1 Om måling af timeproduktiviteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Om måling af timeproduktiviteten"

Transkript

1 SVAR PÅ CHRISTEN SØRENSENS KRITIK AF PRODUKTIVITETSKOMMISSIONEN Af Produktivitetskommissionen Den 24. marts 2014 Christen Sørensen (2014a, b) ( CS fra nu af) hævder, at analyserne i Produktivitetskommissionen (2013, kapitel 12) er fejlbehæftede. I punktform er hans argumentation, at: 1. Produktivitetskommissionens opgørelse af timeproduktiviteten for detailhandelen er misvisende, da der ikke tages højde for ændringer i bruttoavanceprocenten. 2. Produktivitetskommissionens anvendelse af timeproduktiviteten som produktivitetsmål leder til en systematisk undervurdering af væksten i detailhandelens totalfaktorproduktivitet (TFP) som følge af liberaliseringen af lukkeloven, der fandt sted over den betragtede periode. 3. Anvendelse af timeproduktiviteten som produktivitetsmål fører endvidere til undervurdering af væksten i TFP, fordi der over den betragtede periode er sket et fald i kvaliteten af arbejdskraften i detailbranchen. 4. Som følge af (1) til (3) er der intet fagligt grundlag for at anbefale en liberalisering af planloven udfra en produktivitetsdagsorden. Dette notat forklarer, hvorfor CS tager fejl på alle fire punkter. 1 Om måling af timeproduktiviteten Produktivitetskommissionen anvender de tal for timeproduktiviteten i detailhandelen, der kan udledes af Danmarks Statistiks nationalregnskab. CS argumenterer, at dette er stærkt problematisk. Konkret fremfører han, at (2014a, s 5): Såfremt de anvendte prisindeks skal kunne give et retvisende mål for udviklingen i den mængdemæssige produktionsudvikling i nationalregnskabsstatistikken, som den opgøres af Danmarks Statistik, skal bruttoavanceprocenten være uændret. Falder avancemarginen i detailhandlen grundet en skærpet konkurrenceudvikling - f.eks. på grund af stigende udbredelse af discountbutikker - vil beregninger af produktivitetsudviklingen med udgangspunkt i nationalregnskabsdata for bruttoværditilvæksten i faste priser undervurdere produktivitetsudviklingen, da den opgjorte mængdestigning i produktionen bliver undervurderet. 1

2 I udgangspunktet er det sådan, at fastprisberegninger af produktiviteten har afsæt i et basisår, hvor priserne låses fast. Hernæst kan de mængdemæssige ændringer studereres. Et problem med denne tilgang er imidlertid, at nogle af de løbende prisstigninger undertiden kan begrundes i kvalitetsforbedringer af de varer eller den service, der leveres. Såfremt der er tale om kvalitetsforbedringer, er det at regne som et produktivitetsfremskridt. Hvis man ikke tager højde for disse forbedringer, bliver produktivitetsudviklingen undervurderet. Dette er Danmarks Statistik helt på det rene med, hvorfor der også tages højde for problemet. Af dokumentationen af metoder og kilder til fastprisberegninger fremgår følgende (Danmark Statistik, 2002, s ): For konsumgrupperne er udviklet et system, som automatisk korrigerer for ændringer i avanceprocenterne i årets priser, under forudsætning af, at dette bringer resultatet nærmere udviklingen i forbrugerprisindekset. Idéen bag tilretningen er, at ændringer i avanceprocenten i løbende priser for en dels vedkommende har baggrund i en ændret kvalitet af servicen i handelsleddet, hvilket skal afspejle sig i fastprisværdien af avancen. Altså vurderer Danmarks Statistik, ved forskelle i avanceprocenterne i et givet år relativt til basisåret, om: 1. Der er tale om, at erhvervet grundet ændringer i konkurrencestrukturen henter større/mindre avancer ind på den pågældende vare, end tilfældet var i basisåret. 2. Kvaliteten af den service, der ligger i handelserhvervet, som indhenter avancen, har ændret sig radikalt. I det første tilfælde skal prisændringerne ikke afspejle sig i produktivitetsudviklingen; så her bliver avanceprocenterne fra basisåret fastholdt. I tilfælde (2) anvendes løbende priser på en af følgende måder: Enten anvendes avanceprocenten i løbende priser udfra en antagelse om, at hele ændringen i avanceprocenten imellem indeværende år og basisåret skal tilskrives kvalitetsændringen, eller også tillades avanceprocenten i faste priser at udvikle sig i samme retning som avanceprocenten i løbende priser, men ikke 100 pct. (jf. Danmarks Statistik, 2002, afsnit 2.5.1). Videre fastholdes den nye avanceprocent ved fastprisberegningerne i de følgende år (Danmarks Statistik, 2002, s. 38). Det er således faktuelt forkert, når CS skriver (2013a, s. 5): Såfremt de anvendte prisindeks skal kunne give et retvisende mål for udviklingen i den mængdemæssige produktionsudvikling i nationalregnskabsstatistikken, som den opgøres af Danmarks Statistik, skal bruttoavanceprocenten være uændret. CS vurdering må enten bero på manglende viden om, hvordan værditilvæksten i erhvervet opgøres, eller også er den udtryk for en uudtalt kritik overfor 2

