Nøgletalsanalyse. af børne- og ungeområdet

Transkript

1 Nøgletalsanalyse af børne- og ungeområdet Marts 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Udvikling i budget og regnskab BDOs besparelsespotentiale er det realiseret? Besparelsespotentialer Konklusion

3 1. Indledning Denne analyse har 3 fokuspunkter. 1. Udvikling i budget og regnskab for bevillingen Børn og Familie 2. Vurdering af hvorvidt det af BDO beregnede besparelsespotentiale er realiseret 3. Tekniske besparelsespotentialer. Alle beløb er opgjort i 2015 pris- /lønniveau. Ved omregning til 2015 niveau er der anvendt en generel fremskrivningsprocent. Nøgletallene er beregnet ud fra data fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Nøgletal, Ankestyrelsen, Danmarks Statistikbank samt egne data. I analysen vil Bornholm blive sammenlignet med en række kommuner. I BDOs rapport fra 2012 blev Bornholm sammenlignet med Guldborgsund, Vordingborg, Tønder, Fredericia og Norddjurs. Det er valgt, at sammenligne Bornholm med disse kommuner igen, da de stadig anses for repræsentative. I den forbindelse kan det nævnes, at Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) i august 2013 udarbejdede analysen Kommunal service og produktivitet individuel rapport Bornholm. I denne analyse har KORA fundet 53 andre kommuner, som socioøkonomisk minder mest om Bornholms Regionskommune, og som det derfor er naturligt at sammenligne Bornholm med. Alle de valgte kommuner er med i KORAs sammenligningsgruppe. Tabel 1: Socioøkonomisk indeks (%) Bornholms Kommune 1,12 1,10 1,14 1,19 1,12 1,12 Guldborgsund Kommune 1,11 1,11 1,13 1,17 1,19 1,18 Vordingborg Kommune 1,05 1,07 1,09 1,14 1,15 1,14 Tønder Kommune 1,14 1,17 1,13 1,15 1,16 1,16 Fredericia Kommune 1,11 1,09 1,10 1,12 1,13 1,14 Norddjurs Kommune 1,04 1,03 1,06 1,07 1,05 1,04 sammenligningskommuner 1,09 1,10 1,10 1,13 1,14 1,14 Tabel 1 viser det socioøkonomiske indeks for de valgte sammenligningskommuner. Det socioøkonomi-ske indeks måler en kommunes relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af alle landets kommuner, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Ikke over-raskende er det socioøkonomiske indeks relativt ens for de udvalgte kommuner. 3

4 2. Udvikling i budget og regnskab I det følgende vil budgetændringerne fra 2010 til 2018 blive gennemgået og sammenholdt med regnskabsresultatet for at skabe et billede af uoverensstemmelserne mellem budget og regnskab. Endvidere beskrives den fremadrettede udvikling i budgettet med henblik på at kunne vurdere fremtidige besparelsespotentialer. Tabel 2: Oversigt over budgetændringer fra oprindeligt budget 2010 til oprindeligt budget Ændring fra 2010 til 2015 Udgangspunkt Demografiændringer Lov- og cirkulæreændringer Overført til andet område Politiske op- og nedprioriteringer Tekniske korrektioner Oprindeligt budget Tabel 2 viser, at det oprindelige budget (det vedtagne budget) fra 2010 til 2015 er reduceret med 27,7 mio. kr. 22,3 mio. kr. af reduktionen skyldes opgaveflytning til andre områder. Opgaveflytningen vedrører primært udlægning af specialundervisningsmidlerne til skolerne, udlægning af specialpædagogisk team til dagtilbuddene samt omlægning af Heldagsskolens eftermiddagstilbud. Derudover skyldes 2,7 mio. kr. af budgetreduktionen demografiændringer på PPR og Sundhedsplejen, 1,7 mio. kr. vedrører lov- og cirkulæreændringer, samt 0,1 mio. kr. som vedrører tekniske korrektioner. Alle ovenstående ændringer har teoretisk set ingen indflydelse på Bornholms serviceniveau på børne- og familieområdet, idet der må antages tilsvarende ned- og opjusteringer af opgavemængden. Dog var opgaveudlægningen ny struktur vedr. Heldagsskolen (3 mio. kr.) et led i det vedtagne paradigmeskifte, og har dermed indflydelse på serviceniveauet. Eksempelvis kan der også være opgaveændringer, hvortil der ikke har været foretaget budgetkorrektioner fx implementering af sagsstyringssystemet DUBU. Tilbage er en budgetreduktion på ca. 0,9 mio. kr., som vedrører deciderede politiske op- og nedprioriteringer. 4

5 Tabel 3: Oversigt over politiske op- og nedprioriteringer oprindeligt budget I alt Pulje til implementering af den nye struktur på børnog ungeområdet Budgettilførsel fra 2010 fjernes Nednormering af Heldagsskolen - jf. de politiske målsætninger omkring inklusion (BFC) Rammereduktion under hensyntagen til dokumenteret økonomisk råderum Opprioritering af SSP med opsøgende indsats Fokuseret indsats for at nedbringe sygefraværet Vakante administrative stillinger Ekstra midler budgetforlig dagtilbuds- /familierådgivere Tilpasning best case Effektivisering og sygdom Udvidelse af 2 til 3 gadeplansmedarbejdere Udmøntning rammebesparelse administrationen Udskydelse af stigning i besparelse på administrationen Omorganisering Øvrige politiske op- og nedprioriteringer I alt Af tabel 3 fremgår det, at der er store udsving henover årene med hensyn til de politiske op- og nedprioriteringer. Fx tilføres budgettet 7,5 mio. kr. i 2013, mens det reduceres med 7,7 mio. kr. i Totalt set er budgettet som følge af deciderede politiske op- og nedprioriteringer reduceret med 0,9 mio. kr. fra 2010 til En anden måde at vurdere budgetændringerne på er at tage udgangspunkt i det korrigerede budget i stedet for det oprindelige budget. Til forskel fra det oprindelige budget medtager det korrigerede budget også budgetændringer, der er sket i løbet af året. Hvis det eksempelvis besluttes i april 2011, at tilføre budgettet 1 mio. kr. fra 2011 og fremefter, vil beløbet kun fremgå fra 2012 og fremover i tabel 2, mens det i tabel 4 fremgår fra og med Ligeledes vil tabel 4 også opfange evt. tillægsbevillinger til eftergivelse af merforbrug. 5

6 Tabel 4: Oversigt over budgetændringer korrigeret budget Ændring fra 2010 til 2014 Udgangspunkt Demografiændringer Lov- og cirkulæreændringer Overført til andet område Politiske op- og nedprioriteringer Tekniske korrektioner Korrigeret budget Tabel 4 viser, at der i årene 2011 til 2014 er bevilget netto 30,5 mio. kr. i yderligere midler til området via politiske prioriteringer. Som det fremgår af tabel 5 er en stor del af de yderligere midler gået til dækning af budgetoverskridelser. Således er 17,8 mio. kr. ud af de 30 mio. kr. gået til dækning af budgetoverskridelse i det tidligere Bornholms FamilieCenter. Tabel 5: Oversigt over politiske op- og nedprioriteringer korrigeret budget I alt Pulje til implementering af den nye struktur på børn- og ungeområdet Budgettilførsel fra 2010 fjernes Nednormering af Heldagsskolen - jf. de politiske målsætninger omkring inklusion (BFC) Rammereduktion under hensyntagen til dokumenteret økonomisk råderum Opprioritering af SSP med opsøgende indsats Fokuseret indsats for at nedbringe sygefraværet Vakante administrative stillinger Ekstra midler budgetforlig dagtilbuds- /familierådgivere Tilpasning best case Udmøntning rammebesparelse administrationen Øvrige politiske op- og nedprioriteringer Bortskrivning af gæld Budgetoverførsel fra 2011 til Tillægsbevilling jf. budgetopfølgning Budgetoverførsel fra 2012 til Dækning af merudgifter vedr. lån af sagsbehandlere Dækning af merforbrug Budgetoverførsel fra 2013 til I alt

7 I tabel 6 sammenlignes regnskab med henholdsvis oprindeligt budget og korrigeret budget. Det ses at der årene har været et merforbrug i forhold til oprindeligt budget. På 15,4 mio. kr. i 2011, 16,4 mio. kr. i 2012 og 4,0 mio. kr. i Derimod er der et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. i I forhold til korrigeret budget har der været merforbrug i 2011 og 2012, mens der i 2013 og 2014 har været et mindreforbrug. Tabel 6: Sammenligning regnskab budget I alt Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Difference opr. budget - regnskab Difference korr. budget - regnskab Som budgetterne er vedtaget pt., vil budgettet blive yderligere reduceret i årene Tabel 7: Oversigt over budgetændringer korrigeret budget I alt Udgangspunkt Demografiændringer Lov- og cirkulæreændringer Overført til andet område Politiske op- og nedprioriteringer Tekniske korrektioner Korrigeret budget Som det fremgår af tabel 7, er budgettet således reduceret fra et udgangspunkt på 170,3 mio. kr. i 2015 til 142,0 mio. kr. i Reduktionen skyldes primært politiske op- og nedprioriteringer, som er på 26,2 mio. kr. 7

8 Tabel 8: Oversigt over politiske op- og nedprioriteringer korrigeret budget I alt Samling af de socialeudførertilbud Besparelse som følge af de senere års øgede fokus på forebyggelse på børne- og ungeområdet Nednormering af Heldagsskolen - jf. de politiske målsætninger omkring inklusion (BFC) Tilpasning best case Effektivisering og sygdom Udvidelse af 2 til 3 gadeplansmedarbejdere Udmøntning rammebesparelse administrationen Udskydelse af stigning i besparelse på administrationen Omorganisering Øvrige politiske op- og nedprioriteringer Tilbageførsel sygdomsbesparelse Gruppetilbud og åben anonym rådgivning Skole-/dagtilbudsrådgivere I alt De væsentligste reduktioner vedr. politiske op- og nedprioriteringer er tilpasning til best case samt besparelse som følge af de senere års øgede fokus på forebyggelse på børne- og ungeområdet. De 2 poster reducerer budgettet med 21,3 mio. kr. Delkonklusion Sammenlignes budget 2010 til børne- og ungeområdet med budget 2015 er det stort set uændret, idet langt hovedparten af budgetændringerne vedrører tilsvarende ned- og opjusteringer af opgavemængden. Ses der bort fra disse budgetændringer, er det oprindelige budget reduceret med 0,9 mio. kr. fra 2010 til 2015 jf. tabel 2 og 3. Når der har været budgetoverskridelser skyldes det altså ikke, at budgettet er reduceret. Hele omlægningen af børne- og ungeområdet (paradigmeskift m.v.) har ikke haft til formål at reducere budgettet, men at tilpasse forbruget til budgetrammen. Henover årene har der været behov for at eftergive merforbrug jf. tabel 4 og tabel 5. Omlægningen af børne- og familieområdet har efterhånden slået igennem, således at forbruget er reduceret. I 2014 er der et decideret mindreforbrug på 10,6 mio. i forhold til oprindelig budget jf. tabel 6. I årene fremover vil budgettet til området blive reduceret betragteligt. Udover allerede indlagte budgetreduktioner fra 2014 til 2015 (9,0 mio. kr.) falder budgettet yderligere frem til 2018 med 19,5 mio. kr., heraf er de 18,1 mio. kr. deciderede politiske prioriteringer. 8

9 Regnskabsresultatet for 2014 befinder sig under budgettet for 2015, mens budget 2016 er 9,9 mio. kr. lavere end regnskabsresultatet for I 2017 er tallet 17,7 mio. kr. lavere, og i 2018 er tallet 18,2 mio. kr. 9

10 3. BDOs besparelsespotentiale er det realiseret? BDO udarbejdede i februar 2012 rapporten Screening af besparelsespotentiale. For området børn og familie var BDOs konklusion, at der var et besparelsespotentiale på knap 23 mio. kr., hvis BRKs udgiftsniveau skulle svare til gennemsnittet af sammenligningskommunerne Guldborgsund, Vordingborg, Fredericia, Tønder samt Norddjurs. For at undersøge om BRK har nået besparelsespotentialet, er tabellerne fra rapporten opdateret i det omfang, det har været muligt. BDO har i analysen defineret området børn og familie som funktionerne Funktionerne omfatter plejefamilier og opholdssteder, forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner for børn og unge samt sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge. Denne definition er smallere end den definition, der anvendes i afsnittet Udviklingen i budget og regnskab, hvor alle funktioner under Børn og Familier indgår. Det betyder, at tallene i afsnittet Udviklingen i budget og regnskab samt afsnittet BDOs besparelsespotentiale er det realiseret? ikke direkte kan sammenlignes. Funktionerne udgør ca. 70 % af Børn og Families samlede ramme. Dermed er der 30 % af budgetrammen, hvor BDO ikke har foretaget en vurdering af et evt. besparelsespotentiale. I 2012 blev konteringsreglerne vedrørende indtægter fra den centrale refusionsordning ændret. For at kunne foretage den mest korrekte sammenligning af tallene fra 2010 og frem er man nødt til at tage højde for denne ændring. Desværre er det kun muligt at kunne tage højde for dette i tallene fra Bornholm. Tabel 9: Udviklingen i nettodriftsudgifter (inkl. statsrefusion, ekskl. anlægsudgifter) kr. R2010 R2011 R2012 R2013 B % Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % Sammenligningskommuner, i alt % Hele landet % Indtægter fra den centrale refusionsordning (Bornholm) Bornholm inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning % Ændring fra Bornholm

11 Tabel 9 viser, at nettodriftsudgifterne fra 2010 til 2013 er faldet med 8 % for Bornholms vedkommende, mens de er steget med 1 % for gennemsnittet af sammenligningskommunerne. For hele landet er faldet på 6 %. Tages der højde for konteringsændringen vedrørende den centrale refusionsordning er faldet for Bornholm på 13 % svarende til 18 mio. kr. I 2014 er regnskabsresultatet for Bornholm på 104,9 mio. kr. Dvs., at der er et fald på 30,1 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 22 % i forhold til Tabel 10: Socioøkonomisk indeks samt nettodriftsudgifter pr årig Socioøk. indeks 2015 R2010 R2011 R2012 R2013 B Bornholm 1, % Fredericia 1, % Guldborgsund 1, % Norddjurs 1, % Tønder 1, % Vordingborg 1, % sammenligningskommuner 1, % sammenligningskommuner (ekskl. Fredericia) 1, % Hele landet 1, % Tabel 10 viser, at Bornholms nettodriftsudgifter pr årig i 2013 er næsthøjest kun overgået af Guldborgsund. I forhold til sammenligningskommunerne er Bornholm kr. dyrere pr årig svarende til ca. 17,5 mio. kr. Da Fredericia adskiller sig væsentlig fra de øvrige kommuner vedr. udgiftsniveau (dog ikke på det socioøkonomiske indeks) kan det være relevant at undtage Fredericia. I givet fald er Bornholm 752 kr. dyrere pr årig svarende til ca. 7,1 mio. kr. Regnskabsresultatet for 2014 (ikke vist i tabellen) for Bornholm viser, at nettodriftsudgifterne er på kr. pr årig. Dvs., at tallet er 769 kr. højere end niveauet for sammenligningskommunerne i 2010, og dermed er der et besparelsespotentiale på 7,1 mio. kr. Hvis Fredericia ikke indregnes er tallet til gengæld 75 kr. lavere pr årig. BDOs analyse sammenlignede også de forskellige kommuner med hensyn til antallet af anbragte. Tallene for 2014 er pr. 2. kvartal. 11

12 Tabel 11: Anbragte børn og unge pr årige Bornholm 14,60 15,53 15,29 13,61 13,68-6 % Fredericia 14,36 13,66 13,85 11,63 11,08-23 % Guldborgsund 17,58 17,06 16,98 17,23 17,66 0 % Norddjurs 12,36 11,61 14,58 16,28 17,27 40 % Tønder 15,80 17,42 17,06 17,41 19,34 22 % Vordingborg 11,87 12,05 11,39 11,31 10,99-7 % sammenligningskommuner 14,60 14,52 14,80 14,66 15,05 3 % Hele landet 10,55 10,37 10,16 9,76 9,54-10 % Som det ses af tabel 11, har Bornholm haft et fald i anbringelsesfrekvensen på 6 % i antallet af anbragte børn og unge pr årige. Sammenligningskommunerne har haft en stigning på 3 %, mens hele landet har haft et fald på 10 %. Det er interessant, at Fredericia har haft et fald på 23 %. I 2010 var Fredericias niveau på samme niveau som Bornholm, mens det i 2014 er væsentlig lavere. Tabel 12: årige med døgnophold i efterværn pr årige Bornholm 12,59 5,43 8,41 5,06 5,49-56 % Fredericia 3,12 3,63 2,98 3,55 5,12 64 % Guldborgsund 13,64 17,58 13,51 13,65 14,29 5 % Norddjurs 7,10 8,09 8,93 8,01 9,31 31 % Tønder 8,58 10,07 9,85 10,26 11,11 29 % Vordingborg 16,10 11,28 11,48 8,14 8,39-48 % sammenligningskommuner 9,69 10,36 9,37 8,80 9,74 1 % Hele landet 5,86 5,82 5,89 5,77 5,92 1 % Omkring de årige i efterværn har Bornholm haft et kraftigt fald fra 2010 til I 2010 lå Bornholm over gennemsnittet i sammenligningskommunerne samt landsgennemsnittet. I 2014 er Bornholms niveau væsentlig under. Til gengæld har Fredericia haft en kraftig stigning. Så i modsætning til anbragte børn og unge, hvor Fredericia gik fra samme niveau som Bornholm til lavere niveau end Bornholm, er det modsatte tilfældet vedrørende årige i efterværn. I BDOs rapport var der også indhentet gennemsnitspriser på udvalgte foranstaltninger fra nogle af kommunerne. Dette er også forsøgt her, men der er desværre endnu ikke modtaget brugbare oplysninger. 12

13 Delkonklusion Sammenholdes BDOs besparelsespotentiale på 23 mio. med den samlede udgiftsudvikling for Bornholm fra , som er på 30,1 mio. kr., er potentialet realiseret. Hvis man derimod sammenligner med nettodriftsudgifterne pr årig, er besparelsespotentialet endnu ikke realiseret. Der mangler 7,1 mio. kr. i Antallet af anbringelser pr årig er faldet med 6 % i perioden , mens gennemsnittet for sammenligningskommunerne er steget med 3 %. Vedr. antallet af døgnophold i efterværn pr årig er der på Bornholm i et fald på 56 % i perioden , mens gennemsnittet for sammenligningskommunerne er steget med 1 %. Hvorvidt besparelsespotentialet er realiseret fuldt ud, er svær at fastslå præcist, idet det kommer an på hvilken indgangsvinkel man tager. Ligeledes er forbruget i dag heller ikke 100 % sammenligneligt med regnskabet fra 2010, da området hele tiden er under forandring (ændret lovgivning m.v.). Der er dog ingen tvivl om, at besparelsespotentialet overvejende er realiseret. Endvidere ses det, at antallet af anbringelser pr årig samt efterværnssager pr årig er faldet mere på Bornholm end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. 13

14 4. Besparelsespotentialer Dette kapitel vil via forskellige nøgletal fokusere på, om der er yderligere potentialer for at nedbringe udgifterne indenfor Børn og Familie. Enkelte af nedenstående funktioner er dog bevillingsmæssigt delvis placeret hos andre centre. Regnskabstallene for 2014 fra de andre kommuner er ikke tilgængelige før ultimo april, hvorfor regnskab danner udgangspunkt i analyserne. Tabellerne i dette afsnit viser nettodriftsudgifterne fra regnskab 2010 til regnskab 2013 samt budget I hver tabel er der også beregnet et teknisk besparelsespotentiale, som er beregnet, som det beløb Bornholm kan spare (eller skal øge) i forhold til gennemsnittet for sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Det er meget vigtigt at pointere, at beløbet er teoretisk, og at der kan være mange forhold, som gør at beløbet ikke kan realiseres. Fx kan andelen af børn, hvor der kræves en indsats, være højere på Bornholm. Konteringspraksis har også indflydelse på potentialet. Det tekniske besparelsespotentiale siger således intet om kommunernes produktivitet. Som tidligere nævnt blev konteringsreglerne vedrørende indtægter fra den centrale refusionsordning ændret i Det beregnede tekniske besparelsespotentiale kan ikke tage højde for denne ændring, hvorfor det ikke er muligt at beregne besparelsen inklusive indtægter fra den centrale refusionsordning. Det gør sig gældende på funktionerne (plejefamilier og opholdssteder, forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner for børn og unge samt sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge). Ligeledes vil det også være en forudsætning, at budgettet svarer til forbruget for at beløbet svarer til budgetbalancevirkningen. Endelig må det også pointeres, at en reduktion et sted vil kunne medføre øgede udgifter et andet sted. Syge- og hjemmeundervisning (funktion ) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende syge- og hjemmeundervisning i henhold til folkeskolelovens 23. På Bornholm er kun konteret udgifter vedrørende hospitalsundervisning af børn indlagt på udenøs hospitaler. 14

15 Tabel 13: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere I alle år ligger Bornholm over sammenligningskommunerne samt hele landet. Hvis Bornholms udgift pr årig til syge- og hjemmeundervisning i 2013 svarede til gennemsnittet af sammenligningskommunerne ville udgiften kunne reduceres med ca. 1,5 mio. kr. Tabel 13 viser også, at der er store udsving henover årene. Man skal være opmærksom på, at Bornholms muligheder for at styre udgifterne er stærkt begrænset, idet hovedparten af udgifterne er underlagt aftale om hospitalsundervisning vedtaget af KKR. I aftalen fremgår det, at det er hospitalerne, der er visitatorer. PPR (funktion ) Funktionen omfatter primært selve driften af PPR udgifter vedrørende skolepsykologer, skolepsykologiske fællesordninger, samt eventuelle køb af privat psykologiske konsulentydelser mv. i forbindelse med visitationsprocessen, jf. folkeskolelovens 12, stk. 2. PPR arbejder forebyggende og tilbyder bl.a. 3-års-screening, klasselæsekonferencer samt generel rådgivning /vejledning til forældre og pædagoger / lærere. PPR foretager pædagogisk-psykologiske vurderinger og tilbyder i et vist omfang behandling / undervisning. Området betjener både de kommunale folkeskoler, specialskoler og de private skoler i kommunen. Herudover er samtlige dagtilbud brugere af PPRs ydelser. 15

16 Tabel 14: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere Bornholm er den kommune, der har den højeste nettodriftsudgift pr årig til PPR på nær i 2012 og budget 2014, hvor Vordingborg har den højeste udgift. Guldborgsund og Norddjurs har væsentlig lavere udgifter. Det tekniske besparelsespotentiale svinger mellem ca. 2,3 4,5 mio. kr. henover årene. Særlige dagtilbud og særlige klubber (funktion ) På funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter 32 og 36 i lov om social service. Udgifter til særlige dagtilbud og klubtilbud, der indgår som led i et døgnophold efter 55 lov om social service, registreres også her. Funktionen vedrører primært udgifter til specialbørnehaven Mælkebøtten, herunder institutionskørsel. Udgifter til specialklubtilbuddet Stjernen indgår også i denne funktion. Stjernen indgår som en del af Ungdomsskolen og er et klubtilbud specielt rettet mod unge årige med funktionsnedsættelse. Tabel 15: Nettodriftsudgift pr. 0-6 årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere 16

17 I alle årene har Bornholm den højeste nettodriftsudgift pr. 0-6 årig til særlige dagtilbud og klubber. Fra 2010 til 2013 er udgiften faldet med 4 %, mens sammenligningskommunernes nettoudgifter gennemsnitlig er faldet med 23 %. Det tekniske besparelsespotentiale er i omegnen af 5,4 mio.kr. til 6,9 mio. kr. i Der er ikke utænkeligt, at nøgletallene er påvirket af flere kommuners omlægning af opgaveløsning vedrørende børn i specialbørnehave. Tallet for Tønder er iøjnefaldende, hvilket må skyldes konteringspraksis. Ligeledes skal det nævnes, at specialklubtilbuddet Stjernens målgruppe ikke er de 0-6 årige. Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge (funktion ) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder for børn og unge, jf. 66, stk. 1, nr. 1-5 i lov om social service. Tabel 16: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere Der er ikke et teknisk besparelsespotentiale for funktionen plejefamilier og opholdssteder for børn og unge i forhold til gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Tværtimod skal budgettet øges med ca. 7,7 mio. kr. Fra 2010 til 2013 har Bornholm mindsket udgifterne med 11 %, mens udgifterne for sammenligningskommunerne er øget med 11 %. Her skal man være opmærksom på, at der fra og med 2012 er ændret i den tidligere nævnte konteringsregel vedr. den centrale refusionsordning. Det betyder, at faldet for Bornholm reelt har været større end angivet i tabellen. Ligeledes har stigningen for sammenligningskommunerne reelt været lavere. Udviklingen på Bornholm skal finde sin forklaring i, at implementeringen af det såkaldte paradigmeskift bl.a. havde til formål at sænke udgiftsniveauet for anbringelser. 17

18 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (funktion ) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge, herunder til unge fra 18 til 22 år, jf. 11, 50 a, stk. 1, 52, stk. 3, nr. 1-6 og 8-9, 52 a, 54 og 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 4 i lov om socialservice. Udgifter til personlig og praktisk hjælp, aflastning og vedligeholdelsestræning, der ydes til børn og unge efter 83, 84 og 86 stk. 2, i medfør af 44 i lov om social service konteres ligeledes på denne funktion. For Bornholm drejer det sig bl.a. om familiebehandling, DASK, Børne- og Familiehuset, Ungehuset, aflastningsordninger (herunder Løvstikken), praktisk hjælp i hjemmet, kontaktpersoner samt økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren. Tabel 17: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere I alle årene har Bornholm den højeste nettodriftsudgift pr årig til forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Fra 2010 til 2013 er udgiften øget med 27 %, mens sammenligningskommunernes nettoudgifter gennemsnitlig er øget med 5 %. Det tekniske besparelsespotentiale er i 2013 mellem ca. 28,4 mio. kr. til 30,1 mio. kr. Udviklingen på Bornholm skal igen i stor udstrækning finde sin forklaring i, at implementeringen af det såkaldte paradigmeskift havde til formål, at omlægge ydelserne til mere forebyggende foranstaltninger. For at belyse det tekniske besparelsespotentiale yderligere viser tabel 18 de forebyggende foranstaltninger fordelt på grupperingsniveau. Når man bevæger sig ned på grupperingsniveau, vil risikoen alt andet lige, være større mht. fejlkilder i forbindelse med konteringspraksis m.v. Tabellen skal derfor ses som en indikation på, hvor besparelsespotentialet på de forebyggende foranstaltninger mere præcist kan findes. 18

19 Bornholm Fredericia Guldborgsund Norddjurs Tønder Vordingborg Gns. af sammenligningskommuner Hele landet Tabel 18: Nettodriftsudgift ekskl. statsrefusion pr årig på forebyggende foranstaltninger på grupperingsniveau for børn og unge Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer Aflastningsordninger Fast kontaktperson for barnet eller den unge Fast kontaktperson for hele familien Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk pædagogisk støtte Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn/ungs anbringelse Børnehuse til undersøgelse ved overgreb eller mistanke herom Ledelse og administration Uautoriserede grupperinger (For Bornholm primært udgifter til fam.beh. på Almegårdskaserne) Tabel 18 viser, at overordnet set er det på familiebehandling inklusive Børne- og Familiehuset og Ungehuset samt aflastningsordninger, at Bornholm har markant højere udgifter pr årig end sammenligningskommunerne. Døgninstitutioner for børn og unge (funktion ) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 66, stk. 1, nr. 6, jf. 52, stk. 3, nr. 7, 58 og 75 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i døgninstitutioner for årige, jf. 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service. Desuden registreres udgifter til udslusningsophold i døgninstitutioner for årige, jf. 76, stk. 3, nr. 3 i lov om 19

20 social service. Ligeledes registreres udgifter til delvist lukkede institutioner, jf. 123 b i lov om social service. For Bornholm drejer det sig om Løvstikken samt anbringelser på døgninstitutioner. Tabel 19: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere Bornholms nettodriftsudgifter pr årig er faldet med 16 % fra 2010 til 2013 på funktionen døgninstitutioner for børn og unge. Gennemsnitlig er der en stigning hos sammenligningskommunerne på 3 %. Det tekniske besparelsespotentiale er på ca. 0,5 mio. kr. til 1,4 mio. kr. i Igen skal man være opmærksom på, at faldet på Bornholm reelt er større grundet omlægningen af den centrale refusionsordning. Udviklingen på Bornholm skal igen bl.a. finde sin forklaring i, at implementeringen af det såkaldte paradigmeskift. Det betød, at Bornholm nedlagde to af kommunens døgninstitutioner (Sirius og Phønix) med henblik på at finansiere forebyggende foranstaltninger som Børne- og Familiehuset og Ungehuset. Sikrede døgninstitutioner for børn og unge (funktion ) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. På funktionen registreres desuden udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner, jf. 174, stk. 5 i lov om social service. 20

21 Tabel 20: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere Hvis Bornholms nettodriftsudgifter pr årig i 2013 svarede til gennemsnittet af sammenligningskommunerne, ville budgettet skulle øges med ca. 1,8 mio. kr. Bornholms udgifter på funktionen har igennem de sidste par udelukkende været igennem egentlige domsafsigelser / ungdomssanktioner, hvor kommunen kun i meget begrænset omfang har påvirkningsmulighed. Sociale formål primært tabt arbejdsfortjeneste samt merudgifter (funktion ) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter lov om social service. Tabel 21: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere 21

22 Fra er nettodriftsudgifterne pr årig faldet med 32 % på funktionen sociale formål. Gennemsnitlig er sammenligningskommunerne faldet med 10 %. I 2013 er der et teknisk besparelsespotentiale på ca. 1,5 mio. kr. Her skal man være opmærksom på, at ca. 16 % af udgifterne på funktionen for Bornholms vedkommende vedrører voksenområdet. For de øvrige kommuners vedkommende er det ikke umiddelbart muligt at beregne andelen. Kommunale sundhedstjenester (sundhedsplejen) (funktion ) På denne funktion registreres udgifter og indtægter efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge efter sundhedslovens kapitel 36. Tabel 22: Nettodriftsudgift pr årig Bornholm % Fredericia % Guldborgsund % Norddjurs % Tønder % Vordingborg % sammenligningskommuner % Hele landet % sam.kommuner 1) hele landet 1) ) - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere Bornholms nettodriftsudgifter pr årig er i 2013 til sundhedsplejen 108 kr. under gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Det betyder, at budgettet skal øges med 0,8 mio. kr. for at svare til gennemsnittet. Delkonklusion Der er overordnet set flere områder, hvor udgiftsniveauet på Bornholm ligger over gennemsnittet af sammenligningskommunernes udgiftsniveau. Det tekniske besparelsespotentiale antager at Bornholm kan komme ned på sammenligningskommunernes udgiftsniveau. Som det tidligere er nævnt, er det er vigtigt at pointere, at beløbet er teoretisk. Der kan således være mange forhold, som gør at beløbet ikke kan realiseres. Fx målgruppetyngde, andel af behandlingskrævende børn, forskellig konteringspraksis. Dette tager beregningerne ikke højde for. 22

