Praksisnær Undervisning Dyr, planter og natur - grundforløb

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksisnær Undervisning Dyr, planter og natur - grundforløb"

Transkript

1 Idekatalog Praksisnær Undervisning Dyr, planter og natur - grundforløb Dalum Landbrugsskole Morsø Landbrugsskole Forsøgs- og udviklingsprojekt nr juli 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Praksisnærhed... 5 Hvad er praksisnær undervisning svaret på... 5 Gode råd... 6 Opgør med pensumtænkning mod kompetencemål tænkning... 6 Praksisnærhed kan give stof og opgave trængsel - tænk sammenhængende didaktik... 7 Praksisnær undervisning er en tids sluger... 7 Lærer og elevroller... 7 Praksisnærhed er ikke kun at udføre erhvervets praksis... 8 Udvikling, planlægning, organisering, gennemførsel og det at have ejerskab... 8 Landbrugserhvervets tydelighed i undervisningen og på skolen... 8 Omstilling til praksisnærhed tager tid... 9 EUC Nordvest - Morsø Landbrugsskole Husdyr og dyr Overordnede didaktiske overvejelser Modulplan for husdyr og biologi Staldøvelser for landmænd: Staldpraktik for landmænd og dyrepassere Svinetimer for landmænd Dyrenes biologi Markpraktik Praksisnær undervisning kørsel Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil. 16 PLAN: praktiske forhold omkring afvikling Progression i forløbet: VURDERING: hvordan har det virket? Erfaringer med planlægning Maskinhallen Praksisnær undervisning Didaktiske overvejelser Undervisningsplanen Erfaringer med spiringsforsøg og indsåning Erfaringer med indstilling af ploven Erfaringer med indstilling af såmaskinen Plantebiologi Plantebiologi - koordinering Plantebiologi jordbundslære Praksisnær undervisning Didaktiske overvejelser Undervisningsplanen Erfaringer fra The beginning of life og jord Erfaringer med humus og struktur Erfaringer med Nedbryderne og test Plantebiologi jordstruktur og kvælstofkredsløb Praksisnær undervisning Didaktiske overvejelser Erfaringer fra marken Erfaringer med praksisnær undervisning Overvejelser over, hvad der kan gøres anderledes til næste år Besøg på Skaldyrscentret Iltsvind og udvaskning Plantebiologi vandets kredsløb Teori og praksis Undervisningen Dalum Landbrugsskole afd. Korinth Overordnede overvejelser Aktiviteten Reproduktion Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil. 32 Reproduktionstimerne i svin Reproduktionstimerne i kvæg... 33

3 Evaluering af Reproduktion Aktiviteten Salgsafgrøder (foder til svin) Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil. 34 Evaluering af Salgsafgrøder Aktiviteten Grovfoder Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil. 34 Plan for afvikling Planter Husdyrbiologi Husdyr (kvæg) Staldteknik Matematik Evaluering af Grovfoder Bilag Modulplan for husdyr og biologi Bilag Svinestald-praktik Bilag Evaluering af praktik (skriv tydelig denne evaluering gives til eleven): Bilag Behandlinger i pattegrisens 1. leveuge (grundbogens s ) Bilag Svineopgave Praktisk fodring Bilag Kost og behov Bilag Bemærkninger fra observation af de første 2 lektioner omhandlende Bilag Evaluering af forløbet af ugens biologtema Fordøjelse Bilag Markjournal markpraktik Bilag Evaluering markpraktik Bilag Klargøring af traktor og plov Indstilling af lift og indstilling af ploven i marken Notater Bilag Plan for plantebiologi Bilag Plan og indhold Bilag Eksempel på praksisnær opgave til planter Bilag Eksempel på praksisnær opgave til kvæg Bilag Eksempel på praksisnær matematikopgave... 59

4 INDLEDNING Dette forsøgs og udviklingsprojekt: Praksisnær undervisning på landbrugsuddannelsernes grundforløb, er afviklet i efteråret 09 og foråret 10 på Dalum Landbrugsskoles afdeling i Korinth og på Morsø Landbrugsskole. Begrundelserne for at beskæftige sig med praksisnærhed på grundforløbene i landbrugsuddannelserne er mange, de der hyppigst har været nævnt i projektet har været: At der kommer flere elever end tidligere på uddannelserne, som ikke er børn af erhvervet og derfor ikke har kendskab til arbejdet og kulturen i landbruget. De elever der kommer på uddannelserne, har brug for undervisning der er aktiverende og ikke kun formidlende. Det giver bedre læreprocesser, når eleverne selv kan se hvordan tingene virker i praksis end hvis de bare hører læreren fortælle om dem. Eleverne lærer bedre ved at se, røre, lugte, høre og gøre ting end at høre på en lærer ved en tavle fortælle om et emne. Når der nu er kommet kompetencemål, som mål for uddannelsen, hvor det er beskrevet hvilke kompetencer eleverne skal opnå, kan det jo ikke nytte at det er traditionel undervisning hvor eleverne kun får viden om noget og ikke kompetence til at udfører noget. Det er med afsæt i disse begrundelser og i den realitet at landbrugsdriften på landbrugsskolerne i disse år beskæres kraftigt, at vi mener det er nødvendigt at sætte fokus på forskellige måder at gøre uddannelsen og undervisningen praksisnær på. Denne afrapportering har form af et idekatalog,til arbejdet med at gøre undervisningen praksisnær på landbrugsskolerne og har følgende indhold : Indledning, med redegørelse for begrundelser og konteksten for projektet. Praksisnærhed, en kort redegørelse og diskussion af begrebets anvendelse i projektet. Gode råd en række gode råd til det videre arbejde med at udvikle praksisnærheden i landbrugsuddannelserne. Som er resultater af skolernes forsøgsarbejde. En række beskrivelser af de forsøg de to skoler har gjort med at udvikle praksisnære undervisningsforløb. For at læsere der ikke kender de to landbrugsskoler der har deltaget i projektet, nemmere kan forstå rammerne for skolernes arbejde med udvikling af undervisningsforløbene bringer vi her beskrivelser af skolerne. Morsø Landbrugsskole er Danmarks nyeste landbrugsskole oprettet i Skolen ligger lidt uden for øens største by Nykøbing Mors og midt i et landbrugsområde. Skolen udbyder grundforløb (landmand, jordbrugsmaskinfører, dyrepasser og gartner), 1. hovedforløb (landmand) og 2. hovedforløb (landmand - husdyr). Skolen har traditionelle klasseværelser, Open Learningcenter og grupperum. PT er der ingen laboratorium. Desuden er der et værksted og en maskinhal på skolen. Lige ved siden af skolen er der et skolelandbrug på 50 ha. På gården er der kødkvæg, får, heste, zoodyr, et gartneri og en sandkasse. I markpraktik pløjer, harver og sår eleverne alle skolelandbrugets marker. Da vi ikke selv har malkekøer og svin er landbrugseleverne ude på to landbrug tæt på skolen med

5 henholdsvis kvæg og svin, når de skal lave staldøvelser. Dyrepasserne er i skolelandbrugets stalde ca. 10 timer pr. uge. Samtidig med at gartnerne er i gartneriet eller lægger fliser i sandkassen. Dalum Landbrugsskole består af 2 afdelinger, Odense og Korinth. På afdeling Odense går elverne fra og med 2. hovedforløb og til og med Agrarøkonom. Ligeledes er det muligt at blive uddannet Jordbrugsteknolog i Odense. Afdeling Korinth er for de unge elever, hvilket vil sige Grundforløb + 1. Hovedforløb. På afdeling Korinth forefindes der et skolelandbrug med 65 RDM malkekøer og der drives ca. 45 ha. Endvidere er der maskinhal og svejseværksted. Der er ingen svinehold på skolen. Svinepraktikken for skolens elever foregår i samarbejde med en kreds af fynske svineproducenter. Ovenstående har I læst om de rammer der er på de to projektskoler, og når i forhåbentlig vil lade jer inspirere af projektet og arbejde med udvikling af praksisnære undervisningsforløb på jeres skoler må i selvfølgelig gøre det med de rammer i har hos jer. God fornøjelse. PRAKSISNÆRHED Vi vil i dette afsnit redegøre for hvordan vi forstår og anvender begrebet, og hvorfor der kan være fornuft i at arbejde med dette begreb på Grundforløbet Dyr, planter og natur. Når vi taler om at udvikle undervisning der er inspireret af og tilnærmer sig erhvervets praksis, bliver denne undervisning benævnt med mange forskellige betegnelser som eksempelvis: Praksisretning, praksisnærhed, praksisrelatering, praksisorientering - vi har i projektet diskuteret forskelle og ligheder mellem disse begreber og har valgt i projektet at anvende to begreber: Praksisnær undervisning, som henviser til undervisning der tager udgangspunkt i og er inspireret af erhvervets praksis. Men det er vigtigt at bide mærke i ordet undervisning, der henviser til at det er af læreren planlagte aktiviteter der har elevens læring som sigtepunkt dette for at sige at det ikke bare er aktiviteter der er lig erhvervets praksis. Men det er aktiviteter der har læring og kompetenceudvikling som mål og som er inspireret af erhvervets praksis. Praktisk undervisning, som henviser til undervisning der har elevernes praktiske udfoldelse som hensigt. Undervisningen og elevernes aktiviteter tager ikke nødvendigvis udgangspunkt i erhvervets praksis, men tager udgangspunkt at eleverne ved praktiske aktiviteter af forskellige slags opnår læring og dermed får en større forståelse for erhvervsfaget. Vi har oplevet at disse to definitioner supplere hinanden og dækker to forskellige former for undervisning, der er vigtige at fokusere på for at skabe varierede undervisningsformer. I dette projekt vil vi hovedsaligt focusere på den praksisnære undervisning. Hvad er praksisnær undervisning svaret på? Det at arbejde med praksisnær undervisning på landbrugsuddannelserne aktualiseres af at:

6 En voksende andel af eleverne kommer ikke fra erhvervet, er ikke familiært bundet til erhvervet som tidligere. Og har ikke særlig viden om erhvervet. Landbrugsskolerne nedlægger eller reducere deres landbrug, og får dermed ikke så let adgang til erhvervets praksis på skolerne. At der er indført kompetencemål som indikerer at det er kompetencer eleverne skal tilegne sig i uddannelsen, altså evnen til at handle i erhvervets praksis. Som det ses på ovenstående er der i de modsatrettede bevægelser der giver rigtig god grund til at arbejde med udvikling af den praksisnære undervisning. Den praksisnære undervisning på grundforløbet har flere forskellige mål, vi vil her nævne dem vi har sat fokus på i projektet: At forstå landbrugerhvervet som en arbejdsplads (socialisering til erhvervet) At kunne vælge uddannelse Læringsmæssig begrundelse At give eleverne kompetence til praktik og hovedforløb Med fokus på eleverne, er begrundelserne for at arbejde med praksisnærhed Fastholdelse af og motivering af: -Praktisk orienterede elever -Skole trætte elever -Ressource stærke elever Fagligheden -Bedre samspil mellem skole og praktik - Transfer mellem det der læres i skolen og det der læres i praktikken -Helhedsorienteret/tværfaglig undervisning Ovenstående er de mål vi har haft for arbejdet med praksisnærhed. En anden vigtig overvejelse vi har haft i arbejdet med projektet er, at ikke falde i den grøft som andre inden for erhvervsuddannelserne er faldet i, ved arbejdet med dette felt, at bare vi gør som de gør ude i erhvervet så er det fint. For hvis formålet med undervisningen bliver at gøre det som i erhvervet, risikerer man at ende i en praktisisme, hvor det bliver det at gøre noget, der bliver målet i sig selv. Hermed bliver teori praksis dimensionen og teorien som grundlag for forståelse af og refleksion over praksis væk i undervisningen. Og det der er det centrale i dette projekt, er netop at praksisnærheden som grundlag for udvikling af kompetence i erhvervsfaget, på grundlag af handling i og refleksion over praksis. GODE RÅD Denne række gode råd, er nogle der er kommet ud af skolernes arbejde med projektet, enten som resultater af noget der har fungeret rigtig godt eller som noget vi er blevet gevaldigt meget klogere på fordi det ikke fungerede. Det er erfaringer fra skolernes arbejde med at udvikle praksisnære undervisningsforløb som er diskuteret og her videregives som gode råd til det videre arbejde. Opgør med pensumtænkning mod kompetencemål tænkning Når der arbejdes med at udvikle praksisnære undervisningsforløb, er det vigtigt at udgangspunktet er Kompe-