3 Danmark Statistiks metode, som er en af de to metoder, der anbefales i ENS95 (EUs nationalregnskabssystem fra 1995). 1 Ydermere, modsat hvad man kan forledes til at tro, baseret på CS (2014a,b), er Produktivitetskommissionens vurderinger af udviklingen i timeproduktiviteten for detailhandlen ikke alene baseret på udviklingen i erhvervet i Danmark, men også på udviklingen i forhold til omverdenen. Den væsentligste landesammenligning for detailhandel, der gennemføres i Produktivitetskommissionen (2013), er mellem Danmark og Sverige. Hovedresultatet er, at produktivitetsudviklingen i dansk detailhandel har været markant svagere end i Sverige. Denne forskel kan være reel, således at værdiskabelsen pr. arbejdstime i dansk detailhandel har udviklet sig markant dårligere end i Sverige. Men den kan også delvis skyldes målefejl. Hvis det er målefejl, som taler til dansk ugunst, kræver det dog, at dansk detailhandel har haft en stor stigning i kvaliteten af serviceydelser, som ikke er medtaget i deflatoren, til trods for Danmark Statistisks anstrengelser. For at vurdere robustheden af det fundne resultat, som peger på en svag dansk produktivitetsudvikling i detailhandel sammenlignet med Sverige, udføres en yderligere analyse. Mere præcist benyttes den svenske deflator for begge landes detailhandelsbrancher (Produktivitetskommissionen, 2013, s. 113). Når samme deflator benyttes på to lande, svarer det til at beregne forskellen i produktivitetsvækst mellem de to lande i løbende priser. Således svarer robusthedsanalysen til situationen, hvor alle prisændringer reflekterer kvalitetsændringer. Selv under disse ekstreme antagelser peger robusthedstestet på en relativt svag produktivitetsudvikling for dansk detailhandel. CS s kritik af Produktivitetskommissionen er således uden faglig basis. 2 Måling af TFP-vækst og relationen til væksten i timeproduktiviteten CS (2014a og b) hævder, at Produktivitetskommissionen (2013, kapitel 12) systematisk har undervurderet udviklingen i detailhandelens totalfaktorproduktivitet (TFP), fordi kommissionen af datamæssige årsager vælger at fokusere på udviklingen i sektorens timeproduktivitet. CS s argument er bl.a., at lukkelovens liberalisering siden 1994 trækker i retning af, at detailhandelens TFP er steget mere end timeproduktiviteten. I det følgende vises ved hjælp af et simpelt vækstregnskab, at dette argument ikke holder. 1 Deterværdatnævne,atmetodernetildeflatering af detailhandelens værditilvækst på internationalt plan anses for at være forholdsvis veludviklede, når der sammenlignes med de mere problematiske deflateringsmetoder for mange andre servicebrancher, jf. Nordhaus (2002). I en branche som fx forretningsservice (rådgivende ingeniører, advokater, revisorer, konsulentermv.)erdeflateringsproblemerne pga. datamangel væsentligt større. CS (2014b) kritiserer, at Produktivitetskommissionen ikke har foretaget en nærmere analyse af årsagerne til produktivitetsudviklingen i forretningsservice. Kommissionens baggrund herfor er, at den målte produktivitetsudvikling i denne branche må anses for at være særligt usikker pga. deflateringsproblemerne. 3

