Afdelingsleder: Kai Stensli

Transkript

1 Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn på Grenen Glesborg Afdeling Roden Tilsynet er udført den 4. oktober 2013 Af Bunk & Elkjær Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Side 1 Grenen Hemmedvej Glesborg Tlf.: grenen@ps.rm.dk Web: Specialområde Dømte og Kriminalitetstruede Børn og Unge, DOK, sammen med to andre regionale tilbud til målgruppen. Områdeleder: Lars Emil Reinhold Andersen Afdelinger Grenen-Dalstrup Nord, sikret afdeling 5 pladser Grenen-Dalstrup Syd, særlig sikret afdeling, 5 pladser Grenen-Dalstrup Kronen, sikret afdeling 5 pladser Grenen-Glesborg, afdeling Roden og Toppen I alt 13 åbne pladser Grenen er en sikret døgninstitution primært for kriminelle eller kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år, der er anbragt på baggrund af en retslig afgørelse eller som følge af en afgørelse, som de sociale myndigheder har truffet. Målgruppen kan omfatte unge med adfærdsmæssige forstyrrelser og unge med forskellige psykiske lidelser som ADHD, ADD, OCD eller personlighedsforstyrrelser samt unge med diverse misbrugsproblematikker. Kerneydelsen er døgnanbringelse af unge i sikrede og særligt sikrede afdelinger samt i åbne afdelinger. Tilbuddet drives efter 67 i Lov om Social Service. Afdelingsledere Afdelingsleder: Jens D. Christensen Afdelingsleder: Bo Sommer Afdelingsleder: Kai Stensli Afdelingsledere: Jacob Lahn og Palle Abrahamsen Afdelingsleder Intern skole: Michael Aakjær Afdelingsleder Værksted: Henrik Johnsen Afdelingsleder for socialrådgivere: Jane Andersen

2 Tilsyn og historik Tilsynene udføres efter Lov om Social Service 148a og i henhold til Vejledning til tilsyn på det sociale område, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på Listen omfatter tilsyn fra 2011 og frem. Alle tilsynsrapporter kan ses på Uanmeldt Uanmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Glesborg Roden/Toppen Åbne afdelinger Dalstrup, Afdeling Nord, sikret afdeling og Dalstrup-Syd, særligt sikret afdeling Roden og Toppen, åbne afdelinger Dalstrup, sikrede afdelinger Dalstrup Kronen, sikret afdeling Dalstrup Nord, sikret afdeling Seneste tilsynsrapport fra 7. maj 2013 på Dalstrup, Afdeling Nord, sikret afdeling og Dalstrup Syd, særligt sikret afdeling ligger ikke på tilbuddets hjemmeside. Der var følgende opmærksomhedspunkter: Grenen skal fortsat have opmærksomhed på at skabe overensstemmelse mellem pædagogiske medarbejderes kompetencer i form af formelle social- og sundhedsfaglige uddannelser og den specialiserede opgaveløsning, som Grenen varetager. Grenen skal udarbejde lokale tilføjelser til de nye standarder; magtanvendelse, medicinhåndtering og utilsigtede hændelser og sikre implementering heraf. Grenen skal ajourføre medicininstruksen i henhold til den fælles regionale retningslinje fra juli 2012, samt sikre at medicinansvarlige medarbejdere modtager et medicinkursus. Grenen skal udvikle en procedure for risikovurdering i henhold til regional retningslinje. Tilbuddet skal registrere alle utilsigtede hændelser i Dansk Patient-Sikkerheds- Database. Tilsynet er ved dette besøg ikke bekendt med handleplanen for opmærksomhedspunkterne. Handleplanen er godkendt i Socialplanlægning den 24. oktober Tilsynets fokusområder Status: Belægning og efterspørgsel Organisatoriske udfordringer Opfølgning på opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn Pædagogisk indsats: Målgruppe, metoder og resultater Medarbejdere og medarbejderkompetencer Undersøgelse af den pædagogiske indsats i henhold til servicelovens 46 Organisering og koordinering af indsatsen internt og eksternt Dokumentation Opbevaring af personfølsomme oplysninger Undersøgelse af om den daglige dokumentation og tilbuddets dokumentationsrutiner understøtter opgaveløsningen Side 2