7 tencemålene altså de kompetencer som eleverne skal opnå. Kompetencemålene må så oversættes til præcise undervisnings mål og undervisningsindhold hvad skal eleverne lære, som er sigtepunkterne for lærernes undervisning og elevernes aktiviteter og grundlag for evalueringen af eleverne. Denne tænkning er en anden en pensumtænkningen - hvad skal eleverne igennem, hvilke bøger skal de læse og hvad skal læreren gennemgå, som har været den dominerende i landbrugsuddannelserne. Praksisnærhed kan give stof og opgave trængsel - tænk sammenhængende didaktik Det har været erfaringen fra projektet at når undervisningsforløbene har praksisnære og praktiske aktiviteter som noget centralt er der stor risiko for stof og opgavetrængsel. Der er mange muligheder for aktiviteter der er spændende, og lærerne vil måske for meget. Derfor er det vigtigt at overveje i forhold til kompetenceog deraf følgende undervisningsmål, ( se ovenfor) hvad er det vigtige indhold? og hvad er de vigtige aktiviteter? Der kan føre til læreprocesser og mål opfyldelse hos eleven. Det kan også siges på en anden måde: Tænk sammenhæng i planlægningen så aktiviteterne giver sammenhæng og mening for eleven og sidst men ikke mindst tid til fordybelse og refleksion og ikke stakåndet aktivitet for aktivitetens skyld. Praksisnær undervisning er en tids sluger Undervisning der bygger på praksis og praktiske aktiviteter tager tid i undervisningen. Det er en erfaring fra de undervisningsforløb der er blevet afprøvet i projektet, at det tager længere tid end mere traditionel undervisning, derfor er det vigtig at have fokus på, hvordan kan forløbene afvikles uden for meget tidsspilde, eksempelvis: - At læreren har udarbejdet en plan for aktiviteten og lektionernes gennemførsel. - Lærere og elever har lavet deres forberedelse, medbringer nødvendige remedier og den rette påklædning til aktiviteten. - Aktiviteten er afstemt efter elevernes almene og faglige kompetencer, så den er udfordrerne, men heller ikke kræver mere end eleven formår. Så der ikke går for meget tid med ting eleven ikke skal lære men heller ikke kan. Husk differentiering. Lærer og elevroller Når der arbejdes med praksisnære og praktiske undervisningsformer er det vigtigt at der stilles skarpt på hvad det er for en rolle og nogle funktioner læreren skal påtage sig for at undervisning skal lykkedes. Hvornår skal læreren være vejleder? Hvornår skal han være formidler af viden? Hvornår skal han demonstrere noget, eksempelvis hvordan man pløjer? Og hvad er det for nogle funktioner læreren skal varetage: Udarbejde opgaver, udarbejde vejledninger til elevernes arbejde, gøre lokalerne og maskiner klar også videre. Ligeledes skal læreren gøre det klart, hvad det er for arbejdsprocesser eleverne skal arbejde med og hvad er det for nogle produkter og arbejdsresultater de skal nå frem til, for at der kan ske de læreprocesser der skal til for at de får de tilsigtede kompetencer. Herefter er det lærerens opgave at undervise og vejlede eleverne i de metoder og discipliner de skal beherske for at få udbytte af undervisningsformen. Det var tydeligt i projektets undervisningsforsøg, at man-

8 ge elever fik for lidt udbytte af undervisningen fordi de ikke fik udarbejdet de notater de skulle eller ikke fik lavet de forberedende ting de havde fået for. Praksisnærhed er ikke kun at udføre erhvervets praksis Der har på erhvervsskolerne flere gange været den misforståelse, at bare vi arbejder som ude i faget så er det praksisnær undervisning og så er det rigtig godt. I dette projekt har det stået tydeligt, at praksisnær undervisning er undervisning hvor læreren har en rolle som underviser, men hvor undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfagets praksis, men hvor det adskiller sig fra praksis i erhvervet, ved at have elevens kompetenceudvikling og læreprocesser som mål. Udvikling, planlægning, organisering, gennemførsel og det at have ejerskab Der har i projektet vist sig problemer med at gå fra udvikling og planlægning til organisering og gennemførsel af praksisnære forløb. Det handler om den klassiske problemstilling i udviklingsarbejde at nogle lærere har nogle gode ideer som de udvikler, men når det skal gennemføres er der i organiseringen og skemalægningen ikke taget højde for de rammer der skal være til stede for at projektet kan gennemføres efter intensionerne, eksempelvis lærerforudsætninger. Eller man sætter nogle andre lærere til at undervise på det nye forløb der ikke har været gennem de samme overvejelser og udviklingsprocesser som dem der har udviklet forløbet, og derfor gør de som de plejer. Og undervisningsforløbet bliver noget helt andet end det der var intensionen. Derfor er det vigtigt: - At hele læregruppen og lederne arbejder med at udvikle en praksisnær undervisningspraksis. - At rammer, flow og skemaforudsætninger beskrives tydeligt ved udviklingen af undervisningsforløbene. Og at beskrivelsen respekteres. - At et nyudviklet forløb første gang gennemføres af dem der har udviklet det så intensionerne er klare. Landbrugserhvervets tydelighed i undervisningen og på skolen Når vi i projektet har talt om og arbejdet med praksisnærhed, har vi haft fokus på hvordan vi får en hel skole til at emme af praksisnærhed, så det ikke bare bliver nogle få undervisningsforløb der er præget af denne tænkning. Det er vigtigt at elever, lærere og andre der kommer på skolen kan mærke at de er på en landbrugsskole, at skolen er præget af erhvervet, at den ikke ligner en folkeskole. Det kan eksempelvis gøres ved: - At der på gange, i spisesal, ved indgangen og i undervisningslokalerne er udstillet remedier fra erhvervet, en gammel plov, en gammel malkemaskine, billeder fra landbruget, tidsskrifts og avisudklip og så videre. - At der i undervisningen arbejdes med at inddrage og fremvise maskiner, remedier og materialer som anvendes i landbruget. - At flytte undervisningen ud i praksisnære omgivelser, så eleverne kan se eksemplerne i virkeligheden: Røre, mærke, gøre, se, lytte, lugte og fornemme. - At få personer der på forskellige måder arbejder med faget til at komme ind i undervisningen og fortælle om deres erfaringer

9 Omstilling til praksisnærhed tager tid Det at omstille undervisningen til at være praksisnær er noget der skal udvikles, det fordrer at der sker kompetenceudvikling af lærerne på såvel det didaktiske som det metodiske felt. Derfor kræver omstilling til praksisnær undervisning: - En målrettet proces på skolen, hvor lærerne bliver enige om hvad er praksisnærhed hos os og hvordan kan vi arbejde med det i vores rammer på skolen. - Arbejd konkret med at udvikle praksisnære læringsaktiviteter. - Planlæg udviklingsprocessen og sørg for at der er tid afsat, det tager tid at omstille til praksisnær undervisning. - Sørg for at der gives input til udviklingsprocessen, som kan give inspiration og bidrage til kompetenceudviklingen. - Arbejd med at observere og evaluere gennemførslen af de praksisnære forløb, så i kan se hvad der virker og ikke virker. - Vær tålmodig og omstil i et tempo i kan overskue.

10 EUC NORDVEST - MORSØ LANDBRUGSSKOLE HUSDYR OG DYR Praksisnær undervisning i husdyr, dyr, husdyrbiologi og dyrebiologi for kommende Landmænd og Dyrepassere Stine Holst Løkkegaard og Niels Anders Frøkjær Smed Overordnede didaktiske overvejelser Husdyr/Dyr På grundforløbet skal eleverne i Husdyr/Dyr lære at passe husdyr/dyr på et grundlæggende niveau. I dette arbejde skal eleven kunne inddrage grundlæggende teoretiske viden. Dvs. eleven skal opnå indsigt i, viden om og færdigheder i de forskellige konkrete arbejdsopgaver der er i forbindelse med at passe svin, kvæg og andre dyr, samt opnå indsigt og viden om de tilhørende teoretiske forhold. Vores tankegang er at eleven i forbindelse med skoleopholdet skal have mødt og helst prøvet så mange konkrete opgaver som mulig. Det er ikke tanken/muligt at gøre eleven øvet i de forskellige opgaver. Men det at eleven har fået præsenteret den rigtige måde at gøre tingene på, og har prøvet tingene nogle få gange ser vi som en stor fordel, når eleven efterfølgende skal ud i første praktikperiode. Mht. de teoretiske forhold / de teoretiske emner er vores tankegang at jo mere vi kan tage udgangspunkt i praktiske forhold / elevens kendte forhold fra praksis jo mere interessant er det for eleven og jo bedre forståelse opnår eleven. Husdyrbiologi/Dyrebiologi I Husdyrbiologi (Dyrbiologi) skal eleverne kort sagt lære om hvordan dyrene fungere indeni. Da man ofte ikke umiddelbart kan se dette, og eleven ofte ikke kan se formålet med at skulle lære om det, kan det være vanskelig at fange en ung elevs interesse for biologien. Vores tankegang er, at forsøge at gøre biologien mere synlig for eleven, at forsøge at koble biologien til noget eleven kender (fra sig selv og/eller praksis), samt forsøge at gøre biologien sjov at arbejde med. Alt sammen for forhåbentlig at opnå en bedre forståelse for biologien hos eleven. Modulplan for husdyr og biologi Se vedlagte bilag 1 Modulplan for Husdyr/Dyr og Husdyrbiolog (Dyrebiologi) for foråret Af modulplanen fremgår det at vi har delt lektionerne op i nedennævnte kategorier, hvoraf de understregede vil blive omtalt nærmere: Staldøvelser - for landmænd Praksistimer for dyrepassere (på egen gård, med lille husdyrhold og stort smådyrhold) Staldpraktik for landmænd og dyrepassere Kvægtimer for landmænd Svinetimer for landmænd Husdyr-/Biologitimer for landmænd og dyrepassere Biologitimer-Dyr for landmænd, dyrepassere (og gartnere)

11 Malkekursus for landmænd (på klassen og i kvægbesætninger) Adfærd/Velfærdstimer for landmænd og dyrepassere Staldøvelser for landmænd: Morsø Landbrugsskole har ikke selv noget svinebrug eller malkekvægsbrug. Dette ser vi dog ikke som nogen ulempe tværtimod. Vi har lavet aftaler med nærliggende hel moderne svinebesætning med 1300 søer og hel moderne kvægbesætning med 300 køer. I den første del af modulet (gerne tidligere end på forår 2010 holdet) tages eleverne med ud i disse besætning i ialt 4x4 lektioner, fordelt over 4 uger, og ligeligt til svin- og kvægbesætningen. Eleverne deles i hold så der er ca. 10 elever med pr. gang i den enkelte besætning. Læreren er med og står sammen med landmanden/en erfaren medarbejder for undervisningen, herunder instruktion i diverse arbejdsopgaver og øvelser. I svinestalden fokuseres der på behandlinger af pattegrisen den første leveuge, brunstobservation og inseminering, sygdomsobservation og medicinbehandling, samt huldvurdering og foderregulering. I kvægstalden fokuseres der på kalvepasning, brunstobservation, kalvepasning, skadesobservation og behandling, flytning af dyr, samt malkeanlæggets funktion og rengøring. Sideløbende med staldøvelserne undervises der i de samme emner i husdyrtimerne på klassen. Erfaringerne fra sådanne staldøvelser er følgende: Eleverne er generelt meget glade for staldøvelserne. Dog vil nogle kvægelever helst kun til kvægstalden og nogle svineelever helst kun til svinestalden. Eleverne lytter/ser opmærksom på/til når der gives instruktion i hvordan tingene bør gøres. Eleverne vil gerne prøve tingene selv efterfølgende. Dog skal nogle elever skubbes for at prøve visse ting, såsom kastration og injektion første gang. Det at de så får det prøvet opleves som en succes / styrker selvtilliden / er en hurdel der er overstået, og eleverne er derefter oftes parat til at fortsætte med arbejdsopgaven. Eleverne lytter oftes opmærksom, når man som lærer fortæller om noget, som man i stalden kan pege ud / vise frem. Holdet skal ikke være på mere end ca. 10 elever, ellers falder nogle fra undervejs. Holdet kan med fordel opdeles i mindre grupper til visse øvelser. Eleverne ser staldøvelserne for en velkomme lejlighed til at komme væk fra klasseværelset. Dermed være sagt at en staldøvelse-seance ikke behøves at være overfyldt med øvelser og lærebestemt aktivitet. Med staldøvelserne sikre vi som skole, at elever har mødt / prøvet de arbejdsopgaver de typisk kommer til at varetage i deres første praktikperiode. Staldpraktik for landmænd og dyrepassere I to hele uger (uge 10 og uge 20 i forår 2010) sendes eleverne i staldpraktik. For landmændenes vedkommende