4 2.1 Notation Vi benytter følgende notation: = detailhandelens tjenesteproduktion = detailhandelens totalfaktorproduktivitet (TFP) = detailhandelens gennemsnitlige åbningstid = detailhandelens fysiske kapitalapparat = antallet af udførte arbejdstimer i detailhandelen 2.2 Vækstregnskab Som vanligt i vækstregnskabslitteraturen antager vi, at detailhandelens produktion kan beskrives ved en Cobb-Douglas produktionsfunktion med konstant skalaafkast. Da formålet er at belyse betydningen af, at lukkelovens liberalisering har påvirket butikkernes åbningstider, er det vigtigt at sondre mellem indsatsen af fysisk realkapital og den grad, i hvilken kapitalapparatet udnyttes. Den samlede effektive kapitalindsats er lig med produktet af kapitalapparatets størrelse og dens udnyttelsesgrad. Produktionsfunktionen skal derfor specificeres som = ( ) (1) Ved at tage logaritmer på begge sider af (1) fås ln =ln + (ln +ln )+(1 )ln = Idet vi nu definerer ln( )=ln + [ln +ln( )] (2) ln( ) ln( ) ln ln og benytter en prik over en variabel til at betegne ændringen i den pågældende variabel over tid, følger det af (2), at den relative ændring i TFP er givet som = µ + (3) hvor er den relative ændring i arbejdstimeproduktiviteten, er den relative ændring i den fysiske kapitalintensitet, og er den relative ændring i kapitalens udnyttelsesgrad. 2.3 Effekten af liberalisering af lukkeloven Det teoretisk ideelle mål for produktiviteten er TFP. For at kunne sammenligne produktivitetsudviklingen i Danmark og udlandet benytter Produktivitetskommissionen imidlertid af datamæssige årsager arbejdstimeproduktiviteten som produktivitetsmål, som beskrevet ovenfor. Spørgsmålet er da, om ændringen i 4

