1 Om måling af timeproduktiviteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Om måling af timeproduktiviteten"

Transkript

1 SVAR PÅ CHRISTEN SØRENSENS KRITIK AF PRODUKTIVITETSKOMMISSIONEN Af Produktivitetskommissionen Den 24. marts 2014 Christen Sørensen (2014a, b) ( CS fra nu af) hævder, at analyserne i Produktivitetskommissionen (2013, kapitel 12) er fejlbehæftede. I punktform er hans argumentation, at: 1. Produktivitetskommissionens opgørelse af timeproduktiviteten for detailhandelen er misvisende, da der ikke tages højde for ændringer i bruttoavanceprocenten. 2. Produktivitetskommissionens anvendelse af timeproduktiviteten som produktivitetsmål leder til en systematisk undervurdering af væksten i detailhandelens totalfaktorproduktivitet (TFP) som følge af liberaliseringen af lukkeloven, der fandt sted over den betragtede periode. 3. Anvendelse af timeproduktiviteten som produktivitetsmål fører endvidere til undervurdering af væksten i TFP, fordi der over den betragtede periode er sket et fald i kvaliteten af arbejdskraften i detailbranchen. 4. Som følge af (1) til (3) er der intet fagligt grundlag for at anbefale en liberalisering af planloven udfra en produktivitetsdagsorden. Dette notat forklarer, hvorfor CS tager fejl på alle fire punkter. 1 Om måling af timeproduktiviteten Produktivitetskommissionen anvender de tal for timeproduktiviteten i detailhandelen, der kan udledes af Danmarks Statistiks nationalregnskab. CS argumenterer, at dette er stærkt problematisk. Konkret fremfører han, at (2014a, s 5): Såfremt de anvendte prisindeks skal kunne give et retvisende mål for udviklingen i den mængdemæssige produktionsudvikling i nationalregnskabsstatistikken, som den opgøres af Danmarks Statistik, skal bruttoavanceprocenten være uændret. Falder avancemarginen i detailhandlen grundet en skærpet konkurrenceudvikling - f.eks. på grund af stigende udbredelse af discountbutikker - vil beregninger af produktivitetsudviklingen med udgangspunkt i nationalregnskabsdata for bruttoværditilvæksten i faste priser undervurdere produktivitetsudviklingen, da den opgjorte mængdestigning i produktionen bliver undervurderet. 1

2 I udgangspunktet er det sådan, at fastprisberegninger af produktiviteten har afsæt i et basisår, hvor priserne låses fast. Hernæst kan de mængdemæssige ændringer studereres. Et problem med denne tilgang er imidlertid, at nogle af de løbende prisstigninger undertiden kan begrundes i kvalitetsforbedringer af de varer eller den service, der leveres. Såfremt der er tale om kvalitetsforbedringer, er det at regne som et produktivitetsfremskridt. Hvis man ikke tager højde for disse forbedringer, bliver produktivitetsudviklingen undervurderet. Dette er Danmarks Statistik helt på det rene med, hvorfor der også tages højde for problemet. Af dokumentationen af metoder og kilder til fastprisberegninger fremgår følgende (Danmark Statistik, 2002, s ): For konsumgrupperne er udviklet et system, som automatisk korrigerer for ændringer i avanceprocenterne i årets priser, under forudsætning af, at dette bringer resultatet nærmere udviklingen i forbrugerprisindekset. Idéen bag tilretningen er, at ændringer i avanceprocenten i løbende priser for en dels vedkommende har baggrund i en ændret kvalitet af servicen i handelsleddet, hvilket skal afspejle sig i fastprisværdien af avancen. Altså vurderer Danmarks Statistik, ved forskelle i avanceprocenterne i et givet år relativt til basisåret, om: 1. Der er tale om, at erhvervet grundet ændringer i konkurrencestrukturen henter større/mindre avancer ind på den pågældende vare, end tilfældet var i basisåret. 2. Kvaliteten af den service, der ligger i handelserhvervet, som indhenter avancen, har ændret sig radikalt. I det første tilfælde skal prisændringerne ikke afspejle sig i produktivitetsudviklingen; så her bliver avanceprocenterne fra basisåret fastholdt. I tilfælde (2) anvendes løbende priser på en af følgende måder: Enten anvendes avanceprocenten i løbende priser udfra en antagelse om, at hele ændringen i avanceprocenten imellem indeværende år og basisåret skal tilskrives kvalitetsændringen, eller også tillades avanceprocenten i faste priser at udvikle sig i samme retning som avanceprocenten i løbende priser, men ikke 100 pct. (jf. Danmarks Statistik, 2002, afsnit 2.5.1). Videre fastholdes den nye avanceprocent ved fastprisberegningerne i de følgende år (Danmarks Statistik, 2002, s. 38). Det er således faktuelt forkert, når CS skriver (2013a, s. 5): Såfremt de anvendte prisindeks skal kunne give et retvisende mål for udviklingen i den mængdemæssige produktionsudvikling i nationalregnskabsstatistikken, som den opgøres af Danmarks Statistik, skal bruttoavanceprocenten være uændret. CS vurdering må enten bero på manglende viden om, hvordan værditilvæksten i erhvervet opgøres, eller også er den udtryk for en uudtalt kritik overfor 2

