Aftagerundersøgelse 2013

Transkript

1 med fokus på relevante kompetencer og fremtidens behov i forhold til professionsbacheloruddannelsen i Psykomotorik Undersøgelse af aftagere med en ansat psykomotorisk terapeut, der er uddannet efter professionsbachelorordningen på UCC eller VIA UC. Undersøgelsen er udarbejdet af Esmat Guindy, ansat ved i Randers, VIA UC. Undersøgelsen er udarbejdet for i Hillerød, UCC og i Randers, VIA UC. 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for aftagerundersøgelsen 3 Undersøgelsens metoder 5 Indledning til aftagerrapporten 9 Undersøgelsens resultater 10 Opsummering og konklusion 19 Bilag 20 Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Jobfunktioner i relation til kerneområder og kompetencer 2

3 Baggrund for aftagerundersøgelsen Samarbejdspartnere Udarbejdelsen af aftagerundersøgelsen sker dels på baggrund af kvalitetssikringen på psykomotorikuddannelserne i UCC og VIA UC, og dels som et led i Projekt faglige fora. på UCC og VIA UC Som et led i kvalitetssikringen på uddannelserne, ønsker uddannelserne at afdække, hvordan de psykomotoriske terapeuter klarer sig på arbejdsmarkedet også sammenlignet med andre faggrupper. Desuden ønskes afdækket, hvilken relevans uddannelsen og de uddannede psykomotoriske terapeuters kompetencer, har for arbejdsmarkedet. Derudover er det vigtigt for uddannelserne at få et billede af, om det de psykomotoriske terapeuter uddannes til er i overensstemmelse med det, der er brug for, eller om der er områder i uddannelsen, der skal styrkes. Professionens udvikling og arbejdsmarkedet I 2002 blev uddannelsen til psykomotorisk terapeut godkendt som en professionsbacheloruddannelse i afspændingspædagogik og psykomotorik, hvor den tidligere var en uddannelse, der foregik på syv private skoler; alle praksisorienteret og med forskellige uddannelsesprofiler. I 2002 blev de seks af skolerne samlet på de to uddannelsesinstitutioner, VIA UC i Randers og UCC i Hillerød, mens Skolen for Holistisk Afspænding fortsatte som hidtil (skolen ophører dog helt i 2013). Psykomotoriske terapeuter arbejder både i den offentlige sektor, primært indenfor sundhedsområdet, og i den private sektor, hvor en del underviser eller er tilknyttet private virksomheder, hvor de tilbyder individuelle behandlinger og rådgiver, f.eks. om ergonomi. En del psykomotoriske terapeuter arbejder også som selvstændige og har egen klinik, ofte som supplement til en deltidsstilling i privat eller offentligt regi. Det typiske arbejdsliv for en psykomotorisk terapeut er stykket sammen af flere former for beskæftigelse, og typisk har de ingen eller kun en enkelt kollega med samme uddannelsesbaggrund. Det er således en faggruppe, som ofte skal udvikle sin faglighed alene eller i samspil med andre faggrupper. Ovenstående betyder, at titlen psykomotorisk terapeut, i hvert fald et stykke tid endnu, vil dække over en meget forskelligartet uddannelsesbaggrund, at de som faggruppe er ansat indenfor en bred vifte af arbejdsområder, og at den enkelte psykomotoriske terapeut ofte er nødt til at finde faglig sparring udenfor sin arbejdsplads. Mange psykomotoriske terapeuter bliver ansat i stillinger, der ikke er tænkt specifikt til denne faggruppe, men ofte til fysioterapeuter, ergoterapeuter eller pædagoger, og det kræver, at de meget klart kan redegøre for, hvorfor de er spændende for en offentlig eller privat arbejdsgiver. De psykomotoriske terapeuter og faget som sådant har brug for at præcisere og videreudvikle en fælles faglighed i forhold til bestemte arbejdsfelter og målgrupper, ligesom mange psykomotoriske terapeuter savner sparring og videndeling med andre psykomotoriske terapeuter i dagligdagen. Der har ikke tidligere været, og der er ikke pt. etableret formaliserede netværk, som giver de psykomotoriske terapeuter mulighed for systematisk erfaringsudvikling, med fokus på udvikling 3

4 og præcisering af professionen samt øgede beskæftigelsesmuligheder. Ligesom der ikke tidligere har været, og der heller ikke pt. er fora, som giver mulighed for generering af idéer til udviklings- og forskningsprojekter, hvilket er en forudsætning for den fortsatte udvikling af faget. Der er ca medlemmer af DAP (Danske Psykomotoriske terapeuter), af disse er ca ansat i det offentlige. De resterende er ansat i mange forskellige typer ansættelser, herunder projektansættelser, privatpraktiserende, underviser mv. Projekt faglige fora Med afsæt i disse problemstillinger er der etableret et udviklingsprojekt faglige fora, som er et udviklingsprojekt i samarbejde mellem uddannelserne i henholdsvis Hillerød og Randers, DAP og dennes jyllandskreds (JAP). Projektet har til formål at styrke psykomotoriske terapeuters faglighed og identitet, herunder udkrystallisere/identificere egentlige specialeområder gennem etableringen af faglige fora at sikre en øget kontakt mellem uddannelserne, praksisfeltet, DAP og DAP s medlemmer. Faglige fora danner afsæt for efterfølgende udviklings- eller forskningsprojekter. Ligeledes indeholder projektet en aftagerundersøgelse. Aftagerundersøgelsen Baggrunden for at udarbejde en særlige aftagerundersøgelse bunder i problemstillingen om at aftagerfeltet for psykomotoriske terapeuter er bredt og præget af få arbejdspladser. Derfor kan man ikke bruge traditionelle undersøgelser. Der er valgt en model/system for en aftagerundersøgelse, der matcher målgruppen/aftagerfeltet. Der er følgende 2 elementer i dette: Kvalitativ undersøgelse gennem interviews: Afdækning af arbejdsmarkedet/fokusområdet. Udvikling af interviewguide, der både opfanger bachelorenes kompetencer, samt opfanger behovet for kompetencer i forhold til det fremtidige arbejdsmarked for PMT er. En systematisk kvalitativ undersøgelse, baseret på interview med konklusion af undersøgelsen Kvalitativ undersøgelse gennem deltagere i faglige fora Der udvikles derudover en model, hvor man gennem deltagerne i de faglige fora kommer i kontakt med flere aftagere i forhold til at afdække aftagernes bud på fremtidens behov og kompetencer inden for faget. Analyse: En efterfølgende analyse af resultaterne med det formål at afklare og afdække: relevansen af de elementer, der findes i uddannelsen i forhold til aftagerne. hvad aftagerne ser, at den psykomotoriske terapeut er særlig kompetent til, fagligt såvel som personligt og fagpersonligt i forhold til den givne jobbeskrivelse. om der er nogle kompetencer, som det ville være ønskeligt, at uddannelsen styrkede. aftagernes bud på fremtidens behov og kompetencer inden for faget Analysen af aftagerundersøgelsens to dele har således til formål at indgå i arbejdet med udviklingen af de forskellige fora, f. eks gennem drøftelser af fremtidsvisioner samt understøttelse af de faglige vinkler. Aftagerundersøgelsen i sig selv indgår desuden i de to uddannelsers evaluerings- og kvalitetssikringssystem, og har til formål at styrke og understøtte uddannelsens udvikling. 4