5 arbejdstimeproduktiviteten systematisk vil undervurdere udviklingen i detailhandelens TFP i en situation, hvor lukkeloven gradvis liberaliseres? Det er i alt fald postulatet i CS (2014a,b). Liberaliseringen har betydet, at butikkerne i gennemsnit har åbent i længere tid, hvilket har muliggjort en stigning i udnyttelsesgraden af kapitalapparatet (butiksbygninger, kasseapparater mm.): Når antallet af besøgende kunder fordeler sig mere jævnt over døgnet, kan butikkerne hen over døgnet omsætte en større varemængde på et givet butiksareal og med et givet antal kasseapparater mm. Størrelsen i ligning (3) er således positiv. Det trækker i retning af, at TFP er steget mindre end arbejdstimeproduktiviteten. Til gengæld vil man vente et fald i den fysiske kapitalintensitet. Årsagen er, at den højere udnyttelsesgrad af kapitalapparatet har mindsket behovet for at udvide butiksarealerne. Samtidigt har de længere åbningstider formentlig øget personalebehovet. Det er dog på ingen måde givet, at størrelsen + i (3) er negativ. H- vad vil man kunne forvente? Ifølge Danmarks Statistiks statistikbank er detailbranchens fysiske kapitalapparat over hele perioden fra 1995 til 2011 (som er det sidste år, hvor der foreligger data) faldet med beskedne 1 pct., dvs. kapitalapparatet (svarende til vores ) har for praktiske formål været konstant. Dermed har vi som en rimelig approksimation, at =, hvor ln, og er den relative ændring i detailhandelens timebeskæftigelse. Hvis vi indsætter = i (3), får vi = µ (4) Stigningen i detailhandelens timebeskæftigelse må antages at have været mindre end stigningen i den gennemsnitlige åbningstid, da antallet af kunder uden for de traditionelle åbningstider må formodes at være mindre end kundeantallet i dagtimerne, hvilket bemandingen må ventes at afspejle. Det er i alt fald, hvad CS (2014a, s. 7) selv slår til lyd for. Til gengæld vil man heller ikke vente, at kapitalapparatets udnyttelsesgrad er steget proportionalt med stigningen i den gennemsnitlige åbningstid. En naturlig antagelse er snarere, at både personalebehovet og kapitalens udnyttelsesgrad er steget nogenlunde proportionalt med den andel af kunderne, der har valgt at købe ind uden for de oprindelige, traditionelle åbningstider. I så fald vil størrelsen i (4) være omtrent nul, og udviklingen i arbejdstimeproduktiviteten vil dermed give et retvisende billede af udviklingen i detailhandelens TFP, modsat vurderingen i CS (2014a,b). CS kritik af Produktivitetskommissionen synes dermed at hvile på den umiddelbart indlysende forkerte antagelse om, at kapitalapparatet ikke udnyttes mere, når åbningstiden udvides: Hvis man holder konstant i beregningen af TFP-væksten ovenfor, får man, at ienperiode,hvor aftager. Deraf CS s konklusion, at timeproduktivitetsvæksten undervurderer den uobserverede TFP vækst. CS begår altså den fejl at gå ud fra, at kapitalindsatsen i produktionen skal måles ved den blotte størrelse af det fysiske kapitalapparat. I den økonomiske vi- 5

6 denskab er der imidlertid enighed om, at kapitalindsatsen bør måles ved produktet af kapitalapparatet og dets udnyttelsesgrad. CS synes ikke at være bekendt med dette. 2.4 Effekten af ændring i arbejdsstyrkens sammensætning CS fremfører, at det ovenfor anvendte mål for arbejdsproduktiviteten vil undervurdere væksten i totalfaktorproduktiviteten, hvis arbejdskraftens kvalitet er faldet. Dette er et velkendt forhold fra litteraturen om vækstregnskaber. Hvis er et indeks for arbejdskraftens kvalitet, kan produktionsfunktionen (1) generaliseres til = ( ) ( ) 1 (5) hvor er det effektive input af arbejdskraft. Ved brug af samme fremgangsmåde som ovenfor finder man da, at = µ + (1 ) ln (6) hvor er den relative ændring i kvaliteten af arbejdskraften i detailhandelen. Alt andet lige vil et fald i arbejdskraftens kvalitet ( 0) således trække i retning af at øge væksten i TFP relativt til væksten i det anvendte mål for timeproduktiviteten ( ). Som tidligere nævnt indebærer den observerede udvikling i detailbranchens kapitalapparat, at antagelsen = er en god approksimation. Af (6) følger da, at = µ (1 ) (7) Ifølge CS (2014a, s ) er andelen af ansatte i detailhandelen, der udelukkende har en grundskoleuddannelse, steget fra 40 pct. til 42 pct. fra 2003 til Han påpeger endvidere, at andelen af ansatte under 30 år i samme periode er steget fra 56 pct. til 57 pct., og at der i perioden været en stigning i andelen af deltidsansatte fra 36 pct. til 50 pct. På dette grundlag konkluderer han (CS, 2014a, s. 12): Alene ud fra disse oplysninger er det meget sikkert at konkludere, at der efter 1995 er sket en ikke ubetydelig forskydning i retning af mere lavproduktive grupper i dagligvarehandelen. Derfor vil en produktivitetsopgørelse, hvor udviklingen i antal timer anvendes til at måle indsatsen af arbejdskraft, undervurdere produktivitetsudviklingen. Hvor stor den undervurdering er, kan naturligvis ikke opgøres ud fra det anførte materiale. Men Produktivitetskommissionen havde mulighed for at indsamle hertil relevant talmateriale, som det havde været nødvendigt, hvis der skulle fremlægges produktivitetsberegninger, der havde en rimelig grad af validitet. 6