12 tilstræbes det, at de i den ene uge er i en svinebesætning og den anden uge i en kvægbesætning. Målet med praktikugen er: At give eleven en fornemmelse af hverdagen på arbejdspladsen. At eleven prøver de almindelige rutineopgaver inden for faget. At give eleven mulighed for bedre at relatere undervisningsfag til arbejdspladsen. At tilnærme undervisningen virksomhedens krav. At skabe kontakt mellem eleven og evt. læreplads. Foto 3 kalvene bliver strøet i staldpraktik I tilknytning til praktik ugen skal eleverne udfærdige en opgave om praktikstedet. Se vedlagte bilag 2 Staldpraktik- Svin Opgave. Praktikværten (landmanden) bliver bedt om at give en evaluering af eleven s adfærd/ arbejde i løbet af ugen. Se vedlagte bilag 3 Evaluering af praktik. Som det fremgår af Staldpraktik-Svin - Opgave, så skal eleverne indsamle oplysninger / besvare spørgsmål om både staldindretning og arbejdsopgaver i den pågældende besætning. Herunder bliver de bedt om at tage fotos og foderprøver. Besvarelsen, fotos og foderprøver bruges i efterfølgende husdyrtimer på klassen. Erfaringerne fra staldpraktik er følgende: Eleverne er generelt meget glade for staldpraktikken. Eleverne får typisk prøvet mange forskellige ting, og nogen øvelse i visse ting. Eleverne, og især elever der ikke tidligere har arbejdet i landbruget, får lettere ved at snakke med om tingene i den efterfølgende undervisning. Nogle bliver afklaret med om det er svin eller kvæg, der interesserer dem mest. Andre finder ud af at også den anden produktionsgren er interessant. Enkelte elever finder ud af at de ikke skal være landmænd. Svinetimer for landmænd Svinetimerne foregår for langt det meste på klassen. I timerne arbejdes der med såvel svineproduktionens forskellige arbejdsopgaver og de tilhørende teoretiske emner. I begge sammenhænge forsøges praksis hentet ind i klasseværelset. Som nævnt tidligere: Sideløbende med staldøvelserne undervises der i de samme emner i husdyrtimerne på klassen. Typisk snakkes der først om bestemte arbejdsopgaver på klassen, så laves der staldøvelser i disse arbejdsopgaver, for så efterfølgende på klassen igen at snakke om (forløbet af) disse arbejdsopgaver (øvelser) nu ud fra at eleverne har prøvet tingene i praksis. Typisk er der på

13 klassen fokus på både hvordan og hvorfor, mens der i stalden er fokus på hvordan. Et eksempel på et emne, der undervises i efter ovennævnte model, er behandlingerne af pattegrisen den første leveuge. Se vedlagte bilag 4 Opgave om pattegrisebehandlinger. Det at man i timerne på klassen kan lægge op til noget der efterfølgende skal foregå ude i stalden giver en god opmærksomhed og interesse fra eleverne. Det at man i efterfølgende timer på klassen kan relatere til noget, der foregik ude i stalden gør tingene mere aktuelle / mere håndgribelige for eleverne. Som nævnt tidligere: Besvarelsen, fotos og foderprøver fra staldpraktikken bruges i efterfølgende husdyrtimer på klassen. Et par eksempler på emner, hvor der gøres brug af elevernes aktuelle besvarelser og fotos er Udfodringsanlæg og arbejdsopgaver ved udfodring. Se vedlagte bilag 5 Opgave Praktisk fodring. Det at bruge elevernes indhentede materiale om et emne som supplering til lærebogen fremmer opmærksomheden og interessen fra eleverne. Det gør tingene mere aktuelle / mere håndgribelige for eleverne. Og det muliggør at eleverne aktiveres mere. Et for eleverne mere teoretisk emne er fodersammensætning, herunder fodermidlernes egenskaber og funktionen af næringsstofferne. En god indgang til sådant et emne er de foderprøver som eleverne har med fra staldpraktikken. Dette typisk som en supplering til lærerfremskaffede foderprøver. Desforuden virker det meget godt at tage eleverne ud fra klassen et par timer for at se på / beskrive de alligevel ret mange fodermidler og foderblandinger vi har på vores egen gård. For at fremme elevernes interesse og forståelse for emnet virker det godt at lade eleverne sammenligne indhold af fodermidler og næringsstoffer i forskellige aktuelle foderblandinger fra deres egen besætning, fra staldøvelsesbesætningen eller fra et lokalt foderstoffirma. DYRENES BIOLOGI Fredagstimerne med husdyrbiologi og dyrebiologi for landmænd og dyrepassere (og gartnere) Stine Holst Løkkegaard og Niels Anders Frøkjær Smed Biologitimerne vil nok for mange landbrugsskoleelever umiddelbart opfattes som teoretiske, og vil nok for mange landbrugsskolelærer umiddelbart være vanskelig at gøre praksisnære. I vores forsøg på at gøre biologiundervisningen praksisnær har vi satset på et eller flere af nedennævnte forhold i forskellige sammenhænge: 1. At knytte biologi- og husdyrtimer meget tæt sammen skema- og emnemæssigt 2. At tage udgangspunkt i / medtage elevens/menneskets egen krop og funktion og overføre /sammenligne til dyreforhold. 3. At gøre biologien synlig/håndgribelig for eleven vha. små forsøg. Ad punkt 1): Til forskel fra tidligere har vi for en del af biologi- og husdyrundervisningen skemamæssig lagt 4 lektioner i træk

14 om fredagen kaldet husdyr/biologitimer eller i daglig omtale fredagstimer. Disse lektioner har så været en blanding af biologi og husdyr. Vi har behandlet biologiske emner samtidig med tilknyttede/kendte praktiske husdyremner. Som eksempler på dette kan følgende nævnes: Biologiske emner Reproduktion - organer, funktion, ægcelle, sædcelle, fosterudvikling, hormonstyring Sygdomslære smittekim, ydre forsvarsværk, immunsystemet, antibiotikavirkning, ressistensudvikling Praktiske husdyremner brunstobservation, inseminering, drægtighedstest, faringstegn, faringshjælp Rengøring og hygiejne, smittebeskyttelse, observation for sygdom, injektionsteknik, vaccination, antibiotikabehandling Ad punkt 2) og 3) I foråret 2010 uge 18 gennemførtes 14 sammenhængende biologtimer, over temaet fordøjelse og næringstoffer, og som noget nyt i form af åben værksted undervisning. Åben værksted skal forståes på den måde, at eleverne på skift sideløbende med biologitimerne var i malkepraktik på nærliggende besætninger. Dvs. eleverne, bort set fra nogle få timer i starten af seancen var til stede på klassen på forskellige tidspunkter. Læreren (Stine) og hjælpelæreren (Pia) havde i relation hertil planlagt et forløb, hvor eleverne meget selvstændig til egen tid skulle arbejde med emnet, herunder lave en del småforsøg og efterfølgende lave en planche om fordøjelse og næringsstoffer. Lærer og hjælpelærer var hele tiden til stede på klassen for at vejlede eleverne. I seancen blev der taget udgangspunkt i elevens egen kost det sidste døgn, kostens indhold af næringsstoffer, og elevens daglige behov for næringsstoffer. Se vedlagte bilag 6 Kost og behov. Gennemgående var det tanken, at eleverne fra egne/menneske forhold skulle overføre tingene til dyreforhold. De første 2 timer af ugens timer blev overværet af observatør (lærer Niels Anders). Se vedlagte bilag 7 Bemærkningerne fra observation. En konklusion fra observationerne var, at eleverne generelt viste stor interesse for egen kost og næringsstoffer / egne forhold. Undervejs i forsøget skulle eleverne som nævnt lave en del småforsøg med lærer-tilvejebragt udstyr og opstilling i klasseværelset. Som nævnt for at gøre tingene synlige/håndgribelig for eleverne. I relation til forsøgene skulle de besvare/konkludere på en række spørgsmål/forhold. Der blev lavet følgende Foto 1 Forsøg med stivelse forsøg: Forsøg påvisning af næringsstoffer (protein, glukose, stivelse, fedt) Forsøg analyse af kost for næringsstoffer Forsøg fremstilling af ost (anvendelse af enzymer) Forsøg spyt og stivelse (spaltning af stivelse) Forsøg test for indhold af stivelse og/eller maltose

15 Som en form for opsummering skulle eleverne lave en planche efter følgende anvisning: Lav en planche om en fordøjelseskanal, du må selv vælge om det er en planche af et dyr eller et menneskes fordøjelse du beskriver, du kan bede læreren om en tegning over grisens, koens eller et menneskes fordøjelseskanal. Navngiv de forskellige fordøjelses organer Tegn og beskriv hvordan de forskellige næringsstoffer fordøjes og optages ned gennem fordøjelses kanalen. Brug gerne de billeder af de fordøjelses systemer vi har og klister på planchen. Beskriv de forskellige næringsstoffer, og hvad der kendetegn ved dem, samt hvad de bruges til i kroppen Foto 2 Bladmaven fra et lam udleveret et evalueringsskema til udfyldelse. Se vedlagte bilag 8 Evaluering af forløbet. Fra elevernes evaluering kan det konkluderes, at de generelt har fundet det gennemførte undervisningsforløb rigtig interessant. Herunder beskriver mange forløbet som praktisk. Herunder synes mange elever lidt bedre eller noget bedre om forløbet end et mere traditionelt undervisningsforløb - såsom skiftevis indlæg/gennemgang af lærebogsstof af læreren og efterfølgende repetitionsopgave i lærebogsstoffet for eleven. I evalueringsskemaet angiver mange elever at de har lært (forstår og husker) lidt mere eller noget mere konkret ved forløbet end ved et mere traditionelt forløb. I forbindelse med dette gennemførte lærer Niels Anders i starten af den efterfølgende uge en fælles mundtlig repetition / tjek for forståelse og hukommelse af kernebiologien fra den foregående uge. Konklusionen herfra blev, at eleverne forståelse/hukommelsesmæssig var på samme niveau som set ved et mere traditionelt undervisningsforløb. Lærer Stine, der var ansvarlig for forløbet, angiver følgende fordele og ulemper ved åben værksted undervisning: Fordele Der kan foregå andre aktiviteter på tværs De elever der har let ved det, bliver ikke bremset. Forskellige niveauer i opgaverne. Ulemper Kræver meget opstilling. Man er på hele tiden. Man har sværere ved at styre elevernes læring. Elever kan gemme sig. Evaluering af åben værksted uge forløbet: Som afslutning på temaet/ugen blev eleverne bedt om at evaluere undervisningsforløbet / den anvendte undervisningsmetode. Eleverne fik - uden videre kommentarer -

16 Ud fra det gennemførte åben værksted ugeforløb, elevernes evaluering af forløbet, den efterfølgende mundtlige repetition / tjek for forståelse og hukommelse af kernebiologien, samt lige ovennævnte fordele og ulemper kan følgende samlet konkluderes: Klare mål / krav til projektet og motiver er nødvendige Matematiske udregninger stjæler tid Udganspunkt i elevens/menneskets egne forhold fremmer interessen Enkle sigende forsøg fremmer interessen Drengene kan godt lide forsøg, pigerne kan godt lide plancher Fastholdene/ evaluerende spørgsmål i forhold til forsøg samt løbende og afsluttende opsummering ved læreren er nødvendig for at sikre god forståelse og hukommelse. MARKPRAKTIK Carl Christian Madsen Praksisnær undervisning kørsel Undervisningen i markpraktik vil ofte være meget PRAK- TISK. Der vil helt naturligt være meget fokus på de meget praktiske elementer som, hvordan kører og betjener vi traktoren, hvordan kører man i marken osv. Fordelen ved denne type undervisning er at de uerfarne elever lærer meget om selve teknikken i at køre i marken. Ulempen er at der ofte er så meget nyt for eleven at de har svært ved at rumme den tilhørende teori også. Det betyder ikke at man skal undlade det, vi skal se på indstilling af redskaber, vurdere pløjelaget osv. Men det er vigtigt at eleverne får mulighed for at repetere den nye viden. Det kan gøres ved at lade eleverne udfylde markjournaler i marken, som de så senere skal efterbehandle. Samt ved en gentagelse under andre forhold, hvor der ikke er fokus på det med at køre, men derimod den tilhørende teori. En afgørende detalje for at komme fra praktisk til praksisnær undervisning er at man giver eleverne mulighed for at evaluere på det de lavede i marken. Det kan gøres med et par timer hvor de sammen med læreren de var i marken med går en tur ud og ser på resultaterne af arbejdet, snakker om fejl og konsekvenser heraf, ser på de forsøg der er lavet, og laver andre småopgaver (plantetælling m.m.). Dette giver eleverne mange aha oplevelser og hermed en stor læring. Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil Eleverne skal lære at betjene almindeligt forekommende markredskaber. De skal kunne indstille, tilkoble og køre med maskinerne. Derudover skal de kunne køre og betjene traktor. Desuden skal de kende til etablering af såbed, fotosyntese osv. Altså en del plante/biologiemner. Disse ting vil vi gerne prøve at forene, og lade eleverne se/opleve i praksis. Jeg vil forholde mig til den del jeg har deltaget i: markpraktikken. Tanken er at når vi alligevel kører i marken og lærer at pløje, harve, så m.m. skal eleverne også blive opmærksomme på hvorfor det er vigtigt at arbejdet udføres korrekt og præcist. Det vil vi gøre ved at bruge lidt mere tid på at lave små forsøg i marken som kan vise forskellige ting. Forsøg 1 og 2: 4 kasser (ca. 1 x 2 meter) som udlægges på den nysåede mark, hvor 2 af dem er med klar plast, så de kommer til at fungere som drivhuse, de 2 andre med sort plast så vi kan se konsekvensen af manglende lys til planterne.

