Kommunalbestyrelsen Egedal Kommune

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord 1. Generelle bemærkninger Miljøcenteret Bygge- og Plancenteret Center for Borgerservice Ældrecenteret Sundhedscenteret Jobcenteret Skolecenteret Institutionscenteret Familiecenteret Kultur og fritidscenteret Ledelses- og udviklingscenteret Økonomicenteret Personalecenteret IT-centeret Redningsberedskabet Investeringsoversigt samt bemærkninger Bilag 1. Hovedoversigt til budget Bilag 2. Sammendrag af budget Bilag 3. Tværgående artsoversigt Bilag 4. oversigt Bilag 5. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Bilag 6. Takstoversigt Bilag 7. Genopretningsaftale og tillægsaftale Bilag 8. Den administrative organisation

2 Kommunalbestyrelsen Egedal Kommune Jens Jørgen Nygaard (C) Willy Eliasen (V) Ib Sørensen (A) 1. Viceborgmester Borgmester 2. Viceborgmester Vicky Rasmussen (A) Marianne Røgen (A) Esben Vognsen Jensen (C) Niels Lindhardt Johansen(C) Finn Højgaard Mortensen (C) Erhard Filtenborg (C) Svend Kjærgaard Jensen(E) Peter Hansen (F) Ida Bode (F) Gudmund Kjær Hansen (F) Egil Møller (O) Christian Friis Bach (R) Kirsten Jensen (V) Karsten Søndergaard (V) Ole B. Hovøre (V) Bent Højgaard Mortensen (V) Jørgen Hvidemose (-) Natasha Enetoft (-) 2

3 Forord Jeg har ikke forventninger om, at alle borgere er enige i Kommunalbestyrelsens prioriteringer, men det er vigtigt at erkende, at udviklingen ikke bare kunne fortsætte. Sigtet i Kommunalbestyrelsens arbejde er derfor at sikre en robust økonomi, der ruster os til at stå imod presset i de kommende år. Med aftalen om genopretning af økonomien bliver det muligt at planlægge for de kommende år. Aftalen indeholder både effektiviseringer og servicereduktioner. Effektiviseringer, der peger fremad og som tager højde for, at vi nu er en større kommune, der kan se nye sammenhænge og muligheder. Det budget, du sidder med i hånden, er det første budget i denne valgperiode. Det er præget af de største besparelser nogensinde i vores unge kommunes levetid. Besparelser som et stort flertal af Kommunalbestyrelsen står bag. Baggrunden for budgettet er de barske økonomiske realiteter. Verdensøkonomien er i krise. Dansk økonomi ser ikke godt ud, og i Egedal Kommune er kassen tom og udgifterne stigende. Den økonomiske virkelighed gør det nødvendigt at spare, og det nytter ikke noget at lukke øjnene for ubehagelighederne. Samtidig er det bekymrende, at krisen, der startede i 2008, ikke vil slippe sit tag. Regeringen har meldt ud, at kommunerne skal holde nulvækst de kommende tre år. Der er således ingen tegn på, at Egedal Kommune får nogen hjælp udefra i de kommende år. Så skal vi nogensinde opnå en robust økonomi, og igen kunne sætte de ting i gang vi gerne vil, er denne genopretning en nødvendighed. Vi politikere skylder befolkningen at have styr på økonomien, så Egedal Kommune kan komme videre uden de evindelige besparelser og genåbninger af budgetterne. Det er meget svært at planlægge, når vi hele tiden skal spare eller stifter gæld. For eksempel kan vi nu udnytte Plejecenteret Porsebakken optimalt ved at flytte plejeboligerne fra Bakkebo og Toftebo dertil. Vi har også taget hul på at drøfte biblioteksstrukturen, og der bliver gennemført en debatrunde i 2011 om, hvordan Kommunens fremtidige biblioteksvæsen kan indrettes, så vi får mere for pengene fra Samtidig vil vi se busruternes passagertal efter i sømmene, så der kan gennemføres de aftalte besparelser fra På trods af de store besparelser, som alle har været enige om er nødvendige, er jeg fuld af optimisme. Jeg føler mig overbevist om, at vedtagelsen af genopretningspakken kan bringe Egedal på fode igen, og skaffe os den robuste økonomi, vi har brug for, og dermed ruste os til fremtiden. Jeg vil slutte af med at rette en tak bredt set til hele organisationen og til Kommunalbestyrelsen for en seriøs indsats i budgetfasen. Kompromisets kunst er altid ekstra vanskelig, når krybben er tom. Men med en fælles indsats er der udvist mod og truffet fremadrettede beslutninger. Det lover godt for samarbejdet de kommende år. Willy R. Eliasen Borgmester 3

