Kommunalbestyrelsen Egedal Kommune

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord 1. Generelle bemærkninger Miljøcenteret Bygge- og Plancenteret Center for Borgerservice Ældrecenteret Sundhedscenteret Jobcenteret Skolecenteret Institutionscenteret Familiecenteret Kultur og fritidscenteret Ledelses- og udviklingscenteret Økonomicenteret Personalecenteret IT-centeret Redningsberedskabet Investeringsoversigt samt bemærkninger Bilag 1. Hovedoversigt til budget Bilag 2. Sammendrag af budget Bilag 3. Tværgående artsoversigt Bilag 4. oversigt Bilag 5. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Bilag 6. Takstoversigt Bilag 7. Genopretningsaftale og tillægsaftale Bilag 8. Den administrative organisation

2 Kommunalbestyrelsen Egedal Kommune Jens Jørgen Nygaard (C) Willy Eliasen (V) Ib Sørensen (A) 1. Viceborgmester Borgmester 2. Viceborgmester Vicky Rasmussen (A) Marianne Røgen (A) Esben Vognsen Jensen (C) Niels Lindhardt Johansen(C) Finn Højgaard Mortensen (C) Erhard Filtenborg (C) Svend Kjærgaard Jensen(E) Peter Hansen (F) Ida Bode (F) Gudmund Kjær Hansen (F) Egil Møller (O) Christian Friis Bach (R) Kirsten Jensen (V) Karsten Søndergaard (V) Ole B. Hovøre (V) Bent Højgaard Mortensen (V) Jørgen Hvidemose (-) Natasha Enetoft (-) 2

3 Forord Jeg har ikke forventninger om, at alle borgere er enige i Kommunalbestyrelsens prioriteringer, men det er vigtigt at erkende, at udviklingen ikke bare kunne fortsætte. Sigtet i Kommunalbestyrelsens arbejde er derfor at sikre en robust økonomi, der ruster os til at stå imod presset i de kommende år. Med aftalen om genopretning af økonomien bliver det muligt at planlægge for de kommende år. Aftalen indeholder både effektiviseringer og servicereduktioner. Effektiviseringer, der peger fremad og som tager højde for, at vi nu er en større kommune, der kan se nye sammenhænge og muligheder. Det budget, du sidder med i hånden, er det første budget i denne valgperiode. Det er præget af de største besparelser nogensinde i vores unge kommunes levetid. Besparelser som et stort flertal af Kommunalbestyrelsen står bag. Baggrunden for budgettet er de barske økonomiske realiteter. Verdensøkonomien er i krise. Dansk økonomi ser ikke godt ud, og i Egedal Kommune er kassen tom og udgifterne stigende. Den økonomiske virkelighed gør det nødvendigt at spare, og det nytter ikke noget at lukke øjnene for ubehagelighederne. Samtidig er det bekymrende, at krisen, der startede i 2008, ikke vil slippe sit tag. Regeringen har meldt ud, at kommunerne skal holde nulvækst de kommende tre år. Der er således ingen tegn på, at Egedal Kommune får nogen hjælp udefra i de kommende år. Så skal vi nogensinde opnå en robust økonomi, og igen kunne sætte de ting i gang vi gerne vil, er denne genopretning en nødvendighed. Vi politikere skylder befolkningen at have styr på økonomien, så Egedal Kommune kan komme videre uden de evindelige besparelser og genåbninger af budgetterne. Det er meget svært at planlægge, når vi hele tiden skal spare eller stifter gæld. For eksempel kan vi nu udnytte Plejecenteret Porsebakken optimalt ved at flytte plejeboligerne fra Bakkebo og Toftebo dertil. Vi har også taget hul på at drøfte biblioteksstrukturen, og der bliver gennemført en debatrunde i 2011 om, hvordan Kommunens fremtidige biblioteksvæsen kan indrettes, så vi får mere for pengene fra Samtidig vil vi se busruternes passagertal efter i sømmene, så der kan gennemføres de aftalte besparelser fra På trods af de store besparelser, som alle har været enige om er nødvendige, er jeg fuld af optimisme. Jeg føler mig overbevist om, at vedtagelsen af genopretningspakken kan bringe Egedal på fode igen, og skaffe os den robuste økonomi, vi har brug for, og dermed ruste os til fremtiden. Jeg vil slutte af med at rette en tak bredt set til hele organisationen og til Kommunalbestyrelsen for en seriøs indsats i budgetfasen. Kompromisets kunst er altid ekstra vanskelig, når krybben er tom. Men med en fælles indsats er der udvist mod og truffet fremadrettede beslutninger. Det lover godt for samarbejdet de kommende år. Willy R. Eliasen Borgmester 3

4

5 Generelle bemærkninger 1. Generelle bemærkninger aftalen for 2011 Et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af Venstre, Konservativt Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Egedal Listen og Dansk Folkeparti vedtog den 22. september 2010 budgettet for Egedal Kommune for tet indeholder en genopretningsplan, der reducerer serviceudgifterne med i alt 416 mio. kr. frem til og med Alene i 2011 reduceres der med 89 mio. kr. Det er nødvendigt at tilpasse budgettet for at skabe en robust økonomi. Der er med det nye budget taget et væsentligt skridt mod en genopretning af Kommunens økonomi, herunder at opbygge kassebeholdningen. Dette sker uden at forhøje skatterne. Egedal Kommune har, som mange andre kommuner de seneste år, oplevet et stort økonomisk pres. Kommunen har haft flere udgifter end indtægter, og derfor er besparelser nødvendige. Samtidig har såvel Kommunens indtægter som udgifter været under et stort pres, som følge af den økonomiske afmatning i samfundet og de stigende udgifter på det specialiserede sociale område. Kommunerne har indgået en aftale med regeringen om kommunernes økonomi for Aftalen stiller som krav, at de kommunale udgifter ikke må stige også derfor har det været nødvendigt, at prioritere skarpt mellem Kommunens serviceydelser. Tabel 1 viser den strukturelle balance i det vedtagne budget sammenlignet med det budgetforslag, som forelå til Kommunalbestyrelsens 1. behandling (administrationens omprioriteringsforslag var ikke indregnet i budgetforslaget til 1. behandlingen). Tabel 1. Den strukturelle balance i budget kr. forslaget Vedtaget budget Ændring 1. Indtægter til finansiering af skattefinansierede driftsudgifter Skattefinansierede driftsudgifter Strukturel balance. Tilbage til skattefinansierede anlægsudgifter før netto låntagning og balanceforskydninger: Række Netto låntagning (låntagning minus afdrag) Balanceforskydninger Tilbage til skattefinansierede anlægsudgifter efter netto låntagning og balanceforskydninger: Række Skattefinansierede anlægsudgifter Samlet økonomi på det skattefinansierede område: Række I budgetforslaget var der et overskud på den ordinære drift på 19,5 mio. kr. Dette er blevet forbedret til et overskud på 90,1 mio. kr. i det vedtagne budget. Samlet set var der i budgetforslaget et underskud på hele det skattefinansierede område på 65,7 mio. kr. Dette er vendt til et overskud på 28,3 mio. kr. Tabel 2 viser forbedringen af kassebeholdningen mellem 1. og 2. behandlingen. 5

6 Generelle bemærkninger Tabel 2. Forbedring af kassebeholdning mellem 1. og 2. behandling Kassebeholdning ultimo kr forslaget til 1. behandling Vedtaget budget Forbedring af kassebeholdningen Det budget for 2011 som Kommunalbestyrelsen har vedtaget, indebærer en forbedring af kassebeholdningen med ca. 95,5 mio. kr. ved udgangen af 2011 i forhold til budgetforslaget til 1. behandlingen. Der er således tale om en kraftig forbedring af kassebeholdningen. Det skal dog bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med den langsigtede udvikling i kassebeholdningen frem til udgangen af overslagsåret Forudsætninger for budget Følgende forudsætninger for budgetlægningen vil blive gennemgået nedenfor: Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Væksten i serviceudgifterne Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Finansiering Pris- og lønskøn SOLT Lån, renter og balanceforskydninger Egedal Kommunes økonomiske politik. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev indgået mellem KL og regeringen den 12. juni Baggrunden for aftalen er dels den økonomiske situation med stigende underskud på de offentlige finanser, og dels aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretningen af dansk økonomi fra maj Hovedelementet i økonomiaftalen er, at der de kommende år skal være nulvækst i kommunerne. Det betyder, at der ikke er økonomisk rum til serviceforbedringer, som ikke er finansieret af besparelser på andre områder. Det betyder også, at såfremt udgifterne stiger på enkelte områder, eksempelvis på det specialiserede socialområde, skal en sådan eventuel udgiftsvækst finansieres af besparelser på andre områder. Dette udgangspunkt var ikke til diskussion under forhandlingerne om aftalen. I lighed med tidligere aftaler forudsættes det, at skatterne holdes i ro, altså at kommunerne under ét ikke sætter skatten i vejret. Dette omfatter personskatter, grundskyld og dækningsafgift på forretningsejendomme. Der er dog i lighed med den foregående aftale afsat en pulje på 300 mio. kr. til, at kommuner, efter ansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet, kan hæve skatten i

7 Generelle bemærkninger Der er i lighed med tidligere aftaler indarbejdet sanktioner, hvis kommunerne ikke overholder aftalen. Sanktionerne i denne aftale er skærpet i forhold til tidligere. Derudover hæves det betingede bloktilskud, der afhænger af, om den enkelte kommune overholder aftalen. For det første forhøjes det hidtidige betingende bloktilskud fra en til tre mia. kr. med henblik på at skærpe kommunernes tilskyndelse til at budgettere udgifterne indenfor de aftalte rammer. Hvis de kommunale budgetter overskrider rammen, vil et tilsvarende beløb af bloktilskuddet ikke blive udbetalt dog højst tre mia. kr. For det andet indføres en ordning, hvorefter tre mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at regnskabet for 2011 viser, at de kommunale budgetter vedrørende serviceudgifterne bliver overholdt. Denne ordning får virkning fra 2011, således at hvis kommunerne overskrider deres budgetter for 2011, vil der ske en tilsvarende kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet for Samlet set er det nu op til seks mia. kr. af de samlede bloktilskud, der er gjort betingede, medens det kun var en mia. kr. i 2009 og I yderste konsekvens kan der altså blive tale om, at seks mia. kr. af bloktilskuddet ikke udbetales til kommunerne. I Egedal Kommune vil det svare til 44 mio. kr. Derudover indføres der krav om halvårsregnskaber for kommunerne. Der arbejdes dog stadig med hvilke krav, der stilles til indhold af halvårsregnskaberne. Anlæg I aftalen for 2010 blev der sikret mulighed for et anlægsniveau på 20 mia. kr. I aftalen for 2011 er der sikret finansiering for et niveau på 15 mia. kr. Midlerne fra kvalitetsfonden udgør i alt syv mia. kr. i Der afsættes en lånepulje på 800 mio. kr. med henblik på medfinansiering af projekter under kvalitetsfonden. Der har i 2010 været mulighed for at lånefinansiere anlægsprojekter. Det understreges i aftalen, at det er vigtigt at disse anlægsprojekter gennemføres i 2010 som planlagt. Den enkelte kommune kan dog søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation til at overføre tildelte lånemuligheder fra 2010 til 2011, såfremt de planlagte projekter ikke afsluttes i Dette kræver dog, at projekterne er igangsat 1. oktober Det specialiserede sociale område Et af elementerne i aftalen er den stigende vækst, der har været på det specialiserede sociale område, herunder handicapområdet. Der er tilført penge til området hos kommunerne de senere år. Aftalen forudsætter, at det vedtagne budget for 2010 udgør det gældende serviceniveau. Aftalen understreger, at der skal sættes yderligere fokus på styring af området i kommunerne. Endvidere er det aftalt, at der skal ske en analyse af gældende lovgivning og den gældende praksis på de relevante ankeinstanser. Madordning Der indføres en fleksibel madordning, således at forældrene på den enkelte daginstitution selv kan vælge, om de ønsker det nuværende frokosttilbud eller ej. Forældrebetalingen sænkes i den forbindelse fra 30 % til 25 %. Der indføres en særskilt betaling for frokosten. Effektivisering Den såkaldte gensidighedsaftale, som indgår i økonomiaftalen, går ud på, at regeringen skal finde initiativer til lovforenklinger og afbureaukratisering, mod at kommunerne skal finde effektiviseringer. Regeringen har fremlagt nye konkrete initiativer, som giver effektiviseringer for 1,1 mia. kr. i kommunerne i Kommunerne skal frigøre ressourcer på 0,4 mia. kr. i

8 Generelle bemærkninger Ressourcerne skal frigøres gennem bl.a. strukturtilpasninger, outsourcing, ændrede arbejdsprocesser, lavere sygefravær, mere effektivt indkøb m.v. Objektiv sagsbehandling Sagsbehandling centraliseres på en række områder, hvor lovgivningen er ens, og hvor der samtidig ikke er mulighed for at foretage konkrete skøn eller for at have forskellige serviceniveauer kommunerne imellem. Kommunerne skal således ikke længere stå for denne sagsbehandling. Det drejer sig om følgende områder: folkepension, udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Sagsbehandlingen vil fra midten af 2012 blive varetaget af ATP og foregå på tre til fem sagsbehandlingscentre i landet. Hele aftalen med bilag kan læses på Finansministeriets hjemmeside: Væksten i serviceudgifterne Servicevækstrammen for alle landets kommuner Regeringen har i den økonomiske politik hvert år haft et mål for, hvor meget det offentlige forbrug må stige fra år til år. Det offentlige forbrug er summen af kommunernes, statens og regionernes offentlige forbrug. I de økonomiske aftaler mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner indgår det, hvor meget serviceudgifterne er opgjort til, og hvor meget det er forudsat, at de må stige. De kommunale serviceudgifter er de udgifter, som i nationalregnskabsmæssig henseende kan sammenlignes med offentligt forbrug. Kommunernes serviceudgifter opgøres som kommunernes samlede nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder (forsyningsvirksomhed) og overførsler til personer (eksempelvis kontanthjælp samt forsikrede ledige). Det er nettodriftsudgifterne, som er interessante, da de finansieres ved skatteindtægter. Den økonomiske aftale for 2011 mellem KL og regeringen indebærer en nulvækst i serviceudgifterne. Det vil sige, at serviceudgifterne korrigeres for lovændringer samt pris- og lønregulering, men der bliver ikke tale om realvækst i serviceudgifterne. Servicevækstrammen og serviceudgifterne for Egedal Kommune i 2011 Rammen for serviceudgifterne for Egedal Kommune er opgjort til mio. kr. Det er således de maksimale serviceudgifter, som Kommunen må have for at overholde økonomiaftalen. I budgetforslaget til 1. behandlingen var serviceudgifterne opgjort til mio. kr. Det vedtagne budget indeholder serviceudgifter for mio. kr. Egedal Kommune ligger således 58 mio. kr. under servicerammen. Hvis kommunerne under ét ikke overholder servicerammen, dvs., at de budgetterede serviceudgifter for 2011 i hele landet overstiger de aftalte serviceudgifter, bliver der effektueret en kollektiv sanktion. Sanktionen består i, at tre mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne overholder servicevækstrammen. Hvis kommunerne ikke overholder rammen, mister Egedal Kommune op til 22 mio. kr. Herudover er der indført en kollektiv sanktion af samme størrelse, der er gjort betinget af, at budget 2011 overholdes. Det vil i princippet sige, at kommunerne kan blive ramt af sanktioner, både hvis budgetterne overskrider servicerammen, og hvis regnskabsresultatet ikke ligger inden for servicerammen. En eventuel sanktion pga. regnskabsresultatet vil først ske i Den endelige opgørelse af kommunernes budgetter for 2011 viser, at serviceudgifterne ligger på et niveau, som KL og regeringen er enige om, er i overensstemmelse med økonomiaftalen for Kommunerne undgår derfor sanktioner for så vidt angår budgettet. 8

9 Generelle bemærkninger Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Befolkningsprognosen indgår i den kommunale planlægning ved at skabe et overblik over folketal, alderssammensætning i befolkningen og konsekvenserne af boligudbygning. Prognosen danner dermed et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes til Kommunens budgetlægning, herunder skatter, tilskud og udligning. Befolkningsprognosen viser, at det samlede folketal ventes at stige fra personer pr. 1. januar 2010 til personer pr. 1. januar 2020, svarende til en stigning på personer eller 3,2 %. I de seneste tre til fire år er folketallet steget 1,2 % pr. år. Der forventes en mere afdæmpet stigningstakt de kommende 10 år nemlig mellem 0,3 % og 0,7 %. Tabel 3. Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersgrupper i Egedal Aldersklasse Ændring (antal) Ændring (%) Aldersklassens relative andel (%) Aldersklassens relative andel (%) 0-2 år ,5 3,7 3,2 3-5 år ,0 4,7 3, år ,6 17,0 16, år ,8 6,9 7, år ,9 53,8 50, år ,3 10,1 10, år ,5 3,1 6, ,3 0,7 1,6 I alt ,2 100,0 100,0 Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts Antal børn i dagpleje, vuggestue og børnehave forventes at falde gennem hele perioden, mens antal skolesøgende børn og unge, til at starte med, vil stige svagt med 163 børn, før der igen ses en faldende tendens. Antal årige forventes at stige til i 2020, dvs. en stigning på 421 personer. Kommunen vil samlet set opleve et fald i antal erhvervsaktive på 3,9 %. Der vil være forskydninger internt i aldersklassen således, at antal yngre erhvervsaktive fra år falder med 17 %, mens antallet af de ældre erhvervsaktive fra år stiger med 2 %. Generelt forventes således færre børnefamilier. Gruppen af ældre er i befolkningsprognosen skilt i tre aldersklasser. Antallet af årige ventes at stige med 8,3 % til personer, mens der vil være en markant stigning i de ældste mellem år og 85+ på henholdsvis 127 % og 135 %. 9

10 Generelle bemærkninger Tabel 4 viser de samme aldersgrupper for hvert enkelt år i budgetperioden, dvs. det korte sigt. Tabel 4. Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser i Egedal Aldersklasse år år år år år år år I alt Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts Forudsætninger bag prognosen En befolkningsprognose er ikke en forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet ud fra en forventning om, at forudsætningerne holder. Prognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal samt boligindflytningsplanen. Egedal Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 91 basisområder, der danner 17 skoledistrikter. Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Egedal Kommune. Udtynding/fortætning De historiske tal for 2009 viser, at Kommunen dette år for første gang oplevede fortætning, dvs., at antallet af tilflytninger til nye boliger var mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket indebærer, at de eksisterende husstande blev større. Dette kan f.eks. skyldes, at færre indbyggere end forventet fraflyttede Kommunen, at flere flyttede til (der var også en nettotilflytning i 2009), eller at familier efter en familieforøgelse er blevet boende i stedet for at flytte til nyt og større. Ligeledes kan den stilstand, der har præget boligmarkedet, bevirke, at flere par er blevet sammen i stedet for at gå hvert til sit. Fortætning hænger sammen med flytteaktivitet og er størst i de år, hvor der opføres mindst nybyggeri. Byggeriet har de senere år været faldende. Egedal Kommune oplevede i de tidligere år det modsatte fænomen, nemlig en udtynding, dvs. faldende husstandsstørrelse. Udtynding er også den tendens, der ventes fremover. Imidlertid kan det i prognosen ikke ignoreres, at de seneste tal har vist en anden adfærd. Fortætningen i 2009 må antages at være et udslag af en afvigelse fra den langsigtede tendens. Imidlertid kan det dog heller ikke antages, at normalsituationen vender tilbage med fuld styrke allerede i Derfor er det metodemæssigt valgt, at 2009 skal vægte højere end de tidligere historiske år. Historisk og planlagt boligscenarie I perioden er der gennemsnitligt 229 boliger, der er blevet flyttet ind i pr. år. I prognoseårene forventes det, at der bliver flyttet ind i gennemsnitligt 92 nye boliger pr. år. Kvinder og fødsler Der forventes et fald i antal kvinder i den fødedygtige alder og i antal fødsler. Antal fødsler forventes at falde fra gennemsnitligt 482 fødte i de historiske år til 395 fødte i prognoseperioden. Der er anvendt de aldersbetingede fødselshyppigheder i Egedal Kommune. 10

11 Generelle bemærkninger Mortalitet Antallet af døde ventes at stige fra et årligt niveau på ca. 240 til gennemsnitligt ca. 310, det vil sige, at fødselsoverskuddet bliver reduceret. I prognosemodellen er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for mænd og kvinder. Der er korrigeret for den lokale middellevealder i Egedal samt forventninger om en generelt stigende levealder over tid. På trods heraf ventes antallet af døde at være stigende som følge af stadigt flere ældre. Split-faktor og tilflytning pr. boligtype De historiske data om husstandsstørrelser viser, at der i gennemsnit: Tilflytter 3,40 personer pr. parcelhus (50 % tilflyttet fra anden kommune) Tilflytter 2,32 personer pr. rækkehus (66 % tilflyttet fra anden kommune) Tilflytter 2,07 personer pr. etagebolig (43 % tilflyttet fra anden kommune). Demografipuljer Egedal Kommune har en række puljer, der anvendes til at finansiere demografiske forskydninger mellem årene med henblik på at sikre et uændret serviceniveau. Størrelsen af de enkelte puljer fremgår af tabel 5. Tabel 5. Demografipuljer SFO-området Skoleområdet Institutionsområdet Ældreområdet Sundhedsområdet Demografipuljerne anvendes således, at når et område oplever en stigning i antal brugere, tilføres budgetmidler fra puljerne ud fra den gennemsnitlige omkostning, og modsat når der forventes færre brugere. På Institutionscenterets område falder det samlede børnetal i daginstitutionerne i hele budgetperioden. Tidligere var demografipuljen negativ, da hele faldet i børnetallet budgetmæssigt var placeret her. Nu er alle daginstitutionerne blevet gennemgået, og deres børnetal for hele budgetperioden er vurderet. Det har resulteret i, at der er flyttet budgetmidler fra institutionerne til demografipuljen. I 2011 og 2012 har institutionerne ønsket at budgettere forsigtigt, dvs. med et lavere børnetal, end der samlet set forventes. I løbet af året vil budgetterne så blive reguleret i overensstemmelse med det faktiske antal indskrevne børn. Befolkningsprognosen indgår i budgetarbejdet som en væsentlig forudsætning for budgettering af kapacitetsbehov samt udgifter og indtægter ved blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes til Kommunens budgetlægning, herunder skatter, tilskud og udligning. 11

12 Generelle bemærkninger Finansiering Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, hvorvidt Kommunen skal vælge enten at tage imod statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, tilskud og udligning. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved statsgaranti I det følgende er redegjort for Egedal Kommunes udskrivningsgrundlag samt provenuet heraf ved henholdsvis: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag baseret på egen skatteprognose. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2011 udgør 6.812,8 mio. kr. Med en udskrivningsprocent på 25,7 giver dette et provenu på 1.750,9 mio. kr. jf. tabel 6. I tabel 6 er udskrivningsgrundlag og provenu i overslagsårene fremskrevet med KL s vækstskøn. Tabel 6. Statsgaranterede udskrivningsgrundlag 2011 fremskrevet med KL s vækstskøn kr Udskrivningsgrundlag Provenu = indtægt Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved selvbudgettering og egen skatteprognose Kommunerne kan også vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning. Egedal Kommunes egen skatteprognoses udskrivningsgrundlag og provenu ses i tabel 7. Tabel 7. Egen skatteprognose 2011 fremskrevet med KL s vækstskøn Udskrivningsgrundlag Provenu Afregning af selskabsskat Endelig selskabsskat og fondsskat for indkomståret 2008 til afregning i 2011 er opgjort til 9,9 mio. kr. Tabel 8. Provenu af selskabsskat og fondsskat for kr Fremskrivningsprocent -14,69 % 11,84 % 12,05 % Provenu af selskabsskat og fondsskat = indtægt I 2011 forventes generelt et fald på 30 % i kommunernes andel af selskabsskatten i forhold til tidligere hovedsageligt som følge af den økonomiske krise. I 2012 forventes et provenu noget under normalniveauet, hvilket kan tilskrives lavere produktion, eksport og indenlandsk efterspørgsel samt forventede kapitaltab i den finansielle sektor. Stigningen i provenu fra 2012 til 2013 tilskrives primært regeringens skattereform, Forårspakke 2.0, samt andre initiativer, der forventes at påvirke provenuet fra selskabsskatten i opadgående retning. 12

13 Generelle bemærkninger Grundskyld og anden skat på fast ejendom Kommunerne får i budget 2011 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2009 reguleret med loftsreguleringsprocenten på syv %. Tabel 9. Forventet udvikling i grundlagene for ejendomsskat samt provenu heraf I årets priser, kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord Grundskyld i alt Forskelsværdi på forretningsejendomme Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken, KL og egne beregninger -= indtægt Der budgetteres i 2011 med indtægter på 186,3 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 2,9 mio. kr. produktionsjord. Dækningsafgiften på forretningsejendomme forventes at indbringe ca. 7,9 mio. kr. i Herudover opkræves dækningsafgift på henholdsvis offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi. Det er hovedsageligt Statens og regionens ejendomme beliggende i Kommunen. Provenuet udgør en mio. kr. Skat af forskerindkomst og skat af dødsbo Indtægterne ved skat af forskerindkomst og afsluttede dødsboer fremgår af tabel 10. Tabel 10. Forskerskat og dødsboskat kr Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo I alt Kilde: Skattestatistikken -= indtægt Grundbidrag til regionen Kommunerne betaler et grundbidrag på kr. pr. indbygger til regionerne for sundhedsydelser og et udviklingsbidrag på 121 kr. pr. indbygger. Tabel 11. Egedal Kommunes bidrag til Region Hovedstaden I årets priser, 1000 kr Kommunalt grundbidrag til sundhed (1.214 kr. i 2011) Kommunalt grundbidrag til udvikling (121 kr. i 2011) I alt Kilde: Danmark Statistiks befolkningsprognose, økonomiaftalen, Indenrigs- og Socialministeriet og egne beregninger. 13

14 Generelle bemærkninger Tilskud og udligning - generelt Egedal Kommune er ligesom landets øvrige kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der nogle særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. Tabel 12 viser for 2011 den samlede finansiering med skatter, tilskud og udligning med henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering. For at give et grundlag for Kommunalbestyrelsens valg imellem statsgaranti og selvbudgettering viser den sidste kolonne forskellen her imellem. Tabel 12. Valg af samlet finansiering I kr priser - = indtægt Statsgaranti 2011 Selvbudgetteret budget 2011 Forskel mellem statsgaranti og selvbudgettering (- = merindtægt/ mindreudgift) SKAT: Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Afregning af selskabsskat m.v Grundskyld Anden skat på fast ejendom Medfinansiering af det skrå skatteloft Skat af forskerindkomst 1) Skat af dødsbo 1) SKATTER I ALT TILSKUD OG UDLIGNING: Kommunal udligning Statstilskud til kommuner (bloktilskud) Heraf betinget bloktilskud Udligning af selskabsskat Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Bidrag til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Beskæftigelsestilskud Statstilskud vedr. ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud fra kvalitetsfonden TILSKUD OG UDLIGNING I ALT EFTERREGULERING: Efterregulering af indkomstskat Efterregulering af tilskud/udligning EFTERREGULERING I ALT BIDRAG TIL REGIONEN: Grundbidrag til sundhed (1.214 kr. i 2011 pr. indbygger) Udviklingsbidrag (121 kr. pr. indbygger) BIDRAG TIL REGIONEN I ALT SKAT, TILSKUD OG UDLIGNING SAMT EFTERREGULERING OG BIDRAG I ALT ) Disse skatter var ikke budgetteret i

15 Generelle bemærkninger Med udgangspunkt i statsgarantien er der i det følgende redegjort for Kommunens finansiering. I hovedstadsudligningen skal Kommunen betale 64,9 mio. kr., og i landsudligningen modtager Kommunen 4,8 mio. kr. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning i hovedstadsudligningen med 4,2 mio. kr. Egedal Kommune skal i 2011 således betale 64,3 mio. kr. i kommunal udligning. Egedal Kommunes andel af bloktilskuddet udgør i statsgarantien 159,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at regeringen har gjort 3 mia. kr. af bloktilskuddet i 2011 afhængigt af, at kommunerne overholder servicevækstrammen i 2011 i forbindelse med budgetlægningen. Bloktilskuddet er ydermere gjort betinget af, at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i Denne del fratrækkes bloktilskuddet i Hvorvidt der er betingelser vedhæftet bloktilskuddet for 2012 i øvrigt, vides ikke før næste års forhandlinger om kommunernes økonomi, er afsluttet. Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 22 mio. kr. årligt. I 2007 blev der indført en ny mellemkommunal udligningsordning af selskabsskat, hvor det er provenuet pr. indbygger af selskabsskat efter viderefordeling, som bliver udlignet med 50 %. I 2011 modtager Egedal Kommune 11,8 mio. kr. Kommunen får tilskud fra ordningen, da Kommunen har et provenu pr. indbygger, som ligger under landsgennemsnittet. Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder afsættes der en pulje på en % af kommunernes beskatningsgrundlag i Hovedstadsområdet. Kommunerne bidrager til puljen i forhold til deres befolkningsandel. Kommuner i Hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder, kan søge om tilskud fra puljen. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 5,3 mio. kr. i I 2010 fik Kommunen tilskud fra puljen på 6,0 mio. kr. Til udligningsordningen vedr. udlændinge skal Egedal Kommune netto betale 10,3 mio. kr. Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder Staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Tilskuddet udgør et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Puljen til sidstnævnte tilskud blev med finanslovsaftalen for 2010 forhøjet med 300 mio. kr., hvorfor Egedal Kommunes tilskud i 2011 bliver 1,7 mio. kr. højere end tidligere indregnet. Endeligt modtager Kommunen på grundlag af folketallet et tilskud fra kvalitetsfonden på 15 mio. kr. Tilskuddet gives under forudsætning af, at Kommunen selv finansierer et tilsvarende beløb. Egedal Kommune valgte selvbudgettering i 2008, hvorfor der i 2011 sker efterregulering af tilskud og udligning baseret på, hvorledes kriterierne for beregning af tilskud og udligning faktisk endte. Med udgangspunkt i statsgarantien sammenlignes i det følgende den samlede finansiering ved valget mellem: 1) Statsgaranti og 2) Selvbudgettering med egen skatteprognose. 15

16 Generelle bemærkninger Selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning kan give Egedal Kommune 2,1 mio. kr. mere end statsgaranti. Det højere udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering med egen skatteprognose giver således et merprovenu fra den kommunale indkomstskat på ca. 17,4 mio. kr. Dette merprovenu bliver imidlertid reduceret med ca. 15,2 mio. kr., da det højere udskrivningsgrundlag øger Kommunens udgift til den kommunale udligning. Gevinsten ved at selvbudgettere er således begrænset, og den skal ses i sammenhæng med risikoen for tab, såfremt forudsætningerne skrider. Når der herudover tages i betragtning, at der dels fortsat er afdæmpede forventninger til den generelle økonomiske situation og dels, at der ved selvbudgettering kan risikeres et økonomisk tab i forhold til garantien, vurderes det ikke fordelagtigt at vælge selvbudgettering. Kommunalbestyrelsen besluttede på dette grundlag, at vælge statsgaranti i budgetåret Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig uændrede skatteprocenter i forhold til Tabel 13. Skatteprocenter i budget Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,70 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 Pris- og lønskøn Fremskrivningen sker med udgangspunkt i KL s udmeldte pris- og lønskøn. I henhold til Økonomiudvalgets beslutning den 10. februar 2010 fremskrives der i 2010/2011 ikke på følgende arter: 2.2 varekøb, 2.7 anskaffelser, 2.9 øvrige varekøb, 4.5 entreprenør- og håndværkerydelser, 4.9 øvrige tjenesteydelser og 5.9 øvrige tilskud og overførsler. Besparelse som følge af 0-fremskrivning fra på ovennævnte arter er ca. 7,5 mio. kr. Nulfremskrivningen på 7,5 mio. kr. er indregnet i centrenes rammer for , og der er afsat en pulje på to mio. kr. til imødegåelse af områder, hvor reduktion absolut ikke kan foretages. 16

17 Generelle bemærkninger I tabel 14 er angivet de skøn, som er benyttet i budgettet. Tabel 14. Oversigt over pris- og lønstigningsprocenter Pris- og lønstigningsprocenter. Skøn på arter Lønninger 0,34 2,00 2,00 2, Fødevarer 0 1,43 1,43 1, Brændsel og drivmidler 3,19 1,43 1,43 1, Køb af jord og bygninger 1,00 1,43 1,43 1, Anskaffelser 0 1,43 1,43 1, Øvrige varekøb 0 1,43 1,43 1, Tjenesteydelser uden moms 1,98 2,73 2,73 2, Entreprenør- & håndværkerydelser 0 1,99 1,99 1, Betalinger til staten 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger til kommuner 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger til amtskommuner 0,73 1,78 1,78 1, Øvrige tjenesteydelser 0 2,73 2,73 2, Tj. mandspensioner m.v. 0,34 2,00 2,00 2, Overførsler til personer 1,90 1,90 1,90 1, Øvrige tilskud og overførsler 0 2,31 2,31 2,31 6. Finansudgifter Egne huslejeindtægter 0,80 1,96 1,96 1, Salg af produkt og ydelser 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger fra staten 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger fra kommuner 0,80 1,96 1,96 1, Betalinger fra regioner 0,80 1,96 1,96 1, Øvrige indtægter 0,80 1,96 1,96 1, Finansindtægter 1,90 1,90 1,90 1,90 Den samlede lønudvikling i budgettet I tabel 15, 16 og 17 er vist den lønudvikling, som ligger til grund for budget Tabel 15. De anvendte lønskøn Pct Anvendt lønstigning i budget ,34 2,00 2,00 2,00 Tabel 16. Den anvendte prisudvikling Pct Anvendt prisstigning i budget ,87 2,34 2,34 2,34 Tabel 17. Den samlede pris og lønudvikling Pct Anvendt pris- og lønstigning i budget ,50 2,10 2,10 2,10 Genforsikringsprocent for tjenestemandsforsikringer I budget 2010 er indregnet en afregningsprocent på 41,85 %, og udløbsalderen er sat til 65 år. Afregningsprocenten blev nedjusteret til 40,75 % i februar 2010, pga. ændring i dækningen. I budget er efter anbefaling fra Sampension valgt uændret afregningsprocent på 40,75 % samt uændret udløbsalder på 65 år. 17

18 Generelle bemærkninger SOLT I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af Kommunens skoler samt bygning af en ny skole. I alt udgjorde disse arbejder en udvidelse af leasingaftalen på 230 mio. kr. Således udgjorde den samlede leasingaftale i Ølstykke Kommune i alt 535 mio. kr. I Stenløse Kommune blev Sandbjergskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og rådhuset i 2000 solgt til leasingselskabet for 217 mio. kr. Omkostningerne hertil udgjorde to mio. kr. I 2004 blev der indgået samlet entreprisekontrakt for den integrerede institution Degnebakken på 11 mio. kr., og i 2005 blev Veksø Skole og Slagslunde Skole solgt til leasingselskabet for i alt 63 mio. kr. I Stenløse Kommune blev også indgået aftale om renovering af Kommunens skoler. Disse arbejder blev for hovedparten færdiggjort i 2005, med en udvidelse af leasingaftalen på 209 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Stenløse Kommune på i alt 502 mio. kr. Samlet set er der således bygningsmæssigt leasingarrangement til en værdi af 1,037 mia. kr. Ifølge lovgivningen skal de penge Kommunen tjener på salg af jord og bygninger, deponeres på en særskilt konto. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne) og dels til at sikre, at Kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Leasingafgiften Leasingafgiften er baseret på den korte tre-måneders variable rente. Leasingafgiften for leasingprojekterne i Stenløse samt salg af skoler i Ølstykke, inkl. opførelse af Bækkegårdsskolen, er indtil henholdsvis 2015 og 2020 baseret på en ren renteafgift. Det vil sige, at for disse arrangementer betales der indtil videre ikke afdrag. På renovering af skolerne i Ølstykke indeholder leasingafgiften både renter og afdrag. Leasingafgiften (lejen) for Jørlunde Skole er fast med hensyn til både renter og afdrag. Renten udgør 4,7 %. Leasingafgiften betales i danske kroner. Leasingafkastet Leasingafkastet baseres på den lange to-femårs rente. Kommunens kapitalforvaltere har efter aftale med Kommunen mulighed for at investere den deponerede formue jf. investeringsprofilen i tabel 18. Tabel 18. Investeringsprofil I % Min. Maks. Kontant Danske Stats/Real obl Kontant+ Danske obl High Yield obl Emerging Market obl Aktier 0 15 HY+EM+Aktier 0 20 Kilde: Egedal Kommunes finansielle strategi Investeringsprofilen betyder, at minimum 80 % af Kommunens depot skal være placeret i danske obligationer eller kontante bankindskud. Endvidere må kun 20 % være placeret i aktier, 18

19 Generelle bemærkninger High Yield (virksomhedsobligationer) eller Emerging Market (statsobligationer udstedt i lande i den tredje verden), dog maksimalt 15 % indenfor hver aktivklasse. Det forventes med den ovenstående investeringsprofil, at Egedal Kommune øger det forventede afkast på porteføljerne uden at øge risikoen væsentligt. Dette skyldes risikospredningen ved at kombinere forskellige aktivklasser i samme portefølje. Udvikling i afkast og leasingafgift SOLT-projektet kører som et lukket system. Det betyder, at nettovirkningen af leasingafgift og leasingafkast af kapitalen teknisk budgetteres til nul. Udgifter og indtægter forbliver i depoterne, og får derfor ingen virkning på Kommunens kassebeholdning. Af tabel 19 fremgår det således, at de forventede udgifter og indtægter i 2011 til 2014 er i balance, men for at sikre, at Egedal Kommune kan tilbagekøbe ejendommene ved leasingaftalens udløb, er det nødvendigt, at der hvert år foretages en frivillig indbetaling til depoterne. Dette beløb udgør 17 mio. kr. i 2011 og vil via prisfremskrivning stige til 18,4 mio. kr. i 2014, og herefter indbetales der otte mio. kr. årligt. Som det fremgår af figur 1, vil kapitalen med denne indbetaling, og et renteniveau, hvor der i gennemsnit vil være et rentespænd på 1,4 %, skabe det finansielle grundlag for indfrielse af leasingkontrakterne ved udløb. Det fremgår af tabel 19, at afkastet af formuen skønnes til 40,8 mio. kr. i 2011, hvilket er baseret på en forventet rente på ca. 5,4 %. Samtidig forventes leasingydelsen inkl. honorar til kapitalforvaltere ligeledes at udgøre 40,8 mio. kr. Dette svarer til en forrentning på omkring 4 %. Med andre ord et rentespænd på ca. 1,4 %. Dette rentespænd svarer til, hvad rentespændet har været set over en historisk periode fra 1998 til Tabel 19. Udgifter og indtægter i SOLT-projektet kr. Løbende priser (kapitalforvalterhonorar er dog i 11-priser) Regnskab korr. 1) Leasingafgift skoler og rådhuse i Stenløse og Ølstykke samt udgifter til SWAP Kapitalforvalterhonorar 2) Leasing i alt Afkast Leasing minus afkast = nettoydelse Nettoydelse finansieres af SOLTdepoterne jf. lukket system Indskud i SOLT-depoterne (finansieres af kassebeholdningen) SOLT-depoterne: Leasing minus afkast = nettoydelse Indbetaling til SOLT-depoterne fra Kommunen Nettovirkning på SOLT-depoterne ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden. Selvom der således af rent tekniske grunde er budgetteret med, at afgift og afkast tilsammen går i nul, for at sikre at der ikke sker en påvirkning af Kommunens kassebeholdning, så vil der formentlig være tale om afvigelser fra denne budgetteringsforudsætning: 19