5 Undersøgelsens metoder Undersøgelsens forudsætninger Arbejdsmarkedet for psykomotoriske terapeuter adskiller sig en hel del fra arbejdsmarkedet for andre store faggrupper blandt andet ved, at det ikke er givet på hvilke arbejdspladser, man kan finde dem. Mange andre professionsbacheloruddannede som eksempelvis lærere, sygeplejersker og pædagoger, er hovedsagligt ansat i kommunen, og skulle man lave en aftagerundersøgelse af eksempelvis lærere, kunne man kontakte en skoleleder og stille spørgsmål vedrørende gruppen af professionsbacheloruddannede lærere. Det er derimod ikke oplagt, hvem aftagerne er, når det gælder professionsbacheloruddannede psykomotoriske terapeuter. Der bliver ikke slået mange stillinger op specifikt for denne faggruppe, og psykomotoriske terapeuter arbejder inden for en lang række forskellige område, ofte som den eneste i sit fag og hyppigt i et tværfagligt samspil med andre faggrupper. Da der ofte kun er en psykomotorisk terapeut ansat på arbejdspladsen, giver det i denne undersøgelse ikke mening at stille spørgsmål, der vedrører faggruppen, man er nødt til at stille spørgsmål vedrørende personen. For overhovedet at finde aftagerne, er man i denne aftagerundersøgelse nødt til at gået den anden vej rundt i forhold til de store faggrupper. Man har ud fra oplysninger om hvor de enkelte psykomotoriske terapeuter er ansat fundet aftageren. For at få en så bred og så fyldestgørende undersøgelse som muligt, er aftagerne udvalgt efter de otte hovedområder for psykomotoriske terapeuter. De otte hovedområder i undersøgelsen DAP og Projekt faglige fora, har i et samarbejde fundet frem til de områder, hvor der er flest psykomotoriske terapeuter ansat. Dette er sket ud fra medlemmernes tilbagemelding til DAP om, hvilket arbejdsområde, de arbejder indenfor, samt psykomotoriske terapeuters tilbagemeldinger til Projekt faglige fora om deres interesse for deltagelse i faglige fora og deres forudsætninger for deltagelse. Ikke alle psykomotoriske terapeuter er organiseret i DAP, navnlig ikke dem, der arbejder inden for undervisning, da de ofte arbejder under en anden overenskomst. Udover selvstændige, og projektmedarbejdere, der er den arbejdsform, som mange psykomotoriske terapeuter arbejder under, er de otte hovedområder: 1. Psykiatri 2. Ældre 3. Børn 4. Handicap (fysisk og psykisk handicappede) 5. Undervisning i uddannelsessystemet (SOSU, uddannelserne, AMU, produktionsskoler) 6. Undervisning indenfor fritid og beskæftigelse (folkeoplysning, job og afklaring, højskoler, daghøjskoler, fitness, DGI) 7. Rehabilitering af patientgrupper (senhjerneskadede, kroniske smerter, KOL og astma, kræftpatienter) 8. Ergonomi/arbejdsmiljø/HR (herunder stresshåndtering) 5