7 CS hævder altså, at størrelsen i (7) har været negativ over perioden siden 1995, og han efterlyser et skøn over, hvor stort faldet i arbejdskraftens kvalitet har været. Vi imødekommer nu hans opfordring. I den forbindelse benytter vi det almindeligt anvendte mål for arbejdskraftens kvalitet beskrevet i Jorgenson, Gollop og Fraumeni (1987). Metoden bygger på, at man kan anvende de relative lønninger som indikator for den relative produktivitet for forskellige typer af arbejdskraft. Det fremgår klart af henvisningen til Denison (1967) i CS (2014b), at CS anerkender en sådan metode. Vi sondrer mellem faglært og ufaglært arbejdskraft og betegner den samlede timebeskæftigelse for de to grupper som hhv. og, mens deres timelønninger betegnes og. Den vejede gennemsnitsløn i detailhandelen betegnes. Dermed er den samlede timebeskæftigelse og lønsum i branchen givet som = + (8) = + (9) Når virksomhederne omkostningsminimerer, kan det vises, at væksten i det samlede effektive arbejdsinput vil være givet ved følgende udtryk: + = + ln, ln (10) Af (8) følger, at = + Ved brug af (8) og (10) kan man finde væksten i arbejdskraftens kvalitet: µ µ = + (11) Eftersom, ser man af (11), at arbejdskraftens kvalitet vokser, når de faglærtes timebeskæftigelse vokser, hvorimod kvaliteten falder, hvis de ufaglærtes timebeskæftigelse stiger. Ved hjælp af ligning (11) og data fra Danmarks Statistiks databank kan man nu foretage et skøn over udviklingen i detailhandelens arbejdskraftkvalitet i perioden Som proxy for anvendes den gennemsnitlige timefortjeneste for kategorien erhvervsuddannede i handel og kontor, mens måles ved timefortjenesten for gruppen af grundskoleuddannede. 2 Vedopgørelsenaf beskæftigelsen betragtes ansatte i detailbranchen med erhvervsuddannelser og videregående uddannelser som faglærte, mens ansatte med kun grundskoleuddannelse, almengymnasial uddannelse, erhvervsgymnasial uddannelse samt personer i gruppen med uoplyst uddannelse kategoriseres som ufaglærte. 3 Da der 2 Løndata findes alene for perioden , men da det ifølge (11) er den procentuelle lønforskel, der skal benyttes i beregningen, anvendes den procentuelle lønforskel fra år 2000 for perioden , mens den procentuelle lønforskel for 2010 benyttes for perioden I Statstikbanken opgøres beskæftigelsen fordelt på uddannelse ikke særskilt for detailhandelen fra 2009, men kun for den samlede handelssektor. Dermed er beregningen for 2009 og frem mere usikker. Det forhold, at data alene indgår i beregningen af beskæftigelsesandele, dæmper dog betydningen af denne usikkerhed. 7

