Rapport Projekt vedrørende befordringsudgifter på undervisningsområdet

Transkript

1 Rapport Projekt vedrørende befordringsudgifter på undervisningsområdet Udarbejdet af: Ladal Dato: 19. maj 2009 Sagsid.: Version nr.: P Endelig version 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Projektets indhold og formål Resume og konklusioner Analyseresultater Befordringsudgifter over året Udgiftsudviklingen fra 2007 til Kørselstilrettelæggelse, afregning og takster Taxa og buskørsel Bevillingsårsag Driftstilrettelæggelse, markedsvilkår og konkurrenceudsættelse Handleplaner og igangsatte initiativer Konkurrenceudsættelse Befordringsudgiften indgår i visitationsovervejelserne Forhandling og dialog med driftskommuner Kvalitetssikring og opfølgning af regningsmaterialet Retningslinier for individuel transport og hente- bringetidspunkter Vurdering af kørsel og skoletilbud i særlige sager Analyse vedr. overtagelse af kørselstilrettelæggelsen til skoler uden for kommunen Tiltag på længere sigt...20 Side 2

3 1. Projektets indhold og formål Denne rapport er første afrapportering for projekt vedr. befordringsudgifter på undervisningsområdet. Projektet blev igangsat på initiativ af fagchef Tonni Jørgensen, der i foråret 2008 rettede ansøgning til direktionens udviklingspulje for at igangsætte et projekt til belysning af kommunens befordringsudgifter på undervisningsområdet. Området havde tidligere havde været drøftet mellem fagsekretariatet og økonomistaben, men udgjorde et komplekst problemfelt. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at nedbringe udgifterne til befordring i forbindelse med undervisning af skolebørn. Det skal ske gennem følgende delmål: a. at belyse og opnå overblik over befordringen på undervisningsområdet og det tilhørende ressourceforbrug b. at vurdere muligheden for rationalisering ved reorganisering af befordringen og opstille forslag hertil c. at vurdere eventuelle implikationer for befordring på andre områder i kommunen Økonomikonsulent Lars Dall-Hansen er tilknyttet projektet som projektleder, og der er nedsat en projektarbejdsgruppe mellem fagsekretariatet og økonomistaben, bestående af: Fagchef Tonni Jørgensen, Undervisning Stedfortræder Niels-Børge Nørsøller, Undervisning Fuldmægtig Marianne Sørensen, Undervisning Økonomikonsulent Karen Birte Pedersen, Økonomistaben Økonomikonsulent Lars Dall-Hansen, Økonomistaben (projektleder) Direktionen og fagchef er projektejer. Arbejdsgruppen udarbejdede som opstart til projektet i september 2008 en projektplan og et endeligt kommissorium for arbejdet. Projektet er inddelt i en problemformulerende, en analyserende og en konkluderende fase. Nærværende rapport dækker hele projektet. Projektet har haft følgende forløb: September 2008: Problemformulerende fase: Grundlæggende kommissorium for arbejdet. Gennemgang af de problemstillinger, der ønskes belyst. Okt og nov 2008: Analysefase. Indsamling og behandling af data og oplysninger. Møder i arbejdsgruppen og i underarbejdsgruppe. Nov og dec. 2008: Foreløbig konklusion og igangsætning af konkrete handlingsinitiativer, herunder udbud af kørsel til skoletilbud i kommunen og etablering og udmelding af retningslinier for kørsel Side 3

4 Forår 2009: Maj 2009: Fortsat analysefase, herunder indarbejdning af data fra BUR vedr. udgifter til SFO-kørsel, opgørelse af endelig, afsluttet regnskab for befordringsudgifterne i 2008 og analyse af udgiftsstigningen fra Færdiggørelse af rapport, indeholdende beskrivelse af allerede igangsatte initiativer og forslag til yderligere tiltag. Side 4