17 Det betyder altså at der er behov for 2 lærere pr. hold på maks. 20 elever. Vi har forsøgt med at have mere end 10 elever med i marken af gangen, hvor resten så skulle vente i marken, men det fungerer meget dårligt da eleverne fryser/keder sig osv. Dersuden udgør de en sikkerhedsrisiko da de ofte begynder at bevæge sig rundt imellem køretøjerne i marken. Foto 1 forårspløjning PLAN: praktiske forhold omkring afvikling Afvikling af markpraktik kræver meget udstyr da der kun kan deltage 2 elever i hver traktor. Vi kører med 5 køretøjer, det betyder at vi maksimalt kan have 10 elever med i marken ad gangen. 5 køretøjer er grænsen for hvad en lærer kan nå at holde i gang, især i starten hvor eleverne er meget uerfarne. Alene opstarten den første dag hvor læreren skal give en grundig instruktion til hver maskine tager meget tid. Derfor er det vigtigt at maskinerne er klargjort og spændt for, ellers når man stort set ikke at køre i marken i den første lektion. Derfor deler vi eleverne i 2 hold, som skiftes til at køre i marken og lave forskellige øvelser i maskinhallen som knytter sig til markpraktikken, blandt andet indsåning af såmaskine, udmåling og indstilling af plov m.m. Vi dyrker normalt mellem hektar under markpraktikken. Vi har valgt at eleverne skal lære at betjene og køre følgende maskiner: stub/tallerkenharve, plov, såbedsharve, kombisåmaskine (liftophængt) og tromle. Ønsker som vi PT ikke kan opfylde er bugseret såsæt, frontmont udstyr f.eks. jordpakker. Vi medbringer walkier i hvert køretøj og læreren som går i marken omkring køretøjerne har på den måde lettere ved at kommunikere sikkert med eleverne, eleverne kan også hurtigt få hjælp hvis de er i tvivl. Foto 2 såning med kombiharvesæt Plan for afvikling af markpraktik Uge 14 Tirsdag den 6/4 Onsdag den 7/4 Torsdag den 8/4 Uge 15 Antal Tidspunkt timer Kører i Maskinhal marken Grp. 1 Grp. 2 Grp. 2 Grp. 1 Grp. 1 Grp. 2 Mandag Grp. 2 Grp. 1

18 den 12/ Tirsdag den 13/4 Onsdag den 14/4 Torsdag den 15/ Grp. 1 Grp. 2 Grp. 2 Grp. 1 Grp. 1 Grp. 2 Det er vigtigt at læreren holder styr på hvilke køretøjer den enkelte elev har prøvet. Det giver god effekt når eleven prøver forskellige køretøjer. Det er dog min erfaring at det er vigtigt at de får lov at køre mindst en time ad gangen i et køretøj, da de ellers ikke når at få ordentlig føling med arbejdet. Skema til overblik over hvem der har kørt i hvad. Jeg skriver 1 første gang vi fordeler køretøjer, 2 anden gang osv. På den måde giver det godt overblik. I starten satte jeg bare krydser, men så var det svært at overskue hvornår de havde kørt hvad, og det fungerer bedst hvis de veksler mellem et svært køretøj (plov og såmaskine) og et let (tromle, såbedsharve, tallerkenharve). Skemaet viser kun et udsnit. Gruppe 1 Addy L. Benjamin S. Mikael N. Dennis P. Kasper O. Martin A. Martin J. tsa135+ plov Fendt + såmaskine Syg Progression i forløbet: 1 dag i marken: 1. Inden vi overhovedet går ud til køretøjerne gennemgår vi kort hvilke marker der skal behandles, hvor de ligger og hvad der skal laves. Herefter fordeler jeg eleverne 2 og 2 på de forskellige køretøjer. Eleverne får udleveret 2 markjournaler(se bilag 9), som de skal udfylde på 2 af de køretøjer de har kørt i. Denne markjournal skal senere renskrives og afleveres elektronisk (dette betragtes som lektie). 2. vi starter ALTID med at kontroller olie, vand og diesel, samt gennemgang af køretøj og redskab for fejl og defekter. Eks. Løse harvetænder, knækkede bolte, dårlige splitter, osv. 3. Når vi kommer ud i marken. Starter jeg hvert køretøj op en af gangen, det er et kritisk punkt, da alle gerne vil i gang, men jeg VIL op i hvert førerhus og sikre mig at de ved hvordan de skal gøre. 4. Efter at have kørt ½-1 time, stopper vi op, og samles omkring en af plovene, som bliver stoppet et stykke inde i marken. Her gennemgår vi grundindstillingerne, og snakker om hvordan en god pløjning ser ud og hvilken betydning det har. 5. Derefter kører vi videre, og der byttes køretøjer på et passende tidspunkt. 2 dag i marken: 1. Start som sidst med gennemgang af hvad vi skal, fordeling og klargøring af køretøjer. Denne gang har vi som regel behov for et enkelt redskabsskift eller 2, som vi så gennemgår og udfører. (inden markpraktikken har eleverne haft nogle lektioner hvor de lærer at køre traktor på bane, og til/frakoble redskaber) 2. Opstart i marken som sidst, eleverne er i nye køretøjer igen, derfor grundig instruktion til alle.

19 3. Efter lidt kørsel stopper vi op, og gennemgår grundindstilling af såsæt, og såbedsharve. Herunder er vi ude og lede efter kerner og finde ud af hvilken dybde vi har sået i, og diskuterer om der er behov for justeringer m.m. 4. Derefter kører vi videre og skifter igen redskaber efter passende tid. 5. Når vi kommer hjem, slutter vi dagen af med at snakke lidt om deres erfaringer med maskinerne, nu har de jo alle kørt i flere af dem. 3 og evt. 4 dag i marken: 1. Start som sidst med gennemgang af hvad vi skal, fordeling og klargøring af køretøjer, på dette tidspunkt er der ofte opstået småfejl som jeg så beder eleverne finde og løse, ellers laver jeg indimellem en fejl, det kunne være en løs bolt, en defekt split, en såtragt der er løs m.m.. 2. Denne gang er der som regel en elev i de fleste køretøjer der har kørt den tidligere, derfor får de besked på selv at prøve at starte op, men får at vide at de skal spørge hvis de er i tvivl. 3. Vi prøver i løbet af dagen at få lavet et par forsøg, hvor der skal omstilles på maskinerne, og vi skal have markeret i marken så vi kan se hvor de er. 4. Vi gennemgår også kort tromle og evt. tallerkenharve eller stubharve. 5. Vi er også begyndt at tage gruppebilleder ude ved maskinerne. 6. Sidste dag vi kommer hjem, runder vi af med at snakke lidt om resultater og erfaringer. Ca. 1 uge efter afslutning af markpraktik: Jeg har hvert hold i 2 lektioner hvor vi går ud i marken og ser på resultatet af arbejdet. Vi snakker om overlap, mister, hårde foragre, sprøjtespor, plantetal osv. Vi ser også på vores forsøg, store planter i drivhusene, hvide/gule planter i de sorte drivhuse. Osv. Jeg har lavet en opgave hvor de skal tælle planter, måle rodlængder, måle sprøjtespor m.m. (se bilag 10) VURDERING: hvordan har det virket? både for mig selv som lærer og elevernes læring. Opfyldelse af mål/kompetencer. Læreroplevelser Min oplevelse af timer som lærer er at eleverne er glade og lærer meget mens vi kører i marken. Dog er det lidt en kamp at få dem ud af førehuset når vi skal se på indstillinger m.m. Det viste sig også som forventet svært at få etableret forsøgene, da eleverne fortsat er lidt usikre på kørsel med maskinerne, og når vi så pludselig skulle standse og starte ekstra gange midt i marken, tog det forholdsvis lang tid. Elevernes læring Selve markpraktikken er langt de fleste elever glade for. De lærer også meget om kørslen med maskinerne, men i forhold til indstilling af maskinerne er det lidt svært for eleverne at forstå. Jeg tror på at det har hjulpet at vi i år har fokuseret mere på dette i maskinhals delen. Det er så svært at det skal gennemgås flere gange, og det når vi på denne måde ved at vi viser/snakker om det i marken, og det gennemgås igen i maskinhal/øvelser ude i marken. Eleverne fik nok ikke så meget ud af at etablere forsøgene, de brugte så meget energi på at få kørt rigtigt med maskinerne at selve forsøget nok blev glemt lidt, men

20 det var egentlig OK alligevel, de gik meget op i at lave dem. Det har fungeret rigtigt godt at have 2 timer efter at afgrøderne er kommet op, da det giver eleverne meget bedre syn for hvad de har lavet, og konsekvenserne af fejl. De små forsøg vi lavede virkede også godt her, det gav helt klart eleverne syn for detaljerne. Jeg vil næste gang prøve at udvikle flere/nye små forsøg der tydeligt viser forskellige forhold omkring markarbejdet, eller plante/biologiemner, men det kan blive svært at nå at etablere forsøgene. Markjournalerne som de skal aflevere, giver dem en god repetition af hvordan det nu lige var vi gjorde. De har dog selv lidt svært ved at se formålet med dem Erfaringer med planlægning Ved den sidste fællesdag (Dalum og Morsø Landbrugsskole) snakkede vi om at planlægning er en forudsætning for at man kan lave praksisnær UV, man skal vide hvem der skal have timerne i god tid, og de involverede lærere skal lave en plan tids nok til, at der er mulighed for at tilpasse skemaet til det der er behov for. F.eks. hvis vi ikke havde fået planlagt 2 evalueringstimer efter markpraktikken havde det været en væsentlig mangel i forhold til elevernes udbytte og læring. Det kræver også planlægning i god tid, når man skal låne traktorer og maskiner, så lærerne har en chance for at sætte sig ind i den nye teknik. Foto 3 markarbejdet blev afsluttet med at tromle og samle sten. MASKINHALLEN Kjeld Markussen Praksisnær undervisning Undervisningen i teknik kan være boglig og teoretisk. Se en film om pløjning, beregn pløjedybden i forhold til furebredden, beregn udsædsmængden, lav en plan for hvilke maskiner du skal bruge for at dyrke vinterhvede Undervisningen kan også være meget praktisk anlagt: pløj de 5 ha her jeg har indstillet ploven, så du skal bare køre lige og huske at vende ploven! Ulempen ved teoretisk undervisning er, at mange elever ikke lærer nok ved denne undervisningsform. Ulempen ved meget praktisk undervisning er at eleverne ikke får teorien eller detaljerne med. Hvordan kombineres teori og praksis? I dette projekt har vi forsøgt at kombinere teori og praksis ved at dele markpraktikken i 2. Den ene halvdel af eleverne har traditionel markpraktik, hvor de koncentrerer sig om at køre med traktor og maskiner. Den anden halvdel arbejder mere detaljeret med indstillinger, hastighed, sådybde og jordprøver. I det følgende beskriver jeg hvordan vi vha. opgaver og praktiske øvelser i maskinhallen har forsøgt at

21 øge den teoretiske stofmængde, uden at miste det praksisnære. Didaktiske overvejelser Eleverne skal lære mere om, hvordan man indstiller plov, såbedsharve og såmaskine. De skal selv have prøvet at indstille en plov, harve og såmaskine. De skal få øje på hvad der er dårlig indstilling og hvad der er korrekt indstilling. I løbet af 12 lektioner arbejder eleverne med emnerne i maskinhallen. Senere skal de udføre praktiske øvelser i marken med traktor og redskaber og til sidst skrive notater ind på computer. Et hold er på elever. I maskinhallen og ved computeren løses opgaverne i grupper på 2-3 elever. I marken er eleverne inddelt i 2 hold med ca. 6 på hvert hold. Det ene hold indstiller f.eks. ploven og pløjer imens det andet hold udtager jordprøver. For at fastholde elevernes fokus på teorien er det vigtigt at de har en opgave med ud i marken. For at gøre opgaverne så praksisnære som muligt tager vi udgangspunkt i landbrugsskolens markplan og spire% på sækken med såsæd, når vi f.eks. skal beregne udsædmængden. Når eleverne skal skrive notaterne ind i Word, finder de svarene til opgaverne i deres notater og biologibogen. Billederne fotograferer læreren eller en af eleverne. Læreren uploader billederne vha. Picasa, så de er klar, når eleverne skal skrive notaterne ind. Notaterne afleveres på it s learning (LMS). Undervisningen afsluttes med en test som indeholder multiple choice og åbne spørgsmål. I et af de åbne spørgsmål skal de beregne spireprocenten for deres spiringsforsøg. Senest fredag i den sidste uge skal eleverne have afleveret notaterne og have taget testen. Det er faktisk 3. gang eleverne møder de fleste af emnerne. Først i teknik og planter, dernæst i markpraktik og til sidst i maskinhallen. Repetitionen skal gerne give mere rutine. Det kræver at der gøres noget for at holde eleverne motiverede. Derfor veksler vi i mellem teori og praksis, teori før praksis og praksis før teori. Samtidig tilgodeses elevernes forskellige læringsstile. Undervisningsplanen Lektion Emne/øvelser Opgaver 1-4 Så spiringsforsøg Indså såmaskiner (korn, gødning, frø) El og PTO 5-8 Indstilling af ploven Klargøring af traktor og plov (mål) Indstilling af lift og indstilling af ploven i marken Jordprøver Notater og billeder skrives ind (refleksion) 9-12 Indstilling af såmaskinen Spænd for såmaskine (øjemål lodret/vandret) Indstilling af lift, kontrol af såning, kør lige Tælle mikroorganismer Notater og billeder skrives ind (refleksion) Test Opg. 1 Opg. 2 Bilag 11 Opg. 3 Opg. 4 Opg. 5