3 Magtanvendelse Undersøgelse af tilbuddets praksis, herunder om principperne for: o legalitet, mindsteindgreb, proportionalitet og individualitet efterleves o undersøge om praksis efterlever den regionale retningslinje Risikovurdering Undersøgelse af tilbuddets praksis herunder om o den regionale retningslinje er kendt, og om der er udarbejdet lokale procedurer Effekter for medarbejdernes sikkerhed eventuelle effekter for beboerne Medicinhåndtering Undersøgelse af tilbuddets praksis efterlever sundhedsstyrelsens vejledning og standarden/den regionale retningslinje herunder: o sikker og korrekt medicinhåndtering o medicinansvarlige medarbejderes uddannelse o anvendes Bosted System o Årlig medicingennemgang Utilsigtede hændelser Indberetning af UTH til Danskpatientsikkerhedsdatabase Typer af UTH Arbejdsmiljø Aktuelle udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, vold og trusler, sygefravær Tilsynets metode Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet forberedt sig ud fra tidligere tilsynsrapporter, informationer i regionens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem og på tilbuddets hjemmeside, herunder: Eksempler på magtanvendelser samt statistik Ydelsesbeskrivelser I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet modtaget: Tværregionale og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser med lokale tilføjelser Fælles regional retningslinje for ledelse med lokale tilføjelser Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø med lokale tilføjelser Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling med lokale tilføjelser Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer med lokale tilføjelser Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse med lokale tilføjelser Sikkerhedsmodel for Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge Ansøgning om anvendelse af andet risikovurderingsværktøj end Brøset Violence Checklist Fra Grenens håndbog, Beskrivelse af risikovurderingsværktøj Grenen Side 3

4 Ved tilsynsbesøget blev følgende interviewet: Jacob Lahn, afdelingsleder på Roden Assistent Medarbejderrepræsentanten var udvalgt af ledelsen. Medarbejderens navn er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Der deltog ikke beboere og pårørende i dette uanmeldte tilsyn. Tilsynet ankom kl. 10:30 og forlod tilbuddet igen kl. 14:00. Tilsynet blev planlagt sammen med afdelingslederen. Tilsynet gennemførte interview med lederen og efterfølgende med medarbejderen. Der blev foretaget dokumentgennemgang og gennemgang af medicinhåndtering. Tilsynet er udført af Bunk & Elkjær Tilsynets samlede vurdering For den pædagogiske indsats er det tilsynets vurdering: At Rodens unge tilbydes en struktureret og individuel tilrettelagt indsats, som tilgodeser målgruppens behov og særlige udfordringer. At medarbejdergruppens kompetencer er medvirkende til at understøtte de unges arbejde med mål og delmål, og at der er ledelsesmæssig opmærksomhed på at fremme medarbejdergruppens udvikling af kompetencer herunder, at der er relevant fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. At den pædagogiske indsats efterlever servicelovens 46 således, at de unge sikres mulighed for personlig udvikling og opbygning af kompetencer for at indgå i sociale relationer og netværk, og at de unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse understøttes. I forhold til dokumentation er det tilsynets vurdering: At den nuværende praksis i forbindelse med arbejdet med implementeringen af Fælles regionale retningslinjer i forhold til kommunikation, brugerinddragelse og den individuelle plan ikke følger kravene i retningslinjerne. Ved tilsynsbesøget kunne der i Bosted System ikke fremvises en kommunikationsafdækning, en plan for den unges forudsætninger og muligheder for brugerinddragelse eller en individuel plan, der lever op til kravene i retningslinjerne. Det er tilsynets indtryk, at der i daglig praksis og i stedets anvendte pædagogik er fokus på såvel den unges muligheder for brugerinddragelse og indflydelse som den unges kommunikationsforudsætninger, men at dette ikke dokumenters, så det efterlever kravene i retningslinjerne. Der er udarbejdet lokale tilføjelser til de tre retningslinjer. At opbevaring af personfølsomme oplysninger håndteres korrekt. I forhold til magtanvendelser er det tilsynets vurdering: At de lokale retningslinjer efterlever kravene i den regionale retningslinje, og at magtanvendelser registreres og indberettes efter gældende regler, ligesom der finder opfølgning sted. At ledelsen har opmærksomhed på at sikre, at magtindberetningerne er tydelige, i forhold til hvordan magtanvendelsen er fore- Side 4

