Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder

Transkript

1 Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Resultat af UNI Cs spørgeskemaundersøgelse, oktober 2013

2 Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Resultat af UNI Cs spørgeskemaundersøgelse, oktober Forfatter: Anne Birch UNI C Publikationen foreligger kun elektronisk. UNI C

3 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Datagrundlag Rapportens opbygning Resultat af undersøgelsen Respondenternes arbejdsområde Respondenternes timetal til det opsøgende arbejde Erhvervsskolens evt. strategi for det opsøgende arbejde Det opsøgende arbejde over for store virksomheder Er der særlige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder? Konklusion Generelt om respondenterne Det opsøgende arbejde over for store virksomheder Er der særlige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder? Bilag 1: Øvrige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelsen til respondenterne Spørgsmålene i undersøgelsen UNI C

4

5 1 1.1 Siden 2009 har Undervisningsministeriet drevet en praktikpladskampagne, som er udlagt til UNI C. Følgegruppen bag praktikpladskampagnen (DA, LO, Håndværksrådet, Danske Erhvervsskoler, Danske Regioner, KL, Danske Landbrugsskoler, SOSU-lederforeningen og UVM) har ønsket at få belyst skolernes praksis og erfaringer med det praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder. Dette ønske er blandt andet udsprunget af, at der er usikkerhed om, hvorvidt der er særlige udfordringer forbundet med det opsøgende arbejde over for store virksomheder. Ønsket skal også ses i lyset af, at en ATP-rapport fra 2012, Fakta om AER, præmie- og bonusordningen viste, at virksomheder med mere end 100 ansatte i 2010 og 2011 er den gruppe af virksomheder, der har færrest elever pr. ansat. Det kan derfor være muligt, at der eksisterer et potentiale for endnu flere praktikpladser i denne gruppe af virksomheder. For at indsamle viden om de opsøgende medarbejderes praksis og erfaringer med praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder med mere end 100 ansatte blev UNI Cs analyseafdeling derfor involveret med henblik på elektronisk udformning og udsendelse af en spørgeskemaundersøgelse til erhvervsskolernes praktikkonsulenter. 1.2 Undersøgelsen blev sendt via til alle aktive Praktik+ brugere, dog undtaget brugere fra faglige udvalg. Beslutningen om at vælge de aktive Praktik+ brugere som målgruppe for undersøgelsen skyldes, at næsten alle erhvervsskoler anvender Praktik+ i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde, og at praktikkonsulenternes adresser er registreret i Praktik+. Undersøgelsen blev sendt ud til 550 personer, og der kom 292 svar tilbage svarende til en svarprocent på 53 %. De 292 respondenter er ansat på 61 forskellige erhvervsskoler. På 18 af disse er der kun afgivet 1 svar. Praktik+ brugerne blev blandt andet spurgt om, hvilken erhvervsfaglig indgang de arbejder indenfor, hvor mange ugentlige timer de har til rådighed til det opsøgende arbejde, skolens evt. strategi for opsøgende arbejde over for store virksomheder, hvor stor en UNI C

6 1 Indledning procentdel af deres opsøgende arbejde, der retter sig mod store virksomheder, og om de oplever særlige udfordringer i dette arbejde. 1.3 Resultatet af og konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen præsenteres i afsnit 2 og 3. Bilag 1 indeholder de fritekstsvar, der blev givet mulighed for supplerende at notere i forbindelse med spørgsmålene om, hvorvidt der opleves særlige udfordringer i forbindelse med det opsøgende arbejde over for store virksomheder. Selve spørgsmålene og den ledsagende præsenteres i bilag 2. Undersøgelsen indeholdt herudover som et selvstændigt punkt muligheden for at komme med forslag og idéer til Undervisningsministeriets og UNI Cs igangværende praktikpladskampagne herunder forslag til nyt indhold på siderne for de opsøgende medarbejdere på emu.dk. Forslagene, der er givet som svar på disse supplerende spørgsmål, vil efterfølgende blive drøftet med følgegruppen bag praktikpladskampagnen, og de vil derfor ikke blive offentliggjort i denne rapport. 6 UNI C

