SOCIALT ARBEJDE SUNDHED LEDELSE OG ADMINISTRATION FORSKNING OG UDVIKLING GRUNDUDDANNELSER INTERNATIONAL EFTER- OG VIDEREUDDANNELSER.

Transkript

1 SKOLE OG PÆDAGOGIK SUNDHED ERNÆRING SOCIALT ARBEJDE NATUR OG TEKNOLOGI LEDELSE OG ADMINISTRATION FORSKNING OG UDVIKLING GRUNDUDDANNELSER EFTER- OG VIDEREUDDANNELSER Årsrapport 2012 INTERNATIONAL

2 Indhold 2 Forord Institutionsoplysninger Ledelsesberetning Metropols hoved- og nøgletal Indledning Grunduddannelser Efter- og videreuddannelser Forskning og udvikling Finansiel redegørelse Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse for Noter Særlige specifikationer Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

3 Forord Årsrapport 2012 tegner et tværsnit af de mange vigtige aktiviteter og resultater i årets løb. I 2012 fik professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i Danmark en fornyet politisk opmærksomhed, idet finansloven tilførte en treårig bevilling til forskning og udvikling, heraf knap 270 mio. kr. til professionshøjskolerne. Sammen med en ny bevilling til innovation på 40 mio. kr., er der tegnet et samlet billede af en styrkelse af praksisnær forskning, udvikling og innovation i sektoren. Det er løfterigt. På Metropol ser vi forskningsbevillingen som et ridderslag, der signalerer, at forskning og udvikling er et afgørende middel til bedre uddannelser. Altså ikke et mål i sig selv, men et væsentligt middel. Med Metropols allerede store fokus på at styrke organiseringen og den praksisnære retning af forskningsarbejdet og ønsket om at koble forskning og uddannelse tættere sammen, er der lagt spor ud til en lovende udvikling af professionerne. På trods af krisen har Metropol formået at sætte en række vigtige initiativer i gang og samtidig konsolidere udviklingsprojekter, som nu er stærke strategiske sigtepunkter i vores daglige virke. Campusstrategien er et eksempel på et langsigtet arbejde, som skal give ansatte og studerende de bedste rammer for læring, samarbejde og trivsel. Ved fortsat at investere betydelige midler til et moderne og attraktivt campusmiljø, tror vi på at kunne tiltrække de bedste studerende og de mest kvalificerede medarbejdere. En campus- og bygningsstrategi, som udfoldes ved, at Metropol også tager aktivt del i byudviklingen på ikke mindst Nørrebro og ydre Østerbro, hvor Metropol sammen med bl.a. Rigshospitalet, Københavns Universitet og Københavns Kommune tager ansvar for at sikre udviklingen af et sammenhængende og attraktivt miljø blev også et år med stor intern aktivitet for at udvikle en helt ny fælles strategi for Metropol. En strategi med stor fokus på institutionens indre liv, på de processer der skaber værdi i vores omverden. I en intens intern proces hvor medarbejdere og studerende havde mulighed for at bidrage, fik en række mål for arbejdet frem til 2020 en fast form. Forskning og udvikling har naturligvis en betydelig plads i strategien, som allerede i løbet af 2012 gav anledning til at ændre Metropols organisering af forsknings- og udviklingsarbejdet, der med nedlæggelsen af stabsenheden for forskning og udvikling nu er tættere knyttet til fakulteterne og de enkelte uddannelser. Hermed sikrer vi, at forskning og udvikling udvirkes med fast bånd til uddannelse og undervisning, ligesom vi i årene fremover skal sikre, at mange flere undervisere involveres i arbejdet og flere forskningskvalificeres. Endelig er forskning, udvikling og innovation på Metropol altid tæt knyttet til professionel praksis, hvilket betyder, at partnerskaberne med kommuner, regioner, private virksomheder og forskellige organisationer får en endnu større betydning. Forskning er på ingen måde et sesam for en stærkere fremtid. Den nye strategi sætter derfor også realistiske og ambitiøse mål for, hvordan Metropol kan styrke integrationen af praksis i uddannelserne, og hvordan de studerende kan få bedre mulighed for at træne og øve sig på deres metier, ligesom Metropol aktivt og i forståelse med Studenterrådet går efter at udfordre og støtte de studerende i videre omfang end hidtil. Endelig har bestyrelsen målsat en fuld digitalisering af institutionen, som drivkraft for kvalitetsudvikling. Siden 2008 er Metropols ansøgertal til grunduddannelse fordoblet, og Metropol har vundet en vigtig plads i hovedstadens uddannelsesudbud. Det er perspektivrigt for den langsigtede udvikling af professionerne. Tendensen for efter- og videreuddannelse har været stagnerende, og en stærkere mobilisering på dette felt bliver væsentligt de kommende år, da efter- og videreuddannelse kan bidrage med langt hurtigere strategiske bidrag til professionerne end grunduddannelse, der i sin natur er langsigtet. Det overordnede økonomiske billede for Metropol tegner imidlertid en fortsat stigning i aktiviteterne, der kombineret med fokus på udviklingen i omkostninger giver et stærkt afsæt for Metropols strategi de kommende år. Helt på linje med status for 2012, der gav et overskud på knapt 13 mio. kr. God læsning! René van Laer Formand Stefan Hermann Rektor 3 ÅRSRAPPORT 2012

4 Institutionsoplysninger 4 Institution Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N Professionshøjskolen Metropol er en selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i København. Skolekodenummer CVR-nr Regnskabsår Telefon Internet info@phmetropol.dk Formål I henhold til vedtægterne har Professionshøjskolen Metropol til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser samt videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i Region Hovedstaden. Bankforbindelse Danske Bank Bestyrelse René van Laer, formand Vibeke Schaltz, næstformand Hanne Berg Henrik Busch Peter Kay Mortensen Torben Möger Pedersen Charlotte Rønhof Peter Torstensen Bjarne Bruun Jensen Henning Bach Christensen Mikkel Haarder Irene Nørlund Charlotte Kristensen David Pepke Henrik Michael Jørgensen Rektor Stefan Hermann Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade København PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

5 Metropols hoved- og nøgletal Metropol har gennemført organisationsændringer i 2010 og Regnskabstallene på detaljeniveau vedrørende årsværk og lønomkostninger er derfor først sammenlignelige fra 2010 og frem. 5 Hovedtal (t.kr.) Resultatopgørelse * Omsætning i alt Driftsomkostninger Driftsresultat Finansielle poster Resultat før ektraordinære omkostninger mv Ekstraordinære poster mv Årets resultat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancesum Egenkapital Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømsforhold Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Årets ændring i likviditet Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad Årets resultat før ekstr.poster mv. x 100 Omsætning Likviditetsgrad Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad Egenkapital x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver 1,76 0,38-4,83 0,51-1,25 40,70 29,45 42,76 84,26 67,13 24,99 24,74 27,14 32,16 24,19 37,33 36,50 39,85 40,33 17,26 ÅRSRAPPORT 2012

6 * Årsstuderende (STÅ) opgjort pr. uddannelse Antal teori - stå ordinær undervisning Antal praktik - stå ordinær undervisning Antal stå i alt ordinær undervisning Antal stå - åben uddannelse Antal ressourceudløsende stå i alt Indeks antal årsstuderende (STÅ) i alt Ikke-ressourceudløsende stå - teori Ikke-ressourceudløsende stå - praktik Ikke ressourceudløsende stå - åben Udenlandske selvbetalere (opgjort pr. kalenderår) Ikke-ressourceudløsende stå i alt Ikke-ressourceudløsende stå - merit Danske studerende i udlandet Udenlandske studerende i Danmark International studenterudveksling i alt STÅ i alt Antal færdiggørelses STÅ ordinær uddannelse Ikke-ressourceudløsende STÅ færdiggørelse Omkostninger pr. 100 STÅ Undervisningens gennemførelse (t.kr.) Indeks Markedsføring (t.kr.) Indeks Ledelse og administration (t.kr.) Indeks Bygningsdrift (t.kr.) Indeks Medarbejdere, antal nettoårsværk Professionshøjskolen i alt ekskl. ansatte på sociale klausuler Ansatte på sociale klausuler Professionshøjskolen i alt Antal årsværk, sociale klausuler i % 3,26 % 3,59 % 4,05 % 3,24 % 2,67% Antal årsværk, sociale klausuler fordelt på: Fleksjob 29,50 32,75 36,57 24,89 20,40 Jobtræning for dagpengemodtagere 1,26 3,02 3,26 1,80 1,92 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

7 * Medarbejdere, antal nettoårsværk fordelt på Ordinær uddannelse Åben uddannelse og efteruddannelse Ikke-videregående uddannelse Uddannelse i alt Ledelse og administration, intern service og information Markedsføring Bygningsdrift Fællesformål mv. i alt Institutionen i alt Årsværk pr. 100 STÅ Undervisningens gennemførelse Indeks Fællesformål mv Indeks Institutionen i alt Indeks Lønomkostninger opgjort pr. uddannelse (t.kr.) Ordinær uddannelse Åben uddannelse Ikke-videregående uddannelse Uddannelse i alt Ledelse og administration, intern service og Information Markedsføring Bygningsdrift Fællesformål mv. i alt Lønomkostninger i alt Lønomkostninger pr. 100 STÅ (t.kr.) Lønomkostninger til uddannelse Indeks Lønomkostninger til fællesformål mv Indeks Lønomkostninger i alt Indeks *2009 Nøgletal efter ændring af regnskabspraksis. Institutionen har i 2010 ændret regnskabspraksis jf. årsrapport 2010, under anvendt regnskabspraksis. ÅRSRAPPORT 2012