5 2. Resume og konklusioner Faaborg-Midtfyn Kommune havde i 2008 kørselsudgifter til særlig befordring, herunder specialskoletilbud og tilhørende SFO på 12,6 mio. kr. De 9,8 mio. kr. afregnet af Fagsekretariatet for Undervisning, og de 2,9 mio. kr. af Fagsekretariatet BUR. Sidstnævnte vedrører helt primært kørsel til/fra den skolefritidsordning, der typisk er i forbindelse med specialundervisningstilbuddene. 1 Den del af udgifterne, der vedrører Fagsekretariatet for Undervisning, overstiger det afsatte budget til befordring væsentligt og er vokset med 3,4 mio. kr. i forhold til Det er en stigning på over 50 %. Der er i budget 2008 alene afsat 5,1 mio. kr. til formålet og 5,6 mio. kr. i Stigningen skyldes: - Udskillelse af kørselstaksten på Byhaveskolen - Stigning i kørselsudgifterne til specialskoler og specialklasser i Odense - Flere børn/unge med kørsel til skoler ved private opholdssteder i Faaborg- Midtfyn Kommune og - Flere elever i kommunens egne specialtilbud i Rolfsted Heldagsskole og Åstrup Skole. 65 % af udgifterne vedrører kørsel til specialskoletilbud uden for kommunen. Der er helt overvejende grad tale om taxakørsel, som udgangspunkt med to eller flere elever i samme taxa. Et fåtal, 12 af eleverne, har solotransport. Bevillingsårsagen er helt overvejende kørsel til specialundervisningstilbud, kun 11 elever har kørselsbevillinger pga. farlig skolevej, lang skolevej eller andre grunde. Den gennemsnitlige befordringsudgift pr. elev er kr. og den typiske udgift vil ligge mellem kr. og kr. Herudover er der en vis spredning i form af meget dyre sager på op til kr. En enkelt elevs transport koster på årsplan over kr. Dataindsamlingen og datakvaliteten Dataindsamlingen er foregået i perioden september til oktober Der har været nedsat en dataarbejdsgruppe bestående af Marianne Sørensen, Birte Karen Petersen og Lars Dall- Hansen. Desuden har økonomikonsulent Trine Hansen deltaget vedrørende teknisk opbygning af databasen. Der er indsamlet data for alle elever, hvor kommunen betaler for særlig kørsel. Det omfatter al kørsel til specialundervisningstilbud af den ene eller anden slags, eller hvor der er ekstraordinære individuelle kørselsudgifter til elever i almindelige skoletilbud af forskellige grunde. Analysen omfatter derimod ikke udgifter til almindelig skolebuskørsel. Data stammer først og fremmest fra modtagne fakturaer for kørsel. Enten for første halvår 2008 eller fra august og september Fakturaerne fremsendes fra vognmænd, skoler eller kommuner. 1 BUR oplyser, at udgifterne i BUR bogføres efter 41 - merudgifter, hvor der er 50 % statsrefusion. Side 5

6 Desuden har fagsekretariatet rettet henvendelse til eksterne skoler og/eller skolens beliggenhedskommune for at få oplysninger om aktuelle betalingsvilkår og betalingsomfang. Dataene er indsamlet, opgjort og indtastet på individniveau. De indhentede data er indarbejdet i kommunens database over elever, der modtager specialundervisning eller særlige undervisningstilbud i øvrigt. Der er tilføjet nye felter i databasen for kørselsudgifter. Hvor der har været kørselsudgifter for elever, der ikke i forvejen var indskrevet i databasen, er elevens stamdata indarbejdet sammen med dataene for kørselsudgifterne. Følgende oplysninger om befordringen er indtastet: - Omkostning ved kørslen pr. dag. Prisperioden for ydelsen sættes til én dag af et kalenderår. Dagsprisen er typisk beregnet ud fra fakturaer, der dækker en eller flere måneder. 2 ) - Hvem, der er driftsansvarlig for tilrettelæggelse af kørslen (Skolen, FMK, anden kommune, private) - Befordringstype: (Taxa, bus, forældrekørsel, tog, andet) - Solotransport? (ja/nej) - Standardtakst eller individuelt beregnet pris? - Årsag til transportbevillingsårsag: (Særligt skoletilbud; Specialskole; Regionalt skoletilbud; Trafikfarlig vej; Skole udenfor distrikt; Sygdom; Afstand til skolebus; Andre årsager) - Transport bemærkninger (fri tekst) Det har i mange tilfælde været vanskeligt at fremskaffe oplysninger om de konkrete betalingsforhold eller vilkår på den enkelte skole, ikke mindst skolerne uden for Faaborg-Midtfyn Kommune. I flere tilfælde har det været nødvendigt at tage udgangspunkt i kendt afregning fra foråret I andre tilfælde er fakturaer for kørselen lige efter sommerferien lagt til grund og omregnet til en pris pr. dag. Det giver naturligvis nogen usikkerhed i datagrundlaget. I den følgende analyse er der opgjort en samlet årlig udgift som en ekstrapolation af de senest kendte udgifter. Hvorvidt denne årlige pris holder stik afhænger naturligvis af, om det opgjorte kørselsomfang fortsætter uforandret og at prisforholdene ikke ændrer sig. I nogle tilfælde kendes kun den samlede pris for en rute, der deles af flere elever. I disse tilfælde er udgifterne fordelt på eleverne i forhold til deres respektive kørselsomfang, hvis dette er kendt. Alternativt som en gennemsnitsudgift. Data og analyseresultater for Undervisning er i april 2008 blevet suppleret med data fra BUR for de udgifter, som BUR (og ikke Undervisning) har afholdt til transport til/fra skolefritidsordning i forbindelse med specialtilbud. Det har vist sig, at disse udgifter også har et betydeligt omfang. Med inddragelsen af udgifterne i BUR dækker analysen Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede udgifter til specialskolekørsel med tilhørende SFO. 2 Udgiften pr. kalenderdag er senere omregnet med 365 dage til et fuldt kalenderår. Der er i beregningen af dagspris taget højde for, at der er ca. 200 skoledage i et kalenderår. Side 6

7 3. Analyseresultater 3.1 Befordringsudgifter over året Analysen viser, at Faaborg-Midtfyn Kommune årligt har befordringsudgifter på knap 13 mio. kr. til 186 forskellige elever. Udgifterne vedrører hhv. selve undervisningstilbuddet (10 mio. kr.) og den tilhørende skolefritidsordning (knap 3 mio. kr.) Gennemsnitsudgiften pr. elev er kr. Udgifterne fordeler sig som vist i figur 1. herunder. Det fremgår, at hovedparten af eleverne har en årlig befordringsudgift på mellem og kr., men at der er i øvrigt er en forholdsvis stor spredning. En enkelt elev har helt ekstraordinært årlige befordringsudgifter på kr. Dette skyldes, at eleven må solotransporteres med personlig ledsagelse, og at befordringsudgiften også indbefatter frem- og hjemtransport af ledsageren. Figur 1. Elever fordelt efter befordringsudgift 60 Gennemsnit kr. Antal elever Herudover koster en enkelt elev årligt kr. i befordring Årlig befordringsudgift Side 7

8 3.2 Udgiftsudviklingen fra 2007 til 2008 I dette afsnit beskrives udgiftsudviklingen for de befordringsudgifter, der vedrører Fagsekretariatet for Undervisning, fra 2007 til I 2007 blev der brugt 6,4 mio. kr. på specialbefordring. I 2008 kunne udgifterne i det afsluttede regnskab opgøres til 9,8 mio. kr. 3 Der er altså tale om en stigning på 3,4 mio. kr., svarende til 52 %. Som det fremgår, er de i analysen estimerede årlige udgifter i overensstemmelse med de faktisk afregnede og konstaterede udgifter for regnskabsåret Økonomistaben har i samarbejde med Fagsekretariatet for Undervisning gennemført en analyse af udgiftsstigningen. Udgiftsstigningen har følgende årsager: 1) Takstomlægning 1,1 mio. kr. af stigningen skyldes takstomlægning. Byhaveskolen havde i 2007 kørselsudgifterne indeholdt i skoletaksten, mens kørselsudgifterne i skoleåret blev udskilt for sig selv. Takstændringen på Byhaveskolen gør selve skoletilbuddet ca kr. billigere for Faaborg-Midtfyn Kommune. Men kommunens befordringsudgifter til skolen er omvendt vokset med 1,1 mio. kr. 2) Flere unge til private skoletilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune En anden årsag til udgiftsstigningen er en stigning i antal børn og unge, der transporteres til specielle og private skoletilbud beliggende i kommunen, herunder fx Gl. Højgaard og Værkstedets Skole. Der er tale om børn/unge med sociale problemstillinger. De bor hjemme eller er anbragt i en døgnforanstaltning, der ikke har egen intern skole, herunder kommunens børnehuse. Alternativet er en mere traditionel placering på et opholdssted med egen, intern skole. At benytte en løsning med fortsat ophold i eget hjem eller en mindre omfattende døgnforanstaltning uden egen skole kan samlet set være en billigere løsning for kommunen, og vil normalt være det for Børne- og Ungerådgivningen, der forestår og betaler for anbringelsesdelen. Til gengæld bliver der for fagsekretariatet Undervisning, som analysen viser, ekstra udgifter forbundet med transport til skolen, ca kr. pr. elev. Fra 2007 til 2008 har der inden for denne gruppe været en stigning i antallet af elever til både Gl. Højgaard og Værkstedets Skole. Undervisning havde i 2008 udgifterne til syv elever, der transporteres til Værkstedets Skole på samlet set kr. årligt. Desuden er der i 2008 udgifter i størrelsesordenen kr. til befordring til opholdsstedet Gl. Højgaard. I 2007 var Undervisnings befordringsudgifter til de to steder tilsammen under kr. 3) Øgede udgifter til Odense-skoler Udgifterne til elever på skolerne i Odense er steget fra 2,4 til 3,2 mio. kr. fra 2007 til En medvirkende årsag hertil er helt ekstraordinære udgifter for særtransport af en enkelt elev til 3 Her medregnet kr. som er bogført i regnskabsåret 2009, men som vedrører Bemærk, at det konstaterede regnskab på 9,8 mio. kr. er i overensstemmelse med resultaterne af analysen, der baserer sig på fremskrivning af de kendte befordringsudgifter i en afgrænset periode. Side 8

9 Enghaveskolen på ca kr. årligt. Udgifterne er ikke forbundet med en tilsvarende udvikling i elevtallet. 4) Flere elever i egne specialtilbud Der har fra 2007 til 2008 været en stigning i befordringsudgifterne til kommunens egne specialtilbud i Rolfsted Heldagsskole og Åstrup Skole på tilsammen kr. Årsagen er helt primært en stigning i elevantallet til de to tilbud. Der var 17 elever i de to specialtilbud i januar 2007, og antallet er siden vokset til 35 i januar 2008 og 45 i august Tabel 1.a Resume. Årsager til stigning i befordringsudgifter 2007 til Stigning i udgifter 1) Takstomlægning Byhaveskolen 1,1 mio. kr. 2) Flere børn på private tilbud i kommunen, Gl. Højgaard og Værkstedets Skole 0,8 mio. kr. 3) Odense-skoler 0,8 mio. kr. 4) Flere elever på Rolfsted og Åstrup specialtilbud 0,6 mio. kr. 5) Andre årsager 0,1 mio. kr. Samlet udgiftsstigning 3,4 mio. kr. Der er ikke gennemført en analyse af den tilsvarende udgiftsudvikling i BUR. BUR har i 2008 opgjort at have udgifter til transport til/fra SFO i forbindelse med specialskoletilbud på i alt 2,9 mio. kr. Der er ikke tilsvarende opgørelse for Side 9