8 ikke foreligger tal for det udførte antal arbejdstimer for hver enkelt af disse kategorier, beregnes timebeskæftigelsesbrøkerne og i (11) ved at gange de tilsvarende brøker for personbeskæftigelsen med det samlede antal udførte arbejdstimer i detailbranchen. Det antages således, at begge kategorier af arbejdskraft har lige lang arbejdstid. I praksis er deltidsarbejde givetvis væsentligt mere udbredt blandt de ufaglærte end blandt de faglærte, så vores beregningsmetode (som altså er nødvendiggjort af datamangel) vil utvivlsomt overvurdere størrelsen af timebeskæftigelsesbrøken iforholdtil. Dette medfører ifølge (11) en undervurdering af udviklingen i arbejdskrafkvaliteten, når beskæftigelsen for begge arbejdskraftkategorier stiger, som det har været tilfældet mellem årene 1995 og Medanvendelseafdenævntedataogligning (11) beregnes vækstraten i arbejdskraftkvaliteten for hvert år i perioden , idet der benyttes løbende værdier af beskæftigelsesbrøkerne og de relative lønforskelle. 4 Beregningerne viser, at der over den samlede periode fra 1995 til 2012 har været et yderst beskedent fald i detailhandelens arbejdskraftkvalitet på under 1 pct. Hvis man alternativt gennemfører beregningerne under antagelse af, at alle personer med uoplyst uddannelse er faglærte, finder man et stort set tilsvarende fald i arbejdskraftkvaliteten på kun lidt over 1 pct. over den samlede periode. Kommissionen har også ved brug af samme metode foretaget en mere disaggregeret analyse af, hvordan ændringen i alderssammensætningen af detailbranchens arbejdsstyrke har påvirket arbejdskraftens gennemsnitlige kvalitet. Antagelsen er her, at de lavere lønninger for yngre medarbejdere afspejler, at disse har en lavere produktivitet. Som følge af databrud i Statistikbanken udføres denne analyse kun for perioden Analysen viser, at ændringen i arbejdsstyrkens sammensætning i retning af flere yngre medarbejdere i hele perioden fra 1995 til og med 2008 har sænket arbejdskraftkvaliteten i detailbranchen med knap 2 pct. Hvis man hertil lægger det omtalte kvalitetsfald på ca. 1 pct. som følge af den ændrede uddannelsessammensætning, får man et samlet fald i arbejdskraftkvaliteten på knap 3 pct. over den betragtede periode. Begge de omtalte analyser forudsætter imidlertid (som følge af datamangel), at de mindre produktive yngre og ufaglærte medarbejdergrupper har samme gennemsnitlige arbejdstid som de ældre og faglærte grupper. Derved undervurderes som nævnt den faktiske udvikling i arbejdskraftkvaliteten. Der er altså ikke empirisk basis for CS s formodning om, at kvaliteten af detailhandelens arbejdsstyrke er faldet mærkbart i de senere år. De foreliggende tal peger i stedet på, at arbejdskraftens kvalitet har været stort set uændret. I forhold til ligning (7) betyder dette, at 0. Som tidligere nævnt er der grund til at antage, at også størrelsen er omtrent nul. En hensyntagen til ændringer i sammensætningen af detailbranchens arbejdsstyrke ændrer altså ikke vores tidligere konklusion om, at udviklingen i timeproduktiviteten giver et 4 Helt præcist beregnes beskæftigelsesbrøkerne og de relative lønforskelle for et givet år som et simpelt gennemsnit af de observerede brøker for det aktuelle og det foregående år, da det kan diskuteres, om man bør anvende indeværende eller foregående års værdier. Denne fremgangsmåde er standardprocedure i vækstregnskaber. 8