22 Erfaringer med spiringsforsøg og indsåning Forsøg og indsåning + el og PTO kunne vi sagtens nå. Dog skulle de første, der såede såmaskinen ind til gødning bruge al tiden til det. Spiringsforsøg nåede ikke at spire frem pga. et koldt forår. Eleverne kan sagtens se formålet med at lære at indså såmaskinen, samle anhængerstik og vedligeholde en PTO i praksis. De har sværest ved at aflæse tabeller, drejeskiver og beregne spireprocent. Erfaringer med indstilling af ploven Det kan være svært at nå plovopgaven, hvis indstillingen også driller. Udtagning af jordprøver passer fint sammen med indstilling af ploven. Eleverne kan deles i 2 grupper så der ikke er for mange om at indstille ploven. Men det kan være svært at holde jordprøve udtagningen i gang samtidig med at ploven indstilles. En elev havde svært ved at forstå at det er vigtigt at gå i detaljer med indstilling af plov, harve og såmaskine. Det smittede lidt af på de andres interesse. De andre kunne dog godt se at øvelserne var vigtige for at lære om brugen af redskaberne. Eleverne tvinges igen til selv at finde den rigtige kontakt for vægtoverføring og dreje den rigtige vej. Milevidt fra blot at læse i traktorbogen. I bogen kan man på et sekund se hvordan symbolerne ser ud, men man får ingen føling med traktorens vægtoverføring. Foto 1 vægtoverføringen indstilles Udmåling af ploven tager forholdsvis lang tid. Det betyder at der bliver mindre tid til at skrive notater, at indsætte billeder og aflevere. Foto 2 stilleskruer for sidehældning kontrolleres Erfaringer med indstilling af såmaskinen Det har været fint at have tid til at gennemgå indstillinger, såning, sådybde og hastighed en ekstra gang udover selve markpraktikken. Eleverne oplever igen at der er sammenhæng i mellem teori, praksis og kvalitet. Samtidig med at det ene hold såede skulle de andre finde mikroorganismer. Det var dog svært at finde ret meget andet end regnorm. Vi fandt regnorm, en jordskolopen-

23 der, et tusindben og en stankelbenslarve. Jordtemperaturen var meget lav! Til sidst blev notaterne skrevet ind i Word. Jeg tog billeder imens eleverne målte og indstillede maskinerne. Billederne blev også brugt som en del af besvarelsen. Eleverne afleverede opgaven på it s learning. Undervisningen blev afsluttet med en test (11 spørgsmål). Når kornet ikke ville spire, kunne eleverne ikke beregne spireprocenten. Alle elever fik derfor fuldt point for dette spørgsmål. Besvarelsesprocenten var desværre kun på 21%. Karaktererne lå mellem 7 og 12. PLANTEBIOLOGI Kjeld Markussen Plantebiologi - koordinering For at sikre os mod overlap og at alle emner blev dækket, havde vi et koordineringsmøde, inden vi startede på plantebiologi. Planen blev samlet i et skema (se bilag 12). Sidenumrene henviser til biologibogen. JBJ, JCH og KJM er lærernes initialer. Herudover har vi aftalt med husdyrlærerne hvilke dele af biologien de tager sig af. PLANTEBIOLOGI JORDBUNDSLÆRE Praksisnær undervisning Undervisningen i jordbundslære kan være boglig og teoretisk. Læreren forklarer ved tavlen, eleverne læser i bøgerne Planteproduktion eller Biologi og løser opgaver i forhold til teksten i bogen. Spørgsmålene bør selvfølgelig relatere til det praktiske landbrug, men eleverne får i hvert fald ikke fingeren i jorden. Jordbundslære kan gøres mere praksisnær og tilgodese den kropslige/kinæstetisk intelligens, ved at give eleverne mulighed for at se, føle og lugte til forskellige jordtyper, planterester og mikroorganismer. Teksturanalyser i et laboratorium kunne også være en del af jordbundslære. Laboratorieforsøg vil dog kræve flere resurser til teknik og flere lektioner. Didaktiske overvejelser Eleverne skal lære at kende de forskellige jordtyper, lidt om istiden og jordens udvikling. De skal forstå hvordan humus dannes og hvad der påvirker jordens humusindhold. Derfor er det også vigtigt at de ved noget om mikroorganismerne i jorden. I løbet af 6 lektioner arbejder eleverne med emnerne på klassen. Senere skal de udføre praktiske jordbundsøvelser i marken i forbindelse med markpraktik. Teorilektionerne organiseres således at læreren introducerer de sværeste og vigtigste emner vha. Powerpoint og tegninger på tavlen. Samtidig kan eleverne se de rigtige jordprøver, sigter og regnorm ved kateteret. De skal også løbende sende materialet rundt og røre ved det. Herefter henter eleverne opgaverne på it s learning. Når opgaverne er elektroniske har elever med SPS støtte mulighed for at få læst deres opgave op. Svarene til opgaverne finder eleverne i bogen Planteproduktion og på jordbundskort der hænger på skolen. Undervisningen afsluttes med en lille test, som indeholder multiple choice spørgsmål. Lektierne er at få lavet opgaverne færdige til næste lektion, hvor de rettes i fællesskab. Desuden skal afsnittet i

24 bogen, der passer til næste lektion læses. SPS elever har bogen på CD og kan høre bogen. Undervisningsplanen Lektion Emne Opgaver 1-2 Hold 1 PowerPoint: The beginning of life PowerPoint: Jordens mineralske bestanddele 3-4 PowerPoint: Humus PowerPoint: Teksttur 5-6 PowerPoint: Dyrkningsmedier/spagnum PowerPoint: Nedbryderne Find mikroorganismer i en jordprøve Test Opg. 1 Opg. 2 Opg. 3 Erfaringer fra The beginning of life og jord Foto 1. Sier til at sortere jordpartiklerne efter størrelse, en prøve med ler og en prøve med sand. Det tog for lang tid at koordinere timerne, da der var 2 skæve timer, som overlappede med planter. Derfor skulle der laves 2 forskellige opgaver. Det varer lang tid at hente ler og sand. Sierne er nemme at finde frem og vise. Det virker fint at eleverne rører og lugter til jorden. Det er også rigtigt godt at kunne referere til beholderne med jord hele tiden. Sand i forhold til ler Forberedelsesfaktoren er overskredet selv med 2 hold. Jeg var nødt til at rette på klassen. Eleverne kunne ikke nå at lave opgaverne. Især the beginning of life spørgsmålene var svære at finde. Langsom opstart af computerne forsinkede processen. Erfaringer med humus og struktur Der kunne godt have været noget håndgribeligt humus. Men det passer fint med forberedelsestiden. Erfaringer med Nedbryderne og test Jeg nåede ikke at finde en jordprøve. Det er svært at finde nogen makroorganismer når jordtemp. kun er 2 grader. Undervisningen blev afsluttet med en test (11 spørgsmål). Besvarelsesprocenten var på 82% og deres karakterer lå mellem 7 og 12.

25 PLANTEBIOLOGI JORDSTRUKTUR OG KVÆLSTOFKREDSLØB Jørgen Bruun Christensen Praksisnær undervisning Tidligere har det meste af undervisningen i plantebiologi været afholdt i klassen. Der har altid været indlagt markvandringer og undervisningen har vekslet i mellem gennemgang ved tavlen og opgaveløsning. Elevernes individuelle arbejde har været organiseret som selvstædig opgaveløsning og som gruppearbejde når der f.eks. blev produceret plancher. I forbindelse med dette projekt har vi forsøgt at gøre undervisningen mere praksisnær ved at komme mere ud i marken. Ude i felten skal eleverne undersøge jordens hårhed samtidig med at vi snakker om problemerne med tunge maskiner og at det er vigtigt at køre så lidt som muligt i marken. Det kan være svært for eleverne at se at kvælstofkredsløbet har noget med deres fag at gøre. For at sætte virkelige billeder på de problemer der er ved kvælstofudvaskning, skal eleverne besøge skaldyrcentret eller byens rensningsanlæg. Det er vigtigt at besøget bliver med fokus på næringsstoffernes påvirkning af vandmiljøet. Didaktiske overvejelser Eleverne skal lære at jordens struktur har betydning for plantevæksten og hvilken betydning maskinernes marktryk har på jordstrukturen. Rodens anatomi og kapillarvirkning kan også flettes ind i emnet. Eleverne skal kende til kvælstofkredsløbet og især hvilke konsekvenser udvaskning af kvælstof har på vandmiljøet. Undervisningen organiseres således at emnet introduceres på klassen. Herefter skal der laves øvelser i marken og til sidst skal eleverne udarbejde en beskrivelse af undersøgelserne på klassen. Lærerens rolle er at introducere emnet, at aktivere elevernes nysgerrighed og koble teori på det eleverne oplever i marken. Under introduktionen vil det være elevens rolle at høre efter, stille spørgsmål og evt. tage notater. I marken skal eleverne grave huller, trykke jordspyd i jorden og undersøge rødderne. Det er derfor nødvendigt med tøj til årstiden og støvler. Når eleverne reflekterer over undersøgelserne i marken skal de diskutere hvad de har oplevet i grupper på 2-3 personer og notere det lærte i Word. Erfaringer fra marken Inden vi var i marken, gennemgik vi det grundlæggende om roden og struktur herunder rodens optagelse af vand og næring og vigtigheden af at have en god jordstruktur. Den 12. april var det ene hold i marken og det andet hold cirka 14 dage senere. Vi undersøgte roddybden i en rapsmark og derefter i en græsmark. Eleverne gravede rapsplanter op tre forskellige steder og i tre forskellige strukturer. Der var forskel på røddernes udseende. (se foto 1).

26 Foto 2. Græsrødder. Udover opgravning af græs gravede vi også kløverplanter op for at se de knoldbakterier, der er på disses rødder. (Se foto 3). Det gav anledning til en snak om kvælstof og dets mulighed for optagelse af bælgplanter. På den måde fik eleverne støre forståelse for miljøet og for forfrugtsvirkningen af afgrøder. Foto 1. Fremvisning af raps og dens rødder. Dette gav anledning til en snak om, hvorfor rødderne så ud som de gjorde. Eleverne fik derved en større forståelse for vigtigheden af at foretage en god jordbehandling. Der var stor interesse for arbejdet og eleverne var interesserede i at se, hvor forskellige rødderne ser ud. Græsrødderne blev vaskede for bedre at kunne se rødderne. (Se foto 2). Foto 3. Knoldbakterier på kløver. Dette at se både pælerødder og trævlerødder gav anledning til en snak om fordele og ulemper ved de to rodtyper. Efter gennemgangen og undersøgelserne af rødder og struktur i de to marker, foretog vi en gravning til en jordprofil. Der blev gravet tre steder og jordprofilerne lignede hinanden. Der er et skarpt skel mellem den behandlede jord og den ubehandlede jord. (Se foto 4). Efter opgravningen af jord, diskuteredes årsagerne til profilens udseende.

27 Foto 4. Jordprofilens udseende Efter gravning af jordprofil fik eleverne en oplevelse af, at det er vigtigt at have en god jordstruktur. Det var tydeligt, at jorden ikke var sammenpresset med deraf følgende pløjesål. Tværtimod kunne eleverne se ormegange og porer, hvori vandet kunne løbe. Det gav anledning til snak om kapillærvirkning, som eleverne vidste noget om. Igen fik de oplevelsen af, at det teori i klassen og praksis i marken er nært beslægtede. I begge marker er der en god jordstruktur. Der kan både i rapsmarken og i kornmarken stikkes en stålstang cm ned i jorden. Se foto 5 fra rapsmarken. Foto 5. Jordstrukturen undersøges. På grundlag af måling af jordstruktur fik vi en diskussion om, hvorfor der er en god struktur og om maskinstørrelsen kan være med til at ændre strukturen. Eleverne havde en god oplevelse ved at gøre tingen selv efter teori i klassen. Det gode vejr bidrog til den gode stemning, der var fremherskende hele eftermiddagen. Eleverne syntes, det var spændende at grave planter og finde forklaringen på forskellen mellem trævlerødder og pælerødder og også finde ud af, hvilke planter, der har trævlerod og hvilke, der har pælerod. Diskussionen om, årsagerne til jordens udseende under pløjelaget gav anledning til anskuelighedsundervisning, idet det her var muligt at påvise, hvad der sker, når der foretages en årlig ordentlig jordbehandling. Dette gav eleverne en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at overholde de krav, der måtte være for jordbehandling.