4

5 Generelle bemærkninger 1. Generelle bemærkninger aftalen for 2011 Et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af Venstre, Konservativt Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Egedal Listen og Dansk Folkeparti vedtog den 22. september 2010 budgettet for Egedal Kommune for tet indeholder en genopretningsplan, der reducerer serviceudgifterne med i alt 416 mio. kr. frem til og med Alene i 2011 reduceres der med 89 mio. kr. Det er nødvendigt at tilpasse budgettet for at skabe en robust økonomi. Der er med det nye budget taget et væsentligt skridt mod en genopretning af Kommunens økonomi, herunder at opbygge kassebeholdningen. Dette sker uden at forhøje skatterne. Egedal Kommune har, som mange andre kommuner de seneste år, oplevet et stort økonomisk pres. Kommunen har haft flere udgifter end indtægter, og derfor er besparelser nødvendige. Samtidig har såvel Kommunens indtægter som udgifter været under et stort pres, som følge af den økonomiske afmatning i samfundet og de stigende udgifter på det specialiserede sociale område. Kommunerne har indgået en aftale med regeringen om kommunernes økonomi for Aftalen stiller som krav, at de kommunale udgifter ikke må stige også derfor har det været nødvendigt, at prioritere skarpt mellem Kommunens serviceydelser. Tabel 1 viser den strukturelle balance i det vedtagne budget sammenlignet med det budgetforslag, som forelå til Kommunalbestyrelsens 1. behandling (administrationens omprioriteringsforslag var ikke indregnet i budgetforslaget til 1. behandlingen). Tabel 1. Den strukturelle balance i budget kr. forslaget Vedtaget budget Ændring 1. Indtægter til finansiering af skattefinansierede driftsudgifter Skattefinansierede driftsudgifter Strukturel balance. Tilbage til skattefinansierede anlægsudgifter før netto låntagning og balanceforskydninger: Række Netto låntagning (låntagning minus afdrag) Balanceforskydninger Tilbage til skattefinansierede anlægsudgifter efter netto låntagning og balanceforskydninger: Række Skattefinansierede anlægsudgifter Samlet økonomi på det skattefinansierede område: Række I budgetforslaget var der et overskud på den ordinære drift på 19,5 mio. kr. Dette er blevet forbedret til et overskud på 90,1 mio. kr. i det vedtagne budget. Samlet set var der i budgetforslaget et underskud på hele det skattefinansierede område på 65,7 mio. kr. Dette er vendt til et overskud på 28,3 mio. kr. Tabel 2 viser forbedringen af kassebeholdningen mellem 1. og 2. behandlingen. 5

6 Generelle bemærkninger Tabel 2. Forbedring af kassebeholdning mellem 1. og 2. behandling Kassebeholdning ultimo kr forslaget til 1. behandling Vedtaget budget Forbedring af kassebeholdningen Det budget for 2011 som Kommunalbestyrelsen har vedtaget, indebærer en forbedring af kassebeholdningen med ca. 95,5 mio. kr. ved udgangen af 2011 i forhold til budgetforslaget til 1. behandlingen. Der er således tale om en kraftig forbedring af kassebeholdningen. Det skal dog bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med den langsigtede udvikling i kassebeholdningen frem til udgangen af overslagsåret Forudsætninger for budget Følgende forudsætninger for budgetlægningen vil blive gennemgået nedenfor: Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Væksten i serviceudgifterne Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Finansiering Pris- og lønskøn SOLT Lån, renter og balanceforskydninger Egedal Kommunes økonomiske politik. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev indgået mellem KL og regeringen den 12. juni Baggrunden for aftalen er dels den økonomiske situation med stigende underskud på de offentlige finanser, og dels aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretningen af dansk økonomi fra maj Hovedelementet i økonomiaftalen er, at der de kommende år skal være nulvækst i kommunerne. Det betyder, at der ikke er økonomisk rum til serviceforbedringer, som ikke er finansieret af besparelser på andre områder. Det betyder også, at såfremt udgifterne stiger på enkelte områder, eksempelvis på det specialiserede socialområde, skal en sådan eventuel udgiftsvækst finansieres af besparelser på andre områder. Dette udgangspunkt var ikke til diskussion under forhandlingerne om aftalen. I lighed med tidligere aftaler forudsættes det, at skatterne holdes i ro, altså at kommunerne under ét ikke sætter skatten i vejret. Dette omfatter personskatter, grundskyld og dækningsafgift på forretningsejendomme. Der er dog i lighed med den foregående aftale afsat en pulje på 300 mio. kr. til, at kommuner, efter ansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet, kan hæve skatten i

7 Generelle bemærkninger Der er i lighed med tidligere aftaler indarbejdet sanktioner, hvis kommunerne ikke overholder aftalen. Sanktionerne i denne aftale er skærpet i forhold til tidligere. Derudover hæves det betingede bloktilskud, der afhænger af, om den enkelte kommune overholder aftalen. For det første forhøjes det hidtidige betingende bloktilskud fra en til tre mia. kr. med henblik på at skærpe kommunernes tilskyndelse til at budgettere udgifterne indenfor de aftalte rammer. Hvis de kommunale budgetter overskrider rammen, vil et tilsvarende beløb af bloktilskuddet ikke blive udbetalt dog højst tre mia. kr. For det andet indføres en ordning, hvorefter tre mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at regnskabet for 2011 viser, at de kommunale budgetter vedrørende serviceudgifterne bliver overholdt. Denne ordning får virkning fra 2011, således at hvis kommunerne overskrider deres budgetter for 2011, vil der ske en tilsvarende kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet for Samlet set er det nu op til seks mia. kr. af de samlede bloktilskud, der er gjort betingede, medens det kun var en mia. kr. i 2009 og I yderste konsekvens kan der altså blive tale om, at seks mia. kr. af bloktilskuddet ikke udbetales til kommunerne. I Egedal Kommune vil det svare til 44 mio. kr. Derudover indføres der krav om halvårsregnskaber for kommunerne. Der arbejdes dog stadig med hvilke krav, der stilles til indhold af halvårsregnskaberne. Anlæg I aftalen for 2010 blev der sikret mulighed for et anlægsniveau på 20 mia. kr. I aftalen for 2011 er der sikret finansiering for et niveau på 15 mia. kr. Midlerne fra kvalitetsfonden udgør i alt syv mia. kr. i Der afsættes en lånepulje på 800 mio. kr. med henblik på medfinansiering af projekter under kvalitetsfonden. Der har i 2010 været mulighed for at lånefinansiere anlægsprojekter. Det understreges i aftalen, at det er vigtigt at disse anlægsprojekter gennemføres i 2010 som planlagt. Den enkelte kommune kan dog søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation til at overføre tildelte lånemuligheder fra 2010 til 2011, såfremt de planlagte projekter ikke afsluttes i Dette kræver dog, at projekterne er igangsat 1. oktober Det specialiserede sociale område Et af elementerne i aftalen er den stigende vækst, der har været på det specialiserede sociale område, herunder handicapområdet. Der er tilført penge til området hos kommunerne de senere år. Aftalen forudsætter, at det vedtagne budget for 2010 udgør det gældende serviceniveau. Aftalen understreger, at der skal sættes yderligere fokus på styring af området i kommunerne. Endvidere er det aftalt, at der skal ske en analyse af gældende lovgivning og den gældende praksis på de relevante ankeinstanser. Madordning Der indføres en fleksibel madordning, således at forældrene på den enkelte daginstitution selv kan vælge, om de ønsker det nuværende frokosttilbud eller ej. Forældrebetalingen sænkes i den forbindelse fra 30 % til 25 %. Der indføres en særskilt betaling for frokosten. Effektivisering Den såkaldte gensidighedsaftale, som indgår i økonomiaftalen, går ud på, at regeringen skal finde initiativer til lovforenklinger og afbureaukratisering, mod at kommunerne skal finde effektiviseringer. Regeringen har fremlagt nye konkrete initiativer, som giver effektiviseringer for 1,1 mia. kr. i kommunerne i Kommunerne skal frigøre ressourcer på 0,4 mia. kr. i

8 Generelle bemærkninger Ressourcerne skal frigøres gennem bl.a. strukturtilpasninger, outsourcing, ændrede arbejdsprocesser, lavere sygefravær, mere effektivt indkøb m.v. Objektiv sagsbehandling Sagsbehandling centraliseres på en række områder, hvor lovgivningen er ens, og hvor der samtidig ikke er mulighed for at foretage konkrete skøn eller for at have forskellige serviceniveauer kommunerne imellem. Kommunerne skal således ikke længere stå for denne sagsbehandling. Det drejer sig om følgende områder: folkepension, udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Sagsbehandlingen vil fra midten af 2012 blive varetaget af ATP og foregå på tre til fem sagsbehandlingscentre i landet. Hele aftalen med bilag kan læses på Finansministeriets hjemmeside: Væksten i serviceudgifterne Servicevækstrammen for alle landets kommuner Regeringen har i den økonomiske politik hvert år haft et mål for, hvor meget det offentlige forbrug må stige fra år til år. Det offentlige forbrug er summen af kommunernes, statens og regionernes offentlige forbrug. I de økonomiske aftaler mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner indgår det, hvor meget serviceudgifterne er opgjort til, og hvor meget det er forudsat, at de må stige. De kommunale serviceudgifter er de udgifter, som i nationalregnskabsmæssig henseende kan sammenlignes med offentligt forbrug. Kommunernes serviceudgifter opgøres som kommunernes samlede nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder (forsyningsvirksomhed) og overførsler til personer (eksempelvis kontanthjælp samt forsikrede ledige). Det er nettodriftsudgifterne, som er interessante, da de finansieres ved skatteindtægter. Den økonomiske aftale for 2011 mellem KL og regeringen indebærer en nulvækst i serviceudgifterne. Det vil sige, at serviceudgifterne korrigeres for lovændringer samt pris- og lønregulering, men der bliver ikke tale om realvækst i serviceudgifterne. Servicevækstrammen og serviceudgifterne for Egedal Kommune i 2011 Rammen for serviceudgifterne for Egedal Kommune er opgjort til mio. kr. Det er således de maksimale serviceudgifter, som Kommunen må have for at overholde økonomiaftalen. I budgetforslaget til 1. behandlingen var serviceudgifterne opgjort til mio. kr. Det vedtagne budget indeholder serviceudgifter for mio. kr. Egedal Kommune ligger således 58 mio. kr. under servicerammen. Hvis kommunerne under ét ikke overholder servicerammen, dvs., at de budgetterede serviceudgifter for 2011 i hele landet overstiger de aftalte serviceudgifter, bliver der effektueret en kollektiv sanktion. Sanktionen består i, at tre mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne overholder servicevækstrammen. Hvis kommunerne ikke overholder rammen, mister Egedal Kommune op til 22 mio. kr. Herudover er der indført en kollektiv sanktion af samme størrelse, der er gjort betinget af, at budget 2011 overholdes. Det vil i princippet sige, at kommunerne kan blive ramt af sanktioner, både hvis budgetterne overskrider servicerammen, og hvis regnskabsresultatet ikke ligger inden for servicerammen. En eventuel sanktion pga. regnskabsresultatet vil først ske i Den endelige opgørelse af kommunernes budgetter for 2011 viser, at serviceudgifterne ligger på et niveau, som KL og regeringen er enige om, er i overensstemmelse med økonomiaftalen for Kommunerne undgår derfor sanktioner for så vidt angår budgettet. 8

9 Generelle bemærkninger Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Befolkningsprognosen indgår i den kommunale planlægning ved at skabe et overblik over folketal, alderssammensætning i befolkningen og konsekvenserne af boligudbygning. Prognosen danner dermed et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes til Kommunens budgetlægning, herunder skatter, tilskud og udligning. Befolkningsprognosen viser, at det samlede folketal ventes at stige fra personer pr. 1. januar 2010 til personer pr. 1. januar 2020, svarende til en stigning på personer eller 3,2 %. I de seneste tre til fire år er folketallet steget 1,2 % pr. år. Der forventes en mere afdæmpet stigningstakt de kommende 10 år nemlig mellem 0,3 % og 0,7 %. Tabel 3. Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersgrupper i Egedal Aldersklasse Ændring (antal) Ændring (%) Aldersklassens relative andel (%) Aldersklassens relative andel (%) 0-2 år ,5 3,7 3,2 3-5 år ,0 4,7 3, år ,6 17,0 16, år ,8 6,9 7, år ,9 53,8 50, år ,3 10,1 10, år ,5 3,1 6, ,3 0,7 1,6 I alt ,2 100,0 100,0 Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts Antal børn i dagpleje, vuggestue og børnehave forventes at falde gennem hele perioden, mens antal skolesøgende børn og unge, til at starte med, vil stige svagt med 163 børn, før der igen ses en faldende tendens. Antal årige forventes at stige til i 2020, dvs. en stigning på 421 personer. Kommunen vil samlet set opleve et fald i antal erhvervsaktive på 3,9 %. Der vil være forskydninger internt i aldersklassen således, at antal yngre erhvervsaktive fra år falder med 17 %, mens antallet af de ældre erhvervsaktive fra år stiger med 2 %. Generelt forventes således færre børnefamilier. Gruppen af ældre er i befolkningsprognosen skilt i tre aldersklasser. Antallet af årige ventes at stige med 8,3 % til personer, mens der vil være en markant stigning i de ældste mellem år og 85+ på henholdsvis 127 % og 135 %. 9

10 Generelle bemærkninger Tabel 4 viser de samme aldersgrupper for hvert enkelt år i budgetperioden, dvs. det korte sigt. Tabel 4. Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser i Egedal Aldersklasse år år år år år år år I alt Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts Forudsætninger bag prognosen En befolkningsprognose er ikke en forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet ud fra en forventning om, at forudsætningerne holder. Prognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal samt boligindflytningsplanen. Egedal Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 91 basisområder, der danner 17 skoledistrikter. Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Egedal Kommune. Udtynding/fortætning De historiske tal for 2009 viser, at Kommunen dette år for første gang oplevede fortætning, dvs., at antallet af tilflytninger til nye boliger var mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket indebærer, at de eksisterende husstande blev større. Dette kan f.eks. skyldes, at færre indbyggere end forventet fraflyttede Kommunen, at flere flyttede til (der var også en nettotilflytning i 2009), eller at familier efter en familieforøgelse er blevet boende i stedet for at flytte til nyt og større. Ligeledes kan den stilstand, der har præget boligmarkedet, bevirke, at flere par er blevet sammen i stedet for at gå hvert til sit. Fortætning hænger sammen med flytteaktivitet og er størst i de år, hvor der opføres mindst nybyggeri. Byggeriet har de senere år været faldende. Egedal Kommune oplevede i de tidligere år det modsatte fænomen, nemlig en udtynding, dvs. faldende husstandsstørrelse. Udtynding er også den tendens, der ventes fremover. Imidlertid kan det i prognosen ikke ignoreres, at de seneste tal har vist en anden adfærd. Fortætningen i 2009 må antages at være et udslag af en afvigelse fra den langsigtede tendens. Imidlertid kan det dog heller ikke antages, at normalsituationen vender tilbage med fuld styrke allerede i Derfor er det metodemæssigt valgt, at 2009 skal vægte højere end de tidligere historiske år. Historisk og planlagt boligscenarie I perioden er der gennemsnitligt 229 boliger, der er blevet flyttet ind i pr. år. I prognoseårene forventes det, at der bliver flyttet ind i gennemsnitligt 92 nye boliger pr. år. Kvinder og fødsler Der forventes et fald i antal kvinder i den fødedygtige alder og i antal fødsler. Antal fødsler forventes at falde fra gennemsnitligt 482 fødte i de historiske år til 395 fødte i prognoseperioden. Der er anvendt de aldersbetingede fødselshyppigheder i Egedal Kommune. 10

11 Generelle bemærkninger Mortalitet Antallet af døde ventes at stige fra et årligt niveau på ca. 240 til gennemsnitligt ca. 310, det vil sige, at fødselsoverskuddet bliver reduceret. I prognosemodellen er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for mænd og kvinder. Der er korrigeret for den lokale middellevealder i Egedal samt forventninger om en generelt stigende levealder over tid. På trods heraf ventes antallet af døde at være stigende som følge af stadigt flere ældre. Split-faktor og tilflytning pr. boligtype De historiske data om husstandsstørrelser viser, at der i gennemsnit: Tilflytter 3,40 personer pr. parcelhus (50 % tilflyttet fra anden kommune) Tilflytter 2,32 personer pr. rækkehus (66 % tilflyttet fra anden kommune) Tilflytter 2,07 personer pr. etagebolig (43 % tilflyttet fra anden kommune). Demografipuljer Egedal Kommune har en række puljer, der anvendes til at finansiere demografiske forskydninger mellem årene med henblik på at sikre et uændret serviceniveau. Størrelsen af de enkelte puljer fremgår af tabel 5. Tabel 5. Demografipuljer SFO-området Skoleområdet Institutionsområdet Ældreområdet Sundhedsområdet Demografipuljerne anvendes således, at når et område oplever en stigning i antal brugere, tilføres budgetmidler fra puljerne ud fra den gennemsnitlige omkostning, og modsat når der forventes færre brugere. På Institutionscenterets område falder det samlede børnetal i daginstitutionerne i hele budgetperioden. Tidligere var demografipuljen negativ, da hele faldet i børnetallet budgetmæssigt var placeret her. Nu er alle daginstitutionerne blevet gennemgået, og deres børnetal for hele budgetperioden er vurderet. Det har resulteret i, at der er flyttet budgetmidler fra institutionerne til demografipuljen. I 2011 og 2012 har institutionerne ønsket at budgettere forsigtigt, dvs. med et lavere børnetal, end der samlet set forventes. I løbet af året vil budgetterne så blive reguleret i overensstemmelse med det faktiske antal indskrevne børn. Befolkningsprognosen indgår i budgetarbejdet som en væsentlig forudsætning for budgettering af kapacitetsbehov samt udgifter og indtægter ved blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes til Kommunens budgetlægning, herunder skatter, tilskud og udligning. 11