5 taget. Med afsæt i Region Midtjyllands Model for sikkerhed er der i Specialområdet DOK udarbejdet en ny sikkerhedsmodel, som er sendt til godkendelse i Region Midtjylland. I forhold til risikovurdering er det tilsynets vurdering: At risikovurderingerne, som de i deres nuværende form fremstilles i Bosted System, ikke følger Model for sikkerhed, idet der ved tilsynet ikke kunne fremvises en plan for beredskab og forholdsregler i den individuelle plan. At risikovurderinger er en fast integreret del af medarbejdernes daglige praksis, og at der dagligt registreres i forhold til dette i den unges dagbog i Bosted System. I forhold til medicinhåndtering er det tilsynets vurdering: At Roden ikke følger Sundhedsstyrelsens vejledning af den 30. juni 2006 samt den Fælles regionale retningslinje for medicinhåndtering på følgende punkter: de medicinansvarlige har ikke medicinkursus, doseringsæsker er ikke mærket med navn og personnummer, medicininstruks kunne ikke fremvises, mangelfuld medicinliste og manglende viden om årlig gennemgang af den unges medicinskema og kontrol af den lægefaglige journal. Ledelsen oplyste ved tilsynet, at der er lavet lokale tilføjelser til den Fælles regionale retningslinje for medicinhåndtering, og at der er lavet en plan for uddannelse af medicinansvarlige. I forhold til Utilsigtede Hændelser er det tilsynets vurdering: At utilsigtede hændelser stadigvæk ikke indberettes til Sundhedsstyrelsens database, men at ledelsen ved udarbejdelsen af lokale tilføjelser til den Tværregionale og Fælles regionale retningslinje for utilsigtede hændelser, og ved at der er aftalt en dato for introduktion af denne til medarbejderne, har igangsat arbejdet med at sikre en fremtidig indberetning af UTH. Der er ikke registreret andre typer af UTH: uheld, sektorovergange og infektioner. I forhold til Arbejdsmiljø er det tilsynets vurdering: At der er fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at det prioriteres, at Sikkerhedsmodel Lokale tilføjelser for Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge snarest bliver implementeret på Grenen. Opmærksomhedspunkter Ledelsen skal sikre, at plan for beredskab og forholdsregler i forhold til risikovurderinger indgår i den individuelle plan jf. Model for sikkerhed i Det regionalt drevne socialområde. Medicinhåndtering: For at leve op til Sundhedsstyrelsens vejledning af den 30. juni 2006, skal ledelsen sikre: o at de medarbejdere, der forestår medicindispensering, har et medicinkursus o at doseringsæsker er mærket med den unges navn og personnummer o at der forefindes tilgængelig og kendt medicininstruks o at der på medicinlisten angives behandlingsindikation o at der udarbejdes lokal procedure for, hvordan det Side 5

6 sikres, at der minimum en gang årligt sker en gennemgang af hver enkelt ungs medicinskema og en kontrol af den lægefaglige journal jf. Fælles regional retningslinje for medicinhåndtering Ledelsen skal sikre, at UTH indberettes til Sundhedsstyrelsens database, og at procedure for UTH er kendt af medarbejderne jf. Fælles regional retningslinje for medicinhåndtering. Nedenstående er tilsynets bearbejdning af datagrundlaget, som er tilvejebragt ved interview, observationer under tilsynsbesøget eller ved dokumentgennemgang. Hvor ikke andet fremgår, er der sammenfald i oplysninger fra ledelse og medarbejdere. Aktuel status Belægning og efterspørgsel Organisatoriske udfordringer Afdelingslederen oplyser ved tilsynet, at der er indskrevet 13 unge på Grenen Glesborg. De indskrevne unge er mellem 15 og 18 år. De sidste tre år har Grenen oplevet en nedgang i henvendelserne fra kommunerne. Dette er nu vendt, og der opleves pt. en øget efterspørgsel på pladserne. Afdelingslederen oplever det som en fordel, at hele specialområdet Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) nu er lagt sammen under samme områdeleder. Samarbejdet mellem Grenen, Koglen og MultifunC bevirker, at der sker en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, hvor