28 Eleverne fremstillede efterfølgende en beskrivelse af forløbet i form af en rapport eller en planche. I rapporten var der stikord til hvad den skulle indeholde. Billederne som læreren havde fotograferet hentede eleverne på Picasa. Denne beskrivelse gik eleverne op i, netop fordi de kunne se en sammenhæng mellem teori og praksis. Det er praksisnær undervisning, fordi eleverne også kan bruge deres viden, når de kommer i praktik hos landmænd. Det kan give en mere nuanceret snak med landmanden om, hvorfor det er vigtigt kun at køre på marken, når jorden er tjenlig og ikke, når jorden kan bære. Det er der nemlig ingen problemer med med de maskiner og traktorer, der anvendes i landbruget i dag. Derimod er det vigtigt at vide, at man kun må køre på marken, når den er tjenlig. Erfaringer med praksisnær undervisning Der kunne godt i klassen have været snakket om strukturskader via plancher og lignende. Eleverne kunne påvise, hvad der sker ved kørsel i marken under ugunstige forhold. Ved at påvise det i praksis, får eleverne oplevelsen af, at det er væsentligt at overholde visse regler vedrørende kørsel. Snakken om kørsel kan også relateres til markpraktikken, som eleverne skal ud til også. Der blev ikke tid til at snakke sammen med læreren, der havde markpraktikken, om der var emner, der var klare for eleverne, men en af dagene, da vi var på vej til marken, gjorde vi holdt i den mark, hvor der blev sået og vi undersøgte sådybden og såbedets kvalitet og snakkede struktur. Overvejelser over, hvad der kan gøres anderledes til næste år Hvis undervisningen eller en del af den kan lægges på et tidspunkt, hvor afgrøderne er veletablerede og i fuld vækst, kan det give eleverne et indtryk af, hvad det vil sige at have udført et godt markarbejde forud for såning af korn og græs. Det vil være en god idé at komme på besøg hos landmænd, der praktiserer en anden form for jordbehandling end den, der praktiseres på Morsø Landbrugsskole for derved at kunne konstatere, at jordstrukturen måske er anderledes end ved traditionel jordbehandling. Der skal være god tid til for eleverne til løsning af opgaver/beskrivelse af øvelserne. Ellers er der risiko for, de ikke bliver lavet. Det er vigtigt at have marker, hvor jordtyperne er forskellige for at eleverne på den måde kan se, at der er forskellige jordtyper i landet. Besøg på Skaldyrscentret. Vi ville have været på Skaldyrscentret for at høre om muslingers indflydelse på forureningsbekæmpelse i Limfjorden og høre om hvordan hele biologien er. Det koster kr på Skaldyrscentret for 1½ times undervisning i biologi. Så det blev ikke til noget! I stedet forsøgte vi at aftale et besøg på kommunen, der desværre ikke var voldsomt interesseret i at deltage i en undervisning. Da besøget på skaldyrscentret og kommunen ikke kunne lade sig gøre endte vi på rensningsanlægget i stedet for.

29 Iltsvind og udvaskning Besøget på rensningsanlægget i Nykøbing var en god oplevelse. Vi fik en god orientering og rundvisning. Eleverne var godt tilfredse med de oplysninger, de fik og vi brugte noget tid på at debattere specielt udvaskning og iltsvind i forhold til rensning af spildevand. PLANTEBIOLOGI VANDETS KREDS- LØB Jens Bukh Jensen Forud for besøget var gået nogle timer med at forklare N- kredsløbet. Det er et komplekst emne og ikke alle elever havde forstået processen helt, hvilket der ikke er noget at sige til. Nogle elever var skeptiske, da vi kom ud til rensningsanlægget, men den gode forklaring på, hvad der sker, når vi tilfører næringsstoffer til vandet, var med til at øge forståelsen for problematikken. Ved påvisningen af hvordan det kan lade sig gøre at rense vandet og hvor meget, der skal til for at gøre det, gav eleverne bedre indsigt i, hvad det vil betyde, at landbruget overholder de krav, der er til gødningsudbringning. Besøget gav også indsigt i, at det ikke alene er landbruget, der skal være opmærksom på brugen af næringsstoffer og hvad det betyder for mikrofloraen i både vand og jord. I den enkelte husholdning skal man også være påpasselig med brugen af næringsholdige stoffer såsom vaskepulver. Besøget gav også eleverne en bedre forståelse for, at der ikke kun er et forhold, man skal tage hensyn til det hele hænger sammen i et hele, som gør, at der skal tænkes i helheder. Det er der en del, der bedre kan nu og så er der vundet meget. Teori og praksis Når man arbejder både med teoretiske og praktiske fag, kan det til tider være svært at skille de 2 ting ad. Hvad er teori? Og hvad er praksis? Når de fleste elever hører om teoretisk undervisning, forbinder de det ofte med at side i et klasselokale og modtage undervisning fra en lærer, der for øvrigt snakker igennem hele lektionen, og det i et fag, som de syntes er ret kedeligt. Men hvad er teori? Teori kan ofte være en gennemgang af nogle regler, som kædet sammen med en anden form for viden, udmønter sig i en ny form for kundskab. Denne nye viden kan eleverne så bruge i en andre sammenhænge, og dermed få en forståelse for hvad der sker i rummet omkring dem.

30 Et eksempel kunne være biologi undervisningen på Morsø Landbrugsskole. Den har før i tiden været baseret på klasseundervisning, hvor næsten al undervisningen foregik indendørs, og hvor det mere var undtagelsen end reglen at komme ud og se på sagerne. Denne undervisningsform har både fordele og ulemper. En fordel er, at eleverne er samlede og har fokus rettet mod læren. Ulempen kan være eleverne ikke forbinde teorien med den virkelige verden (udenfor klasselokalet). Den praktiske undervisning er, for langt hovedparten af vores elever, noget som de syntes er spændende og lærerigt. Hos os er det specielt de mindre bogligt begavede elever der efterspørger praktisk arbejde undervisning. På den måde kan de også komme til orde, på deres facon. Mange elever fortrækker en arbejdsform hvor en praktisk problemstilling, danner udgangspunkt for at opsøge eller finde relevant fagstof, der kan hjælpe dem med at løse problemet. En sådan arbejdsform giver eleverne mulighed for at lærer af praksis og tilegne sig udviklingskompetence. I vores biologiundervisning hjælper det klart for forståelsen af et givent emne, hvis der kommer et praktisk indslag ind i undervisningen. Det fremmer helt klart elevernes læring, og de får ofte øjnene op for hvad budskabet er i en grad, de ikke ville få i ren klasseundervisning. Praksis kan berige teorien, og praksis kan give eleverne nogle erfaringer som de kan bruge i teorien Undervisningen Emne: Vandets kredsløb. 4 lektioner. Selve kredsløbet Fordampning/nedbør Vandbalance Grundvandet Vands funktion i planten. Traditionel Undervisningsform: Teoretisk præsentation af stoffet. Gerne med en dialog med eleverne, hvor vi kan spare hinanden lidt Arbejde med forskellige opgaver. Rette opgaverne de har lavet, på plenum Afslutte emnet. Gode/ikke så gode ting: Hvad kan de bruge det til? De kan ikke se sammenhængen ang. deres uddannelse de er ved og tage, og så den biologiundervisning de lige har fået. Det er nemt, både for eleven og læren. De får en form for viden som de måske kan bruge/huske. Det er ikke sikkert, de kan forbinde den viden til deres uddannelse. Praksisnær undervisning: Undervisningsform: En kort gennemgang af stoffet En gåtur i marken. Se på pløjearbejde, snakke om regnorme og deres aktivitet, regnvand og hvor det løber hen. Finde forskellige planter og drøfte vand Lave en planche, der fortæller noget om vandets kredsløb i deres fag. Der skal både være noget generelt om kredsløbet, og så noget der fortæller om vand i deres fag. Gennemgang af plancher på plenum.

31 Gode/ikke så gode ting Eleverne har en noget bedre forståelse for den viden de har fået. De kan se sammenhængen mellem undervisningen og deres fag (til en vis grad). De kan koncentrere sig lidt bedre, da de får nogle naturlige afbræk i undervisningen. Det kan tage lang tid og forberede

32 DALUM LANDBRUGSSKOLE AFD. KORINTH OVERORDNEDE OVERVEJELSER Keld V. Storm Til vore afprøvede aktiviteter i forhold til projektet har vi udover praksisnærhed- haft fokus på kompetencetænkning frem for pensumtænkning. Vi har således ud fra grundforløbets kompetencemål revurderet og opdateret vores undervisningsmål, og derefter planlagt og beskrevet nye aktiviteter i forhold til disse. Aktiviteterne endte for alles vedkommende med at blive tværfaglige/delvist dække flere kompetencemål. Tanken bag er, at vi gerne vil skabe størst mulig sammenhæng og helhed i vores undervisning. Vi har endvidere valgt at fokusere på for os- nye områder hvad angår det praksisnære. Vi gør i forvejen god brug af vores skolelandbrug i undervisningen. Så meget af markarbejdet som muligt udføres af eleverne i forbindelse med undervisning. Udover skolens egne marker, stiller lokale landmænd også areal til rådighed, så jord ikke bliver en begrænsende faktor. Eleverne er alle som minimum 2 dage i skolens kvægstald og 2 dage i svinestaldspraktik hos landmænd. Denne del mener vi fungerer fint, og derfor var det mere interessant for os, at udvikle og afprøve praksisnær undervisning inden for andre områder. Specielt ville vi gerne inddrage grundfaget Biologi, da det ud fra vores erfaringer, er et af de fag som eleverne har svært ved at relatere til deres hverdag. Vi endte op med 3 aktiviteter til Projektet, nemlig Reproduktion, Salgsafgrøder og Grovfoder AKTIVITETEN REPRODUKTION Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil Efter planen skulle temaet Reproduktion køre som et tredages forløb, hvor eleverne udelukkende blev undervist i reproduktion (Fra brunst, løbning/inseminering over drægtigheden til faring/kælvning og pasning af pattegrise/kalve). Temaet skulle også dække en del af grundfaget Biologi idet eleven efterfølgende skulle være i stand til at redegøre for dyrs anatomi og fysiologi i forhold til reproduktion. For svinenes vedkommende ville vi gerne lave et praksisnært forløb uden brug af stald, idet den mulighed ikke altid er lige tilgængelig. Man kan naturligvis altid finde en besætning at besøge, men så er det forbundet med et vist tidsforbrug hver gang. (Transport etc.) Reproduktionstimerne i svin I svinetimerne blev praksisnærheden opnået gennem visning af en del videomateriale. I forbindelse med inseminering vistes film fra Hatting KS om både løbning og sædopsamling, dette giver eleverne et godt billede af, hvad der foregår ude i stalden, og kombineret med det, jeg som lærer fortæller dem om løbningen (understøttet af power point), giver det en god forståelse for de væsentlige pointer i forbindelse med løbningen. Til lektionerne omhandlende farestalden blev der anvendt 6 små film fra Landbrugsforlagets faglige temasider, hver

33 film blev efterfulgt af et ark med spørgsmål, som eleverne fik 5-10 minutter til at besvare, hvorefter vi gennemgik spørgsmålene i fællesskab. Det er mit indtryk, at denne fremgangsmåde giver en rigtig god forståelse for stoffet, da de ting eleverne ikke fanger i filmen, det får vi gennemgået i spørgsmålene efterfølgende. Man viser video om kvægets reproduktion og gennemgår hele afsnittet reproduktion og avl i malkekvæghold. Man viser en video om kælvning. Elever med praktisk erfaring gives mulighed for at fortælle om unormale kælvningsforløb og tvillingefødsler og, hvad man skal være opmærksom på her. Tanken omkring forløbet var, at de materialer der anvendes i forbindelse med de enkelte arbejdsopgaver i videst muligt omfang skulle være til stede i klassen. Det lykkedes ikke helt at få fremskaffet disse. (Kateter, sædposer, tandsliber etc.) I dette emne er der anvendt en stor mængde film, hvilket har gjort stoffet mere praksisnært og tilgængeligt for eleverne. Desværre findes der ikke velegnede film til alle emner, og det er derfor nødvendigt også at finde andre metoder til at opnå praksisnærhed, samt måske at kontakte Landbrugsforlaget med ønsker til konkrete film, alternativt selv udarbejde dem vi synes vi mangler. Reproduktionstimerne i kvæg Brunst, brunsttegn, cyklus, inseminering, organer, faring, kælvning Da der til skolen er tilknyttet et kvægbrug, var det nærliggende at drage fordel af det. Landbruget blev besøgt og der blev fundet en ko i brunst. Brunsttegn og brunstobservation blev ved samme lejlighed gennemgået. Elever med praktisk erfaring gives mulighed for at fortælle om deres erfaring med brunsttegn og brunstobservation på praktikstedet. Dette giver ofte mulighed for udveksling af erfaringer og diskussion vedrørende brunstobservation i praksis. Kalvens første leveuge Man besøger landbruget ved skolen og afdeling for småkalve og gennemgår den daglige pasning. Elever med praktisk erfaring gives mulighed for at fortælle om pasning af kalve på deres praktiksted. Evaluering af Reproduktion Desværre blev det ikke planlagt i tide, og diverse andre aktiviteter kom i vejen for et samlet forløb. Dog blev lektionerne omhandlende reproduktion afholdt i den samme 1½ uge for kvæg og svin, men det blev ikke det koordinerede intense forløb, der oprindelig var tanken. Op til forløbet var der en stor udskiftning på lærersiden, hvilket gjorde at selve planlægningen blev udført af andre undervisere end de der endte med at gennemføre undervisningen. Det bevirkede også, at der kom til at mangle en overordnet koordinator/organisator/tovholder på projektet. Der skulle gerne have været mere samspil mellem de undervisere der var på projektet. Eleverne opdagede vist aldrig at de havde et sammenhængende projekt. Husdyrbiologien var, igen grundet udskiftningen på lærersiden, allerede overstået da temaet skulle løbe af stablen. Med hensyn til praksisnærhed er der ingen tvivl om, at eleverne finder det mest praksisnært, når man kan gå i stalden og betragte dyrene. Erfaringerne fra forløbet viser dog også, at videofilm er et udmærket alternativ. At med-

34 bringe remedier i klassen fra praksis er også et udmærket alternativ. Det at kunne se, røre, føle på tingene gør det hele mere nærværende, ligesom det er med til at skabe et erhvervsfagligt miljø. AKTIVITETEN SALGSAFGRØDER (FODER TIL SVIN) Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil Med aktiviteten får vi biologiundervisningen ind i sammenhæng med den praktiske undervisning indenfor planter og svin. At samle læringselementer fra de forskellige områder, så ugen primært kommer til at handle om foder til svin fra mark, over foderanlæg og foderets vej gennem grisen, så eleven oplever en sammenhæng mellem mark og stald. Eleverne oplever den sammenhæng der er mellem at man dyrker foderet på markerne og anvender det i stalden. Helheden og sammenhængen bliver klarlagt. I tema salgsafgrøder lærer eleverne om dyrets (hovedsageligt svin) fordøjelse og tilhørende organer, fodermidler og fodring af svin samt foderanlæg og udfodringsmetoder. Eleverne lærer også om plantens opbygning og udviklingstrin samt udseende. Endvidere behandles årets gang i marken for korn, raps og ærter. I temaet indgår også praktisk anvendelse af matematik. I bilag 13 ses et skema over forløbet. Evaluering af Salgsafgrøder Der var tænkt nogle gode tanker og lavet en udmærket oversigt over indholdet i tema Salgsafgrøder Endnu engang måtte vi dog sande, at uden en organisator kommer tingene ikke til at køre. Undervisningen blev gennemført, men absolut ikke som en temauge, så erfaringerne omkring afviklingen af dette tema er nærmest ikke eksisterende. AKTIVITETEN GROVFODER Didaktiske overvejelser hvorfor vil vi gøre det vi vil Med aktiviteten får vi biologiundervisningen ind i sammenhæng med den praktiske undervisning indenfor planter og kvæg. Ved at samle læringselementer fra forskellige områder får vi skabt helhed og sammenhæng mellem mark og husdyr (kvæg). Omdrejningspunktet bliver grovfoder. Fra mark til ensilage. Fra ensilage til kød og mælk. Matematik bliver ligeledes inddraget. Plan for afvikling Planter Fælles start med begge klasser hvor der introduceres til ugen og Grovfoderopgaven som ugen slutter med. I dialog med eleverne kommer vi omkring begrebet grovfoder, og der frembringes forskellige eksempler på grovfoder og situationer hvor der bruges grovfoder. Klasserne er hver for sig resten af ugen. I de første timer fokuseres der på majs. Der snakkes om familie, art osv. Med billeder fra årets gang i marken, snakker vi os igennem jordbearbejdning, såning, plantebeskyttelse, høst og ensilering for majs. Herunder spiringsbetingelser og økologi. Som afbræk i klasseundervisningen tages eleverne med i marken, for at kigge på såbed og måle jordtemperatur.

35 Der kigges også på såmaskinen og på såningen. Der graves frø frem og der snakkes frøafstand, rækkeafstand og indstillinger på såmaskinen. Næsten samme procedure gentages med kløvergræs, ærter og forskellige former for helsæd. Dog er der ikke mulighed for at se det i marken. Der snakkes gødningsbehov til de forskellige grovfoderafgrøder og der kigges på forskellige handels- og husdyrgødningstyper. Der snakkes omsætning i jorden og udnyttelse af de forskellige gødningstyper. Der laves en markbalance for en afgrøde ud fra dens aktuelle behov, afhængig af udbytteniveau og jordbundsforhold, med tildeling af husdyrgødning og handelsgødning. Ugen afsluttes med en grovfoderopgave. Der er en kort introduktion til opgaven i starten af en dobbelt lektion. Herefter anvendes den resterende tid på opgaveløsning. Opgaven er tænkt tværfaglig for at komme omkring alle emnerne der høre under temaet grovfoder. Den indeholder desuden en praktisk del hvor eleven ved hjælp af f.eks. billeder skal vise noget omkring en grovfoderafgrøde. (Se uddrag af grovfoderopgave bilag 14) Husdyrbiologi Her vises videoen Drøvtygning - udvikling af de enkelte maver. Man understøtter videoen med de relevante afsnit i lærebøgerne Malkekvæghold og Husdyrbiologi. I en klasse er der altid elever med praktisk erfaring. Med henblik på praksisnærhed er det undervisningen meget vigtigt at man giver disse elever mulighed for at fortælle om oplevelser fra praktikstedet og endnu bedre, hvis det også suppleres med billeder fra praksis. Det kunne f.eks. være en ko med synlige tegn på trommesyge, en ko som har spist fremmedlegemer (f.eks. søm/skruer) eller en ko med løbedrejning som skal rulles. Eleverne besvarede opgaven Grovfoderprojekt, hvor eleven gør brug af næsten alle sanser. (Se uddrag af Grovfoderprojekt bilag 15) Husdyr (kvæg) Kvægets minimumsnormer i malkekvæghold gennemgås eleverne har en øvelse i kvægstalden, hvor man beregner, hvor mange foderenheder en udvalgt ko skal have ud fra de oplysninger koen har på staldtavlen. Eksempler på, hvad der sker, hvis ikke næringsstofferne opfyldes er nedgang i mælkeydelse og kødproduktion samt sygdommene mælkefeber og stivsyge som begge er mangel på mineraler. Staldteknik Eleverne får til opgave at finde nogle forskellige typer af foderblandere på internet - eller meget gerne fra elevens praktiksted, som man efterfølgende skal fremlægge for klassen. Dette understøttes af relevante sider fra malkekvæghold. Matematik For at opnå praksisnærhed i undervisningen tages der udgangspunkt i skolens landbrug.

36 Omkredsen af gylletanke måles og rumindholdet beregnes. Herefter beregnes gødningsproduktionen fra husdyrene (ton gødning og kg næringsstoffer) på baggrund af aktuelt antal dyr og standardtal for gødningsproduktion. Køresiloer opmåles og rumindhold såvel som kapacitet i kg/fe/ts/ha beregnes. (Se eksempel på matematikopgave bilag 16) Ud fra foderplanen beregnes det årlige behov for majs til besætningen. Påkrævet antal ha. beregnes ved forskellige udbytter. Ensilagens vægtfylde fastlægges, ligesom der laves en tørstofanalyse. På baggrund af gødningsproduktionen fra husdyrene laves der en simpel gødningsplan for en majsmark. Rækkeafstanden på majssåmaskinen måles, og m. række pr. ha beregnes. Derefter bliver frøafstanden ved normal udsædsmængde beregnet. Evaluering af Grovfoder Med erfaringerne in mente fra de tidligere aktiviteter, fik vi denne gang planlagt i god tid, ligesom vi fik organiseret og uddelegeret de forskellige opgaver. Derfor lykkedes det delvis, at få afviklet en uge med temaet som planlagt. Som det fremgår af nedenstående skemaer, var der dog stadig hurdler i den virkelige verden i forhold til det der var blevet planlagt. Lærebindinger og andet gjorde, at det endelige skema var en del fra det planlagte.

37 Skema som styregruppen havde planlagt ugen. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Planter Matematik Planter Planter Matematik Husdyrbiologi Husdyrbiologi Matematik Opgaveskrivning Staldteknik Planter Kvæg Husdyrbiologi Planter Planter Planter Skema som det endte med at se ud. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Køreteori Matematik Planter Køreteori Matematik Planter Kvæg Matematik Planter Staldteknik Planter Planter Opgaveskrivning Planter Planter Kvæg Dette til trods, endte ugen alligevel med at blive en succes. Vi var lidt heldige med, at den planlagte uge rent faktisk også faldt sammen med at der blev sået majs. Det gav gode muligheder for afveksling mellem at være ude og inde. Det at grovfoder var et gennemgående tema, gjorde at eleverne oplevede tværfagligheden, og forstod relationen mellem mark og husdyr. Selv matematik blev lige pludselig spændende, fordi der var en stor sammenhæng mellem det de lavede der, og så den praksis de oplevede i de andre lektioner. Det som også var interessant at opleve i ugen var, at selv om det måske kun var det første kvarter af en dobbeltlektion at undervisningen var bundet op på noget praktisk, blev den resterende del alligevel praksisnær, idet der på en eller anden måde hele tiden kunne relateres til praksis.

38 BILAG 1 Modulplan for husdyr og biologi Uge Tematimer Landmænd og Dyrpassere Staldøvelser Landmænd Husdyr- /Biologitimer Landmænd og Dyrpassere Kvægtimer Landmænd Svinetimer Landmænd Praksistimer Dyrepassere SHL:hygi Intro 6 4: Nafs: Repro- 2:Fagudtyrk 2: Hygiejne duktion 7 Vinterferie 8 4: Nafs: 2:Drøvtygger 2: Fodermidler 9 Shl Fødsel Fødsel 10 StaldPraktik 11 Shl Fodermidler 2:Kælvning 2: 12 4: Nafs 2:Små kalve 2:Goldkøer 13 Påske 14 4: Shl Protein, kulhydrat, fedt 15 Shl: Cellen 2:Fordøjelse Klove hov Pels 16 Nafs: vitamin, 2: Reproduktion mineral 2: :Malkning 2: Hegn 18 Biologi-Dyr *) Malkekursus Håndtering 19 Biologi-Dyr : Førdøjelse hvad nu? 2: Huld

39 20 StaldPraktik 21 Adfærd Nafs: immunforsvar 2:reproduktion 2: Teknik shl: :sundhed Adfærd &sygdom 2:Sundhed &syg 23 Nafs: Slagteribesøg 2: interesse 24 Grundforløbsprojekt : arbejdsplanlægning 2: 25 Grundforløbprojekt *) Åben værksted Modulplan for Husdyr/Dyr og Biologi timer for Landmænd og Dyrepassere for foråret 2010

40 BILAG 2 Svinestald-praktik Uge Opgave Du skal i forbindelse med din svinestald-praktik besvare en opgave med udgangspunkt i nedenstående oplæg. Besvarelsen skal afleveres i letlæseligt form senest d... til. En kopi af besvarelsen skal I selv beholde til brug i efterfølgende Husdyrtimer. Foderprøver og fotos skal I selv beholde til brug i efterfølgende Husdyrtimer 1) Beskriv den besætning du har været i praktik i, herunder; a) Antallet og typen af dyr (søer, smågrise, slagtesvin) b) Staldtyperne (bokse eller løsdrift, betonspalter eller dybstrøelse, m.m.) c) Fodersystemer /-anlæg (tørfodring eller vådfodring, automater eller langkrypper, mm.) d) Fodertyper / foderblandinger (hvor mange forskellige blandinger, hvilke råvarer indgår) e) Andre forhold om besætningen 2a) Hvordan foregår fodringen / tilsyn med fodringen til de forskellige dyregrupper? 2b) Tag fotos af udfodringsanlæg, krypper, skåle og automater, herunder fotos som viser god og dårlig foderhygiejne. Brug bare mobil-kamera. 2c) Tag prøver (en håndfuld) af de forskellige fodermidler, der bruges i besætningen. Brug almindelige affaldsposer (special poser til ensilage) 3) Hvordan foregår brunstobservation og inseminering? 4a) Hvordan foregår tilsyn for sygdom/sundhed for de forskellige dyregrupper? 4b) Tag fotos af sunde grise og syge/skadet grise 5) Beskriv forløbet af de enkelte praktikdage i besætningen, herunder de arbejdsopgaver du har deltaget i. 6) Hvilke sikkerheds-foranstaltninger overfor dyr, redskaber og maskiner/anlæg er nødvendige for at undgå arbejdsskader? 7) Giv en kort kommentar til praktikstedet og dagenes forløb, herunder a) Blev du godt modtaget b) Fik du en god anvisning i tingene c) Fik du prøvet det du gerne ville d) Hvordan var arbejdskollegaerne e) Var dagen alt i alt god, mindre god eller dårlig Godt praktikforløb og god arbejdslyst!

41 BILAG 3 Til Praktikværten Evaluering af praktik (skriv tydelig denne evaluering gives til eleven): Praktikværtens navn: Elevens navn: Dage for praktikken: Formål med praktiken: At eleven får et indblik i, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads.. Eleven deltager aktiv i di arbejdsopgaver der nu måtte være, eventuel efter anvisning, og passiv ( ser på ) i henhold til deres erfaring og det aktuelle arbejde. 1) Hvad synes du om elevens fremmøde og umiddelbare interesse for praktikdagene? 2) Hvad synes du om elevens interesse, motivation og gå på mod til at deltage i forskellige arbejdsopgaver? 3) Hvordan synes du eleven klarede de forskellige arbejdsopgaver han/hun deltog aktiv i? - Var der arbejdsopgaver han/hun skulle have prøvet? - Var der arbejdsopgaver han/hun ikke skulle have prøvet? 4) Hvordan synes du eleven klarede de forskellige arbejdsopgaver han/hun deltog passiv i (hvor han/hun kiggede på)? 5) Hvad er dit helhedsindtryk af eleven og dennes ønske om at arbejde indenfor faget Er eleven efter din vurdering klar til at starte i praktik 6) Andre bemærkninger om eleven (brug bagsiden):

42 BILAG 4 EUC Nordvest Morsø Landbrugsskole Opgave til aflevering! Behandlinger i pattegrisens 1. leveuge (grundbogens s ) Udfyld skemaet med de 5 6 almindelige behandlinger som foretages på pattegrisene. Behandling Beskrivelse Hvorfor foretages behandlingen? Beskriv kort hvordan behandlingen foretages Grisens alder, når den behandles. Hvilke fejl eller problemer kan der typisk opstå eller være? Hvordan kan problemerne afhjælpes?

43 BILAG 5 Grundforløb, forår 2010 NAFS Svineopgave Praktisk fodring - gruppeopgave Tag udgangspunkt i jeres hidtidige erfaringer og undervisning om fodring af svin og kvæg Følgende skal besvares kortfattet for hvert staldafsnit / fodringssystem: I) Hvilke praktiske opgaver er der ved fodringen? II) Hvilke tilsyn skal foretages i forbindelse med fodringen?

44 BILAG 6 Kost og behov Du har i løbet af det næste døgn, skrive alt det ned du har spist. Madvare Mængde Gram/ dl Energi pr.100 gram Energi i alt Protein i gram i alt Fedt i gram i alt Kulhydrat i gram i alt

45 Du skal nu finde ud af hvor meget du forbrænder i løbet af en dag, det kan du bl.a. gøre ved hjælp af nedenstående hjemmeside. Energi behov: kcal Dernæst skal du finde ud af hvor stort dit energi indtag har været samt fordeling af fedt, kulhydrat og protein. Dette kan du gøre ved at søge på de fødevare du har spist på nedenstående hjemmeside Energi indtag: Kcal Protein: gram Kulhydrat: gram Fedt: gram Derefter skal du lave et søjle diagram, det skal indeholde søjler med. Dit energi behov og dit faktiske indtag Faktisk energifordeling i o Protein o Fedt o Kulhydrat Anbefalet energi fordeling i o protein o Fedt o Kulhydrat

46 BILAG 7 Biologi uge tema Fordøjelse og næringsstoffer - i åben værksted Bemærkninger fra observation af de første 2 lektioner omhandlende - Introduktion til temaet - Plan over ugens forløb - Opstart på underemnet vores egen kost (med relation til foderplaner) 8 elever til stede, lærer Stine, hjælpelære Pia, observatør Niels Anders Nogle af eleverne været meget tidlig oppe til malkning Observationer: Stille og opmærksom modtagelse af Stines intro og plan fra alle elever. Aha! udbrud fra Camilla da hun indser kroppens energiforbrug i form af Respirationsligning er modsat Fotosyntese ligning 6-7 elever viser stor interesse for hjemmeside til tjek/beregning af eget energibehov Nogle elever klager over træthed efter nattens malkning Stor opgave for eleverne at opskrive/regne på deres sidste døgns madindtag x) - Alle elever meget optaget af at gå i gang med opgaven - Beregninger for svære for nogle, det kræver lærestøtte - Generel vedholdende interesse for opgaven - Dog 1-2 elever giver op efter et stykke tid - 5 æbler og 3 colaer.. ender Bo med x) det var lektieopgave til dagen at opskrive hvad de havde spist sidste døgn, men næsten ingen havde set på det Hold da op meget energi i..! Hvorfor servere skolen ikke noget mindre fedtfattig mad! udbrud fra Camilla (tyk pige) - Da hun sidder og tjekker/regner på hendes madindtag

47 altså får hun øjne op for hvad der feder mere eller mindre Flere når til og viser god interesse for at se hvor meget energi de daglig bruger i sammenligning med deres energiindtag - Dog er nogle ikke motiveret nok til at regne for deres eget vedkommende - Nogle har urealistisk forhold til eget enegiforbrug Lektie til næste dag modtages af de fleste på en ukoncentreret / lige glad måde.

48 BILAG 8 Grundforløb, uge Evaluering af forløbet af ugens biologtema Fordøjelse Resultat - 20 elever / besvarelser: 1) Hvad synes du om det at tage udgangspunkt i din egen kost (i dig selv som menneske)? Slet ikke interessant: 2 Lidt interessant: 7 Noget interessant: 8 Meget interessant: 3 2) Hvordan forstår du tingene, når der undervises i din egen krops funktion i forhold til, når der undervises i dyrekroppens funktion? noget dårligere: lidt dårligere: 2 lidt bedre: 13 noget bedre: 5 3) Hvad synes du om det at lave forskellige små biologiske forsøg (her omkring næringsstoffer og fordøjelse)? Slet ikke interessant: 2 Lidt interessant: 7 Noget interessant: 5 Meget interessant: 6 4) Hvordan forstår du biologiske ting, når der laves små forsøg i forhold til, når der ikke laves forsøg? noget dårligere: 1 lidt dårligere: 3 lidt bedre: 13 noget bedre: 3 5) Hvordan vil du kort beskrive ugens forløb om biologitemaet Fordøjelse? meget teoretisk: teoretisk: 6 praktisk: 11 meget praktisk: 3 6) Hvad synes du om ugens undervisningsforløb i forhold til et mere traditionelt forløb - såsom skiftevis indlæg/gennemgang af lærebogsstof af læreren og efterfølgende (repetitions-) opgave i lærebogsstoffet for dig som elev? noget dårligere: 1 lidt dårligere: 3 lidt bedre: 11 noget bedre: 5 7) Hvor meget konkret lærer du (forstår og husker) ved ugens undervisningsforløb i forhold til et mere traditionelt forløb såsom se ovenfor? noget mindre: 1 lidt mindre: 1 lidt mere: 9 noget mere: 9

49 BILAG 9 Markjournal markpraktik Udfyld nedenstående skema for de 2 redskaber du kørte med den første dag i marken. (du skal altså lave 2 skemaer) (Mangler du oplysninger må du ud og hente/finde dem, du skal IKKE gætte!) Emne Svar Behandlingsdato: Mark nr: Traktor: Redskab: Gear: Kørehastighed: Motoromdrejninger: Lift position: Vægtoverføring eller positionskontrol: Arbejdsdybde/højde: Arbejdsbredde: Evt. udbragt mængde og type Forklar hvordan du starter ved forageren: Forklar hvordan du slutter ved forageren: Hvordan kontrollerer du at redskabet arbejder korrekt i jorden? Nævn de justeringsmuligheder du kan anvende hvis redskabet skal justeres. Nævn de ting du skal være særligt opmærksom på under kørsel med redskabet. Antal hektar:

50 BILAG 10 Evaluering markpraktik Opgave 1: Find et sted i marken med overlap (dobbelt såning), og et sted med dårlig fremspiring, noter plantetal optalt i tællering herunder. Sted med overlap Sted med dårlig fremspiring Planter optalt Planter optalt Pl./m 2 Pl./m 2 ( Beregning af Planter/m 2 = planter x 10) Opgave 2: Kast tællering 10 gange og tæl hvor mange planter der er hver gang. Noter resultatet i skemaet herunder Beregn det gennemsnitlige plantetal ud fra optælling ovenfor (læg tallene sammen): planter/m 2 (Udsædsmængden på 160 kg/ha blev beregnet ud fra et ønsket plantetal på 325 planter/m 2 ) Opgave 3: Mål med favnmål afstanden mellem mindst 4 sprøjtespor, noter i skemaet herunder Opgave 4: Passer afstanden med en 15 meter sprøjte? JA NEJ Hvis nej, hvor meget overlap/usprøjtet areal vil der opstå? Opgave 6: Grav et par planter forsigtigt op af jorden uden at ødelægge roden. Mål rodens længde i forhold til plantens højde. Er der forskel?? Normal mark Forsøg med dyb såning Forsøg med overflade såning Plantens højde Rodens længde Plantens højde Rodens længde Plantens højde Rodens længde

51 BILAG 11 Klargøring af traktor og plov 1. Løftestængerne skal være lige lange mål med en tommestok eller med en jernstang i trækøjer. 2. Mål sporvidden. Der skal være 5-10 cm mere i mellem forhjulene end baghjulene. 3. Er der lige meget luft i traktorens bagdæk? 4. Er trækbommen i vejen? 5. Tilkobl ploven (topstang i aflangt hul, hvis vægtoverføring sker igennem trækarme) 6. Indstil stabiliseringstængerne så ploven kan bevæge sig fra side til side. Dog ikke så meget at den kan ramme dækkene. 7. Kontroller at landhjulet er justeret lige dybt til begge sider. 8. Kontroller at ploven vender lige meget til begge sider. 9. Rulleskærene skal være 2 cm fra landsiderne 10. Forplovene skal stilles ens. 11. Halmstrygerne skal stilles ens. 12. Vedligeholdelse: Er sliddelene OK, er sliddelene blanke, er ploven smurt med fedt, er der luft nok i dækket (hvis dæk og slange)? Plovens mål Når du køber en ny eller gammel plov bør du måle ploven igennem for at kontrollere om den er skæv. Du skal helst måle når der er nye sliddele på (skær og spidser). 1. Hvor store er A målene fra ramme til skærspids? Højre cm Venstre cm 2. Hvor store er B målene. Er landsiderne parallelle?

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

HVAD ER AGRO-ASSISTENTUDDANNELSEN FOR NOGET?

HVAD ER AGRO-ASSISTENTUDDANNELSEN FOR NOGET? HVAD ER AGRO-ASSISTENTUDDANNELSEN FOR NOGET? Jobcenter Hjørring udbyder, i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole og LandboNord, uddannelsen til Agro-assistent. Uddannelsen er en kombination af undervisning

Læs mere

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg DYRK DIN interesse Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum Landbrugsvej 65 5260 Odense S Afd. Korinth Spanget 7 5600 Faaborg

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg

Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg Målgruppen er de unge, som ikke kan følge et ordinært grundforløb eller en sammenhængende grundforløbspakke. Målet med undervisningen

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Uddannelsesspecifikke fag på landbrugsuddannelsens grundforløb 2 (EUD og EUX)

Uddannelsesspecifikke fag på landbrugsuddannelsens grundforløb 2 (EUD og EUX) Uddannelsesspecifikke fag på landbrugsuddannelsens grundforløb 2 (EUD og EUX) 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning

Læs mere

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger Undervisningen i grundforløbet Grundforløbspakker Undervisningen på grundforløbet sigter mod at eleven vælger landmandsuddannelsen til landmand på hovedforløbet. Vi tilbyder 3 grundforløbspakker på Nordjyllands

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016 UNDERVISNING I DYREVELFÆRD PÅ LANDBRUGSUDDANNELSEN HVORDAN FORMES DE KOMMENDE LANDMÆNDS SYN PÅ DYREVELFÆRD? INGER ANNEBERG, PETER SANDØE OG JESPER LASSEN, KØBENHAVNS VID S KONFERENCE - 17. NOVEMBER 2016

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan. Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet

Læs mere

Landbrugsuddannelsen. [ Landbrugsassistent ] [ Landmand med speciale husdyr ] [ Landmand med speciale planter ] [ Jordbrugsmaskinfører ]

Landbrugsuddannelsen. [ Landbrugsassistent ] [ Landmand med speciale husdyr ] [ Landmand med speciale planter ] [ Jordbrugsmaskinfører ] Landbrugsuddannelsen [ Landbrugsassistent ] [ Landmand med speciale husdyr ] [ Landmand med speciale planter ] [ Jordbrugsmaskinfører ] Indhold Landbrugsuddannelsen... 3 Personlig uddannelsesplan... 3

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedelsesdato: 5. juni 2013 Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedt af Fællesudvalget for landbrugsuddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 11/04/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

EUX-LANDBRUG. landbrugsuddannelse med studiekompetence. EUXStart uddannelsen. til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng

EUX-LANDBRUG. landbrugsuddannelse med studiekompetence. EUXStart uddannelsen. til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng EUX-LANDBRUG landbrugsuddannelse med studiekompetence EUXStart uddannelsen til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng EUX-landbrug Mere end en landbrugsuddannelse Mange unge i 9.-10.

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer

Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer Gruppe: Nano 3 Grp. 64 OK Bogen: Ganske udemærket, den virker dog lidt tør. Et andet forslag til en bog er: "Introduction to Elctrodynamics, af

Læs mere

Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen

Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen Titel: Svineproduktion i stald - grundforløb Beskrivelse: Her skal du være med til at passe skolens svinebesætning. Vi har 230 søer Du skal arbejde

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser Undervisningsministeriet den 21. september 2011 Sagsnr. 108.534.021 Udstedelsesdato: 25. maj 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser Udstedt af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 12.

Kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 12. Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 1 Ideen og formålet Formålet

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere