Udgivet juli Standardmateriale S-2014/2015 Projekt Styrket Indsats for Unge med erhvervet hjerneskade

Transkript

1 Udgivet juli 2017 Standardmateriale S-2014/2015 Projekt Styrket Indsats for Unge med erhvervet hjerneskade

2 Indholdsfortegnelse Standardmateriale S-2014/ INDLEDNING... 2 BAGGRUND FOR S-2014/ Metode... 3 Anvendte test... 3 Rekruttering... 3 Eksklusionskriterier... 3 Beskrivelse af de undersøgte personer... 3 Fejlkilder... 5 REFEREENCEMATERIALE... 6 Fem-punkts testen... 7 Fluency - dyr... 8 Fluency - s-ord... 8 Listeindlæring a.m. Buschke... 9 Reys komplekse figur /24 Spatial recall test (Rao) Trail Making Test A Trail Making Test B TESTINSTRUKTIONER Fempunkts-test (design fluency a.m. Regard) Fluency, dyr Fluency, s-ord Referencer, verbal fluency: Listeindlæring med selektiv påmindelse, 10 ord (a.m. Buschke) Reys komplekse figur /24 Spatial Recall Test (Rao) Trail Making Test A (TMT A) REFERENCELISTE:

3 INDLEDNING I forbindelse med det landsdækkende Projekt Styrket indsats for Unge med erhvervet hjerneskade, 1 blev der etableret en national klinisk kvalitetsdatabase kaldet Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE). DRUE indeholder bl.a. data fra udvalgte neuropsykologiske tests. Projektets målgruppe var personer i alderen 15:0-30:11 år med en erhvervet hjerneskade. Ved projektets start manglede der tilstrækkelige referencedata for personer under 20:0 år, på en række af de udvalgte neuropsykologiske tests til DRUE. Der blev iværksat en dataindsamling, der resulterede i at 152 raske unge mellem 15:0 og 19:11 år blev undersøgt, med otte forskellige neuropsykologiske test. Dataindsamlingen foregik i løbet af 2014 og For at sikre ensartet og sammenligneligt referencemateriale, er instruktioner til de anvendte tests udformet i overensstemmelse med de instruktioner, der er anvendt i normmaterialet, der indgår i Danske normer til neuropsykologiske test (Jørgensen, K. og Selskabet Danske Neuropsykologer, 2012). Det er tilstræbt, at de 152 unge der har deltaget i indsamlingen, er sammenlignelige med baggrundsbefolkningen i forhold til uddannelsesniveau, køn og geografisk spredning. Den undersøgte gruppe er imidlertid ikke på alle områder, repræsentativ for den samlede baggrundsbefolkning. Stikprøven er yderligere beskrevet under afsnittet Beskrivelse af de undersøgte personer. Til trods for at deltagerne ikke udgør en fuldstændig repræsentativ stikprøve, mener vi resultaterne kan have interesse, da vi ikke har kendskab til, at der tidligere er publiceret danske referencedata på de anvendte test, for den pågældende aldersgruppe. Ansvarlige for indsamlingen af referencedata har været neuropsykologerne Julie Nyvang Christensen og Louise Kristensen. Deltagerne er undersøgt af stud.psych. Rebecca Wandall, Katja Hartvig, Cathrine Brath og Christiane Ross-Jepsen. Alle scoringer er foretaget af undersøgere, fraset scoringer af Reys figur, der udelukkende er foretaget af neuropsykologerne Julie Nyvang Christensen og Louise Kristensen. Data er indtastet af stud.psych. Rebecca Wandall og statistiske beregninger er foretaget af neuropsykologisk fagkonsulent Kasper Jørgensen. Tak for kyndig vejledning til neuropsykolog, ph.d. Anne Norup, ledende neuropsykolog, ph.d. Birgitte Hysse Forchhammer og seniorrådgiver, cand.polit., ph.d. Marie Kruse. Med venlig hilsen Julie Nyvang Christensen Louise Kristensen Kasper Jørgensen Neuropsykolog Neuropsykolog Neuropsykologisk fagkonsulent Rigshospitalet Glostrup Filadelfia Videnscenter for demens Juli Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2011 forløbsprogrammer for rehabilitering af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. I forlængelse heraf bevilligede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses i 2012 en pulje på 100 millioner kr. til at styrke den hospitalsbaserede indsats for unge med erhvervet hjerneskade i alderen år. Bevillingen udmøntede sig i et landsdækkende 4-årigt projekt: Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade. Projektets formål var at sætte nye tiltag i gang med henblik på at opspore unge, som har en erhvervet hjerneskade, at følge de unge tæt samt at opkvalificere de sundhedsfaglige fagfolk, som møder de unge patienter. Projektet skulle desuden medvirke til at implementere de dele af forløbsprogrammets anbefalinger, som vedrørte den hospitalsbaserede opsporing, udredning og rehabilitering. 2