de tre tilbud kan henvise unge til hinandens pladser. Afdelingslederen oplever, at dette også har været en medvirkende årsag til, at Grenen nu har fuld belægning. Grenens leder er også områdeleder for hele specialområdet DOK. Der vil årligt blive afholdt fem fælles ledermøder i DOK, hvor også afdelingslederne deltager. Der er desuden aftalt to kommende temadage for ledelsen i DOK. Den pædagogiske indsats Målgruppe Metoder Målgruppen er kriminelle eller kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år, desuden er målgruppen kendetegnet ved psykiatriske udfordringer som fx personlighedsforstyrrelser, selvskadende adfærd, ADHD, PTSD, OCD, og de unge har ofte misbrugsproblemer. Afdelingslederen oplever, at målgruppen på Roden og Toppen er under forandring. De unge er i dag, ud over at være kriminalitetstruede, i højere grad kendetegnet ved psykiatriske og svære adfærdsmæssige problemstillinger. I øjeblikket fylder selvskadende adfærd en del i forhold til et par af de unge. Ud af de 13 unge, der er indskrevet på Roden og Toppen, er tre indskrevet under ungdomssanktionen. Der er pt. indskrevet tre piger på Roden. Indsatsen hviler på at skabe en tydelig, struktureret og aktivitetsbaseret hverdag, hvor der er fokus på at skabe sammenhængende og stabile behandlingsforløb. Flere af de unge har adskillige anbringelser bag sig og er Side 6

7 Den pædagogiske indsats derfor som regel lavt motiverede i forhold til en anbringelse på Grenen. Det prioriteres derfor at de unge bliver mødt af kontaktstærke og grænsefaste voksne, der kan motivere de unge til aktivt at deltage i den hverdag, der er på Roden og Toppen. Der er i den konkrete indsats fokus på motion, sund kost og en regelmæssig døgnrytme. Når en ung indskrives på Roden eller Toppen, starter de på et indslusningsforløb. Den første uge den unge opholder sig på Grenen foregår i en lejlighed, hvor der ikke er andre unge tilstede, og den unge er i denne periode kun sammen med medarbejdere. Ugen bliver brugt på at lære den unge at kende og på at introducere den unge for stedets tilbud, struktur, rammer og regler. Den unge får udleveret en indslusningsmappe, som blandt andet indeholder reglerne. Midt på ugen påbegyndes der en indslusning til enten Roden eller Toppen. Medbestemmelse Efterlevelse af 46 i serviceloven - formål med indsatsen Der holdes beboermøder hver 14. dag i den enkelte afdeling. En medarbejder er ordstyrer og sørger for, at der bliver taget referat. Der er udarbejdet en dagsorden til hvert møde, hvor de unge har mulighed for at komme med punkter. På mødet kan de unge for eksempel komme med ønsker til film, de gerne vil se. Desuden er der mulighed for at de unge kan tale med hinanden om indbyrdes problemer. Afdelingslederen anser beboermødet som et rum til, at de unge kan øve sig i forhold til de relationer, de indgår i. Der arbejdes målrettet på at få de unge integreret i lokale fritidsaktiviteter i eksempelvis ungdomsklubben eller i sportsforeninger. Afdelingslederen oplyser, at det at få en ung til at nå dertil, hvor de evner at deltage i aktiviteter i lokalmiljøet, er en langvarig proces, der bedst lykkes i forhold til de unge, der er indskrevet i mere end et år. Medarbejderne oplever det som en succes, når det lykkes at få en ung integreret i lokalmiljøet. Det anses som vigtigt, at der er plads til, at den unge kan prøve sig selv af, som alle andre unge. Det er derfor også tilladt for de unge, der vurderes at have erhvervet sig de nødvendige færdigheder, at drikke alkohol i sammenhænge uden for Roden og Toppen, for eksempel til fester i den lokale idrætsforening, hvis det er aftalt med medarbejderne. De unge har brug for at opleve sammenhænge, hvor de kan få nye erfaringer, og hvor der er rum til at få disse vendt med medarbejdere, de stoler på og er trygge ved. Den unges familie inddrages, så vidt dette er muligt, i den unges ophold. Forældrene kontaktes fast hver 14. dag af en medarbejder, der informerer dem om, hvordan opholdet forløber. Da flere af de unge har oplevet en turbulent tid inden anbringelsen på Roden eller Toppen, deltager en medarbejder ind imellem i hjemmebesøg. Det skønnes undervejs i den unges ophold hvor meget støtte, der er brug for i forbindelse med hjemmebesøg. På Grenen findes en lejlighed, hvor pårørende kan være sammen med den unge og evt. overnatte. Ti af de unge benytter Grenens interne skole, hvor der tilbydes boglig undervisning og værkstedsundervisning. Aktuelt går tre af de unge i skole i lokalmiljøet; på social- og sundhedsuddannelsen, i et afklaringsforløb og i praktik. Stedets skole har åbent fra og igen fra Side 7