7 2.1 Respondenternes arbejdsområde I undersøgelsens første spørgsmål har respondenterne svaret på, hvilke(n) erhvervsfaglig(e) indgang(e) de arbejdede opsøgende indenfor. Der var mulighed for at vælge flere indgange, hvilket afspejles i summen af procentsatserne: 1. Hvilken/hvilke indgange udfører du opsøgende arbejde inden for? Antal Procent Bil, fly og andre transportmidler 46 16% Bygge og anlæg 87 30% Bygnings- og brugerservice 24 8% Dyr, planter og natur 34 12% Krop og stil 20 7% Mad til mennesker 32 11% Medieproduktion 19 7% Merkantil 54 18% Produktion og udvikling 53 18% Strøm, styring og it 54 18% Sundhed, omsorg og pædagogik 20 7% Transport og logistik 32 11% I alt % Tabel 1. For entydigt at kunne bearbejde svarene fra de respondenter, der har valgt mere end en indgang, er resultatet i tabel 1 blevet efterbearbejdet, så respondenterne er grupperet i et af følgende hovedområder: 1A. Hvilket hovedområde udfører du opsøgende arbejde indenfor? (Spm. 1 bearbejdet) Antal Procent Teknik % Merkantil 38 13% Sundhed 11 4% Landbrug 24 8% Flere hovedområder 22 8% I alt % Tabel 2. UNI C 7

8 2 Resultat af undersøgelsen Gruppen Teknik dækker følgende 9 af de 12 indgange: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it samt Transport og logistik. Gruppen Merkantil dækker den merkantile indgang. Gruppen Landbrug dækker indgangen Dyr, planter og natur, og gruppen Sundhed dækker indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik. Gruppen Flere hovedområder dækker respondenter, der har opsøgende arbejde inden for flere af grupperne Teknik, Merkantil, Sundhed og/eller Landbrug. 2.2 Respondenterne har et meget forskelligt timetal til rådighed til det opsøgende arbejde: 2. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt til opgaver i forbindelse med det opsøgende arbejde? Antal Procent Under 10 timer % 10-19,9 timer 69 24% 20-29,9 timer 31 11% 30 timer eller mere 57 20% I alt % Tabel 3. Næsten halvdelen har under 10 ugentlige timer til rådighed og må derfor formodes at have en anden primær funktion på skolen. Hver femte har over 30 ugentlige timer til rådighed og må formodes at være fuldtidsansat til konsulentopgaver i forbindelse med det praktikpladsopsøgende og formidlende arbejde. 8 UNI C

9 2.2 Respondenternes timetal til det opsøgende arbejde Hvis man sammenholder rådighedstiden til det opsøgende arbejde med det hovedområde, respondenterne arbejder indenfor, viser der sig store forskelle: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedområde kombineret med ugentligt timetal til det opsøgende arbejde 23% 11% 24% 42% 42% 8% 9% 13% 9% 4% 8% 4% 18% 37% 64% 84% 32% 9% 18% 20% 11% 24% 41% 46% Under 10 timer Procent 10-19,9 timer Procent 20-29,9 timer Procent 30 timer eller mere Procent Figur 1. De områder, hvor den enkelte konsulent har flest ugentlige timer til rådighed for det praktikpladsopsøgende arbejde, er Flere hovedområder, Teknik og til dels Merkantil. Det merkantile område har ganske vist ikke så mange konsulenter med mere end 30 timer eller med 20,0 29,9 timer men har ganske mange med mellem 10,0 og 19,9 ugentlige timer til rådighed. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at rigtig mange af de merkantile konsulenter også har administrative opgaver og bl.a. registrerer godkendelser og uddannelsesaftaler i EASY-P, erhvervsskolernes administrative system vedrørende praktik. Landbrug og Sundhed skiller sig klart ud som de områder, hvor der er færrest timer pr. konsulent til det opsøgende arbejde. Næsten halvdelen af respondenterne på Sundhed er ansatte på en SOSU-skole, hvor praktikpladserne er dimensionerede, og hvor der derfor kun i meget begrænset grad finder praktikpladsopsøgende arbejde sted. Landbrug (indgangen Dyr, planter og natur) dækker over meget forskellige uddannelser med stor forskel på, hvor let eller svært det er at skaffe praktikplads. UNI C 9