4 BAGGRUND FOR S-2014/2015 Metode Anvendte test Følgende test er anvendt: - Fem-punkts test - Fluency, s-ord og dyr, - Listeindlæring med selektiv reminding a.m. Buschke, - Reys komplekse figur, kopiering og umiddelbar genkald (3 min.) - 7/24 Spatial recall (Rao) - Trail Making Test A og B Fluency (s-ord og dyr), Listeindlæring, og Trail Making Test (A og B) indgår i DRUE-databasen. Fem-punkts test, 7/24 Spatial recall (Rao) og Reys komplekse figur indgår ikke i DRUE, men er medtaget, fordi de involverede neuropsykologer skønnede, at der også for disse tests var behov for referencedata for yngre patienter. Der er ikke tale om et samlet testbatteri, der kan anvendes som udredningsredskab, men om referencemateriale på en række enkeltstående neuropsykologiske tests, der kan indgå i som led i en neuropsykologisk undersøgelse. Rekruttering Deltagelse har været på frivillig basis, uden økonomisk godtgørelse. Deltagerne er primært rekrutteret på uddannelsesinstitutioner i Nordjylland og på Sjælland. Alle deltagere har fået udleveret informationsark og underskrevet samtykkeerklæringer. En værge har underskrevet samtykke i tilfælde, hvor deltager har været <18 år. Eksklusionskriterier - Kendte neurologiske lidelser - Kendte psykiatriske lidelser - Væsentlig syns- og/eller hørenedsættelse - Motoriske/fysiske handicaps, der påvirker funktionen af dominante hånd - Kendt ordblindhed - Personer der: 1) ikke er født og opvokset i Danmark og ikke har gået i dansk folkeskole, 2) ikke har dansk som minimum 2. sprog - Aktuelt misbrug af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Weekendforbrug og forbrug til festlige lejligheder af alkohol, hash og andre euforiserende stoffer tillades - Kendt påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer på testtidspunktet Beskrivelse af de undersøgte personer Inklusion: Af de 152 testede deltagere, indgår 137 deltagere i referencedata. 15 deltagere blev ekskluderet (se tabel 1). 3

5 TABEL 1 Ekskluderede Antal Procent Uden for aldersgruppe 7 46,7 Psykiatriske lidelser 3 20 Ikke født/opvokset i dk; ikke gået i dansk 1 6,7 folkeskole Ufuldstændigt samtykke 4 26,7 Total Køn og aldersgrupper: Der er opnået en kønsfordeling med en lille overvægt af kvinder på 51,8 % af det samlede antal. Data er blevet opdelt i to tilnærmelsesvis lige store aldersgrupper: Gruppe 1) 15:0-16:11-årige, og gruppe 2) 17:0-19:11-årige. Den tilnærmelsesvis ligelige kønsfordeling opnås ligeledes i de to aldersgrupper (se tabel 2). TABEL 2 Aldersgrupper 1) 15:0-16:11 år (n=68) 2) 17:0-19:11 år (n=69) Kønsfordeling n=35 n=33 n=36 n=33 Kønsfordeling % 51,5 % 48,5 % 52,2 % 47,8 % Uddannelsesniveau: Deltagere fra følgende uddannelser er repræsenteret: Folkeskoler, gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf, dog primært stx) og erhvervsuddannelser (eud og eux). Produktionsskoler er kun repræsenteret ved en enkelt deltager (se tabel 3). TABEL 3 Igangværende uddannelse Antal Procent Folkeskole 50 36,5 Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, 53 38,7 htx, hf) Erhvervsuddannelser (eud, eux) 29 21,2 Produktionsskole 1 0,7 Påbegyndt uddannelse efter afsluttet folkeskole, men 4 2,9 uddannelsestype ej oplyst. Total

6 Af de 15:0-19:11 årige der i Danmark, i år 2014 var i gang med en gymnasial eller erhvervsuddannelse, var 23,8 % i gang med en erhvervsuddannelse og 76,2 % var i gang med en gymnasial uddannelse (baseret på udtræk fra Statistikbanken.dk, d ). Til sammenligning var der i det indsamlede referencemateriale 35,4 % der gik på erhvervsuddannelser og 64,6 %, der gik på gymnasiale uddannelser. Fordelingen i referencematerialet afviger således i forhold til fordelingen i den danske baggrundsbefolkning (tabel 4). TABEL 4 Uddannelse Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf) Erhvervsuddannelser (eud, eux) Referencemateriale n (%) Danske baggrundsbefolkning* n (%) 53 (64.6 %) (76.2 %) 29 (35,4 %) (23,8 %) Total 82 (100 %) (100%) *Baseret på udtræk d fra Statistikbanken.dk vedr. for år 2014 Ved non-parametrisk statistisk sammenligning (Mann-Whitney U), af de to uddannelsesgruppers testpræstationer efter Bonferrroni-justering, ses imidlertid generelt ingen signifikante forskelle. På baggrund af dette vurderes den skæve fordeling, ikke at have indflydelse på referencematerialets generelle validitet. Beregninger er derfor kun rapporteret på basis af det samlede materiale, på nær resultater for verbale fluency tests, hvor der sås signifikante forskelle. I disse tests er der i tillæg angivet gennemsnit og standardafvigelser for de to uddannelsesgrupper. Deltagerne er fortsat i gang med uddannelse og deres endelige uddannelsesniveau er ikke kendt. Der er derfor ikke foretaget systematisk opdeling eller korrektion efter uddannelse eller klassetrin i materialet. Geografisk spredning: Data er primært indhentet i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland, i større og mindre byer. Da det viste sig udfordrende at rekruttere deltagere i Region Nordjylland, blev en større del af dataindsamlingen foretaget i Region Hovedstaden og Region Sjælland (70,6 %). Fejlkilder Det er velkendt, at frivillige ofte adskiller sig fra ikke-frivillige, ved at være mere ressourcestærke på en lang række områder - herunder intelligens (målt med standard IQ-prøver) (Karpatschof, 2006). Dette kan betyde, at de aktuelle referencedata angiver et lidt højere niveau, end det reelle niveau i baggrundsbefolkningen. Unge, der ikke er i gang med en af de inkluderede uddannelser eller som er startet på videregående uddannelse, er ikke repræsenteret i disse referencedata. Det skal bemærkes, at langt størstedelen (92,6 %) af de elever, der afsluttede folkeskolen i 2014, søgte optag på gymnasiale- og erhvervsuddannelser (Undervisningsministeriet, 2014). Dette siger dog ikke noget om, hvor mange der gennemførte deres uddannelse. I disse referencedata er kun deltagernes aktuelle uddannelsesaktivitet kendt. Dvs. at det er ukendt, på hvilket niveau deres afsluttende uddannelse 5

7 bliver. Nogle af deltagerne vil muligvis skifte til anden uddannelse eller vælge, ikke at færdiggøre en ungdomsuddannelse og f.eks. arbejde i stedet. Andre vil gennemføre en ungdomsuddannelse og bagefter videreuddanne sig på forskellige niveauer. Uddannelsesniveau er derfor en svært at beskrive for denne aldersgruppe og bør nok ikke tillægges samme vægt, som man vanligt gør hos ældre befolkningsgrupper ved brug af referencedata. Man bør være opmærksom på ovenstående fejlkilder, ved anvendelse af referencematerialet. REFEREENCEMATERIALE På de følgende sider angives referencedata, for de udvalgte neuropsykologiske tests. Der er kun angivet statistisk signifikante køns- og aldersgruppeforskelle. Ved enkelt test (Trail Making Test A), er begge variable signifikante. I dette tilfælde, har vi opgivet variablen med højest signifikans niveau (alder). 6

8 Fem-punkts test Fem-punkts testen: Korrekte (n = 137) Mean (SD) 37,1 (9,7) Range (median) 37 Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,12); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,18) Fem-punkts test: Regelbrud (n = 137) Range (median) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,54); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,34) Fem-punkt test: Perseverationsfejl (n = 137) Kvinder (n = 71) Mænd (n = 66) Begge køn (n = 137) Range (median) N/A N/A 7 Marginal kønsforskel (2-tailed: p=0,06); marginal forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,07) 7