6 Disse otte hovedområder danner udgangspunkt for aftagerundersøgelsen. Selvstændige og projektmedarbejdere, der er psykomotoriske terapeuter, er som udgangspunkt ikke blevet undersøgt i forhold til aftager, da der for de selvstændiges vedkommende oftest ikke er en aftager, men udelukkende private klienter, mens det for projektmedarbejderens vedkommende oftest vil være meget vanskeligt, at finde en leder, der er tæt nok på projektet til at kunne svare kvalificeret på spørgsmålene i undersøgelsen. Kriterier for udvælgelse af respondenter: De respondenter - aftagere, der blev udvalgt, skulle have en psykomotorisk terapeut ansat, som var uddannet professionsbachelor (dvs. uddannet efter ca. 2006, ifølge den nye studieordning og bekendtgørelse). Otte af dem skulle have en ansat, der var uddannet ved VIA UC, og otte af dem skulle have en ansat uddannet ved UCC. Hver af de otte skulle så igen repræsentere de otte hovedområder, hvor der er flest psykomotoriske terapeuter ansat. Således er der foretaget to interviews på børneområdet, et med en aftager, hvis ansatte psykomotoriske terapeut er fra VIA UC, og et med en aftager, hvis ansatte er fra UCC. Det samme gør sig gældende for de andre områder. Metode for udvælgelse af respondenter Jævnfør afsnittet om undersøgelsens forudsætninger, er der indhentet information fra DAP om, hvem af deres medlemmer, der arbejder indenfor hvilke arbejdsområder, og hvilken arbejdsplads de arbejder på. Informationen om medlemmerne er sammenholdt med uddannelsernes dimittendlister fra 2006 og senere. Desuden er der indhentet information fra databasen over psykomotoriske terapeuter i Jylland. 1 Dette har ikke givet tilstrækkelig information til at finde aftagere inden for alle områderne, og derfor er enkeltpersoner i DAP, UCC og VIA UC blevet inddraget, da disse måtte forventes at have personligt kendskab til flere psykomotoriske terapeuter og deres arbejdsforhold. Desuden af to omgange efterlyst psykomotoriske terapeuter indenfor de manglende områder på Psykomotorisk Netværk 2. Den sidste aftager indenfor ergonomi, HR og trivsel har været særligt vanskelig at finde, da det er et område, der hovedsageligt dækkes af selvstændige psykomotoriske terapeuter. Aftageren blev fundet ved at kontakte selvstændige, der kunne tænkes at have en kontrakt/projekt med en virksomhed. Aftagerundersøgelsens gennemførsel Der er lavet aftagerinterviews med 16 respondenter i perioden januar 2013 til marts Aftagerundersøgelsen er gennemført som telefoninterviews fremfor som skriftlige spørgeskemaundersøgelser. Da størstedelen af spørgsmålene i undersøgelsen er kvalitative, giver interviewformen bedst mening, da intervieweren har mulighed for at spørge dybere ind til emneområder eller afklare uklarheder. 1 Databasen er oprettet i 2010 med henblik på at øge samarbejdet mellem i Randers og de uddannede psykomotoriske terapeuter. Pr. april 2013 har 124 psykomotoriske terapeuter oprettet sig i databasen. 2 Psykomotorisk Netværk er en Yahoogruppe som mange psykomotoriske terapeuter er medlemmer af. 6

7 Første telefonopringning i hvert aftagerinterview er gået til arbejdspladsen for at sikre, at den psykomotoriske terapeut stadig var ansat og for at indhente kontaktoplysning på hendes/hans nærmeste leder. Ved disse opringninger har det i nogle tilfælde været den psykomotoriske terapeut selv, der har besvaret opkaldet. Efterfølgende er der blevet sendt en til lederne, som er blevet kort informeret om baggrunden for aftagerundersøgelsen og at de vil blive kontaktet telefonisk med henblik på et aftagerinterview. Ved interviewenes start er der blevet der gjort en del ud af at forklare, hvorfor man har lavet en aftagerundersøgelse, hvor spørgsmålene specifikt omhandler en enkelt medarbejder, og at både medarbejder og arbejdsplads ville blive anonymiseret i den efterfølgende rapport. Interviewguiden Denne er udarbejdet med afsæt i tidligere aftagerundersøgelse. Derudover er den fremlagt til kommentering i uddannelsesudvalget ved VIA UC for. Usikkerhed blandt respondenterne To af de udvalgte respondenter ønskede ikke at deltage pga. tidsmangel, og blev erstattet af andre. Nogle af respondenterne ønskede tydeligvis at bruge så lidt tid som muligt på aftagerinterviewet og svarede meget kortfattet. Enkelte af disse viste stor usikkerhed i forhold til anonymiseringen, og fik proceduren forklaret igen, uden at det dog hjalp på usikkerheden. Nogle af respondenterne spurgte, om ikke den psykomotoriske terapeut selv skulle inddrages i undersøgelsen. En enkelt respondent insisterede på, at hun ikke ville besvare på spørgsmål om sin medarbejder, uden først at have fremlagt spørgsmålene for hende. Denne respondent blev udelukket fra undersøgelsen, da et tæt samarbejde mellem respondent og medarbejder bringer validiteten i fare. Validiteten af undersøgelsen Der er flere faktorer, der kan have indflydelse på validiteten af især de kvantitative spørgsmål: 1. Det lille respondentgrundlag (generel usikkerhedsfaktor) 2. Selve undersøgelsesmetoden er genstand for fejlkilder a) At man har skullet finde aftageren gennem den psykomotoriske terapeut, har gjort tilfældighedsfaktoren mindre b) At det har været nødvendigt at inddrage de to Professionshøjskoler og DAPs medarbejdere, der efterfølgende har peget på specifikke psykomotoriske terapeuter, har reduceret tilfældighedsmomentet i undersøgelsen c) For respondenten kan det virke mindre anonymt, når et interview er telefonisk fremfor skriftligt, dette kan evt. påvirke graden af positivt svar på spørgsmålet om, hvor tilfreds lederen er med den psykomotoriske terapeut 3, end han/hun ville have gjort i en spørgeskemaundersøgelse d) At den psykomotoriske terapeut i flere tilfælde har været vidende om, at interviewet fandt sted. I de tilfælde, hvor respondenten har været vidende om, at den 3 Se spørgsmål 11 i bilag 1 7

8 psykomotoriske terapeut har haft kendskab til, at interviewet fandt sted, kan det ligeledes have haft indflydelse på svaret om tilfredsheden af medarbejderen. Alle ovenstående faktorer kan have haft indvirkning på den høje score i spørgsmålet om, hvor tilfreds lederen er med den psykomotoriske terapeut. De tre første faktorer kan endvidere have haft indvirkning på svarene om, hvordan den psykomotoriske terapeut klarer sig i forhold til andre faggrupper. Dog viser en lignende aftagerundersøgelse fra også, at der er stor tilfredshed med de psykomotoriske terapeuter. Denne undersøgelse er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, og har ikke fejlkilderne 2 b), 2 c) og 2 d). I undersøgelsen skulle respondenterne ikke svare på, hvor tilfredse, de er med den psykomotoriske terapeut, men derimod om de ville anbefale psykomotoriske terapeuter til lignende virksomheder, og det ville 84%. Derfor er der grund til at tro, at undersøgelsen på trods af de mange fejlkilder giver et nogenlunde retvisende billede på det kvantitative spørgsmål. De kvalitative spørgsmål udgør langt hovedparten af spørgsmålene i denne undersøgelse. Da det, man søger information om er sammenhængen mellem uddannelsen og de jobfunktioner, som den psykomotoriske terapeut har, og hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud, er det vigtigt, at undersøgelsen er så bred som muligt. Derfor spiller kun det lille respondentgrundlag en rolle i forhold til validiteten. Flere respondenter ville, alt andet lige have givet flere forskellige svar. Dog har man sikret et bredt spektrum af besvarelser ved ikke at lave en randomundersøgelse, men udvalgt otte hovedområder. 4 JCVU Afspændingspædagoguddannelsens aftagerundersøgelse fra

9 Indledning til aftagerrapporten Aftagerinterviewene viser ingen væsentlige forskelle på aftagernes tilfredshed med den psykomotoriske terapeut, uanset om denne er uddannet ved UCC eller VIA UC. Ligeledes er der heller ikke nogen væsentlig forskelle, når der spørges til hvordan den psykomotoriske terapeut klarer sig i sine jobfunktioner i forhold til andre faggrupper. Da svarene på de øvrige spørgsmål i aftagerinterviewet ikke er influeret af uddannelsessted, er rapporten udarbejdet som en fællesrapport for både UCC og VIA UCs aftagere. 9

10 Undersøgelsens resultater Tilfredshed Det fremgår tydeligt, at lederne er meget tilfredse med at have den psykomotoriske terapeut ansat. På en skala fra 1-10 ligger gennemsnitstilfredsheden på 9,1. 6 ledere har givet 10, og der er ikke givet under 7,5. De ledere, der ikke har givet topkarakter, angiver, at for at karakteren kan blive højere, skal den psykomotoriske terapeut have mere erfaring eller bedre kendskab til et specifikt fagområde. Aftagertilfredshed ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 10 Der er også stor tilfredshed med, hvordan den psykomotoriske terapeut klarer sine jobfunktioner i forhold til andre faggrupper. På de arbejdspladser, hvor dette overhovedet kunne sammenlignes på et eller flere punkter, svarede næsten halvdelen af lederne, 6 af 13, at den psykomotoriske terapeut klarede sine jobfunktioner bedre end andre faggrupper. 7 ledere svarede lige så godt, mens ingen ledere mente, at den psykomotoriske terapeut klarede sine jobfunktioner dårligere end andre faggrupper Ikke sammenligneligt Bedre Lige så godt Dårligere 10

11 Stillingerne 10 ud af de 16 stillinger var opslåede. Kun i to af de 10 opslåede stillinger søgte man decideret efter en psykomotorisk terapeut. I seks af de resterende opslåede stillinger kunne flere faggrupper søge, mens man i tre opslag decideret søgte en pædagog. I en af de opslåede stillinger kom den psykomotoriske terapeut i betragtning, fordi hun forinden havde arbejdet i et vikariat, mens man i 7 af de andre opslåede stillinger med sikkerhed ikke kendte ansøger på forhånd. 5 En stilling er i denne sammenhæng en fast stilling på typisk minimum 30 timer/uge. Kendskab til faget For de 16 arbejdspladser gælder det at der var kendskab til faget på 10 af dem på forhånd. Opslået stilling Ikke opslået stilling Kendskab til faget på forhånd 7 3 Ikke kendskab til faget på forhånd 3 3 Blandt de ti arbejdspladser, der havde kendskab til uddannelsen på forhånd, skyldes kendskabet i seks af tilfældene, at arbejdspladsen i forvejen har andre psykomotoriske terapeuter ansat, eller har haft det, og i et tilfælde, at den har haft en praktikant. I et tilfælde har lederen kendskab til faget, da hun i privat regi har gjort brug af en psykomotorisk terapeut, mens de to sidste leder blot angiver, at de har et godt kendskab til faget uden at nævne hvor fra. Blandt de arbejdspladser, hvor der ikke var kendskab til faget på forhånd tæller to børnehaver. I den ene fik den psykomotoriske terapeut den faste stilling efter et barselsvikariat, i den anden fordi der ikke var andre kvalificerede ansøgere. På de øvrige fire arbejdspladser uden fagkendskab, fik to af de psykomotoriske terapeuter stillingerne, fordi man kendte dem på forhånd. Den ene gennem et kort vikariat, og den anden havde arbejdet i en anden stilling samme sted. På den tredje arbejdsplads var stillingen slået op til en anden faggruppe, og man kendte ikke ansøgeren på forhånd. Hun blev udvalgt til samtale på grund af sin gode formuleringsevne, som skinnede igennem i ansøgningen. Den sidste arbejdsplads fandt den psykomotoriske terapeut ved at spørge en af sine samarbejdspartnere, om de kendte en, der kunne udføre den ønskede opgave. Fagets relevans I forlængelse af spørgsmålet om, hvad lederen tænker om uddannelsen og de ting, som de studerende lærer, 6 er lederne også blevet spurgt, om de finder faget relevant. Det svarer 5 På en af arbejdspladserne var lederen ny, og havde ikke viden om, hvorvidt man kendte ansøger på forhånd. På en anden, kommunal arbejdsplads, havde ansøgeren tidligere arbejdet i en anden afdeling, men lederen havde ikke personligt forhåndskendskab til ansøgeren. 6 Se spørgsmål 4 i bilag 1 11

12 14 ud af 16 ja til, nogle af dem svarer særdeles relevant. De to sidste respondent har ikke kunnet svare på spørgsmålet. Der har ikke været kendskab til faget på forhånd, og respondenterne har ikke kunnet gennemskue, hvilke kompetencer den psykomotoriske terapeut har haft fra sin uddannelse, og hvilke der var personlige kompetencer. Ikke alle de 14 respondenter, der finder faget relevant, har kunnet sætte ord på deres generelle betragtninger om uddannelsen og hvad de tænker om uddannelsen og de ting, som de studerende lærer. De, der kunne, sagde: I forhold til form og smidighed, er der psykologiske ting, der sætter sig kropsligt. Det er fint at have en, der arbejder med det hele menneske. (Handicap) Det er blevet en trist uddannelse. Den er blevet for akademisk og det gamle håndværksfag er forsvundet. Efter den nye ordning uddannes der ikke længere til at undervise. (Undervisning fritid) I forhold til at betragte, har de uddannede meget opmærksomhed på kroppen og er gode til at formidle det videre til målgruppen (Psykiatri) Uddannelsen er uundværlig i forhold til traumebehandling (Rehabilitering) Det er svært at se forskel på uddannelsen til psykomotorisk terapeut og på uddannelsen til ergoterapeut og fysioterapeut (Ældre) Uddannelsen arbejder med sammenhængen mellem krop og psyke, og de psykomotoriske terapeuter tænker i helheder (Ergonomi/arbejdsmiljø/HR) Selvom uddannelsen er specifik, kan den bruges i forhold til mange borgertyper eksempelvis kropsværksted og forløb med sygemeldte borgere. (Rehabilitering) Uddannelsen kan bruges bredt (Ældre) Uddannelsen giver gode kompetencer inden for motorik, krop/psyke, musik og bevægelse. Desuden er den teoretiske viden et plus. (Børn) Ansættelse af den psykomotoriske terapeut Det, der var udslagsgivende for, at den psykomotoriske terapeut fik jobbet, varierer lidt fra jobområde til jobområde, men generelt betragtet er det et samspil mellem faglige kompetencer, personlighed og holdninger. 2 af de 16 ledere har ikke været med til at ansætte den psykomotoriske terapeut. De resterende 14 er inddelt nedenfor efter hovedområde: 12

13 Psykiatri Uddannelse: udover var den psykomotoriske terapeut farmaceutuddannet Formuleringsevner Ældre Personlighed: Rolig, ærlig, behagelig nysgerrig, tager mod udfordringer, ikke begrænsende Personlige kompetencer: Gå-på-mod, pligtopfyldende og ansvarsbevidst, idérig/initiativrig, ikke bange for at kaste sig ud i nye ting Børn Personlighed: æstetisk Faglighed: kendskab til pædagogik Personlighed: Åben og imødekommende God kemi Meget velforberedt Handicap Gode formuleringsevner Stor faglighed God til administration God til at skabe kontakt Udfylder opgaven med de psykologiske/fysiske ting Personlighed Faglighed Undervisning uddannelsessystem Faglig baggrund i forhold til vejledning Nytænkende og meget innovativ Gode formuleringsevner Alder (sænkede gennemsnitsalderen) Uddannelse: udover var den psykomotoriske terapeut kosmetikeruddannet Faglig kunnen både i forhold til bevægeapparatet/ergonomi og stil/makeup Pædagogiske holdninger:grundholdning om gensidig respekt/ligeværdighed Rolig personlighed Undervisning fritid og beskæftigelse Faglig dygtighed Kommunikerer klart Ligeværdig med deltagergruppen Kan skabe en god forretning Kan bibeholde en af målgrupperne Rehabilitering Personlighed: Ro Ergonomi/arbejdsmiljø/HR Situationsfornemmelse for målgruppen Kropsforståelse Uddannelsesmæssig baggrund Personlig fremtræden: lyttende, rolig, god til at skabe kontakt: en person man følte sig tryg ved. 13

14 I ovenstående skema er den psykomotoriske faglighed i forhold til arbejdsområdet nævnt mange gange. Derudover går flere egenskaber og evner igen, som udslagsgivende for, at det blev den psykomotoriske terapeut, der fik jobbet. Heriblandt: Rolig personlighed Trygheds- og tillidsskabende God til at skabe kontakt med andre Gode formuleringsevner Innovativ/idérig Værdier i overensstemmelse med arbejdspladsens Flere psykomotoriske terapeuter har mere end én uddannelse, og for nogle ledere var kombinationen af den psykomotoriske faglighed og den anden faglighed udslagsgivende for, at det blev den psykomotoriske terapeut, der fik jobbet. Faglige kompetencer Mens lederne uproblematisk kunne gøre rede for hvilke jobfunktioner, den psykomotoriske terapeut havde, var det for de flestes vedkommende meget svært at gå i detaljer med, hvilke kompetencer de psykomotoriske terapeuter besad, som gjorde, at de kan udføre deres arbejde godt. Mange ledere mente, at de allerede havde besvaret spørgsmålet, da de svarede på, hvilke kompetencer, der var udslagsgivende for, at den psykomotoriske terapeut fik jobbet, og havde intet at tilføje. Hvad jobfunktionerne angår, er der en meget tydelig sammenhæng mellem, hvad de psykomotoriske terapeuter laver, og hvad de er uddannes til ifølge Studieordningen. Bilag 2 giver et udtømmende billede af jobfunktionerne i relation til uddannelsens kerneområder og kompetencer. Gennemgående er der mange af respondenternes ansatte psykomotoriske terapeuter, der underviser inden for kropsbevidsthed og bevægelse. 2 af de 8 områder, der interviewes inden for, er netop uddannelse og der er en sammenhæng med dette. Derudover køres også forløb, der ikke decideret kan betegnes som undervisning inden for kropsbevidsthed og bevægelse eksempelvis af de psykomotoriske terapeuter, der arbejder i en børnehave. Pædagogisk formidling, er der også mange, der arbejder inden for. Blandt anden i form af anden undervisning som i sundhed og velvære, og en enkelt har en jobfunktion som rygestopsinstruktør. Flere af de psykomotoriske terapeuter har en vejleder eller coachfunktion, jobcoach, personlig vejleder for unge el. lignende. Dette ligger i forlængelse af funktionen med at være behandlende psykomotorisk terapeut. Nogle af de jobfunktioner, der går igen på mange forskellige områder er at sammensætte et forløb. Fra børneområdet er det at planlægge aktiviteter, fra uddannelsesområdet at sammensætte individuelle programmer, fra psykiatriområdet er det handleplaner, på ældreområdet kan det være planlægning og gennemførelse af forløb. 14

15 På flere arbejdspladser fremhæver aftageren at den psykomotoriske terapeut er dygtig til at formulere sig skriftligt eksempelvis at skrive journaler og beskrive et forløb. Styrkelse af kompetencer Nogle ledere har forslag til kompetencer, der kan styrkes i uddannelsen i forhold til deres arbejdsfelt det gælder både som arbejdsfeltet ser ud i dag, og som arbejdsfeltet forventes at se ud i fremtiden. Fælles for disse forslag er dog, at størstedelen af dem er meget fagspecifikke. På børneområdet: På handicapområdet: På psykiatriområdet: På undervisning/fritidsområdet: Det kognitive område og dets indflydelse på bevægeapparatet, kendskab til udviklingspsykologi (hvordan er normale børn), samtaleteknik og formidling. Farmakologi Sygdomslære/psykiatri, Farmakologi, kendskab til pædagogiske metoder Større bevidsthed om undervisning af grupper, både teoretisk og praktisk med supervision. Det var aftagerens opfattelse, at der var skåret ned på dette element i den nye professionsbacheloruddannelse i forhold til den gamle uddannelse, og det savnede hun hos mange ansøgere. Krav til optagelse på uddannelsen, at man har et minimum af musikalsk sans. Fremtidens kompetencer På tværs af arbejdsfelterne, regner mange aftagere med, at der vil blive behov for mere synliggørelse/krav om mere dokumentation. Det forudsætter systematik og gode formuleringsevner. En leder siger direkte, at det vil blive svært at begå sig på hans arbejdsfelt, hvis man ikke kan formulere sig skriftligt, selvom man er dygtig fagligt. 15

16 Område Børn (interviews med to børnehaver) Ældre (Interview med et plejehjem og et ældrecenter) Handicap (Et botilbud og et fritidstilbud) Fremtidige behov på arbejdsfeltet Mere fokus på sund kost Mere fokus på, at børnene bevæger sig mere. Implementering af den holistiske tanke Ipads er/bliver obligatorisk i mange kommuner -Behandling af syge i deres eget hjem vil fylde mere. - Flere aktiviteter for borgerne - Mennesket ses som en helhed med behov aktiviteter/behandling bliver behovsstyret og ikke aldersstyret Det bliver mere og mere tværfagligt, der bliver behov for at kunne interagere med andre faggrupper Fremtidige relevante kompetencer Kendskab til, formidling af og implementering af sund kost Kendskab til, og implementering af mere bevægelse i børnehaverne. (bevægelse er dårligt prioriteret på Pædagoguddannelsen, her er det oplagt at inddrage andre faggrupper) - Alternative tilgange som zoneterapi og massage - - at kunne se det hele menneske -Godt samspil med pårørende Kompetencer særligt relevante for PMT er at oparbejde At kunne betjene Ipads og præsentere musikmaskiner (Pt. Magic Piano), som børnene kan tegne musik og bevæge sig efter. Se i øvrigt fremtidige generelle kompetencer -Rehabiliteringstanken i uddannelsen -Større kendskab til gerontologi og paliation -Kendskab til medicinområdet for udviklingshæmmede mennesker Psykiatri Ingen ændringer Ingen ændringer -Kendskab til pædagogiske metoder Undervisning (To Produktionsskoler) Undervisning fritid (Fitness og aftenskole) Rehabilitering (Kommune) Ergonomi, HR, arbejdsmiljø -Almenundervisning vil fylde mere - Produktionsskolerne vil muligvis skulle modtage matchgruppe 2 fremover årige -Arbejdet med børn bliver et større område -Borgere skaluddannes i det forebyggende - Folk vil se effekt af træning med det samme Området bliver større pga. livsstilsygdomme - Krop og sind skal spille bedre sammen - Der er et behov for, at almindelige arbejdsløse borgere også får et tilbud, (men det afhænger af politisk vilje det er dyrt) Der bliver brug for mere forebyggelse. - Læreruddannet personale - Kunne skabe en relation til og at arbejde med voksne Viden om, hvordan muskelgrupper arbejder sammen i kroppen - kan motivere folk til at være mere stabile i deres træning -At finde frem til de bedste sammensætninger og metoder -coaching skal udvikles i forhold til den gode Samtale og kommunikationen i det hele taget -Viden om barnets hjerne og dets udvikling og mere viden om børneområdet i det hele taget -Større erfaring med undervisning - Omsætte anatomi til udførelse af en øvelse - skal kunne videreformidle -At kunne kommunikere med borgerne -Sociale kompetencer 16

17 Medarbejdergruppen Alle ledere svarer, at den psykomotoriske terapeut passer godt ind i medarbejdergruppen. Der nævnes at hun bidrager med: Stor aktivitet i de pædagogiske diskussioner. God energi, gode ideer, velstruktureret og driftsikker At være åben og søgende og med ting fra sin uddannelse Sin del af tværfagligheden, der samlet set gør, at arbejdspladsen kommer meget bedre omkring de unge Nye tiltag, øger fagligheden og stiller krav, har en god forståelse for de andre faggruppers forhold At være god til at arbejde i det tværfaglige felt Sin faglighed, som hun bliver meget respekteret for Med sin faglighed hun får helheden til at fungere Har løftet aktivitetsområdet rent fagligt i vurderingen af, hvilke aktiviteter, der giver mening. Stor livsglæde og positivt livssyn, bliver brugt som ekspertise påde psykomotoriske områder Det er ikke alle de psykomotoriske terapeuter, der har en stilling, hvor det tværfaglige samarbejde kommer i spil, men der hvor det kommer i spil svarer alle ledere, at samarbejdet fungerer godt. Fire ledere understreger i særlig grad, hvor vigtigt det tværfaglige samarbejde er på deres område: Dette gælder begge børnehaver, som i øvrigt også mener, at tværfagligheden kommer i spil i fremtiden, fordi der bliver mere fokus på kost og bevægelse. På de to andre arbejdspladser er tværfagligheden særlig vigtig, fordi man kommer hele vejen rundt i forhold til patient/borgergruppen. Indfrielse af forventningerne i forhold til jobsamtalen Alle ledere synes, at deres psykomotoriske terapeut fuldt ud indfrier forventningerne i forhold til jobsamtalen. Enkelte synes endda, at den ansatte er klart bedre, end det, de havde regnet med. Andre kommentarer En af børnehaverne opfordrer til, at man fra uddannelsens side styrker børnehavernes kendskab til den. Det kan være i form af projekter sammen med eller i børnehaverne. Fra de frie børnehavers side opfordrer man til, at børnehaverne ansætter en psykomotorisk terapeut og profilerer det på hjemmesiden. En leder på ældreområdet mener også at uddannelsen er for ukendt i den brede befolkning. For hendes vedkommende har det betydet, at mange gange har skullet forklare bekymrede pårørende, at den psykomotoriske terapeut i lighed med ergoterapeuter og fysioterapeuter også var kompetent til at udføre den pågældende opgave. En leder inden for psykiatriområdet nævner også, at faget ikke er så kendt, og at folk/pårørende ligner et stort spørgsmålstegn, når uddannelsen nævnes. 17

18 En leder inden for undervisning og fritid synes ikke, at DAP gør noget i forhold til folkeoplysningsområdet og at det er ærgerligt, at der bliver uddannet så mange, og der er så få i arbejde. Der er så mange borgere, der skal uddannes inden for det forebyggende område, hvilket psykomotorikfaget ikke er en del af, fordi uddannelsen er for almen og undervisningselementetmangler. I stedet for har yogaundervisere overtaget al bevægelsesundervisning. Hun mener også, at det må kunne gøres bedre på børneområdet. 18

19 Opsummering og konklusion Tilfredshed med de psykomotoriske terapeuter Der er ingen forskel på tilfredsheden med professionsbachelorerne i afspændingspædagogik og psykomotorik i forhold til uddannelsessted. Aftagerne er yderst tilfredse med deres psykomotoriske terapeuter fra UCC og VIA UC, og på en skala fra 1-10 er gennemsnittet 9,1. Den psykomotoriske terapeut klarer sig i lidt over halvdelen af tilfældene lige så godt som andre faggrupper, der hvor det er sammenligneligt, og i lidt under halvdelen af tilfældene bedre end andre faggrupper. Ansættelse af den psykomotoriske terapeut Kendskabet til faget eller at der har været ansat en anden psykomotorisk terapeut er befordrende for, at få stilling som psykomotorisk terapeut. Dog har psykomotoriske terapeuter i lidt mindre omfang fået både opslåede og uopslåede stillinger på arbejdspladser, hvor der ikke var forhåndskendskab til faget. Jobfunktionerne Der er en stor grad af sammenhæng mellem kernekompetencerne på uddannelsen og de jobfunktioner, som de psykomotoriske terapeuter varetager på arbejdspladserne. Fagets relevans Faget vurderes i høj grad som relevant og de psykomotoriske terapeuter har kompetencer, der kan anvendes inden for de respektive fagområder. Kompetencer Udover de fag-faglige kompetencer, fremhæver flere respondenter den redskabs-faglige kompetence, at de psykomotoriske terapeuter er gode til at formulere sig skriftligt. Størstedelen af de forslag, som respondenterne kommer med af kompetencer, der kan styrkes i uddannelsen er fagspecifikke og ikke koblet til de generelle fagkompetencer. De forslag, der kan kobles til de generelle fagkompetencer er: styrkelse af undervisning og supervision som udbygning af det kognitive område. Fremtidens behov Respondenterne har givet et fingerpeg om fremtidens behov. Drøftelsen af disse vil foregå i forskellige fora, både på tværs af uddannelserne i styregruppen i faglige fora, samt uddannelsesudvalg, studieråd, undervisergruppe på de to UC er. Synlighed Flere aftagere finder det vigtigt, at professionen bliver mere kendt. 19

20 Bilag 1 side 1 af 2 Aftagerundersøgelse - Interviewguide Udfyldes af uddannelsen: Navn på arbejdsplads Navn på leder Navn på ansatte Hovedarbejdsområde Uddannelsesår Inden opringningen er arbejdspladsen blevet kontaktet, og oplysning om leder og arbejdsforhold af den psykomotoriske terapeut er blevet bekræftet. Der er indhentet information om, hvor mange ansatte, der er på arbejdspladsen. Herefter er lederen blevet varskoet pr. mail om, at vi vil kontakte ham/hende telefonisk. Antal ansatte på arbejdspladsen: I har ansat yy, der er uddannet psykomotorisk terapeut hos jer. Vi har nogle spørgsmål til kompetencer og arbejdsopgaver. Ligeledes vil jeg spørge ind til jeres syn på kompetencer og behov inden for jeres arbejdsfelt i fremtiden. Selvom undersøgelsen på den måde er personlig, kommer navne ikke til at fremgå, i de endelige resultater, så på den måde er den anonym. 1. Var stillingen som yy fik en opslået stilling? Hvis nej, hvordan kom yy i betragtning? 2. Søgte I specifikt efter en psykomotorisk terapeut? 3. Hvis nej, hvad søgte I efter? 4. Hvor meget kendte I til afspændingspædagogik og psykomotorik, inden I ansatte yy - Havde I nogle generelle betragtninger om uddannelsen -Hvis ikke der var kendskab til faget på forhånd, hvad var så udslagsgivende for, at I ansætte yy - Hvad tænker I om uddannelsen og de ting, som de studerende lærer 5. Kendte I yy i forvejen? 6. Hvilke kompetencer var udslagsgivende for, at yy fik jobbet? (Her må ikke spørges ind til specifikke kompetencer, men gerne til om der var noget yy virkede særligt god til enten i kraft af sin personlighed eller faglighed sammensætning af personalet osv.) 7. Hvilke jobfunktioner har yy? 20

21 Bilag 1 side 2 af 2 8. Hvilke relevante faglige, fagpersonlige eller personlige kompetencer har yy, der gør, at hun kan udføre opgaverne på arbejdsområdet godt. ( Hvis aftageren har svært ved at svare, eller ikke svarer særligt fyldestgørende, kan det pindes ud i nedenstående skema, hvor man spørger til relevante kompetencer for hver enkelt jobfunktion, som yy har) Jobfunktioner Kompetencer 9. Hvordan passer den psykomotoriske terapeut ind i medarbejdergruppen, og hvad bidrager hun med? - Hvad består det tværfaglige samarbejde af, og hvordan fungerer det? 10. Hvordan indfrier yy forventningerne i forhold til jobsamtalen? 11. Hvor tilfreds er du på en skala fra 1-10 med at have yy ansat? - Hvad skal der til for at det er mere 12. Hvordan klarer yy sig i sine jobfunktioner i forhold til andre faggrupper? (Der, hvor det er sammenligneligt. Bedre, lige så godt, dårligere) 13. Har du forslag til kompetencer, som kan styrkes i uddannelsen i forhold til dit arbejdsfelt? 14. Hvordan ser du arbejdsfeltet om fem år (f.eks. ældreområdet, psykiatrien)? 15. Hvilke behov vil der være i forhold til dit arbejdsfelt? 16. Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? 17. Hvilke kompetencer bliver det særligt relevant for den psykomotoriske faggruppe at oparbejde? 18. Andre kommentarer/tilføjelser Mange tak for din tid! 21

22 Bilag 2 - Oplistede jobfunktioner fra aftagere - i relation til kerneområder og kompetencer i uddannelsens bekendtgørelse Kerneområder fra bekendtgørelsen 7 : 1) Sundhedsfremme og livsstilsændringer. 2) Forebyggelse af fysisk og psykisk sygdom. 3) Pædagogisk formidling. 4) Individuelle og gruppedynamiske processer i psykomotorisk praksis. 5) Undervisning i kropsbevidsthed og bevægelse. Undervisning efterfødsel Undervisning styrketræning Undervisning muskelgrupper Undervisning Fødselsforberedelse Undervisning efterfødsel Undervisning familiegymnastik Undervisning familiemotorik Gymnastik Motorik Undervisning Rygestopinstruktør Underviser i psykoedukativ gruppe Undervisning i sundhed og velvære Sport ikke konkurrencesport Holdtræning Fysisk aktivitet Afspænding for kvinder Afspænding for mænd Forflytning Hjælpemidler Holdtræning Trivselsmøder Ergonomi Forflytningsundervisning Rytmik Sansemotorik Motion og motorik Sansemotorik Planlægning og gennemførelse af forløb Ideer til, hvad der kan hjælpe i forhold til gigt Kerneområder fra bekendtgørelsen 1 : 4) Individuelle og gruppedynamiske processer i psykomotorisk praksis. 6) Psykomotorisk behandling. 7) Afspænding. 8) Rehabilitering Afspænding for kvinder Afspænding for mænd Børn med særlige behov Genoptræning Wellness Afstressning Planlægning og gennemførelse af forløb Individuel behandling Individuelle behandlinger Massage Afspændingsøvelser Terapeutisk forløb Hjælpe de unge med at affinde sig med deres situation Guidning og vejledning Samtaler Personlig vejleder Dialog om at få menneskers liv til at fungere Underviser i psykoedukativ gruppe Rådgivning Sammensætte individuelle program Planlægge aktiviteter De nedenstående funktioner afspejles i bekendtgørelsens færdigheder og kompetencer for den psykomotoriske terapeut, her er listet centrale op 1 : iagttage, undersøge og beskrive menneskers totalsituation planlægge, iværksætte, gennemføre og vurdere effekten af afspændingspædagogiske og psykomotoriske opgaver formidle faglige iagttagelser, kundskaber, analyser, vurderinger og interventionsforslag til brugere, kolleger og andre aktører tilrettelægge progredierende psykofysiske undervisningsforløb, behandlingsforløb koordinere, administrere og lede afspændingspædagogisk og psykomotorisk professionsudøvelse og generelle sundhedstilbud til brugere med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, dokumentere afspændingspædagogiske og psykomotoriske ydelser søge og anvende psykomotorisk teori, praksis og metode og deltage i udviklingsarbejde Aktivitetskatalog Dokumentation Jobcoach Samtaler Rådgivning Sammensætte individuelle program Skrive journaler Behandlingskonferencer om patienter (i behandlerteam) Handleplaner Dokumentation Økonomi Samle op på diskussioner IT kyndig Skriftlige formuleringsevner Beskrive et forløb Lave en journal Kontorarbejde/administration Overblik Interview med målgruppen Evalueringsarbejde Planlægge aktiviteter Kommunikere med pårørende Udarbejde bevægelsespolitik Udarbejde idékatalog Sammensætte individuelle program Planlægning og gennemførelse af forløb 7 Bekendtgørelsen til professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik, BEK nr. 425 af 26/04/2010, 3, 4., stk. 2 samt bilag. 22