3 Danmark Statistiks metode, som er en af de to metoder, der anbefales i ENS95 (EUs nationalregnskabssystem fra 1995). 1 Ydermere, modsat hvad man kan forledes til at tro, baseret på CS (2014a,b), er Produktivitetskommissionens vurderinger af udviklingen i timeproduktiviteten for detailhandlen ikke alene baseret på udviklingen i erhvervet i Danmark, men også på udviklingen i forhold til omverdenen. Den væsentligste landesammenligning for detailhandel, der gennemføres i Produktivitetskommissionen (2013), er mellem Danmark og Sverige. Hovedresultatet er, at produktivitetsudviklingen i dansk detailhandel har været markant svagere end i Sverige. Denne forskel kan være reel, således at værdiskabelsen pr. arbejdstime i dansk detailhandel har udviklet sig markant dårligere end i Sverige. Men den kan også delvis skyldes målefejl. Hvis det er målefejl, som taler til dansk ugunst, kræver det dog, at dansk detailhandel har haft en stor stigning i kvaliteten af serviceydelser, som ikke er medtaget i deflatoren, til trods for Danmark Statistisks anstrengelser. For at vurdere robustheden af det fundne resultat, som peger på en svag dansk produktivitetsudvikling i detailhandel sammenlignet med Sverige, udføres en yderligere analyse. Mere præcist benyttes den svenske deflator for begge landes detailhandelsbrancher (Produktivitetskommissionen, 2013, s. 113). Når samme deflator benyttes på to lande, svarer det til at beregne forskellen i produktivitetsvækst mellem de to lande i løbende priser. Således svarer robusthedsanalysen til situationen, hvor alle prisændringer reflekterer kvalitetsændringer. Selv under disse ekstreme antagelser peger robusthedstestet på en relativt svag produktivitetsudvikling for dansk detailhandel. CS s kritik af Produktivitetskommissionen er således uden faglig basis. 2 Måling af TFP-vækst og relationen til væksten i timeproduktiviteten CS (2014a og b) hævder, at Produktivitetskommissionen (2013, kapitel 12) systematisk har undervurderet udviklingen i detailhandelens totalfaktorproduktivitet (TFP), fordi kommissionen af datamæssige årsager vælger at fokusere på udviklingen i sektorens timeproduktivitet. CS s argument er bl.a., at lukkelovens liberalisering siden 1994 trækker i retning af, at detailhandelens TFP er steget mere end timeproduktiviteten. I det følgende vises ved hjælp af et simpelt vækstregnskab, at dette argument ikke holder. 1 Deterværdatnævne,atmetodernetildeflatering af detailhandelens værditilvækst på internationalt plan anses for at være forholdsvis veludviklede, når der sammenlignes med de mere problematiske deflateringsmetoder for mange andre servicebrancher, jf. Nordhaus (2002). I en branche som fx forretningsservice (rådgivende ingeniører, advokater, revisorer, konsulentermv.)erdeflateringsproblemerne pga. datamangel væsentligt større. CS (2014b) kritiserer, at Produktivitetskommissionen ikke har foretaget en nærmere analyse af årsagerne til produktivitetsudviklingen i forretningsservice. Kommissionens baggrund herfor er, at den målte produktivitetsudvikling i denne branche må anses for at være særligt usikker pga. deflateringsproblemerne. 3

4 2.1 Notation Vi benytter følgende notation: = detailhandelens tjenesteproduktion = detailhandelens totalfaktorproduktivitet (TFP) = detailhandelens gennemsnitlige åbningstid = detailhandelens fysiske kapitalapparat = antallet af udførte arbejdstimer i detailhandelen 2.2 Vækstregnskab Som vanligt i vækstregnskabslitteraturen antager vi, at detailhandelens produktion kan beskrives ved en Cobb-Douglas produktionsfunktion med konstant skalaafkast. Da formålet er at belyse betydningen af, at lukkelovens liberalisering har påvirket butikkernes åbningstider, er det vigtigt at sondre mellem indsatsen af fysisk realkapital og den grad, i hvilken kapitalapparatet udnyttes. Den samlede effektive kapitalindsats er lig med produktet af kapitalapparatets størrelse og dens udnyttelsesgrad. Produktionsfunktionen skal derfor specificeres som = ( ) (1) Ved at tage logaritmer på begge sider af (1) fås ln =ln + (ln +ln )+(1 )ln = Idet vi nu definerer ln( )=ln + [ln +ln( )] (2) ln( ) ln( ) ln ln og benytter en prik over en variabel til at betegne ændringen i den pågældende variabel over tid, følger det af (2), at den relative ændring i TFP er givet som = µ + (3) hvor er den relative ændring i arbejdstimeproduktiviteten, er den relative ændring i den fysiske kapitalintensitet, og er den relative ændring i kapitalens udnyttelsesgrad. 2.3 Effekten af liberalisering af lukkeloven Det teoretisk ideelle mål for produktiviteten er TFP. For at kunne sammenligne produktivitetsudviklingen i Danmark og udlandet benytter Produktivitetskommissionen imidlertid af datamæssige årsager arbejdstimeproduktiviteten som produktivitetsmål, som beskrevet ovenfor. Spørgsmålet er da, om ændringen i 4