10 2 Resultat af undersøgelsen 2.3 Inden undersøgelsens spørgsmål om respondenternes erfaringer med det opsøgende arbejde over for store virksomheder, blev der spurgt om, hvorvidt erhvervsskolen har en defineret og nedskrevet strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde. Hvis respondenterne svarede Ja, blev de yderligere spurgt om, hvorvidt skolen har en særlig strategi for den opsøgende indsats over for store virksomheder, og om der er en strategi for hvor mange store virksomheder, der bør opsøges, i forhold til små og mellemstore virksomheder: 3. Har din erhvervsskole en defineret og nedskrevet strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde? Antal Procent Ja % Nej 54 18% Ved ikke 79 27% I alt % Tabel 4. 3a. Hvis ja til spm. 3. Har erhvervsskolen en særlig strategi for den opsøgende indsats over for store virksomheder? Antal Procent Ja 27 17% Nej 94 59% Ved ikke 38 24% I alt % Tabel 5. 3b. Hvis ja til spm. 3. Har erhvervsskolen en strategi for, hvor mange store virksomheder, der bør opsøges i forhold til små og mellemstore virksomheder? Antal Procent Ja 16 10% Nej % Ved ikke 41 26% I alt % Tabel 6. Over halvdelen af respondenterne svarer bekræftende på, at skolen har en defineret og nedskrevet strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde. Mere end hver fjerde svarer Ved ikke til spørgsmålet om strategi. I forhold til svarene på spørgsmål 3a og 3b må det konkluderes, at det er relativt få af respondenterne, der svarer bekræftende på, at skolen har en særlig strategi for arbejdet med store virksomheder. 10 UNI C

11 2.4 Det opsøgende arbejde over for store virksomheder ud af 10 i respondentgruppen arbejder opsøgende over for store virksomheder med mere end 100 ansatte: 4. Er en del af din arbejdstid rettet mod opsøgende arbejde i store virksomheder? Antal Procent Ja % Nej % I alt % Tabel 7. De respondenter, der svarer Ja, har i gennemsnit 21 % af deres opsøgende arbejde rettet mod store virksomheder, som dermed er den virksomhedstype, der kontaktes mindst i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde: 4a. Hvis ja i spm. 4. Hvor mange procent af dit opsøgende arbejde retter sig mod: Procent Små virksomheder (1-9 ansatte) 39% Mellemstore virksomheder (10-99 ansatte) 42% Store virksomheder (100 ansatte eller flere) 21% SUM 100% Tabel 8. Vi formoder, at der har været størst interesse for at besvare undersøgelsen, hvis man faktisk har erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder. Telefonopkald og mails til Anne Birch har vist, at en del af modtagerne af undersøgelsen var i tvivl om, hvorvidt de skulle besvare den, hvis der ikke fandtes så store virksomheder inden for deres brancheområde eller i deres lokalområde. De er blevet opfordret til alligevel at svare på undersøgelsen for at få belyst, om givne uddannelser/indgange tendentielt medfører, at man enten ikke eller kun sjældent opsøger virksomheder med mere end 100 ansatte. Vi formoder også, at der findes en del, der har undladt at besvare undersøgelsen, netop fordi de ikke har så store virksomheder inden deres branche- eller uddannelsesområde. Vi tillader os derfor at antage, at der i respondentgruppen er en vis overrepræsentation af opsøgende medarbejdere, som faktisk har erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder med mere end 100 ansatte. UNI C 11