23 Tabel 23: Oversigt over teknisk besparelsespotentiale for 2013 Område Sammenligningskommuner Hele landet Syge- og hjemmeundervisning (funktion ) PPR (funktion ) Særlige dagtilbud og særlige klubber (funktion ) - primært Mælkebøtten Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge (funktion ) Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (funktion ) Døgninstitutioner for børn og unge (funktion ) Sikrede døgninstitutioner for børn og unge (funktion ) Sociale formål primært tabt arbejdsfortjeneste samt merudgifter (funktion ) Kommunale sundhedstjenester (sundhedsplejen) (funktion ) I alt Note: - = Bornholm er dyrere, + = Bornholm er billigere Som tabel 23 viser, er det især på området forebyggende foranstaltninger at udgiftsniveauet målt pr årig afviger markant fra sammenligningskommunerne. Den primære årsag hertil skal findes i kommunens udgifter til familiebehandling samt aflastning. Omvendt har Bornholm et lavere udgiftsniveau til anbringelser pr årig end gennemsnittet af sammenligningskommunerne, hvilket falder godt i tråd med intentionerne i paradigmeskiftet. Total set er der dog et væsentligt teknisk besparelsespotentiale. 23

24 5. Konklusion Overordnet set kan det konkluderes, at når budget 2010 til børne- og ungeområdet sammenholdes med budget 2015, er det stort set uændret, når der tages højde for budgetændringer med tilsvarende ned- og opjusteringer af opgavemængden. Henover årene har der været behov for at eftergive merforbrug. Dette dog i mindre og mindre omfang. Og i 2014 er der et decideret mindreforbrug. Dette falder fint i tråd med omlægningen af børne- og ungeområdet (paradigmeskift m.v.), der har haft til formål at tilpasse forbruget til budgetrammen. Fremadrettet vil budgettet til området blive reduceret betragteligt. Udover allerede indlagte budgetreduktioner fra 2014 til 2015 falder budgettet yderligere frem til Sammenholdes regnskabsresultatet for 2014 med de kommende års budgetter befinder resultatet sig under budgettet for 2015, mens resultatet befinder sig over budget 2016 til Analysen har også forholdt sig til det anslåede besparelsespotentiale på 23 mio. kr. angivet i BDOs screeningsrapporten fra februar Det vurderes, at besparelsespotentialet overvejende er realiseret. Slutteligt forholder analysen sig til udgiftsniveauet på Bornholm i forhold til en række andre sammenlignelige kommuner med henblik på, at vurdere evt. tekniske besparelsespotentialer. Det tekniske besparelsespotentiale antager, at Bornholm kan komme ned på sammenligningskommunernes udgiftsniveau. Total set er der et væsentligt teknisk besparelsespotentiale. Det er især på området forebyggende foranstaltninger, at udgiftsniveauet målt pr årig afviger markant fra sammenligningskommunerne. Den primære årsag hertil skal findes i Bornholms udgifter til familiebehandling samt aflastning. Det skal også nævnes, at der er områder, hvor Bornholm har et lavere udgiftsniveau fx anbringelsesområdet, hvilket faldet godt i tråd med intentionerne i paradigmeskiftet. Det skal bemærkes, at de tekniske besparelsespotentialer er beregnet på baggrund af regnskab Da regnskabet for 2014 på Bornholm er væsentligt reduceret i forhold til 2013, vil det være relevant at beregne de tekniske besparelsespotentialer med baggrund i regnskab 2014, når de foreligger fra de andre kommuner. Det vigtigt at pointere, at der i forbindelse med de tekniske besparelsespotentialer er tale om en ekstern benchmarking af kommunernes udgiftsniveau på udvalgte funktioner. Nøgletallene antyder et betydeligt teknisk besparelsespotentiale, men det vil være nødvendigt med en dybdegående analyse af årsagerne bag, for at kunne sige noget om dels potentialets reelle størrelse, og dels hvordan potentialet i givet fald kan indfries. For at kunne indfri eventuelle reelle potentialer kræver det, at Bornholm lærer af sammenligningskommunerne. Tilpasser egne arbejdsgange og måder at løse opgaverne på, herunder se nærmere på forskelle og forklaringer i servicestandarder, anvendte metoder, sagsbehandling, målgrupper, tyngdevurderinger, opgaveforskydninger og meget andet. 24