10 3.3 Udgifternes fordeling på typer af skoletilbud Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke selv overtaget egentlige specialskoler for personer med behov for kompenserende specialundervisning fra Fyns Amt, da ingen af disse skoler var beliggende i Faaborg-Midtfyn. Det har til gengæld Odense i et stort omfang, Svendborg, Nyborg og Middelfart. Faaborg-Midtfyn Kommune køber derfor mange undervisningstilbud uden for kommunen. Tabel 2 viser, at udgifterne til kørsel fordeler sig på 186 elever, hvoraf lidt over halvdelen, 109 elever, er på specialskoler uden for kommunen. 50 befordres til specialtilbud inden for Faaborg-Midtfyn Kommune, 18 til private skoler i kommunen og 9 befordres med særlige udgifter til almindelige folkeskoler. Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige befordringsudgift pr. elev til private tilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune er større end til skoler uden for kommunen, hvilket kan hænge sammen med, at der er få og spredt bosiddende elever og dermed usammenhængende og dyre kørselsruter. Side 10

11 Tabel 2. Befordringsudgifter fordelt på skoler Skole Elever BURudgifter (SFO) Undervisning udgifter Samlede udgifter Gennemsnit Carl Nielsen Skolen Espe skole Heden-Vantinge skole Søllinge Skole FMK folkeskoler i alt Rolfsted Heldagsskole Sundskolen Sydskolerne Tingagerskolen Åstrup Skole FMK specialtilbud i alt Gl. Højgaard Nordskovens Friskole Værkstedets Skole Private skoler i alt Byhaveskolen Ejbyskolen Enghaveskolen Englegårdsskolen Lindholmskolen Marslev Skole Nyborg Heldagsskole Nørrebjergskolen Pilehaveskolen Paarupskolen Rosengårdsskolen Skrillingeskolen Sundhøjskolen Østre Skole Specialtilbud uden for FMK Hovedtotal Udgifterne vedrører kørselsudgifter fra Lindholmskolens SFO. Øvrige befordringsudgifter er inkluderet i skoletaksten og betales ikke særskilt. Side 11

12 Figur 2.a Fordelingen af befordringsudgifterne på skoletyper Specialtilbud uden for FMK; ; 65% Private skoler; ; 10% FMK specialtilbud ; ; 21% FMK folkeskoler; ; 4% Figur 2.a viser fordelingen af Undervisnings befordringsudgifter, fordelt på hovedtyper. 65 % af udgifterne går til kørsel til udenkommunale specialskoler og 21 % til kørsel til kommunens egne specialtilbud. I tabel 3. er udgifterne fordelt efter driftsherre. Tabel 3. Befordringsudgifter fordelt efter driftsherre Driftsherre Samlet Antal årlig udgift Gennemsnitlig udgift Odense Assens Privat Kerteminde Svendborg FMK Middelfart Nyborg Hovedtotal Tabel 3 viser, at kørselsudgiften pr. elev er markant størst for de skoler, der ligger i Odense. Herefter følger Assens og private tilbud beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Gennemsnitsudgiften til specialskoletilbud til Svendborg Kommune, primært Byhaveskolen, er kun ca. halvdelen af udgiften til skoler i Odense. Den forholdsvis lave udgift på Byhaveskolen skyldes dog delvist, at der på skolen er en fælles takst for alle elever, dvs. både elever fra Svendborg Kommune og de omkringliggende kommuner. 5 Bemærk, at Lindholmskolen i Nyborg har en del af befordringsudgifterne indeholdt i skoletaksten, hvilket forklarer de lave befordringsudgifter. Side 12

13 3.4 Kørselstilrettelæggelse, afregning og takster Analysen har vist, at der hidtil har været følgende hovedmodel for administration og betaling af befordringsudgifterne: A) Specialskoler uden for kommunen: Faaborg-Midtfyn Kommune (Fagsekretariatet) - bevilger skoletilbuddet - bemyndiger skole eller driftskommune til at tilrettelægge kørselen - modtager og betaler regninger for kørslen fra enten vognmand, skole eller beliggenhedskommune Skolen (evt. i samarbejde med driftskommunen) - Entrerer med vognmand og tilrettelægger kørsel for skolens elever - Fastlægger lokale retningslinier og tidspunkter for kørsel - Modtager regninger fra vognmand - Sender regninger videre og opkræver fra betalingskommune B) Faaborg-Midtfyn Kommunes egne skoletilbud Faaborg-Midtfyn Kommune (Fagsekretariatet): - bevilger skoletilbuddet - bemyndiger skole eller driftskommune til at tilrettelægge kørselen - modtager og betaler regninger for kørslen fra vognmand *) Skolen - Entrerer med vognmand og tilrettelægger kørsel for skolens elever - Fastlægger lokale retningslinier og tidspunkter for kørsel - Videresender evt. faktura og afregningsmateriale til fagsekretariatet til betaling *) *) Dog afregner Åstrup Skole direkte med vognmændene Det fremgår, at vognmændene (i de fleste tilfælde) indgår en aftale med skolen, subsidiært driftskommunen om kørselen. Opgørelse og regningen fra vognmanden for kørselen sendes direkte eller via skole/driftskommune til betalingskommunen. På specialskoler uden for kommunen står den enkelte skole eller skolens beliggenhedskommune for tilrettelæggelsen af kørselen og opgørelse og opkrævning af udgifterne fra Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune har ved kontraktindgåelse for det kommende skoleår bemyndiget skolen/kommunen til at forestå kørselen. Som et alternativt til dette kan Faaborg-Midtfyn Kommune vælge at varetage kørselen til specialtilbud uden for kommunen selv. Side 13

14 Det er først med denne analyse af befordringsudgifterne, at der er opnået overblik over faktiske forhold til at vurdere konsekvenser, alternativer og muligheder af et sådant valg. I princippet bør den enkelte specialskole have de bedste muligheder for selv at tilrettelægge ruter og kørsel for skolens elever effektivt og billigt pga. skolernes større elevtal. Gennemsnitligt er befordringsudgiften til skole uden for kommunen således også lavere end gennemsnitsudgiften internt i kommunen. Men erfaringerne viser, at kørselsudgifterne er betydelige og i øvrigt steget markant for nogle af skolerne uden for kommunen, og at Faaborg-Midtfyn Kommune som brugerkommune kun har begrænset muligheder for at påvirke udviklingen. Det skal bemærkes, at en eventuel hjemtagelse af opgaven vil kræve en betydelig administrativ indsats af kommunen. Se forslag til tiltag, punkt 6.7 Kun ganske få skoler har en fast befordringstakst pr. elev. Det gælder på Byhaveskolen i Svendborg og på Pilehaveskolen i Assens. Pilehaveskolen beregner principielt kørselsomkostningerne individuelt, men i praksis betaler alle eleverne fra Faaborg-Midtfyn Kommune samme fælles takst for deltagelse på samme busrute. Pilehaveskolen har i øvrigt ikke overblik over hvilken konkret takst, der vil blive opkrævet for Faaborg-Midtfyn Kommune, men har foreløbigt udmeldt, at taksten vil svare til taksten i foråret 2008, prisreguleret. Svendborg Kommune har over for Faaborg-Midtfyn Kommune tilkendegivet at ville fastholde den nugældende fællestakst. Det er, alt andet lige, en fordel for Faaborg-Midtfyn Kommune, idet Faaborg-Midtfyn-eleverne har længere transportvej end gennemsnittet for skolen. Det for Faaborg-Midtfyn Kommune gunstige betalingsforhold vil indgå i kommunens overvejelser ved visitationen til de forskellige specialskoler. I øvrigt betales al befordring efter regning. Dvs. at afregningsgrundlaget grundlæggende hviler på vognmændenes egne opgørelser. For tre skoler i Odense, Pårupskolen, Ejbyskolen og Rosengårdskolen, modtager Faaborg-Midtfyn Kommune dog en samlet regning fra Odense Kommune. 6 Herudover modtager kommunen regninger fra vognmænd eller fra de pågældende skoler. Betalingskadencen varierer, og bilagene til opkrævninger varierer ligeledes i detaljeringsgrad. I det fleste tilfælde er de relaterede cpr-numre angivet i regnskabsbilagene, men ikke nødvendigvis således, at udgifterne entydigt kan fordeles på personerne. På Lindholmskolen i Nyborg har Faaborg-Midtfyn Kommune 21 elever. Befordringen betales - hvad angår skoledelen - foreløbigt i 2008 som en del af taksten for det samlede skoletilbud. Der er derfor kun udgifter til befordring for Faaborg-Midtfyn Kommune fra skolens SFO. Skoletaksten er ikke dyrere end andre specialskoletilbud. Nyborg Kommune har dog haft kørselen til skolen i udbud, og fra 2009 vil der blive opkrævet betaling for kørselen til selve skoletilbuddet. På egne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune står den enkelte skole for tilrettelæggelse af kørselen og indgår aftaler med vognmændene om kørselen. Kørselstilrettelæggelsen gælder den enkelte skole, der er ikke eksempler på, at kørselen er koordineret mellem flere skoler. 6 Faaborg-Midtfyn Kommune stiller fremover krav til mere fyldestgørende og præcist regningsmateriale fra Odense Kommune Side 14

15 3.5 Kørselsmønstre til specialskoler Den kørsel til specialskoler, der i dag foregår til Svendborg, Assens og Odense, er i betydelig grad bestemt af, hvor eleverne bor i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kørselen sker som udgangspunkt til den mest nærliggende skole (og fagligt relevante) skole. Til Byhaveskolen i Svendborg kører elever med bopæl i den sydlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune og fra Ringe. Til Pilehaveskolen i Assens kører kun elever fra nærliggende Faaborg, Millinge og Broby. Og til skolerne i Odense kører overvejende elever med bopæl i den nordligste del af kommunen, dvs. Årslev, Ryslinge og Ringe. Hvad angår kommunens egne specialtilbud og specialklasser, Åstrup Skole, Tingagerskolen, Rolfsted Heldagsskole, Sydskolerne og Sundskolerne er det også hovedreglen, at det er elever med bopæl nærmest det pågældende specialtilbud, der går på skolen. 3.6 Taxa og buskørsel I alt 168 elever har kørselsudgifter, der betales af fagsekretariatet Undervisning. En analyse af befordringen for disse elever viser, at der er i helt overvejende grad tale om taxakørsel. Kun for 14 elever på Pilehaveskolen er kørselen noteret som buskørsel. Kun få af eleverne kører alene i taxa til skoletilbuddet. Denne solokørsel er betydeligt dyrere end kørsel sammen med andre elever. Se tabel 4. Tabel 4. Solo- eller samkørsel Antal Årlig udgift Gennemsnitlig udgift Solokørsel Samkørsel Hovedtotal (Kun elever, hvis befordring betales af fagsekretariatet for Undervisning) Opgørelsen af solokørsel er omfattet af den usikkerhed, at der kan være enkelte tilfælde, hvor der kan være tale om solokørsel, uden at det direkte fremgår af datamaterialet. Og der kan være kørsel, hvor enkeltpersoner lejlighedsvist transporteres for sig selv pga. individuelle afhentnings- eller bringetidspunkter. Faaborg-Midtfyn Kommune har med virkning fra skoleår etableret retningslinier og principper for, i hvilket omfang sådan individuel og særlig kørsel kan og må finde sted. Dette gælder dog kun for egne skoler. For tilbud uden for kommunen har Faaborg-Midtfyn Kommune ved den årlige kontraktindgåelse for hver enkelt elev givet skolen mandat til at tilrettelægge kørselen og opkræve de respektive udgifter hos kommunen. 3.7 Bevillingsårsag Bevillingsårsagen er opgjort for de 168 elever, hvis befordringsudgifter betales af fagsekretariatet for Undervisning. Tabel 5. viser, at den helt overvejende del af kørselsudgifterne er kørsel til specialskoletilbud i eller uden for kommunen. Kun i 7 af de 168 sager er befordringen bevilget af andre årsager. Side 15

16 Tabel 5. Fordelt efter årsag til bevilling Antal Årlig udgift Gns. udgift Andre årsager Specialskole Særligt skoletilbud Trafikfarlig vej Afstand til skolebus Hovedtotal Driftstilrettelæggelse, markedsvilkår og konkurrenceudsættelse De indsamlede erfaringer fra befordringsprojektet viser, at det hidtil har været således, at - den enkelte skole entrerer med en eller flere vognmænd - kørselsudgifterne hviler på taxavognmændenes konkrete og individuelle opkrævninger - Faaborg-Midtfyn Kommune som køberkommune som hovedregel først kender udgifterne for den enkelte elev, når der modtages regning. Udgiftens størrelse beror på ruteplanlægningen og mulighederne for samkørselen, og der sendes ikke nogen vurdering af udgifterne fra driftsherrens side til køberkommunen, når kørselsruterne er tilrettelagt. - kørselen aftales nærmere mellem vognmanden og kunderne eller skolen - der ikke, eller i varierende omfang, er aftalt faste rammer og betalingsvilkår for kørselen - kørselen enten ikke har været i udbud, eller forholdet er ukendt - flere skoler og kommuner ikke har overblik over udgifterne på forhånd - der ikke er etableret faste retningslinier for individuel og fælles kørsel eller - kørselen ikke er koordineret mellem skoler; derimod kan kørsel fra flere forskellige kommuner til den enkelte skole være koordineret - størstedelen af udgifterne betales af fagsekretariatet for Undervisning (10 mio. kr.), mens resten (3 mio. kr.) betales af fagsekretariatet BUR i forbindelse med hjemtransport fra SFO. Det har undervejs i processen været drøftet og undersøgt, hvorvidt kørselen til skoler uden for kommunen har været konkurrenceudsat og bragt i udbud. Odense Kommune har på forespørgsel oplyst, at kørselen i et vist omfang har været i udbud, men ikke redegjort nærmere for det. Kommunen medgiver, at praksis er forskellig fra skole til skole. Kommunen tilkendegiver dog nu, at kørselen fremadrettet vil blive bragt i udbud, dog uden kørselen til/fra SFO. Også Svendborg Kommune vil som hidtil bringe sin kørsel i udbud. Som nævnt har Lindholmskolen i Nyborg haft sin kørsel i udbud, men dels har kommunen ikke orienteret brugerkommunerne om dette, dels er taksten 2008 ud indeholdt i skolens samlede takst, så konsekvenserne for Faaborg-Midtfyn Kommune er ukendt. Generelt tegner der sig det billede, at der er og har været forskellig og varierende praksis for udbud, kørselstilrettelæggelse og opkrævning fra skole til skole og fra kommune til kommune. Hverken driftskommune eller betalingskommune har haft fuldt overblik, og betalingskommunen har meget få muligheder for at påvirke styring og tilrettelæggelse. Side 16

17 I Faaborg-Midtfyn Kommune har specialkørslen i 2007 og 2008 ikke været bragt i udbud, men som nævnt under tiltag bringes kørselen med virkning for skoleåret nu i udbud. Side 17

18 5. Handleplaner og igangsatte initiativer I konsekvens af analysen er der igangsat en række initiativer med henblik på at begrænse udgifterne på området. 5.1 Konkurrenceudsættelse Erfaringerne viser, at der både for kørsel til specialskoletilbud uden for og inden for kommunen er behov for at konkurrenceudsætte kørselen. Arbejdsgruppen har derfor sammen med indkøbskontoret drøftet og afklaret behovet for at bringe kørselen i udbud, men henblik på: - at konkurrenceudsætte og dermed opnå bedst mulige markedsvilkår og priser - at overholde gældende lovgivning - at sikre kvalitet, serviceniveau, rammer og vilkår for kørselen - at sikre sammenhæng med bevillinger Der er med virkning fra skoleåret nu igangsat et udbud af kommunens interne kørsel til egne undervisningstilbud. Processen inddrager de pågældende skoler og gennemføres ultimo 2008 og i foråret 2009, således at udbuddet kan være gældende for det kommende skoleår. Udbuddet gennemføres i et samarbejde mellem fagsekretariatet, økonomistaben og Indkøbskontoret (Indkøb Fyn) med sidstnævnte som tovholder for processen. 5.2 Befordringsudgiften indgår i visitationsovervejelserne Som følge af de betydelige befordringsudgifter vil et estimat over udgiften til befordring, supplerende til selve betalingen for skoletilbuddet, fremover i højere grad indgå i fagsekretariatets grundlag for at nyvisitere og vælge mellem alternative, egnede specialskoletilbud. 5.3 Forhandling og dialog med driftskommuner Med hensyn til de af kommunens kørselsudgifter, der vedrører specialundervisningstilbud uden for kommunen, har kommunen optaget drøftelser med driftskommunerne om den videre takstfastsættelse for kørselen. Herunder også redegørelse og planer for tiltag for konkurrenceudsættelse og sikring af hensigtsmæssig rutetilrettelæggelse. I forhold til Byhaveskolen og Svendborg Kommune har der været drøftelser mellem de to kommuner om Svendborg Kommunes overvejelser om at differentiere og individualisere den nuværende fællestakst. Svendborg Kommune forventes nu at fastholde den fælles takst. Endelig er der tilfælde, hvor priser og afregning er uafklaret fra udbyderens side, i disse tilfælde stiller Faaborg-Midtfyn Kommune nu krav til, at denne grundlæggende information og administration af befordringsudgifterne er i orden. Der har foreløbigt været afholdt møder med Odense og Svendborg. Begge kommuner vil nu bringe kørselen i udbud. Odense Kommune har ligeledes oplyst at ville etablere fælles retningslinier for kørselen til kommunens specialskoler. Den foreløbige analyse og de foreløbige drøftelser med driftskommunerne viser, at der er stor forskel på styringen og håndteringen af befordringsudgifterne fra skole til skole og fra kommune til kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune har som køber og bruger af tilbuddene meget beskedne muligheder for at påvirke udgifterne. Side 18

19 5.4 Kvalitetssikring og opfølgning af regningsmaterialet Både fra private, fra skoler uden for kommunen og fra andre kommuner modtager Faaborg- Midtfyn Kommune i dag opkrævninger for befordringsudgifter. Fakturaerne omfatter en eller flere personer. Som nævnt i denne rapport er regningsmaterialet af varierende karakter. Kommunen kan derfor kvalitetssikre det indkommende materiale og stille krav til driftsherrerne til materialet forud for betaling. Materialet skal indeholde den nødvendige dokumentation og belysning af udgifterne på individniveau. I sammenhæng med denne kvalitetssikring kan Faaborg-Midtfyn Kommune i forbindelse med regnskabsafslutningen 2008 opgøre erfaringerne med afregning af befordringsudgifter, herunder kadencen for betaling af regninger. Formålet er i denne sammenhæng ikke mindst at skabe overblik over omfanget, betalingskadencen og grundlaget for fremtidige betalinger. Kvalitetssikringen af regningsmaterialet drøftes på møder med driftskommunerne. 5.5 Retningslinier for individuel transport og hente- bringetidspunkter Der er flere eksempler på, at bevillingsgrundlaget for specialkørsel af elever efter kommunesammenlægningen ikke har været tilstrækkeligt opdateret og ajourført. I forbindelse med udbudsprojektet for befordring til egne skoler indføres der derfor nu med virkning for det kommende skoleår fælles og overordnede retningslinier for specialkørselen i Faaborg-Midtfyn Kommune, herunder hente- og bringetidspunkter og kriterier for, hvornår og i hvilket omfang, der bevilges særlig befordring. Der er i den sammenhæng etableret en procedure, hvor fagsekretariatet godkender skolernes indstilling til den særlige kørsel. Dette gælder vel at mærke for specialkørselen til kommunens egne skoler. Erfaringerne peger på, at særlig kørsel med en eller ganske få brugere er betydeligt dyrere end samkørsel. Ligeledes er kommunen i dialog med driftsherrerne for hyppigt brugte tilbud uden for kommunen, herunder specialskolerne i Odense og Nyborg. Fokus er på de lokale retningslinier. Dialogen skal sikre, at Faaborg-Midtfyn Kommunes elever ikke hentes og bringes unødigt individuelt eller fordyrende, og at der er givet bevilling til den kørsel, som afregnes. Retningslinierne er vedlagt rapporten som bilag. 5.6 Vurdering af kørsel og skoletilbud i særlige sager Analysen giver anledning til at se nærmere på enkelte sager, bl.a. en sag med kørselsudgifter til over kr. årligt for en vurdering af, hvorledes det samlede skoletilbud og befordring hænger sammen, og om der fagligt og økonomisk kan etableres mere hensigtsmæssige løsninger. Side 19

20 5.7 Analyse vedr. overtagelse af kørselstilrettelæggelsen til skoler uden for kommunen Som nævnt kan kommunen for den enkelte elev til- eller fravælge tilrettelæggelsen af kørselen til specialskoler beliggende uden for kommunen. Det skal gøres allerede i december forud for det kommende skoleår. Økonomistaben og Fagsekretariatet vil på baggrund af de indsamlede erfaringer med kørselen i dette projekt foretage en nærmere analyse af fordele og ulemper ved at overtage ansvaret, administrationen og tilrettelæggelsen af kørselen til en eller flere skoler. Analysen skal ikke mindst afdække, på hvilke skoler der i forhold til det kørte antal kilometer er særligt store befordringsudgifter, og hvor der således kan være potentiale for besparelser. Der kan være mulige besparelser i form af større konkurrenceudsættelse, mere effektiv rutetilrettelæggelse og opstramning af retningslinier for afhentning og bringning på den enkelte skole, jf. de tiltag, der gennemføres for Faaborg-Midtfyn Kommune egne skoler. Et andet og mere vidtgående tiltag kan være at overtage hele kørselen og varetage den som kommunal drift, eventuelt i et samarbejde med private vognmænd. Analysen vil foregå i efteråret 2009 og være afsluttet således, at kommunen ved elevtilmeldingerne til skolerne for skoleåret kan have afklaret, om kommunen fortsat ønsker, at leverandøren selv skal tilrettelægge og administrere kørselen, eller om Faaborg-Midtfyn Kommune overtager opgaven. Vælger kommunen at overtage, indebærer det også, at kommunen bringer den pågældende kørsel i udbud inden skoleårets start. 6. Tiltag på længere sigt Befordringsudgifterne er af forskellige årsager steget kraftigt. Analysen viser også, at over halvdelen af udgifterne vedrører knap 100 elevers kørsel til specialskoler uden for kommunen, og at Faaborg-Midtfyn Kommune som bruger- og betalingskommune under de nuværende forhold har en meget begrænset indflydelse på disse udgifter. Den gennemsnitlige befordringsudgift pr. elev til de udenkommunale specialskoler er kr. Til sammenligning koster selve undervisningstilbuddet i gennemsnit kr. årligt. Kommunen kan derfor overveje at udvikle kommunens egne specialfaglige kompetencer, så flere børn kan modtage særlige undervisningstilbud i kommunens egne tilbud frem for at benytte specialskoletilbud i andre kommuner. Det kan ske i form af, at der fortsat arbejdes på, at kommunens undervisningstilbud kan rumme flere børn i ordinære skoletilbud, dog med særlig indsats og støtte. Det kan også ske i form af, at kommunen etablerer egne specialtilbud til afløsning af de udenkommunale specialtilbud. Der er dog både fordele og ulemper ved sidstnævnte. Faaborg-Midtfyn Kommune har en stor geografisk udbredelse, og selv om der etableres et eller flere specialskoletilbud i kommunen, vil der som følge af kommunens udstrækning og spredningen i elevernes bopæl fortsat være et betydeligt antal kørselskilometer til og fra skoletilbuddet. Side 20

21 Det skal ses i sammenhæng med, at den kørsel til specialskoler, der i dag foregår til Svendborg, Assens og Odense, i betydelig grad er bestemt af, hvor eleverne bor i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kørselen sker som udgangspunkt til den mest nærliggende skole (og fagligt relevante) skole. Til Byhaveskolen i Svendborg kører elever med bopæl i den sydlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Til Pilehaveskolen i Assens kører kun elever fra nærliggende Faaborg, Millinge og Broby. Og til skolerne i Odense kører overvejende elever med bopæl i den nordlige del af kommunen, dvs. Årslev, Ryslinge og Ringe. Hvis specialtilbuddene lægges centralt i kommunen, eller alternativt fordeles således, at de dækker delområder af kommunen, kan kørselen og antal transportkilometer dog alt andet lige reduceres. Samtidig overtager kommunen tilrettelæggelsen og bevillingen af kørselen og får dermed mulighed for at effektivisere og fastlægge serviceniveau, hvilket kan reducere befordringsudgifterne. Etablering af egne specialtilbud stiller dog krav til den driftsmæssige og faglige bæredygtighed. Tilbuddet eller tilbuddene skal i den sammenhæng have en vis størrelse, for at udgifterne pr. elev ikke bliver for store, og for at den nødvendige specialfaglighed kan opbygges og fastholdes. Og tilbuddene skal muligvis også kunne dække bestemte forskellige brugergrupper med en vis differentiering. Endelig vil det udgøre en planlægningsmæssig, rettighedsmæssig og faglig udfordring, hvis nogle elever i givet fald skal flytte fra en specialskole, de allerede er begyndt på. Side 21