8 Den pædagogiske indsats Frokosten tilberedes af en ung sammen med en kok. Alle spiser frokost sammen. Der er mulighed for at komme i praktik i virksomheder i lokalmiljøet for at afprøve ønsker til erhvervsvalg. Afdelingslederen oplever, at der er et godt samarbejde med de lokale virksomheder, og at det er forholdsvis nemt at skaffe praktikpladser. A.R.T. = Aggression Replacement Training MI = Motivations interviewing = Den motiverende samtale PAV = Projekt andre valg Medarbejdere og medarbejderkompetencer Metodisk arbejdes der med A.R.T., hvor formålet er at de unge tilegner sig nye kompetencer i forhold til at forvalte vrede og aggressive impulser på en hensigtsmæssig måde. Forløbet foregår over 10 uger, hvor deltagerne mødes tre gange om ugen. Medarbejderne kan visitere en ung til forløbet, hvis det vurderes, at den unge har problemer med håndtering af vrede, og den unge vurderes til at være motiveret til at arbejde med dette. Et A.R.T. forløb foregår i grupper med max syv deltagere. Forløbet består af social færdighedstræning, træning i moralske dilemmaer og desuden træning i konkrete teknikker til at håndtere vreden. Træningen foregår dels ved at der øves rollespil, hvor fokus er på at det lykkes, og dels ved at den unge har en hjemmeopgave, der skal øves inden næste møde. De unge øves for eksempel i, hvordan de kan klage over noget, hvad der i en given situation er moralsk rigtigt at gøre, og de lærer at identificere hvordan vreden kommer til udtryk kropsligt og kan forvaltes hensigtsmæssigt og socialt acceptabelt. A.R.T. programmet er, på den måde det praktiseres på Grenen, bygget op om ti punkter, hvor der er evidens for effekten. Flertallet af de unge, der indskrives på Roden og Toppen, har eller har haft et misbrug. Typisk er der tale om et hashmisbrug, men der kan også være tale om hårdere stoffer. Ved afvænning fra hårdere stoffer sker dette i et samarbejde med en læge. Stedet har gode erfaringer med anvendelse af motion i forbindelse med afvænning fra hash. Misbrug accepteres ikke, og ved mistanke om at en ung er i misbrug, anvendes der urinprøver. Er der mistanke om, at der opbevares hash på stedet kontaktes politiet eller en godkendt narkohundefører. Medarbejderne forsøger at undgå en situation, hvor en stærk ung kan lokke andre til et misbrug. Afdelingslederen oplever, at medarbejdergruppens fokus på misbrugsproblematikker er medvirkende til, at det minimeres, og at de kan fokusere deres ressourcer på andre forhold. Medarbejderne er nylig begyndt at arbejde med MI for at øge fokus på arbejdet med de unges motivation. Der afholdes tre uddannelsesdage om MI i november Der er tilknyttet et nyt projekt, kaldet PAV, til Grenen. Dette er finansieret under satspuljen og er organisatorisk forankret i Grenens sikrede afdelinger. PAV er et afklaringsforløb, som har til formål at afdække, om en ung er motiveret for misbrugsbehandling og til vurdering af misbrugets omfang. Grenen er aktuelt ved at ansætte medarbejdere til projektet, og disse skal være uddannede pædagoger. Der er 11 medarbejdere ansat på henholdsvis Roden og Toppen, herud over deles de to afdelinger om en medarbejder. Der er desuden ansat en afdelingsleder på hver afdeling. Medarbejderne er fast tilknyttet enten Roden eller Toppen. Der er i alt ansat ca. otte vikarer, hvoraf to er på 30 timer, og de øvrige er timelønnede tilkaldevikarer. Side 8