12 Generelle bemærkninger Finansiering Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, hvorvidt Kommunen skal vælge enten at tage imod statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, tilskud og udligning. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved statsgaranti I det følgende er redegjort for Egedal Kommunes udskrivningsgrundlag samt provenuet heraf ved henholdsvis: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag baseret på egen skatteprognose. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2011 udgør 6.812,8 mio. kr. Med en udskrivningsprocent på 25,7 giver dette et provenu på 1.750,9 mio. kr. jf. tabel 6. I tabel 6 er udskrivningsgrundlag og provenu i overslagsårene fremskrevet med KL s vækstskøn. Tabel 6. Statsgaranterede udskrivningsgrundlag 2011 fremskrevet med KL s vækstskøn kr Udskrivningsgrundlag Provenu = indtægt Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved selvbudgettering og egen skatteprognose Kommunerne kan også vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning. Egedal Kommunes egen skatteprognoses udskrivningsgrundlag og provenu ses i tabel 7. Tabel 7. Egen skatteprognose 2011 fremskrevet med KL s vækstskøn Udskrivningsgrundlag Provenu Afregning af selskabsskat Endelig selskabsskat og fondsskat for indkomståret 2008 til afregning i 2011 er opgjort til 9,9 mio. kr. Tabel 8. Provenu af selskabsskat og fondsskat for kr Fremskrivningsprocent -14,69 % 11,84 % 12,05 % Provenu af selskabsskat og fondsskat = indtægt I 2011 forventes generelt et fald på 30 % i kommunernes andel af selskabsskatten i forhold til tidligere hovedsageligt som følge af den økonomiske krise. I 2012 forventes et provenu noget under normalniveauet, hvilket kan tilskrives lavere produktion, eksport og indenlandsk efterspørgsel samt forventede kapitaltab i den finansielle sektor. Stigningen i provenu fra 2012 til 2013 tilskrives primært regeringens skattereform, Forårspakke 2.0, samt andre initiativer, der forventes at påvirke provenuet fra selskabsskatten i opadgående retning. 12

13 Generelle bemærkninger Grundskyld og anden skat på fast ejendom Kommunerne får i budget 2011 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2009 reguleret med loftsreguleringsprocenten på syv %. Tabel 9. Forventet udvikling i grundlagene for ejendomsskat samt provenu heraf I årets priser, kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord Grundskyld i alt Forskelsværdi på forretningsejendomme Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken, KL og egne beregninger -= indtægt Der budgetteres i 2011 med indtægter på 186,3 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 2,9 mio. kr. produktionsjord. Dækningsafgiften på forretningsejendomme forventes at indbringe ca. 7,9 mio. kr. i Herudover opkræves dækningsafgift på henholdsvis offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi. Det er hovedsageligt Statens og regionens ejendomme beliggende i Kommunen. Provenuet udgør en mio. kr. Skat af forskerindkomst og skat af dødsbo Indtægterne ved skat af forskerindkomst og afsluttede dødsboer fremgår af tabel 10. Tabel 10. Forskerskat og dødsboskat kr Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo I alt Kilde: Skattestatistikken -= indtægt Grundbidrag til regionen Kommunerne betaler et grundbidrag på kr. pr. indbygger til regionerne for sundhedsydelser og et udviklingsbidrag på 121 kr. pr. indbygger. Tabel 11. Egedal Kommunes bidrag til Region Hovedstaden I årets priser, 1000 kr Kommunalt grundbidrag til sundhed (1.214 kr. i 2011) Kommunalt grundbidrag til udvikling (121 kr. i 2011) I alt Kilde: Danmark Statistiks befolkningsprognose, økonomiaftalen, Indenrigs- og Socialministeriet og egne beregninger. 13