9 Fluency - dyr Fluency dyr: Korrekte (n = 137) Kvinder (n = 71) Mænd (n = 66) Mean (SD) 24,3 (5,1) 22,5 (5,9) Range (median) Note: Gymnasiale uddannelser (n = 53): Mean 25,8 (SD 5,2). Erhvervsuddannelse (n = 29): Mean 20,3 (SD 4,6). Signifikant kønsforskel (2-tailed: p=0,05); signifikant forskel ml. gymnasial og erhvervsuddannelse (2-tailed: p< 0,000); ingen forskel ml. aldersgrupper (2-tailed: p=0,40) Fluency dyr: Fejl (n = 137) Fejl i alt Gentagelser Regelbrud Range (median) Fluency - s-ord Fluency s-ord: Korrekte (n = 137) Mean (SD) 14,1 (4,8) Range (median) 14 Note: Gymnasiale uddannelser (n = 53): Mean 15,7 (SD 4,1) Erhvervsuddannelse (n = 29): Mean 11,4 (SD 4,7) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,71); signifikant forskel ml. gymnasie og erhvervsuddannelse (2- tailed: p<0,000); ingen forskel ml. aldersgrupper (2-tailed p=0,83) Fluency s-ord: Fejl (n = 137) Fejl i alt Gentagelser Regelbrud Range (median)

10 Listeindlæring a.m. Buschke Listeindlæring indlæring: Antal fejl (n = 136) Mean (SD) 10,9 (7,0) Range (median) Listeindlæring genkald: Antal genkaldte ord (n = 136) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,42); marginal forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,10) Range (median) 9 Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,11); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,59) Listeindlæring genkendelse: Antal korrekte og fejlfordeling (n = 136) Antal korrekte (20-fejl) Mean (SD) 19,9 (0,4) Range (median) 20 Fejlfordeling Falsk positive Falsk negative Range (median)

11 Reys komplekse figur Reys komplekse figur: Kopiering point (n = 137) Range ,0 2 27,0 5 32, ,0 50 (median) 35,0 Reys komplekse figur: Kopiering tid (sek.) (n = 131) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,17); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed p=0,23) årige (n=66) årige (n=65) Mean (SD) 189,4 (61,6) 167,9 (59,5) Range (median) n=131 (To outliers på hhv. 561 og 833 sek. er blevet ekskluderet) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,66); signifikant forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,04) Reys komplekse figur: Genkaldelse (3 min.) point (n = 136) Mean (SD) 23,0 (6,2) Range ,5 2 8,5 5 11, ,5 50 (median) 23,5 Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,96); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,19) Reys komplekse figur: Genkaldelse (3 min.) tid (sek.) (n = 126) Mean (SD) 141,5 (61,7) Range (median) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,19); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,21) 10

12 7/24 Spatial recall test (Rao) Indlæring - mønster A: Totalscore 1-5 (n = 137) Range (median) 33 Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,42); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,33) Fejl under indlæring, mønster A: Antal fejl (brikker lagt på forkerte felter) (n = 137) Range (median) Indlæring - mønster B: Antal korrekte (n = 136) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,74); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,19) Range (median) 6 Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,21); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,12) Fejl under indlæring, mønster B: Antal fejl (brikker lagt på forkerte felter) (n = 136) Range (median) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,27); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,17) 11

13 Umiddelbar genkald - mønster A: Antal korrekte (n = 136) Range (median) 7 Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,22); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,82) Fejl under umiddelbar genkald mønster A: Antal fejl (brikker lagt på forkerte felter) (n = 136) Kvinder (n=70) Mænd (n=66) Range (median) Forsinket genkald mønster A: Antal korrekte (n = 136) Marginal kønsforskel (2-tailed: p=0,10); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,52) Range (median) 7 Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,11); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,49) Fejl under forsinket genkald, mønster A: Antal fejl (brikker lagt på forkerte felter) (n = 136) Range (median) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,11); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,52) 12

14 Trail Making Test A Trail Making Test A: Tid (sek.) (n = 135) årige (n=68) årige (n=67) Mean (SD) 24,2 (8,6) 23,1 (6,7) Range (median) Signifikant kønsforskel (2-tailed: p=0,05); signifikant forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,02) Trail Making Test A: Fejl (n = 135) Range (median)

15 Trail Making Test B Trail Making Test B: Tid (sek.) (n = 133) Mean (SD) 66,8 (23,7) Range (median) Ingen kønsforskel (2-tailed: p=0,11); ingen forskel på aldersgrupper (2-tailed: p=0,22) Trail Making Test B: Fejl (n = 133) Range (median)

16 TESTINSTRUKTIONER Fempunkts-test (design fluency a.m. Regard) Materiale: Testark og stopur. Instruktion: Læg testarket foran patienten. Vis med en blyant uden at tegne. Det her er en fantasiprøve. Den går ud på at tegne så mange forskellige figurer som muligt i løbet af kort tid. En figur tegnes ved at tegne lige streger mellem to eller flere af prikkerne i et felt. Du skal altså føje to eller flere af punkterne sammen (vis eksempler på tre forskellige streger og et x ) og straks gå videre til næste firkant. Husk at ingen figurer må være ens. Stregerne behøver ikke være sammenhængende. Andre regler er der ikke. Er du parat til at gå i gang? (besvar evt. spørgsmål). Du har 3 minutter til at tegne så mange figurer som muligt. Administration: Tidtagning (3 min.) startes umiddelbart efter endt instruktion. Scoring:1 point for hver forskellig figur (rotationer eller spejlinger tæller som forskellige figurer). (Regard et al., 1982). Notér desuden perseverationsfejl (gentagelser) og andre fejl (regelbrud) (Strauss et al. 2006). Referencer: Regard, M; Strauss, E & Knapp, P. (1982). Children s productions on verbal and non-verbal fluency tasks. Perceps Mot Skills 55, p Strauss, E. Sherman, M. S. & Spreen, O. (2006). A compendium of neuropsychological tests Administration, Norms and Commentary, 3 rd ed. Oxford University Press Fluency, dyr Materiale: Testark og stopur. Instruktion: Nu vil jeg bede dig om at sige så mange forskellige dyrenavne, som du kan komme i tanke om i løbet af et minut. Altså, så mange forskellige dyr som muligt, så hurtigt du kan. Du kan godt gå i gang nu. Administration: Tidtagning (1 min.) startes umiddelbart efter endt instruktion. Scoring: Der gives et point for hvert forskelligt dyrenavn eller dyreart. Som angivet i Jørgensen & Selskabet Danske Neuropsykologers (2012) normer, følges i øvrigt retningslinjer vedr. scoring af kategorien dyr opstillet af Strauss og kolleger (Strauss et al., 2006): - Afdøde dyrearter og fantasidyr tæller med - Både overkategorier (fx fugl ) og specifikke arter (fx solsort ) accepteres - Egennavne (som Fido og Trofast ) tæller ikke med - Gentagelser af samme ord tæller ikke med Fluency, s-ord Instruktion: Nu vil jeg gerne høre, hvor mange ord, der begynder med s, du kan sige på 1 minut. Du kan bruge alle slags ord, undtagen egennavne dvs. ord som Søren og Spanien, der skrives med stort bogstav. Du må heller ikke bruge det samme ord med forskellige endelser. Ellers kan du bruge alle slags danske ord. Er du klar? Værsgo at gå i gang Administration: Tidtagning (1 min.) startes umiddelbart efter endt instruktion. Scoring: Der gives 1 point for alle danske ord, der ikke er egennavne eller gentagelser. Antallet af gentagelser og regelbrud noteres. Som angivet i Jørgensen & Selskabet Danske Neuropsykologers 15

17 (2012) normer, følges i øvrigt retningslinjer vedr. scoring af bogstavstyret ordmobilisering opstillet af Strauss of kolleger (Strauss et al., 2006): - Slang-ord og udenlandske ord, der indgår i dagligsproget (fx sushi ) tæller med. - Egennavne, ord med forkert begyndelsesbogstav (fx cykel ), variationer af samme ord (fx at svømme, svømmer, svømmede) eller gentagelser tæller ikke med. Referencer, verbal fluency: Lezak, M. D. et al. (2004). Neuropsychological Assessment, 4th. ed. Oxford University press, Inc. Regard, M; Strauss, E & Knapp, P. (1982). Children s productions on verbal and non-verbal fluency tasks. Perceps Mot Skills 55, p Strauss, E. Sherman, M. S. & Spreen, O. (2006). A compendium of neuropsychological tests Administration, Norms and Commentary, 3 rd ed. Oxford University Press Listeindlæring med selektiv påmindelse, 10 ord (a.m. Buschke) Materiale: Scoringsark (serie 1 eller 2), ur. Indlæring Instruktion: Jeg vil nu læse en liste med 10 ord, og jeg vil herefter bede dig sige så mange af ordene, som du kan huske. Næste gang vil jeg kun læse de ord, du ikke huskede og du skal så igen sige så mange ord som muligt. Sådan fortsætter vi til du kan dem alle eller højst 10 omgange. Du behøver ikke sige ordene i samme rækkefølge som jeg. Listen læses op. Efter 5 sek. uden svar siges: husker du flere? Efter 10 sekunder uden svar, læses de ikke gengivne ord atter: Jeg læser igen de glemte ord og du skal igen sige så mange som muligt. Administration: Ordene læses med en hastighed af ca. 2 sek. pr. ord. På scoringsarket noteres den rækkefølge, som ordene gengives i. Hver gang læses kun de ord, som pt. ikke gengav ved det umiddelbart foregående forsøg. Pt. må ikke under eller efter indlæring, advares om den forsinkede genkaldelsesopgave. Da det ikke fremgår af de danske instruktioner, der er anvendt i Jørgensen og Selskabet Danske Neuropsykologer (2012), er deltagere ikke korrigeret ved tilføjelser. Dette er dog almindelig klinisk praksis og anbefales i Strauss et al. (2006). Deltagere er blevet bekræftet, hvis de har været i tvivl, om de allerede har sagt et ord. Kriterium: Der fortsættes til pt. gengiver alle 10 ord i to konsekutive forsøg, dog maksimalt 10 forsøg. Scoring: I den oprindelige version af Buschkes indlæringsprøve, indgik mange forskellige scoringer. I dette materiale er der medtaget ét mål: - Indlæringsscore: Antal korrekt genkaldte ord i alt. Efter 2 korrekte konsekutive gengivelser af listen, scores de evt. resterende forsøg til fuldt point (hvis testpersonen fx gengiver hele ordlisten korrekt i 4. og 5. forsøg, scores 10 i hvert af de resterende forsøg, selvom disse ikke administreres). 16

18 Fri genkaldelse efter 10 min. Instruktion: Nu vender vi tilbage til de ord, du lærte for lidt tid siden. Jeg vil bede dig sige så mange af de 10 ord, som du kan huske. Administration: Efter 10 sek. uden svar, afbrydes opgaven. Scoring: Antal korrekt genkaldte ord. Genkendelse (umiddelbart efter genkaldelse) Instruktion: Nu prøver vi på en anden måde. Jeg siger nogle forskellige ord. For hvert ord vil jeg bede dig sige, om du mener, ordet var blandt de 10 ord på listen eller ej. Var ordet hund med på listen? osv. Administration: Genkendelsesopgaven administreres umiddelbart efter genkaldelsesopgaven. Scoring: Antal falsk positive svar, antal falsk negative svar, fejl i alt samt antal korrekte svar udregnet som 20 (fejl i alt). Referencer: Buschke, H. (1973). Selective analysis of memory and learning. Journal of verbal learning and verbal behavior, 12, p Buschke, H. & Altman, P. (1974). Evaluating storage, retention and retrieval in disordered Memory and learning. Neurology, 24, p Strauss, E. Sherman, M. S. & Spreen, O. (2006). A compendium of neuropsychological tests Administration, Norms and Commentary, 3 rd ed. Oxford University Press Reys komplekse figur Materiale: Et forlæg af Reys komplekse figur, 1 stk. blankt A4-papir, blyant. Kopiering Instruktion og administration: Pt. instrueres i at tegne/kopiere figuren, umiddelbart under figuren på samme ark. Undlad at nævne, at han/hun senere vil blive bedt om at gengive den. Der tages tid på kopiering. For at sikre ensretning af dataindsamling, har vi tilføjet følgende til instruktion og administration: Med udgangspunkt i Meyers og Meyers (1995) instruktioner, kan man sige følgende: Se godt på denne figur. Jeg vil gerne bede dig om at kopiere denne figur på dette papir, så kopien ligner figuren så godt som muligt. Hvis pt. spørger til tidtagning pointeres, at det vigtige i opgaven er, at gengivelsen ligner forlægget så godt som muligt. Scoring: Som angivet i Lezak (2004), tabel 14.1, p Max. 36 point. Tid noteres. Gengivelse Instruktion og administration: Efter 3 min. opfordres pt. til at gengive figuren. For at sikre ensretning af dataindsamling, har vi tilføjet følgende til administrationen: 17

19 Med udgangspunkt i Meyers og Meyers (1995) instruktioner kan man give følgende instruktioner: For lidt siden bad jeg dig om at kopiere en figur. Nu vil jeg bede dig om at tegne denne figur igen, men denne gang fra hukommelsen. Hvis pt. spørger til tidtagning pointeres, at det vigtige i opgaven er, at gengivelsen ligner forlægget så godt som muligt. Scoring: Som angivet i Lezak (2004), tabel 14.1, p Max. 36 point. Tid noteres. Referencer: Lezak, M. D. et al. (2004). Neuropsychological Assessment, 4th. ed. Oxford University press, Inc. Meyers, J.E. & Meyers, K. (1995). Rey Complex Figure Test and Recognition Trial. Professional Manual. Psychological Assessment Resources. 7/24 Spatial Recall Test (Rao) Materiale: Scoringsark, tom kvadreret plade, 9 sorte cirkler, kvadreret plade med mønster sæt A, kvadreret plade med mønster sæt B og skriveredskab. Indlæring og umiddelbar genkaldelse Instruktion: Undersøgeren placerer den tomme kvadrerede plade foran pt., og 9 cirkler placeres ved siden af pladen. Undersøgeren siger til pt.: Om et øjeblik vil jeg vise dig en kvadreret plade, som er magen til den, der ligger foran dig, bortset fra, at der vil være et mønster på den. Du får lov til at se på den i 10 sek., så vil jeg fjerne den, og bede dig udføre et mønster, så det ligner så godt som muligt. Forevis sæt A til pt. i 10 sek. Hvis pt. ikke er i stand til at flytte cirklerne, kan han udpege. Man spørger, om pt. er færdig, og placeringen noteres på scoringsarket. Forkert placerede cirkler scores som fejl (konfabulationer). Når præstationen er scoret, fjernes cirklerne og placeres ved siden af pladen. Undersøgeren siger til pt.: Jeg vil vise dig det samme mønster, og når du har set på det i 10 sek., vil jeg bede dig om at udføre det igen. Præstationen scores. Der udføres i alt 5 indlæringsforsøg. Hvis pt. placerer alle 7 cirkler korrekt, siger man: Det var rigtigt, men jeg vil vise dig mønstret igen, fordi jeg gerne vil have, at du lægger det rigtigt to gange. Hvis pt. lægger alle 7 cirkler korrekt i 2. forsøg uden fejl (konfabulationer), afsluttes denne del af prøven, og de øvrige forsøg scores korrekt. Hvis pt. ikke har lært mønstret i 5. forsøg, prøv at afgøre, om det skyldes perceptuelle vanskeligheder, ved at lade pt. kopiere sæt A. Efter to korrekte forsøg i træk eller efter det 5. forsøg, siger undersøgeren: Nu vil jeg vise dig et andet mønster. Sæt B forevises på samme måde som sæt A. Antal forsøg og scoring som tidligere. Derefter siger undersøgeren: Nu vil jeg bede dig om at udføre det første mønster igen. 18

20 Scoring: Notér det totale antal af korrekte svar i forsøg 1-5 (sæt A), antal korrekte for sæt B, antal korrekte for umiddelbar genkald af sæt A. Man kan også registrere antal fejl (konfabulationer). Forsinket genkaldelse Efter et interval på ca. 14 min. får pt. forevist den blanke plade og de 9 cirkler, og undersøgeren siger: Jeg vil bede dig om at udføre det første mønster igen, det vi arbejdede med flere gange. Notér korrekte svar og fejl (konfabulationer) som tidligere. Scoring: Antal korrekte for forsinket genkald af sæt A. Man kan også registrere antal fejl (konfabulationer). Referencer: Barbizet, J. & Cany, E. (1968). Clinical and psychometrical study of a patient with memory disturbances. International Journal of Neurology, vol. 7(1), p Rao, S. M., Hammeke, T. A., McWuillen, M. P., Khatri B. O., & Lloyd, D. (1984). Memory Disturbance in Chronic Progressive Multiple Sclerosis. Archives of Neurology, vol. 41, p Trail Making Test A (TMT A) Materiale: Prøveark og testark til TMT A, blyant og stopur. Instruktion: Giv pt. en blyant og læg prøveark A foran ham/hende. Sig: På denne side er der tal, som du skal forbinde med én lang streg. Begynd ved nr. 1 og tegn en linje fra 1 til 2, fra 2 til 3 osv. (peg samtidig med instruktionen) i rækkefølge indtil du når det sidste nummer, hvor der står slut (peg på dette). Du skal tegne linjerne, så hurtigt du kan. Du må begynde nu. Hvis instruktionen er forstået og prøvearket er udfyldt uden fejl, siger undersøger: Godt, nu kommer det samme i en lang udgave. Læg testark A foran pt. Her er der tal fra 1 til 25. Start ved 1 og slut her (peg) ved 25 (Om nødvendigt instruktion som ved prøvearket). Det behøver ikke være pænt det gælder kun om at være hurtig. Du må begynde nu (start tid). Stop tiden, når pt. når i mål. Ved fejl skal undersøger straks gøre opmærksom på det (verbalt og ved at overstrege), og lade pt. fortsætte fra det punkt, hvor fejltagelsen indtraf. Der skal gøres opmærksom på hvad der er forkert, uden at udpege den rigtige løsning.når pt. er færdig med testark A, siger undersøger: Godt. Nu prøver vi en anden. Administration: Den præcise instruktion afpasses pt.s niveau. Prøveark anvendes til at sikre fuld forståelse af opgaven. Ved overdreven pertentlighed med stregtegningen understreges, at opgaven kun drejer sig om tempo. Arkene udfyldes retvendt. For at sikre ensretning af dataindsamling, har vi tilføjet følgende til administrationen: Hvis pt./deltager ikke rammer cirklerne ved stregtegning, opfordres han/hun til dette. Stopkriterium: Maximum tid er 10 min. Hvis pt./testperson har vanskeligt ved at gennemføre opgaven, eller trues kooperationen, må der skønnes over en cirka tid. Scoring: Tid angivet i sekunder samt antal fejl. 19