9 nogenlunde retvisende billede af udviklingen i detailbranchens totalfaktorproduktivitet - i modsætning til, hvad CS påstår. 3 Grundlaget for anbefalingen om liberalisering af planloven. CS (2014 a,b) synes at tro, at Produktivitetskommissionens anbefaling om liberalisering af planloven alene baserer sig på produktivitetsudviklingen i detailhandlen. Det er ingenlunde tilfældet. Selv hvis timeproduktiviteten i detailhandlen havde været på linje med, hvad vi ser i omverdenen, ville der være god grund til anbefalinger på området, hvis der er grund til at tro, at nye politiktiltag kan løfte produktiviteten i erhvervet. 5 Baggrunden for Produktivitetskommissionens anbefaling om en væsentlig lempelse af planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker er de internationale erfaringer, der viser, at flere landes detailbrancher har o- plevet en produktivitetsfremgang, når nye, store formater opstår på bekostning af ældre, mindre formater. Fx påviser Orth og Maican (2012) på basis af data fra Sverige en markant forøgelse af detailbranchens produktivitet efter indtræden af nye, store aktører. Disse er ikke blot mere produktive end de butikker, de udkonkurrerer; de tilskynder også de tilbageværende butikker til at effektivisere. Også Gordon (2004) begrunder forskellen i produktivitetsvæksten mellem USA og Europa med opblomstringen af det amerikanske big-box format. I Storbritannien gjorde en lovændring i 1996 det vanskeligere at åbne store butikker uden for bymidterne. Haskel og Sadun (2012) redegør for, at dette førte til en reduktion i butiksstørrelserne og dermed svagere produktivitetsvækst. At store butikker er mere produktive end små påpeges desuden af Basker (2007), Cheshire m.fl. (2011) og Detailhandelsforum (2012). Større butikker har mulighed for at høste en række stordriftsfordele, fx færre administrative medarbejdere, nemmere lagerstyring, 6 mindre samlet areal til administration, indgangspartier og betalingsanlæg, samt et større vareudvalg, der kan øge salget per kunde. Detailvirksomhederne i Danmark opererer generelt i mindre størrelsesforhold end i en række sammenligningslande, 7 og planloven sætter en barriere for, at dette ændrer sig. Desuden bevirker planlovens restriktioner på placering, at 5 Jf. Produktivitetskommissionens kommissorium: Kommissionenfårtilopgaveatudpegedevæsentligstedrivkræfterbagproduktivitetsudviklingen og kortlægge de største barrierer (...) komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i den private sektor, herunder både i industrien, byggeriet og serviceerhvervene. 6 Her tænkes på, at store butikker og butikskæder har lettere ved at implementere itløsninger, da der ofte er en række faste etableringsomkostninger og nødvendige omorganiseringer, der gør, at afkastet af investeringerne stiger med butikkens og kædens størrelse. Foster m.fl. (2006) påpeger, at implementeringen af it-løsninger har været en stor drivkraft bag effektiviseringerne i 1990 erne i de amerikanske detailvirksomheder. 7 Jf. figur 38 og 39 i Produktivitetskommissionen (2013). 9

10 butikkerne ikke nødvendigvis placeres der, hvor de har mulighed for at skabe den største værditilvækst. Planloven sætter restriktive rammer for butikkers størrelse og placering, hvilket hæmmer aktørernes muligheder for effektiv drift. Derudover påvirker den konkurrenceintensiteten, da loven gør det sværere for nye aktører at komme ind på markedet. Det er derfor Produktivitetskommissionens vurdering, at planloven dermed hæmmer en gavnlig dynamik i detailbranchen. Det bemærkes desuden, at CS ikke synes at anfægte præmissen om, at en detailbranche med færre, større butikker vil være mere produktiv end én med færre, mindre butikker. 8 Argumenterne, der er opsummeret i dette afsnit, er at finde i Produktivitetskommissionen (2013). Når CS (2014a,b) synes uvidende herom, må det tilskrives en lemfældig læsning af vores rappport. 4 Sammenfatning I punktform fører dette notat frem til følgende svar på den kritik, Christen Sørensen har fremført: 1. Det er ikke korrekt, at skift i brutteavanceprocenten systematisk leder til en undervurdering af timeproduktivitetsvæksten. 2. Det er ikke korrekt, at liberaliseringen af lukkeloven fører til, at Produktivitetskommissionen systematisk undervurderer produktivitetsvæksten i detailhandlen ved at fokusere på timeproduktivitetsvæksten. 3. Det er ikke korrekt, at der er forekommet et mærkbart fald i kvaliteten af detailbranchens arbejdsstyrke, således at Produktivitetskommissionen undervurderer produktivitetsvæksten i detailhandelen ved at fokusere på timeproduktivitetsvæksten. 4. Den faktisk observerede udvikling i timeproduktiviteten udgør ikke grundlaget for Produktivitetskommissionens anbefaling om at liberalisere planloven. Motivationen er empirisk dokumentation for en positiv produktivitetseffekt i detailhandelen af sådanne politiktiltag. Det fjerde kritikpunkt, fremsat af Christen Sørensen, er således malplaceret. 8 Dog fremføres det velfærdsargument (2014a, s 18), at forbrugernes tidsforbrug ved indkøb øges, hvis planloven liberaliseres. Antagelsen må være, at transporttiden til supermarkedet øges, hvis sektoren bliver mere koncentreret. Heroverfor må man dog retværdigvis gøre gældende, at større butiksformater mindsker grunden til at besøge flere butikker, hvilket modsat må ventes at mindske tidsforbruget. 10