14 Generelle bemærkninger Tilskud og udligning - generelt Egedal Kommune er ligesom landets øvrige kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der nogle særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. Tabel 12 viser for 2011 den samlede finansiering med skatter, tilskud og udligning med henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering. For at give et grundlag for Kommunalbestyrelsens valg imellem statsgaranti og selvbudgettering viser den sidste kolonne forskellen her imellem. Tabel 12. Valg af samlet finansiering I kr priser - = indtægt Statsgaranti 2011 Selvbudgetteret budget 2011 Forskel mellem statsgaranti og selvbudgettering (- = merindtægt/ mindreudgift) SKAT: Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Afregning af selskabsskat m.v Grundskyld Anden skat på fast ejendom Medfinansiering af det skrå skatteloft Skat af forskerindkomst 1) Skat af dødsbo 1) SKATTER I ALT TILSKUD OG UDLIGNING: Kommunal udligning Statstilskud til kommuner (bloktilskud) Heraf betinget bloktilskud Udligning af selskabsskat Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Bidrag til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Beskæftigelsestilskud Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud fra kvalitetsfonden TILSKUD OG UDLIGNING I ALT EFTERREGULERING: Efterregulering af indkomstskat Efterregulering af tilskud/udligning EFTERREGULERING I ALT BIDRAG TIL REGIONEN: Grundbidrag til sundhed (1.214 kr. i 2011 pr. indbygger) Udviklingsbidrag (121 kr. pr. indbygger) BIDRAG TIL REGIONEN I ALT SKAT, TILSKUD OG UDLIGNING SAMT EFTERREGULERING OG BIDRAG I ALT ) Disse skatter var ikke budgetteret i

15 Generelle bemærkninger Med udgangspunkt i statsgarantien er der i det følgende redegjort for Kommunens finansiering. I hovedstadsudligningen skal Kommunen betale 64,9 mio. kr., og i landsudligningen modtager Kommunen 4,8 mio. kr. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning i hovedstadsudligningen med 4,2 mio. kr. Egedal Kommune skal i 2011 således betale 64,3 mio. kr. i kommunal udligning. Egedal Kommunes andel af bloktilskuddet udgør i statsgarantien 159,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at regeringen har gjort 3 mia. kr. af bloktilskuddet i 2011 afhængigt af, at kommunerne overholder servicevækstrammen i 2011 i forbindelse med budgetlægningen. Bloktilskuddet er ydermere gjort betinget af, at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i Denne del fratrækkes bloktilskuddet i Hvorvidt der er betingelser vedhæftet bloktilskuddet for 2012 i øvrigt, vides ikke før næste års forhandlinger om kommunernes økonomi, er afsluttet. Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 22 mio. kr. årligt. I 2007 blev der indført en ny mellemkommunal udligningsordning af selskabsskat, hvor det er provenuet pr. indbygger af selskabsskat efter viderefordeling, som bliver udlignet med 50 %. I 2011 modtager Egedal Kommune 11,8 mio. kr. Kommunen får tilskud fra ordningen, da Kommunen har et provenu pr. indbygger, som ligger under landsgennemsnittet. Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder afsættes der en pulje på en % af kommunernes beskatningsgrundlag i Hovedstadsområdet. Kommunerne bidrager til puljen i forhold til deres befolkningsandel. Kommuner i Hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder, kan søge om tilskud fra puljen. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 5,3 mio. kr. i I 2010 fik Kommunen tilskud fra puljen på 6,0 mio. kr. Til udligningsordningen vedr. udlændinge skal Egedal Kommune netto betale 10,3 mio. kr. Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder Staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Tilskuddet udgør et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Puljen til sidstnævnte tilskud blev med finanslovsaftalen for 2010 forhøjet med 300 mio. kr., hvorfor Egedal Kommunes tilskud i 2011 bliver 1,7 mio. kr. højere end tidligere indregnet. Endeligt modtager Kommunen på grundlag af folketallet et tilskud fra kvalitetsfonden på 15 mio. kr. Tilskuddet gives under forudsætning af, at Kommunen selv finansierer et tilsvarende beløb. Egedal Kommune valgte selvbudgettering i 2008, hvorfor der i 2011 sker efterregulering af tilskud og udligning baseret på, hvorledes kriterierne for beregning af tilskud og udligning faktisk endte. Med udgangspunkt i statsgarantien sammenlignes i det følgende den samlede finansiering ved valget mellem: 1) Statsgaranti og 2) Selvbudgettering med egen skatteprognose. 15

16 Generelle bemærkninger Selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning kan give Egedal Kommune 2,1 mio. kr. mere end statsgaranti. Det højere udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering med egen skatteprognose giver således et merprovenu fra den kommunale indkomstskat på ca. 17,4 mio. kr. Dette merprovenu bliver imidlertid reduceret med ca. 15,2 mio. kr., da det højere udskrivningsgrundlag øger Kommunens udgift til den kommunale udligning. Gevinsten ved at selvbudgettere er således begrænset, og den skal ses i sammenhæng med risikoen for tab, såfremt forudsætningerne skrider. Når der herudover tages i betragtning, at der dels fortsat er afdæmpede forventninger til den generelle økonomiske situation og dels, at der ved selvbudgettering kan risikeres et økonomisk tab i forhold til garantien, vurderes det ikke fordelagtigt at vælge selvbudgettering. Kommunalbestyrelsen besluttede på dette grundlag, at vælge statsgaranti i budgetåret Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig uændrede skatteprocenter i forhold til Tabel 13. Skatteprocenter i budget Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,70 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 Pris- og lønskøn Fremskrivningen sker med udgangspunkt i KL s udmeldte pris- og lønskøn. I henhold til Økonomiudvalgets beslutning den 10. februar 2010 fremskrives der i 2010/2011 ikke på følgende arter: 2.2 varekøb, 2.7 anskaffelser, 2.9 øvrige varekøb, 4.5 entreprenør- og håndværkerydelser, 4.9 øvrige tjenesteydelser og 5.9 øvrige tilskud og overførsler. Besparelse som følge af 0-fremskrivning fra på ovennævnte arter er ca. 7,5 mio. kr. Nulfremskrivningen på 7,5 mio. kr. er indregnet i centrenes rammer for , og der er afsat en pulje på to mio. kr. til imødegåelse af områder, hvor reduktion absolut ikke kan foretages. 16

17 Generelle bemærkninger I tabel 14 er angivet de skøn, som er benyttet i budgettet. Tabel 14. Oversigt over pris- og lønstigningsprocenter Pris- og lønstigningsprocenter. Skøn på arter Lønninger 0,34 2,00 2,00 2, Fødevarer 0 1,43 1,43 1, Brændsel og drivmidler 3,19 1,43 1,43 1, Køb af jord og bygninger 1,00 1,43 1,43 1, Anskaffelser 0 1,43 1,43 1, Øvrige varekøb 0 1,43 1,43 1, Tjenesteydelser uden moms 1,98 2,73 2,73 2, Entreprenør- & håndværkerydelser 0 1,99 1,99 1, Betalinger til staten 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger til kommuner 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger til amtskommuner 0,73 1,78 1,78 1, Øvrige tjenesteydelser 0 2,73 2,73 2, Tj. mandspensioner m.v. 0,34 2,00 2,00 2, Overførsler til personer 1,90 1,90 1,90 1, Øvrige tilskud og overførsler 0 2,31 2,31 2,31 6. Finansudgifter Egne huslejeindtægter 0,80 1,96 1,96 1, Salg af produkt og ydelser 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger fra staten 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger fra kommuner 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger fra regioner 0,80 1,96 1,96 1, Øvrige indtægter 0,80 1,96 1,96 1, Finansindtægter 1,90 1,90 1,90 1,90 Den samlede lønudvikling i budgettet I tabel 15, 16 og 17 er vist den lønudvikling, som ligger til grund for budget Tabel 15. De anvendte lønskøn Pct Anvendt lønstigning i budget ,34 2,00 2,00 2,00 Tabel 16. Den anvendte prisudvikling Pct Anvendt prisstigning i budget ,87 2,34 2,34 2,34 Tabel 17. Den samlede pris og lønudvikling Pct Anvendt pris- og lønstigning i budget ,50 2,10 2,10 2,10 Genforsikringsprocent for tjenestemandsforsikringer I budget 2010 er indregnet en afregningsprocent på 41,85 %, og udløbsalderen er sat til 65 år. Afregningsprocenten blev nedjusteret til 40,75 % i februar 2010, pga. ændring i dækningen. I budget er efter anbefaling fra Sampension valgt uændret afregningsprocent på 40,75 % samt uændret udløbsalder på 65 år. 17

18 Generelle bemærkninger SOLT I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af Kommunens skoler samt bygning af en ny skole. I alt udgjorde disse arbejder en udvidelse af leasingaftalen på 230 mio. kr. Således udgjorde den samlede leasingaftale i Ølstykke Kommune i alt 535 mio. kr. I Stenløse Kommune blev Sandbjergskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og rådhuset i 2000 solgt til leasingselskabet for 217 mio. kr. Omkostningerne hertil udgjorde to mio. kr. I 2004 blev der indgået samlet entreprisekontrakt for den integrerede institution Degnebakken på 11 mio. kr., og i 2005 blev Veksø Skole og Slagslunde Skole solgt til leasingselskabet for i alt 63 mio. kr. I Stenløse Kommune blev også indgået aftale om renovering af Kommunens skoler. Disse arbejder blev for hovedparten færdiggjort i 2005, med en udvidelse af leasingaftalen på 209 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Stenløse Kommune på i alt 502 mio. kr. Samlet set er der således bygningsmæssigt leasingarrangement til en værdi af 1,037 mia. kr. Ifølge lovgivningen skal de penge Kommunen tjener på salg af jord og bygninger, deponeres på en særskilt konto. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne) og dels til at sikre, at Kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Leasingafgiften Leasingafgiften er baseret på den korte tre-måneders variable rente. Leasingafgiften for leasingprojekterne i Stenløse samt salg af skoler i Ølstykke, inkl. opførelse af Bækkegårdsskolen, er indtil henholdsvis 2015 og 2020 baseret på en ren renteafgift. Det vil sige, at for disse arrangementer betales der indtil videre ikke afdrag. På renovering af skolerne i Ølstykke indeholder leasingafgiften både renter og afdrag. Leasingafgiften (lejen) for Jørlunde Skole er fast med hensyn til både renter og afdrag. Renten udgør 4,7 %. Leasingafgiften betales i danske kroner. Leasingafkastet Leasingafkastet baseres på den lange to-femårs rente. Kommunens kapitalforvaltere har efter aftale med Kommunen mulighed for at investere den deponerede formue jf. investeringsprofilen i tabel 18. Tabel 18. Investeringsprofil I % Min. Maks. Kontant Danske Stats/Real obl Kontant+ Danske obl High Yield obl Emerging Market obl Aktier 0 15 HY+EM+Aktier 0 20 Kilde: Egedal Kommunes finansielle strategi Investeringsprofilen betyder, at minimum 80 % af Kommunens depot skal være placeret i danske obligationer eller kontante bankindskud. Endvidere må kun 20 % være placeret i aktier, 18

19 Generelle bemærkninger High Yield (virksomhedsobligationer) eller Emerging Market (statsobligationer udstedt i lande i den tredje verden), dog maksimalt 15 % indenfor hver aktivklasse. Det forventes med den ovenstående investeringsprofil, at Egedal Kommune øger det forventede afkast på porteføljerne uden at øge risikoen væsentligt. Dette skyldes risikospredningen ved at kombinere forskellige aktivklasser i samme portefølje. Udvikling i afkast og leasingafgift SOLT-projektet kører som et lukket system. Det betyder, at nettovirkningen af leasingafgift og leasingafkast af kapitalen teknisk budgetteres til nul. Udgifter og indtægter forbliver i depoterne, og får derfor ingen virkning på Kommunens kassebeholdning. Af tabel 19 fremgår det således, at de forventede udgifter og indtægter i 2011 til 2014 er i balance, men for at sikre, at Egedal Kommune kan tilbagekøbe ejendommene ved leasingaftalens udløb, er det nødvendigt, at der hvert år foretages en frivillig indbetaling til depoterne. Dette beløb udgør 17 mio. kr. i 2011 og vil via prisfremskrivning stige til 18,4 mio. kr. i 2014, og herefter indbetales der otte mio. kr. årligt. Som det fremgår af figur 1, vil kapitalen med denne indbetaling, og et renteniveau, hvor der i gennemsnit vil være et rentespænd på 1,4 %, skabe det finansielle grundlag for indfrielse af leasingkontrakterne ved udløb. Det fremgår af tabel 19, at afkastet af formuen skønnes til 40,8 mio. kr. i 2011, hvilket er baseret på en forventet rente på ca. 5,4 %. Samtidig forventes leasingydelsen inkl. honorar til kapitalforvaltere ligeledes at udgøre 40,8 mio. kr. Dette svarer til en forrentning på omkring 4 %. Med andre ord et rentespænd på ca. 1,4 %. Dette rentespænd svarer til, hvad rentespændet har været set over en historisk periode fra 1998 til Tabel 19. Udgifter og indtægter i SOLT-projektet kr. Løbende priser (kapitalforvalterhonorar er dog i 11-priser) Regnskab korr. 1) Leasingafgift skoler og rådhuse i Stenløse og Ølstykke samt udgifter til SWAP Kapitalforvalterhonorar 2) Leasing i alt Afkast Leasing minus afkast = nettoydelse Nettoydelse finansieres af SOLTdepoterne jf. lukket system Indskud i SOLT-depoterne (finansieres af kassebeholdningen) SOLT-depoterne: Leasing minus afkast = nettoydelse Indbetaling til SOLT-depoterne fra Kommunen Nettovirkning på SOLT-depoterne ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden. Selvom der således af rent tekniske grunde er budgetteret med, at afgift og afkast tilsammen går i nul, for at sikre at der ikke sker en påvirkning af Kommunens kassebeholdning, så vil der formentlig være tale om afvigelser fra denne budgetteringsforudsætning: 19

20 Generelle bemærkninger Det lave renteniveau fra 2009 er fortsat ind i Det betyder, at forventningen til resultatet for 2010 på nuværende tidspunkt er et overskud på omkring samme niveau som i 2009 godt og vel 20 mio. kr. Det betyder en nedbringelse af de underskud, som blev etableret i depoterne i 2007 og Disse penge forbliver i depotet, og øger formuen. Ved udgangen af 2009 udgjorde det samlede depot 721 mio. kr. Med en forventning om overskud i 2010 vil depotet inkl. indbetaling på 17 mio. kr. ved udgangen af 2010 være på omkring 760 mio. kr. Tabel 20 viser de årlige afkast og leasingydelsen siden starten på SOLT projektet i Som det fremgår, har der været store udsving, med et overskud i 2002 på ca. 26 mio. kr. og et underskud i 2008 på ca. 53 mio. kr. som yderpunkterne. Samlet set er leasingydelsen 47 mio. kr. større end leasingafkastet. Tabel 20. Afkast og leasingydelse i SOLT Mio. kr Total Afkast 15,4 26,4 46,6 29,1 28,6 31,6 6,6 13,7 6,6 61,6 266,2 Leasingydelse 15,5 25,8 19,9 14,9 22,4 26,5 40,1 51,5 59,8 36,8 313,3 Over-/underskud -0,1 0,6 26,7 14,2 6,2 5,1-33,5-37,8-53,2 24,8-47,2 Udviklingen i depotbeholdningen I figur 1 er vist den forventede udvikling i den deponerede kapital jf. de politiske beslutninger, der er gældende på nuværende tidspunkt. Det er forudsat: At der i hele perioden er et rentespænd på 1,34 % At den rente, som genererer afkast, i gennemsnit, vil være på 5,34 % At den rente, som leasingydelsen er baseret på, i gennemsnit, vil være på 4,0 %. Udviklingen Der indbetales årligt mio. kr. Sammen med afkast fratrukket leasingafgift vil kapitalen vokse fra omkring 700 mio. kr. ultimo 2008 til godt og vel 825 mio. kr. i Herefter tilbagekøbes de solgte ejendomme i Stenløse, jf. beslutning i Stenløse Byråd. Kapitalen falder derfor til omkring 325 mio. kr. Udvikling Der indbetales årligt otte mio. kr., og fra 2020 betales der afdrag med 30 mio. kr. årligt på de solgte bygninger i Ølstykke. Herefter vil kapitalen i 2030 ligge på omkring 130 mio. kr., hvilket er det beløb, som skal anvendes for at tilbagekøbe ejendommene i Ølstykke. Det fremgår af den indgåede leasingkontrakt, at Egedal Kommune i perioden 2018 til 2022 samt i 2030 har købsret til ejendommene for den restbogførte værdi. For så vidt angår Jørlunde Skole gælder, at Egedal Kommune i 2018 har købsret til ejendommen. Købssummen er fastsat til 5,6 mio. kr. 20