21 Trail Making Test B (TMT B) Materiale: Prøve og testark til TMT B, blyant og stopur. Instruktion: Læg prøveark B foran pt. Sig: På denne side er der både tal og bogstaver, og du skal nu skifte mellem tal og bogstaver (eller talrækken og alfabetet). Begynd ved 1 og tegn en linje fra 1 til A, fra A til 2, 2 til B, B til 3, 3 til C osv. indtil du når dertil hvor der står slut (eller blot samtidig med at pege 1-A; A-2; 2-B; B-3, osv.). Husk først skal du have et tal, så skal du have et bogstav, så et tal, så et bogstav osv. (peg igen). Tegn linjerne så hurtigt du kan. Du må gerne begynde dette er igen en øvelse.. Hvis det virker som om instruktionen er forstået, og prøvearket er afsluttet uden fejl, siger undersøger: Godt. Læg testark B foran pt. og sig: Her kommer så en lang udgave. Igen: 1-A; A-2; 2-B, osv. Indtil SLUT her i hjørnet (peg) (om nødvendigt instruktion som ved prøvearket). Husk at arbejde så hurtigt du kan, uden at begå fejl. Du må begynde nu (start tid)! Stop tid, når pt. når i mål. Det er tilladt at yde hjælp under øvelsesdelen, men ikke under selv prøvedelen. Ved fejl skal undersøger straks gøre opmærksom på det (verbalt og ved at overstrege), og lade pt. fortsætte fra det punkt, hvor fejltagelsen indtraf. Der skal gøres opmærksom på hvad der er forkert, uden at udpege den rigtige løsning. Evt. hjælp med alfabetet noteres. Administration: Som TMT A. Scoring: Tid angivet i sekunder samt antal fejl. Referencer: Raitan, R. M. (1958). Validity of the Trail Making Test as an indicator of organic brain damage. Perceptual and motor skills. Vol. 8(3), p Strauss, E. Sherman, M. S. & Spreen, O. (2006). A compendium of neuropsychological tests Administration, Norms and Commentary, 3 rd ed. Oxford University Press 20

22 REFERENCELISTE: Barbizet, J. & Cany, E. (1968). Clinical and psychometrical study of a patient with memory disturbances. International Journal of Neurology, vol. 7(1), p Buschke, H. (1973). Selective analysis of memory and learning. Journal of verbal learning and verbal behavior, 12, p Buschke, H. & Altman, P. (1974). Evaluating storage, retention and retrieval in disordered Memory and learning. Neurology, 24, p Jørgensen, K & Selskabet danske neuropsykologer (2012). Danske normer til neuropsykologiske tests. Dansk psykologisk forlag. Karpatschof, B. (2006). Udforskning i psykologien De kvantitative metoder. Akademisk forlag. Lezak, M. D. et al. (2004). Neuropsychological Assessment, 4th. ed. Oxford University press, Inc. Meyers, J.E. & Meyers, K. (1995). Rey Complex Figure Test and Recognition Trial. Professional Manual. Psychological Assessment Resources. Mortensen, I. K. et al. (2003). Standardmateriale S-94. (Upubliceret manuskript). Nielsen, H og Jønsson, A (2010). Standardmateriale S-2005/2006. (Upubliceret manuskript). Regard, M; Strauss, E & Knapp, P. (1982). Children s productions on verbal and non-verbal fluency tasks. Perceps Mot Skills 55, p Raitan, R. M. (1958). Validity of the Trail Making Test as an indicator of organic brain damage. Perceptual and motor skills. Vol. 8(3), p Rao, S. M., Hammeke, T. A., McWuillen, M. P., Khatri B. O., & Lloyd, D. (1984). Memory Disturbance in Chronic Progressive Multiple Sclerosis. Archives of Neurology, vol. 41, p Statistikbanken.dk. Uddannelsesaktivitet efter status, køn, bopælsområde, tid, alder og uddannelse. Lokaliseret d på: Strauss, E. Sherman, M. S. & Spreen, O. (2006). A compendium of neuropsychological tests Administration, Norms and Commentary, 3 rd ed. Oxford University Press Undervisningsministreriet (2014). UNI-C Styrelsen for it og læring, marts Niende og tiende tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse Lokaliseret d på: 21