9 Den pædagogiske indsats Vagten er fordelt, så der altid er en medarbejder, der er gennemgående på et døgn, en der arbejder på et reduceret døgn og desuden tre aftenvagter. Opfølgning på opmærksomhedspunkt vedr. medarbejderes kompetencer i form af formelle social- og sundhedsfaglige uddannelser Ud af de 23 ansatte har seks medarbejdere en pædagoguddannelse. To af disse har Grenen sørget for blev uddannet via meritforløb. I øjeblikket er to medarbejdere fra Grenen-Dalstrup i gang med merit uddannelse til pædagog. Ledelsen har besluttet, at pædagogisk uddannede medarbejdere vil blive foretrukket ved besættelse af syv ledige stillinger, hvis dette er muligt. Ledelsen oplyser, at det kan være et problem at tiltrække pædagogisk uddannede medarbejdere, som har de realkompe-tencer, som arbejdet kræver. Dette vurderes at have sin årsag i primært to forhold, dels den geografiske beliggenhed og dels i en formodning om, at nogle pædagoger er utrygge ved målgruppens udfordringer, og desuden har negative forestillinger om det pædagogiske arbejde, der udføres på sikrede døgninstitutioner. Fremover vil Grenen forsøge at tiltrække pædagoger fra Århus og Randers. Dette vil bl.a. ske ved at annoncere mere bredt, så stillingsopslaget ikke kun medtages på regionens hjemmeside, men for eksempel opslås i aviser og i Socialpædagogen. Desuden vil der i forbindelse med de ledige stillinger blive afholdt et informationsmøde på Grenen. Medarbejderne er desuden begyndt at informere om det arbejde, der udføres på Grenen på uddannelsesinstitutioner. Socialrådgiveruddannelsen kommer fast på besøg på Grenen. Der er fire socialrådgivere ansat på Grenen, og disse varetager også socialrådgiverarbejde for de unge, der er indskrevet på Roden og Toppen. Medarbejderne tilbydes efteruddannelse i kognitive tilgange til beboerne, og desuden uddannelse som ART instruktører. Fremover vil medarbejderne få tilbudt kurser i MI. Begge tilgange tilhører ifølge områdelederen den kognitive adfærdsterapeutiske tradition. Der er udarbejdet lokale tilføjelser til den Fælles regionale retningslinje for kompetenceudvikling. Dokumentation Individuelle Planer betegnes på Grenen Individuelle Pædagogiske Planer eller IPP SIP = De sociale indikatorprogrammer Ved samtale med medarbejderen får tilsynet en gennemgang af Bosted System med udgangspunkt i en af tilsynet tilfældigt udvalgt ung. De unges personlige oplysninger opbevares i Bosted System. I Bosted System føres dagbogsnotater i relation til de opstillede mål og delmål, som der arbejdes med dagligt, og disse fremkommer når Bosted System åbnes på den enkelte unge. Den individuelle pædagogiske plan og de unges overordnede mål afstemmes i forhold til den kommunale handleplan. Hvis denne ikke forefindes, kontakter medarbejderne den anbringende kommune for at rekvirere handleplanen. Der udarbejdes en SIP på alle de unge ved ind- og udflytningen, denne indeholder en overordnet beskrivelse af anbringelsen og desuden en beskrivelse af eventuel diagnosticering og medicinering. Den individuelle pædagogiske plan udarbejdes af en af stedets socialrådgivere og justeres løbende i forhold til den unges arbejde med målene. Inden for den første måned afholdes der et indskrivningsmøde, og hvert halve år holdes der møde med den kommunale sagsbehandler. Ved det daglige overleveringsmøde mellem medarbejderne læses de un- Side 9

10 Den pædagogiske indsats ges delmål op, og desuden beskrives tiltag for, hvad medarbejderne skal gøre for at hjælpe den unge til at nå målene. Ydermere gennemgås kommunikationen i forhold til den enkelte unge. Der noteres dagligt i de unges pædagogiske planer vedrørende dette. Hver 14. dag holdes der møde med den unge, hvor det vurderes hvor langt den unge er i forhold til målene, og om disse skal justeres. Medarbejderne er i denne situation opmærksomme på at sikre, at de unge har forstået målene. Der er udarbejdet lokale tilføjelser til den Fælles regionale retningslinje for Individuelle Planer. Fælles regional retningslinje for Kommunikation Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Medarbejderen oplyser, at den unges kommunikationsforudsætninger vurderes ved indflytningen. Medarbejderen kunne dog ikke i Bosted System fremvise en samlet afdækning af den enkeltes kommunikationsforudsætninger udover den vurdering, der foretages dagligt, og som skrives ind i Bosted System. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddets dokumentation af den unges kommunikationsforudsætninger ikke lever op til kravene i den Fælles regionale retningslinje for Kommunikation. Der er udarbejdet lokale tilføjelser til den Fælles regionale retningslinje for Kommunikation. Medarbejderen kunne i Bosted System ikke fremvise dokumentation for den unges forudsætninger for brugerinddragelse og indflydelse. Det er tilsynets vurdering, at måden der arbejdes med de unge på i daglig praksis afspejler fokus på de unges medinddragelse. Dette kommer for eksempel til udtryk ved måden, der arbejdes med mål på, hvor det i kontakten prioriteres, at den unge forstår de mål, der arbejdes med. Der er udarbejdet lokale tilføjelser til den Fælles regionale retningslinje for brugerinddragelse. Magtanvendelser og risikovurdering Magtanvendelser Opfølgning på opmærksomhedspunkt vedr. magtanvendelser Afdelingslederen fortæller, at alle magtanvendelser registreres og indberettes. Magtanvendelserne gemmes desuden i Bosted System. Alle nye medarbejdere introduceres i forhold til lovgivningen i forbindelse med magtanvendelser. Der er opmærksomhed på, at magtanvendelsen udfyldes fyldestgørende og med detaljeret beskrivelse af, hvordan selve indgrebet fandt sted. Tilsynet har fået udleveret tre magtanvendelsesindberetninger, to fra Roden og en fra Toppen. Disse er alle udfyldt med detaljeret beskrivelse af selve indgrebet. Efter en magtanvendelse drøfter kollegaer, som er på arbejde, hændelsen med henblik på læring. Afdelingslederen samt forældre kontaktes ved en magtanvendelse. Afdelingslederen vurderer, om den pågældende magtanvendelse indeholder et læringsperspektiv, og hvis dette skønnes at være tilfældet, bliver magtanvendelsen taget med på først kommende personalemøde. Det er afdelingslederens ansvar, at magtanvendelserne gøres til genstand for læring på personalemødet. Afdelingslederen oplyser, at de har ændret deres praksis i forbindelse med magtindberetninger. Hvor de tidligere i forbindelse med konflikter, der havde varighed af Side 10

11 flere timer, kun ville have udfyldt en magtindberetning, udfylder de i dag en magtindberetning hver gang, der i konfliktens forløb anvendes magt. Afdelingslederen oplyser, at de aktuelt har flere magtanvendelser i forbindelse med unge, der har selvskadende adfærd, og hvor det er nødvendigt at lave en fastholdelse for at forhindre den unge i at gøre skade på sig selv. Magtanvendelser eller nødværgehandlinger kan være voldsomme. Ledelse og medarbejdere er opmærksomme på, om de unge efterfølgende har brug for at blive tilset af læge eller psykiater. Risikovurderinger Med afsæt i Region Midtjyllands Model for sikkerhed er der i Specialområdet DOK udarbejdet en ny sikkerhedsmodel. Denne er sendt til regionens godkendelse d. 3. okt. Der er udarbejdet lokale tilføjelser, og modellen har været drøftet i LMU. Der ansøges om anvendelse af et andet risikovurderingsværktøj end Brøset Violence Checklist. Det har været væsentligt for ledelsen, at den anvendte model giver mening, er anvendelig og forenelig med den daglige praksis, da dette er med til at sikre implementeringen af modellen. I den foreslåede model opereres der, ud over elementer fra Brøset Violence Checklist, med en farveskala model, hvor der kan scores inden for grøn, gul, orange og rød, og hvor rød betyder, at medarbejderne skal være i højeste sikkerhedsmæssige alarmberedskab. Det er planlagt, at den nye model til risikovurderinger skal implementeres på et fælles personalemøde for alle Grenens ansatte. Afdelingslederen oplyser, at der tre gange dagligt foretages risikovurderinger i forhold til alle unge, dette er en fast integreret del af medarbejdernes daglige praksis. De daglige risikovurderinger føres i dagbogen i Bosted System. Afdelingslederen tilskriver den førte pædagogik på stedet en del af æren for at de oplever forbavsende lidt vold. Der er fokus på, at medarbejderne er med til at definere fællesskabet, og at de unge kommer til at lære hinanden at kende. Sundhedsfaglige forhold Medicinhåndtering De unges medicin opbevares i et skab på et aflåst kontor. Hver beboers medicin opbevares i en skuffe og holdes på denne måde adskilt fra øvrige beboeres medicin. Medicinen dispenseres i doseringsæsker, disse er ikke mærket med den unges navn og personnummer. Beboerens øvrige medicin opbevares ligeledes i skuffen, disse er fra apotekets side angivet med navn og personnummer. Medicinen dispenseres fast af en medarbejder for 14 dage ad gangen, og i dennes fravær er det afdelingslederen, der har dette ansvar. Hverken medarbejderen eller afdelingslederen har medicinkursus. Ved tilsynet kunne medarbejderen ikke fremvise medicininstruksen og var heller ikke vidende om, hvorvidt der fandtes en på stedet. Medarbejderen kunne heller ikke redegøre for, hvorledes der en gang årligt bliver fulgt op på den unges medicinering. Medarbejderen gjorde opmærksom på, at der pt. var en problemstilling i forbindelse med udlevering af håndkøbsmedicin. Praksis har hidtil været, Side 11

12 Sundhedsfaglige forhold at al håndkøbsmedicin bliver ordineret af egen læge. Det lokale lægehus har dog meldt ud, at de ikke længere vil ordinere håndkøbsmedicin, og at medarbejderne skal kontakte en læge hver gang, der skal udleveres håndkøbsmedicin for eksempel i forbindelse med hovedpine. Medicin, der ikke længere anvendes, afleveres på apoteket. Medicinen gemmes dog i en periode for at være sikker på, at den unge ikke skal bruge medicinen igen. I Bosted System er der under hver af de unges medicinfane beskrevet, hvad den enkelte får af medicin. Ved tilsynet kunne der ikke fremvises et dokument, der beskrev, hvad den enkeltes medicin er ordineret for. Under dokumenter kunne der fremfindes et dokument fra læge eller psykiater, der angav doseringen men ikke årsagen til medicineringen. Afdelingslederen oplyste, at der var lavet en plan for uddannelse af medicinansvarlige, samt at der var lavet lokale tilføjelser til den Fælles regionale retningslinje for medicinhåndtering. Utilsigtede Hændelser Opfølgning på opmærksomhedspunkt vedr. utilsigtede hændelser Afdelingslederen oplyste, at utilsigtede hændelser typisk koncentrerer sig om, at medarbejderen glemmer at give medicinen til en af de unge, eller at medicinen gives for sent. Der optræder ikke utilsigtede hændelser i forbindelse med uheld, infektioner og sektorovergange. Alle utilsigtede hændelser registreres i medicinlog i Bosted System. Der sker på nuværende tidspunkt ikke rapportering til Sundhedsstyrelsens database. Afdelingslederen oplyste, at der er udarbejdet lokale tilføjelser til den Tværregionale og Fælles regionale retningslinje for utilsigtede hændelser, disse er udarbejdet fælles i DOK. Retningslinjen vil blive gennemgået med medarbejderne d. 8. okt. Fremover vil alle medarbejdere skulle indberette utilsigtede hændelser til Sundhedsstyrelsen. Dette vil ske via direkte link til Sundhedsstyrelsens database, da modulet ikke virker i Bosted System. Arbejdsmiljø Afdelingslederen beskriver, at der er et godt arbejdsmiljø på Roden. Der er få sygemeldinger, og hvis en medarbejder må sygemelde sig grundet en hændelse på arbejdspladsen, bliver der samlet op på dette. Erfaringen er, at sygemeldte medarbejdere relativt hurtigt er tilbage i arbejde igen. Der er knyttet en ekstern supervisor til Grenen, og der er supervision seks gange årligt af en halv dags varighed. Arbejdsdagen afsluttes altid med en systematisk gruppeevaluering af dagen baseret på de værktøjer, som er udviklet i Specialområdet. Der afholdes personalemøde hver 14. dag, og ud over dette er der seks årlige personalemøder for hele Grenen. Det sidste fælles personalemøde blev konverteret til en uddannelsesdag med undervisning om dobbeltdiagnoser. Side 12

13 Arbejdsmiljø Der er udarbejdet en procedure for nyansatte, som starter med at være ekstra på arbejdsplanen de første to dage, hvor de følger en erfaren medarbejder. De får desuden adgang til Grenens håndbog, der indeholder beskrivelser af det pædagogiske arbejde. Lovgivningen vedr. magtanvendelser gennemgås med den nye medarbejder, der skal kvittere for, at de har læst magtanvendelsesreglerne. Der forekommer som udgangspunkt ikke alene-arbejde på Roden. Hvis en medarbejder skal alene på tur med en af de unge, foretages der altid en risikovurdering. Side 13