8 Indledning 8 Metropol har i 2012 fortsat sit fokus på at udvikle organisationen, styrke uddannelserne og arbejdet på at styrke opbygning af retning og kapacitet i forsknings-og udviklingsmiljøerne. Samtidig har Metropol arbejdet på at konsolidere efter- og videreuddannelser samt sikre en bedre studieadministrativ understøttelse af dem. Et fortsat fokus på at effektivisere administrationen i almindelighed via digitale løsninger samt en målrettet strategiudviklingsproces danner ligeledes overskrifter for Organisation der både støtter og udvikler I efteråret 2012 foretog Metropol en organisationsændring. Som led i den fortsatte udvikling blev organisationen ændret på to punkter: dels blev stabsfunktionen Forskning & Udvikling nedlagt og opgaverne reorganiseret i de to fakulteter, de øvrige stabe og Koncernadministration, dels blev en fælles samlet studieserviceenhed for efter- og videreuddannelserne etableret som en del af den eksisterende studieservice i Koncernadministrationen. Den nye organisation trådte imidlertid først endelig i kraft pr. 1. januar I 2012 så Metropols organisation derfor således ud (figur 1). Strategi med rigtig pejling Ved udgangen af året vedtog Metropols bestyrelse en ny strategi for årene Strategien er blevet til på baggrund af en omfattende proces i og med hele organisationen. Alle uddannelser og enheder har deltaget i arbejdet med at udvikle og formulere en fælles retning, strategiske mål og konkrete handleplaner, som peger frem mod en mere konkret fornyelse af visionen om at skabe viden, der Figur 1: Organisationsdiagram for Metropol 2012 Rektor Ledelsessekretariatet Kommunikation Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Koncernadministration Institut for Rehabilitering og Ernæring Institut for Socialt Arbejde Biblioteket Institut for Sygepleje Institut for Skole og Læring Bygninger Institut for Teknologi Institut for Ledelse og Forvaltning HR og Løn Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk EVU Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU It Studieservice Økonomi PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

9 virker og viden, der udfordrer. Metropol skal være en aktiv medskaber og fornyer af centrale professioner i samfundet, og en strategi, der dels er tættere på de processer, hvor Metropol skaber værdi, dels tager bestik af forandringer i de eksterne vilkår, var derfor ikke alene oplagt, men også påtrængende og motiverende. De fem strategiske mål, der skal styrke Metropol som uddannelsesinstitution og som attraktiv samarbejds- og videnpartner er i overskriftsform: Flere undervisere der forsker Bedre integration af praksis i undervisningen De studerende træner og øver sig mere og læser ikke kun til professionen Stærkere studerende og højere krav Adgang til viden 24/7 fuld digitalisering af eksamener og opgaver Med en ny strategi som netop peger i retning af styrket forskningskompetence, blev 2012 et vigtigt år for Metropol, idet professionshøjskolerne fik en årlig bevilling på knap 270 mio. kr. til forskning og udvikling på finansloven gældende i perioden Denne treårige bevilling passer i særdeleshed godt til Metropols ambition om at styrke den anvendelsesorienterede og praksisnære forskning på professionernes virkefelter, idet vejen til bedre uddannelser ikke mindst baserer sig på en styrkelse af uddannelsernes videngrundlag. I 2012 er der på alle uddannelser og i koncernadministrationens afdelinger lagt en betydelig arbejdsindsats i at få formuleret indhold til de vigtige forskningsmiljøer, som i årene fremover skal varetage den praksisnære forskning i samarbejde med Metropols samarbejdspartnere, herunder universiteter, regioner, kommuner, institutioner, organisationer og virksomheder. Campusstrategi og bygningsstrategi I 2012 fortsatte Metropol arbejdet med den campusstrategi, bestyrelsen tiltrådte tilbage i I det forgangne år har de største delprojekter handlet om at indrette særlige uddannelsesspecifikke hjemområder i Sigurdsgade, renovere kælderen på Nyelandsvej og skabe konceptet for et madhus på Tagensvej 18. Hjemområderne i Sigurdsgade giver de mange studerende på det største og mest tværfaglige campus mere varierede studiefaciliteter og synliggør med møbler, redskaber og artefakter de fagligheder og professionelle miljøer, huset rummer. Den gennemgribende renovering af kælderen under den ældste bygning på Nyelandsvej har skabt nye udfoldelsesmuligheder til uddannelsesstedets rige foreningsliv. Sidst men ikke mindst var 2012 året, hvor konceptet for Metropols Madhus blev udviklet. Et hus, der både skal fungere som aktivitetshus og spisested for kursister på efter- og videreuddannelserne, og som frokost- og mødested for medarbejdere og studerende. Erfaringerne fra arbejdet med at implementere campusstrategien var baggrunden for, at direktionen i februar 2012 tog det næste skridt i bestræbelserne på at optimere den måde, Metropol udnytter sine bygninger, nemlig ved at udforme en decideret bygningsstrategi. Med campusstrategien har Metropol samlet flere uddannelser og miljøer på færre adresser. Denne geografiske tæthed inviterer til tværfaglige samarbejdsrelationer og gør det lettere at dele fælles faciliteter. Bestyrelsen tiltrådte i oktober 2012 oplægget til bygningsstrategi, der bl.a. indebærer, at ernærings- og sundhedsuddannelserne flytter fra de traditionsrige lokaler i Pustervig og Købmagergade til Campus i Sigurdsgade, hvor der vil blive investeret i fagkøkkener, laboratorier, studie- og opholdszoner og udbygning af kantinen. Atter stigende søgning til grunduddannelser I 2012 kunne Metropol byde velkommen til mere end nye studerende og dermed til det højeste antal siden dannelsen i Med studerende placerer Metropol sig som den 6. største institution for videregående uddannelser i Danmark. I 2012 søgte unge en studieplads på en af Metropols uddannelser, og med en fortsat stigning i andelen af 1. prioritetsansøgninger kunne stort set alle uddannelsespladser besættes af studerende, der har Metropol som højeste prioritet. Årets studentertilfredshedsundersøgelse og aftagerundersøgelse viste et stærkt fokus på praktiske færdigheder og høj faglighed som centrale kompetencer hos dimittenderne. Et fokus som også danner tydeligt aftryk i Metropols strategiske indsatser i de kommende år, hvor integration af praksis i uddannelserne samt mere forskning og udvikling blandt underviserne udgør konkrete indsatsområder, der skal styrke uddannelserne og dermed de dimittender fra Metropol, der skal virke og udfordre den dag, de er færdige med deres studium og uddannelse. Fortsat fokus på digitalisering IntraPol og MatchPol Et centralt fokusområde for Metropol er digitalisering af alle administrative arbejdsgange. I løbet af 2012 er to vigtige digitale satsninger kommet tættere på realisering. Arbejdet med at skabe IntraPol, et kombineret intranet og studienet for alle medarbejdere og studerende, har i løbet af året nået vigtige milepæle. IntraPol skal afløse eksisterende systemer, herunder læringsplatformen Fronter, Intranettet for ansatte, 9 ÅRSRAPPORT 2012

10 10 StudiePol og andre mindre uddannelsesspecifikke systemer. IntraPol bliver en fælles platform med fælles information og kommunikation, men det bliver også et individuelt system målrettet den enkelte studerende eller ansatte med læringsgrupper, undervisningsmateriale og værktøjer for digital håndtering af en række administrative processer og workflows. IntraPol udvikles i en snæver dialog med studerende og undervisere, så det bedst muligt afspejler de ønsker og behov, som eksisterer. IntraPol er således ikke et standardsystem men et system, som nøje udvikles præcist til Metropols aktuelle og fremtidige behov. En anden vigtig digital satsning, MatchPol, så dagens lys i Formålet med det webbaserede matchpol. dk er at styrke Metropols arbejde med at udviklingsbasere og praksisrelatere professionsuddannelserne, herunder øge andelen af studerende, der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt øge andelen af BA-projekter, der tager udgangspunkt i problemstillinger i praksis. MatchPol er dermed et tilbud til praksis, Metropols studerende og vejledere om at skabe et projekt sammen. Et projekt, der kan rykke ved, udforske og udfordre praksis på en måde, der ligger inden for rammerne af et professionsbachelorprojekt. Metropol er endvidere rykket et skridt nærmere den fulde implementering af Moderniseringsstyrelsens digitale systemer, som skal forbedre og forenkle en række administrative arbejdsgange og processer i statens institutioner den såkaldte Firkløverimplementering. Metropol har således ved udgangen af 2012 implementeret alle fire systemer: Navision Stat, Moderniseringsstyrelsens Lokale Datavarehus (ØS LDV), faktureringssystemet IndFak og systemet til rejsebestillinger RejsUd. Fælles ledelsesudvikling Som led i en samlet organisationsudvikling iværksatte Metropol i starten af 2012 en fælles, intern ledelsesuddannelse for samtlige ledere i organisationen. Det stærke fokus på udvikling af ledelseskompetencer skal være med til at sikre den strategiske udvikling af Metropol og understøtte en fælles retning i organisationen. Ledelsesforløbet er udfoldet sideløbende og i samspil med udviklingen af Metropols nye strategi 2020 og bidrager dermed til, at strategiens målsætninger kan realiseres i alle dele af organisationen. I 2013 er der fortsat fokus på udviklingen af ledelseskompetencer med et længere forløb om kommunikation og ledelse, Den Kommunikerende Leder. Ledelsesudviklingen skal ikke mindst ses i lyset af det forøgede fokus på at styrke båndene til omverden og at kvalificere ledelsen i en uddannelsesinstitution, hvor forskning og udvikling ikke alene er ønskelig og mulig, men nødvendig og uomgængelig. Ledelsesudviklingen skal naturligvis også ses i lyset af, at Metropol helt og fuldt fra august 2012 implementerede nye retningslinjer for arbejdstid. De nye retningslinjer stiller nye krav til ledelsesformen, da de ikke baserer sig på standardiserede og forhandlede normer, akkorder og faktorer for undervisernes opgaver. Hermed adskiller de sig fra en historisk tradition, der også administrativt og ledelsesmæssigt har været rodfæstet. De nye retningslinjer afspejler principper og målsætninger for arbejdet frem for standardiserede, individuelt tilskrevne retligt baserede tidsudmålinger af forskellige opgaver. Og stiller dermed også nye og anderledes krav til planlægning, dialog mellem medarbejdere og ledere samt til prioritering, da nye ordninger med større ledelsesrum for mange medarbejderes arbejdsliv dels kan medføre usikkerhed hos medarbejderne, dels sætter lederne i en ny situation. De nye retningslinjer planlægges evalueret allerede i 2013 med udgangspunkt i samarbejdsorganisationen. Statusrapportering på udviklingskontrakt Ved statusrapporteringen i april 2012 blev en række positive bevægelser noteret i relation til at opfylde de centrale indikatorer i udviklingskontrakten gældende for perioden Dette gælder bl.a. indsatsen for at reducere Metropols frafald blandt førsteårsstuderende og det generelle frafald på uddannelserne. Metropol har ligeledes arbejdet med at øge antallet og udbyttet af strategiske partnerskaber og ekstern finansiering og styrket ledelsesinformationen på bl.a. forsknings- og udviklingsaktiviteter. Statusrapporteringen viste i øvrigt, at Metropol har en høj grad af målopfyldelse, og ni ud af 13 resultatmål for rækken af centrale indikatorer er opfyldt. Herudover er to delvist opfyldte, mens to indikatorer ikke er opfyldt Metropol har indgået en ny udviklingskontrakt for årene , hvor en række pligtige mål netop støtter op om Metropols egen strategi. Målene peger bl.a. i retning af bedre kvalitet i uddannelserne, øget innovation og styrket forskning og udvikling, Derudover har Metropol valgt ét supplerende mål: stærkere studerende. Overordnet handler dette mål om at lave uddannelse både for og med de studerende, som i endnu højere grad skal opfatte sig som selvstændige studerende, der tager et ansvar for egen uddannelse, deltager velforberedte i undervisningen og bliver udfordret til kanten af deres potentiale. Samtidig skal deres organisering styrkes. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

11 Grunduddannelser Stadig flere kvalificerede unge søger og starter en uddannelse på Metropol. Ultimo 2012 var studerende indskrevet på én af Metropols 16 grunduddannelser på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet og Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet. Stødt stigende efterspørgsel unge søgte i 2012 ind på Metropols uddannelser. Det udgør en stigning på 12 % sammenlignet med søgningen i Årets stigning er udtryk for en stabil positiv udvikling i en periode præget af afmatning i den eksplosive uddannelsessøgning, som har præget uddannelsessektoren og ikke mindst Metropol de senere år. I 2011 udgjorde stigningen i ansøgere 29 %. Reaktionerne på finanskrisen er aftaget, men på trods af dette opfylder Metropol dimensioneringerne på alle uddannelser og modtager et overtal af kvalificerede ansøgere. For en ambitiøs uddannelsesinstitution er ønsket dog klart flere kvalificerede og motiverede ansøgere. De mindre uddannelser oplever fortsat markant fremgang, administrationsøkonom med 46 % og PB i offentlig administration med 39 % flere ansøgere end året før. Også de store uddannelser til sygeplejerske og socialrådgiver oplever stigninger på 25 og 6 %. Selvom professionerne oplever midlertidig arbejdsløshed, fastholder Metropol i 2012 en stærk søgning til disse uddannelser. Uddannelserne er blandt Metropols største og sikrer dermed en væsentlig del af organisationens økonomiske grundlag. Enkelte steder brydes den positive udviklingskurve i Læreruddannelsen og Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har oplevet en nedgang i søgningen på henholdsvis 10 og 18 %. Uddannelser der tidligere har oplevet markant stor søgning og dermed også har været nødsaget til at afvise dygtige ansøgere. En hypotese kan være, at det i 2012 har afholdt nogle potentielle kandidater fra at søge de populære uddannelsessteder. 11 Figur 2: Fordeling af studerende på Metropols uddannelser pr. 1/ Antal studerende pr. 1/ Socialt arbejde Sundhed Sygeplejerske, Fysioterapeut, 733 Ergoterapeut, 444 Jordemoder, 242 Skole Natur og teknologi Ernæring Ernæring og sundhed, 784 Global Nutrition and Health, 185 Ledelse og administration Offentlig administration, 296 Administrationsøkonom, 175 Katastrofe- og Risikomanager, 180 Natur og teknologi Bioanalytiker, 415 Laborant, 355 Radiograf, 248 Procesteknolog, 50 Laboratorie, fødevarer og procesteknolog, 27 Ernæring Skole Lærer, 1253 Socialt arbejde Socialrådgiver, 1380 Socialt arbejde ÅRSRAPPORT 2012

12 12 Tabel 1: Udvikling i ansøgere til grunduddannelser Ansøgere 2011 Heraf 1. prioritet Ansøgere 2012 Heraf 1. prioritet Ansøgere ændring i % prioriteter ændring i % Administrationsøkonom % 29 % Bioanalytiker % 29 % Ergoterapeut % 14 % Ernæring og sundhed % -8 % Katastrofe- og Risikomanager % 30 % Lærer % -25 % Fysioterapeut % -2 % Jordemoder % 7 % Laborant % -20 % Global Nutrition and Health % 46 % Offentlig administration % 32 % Procesteknolog % -10 % Radiograf % -10 % Socialrådgiver % -1 % Sygeplejerske % 18 % Total % 4 % Flere vælger Metropol som 1. prioritet I 2012 steg andelen af første prioritetsansøgninger til Metropols uddannelser samlet set med 4 %. En udvikling der fortsat sikrer, at der på en stor del af Metropols uddannelser i 2012 er flere første prioritetsansøgninger end udbuddet af studiepladser, hvorved pladserne tilbydes kvalificerede og målrettede studerende. Fordelt på uddannelserne viser udviklingen i 2012 et sammensat billede. Et overordnet træk er, at de mindre uddannelser oplever stigninger i antallet af 1. prioriteter til deres uddannelser. En række større uddannelser oplever færre første prioritetsansøgninger end i 2011, hvor andelen af første prioriteter var markant stor. Af samme grund har Metropol de senere år afvist mange ansøgere med første prioritet, hvilket kan have en afsmittende effekt, som registreres i årets nedgang i antallet af første prioriteter på udvalgte uddannelser. Solidt optag og fremgang på enkelte uddannelser I 2012 optog Metropol nye studerende og dermed kunne 3 % flere end året før starte på en af Metropols uddannelser. Sidste års optag udgjorde studerende, og det øgede optag skal ses i sammenhæng med den stigende efterspørgsel fra kvalificerede kandidater til uddannelser, hvor der ikke er fast dimensionering, fx administrationsøkonom og PB i offentlig administration. En anden faktor er et øget optag på den ny socialrådgiveruddannelse i Hillerød, som havde opstart i PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

13 Figur 3: Udviklingen i optag på Metropols uddannelser Antal personer Optag 2012: studerende Optag 2011: studerende + 2 % % % % 0 % - 1 % 0 % 0 % + 1 % 0 % - 18 % - 8 % + 29 % 0 % - 2 % 0 Uændret frafald trods vækst i uddannelser Grunduddannelserne udgør et kolossalt aktivitetsområde i såvel faglig som økonomisk henseende. Det har derfor en høj uddannelses- og forretningsmæssig prioritet, at Metropols studerende gennemfører uddannelserne. Ved opgørelse af frafald opereres i denne årsrapport med frafald efter første studieår og absolut frafald. Frafald på første studieår er andelen, der er faldet fra på en bestemt årgang i løbet af det første år. Måleperiodens start er først fra 1. oktober, da en tom studieplads før denne periode kan skiftes ud med en ansøger fra ventelisten (måleperiode fra okt-okt). Absolut frafald bliver målt hvert halve år og er en opgørelse af, hvor mange i alt på en uddannelse, uanset hvilket modul eller semester de går på, der i denne periode er faldet fra i løbet af det halve år. De senere år er der gennemført en række systematiske tiltag for at nedbringe frafaldet så vel første studieår som senere i uddannelsen. Disse frafaldsaktiviteter har haft succes på enkelte uddannelser. Det er i 2012 lykkedes at fastholde et uændret frafald på trods af væksten i uddannelserne. Overordnet set er det absolutte frafald uændret i forhold til 2011 og 2010 på henholdsvis 4 og 6 % afhængigt af vinter- og sommerperioder. Tabel 2: Absolut frafald for hvert halvår fra oktober 2010 til og med oktober 2012 Okt marts 2011 Marts okt Okt marts 2012 Marts okt Antal studerende Frafald antal studerende Frafald, procent 4 % 6 % 4 % 6 % Note: Antal studerende er opgjort på måleperiodens startdato. Studerende som indskrives i måleperioden (overflyttere) tælles med i antal studerende ved måleperiodens start. Nyoptag i måleperioden og frafald blandt disse tælles med i efterfølgende periode. ÅRSRAPPORT 2012

14 14 Mere frafald på første år Andelen af frafald på første studieår er generelt højere end det absolutte frafald, der måler det samlet på tværs af studieforløb. For Metropol samlet set er der i 2012 en stigning på 2 % point på frafald på første studieår på henholdsvis vinter- og sommeropgørelsen sammenlignet med året før. I det omfang frafaldet er udtryk for et forkert match mellem studerende og uddannelse er det af både uddannelsesmæssige og økonomiske årsager hensigtsmæssigt, at det sker tidligt i uddannelsesforløbet, så studiepladsen kan overtages af en anden. Indsatserne for at reducere frafaldet handler i høj grad om at rekruttere og fastholde de bedst egnede studerende til professionen, hvilket har et stærkt fokus i den nye udviklingskontrakt med ministeriet, som sætter retning for Metropols arbejde i Også reformen af den ny læreruddannelse skal sikre flere kvalificerede og motiverede studerende og dermed styrke matchet mellem studerende og uddannelse. Tabel 3: Frafaldsstatistik på 1. studieår Styrket vejledning skal fastholde studerende Metropol arbejder målrettet for, at flere studerende gennemfører deres uddannelse. Det foregår blandt andet gennem lokale fastholdelsesstrategier på de enkelte uddannelser. Strategier der matcher lokale udfordringer, og som bygger på målinger og erfaringer i de uddannelsesspecifikke miljøer. På tværs af Metropol tager indsatserne udgangspunkt i de systematiske opfølgninger på aftager-, dimittend, og studentertilfredshedsundersøgelser. Specifikke vejledningsindsatser i 2012 har forbedret hjælpen til Metropols studerende. En konvertering af Metropols studievejledere fra deltids- til fuldtidsvejledere samt en målrettet indsats for at intensivere interaktionen på sociale medier og integrere nye platforme i vejledningen har professionaliseret og styrket studentervejledningen. Lanceringen af en ny studieaktivitetsmodel i 2012 skal endvidere tydeliggøre forventninger og krav til de studerendes prioritering af studietid og arbejdsindsats. Initiativer som forhåbentlig vil afspejles i en øget fastholdelse af studerende på Metropols uddannelser de kommende år. Marts feb Okt sep Marts feb Okt sep Administrationsøkonom Ikke optag 18 % Ikke optag 23 % Bioanalytiker 20 % 27 % 30 % 26 % Ergoterapeut 22 % 18 % 16 % 21 % Ernæring og sundhed 11 % 17 % 10 % 21 % Fysioterapeut 8 % 10 % 15 % 9 % Global Nutrition and Health Ikke optag 13% Ikke optag 21 % Jordemoder 15 % 21 % 6 % 9 % Katastrofe- og Risikomanager Ikke optag 9 % 9 % 11 % Laborant 14 % 18 % 22 % 23 % Lærer Ikke optag 13 % Ikke optag 16 % Offentlig administration Ikke optag 23 % Ikke optag 18 % Procesteknolog Ikke optag 26 % Ikke optag 41 % Radiograf 30 % 34 % 33 % 28 % Socialrådgiver 12 % 13 % 16 % 22 % Sygeplejerske 11 % 19 % 15 % 19 % Metropol i alt 13 % 17 % 15 % 19 % Antal optagne Antal frafaldne Note: Tabellen viser frafaldet blandt studerende, der er optaget ved måleperiodens start. Sidste kolonne viser eksempelvis andelen af frafaldne i perioden 1. oktober 2011 til 30. september 2012 blandt studerende, der er optaget 1. oktober PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

15 Øgede indtægter Aktiviteten har været stødt stigende siden Metropols dannelse i Investeringer i nye uddannelser og nye udbud har øget undervisningsaktiviteten og medført stigende taxameterindtægter på grunduddannelserne. I 2012 er STÅ-indtægterne steget med 8,7 %. Den markante stigning er resultatet af de senere års investeringer i nye uddannelsesudbud, som over tid udløser øgede STÅ-indtægter i takt med, at de studerende gennemfører uddannelserne. Figur 4: STÅ-udvikling samlet for Metropol i perioden kompetencer hos de nyuddannede dimittender. I 2012 har Metropol gennemført to større undersøgelser med henholdsvis Metropols aftagere og studerende. I aftagerundersøgelsen vægtes dimittendernes praktiske færdigheder og høje faglighed som centrale kompetencer hos de professionelle medarbejdere. Metropol har understreget og styrket sit fokus på disse kompetencer i den nye strategi, som indeholder mål for at studerende træner og øver sig mere til kerneopgaverne i professionen, at integrationen af praksis i uddannelserne øges samt at flere undervisere forsker og inddrager nyeste viden i undervisningen. Også studentertilfredshedsundersøgelsen for 2012 viser et markant positivt fokus på uddannelsernes praktikforløb, som sammen med de teoretiske studier styrker de studerendes faglighed. Metropols uddannelser testes løbende på en række parametre via løbende turnusakkrediteringer. I 2012 blev Bioanalytikeruddannelsen positivt akkrediteret Stå 2008 Stå 2009 Stå 2010 Stå 2011 Stå 2012 Vi lytter til interessenterne Systematiske undersøgelser og grundige løbende dialoger med organisationens nøgleinteressenter danner grundlag for, at Metropol på et oplyst grundlag kan udvikle uddannelserne og sikre relevante Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskoler samlet Figur 5: I studentertilfredshedsundersøgelsen opnår spørgsmålet om praktikken giver de studerende øget faglighed en gennemsnitlige score 87. Dette er på en skala fra 1-100, og årets resultat udgør en stigning på 3 point i forhold til (+2) 87 (-3) 84 (+1) 85 (-3) 87 (+1) 89 (-3) 87 (+3) 88 (-3) 0 Praktik 72. Mine praktikophold sætter mine tidligere fag i perspektiv 70. Mine praktikophold er relevant i forhold til uddannelsen 71. Mine praktikophold giver mig en øget faglighed ÅRSRAPPORT 2012

16 16 Internationale aktiviteter I juni 2012 traf direktionen beslutning om at styrke opbygningen af Metropol som en stærk, internationalt orienteret uddannelsesaktør med fokus på kvaliteten af de internationale aktiviteter. Det indebærer en strategisk satsning på de internationale partnerskaber og samarbejdspartnere, der bidrager specifikt til et fagligt og professionelt løft af studerende og medarbejdere viser en markant stigning i studerende, som styrker deres professionskompetencer ved at tage på internationale ophold som led i uddannelsesforløbet. I 2012 har 36 % flere studerende valgt at tage et studieophold på Metropol sammenlignet med De 218 internationale studerende, som i 2012 har besøgt Metropol er fortrinsvis fra europæiske lande, og det største afsenderland er fortsat Norge. Uden for Europa kommer et stort antal studerende fra Australien og Kina. Den udgående mobilitet er igen omtrent dobbelt så stor som den indgående. 445 studerende fra Metropol tog på udlandsophold af kortere eller længere varighed i løbet af Der er i 2012 en markant stigning i antallet af udrejsende studerende på i alt 45 % sammenlignet med Det er i overvejende grad sygeplejerskestuderende, som i stigende grad vælger et udlandsophold som led i uddannelsen. Den geografiske spredning i de studerendes udlandsophold er stor. Især vælger mange praktik i udviklingslandene, for en dels vedkommende som led i det tværfaglige valgfag Global Health eller som led i en valgfri praktikperiode viser en øget stigning i søgningen mod USA og Canada, formodentlig forstærket af Uddannelsesministeriets stipendieprogram USA/CA-programmet. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

17 Figur 6: Metropol sendte i studerende på internationale ophold Udgående studentermobilitet fordelt på destination Europa: Belgien (8), Bulgarien (1), Finland (1), Frankrig (1), Færøerne (12), Grækenland (1), Holland (8), Island (2), Litauen (1), Norge (25), Portugal (3), Slovenien (2), Spanien (9), Storbritanien (24), Schweiz (1), Sverige (21), Tyskland (12) Afrika: Ghana (43), Kenya (38), Nigeria (1), Sierra Leone (3), Somalia (2), Sydafrika (6), Tanzania (6), Uganda (25) Asien: Filippinerne (6), Forenede Arabiske Emirater (1), Indien (28), Indonesien (4), Iran (2), Israel (7), Japan (1), Kina (22), Libanon (1), Nepal (13), Palæstina (1), Sri Lanka (1), Thailand (9), Tyrkiet (6), Vietnam (5) Oceanien: Australien (21), New Zealand (1) Nordamerika: Canada (9), Grønland (10), Honduras (4), Mexico (4), USA (31) Sydamerika: Venezuela (1) ÅRSRAPPORT 2012

18 Efter- og videreuddannelser 18 De professioner, Metropol uddanner til, er under stadig forandring. De er udsat for betydelige krav og pres, men også for løfterige udfordringer. Det stiller kontinuerligt krav om kompetenceudvikling af dimittender og deres kolleger, og derfor søger mange ind på Metropols efter- og videreuddannelser (EVU). De seneste års besparelser og effektiviseringer i det offentlige og det private har desværre på én og samme tid mindsket budgetterne til efter- og videreuddannelse og gjort det sværere for arbejdsgiverne at give deres medarbejdere tid til efter- og videreuddannelse. Det kan mærkes i efterspørgslen efter Metropols efter- og videreuddannelser. Derfor var omsætningen på EVUområdet i % lavere end året før. Efterspørger uddannelser frem for kurser Regnskabsmæssigt falder indtægterne på EVUaktiviteter i to kategorier. Den ene kategori er åben uddannelse (ÅU), hvor indtægterne består af dels de studerendes egen betaling, dels et offentligt taxametertilskud baseret på antallet af studenterårsværk (STÅ). Metropols vigtigste aktivitet inden for åben uddannelse er diplomuddannelser. Den anden kategori er indtægtsdækket virksomhed (IDV), hvor hele indtægten kommer fra deltagerne i EVU-aktiviteten. Den indtægtsdækkede virksomhed indeholder aktiviteter som kortere kurser og konferencer samt rekvirerede forløb og uddannelser henlagt på virksomheder. Tabel 4 viser, at den flerårige tendens fortsætter. Arbejdsgiverne foretrækker i stigende grad de længerevarende og kompetencegivende åbne uddannelser, som i 2012 udgjorde 77 % af omsætningen på EVUområdet. Den slags aktiviteter udgjorde for to år siden blot 59 % af omsætningen. Tabel 5: STÅ fordelt på faglige områder Tabel 4: EVU-indtægter (mio kr.) på henholdsvis åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed ÅU 74,1 82,5 102,4 127,3 118,2 IDV (kun EVU) 80,4 85,3 70,4 45,1 32,9 I alt 154,5 167,8 172,8 172,4 151,1 Eksempler på vigende efterspørgsel Tabel 5 viser, hvordan omsætningen på EVU-området målt i antal studenterårsværk (STÅ) fordeler sig på de faglige områder. Alt i alt betød den vigende efterspørgsel i 2012 en tilbagegang i STÅ på 4 % i forhold til året før. En af de væsentlige årsager er udløbet af trepartsaftalen fra 2007, der betød, at en række offentlige institutioners strategiske satsning på efterog videreuddannelse af ledere og medarbejdere er begyndt at aftage. Det har eksempelvis været mærkbart på Diplomuddannelsen i Ledelse. Trods denne afmatning og en betydelig konkurrenceudsættelse, idet udbuddet af diplom i ledelse er blevet mere eller mindre frisat til andre institutioner og institutionstyper, er Metropol dog stadig landets største udbyder af diplomuddannelser i ledelse. Det socialfaglige område har oplevet vigende søgning til kortere kurser. I stedet efterspørger aftagerne i højere grad henlagt uddannelse (kurser der afvikles ude på rekvirenternes arbejdspladser). Derved kan kompetenceudviklingen af medarbejdere i højere grad støtte op om en lokalt forankret organisationsudvikling og/eller fx metodeimplementering. Apropos ønsket om henlagt uddannelse oplever Metropol generelt en øget konkurrence på efter- og videreuddannelsesområdet fra interne kursus- og uddannelsesaktiviteter arrangeret og afholdt af staten, kommunerne og regionerne selv Lærerfaglig 73,7 74,7 86,4 105,4 106,4 Socialfaglig 79,7 75,0 152,4 222,0 208,2 Erhvervspædagogik 50,2 39,2 54,8 92,4 95,8 Ledelse 283,0 316,2 345,8 390,4 354,1 Forvaltning 360,9 340,8 323,2 251,6 283,1 Sundhed og Teknologi 111,5 111,2 121,5 158,8 128,3 I alt 959,0 957,1 1084,2 1220,6 1175,8 Note: Tabellens tal for STÅ viser de ressourceudløsende STÅ og afspejler således ikke den samlede aktivitet. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

19 Stigning på det lærerfaglige område To af de tre faglige områder, der har oplevet stigende omsætning i efter- og videreuddannelser er det lærerfaglige felt. Udbuddet af efter- og videreuddannelserne til lærerne i grundskolerne har nydt godt af den store politiske opmærksomhed, der er rettet både mod uddannelsessektoren generelt og folkeskolen i særdeleshed. Det gav sig blandt andet udslag i et vigtigt samarbejde med Professionshøjskolen UCC om udvikling og afholdelse af Københavns Kommunes Sommeruniversitet for kommunens 3000 folkeskolelærere og deres ledere. Sådanne store projekter og strategiske samarbejdsrelationer har en tendens til efterfølgende at føre mange mindre opgaver med sig og styrke båndene til aftagerne. Hertil kommer det betydelige læringsudbytte, der er i planlægning, afvikling og ikke mindst evaluering af sådanne projekter. Metropol har således udvidet sit marked i København på det lærerfaglige område. Det erhvervspædagogiske område har også oplevet en mindre vækst, som først og fremmest skyldes, at erhvervsskolerne har taget godt imod den nye diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Skolerne melder mange lærere til uddannelsen, og de lærere, der tager uddannelsen, er foreløbig kommet ud med overbevisende karaktergennemsnit. Med afsæt i forskning og udvikling Metropols strategi om at flere undervisere skal forske, har til formål at skabe og sikre omsætning af viden, der kan bruges til at udvikle professionerne og skabe et stærkt videngrundlag på både grund-, efter- og videreuddannelser. Et eksempel er projektet Tidlig Matematikindsats, der har kørt i Frederiksberg Kommune i et samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet. Dette projekt har ført til udviklingen af et efteruddannelseskursus for matematiklærere, der klæder lærerne på til at hjælpe de elever der, i de mindre klasser, har vanskeligt ved at lære matematik. Også internationalt er der bud efter Metropols kompetencer inden for efter- og videreuddannelse. For eksempel deltager en række konsulenter fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik i et EU-finansieret Twinning-projekt, der kompetenceudvikler såvel undervisere, ledere og embedsmænd med ansvar for erhvervsuddannelserne i Ukraine. Opsøgende arbejde og partnerskaber Den skarpe konkurrence med såvel private som offentlige udbydere af efter- og videreuddannelse stiller til stadighed krav om, at Metropol udvikler udbud af uddannelser og tilpasser markedsstrategier. Ambitionen er derfor at blive stadig bedre til at aflæse de politiske og professionelle miljøers efterspørgsel og deres behov. Det sker blandt andet ved at indgå partnerskaber, lave mere opsøgende arbejde og deltage i referencegrupper og formelle netværk. På det sundhedsfaglige område har det blandt andet hjulpet til fagligt at stille skarpt på seks borgernære fokusområder, hvor der er skabt et stærkt udbud af efter- og videreuddannelsesmuligheder. De seks fokusområder er rehabilitering, kræft, socialpsykiatri, palliation, kommunikation og kroniske sygdomme. Det socialfaglige område har indgået et tæt samarbejde med SPUK (Social og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter) om udvikling af kurser i socialpædagogik til pædagoger, socialrådgiver, lærere og andre faggrupper, der arbejder med udsatte børn og unge. På skoleområdet har et strategisk partnerskab med Albertslund Kommune med det formål at udvikle kommunens naturfagsundervisning, ført til at lærere fra Albertslund Kommune tager to moduler af den pædagogiske diplomuddannelse i naturfagenes didaktik. Alt i alt er partnerskaber, henlagt uddannelse og opsøgende arbejde overfor aftagere vigtige elementer i Metropols bevægelse fra primært at være en traditionel udbyder af kurser og uddannelser til også at være en aktiv samarbejdspartner om kompetence- og organisationsudvikling. Fra leverandør til partner. 19 ÅRSRAPPORT 2012

20 Forskning og udvikling 20 Med finansloven for 2013 blev der for første gang afsat en decideret bevilling til forskning og udvikling på professionshøjskolerne. Metropol har arbejdet målrettet efter at opnå denne situation, og ser dermed finanslovsbevillingen som en anerkendelse af de resultater, Metropol og de øvrige professionshøjskoler har opnået over de seneste år og som en erkendelse af sektorens betydning for fornyelse og udvikling på væsentlige samfundsområder. Bevillingen er således en markering af, at praksisnær forskning og udvikling er et afgørende middel til at opnå gode professionsuddannelser. Der er således tale om en bevilling, der indebærer både en stærk arbejdsdeling og et stærkt samarbejde med universiteter, der har aktiviteter på de felter Metropol uddanner til. Metropol opbygger derfor kapacitet til bæredygtige forsknings- og udviklingsmiljøer, som kan bidrage til stærkere og mere praksisnære uddannelser. Vejen hertil går gennem forsknings- og udviklingssamarbejde med praksis, samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner om projekter og kapacitetsopbygning blandt medarbejderne på institutterne og en tæt kobling til projekt- og forskningsområder og uddannelsernes behov. Ny organisering med fokus på kapacitetsopbygning på institutterne I efteråret 2012 implementerede Metropol en tilpasning og omstrukturering af organisationen, som havde til formål at højne forsknings- og udviklingsarbejdet på fakulteter og institutter og at øge sammenhængen mellem Metropols uddannelser og forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Forskning og Udvikling blev nedlagt som stabsfunktion, og arbejdet med at understøtte institutternes forsknings- og udviklingsaktiviteter er nu integreret i de områder af organisationen, hvor de bedst kan bidrage til opgaveløsning og udvikling. Hermed er der bl.a. på de to fakulteter blevet skabt bedre rammer for prodekanernes arbejde med at fremme forsknings- og udviklingsarbejdet og dets nærhed til uddannelsesmiljøerne. Ved at decentralisere store dele af ansvaret for forskning og udvikling til fakulteter og institutter er der skabt en bedre platform for koordinering af de mange forskellige typer af uddannelses- og forskningsaktiviteter, som foregår på institutterne. Og der er skabt en større enkelhed i organisationen, der ledelsesmæssigt er blevet yderligere slanket. En stor del af kapacitetsopbygningen knytter sig til at styrke undervisernes forskningskompetencer. I 2012 blev der iværksat en række kompetenceudviklingsforløb, som støtter op om Metropols målsætning om, at alle undervisere skal deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Eksempelvis har en del undervisere gennemført kursus i systematisk litteratur-review og kompetenceforløb i akademisk skrivning. Endelig er det Metropols ambition kontinuerligt at øge andelen af undervisere med en ph.d.-grad over de kommende år, både ved at rekruttere ph.d.-uddannede undervisere og ved at skabe ph.d.-forløb for nuværende undervisere. Metropol igangsatte i 2012 ni nye ph.d.-projekter. Således er der nu i alt 34 ph.d.-studerende bredt fordelt på alle fagområder. Figur 7: Antal tilknyttede ph.d.-stipendiater tilknyttet Metropol Strategisk samarbejde om forskning og udvikling Metropol har indgået en række strategiske forskningssamarbejder med både kommuner, hospitaler og forskningsinstitutioner. Denne form for samarbejde tager tid at opbygge, da det kræver et indgående kendskab til, hvad partnere kan tilføre hinanden. Metropol kan nu begynde at høste frugten af, at forsknings- og udviklingssamarbejde med praksis har været et strategisk indsatsområde siden Metropols dannelse i PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

21 Som illustrative eksempler på samarbejder bør nævnes: Samarbejdsaftale med Københavns Kommune om Projekt Telemedicin: I 2012 indgik Metropol et samarbejde med Social- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital om et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra Metropol undersøger patienter med lungelidelsen KOL for at klarlægge, hvordan de oplever at blive udskrevet med telemedicinsk udstyr i hjemmet. Formålet er at få viden om, hvordan den telemedicinske indsats påvirker patientens egenomsorg, sygdom og livskvalitet. Denne viden kan bruges i efterfølgende telemedicinske indsatser og til visitation af borgere, ligesom projektets resultater inddrages i sygeplejerskeuddannelsen og på diplomuddannelserne på Metropol. Projektet har et samlet budget på kr. Første radiograf i Danmark med en ph.d.-grad: Lektor Carsten Lauridsen fra Metropol blev i 2012 den første radiograf i Danmark med en ph.d.-grad. I et tæt samarbejde med Herlev Hospital og Syddansk Universitet udviklede Carsten Lauridsen som led i sit ph.d.-forløb et efteruddannelsesforløb for radiografer i beskrivende radiografi, som gjorde dem i stand til efterfølgende at varetage tyktarmsscanninger lige så effektivt som radiologer. Spotlight EU-projekt om årsagerne til fedmeepidemien: Sammen med forskere fra otte europæiske lande deltager forskere fra Metropols uddannelse Global Nutrition and Health i et EU-støttet forskningsprojekt om årsager til den stigende overvægt i befolkningen. Projektet hedder Spotlight og skal identificere de bedste muligheder for at reducere den sociale ulighed i fedmeepidemien i Europa ved at undersøge de fysiske og sociale faktorer, som former folks spisevaner. Projekter med fokus på innovation og udvikling Metropol er en uddannelsesinstitution og bevillingen til forskning hverken ændrer eller svækker dette forhold. Ikke desto mindre er opgaven for Metropol at sikre, at uddannelse og forskning ikke bliver fraspaltet hinanden, men at de kan befrugte hinanden og står i intim relation til hinanden. Med organisationsændringen i 2012 har Metropol sat de organisatoriske rammer for bedre videnomsætning mellem forskning og uddannelse. Det kommende år skal der implementeres de ledelses- og samarbejdsformer, der skal til for at sikre den optimale organisationskapacitet til at realisere forsknings- og udviklingsområdets potentiale på Metropol. Metropol har i 2012 kortlagt egne innovationsaktiviteter og -ressourcer. Vi deltager i innovationsalliancer og projekter med stor faglig relevans for ny vidensskabelse og for en styrket indsats, der skal sikre innovationskraft og entreprenørskab i uddannelserne. Som et led i regeringens innovationsstrategi er Metropol bevilget 3,7 mio kr. I vil disse midler blive anvendt til en række praksisnære innovationsprojekter, som skal skabe nye løsninger på centrale velfærdsudfordringer i offentlige og private virksomheder. Projekt Technucation Sammen med en række partnere deltager Metropol i det fireårige forskningsprojekt Technucation, som er støttet af det Strategiske Forskningsråd med i alt 12. mio. kr. Projektet udvikler et nyt læringsredskab, der skal styrke de professionsbachelorstuderendes teknologiforståelse, så de kan blive bedre til at håndtere samspillet mellem deres faglighed, ny teknologi, læring og innovation på arbejdspladsen. Som led i projektet forsker en af Metropols ph.d.- studerende i sygeplejerskers teknologiforståelse, mens en anden ph.d.-studerende, som er løsere tilknyttet projektet, forsker i simulationsbaseret undervisning på Sygeplejeuddannelsen. Technucation-projektet har bevirket, at Sygeplejerskeuddannelsen i 2012 kunne udbyde to toningsmoduler i teknologi. Partnerskab med Albertslund Kommune om udvikling af naturfagsundervisning: Metropol indgik i 2012 en femårig partnerskabsaftale med Albertslund Kommune, som skal udvikle og kvalificere naturfagsundervisningen i folkeskolen og derigennem bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det centrale element i partnerskabet er et følgeforskningsprojekt, som skal bidrage til at udvikle skolevæsenet i Albertslund og samtidig generere ny viden inden for naturfagspædagogik og didaktik på læreruddannelsen på Metropol. Partnerskabsaftalen beløber sig til kr. årligt for følgeforskningsprojektet, og dertil kommer deltagerbetaling for kommende efter- og videreuddannelsesforløb for lærerne i Albertslund Kommune. Uddannelseslaboratoriet UDDX Metropol er sammen med Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) initiativtager til det innovative projekt Uddannelseslaboratoriet UDDX, som har til formål at ændre uddannelsestænkningen i retning af at være mere eksperimenterende - både i forhold til læring, undervisning, organisation og ledelse. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond og har et samlet budget på 50 mio. kr. Uddannelseslaboratoriet er et samarbejde mellem 14 af Hovedstadsregionens største uddannelsesaktører og vil omfatte studerende og ansatte, hvoraf 25 % vil være direkte involveret. 21 ÅRSRAPPORT 2012

22 Finansiel redegørelse 22 Metropols samlede indtægter i 2012 udgjorde 737 mio. kr. Fordeling af indtægter mellem ordinær (OU), åben uddannelse (ÅU), indtægtsdækket virksomhed (IDV) samt øvrige indtægter er vist i nedenstående tabel 6. Tabel 6: Metropols indtægter OU indtægter ÅU indtægter* IDV indtægter Øvrige** I alt * Indtægter ÅU 2009 og 2010 er reguleret, idet indtægter for hhv. erhvervspædagogisk grundforløb, sundhedsplejerskeuddannelsen og tolkeuddannelsen er inkluderet i ÅU kategorien. I 2009 og 2010 har disse uddannelser været inkluderet under ordinær uddannelse. ** Øvrige indtægter indeholder bygnings- og fællestaxameter, tilskudsprojekter samt globaliseringsmidler. Set i forhold til det oprindelige budget 2012 hvor forventningerne til indtægterne var på 711 mio. kr. må niveauet for de samlede indtægter anses som værende yderst tilfredsstillende. Budgettet var lagt an på et ambitiøst indtægtsniveau, og dette niveau blev indfriet for Tabel 7: Metropols resultatopgørelse Resultatopgørelsen 2009 (t. kr.) 2010 (t. kr.) 2011 (t. kr.) 2012 Omsætning i alt Driftsomkostninger Driftsresultat Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster mv. Ekstraordinære poster mv Årets resultat Driftsresultatet for Metropols samlede aktiviteter i 2012 er på 27,4 mio. kr. før finansielle poster. Den samlede balancesum pr. 31. december 2012 udgør 818 mio. kr., heraf udgør egenkapitalen 204 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på 25 pct. I 2012 udgjorde Metropols samlede driftsomkostninger 710 mio. kr. fordelt med hhv. 454 mio. kr. til personaleomkostninger og 256 mio. kr. til øvrige driftsomkostninger. Personaleomkostningerne udgør i alt 64 pct. af de samlede omkostninger, hvilket er et fald på 2 pct. points fra Samlet set har Metropol fra 2011 til 2012 reduceret antallet af årsværk med 55 årsværk fra 997 til 944 svarende til en reducering på 5 pct. Metropol har trods et stigende aktivitetsniveau formået at fastholde effektiviseringer og derved sikre et fortsat faldende udgiftsniveau og hertil kommer resultatet af de seneste års effektiviseringer, der nu viser sig at bære frugt. Metropols målrettede indsats omkring at få en drift i balance trods vigende taxametersatser, er således lykkes, og der er skabt et økonomisk råderum til fremtidige udvikling af rammerne til de studerende. Tabel 8: Løn og driftsomkostninger (før finansielle poster) Lønomkostninger 406,6 477,3 472,8 453,7 Driftsomkostninger 238,1 255,7 245,2 255,6 Metropol budgetterede i 2012 med et overskud på 0,3 mio. kr. inklusiv investeringer i campusstrategi. I Budget 2012 var Metropols tidligere underskud vendt til et overskud og budgettet var et udtryk for den udvikling, der blev igangsat på baggrund af underskuddet i Forudsætningerne om at skabe overskud i 2012 blev realiseret, og det viste sig, at alle de besluttede tiltag i forbindelse med den turn-a-round, der blev lagt for dagen, havde den ønskede positive resultateffekt, og at de forventede usikkerheder viste sig at være ubegrundede Dermed endte resultatet på et overskud på 13 mio. kr. Metropols resultat på 13 mio. kr. i overskud afviger således positivt med 11 mio. kr., i forhold til budget 2012, hvilket primært skyldes at der igennem hele 2012 har været et stabilt fokus mod at sikre en drift i balance. Dette store fokus har medført en mådeholdenhed i forhold til nyansættelser, hvilket har medført et mindre forbrug på godt 10 mio. kr. i forhold til budget PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

23 Regnskabstekniske forklaringer Lønomkostninger I forhold til regnskab 2011 er der tale om en reduktion i lønomkostninger på 19,9 mio. kr. svarende til et fald på 53 årsværk. Årsagen til faldet i årsværk er de rationaliseringer, der er foretaget i november 2010 og september 2011 har opnået fuld effekt i Faldet i årsværk er både sket på fastansatte og timeansatte, dog har det procentvise fald været størst på timeansatte, grundet det planlagte skifte fra eksterne undervisere til egne undervisere på flere uddannelser. Hensættelser vedrørende løn Der er i regnskabet for 2012 foretaget en række budgetterede hensættelser vedrørende de aktiviteter, der er sket i Det være sig hensættelser i forbindelse med en række fratrædelser, der er en konsekvens af de gennemførte organisatoriske ændringer i Der er totalt set hensat 3,4 mio. kr. vedrørende løn til fratrådte medarbejdere. Ligeledes er der i lighed med 2011 hensat til udbetaling af resultatlønskontrakter for 2012, Der er hensat 3,2 mio kr. svarende til 80 % indfrielse af de indgåede kontrakter for Endelig er der foretaget en regnskabsmæssig korrektion på hensættelsen til feriepenge der er reguleret til 61,8 mio. kr. Tab på debitorer Metropol købte i 2010 Turkisvej 14 af Undervisningsministeriet for 52,5 mio. kr. efter en særlig betalingsevnemodel. Region Hovedstaden gjorde brug af en tilbagekøbsdeklaration med henblik på overtagelse af ejendommen pr. 1 juli Salgsprisen blev aftalt til den offentlige vurdering, der forelå foråret Vurderingen på 52 mio. kr. er påklaget og behandlet i Landsskatteretten, idet vurderingen er opgjort efter forkerte principper. Metropol har en forventning om et merprovenu, hvilket blandt andet begrundes i tidligere ejendomsvurderinger. Det er forventningen, at sagen afsluttes i løbet af Globaliseringsmidler Globaliseringsmidlerne har igennem 2012 været genstand for en øget fokusering og prioritering. Grundet de organisatoriske ændringer i 2012, med nedlukning af afdelingen Forskning og Udvikling, blev det besluttet at gennemgå alle globaliseringsprojekter og sikre, at de levede op til de projektmæssige forventninger og formål. Det resulterede dels i en opbremsning i forbruget i 2. halvår 2012, dels i en frigørelse af midler fra projekter, der blev lukket ned. Dette har været medvirkende til, at Metropol har realiseret et mindre forbrug i 2012 og først primo 2013 forventes alle igangværende projekter at være i fuld drift. Der er i 2012 forbrugt 22 mio. kr. af globaliseringsmidlerne og der henstår stadig 72 mio. kr. til forbrug de kommende år. I 2013 er der forventning om et forbrug på 45 mio. kr., der dækker over nye igangsatte projekter og en fuld drift på de eksisterende projekter. Særlige indsatsområder i 2013 på økonomiområdet Budgettering og budgetopfølgning: Metropol har i 2012 stadigt haft et fast fokus på budgettering og budgetopfølgning, og derigennem en stram omkostningsstyring. Hele budgetdelen og budgetopfølgningsdelen vil også i 2013 være et kerneområde, hvor de løbende forecast vil hjælpe med til at sikre en stram budgetstyring. Ledelsesrapportering: For at sikre bedst mulig understøttelse til den stigende grad af F&U aktiviteter, herunder projektøkonomi på de enkelte fakulteter, arbejdes der med at sikre de enkelte ledere et bedre styringsoverblik, både over den daglige drift samt projektøkonomi. Dette er et fokusområde for Økonomi i EVU EVU markedet er generelt et marked, der gennem de seneste par år har været under et stort pres, dette pres mærker Metropol ligeledes. Efter pæne stigninger tilbage i 2009 og 2010 vendte udviklingen, og der er set moderate fald i markedet i de seneste år. Yderligere har især bortfaldet af trepartsmidler, jf. afsnit omkring Efter- og videreuddanelse, som bevirker at STÅ-indtægterne reduceres som følge af nedgang i takster, har ramt ÅU området hårdt. Den øgede deltagerbetalingsandel, der er nødvendig som konsekvens af tab af trepartsmidlerne, har kun delvis kunne 23 ÅRSRAPPORT 2012

24 24 kompensere for de faldende indtægter. Set i lyset af de seneste års udvikling i indtægterne fra EVU samt Metropols bevidsthed om markedssituationen, er der for budget 2013 valgt en konservativ tilgang til indtægtsforventningen gældende for EVU området, både i forhold til ÅU og IDV aktiviteter. Tabel 9: EVU-indtægter opdelt på hhv. åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed (mio. kr.) ÅU indtægter* 102,4 127,3 118,2 IDV indtægter** 70,4 45,1 32,9 **IDV indtægter her er det kun indtægter registreret under de tre EVU-institutter. Bygningsstrategi Metropol har i det forløbne år arbejdet med en ny bygningsstrategi. Strategien har som målsætning at samle Metropols uddannelser på færre adresser og at blive endnu bedre til at udnytte mulighederne i de enkelte lokationer. Hovedformålet med strategien er at få færre, men klogere kvadratmetre. Strategiens kerne er, at besparelserne som følge af reduktionerne i kvadratmeter investeres i opdatering og optimering af den øvrige lokalemasse, i første omgang bygningerne på Sigurdsgade. Budget 2013 I budget 2013 opererer Metropol med en drift i balance og et forventet resultat på 0,5 mio. kr. i overskud. Der budgetteres ligesom de tidligere år med investeringer i campusstrategien. I 2013 investeres 20 mio. kr., hvoraf det forventes, at resultatpåvirkningen vil være knap 6,4 mio. kr. Samlet vurdering af resultatet for 2012 Resultatet i 2012 vurderes at være tilfredsstillende, og den positive afvigelse er konsekvensen af rettidig omhu i form af stram omkostningsstyring kombineret med, at Metropol formåede at realisere sit ambitiøse indtægtsniveau. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

25 ÅRSRAPPORT

26 Anvendt regnskabspraksis 26 Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Professionshøjskolen Metropol for 2012 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( med tilhørende vejledninger. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Overgangen til statens regnskabsregler har således ikke påvirket regnskabstallene. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud indregnes i takt med indberetning af aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

27 betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Materielle og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og andre ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed IDV Poster, som fordels både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgle fastlagt ud fra en omsætnings fordelingsnøgle. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Resultatopgørelsen Statstilskud, deltagerbetaling samt andre indtægter mv. Statstilskud vedrørende grunduddannelser indregnes på grundlag af den foretagne studenterårsindberetning vedrørende undervisningsperioden 1. september august. Øvrige tilskud periodiseres, hvilket vil sige, at tilskuddene indregnes i det relevante regnskabsår, uanset hvornår betalingen er modtaget. En række tilskud til eksempelvis fællesomkostninger udbetales tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Disse tilskud indregnes i det finansår, som Uddannelsesministeriet henfører tilskuddet til udbetalingsmæssigt dvs. finanslovsåret. Deltagerbetaling og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen, når levering af ydelsen mv. til køber har fundet sted. Deltagerbetaling og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i det relevante regnskabsår, uanset hvornår betalingen er modtaget. Omkostninger, generelt Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på formålene: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler. Finansielle indtægter Finansielle indtægter omfatter renteindtægter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer, kontantrabatter mv. Finansielle omkostninger Finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger, herunder rentedelen af finansielle leasingydelser og andre finansielle omkostninger samt amortisationstillæg/-fradrag vedrørende prioritetsgæld samt realiserede og urealiserede kurstab vedrørende værdipapirer. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. 27 ÅRSRAPPORT 2012

28 28 Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med tillæg af opskrivninger (med virkning fra , kan der kun foretages opskrivninger med specifik tilladelse fra Moderniseringsstyrelsen) og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Renteomkostninger på lån til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen, såfremt de vedrører fremstillingsperioden. Alle øvrige finansieringsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Det tidligere CVU Øresunds grunde og bygninger er før fusionen værdireguleret, således at den opskrevne værdi svarer til 70 % af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004, mens det tidligere Frederiksberg Seminariums ejendomme er værdiansat til den offentlige vurdering pr. 1. januar Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien udgør maksimalt 50 % af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger med fradrag af år 1 anslået scrapværdi Almindelige og særlige år installationer Indretning af lejede lokaler lejemålets løbetid dog maksimalt 10 år Undervisningsudstyr 3-5 år Andet udstyr og inventar 3-20 år 1 For bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 2011, og hvor afskrivningshorisonten afviger fra 50 år fastholdes den hidtil anvendte afskrivningsprofil indtil aktivet er afskrevet. For bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 2011 anvendes en afskrivningshorisont på 50 år. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, ledelse og administration, bygningsdrift samt aktiviteter med særlige tilskud. Aktiver med en kostpris under kr. ekskl. moms pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til kostpris. Ejendomme til salg Ejendomme til salg er værdiansat til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger frem til salget gennemføres. Eksternt finansierede projekter Projekter med ekstern finansiering måles til værdien af det på balancedagen udførte arbejde. Værdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende projekt. Færdiggørelsesgraden for det enkelte projekt er normalt beregnet som forholdet mellem det anvendte ressourceforbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. For enkelte projekter, hvor ressourceforbruget ikke kan anvendes som grundlag, er der i stedet benyttet forholdet mellem afsluttede delaktiviteter og de samlede delaktiviteter for det enkelte projekt. Det enkelte igangværende projekt indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældforpligtelser afhængig af, om nettoværdien, opgjort som salgssummen med fradrag af modtagne forudbetalinger, er positiv eller negativ. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

29 Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Værdipapirer Værdipapirer værdiansættes til statusdagens børskurs. Såvel realiserede som urealiserede kurstab samt realiserede kursgevinster medtages i resultatopgørelsen. Egenkapital I henhold til Undervisningsministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: Egenkapital pr , opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af institutionens ophør skal anvendes i henhold til institutionens vedtægter). Egenkapital i øvrigt (omfatter opskrivningshenlæggelser, markedsværdi af finansielle instrumenter til sikring af fremtidige transaktioner og egenkapital i øvrigt) omfatter de akkumulerede overskud siden professionshøjskolens (inkl. de indfusionerede institutioners akkumulerede resultater) overgang til selveje (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes til undervisningsog uddannelsesformål efter Undervisningsministerens bestemmelse). Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen for professionshøjskolen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger og værdipapirer. 29 ÅRSRAPPORT 2012

30 Resultatopgørelse for Note 2012 (kr.) 2011 (kr.) Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster Årets resultat Resultatdisponering Overført til egenkapital i øvrigt Overført til opskrivningshenlæggelse PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

31 Balance pr Note 2012 (kr.) 2011 (kr.) Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver ÅRSRAPPORT 2012

32 32 Note 2012 (kr.) 2011 (kr.) Egenkapital pr Opskrivningshenlæggelser Nettoreguleringer af sikringsinstrumenter Egenkapital i øvrigt Egenkapital Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensatte forpligtelser Realkreditgæld Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede del af langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Kreditorer Mellemregning med Undervisningsministeriet Igangværende arbejder, acontobetalinger Andre kortfristede gældsforpligtelser Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver Pantsætninger 15 Andre forpligtelser 16 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

33 Pengestrømsopgørelse for (kr.) 2011 (kr.) Årets resultat Regulering af pengestrømsforhold: Afskrivninger og andre ikke-kontante driftsposter Regnskabsmæssige reguleringer: Ændring i hensættelser Regnskabsmæssige reguleringer Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer Driftskapitalændringer: Ændring i driftskapital vedrørende tilgodehavender og varebeholdninger Ændring i driftskapital vedrørende kortfristede gældsforpligtelser mv Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Køb af finansielle anlægsaktiver, netto Salg af materielle anlægsaktiver Salg af finansielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Tilbagebetaling af gældsforpligtelser Tilgang ved fusion 0 0 Tilgang af værdipapirer 0 0 Kurstab 0 0 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Dagsværdiregulering på egenkapitalen 0 0 Ændring i likviditet Likvider Likvider ÅRSRAPPORT 2012

34 Noter Statstilskud 2012 (kr.) 2011 (kr.) Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxametertilskud Særlige tilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Undervisningens gennemførelse Personaleomkostninger Øvrige omkostninger Afskrivninger Markedsføring Personaleomkostninger Øvrige omkostninger Afskrivninger Ledelse og administration Personaleomkostninger Øvrige omkostninger Afskrivninger Bygningsdrift Personaleomkostninger Øvrige omkostninger Afskrivninger PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

35 35 7. Aktiviteter med særlige tilskud 2012 (kr.) 2011 (kr.) Personaleomkostninger Øvrige omkostninger Afskrivninger Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinster på værdipapirer Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Renter af prioritetsgæld Kurstab på værdipapirer ÅRSRAPPORT 2012

36 Materielle anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler (kr.) Grunde og bygninger (kr.) Anlæg under opførelse (kr.) Undervisningsudstyr (kr.) Andet udstyr og inventar (kr.) Kostpris Tilgang i årets løb Afgang i året Kostpris Opskrivninger Reklassifikation af anlæg Korrektion via egenkapitalen Korrektion til tidligere år Opskrivninger Af- og nedskrivninger Tilgang i året Afgang i året Af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi I den bogførte værdi af grunde og bygninger indgår aktiver for 38 mio. kr der er solgt i Ejendommen Pustervig 8 er behæftet med hjemfaldsforpligtelser over for Suhr s Madakademiet. kr. Offentlig vurdering af grunde og bygninger Bygninger Grunde I alt Finansielle anlægsaktiver Deposita kr Deposita kr Kostpris Tilgang Afgang Regnskabsmæssig værdi PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

37 Egenkapital 2012 (kr.) 2011 (kr.) Egenkapital Saldo Egenkapital pr Opskrivningshenlæggelser Saldo Reklassificering til tidligere år 0 0 Opskrivningshenlæggelser pr Nettoreguleringer af sikringsinstrumenter Saldo Årets værdiregulering af sikringsinstrumenter Egenkapital pr Egenkapital i øvrigt Saldo Årets resultat Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Forfald inden for 1 år Forfald efter 1 år Amortiseret gæld i alt Nominel gæld i alt 13. Realkreditlån Realkreditlån Efter mere end 5 år forfalder ÅRSRAPPORT 2012

38 Periodeafgrænsning 2012 (kr.) 2011 (kr.) Globaliseringsmidler*: Ikke forbrugt Tilgang Forbrugt Ikke forbrugt Øvrige Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter i alt Pantsætninger Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme Kr. Prioritetsgæld Andre forpligtelser Kontraktlige forpligtelser og lejeforpligtelser For 2012 og frem er indgået operationelle lejeaftaler vedrørende leje af lokaler til undervisning og administration samt diverse servicekontrakter. Huslejeforpligtelser Servicekontrakter mv Samlet restforpligtelse Årlig omkostning til leje * De ikke forbrugte globaliseringsmidler er, som det fremgår af ledelsesberetningen, planlagt anvendt til en række konkrete projekter, hvor der enten er indgået konkrete bindende aftaler, der forpligter skolen til omkostninger de næste 3 år eller som er øremærket til en række konkrete projekter, hvor skolen gennemfører projekterne ved anvendelse af interne og eksterne ressourcer. Øremærkning til de allerede bindende aftaler svarende til 79 % af de samlede periodiserede midler. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

39 Særlige specifikationer Personaleomkostninger 2012 (kr.) 2011 (kr.) Lønninger og gager Pensionsbidrag Bidrag til fleksordninger Lønrefusioner Antal ansatte (årsværk) Andel i procent ansat på sociale vilkår 3,26 % 3,59 % Honorar til revisor I omkostninger til ledelse og administration er indeholdt honorar til Deloitte vedrørende: 2012 (kr.) 2011 (kr.) Revision for regnskabsåret Andre ydelser end revision Midlertidig assistance til økonomiafdelingen Selvforsikringsudgifter 2012 (kr.) 2011 (kr.) Udgifter vedrørende bygninger og løsøre Afholdte selvforsikringsudgifter i alt Beløb for ikke genanskaffede genstande Bygninger og løsøre 0 - Ikke genanskaffede genstande i alt 0 - Opgørelse af institutionens indtægtsdækkede virksomhed - IDV 2012 (kr.) 2011 (kr.) 2010 (kr.) 2009 (kr.) Total Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger Direkte og indirekte andre omkostninger Resultat Akumuleret egenkapital IDV periode : Ved fordelingen af indirekte omkostninger er anvendt følgende fordelingsnøgle: omsætning. ÅRSRAPPORT 2012

40 40 Økonomisk opgørelse vedrørende fripladser til visse udenlandske studerende* Antal personer Forbrug af beholdning vedrørende fripladsmidler i regnskabsåret Supplerende egenbetaling af studieafgift ved delvis friplads Uddannelse Sygeplejerske Global Nutrition & Health I alt År Beholdning primo Overførsel fra Undervisningsministeriet Overført overskud vedrørende udenlandske betalingsstuderende Forbrug i regnskabsåret Beholdning ultimo Økonomisk opgørelse vedrørende stipendier til visse udenlandske studerende* Antal personer Forbrug af beholdning vedrørende stipendiemidler i regnskabsåret Uddannelse Global Nutrition & Health I alt Beholdning primo Overførsel fra Undervisningsministeriet Overført overskud vedrørende udenlandske betalingsstuderende Forbrug i regnskabsåret Beholdning ultimo År * Opgjort pr. finansår PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

41 Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2012 for Professionshøjskolen Metropol. 41 København, den 21. marts 2013 Stefan Hermann Rektor Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet den 21. marts Rektor Stefan Hermann Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet den 21. marts Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i 14, stk. 6 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. ÅRSRAPPORT 2012