11 Litteratur [1] Basker, E. (2007). The causes and consequenses of Walmart s growth. Journal of Economic Perspectives, 21(3), s [2] Cheshire, P. C. (2011). Evaluating the effects of planning policies on the retail sector: or do town centre first policies deliver the goods? SERC Discussion Paper 66. [3] Danmarks Statistik (2002). Nationalregnskab Fastprisberegninger Kilder og metode, København. [4] Denison, E.F. (1967), Why Growth Rates Differ. The Brookings Institution, Washington, D.C. [5] Detailhandelsforum. (2012). Detailhandlen i Danmark - gode rammer for indkøb indenfor rimelig afstand. Detailhandelsforum for Erhvervs- og Vækstministeriet. [6] Foster, L., Haltiwanger, J., & Krizan, C.J. (2006). Market selection, reallocation, and restructuring in the US retail trade sector in the 1990s. The Review of Economics and Statistics 88, 4, s [7] Gordon, R. J. (2004). Why was Europe left at the station when America s productivity locomotive departed? National Bureau of Economic Research, Working Paper No [8] Haskel, J., & Sadun, R. (2012). Regulation and UK Retailing Productivity: Evidence from Microdata. Economica, 79, s [9] Jorgenson, D.W., Gollop, F.M. and Barbara, M. (1987). Productivity and US Economic Growth. Harvard University Press, Cambridge, MA. [10] Nordhaus, W.D. (2002). Productivity Growth and the New Economy. Brookings Papers on Economic Activity, Vol. 2002, No. 2. (2002), pp [11] Orth, M. & Maican F. (2012). Productivity dynamics and the role of "bigbox"entrants in retailing. IFN arbejdspapir nr [12] Produktivitetskommissionen (2013). Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2. [13] Sørensen, C. (2014a). Produktivitetskommissionens analyse af produktivitetsudviklingen i detailhandelen. Rapport udarbejdet for De Samvirkende Købmænd [14] Sørensen, C (2014bb)). Historien om en uproduktiv fejltagelse. Kronik i Politiken den 18. marts

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Nye data og alternative opgørelsesmetoder

Nye data og alternative opgørelsesmetoder Nye data og alternative opgørelsesmetoder Produktivitetskommissionsrapport nr. 2 DANMARKS PRODUKTIVITET NYE DATA OG ALTERNATIVE OPGØRELSESMETODER 4 1.1 Det overordnede problem og revisioner i nationalregnskaberne

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Produktivitetskommissionsrapport nr. 2

Produktivitetskommissionsrapport nr. 2 Produktivitetskommissionsrapport nr. 2 KAPITEL 1 OVERBLIK 11 1.1 Velfungerende markeder 14 1.2 Internationalisering 15 1.3 Offentlig regulering 16 1.4 Effekt på produktiviteten 17 DEL 1: KONKURRENCE KAPITEL

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten

Læs mere

Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri

Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Undertitel: Resume: Produktiviteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4.1 Indledning Hvis Danmark vedvarende skal have stigende velstand og bedre levevilkår, kræver det, at produktiviteten løbende øges. Der er en lang række

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Eksamen på Økonomistudiet 2009-I Makro 2 2. årsprøve Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Der er fokus på at undgå tilfælde af eksamenssnyd I tilfælde af formodet eksamenssnyd,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere