalderen for elevernes omgang med alkohol. I år har 48 % af eleverne prøvet at være fulde første gang som 14-årige, 23 % som 13-årige og 16 % som 15- årige. I betragtning af at man lovmæssigt ikke kan købe alkohol i Danmark før man er 16 år, er det overraskende mange unge der har prøvet at være fulde i en tidlig alder. Aldersfordelingen for 9. klasse elevernes alkoholdebut vil være væsentlig at følge i de kommende år med hensyn til vurdering af eventuelle interventioner på dette område. I Gladsaxe Kommune angiver 23 % af eleverne i udskolingsårgangen 2009/2010 i starten af skoleåret at have haft deres første samleje, hvilket er stort set det samme som sidste år. I en spørgeskemabaseret undersøgelse af seksuel adfærd blandt årige unge fra seks danske amter [23] fandtes det, at 16 % af de 14-årige og 33 % af de 15-årige drenge havde haft deres første samleje. 19 % af de 14- årige og 37 % af de 15-årige piger havde haft deres første samleje. Dette svarer overens med resultaterne fundet Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

18 aktuelt, da eleverne på det tidspunkt de blev adspurgt er 14 eller 15 år (enkelte vil være 13 eller 16 år). En undersøgelse af unges trivsel foretaget af Statens Institut for Folkesundhed [4] viser, at en fjerdedel af de 15-årige piger, der har haft deres seksuelle debut følte at de ikke havde været parate dertil, og hver tiende oplyste, at de var blevet presset af kæresten. Spørgsmålene om brug af prævention er nyt fra i år, og af dem kan man se, at blandt de 25 %, der har haft deres seksuelle debut, har cirka en fjerdedel undladt at bruge prævention den første gang. Cirka en femtedel undlod at bruge prævention ved seneste samleje. Ud fra vores tal kan man ikke se, hvorvidt de, der beskytter sig, er beskyttet mod graviditet og/eller smitte med en sexsygdom. Sundhedsstyrelsen har i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af de åriges seksualitet i 2006 [36], undersøgt argumenter hos de unge for undladelse af prævention. Det viser sig at når de unge mænd kun af og til, eller endda måske kun sjældent, bruger prævention ved det første samleje med en ny partner, (dvs. ikke kun den seksuelle debut) er det oftere, fordi de synes det er for besværligt end det ses blandt kvinderne. Der er også en lidt større andel mænd, der ikke mener, de er i en situation, hvor de vil blive smittet med en sexsygdom eller gøre deres nye partner gravid, her er der dog ikke tale om en signifikant forskel i forhold til de unge kvinder. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

19 Job udenfor skoletid Dette spørgsmål er indført på spørgeskemaerne sidste år, med henblik på, på længere sigt, at undersøge om de elever der har fritidsarbejde er mere udsatte i forhold til, for eksempel, at dyrke mindre sport. I Gladsaxe Kommune har 40 % af eleverne job efter skoletid, hvilket er en reduktion i forhold til sidste års 48 %, og er mindre end for Region Hovedstaden 2008/09, hvor ca 50 % af drengene og 55 % af pigerne havde fritidsarbejde. Ifølge Arbejdsmiljøloven må unge som er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af undervisningspligten, ikke have en ugentlig arbejdstid der overstiger mere end 12 timer i uger med skoledage. Den daglige arbejdstid for unge som er under 15 år eller som er omfattet af undervisningspligten må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

20 Med ovennævnte in mente er det bemærkelsesværdigt at 4 % af 9. klasse eleverne i Gladsaxe Kommune 2009/10, faktisk arbejdede mere end Arbejdsmiljøloven tillader, nemlig over 12 timer ugentligt. I spørgeskemaet spørges der ikke til den daglige arbejdstid, men ved de individuelle udskolingsundersøgelser oplevede vi, at et væsentligt antal elever angav at arbejde mere end 2 timer dagligt på en skoledag, hvilket også er mere end Arbejdsmiljøloven tillader. Vi har som kommunallæger ikke haft mandat til at påpege de aktuelle forhold overfor arbejdsgiverne, men har informeret elever og forældre om Arbejdsmiljølovens indhold for ungarbejdere. Solarium I år har vi valgt også at have fokus på de unges brug af solarium. Undersøgelser af unges sol vaner viser, at mange unge har erfaring med brug af solarium, hvor de bliver udsat for UV-stråler. UV-stråler har sundhedsmæssige risici der inkluderer øget risiko for hudkræft, forskellige øjenskader samt en svækkelse af immunforsvaret [37]. Tendensen med unges brug af solarium er bekymrende, fordi man ved, at der er en direkte sammenhæng mellem brugen af solarium og risikoen for at få modermærkekræft. Denne risiko er større, jo yngre man er når man bruger solarium. Risikoen for at unge kvinder får modermærkekræft er to-tredoblet ved ét månedligt besøg i solarium [38]. Hudkræft og modermærkekræft er nu blandt de hyppigste kræftformer i Danmark. Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i alderen år, og den næst hyppigste kræftform blandt mænd i samme aldersgruppe. Denne udvikling hænger sammen med danskernes uhensigtsmæssige sol vaner, hvor man både får mange solskoldninger og en høj livstidsdosis af UV-stråling fra solen og solarier. Modermærkekræft er sjældent dødelig, men er behandlingskrævende. Udviklingen af hudkræft kan derfor påvirkes ved at påvirke borgerne til en sund omgang med solen og solarier. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

21 Vores undersøgelse af brug af solarium blandt Gladsaxes 9. klasse elever viser at 28 % af eleverne har erfaring med at gå i solarium og at 11 % går i solarium én til flere gange om måneden/ugen. Endvidere ses det, at 29 % af de 9. klasse elever der har været i solarium, prøver solarium første gang som 13-årige, og 42 % første gang som 14-årige. I Gladsaxe Kommune besluttede man allerede sidste år at fjerne muligheden for at bruge solarium i de kommunale svømmehaller. En ekspertgruppe under WHO har gennemgået de videnskabelige artikler der belyser sammenhængen mellem anvendelsen af solarium og risikoen for at få kræft i huden. På basis af denne litteraturgennemgang, anbefaler WHO s ekspertgruppe et forbud mod anvendelse af solarium blandt unge under 18 år [39]. Fysisk aktivitet Sidste år svarede 27 % af eleverne at de dagligt dyrker motion der gør dem forpustede eller svedige, og 44 % svarede at de gjorde dette 2-4 gange om ugen. I år er det 33 % af eleverne der dagligt dyrker moderat til hård motion, og næsten uændret 45 % af alle eleverne gør det 2-4 gange om ugen. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

22 Lidt under en fjerdedel af eleverne i år dyrker for lidt motion, idet 22 % af eleverne svarer at de dyrker motion 1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Dette er, for første gang siden 2007 en forbedring set i forhold til året før, hvor 29 % af eleverne tegnede sig for denne gruppe af besvarelser, og hvor der ikke er væsentlige udsving for de enkelte grupper af besvarelser 1 gang om måneden eller aldrig. Eftersom den ikke-motionsaktive andel af elever er uændret fra sidste år, kan man se at den andel hvormed antallet af dagligt aktive elever er øget, svarer til den reduktion man ser i antallet af elever aktive 1 gang ugentlig. Ser man på Region Hovedstaden 2008/09 er tendensen meget lig den man finder i Gladsaxe, idet ca. 30 % af drengene og 20 % af pigerne dyrker daglig motion og godt 20 % af drengene og 35 % af pigerne dyrker motion i fritiden en gang om ugen eller sjældnere. For mellemgruppens vedkommende med motion 2-4 gange ugentligt er der ikke en væsentlig kønsmæssig forskel. Således ser man altså, at det er markant flere drenge end piger der er fysisk aktive. I HBSC 2006 spørges eleverne om de er fysisk aktive henholdsvis mindst 7 og 4 timer om ugen. 22 % af de 15-årige drenge og 12 % af de 15-årige piger angiver at være fysisk aktive mindst 7 timer ugentligt, svarende til 17 % af alle de adspurgte elever, og 51 % af drengene og 38 % af pigerne, svarende til 44,5 % af eleverne, angiver at være fysisk aktive mindst 4 timer ugentligt. Sundhedsstyrelsens anbefalinger [24] vedrørende fysisk aktivitet for børn og unge under 18 år er, at de skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og at aktiviteterne skal være af moderat intensitet. Moderat intensitet er af Sundhedsstyrelsen defineret som aktivitet, hvor pulsen skal op, og hvor man kan tale med andre imens. Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsen træning af høj intensitet af minutters varighed mindst to gange om ugen. Høj intensitet defineres som træning, hvor pulsen stiger, man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Vi ser af Gladsaxe tallene det positive, at flere elever har rykket sig fra at lave motion 1 gang om ugen til at lave motion flere gange om ugen. Dette ændrer dog ikke ved, at netop fastholdelsen af eleverne til idrætslivet bør være et fokusområde for Gladsaxe Kommune i årene fremover. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

23 Overvægt 25 % af de elever, som har fået registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 2009/2010, er enten overvægtige, svært overvægtige eller fede, hvilket er nærmest konstant i forhold til de sidste år. I rapporten fra Region Hovedstaden fra 2008/09, som sammenstiller de medvirkende kommuner ses det, at andelen af overvægtige udskolingselever spænder fra ca. 18 % til ca. 35 %. I år ser vi den største registrering af egentlig fedme, da 7 % i forhold til tidligere ca. 5 % befinder sig i denne gruppe. På regionsplan er det registreret, at der er flere overvægtige drenge end piger. Overvægt er et fortsat stort problem blandt børn og unge, og der er fokus på det i skolesundhedstjenesten på flere planer. Sidst er der i Gladsaxe Kommune taget initiativ til tidlig opsporing af overvægt, samt udvidet tilbud om hjælp til vægttab for voksne. Dette er også væsentligt for skolebørn da man ofte ser at overvægt hos børn er relateret til overvægt hos en eller begge forældre. Når man læser disse tal er det vigtigt at have in mente, at opgørelsen laves på baggrund af BMI, som ikke tager hensyn til, om en eventuel høj BMI hos den enkelte elev måtte skyldes en høj muskelmasse, dog er det vores indtryk, ved den kliniske lægeundersøgelse, at langt de fleste med BMI over 90 % percentilen, har overvægt som skyldes en for høj fedtprocent. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

24 Passiv rygning Igen i år har vi valgt at afdække omfanget af børn der udsættes for passiv rygning i deres hjem. Det er almindeligt kendt, at udsættelse for passiv rygning i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [15], astma hos allergisk disponerede [16], cancer [17] samt andre alvorlige lidelser hos børn og unge. Når der ryges sætter de skadelige røgpartikler sig på overfladen af vægge, møbler, tøj og hår, hvorfra de igen frigives til luften og forurener overflader og genstande længe efter at rygningen er ophørt [19], således at der stadig er risiko for at indånde partikler efter rygeophør. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn hvis de ikke udsættes for passiv rygning [18]. Derudover viser undersøgelser, at når forældre ryger, øger det risikoen for at børnene selv bliver rygere [14]. med at ryge [43]. For 9. klasse årgangen i år er det 34 % af eleverne der bor i et hjem med en ryger, og 30 % bor med en eksryger. Man må formode at en væsentlig del af den sidstnævnte gruppe således, på et eller andet tidspunkt, har boet sammen med en ryger og derved både været udsat for passiv røg samt for en rollemodel, der var ryger. Sammenlignet med sidste år, kan man se at der er sket et lille fald i andelen af børn der bor sammen med en aktiv ryger, og dette fald modsvarer den stigning der ses blandt børn der bor sammen med eksrygere. Denne udvikling harmonerer fint med den viden vi har om at der efterhånden er flere voksne dagligrygere der holder op På landsplan svarer procentdelen af børn, der udsættes for røg i hjemmet meget godt til den i Gladsaxe. Således udgør andelen af børn, der udsættes for passiv rygning i hjemmet, 27 % blandt de årige børn - en frekvens der stiger med børnenes alder fra under 10 procent blandt de 0-årige [20]. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

25 Transport til skole I år har der for anden gang været et spørgsmål om elevernes transport til skole, med udgangspunkt i den sundhedsmæssige vigtighed af, at man allerede fra barnsben har et basalt aktivitetsniveau og minimerer transport, der omfatter brug af bil eller andre motoriserede transportmidler. For 9. klasseeleverne i år, er der 86 % der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, og 14 % der benytter sig af motoriseret køretøj. Tallet for de selvtransporterende er højere end på landsplan, hvor cirka 75 % af de årige børn transporterer sig selv til skole. Tendensen er at med stigende alder, er der flere børn der bliver selvtransporterende. Herudover er der også regionale forskelle, idet der er langt flere børn i Region Hovedstaden der er selvtransporterende (cirka 75 %) sammenlignet med Region Nordjylland, hvor det er 59 % der er selvtransporterende. Denne regionale ulighed beror formentlig på infrastrukturelle forskelle [20]. Når man sammenligner en undersøgelse som denne med andre lignende undersøgelser, skal man have eventuelle årstidsvariationer in mente. Idet man må formode at der er flere, der bliver transporteret om vinteren end i august måned, som danner baggrund for besvarelserne i Gladsaxe Kommune. Undersøgelser viser, at børn der fragter sig selv til skole har væsentlig færre rygproblemer, og at der er en direkte, positiv sammenhæng mellem længden på den daglige skolevej og graden af fysisk rygpræstation målt ved en fysioterapeut [35]. En aktiv daglig skolevej på 1 km frem og 1 km tilbage medfører at sandsynligheden for rygproblemer falder til en fjerdedel i forhold til hvis transporten sker i bus eller bil [34]. Derudover viser undersøgelser at børn der bliver transporteret til skole med skolebus, også i højere grad bliver fragtet til fritidsaktiviteter, måske fordi der i deres hjemområde ikke er gang- og cykelveje [35]. Endelig er det væsentligt at indtænke vigtigheden af fra barnsben at få dannet sunde bevægelsesvaner, der kan tages med ind i voksenalderen, da man ved at fysisk inaktivitet i såvel barnealderen, som i voksenalderen, er ansvarlig for en ikke uvæsentlig del af sygdomsbyrden blandt voksne i samfundet - sygdomme som iskæmisk hjertesygdom, diabetes, visse cancerlidelser samt osteoporose [44]. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

26 Konklusion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen på skoler i Gladsaxe Kommune i skoleåret 2009/2010 viser, at sundhedstilstanden af eleverne i Gladsaxe Kommune - ligesom det også gjaldt for sidste og forrige års udskolingsårgange - på langt de fleste områder ligner de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år [1, 2]. Trivsel: Eleverne er generelt glade for at gå i skole. Ligesom for de to tidligere årgange, har eleverne også i denne årgang angivet et stort antal symptomer oplevet indenfor en periode på 14 dage, dette dog samtidig med, at de rapporterer om et godt selvoplevet helbred. Årsagerne til symptomerne kan være mange. Ringe indeklima og dårlige lys- og akustikforhold har i tidligere undersøgelser vist at øge risikoen for symptomer hos eleverne [9]. En stor dansk undersøgelse af skolebørns sundhed har endvidere vist, at daglige symptomer forekommer mere end dobbelt så ofte hos børn der bliver mobbet som hos børn der ikke bliver mobbet [10]. Kost: Der er fortsat en stor del af eleverne, en fjerdedel, der ikke dagligt får morgenmad eller frokost i løbet af en skoleuge. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da et stabilt blodsukker som opnås ved regelmæssige hovedmåltider suppleret med sunde mellemmåltider, er essentielt for trivsel, indlæring, koncentrationsevne, samt bidrager til at klare skolens udfordringer og det sociale samvær. Derudover er der risiko for overvægt og andre relaterede sundhedsproblemer. Rygning: Der er i år et lille fald i antallet af dagligrygere, sammenlignet med sidste år, hvor antallet af festrygere er stabilt. For første gang i år har vi undersøgt rygedebutalderen, og det fremgår at tre fjerdedel af 9. klasse eleverne med rygeerfaring har prøvet at ryge som 14-årige eller yngre. Endvidere ses et lille fald i antallet af elever der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, ligesom der også ses et lille fald i antallet af elever der har prøvet at sniffe og/eller prøve andre stoffer end hash. Denne positive udvikling med færre unge rygere samt færre unge med hasherfaring er vigtig at understøtte, idet tidlig rygedebut, tidlig rygeafhængighed samt tidlig erfaring med hash og andre stoffer, er stærkt korreleret med en sundhedsmæssig risikoadfærd, og for sidstnævnte endvidere med en social/ kriminel risikoadfærd. Alkohol: Antallet af elever der har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse er fortsat højt, men dog diskret mindre end de forgangne år, på trods af at der i 2004 er vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under16 år. Således har to tredjedel af eleverne prøvet at være fulde og ca. en tiendedel af 9. klasse eleverne er fulde hver uge. Omkring tre fjerdedele af de elever der har prøvet at være fulde, var det første gang da de var 14 år eller yngre. Vandpibe: Ligesom de sidste to år har næsten halvdelen af de 15-årige i Gladsaxe prøvet vandpibetobak. I år synes der dog at være lidt færre elever der i starten af 9. klasse havde et bekymrende højt forbrug af vandpibetobak. Omkring en tredjedel af de unge, kendte ikke til deres forældres holdning til den unges eventuelle brug af vandpibetobak. Vandpiberygning er et helbredsskadeligt fænomen der er i vækst blandt danske unge. Forældrenes rolle i udviklingen af unges forhold til blandt andet rusmidler er meget vigtig, og derfor er det også Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

27 væsentligt at forældrene er tydelige i deres holdning til de sundhedsskadelige påvirkninger, som de unge har mulighed for at udsætte sig selv for. Seksuel adfærd: Omkring en femtedel af eleverne i udskolingsårgangen 2009/2010 havde haft deres seksuelle debut ved starten af 9. klasse, hvilket er stort set det samme som sidste år. Ved samtale med eleverne får man indtryk af, at de fleste bruger prævention ved samleje, typisk i form af kondom eller p-piller. Flere kan dog berette om smuttere, hvor de glemte at bruge prævention, ofte i forbindelse med indtagelse af alkohol. Baseret på de individuelle samtaler får man indtryk af, at eleverne overvejer og vælger p-piller som prævention frem for kondom, når de har været i faste forhold af forskellig varighed. Solarium: Omkring en tredjedel af 9. klasse årgangen har erfaring med solarium, og omkring en tiendedel af årgangen har et bekymrende højt brug af solarium. Ved samtale med eleverne fremgår det, at de færreste er klar over at det er meget skadeligt at gå i solarium i en ung alder. Mange af eleverne beretter endvidere, at det er op til deres konfirmation de har gået i solarium et par gange. Overvægt: Andelen af overvægtige unge er i år er stort set uforandret i forhold til de sidste år, dog er gruppen af ekstremt fede steget en lille smule for andet år i træk. Bekymrende er det at bemærke, at en fjerdedel af en ungdomsårgang vejer så meget for meget, at det medfører en sundhedsmæssig risiko for fysisk sygdom som hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes og bevægeapparatlidelser. Derudover er der væsentlige øgede socioøkonomiske risici forbundet med fedme, ligesom hovedparten af de unge der er overvægtige under deres opvækst også vil være det når de bliver voksne. Vores indtryk fra de individuelle elevsamtaler sammenholdt med spørgeskemaerne er, at de fleste unge trives med en god hverdag. Der er dog en gruppe unge af usikker størrelse, der mistrives på grund af enten hjemlige vanskeligheder med fysisk eller psykisk syge forældre, skilsmisse, alkoholmisbrug eller belastninger som følge af forældrenes placering udenfor arbejdsmarkedet. Derudover kan der også være vanskeligheder med trivsel i skolen, mobning, ensomhedsfølelse og faglige vanskeligheder. Endelig er der flere unge der giver udtryk for et højt stressniveau med mange indre krav og ydre forventninger og forpligtelser i forhold til eksamenspræstation, fritidsarbejde, omsorg for og indlevelse i familie og venners forhold. Interessant er det, at vi ikke har oplevet unge give udtryk for at deres sport (selv på højt niveau) har givet anledning til mistrivsel eller bekymring. Vores samtaler med de unge er oftest meget fortrolige og åbne, og vores indtryk er, at de unge gerne vil dele deres bekymringer eller problemer med andre. Før undersøgelsen, bliver den unge gjort opmærksom på, at vi har pligt til at involvere andre samarbejdspartnere, hvis vi i løbet af samtalen får kendskab til bekymrende forhold, der har indflydelse på den unges trivsel. I nogle tilfælde har vi, på baggrund af hvad den unge er kommet frem med i løbet af samtalen, skønnet det relevant at viderehenvise den unge til for eksempel børne-ungdomspsykiatrisk vurdering med henblik på at få afklaret en problemstilling, for således at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling og de konsekvenser, det kunne medføre. I de situationer hvor den unge mistrives, skønner vi, at det er af største vigtighed at bevare og videreudvikle samarbejdet mellem de faggrupper, der arbejder med børn, unge og familier i kommunen. Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august

28 Perspektiver Det er nu sjette år i træk, at der udarbejdes en sundhedsprofil i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser i 9. klasse. Ved løbende at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin vil man således fortsat kunne følge udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig. I sin nuværende form foregår optælling, indtastning og opgørelse af resultaterne manuelt og i et excelark, hvilket er en meget tidskrævende proces. Af denne grund ville det være hensigtsmæssigt at udarbejde et elektronisk redskab, der muliggør indtastning af de besvarede spørgeskemaer direkte i en database. Dette ville ligeledes gøre det muligt i højere grad at differentiere resultaterne blandt andet på køn og alder. En del af Regionens kommunallæger anvender en Access-database til bearbejdning af data. Vi har dog ikke haft mulighed for at bruge denne database, da det vil kræve et kendskab til Access, som vi endnu ikke besidder. På længere sigt håber vi at kunne tilegne os viden nok til at anvende dette arbejdsredskab, da det vil give mulighed for at krydse data, analysere koblede svar og dermed generere mere viden. Ved opgørelse af resultaterne er der ofte store skoleklassemæssige forskelle i sundhedsadfærden. Disse forskelle bliver den enkelte klasse og klassens lærer præsenteret for ved gennemgangen af resultaterne for klassen. Herved gøres eleverne opmærksom på områder, hvor de kan optimere deres sundhedsadfærd. Offentliggørelse af resultaterne klassevis kunne være et godt redskab til at kunne sætte mere målrettet ind, men dette ville samtidig gøre elevgenkendelighed mere sandsynlig. For at bevare den høje svarprocent og velvilje fra eleverne side, er det derfor tvingende nødvendigt, at enhver form for genkendelse umuliggøres, og at anonymiseringen bevarer sin nuværende form. Her udskiller besvarelsesformen sig fra de øvrige kommuners måde at indhente svar på spørgeskemaerne, da eleverne i mange af de andre kommuner besvarer skemaet, mens de sidder enkeltvis sammen med kommunallægen. Fordelen er at højde, vægt og hørelse påføres det enkelte skema. Vi har dog valgt at vægte anonymiteten højere. De første tre års sundhedsprofiler har efter udfærdigelse været at finde på Gladsaxe Kommunes intranet og de sidste tre års sundhedsprofiler blev også lagt ud på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. Dette giver blandt andet elever, forældre og lærere lettere adgang til de samlede resultater og kan derved bidrage til en større indsigt i sundhedsadfærden for de 15- årige i Gladsaxe Kommune. Anbefalinger og Visioner Som en del af Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik [25] indgår en række målsætninger, som blandt andet er at antallet af rygere skal falde, at færre bliver udsat for passiv rygning, at unges alkoholforbrug skal falde, at unge alkoholdebuterer senere samt at færre unge begynder at ryge hash. Den nationale handlingsplan for forebyggelse, som er en del af regeringens sundhedspakke 2009 [26], der er en revidering af Regeringens folkesundhedsprogram, har også forebyggelse af tobaksforbrug samt alkoholforbrug blandt unge på programmet, dog uden specifikke måltal. Når handleplanen for Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik skal revideres, kan man overveje øget fokus på vandpiberygning, ved for eksempel at forpligte undervisningsinstitutionerne til at medvirke til at give børn og unge Kommunallægerne, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen, august