12 2 Resultat af undersøgelsen Hvis man sammenholder svarene fra de respondenter, som har erfaringer med opsøgende arbejde over for store virksomheder, med det hovedområde, de arbejder indenfor, viser det sig, at konsulenter, der dækker flere hovedområder, sammen med grupperne Merkantil og Teknik har relativt størst erfaring med opsøgende aktivitet over for store virksomheder: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Hovedområde kombineret med erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder 59% 58% 41% 42% 91% 9% 79% 21% 36% 64% 60% 40% Ja Procent Nej Procent Fig. 2. Grupperne Sundhed og Landbrug har kun i meget begrænset omfang opsøgende aktivitet over for store virksomheder. For at få et mere nuanceret billede, har vi isoleret de respondenter, der kun har anført én indgang, og foretaget samme kombination: 12 UNI C

13 2.4 Det opsøgende arbejde over for store virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indgang kombineret med erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder Kun respondenter, der arbejder med én indgang 63% 67% 37% 33% 40% 60% 79% 21% 100% 64% 36% 36% 64% 58% 42% 50% 50% 65% 35% 91% 9% 54% 46% 64% 36% Ja Procent Nej Procent Fig. 3 1 Her viser det sig tydeligt, at indgangene Medieproduktion, Bygnings- og brugerservice, Produktion og udvikling samt Transport og logistik har den relativt største erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder 2. Dette må formodes at hænge sammen med, at uddannelserne inden for disse indgange bl.a. retter sig mod virksomhedstyper, hvor der traditionelt er mange ansatte aviser og dagblade, radio/tv, boligselskaber, facility management, produktionsvirksomheder, busselskaber o. lign. De indgange, der har den relativt mindste erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder, er Krop og stil, Sundhed, omsorg og pædagogik samt Dyr planter og natur. For Krop og stil samt Dyr, planter og naturs vedkommende kan det naturligvis hænge sammen med, at der i de brancher, som uddannelserne i disse indgange dækker, kun findes et meget begrænset antal af store virksomheder. På sundhed, omsorg og pædagogik retter bl.a. SOSU-uddannelserne sig mod store virksomheder, men dette område er dimensioneret, og der foregår derfor ikke opsøgende arbejde over for regioner og kommuner, som er de helt store aktører på SOSUuddannelserne. 1 Forkortelserne læst fra venstre står for: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik, samt Transport og logistik. 2 Antallet af respondenter på indgangene Bygnings- og brugerservice samt Krop og stil er under 10, og grafen skal for disse søjlers vedkommende derfor tages med et vist statistisk forbehold. UNI C 13

14 2 Resultat af undersøgelsen Figur 2 på side 12 sammenholdt med figur 1 på side 9 viser i øvrigt, at der er en samvariation mellem det ugentlige timetal til det opsøgende arbejde og det opsøgende arbejde over for store virksomheder. Jo flere timer, jo større sandsynlighed er der for, at det opsøgende arbejde også retter sig mod store virksomheder. Denne hypotese understøttes af følgende graf, hvor hovedområderne Sundhed og landbrug som selvstændige hovedområder dog er sorteret fra pga. det relativt lave antal af respondenter i disse grupper med erfaring med opsøgende aktivitet over for store virksomheder: 100% 80% 60% Hovedområde kombineret med ugentligt timetal til det opsøgende arbejde og erfaring (ja/nej) med opsøgende aktivitet over for store virksomheder 39% 12% 19% 36% 25% 34% 10% 40% 20% 0% 68% 56% 63% 63% 21% 29% 22% 6% Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Teknik Merkantil Flere hovedområder I alt Under 10 timer Procent 10-19,9 timer Procent 20-29,9 timer Procent 30 timer eller mere Procent Fig. 4 Hvis man kun kigger på respondenter med hhv. 30 timer eller mere pr. uge (lilla) og respondenter med under 10 timer pr. uge (blå) til det opsøgende arbejde, tegner der sig et tydeligt billede af, at den lilla farve/blok generelt er større i Ja-søjlerne end i Nejsøjlerne, og tilsvarende er den blå farve/blok mindre i Ja-søjlerne end i Nej-søjlerne. 14 UNI C

15 2.5 Er der særlige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder? 2.5 Over halvdelen af respondenterne, der har erfaring med opsøgende arbejde rettet mod de store virksomheder, oplever ingen særlige udfordringer i forbindelse med dette arbejde. Mere end hver fjerde har dog registreret særlige udfordringer: 4b. Hvis ja i spm. 4. Har du registreret særlige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder? Antal Procent Ja 48 41% Nej 61 53% Ved ikke 7 6% I alt % Tabel 9. Der tegnes således ikke noget entydigt billede. Ved et kryds af spørgsmål 4b med det hovedområde, som respondenterne arbejder indenfor, viser følgende sig: Hovedområde kombineret med "Særlige udfordringer" 100% 80% 60% 40% 4% 51% 69% 100% 20% 14% 6% 43% 53% 60% 20% 0% 45% 31% 20% 43% 41% Ja Procent Nej Procent Ved ikke Procent Fig. 5. Hovedområderne Teknik, Flere hovedområder og til dels Merkantil skiller sig ud som de områder, hvor der er flest respondenter, som har registreret særlige udfordringer med det opsøgende arbejde over for store virksomheder. UNI C 15

16 2 Resultat af undersøgelsen Ved en sammenligning på indgang for de respondenter, der kun har anført én indgang, fordeler svarene sig således: Indgang kombineret med "Særlige udfordringer" Kun respondenter, der arbejder med én indgang 100% 80% 60% 40% 20% 0% 14% 11% 86% 61% 28% 100% 20% 13% 40% 43% 69% 60% 63% 60% 20% 60% 57% 31% 40% 25% 100% 17% 83% 7% 56% 37% Ja Procent Nej Procent Ved ikke Procent Fig. 6. Da det absolutte antal af respondenter, der ligger bag fig. 6, er relativt lille 3, skal man være meget forsigtig med at tillægge tallene for stor betydning. Der er dog en tendens til, at de samme indgange, som har størst erfaring med det opsøgende arbejde over for store virksomheder (fig. 3), også er de indgange, hvor det opleves forbundet med særlige udfordringer. Det drejer sig om Bygnings- og brugerservice, Medieproduktion, Produktion og udvikling samt Transport og logistik. Hertil kommer også Mad til mennesker, som dog ligger helt gennemsnitligt på spørgsmålet om, hvorvidt det opsøgende arbejde også retter sig mod store virksomheder. Uddannelserne på denne indgang retter sig mod både små, mellemstore og store virksomheder. I undersøgelsen blev der givet mulighed for både at erklære sig mere eller mindre enig i en række på forhånd definerede udsagn om det opsøgende arbejde i store virksomheder og selv at skrive fritekst. 3 Respondentgruppen bag fig. 6 består af 86 personer i alt. Kun på indgangene Bygge og anlæg, Merkantil samt Produktion og udvikling er der mere end 10 respondenter i alt. 16 UNI C

17 2.5 Er der særlige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder? Dette spørgsmål er besvaret af de i alt 48 respondenter, der har svaret Ja til spørgsmål 4b. Spm. 4c. Hvis ja til spm. 4b. I hvor høj grad føler du, at følgende udfordringer gør sig gældende i store virksomheder? Ja, i høj Ja, i nogen grad Nej, slet I alt grad ikke Procent Procent Procent Procent Antal Det er svært at finde ud af, hvem der har beslutningskompetence vedrørende 27% 54% 19% 100% 48 elever Det er vanskeligt at få indgået en aftale om besøg 29% 46% 25% 100% 48 Der er lang "ekspeditionstid", inden en aftale er på plads 46% 44% 10% 100% 48 Virksomhedens uddannelsesansvarlige har ikke kendskab til den konkrete uddannelse, som jeg repræsenterer 29% 48% 23% 100% 48 Virksomhedens uddannelsesansvarlige forventer, at jeg er generalist og kan hjælpe med EUD generelt 29% 40% 31% 100% 48 og dermed flere forskellige uddannelser Andet 17% 35% 48% 100% 48 Tabel 10. Den største udfordring opleves som den, at der er lang ekspeditionstid, inden en aftale er på plads. Denne udfordring gør sig gældende i høj grad for 46 % og i nogen grad for 44 %. Kun 10 % ser ikke dette som en udfordring. De tre udfordringer Det er svært at finde ud af, hvem der har beslutningskompetence vedrørende elever og Det er vanskeligt at få indgået en aftale om besøg samt Virksomhedens uddannelsesansvarlige har ikke kendskab til den konkrete uddannelse, som jeg repræsenterer vægter også relativt højt. Det er blot hhv. 19 %, 23 % og 25 %, der slet ikke ser dette som en udfordring. Respondenterne havde i et fritekstfelt muligheden for at supplere med øvrige udfordringer. Alle de udfordringer, som er nævnt af respondenterne, fremgår af Bilag 1. Her følger et repræsentativt og generaliseret uddrag: Virksomhederne kender generelt ikke til refusionsordninger, papirgange, m.m. Ved mange store virksomheder er man enten for eller imod elever. De er svære at omvende, hvis de har haft en dårlig oplevelse. Der er langt fra HR til drift. Jeg har ofte kun indirekte eller meget fjern kontakt til den egentlige beslutningstager i de store virksomheder. UNI C 17

18 De store virksomheder vil gerne have én person de kan henvende sig til. Udsagnene indikerer tendentielt, at der i visse af de store virksomheder ikke er så stor tradition for ansættelse af erhvervsuddannelseselever, og at der er en vis afstand til beslutningstagerne vedrørende elevansættelse. 13 af de respondenter, der oplever særlige udfordringer i forbindelse med det opsøgende arbejde over for store virksomheder, nævner, at det er forbundet med specifikke uddannelser. Følgende uddannelser nævnes: VVS Bygningsmaler Tømrer Struktør Serviceassistent og rengøringstekniker Ejendomsservicetekniker Multimedieanimator Digital media Eventkoordinator Kontor EL Godschauffør Lager og logistikoperatør 18 UNI C

19 3.1 Generelt om respondenterne 3 Undersøgelsen har haft som overordnet formål at belyse den praksis og de erfaringer, som erhvervsskolernes praktikpladskonsulenter har i forbindelse med det opsøgende arbejde over for store virksomheder med mere end 100 ansatte. Undersøgelsen skulle blandt andet belyse, om der er særlige udfordringer forbundet med dette arbejde. 3.1 Undersøgelsen blev besvaret af 53 % af de adspurgte, og vi må på baggrund af s og telefonopkald formode, at svarprocenten kunne være blevet endnu højere, hvis vi udtrykkeligt havde gjort opmærksom på, at vi også ønskede undersøgelsen besvaret af medarbejdere uden erfaring med opsøgende aktivitet over for de store virksomheder. Vi formoder derfor også, at der blandt respondenterne er en overrepræsentation af medarbejdere, som faktisk har erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder. Næsten halvdelen af respondenterne har under 10 ugentlige timer til rådighed til det opsøgende arbejde og må derfor formodes at have en anden primær funktion på skolen. Hver femte har over 30 ugentlige timer til rådighed og må formodes at være fuldtidsansat til det opsøgende arbejde og øvrige konsulentopgaver. Der er en tendens til, at det er konsulenterne på de tekniske indgange, der har flest timer til rådighed pr. konsulent ud af 10 af respondenterne har erfaring med opsøgende arbejde over for store virksomheder, som er den virksomhedstype, der gennemsnitligt bruges mindst tid på, sammenlignet med de små og mellemstore virksomheder. Det er medarbejdere inden for indgangene Bygnings- og brugerservice, Medieproduktion, Produktion og udvikling samt Transport og logistik, der har relativt mest opsøgende aktivitet over for de store virksomheder. På indgangene Krop og stil, Dyr, planter og natur samt Sundhed, omsorg og pædagogik finder der stort set ikke opsøgende arbejde sted over for de store virksomheder, hvilket primært må forklares ift. den typiske størrelse på virksomhederne inden for de brancher, som indgangenes uddannelser retter sig mod. Der er en tendentiel sammenhæng mellem det opsøgende arbejde over for store virksomheder og det ugentlige timetal til det opsøgende arbejde. Jo flere timer, jo større sandsynlighed er der for, at det opsøgende arbejde også retter sig mod store virksomheder. Der er dog tale om en samvariation og ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng. UNI C 19

20 3.3 Spørgsmålet om, hvorvidt der er særlige udfordringer forbundet med det opsøgende arbejde over for store virksomheder, kan ikke besvares entydigt. Over halvdelen af respondenterne, der har erfaring med de store virksomheder, svarer Nej, mens 4 ud af 10 svarer Ja. De medarbejdere, der oplever de største udfordringer, arbejder inden for de indgange, hvor der er relativt størst erfaring med opsøgende aktivitet over for store virksomheder, nemlig indgangene Bygnings- og brugerservice, Medieproduktion, Produktion og udvikling samt Transport og logistik. Hertil kommer indgangen Mad til mennesker. De udfordringer, der opleves som de største er, at der er lang ekspeditionstid, inden en aftale er på plads. Det opleves også i en vis grad som en udfordring, at det er svært at finde ud af, hvem der har beslutningskompetence vedrørende elever, og at det er vanskeligt at få indgået en aftale om besøg. Alle 3 udsagn har det til fælles, at det kræver tid og vedholdenhed at overvinde dem. Hvis skolerne skal systematisere det opsøgende arbejde og herunder også intensivere det over for store virksomheder, der hvor de findes inden for branchen og det lokalgeografiske område, må der derfor være fokus på dette vilkår. 20 UNI C

21 Bilag 1: Øvrige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder De udfordringer, som respondenterne har nævnt i fritekstfeltet efter spørgsmål 4c, er her oplistet med respondentens erhvervsfaglige fællesindgang(e) i parentes. Virksomhederne kender generelt ikke til refusionsordninger, papirgange, m.m. (B, F og T, B og B, M til M). Velvilje og positive intentioner matcher ikke altid en travl hverdag ift. lærlingeoprettelse; eksempelvis indenfor Bygge- og Anlæg. + begrænset prioritering af elevoprettelse i byggestartsfase (B og A, B og B, S, S og it). Ved mange store virksomheder er man enten for eller imod elever. De er svære at omvende hvis de har haft en dårlig oplevelse (B, F og T, B og B, M til M). Ved almene boligselskaber, som uddannelsen ejendomsservicetekniker, særligt retter sig mod, er der en helt speciel beslutningsproces via afdelingsbestyrelser, selskabsbestyrelser og beboerdemokrati (B og B, S, S og it). Trods et stort budget, endda skattekroner, er de store offentlige og halvoffentlige virksomheder meget tilbøjelige til at sige de ikke har råd (T og L). Større virksomheder mener ofte, at de ikke kan tilbyde elevuddannelse, da det er helt specifikke faglige kompetencer, de efterspørger i hverdagen. Det er for tids- og ressourcekrævende med elever (Medie). Større virksomheder benytter sig i stigende grad, af WEB-baseret ansøgning og sløjfer ofte muligheden for at komme i kontakt med de enkelte afdelinger som har "hands on" på elever og praktikanter lige netop indenfor et specielt område (P og U). Skoleophold, Tidspunkter, service (T og L). Mange virksomheder har ikke det fulde overblik over egne godkendelser (P og U). Mange store virksomheder tager en vis andel lærlinge, ofte kun 3-4 % af de faglærte inden for området. Og selvom de har byggepladser uden lærlinge i det pågældende fag, tager de ikke flere lærlinge end de plejer. Det er en meget tung struktur at ændre (B, F og T, B og A, B og B, K og S, P og U, S, S og it). Langt fra HR til drift. Mange p. numre og problemer m. Elevplan og div. Adgangskoder, der oftest flg. cvr (B og B). Lang responstid og som oftest flere led til beslutningstager (B og A, T og L). Jeg har ofte kun indirekte eller meget fjern kontakt til den egentlige beslutningstager (T og L). Især i større virksomheder er proces et vigtigt element (T og L). I større virksomheder er det ofte et problem, at der skal følge tilskud med for at de vil arbejde med elever (M til M). Hjælpe elever med ny læreplads ved eks. lukning af virksomheder. m.m. (M til M). Det kan være svært at finde frem til rette vedkommende (S, S og it). Det er sådan i byggebranchen, at så snart virksomhederne har svende inden for faget, der arbejder på akkord, så er det meget svært for virksomheden at få svendene til at tage lærlinge med i akkorderne (B og A). UNI C 21

22 Bilag 1: Øvrige udfordringer i det opsøgende arbejde over for store virksomheder Det er for tidskrævende at få og have elever i forhold til udbytte. De store virksomheder kigger mere på deres udbytte og profit end at tage et socialt ansvar. Det skal være nemmere og mere enkelt at få/have elever. Eleverne lever ikke op til forventninger (Merkantil). Der er mange der vil bestemme, men ikke tage ansvar, for der er høj- og lavkonjunkturer, som har stor påvirkning af firmaets behov for lærlinge, for at kunne opretholde en god uddannelse (P og U). De vil gerne have én person de kan henvende sig til, lige meget hvilken uddannelse (Medie). De klarer tit deres rekruttering selv (B og A). De kender ikke uddannelsen, da de ikke definerer sig som grafisk virksomhed, hvilket de også sjældent er, men de har flere ansatte inden for området (Medie). Deres selvforståelse af hvad de laver, er et andet sted. De glemmer, at de har andre grene end deres primære indtjeningskilde. Og derfor måske kan have et langt bredere udbud af elevpladser (Medie). 22 UNI C

23 Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelsen - Undersøgelsen blev sendt ud via mandag den 30. september Et link i mailen gav adgang til undersøgelsen. På baggrund af oplysningerne i Praktik+, som har leveret adresserne, kendes respondenternes skole automatisk. ens tekst: Kære XXX I forbindelse med Undervisningsministeriets og UNI Cs igangværende praktikpladskampagne vil vi bede dig om at bruge 5 minutter på at svare på nogle få spørgsmål om dit opsøgende arbejde over for store virksomheder. Følgegruppen bag praktikpladskampagnen ønsker nemlig belyst, om der er særlige udfordringer i forbindelse med det opsøgende arbejde over for store virksomheder (virksomheder med mere end 100 ansatte). Klik her for at komme til spørgeskemaet. Sidste frist for besvarelse er mandag den 7. oktober kl Der vil blive trukket lod om 6 flasker vin blandt de praktikkonsulenter, der har besvaret skemaet. Vinderen kontaktes direkte. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres på den kommende konference om det praktikpladsopsøgende arbejde, onsdag den 27. november i Torvehallerne i Vejle. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til specialkonsulent Anne Birch, tlf. nr På forhånd tak. Med venlig hilsen Anne Birch Specialkonsulent Kontor for administrative systemer Tlf.: Direkte: Mobil: Anne.Birch@uni-c.dk UNI C 23