5 arbejdstimeproduktiviteten systematisk vil undervurdere udviklingen i detailhandelens TFP i en situation, hvor lukkeloven gradvis liberaliseres? Det er i alt fald postulatet i CS (2014a,b). Liberaliseringen har betydet, at butikkerne i gennemsnit har åbent i længere tid, hvilket har muliggjort en stigning i udnyttelsesgraden af kapitalapparatet (butiksbygninger, kasseapparater mm.): Når antallet af besøgende kunder fordeler sig mere jævnt over døgnet, kan butikkerne hen over døgnet omsætte en større varemængde på et givet butiksareal og med et givet antal kasseapparater mm. Størrelsen i ligning (3) er således positiv. Det trækker i retning af, at TFP er steget mindre end arbejdstimeproduktiviteten. Til gengæld vil man vente et fald i den fysiske kapitalintensitet. Årsagen er, at den højere udnyttelsesgrad af kapitalapparatet har mindsket behovet for at udvide butiksarealerne. Samtidigt har de længere åbningstider formentlig øget personalebehovet. Det er dog på ingen måde givet, at størrelsen + i (3) er negativ. H- vad vil man kunne forvente? Ifølge Danmarks Statistiks statistikbank er detailbranchens fysiske kapitalapparat over hele perioden fra 1995 til 2011 (som er det sidste år, hvor der foreligger data) faldet med beskedne 1 pct., dvs. kapitalapparatet (svarende til vores ) har for praktiske formål været konstant. Dermed har vi som en rimelig approksimation, at =, hvor ln, og er den relative ændring i detailhandelens timebeskæftigelse. Hvis vi indsætter = i (3), får vi = µ (4) Stigningen i detailhandelens timebeskæftigelse må antages at have været mindre end stigningen i den gennemsnitlige åbningstid, da antallet af kunder uden for de traditionelle åbningstider må formodes at være mindre end kundeantallet i dagtimerne, hvilket bemandingen må ventes at afspejle. Det er i alt fald, hvad CS (2014a, s. 7) selv slår til lyd for. Til gengæld vil man heller ikke vente, at kapitalapparatets udnyttelsesgrad er steget proportionalt med stigningen i den gennemsnitlige åbningstid. En naturlig antagelse er snarere, at både personalebehovet og kapitalens udnyttelsesgrad er steget nogenlunde proportionalt med den andel af kunderne, der har valgt at købe ind uden for de oprindelige, traditionelle åbningstider. I så fald vil størrelsen i (4) være omtrent nul, og udviklingen i arbejdstimeproduktiviteten vil dermed give et retvisende billede af udviklingen i detailhandelens TFP, modsat vurderingen i CS (2014a,b). CS kritik af Produktivitetskommissionen synes dermed at hvile på den umiddelbart indlysende forkerte antagelse om, at kapitalapparatet ikke udnyttes mere, når åbningstiden udvides: Hvis man holder konstant i beregningen af TFP-væksten ovenfor, får man, at ienperiode,hvor aftager. Deraf CS s konklusion, at timeproduktivitetsvæksten undervurderer den uobserverede TFP vækst. CS begår altså den fejl at gå ud fra, at kapitalindsatsen i produktionen skal måles ved den blotte størrelse af det fysiske kapitalapparat. I den økonomiske vi- 5

6 denskab er der imidlertid enighed om, at kapitalindsatsen bør måles ved produktet af kapitalapparatet og dets udnyttelsesgrad. CS synes ikke at være bekendt med dette. 2.4 Effekten af ændring i arbejdsstyrkens sammensætning CS fremfører, at det ovenfor anvendte mål for arbejdsproduktiviteten vil undervurdere væksten i totalfaktorproduktiviteten, hvis arbejdskraftens kvalitet er faldet. Dette er et velkendt forhold fra litteraturen om vækstregnskaber. Hvis er et indeks for arbejdskraftens kvalitet, kan produktionsfunktionen (1) generaliseres til = ( ) ( ) 1 (5) hvor er det effektive input af arbejdskraft. Ved brug af samme fremgangsmåde som ovenfor finder man da, at = µ + (1 ) ln (6) hvor er den relative ændring i kvaliteten af arbejdskraften i detailhandelen. Alt andet lige vil et fald i arbejdskraftens kvalitet ( 0) således trække i retning af at øge væksten i TFP relativt til væksten i det anvendte mål for timeproduktiviteten ( ). Som tidligere nævnt indebærer den observerede udvikling i detailbranchens kapitalapparat, at antagelsen = er en god approksimation. Af (6) følger da, at = µ (1 ) (7) Ifølge CS (2014a, s ) er andelen af ansatte i detailhandelen, der udelukkende har en grundskoleuddannelse, steget fra 40 pct. til 42 pct. fra 2003 til Han påpeger endvidere, at andelen af ansatte under 30 år i samme periode er steget fra 56 pct. til 57 pct., og at der i perioden været en stigning i andelen af deltidsansatte fra 36 pct. til 50 pct. På dette grundlag konkluderer han (CS, 2014a, s. 12): Alene ud fra disse oplysninger er det meget sikkert at konkludere, at der efter 1995 er sket en ikke ubetydelig forskydning i retning af mere lavproduktive grupper i dagligvarehandelen. Derfor vil en produktivitetsopgørelse, hvor udviklingen i antal timer anvendes til at måle indsatsen af arbejdskraft, undervurdere produktivitetsudviklingen. Hvor stor den undervurdering er, kan naturligvis ikke opgøres ud fra det anførte materiale. Men Produktivitetskommissionen havde mulighed for at indsamle hertil relevant talmateriale, som det havde været nødvendigt, hvis der skulle fremlægges produktivitetsberegninger, der havde en rimelig grad af validitet. 6

7 CS hævder altså, at størrelsen i (7) har været negativ over perioden siden 1995, og han efterlyser et skøn over, hvor stort faldet i arbejdskraftens kvalitet har været. Vi imødekommer nu hans opfordring. I den forbindelse benytter vi det almindeligt anvendte mål for arbejdskraftens kvalitet beskrevet i Jorgenson, Gollop og Fraumeni (1987). Metoden bygger på, at man kan anvende de relative lønninger som indikator for den relative produktivitet for forskellige typer af arbejdskraft. Det fremgår klart af henvisningen til Denison (1967) i CS (2014b), at CS anerkender en sådan metode. Vi sondrer mellem faglært og ufaglært arbejdskraft og betegner den samlede timebeskæftigelse for de to grupper som hhv. og, mens deres timelønninger betegnes og. Den vejede gennemsnitsløn i detailhandelen betegnes. Dermed er den samlede timebeskæftigelse og lønsum i branchen givet som = + (8) = + (9) Når virksomhederne omkostningsminimerer, kan det vises, at væksten i det samlede effektive arbejdsinput vil være givet ved følgende udtryk: + = + ln, ln (10) Af (8) følger, at = + Ved brug af (8) og (10) kan man finde væksten i arbejdskraftens kvalitet: µ µ = + (11) Eftersom, ser man af (11), at arbejdskraftens kvalitet vokser, når de faglærtes timebeskæftigelse vokser, hvorimod kvaliteten falder, hvis de ufaglærtes timebeskæftigelse stiger. Ved hjælp af ligning (11) og data fra Danmarks Statistiks databank kan man nu foretage et skøn over udviklingen i detailhandelens arbejdskraftkvalitet i perioden Som proxy for anvendes den gennemsnitlige timefortjeneste for kategorien erhvervsuddannede i handel og kontor, mens måles ved timefortjenesten for gruppen af grundskoleuddannede. 2 Vedopgørelsenaf beskæftigelsen betragtes ansatte i detailbranchen med erhvervsuddannelser og videregående uddannelser som faglærte, mens ansatte med kun grundskoleuddannelse, almengymnasial uddannelse, erhvervsgymnasial uddannelse samt personer i gruppen med uoplyst uddannelse kategoriseres som ufaglærte. 3 Da der 2 Løndata findes alene for perioden , men da det ifølge (11) er den procentuelle lønforskel, der skal benyttes i beregningen, anvendes den procentuelle lønforskel fra år 2000 for perioden , mens den procentuelle lønforskel for 2010 benyttes for perioden I Statstikbanken opgøres beskæftigelsen fordelt på uddannelse ikke særskilt for detailhandelen fra 2009, men kun for den samlede handelssektor. Dermed er beregningen for 2009 og frem mere usikker. Det forhold, at data alene indgår i beregningen af beskæftigelsesandele, dæmper dog betydningen af denne usikkerhed. 7

8 ikke foreligger tal for det udførte antal arbejdstimer for hver enkelt af disse kategorier, beregnes timebeskæftigelsesbrøkerne og i (11) ved at gange de tilsvarende brøker for personbeskæftigelsen med det samlede antal udførte arbejdstimer i detailbranchen. Det antages således, at begge kategorier af arbejdskraft har lige lang arbejdstid. I praksis er deltidsarbejde givetvis væsentligt mere udbredt blandt de ufaglærte end blandt de faglærte, så vores beregningsmetode (som altså er nødvendiggjort af datamangel) vil utvivlsomt overvurdere størrelsen af timebeskæftigelsesbrøken iforholdtil. Dette medfører ifølge (11) en undervurdering af udviklingen i arbejdskrafkvaliteten, når beskæftigelsen for begge arbejdskraftkategorier stiger, som det har været tilfældet mellem årene 1995 og Medanvendelseafdenævntedataogligning (11) beregnes vækstraten i arbejdskraftkvaliteten for hvert år i perioden , idet der benyttes løbende værdier af beskæftigelsesbrøkerne og de relative lønforskelle. 4 Beregningerne viser, at der over den samlede periode fra 1995 til 2012 har været et yderst beskedent fald i detailhandelens arbejdskraftkvalitet på under 1 pct. Hvis man alternativt gennemfører beregningerne under antagelse af, at alle personer med uoplyst uddannelse er faglærte, finder man et stort set tilsvarende fald i arbejdskraftkvaliteten på kun lidt over 1 pct. over den samlede periode. Kommissionen har også ved brug af samme metode foretaget en mere disaggregeret analyse af, hvordan ændringen i alderssammensætningen af detailbranchens arbejdsstyrke har påvirket arbejdskraftens gennemsnitlige kvalitet. Antagelsen er her, at de lavere lønninger for yngre medarbejdere afspejler, at disse har en lavere produktivitet. Som følge af databrud i Statistikbanken udføres denne analyse kun for perioden Analysen viser, at ændringen i arbejdsstyrkens sammensætning i retning af flere yngre medarbejdere i hele perioden fra 1995 til og med 2008 har sænket arbejdskraftkvaliteten i detailbranchen med knap 2 pct. Hvis man hertil lægger det omtalte kvalitetsfald på ca. 1 pct. som følge af den ændrede uddannelsessammensætning, får man et samlet fald i arbejdskraftkvaliteten på knap 3 pct. over den betragtede periode. Begge de omtalte analyser forudsætter imidlertid (som følge af datamangel), at de mindre produktive yngre og ufaglærte medarbejdergrupper har samme gennemsnitlige arbejdstid som de ældre og faglærte grupper. Derved undervurderes som nævnt den faktiske udvikling i arbejdskraftkvaliteten. Der er altså ikke empirisk basis for CS s formodning om, at kvaliteten af detailhandelens arbejdsstyrke er faldet mærkbart i de senere år. De foreliggende tal peger i stedet på, at arbejdskraftens kvalitet har været stort set uændret. I forhold til ligning (7) betyder dette, at 0. Som tidligere nævnt er der grund til at antage, at også størrelsen er omtrent nul. En hensyntagen til ændringer i sammensætningen af detailbranchens arbejdsstyrke ændrer altså ikke vores tidligere konklusion om, at udviklingen i timeproduktiviteten giver et 4 Helt præcist beregnes beskæftigelsesbrøkerne og de relative lønforskelle for et givet år som et simpelt gennemsnit af de observerede brøker for det aktuelle og det foregående år, da det kan diskuteres, om man bør anvende indeværende eller foregående års værdier. Denne fremgangsmåde er standardprocedure i vækstregnskaber. 8

9 nogenlunde retvisende billede af udviklingen i detailbranchens totalfaktorproduktivitet - i modsætning til, hvad CS påstår. 3 Grundlaget for anbefalingen om liberalisering af planloven. CS (2014 a,b) synes at tro, at Produktivitetskommissionens anbefaling om liberalisering af planloven alene baserer sig på produktivitetsudviklingen i detailhandlen. Det er ingenlunde tilfældet. Selv hvis timeproduktiviteten i detailhandlen havde været på linje med, hvad vi ser i omverdenen, ville der være god grund til anbefalinger på området, hvis der er grund til at tro, at nye politiktiltag kan løfte produktiviteten i erhvervet. 5 Baggrunden for Produktivitetskommissionens anbefaling om en væsentlig lempelse af planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker er de internationale erfaringer, der viser, at flere landes detailbrancher har o- plevet en produktivitetsfremgang, når nye, store formater opstår på bekostning af ældre, mindre formater. Fx påviser Orth og Maican (2012) på basis af data fra Sverige en markant forøgelse af detailbranchens produktivitet efter indtræden af nye, store aktører. Disse er ikke blot mere produktive end de butikker, de udkonkurrerer; de tilskynder også de tilbageværende butikker til at effektivisere. Også Gordon (2004) begrunder forskellen i produktivitetsvæksten mellem USA og Europa med opblomstringen af det amerikanske big-box format. I Storbritannien gjorde en lovændring i 1996 det vanskeligere at åbne store butikker uden for bymidterne. Haskel og Sadun (2012) redegør for, at dette førte til en reduktion i butiksstørrelserne og dermed svagere produktivitetsvækst. At store butikker er mere produktive end små påpeges desuden af Basker (2007), Cheshire m.fl. (2011) og Detailhandelsforum (2012). Større butikker har mulighed for at høste en række stordriftsfordele, fx færre administrative medarbejdere, nemmere lagerstyring, 6 mindre samlet areal til administration, indgangspartier og betalingsanlæg, samt et større vareudvalg, der kan øge salget per kunde. Detailvirksomhederne i Danmark opererer generelt i mindre størrelsesforhold end i en række sammenligningslande, 7 og planloven sætter en barriere for, at dette ændrer sig. Desuden bevirker planlovens restriktioner på placering, at 5 Jf. Produktivitetskommissionens kommissorium: Kommissionenfårtilopgaveatudpegedevæsentligstedrivkræfterbagproduktivitetsudviklingen og kortlægge de største barrierer (...) komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i den private sektor, herunder både i industrien, byggeriet og serviceerhvervene. 6 Her tænkes på, at store butikker og butikskæder har lettere ved at implementere itløsninger, da der ofte er en række faste etableringsomkostninger og nødvendige omorganiseringer, der gør, at afkastet af investeringerne stiger med butikkens og kædens størrelse. Foster m.fl. (2006) påpeger, at implementeringen af it-løsninger har været en stor drivkraft bag effektiviseringerne i 1990 erne i de amerikanske detailvirksomheder. 7 Jf. figur 38 og 39 i Produktivitetskommissionen (2013). 9

10 butikkerne ikke nødvendigvis placeres der, hvor de har mulighed for at skabe den største værditilvækst. Planloven sætter restriktive rammer for butikkers størrelse og placering, hvilket hæmmer aktørernes muligheder for effektiv drift. Derudover påvirker den konkurrenceintensiteten, da loven gør det sværere for nye aktører at komme ind på markedet. Det er derfor Produktivitetskommissionens vurdering, at planloven dermed hæmmer en gavnlig dynamik i detailbranchen. Det bemærkes desuden, at CS ikke synes at anfægte præmissen om, at en detailbranche med færre, større butikker vil være mere produktiv end én med færre, mindre butikker. 8 Argumenterne, der er opsummeret i dette afsnit, er at finde i Produktivitetskommissionen (2013). Når CS (2014a,b) synes uvidende herom, må det tilskrives en lemfældig læsning af vores rappport. 4 Sammenfatning I punktform fører dette notat frem til følgende svar på den kritik, Christen Sørensen har fremført: 1. Det er ikke korrekt, at skift i brutteavanceprocenten systematisk leder til en undervurdering af timeproduktivitetsvæksten. 2. Det er ikke korrekt, at liberaliseringen af lukkeloven fører til, at Produktivitetskommissionen systematisk undervurderer produktivitetsvæksten i detailhandlen ved at fokusere på timeproduktivitetsvæksten. 3. Det er ikke korrekt, at der er forekommet et mærkbart fald i kvaliteten af detailbranchens arbejdsstyrke, således at Produktivitetskommissionen undervurderer produktivitetsvæksten i detailhandelen ved at fokusere på timeproduktivitetsvæksten. 4. Den faktisk observerede udvikling i timeproduktiviteten udgør ikke grundlaget for Produktivitetskommissionens anbefaling om at liberalisere planloven. Motivationen er empirisk dokumentation for en positiv produktivitetseffekt i detailhandelen af sådanne politiktiltag. Det fjerde kritikpunkt, fremsat af Christen Sørensen, er således malplaceret. 8 Dog fremføres det velfærdsargument (2014a, s 18), at forbrugernes tidsforbrug ved indkøb øges, hvis planloven liberaliseres. Antagelsen må være, at transporttiden til supermarkedet øges, hvis sektoren bliver mere koncentreret. Heroverfor må man dog retværdigvis gøre gældende, at større butiksformater mindsker grunden til at besøge flere butikker, hvilket modsat må ventes at mindske tidsforbruget. 10

11 Litteratur [1] Basker, E. (2007). The causes and consequenses of Walmart s growth. Journal of Economic Perspectives, 21(3), s [2] Cheshire, P. C. (2011). Evaluating the effects of planning policies on the retail sector: or do town centre first policies deliver the goods? SERC Discussion Paper 66. [3] Danmarks Statistik (2002). Nationalregnskab Fastprisberegninger Kilder og metode, København. [4] Denison, E.F. (1967), Why Growth Rates Differ. The Brookings Institution, Washington, D.C. [5] Detailhandelsforum. (2012). Detailhandlen i Danmark - gode rammer for indkøb indenfor rimelig afstand. Detailhandelsforum for Erhvervs- og Vækstministeriet. [6] Foster, L., Haltiwanger, J., & Krizan, C.J. (2006). Market selection, reallocation, and restructuring in the US retail trade sector in the 1990s. The Review of Economics and Statistics 88, 4, s [7] Gordon, R. J. (2004). Why was Europe left at the station when America s productivity locomotive departed? National Bureau of Economic Research, Working Paper No [8] Haskel, J., & Sadun, R. (2012). Regulation and UK Retailing Productivity: Evidence from Microdata. Economica, 79, s [9] Jorgenson, D.W., Gollop, F.M. and Barbara, M. (1987). Productivity and US Economic Growth. Harvard University Press, Cambridge, MA. [10] Nordhaus, W.D. (2002). Productivity Growth and the New Economy. Brookings Papers on Economic Activity, Vol. 2002, No. 2. (2002), pp [11] Orth, M. & Maican F. (2012). Productivity dynamics and the role of "bigbox"entrants in retailing. IFN arbejdspapir nr [12] Produktivitetskommissionen (2013). Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2. [13] Sørensen, C. (2014a). Produktivitetskommissionens analyse af produktivitetsudviklingen i detailhandelen. Rapport udarbejdet for De Samvirkende Købmænd [14] Sørensen, C (2014bb)). Historien om en uproduktiv fejltagelse. Kronik i Politiken den 18. marts

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Effekt ved at ophæve restriktionerne i planloven for opførelse af hypermarkeder

Effekt ved at ophæve restriktionerne i planloven for opførelse af hypermarkeder Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt Notat 1. februar 2016 Effekt ved at ophæve restriktionerne i planloven for opførelse af hypermarkeder Den nuværende planlov er

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Produktivitetskommissionens analyse af produktivitetsudviklingen i detailhandlen. Af: Christen Sørensen, fhv. overvismand

Produktivitetskommissionens analyse af produktivitetsudviklingen i detailhandlen. Af: Christen Sørensen, fhv. overvismand Produktivitetskommissionens analyse af produktivitetsudviklingen i detailhandlen Af: Christen Sørensen, fhv. overvismand 1 Indholdsfortegnelse 1. Problemstillingen... 3 2. Måling af produktivitet udvalgte

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Notat. Effekt ved aftale om planloven. 2. september 2016

Notat. Effekt ved aftale om planloven. 2. september 2016 Notat 2. september 2016 Effekt ved aftale om planloven Regeringen har d. 9. juni 2016 indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti om Et Danmark i bedre balance

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne?

Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne? Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne? Indlæg på Norges Handelshøyskoles Høstkonferanse i Oslo d. 19. oktober 2012 Af Peter Birch Sørensen Professor

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 5 Velstand, vækst og produktivitet 1 Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmarks Produktivitet hvor er problemerne?

Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? Eva R. Sunesen og Niels C. Beier fra Produktivitetskommissionens sekretariat Indlæg på fagligt seminar hos FTF 11. april 2013 Dagsorden Hovedresultater: Den

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 April 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Konjunkturvurdering... 1 2. Arbejdsfordelinger og ansættelsesstop... 3 3. Rekrutteringssituationen...

Læs mere