20 Generelle bemærkninger Det lave renteniveau fra 2009 er fortsat ind i Det betyder, at forventningen til resultatet for 2010 på nuværende tidspunkt er et overskud på omkring samme niveau som i 2009 godt og vel 20 mio. kr. Det betyder en nedbringelse af de underskud, som blev etableret i depoterne i 2007 og Disse penge forbliver i depotet, og øger formuen. Ved udgangen af 2009 udgjorde det samlede depot 721 mio. kr. Med en forventning om overskud i 2010 vil depotet inkl. indbetaling på 17 mio. kr. ved udgangen af 2010 være på omkring 760 mio. kr. Tabel 20 viser de årlige afkast og leasingydelsen siden starten på SOLT projektet i Som det fremgår, har der været store udsving, med et overskud i 2002 på ca. 26 mio. kr. og et underskud i 2008 på ca. 53 mio. kr. som yderpunkterne. Samlet set er leasingydelsen 47 mio. kr. større end leasingafkastet. Tabel 20. Afkast og leasingydelse i SOLT Mio. kr Total Afkast 15,4 26,4 46,6 29,1 28,6 31,6 6,6 13,7 6,6 61,6 266,2 Leasingydelse 15,5 25,8 19,9 14,9 22,4 26,5 40,1 51,5 59,8 36,8 313,3 Over-/underskud -0,1 0,6 26,7 14,2 6,2 5,1-33,5-37,8-53,2 24,8-47,2 Udviklingen i depotbeholdningen I figur 1 er vist den forventede udvikling i den deponerede kapital jf. de politiske beslutninger, der er gældende på nuværende tidspunkt. Det er forudsat: At der i hele perioden er et rentespænd på 1,34 % At den rente, som genererer afkast, i gennemsnit, vil være på 5,34 % At den rente, som leasingydelsen er baseret på, i gennemsnit, vil være på 4,0 %. Udviklingen Der indbetales årligt mio. kr. Sammen med afkast fratrukket leasingafgift vil kapitalen vokse fra omkring 700 mio. kr. ultimo 2008 til godt og vel 825 mio. kr. i Herefter tilbagekøbes de solgte ejendomme i Stenløse, jf. beslutning i Stenløse Byråd. Kapitalen falder derfor til omkring 325 mio. kr. Udvikling Der indbetales årligt otte mio. kr., og fra 2020 betales der afdrag med 30 mio. kr. årligt på de solgte bygninger i Ølstykke. Herefter vil kapitalen i 2030 ligge på omkring 130 mio. kr., hvilket er det beløb, som skal anvendes for at tilbagekøbe ejendommene i Ølstykke. Det fremgår af den indgåede leasingkontrakt, at Egedal Kommune i perioden 2018 til 2022 samt i 2030 har købsret til ejendommene for den restbogførte værdi. For så vidt angår Jørlunde Skole gælder, at Egedal Kommune i 2018 har købsret til ejendommen. Købssummen er fastsat til 5,6 mio. kr. 20

21 Generelle bemærkninger Figur 1. Udvikling i kapitalen i SOLT-projektet (mio. kr.) Mio. kr. SOLT rentespænd 1,34% (lang rente 5,4 - kort rente 4,00) + indbetaling på / 8 mio. kr. Det anførte rentespænd er baseret på måling af renten fra 1998 til År Lån, renter og balanceforskydninger Låneoptagelse I tabel 21 vises de budgetterede lånemuligheder. Tabel 21. Låneoptagelse kr. Løbende priser Regnskab korr. 1) Spildevand Lån til betaling af ejendomsskatter Energibesparende foranstaltninger Energibesparende foranstaltninger overført fra Arealerhvervelse 85 % Bloktilskudsfordelt lånemulighed Lån fra Kvalitetsprojekter Den særlige lånepulje vedr. kvalitetsområderne i Bygningsrenovering Investering i de borgernære serviceområder godkendt ovf. fra Skole-/daginstitutionsinvesteringer Lånedispensation restpulje Den særlige lånepulje målrettet investeringer, herunder veje Reduktion af låneramme vedr Låneomlægning Låneoptagelse i alt ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

22 Generelle bemærkninger Forventet låneoptagelse i Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan indefryse deres ejendomsskatter. Det indebærer at de kan låne penge af Kommunen til betaling af deres ejendomsskatter. Iht. lånebestemmelserne har Kommunen adgang til at låne det tilsvarende beløb. Egedal Kommune har pr. 31. december 2009 et samlet udlån på 96 mio. kr. Endvidere kan der lånes til projekter, der på sigt nedbringer Kommunens udgifter til energi. Der er i 2010 indregnet samlet lån hertil for 6,3 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er overført fra Der kan, jf. lånebekendtgørelsen, optages lån til 85 % af udgifterne til arealerhvervelse. Arealerhvervelsen vedrører jordkøb i Værebro og ved Gl. Toftegaard. Ved eventuelt videresalg skal det optagne lån tilbagebetales. Jf. økonomiaftalen 2009 kan der optages bloktilskudsfordelt lån. Egedal Kommunes andel udgør 7,5 mio. kr. I forbindelse med Økonomiaftalen 2009 er der afsat en række lånepuljer, hvor kommunerne hvert år kan søge om lånedispensation. Egedal Kommune har fået dispensation fra kvalitetsfondsmidler på 10,6 mio. kr. Egedal Kommune har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået dispensation til at overføre 6,1 mio. kr. fra 2009 til 2010 vedr. investeringer på de borgernære serviceområder. Jf. aftale mellem KL og regeringen i november 2009, har kommunerne fået adgang til at lånefinansiere anlægsprojekter. Der var to lånepuljer, hvor Kommunen fik dispensation på henholdsvis 16,5 mio. kr. og 21,0 mio. kr. I forbindelse med afslutning af regnskab 2009 er det konstateret, at der er optaget 2,4 mio. kr. for meget i lån, og derfor reduceres lånerammen for 2010 med et tilsvarende beløb. Der er til budget indregnet lån til områder, hvor der er automatisk låneadgang. Det fremgår af aftalen for kommunernes økonomi for 2011, at der i lighed med tidligere år er afsat forskellige lånepuljer. Egedal kommune har fået dispensation fra den særlige lånepulje vedrørende kvalitetsfondsmidler til optagelse af lån til anlægsinvesteringer på 14,3 mio. kr. jf. Aftalen om økonomisk genopretning. Afdrag på lån I tabel 22 er vist forventningerne til afdrag på lån med den nuværende låneoptagelse. Tabel 22. Afdrag på lån kr. Løbende priser Regnskab korr. 1) Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekredit Pengeinstitutter Ældreboliger Afdrag på lån i alt ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

23 Generelle bemærkninger Udviklingen i langfristet gæld Kommunen har i 2009 gennemført en større låneomlægning af Kommunens lån i Kommunekredit. Denne omlægning er lavet med henblik på dels en administrativ forenkling dels en lånetidsforlængelse. I de første år betyder omlægningen besparelser på ca. fire mio. kr. pr. år. Med de budgetterede låneoptagelser og afdrag på lån stiger gælden fra 411 mio. kr. i 2008 til 442 mio. kr. i 2009 og til 517 mio. kr. i Herefter vil gælden falde med ca. otte mio. kr. pr. år, jf. figur 2. Figur 2. Udvikling i langfristet gæld 600,0 Mio. kr. Udviklingen i langfristet gæld pr ,0 500,0 450,0 400, Renter I tabel 23 vises alle Kommunens renteindtægter og renteudgifter. De største poster er renteindtægter af deponerede midler vedr. SOLT-projekter og renteudgifter på lån. Væksten i renter af langfristet gæld skyldes især den meget store lånoptagelse i 2010, som følge af regeringens forsøg på at stimulere den økonomiske vækst. Tabel 23. Renteindtægter og renteudgifter kr. Løbende priser Regnskab korr. 1) Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender (ekskl. SOLT) Renter af SOLT-midler Renter af langfristet gæld Øvrige renter (forsyningsvirksomheder, kurstab m.v.) Renter i alt ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

24 Generelle bemærkninger Renter af likvide midler er budgetlagt på grundlag af følgende forudsætninger: Renten på Nationalbankens indskudsbevisrente (0,50 % pr. 27. maj 2010) + tillæg, jf. den aftale Kommunen har med Nordea På trods af lav kassebeholdning ultimo hver måned, vil der i månedens første dage indestå positive beløb, der forrentes. Renter af kort- og langfristede tilgodehavender dækker over poster som renter af betalingstilgodehavender, pantebreve, beboerindskud og lån til betaling af ejendomsskatter. Herudover er der renter af deponerede midler (ekskl. SOLT). Renteindtægter af beholdningen i SOLT-depotet er budgetlagt med 5,4 % i budgetperioden. Renteindtægterne forventes at blive ca. 40 mio. kr. i Leasingafgiften, som afholdes på driftskontiene, er budgetteret med 4,0 %, hvilket giver en tilsvarende udgift på ca. 40 mio. kr. Renter af langfristet gæld er renter på eksisterende lån og renter af forventet låneoptagelse i budgetperioden. De budgetterede lån er forudsat optaget som annuitetslån, der afdrages over 25 år, og gælden på de nye lån er budgetteret med en rente på 4 %. Balanceforskydninger Balanceforskydninger viser årets bevægelser på diverse tilgodehavender, gæld og mellemregningskonti. Desuden konteres salgsindtægter vedr. HNG samt indskud i Landsbyggefonden, idet det ikke må påvirke Kommunens driftsbudget. Tabel 24. Balanceforskydninger kr. Løbende priser Regnskab korr. 1) Indskud i SOLT-depoterne Forskel mellem leasingydelse og afkast Udlån til betaling af ejendomsskatter Salgsindtægter vedr. HNG Indskud i Landsbyggefonden (plejeboliger m.m.) Frigivelse af overskudslikviditet Deponering/frigivelse vedr. kvalitetsfondsprojekter Kirken Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Der indbetales hvert år beløb til SOLT-depotet. I 2010 indbetales 17 mio. kr. i 2010, og frem til 2014 stiger indbetalingen til 18,4 mio. kr. Udlån til betaling af ejendomsskatter er budgetteret med en nettotilvækst på 11 mio. kr. om året. Det er to mio. kr. mindre end budget Fastsættelsen af det budgetterede udlån er skønsmæssigt beregnet. Der forventes en salgsindtægt fra salg af HNG på 7,4 mio. kr. i Det budgetterede indskud i Landsbyggefonden udgør i 2011 og 2012 i alt 10,3 mio. kr.. Indskuddet vedrører Irishaven og 40 plejeboliger. Der frigives i 2010 de resterende 16,1 mio. kr. af Kommunens indefrosne likviditet, og der skal i 2010 deponeres 10 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsprojekter, som så igen frigives i Herudover skal der deponeres 2,6 mio. kr. i 2011, 11,3 mio. kr. i 2012, 6,7 mio. kr. i 2013 og 11,7 mio. kr. i Alle fire beløb vedrører Kvalitetsfondsmidler. 24

25 Generelle bemærkninger Egedal Kommunes økonomiske politik Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. marts 2009 Egedal Kommunes økonomiske politik. Egedal Kommunes økonomiske politik bygger på en langsigtet planlægning af den ønskede udvikling i Kommunen. Den økonomiske politik er tæt sammenhængende med kommuneplanen og de visioner, der afspejler sig i denne. Den økonomiske politik er desuden tilrettelagt under hensyntagen til den kendte demografiske udvikling på de store serviceområder: ældreområdet, sundhedsområdet, skoleområdet og dagpasningsområdet. Kommunalbestyrelsen lægger afgørende vægt på, at Kommunens økonomi er i strukturel balance. Det betyder, at forholdet mellem driftsudgifter og skatteindtægter skal udvise et overskud, der sikrer, at der er finansieringsmæssig dækning for de budgetterede anlægsudgifter. Endelig afspejler den økonomiske politik de rekrutteringsmæssige problemer, der tegner sig i de kommende år. De grundlæggende principper i den økonomiske politik er nævnt nedenfor. Strukturel balance Den strukturelle balance angiver, i hvilket omfang skatteindtægterne kan dække de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter. Målsætningen i den økonomiske politik er, at den strukturelle ubalance er afskaffet ved indgangen til Det var målsætningen, at der skulle være en kassebeholdning på minimum 50 mio. kr. Det ville indebære, at budgettet for 2010 skulle udvise et overskud, der, efter finansiering af de samlede drifts- og anlægsudgifter, via skatteindtægterne kan bringe ultimo kassebeholdningen for 2010 op på minimum 50 mio. kr. Opfølgning Kommunen oplevede i 2010 betydelige økonomiske udfordringer, som betyder, at de økonomiske målsætninger ikke opnås. Kommunalbestyrelsen har på dette grundlag vedtaget den økonomiske genopretningsplan for budget , som i løbet at budgetperioden skal sikre, at de økonomiske mål nås. Øget kassebeholdning Kommunens kassebeholdning består af flere elementer. Der er f.eks. mellemværende med forsyningsselskaberne vedr. affaldshåndtering, institutionernes opsparing/overførsler, klausulerede midler m.m. Fratrækkes disse elementer den samlede kassebeholdning fremkommer den likviditet, som der i praksis er politisk rådighed over. Blandt andet derfor, og for at sikre et likvidt beredskab til at imødegå udsving i likviditetsbehovet, er det nødvendigt at sikre en kassebeholdning af en rimelig størrelse. Det følger af den økonomiske politik, at ultimo kassebeholdningen skal søges øget med 25 mio. kr. årligt frem til 2013, hvor det er målet, at den ultimo året skal andrage minimum 100 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler. Det vedtagne budget for 2011 indebærer følgende udvikling i kassebeholdningen, jf. Hoved- og beholdningsoversigten: Tabel 25. Udvikling i kassebeholdning Kassebeholdning ultimo kr Forøgelse af kassebeholdning Kassebeholdningen ultimo Tabel 26 viser, på grundlag af genopretningsplanen, den forventede kassebeholdning ultimo 2013 ekskl. mellemværende med forsyningsselskaber og de indefrosne overførsler fra 2008 til 2009, jf. målsætningen ovenfor. 25

26 Generelle bemærkninger Tabel 26. Kassebeholdning 2013 sammenholdt med målsætning kr Kassebeholdning ultimo 2013 jf. budget Opsparing til større anlægsprojekter 0 Frigivelse af indefrosne og opsparede midler 1) Mellemværende med affaldsområdet 2) Likviditet til politisk rådighed ultimo Målsætning jf. den Økonomiske politik ) Under forudsætning af at midlerne frigives i ) Forventet mellemværende ultimo Opfølgning Kommunalbestyrelsens økonomiske genopretningsplan sikrer, at Egedal Kommune ved udgangen af 2011 har en positiv kassebeholdning på ca. 27. mio. kr. stigende til ca. 200 mio. kr. i Ved vurderingen af kassebeholdningen skal der desuden tages med i betragtningen, at kommunen ved udgangen af 2013 forventes at skylde affaldsområdet ca. 18 mio. kr., og at der er indefrosset 37,1 mio. kr., der forventes udbetalt når kassebeholdningen vedvarende er over 50 mio. kr. tering Kommunens budgettering tager udgangspunkt i et forsigtighedsprincip. Det betyder, at der ikke budgetteres med indtægter fra salg af jord og fast ejendom. Opfølgning Der er i budgettet for taget udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, idet der ikke er budgetteret med forventede salgsindtægter fra salg af jord- og fastejendom. Planlægning og sikring af handlemuligheder - gennem opsparing Opsparing anvendes som finansieringsprincip for større investeringer og ønsker om fremtidige handlemuligheder. Det betyder f.eks., at bevillinger til større anlægsopgaver forudsætter, at der enten er plads til finansieringen, under hensyntagen til opretholdelsen af den strukturelle balance, eller at der tidligere er sket en opsparing med henblik på finansieringen af projektet. Opsparing til særskilte projekter nedsætter ikke kravet til kassebeholdningens størrelse. Opfølgning Der er i budget ikke lagt budget til side til fremtidige anlægsprojekter, men derimod budgetlagt med forventede større projekter i form af f.eks. opførelse af et sundhedshus til ca. 52 mio. kr. Forberedt til fremtiden Den demografiske udvikling i de kommende år betyder, at Kommunen vil opleve en nedgang i antallet af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper samtidig med, at vi vil opleve en voldsom vækst i antallet af ældre borgere. Dette vil sætte den kommunale økonomi under et voldsomt pres. Det er derfor nødvendigt at sikre, at den nedgang i antallet af børn med pasningsbehov der forventes i de kommende år udmønter sig i, at de økonomiske ressourcer på dagpasningsområdet reduceres i takt med den demografiske udvikling, og at de frigivne ressourcer anvendes til at dække det øgede udgiftsbehov på ældreområdet. Opfølgning Der er i den økonomiske genopretningsplan indarbejdet reduktioner som følge af det faldende børnetal, jf. pengene-følger-barnet, og der nedlægges fire daginstitutioner i løbet af 2011, hvorved der frigives midler som følge af færre udgifter til bygninger m.m. 26

27 Generelle bemærkninger Fastholdelse af Kommunens værdier i ejendomme og anlæg Kommunen har store værdier i ejendomme og anlæg. Investeringerne i disse værdier skal sikres. Det er målsætningen, at det eksisterende efterslæb på vedligeholdelse af Kommunens ejendomme og anlæg indhentes snarest muligt, og at der efterfølgende afsættes de nødvendige midler, således at værdien af de kommunale ejendomme og anlæg kan fastholdes. I forbindelse med enhver form for byggeri og anlæg skal fremtidige alternative anvendelsesbehov og anvendelsesmuligheder indgå i overvejelserne omkring placering og udformning. Det forudsættes desuden, at mulighederne for at anvende den eksisterende bygningsmasse er undersøgt, inden nybyggeri planlægges og budgetteres. Opfølgning Kommunens har i 2009 og 2010 ekstraordinært haft mulighed for, at optage lån til projekter indenfor skole, daginstitutions, ældre og fritidsområdet. Kommunens har benyttet sig af denne mulighed til at gennemfører større bygningsrenoveringer, jf. tabel 2A i kapitel 3 om Bygge- og plancenteret. Gæld Gælden, eksklusiv SOLT-projekterne, må ikke overstige gælden ultimo 2008 på 411 mio. kr. Undtaget herfra er lån optaget i forbindelse med erhvervelse af jord. Kommunens gæld ultimo 2011 ekskl. ovenstående udgør ifølge budget 2011 ca. 489 mio. kr., og er således højere end den økonomiske politik foreskriver. I 2009 anvendes 75 % af eventuelle salgsindtægter fra jord og fast ejendom til indskud i SOLT-projektet. De sidste 25 % tilføres bygningsvedligeholdelse. Fra 2010 og frem tilføres eventuelle salgsindtægter fra jord og fastejendom SOLT-projektet, indtil de manglende indbetalinger vedrørende 2008 og 2009 på i alt 34 mio. kr. er dækket ind. Opfølgning På baggrund af Kommunens likviditetsmæssige situation har Kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde besluttet, at provenuet ved salg af jord og fast ejendom tilgår Kommunens kassebeholdning og ikke SOLT-depotet. Hertil kommer, at der er optaget lån til renovering af kommunens ejendomme, jf. afsnittet ovenfor. Tillægsbevillinger Der gives principielt ikke tillægsbevillinger. Det kan dog af lovgivningsmæssige årsager eller lignende være nødvendigt at overveje tillægsbevillinger. Eventuelle tillægsbevillingsansøgninger kan først fremsendes til det politiske niveau, når kompenserede besparelser og aktivitetsændringer har været vurderet, ligesom besparelsesforslag i videst muligt omfang skal fremgå af tillægsbevillingssagen. Opfølgning Målsætningen om ikke at give tillægsbevillinger har ikke kunne overholdes som følge af stort pres på det specialiserede socialområde. Kommunaløkonomiske aftaler Egedal Kommune vil søge at sikre overholdelse af den årlige kommunaløkonomiske aftale samt tilhørende lovgivning herom. Kommunens budget overholder den indgåede aftale. Opfølgning På baggrund af Kommunalbestyrelsens økonomiske genopretningsplan forventes det, at kommunen overholder den økonomiske aftale. 27

28 Generelle bemærkninger tets opbygning i rammer I beskrivelsen af de enkelte centre (kapitel 2-16) benyttes der tabeller, som er baseret på budgetrammer. Her følger en beskrivelsen af, hvordan budgettet er bygget op i rammer. Den samlede budgetramme for lederen af en enhed kan højst være opdelt i følgende dele: Egen ramme med overførsel o Løn personale o Lederløn o Øvrig drift Udenfor rammen uden overførsel o Løn personale o Lederløn o Øvrig drift Fælles ramme med overførsel o Løn personale o Øvrig drift Fælles ramme uden overførsel o Øvrig drift o Forsikringer Egen ramme med overførsel indeholder budgettet for de konti, som enheden selv har mulighed for at påvirke. Uden for rammen uden overførsel er budgettet til de konti, som enheden ikke selv har mulighed for at påvirke. Eksempler er forældrebetaling, vintervedligeholdelse og konjunkturafhængige områder. Fælles ramme med og uden overførsel optræder ikke så ofte. Den indeholder budgettet til de konti, som en enhed administrerer på fællesskabets vegne. Det er enhedens egen ramme, som består af udgifter og indtægter vedrørende enhedens løsning af egne opgaver. 28

29 Generelle bemærkninger Hoved- og beholdningsoversigt Korr. budget Den pr i kr A. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud mv Refusion af købsmoms Efterreguleringer skatter og tilskud Skatter og tilskud i alt Drift eksl. forsyningsvirksomhed Miljøcenter Bygge- og plancenter Center for Borgerservice Ældrecenter Sundhedscenter Jobcenter Skolecenter Institutionscenter Familiecenter Kultur- og fritidscenter Ledelses- og udviklingscenter Økonomicenter Personalecenter IT-center Redningsberedskab I alt drift eksl. forsyningsområdet Pris og lønstign. i overslagsårene Renter Resultat af ordinær drift Anlæg eksl. forsyningsvirksomhed 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanst Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlæg i alt A. Resultat skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg B. Resultat brugerfinansierede område Resultat af A og B i alt C. Kassebeholdning primo (inkl. forsyningsvirksomhed) Resultat jfr. Ovenstående Optagne lån inkl. særlige lånepulje Afdrag på lån Øvrig Balanceforskydninger D. Kassebeholdning ultimo (incl. forsyning) Fortegn: positiv kassebeh (-) negativ kassebeh. (+) E. Forbrug/henlæggelse kassebeh. Fortegn: forbrug (+) henlæggelse (-)

30 Miljøcenteret 2. Miljøcenteret Miljøcenterets opgaver Centerets opgaver og ydelser rummer følgende områder: Miljø og natur Grundvandsbeskyttelse, herunder myndighedsopgaver på vand- og spildevandsforsyningsområdet Materielgård Administration af veje, anlægsopgaver, byggemodning Administration af Miljøloven og Naturbeskyttelsesloven Affaldshåndtering Kollektiv trafik og færdselssikkerhed Miljøcenteret Centeret varetager en lang række myndighedsopgaver under de forskellige områder. Centerets opgaver spænder vidt fra udarbejdelse af handleplaner, regulativer, deklarationer over administration af lovgivningen indenfor ovenstående hovedområder til tilsyn med virksomheder, landbrug, vandløb, natur, varme-, vand- og spildevandsforsyningen m.m., herunder drift og vedligeholdelse af veje, grønne områder, særlige naturområder og vandløb. Hertil kommer bl.a. udarbejdelse af natur- og vandplaner, affaldsplan, spildevandsplan, projektledelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, naturgenopretningsprojekter, projekt Værebro Ådal og projektdeltagelse i anlægs- og byggemodningsprojekter som f.eks. Kildedal Park, Egedal/Toftegaard Park og Stenløse Syd, samt deltagelse i udarbejdelsen af kommuneplanen. Driftsbudgettet på Miljøcenterets område udgør samlet set netto 76,7 mio. kr. inkl. affaldshåndtering, som er brugerfinansieret. Driftsbudgettet fordeler sig med 76,2 mio. kr. på det skattefinansierede område og 0,5 mio. kr. på det brugerfinansierede område. I driftsbudgettet er inkluderet udgifter til administrativt personale, uddannelsesmidler, gebyrer vedrørende miljøtilsyn og konsulentbistand. Miljøcenterets driftsbudget Tabel 1A og 1B viser Miljøcenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Under Miljøcenteret er Affaldshåndtering brugerfinansieret. Derfor er tabellerne delt på skattefinansieret og brugerfinansieret budget. Tabel 1A. Miljøcenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift - skattefinansieret kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

31 Miljøcenteret På det skattefinansierede område er lønudgifterne i regnskab 2009 betydeligt højere end i budget 2010, samtidig med at driftsudgifterne er betydeligt lavere i regnskab 2009 end i budget Årsagen er primært, at Materielgården har kontrakter på langt den største del af deres arbejde, og indtægter herfra bogføres på driftskonti. Der er ikke budgetlagt med indtægterne i stedet er lønbudgettet lavere end de faktiske lønudgifter. Tabel 1B. Miljøcenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift - brugerfinansieret kr. Regnskab i 2011-priser 1) ) 2010 korr. 3) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Mellemværendet med Egedal Forsyning A/S vedr. vand og spildevand, blev endelig afsluttet i Derfor afspejler budgetterne fra 2010 og frem, at der kun er affaldshåndtering tilbage under det brugerfinansierede område 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Som led i at sikre opfyldelse af miljømålene i vandrammedirektivet har regeringen i Grøn Vækst" besluttet at etablere vådområder og ådalsprojekter. Indsatsen skal bl.a. reducere udledningen af kvælstof, og perioden for gennemførelsen af projekterne er Kommunerne har efter aftale mellem KL og miljøministeren fået overdraget opgaven med etablering af vådområder/ådale. Egedal Kommune deltager i Vand-Oplands-Styregruppe - samarbejdet for oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord. De statslige vandplaner skal sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster generelt opfylder miljømålet om god økologisk tilstand inden år En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres. Efter offentliggørelse og høringsperiode har kommunerne 12 måneder til at udarbejde handleplaner, der kan sikre målopfyldelse i vandmiljøet. Arbejdet med vandplaner vil sætte et stort præg på budgetperioden, idet det forventes, at der skal afsættes relativt store administrative ressourcer af, for at leve op til Miljømålslovens krav om god økologisk tilstand i vandløb og søer i Kommunen inden Miljøcenteret skal i forbindelse med overholdelse af vandplanerne udstede over 200 påbud til ejendomme i det åbne land. Der må forventes et ret stort administrativt ressourceforbrug til dette i perioden Miljøcenteret har et efterslæb mht. revision af 32 vandløbsregulativer. Regulativerne, som for de flestes vedkommende er vedtaget i 1993, skal ajourføres senest hvert tiende år. Regulativerne ligger på Kommunens hjemmeside. Udstedelse af separate tilladelser til nedsivning af regnvand til faskiner er en ny opgave, der ikke tidligere er blevet løftet af kommunerne. Tidligere har der alene været udstedt tilladelser til egentlige nedsivningsanlæg. Såfremt bygge- og anlægsaktiviteterne kommer i gang igen, kan det dreje sig om udstedelse af et stort antal separate tilladelser til regnvand i faskiner. 31

32 Miljøcenteret Naturplaner/Natura 2000 Udgifter til naturpleje, specielt i forbindelse med fredninger af særligt beskyttede naturtyper og Natura 2000, forventes at præge budgetperioden og årene fremover. I Natura 2000 områderne har Kommunen pligt til at sørge for god bevaringsstatus for naturtyper og arter. I fredede områder kan Kommunen, udover fredningserstatninger, have pligt til at stå for udarbejdelse af plejeplaner og konkret pleje f.eks. ved rydning, høslæt og hegning. Hertil kommer arbejdskraft til f.eks. høslæt i sæsonen samt evt. konsulentbistand ved udarbejdelse af plejeplaner. De samlede udgifter er endnu ukendte, men en undersøgelse iværksættes i forbindelse med udarbejdelsen af naturplanen. Faste ejendomme, fritidsområder og infrastruktur Egedal Kommunes opgaver på området omfatter drift og vedligeholdelse af: Veje og stier Parker og grønne områder Idrætsanlæg Udearealer ved skoler og institutioner Et offentligt toilet Drift og vedligeholdelse af veje og stier sker ved reparationer af slaghuller og udførelse af kantforstærkninger, fejning, termisk ukrudtsbekæmpelse, slåning af græsrabatter, kontrol af kantpæle, skilte og busskure, fejlmeldinger vedrørende drift af vej- og stibelysning samt signalanlæg. Som følge af det reducerede budget vil der alene ske klipning af græsrabatter i forbindelse med oversigtsarealer. Snerydning og glatførebekæmpelse udføres efter vinterregulativet, hvor der overvejes en nedklassificering af flere veje. Drift af udearealer ved institutioner og skoler, samt drift af parker, grønne områder, legepladser og idrætsanlæg, sker i dag ved hjælp af plejeaftaler, som er indgået mellem Materielgården og den enkelte institution. Plejeaftalerne beskriver, hvor tit græsset skal klippes, og hvor mange gange der indsamles papir og andet affald. Plejeaftalerne tager udgangspunkt i bogen Pleje af grønne områder, der er udgivet af Anlægsgartnerforeningen. Bogen beskriver standarder for vedligeholdelse af grønne områder. Natur- og Miljøbeskyttelse, Vandløbsvæsen og Skadedyrsbekæmpelse Egedal Kommune skal føre miljøtilsyn med ca virksomheder og ca. 90 ud af Kommunens ca. 400 landbrug. Hertil kommer tilsyn med 11 store virksomheder, som er overtaget fra de nedlagte amter. tet omfatter vedligeholdelse og oprensning af vandløbene i Kommunen samt udgifter i forbindelse med administration af Vandløbsloven, herunder udarbejdelse af regulativer. Egedal Kommune skal vedligeholde ca. 125 km vandløb. Vandløbene har forskellig kvalitet. Halvdelen af vandløbene er tidligere amtsvandløb med stor vandføring. For de midler, der er afsat, kan der udføres vandløbsvedligeholdelse, som beskrevet i regulativerne. Der er regnet med et årligt vandløbstilsyn og to gange vedligeholdelse årligt. I henhold til Naturbeskyttelsesloven er Miljøcenteret myndighed for beskyttelse af beskyttede naturtyper. Opgaven omfatter nyregistrering, dispensation, håndhævelse og tilsyn samt plejepligt. Miljøbeskyttelsesloven påbyder kommunerne at bekæmpe rotter og føre regelmæssigt tilsyn med ejendomme på landet og i byerne samt at bekæmpe rotter i kloakkerne. Rottebekæmperen kommer på to årlige tilsyn på ejendomme på landet og i byområderne, hvor der er observeret rotter. 32

33 Miljøcenteret Vandrammedirektiv Der er fra 2011 afsat 2,7 mio. kr. årligt på investeringsoversigten til opfyldelse af de kvalitetskrav, som Egedal Kommunes vandløb skal opfylde jf. Vandrammedirektivet. Helhedstilsyn Der er i de sidste år kommet meget fokus på kommunernes tilsyn med virksomheder og landbrug. I den forbindelse er reglerne for tilsyn strammet betydeligt op. Der skal nu udføres helhedstilsyn, hvor man forholder sig til alle miljøforhold på en virksomhed, i stedet for tematilsyn, hvor man kun fokuserer på enkelte forhold. Det betyder, at tilsynspersonalet skal have mulighed for faglig udvikling gennem bl.a. efteruddannelse. Midlerne i driftsbudgettet bruges til indkøb af speciel teknisk ekspertise samt til udtagning af miljøanalyser, hvor der er mistanke om forurening. Affaldshåndtering Affaldsreformens fase 1 er vedtaget. En ny affaldsbekendtgørelse er trådt i kraft 13. januar Det genanvendelige erhvervsaffald er sat frit. Kommuner skal således ikke etablere ordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Det betyder, at Kommunen hverken har hjemmel til at etablere en ordning, konkret anvise det pågældende affald eller opkræve gebyrer herfor. Det betyder tillige, at Kommunen efter affaldsreglerne heller ikke kan tilbyde indsamling i form af hente- eller bringeordninger for kildesorteret, genanvendeligt affald fra virksomheder - herunder bioaffald. Affald fra kommunale institutioner og virksomheder kan dog indsamles sammen med Kommunens husholdningsaffald. Virksomhederne skal derfor tilbydes adgang til at benytte de kommunale genbrugspladser, og de skal opkræves gebyr herfor. Kommunen skal opgøre omkostningerne ved den enkelte indsamlings- og anvisningsordning efter opdeling i det kommunale budget- og regnskabssystem, så den samlede gebyrindtægt for hver ordning alene dækker Kommunens omkostninger til ordningen. Omkostningerne skal fordeles på hhv. husholdninger og erhverv. Det forventes desuden, at affaldssektoren skal selskabsgøres i løbet af budgetperioden. Da der er oparbejdet et overskud, skal der i budgetperioden ske en tilpasning af taksterne. Området omfatter bortskaffelse af affald via dagrenovation, genbrugsstationer samt ordninger for storskrald og haveaffald m.v. Området er gebyrfinansieret efter hvile-i-sig-selv-princippet. Gebyrerne fastsættes årligt på baggrund af prognoser. Gebyrerne fastsættes med henblik på over en årrække at få skabt balance i mellemværendet med Kommunen. I 2012 skal Miljøcenteret indkøbe materiel til indsamling af hhv. kildesorteret rest- og bioaffald i Ledøje-Smørumområdet. Der er afsat 7,2 mio. kr. i på investeringsoversigten. Med de foreliggende budgetter for 2011 kan følgende serviceniveauer opretholdes på genbrugsstationer: Borgerne kan bortskaffe genanvendeligt affald i genbrugsøer og på genbrugsstationerne, og borgerne kan ligeledes aflevere batterier og farligt affald på genbrugsstationerne Virksomheder kan bortskaffe genanvendeligt og farligt affald (max. 200 kg./pr.år) på genbrugsstationerne samt aflevere bærbare batterier og akkumulatorer enten på genbrugsstation eller i batterikuber, som står rundt i Kommunen Alle genbrugspladser opretholder samme åbningstid (kl ). 33

34 Miljøcenteret Kollektiv trafik - Movia Miljøcenterets budget til Trafikselskabet Movia udgør 23,6 mio. kr. i tet indeholder følgende poster: Lokale busruter 22,1 mio. kr. Afdrag på HUR-lån 0,1 mio. kr. Handicapkørsel 1,0 mio. kr. Administration af Flextrafik 0,4 mio. kr. Dertil kommer Trafikselskabet Movias Flextrafik Rute på 9,7 mio. kr., der er placeret under socialområdet. I alt vil de budgetterede udgifter til Movia for Egedal Kommune således være på 33,3 mio. kr. (23,6 mio. kr. + 9,7 mio. kr.) i Der er på funktion Kollektiv trafik fælles formål afsat kr. fordelt med kr. til cykelparkering ved S-banen og kr. til elevator på Ølstykke station. Politikker og mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Miljø og natur, herunder renovation/affald At sikre grundvandsressourcen og forebygge forurening af jord og grundvand, så grundvand kan anvendes urenset til drikkevandsforsyning af god kvalitet At bekæmpe uacceptabel miljøpåvirkning fra virksomheder og håndteringen af erhvervsaffald At sikre vandmiljøet og naturressourcer, så der opnås en mangfoldig flora og fauna med stor rekreativ værdi og en god tilstand At driften af dagrenovationen og genbrugspladserne foregår på en effektiv og miljøvenlig måde. At forebygge forurening fra jordvarmeanlæg, olietanke og nedsivningsanlæg og føre tilsyn med grundvandsog drikkevandskvaliteten, samt udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse At udføre virksomhedstilsyn og vejlede virksomhederne om mulighederne for miljøvenlig drift At udføre naturpleje og vandløbsvedligeholdelse, sikre miljørigtige spildevandsudledninger, udføre landbrugstilsyn, tømning af bundfældningstanke og bekæmpelse af skadedyr og bjørneklo, herunder at komme med høringssvar på de statslige vand- og naturplaner At øge genanvendelsesgraden og harmonisere indsamlingen af dagrenovation, så der også foretages sortering af bio-affald i Ledøje Smørum området, samt at balancere udgifterne og indtægterne. Materielgården At driften og vedligeholdelsen af veje/stier, grønne områder, vintertjeneste og pleje af udenomsarealer ved de kommunale ejendomme sker på en effektiv og miljøvenlig måde. At foretage en effektiv og planlagt vedligeholdelse af stier og veje samt grønne områder, herunder at opfylde de indgåede plejeaftaler med eksterne institutioner At ændre vinterregulativet, så der sker nedklassificering af det nødvendige antal veje, så det tilpasses den reducerede ramme. Teknik- og Forsyningsområdet At den kollektive trafik virker tilfredsstillende indenfor Kommunen At myndighedsopgaven over for kloakforsyningen varetages på en tilfredsstillende måde At sikre fremkommelighed og rationel rutedrift At afveje og prioritere miljøforhold og borgerservice 34

35 Miljøcenteret Overordnet mål At sti- og vejnettet giver trafikanterne en tilfredsstillende, smidig og sikker kørselskomfort At opnå en bedst mulig trafiksikkerhed indenfor Kommunens vejnet At den investerede kapital i vejanlæggene bibeholdes, således at vejstandarden opretholdes på rimeligt niveau. At der sikres en passende balance mellem offentlige og private fællesveje i Kommunen. Resultat- og effektmål De overordnede mål på det trafiksikkerhedsmæssige område vil ikke kunne realiseres med de nuværende bevillinger. Dette skyldes, at de økonomiske afsatte midler ikke dækker de nødvendige investeringer til projektanalyse- og udformning samt de efterfølgende nødvendige fysiske ændringer af vejnettet. For at nå de overordnede mål, skal der udarbejdes en samlet analyse på vejtilstanden, således at man kan foretage en optimal økonomisk/teknisk asfaltvedligeholdelse. Analysen er udarbejdet sommeren At der i 2011 omklassificeres fortrinsvis en række veje til private fællesveje. Miljøcenterets serviceområder Tabel 2A og 2B viser Miljøcenterets bevilling fordelt på rammer. Under Miljøcenteret er Affaldshåndtering brugerfinansieret. Derfor er tabellerne delt på skattefinansieret og brugerfinansieret budget. Tabel 2A. Miljøcenterets budget skattefinansieret fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Miljøcenteret Materielgård Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Miljøcenteret Materielgård Udenfor rammen i alt Centerledelse 4) 510 Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Miljøcenterets bevilling i 2010 på det skattefinansierede område udgjorde oprindeligt 79,4 mio. kr. Der er netto givet tillægsbevillinger på 9,4 mio. kr., således at det korrigerede budget 2010 er 88,8 mio. kr. De 9,4 mio. kr. består af bevilling til vintertjeneste på 4,1 mio. kr., en negativ overførsel på Materielgården på 1,0 mio. kr. samt tillægsbevilling til olieforurening i Slagslunde på 0,3 mio. kr., desuden blev der ved budgetopfølgningen ultimo juni givet en bevilling til vejbelysning 2,5 mio. kr. samt en bevilling til Trafikselskabet Movia på 3,0 mio. kr. Miljøcenterets bevilling i 2011 på det skattefinansierede område udgjorde oprindeligt 77,2 mio. kr. Ved den 1. runde tekniske korrektioner blev der givet 4,0 mio. kr. til kollektiv trafik (Movia), og der blev reduceret med 0,9 mio. kr. vedr. bemanding til affaldshåndtering, der er flyt- 35

36 Miljøcenteret tet til rammen vedr. affaldshåndtering. 2. runde tekniske korrektioner indeholder en rammebesparelse på 0,1 mio. kr. på administration. Ved 3. runde tekniske korrektioner blev budget vedr. Trafikselskabet Movia reduceret med 1,5 mio. kr. som følge af Movias 1. behandling. Herudover er der vedtaget besparelser i 2011 på 2,4 mio. kr. Miljøcenteret I 2011 er budgettet reduceret med 0,9 mio. kr., da to medarbejdere er flyttet til Affaldshåndtering. Ved genopretningsplanen er der sket en reduktion på 0,6 mio. kr. på det administrative personale er tilført 2,9 mio. kr. til brug for udgifter til Trafikselskabet Movia (et engangsbeløb i 2010 til efterregulering vedr. 2008). Desuden er der tilført 4,0 mio. kr. i årene 2011 til 2014, da udgiften til MOVIA vil stige. Ved genopretningsplanen er der reduceret med 1,1 mio. kr. som følge af omlægning af ruterne 302, 303 og 304. Endvidere er budget 2011 reduceret med 1,5 mio. kr. som følge af Movias 1. behandling. Forskellen i årene skyldes to ting. Dels varierer lønbudget vedr. vandindvinding, i det der er afsat kr. i 2011, kr. i 2012 og kr. i 2013 og 2014, og dels er der afsat løn til en projektmedarbejder i 2010 og 2011, men ikke fra 2012 og frem. Materielgård Der er overført et underskud på 1,0 mio. kr. fra 2009 til I 2009 og 2010 har der været et meget stort forbrug til vintervedligeholdelse. I 2009 blev der brugt 6,2 mio. kr. og i 2010 forventes et forbrug på 6,0 mio. kr. I årene er der afsat 1,7 mio. kr. årligt til vintervedligehold. Hvis budgetterne skal holdes, er det en forudsætning, at de kommende vintre ikke bliver så hårde som de to forudgående. Der vil skulle bruges ca. 1,0 mio. kr. til at holde beredskab klar; altså uden udkald. Tabel 2B. Miljøcenterets budget brugerfinansieret fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Spildevand Vandværk Affaldshåndtering Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Spildevand Vandværk Affaldshåndtering Udenfor rammen i alt Fællesstyrede konti: Forsikringer Miljøcenteret 5 Fællestyrede konti i alt Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

37 Miljøcenteret På det brugerfinansierede område er selskabsgørelsen af vandsektoren gennemført pr. 1. juni Mellemværende blev afregnet med Forsyningsselskabet i 2009, og derfor udviser regnskabet på området (spildevand og vandværk både indenfor rammen og udenfor rammen) en nettoindtægt på 9,5 mio. kr. terne fra 2010 og frem afspejler, at der kun er affaldshåndtering tilbage under det brugerfinansierede område. Lønnen vedrørende servicering af det brugerfinansierede område er indeholdt i administrationsbidraget, som afregnes mellem det brugerfinansierede og det skattefinansierede område. Affaldshåndtering Der er overført et underskud på 2,2 mio. kr. fra 2009 til Ved budgetvedtagelsen for 2010 blev taksterne for dagrenovation og genbrugspladser m.v. nedsat fra Taksten for dagrenovation blev nedsat fra kr. til kr. årligt. Taksten for genbrugspladser blev nedsat fra kr. til kr. årligt. Det medførte, at indtægterne blev tilpasset, således at området hviler i sig selv i årene 2012, 2013 og Ved budgetvedtagelsen for 2011 er der udregnet nye takster på erhvervsaffald og på husholdningsaffald, som fremgår af takstoversigten. Tekniske korrektioner 2. runde 8,1 mio. kr. vedr som følge af ny takstberegning. tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4A og 4B viser Miljøcenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4A. Miljøcenterets budget funktionsopdelt skattefinansieret kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Faste ejendomme fælles formål Grønne områder og naturpladser Skove Vandløbsvæsen - fælles Vandløbsvæsen vedligeholdelse af vandløb Miljøbeskyttelse Fælles formål Miljøbeskyttelse Jordforurening Miljøbeskyttelse Miljøtilsyn virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Skadedyrsbekæmpelse Transport og infrastruktur Fælles formål Transport og infrastruktur Arbejder for fremmed regning Transport og infrastruktur Driftsbygninger og pladser

38 Miljøcenteret Kommunale veje vejvedligeholdelse Transport og infrastruktur Belægninger m.v Transport og infrastruktur Vintertjeneste Transport og infrastruktur Vejanlæg Kollektiv trafik Fælles formål Erhvervsudvalg Kollektiv trafik Fælles formål Kollektiv trafik Busdrift Fælles udg. og - Adm.org Sekretariat og forvaltninger Fælles udg. og - Adm.org Adm. vedr. Naturbeskyttelse Fælles udg. og - Adm.org Adm. vedr. Miljøbeskyttelse Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Tabel 4B. Miljøcenterets budget funktionsopdelt - brugerfinansieret kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Vandforsyning Spildevandsanlæg Affaldshåndtering Fælles formål Affaldshåndtering Ordninger for dagrenovation restaffald Affaldshåndtering Ordninger for storskrald og haveaffald Affaldshåndtering Ordninger for glas, papir og pap Affaldshåndtering Ordninger for farligt affald Affaldshåndtering Genbrugsstationer Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

39 Bygge- og plancenteret 3. Bygge- og plancenteret Bygge- og plancenterets opgaver Centerets opgaver spænder fra udarbejdelse af strategier og planlægning - herunder udarbejdelse af kommune- og lokalplaner samt miljøvurderinger, Geografisk Informationssystem (GIS-systemer) over administration af planer og diverse love til opkrævning af ejendomsskatter og forbrugsafgifter samt drift af de kommunale bygninger og energiledelse. Bygge- og plancenterets driftsbudget Tabel 1 viser Bygge- og plancenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. Bygge- og plancenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september 2010 Bygge- og plancenterets budget udgør 22,1 mio. kr. i I 2009 var regnskabet 37,5 mio. kr. og i 2010 er budgettet 43,1 mio. kr er væsentligt lavere end budget Det skyldes primært, at budget til forsikringer og risikostyring (19,5 mio. kr.) kun lå i Bygge- og plancenteret i Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Bygge- og plancenteret varetager opgaven med tilsyn og genhusning i forbindelse med skimmelsvamp i private og almene boliger. Der er tale om lovbundne udgifter i forbindelse med test af boliger, som er mistænkt for angreb af skimmelsvamp m.v. Der kan søges om del i byfornyelsespuljen, men Kommunen får kun dækket op til 50 % af sine dokumenterede udgifter og kun på nogle af udgiftsområderne. Der er også sket en skærpelse af Kommunens opgave i forbindelse med skimmelsvamp i såvel private boliger som offentlige bygninger. Der har siden efteråret 2009 været en række sager om skimmelsvamp i almene boliger i Egedal Kommune. Kommunens tilsyns- og handlepligt er omfattende. I 2010 er der kommet den nye styringsreform for tilsyn med drift m.v. af de almennyttige boliger. Styringsreformen skal skabe en tættere dialog med boligselskaberne, og denne skal i 2011 bruges til at sikre Kommunen større indsigt i bygningsmassens tilstand og udvikling. Derudover er det en anledning til at få lavet en boligmarkedsanalyse i Egedal Kommune. I har kommuneplanlægningen, samt planlægningen for Kildedal- og Egedalområdet, haft høj prioritet. Derfor er der nu et efterslæb med lokalplaner for såvel bolig- og erhvervs- 39

40 Bygge- og plancenteret byggeri samt bevarende lokalplaner for flere af landsbyerne, og der opstår løbende nye behov for nye planer. Arbejdet med en ny Plan - og Agenda 21-strategi er startet op i efteråret 2010, men sendes først i høring i løbet af Der arbejdes videre med temakommuneplantillæg for blandt andet lokalplanrammerne og det åbne land. Hvis fredningen af Værebro Ådalen sættes i gang, skal Kommunen for første gang deltage i udarbejdelsen af en sådan. Fredningsarbejdet vil sandsynligvis betyde, at andre sager efter landzonebestemmelserne og naturbeskyttelsesloven nedprioriteres. Som opfølgning på energimærkningen i 2010 skal der udarbejdes en oversigt over rentable investeringsmuligheder samt den forventede udmøntning til andre centre i forbindelse med energitiltag. Ved investeringer skal den forventede besparelse på driften af den pågældende ejendom tilføres energipuljen. Afviklingen af puljen skal ses i sammenhæng med de midler, der er afsat på anlægsbudgettet og låneoptagelsen vedr. energibesparende foranstaltninger. Selv om der i henholdsvis 2009 og 2010 er sket udvidelse af anlægsbudgettet til projekter i forbindelse med renovering af Kommunens bygninger, er efterslæbet på vedligeholdelsen af Kommunens bygninger fortsat stort, og arbejdet i 2011 vil fortsat være præget af oprettende vedligehold frem for forebyggende vedligehold. Byggesagsbehandling Ændringerne af Bygningsreglementet i 2008 og 2009, med nye energikrav og funktionsbaseret sagsbehandling (helhedsvurderinger) i stedet for faste regler, er fortsat ressourcekrævende. Dertil kommer et stigende antal opgaver med at søge ulovlige forhold lovliggjort. Der forventes vedtaget et nyt bygningsreglement medio 2010, som så skal indarbejdes. Krisen mærkes i antallet af nye ansøgninger. Der er en fortsat stigning i antallet af nye sager i 2010, og det forventes ikke, at det falder i Forklaringen er sandsynligvis, at det nu er blevet lettere og billigere at få håndværkere til om- og tilbygninger. Planlægning Arbejdet med temaer i kommuneplanen fortsætter i Ikke mindst med rammerne for lokalplanerne, hvor bebyggelsesprocenterne bl.a. skal revurderes i forhold til ændringerne i bygningsreglementet og vedrørende det åbne land, hvor de statslige Vand- og Naturplaner vil medføre behov for en revision. De i 2011 prioriterede lokalplaner og VVM redegørelser udarbejdes i BBR - ejendomsbeskatning m.v. Siden slutningen af 2009 har kommunerne selv forestået tinglysning af dokumenter, og opgaven er kørt ind. Omlægningen af hele BBR-systemet giver anledning til revidering af flere arbejdsgange, da systemet bruges af staten til fremstilling af statistikker på byggeriet. I 2010 ophører opkrævningen af den del af forbrugsafgifterne, som vedrører Egedal forsyning. I 2010 opstod en ny problematik i forbindelse med indefrysning af ejendomsskatter, som følge af de nye lave vurderinger på fast ejendom. Indefrysning vil nu ikke altid kunne lade sig gøre, da der oftere ikke vil være dækning for lånet i ejendomsværdien. Dette bevirker, at der vil blive flere afslag på indefrysning, og at sagsbehandlingen bliver mere vanskelig. På konto 7 og 8 kan der på eksisterende sager om indefrysninger af ejendomsskat være risiko for tab for Kommunen, som følge af de nye lave vurderinger. 40

41 Bygge- og plancenteret Bygningsvedligeholdelse Gennem styringssystemet DBD (Digital Bygnings Data) er der i 2009 og 2010 skabt det fornødne overblik og mulighed for at prioritere, således at vedligeholdelsen kan blive forebyggende i stedet for oprettende, hvis der afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer hertil. Den iværksatte energistyring på de kommunale ejendomme, efter en rentabilitetsvurdering, fortsætter. I 2010 er energiforbruget reduceret med minimum to pct. Det lavere energiforbrug, og dermed besparelserne, bruges fortsat til at nedbringe underskuddet fra som følge af de stigende energipriser, men skal efterhånden bruges til at nedskrive lånet, der er optaget hertil, og til reinvesteringer. Politikker og mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Den fremtidige boligudbygning skal være varieret og ske på et bæredygtigt grundlag både med hensyn til økonomi og miljø Kommuneplaner og lokalplaner skal sikre de fysiske rammer for Kommunalbestyrelsens politik ud fra en helhedsvurdering, som også beskytter de landskabelige og naturmæssige værdier, og sikrer, at udviklingen er bæredygtig Boligudbygningen i Egedal Kommune sker på baggrund af en rækkefølgeplan, og de enkelte byområder indeholder et varieret udbud både med hensyn til ejerformer, boligtyper og bebyggelsesformer Planlægningen skal sikre de nødvendige betingelser for den fortsatte udvikling i Egedal Kommunes bolig- og erhvervsområder. I fortsættelse af Kommuneplan for Egedal Kommune revideres rammerne for lokalplaner mht. bebyggelsesprocenter m.v. og de nødvendige ændringer som følge af de statslige Vand- og Naturplaner indarbejdes i form af et eller flere kommuneplantillæg Udarbejde og vedtage de (8-10) lokalplaner, der bliver prioriteret i 2011 Udbygningen af de planlagte boligområder sker på baggrund af en helhedsvurdering og den rækkefølgeplan, der er vedtaget og indarbejdet i Kommuneplan Planlægningen skal ske i dialog med borgerne, grundejerforeningerne, landsbylaug og erhvervsrådet, så tidligt som muligt i processen. Administrationen skal i vid udstrækning anvende digitale løsninger som fremmer borgernes muligheder for at indhente oplysninger og kunne lave selvbetjening på alle tider af døgnet Sagsbehandlingen skal være smidig og imødekommende indenfor de rammer, som lovgivningen og planlægningen giver Administrationen af landzonebestemmelserne i Planloven og byggelinier m.v. i Naturbeskyttelsesloven skal sikre, at de landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og andre beskyttelsesinteresser i kommuneplanen varetages. Der skal iværksættes en boligmarkedsanalyse til brug for samarbejdet med boligorganisationerne De digitale løsninger for byggesagsbehandling, som seks kommuner kører i pilotprojekt, følges nøje, og kan forhåbentlig snart tilbydes i Egedal Kommune for at optimere sagsgange og tider Scanning af byggesagsarkivet er afsluttet, og mangler kun en kvalitetssikring, før henvendelser om sagsindsigt kan klares i rådhusbutikken LEAN-processen skal fortsat medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere i 2011, hvor målet er at komme ned på maks. seks uger, når fyldestgørende ansøgningsmateriale er modtaget Få klager omgøres af klageinstansen Naturklagenævnet. 41

42 Bygge- og plancenteret Overordnet mål Resultat- og effektmål Egedal Kommune fører en aktiv jordpolitik Det sikres, at udbygningen af Kommunen sker på en rationel og økonomisk forsvarlig måde, herunder at institutions- og skolekapaciteten iagttages. Der skal gennem de værktøjer, som er udviklet til at Egedal Kommune selv laver befolkningsprognosen, sikres, at der sker en tidlig opfølgning på evt. afvigelser fra den forudsatte udvikling. De kommunale ejendomme skal opføres og vedligeholdes på et bæredygtigt grundlag, både med hensyn til økonomi og miljø Det sikres, at de kommunale ejendomme vedligeholdes, så den investerede kapital ikke forringes og så den funktion, bygningen er bestemt for, kan opretholdes og leve op til dagens (lov)krav Det kommunale energiforbrug til varme, ventilation og belysning skal optimeres ved energibesparende foranstaltninger gennem kontrol med bygningernes energiforbrug og styring/optimering af anlæggene De kommunale ejendomme skal opføres og drives på et bæredygtigt grundlag og med et optimalt indeklima. Arbejdet med en tilstandsvurdering og et vedligeholdelsesprogram for de kommunale ejendomme på baggrund af bygningssyn fortsætter og udbygges. Det oprettende vedligehold skal minimeres, og i stedet skal der forebygges gennem regelmæssigt tilsyn og opfølgning på ejendommene (Strategisk forebyggende vedligehold), hvis budgettet giver mulighed herfor På baggrund af energimærkninger (EMO) af de kommunale ejendomme mellem m² skal der ske en fortsat investering i energibesparende foranstaltninger Der skal udarbejdes et Grønt regnskab for Egedal Kommunes ejendomme. Bygge- og plancenterets serviceområder Tabel 2 viser Bygge- og plancenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Bygge- og plancenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Bygge- og plancenterets egen ramme Bygningsvedligeholdelse Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Bygge- og plancenteret udenfor rammen Udenfor rammen i alt Fælles ramme uden overførsel: Forsikringer og risikostyring Fællestyrede konti i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret 42

43 Bygge- og plancenteret Forskellen mellem budget 2010 og budget 2011 skyldes: Bygge- og plancenterets budget er reduceret med 19,5 mio. kr. som følge af, at budget til forsikringer og risikostyring med virkning fra 2011 er flyttet fra Bygge- og plancenteret til henholdsvis Redningsberedskabet og til Personalecenteret (arbejdsskadeforsikringer) Reduktion af personalet pga. flytning af opgaver vedr. forsikringer og risikostyring. til dækning af lønudgiften på 0,4 mio. kr. er flyttet fra Bygge- og plancenteret til Redningsberedskabet Bygningsvedligeholdelsen er i 2011 reduceret med 2,7 mio. kr. De to mio. kr. skal i stedet benyttes til finansiering af renter og afdrag på optagne lån til anlægsinvesteringer i 2010 på 21,5 mio. kr. i forbindelse med de særlige lånepuljer. De resterende 0,7 mio. kr. er reduceret i forbindelse med effektivisering og omlægning af opgaver vedr. Kommunens tekniske alarmer og overvågning I 2010 blev budgettet til bygningsvedligeholdelse endvidere reduceret med 3,1 mio. kr. (beløbet flyttet til 2009 til brug for anlægsarbejder). Samtidig blev der vedtaget en reduktion af driftsbudgettet på 14 mio. kr. og tilført anlægsbudgettet 12 mio. kr. til ejendomsrenovering Bygge- og plancenterets energipulje har et negativt budget, da der ved kommunesammenlægningen blev fordelt flere midler ud, end der var budgetlagt. I 2010 er der sket regulering af el- og varmebudgetterne på skoler og daginstitutioner. Reguleringen har betydet, at der i 2010 og frem er tilført energipuljen 0,7 mio. kr. Udvidelse af Bygge- og plancenterets budget med netto 0,15 mio. kr. til varetagelse af opgaven med tilsyn og genhusning i forbindelse med skimmelsvamp i private og almene boliger Som følge af genopretningsaftalen er budget 2011 reduceret med 3,15 mio. kr.: o Bygningsvedligeholdelsen er reduceret med 1,5 mio. kr. o Administrative områder (personale og GIS) er reduceret med 1,0 mio. kr. o Reduktion på 1,0 mio. kr. i forbindelse med overtagelse af fire LKV-anlæg fra EON. Bygge- og plancenterets budget er fra 2011 reduceret fra tre områder til to områder, idet opgaverne i forbindelse med forsikringer og risikostyring (under fællesstyrede konti i tabel 2) er flyttet til henholdsvis Redningsberedskabet og Personalecenteret. Centerets budget er nu fordelt på to områder: Bygge- og plancenteret samt bygningsvedligeholdelse. Bygge- og plancenteret tet under Bygge- og plancenteret indeholder udgifter og indtægter til følgende hovedområder: administrativ enhed, fysisk planlægning, GIS og Energi Mærknings Ordningen (EMO), ydelsesstøtte til ældreboliger, driftssikring af boligbyggeri, tilsyn og genhusning i forbindelse med skimmelsvamp i private og almene boliger, tinglysning af lån til betaling af ejendomsskatter, hegnssyn, pulje vedr. energiudgifter til fordeling, byggesagsgebyrer og pulje vedr. overtagelse og drift af fire LKV-anlæg. Administrativ enhed Området indeholder udgifter til centerets personale, aflønnet under administration, samt udgifter til uddannelse og kontorhold. tet er 13,9 mio. kr. Endvidere varetager den administrative enhed også opgaver, der er delvist lovbestemte, hvor kommunerne ikke har indflydelse på mængden. Det gælder ydelsesstøtte til ældreboliger, driftssikring af boligbyggeri, tinglysning af lån til betaling af ejendomsskatter, tilsyn og genhusning i forbindelse med skimmelsvamp i privat og almene boliger herunder også ansøgning om del i byfornyelsespuljen. 43

44 Bygge- og plancenteret Fysisk planlægning Hvert fjerde år udarbejdes Planstrategi og Agenda 21-strategi, og på den baggrund revideres kommuneplanen også hvert fjerde år. Sideløbende kan der udarbejdes tema-kommuneplantillæg. tet dækker udgifter til udarbejdelse af lokalplaner samt kommuneplan for Egedal Kommune. I budgettet er indeholdt 0,25 mio. kr. til konsulentbistand til miljøvurderinger af planer (SMV) og VVM - vurdering af projekter. GIS geografisk informationssystem tet på 0,7 mio. kr. vedrører drift og vedligehold af kort og et geografisk informationssystem, som er et redskab for sagsbehandlere og borgere til at overskue de store mængder informationer, der findes på blandt andet det tekniske område. De nuværende GIS-systemer skal løbende udbygges og udvikles, På sigt vil GIS-løsninger med fordel, kunne udbredes i en meget større del af den kommunale administration. Energipulje (pulje vedr. energiudgifter) Bygge- og plancenterets energipulje har et negativt budget, da der ved kommunesammenlægningen blev fordelt flere midler ud, end der var budgetlagt. I 2010 er der sket regulering af elog varmebudgetterne på skoler og daginstitutioner. Reguleringen har betydet, at der i 2010 og frem er tilført energipuljen 0,7 mio. kr. Energipuljen udgør herefter -1,4 mio. kr. I efteråret 2010 forventes det, at puljen kan tilføres yderligere 0,6 mio. kr., så puljen fra udgangen af 2010 udgør -0,8 mio. kr. Puljen vil løbende blive reduceret i forbindelse med besparelser, der indhøstes som følge af energibesparende foranstaltninger i alle Kommunens bygninger, når investeringerne resulterer i lavere energiudgifter. Byggesagsbehandling Byggesagsgebyret er budgetlagt med 0,53 mio. kr. i indtægter. Kommunen bestemmer ikke antallet og typen af sager, der skal betales gebyr for, men gebyrets størrelse skal i princippet dække de udgifter, der er i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Den nye lovgivning på byggesagsområdet kan muligvis påvirke indtægtsgrundlaget i forbindelse med byggesagsbehandlingen i nedadgående retning. Det forventes at der skal behandles 800 byggesager, landzonesager m.v. Pulje vedr. overtagelse og drift af fire LKV-anlæg Der er opstartet forhandling med EON om Egedal Kommunes overtagelse af fire LKV-anlæg. Anlæggene er placeret ved Toftehøjskolen, Stengårdsskolen, Lærkeskolen og Ganløse skole. Det forventes, at der på længere sigt kan opnås en netto driftsbesparelse på 2,0 mio. kr. årligt på grund af mere rationel drift, mere fordelagtige indkøb af gas og mindre energiforbrug i Kommunens ejendomme. Driftsbesparelsen er i opstartsfasen sat til netto 1,0 mio. kr. Vedligeholdelse og renovering af kommunale bygninger Området vedrører vedligeholdelse af kommunale bygninger. Der er under Bygge- og plancenterets driftsbudget for vedligeholdelse af kommunale bygninger budgetlagt med 5,8 mio. kr. i tet i de efterfølgende år udgør 6,9 mio. kr. Driftsomkostningerne er delt op i indvendig vedligeholdelse, installationer og udvendig bygningsvedligeholdelse inkl. kloakker. Hovedparten af budgettet til indvendig vedligeholdelse er lagt ud decentralt til de enkelte institutioner. Den resterende del ligger centralt til større opgaver og lignende. 44

45 Bygge- og plancenteret I Egedal Kommune er der regnet med, at der skal vedligeholdes ca m². Antal m 2 er anvendt som fordelingsnøgle (antallet af m² er uændret i forhold til 2007). Driftsbudgettet og renoveringsbudgettet (anlæg) udgør i alt 38 mio. kr., hvilket svarer til 181 kr./m² bygning. Hertil kommer 10 kr./m², der er overført til de enkelte institutioner til indvendig vedligeholdelse og fire kr./m², der er overført til Redningsberedskabet til drift og servicering af alarmanlæg m.m. I alt er der således budgetteret med 195 kr./m², jf. tabel 2B. Tabel 2A viser fordelingen af budgettet til brug for ejendomsvedligeholdelse (drift), ejendomsrenovering (anlæg) og Kvalitetsfondsprojekter. Tabel 2A til ejendomsvedligeholdelse og ejendomsrenovering Beløb i kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Drift Ejendomsvedligeholdelse Anlæg Ejendomsrenovering 3) Projekter omfattet af de særlige lånepuljer 4) I alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) I 2009 er budgettet hævet med 25,9 mio. kr. på anlæg til ejendomsrenovering; heraf er 9,9 mio. kr. overført til I 2010 er budgettet hævet med 36,8 mio. kr. til brug for kvalitetsfondsprojekter. I 2011 er budgettet til ejendomsrenovering nedsat med 6,2 mio. kr., mens budgettet til brug for kvalitetsfondsprojekter er hævet med 32,2 mio. kr. I 2012 og 2013 er budgettet hævet med kr. 6,0 mio. kr. til brug for Kvalitetsfondsprojekter 4) I 2010 er budgettet hævet med 21,5 mio. kr. som følge af de særlige lånepuljer. Tabel 2B pr. m 2 til ejendomsvedligeholdelse og ejendomsrenovering 1) Beløb i kr. Regnskab korr. 2) Bygge- og plancenterets budget pr. m 2 (drift, anlæg og lånepuljer jf. tabel 2A) Uddelegeret budgetbeløb Drift og service af alarmanlæg m.m. Varetages fra budget 2011 af Redningsberedskabet. Samlet udgift kr Samlet kr. pr. m² ) På baggrund af et samlet antal m2 på ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Målet for bygningsvedligeholdelse er, at den investerede kapital i bygningerne skal fastholdes. Ved vedligehold forstås de samlede omkostninger til udvendig og indvendig vedligehold og renovering af bygningerne/klimaskærmen. Dertil kommer de tekniske installationer, varmeanlæg/fyr, kloakledninger, ventilationssystemer og serviceaftaler vedrørende f.eks. elevatorer, gasfyr, ventilations- og klimaanlæg. Udover driftsbudgettet er der afsat beløb til anlæg. Anlægsudgiften til ejendomsrenovering fremgår af investeringsoversigten under det ansvarlige fagudvalg. I 2009 og 2010 har der endvidere været renovering af kommunale bygninger under Kvalitetsfondsprojekter samt projekter under de særlige lånepuljer. De afsatte beløb fremgår af investeringsoversigten under det ansvarlige fagudvalg. 45

46 Bygge- og plancenteret Aktivitetsforudsætninger Tabel 4 viser aktivitetsforudsætninger for Bygge- og plancenteret. Tabel 4. Aktivitetsforudsætninger vedr. fysisk planlægning Aktivitet Regnskab korr. 1) Strategier / kommuneplan (antal strategier/planer) Lokalplanlægning (antal planer) VVM vurderinger (antal vurderinger) 1 1 SMV vurderinger (antal vurderinger) Byggesagsbehandling: Antal byggesager, landzonesager m.v ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september tet fordelt på funktionsniveau Tabel 5 viser Bygge- og plancenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 5. Bygge- og plancenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Fælles Formål Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Beboelse Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Erhvervsejendomme Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Andre faste ejendomme Byfornyelse - Skimmelsvamp til private og almene boliger Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger - Driftssikring af boligbyggeri Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Fritidsområder Grønne områder og naturpladser Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger, Fritidsfaciliteter, Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Fritidsfaciliteter Andre fritidsfaciliteter Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Naturbeskyttelse Fredningserstatninger Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Redningsberedskab Redningsberedskab Transport og infrastruktur Fælles funktioner Fælles formål Transport og infrastruktur Fælles funktioner Driftsbygninger og pladser Undervisning og kultur, Folkeskoler Undervisning og kultur, Skolefritidsordninger Idrætsfaciliteter for børn og unge

47 Bygge- og plancenteret Undervisning og kultur - Folkebiblioteker Undervisning og kultur, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v., Ungdomsskolevirksomhed Sundhedsområdet, Sundhedsudgifter m.v. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Sundhedsområdet - Sundhedsudgifter m.v. Kommunal tandpleje Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsområdet - Sundhedsudgifter m.v. Kommunal sundhedstjeneste Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Dagtilbud til børn og unge Fælles formål Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Dagtilbud til børn og unge Dagpleje Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Dagtilbud til børn og unge Børnehaver Sociale opgaver og beskæftigelse m.v., Dagtilbud til børn og unge - Integrerede daginstitutioner Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Dagtilbud til børn og unge Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til børn og unge med særlige behov Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til voksne med særlige behov Kontaktperson- og ledsagerordninger (pgf. 45,97-99) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Løntilskud til ledige ansat i kommuner Sociale opgaver og beskæftigelse m.v., Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Beskæftigelsesordninger Sociale opgaver beskæftigelse m.v. Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Øvrige sociale formål Fællesudgifter og administration m.v., Administrativ organisation - Administrationsbygninger Fællesudgifter og administration m.v., Administrativ organisation, Sekretariat og forvaltninger Fællesudgifter og administration m.v. Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

48 Center for Borgerservice 4. Center for Borgerservice Opgaver i Center for Borgerservice Center for Borgerservice sikrer, at de gældende love og regler på området overholdes, og at borgerne derved sikres den støtte og de tilbud, som de har krav på efter disse regler. Derudover sikres, at borgerne i Kommunen får en god betjening, hvad enten den er personlig, via telefonen eller elektronisk. Center for Borgerservice betjener en stor del af Kommunens borgere, og ydelserne er i stor udstrækning borgerrettede lovbestemte ydelser; eksempelvis som beskrevet nedenfor. Kontante ydelser sociale formål tet omfatter kontante ydelser til forskellige sociale formål. Der ydes hjælp til udgifter til sygebehandling til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister på ordningen, der er gældende fra 1. januar Udgifterne kan eksempelvis være til briller, medicin, tandlæge og psykologhjælp. Der kan ydes hjælp til enkeltudgifter til dækning af uforudsete udgifter ved ændringer i forholdene for ansøgeren samt hjælp til flytning, hvor ansøgerens eller familiens bolig- og erhvervsforhold forbedres. Hjælpen tildeles kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, der er tildelt pension efter 1. januar Sikringsydelsen efterlevelseshjælp ydes til personer, der bliver alene efter ægtefælles eller samlevers død, og som har en beskeden indtægt og formue. Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, som afhænger af årsindtægten, der ikke må overstige en årligt fastsat grænse. Særlig støtte ydes til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Tildelingen er bestemt af forskellige forhold vedr. indkomsten og husstandsstørrelsen hos ansøger. Der ydes 50 % statsrefusion på dette område. Personlige tillæg, helbredstillæg, førtidspension, boligsikring, boligydelse og integration Personlige tillæg og helbredstillæg tet omfatter personlige tillæg til folkepensionister og førtidspensionister med pension tilkendt før 1. januar Hjælpen omfatter personlige tillæg, helbredstillæg og varmetillæg. tet afhænger af kommunalt vedtagne kriterier for ydelsen, antallet af pensionister og deres økonomiske situation, da tildelingen sker på baggrund af en vurdering af pensionisternes økonomiske forhold. Det forventes, at de fremtidige folkepensionister vil have større formue som følge af deres pensionsopsparing, hvorfor udgifterne pr. pensionist vil falde. Der ydes 50 % statsrefusion på området. Førtidspension I Center for Borgerservice træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension samt ændringer i eksisterende pensioner, bistands- og plejetillæg. 48

49 Center for Borgerservice tet omfatter: Førtidspension med 50 % statsrefusion Førtidspension tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 med 35 % statsrefusion førtidspension tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 med 35 % statsrefusion. Boligsikring Boligsikring er den boligstøtte, der ydes til førtidspensionister med pension tilkendt efter 1. januar 2003 og andre persongrupper, som ikke er pensionister. Boligydelse Boligydelse er den boligstøtte, der ydes til førtidspensionister med pension tilkendt før 1. januar 2003 og folkepensionister. Boligsikring og boligydelse er en sikringsydelse, som bestemmes ud fra forskellige forhold vedr. boligen, husstandens sammensætning, indkomst og formue. Efterhånden som førtidspensionisterne, der har fået tilkendt pension før 1. januar 2003, falder bort, og folkepensionisternes formue bliver større, vil der ske et skift i udgifterne fra boligydelse til boligsikring. tet på området skal sikre, at pensionisterne får hjælp til udgifter, der er nødvendige for at opretholde en passende dagligdag. Til boligsikring ydes der 50 % statsrefusion og vedr. boligydelse 75 % statsrefusion. Integration Integration vedrører etablering og placering samt koordinering i forhold til Jobcenter, Familiecenter m.m. Andre sundhedsudgifter og øvrige sociale formål tet omfatter hjælp til udgifter til begravelseshjælp, som ydes til personer, der før dødsfaldet var berettiget til ydelser efter Sundhedsloven efter ansøgning fra efterladte eller bedemænd. Hjælpen er en sikringsydelse, som er formuebestemt. På kort sigt forventes ikke den store ændring i udgifterne, men på længere sigt vil der formentlig ske et fald, da ældre fremover vil have en større formue grundet pensionsopsparing. Husvilde tet omfatter hjælp efter Servicelovens bestemmelser, hvor det er Kommunens forpligtelse at skaffe familier eller enlige midlertidigt husly. Kriterierne er, at ansøger akut har mistet sin hidtidige bolig, og står helt uden anden mulighed for at få tag over hovedet. Øvrige opgaver Udover de nævnte opgaver har Center for Borgerservice en række serviceopgaver. Det drejer sig bl.a. om: udstedelse af pas, kørekort, ændring af forskudsregistrering og andre skattemæssige forespørgsler, folkeregistrering og refusion af sygesikringsydelser som er udlæg for regionerne m.v. 49

50 Center for Borgerservice Driftsbudget for Center for Borgerservice Tabel 1 viser Center for Borgerservices bevilling fordelt på løn og øvrig drift. For en nærmere beskrivelse henvises til teksten efter tabel 2. Tabel 1. Center for Borgerservices budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Aktuelle problemstillinger En af Center for Borgerservices særlige udfordringer i budgetperioden er, at der er truffet beslutning om en personalemæssig reduktion af medarbejderantallet på 10 %, svarende til fem medarbejdere over en femårig periode fra 2007 til Oprindeligt var forudsætningen for en medarbejderreduktion, at der foretages de nødvendige investeringer i digitale selvbetjeningsløsninger, og dette er endnu ikke gennemført. Center for Borgerservice har foretaget medarbejderreduktionen ved omorganisering samt ved ikke at besætte vakante stillinger. Egedal Kommune er normeret til at modtage 21 flygtninge i Kvoten for 2011 er i juni 2010 udmeldt til at udgøre 31 flygtninge. Dette vil ikke give økonomiske konsekvenser for Kommunen, idet der gives 100 % statsrefusion til området. Endelig er der problemstillinger, og deraf afledte opgaver, i forhold til, at ældrebefolkningen i Egedal Kommune er stigende. Antallet af folkepensionister forventes fra 2010 til 2011 at stige med 456 personer, svarende til 7,6 %. Opgaven omkring objektiv sagsbehandling (bl.a. folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og børnebidrag) overgår til staten i sommeren KL vil udmelde de økonomiske konsekvenser til kommunerne i foråret 2011, hvorefter disse beregnes specifikt for Egedal Kommune. Udviklingsperspektiver Center for Borgerservice har fokus på at have en professionel serviceprofil, hvor der tilstræbes effektivitet og tilfredse borgere. Center for Borgerservice står dermed overfor store udfordringer og udviklingsperspektiver i forhold til at indfri disse grundlæggende mål og principper for organisationen. Et af Center for Borgerservices mål er, at der er en effektiv opgaveløsning, der understøttes af digitalisering i så høj grad som mulig. Som led i borgerbetjeningen er der udarbejdet en digital strategi for borgerbetjeningen med veludbyggede og professionelle hjemmesider, som sætter borgeren i stand til at søge oplysninger døgnet rundt. Formålet hermed er at give borgeren mulighed for at betjene sig selv samt sende blanketter og forespørgsler direkte til den pågældende afdeling. 50

51 Center for Borgerservice Center for Borgerservice vil i budgetperioden afprøve forskellige elektroniske selvbetjeningsløsninger med henblik på at få flere borgere til at betjene sig selv via netbaserede løsninger, som kan benyttes fra Kommunens hjemmeside. På landsplan vil borgere blive tilbudt en form for digital signatur nem-id, som er afprøvet bl.a. af Jyske Bank. Borgeren vil med hjælp fra denne kunne oprette en dokumentboks, hvori dokumenter fra bl.a. Kommunen vil kunne placeres, løsningen er integreret med E-boks. Center for Borgerservice vil via en koordinerende sagsbehandler, borgerrådgiver, sikre, at borgeren kun har én indgang til Kommunen. Når en borger møder op, vil borgeren således have kontakt med én koordinerende sagsbehandler, som så koordinerer med de øvrige centre i forhold til den enkeltes problematik. Denne opgave forventes implementeret ultimo 2010/primo Politikker og mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Center for Borgerservice er Kommunens ansigt udadtil og repræsenterer dermed Kommunens samlede værdigrundlag Borgerne skal mødes af venlige og kompetente medarbejdere på alle sagsområder, som sikrer sammenhængen til resten af Egedal Kommune. Borgerne skal opleve en professionel, effektiv og serviceorienteret betjening. Der gennemføres årligt borgertilfredshedsundersøgelser Undersøgelserne skal give et billede af borgerens tilfredshed med både kvaliteten af sagsbehandlingen og selve ekspeditionen Mindst 85 % af borgerne skal være tilfredse eller meget tilfredse med begge dele. Der er opstillet konkrete mål for sagsbehandlingstiden på de ydelser, der tilbydes i Center for Borgerservice Borgerne vil blive orienteret om disse i de konkrete tilfælde, således at forventningsafstemningen optimeres. Der fokuseres på elektronisk betjening af Kommunens borgere for at sikre en effektiv og omkostningsbevidst sagsgang Der skal arbejdes kontinuerligt med at effektivisere arbejdsgangen blandt andet gennem brug af selvbetjening Alle selvbetjeningsmuligheder skal så vidt muligt etableres. Borgerne vejledes og motiveres til i videst muligt omfang at benytte selvbetjeningsløsninger. Center for Borgerservice vil løbende effektivisere og optimere driften Arbejdsgangene indrettes rationelt og effektivt og tilpasses løbende den givne situation. Medarbejderne i Center for Borgerservice er i stand til at besvare flere henvendelser, uden at skulle henvise til kolleger både i og udenfor Center for Borgerservice Der vil løbende blive foretaget justeringer af bestående arbejdsgange med henblik på optimal udnyttelse af ressourcer. Her vil LEAN blive anvendt som metode Arbejdsgangene vil blive offentliggjort og synliggjort i det daglige for alle medarbejdere. Der vil kontinuerligt ske kompetenceudvikling af medarbejderne, således at flest mulige medarbejdere kan yde råd og vejledning til borgerne 51

52 Center for Borgerservice Overordnet mål Den helhedsorienterede sagsbehandling vil blive operationaliseret. Der vil løbende blive målt på borgernes henvendelsesmønstre. Borgerne skal føle sig velkomne og imødekommet. Resultat- og effektmål Hvad den enkelte medarbejder skal kunne, vil afhænge af hvilket team, man arbejder i Dette vil blive IT-understøttet af implementeringen af frontbetjeningsprogrammer. Arbejdsgange og bemanding vil blive tilpasset efter borgernes behov Der vil blive gjort en aktiv indsats for at kanalisere borgerne hen til den kanal, der i det enkelte tilfælde er mest effektiv. I forbindelse med den personlige ekspedition er det Center for Borgerservices medarbejdere, der tager initiativet til at høre, hvad borgeren har brug for hjælp til. Center for Borgerservice yder en individuel, behovsbestemt borgerservice med en ordentlig, fair og ensartet behandling Kvaliteten i sagsbehandlingen er høj. Borgerne må hos klageinstanserne maksimalt få medhold i 5 % af klagesagerne. Dialogen med borgerne er imødekommende, hensynsfuld og venlig Præmisserne for afgørelser fremgår tydeligt, således at afslag fremstår som legitime. Center for Borgerservices medarbejdere skal løbende deltage i efteruddannelse for at udvikle de nødvendige kompetencer. Borgeren skal opleve Kommunen som enkel og sammenhængende Center for Borgerservice formidler henvendelser til hele Egedal Kommune. Visitationen sker korrekt, således at borgeren kommer i kontakt med færrest mulige sagsbehandlere Der vil blive indført en Borgerrådgiver, som visiterer borgeren videre i forhold til den enkelte borgers problematik. 52

53 Center for Borgerservice Center for Borgerservices serviceområder Tabel 2 viser bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Center for Borgerservices budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Center for Borgerservice egen ramme Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Center for Borgerservice udenfor rammen Udenfor rammen i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Center for Borgerservice har et budget på 113,6 mio. kr. i 2011 og følgende år. I 2010 er budgettet højere, hvilket skyldes reduktioner i budget Regnskabet for 2009 er betydeligt lavere hvilket primært skyldes, at budgettet vedrørende førtidspensioner fra 2010 er flyttet fra det tidligere Rådgivningscenter til Center for Borgerservice. Aktivitetsforudsætninger Tabel 3 viser aktivitetsforudsætninger for Center for Borgerservice. Tabel 3. Aktivitetsforudsætninger Antal borgere Regnskab korr. 1) Folkepensionister Førtidspensionister Invaliditetsydelser Boligydelsesmodtagere Boligsikringsmodtagere ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

54 Center for Borgerservice tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Center for Borgerservices bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Center for Borgerservices budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Andre sundhedsudgifter Introduktionsydelse Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 % refusion Førtidspension med 35 % refusion tilkendt efter reglerne før 1. januar Førtidspension med 35 % refusion tilkendt efter reglerne fra 1. januar Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelser til pensionister Boligsikring Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

55 5. Ældrecenteret Ældrecenterets opgaver Ældrecenterets kerneydelser retter sig primært mod de ældre borgere, syge og handicappede, der har størst behov for sygepleje og hjælp til hverdagens personlige og praktiske opgaver. Ældrecenteret varetager den fælles visitation til pleje- og træningsydelser, boliger, hjælpemidler m.v. inden for ældre- og sundhedsområdet, drift af plejeboliger, udførelse af personlig og praktisk hjælp, udførelse af sygeplejeydelser samt tilbud om demensdagcenterpladser og ophold i midlertidige pleje- og rehabiliteringsboliger Ældrecenterets køkken producerer og leverer mad til de borgere, der bor på Kommunens plejecentre og til de borgere, der bor i eget hjem, som er visiteret til denne ydelse, samt frokostmåltider til de af Kommunens daginstitutioner, hvor bestyrelserne har besluttet at modtage tilbuddet. Ældrecenteret har endvidere til opgave at uddanne social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, og Ældrecenteret er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende og uddannelsessted for ernæringsassistenter. Ældrecenterets driftsbudget. Tabel 1 viser Ældrecenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. Ældrecenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-pris 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-pris, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september 2010 Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Plejeboliger De eksisterende plejecentre i Egedal Kommune har 122 boliger inklusiv åbningen af de 18 nye boliger på Porsebakken og nedlæggelsen af Bakkebo og Toftebos 16 boliger. Plejeboliggarantien Plejeboliggarantien trådte i kraft den 1. januar Garantien indebærer, at Kommunen, senest 60 dage efter en borger visiteres til en plejebolig, skal tilbyde en bolig. Borgere der har specifikke ønsker om en bolig på et bestemt center eller afdeling, herunder borgere der vælger at benytte deres ret til at ønske en plejebolig i en anden kommune end deres bopælskommune, er ikke omfattet af garantien. Siden ikrafttræden af loven har Egedal Kommune opfyldt garantien. Dette forventes også at kunne ske i

56 Inddragelse af frivillige og pårørende Reduktionerne i medarbejderstaben på plejecentrene i budget 2011 foranlediger, at der arbejdes på at øge inddragelsen af frivillige og pårørende på dette område. Dette vil bl.a. ske gennem at etablere en mere formel kontakt til frivillige og organisationer og ved at indgå aftaler med disse. Ældrecenteret har søgt midler til et projekt omkring øget inddragelse af frivillige og pårørende på plejeområdet fra puljen til forbedring af ældreplejen. Etablering af fælles visitation for ældre- og sundhedsområdet Som en følge af organisationsevalueringen i 2009 blev det besluttet at oprette en fælles visitationsenhed for ældre og sundhedscentrene med visitation til personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, madservice, plejeboliger, genoptræning, aktivitetscentre, livsstilsværkstedet, hjælpemidler, boligændringer, handicapbiler m.v. Den fælles visitation er organiseret under Ældrecenteret. Formålet med at samle visitationsfunktionerne er at skabe bedre økonomisk styring, at opnå et mere ens serviceniveau, at skabe større sammenhæng mellem ydelserne, at fokusere på forebyggende og sundhedsfremmende ydelser frem for varige ydelser samt at undgå dobbeltkompensation. Ved at gennemføre dette, vil Kommunen stå bedre rustet til den fremtidige demografiske udfordring og i forhold til at skabe at skabe én indgang til Kommunen fra Regionen. I forbindelse med etableringen af enheden vurderes snitfladerne til andre centre m.v. Slutteligt vil det i 2011 blive vurderet, om visitation til andre ydelser inden for det sociale område med fordel kan forankres i den fælles visitation. Hjælpemidler Egedal kommune har strammet op på visitationen til hjælpemidler de seneste år, men ankesager har vist, at Kommunen har fået ret i langt de fleste tolkninger og dermed må siges at have det rette niveau i forhold til lovgivningen, selv om Kommunen er en af de kommuner, der ligger lavest i forbrug på dette område. Der er i 2011 lagt besparelser ind i forhold til boligændringer, høreapparater og handicapbiler. Visitation til genoptræning Visitation til genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven er flyttet til den fælles visitation. Det giver den udfordring, at det på tværs af Ældrecenteret og Sundhedscenteret skal sikres, at der er ressourcer til at gennemføre den genoptræning som visitationen bestiller. Træning efter Sundhedsloven har Kommunen ikke umiddelbart indflydelse på, men træning efter Serviceloven sker i henhold til Kommunen egen standard. Styringen af økonomien sikres gennem en permanent styregruppe bestående af direktøren for det sociale område, centercheferne for Sundhedscenteret og Ældrecenteret og lederen af den fælles visitation. Aflastningsboliger Kommunen råder i dag over syv aflastningsboliger, der ligger på Porsebakken. Hverken størrelsen på boligerne, eller antallet, rækker til de krav, der kommer med et stigende antal ambulante behandlinger og hurtigere udskrivning fra hospitalerne, hvor det er nødvendigt at færdigpleje især ældre efter hospitalisering. 56

57 Ældrecenteret og Sundhedscenteret vil senest primo 2011 forelægge et forslag til, hvordan de syv aflastningsboliger og otte rehabiliteringsboliger, som Sundhedscenteret råder over på Damgårdsparken, kan samles ved et kommende sundhedscenter og et nyt plejecenter. Forslaget vil begrunde, hvorfor antallet af midlertidige plejeboliger samlet bør øges, således at Egedal Kommune kan være rustet til at imødegå udfordringerne, der kommer med opgaveoverførslen fra region til kommune og et øget antal ældre. Social- og sundhedselever Egedal Kommune var i 2009 dimensioneret til 43 SSH elever og 28 SSA elever. Optaget var dog kun på hhv. 34 og 21 elever. I 2010 var dimensioneringen 53 SSH elever og 31 SSA elever. Tilskud fra trepartsforhandlingerne og ekstraordinære tilskud for ekstra elevoptag vedtaget med finansloven for 2010 har gjort det muligt at hæve optaget i 2010, så det svar til dimensioneringen. Midlerne fra trepartsaftalen ophører efter 2011, og det vides endnu ikke, om det ekstraordinære tilskud i finansloven for 2010 videreføres i Det vil betyde, at Egedal Kommune ikke kan leve op til dimensioneringen fremover. Det er vigtigt for den videre drift, at Egedal lever op til dimensioneringen, da det med rapport om SOSU-elever, forelagt Socialudvalget i juni 2009, blev anskueliggjort, at der skal være et optag på omkring 46 SSH-elever og 24 SSA elever, for at Egedal kan forsyne sig selv med medarbejdere nok til at kunne erstatte de mange, der går på pension, samt til at supplere antallet af medarbejdere, der må forventes at skulle til, for at kunne opretholde tilbuddene til den stærkt voksende ældrebefolkning. Køkken Da tre fjerdedele af institutionerne på børneområdet har fravalgt madordning, har køkkenet en stor udfordring i at opretholde en rationel drift med konkurrencedygtige priser. Det vil derfor i 2011 blive undersøgt, om der er andre områder køkkenet kunne levere mad til i kommunalt eller tværkommunalt regi. Derudover er køkkenet udfordret af en privat leverandør af mad til hjemmeboende ældre, og det vil skulle indgå i en udvikling af tilbuddet til Kommunens ældrecentre, således at leve bo tanken bliver understøttet i så vid udstrækning som muligt. Økonomistyrings- og budgetteringsredskaber for ældreområdet Ældrecenteret vil fortsat, i samarbejde med Økonomicenteret, udvikle styresystemet, der understøtter uddelegeringen af ansvaret for økonomien i hverdagen til teamlederne. Endvidere vil der blive udarbejdet en ny visiteringsmetode til plejeboligerne, således at man i stedet for visitation til enkeltydelser vil overgå til visitation til en grundpakke og nogle få tillægspakker til f.eks. demenspleje. Den nye model tænkes at skulle ligge til grund for en årlig opgørelse, der kan give rammerne for budgettet det efterfølgende år. Der skal i forhold til budgettet udarbejdes budgetteringsredskaber, der så vidt muligt skal afløse demografipuljerne i deres nuværende form. Udviklingsperspektiver De største udfordringer på ældreområdet vil de kommende år være: Det øgede antal opgaver og de mere komplekse opgaver, der kommer fra Regionens sygehuse ud til kommunerne sammen At antallet af borgere over 80 næsten vil tredobles over de næste 10 år 57

58 Det vil give et stort pres på de ydelser, som Kommunen skal tilbyde inden for ældreområdet, samtidigt med at hverken Kommunens økonomi eller regeringens udmeldinger tyder på, at der kan forventes de store stigninger i budgettet. Hvis disse ender skal nå sammen, kræver det, at Kommunen i så høj grad som muligt opretholder de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, Kommunen råder over, og at forebyggelse og sundhedsfremme i endnu højere grad integreres i de ydelser, der leveres på bl.a. ældreområdet. Endvidere skal tiltag som etablering af fælles visitation og udvikling af økonomistyringsredskaber lykkes. Et andet fokusområde de kommende år vil være inddragelse af pårørende og frivillige i forhold til aktivitet og omsorg over for de svageste ældre, hvilket er hovedformålet med et igangværende projekt i Ældrecenteret. En anden vinkel, der kan arbejdes på, kunne være at skabe en gensidig forventningsafstemning mellem borgerne og Kommunen/politikerne gennem en bredt anlagt proces, der kunne inddrage både borgere og politikere i skabelsen af en ny ældrepolitik i denne valgperiode. Politikker og mål Følgende overordnede mål for Ældreområdet er tidligere vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune: Kommunalbestyrelsen vil koncentrere sin indsats om de borgere, der har størst behov for pleje, omsorg og sygepleje. Indsatsen tilrettelægges individuelt og med borgeren i centrum, med tryghed, trivsel og livskvalitet for øje. Indsatsen er sammenhængende og gives med respekt for det enkelte menneske. Hjælpen gives med et forebyggende og sundhedsfremmende sigte Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mulighed for, at borgere kan blive boende længst muligt i eget hjem Kommunalbestyrelsen ønsker at kunne tilbyde relevante boliger til borgere med behov for dette Kommunalbestyrelsen ønsker et aktivt samarbejde med frivillige og private organisationer Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde og rekruttere velkvalificerede medarbejdere, som afspejler Kommunens værdigrundlag. målene for Ældrecenteret for 2011 Overordnet mål Resultat- og effektmål Arbejdsmiljø og samarbejde: At Ældrecenteret har et konstant fokus på udviklingen af fraværet blandt medarbejderne indenfor de enkelte områder i Ældrecenteret At Ældrecenteret arbejder værdibaseret og vedvarende har fokus på Kommunes overordnede værdier At der via en åben dialog om værdierne skabes et fælles sprog og forståelse for hvad de overordnede værdier betyder på ældreområdet. At der med udgangspunkt i Personalecenterets analyse af fraværssammensætningen udarbejdes et system, der muliggør en hurtig og løbende information vedrørende omfanget af både langtids- og korttidsfraværet. Dette skal indarbejdes i Ældrecenterets generelle ledelsesinformationssystem At Ældrecenterets fraværsprocent, for det fravær der kan påvirkes (korttidsfraværet), nedbringes med minimum ¼ i forhold til 2010 At det i 2010 påbegyndte værdiprojekt, for alle Ældrecenterets medarbejdere, er udbredt til alle afdelinger i

59 Overordnet mål Resultat- og effektmål Kompetenceudvikling At Ældrecenteret vedvarende har fokus på udviklingen og fastholdelsen af de nødvendige kompetencer indenfor området At der ved udgangen af 2011 er udarbejdet individuelle kompetenceprofiler for det sundhedsfaglige personale At der i 2011 planlægges og igangsættes kompetenceudviklingskurser for alle social- og sundhedshjælpere. Økonomi At de økonomiske styrings- og budgetteringsværktøjer for ældreområdet løbende udvikles At det sikres, at Ældrecenterets ledelse har adgang til relevant, opdateret og præcis ledelsesinformation. At den aktivitetsafregnede budgetmodel for hjemmeplejen videreudvikles i samarbejde med Økonomicenteret At ledelsesinformationssystem fortsat videreudvikles i 2011, således at det dækker og er relevant på alle ledelsesniveauer, indeholder de væsentligste økonominøgletal, samt kan bruges som konkret målstyringsværktøj i de enkelte grupper. Samarbejde med frivillige og pårørende At der sker en øget inddragelse af frivillige og pårørende på ældreområdet At der, som resultat af det i 2010 afholdte stormøde med relevante frivillige organisationer og pårørende, primo 2011 etableres konkrete samarbejdsaftaler vedrørende konkrete aktiviteter på Kommunens plejecentre. Myndighedsområdet At Ældrecenteret har en ensartet visitationspraksis, der sikrer, at alle borgere stilles lige i forhold til hvilke ydelser de tildeles, samt at det politisk besluttede serviceniveau, og lovgivningen på området, overholdes At Ældrecenterets visitation vedvarende har fokus på at optimere sine arbejdsgange og interne procedurer, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt. At der i 2011 implementeres visitationspakker i forhold til visitation til plejeboliger Ved udgangen af 2011 skal 25 % af alle nyvisiterede, der visiteres efter kvalitetsstandard for praktisk hjælp og kvalitetsstandard for personlig pleje, visiteres til hjemmetræning. Halvdelen af dem, der får tildelt hjemmetræning, skal kunne afsluttes efter endt træningsforløb At det i 2011 præciseres hvor og på hvilket niveau, der skal gennemføres egenkontrol, samt udarbejdes mål og rammer for proceduren. Kostfremstilling At Egedal Kommunes Madservice leverer sund, velsmagende og ernæringsrigtig kost med hensyntagen til den enkelte borgers behov At Madservice er konkurrencedygtig og effektivt og i stand til at levere mad til Kommunens institutioner At Madservice løbende er i dialog med sine kunder. At Ældrecenteret i 2011, i samarbejde med Ledelsesog udviklingscenteret, forestår tre brugertilfredshedsundersøgelser, der skal afdække den aktuelle tilfredshed og fungere som referencemålinger fremover. Der skal gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på Madservice med udbringning (= udeboende borgere), Madservice uden udbringning (= borgere i plejeboliger) og Madservice til daginstitutioner I 2011 skal 75 % af modtagerne, indenfor hvert af de tre områder, overordnet set være tilfredse eller meget tilfredse. I 2012 skal tallet være steget til 80 %. 59

60 Ældrecenterets serviceområder Tabel 2 viser Ældrecenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Ældrecenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-pris 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Ældrecenterets administration 4) Visitation Køkken Sygepleje Inde Gruppe Ude Gruppe Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Ældrecenterets administration Udenfor rammen i alt Centerledelse 5) Centerets bevilling i alt 6) ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) Der er i Ældrecenterets administration i 2011 en indtægt på kr. som vedrører indtægter på husleje og betaling fra andre kommuner m.m. 5) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret 6) beløbene summer ikke nødvendigvis til totalbeløbet på grund af afrundinger. Ældrecenterets administration indenfor rammen Indenfor Ældrecenterets administrative ramme er budgetlagt med lønudgifter til centerets administrative medarbejdere samt til lederne af visitationen, køkkenet, sygeplejen og til lederne af inde- og udegrupperne. Indenfor rammen er endvidere budgetlagt med en demografipulje, som gør det muligt at fastholde det nuværende serviceniveau på ældreområdet med en voksende ældrebefolkning. Endvidere omfatter rammen indtægter og udgifter til mellemkommunal betaling for borgere fra andre kommuner bosat i Egedal Kommunes plejeboliger, og Egedal borgere bosat i plejeboliger i andre kommuner er 15,2 mio. kr. lavere end budget Det skyldes primært, at der er sket besparelser i 2011 på 12,0 mio. kr., samt at demografipuljen er større i 2011 end i Besparelser i 2011 vedrører: Flytning af plejeboliger fra Toftebo/Bakkebo til Posebakken på 7,8 mio. kr. Nednormering på plejecentrene, nednormering i ledelse, administration, sygeplejen m.m. på i alt 4,4 mio. kr. 60

61 Fra 2011 til 2014 stiger budgettet med knap 18 mio. kr. Det skyldes: At der fra 2014 er budgetlagt med 14 mio. kr. til afledt drift af 40 plejeboliger Stigning i demografipuljen, som ligger oppe Ældrecenterets administration. Stigningen skyldes, at der kommer flere ældre i Egedal kommune. Beløbet skal ikke anvendes til administration, men til Ældreområdet. Tilført budget fra Sundhedscenteret til Ældrecenterets centrale visitation I 2009 var der ekstraordinært store indtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager, primært vedrørende årene 2007 og De ekstraordinære indtægter betød, at indtægterne var større end udgifterne i 2009, og derfor blev regnskabsresultatet for 2009 negativt. Ældrecenterets administration - udenfor rammen Uden for rammen ligger følgende områder: Lønudgifter i forbindelse med uddannelse af Social- og sundhedshjælperelever og Social- og sundhedsassistentelever teret lejetab på ældreboliger (manglende udlejning) Udgifter til skatter og afgifter, el, varme, vand og renovation på plejeboligerne på Tofteparken og Porsebakken Udgifter til Seniorrådets aktiviteter, herunder møder, kurser og lignende. Hver fjerde år budgetteres med udgifter til afholdelse af valg til Seniorrådet. Næste valg afholdes i Visitator Ældreområdet og dele af sundhedsområdet arbejder efter en Bestiller og Udfører Model (BUM). Bestillerdelen varetages af en fælles visitationsenhed, der visiterer til personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, madservice, plejeboliger, genoptræning, aktivitetscentre, livsstilsværkstedet, hjælpemidler, boligændringer, handicapbiler, plejevederlag og udgifter i forbindelse med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, støtte til individuel befordring og til befordring efter Sundhedsloven m.v. Udgifterne til visitatorer vokser i 2011, fordi visitatorerne fra Sundhedscenteret og medarbejdere i hjælpemiddeldepotet overføres fra Sundhedscenteret til Ældrecenteret. Køkken Rammen omfatter udgifter i forbindelse med produktionen af mad til beboere på plejecentrene, til brugere af madserviceordningen og frokosttilbud til Kommunens daginstitutioner. Kostproduktionen sker i produktionskøkkenet i Damgårdsparken, men dele af produktionen foregår i de enkelte plejeafdelinger, herunder færdigtilberedning af morgen- og middagsmad. I køkkenets ramme budgetteres indtægter fra beboernes egenbetaling for maden samt indtægter fra brugerne af madserviceordningen og forældrenes betaling for madordningen i institutionerne. For begge ordninger på ældreområdet gælder det, at der er lovmæssigt loft over, hvor meget brugerne må betale. Resten er en kommunal udgift. De budgetterede udgifter tilpasses brugerantallet inden for ældre og børneområderne. Sygeplejen Rammen indeholder udgifter vedrørende hjemmesygepleje efter Sundhedsloven. Hjemmesygeplejen skal levere ydelser til personer i eget hjem, herunder personer i plejeboliger, ældreboliger og lignende. Derudover ydes der sygeplejeartikler til sårbehandling samt bevillinger til inkontinenshjælpemidler. 61

62 Under sygepleje budgetteres desuden med udgifter til inkontinenshjælpemidler og sårartikler jf. Servicelovens 112, indkøb af medicinske artikler, drift af loftlifte og nødkaldeanlæg, samt leasing og driftsudgifter på Ældrecenterets samlede bilpark på 24 biler. De budgetterede udgifter til sygeplejen vokser alene med pris- og lønfremskrivningen i Indegrupper Egedal Kommune har fra 1. november 2010 i alt 122 plejeboliger til ældre fordelt med 48 i Ledøje, 16 i Ølstykke og 58 i Stenløse. I Ledøje ligger plejeboligerne Porsebakken A, B, C og D. I Ølstykke ligger plejeboligerne i Engbo (demensafsnit). I Stenløse ligger Damgårdsparken med plejeboligerne Kløverhaven, Syrenhaven, Blommehaven og Solkrogen (demensafsnit). På Porsebakken C er der endvidere udgifter til drift af syv aflastningsboliger, som tilbydes borgere, der har behov for midlertidig aflastning. Opgaven vedrørende aflastning er lovbestemt, jf. Servicelovens 84, og kan udløses ved, at der enten ydes aflastning i hjemmet eller i midlertidige aflastningsboliger. Normeringen på plejecentrene er beregnet som bruttonormeringer. Egedal Kommune har to demensdagcentrene, som er Solkrogen og Vores Hus. Dagcentrene yder tilbud til 14 daglige brugere. Størstedelen tilbydes en dagcenterplads to-tre gange om ugen, og enkelte tilbydes en plads fem dage om ugen. Der er erfaring for, at en tidlig indsats i forhold til demente borgere har betydning for resten af forløbet og udskyder samtidig måske indflytning på plejehjem. Ordningen aflaster såvel hjemmeplejen som pårørende. Udegrupper Jf. Servicelovens 83 og 91 skal Kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne, jf. Servicelovens 95. Personlig og praktisk hjælp tildeles de borgere, der har størst behov og med afsæt i det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Opgaverne løses af tre daggrupper og af aften-, nat- og akutteams. I Ledøje-Smørumområdet ligger Smørumgruppen, hvor lederen også har ansvaret for Kommunen vikarkorps. Ølstykkegrupperne har fælles leder, men indtil videre har de lokaler på to matrikler i Gl. Ølstykke og i Stationsbyen. Stenløse- og Ganløsegrupperne er ligeledes samlet under en leder. Aften-, natog akutteams er fælles for alle tre områder. Aktivitetsforudsætninger Tabel 3.1 og 3.2 viser aktivitetsforudsætninger for Ældrecenteret. Beregningerne i tabellen bygger på antallet af borgere, der i 2009 gjorde brug af de forskellige ydelser, fordelt på aldersgrupper. Dette antal er fremskrevet med udviklingen i befolkningen. Væksten i antallet af borgere, der gør brug af de forskellige ydelser, ligger mellem % afhængig af ydelsen. Forklaringen skal primært findes i, at antallet af årige i perioden vokser med 67 %. 62

63 I prognosen for er det forudsat, at den andel af borgerne, der gør brug af ydelserne, vil være uændret i perioden. Dette er næppe sandsynligt, fordi det eksempelvis vil indebære, at forebyggelsesindsatsen ingen effekt har på sygdom og forbrug af sundhedsydelser og hjemmehjælp. Presset på sygepleje og hjemmehjælp må derfor forventes at blive mindre, end det tabel 3.1 illustrerer. Tabel 3.1 Udviklingen i befolkningen og det forventede antal borgere der vil gøre brug af de forskellige ydelser, fordelt på aldersgrupper Aktivitet Regnskab korr Befolkningsprognose 0 74 årige Befolkningsprognose årige Befolkningsprognose 85+årige Antallet af borgere 0 74 årige, der modtager praktisk hjælp Antallet af borgere 0 74 årige, der modtager personlig pleje Antallet af borgere 0-74 årige, der modtager sygepleje Antallet af borgere årige, der modtager praktisk hjælp Antallet af borgere årige, der modtager personlig pleje Antallet af borgere årige, der modtager sygepleje Antallet af borgere 85 + årige, der modtager praktisk hjælp Antallet af borgere 85 + årige, der modtager personlig pleje Antallet af borgere 85 + årige, der modtager sygepleje I alt, antal borgere der modtager praktisk hjælp I alt, antal borgere der modtager personlig pleje I alt, antal borgere der modtager sygepleje I tabel 3.2 er der gennemført tilsvarende beregninger som i tabel 3.1, men her på det forventede antal visiterede timer, givet befolkningsudviklingen og andelen af borgere, der gør brug af de forskellige ydelser. Visiterede timer er det mest detaljerede niveau, vi kan få data og udarbejde beregninger på. Udviklingstendenserne er præcis som i tabel

64 Ældrecenteret Tabel 3.2 Udviklingen i det forventede antal visiterede timer til de forskellige ydelser, fordelt på aldersgrupper Aktivitet Regnskab korr Visiterede timer praktisk hjælp 0 74 årige Visiterede timer personlig pleje 0 74 årige Visiterede timer sygepleje 0 74 årige Visiterede timer praktisk hjælp årige Visiterede timer personlig pleje årige Visiterede timer sygepleje årige Visiterede timer praktisk hjælp 85+årige Visiterede timer personlig pleje 85+årige Visiterede timer sygepleje 85+årige I alt, visiterede timer til praktisk hjælp I alt, visiterede timer til personlig pleje I alt, visiterede timer til sygepleje tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser, hvorledes Ældrecenterets bevilling er fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Ældrecenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Andre sundhedsudgifter Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af handicappede, alvorligt syge og døende i eget hjem Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Øvrige sociale formål Kommissioner, råd og nævn Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt 3) ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

65 6. Sundhedscenteret Sundhedscenterets opgaver Sundhedscenterets ydelser omfatter tilbud rettet mod voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i form af rådgivning og vejledning, specialrådgivning, botilbud, dagtilbud, beskyttet beskæftigelse, handicapkompenserende ydelser, kompenserende specialundervisning og ledsagerordning. Sundhedscenterets ydelser omfatter også tilbud rettet mod voksne personer med særlige sociale problemer, herunder udsatte, misbrugere og sindslidende, i form af rådgivning og vejledning, specialrådgivning, tilbud om behandling, dagtilbud, herunder aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse, ophold i forskelligartede botilbud, etablering af støttepersonordninger, bostøtte m.v., visitation og drift af Kommunens boligfællesskaber og botilbud til sindslidende, psykisk handicappede, borgere med særlige sociale problemer samt social viceværtfunktion. Skelhøj er et længerevarende botilbud rettet mod voksne med varige fysiske og psykiske funktionshæmninger. Der er 30 pladser, hvoraf 25 pladser sælges til andre kommuner. Lillestræde er et botilbud for en person med særlige problemstillinger ud over den fysiske og psykiske funktionshæmning. Botilbuddet er beliggende Lillestræde, Ganløse. Tilbuddet sælges til anden kommune. Søvænge har 25 boliger til personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt tre specialiserede boliger til udadrettede, nogle med dom til tilsyn. Vejbo er et bofællesskab med otte boliger, som retter sig mod personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Rørsangervej er et bofællesskab med tre boliger, som retter sig mod personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Sundhedscenteret har udkørende teams, der varetager 85-opgaver i borgerens eget hjem. Støtte-opgaverne retter sig mod personer med fysisk funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Opgaverne koordineres fra henholdsvis Skelhøj, Søvænge og Socialpsykiatrien. Sundhedscenteret råder desuden over Hjerneskadeenheden, der kan give hurtig og specialiseret hjælp i nærmiljøet. Tandpleje og tandregulering til børn og unge samt omsorgstandpleje og specialtandpleje til ældre og handicappede. Sundhedscenteret tilbyder også sundhedspleje til børn og unge. Sundhedscenteret omfatter også genoptrænings- og vedligeholdelsestræning efter såvel Servicelov som Sundhedslov, herunder døgnpladser i et rehabiliteringsafsnit med akut- og genoptræningspladser, samt træningstilbud i samarbejde med Jobcenteret og Hjerneskadeenheden. Visitationen til genoptræning, livsstilsværkstedet og aktivitetscenter flyttede medio 2010 til Den Fælles Visitationsenhed, og visitationen kom dermed til at høre under Ældrecenteret. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, herunder forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år. 65

66 Livsstilsværkstedet er Egedal Kommunes sundhedstilbud til alle borgere i Kommunen. Formålet er at skærpe borgernes opmærksomhed overfor deres egen og familiens sundhed. Sundhedscenteret varetager patientrettet forebyggelse efter aftale med Region Hovedstaden. Herudover har Kommunen et aktivitetscentertilbud til ældre og handicappede. For Kommunens ansatte tilbydes en sundhedsordning. Sundhedscenteret har desuden ansvaret for: Styring og forvaltning af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Styring og forvaltning af den kommunale finansiering af vederlagsfri fysioterapi Forvaltning af Servicelovens 18 (frivilligt socialt arbejde). Sundhedscenterets driftsbudget Tabel 1 viser Sundhedscenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Det samlede budget udgør 289,2 mio. kr. i I 2010 var budgettet 286,9 mio. kr., medens regnskabet i 2009 var 406,7 mio. kr. Ændringen fra 2009 til 2010 skyldes primært, at budgettet vedr. førtidspension (70 mio. kr.) er flyttet til Center for Borgerservice. Herudover blev regnskabsresultatet i det tidligere Rådgivningscenter overskredet med 37 mio. kr. Fordelingen på centerets forskellige opgaver og udviklingen heri beskrives i afsnittet om Sundhedscenterets serviceområder. Tabel 1. Sundhedscenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Ændring af den kommunale medfinansiering Medfinansieringsandelen øges på udvalgte diagnoser. Dette gøres for at øge kommunernes incitament til at forebygge. Eksempelvis hæves taksten for urinvejsinfektioner. Dette er en hyppig indlæggelsesdiagnose, som let og uden væsentlige omkostninger kan forebygges. Kommunen har dermed et endnu større incitament til at forebygge dette. Hensigten er, at dette skal sikre en øget kommunal indsats for at forebygge indlæggelser på udvalgte diagnoser. Diagnoserne er ikke endeligt præciseret, men det er diagnoser, der kan forebygges, og resultatet kan ses umiddelbart efter indsats (modsat f.eks. cancer). Egedal Kommune skal tilpasse sine indsatser efter dette. Sundhedsaftale Der skal vedtages anden generation af sundhedsaftalerne (mellem kommunerne og Region Hovedstaden) samt allonger for de enkelte kommuner. I forbindelse med implementering af sundhedsaftalerne skal der også implementeres MedCom standarder. Dette er fælles IT for 66

67 sundhedsvæsenets parter (kommunerne, hospitalerne og de alment praktiserende læger), og bruges til kommunikation, kontrol, registrering og evaluering af opgaverne. I forbindelse med implementering af sundhedsaftalerne skal forløbsprogrammerne også implementeres. Genoptræningscenteret skal tilpasses hertil. Psykiatriens samordningsudvalg vil konkret, med afsæt i de erfaringer der udspringer fra forskningsenheden om psykiatrisk rehabilitering på Psykiatrisk Center Ballerup, igangsætte relevante pilotprojekter i aftaleperioden. Pilotprojekterne skal sikre, at samarbejdet om rehabilitering af mennesker med sindslidelser bliver udbredt og implementeret, og der bliver sat fokus på udvikling af fælles sprog, fælles metoder og fælles patientundervisning. Tættere opfølgning på udgifter Der skal gøres en øget indsats for at følge op på udgifterne i Sundhedscenteret bl.a. via disse databaser: MedCom, esundhed, KØS. Nedbringelse af ind- og genindlæggelser En del af de ind- og genindlæggelser der sker, kan forebygges via bedre kommunikation og arbejdsgange mellem sektorerne. Et projekt til nedbringelse af dette er i gang. Projektet er delvist eksternt finansieret. Sundhedspolitik Egedal Kommune skal have en ny sundhedspolitik. Arbejdet med udviklingen af denne igangsættes ultimo Lovændring i forhold til handle-/betalingskommuneforpligtelsen I 2010 har Folketinget vedtaget en ændring af Retssikkerhedsloven i forhold til handlekommune og betalingskommuneforpligtelsen. Formålet med lovændringen er, at kommunerne kan vælge, at visitationskompetencen og finansieringsansvaret på det specialiserede socialområde fra 1. januar 2011 følges ad. Det betyder, at Egedal Kommune ikke pr. automatik skal være handlekommune for de borgere fra andre kommuner, som bor i botilbuddene i Egedal Kommune. Fra 2011 er Kommunen fortsat handlekommune for 27 borgere fra andre kommuner. Egedal Kommune hjemtager handlekompetencen for alle Egedalborgere som bor i botilbud udenfor Kommunen, så Kommunen bliver både handle- og betalingskommune, hvor Kommunen tidligere kun har været betalingskommune. Dette drejer sig p.t. om 85 borgere på voksenhandicap og psykiatriområdet. Det forventes, at denne lovændring på sigt vil medføre, at serviceniveauet for borgere boende i Kommunen og udenfor Kommunen er ens. Etablering af botilbud Egedal kommune etablerer et botilbud for borgere der kræver en særlig pædagogisk indsats på voksenhandicapområdet. Botilbudddet indrettes, så det kan rumme borgere der tidligere har været i enkeltmandsprojekter. Botilbuddet bliver en del af handicapinstitutionen Søvænge i Ølstykke. Hjemtagelse af borgere I 2011 arbejdes der videre med at hjemtage og boplacere Egedalborgere på handicap og psykiatriområdet i Egedal Kommunes egne tilbud. 67

68 Tandplejen Basistandplejen I 2009 startede indførelsen af teamtandplejen. Implementeringen gennemføres ultimo 2010, hvor klinikken på Søagerskolen nedlægges og børnene overføres til Boesagerskolens tandklinik. Reguleringstandplejen Tandregulering foregår i samarbejde med Furesø og Ballerup kommuner. Den fælles tandreguleringsklinik ligger i Ballerup. Samarbejdet er etableret for at sikre en høj faglig standard og faglig sparring blandt specialtandlægerne. Det forventes, at dette vil sikre rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere. Til driften af klinikken skal Egedal Kommune betale et beløb, der er beregnet som Kommunens andel af de 0-17 årige, i forhold til det samlede antal 0-17 årige i de tre kommuner. Omsorgstandpleje Borgere, der af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at benytte de almindelige tandlægetilbud, kan visiteres til omsorgstandpleje, som typisk foregår hos borgerne. I 2011 udliciteres omsorgstandplejen. Der skal etableres et samarbejde mellem tandplejens administration og det private firma. Det vil også gælde et nyt samarbejde mellem det private firma og ældreområdets medarbejdere. Sundhedstjenesten Regeringen har i øjeblikket meget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilierne. Sundhedspolitikken i Egedal Kommune skal skabe rammer og muligheder, så borgerne kan vælge et sundt liv. Der er valgt tre fokusområder, som Kommunen særligt vil fokusere på. Fokusområderne er fysisk aktivitet, kost og trivsel. Sundhedsplejerskerne har meget opmærksomhed rettet på de overvægtige elever, og de tager kontakt til forældrene ved en vægtstigning. Sundhedsplejerskerne ser eleverne årligt ved sundhedssamtalen, og kan hermed tage dialogen tidligt, hvilket kan ses på det samlede fald i BMI for eleverne. Dette ses på alle klassetrin. I børnehaveklassen vil eleverne fra skoleåret 2010/11, som en del af indskolingsundersøgelsen, få foretaget en motorisk screening, så sundhedsplejerskerne specifikt kan give en vurdering af barnets motoriske og sociale færdigheder ved den efterfølgende sundhedssamtale med eleven og forældrene. Der vil ligeledes blive ført statistik over resultaterne. Sundhedsplejerskerne arbejder med tidlig opsporing af efterfødselsreaktioner. En række undersøgelser viser, at % af nybagte mødre oplever depressive reaktioner indenfor det første år efter barnets fødsel. En efterfødselsreaktion er lidelsesfuld og belaster personen selv, den tidlige kontakt mellem forældre og barn samt familiens trivsel som helhed. Sundhedsplejersken er opmærksom på, hvordan begge forældre har det, men indtil videre tilbydes kun at screene mødre fra juli Sundhedsplejersken vil foretage screeningen otte uger efter fødslen. Resultatet vil herefter være udgangspunkt for en samtale med sundhedsplejersken om moderens psykiske velbefindende. Fra oktober 2010 tilbyder en sundhedsplejerske og en familiekonsulent de mødre, der synes det er sværere end forventet at blive mor, at deltage i en åben samtalegruppe. I gruppen vil det være muligt at drøfte og dele de vanskeligheder og bekymringer, der knytter sig til den nye tilværelse med et spædbarn, med mødre i samme situation, og de kan få hjælp til at finde nye måder at håndtere problemerne på. 68

69 Antallet af sundhedssamtaler reduceres med fire skoleårgange fra Sundhedstjenesten vil i det omfang, der bliver kapacitet til, f.eks. pga. lavere fødselsantal end forudsat, prioritere gennemførelse af flere sundhedssamtaler. Regeringens forebyggelseskommission sætter fokus på, at sunde vaner grundlægges tidligt i livet, og børn og unge derfor er vigtige målgrupper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. En af anbefalingerne, som kan få stor betydning for Sundhedstjenesten, vil være at erstatte treårs undersøgelsen i almen praksis med enten et besøg ved sundhedsplejerske til familier med treårige eller med en 12-års forebyggende sundhedssamtale i den kommunale sundhedstjeneste. Genoptræning, Sundhed & Livsstil Genoptræningscenteret Den voksende ældrebefolkning forventes at øge søgningen til genoptræning. Genoptræningscenteret kan således forvente et behov for yderligere personaleressourcer. Samtidig opleves en markant stigning i antallet af genoptræningsplaner efter Sundhedsloven. I 2009 modtog Kommunen 600 genoptræningsplaner efter Sundhedsloven i forbindelse med borgernes udskrivning fra hospital. Estimatet for 2010 er 806 genoptræningsplaner; altså en forventet stigning på 34 % fra 2009 til Denne stigning er blandt andet demografibestemt, men er især et udtryk for en aftalt opgaveglidning (mellem kommunerne og Region Hovedstaden), hvor Kommunen fra 1. juni 2009 overtog en større del af opgaven med specialiseret genoptræning og en overtagelse af børnetræning pr. 1. februar Genoptræning efter Sundhedsloven er en skal-opgave, der i Egedal Kommune politisk er prioriteret forud for genoptræning efter Serviceloven. Tofteparken i Ølstykke fungerer som supplement til træningslokalerne på Damgårdsparken. Der arbejdes på at udvide samarbejdet med Jobcenteret med aktivering af sygedagpengemodtagere samt hjemtagelse af stresssamtaler fra ekstern leverandør. Disse udvidede aktiviteter kan foregå på Tofteparken, hvis der investeres i en mindre ombygning. Vederlagsfri fysioterapi Kommunerne har mulighed for at etablere egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som er et lægehenvist tilbud til en afgrænset borgergruppe med kroniske lidelser, samt borgere med progredierende sygdomme. Det må forventes, at en del af de borgere, der har gennemgået et genoptræningsforløb i kommunalt regi efter Sundhedsloven, vil vælge at fortsætte træningen i kommunalt regi. Kroniske sygdomme Der er et stadigt stigende antal kronikere i Egedal Kommune, hvilket giver et stigende pres på Sundhedscenteret. Det forventes imødekommet via en øget indsats for at udnytte og videreudvikle eksisterende tiltag på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet, der er rettet mod specifikke kronikergrupper. Dette bør ske i samarbejde med Region Hovedstaden og tage udgangspunkt i de udvalgte forløbsprogrammer. Forløbsprogrammerne omhandler en koordineret og gensidig forpligtende indsats mellem kommune, hospital og alment praktiserende læge, således at den enkelte borger får et optimeret forløb. 69

70 Sygedagpengemodtager Fra 2011 varetager genoptræningen opgaven med aktivering af sygedagpengemodtagere for Jobcenteret. Aktiveringen sker på Tofteparken i Ølstykke. Forebyggende hjemmebesøg Borgere over 75 år skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Tidligere skulle der tilbydes to årlige hjemmebesøg, men som følge af en lovændring, skal der nu kun tilbydes et årligt hjemmebesøg. Besøget omfatter tilbud om individuel og personlig vejledning og rådgivning, og den enkelte borger har samme forebyggende medarbejder ved hvert besøg. Politikker og mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Voksne med Handicap De visiterede ydelser skal være fagligt og økonomisk bæredygtige. Implementering af kvalitetsstandarder og administrative arbejdsværktøjer, der understøtter sagsbehandlingen. Psykiatri og Misbrug Der skal sikres, at der forestår en kvalificeret udredning og matchning af tilbud til borgeren. Borgeren skal i forbindelse med dette arbejde, selv bidrage med løsninger og tage ansvar for eget liv. Implementering af udredningsværktøjet GAF Global Assessment of Function Implementering af kvalitetsstandarder som styringsværktøjer. Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien arbejder på tværs af sektorer og organisationen med henblik på at forebygge og begrænse indlæggelser og følgevirkninger af sindslidelse. Socialpsykiatrien arbejder på at yde en helhedsorienteret indsats med respekt for modtagerens værdier og behov. Der fokuseres på evner og ressourcer frem for på diagnoser og symptomer, derfor arbejdes der rehabiliterende med symptomerne fra psykisk sygdom for at støtte processen i forhold til at komme sig. Formålet er at øge livskvaliteten for borgerne, således at de kan opnå et liv, så tæt på det normale som muligt. Socialpsykiatrien arbejder med social integration for at undgå stigmatisering og social udstødelse. Formålet er at understøtte processen i forhold til at komme sig og øge livskvaliteten for borgerne, således at de kan opnå et liv så tæt på det normale som muligt. Antallet af borgere i målgruppen mennesker med en personlighedsforstyrrelse er generelt stærkt stigende. Derfor ønsker Socialpsykiatrien at inddrage samarbejdspartnere og lave en kortlægning af målgruppen, således at det på længere sigt er muligt at lave en prognose for udviklingen af behovet for tilbud I samarbejde med Rådgivningsteamets konkretisering af serviceniveau ved implementering af visitationskriterier ved brug af metoden GAF. Global Assessment of Function. Den socialpsykiatriske ydelse inddeles i fire niveauer, fire pakker. Pakkerne indeholder let, middel, svær og særlig svær socialpsykiatrisk støtte og visiteres af Rådgiver. Formålet er gennemskuelig, styrbar og dokumenteret visitation. Faglig opkvalificering i form af kursus i kognitiv metode. Afholde kursus for alle medarbejdere. Etablere gruppetilbud til borgere med en personlighedsforstyrrelse. 70

71 Overordnet mål Resultat- og effektmål Tandplejen At give alle børn og unge en positiv holdning til tandpleje via en optimal behandling til hvert barn, samt ved at videregive viden og bevidsthed om dets egen sundhed, og derved skabe grundlag for bevarelse af tandsystemet hos den enkelte. At udarbejde en årlig rapportering til udvalget over basistandplejens ydelser baseret på den produktion, der foregår. En del af disse data vil være baseret på opgørelser over en enkelt udvalgt måned At procenten af udeblivelser og sene afbud følges og evt. tiltag iværksættes At implementere planen for oplysning til elever i 6. klasse om hvordan erosioner opstår og hvilke muligheder, de har for at påvirke processen. Erosioner/syreskader på tænder forventes at blive et rigtigt stort problem At udarbejde materiale til information til unge om risici ved piercinger i mundhulens område herunder kinder, læber og tunge. Omsorgstandplejen At give de plejekrævende og deres omgivelser en bedre livskvalitet ved at de får draget omsorg for en god tandpleje. At udarbejde en årlig opgørelse over antallet af borgere, der er tilknyttet omsorgstandplejen. Forebyggelse og Sundhedsfremme Der arbejdes målrettet med sundhedsprofiler for at øge den generelle sundhedstilstand hos alle borgere i Egedal Kommune Der arbejdes målrettet med handleplaner og den fortsatte implementering af Sundhedspolitikken Der udarbejdes en sundhedsplan for Egedal Kommune. Al genoptræning som er et kommunalt ansvar varetages af Egedal Kommune med henblik på at genoptræne borgerne i nærmiljøet Egedal Kommune vil være konkurrencedygtige på genoptræningsområdet Hjerneskadeenheden modtager borgere med henblik på behandling i genoptræningen og rehabiliteringen Egedal Kommune modtager også børn til genoptræning. Der udvælges særlige indsatser ud fra nyeste sundhedsprofiler samt Sundhedspolitikken for at forebygge sygdom og sygehusindlæggelser Sundhedscenteret er ansvarligt for løbende afrapportering Livsstilsværkstedet Sundhedsbussen kører ud til relevante steder i Kommunen, hvor borgerne kan få tjekket deres sundhedstilstand suppleret med en sundhedssamtale Der oprettes hold for diabetes og BMI + 35 for voksne Der holdes rygestopkurser Sundhedsplan. Der er en ventetid på maks. 10 arbejdsdage på genoptræning efter sygehusindlæggelse jf. Sundhedslov. Ventetiden er regnet fra genoptræningsplanen er modtaget i Kommunen Der er en ventetid på træning efter Serviceloven på maks. 20 arbejdsdage efter henvendelse er modtaget fra visitator Maks. 5 % benytter sig af eksterne leverandører på genoptræningsområdet Der skal ske en årlig afrapportering til Sundhedsudvalget vedr. visitation på basis af Sundhedslov og Servicelov At borgere med erhvervet hjerneskade genoptrænes i Hjerneskadeenheden, når det er fagligt forsvarligt. Der laves årsopgørelse over hvor mange der er trænet i eget regi og eksternt. 71

72 Overordnet mål Sundhedsordningen for ansatte i Egedal Kommune: At der arbejdes målrettet med at skabe rammer for en attraktiv arbejdsplads For kommunens ansatte og medvirke til at skabe muligheder for at fremme sundheden og forebygge nedslidning som følge af arbejde. Resultat- og effektmål Skulder- og nakkehold for de ansatte Rygestopkurser. Forebyggende besøg Via forebyggende hjemmebesøg for over 75-årige med en sundhedsfremmende og forebyggende rådgivning og vejledning arbejdes der mod at sikre og forbedre de ældre borgeres mulighed for, at klare sig selv længst muligt i egnet bolig % af de ældre benytter sig af tilbuddet Der afholdes min. to emnearrangementer årligt. Aktivitetscenteret Kommunalbestyrelsen ønsker at give ældre og handicappede borgere mulighed for at forblive længst og bedst muligt i eget hjem med en indholdsrig dagligdag. Via et aktivitetscentertilbud med aktivering og socialt samvær gives handicappede og ældre en mulighed for: at opretholde eller forbedre færdigheder at skabe netværk og forebygge social isolation en mere tryg og indholdsrig dagligdag aflastning af pårørende Der skal ske en årlig afrapportering til Social- og Sundhedsudvalget. Akut- og døgngenoptræningspladser Kommunalbestyrelsen vil tilbyde midlertidig døgnophold for at undgå unødig eller forlænget indlæggelse på sygehus samt for at sikre borgeren en pleje og genoptræning så tæt på borgerens nærmiljø som muligt. Der tilbydes en målrettet og tidsbegrænset intensiv genoptræningsperiode med døgnophold med henblik på at afhjælpe en funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller almen svækkelse Der tilbydes en akutplads, hvor behovet for behandling, pleje og observation efter en lægelig vurdering skønnes at kunne varetages i kommunalt regi Der er en belægningsprocent på maks. 85 % af hensyn til at skabe mulighed for akutpladser Effekt af ophold dokumenteres på alle forløb ved udskrivning Der skal ske en årlig afrapportering til Social- og Sundhedsudvalget. Sundhedstjenesten skal arbejde målrettet med det enkelte barn for at skabe tryghed i Kommunens børnefamilier Yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats Yde en individorienteret indsats til alle børn gennem sundhedsvejledning og funktionsundersøgelse indtil undervisningspligtens ophør Tilbyde alle børn med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør Deltage i børneteams for at sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes At alle nybagte familier kontaktes telefonisk af en sundhedsplejerske senest tre hverdage efter udskrivelse Der udarbejdes statistik på antallet af spædbørn, der er ammet fuldt ud ved fire måneders alderen Der er gennemsnitlig minimum seks deltagere ved åbent hus arrangement Ud af alle småbørnsbesøgene, er der maks. 20 % behovsbesøg 72

73 Overordnet mål Bistå skoler og institutioner med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Resultat- og effektmål At alle sundhedsplejersker minimum to gange årligt har emnet motorik på i åbent hus arrangement Der udarbejdes statistik på antallet af nybagte mødre, der har en efterfødselsreaktion Det åbne gruppetilbud til mødre med efterfødselsreaktion vurderes medio 2011 Antallet af konsultationsbesøg til institutionerne opgøres to gange årligt og evt. tiltag iværksættes Alle daginstitutioner tilbydes et hygiejnetilsyn af en sundhedsplejerske en gang årligt. Skelhøj Jobrotation Brugerprofilundersøgelse Fastholdelse af medarbejdere, bedre psykisk arbejdsmiljø, fokus på sygefravær Sikre at taksterne for tilbuddet er valide. Søvænget Dokumentation Brugerprofilundersøgelse Sikre at borgeren får den hjælp der er nødvendig, samt at ressourcerne udnyttes optimalt Sikre at taksterne for tilbuddet er valide. 73

74 Sundhedscenterets serviceområder Tabel 2 viser Sundhedscenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Sundhedscenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Sundhedscenterets egen ramme Voksne med Handicap Psykiatri og Misbrug Socialpsykiatrisk team Skelhøj Søvænge Sandbjerghave Tandplejen Sundhedstjenesten Hjælpemidler Genoptræning, Sundhed og livsstil Forebyggelse, aktivitet og rehab Vedligeholdelse af kommunale bygninger Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Sundhedscenter udenfor rammen Voksne med Handicap Psykiatri og Misbrug Socialpsykiatrisk team Tandplejen Sundhedstjenesten Genoptræning og aktivitet Udenfor rammen i alt Fællesstyrede konti: Tandplejen Fællestyrede konti i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 2 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Regnskabsresultatet for 2009 er 120 mio. kr. større end korrigeret budget 2010, hvilket hovedsageligt skyldes, at budgettet på 70 mio. kr. til førtidspensioner fra 2010 er overført til Center for Borgerservice. Herudover blev regnskabsresultatet i det tidligere Rådgivningscenter overskredet med 37 mio. kr. I 2010 budgettet indgår overførsel af mindreforbrug på genoptrænings- og aktivitetsområdet i 2009 svarende til 0,6 mio. kr. I det følgende beskrives kort de væsentligste afvigelser mellem det korrigerede budget 2010 og budget Yderligere information findes i tabel 5: 74

75 Genopretning af budgettet til handicappede voksne udgør i ,7 mio. kr. Mindrebesparelse vedr. RC-06P, Handicaprammen på 1,0 mio. kr., der øges til 3,1 mio. kr. i 2012 og 7,1 mio. kr. i 2013 og frem Teknisk korrektion på 3,7 mio. kr. vedr. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse som følge af fuld indfasning af loven Tekniske korrektioner i forbindelse med afstemning af statsrefusion -0,45 mio. kr. Tilvæksten i Egedal Kommunes ældrebefolkning betyder stigende udgifter til demografipuljen fra 2011 Overførsel af flygtningeområdet introduktionsydelsen, til Center for Borgerservice, 0,1 mio. kr. Teknisk korrektion på hhv. 2 mio. kr. og 3 mio. kr. vedr. Skelhøj og Søvænge, der skal anvendes til tilbagebetaling af for meget opkrævet takst i 2008 I forbindelse med Egedal Kommunes genopretningsplan udgør besparelsen i ,3 mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. vedrører en rammebesparelse på handicapområdet. Aktivitetsforudsætninger Tabel 3 viser aktivitetsforudsætninger for Sundhedscenteret. Tabel 3. Aktivitetsforudsætninger Aktivitet 2010 korr. 1) Antal personer med Handicap, som modtager specialpædagogisk bistand, Lov om specialundervisning for voksne Antal personer som modtager midlertidigt botilbud på kvindekrisecenter Antal personer med særlige sociale problemer som modtager midlertidigt botilbud på et forsorgshjem Antal personer som modtager behandling for alkoholmisbrug Antal personer som modtager behandling for stofmisbrug Antal personer med sindslidelse, misbrug m.m. som modtager støtte i eget hjem, Antal personer med Handicap som modtager hjemmevejledning, Antal personer med Handicap, som modtager ledsagelse, 45, 97, Antal personer med Handicap, som modtager beskyttet beskæftigelse, Antal personer med sindslidelse, som modtager beskyttet beskæftigelse, Antal personer med Handicap, som modtager aktivitets- og samværstilbud, Antal personer som modtager aktivitets- og samværstilbud, Rådgivningsområdet Antal personer som modtager aktivitets- og samværstilbud i Egehuset Antal personer med fysisk og psykisk handicap Skelhøj (antal pladser), 108 (lov om alm. Boliger)

76 Antal personer med fysisk og psykisk handicap Søvænge (antal pladser), 108(lov om alm. Boliger) Antal personer med fysisk og psykisk handicap Vejbo (antal pladser), 108(lov om alm. Boliger) Antal personer med fysisk og psykisk handicap Rørsangervej (antal pladser), Længerevarende ophold for personer med fysisk og psykisk handicap Øvrigt (antal køb af pladser), Længerevarende ophold for sindslidende Dambo (antal pladser) Midlertidigt botilbud for sindslidende - Bakkehuset/Veksø (antal pladser) Længerevarende ophold for sindslidende Bakkehuset/Veksø (antal pladser) Længerevarende ophold for sindslidende Øvrigt (antal køb af pladser) Længerevarende ophold for sindslidende Skovbo (antal pladser) Midlertidige botilbud for personer med funktionsnedsættelse (Antal køb af pladser) Midlertidige botilbud for personer med særlige sociale problemer og sindslidelser (antal køb af pladser) Antal personer som modtager merudgiftsydelse for voksne med nedsat funktionsevne, Antal personer i Handicaprådet inkl. fem politikere Bevilling/tilskud til høreapparater, lovbundet område (Antal borgere) Bevilling til diabeteshjælpemidler for insulinkrævende diabetes, lovbundet område (Antal borgere) Bevilling til stomi hjælpemidler, lovbundet område (Antal borgere) Andel af genoptræningsplaner efter Sundhedslovens 140 (%) ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Sundhedscenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Sundhedscenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Kommunal tandpleje

77 Sundhedscenteret Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Særlige dagtilbud og særlige klubber Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbruger Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsage-ordninger ( 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Introduktionsydelse Førtidspension med 50 % refusion Førtidspension med 35 % Refusion tilkendt efter regler gældende før 1. januar Førtidspension med 35 % Refusion tilkendt efter regler gældende fra 1. januar Sociale formål Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Servicejob Øvrige sociale formål Kommissioner, råd og nævn Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

78 Jobcenteret 7. Jobcenteret Jobcenterets opgaver Jobcentrene er det centrale omdrejningspunkt i den danske beskæftigelsesindsats. Jobcentrene bistår alle arbejdssøgende med at få arbejde, men det er jobcentrenes kerneopgave at hjælpe borgere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som har vanskeligheder med at bevare tilknytningen, eksempelvis i tilfælde af sygdom. Indsatsen er målrettet og individuelt tilrettelagt for at sikre borgeren den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet. Sigtet i beskæftigelsesindsatsen er: At de ledige skal have et job hurtigst muligt At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. Jobcenteret er forpligtet til at udarbejde en årlig beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen skal indeholde de vigtigste indsatsområder for det kommende år. Planen skal endvidere indeholde forslag til mål, prioriteringer og budget for beskæftigelsesindsatsen. Idet indholdet af beskæftigelsesplanen i høj grad svarer til indholdet af budget 2011, henvises der i enkelte tilfælde til denne. De væsentligste mål er dog medtaget her i budgettet, se afsnittet om Politiker og mål. De enkelte indsatsområder fremgår således af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplan 2011 offentliggøres på Kommunens hjemmeside primo januar Erhvervsgrunduddannelse Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Tilbud til udlændinge Tilbuddene omfatter: Introduktionsprogram, herunder deltagelse i danskundervisning, vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik m.m. Hjælp i særlige tilfælde (transportudgifter, undervisningsmaterialer m.v.) Ydelser til udlændinge (introduktionsydelse, engangshjælp, særlig støtte samt beskæftigelsestillæg). Sygedagpenge På området afholdes udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge til personer, der ikke modtager løn under sygdom, samt refusion til arbejdsgivere, der afholder løn til sygemeldte ansatte. Kontante ydelser Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere ydes løntilskud, beskæftigelsestillæg og godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere i aktivitet. Personer kan være fritaget fra at deltage i aktiveringstilbud, f.eks. på grund af sygdom eller barsel, og alligevel være berettiget til ovennævnte hjælp. Revalidering Revalidering er et tilbud til borgere, som har mistet deres job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Området omfatter forsørgelsesydelsen til revalidender, udgifter til ordinær uddannelse, arbejdsprøvning, erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse, 78

79 Jobcenteret kurser og jobindslusningsprojekter, udgifter til mentor, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse. Løntilskud til personer i fleksjob og ledighedsydelse Løntilskud og ledighedsydelse til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen som er ansat i fleksjob eller skånejob (for personer som modtager førtidspension). Arbejdsmarkedsforanstaltninger Den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats omfatter særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi. Forsikrede ledige Med indførelsen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem pr. 1. august 2009 har Kommunen overtaget beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge og rådighedsvurderingen ligger fortsat i A-kasserne. Tilbuddene gives efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning og opkvalificering, løntilskud, personlig assistance, seks ugers selvvalgt uddannelse m.m. Jobcenterets driftsbudget Jobcenterets samlet budget for 2010 var på 158,9 mio. kr., og budget 2011 er på 140,8 mio. kr. Forskellen på 18,1 mio. kr. skyldes hovedsagelig tillægsbevillinger på 12,2 mio. kr., som kun er givet i 2010, og reduktioner på 3,6 mio. kr., som træder i kræft fra Tabel 1 viser Jobcenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. Jobcenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-pris 1) korr. 2) Løn administrativt personale Løn vedr. arbejdsmarkedsforanstaltninger, EGU-elever m.v Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Aktuelle problemstillinger Udviklingen i ledigheden Lavkonjunkturen påvirker fortsat arbejdsmarkedet i Egedal. Efter en årrække med stigende beskæftigelse og faldende ledighed oplevede Kommunen en ugunstig udvikling i 2009, en udvikling der er fortsat ind i Ledigheden i Egedal var i september 2010 på 2,3 %. Til sammenligning var ledigheden 1,8 % i september 2009 og blot 0,6 % i september Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland forventer en fortsat stigende ledighed i 2010 fulgt af en faldende ledighed i 2011 for Egedal Kommunes vedkommende. Beskæftigelsesregionen forventer ikke, at ledigheden i Kommunen bliver på højde med landsgennemsnittet, der i september 2010 lå på 3,9 %. 79

80 Jobcenteret Figur 1. Udvikling i ledigheden - september september ,5 4 Ledighedsprocent 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 Hele landet Østdanmark Egedal Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Note: Ledighedsprocenten er udregnet i forhold til arbejdsstyrken. Nedsættelse af dagpengeperioden Fra den 1. juli 2010 gennemføres en nedsættelse af dagpengeperioden fra fire til to år, således at alle nyledige efter denne dato vil være omfattet af en 2-årig dagpengeperiode. Jobcenteret vurderer, at forkortelsen af dagpengeperioden kan medføre en mindre stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Ny ungepakke Pr. 1. maj 2010 er den nye ungepakke, der er rettet mod at styrke indsatsen for de unge som har svært ved at komme i uddannelse eller job, trådt i kraft. Aftalen indeholder følgende elementer: En aktiv indsats for de unge mellem 15 og 18 år Bedre datagrundlag for indsatsen over for unge Strakstilbud til unge under 20 år Læse-skrivetest til unge under 30 år Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation Forbedrede muligheder for mentor til unge under 30 år. En styrket beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte Egedal står overfor en udfordring på sygedagpengeområdet. Kommunen oplevede i 2009 en stigning i antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger på 21 %. Her er tale om en udvikling, der ikke afspejler den tilsvarende udvikling i de kommuner, som Egedal normalt sammenligner sig med. På baggrund af det stigende sygefravær og det store fokus fra regeringens side, har Jobcenter Egedal iværksat en række initiativer med henblik på at nedbringe antallet af sygedagpengesager, blandt andet: Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) har finansieret ansættelsen af en fastholdelseskonsulent, der vil have arbejdsfastholdelse som hovedområde og kernekompetence. Fastholdel- 80

81 Jobcenteret seskonsulenten skal således i løbet af et år bistå virksomhederne med at implementere en fastholdelsespolitik ude på den enkelte virksomhed Jobcenteret og Personalecenteret har i fællesskab fokus på Kommunens egne sygemeldte medarbejdere. Blandt andet tilbydes Kommunens ledere kurser i sygefraværssamtaler og arbejdsfastholdelse. Dette er i høj grad relevant, idet 11 % af de sygemeldte lønmodtagere, er ansatte i Egedal Kommune (opgjort pr. 12. januar 2010) Jobcenteret har ved hjælp af LBR-midler iværksat et projekt vedrørende sygemeldte borgere med depression/stress/angst i samarbejde med Psykiatrifondens Depressionsskole. Projektet yder hjælp til arbejdsfastholdelse eller hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet til borgere, der er sygemeldte, med en eller flere af ovennævnte lidelser Egedal Kommune har fokus på fravær, der skyldes stressrelaterede sygdomme, især da mange offentligt ansatte er sygemeldte med ovennævnte lidelser. Hvert centerområde i Egedal Kommune skal således udarbejde stresshandleplaner for at imødegå og håndtere stress Endelig er sygedagpengeteamet blevet reorganiseret i 2010 med henblik på en bedre udnyttelse af medarbejdernes faglige kompetencer. Således er der etableret et team, der har borgere, der er sygemeldt fra 0-39 uger, og et team der tager sig af sygemeldte borgere fra 40 uger og opefter. Udviklingsperspektiver Integrationsindsats Egedal Kommune er normeret til at modtage 21 kvoteflygtninge i 2010, hvor ni er børn og 19 er voksne. Kvoten for 2011 er i juni 2010 udmeldt til at udgøre 31 personer. Idet Jobcenteret endnu ikke har fået oplyst forholdet mellem antal voksne og antal børn, er det ikke muligt at beregne den faktiske udgift. Udover kvoteflygtninge modtager Kommunen familiemedlemmer, der er familiesammenført med kvoteflygtninge, indvandre eller danske statsborgere. Samtidig er integrationsloven udvidet pr. 1. august 2010 til også at gælde for EU-borgere, au pair og udvekslingsstuderende. I alt giver det i 2010 ca. 83 borger i Kommunen, der er omfattet af integrationsloven, mens tallet for 2011 ikke er muligt at beregne. Forsikrede ledige I forbindelse med at kommunerne har overtaget ansvaret for de forsikrede ledige fra de statslige jobcentre, blev der implementeret en overgangsordning, der sikrer Kommunen fuld refusion for udgifterne til dagpenge fra Staten i den første periode af dagpengeforløbet. Denne periode nedtrappes fra 18 uger i 2010 til 12 uger i Den kortere periode med fuld refusion fra staten stiller Kommunen overfor en øget udfordring i forhold til at få den enkelte borger hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Da kommunerne overtog ansvaret for de forsikrede ledige, blev der indført en finansieringsordning, hvorunder kommunerne kompenseres for deres udgifter igennem et beskæftigelsestilskud, en midtvejsregulering i juli 2010 og en efterregulering i juli Idet Kommunen først kender det endelige beskæftigelsestilskud efter budgetårets afslutning, stiller det Kommunen overfor en udfordring i forbindelse med fastlæggelsen af beskæftigelsestilskuddet for de forsikrede ledige. 81

82 Jobcenteret Politikker og mål Jobcenteret udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, hvor årets mål og politikker bliver gennemgået. Det nedenstående er den samlede oversigt over Jobcenterets resultatmål. Hvis der ønskes en mere dybdegående gennemgang af resultatmålene henvises der til beskæftigelsesplan Kommunens mål ift. ministermålene: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 500 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 10 % fra december 2009 til december 2011 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 500 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 10 % fra december 2009 til december Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 1350 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til et fald på 0,3 % fra december 2009 til december Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 313 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 4,5 % fra december 2009 til december Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 264 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 4,0 % fra december 2009 til december Kommunen har desuden opstillet følgende lokale mål: Ledighedsydelse: Alle borgere på ledighedsydelse skal have deltaget i virksomhedspraktik ved udgangen af 2011 Sygedagpengemodtagere: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes fra 84 sager i januar 2010 til gennemsnitlig 60 sager i december 2011, svarende til et fald på 29 % Virksomhedsindsatsen: o Konference om positivt arbejdsmiljø o Årlig virksomhedspris Anden aktør: o I gennemsnit vil 20 % af forsikrede ledige blive henvist til anden aktør i 2011 o I gennemsnit vil 10 % af sygedagpengemodtagerne blive henvist til anden aktør i Jobcenteret følger op på målene i resultatrevision 2011 som udarbejdes i foråret

83 Jobcenteret Jobcenterets serviceområder Tabel 2 viser Jobcenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Jobcenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-pris 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Jobcenterets egen ramme Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Jobcenteret udenfor rammen Udenfor rammen i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september I oprindeligt budget 2010 er indarbejdet tekniske korrektioner på 54,5 mio. kr. i 2010-priser. Korrektionerne kan primært henføres til Kommunens overtagelse af opgaver fra Staten vedrørende forsikrede ledige (bl.a. administration, medfinansiering af dagpenge, aktivering af forsikrede ledige). Det oprindelige budget 2010 udgør 145,4 mio. kr. og er i løbet budgetåret korrigeret med følgende: Som resultat af regnskab 2009 har Jobcenteret fra egen ramme overført 0,9 mio. kr. til 2010 Som resultat af regnskab 2009 er fra udenfor rammen overført 2,4 mio. kr. til 2010, da udgifter til aktiveringsforløb af forsikrede ledige, igangsat før 31. december 2009, stadig kan konteres i Dette forbrug skal indgå i det endelige regnskab 2009, der skal aflægges til staten 2010 er i forbindelse med budgetopfølgning og uddeling af barselpulje og lederlønspulje korrigeret med 10,3 mio. kr. Korrigeret budget 2010 udgør 158,9 mio. kr. Forskellen mellem korrigeret budget 2010 og budget 2011 Det korrigerede budget 2010 er 158,9 mio. kr., medens budget 2011 er 140,8 mio. kr., altså 18,1 mio. kr. lavere. Årsagerne til forskellen er: Tekniske korrektioner i budget 2011 udgør netto 0,6 mio. kr. De største tekniske korrektioner i budget 2011 er: o Sygedagpenge driftsudgifter i forbindelse med aktive tilbud udgør netto 0,9 mio. kr. o Styrket beskæftigelses indsats for sygemeldte udgør 0,9 mio. kr. o Ungepakke flere årige i uddannelse og job udgør 0,6 mio. kr. o Introduktionsprogram m.v. udgør -1,9 mio. kr. I 2010 er der givet tillægsbevillinger på 12,2 mio. kr., som der ikke er givet bevilling til i

84 Jobcenteret I 2011 er der som følge af genopretningsplanen sket besparelser 3,6 mio. kr.: o Reduktion af ansatte i jobcenteret (1,2 mio. kr. i 2011 og herefter 2,0 mio. kr. årligt) o Styrket indsats for kontant- og starthjælpsmodtagere med psykiske lidelser og misbrug (0,7 mio. kr.) o Øge antallet af aktiverede kontantmodtagere i match 2 (1,1 mio. kr.) o Udvidelse af samarbejde med Sundhedscenteret om indsats for sygedagpengemodtagere ((0,7 mio. kr. i 2010 og herefter 1,1 mio. kr. årligt) Aktivitetsforudsætninger Tabel 3 viser aktivitetsforudsætninger for Jobcenteret. Tabel 3. Aktivitetsforudsætninger Jobcenteret Aktivitet (Mængdeenheden er helårspersoner 1) ) Regnskab korr. 2) Sygedagpenge 3) Kontanthjælp 4) Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige 6) Revalidering 7) Løntilskud m.v. til personer i fleksjob m.m. 8) Løntilskud til ledige ansat i kommuner 9) Beskæftigelsesordninger 10) Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre ) Mængdeenheden er helårspersoner. Der er således ikke tale om antal borgere (forskellige cpr-numre) 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden, men det skal bemærkes, at aktivitetstallene for 2009 og 2010 ikke er korrigeret i overensstemmelse hermed, og i nogle tilfælde er forudsætningerne lavet om 3) Funktionen dækker over flere grupperinger. Såfremt hele budgettet kunne anvendes på sygedagpengemodtagere, ville budgettet svare til det angivne antal helårspersoner 4) Funktionen dækker over flere grupperinger. Såfremt hele budgettet kunne anvendes på passivt ikke-forsørgende kontanthjælpsmodtagere, ville budgettet svare til det angivne antal helårspersoner 5) Funktionen dækker over flere grupperinger. Såfremt hele budgettet kunne anvendes på aktivt ikke-forsørgende kontanthjælpsmodtagere, ville budgettet svare til det angivne antal helårspersoner 6) Funktionen dækker over flere grupperinger svarer til 292 helårspersoner. Det skal bemærkes, at ydelsen i A-dagpengemodtageres tilfælde udbetales af A-kasserne, og at kommunerne herefter indbetaler medfinansiering til Staten på henholdsvis 25 % eller 50 % af beløbet afhængig af om borgeren er i aktivitet eller ej. I Kommunens tilfælde budgetteres derfor udelukkende med medfinansieringen 7) Funktionen dækker over flere grupperinger. Såfremt hele budgettet kunne anvendes på revalidender over 25 år, ville budgettet svare til det angivne antal helårspersoner 8) Funktionen dækker over flere grupperinger svarer til 291 i fleksjob og 28 på ledighedsydelse 9) Antallet af helårspersoner er udtryk for den kvote, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt pr. år 10) Der er tale om antal pladser i det kommunale beskæftigelsesprojekt. 84

85 Jobcenteret tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Jobcenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Jobcenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-pris 1) korr. 2) Erhvervsgrunduddannelser Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Repatriering Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob m.m Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Jobcentre Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud til ledige ansat i kommuner Servicejob Beskæftigelsesordninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

86 Skolecenteret 8. Skolecenteret Skolecenterets opgaver Skolecenteret varetager den lovpligtige undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Undervisningen er fordelt på 12 folkeskoler. Det er ligeledes muligt for eleverne at tage 10. klassetrin på tre af Egedal Kommunes folkeskoler. Folkeskolerne varetager specialundervisning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i kommunale specialklasser og for elever med vidtgående vanskeligheder i kommunale gruppeordninger. Skolecenteret dækker desuden: Skolefritidsordninger Ungdomsskole SSP-samarbejde (samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi) Pædagogisk konsulenttjeneste i matematik, dansk/læsning m.v. Læsekompetencecenter Flyverkorps. Skolecenterets driftsbudget Tabel 1 viser Skolecenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. Skolecenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Skolecenterets samlede driftsbudget falder med knap 10 mio. kr. fra 2009 til 2011, hvor budgettet udgør 407,4 mio. kr. Også i 2012 og 2013 falder budgettet, her med knap 6 mio. kr. Ændringerne skyldes primært, at der er sket besparelser i perioden. I hele perioden har der været et stigende elevtal, og det er også forklaringen på, at budgettet stiger fra 2013 til I afsnittet om Skolecenterets serviceområder er ændringerne i budgettet beskrevet nærmere. Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Nedenfor er beskrevet en række områder, der vil præge budgetperioden Kommunale indsatsområder Egedal Kommunes folkeskoler har læsning, matematik/naturfag, idræt og sundhed, elevernes sociale kompetencer samt inklusion som grundlæggende fokus i den daglige undervisning. Kvalitetsrapport Folketinget har besluttet, at alle kommuner hvert år skal kvalitetsvurdere deres skoler på en række centralt udmeldte faktorer, såsom elevernes faglige udbytte af undervisningen, afgangsprøveresultater, specialundervisningsfrekvens, økonomiske ressourcer m.m. 86

87 Skolecenteret Hver folkeskole udfærdiger en kvalitetsrapport, hvorefter der udfærdiges en fælles kommunal kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Det har indtil nu ikke været nødvendigt, at udarbejde individuelle handleplaner. Den sammenhængende børne- og ungepolitik for udsatte børn og unge Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal sikre, at hele børne- og ungeområdet indenfor institution, skole og sundhed m.m. inddrages for at sikre en forebyggende tidlig indsats, rummelighed og en sammenhæng med den specialiserede målrettede indsats, som ydes i forhold til det enkelte barn. Skolekapacitet Elevtallet er fortsat stigende. Det forventes, at elevtallet stiger med ca. 170 elever fra (se tabel 3.2). Fra 2015 forventes elevtallet at begynde at falde igen. Internationalt samarbejde - Kina, Wuxi projekt Gennem Bycirklen, der består af Egedal, Frederikssund og Ballerup kommuner, er Egedal Kommune involveret i internationalt samarbejde med Wuxi i Kina. Der samarbejdes mellem Bycirklen og Wuxi for udveksling af medarbejdere og evt. elever. Rekruttering og fastholdelse For at sikre at skolerne har tilstrækkeligt med uddannede lærere, er det nødvendigt i de kommende år at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse. Der er nedsat en kommunal arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i hele Kommunen. Skolecenteret afholder i august måned møde med nyansatte og nyuddannede lærere med henblik på at sikre, at alle får en god start i Egedal Kommunes skolevæsen. Der tilbydes endvidere supervision til de nyuddannede lærere for at give dem støtte til deres undervisning. Den inkluderende skole Der skal fortsat sættes fokus på at udvikle den inkluderende skole. Dette fokus foregår i et tæt samarbejde med Familiecenteret og Institutionscenteret. Der skal bl.a. ske en kompetenceudvikling af lærerne. Skolecenteret har tilrettelagt en temadag for klasses lærere med to tilhørende kursusdage. Når disse kurser er afviklet, har alle lærere fra klasse været igennem et kursusforløb, hvor de har fået udviklet deres kompetencer i forhold til inklusion. Der vil dog stadig være behov for en bredere efter/videreuddannelse for at sikre, at personalet på skolerne kan inkludere flere børn med særlige behov. Læsekompetencecenter Der er oprettet et læsekompetencecenter, der skal sikre, at elever med svære læse- og skrivevanskeligheder på lang sigt bevarer skolegang i deres egen klasse, og ikke udskilles til læseklasse i eller udenfor Egedal Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO er Kommunalbestyrelsen har fastsat rammer for mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, som skal give borgerne mulighed for at få indblik i Kommunens prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Det er de enkelte skoler, der i samarbejde med skolebestyrelserne, udarbejder de endelige mål- og indholdsbeskrivelser. 87

88 Skolecenteret Politikker og mål På hver folkeskole arbejdes der med en tydelig lokal evalueringskultur, nuanceret og tilpasset børnenes alder og muligheder. Der sættes løbende individuelle og fælles mål for undervisningen og indlæringen, og målopfyldelsen vurderes løbende. De fælles mål fastsættes af Kommunalbestyrelsen. På baggrund af skolebestyrelsens principper opstiller hver folkeskole klare og gennemskuelige mål for såvel den faglige undervisning som for det sociale liv i den enkelte klasse. Den enkelte folkeskoles leder er ansvarlig for at sikre, at det enkelte lærerteam gennemfører undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs elevplan. Der arbejdes med klare faglige og sociale, fremadrettede mål og succeskriterier i hver elevs elevplan. Elevplanen skal synliggøre elevens egen vurdering af udbyttet af den modtagne undervisning, og lærernes vurdering af elevens udbytte af den gennemførte undervisning. Elevplanerne formidles til den enkelte elevs forældre og skal foreligge i elektronisk form. Kommunalbestyrelsens overordnede forventning er at eleverne i Egedal Kommunes folkeskoler over en fireårig periode ( ) forbedrer sine resultater. Ligeledes at antallet af fagligt usikre elever reduceres. Kommunalbestyrelsen har i tillid til skolens ledelse og lærere en forventning om, at eleverne i Egedal Kommunes folkeskoler til stadighed udvikler sig positivt. Ligeledes forventer Kommunalbestyrelsen, at der bliver færre fagligt usikre elever. Det bør prioriteres, at der uddannes lærere på hver skole til at sikre, at fagene kan læses af linjefagsuddannede lærere. Forventningerne skal sættes i forhold til såvel de menneskelige som de økonomiske ressourcer i Kommunens folkeskoler. Derfor er resultat- og effektmål formuleret som, at skolerne skal kunne vise den størst mulige fremgang under hensyntagen til de givne betingelser Overordnet mål Resultat- og effektmål Læsning I budgetperioden arbejdes der på at få flere hurtige sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret De nærmere mål fastsættes i samarbejde med skolens ledelse. Egedals folkeskoler skal kunne vise den størst mulige fremgang, i forhold til hvor de lå i 2009 Hver skole skal ved læsetest ved slutningen af 1. klasse eller begyndelsen af 2. klasse, gerne have mindst 90 % hurtige og sikre læsere I 2014 skal der formuleres nye mål Den enkelte folkeskoles handleplan for opnåelse af de stillede overordnede mål er tilgængelig på skolens hjemmeside. Matematik og naturfag I budgetperioden er elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag blevet forøget I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret De nærmere mål fastsættes i samarbejde med skolens ledelse. Egedals folkeskoler skal kunne vise den størst mulige fremgang i forhold til hvor de lå i 2009 Hver skole skal præstere et resultat, der ligger mindst på den kommunale tests forventede normalfordeling I 2014 skal der formuleres nye mål. 88

89 Skolecenteret Overordnet mål Resultat- og effektmål Idræt og sundhed I budgetperioden sikres det, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed Skolebestyrelsen udarbejder principper for arbejdet med idræt og sundhed på den enkelte skole inden udgangen af Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Sociale kompetencer Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og får udbytte af undervisningen. Hver folkeskole dokumenterer ved tilkendegivelse på skolens hjemmeside, hvordan der arbejdes med elevernes sociale kompetencer i form af handleplaner. Inklusion Arbejdet med børn og unge med særlige behov tager afsæt i ønsket om inklusion og størst mulig rummelighed. Det tilstræbes at flest mulige inkluderes indenfor normalsystemet. Det stiller krav til et tæt samarbejde med Familiecenteret og Institutionscenteret. Det kræver videreuddannelse af lærere og klassepædagoger. I skoleåret 2008/09 har kl. lærerne fået tilbudt uddannelse indenfor AKT og specifikke emner indenfor specialundervisning. I skoleåret 2009/10 har kl. lærerne lignende tilbud. I skoleåret 2010/11 skal kl. lærerne have et tilsvarende tilbud. De fire centre indenfor direktørområdet børn og kultur, skal arbejde på et inklusionsprojekt. Målet er: At vore folkeskoler kan og skal være mere pædagogisk rummelige, og også omfatte de elever, der stiller andre og større krav til den faglige og pædagogiske indsats omkring indlæring end andre At specialundervisningen i dens sammenhæng med normalundervisningen bidrager til at kvalificere og sikre den samlede undervisning på den enkelte skole At specialundervisningen i sammenhæng med normalundervisningen og SFO medvirker til elevernes alsidige udvikling At der i de kommende år tilbydes en pædagogisk dag samt korte kurser til lærere/klassepædagoger At der tilbydes en række fælleskommunale tilbud under den almindelige specialundervisning At der udarbejdes en plan på alle skoler for uddannelse af lærere med viden indenfor det specialpædagogiske område. Den ønskede effekt er opnået når: Et stigende antal elever med særlige behov kan blive i eller i nærheden af klassen, deres kammerater og deres sociale netværk, fordi undervisningen er organiseret og tilrettelagt så det er muligt Der er udarbejdet klare og præcise procedurer for Skolecenterets samarbejde med PPR om elever med særlige behov Alle lærere/klassepædagoger har været tilbudt minimum to korte kurser og en fælleskommunal pædagogisk dag i kommende skoleår De fælleskommunale tilbud opleves som brugbare for skolerne i deres arbejde med at organisere og tilrettelægge undervisningen for elever med særlige behov Der foreligger en plan med beskrivelse af hvilke områder, skolerne forventer at uddanne lærere med specialviden. 89

90 Skolecenteret Skolecenterets serviceområder Tabel 2 viser Skolecenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Skolecenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Skolecenter Bækkegårdsskolen Hampelandskolen Toftehøjskolen Stengårdskolen klassecentret Maglehøjskolen Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Lærkeskolen Ganløse Skole Slagslunde Skole Veksø Skole SFO Bækkegården SFO Hampeland SFO Toftehøj SFO Stengården SFO Maglehøj SFO Firkløveren SFO Mosehuset SFO Kildekær SFO Ganløse SFO Lærkeskolen SFO Slagslunde SFO Veksø Ungdomsskolen (Ung Egedal) Pædagogisk Central Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Skolecenteret - udenfor rammen Udliciteret rengøring i alt (skoler og Ung Egedal) Udenfor rammen i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. 90

91 Skolecenteret Generelle bemærkninger til tabel 1 og 2 Skolecenterets samlede bevilling udgør 407,4 mio. kr. i 2011 og falder til 401,7 mio. kr. i 2013 for at stige til 403,0 mio. kr. i Faldet fra skyldes, at der er sket besparelser. Besparelserne er dog større end det samlede fald i bevillingen, da der samtidig forventes en stigning i antallet af børn i den skolepligtige alder. Regnskab 2009 udgjorde 417,2 mio. kr., mens korrigeret budget 2010 udgør 415,2 mio. kr., og budget 2011 udgør 407,4 mio. kr. Faldet i budgettet fra 2009 til 2011 skyldes primært besparelser. Også i denne periode har elevtallet været stigende, så besparelserne har været større end faldet i budgettet. Skolecenteret Skolecenterets egen ramme Skolecenterets egen ramme indeholder: Fællesudgifter for skolerne, herunder demografipulje Fællesudgifter for SFO erne, herunder demografipulje Løn til skoleledere og leder af Ung Egedal Administrativt personale. Regnskab 2009 udgjorde 14,5 mio. kr., mens budgettet udgør 11,5 mio. kr. i 2010 og 7,9 mio. kr. i Forskellen fra 2009 til 2010 og igen fra 2010 til 2011 skyldes først og fremmest, at der er oprettet flere specialklasser på Balsmoseskolen, og der er derfor flyttet godt ni mio. kr. fra Skolecenteret til Balsmoseskolen fra 2009 til Skolecenteret opkræver i løbet af budgetåret pengene hos Familiecenteret. Fra 2010 til 2011 er der bl.a. også sket følgende ændringer: Der er afsat flere midler i demografipuljen, da der forventes flere elever (3,8 mio. kr.) Opgaven vedr. sprogstimulering af førskolebørn ( 4a) er nedlagt i Skolecenterets regi. Opgaven varetages i stedet i Familiecenterets sproggrupper (-1,4 mio. kr.) Skolecenterets administration reduceres med to medarbejdere fra midten af 2011 (-0,4 mio. kr. i 2011, herefter -0,8 mio. kr. årligt) To besparelser er endnu ikke fordelt ud på de berørte skoler: o Administration af Slagslunde Skole lægges under Ganløse Skole pr. 1. august 2011 (-0,3 mio. kr. i 2011, herefter -0,8 mio. kr. årligt) o Administration af Veksø Skole lægges under Lærkeskolen pr. 1. august (-0,3 mio. kr. i 2011, herefter -0,8 mio. kr. årligt) I perioden fra stiger Skolecenterets budget (egen ramme) fra 7,9 mio. kr. til 14,1 mio. kr., dvs. en stigning på 6,2 mio. kr. Ændringen i budgettet skyldes primært flere elever samt besparelser, og nettoeffekten heraf er en stigning på de 6,2 mio. kr. I perioden forventes en stigning i antallet af børn i den skolepligtige alder, og på den baggrund er demografipuljen øget med 7,6 mio. kr. Demografipuljens størrelse følger forskellen i det forventede antal elever. Dog blev puljen reduceret med to mio. kr. årligt fra 2010, da elevernes fordeling på skoledistrikter var på en måde, så man kunne have en højere klassekvotient end tidligere. Reduktionen er baseret på, at det kan lade sig gøre fortsat at have den nuværende høje klassekvotient i de kommende skoleår. Tre af besparelserne fra 2011 på Skolecenterets egen ramme har først helårseffekt i Besparelserne i 2012 er således 1,3 mio. kr. større i 2012 end i

92 Skolecenteret Skolecenteret - udenfor rammen Skolecenterets budget udenfor rammen indeholder: Mellemkommunale betalinger vedrørende skolegang over kommunegrænsen Syge- og hjemmeundervisning Fællesudgifter SFO (forældrebetaling, fripladser og søskenderabat) Befordring af elever i grundskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Vest) Produktionsskoler. Skolecenterets nettobudget udenfor rammen er ikke særligt stort. Det skyldes, at der både er mange indtægter og udgifter. Både udgifterne og indtægterne udgør over 50 mio. kr. Indtægterne er forældrebetaling for SFO samt betaling fra andre kommuner for udenbys børn, der går i Egedals folkeskoler. Det samlede budget dækker således over både et stort udgiftsområde og et stort indtægtsområde, selv om nettobudgettet i 2011 kun udgør -2,7 mio. kr. Skolecenterets budget udenfor rammen er faldende fra Det skyldes primært, at indtægter fra forældrebetaling for børn i SFO stiger (en stigning i indtægterne bevirker, at nettobudgettet reduceres tilsvarende). I 2011 stiger taksten med 200 kr. om måneden, hvilket betyder øgede indtægter på ca. fire mio. kr. Herudover forventes der at komme flere børn i SFO fra , og herved vil der også komme flere indtægter. I 2011 og 2012 er der som følge af ny lovgivning (Flere unge i uddannelse og job Ungepakken 2 ) givet midler til Skolecenteret og UU-Vest, i alt 0,5 mio. kr. i 2011 og 0,9 mio. kr. i Kommunerne har kun fået midler i 2011 og 2012, da finansieringen er sket fra Globaliseringspuljen, der skal genforhandles inden Skolerne Siden 1. august 2008 er skolernes lønbudget blevet fordelt på baggrund af en klassetalsbaseret tildelingsmodel. Enkelte elementer i tildelingsmodellen er dog afhængige af antallet af elever. Tildelingsmodellen er et værktøj til at fordele lønbudget til skolerne. Frem til august 2011 er modellen baseret på, at skolerne tildeles ressourcer svarende til Undervisningsministeriets vejledende timetal pr. klasse. Fra skoleåret 2011/12 ændres forudsætningen på grund af budgetbesparelse, så modellen i stedet baseres på Undervisningsministeriets minimumstimetal. Herudover fordeles den resterende del af budgettet til hold/deletimer, specialundervisningstimer, timer til specialklasser og timer til tosprogede elever. Hver skole får i modellen beregnet et stillingsantal. Stillingsantallet omsættes herefter til et lønbudget på baggrund af den fastsatte gennemsnitsløn for hver skole. Det er således lønbudgettet, og ikke antallet af stillinger, skolerne kan disponere over. I perioden sker der en gradvis tilpasning, så alle skoler i 2012 får lønbudget på baggrund af den samme gennemsnitsløn. Skolernes budget til undervisningsmidler og uddannelse m.v. tildeles på baggrund af antallet af elever. Antallet af elever og klasser på de enkelte skoler er ændret fra , hvilket afspejler sig i de enkelte skolers budgetter. I er der på skolerne budgetteret med uændret elev- og klassetal. I stedet er hele den forventede ændring i elevtal budgetteret under Skolecenteret, og vil først blive fordelt til skolerne senere. 92

93 Skolecenteret 2011 indeholder følgende besparelser for skolerne: Skolernes budgetter til materialer og aktiviteter er reduceret med 1,0 mio. kr. årligt fra 2011 og frem Undervisningstimetallet nedsættes til minimumstimetallet pr. 1. august Besparelsen udgør 2,3 mio. kr. i 2011 og 5,4 mio. kr. fra 2012 og frem Ressourcer til hold- og deletimer reduceres med 30 % pr. 1. august Besparelsen udgør 2,1 mio. kr. i 2012 og 5,1 mio. kr. fra 2013 og frem Herudover er der yderligere to besparelser, hvor besparelsen budgetmæssigt endnu ikke er fordelt ud til de berørte skoler: Administration af Slagslunde Skole lægges under Ganløse Skole pr. 1. august 2011 (-0,3 mio. kr. i 2011, herefter -0,8 mio. kr. årligt) Administration af Veksø Skole lægges under Lærkeskolen pr. 1. august (-0,3 mio. kr. i 2011, herefter -0,8 mio. kr. årligt) Balsmoseskolen har i både 2009 og 2010 fået flere specialklasser for elever med autisme/aspergers syndrom, og det har igen betydet, at skolen har fået et større budget. De nye specialklasser er startet i august, hvilket betyder, at helårseffekten først ses i det kommende års budget. På grund af det øgede antal specialklasser, er Balsmoseskolens budget tilført 5,9 mio. kr. i 2010 og yderligere 3,3 mio. kr. i I 2010 blev skolernes budgetter til el og varme tilpasset til det faktiske forbrug. Det betød en opjustering af skolernes budgetter med 1,0 mio. kr. I forbindelse med genåbning af budget 2009 blev det besluttet at reducere skolernes lønbudgetter pr. 1. august Reduktionen er indarbejdet i skolernes budgetter i både 2009 og følgende år. Da reduktionen i 2009 kun har effekt i årets sidste fem måneder, er reduktionerne væsentligt større (4,7 mio. kr.) i 2010 end i Skolefritidsordningerne (SFO) I Egedal Kommune er SFO et tilbud til børn i børnehaveklasse 3. klasse. Dog er Slagslunde SFO også et tilbud til børn i klasse, da der ikke er klubtilbud i nærmiljøet. Lønbudget til SFO erne tildeles på baggrund af en fælles model. tildelingen afhænger primært af antallet af indskrevne børn. Antallet af børn i de enkelte SFO er er ændret fra , hvilket afspejler sig i de enkelte SFO ers budgetter. I er SFO ernes budgetter derimod ikke ændret, da hele den forventede ændring i børnetal er budgetteret under Skolecenteret og først vil blive fordelt til SFO erne senere. Fra 2011 er det besluttet, at SFO erne skal holde ferielukket i to uger i sommerferien. I 2011 bliver det i uge 29 og 30. Der vil være nødpasning i form af, at tre af de i alt 12 SFO er holder åbent i de to uger. Besparelsen ved ferielukning er 2,5 mio. kr. årligt. SFO ernes budgetter er samlet set lavere i 2010 end i Det skyldes bl.a., at SFO erne overførte et underskud på 1,3 mio. kr. fra 2009 til Endvidere blev SFO ernes budgetter til el og varme i 2010 tilpasset til det faktiske forbrug. Det betød en nedjustering af SFO ernes budgetter på 1,8 mio. kr. 93

94 Skolecenteret Ungdomsskolen (Ung Egedal) Ungdomsskolen i Egedal Kommune består af tre afdelinger, der er beliggende i hhv. Smørum, Stenløse og Ølstykke. Ungdomsskolen er oprettet i henhold til Lov om Ungdomsskoler. Ungdomsskolen har tre typer heltidsundervisning (A-klasse, V-klasse og Z-klasse), tilbud om ungdomsskoleundervisning på aftenhold samt tilbud om ungdomsklub. Ungdomsskolens afdeling i Smørum huser A-klasserne, som er oprettet under ungdomsskolelovens heltidsundervisning. A-klasserne er i kommende skoleår normeret til 12 elever i aldersklassen klasse. De resterende ressourcer er brugt til at oprette ekstra pladser i Z- og V- klasserne med henblik på at hjemtage flere børn. V-klassen er oprettet til p.t. fire elever med særligt vanskelige behov. Z-klassen er oprettet ultimo 2009 og er berammet til ni elever. Ung Egedals budget er steget med 2,6 mio. kr. fra 2009 til Stigningen skyldes, at der er oprettet flere heldagsklassetilbud. Aktivitetsforudsætninger Udgangspunktet for skolernes og SFO ernes aktivitetsforudsætninger er den senest reviderede befolkningsprognose. Befolkningsprognosen for de relevante aldersgrupper er vist i tabel 3.1. Tabel 3.1. Udvikling i børnetal i Egedal Kommune Antal børn 6-16 år Antal børn 6-9 år Kilde: Befolkningsprognosen pr. 16. marts 2010 for Egedal Kommune. Det er ikke alle de 6-16 årige børn i Egedal Kommune, der går i Egedals folkeskoler. Det er primært de ældste årgange, der vælger anden skolegang. Det forventes, at gennemsnitligt 85,3 % af de 6-16 årige vil gå i Egedals folkeskoler. Ligeledes er det ikke alle de 6-9 årige børn i Egedal Kommune, der går på Egedals SFO er. Det forventes, at dækningsgraden er 96,85 %. forudsætning: kun 5/12 af hvert års ændring i elevtal er medregnet i det forventede aktivitetsniveau. Det skyldes, at skoleåret starter 1. august. Tabel 3.2. Udvikling i elevtal i Egedal Kommune Forventet elevtal Folkeskoler SFO er Kilde: Befolkningsprognosen pr. 16. marts 2010 for Egedal Kommune samt egne beregninger. 94

95 Skolecenteret tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Skolecenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Skolecenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Ungdomsskolevirksomhed Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

96 Institutionscenteret 9. Institutionscenteret Institutionscenterets opgaver Institutionscenteret skal sikre dagpasning til de børn, der er bosat i Egedal Kommune. Området indeholder fællesudgifter/-indtægter for dagpleje og daginstitutioner, samt udgifter vedrørende driften af de enkelte institutioner: Dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og klubber. Derudover indeholder budgettet udgifter til støttepædagogområdet og administrativt personale. Institutionscenteret varetager opgaver omkring: Pædagogisk udvikling og drift af småbørnsområdet, dagplejen og klubområdet Pædagogisk udvikling og drift af støttepædagogområdet Pædagogisk tilsyn i dagtilbud og klubber Sikring af det lovpligtige arbejde i henhold til Dagtilbudsloven Opskrivning og pladsanvisning til dagtilbudspladser Forældrebetaling Fripladsberegning Mellemkommunal afregning Daglig ledelse af områdeledere, daginstitutionsledere, klubledere og støttepædagoger. I 2011 udgør centerets nettobudget 215,5 mio. kr. Forældrenes egenbetaling for en dagpasningsplads i en daginstitution for de 0-6-årige må i 2011 maksimalt udgøre 25 % af de budgetlagte bruttodriftsudgifter for børnene. Såfremt der i Egedal Kommune tilbydes frokost i daginstitutionen, vil der være en forældrebetaling svarende til de budgetterede udgifter til denne ordning. På klubområdet udgør egenbetalingen 20 % af bruttodriftsudgifterne. Institutionscenterets driftsbudget Tabel 1. Institutionscenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Tabel 1 viser Institutionscenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Lønnen omfatter lønudgifter til daginstitutioner, dagpleje, klubber, støttepædagoger og det administrative personale i Institutionscenteret. Øvrig drift omfatter udgifter til børnevariable udgifter, energi, administration og efteruddannelse. Under øvrig drift konteres også indtægter fra forældrenes egenbetaling, og da indtægterne overstiger de faktiske udgifter til øvrig drift, er det samlede budget til øvrig drift negativt. 96

97 Institutionscenteret Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Pladskapacitet og institutionsstruktur Det er en løbende opgave for Institutionscenteret, at tilpasse kapaciteten i Kommunens dagtilbud, så Egedal Kommune til enhver tid kan overholde pasningsgarantien. Kapacitetstilpasningen omfatter dels sæsonudsving i pasningsbehovet på grund af en hel børneårgangs flytning til SFO/skole i perioden april/maj, dels udsving i børnetal på de forskellige årgange generelt. Der er derfor behov for, at Egedal Kommune hele tiden har fuld opmærksomhed på nødvendige kapacitets- og budgetkonsekvenser af den variable efterspørgsel efter pladser. Et aspekt, der konkretiserer den nødvendige opmærksomhed på pladskapacitet og behov, er den lovfæstede pasningsgaranti. Forældrene kan skrive deres barn op til en plads to måneder før behov og må maksimalt vente fire uger efter behovsdato på tilbud om en plads i dagtilbud. Fordelingen mellem pladser i dagplejen og i daginstitutionerne er tillige en løbende udfordring. Erfaringen fra 2009 og 2010, hvor der er sket en reduktion i antallet af pladser i dagplejen, viser, at reduktion af pladser med deraf følgende reduktion af personale indebærer et ikke ubetydeligt merforbrug af løn. Derfor skal der i de kommende år tilstræbes, at tilpasning af medarbejderstaben tilrettelægges ud fra et flerårigt perspektiv, således at f.eks. opsigelsesvarsler ikke medfører unødige lønudgifter. Der vil dog altid være nogle ekstra udgifter forbundet med afskedigelser, bl.a. til udbetaling af feriepenge m.v. En faldende efterspørgsel på dagplejepladser og et kraftigt fald i børnetallet betyder, at der ikke er behov for så stort antal dagplejepladser som hidtil. På baggrund af prognoser og efterspørgsel på dagplejepladser vil der derfor også i 2011 og i overslagsårene ske en løbende reduktion af pladser, både når det gælder kapaciteten på dagplejen og på dagpasningsområdet generelt. Inklusion projekt en anden vej at gå I Institutionscenteret vil der i 2011 og overslagsårene blive arbejdet med fokus på større inklusion i dagtilbud og skole i et fælles projekt mellem Familiecenteret, Skolecenteret, Kulturog fritidscenteret og Institutionscenteret. Projektets mål er dels at skabe et bredere og samlet fokus på det, som pædagogisk giver den bedste ramme for udvikling hos de børn, der har brug for en særlig målrettet pædagogisk indsats. Dels skal projektet have fokus på de økonomiske aspekter, hvor bedre udnyttelse og færre udgifter til børn med særlige behov, skal ses som et resultat. Der skal i mindre grad visiteres til specialtilbud udenfor Kommunen og i højere grad satses på, at Egedal Kommunes dagtilbud og skoler kan udføre arbejdet med inklusion af børn med særlige behov i normalmiljøet. Der skal være fokus på uddannelse af personalet, så der sikres den nødvendige faglige viden og kompetence til at udføre dette inklusionsarbejde. Egebørn dagtilbuddenes hjemmeside Lovgivningen byder, at hver institution skal have sin egen hjemmeside. Dette skal ske efter et bestemt koncept, hvor visse standarder for oplysninger skal indgå. I 2009 blev Egebørn etableret, og hjemmesider er siden blevet oprettet i hver institution. Et projekt der har haft, og vil få brug for stor bevågenhed også i 2011, idet det kræver viden, tid 97

98 Institutionscenteret og ressourcer for frontpersonalet at vedligeholde og opdatere disse sider. Det vil fortsat i 2011 være nødvendigt, at Institutionscenterets medarbejdere bruger tid på både at supervisere de decentrale enheder, og sikre at disse samt Institutionscenterets øvrige hjemmesider er opdaterede og funktionelle. Egebørn er i 2010 suppleret med en forældrekontaktside, hvor forældrene i større udstrækning får mulighed for at være i dialog med institutionen digitalt. Kvalitetsrapport Det forventes, at dagtilbuddene i landets kommuner fra 2011 skal udarbejde en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, svarende til folkeskolernes kvalitetsrapport. I denne rapport skal det være muligt at sammenligne de enkelte kommuner med hinanden både kvalitativt og kvantitativt. Kommunikation I 2011 vil der være særlig fokus på kommunikation. Ledere og medarbejdere skal udvikle deres kommunikationsform, med fokus på forældrene som målgruppe, i videregivelse af deres daglige arbejde med børnene. Der skal afsættes kursusmidler til uddannelse og kurser, fortrinsvis internt i Kommunen/Institutionscenteret. Udviklingsperspektiver På institutionsområdet for småbørn er der relativt få lovgivnings- og cirkulæremæssige krav til serviceniveauet. Af væsentlige centrale krav kan nævnes: At der skal sikres pasningsgaranti for småbørn (0 til 5 år) At der skal tilbydes tilskud til privat pasning af børn At der skal sikres støtte til de børn, der måtte have brug for det At der skal ske dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. For klubområdet gælder det: At Kommunen skal kunne tilbyde meningsfyldte fritidstilbud til børn. Med hensyn til åbningstid og ressourcetildeling er der tale om kommunalt fastsatte serviceniveauer. Politikker og mål Dagtilbud og klubber hører hjemme under Dagtilbudsloven. Loven har dels til hensigt at sætte fokus på og synliggøre det pædagogiske indhold i dagtilbuddene, dels at markere tilbuddenes selvstændige værdi i det moderne samfund. Med dagtilbudsloven følger der således et krav om dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. For det pædagogiske personale betyder dette, at der er behov for kontinuerlig videreuddannelse og kompetenceudvikling. Denne kompetenceudvikling og sikring af viden om den seneste udvikling og forskning indenfor området sikres gennem Institutionscenterets ledelse og via de tilknyttede pædagogiske konsulenter. Omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i dagtilbud er konkret beskrevet i Dagtilbudsloven via arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Hovedformålet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner er forpligtelsen til at sikre alle børn lige muligheder i dagtilbud og forebygge den negative sociale arv. 98

99 Institutionscenteret I tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske arbejde tages der udgangspunkt i Den generelle Børne- og ungepolitik, der er vedtaget juni I denne er der særligt fokuseret på arbejdet med børns læring, trivsel og udvikling. Der arbejdes tillige ud fra indsatsområder i den sammenhængende Børne og ungepolitik. Den sammenhængende Børne- og ungepolitik er forankret i Familiecenteret. Pædagogisk tilsyn I Egedal Kommune er der udviklet et koncept for pædagogisk tilsyn. Dette er vedtaget i Familieudvalget den 12. juni I dette tilsyn fokuseres der på den enkelte institutions arbejde med pædagogiske læreplaner og ikke mindst i arbejdet med inklusion. Tilsynsrapporterne skal fra 2011 implementeres i og danne udgangspunkt for kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet. Pædagogiske læreplaner Til at beskrive og evaluere det pædagogiske arbejde i den enkelte institution anvendes en model udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut. Den enkelte institutions plan kan ses på hjemmesiden. Mål for 2011 Overordnet mål Inklusion Arbejdsgangsanalyse Ledelse Hjemmesider / Egebørn Resultat- og effektmål I arbejdet med inklusion skal der ultimo 2011, kunne ses en tydelig effekt i antallet af børn, Kommunens dagtilbud visiterer til specialforanstaltninger. Dette kan måles ved at sammenligne antallet af indstillinger til visitationsudvalget med tidligere år Der skal ske en fortsat optimering i udnyttelsen af støttepædagogressourcerne, herunder arbejdet med inklusionspædagoger i de enkelte dagtilbud, hvor støtteressourcerne kanaliseres over i opgaver i et inklusions øjemed Der skal fortsat arbejdes med undersøgelse af behovet for evt. oprettelse af en specialbørnehave i Egedal Kommune. Fokus på arbejdet med Lean i henholdsvis Institutionscenter og decentrale enheder. Arbejdsgange skal beskrives og effektiviseres, hvor dette er muligt. Optimering af områdeledernes opgave i forhold til strategi og udvikling af de enkelte områder. Herunder fortsat fokus på sygefravær i Kommunens dagtilbud. Sygefraværet blandt personalet skal sænkes, og der skal følges op på de planer for denne proces, som hver leder i 2010 har udarbejdet og præsenteret for Centerlederen. Alle institutioner skal primo 2011 have en velfungerende og udnyttet hjemmeside/ Egebørn, hvor også forældre-intranet er implementeret. Hjemmesiden skal indeholde de nødvendige og aktuelle oplysninger om den pågældende institution, referater fra møder, dokumentation etc. 99

100 Institutionscenteret Overordnet mål styringsmodel Fokus på Kommunikation Resultat- og effektmål I samarbejde med Økonomicenteret fortsættes der med at have fokus på og udvikle arbejdsredskaber og værktøjer, der kan hjælpe den enkelte leder i styring af budgettet. På baggrund af brugerundersøgelse, der viste et behov for optimering af kommunikationen mellem dagtilbud og forældre, vil der i 2011 være fokus på kommunikation. Dels på måden hvorpå, information om børnenes dag videregives til forældrene, dels hvilke informationskanaler der anvendes I løbet af 2011 skal der arrangeres to temadage for personalet i institutionerne med fokus på kommunikation og formidling Der skal i første halvdel af 2011 udarbejdes en kommunikationsramme for dagtilbudsområdet herunder hvem der informerer forældrene om hvad og hvordan Brugen af Egebørn ved kommunikation mellem dagtilbud og forældre skal optimeres. Der skal i løbet af 2011 desuden oprettes en sms funktion til forældrene. 100

101 Institutionscenteret Institutionscenterets serviceområder Tabel 2 viser Institutionscenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Institutionscenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: 1. Institution Fælles Støttekorpset Dagplejen Margrethebakken Karmsten Byggelegepladsen Stengården Fritidsklubben Ørnebjerg Fritidsklubben Hampen Klub Smørum Stenløse Skovbørnehave Veksø Fritids- og ungdomsklub Ganløse Fritids- og ungdomsklub Stenløse Fritids- og ungdomsklub Slagslundeinstitutionerne Hyldeblomsten Legestue i Søsum Stenløse Menighedsbørnehave Område 1 - Smørum Område 2 - Smørum Område Område 4 - Stenløse Område Område 6 - Ganløse Område 7 - Ølstykke Børneinstitutionen Langekær Område 9 - Ølstykke Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: 1. Institution - Fælles Institutioner udenfor rammen Udenfor rammen i alt Fællesstyrede konti: Institutioner fællesstyrede konti Fællestyrede konti i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. 101

102 Institutionscenteret Generelle bemærkninger Institutionscenterets totale nettobevilling er faldende over årene, dog med en mindre stigning fra 2013 til Dette skyldes de faldende børnetal for de 0-5 årige. Befolkningsprognosen 2010 betyder, at dagplejen og daginstitutionernes budget skal reduceres med ca. 10 mio. kr. årligt i forhold til det forventede børnetal fra prognosen i 2009, jf. bilaget tabel 5. De budgetterede bruttodriftsudgifter for 0-2 årige børn, udgør i kr. og for 3-5 årige børn kr. Nettodriftsudgifterne er henholdsvis kr. og kr. Brutto- og nettodriftsudgifterne for 2011 er beregnet uden madordning. Det store fald fra 2009 til 2010 skyldes, at der i 2009 var et merforbrug på ca. 4,1 mio. kr. i 2011-priser, som er overført som negativt beløb i Herudover kan der ikke sammenlignes mellem årene på to institutioner og et område, idet der fra 2010 er ændret i strukturen. Ad 1 Institution fælles Udgiften til antallet af børn, der skal passes i årene 2011 til 2014, er i den enkelte institution ændret i forhold til budgettet for 2010, dels at det ikke er muligt at budgetlægge faldet i den enkelte institution/område, dels nedlæggelse af fire institutioner pr. 31. maj De faldende bruttodriftsudgifter budgetlægges derfor under Institution - Fælles Demografi i egen ramme, hvorfor budgetbeløbene her er faldende over årene. Årsagen til den store stigning fra 2010 til 2011 er, at budgettet til madordningen er flyttet fra daginstitutionerne til Institution Fælles, en udgift på ca. 16,9 mio. kr. Under Institution Fælles udenfor rammen. Stigningen i nettoindtægterne fra 2009 til 2010 og frem er begrundet i indførelsen af madordningen på daginstitutionsområdet, idet forældrebetalingen for madordningen ca. 16,9 mio. kr budgetlægges på Institution fælles udenfor rammen. Faldet i nettoindtægterne fra 2010 til 2011 og frem er mindreindtægter begrundet i de færre børn. Ad 3 Dagplejen Reduktionen i dagplejens budget i 2010 er begrundet i pasningsbehovet. De børnetal, der ligger til grund for budgettet, er reduceret fra 350 børn i 2009 til 300 børn i Fra 2011 og frem er Dagplejen budgetlagt med at skulle passe 272 børn. Ad 6, 7, 8, 9, 11, 12 og 13 Klubber Klubberne havde samlet set et merforbrug i 2009 på ca. 1,3 mio. kr. i 2011-priser, som er overført som negativt beløb til Dækningsgraden, antallet af faktiske årige der vælger at gå i klub, er fortsat stigende. Der vil i 2010 forventeligt være fire procentpoint flere i aldersgruppen, der går i klub. Det betyder, at antallet af børn i klubber forøges med ca. 140 mere end forudsagt sidste år. Ændringer i daginstitutioner og områder Serviceniveauet på daginstitutionsområdet er ændret fra 2010 til 2011, idet der er indført to ugers tvungen ferielukning i alle dagtilbud dog med mulighed for nødpasning. Der er ligeledes sket ændring i, hvornår børnene ændrer status fra at være vuggestuebørn til børnehavebørn. Indtil 2010 var det når barnet fylder tre år, og fra 2011 bliver det når barnet er to år og 11 måneder. 102

103 Institutionscenteret Foruden dette er der sket følgende strukturelle ændringer: Margrethebakken er fra 2010 flyttet fra at være en selvstændig institution til at være en del af område 5 Børneinstitutionen Langekær er ligesom Margrethebakken fra 2010 flyttet til område 5 Tangbjerg, der var en institution i område 9 er nedlagt pr. 1. juni 2009 Pr. 31. maj 2011 lukkes fire institutioner, Kyllingekær og Irishaven i Område 2, Sandal i Område 4 og Langekær i Område 5. Derfor er disse tre områder budgetmæssigt reduceret fra 2011, idet de indmeldte børn ikke nødvendigvis overflyttes til en anden institution i området Pr. 31. maj 2011 ophører tilskuddet til puljeordninger, herunder Stenløse Skovbørnehave. Aktivitetsforudsætninger Med udgangspunkt i den senest reviderede befolkningsprognose for Egedal Kommune er der indregnet de affødte ændringer i pladskapacitet og pladsnormeringer i dagpleje/daginstitutioner og klubber. Tabel 3. Aktivitetsforudsætninger Udvikling i børnetal Antal børn 0 2 år Antal børn 3 5 år Antal børn år Kilde: Befolkningsprognosen pr. marts Antallet af 0 2 årige er faldende i hele perioden fra 2009 til Det forventes, at der i 2014 vil være ca. 250 færre børn i denne aldersklasse. Et fald på 15,4 % i forhold til antallet i Institutionscenteret holder stort fokus på udviklingen i antallet af 0-2 årige børn Antallet af de 3 5 årige stiger fra 2009 til 2010 for herefter at falde markant. Det forventes, at der i 2014 vil være ca. 200 færre børn i denne aldersgruppe. Et fald på 11 % i forhold til antallet i Antallet af børn i alderen år svinger lidt henover årene. Det forventes, at der i 2014 vil være nogenlunde det samme antal som i Tabel 3.1 Aktivitetsforudsætninger anvendte dækningsgrader Regnskab års børn 70,05 68,97 68,97 68,97 68,97 68, års børn 97,55 93,38 93,38 93,38 93,38 93, års børn 67,16 71,79 71,79 71,79 71,79 71,79 Kilde: Kolonnen Regnskab 2009 er en beregning af den faktiske dækningsgrad i Kolonnen 2010 er den konstaterede dækningsgrad for de første fem måneder i De beregnede tal for 2010 svarer temmelig præcist til den analyse for området, som blev gennemført i 2007, hvorfor det skønnes, at være realistisk at lægge dem til grund for pladsbehovet i de kommende år. 103

104 Institutionscenteret Dækningsgraden for såvel de 0 2 årige som de 3 5 årige er faldet fra 2009 til Dette kombineret med det faldende børnetal betyder, at der vil blive et endnu større fald i pladsefterspørgslen i de kommende år. Dækningsgraden til klubberne er steget gennem de senere år, men stigningen fra 2009 til 2010 på ca. 4,5 procentpoint er dog ekstraordinær stor. På baggrund af befolkningsudviklingen er der i tabel 3.2 vist den forventede pladsefterspørgsel som følge af den demografiske udvikling og de ændrede dækningsgrader. Tabel 3.2 Forventet pladsefterspørgsel i dagpleje, daginstitutioner og klubber Pladsbehov 0 2 år (vuggestue/dagpleje) Pladsbehov 3 5 år (børnehave) Pladsbehov (enheder) Pladsbehov år (fritidsklub) Kilde: Kolonnen Regnskab 2009 er en beregning af den faktiske dækningsgrad i Kolonnen 2010 er den konstaterede dækningsgrad for de første fem måneder i De beregnede tal for 2010 svarer temmelig præcist til den analyse for området, som blev gennemført i 2007, hvorfor det skønnes, at være realistisk at lægge dem til grund for pladsbehovet i de kommende år. I rækken enheder beregnes børnehavebørn som en enhed og vuggestuebørn som to enheder. Antallet af forventede passede enheder vil i perioden fra 2009 til 2014 blive reduceret med ca. 650 enheder, svarende til et fald på 15,9 %. Tabel 3.3 Aktivitetsforudsætninger - Dagplejen Antal normerede pladser 1) Antal dagplejere, assistenter og gæstehusmedarbejdere 113,4 96,8 84,1 84,1 84,1 84,1 Bleer Nej Nej Nej Nej Nej Nej Forplejning Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kilde: Egedal Kommunes budget og regnskab. 1) Pladskapaciteten vil blive tilpasset i overensstemmelse med ændringer i børnetal og dermed ændret pladsefterspørgsel. Pladskapaciteten skal ses i sammenhæng med daginstitutionerne. mæssigt er antallet af pladser i dagplejen reduceret fra 350 i 2009 til 300 i 2010 og fra 2011 til 272. Udsving i pladsbehov på grund af ændrede børnetal i de kommende år vil påvirke antallet af pladser i såvel dagpleje som institutioner. Reguleringen herfor er budgetmæssigt henlagt under fælles, og vil blive udmøntet til de forskellige institutionstyper i takt med ændring i behov og en igangværende strukturtilpasning. I antallet af normerede pladser indgår overkapacitet (gæstehuspladser), som anvendes i forbindelse med dagplejeres ferieafholdelse, sygdom, barsel, kursus m.v. 104

105 Institutionscenteret Tabel 3.4 Aktivitetsforudsætninger - Daginstitutioner Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Antal 0 2 års pladser 1) Antal 3 5 års pladser 1) Antal pædagoger og medhjælpere 473,1 484,0 445,6 432,9 415,3 401,7 Antal vikarstillinger 25,5 26,0 23,6 22,9 22,0 21,3 Børnehavealder 3 år 3 år 2 år og 11 mdr. 2 år og 11 mdr. 2 år og 11 mdr. 2 år og 11 mdr. Ugentlig åbningstid 51,5 t 51,5 t 51,5 t 51,5 t 51,5 t 51,5 t Normtal pr. barn pr. år 0 2 år Normtal pr. barn pr. år 3 5 år Kilde: Egedal Kommunes budget og regnskab 1) Pladskapaciteten vil blive tilpasset i overensstemmelse med ændringer i børnetal og dermed ændret pladsefterspørgsel. Pladskapaciteten skal ses i sammenhæng med kapaciteten i dagplejen. Efter omstrukturering af institutionsområdet er antallet af traditionelle vuggestuer og børnehaver under forandring. Den ene vuggestue, der omtales i tabellen, svarer til en traditionel vuggestue, men er budgetmæssigt placeret som afdeling i et område, som defineres som aldersintegrerede institutioner. Primo 2009 var der seks traditionelle børnehaver, men medio 2009 er en nedlagt; Tangbjerg. Fra 2010 overgår en nuværende børnehave til at blive en integreret institution; Maglehøj. På grund af det faldende børnetal, er det i forbindelse med budget 2011 besluttet, at der pr. 1. juni 2011 lukkes fire institutioner. De fire institutioner er en børnehave (Sandal) og tre integrerede institutioner (Kyllingekær, Irishaven og Langekær). I tabel 3.4 er disse institutioner registrerede som lukkede i hele Fra 2011 er børnehavealderen sænket fra 3 år til 2 år og 11 måneder. De integrerede institutioner, der er nævnt i tabellen, kan for de flestes vedkommende ligeledes betragtes som afdelinger i områder. Der er fortsat fire aldersintegrerede institutioner, der i 2009 af forskellige årsager ligger udenfor områdestrukturen. Heraf er den ene, Børneinstitutionen Karmsten, der pr. medio 2008 er overgået til at være en selvejende institution med driftsoverenskomst. Fra 2010 overgår to af institutionerne til ligeledes at være en del af et område. Der er en selvejende børnehave med driftsoverenskomst, nemlig Stenløse Menighedsbørnehave. Som det fremgår af tabel 3.4, betyder det store fald i børnetallet, at der fra 2009 til 2011 skal reduceres med ca. 27,5 fuldtidsstillinger til fast personale og 1,9 fuldtidsstillinger til vikarer på disse to år. Der er ikke reguleret for faktiske børnetal i de enkelte institutioner i 2010, hvorfor faldet beregnes i forhold til

106 Institutionscenteret Tabel 3.5 Aktivitetsforudsætninger - Klubber Antal pladser Antal pædagoger (fuldtid) 86,9 91,2 88,8 88,8 88,8 88,8 Antal vikarstillinger 1,4 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 Årligt normbeløb pr. normeret plads Kilde: Egedal Kommunes budget og regnskab. Som det fremgår af tabel 3.1, er dækningsgraden for potentielle klubbørn steget markant de senere år. I 2009 er den faktiske dækningsgrad steget med over 4,5 procentpoint, svarende til ca. 140 børn flere end tidligere forudset for 2009 og årene fremover. Institutionscenteret har fokus på dette, da det ser ud til, at denne stigning fortsætter. Tabel 3.6 Aktivitetsforudsætninger Særlige dagtilbud Antal normerede pladser Antal grupper Kilde: Egedal Kommunes budget og regnskab. Egedal Kommune har to særlige dagtilbud, Irishavegruppen og Hyldeblomsten, der ledelsesmæssigt hører under henholdsvis område 2 og 5. tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Institutionscenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Institutionscenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner Administrativ organisation Centerets bevilling i alt 3) ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

107 Familiecenteret 10. Familiecenteret Familiecenterets opgaver Familiecenterets opgave er, i tæt samarbejde med skoler og daginstitutioner, at sikre at børn, unge og familier med behov for særlig støtte får rådgivning, vejledning, individuel tilrettelagt støtte og eventuel behandling. Den lovmæssige ramme for Familiecenterets indsats er forankret i Lov om Social Service, Folkeskoleloven samt Dagtilbudsloven. Børn og unge med behov for særlig støtte visiteres til foranstaltninger på grund af deres helt unikke situation. Visitationskriterier og tildelingspraksis fastlægges i det tværgående visitationsudvalg i Egedal Kommune, eller visitationsudvalget til Familiehuset, ud fra hvilke foranstaltninger, der overordnet stilles til rådighed. Familiecenterets budget omfatter: Den sociale del vedr. indsats overfor børn og unge under 18 år med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, børn og unge med behov for særlig støtte, herunder familierådgivning, praktisk pædagogisk støtte, anbringelse udenfor hjemmet m.m. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) med psykologbetjening, tale/høre/læseområdet samt konsulentfunktioner. Familiecenterets driftsbudget Tabel 1 viser Familiecenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. Familiecenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Familiecenterets budget udgør 202,8 mio. kr. i 2011 og 202,6 mio. kr. fra Det korrigerede budget 2010 udgør 208,1 mio. kr., medens regnskab 2009 var 210,2 mio. kr. I 2011 er budgettet reduceret med 5,3 mio. kr. netto i forhold til korrigeret budget Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Området for udsatte børn og unge vil i 2011 og fremefter blive præget af Barnets reform. Den 8. oktober 2009 indgik regeringen og satspuljepartierne en aftale om Barnets Reform. Målet med Barnets Reform er at forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Der vil indgå en række temaer i Barnets Reform; bl.a. vil der være fokus på tidlig og forebyggende indsatser. 107

108 Familiecenteret Barnets Reform vil medføre en ændret arbejdsgang i forhold til blandt andet udvekslingen af oplysninger mellem administrationen og frontpersonale på skoler og institutioner, og en skærpelse af underretningspligten. Derudover ligestiller reformen i højere grad forældrene og børnenes retsstilling, og sænker alderen for børns egen ret til klageadgang. Reformen vil præge Familiecenterets funktion og arbejdsgang, og der skal ske et større implementeringsarbejde af reformen i normalområdet i Derudover har Familiecenteret overordnet tre udfordringer i den kommende budgetperiode: Fastholdelse af børn i normalområdet i de rette faglige tilbud i et tæt samarbejde med Institutionscenteret og Skolecenteret Sikring af styringen af udgifterne på området Etablere egne, lokalt forankrede tilbud af en høj faglig kvalitet for børn og deres forældre. Fastholdelse af børn i normalområdet i de rette faglige tilbud Familiecenteret er en del af Børn- og Kulturområdets tværgående projekt En Anden vej at gå. Projektets mål er at mindske eksklusion af børn til specialforanstaltninger via en sammenhængende indsats på tværs i direktørområdets fire centre. Projektet løber fra 2010 til Familiecenterets medarbejdere udfører en vigtig rolle i dette arbejde, og internt i Familiecenteret er der i 2010 iværksat en proces om en sammenhængende tværfaglig indsats mellem socialrådgivere, psykologer og tale-høre konsulenter for at sikre en fælles indsats til gavn for børn, unge og deres familier. Denne proces indbefatter flere tematiserede drøftelser, ændringer i interne arbejdsgange og processen vil også løbe i Sikring af styringen af udgifterne på området Familiecenteret har i den kommende periode store økonomiske udfordringer, idet udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde, også påvirker Familiecenterets udgifter. Væksten i udgifterne skyldes især, at der i hele landet p.t. sker en kraftig stigning i antallet af diagnoser i forhold til handicappede børn og unge. For at sikre styringen af udgifterne på området har Familiecenteret i 2010 sat en række initiativer i gang, der vil fortsætte ind i og udvides i 2011: Ændring i visitationsproceduren således at en sag kommer tidligere for Det Tværgående Visitationsudvalg Udarbejdelse af politiske vedtagne servicestandarder for hele området, således at serviceniveauet bliver tydeligt for borgerne, og der sker en sikring af et ensartet niveau ved behandlingen af ansøgninger Udover den månedlige budgetvurdering, sker der internt i Familiecenterets administration en kvartalsvis gennemgang af budget og forbrug, sammenholdt med den faglige kvalitet i arbejdet Sikker drift i samtlige sager det vil sige at sagsbehandlingstider overholdes, og sagerne behandles ud fra en faglig høj standard En aktiv tilgang til sammenhæng som man kan forholde sig mellem pris og kvalitet ved eksternt købte tilbud. Etablering af egne tilbud Familiecenteret vil i 2011 udvide Egedal Familiehus, så Familiehuset kan påtage sig flere af de opgaver, der i dag købes ude. Det udvidede Familiehus skal især påtage sig opgaver i form af kontaktpersoner til unge, samværsopgaver, opgaver i forhold til handicappede børn, unge og deres familier samt afholde kurser for en række af Familiecenterets borgere. Derudover vil Familiehuset etablere netværkstilbud til børn, unge og deres familier. 108

109 Familiecenteret Familiecenteret vil i 2011 udvide den råd- og vejledningsopgave centerets medarbejdere i dag allerede yder til borgerne, således at forebyggende råd og vejledning også kan gives i længere forløb, til hele familier og i hjemmet. Politikker og mål Politikker og mål for Familiecenterets arbejde tager udgangspunkt i Den sammenhængende børne- og ungepolitik for børn og unge i Egedal Kommune med behov for særlig støtte. Denne politik blev i januar 2007 vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Den sammenhængende børne- og ungepolitik for børn og unge med behov for særlig støtte, tager afsæt i følgende vision: Børn og unge sikres en god barndom med omsorg, tryghed, trivsel, læring og udfordringer. Alle børn skal have lige mulighed for at udvikle og udfolde sig. Overordnet mål Resultat- og effektmål Familieafdelingen Den sikre drift skal fortsat opretholdes i form af overholdelse af sagsbehandlingstider og opfølgninger i sagerne jf. kriterierne i Den Sammenhængende Børn- og Ungepolitik og gældende lovgivning. Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på hele området som sætter serviceniveauet for arbejdet. Sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats ved iværksættelse af den mindst indgribende, men tilstrækkelige, foranstaltning for barnet/den unge og familien. Medvirke til inklusion, således at børn og unge med særlige behov i videst muligt omfang kan fastholdes i et rummeligt normalsystem. Der udarbejdes stikprøvekontroller af sagerne ved en kvalitets- og dokumentationskontrol hver 3. mdr. På kvantitative mål skal målopfyldelsen være 95 % og sagsarbejdet skal være af høj faglig kvalitet. Kvalitetsstandarderne forelægges det politiske niveau i efteråret 2010 og implementeres i resten af 2010 og i Udvide råd og vejledning til længere forløb til familier og i hjemmet Danne lokale netværksgrupper for børn, unge og forældre Udbyde kurser til forældre med handicappede børn og unge I et samarbejde med sundhedsplejen have fokus på forældre med for tidligt fødte børn Uddanne medarbejdere der kan tegn til tale for at styrke denne del af sprogudviklingen hos børn med handicap Fortsætte udviklingen af Kommunens sproggrupper med stærkt fokus på børns tidlige sproglige udvikling Etablere et kommunalt tilbud i samarbejde med Netværk 3, for børn med svære stammeproblemer Justere og nytænke Børn og Ungeteam modellen. At Familiecenterets medarbejdere aktivt deltager i projektet En anden vej at gå At afholde temadage om tavshedspligt, underretningspligt, indgange til Familiecenteret og Børne- og Ungeteam modellen for medarbejdere i skoler og institutioner PPR tilbyder konsultativ supervision til daginstitutioner/skoler. Enten i form af individuel supervision eller til teams/grupper. Målet med den konsultative supervision er at nedbringe antallet af indstillinger til PPR Der skal måles på antallet af PPR sager og omfanget af brugen af den konsultative supervision i

110 Familiecenteret Overordnet mål Allerød, Furesø og Egedal Kommuner indgår i et netværk (Netværk 3), hvor formålet er at samarbejde om undervisningstilbud til børn og unge (0-18 år) med et særligt behov, anden specialpædagogisk bistand samt fritidstilbud i tilknytning hertil. Egedal Kommune har en særlig forpligtelse overfor børn med Asperger/autisme Det overordnede mål med samarbejdet er: o At kommunernes særlige kompetencer og hjælpemidler stilles til rådighed o En effektiv udnyttelse af ressourcer o En kompetent rådgivning af forældre og pårørende o Det nødvendige samarbejde på tværs af kommuner, sektorer og fagpersoner o En fortsat kompetenceudvikling og rådgivning blandt medarbejderne o Gennem en enkel og smidig sagsbehandling og visitation at medvirke til at finde de nødvendige og tilstrækkelige løsninger o Egedal Kommune vil indenfor Asperger/autisme oprette kompetencecenter, som er forpligtet til at yde rådgivning, vejledning og support overfor Netværk 3 s ansatte. Resultat- og effektmål Netværk 3 s samarbejde skal sikre, at flest mulige børn ud fra en faglig vurdering kan få et tilbud af høj kvalitet. Det er målet, at Netværk 3 senest i 2011 kan give min. 85 % af alle børn (for Egedal Kommunes vedkommende børn med autisme), der ikke kan rummes i normalskolen, et relevant undervisningstilbud og fritidstilbud indenfor netværket. Netværk 3 s principper for det tværkommunale samarbejde vedrørende forsyning og udvikling af tilbud: o At Netværk 3 arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området o At Netværk 3 på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. o At ændringer i kommunernes tilbud så tidligt som muligt drøftes i netværket o At aftalen om køb/salg af pladser og andre ydelser afbalanceres såvel for sælgerkommunens som køberkommunens hensyn o Aftalen i Netværk 3 kan udvides med andre kommuner, såfremt det forekommer hensigtsmæssigt o At driftskommunerne vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt o At Egedal Kommune har en særlig viden vedrørende børn med Asperger/autisme. Rådgivningen er uafhængig af, hvor tilbuddet indenfor Netværk 3 er etableret. Egedal Familiehus Overordnet mål er at skabe Fremtidens Familiehus, hvor trivslen af børn, unge og deres familier er i fokus Familiehuset vil tilvejebringe mulighed for positive forandringer i såvel barnets, familiens og de professionelle netværks relationer Målet er, at barnets trivsel og udvikling sikres og derved fortsat kan rummes i de normale skole- og pasningstilbud Sikre tydelighed og gennemsigtighed i de ydelser og foranstaltninger, Familiehuset leverer Skabe muligheder for helhedsforståelse og sammenhæng for alle implicerede i dette arbejde Være med til at støtte og udvikle kompetencer og kvalifikationer hos barnet/den unge og familien, så rummelighed og udvikling kan lykkes Støtte familien i forhold til trivsel og udvikling. At Familiehusets ydelseskatalog udvides i start 2011, således at der hjemtages ydelser fra eksterne udbydere At udmøntningen af Fremtidens Familiehus medfører, at der skabes flere egne, lokale tilbud, og der dermed købes færre foranstaltninger eksternt At der i forbindelse med indskrivning af familier i Egedal Familiehus udarbejdes individuel behandlingsplan i forhold til familien ud fra den foreliggende handleplan At der er udarbejdet en generel samarbejdsaftale med Institutionscenteret og Skolecenteret om koordinering af indsatsen. 110

111 Familiecenteret Familiecenterets serviceområde Tabel 2 viser Familiecenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Familiecenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Familiecenter egen ramme Dagbehandling Familieafdeling Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Egen ramme i alt Familiecenter udenfor rammen uden overførsel: Dagbehandling Familieafdeling Udenfor rammen i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Familiecenterets totalramme udgør 202,8 mio. kr. i 2011 og 202,6 mio. kr. fra I 2010 er budgettet 208,1 mio. kr., medens regnskab 2009 var 210,2 mio. kr. I 2011 er budgettet 5,3 mio. kr. lavere end i Årsagen hertil er primært de vedtagne reduktioner på Familiecenterets område med 6,5 mio. kr. i 2011 og 6,7 mio. kr. fra 2012 og frem. Der er i budgettet for 2011 indarbejdet følgende besparelser: Reduktion af læsekonsulentområdet med 1,0 mio. kr. Læsekonsulentarbejdet omlægges, så rådgivning og vejledning til fagpersoner udenfor PPR reduceres, og nogle opgaver i fremtiden skal varetages af skolernes læsevejledere Hjemtagelse af eksternt købte kurser til forældre med handicappede børn med 0,25 mio. kr. Denne opgave skal fremover i vidt omfang varetages af medarbejdere i Familiehuset Hjemtagelse af eksternt købte ydelser (kontaktpersoner, støttet samvær) 1,9 mio. kr. Opgaven skal fremover hovedsageligt varetages af medarbejdere i Familiehuset. Besparelsen ved at hjemtage opgaven er 4,2 mio. kr., men for at kunne varetage opgaven, skal Familiehuset opnormeres med fire stillinger, hvorfor den faktisk opnåede besparelse bliver de 1,9 mio. kr. Nedlæggelse af specialkonsulent i børnehandicapteamet 0,55 mio. kr. Opgaven omlægges, så de kortere vejledningsforløb fremover varetages af de enkelte handicap- og familierådgivere, og de længerevarende varetages af Familiehuset Nedlæggelse af ydelse til motorisk træning 0,4 mio. kr. Der bibeholdes de lovbundne vurderinger og rådgivninger i forhold til børns motoriske vanskeligheder, men den træningsindsats, som tidligere er blevet udført, bortfalder. Denne er ikke lovbunden Reduktion af én administrativ medarbejder 0,4 mio. kr. 111

112 Familiecenteret Reduktion af serviceniveau på børnehandicapområdet 2,0 mio. kr. Besparelsen er sammensat af reduktion af kørsel af handicappede børn til fritidstilbud i skoleferier, reduktion af døgn i aflastningstilbud og reduktion af ydelsen til tabt arbejdsfortjeneste. Der vil i alle tilfælde blive foretaget en konkret, individuel vurdering af, i hvilket omfang ydelsen skal gives. Familiecenterets egen ramme - administration Rammen omfatter familierådgivere, familieplejekonsulenter, administrative sagsbehandlere og fra 1. januar 2009 også handicaprådgivere i Familiecenteret. Arbejdsområdet er blandt andet: varetagelse af børnehandicap, sikre den tidlige forebyggende indsats, udarbejde 50-undersøgelser og handleplaner samt iværksætte og foretage opfølgning på foranstaltninger. Endvidere omfatter rammen familieplejekonsulenter, som tager sig af tilsyn med plejefamilier og opholdssteder, samt administrativt personale i Familiecenteret. Der er etableret vagtordning på børne- og ungeområdet, den sociale rådighedsvagt, som blandt andet sikrer den lovmæssige forpligtelse, at Kommunen er repræsenteret ved visse afhøringer af børn og unge hos politiet. Rammen omfatter konsulentbistand m.v., som drejer sig om udgifter til plejehjemsforeninger for tilsyn med familieplejer og opholdssteder. I Egedal Kommune føres tilsynet med plejefamilier og opholdssteder som hovedregel af Kommunens egne familieplejekonsulenter. Endvidere omfatter rammen tolkeudgifter. Egedal Familiehus Familiehuset indgår som en del af de forebyggende foranstaltninger. Familiehuset udvider i 2011 via ydelser købt hos private, eksterne udbydere hjemtages hvorved en besparelse opnås, og der sikres en større faglig kvalitet. Endvidere vil en hjemtagelse af opgaverne medføre, at der hurtigere kan ske et match mellem efterspørgsel på ydelser for borgerne med udbuddet, ved at Egedal Kommune selv har tilbuddene. Familieafdeling Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger for børn og unge iværksættes for at undgå en anbringelse udenfor hjemmet. Udgiften til forebyggende foranstaltninger skal ses i sammenhæng med udgiften til anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet. Forebyggende foranstaltninger prioriteres højt i indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte, da målet i videst muligt omfang er, at undgå at børn og unge anbringes udenfor eget hjem. Dette er bl.a. af hensyn til, at der skal ske mindst mulig indgribende foranstaltning i forhold til barnet/den unge og dennes familie. En anbringelse er det mest indgribende. De forebyggende foranstaltninger kan variere mellem råd og vejledning, støttende samtaler, samtaler i forbindelse med undersøgelse af barnets forhold samt iværksættelse af andre og mere indgribende foranstaltninger i hjemmet. Dette kan f.eks. være praktisk pædagogisk støtte, aflastningsophold (hvilket særligt ses som en foranstaltning i forhold til børn og unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne), barn-/forældredøgnophold eller familiebehandling. Endvidere indgår betaling for børn, der er optaget i eksterne dagbehandlingstilbud, hvor der typisk betales 50 % vedrørende den sociale del som behandling og 50 % vedr. specialundervisning. Anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet Ifølge Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik for børn og unge med behov for særlig støtte var udgangspunktet, at der i gennemsnit pr. måned, hvor Egedal Kommune er beta- 112

113 Familiecenteret lingskommune, ville være 67 anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet. Ved budgetvedtagelsen for 2009 blev der forudsat 67 anbringelser. I forbindelse med overtagelse af området vedr. børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, skal der yderligere indgå døgnplacering af denne målgruppe. I budget 2011 og frem forventes i gennemsnit 75 anbringelser pr. år for hele Familieafdelingens område inklusiv børn og unge med handicap. Der er i Egedal Kommune nedsat et tværgående visitationsudvalg for børn og unge med behov for særlig støtte. Udvalget består af relevante tværfaglige repræsentanter, hvor kompetencen vedrørende beslutning om anbringelse af børn og unge er placeret i Familiecenterets regi. Området omfatter endvidere også misbrugsbehandling af børn og unge i forbindelse med døgnplacering. Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Området omfatter Egedal Kommunes andel af udgifterne til sikrede afdelinger. Udgiften er obligatorisk. Den enkelte kommunes udgift beregnes ud fra antallet af årige unge i kommunen. Sociale formål tet omfatter merudgifter efter Lov om social service 41 i forbindelse med forsørgelse af børn og unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne samt lønkompensation i henhold til Lov om social service 42 til forældre med børn og unge i denne målgruppe. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rammen omfatter betaling for almindelig undervisning af børn og unge anbragt udenfor hjemmet i henhold til Lov om Social Service. Det vil sige børn, som modtager almindelig undervisning i andre kommuners skoler. Undervisning af anbragte børn og unge sker hovedsageligt i kommunale specialskoler efter Folkeskolelovens 20, stk. 2. Aktivitetsforudsætningen vurderes således, at der over årene vil være 16 børn og unge, som er anbragt udenfor hjemmet, og modtager almindelig undervisning. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har til opgave at foretage vurdering og efterfølgende yde rådgivning, supervision og sparring til medarbejdere i normalsystemet (skoler og institutioner) i forhold til børn, som ikke udvikler sig optimalt, samt en rådgivende funktion i forhold til forældre. Funktionen omfatter personaleudgifter og deraf afledte udgifter: Det tale-hørepædagogiske arbejdsområde hvor tale-hørepædagogerne yder specialpædagogisk bistand til børn fra 0-18 år Psykologbetjening på småbørnsområdet hvor den tidlige forebyggende indsats prioriteres højt Psykologbetjening på skoleområdet hvor PPR blandt andet indgår i arbejdet med rummelighed i skolen samt rådgivning i forbindelse med henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter Motorikkonsulent samt børnefysioterapeut Sproggrupper for børn, fonologi og dysfasi. Special-SFO Børn på specialskoler tilbydes særlige fritidstilbud, herunder special-sfo og andre særlige fritidsordninger. 113

114 Familiecenteret Objektiv finansiering af vidtgående specialundervisning i regionale tilbud Som følge af kommunalreformen er der indført objektiv finansiering af de regionale, lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Dette medfører, at udgiften til disse, der tidligere var i amtsregi, nu er en kommunal udgift. Egedal Kommune skal betale objektiv finansiering til følgende institutioner: Børneskolen på Kolonien Filadelfia Døvblinde centeret i Region Nordjylland Geelsgårdsskolen Materialecentralerne på Ålborgskolen i Nordjylland og Refsnesskolen/Synscenter Refsnes i Region Sjælland Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej Kommunikationscentre. Eksterne vidtgående specialundervisningstilbud tet er afsat til undervisning på tidligere amtslige specialskoler og kommunikationscentre samt på tidligere amtslige behandlingshjem og døgninstitutioner for anbragte børn og unge. Undervisningsstederne er overtaget af beliggenhedskommunerne. Dog er særligt specialiserede institutioner forblevet i regionen. Der har været stigende udgifter på specialundervisningsområdet siden Årsagen til de stigende udgifter kan begrundes med, at taksterne er steget væsentligt, hvilket har stort kommunalt fokus, samt at flere børn udskilles fra normalskolerne. Kørselsudgift vedrørende disse børn indgår som en del af budgettet, og der ses i 2009 og 2010 ligeledes en væsentlig stigning til kørsel. Endvidere dækker budgettet undervisning på private og andre kommuners dagbehandlingstilbud, som er omfattet af undervisningstilbud efter Folkeskolelovens 20, stk. 2. Takster og kørsel er også her steget væsentligt, ligesom der over årene ses en stigning i antal elever. Kommunalbestyrelsen besluttede 23. april 2008 at oprette fire gruppeordninger/specialklasser til lokale specialundervisningstilbud til børn med diagnoserne ADHD og Asperger/autisme pr. 1. august Tilbuddet er udvidet pr. 1. august 2010 på grund af et stærkt stigende antal børn med disse diagnoser. I budgettet er også indeholdt betaling til Den koordinerende funktion i regionen for specialskoler (KFS) for koordinering af undervisningsdelen. Særlige dagtilbud og særlige klubber I forbindelse med at området vedr. børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne pr. 1. januar 2009 er overført til Familiecenteret, er opgaven vedrørende specialbørnehaver og særlige dagtilbud ligeledes overført til Familiecenteret. En del af de specialskoletilbud som børn går på, har en fritidsdel efter skolegang, som henføres hertil. Udgiften til fritidsdelen er af væsentlig omfang, og der ses en stigning i antallet af børn, som visiteres til specialskole og special-fritidstilbud. Dagbehandling Dagbehandling til børn og unge er et kombineret skole- og behandlingstilbud med henholdsvis en udgift for PPR (skoledelen) og for Familieafdelingen (behandlingsdelen). 114

115 Familiecenteret Aktivitetsforudsætninger Tabel 3 viser aktivitetsforudsætninger for Familiecenteret. Tabel 3. Aktivitetsforudsætninger Aktivitet Regnskab korr. 1) Anbringelser af børn og unge SEL 52,3,8 (antal børn/unge) Specialundervisning i eksterne specialundervisningstilbud: Kommunale og regionale specialskoler Dagbehandlingstilbud ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Familiecenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Familiecenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Fællesudgifter for Kommunens samlede skolevæsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens Dagtilbud til børn og unge, dagpleje Dagtilbud til børn og unge, Børnehaver Dagtilbud til børn og unge, Integrerede institutioner Dagtilbud til børn og unge, Klubber og andre socialpædagogiske tilbud Særlige dagtilbud og klubber Plejefamilier og opholdssteder m.v. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Kontante ydelser, sociale formål Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

116 Kultur- og fritidscenteret 11. Kultur- og fritidscenteret Kultur- og fritidscenterets opgaver Kultur- og fritidscenteret har det daglige ansvar for ledelse, drift og udvikling af biblioteksområdet, Kommunens fritidstilbud, idrætsanlæg og idrætscentre, musikskole samt kulturelle tilbud. Centeret skal sikre styring, koordinering og udvikling af det samlede område. Centerets samlede serviceområde kan karakteriseres som en vifte af kulturelle tilbud primært rettet mod og til brugere/borgere i Egedal Kommune. Opgaverne i centeret kan overordnet opdeles i fem grupper. Idrætsfaciliteter Daglig drift, vedligehold og udvikling af fem idrætsanlæg, ni haller, en svømmehal, et friluftsbad samt tre tennisanlæg. Bibliotek Daglig drift, vedligehold og udvikling af tre biblioteker og en biblioteksfilial. Musikskole Daglig drift, vedligehold og udvikling af fælles musikskole, hvor hovedopgaven er at tilbyde musikundervisning til skolebørn i Egedal Kommune. Kultur Daglig drift, vedligehold og udvikling af området som bl.a. består af tre lokalhistoriske arkiver, museer, venskabsbysamarbejde, kunstformidling, øvrige kulturelle foreninger, kulturhus m.m. Folkeoplysning Daglig drift, vedligehold og udvikling, administration af tilskudsregler, lokalefordeling, det frivillige foreningsliv, 18 foreningshuse, syv aftenskoler og ca. 200 foreninger. Hertil fordeling af lokaler og faciliteter på egne anlæg og på skolerne. Fra 2011 er Folkeoplysningsudvalget nedlagt og området henhører direkte under Kultur- og fritidsudvalget. Kultur- og fritidscenterets driftsbudget Tabel 1 viser Kultur- og fritidscenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. Kultur- og fritidscenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Kultur- og fritidscenterets budget udgør 58,6 mio. kr. i 2011 og fra 2012 falder budgettet til 53,8 mio. kr. I 2010 var budgettet 60,3 mio. kr., medens regnskab 2009 var 59,0 mio. kr. 116

117 Kultur- og fritidscenteret Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Kultur- og fritidspolitikken for Egedal Kommune har som sit fokusområde børn og unge som målgruppe frem til Politikken skal med sin vision om aktiviteter og involvering af den enkelte borger i kultur- og fritidslivet støtte op om og være en ledestjerne især for målgruppen. Der bliver samtidig sat fokus på at involvere erhvervslivet i forbindelse med udviklingen af Egedal Kommunes kultur- og fritidstilbud. I samme forbindelse forventes det, at Kultur- og fritidscenteret aktivt indgår i den videre planlægning af såvel Kildedal Park som Toftehøjgårds arealer, hvor især Kildedal Park har fokus på turisme. Der vil derfor blive investeret kræfter på planlægning, markedsføring og synliggørelse af disse nye muligheder overfor borgerne med en forventning om, at turisme bliver et fremtidigt opgaveområde i Kultur- og fritidscenteret. Et centralt projekt, der vil blive sat stor fokus på i hele budgetperioden, er En anden vej at gå, som meget kort handler om inklusion af børn og unge i Egedal Kommune. Kultur- og fritidscenteret vil i det projekt, indenfor direktørområdet for børn og unge, være en aktiv samarbejdspartner på lige fod med de øvrige centre indenfor direktørområdet, Skolecenteret, Institutionscenteret og Familiecenteret. Endelig forventes det, at der sker en revision af Folkeoplysningsloven. I hvilket omfang, eller i hvilken grad, det evt. får indflydelse på kultur- og fritidslivet, vides ikke på nuværende tidspunkt. I 2010 er igangsat en byggeproces med nybygning af hovedhuset på Græstedgård, hvor formålet er generelt at skabe bedre lokalemuligheder for foreningslivet. Det forventes, at ibrugtagningen sker i foråret I 2008 og 2009 igangsatte Kultur- og fritidsudvalget et visionsarbejde på idrætsanlæggene. Der er udarbejdet planer for Smørum Kultur- og Idrætscenter, Stenløse Idrætsanlæg og i 2009 er der udarbejdet en visionsplan for Ølstykke Idrætsanlæg. I 2011 vil fokus blive rettet på Ganløse Idrætsanlæg. Der vil i hele budgetperioden fortsat være stor fokus på udnyttelse af lokalekapaciteten, idet formålet bl.a. er at sikre, at borgere, der ikke nødvendigvis har medlemskab i en forening, i højere grad får mulighed for adgang til især idrætsfaciliteter samt generelt at sikre optimal ressourceudnyttelse. Politikker og mål Kultur- og fritidsudvalget arbejder målrettet for, at kultur- og fritidslivet skal være en integreret del af fællesskabet i Egedal Kommune og give borgerne mulighed for at bruge Kommunens kultur- og fritidstilbud, som især bygger på tradition, fornyelse, alsidighed samt kvalitet. Kultur- og fritidsudvalget ser det som en central rolle at koordinere, og løbende sammen med brugerne, at udvikle de kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter i Egedal Kommune. Bibliotek, kultur, fritid og idræt er et af de bærende elementer i den fortsatte opbygning af fælles identitet for Kommunens borgere, og kræver derfor stor fokus. Det er en opgave for Kultur- og fritidscenteret at sikre den tværfaglige styring og koordinering af området. Centeret skal tilbyde og sikre vejledning, rådgivning og information til områdets brugere og borgere samt personale i forhold til principper for tilskud, åbningstider på idræts- 117

118 Kultur- og fritidscenteret centre, svømmehal, bibliotek m.m. Hertil kommer også at sikre muligheder for børns musikundervisning, bibliotekets serviceniveau, fællessamlinger, lokalarkiver og museer samt teater for børn og unge m.m. Herudover vil målet være at decentralisere flest mulige opgaver og aktiviteter til foreningslivet, eksterne institutioner og brugere til selvforvaltning for derigennem at sikre aktive og deltagende borgere, der tager del i og ansvar for den fortsatte udvikling af området. Kultur- og fritidscenteret har fra 2010 fået tildelt en ny opgave om den forebyggende folkesundhed hos borgerne i Egedal Kommune. Der vil i efteråret 2010 blive udarbejdet en drejebog for initiativer, aktiviteter m.m., som kan støtte op om den forebyggende folkesundhed. Der vil i den forbindelse være et tæt samarbejde med Sundhedscenteret og andre centre ad hoc. Derudover skal Kultur- og fritidscenteret i samarbejde med centrene, der primært arbejder med børn og unge, lægge en indsats i de kriminalpræventive opgaver og sammen med de decentrale institutioner m.fl. skabe betingelser for, at især børn og unge udnytter Kommunens faciliteter og Kommunens kultur-, fritids- og idrætstilbud. Det er en væsentlig del af Kultur- og fritidscenterets mål at være aktiv i Kommunens øvrige politikker, hvor det findes naturligt. F.eks. ved at medvirke til at centerets indsats kvalificeres i såvel sundhedspolitik, den lovbundne Børne- og ungepolitik (for udsatte børn og unge) såvel som den almene børne- og ungepolitik samt handicappolitikken. Det skal bl.a. ske via en vifte af kultur- og fritidstilbud fra de frivillige organisationer samt centerets egne iværksatte aktiviteter som f.eks. sommerferieaktiviteter, motion for livet, gang i Egedal samt via samarbejde med Dansk Idrætsforbund om målrettede aktiviteter for børn og unge. Biblioteksstrukturen skal drøftes på Kommunalbestyrelsens seminar i januar 2011, idet det vedtagne budget 2011 nedjusterer udgiften til biblioteksvæsnet med fem mio. kr. fra Overordnet mål Resultat- og effektmål Kultur- og fritidscenteret Fokus på visionsplan på idrætscentre/idrætsanlæg i Egedal Kommune. Bedre udnyttelse af Kommunens lokalekapacitet. Udvikling og nyskabende kulturinitiativer skal fortsat fremmes i Egedal Kommune. Informationsmøder med brugerne af kultur- og fritidslivet. Der er i 2009 arbejdet med visionsplaner for hhv. Stenløse idrætscenter og Ølstykke idrætscenter. Arbejdet med visionsplaner fortsætter i 2011 med Ganløse Idrætsanlæg således, at der bliver skabt visionsplaner for alle idrætsanlæg i Egedal Kommune. På baggrund af, at Egedal Kommune er under konstant pres fra foreninger m.fl. vedr. efterspørgslen efter ledig tid i lokaler og efterspørgsel efter egentlige klublokaler, har der på idrætscentrenes område været gennemført en kontroltælling. Derfor sættes der fortsat i budgetperioden fokus på en bedre udnyttelse af lokalekapaciteten, hvor målet er, at Egedal Kommunes forskellige idrætsfaciliteter og foreningshuse med fordel udnyttes af en bredere kreds af borgere og i højere grad end hidtil. Her tænkes især foreningsløse borgere. Centeret fortsætter i 2011 med at arbejde med de opnåede erfaringer, som er opnået ved at skabe og etablere yderligere tværkommunale kulturelle projekter, der har til formål at styrke udviklingen af Kommunens kultur- og fritidsliv. Centeret gennemfører ca. hvert halve år informationsmøde med foreningslivet. 118

119 Kultur- og fritidscenteret Overordnet mål Dialogmøder med paraplyorganisationerne. Kultur- og fritidspolitik - implementering og konkret arbejde med udvalgte temaer. Forebyggende folkesundhed Fokus på udbygning af faciliteter til kultur- og fritidslivet. Resultat- og effektmål KFU gennemfører dialogmøde med paraplyorganisationerne en gang årligt i maj måned, hvor formålet er at få drøftet indsatsområder, udbygning m.m. med henblik på den videre budgetdrøftelse for det kommende år. Kultur- og fritidspolitikken blev besluttet ultimo Politikken har sit fokus på målgruppen børn og unge, hvor der igangsættes en række aktiviteter indenfor især denne målgruppe. Der vil bl.a. være tale om: Etablering af Kultur- og fritidspas, som tjener det formål at skabe synlighed af Egedal Kommunes kulturseværdigheder, at opnå kendskab til de kulturelle og naturhistoriske tilbud og få mulighed for at besøge forskellige foreningstilbud At de årlige Sommerferieaktiviteter gennemføres. Indenfor Musikskolens målgruppe bl.a.: o At etablere showband med cheerleaders o At gennemføre et Afrika-projekt o At succesen fra 2010 med Musikfestival på Græstedgård gentages i maj 2011, heri et forsøg med at etablere et folkekor o At fortsætte samarbejde med Ung Egedal om afholdelse af Ungdomsmusical i foråret 2011 o At gennemføre en række events som f.eks. projektet Smag på Kulturen. Kultur- og fritidscenteret har fra 2010 fået et nyt arbejdsområde vedr. den forebyggende folkesundhed i Egedal Kommune Det er et mål, at kunne tilbyde idræt og især motion til alle borgere uanset alder Kultur- og fritidspolitikken sætter fokus på målgruppen børn og unge, og det er også denne målgruppe, der vil blive prioriteret i den forebyggende indsats, idet det er her, vi som kommune kan give gode motionsvaner Et særligt område vil således være at samarbejde om motion for børn i daginstitutioner og SFO og i indskolingen i Folkeskolen Men fokusområdet er også en generel forbyggende indsats og bevaring af sundheden. Derfor skal fokus også omfatte forebyggelse mod ensomhed og social isolation. Kultur- og fritidsudvalget vil fortsat vurdere muligheder for udbygning af faciliteter på det øvrige kulturelle område, som ikke omhandler idrætsanlæg Konkret er der igangsat et projekt sammen med Veksø borgerlaug og repræsentanter fra FDF ere i Veksø om at etablere en forsamlingshytte i Veksø, hvor tanken er, at huset skal tilgodese forskellige brugere, f.eks. dagplejen, uorganiserede motionister, løb, stavgang etc. Lokale- og anlægsfonden deltager i projektet I 2010 er igangsat et byggeprojekt, som er nybygning af hovedhuset på Græstedgård, hvor formålet bl.a. vil være at skabe bedre lokalemuligheder for foreningslivet. Det forventes at huset ibrugtages i foråret

120 Kultur- og fritidscenteret Overordnet mål Samarbejde på tværs af centeret om kulturelle aktiviteter og idræt, især i forbindelse samarbejdsprojektet En anden vej at gå Seniorkonference. Identitetsskabende dialog med borgere. Biblioteksstrukturen Resultat- og effektmål Med henblik på at få fat i nye målgrupper, som bl.a. trækkes med livsstilsrelaterede sygdomme, og som ønsker at ændre motionsadfærd, tages der i efteråret 2010 initiativ til, at indgå i et større samarbejde med Sundhedscenteret. Målet er at bringe Egedal Kommunes borgere i topform. Dette projekt skal ses i sammenhæng med opgaven om forebyggende folkesundhed i Egedal Kommune Der arbejdes på idéen om at fremme muligheden for at etablere tilbud om motionsfremmende initiativer og musiktilbud i børnehaver, det kan være en afdeling i f.eks. eksisterende børnehaver, men også i SFO eller indskoling er disse initiativer centrale. Det forventes med projektet En anden vej at gå, at foreningslivet indgår og deltager aktivt i projektet. Der arbejdes med projektet i 2010 og det forventes at projektet dækker hele budgetperioden og vil få stor fokus indenfor direktørområdet for børn og unge Biblioteket vil fortsætte med at tilbyde lektiecafé i samarbejde med Ungdomsskolen i Der ønskes gennemført en seniorkonference i løbet af efteråret 2010 med henblik på at igangsætte arbejdet med en frivillighedspolitik. Der er forventning om, at et oplæg til frivillighedspolitik kan fremlægges og godkendes i foråret Ved orienteringsmøder og dialogmøder med borgere afsættes hver gang fem minutter til at fortælle en relevant historisk oplysning/information om Egedal Kommune. Kultur- og fritidscenteret vil i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum være det kulturbærende kit, der binder Egedal Kommune sammen, og skaber en fælles historisk identitet. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 besluttet, at der i 2011 igangsættes en proces, hvor biblioteksstrukturen drøftes med henblik på at opnå en besparelse på budgettet for 2012 og frem. Den 6. januar 2011 afholdes konference og høring blandt borgere om tanker om den fremtidige biblioteksstruktur, som Kultur- og fritidscenteret i samarbejde med biblioteket udarbejder oplæg, der som udgangspunkt danner ramme om drøftelserne. Der tænkes involveret eksterne bidrag. I januar 2011 holder Kommunalbestyrelsen seminar, hvor biblioteksstrukturen er genstand for en uddybende drøftelse, idet resultaterne fra konferencen indgår som et parameter i drøftelserne. 120

121 Kultur- og fritidscenterets serviceområder Tabel 2 viser Kultur- og fritidscenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Kultur- og fritidscenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Øvrige kulturelle formål og administration Idrætsanlæg m.m Bibliotekerne Musikskolen Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Øvrige kulturelle formål og administration Idrætsanlæg m.m Bibliotekerne Musikskolen Udenfor rammen i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Kultur- og fritidscenterets budget udgør 58,6 mio. kr. i 2011, og fra 2012 falder budgettet til 53,8 mio. kr. I 2010 var budgettet 60,3 mio. kr., medens regnskab 2009 var 59,0 mio. kr. I forbindelse med budgetvedtagelsen for er der vedtaget en række reduktioner samt en udvidelse. tet for 2011 blev i alt netto reduceret med 1,4 mio. kr. Fra 2012 og frem blev budgettet reduceret med yderligere 4,8 mio. kr. På idrætsområdet betyder reduktionerne, at der i alt skal spares 0,7 mio. kr. Stenløse friluftsbad lukkes, og det betyder, at budgettet i 2011 og frem reduceres med 0,3 mio. kr. Samtidig reduceres der i driftsrammen til idrætsfaciliteter med 0,4 mio. kr. i Øvrige kulturelle formål og administration reduceres med i alt 1,0 mio. kr. i 2011: Folkeoplysningsområdet reduceres med 0,2 mio. kr. tet til venskabsbysamarbejde reduceres med 0,1 mio. kr. til personaleudgifter reduceres med 0,7 mio. kr. i 2011 og 0,9 mio. kr. i 2012 og frem. På biblioteksområdet er der fra 2012 og frem reduceret med fem mio. kr., da Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 besluttede at sætte en proces i gang, hvor den fremtidige biblioteksstruktur drøftes og indrettes, så besparelsen i 2012 og frem opnås. 121

122 Kultur- og fritidscenteret Udover reduktionen på biblioteksområdet er der besluttet en udvidelse af budgettet for 2011 på 0,2 mio. kr. til omkostninger i forbindelse med flytning af lokalarkiv fra Slagslunde til Ganløse Bibliotek. De væsentligste årsager til, at budgettet for 2010 er større end regnskabet for 2009, er: Mindreforbrug i 2009 på 0,3 mio. kr. på centerets egen ramme, som blev overført til 2010 og tillagt budgettet effekten af reduktioner besluttet i 2008 og 2009 var 1,9 mio. kr. mindre i 2010 og frem, da nogle reduktioner var etårige I 2009 lå budget til centerledelse (0,9 mio. kr.) i Kultur- og fritidscenteret. Fra 2010 er dette budget flyttet Ledelses- og udviklingscenteret. tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Kultur- og fritidscenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Kultur- og fritidscenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Museer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Servicejob Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september til stadions, idrætsanlæg og svømmehaller er fra budget 2010 flyttet fra funktion til funktion Idrætsfaciliteter for børn og unge. til Fællesudgifter samt Smørum Idrætsanlæg forbliver på funktion

123 Ledelses- og udviklingscenteret 12. Ledelses- og udviklingscenteret Ledelses- og udviklingscenterets opgaver Centerets opgaver er at støtte Kommunalbestyrelsen og Direktionen i at skabe en værdibaseret, udviklings-, kompetence- og serviceorienteret organisation, der har fokus på såvel borgernes, politikernes som medarbejdernes behov. På dette centerområde optræder desuden budgetterne for direktørområderne, der vedrører lønninger til Direktion, vicedirektør, centerchefer samt til personale der er knyttet til Direktionen. Endvidere indgår under direktørområderne en række tværgående puljer f.eks. bufferpulje, strategisk pulje m.v. Ledelses- og udviklingscenterets driftsbudget Tabel 1 viser Ledelses- og udviklingscenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Ledelses- og udviklingscenterets samlede bevilling udgør 66,9 mio. kr. i 2011 og følgende år. I 2010 udgør budgettet 73,4 mio. kr., og i 2009 var regnskabet 68,1 mio. kr. Tabel 1. Ledelses- og udviklingscenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 4) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Udbudsstrategi Kommunalbestyrelsen vedtog den 24. marts 2010 en udbudsstrategi, herunder en udbudsplan. Begge dele er tilgængelige på Kommunens hjemmeside, under siden Indkøb og Udbud. Her kan man samtidig se gennemførte udbud fra de seneste år. Udbudsstrategien betyder, at Kommunen i indeværende kommunalbestyrelsesperiode skal hæve andelen af konkurrenceudsatte opgaver fra 27,9 % til 30 %. Målingen heraf foretages af Danmarks Statistik med baggrund i afsluttet regnskab Den vedtagne udbudsplan er forankret i centerchefkredsen og Direktionen. Planen er toårig. Arbejde med at forankre Lean tankegangen i Egedal Kommune På lige fod med hele den offentlige sektor er Egedal Kommune interesseret i at øge effektiviteten på alle områder og at være konkurrencedygtig og dynamisk i forhold til de udfordringer, Kommunen har. Generelle erfaringer fra Danmark og andre lande viser, at det er muligt at realisere en række effektiviseringsgevinster ved hjælp af en systematisk og fokuseret anven- 123

124 Ledelses- og udviklingscenteret delse af Lean principperne. Lean er ligeledes med til at øge medarbejdertilfredsheden især gennem øget medarbejderindflydelse, og anvendelsen er med til at skabe øget kundetilfredshed gennem øget kvalitet, færre fejl, kortere sagsbehandlingstid m.m. Med andre ord: Lean hjælper med at gennemføre effektiviseringer på en medarbejder- og kundevenlige måde, netop fordi fornyelse og rationaliseringer bør komme fra medarbejdere, som er tættest på opgaven og kunden/borgeren. Kundens behov står centralt i Lean tankegangen. Lean er allerede afprøvet forskellige steder i Kommunen, men det kræver en stadig større og vedvarende indsats for at opnå det endelige mål; at forankre Lean tankegangen i hele Kommunen. Det betyder, at alle centre og enheder sætter kundernes/borgernes behov i fokus og i det daglige, arbejder med løbende forbedringer på baggrund af en stor medarbejderinvolvering. Brugeranalyser/-undersøgelser, evaluering og dokumentation Lovgivningen har i højere udstrækning fokus på, at kommunerne arbejder med evaluering, dokumentation og brugeranalyser/-undersøgelser. I forbindelse med regeringens Velfærd og Service har der også været fokus på brugeranalyser/-undersøgelser, evalueringer og dokumentation. Projektet stammer blandt andet fra de stigende krav fra regeringen om, at service og kvalitet skal kunne dokumenteres i forbindelse med levering af offentlige ydelser. Projektet er en proces over en årrække, hvor der vil komme en central strategi på området, som Egedal Kommune skal arbejde på at implementere i organisationen. Evaluering og brugerundersøgelser skal fremme effektivitet og bedre ressourceanvendelse gennem tilvejebringelse af faglig dokumentation og erfaringsopsamling. Evalueringen skal ligeledes sikre, at der sker en forventningsafstemning mellem borgere og Kommunens serviceniveau. Endvidere skal forventningsafstemningen sikre, at økonomi og personale anvendes til at skabe kvalitet og aktivitet, som er gavnligt for Kommunens borgere. Målrettet dialog og formidling til borgere og medarbejdere Kommunikationsopgaven er blevet større i takt med organisationens størrelse. Borgere og brugere i Kommunen har store forventninger til kommunikationen. Der ønskes en klar, troværdig og effektiv kommunikation. Dette gør sig gældende i al kontakt med borgerne. Budskaberne i både den skriftlige og mundtlige kommunikation kan forbedres. Der vil i 2011 blive arbejdet med at implementere en platform i form af blandt andet redskaber til at håndtere både det eksterne og interne kommunikationsarbejde. Med fokus på den eksterne kommunikation er der samtidig opstået et større behov for, at den interne kommunikation ligeledes bliver mere tydelig, således at de interne kommunikationslinjer i højere grad end tidligere fungerer optimalt. Erhvervsudvikling Egedal Kommune er medlem af erhverv.net i Hillerød. Udgiften andrager seks kr. pr. indbygger, svarende til i alt kr. Udgiften giver mulighed for, at Egedal Kommunes borgere kan benytte erhverv.nets udbudte service/aktiviteter i form af iværksætterkurser og deltagelse i netværk, arrangementer m.v. Herudover varetager Væksthus Hovedstadsregionen opgaven med at vejlede vækstiværksættere og vækstvirksomheder indenfor centrale områder af virksomhedsdrift som strategi, ledelse, salg og markedsføring, eksport og markedsudvikling, patentering og beskyttelse samt finansiering. Ledelses- og udviklingscenterets opgave er at sælge Kommunens erhvervsarealer. Dette salgsarbejde indebærer bidrag til markedsføring/branding af Egedal Kommune. 124

125 Ledelses- og udviklingscenteret Der vil i 2011 blive gennemført et projekt for at forbedre informationen omkring erhvervsudvikling. Salg af boligarealer/ejendomme På grund af det generelt vigende ejendomsmarked er der længere liggetid på de ejendomme Kommunen udbyder til salg. Stenløse Syd Der har i de sidste år været arbejdet med en aktiv jordpolitik i Stenløse Syd. Kommunen har erhvervet jordarealer, stået for byggemodningen og salget af grundene til et varieret udbud af boligtyper. Egedal Kommune har fortsat storparceller og enkeltparceller til salg. Det fortsat vigende ejendomsmarked påvirker både salget af storparceller og enkeltparceller i negativ retning, hvorfor salget af parcellerne må forventes at tage længere tid. Politikker og mål Overordnet mål Øge andelen af konkurrenceudsættelse Målrettet dialog og formidling til borgere og medarbejdere Udbredelse af LEAN i organisationen Resultat- og effektmål Kommunens IKU (Indikator for Konkurrenceudsættelse) skal hæves fra 27,9 % til 30 % inden udgangen af Der arbejdes med at få implementeret en platform indenfor formidling og kommunikation, der sikrer en forpligtende og professionel kommunikation med Kommunens borgere og medarbejdere. Alle centre arbejder med implementering af Lean og tilstræber at arbejde efter Lean tankegangen (deltager i den forbindelse i diverse kompetenceopgraderingsaktiviteter) Direktionen arbejder løbende med at forbedre rammerne omkring Lean implementeringen (strategi) Kundefokus og øget indsigt i brugernes behov indarbejdes mere i Lean i Egedal. 125

126 Ledelses- og udviklingscenteret Ledelses- og udviklingscenterets serviceområder Tabel 2 viser Ledelses- og udviklingscenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Ledelses- og udviklingscenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Ledelses- og udviklingscenterets egen ramme Kommunalbestyrelsen samt råd og nævn Direktørområdet for Tværgående Styring Direktørområdet for Skole, institution, kultur og fritid Direktørområdet for Social og sundhed Direktørområdet for Plan og miljø Kommunaldirektørens område Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Rengøring rådhuse Udenfor rammen i alt Fællesstyrede konti: Pulje m.v. til rengøring Bufferpulje Digitaliseringspulje Energipulje Kommunaldirektør Strategisk pulje Forsikringer Overførsler mellem år m.v Fællestyrede konti i alt Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september 2010 tet for 2011 er 6,5 mio. kr. lavere end korrigeret budget Det skyldes blandt andet, at der er indarbejdet besparelser på 5,9 mio. i tet indeholder følgende poster vedrørende egne rammer: Ledelses- og udviklingscenterets egen ramme Ledelses- og udviklingscenteret leverer sekretariatsbetjening af Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget. Herudover serviceres borgmester, kommunaldirektør, centerchef, diverse råd, nævn og kommissioner. Ledelses- og udviklingscenteret varetager derudover opgaver såsom juridisk rådgivning, udbudsopgaver, erhvervsudvikling, valg og folkeafstemninger, køb og salg af fast ejendom, organisations- og ledelsesudvikling, kommunikation (Web-master, Intranet), intern konsulentbistand, kvalitetsudvikling, brugerundersøgelser, internationale projekter, evalueringsopgaver, intern service (rådhusbetjente, kantiner, rengøringsordninger og indkøbsordninger). 126

127 Ledelses- og udviklingscenteret I det følgende er redegjort for de væsentligste budgetposter under centerets egen ramme: Løn til personale Der budgetteres med en lønudgift på 16,3 mio. kr. til administration i Ledelses- og udviklingscenteret samt kantinedrift og betjentfunktion. Der er i 2011 reduceret med 1,8 mio. kr., hvilket giver en reduktion på fire årsværk. Faste ejendomme Der budgetteres netto med indtægter på kr. vedrørende ejendomme, der udlejes til erhvervsformål heri er modregnet udgifter til skatter og afgifter, el, varme, vedligeholdelse og renovation. Beboelse og erhvervsejendomme Der budgetteres netto med indtægter på 0,3 mio. kr. vedrørende ejendomme, der anvendes til brug for integration af udlændinge samt almindelig udlejning heri er modregnet udgifter til istandsættelse, vedligeholdelse, skatter og afgifter, el, varme og renovation. Administrationsbygninger Der budgetteres netto med udgifter for 4,5 mio. kr. vedrørende administrationsbygninger (bl.a. de tre rådhuse), husleje, el, vand, forsikringer, skatter og afgifter, vedligeholdelse af arealer m.v. Kontorudgifter, inventar og materiel, kantinedrift m.v. Der budgetteres med 5,3 mio. kr. til servicering af rådhusene med kontorartikler, inventar, porto, abonnementer, annoncer, trykning af budget, regnskab og beretninger. Centeret leverer juridisk bistand til de øvrige centre. I de tilfælde, hvor det skønnes fornødent at rekvirere ekstern juridisk rådgivning, er der afsat et beløb hertil. Endelig dækkes udgifter til leasing af tjenestevogne, Egedal Kommunes indkøbsfunktion og kontingent til forskellige kommunale sammenslutninger og foreninger, f.eks. KL og endvidere udgifter til kantinedrift på rådhusene. Der er på området reduceret med 0,2 mio. kr. i Erhvervsudvikling Der budgetteres med 0,3 mio. kr. som betaling til medlemskab af erhverv.net. Der gives ikke længere støtte til Egedal Erhvervskontor, så der er reduceret med 0,5 mio. kr. Kommunalbestyrelsen samt råd og nævn Der budgetteres i 2011 med 6,4 mio. kr. til den politiske organisation i form af borgmestervederlag og vederlag for udvalgsposter, vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, uddannelse, rejser og mødeaktivitet m.v. til varetagelse af politiske opgaver. Herudover er der budgetteret med diæter til kommissioner, råd og nævn, midler reserveret til eventuelle valg og støtte til politiske partier. Resten af midlerne vedrører uddannelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer, repræsentation, mødevirksomhed m.v. I 2011 er indlagt 0,6 mio. kr. til folketingsvalg, i 2013 er indlagt 0,7 mio. kr. til kommunalvalg og i 2014 er lagt 0,7 mio. kr. ind til EU-valg. Tværgående styring Der budgetteres med 6,4 mio. kr. til direktørområdet for tværgående styring. Dette dækker løn til personale samt udviklingspulje og kontorhold. Herudover indgår i budgettet for 2011 og frem en pulje på 2,0 mio. kr. vedrørende nulfremskrivningen til evt. tilbagekøb af prisreguleringen Økonomiudvalget har således besluttet, at der i 2011 generelt ikke indarbejdes prisfremskrivning på arterne 2.2 varekøb, 2.7 anskaffelser, 2.9 øvrige varekøb, 4.5 entreprenørog håndværkerydelser, 4.9 øvrige tjenesteydelser og 5.9 øvrige tilskud og overførsler. Puljen skal imødegå eventuelle områder, hvor nulfremskrivning giver problemer. Puljen er blevet reduceret fra 4,3 mio. kr. 127

128 Ledelses- og udviklingscenteret Skole, institution, kultur og fritid Der budgetteres med 3,1 mio. kr. til udviklingspulje, uddannelse og kontorhold samt løn til centerchefer. Social og sundhed Der budgetteres med 4,5 mio. kr. til fagpersonale, udviklingspulje, uddannelse og kontorhold samt løn til centerchefer. Plan og miljø Der budgetteres med 3,1 mio. kr. til vicedirektør, udviklingspulje, uddannelse og kontorhold samt løn til centerchefer. Kommunaldirektør Der budgetteres med 6,1 mio. kr. til løn til øvrig Direktion og ledelse samt udviklingspulje. tet indeholder følgende poster udenfor rammen (jf. tabel 2): Rengøring Der budgetteres med 1,8 mio. kr. til rengøring af Kommunens ejendomme (rådhuse). Der benyttes eksternt rengøringsfirma på alle tre rådhuse. tet indeholder følgende poster vedrørende fællesstyrede konti (jf. tabel 2): Pulje til højnet rengøringsniveau Der er afsat en pulje til hævelse af rengøringsniveau. Den er på 0,4 mio. kr. Bufferpulje Der budgetteres med 1,5 mio. kr. til bufferpuljen. Denne pulje kan efter ansøgning til Økonomi- og personaledirektøren, bruges bl.a. til at afhjælpe akutte problemer og dække væsentlige uforudsete udgifter samt justering af totalrammer. Puljen er i budget 2011 reduceret med 0,27 mio. kr. Digitaliseringspulje Puljen er flyttet fra anlæg til drift i forbindelse med budgetlægningen i Der kan ansøges fra puljen til finansiering af IT-projekter, som centrene ønsker iværksat i henhold til Kommunens digitaliseringsstrategi. Der skal ansøges til Økonomi- og personaledirektøren. Der budgetteres med 2,5 mio. kr. i 2011 og 1,4 mio. kr. i overslagsårene. Puljen er i budget 2011 reduceret med 0,36 mio. kr. Energipulje Der budgetteres med en mio. kr. til en energipulje under direktørområdet for Tværgående styring. Puljen tjener til formål at kunne imødegå eventuelle prisstigninger på energi. Kommunaldirektør Der budgetteres med to mio. kr. vedrørende løn m.v. til Kommunaldirektøren. Besparelse på administrative rammer Kommunalbestyrelsen har vedtaget en besparelse på de administrative rammer. Denne er for budget udmøntet i forbindelse med tekniske korrektioner samt nedjusteret som følge af omprioriteringer på administration. Strategisk pulje Der budgetteres med 1,1 mio. kr. til Direktionens Strategiske Pulje. Puljen anvendes til f.eks. organisationsudvikling, kommunikation og øvrige projekter, som Direktionen ønsker at sætte fokus på. 128

129 Ledelses- og udviklingscenteret tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Ledelses- og udviklingscenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Ledelses- og udviklingscenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Byudvikling, jordforsyning, fælles formål Byudvikling, jordforsyning, erhvervs formål Byudvikling, faste ejendomme, fælles formål Byudvikling, faste ejendomme, Beboelse Byudvikling, faste ejendomme, erhvervsejendomme Byudvikling, faste ejendomme, byfornyelse Grønne områder og naturpladser Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Kirkegårde Jordforurening Redningsberedskab Genbrugsstationer Transport og infrastruktur, fælles formål Driftsbygninger og -pladser Folkeskoler Skolefritidsordninger Folkebiblioteker Musikarrangementer Ungdomsskolevirksomhed Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Dagpleje Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Plejefamilier og opholdssteder m.v. for børn og unge Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede

130 Ledelses- og udviklingscenteret Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Beskæftigelsesordninger Politisk organisation, fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedr. jobcentre og pilotjobcentre Erhvervsservice og iværksætteri Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Der er mange funktioner, hvor der er budget på i 2009, men ikke i 2010 og følgende år. Det skyldes, at forsikringer i 2009 blev budgetteret under Ledelses- og udviklingscenteret, men fra 2010 er budgetterne til forsikringer flyttet til Redningsberedskabet. 130

131 Økonomicenteret 13. Økonomicenteret Økonomicenterets opgaver Økonomicenteret har tre primære roller: Centeret er en servicefunktion i forhold til den øvrige organisation i økonomiske spørgsmål, herunder at give centre og Direktion adgang til løbende sparring, rådgivning og ad hoc regnekraft Centeret har den koordinerende funktion i forhold til budget, budgetopfølgning samt regnskab Centeret har en kontrol- og myndighedsfunktion i forhold til den overordnede styring af Kommunens økonomi. Herudover varetager Økonomicenteret bl.a. følgende hovedopgaver: Udarbejdelse af befolkningsprognoser og indtægtsprognoser Indsigt i, og formidling af, de stadigt mere komplicerede regler på det økonomiske område Styre Kommunens likvide beholdninger, gæld samt SOLT-projekt Sikre en enkel og effektiv fakturabehandling, registrering og betalingsformidling bl.a. gennem understøtning af decentrale registreringer i centre og institutioner. På de interne linjer arbejder Økonomicenteret for: At politikere og Direktion har overblik over den økonomiske situation på kort og lang sigt i Egedal Kommune At politikere og Direktion har et solidt beslutningsgrundlag, inden der træffes beslutninger, hvori der indgår økonomiske aspekter At de enkelte centerchefer og øvrige ledere serviceres, så de kan opfylde deres økonomiske ansvar At alle samarbejdspartnere oplever Økonomicenterets medarbejdere som kompetente sparringspartnere At sikre indsigt i, og formidling af, alle emner vedr. det økonomiske område til relevante interessenter Løbende at udvikle alle opgaver i centeret, herunder den økonomiske styring, med henblik på at understøtte de nødvendige og dynamiske ændringer og prioriteringer i hele Egedal Kommune At sikre et fagligt miljø der fremmer udvikling, kvalitet og tanke for helheden At sikre en effektiv og korrekt opgaveløsning. Økonomicenterets driftsbudget Tabel 1. Økonomicenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

132 Økonomicenteret Tabel 1 viser, hvorledes Økonomicenterets bevilling er fordelt på løn og øvrig drift. Centerets bevilling er på i alt 43,3 mio. kr. i ,5 mio. kr. af bevillingen anvendes på øvrig drift, som dels skal dække Kommunens udgifter til SOLT-projektet, dels anvendes til revision og øvrige medarbejderrelaterede udgifter. Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Aktuelle problemstillinger Arbejdet i Økonomicenteret er præget af Egedal Kommunes vanskelige økonomiske situation. Som stabsfunktion og sparringspartner for hele organisationen har centeret en central rolle; både i forbindelse med selve budgetlægningen og de efterfølgende budgetopfølgninger. Hertil kommer det igangværende arbejde med selve grundlaget for regnskabet, i form af kontrol og dokumentation, der skal være på dagsordenen i forhold til centrene. Der arbejdes derfor fortsat med fælles procedurer, arbejdsgange, økonomisk styring m.v. De primære udfordringer, der skal arbejdes videre med, er følgende: Opfølgning på reduktioner i Implementering af Principper for økonomistyring i organisationen Sikre det økonomiske styringsgrundlag i hele organisationen Udvikling af budgetopfølgningen Anvendelse af totalrammestyringsmodellen og budgetopfølgning Anvendelse af værktøjer til lønsumsstyring og økonomisystemets Mål & midler Sikre hensigtsmæssige og effektive forretningsgange, kontrolprocedurer og vejledninger Etablering af intern revision Kompetenceudvikle medarbejderne til varetagelse af deres roller. Aktuelt arbejdes der med at kompetenceudvikle medarbejdere og ledere til at varetage deres roller. Der er p.t. fokus på at sikre styringsgrundlaget, herunder etablere ensartet brug af vejledninger, forretningsgange og kontrolprocedurer i organisationen. Dette suppleres af arbejdet med at udbrede kompetencerne til anvendelse af værktøjerne til lønsumsstyring og budgetopfølgning. I centeret arbejdes der med at videreudvikle budgetter og regnskaber samt etablere en intern revision, der kan hjælpe centrene til overholdelse af regler og retningslinjer samt forbedre styringsgrundlaget. I 2011 skal der ske en udvikling af Økonomicenterets service i form af en mere koordineret indsats af budget- og regnskabskonsulenterne for derigennem af styrke dokumentations- og registreringsgrundlaget. Desuden skal der arbejdes med centerets rolle bl.a. set i lyset af den igangværende organisationsevaluering. Udviklingsperspektiver Kommunerne oplever i disse år en stadig stigende kontrol og indblanding i den kommunale opgaveløsning fra regeringen og Folketinget. Kravene er både, at kommunerne leverer mere service for de samme, eller færre, penge, og kommunerne bliver bedre til at dokumentere, hvad der leveres for de penge, der bruges. Set fra et økonomisk synspunkt er det altså ikke længere nok at overholde budgettet. Det interessante er, hvilken service og kvalitet Kommunen har leveret - og til hvilken pris. Dette skift i fokus, som har været undervejs i nogle år, er nu meget tydeligt. Det stiller nye krav til den økonomiske styring og til medarbejdere og ledelse. Økonomistyring bliver i stigende grad synonymt med styring og dokumentation. 132

133 Økonomicenteret Kommunerne og KL er hidtil gået lidt tøvende til løsningen på det kravs- og dokumentationsproblem, regeringen stiller kommunerne overfor, både når det handler om styringsmetoder og om at ruste medarbejderne til den nye rolle og de ændrede/stigende krav. Kvalitetsreformen og oprettelsen af Evalueringsinstituttet er eksempler på tiltag, der vil stille ganske anderledes krav til (økonomi)styringen og medarbejdernes kompetencer fremover. Økonomistyring Det er nødvendigt, at der sker en løbende udvikling af redskaber, der gør det muligt at følge op på budgetternes overholdelse, men som også tager højde for, og indarbejder, de stigende krav om dokumentation i form af effekt-analyser. Dels skal der udvikles nye styringsmodeller, dels skal der i organisationen skabes forståelse for nødvendigheden af en tæt økonomistyring. Overordnet set kan det forventes, at kommunerne i løbet af budgetperioden skal indføre omkostningsbudgettering, der skal supplere den nuværende udgiftsbudgettering. Det vil stille yderligere krav til økonomifunktionen, når dette skal indføres og grundfæstnes i organisationen. Ledelsesinformation Der skal udvikles og implementeres værktøjer såvel centralt som på institutionsniveau, der viser det økonomiske forbrug, men som også viser effekten af forbruget; såvel i form af mængder som mere bløde kvalitetsindikatorer. Nyt økonomisystem Kommunen er i 2. halvår 2010 i gang med at udarbejde en fælles kravspecifikation til udbud af administrative systemer. Såfremt udbuddet igangsættes, vil implementering af systemerne sætte dagsordenen for Økonomicenteret i budgetperioden. Medarbejderudvikling For at kunne løfte de opgaver og de krav om udvikling, der i fremtiden stilles til Økonomicenterets medarbejdere, jf. ovenfor, skal der satses på udvikling af medarbejdernes kompetencer. Et andet fokuspunkt er fastholdelse af medarbejderne. Beskæftigelsessituationen for økonomimedarbejdere med kommunaløkonomisk indsigt er generel gunstig, og der er stor konkurrence om medarbejderne; både mellem kommunerne og i forhold til det private arbejdsmarked. Den generelle udvikling, med stor afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år, øger sidstnævnte problemstilling. 133

134 Økonomicenteret Politikker og mål Den centrale del af den økonomiske styring i Egedal Kommune er at skabe sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer, de politiske mål og aktiviteterne på serviceområderne. Overordnet mål Registreringen og styringsredskaberne skal forbedres på alle niveauer i organisationen. Den løbende budgetopfølgning skal forbedres. Halvårsregnskab til Kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med regeringens udmeldinger. Ledelsesinformation. Resultat- og effektmål Etablering af intern revision efter at grundlaget blev godkendt medio 2010 Formålet er at sikre et pålideligt beslutningsgrundlag, for så vidt angår korrekt registrering og kontering Under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse og bevilling igangsættes de indledte forberedelser til indkøb af et nyt økonomi- samt løn- og personalesystem m.m. Det overordnede mål for disse aktiviteter er at sikre grundlaget for en mere effektiv ressourceudnyttelse Færdiggørelse og implementering af bilag til Principper for økonomistyring. Der udarbejdes budgetopfølgninger på alle centerområder jf. udmelding fra Økonomicenteret. De forelægges Direktionen og Kommunalbestyrelsen tre gange årligt Udvikling af ledelsesrapportering for på et tidligere tidspunkt, at kunne understøtte den ledelsesmæssige økonomiske styring og beslutningsgrundlag Målet er at tilstræbe et bedre overblik over den løbende økonomiske udvikling og mulighederne for korrigerende indsatser med henblik på at undgå tillægsbevillinger, jf. Kommunalbestyrelsens økonomiske politik. Der udarbejdes rettidige halvårsregnskaber på baggrund af regeringens udmeldinger (udmeldingerne forventes at komme i efteråret 2010) At kvaliteten af halvårsregnskaberne er således, at de kan indgå i Kommunens økonomiske styring. At der foretages udbud af værktøj til brug for ledelsesinformation Ledelsesinformation gøres tilgængelig på flere niveauer i organisationen. 134

135 Økonomicenteret Økonomicenterets serviceområder Tabel 2 viser Økonomicenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Økonomicenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i priser 2) korr. 2) Egen ramme med overførsel: Egen ramme med overførsel Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Udenfor rammen uden overførsel Udenfor rammen i alt Centerledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Udviklingen i rammerne fra 2009 til 2010 skyldes primært: At der på egen ramme fra 2009 til 2010 blev overført et overskud på 0,7 mio. kr., der efterfølgende er reduceret til 0,3 mio. kr. Udenfor rammen: o Fra 2010 er der på SOLT flyttet ejendomsskatter på 1,3 mio. kr. til øvrige centre o I 2009 var der mindreudgifter til kapitalforvalterhonorar på 0,3 mio. kr. o I 2010 er budgetlagt med mindreindtægter vedr. administrationsbidrag fra forsyningsområderne vand og spildevand på i alt 1,2 mio. kr. som følge af selskabsgørelsen d. 1. juni 2009 og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret fra Udviklingen i rammerne fra 2011 og frem skyldes primært: Indenfor rammen: o Lønsummen er reduceret med 0,45 mio. kr. i forbindelse med Kommunalbestyrelsens økonomiske genopretningsplan o Udgiften til Kommunens PBS-gebyrer er hævet med 0,15 mio. kr. o Til projektet vedr. udbud af administrative systemer er der i 2012 og 2013 afsat 1,5 mio. kr. Udenfor rammen er der fra 2011 forventede merudgifter på fem mio. kr. til leasingudgifter på Sælg og lej tilbage arrangement (SOLT), stigningen skyldes forventninger til et højere renteniveau. 135

136 Økonomicenteret Økonomicenterets egen ramme Løn m.m. Til at varetage centerets opgaver er der afsat et lønbudget på 13,8 mio. kr. Lønsummen er reduceret med 0,45 mio. kr. fra Reduktionen vil i lighed med reduktionerne de foregående år ske ved brug af færre personaleressourcer som følge af effektiviseringer af sagsgange samt via udnyttelse af teknologiske muligheder. Der er i alt afsat 0,25 mio. kr. til øvrige personaleudgifter, f.eks. uddannelse og opkvalificering. Projekt administrative systemer Der er i 2012 og 2013 afsat 1,5 mio. kr. til projektet. De skal anvendes til bl.a. udbud og implementering af administrative systemer. Revision og gebyrer tet til revision er på knap 0,7 mio. kr., og skal primært anvendes til de i kontrakten fastsatte opgaver og dække omkostninger til revisionsopgaver i forhold til ekstern revision af Kommunens regnskaber og sagsbehandling. Gebyrer er hovedsagligt PBS gebyrer. Der har i de sidste år været flere borgere der betaler via PBS og dermed stigende udgifter til PBS-gebyrer. I regnskab 2009 var udgiften 0,7 mio. kr. tet er fra 2011 blevet øget med 0,15 mio. kr. svarende til udgifterne, og udgør herefter 0,7 mio. kr. På Økonomicenterets egen ramme blev der overført 0,7 mio. kr. fra 2009 til 2010, som efterfølgende er blevet reduceret til 0,3 mio. kr. Økonomicenteret - udenfor rammen SOLT-aftalerne Tabel 2.1 budget SOLT aftalerne kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Kapitalforvalter honorar SOLT-aftaler, leasingafgifter og ejendomsskatter, fordelt på flg. områder Sandbjergkompleks Skoler Stenløse Rådhus I alt udgift ejendomsskatter (Stenløse) I alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Ølstykke Kommune og Stenløse Kommune indgik i 2000, hver et Sælg og leje tilbage arrangement omkring kommunernes skoler, Sandbjerg Komplekset i Stenløse og Stenløse Rådhus. Der er leasingarrangementer for i alt ca. 1 mia. kr. Leasingudgifter m.v. udgjorde i 2009 og 2010 ca. 25 mio. kr. Herudover var der i 2009 ejendomsskatter vedr. Stenløse ejendommene for 1,1 mio. kr., der fra 2010 er flyttet over til de 136

137 Økonomicenteret respektive ejendomme. Fra 2011 forventes leasingudgiften m.v. at udgøre 30,8 mio. kr. Dette er en stigning på 5 mio. kr., som skyldes en forventning til et stigende renteniveau. Den samlede økonomi vedr. SOLT-projekterne er beskrevet i et selvstændigt afsnit i kapitel 1 Generelle bemærkninger. Øvrige indtægter Indtægten vedr. administrationsbidrag fra forsyningsområdet dækker forsyningsområdernes andel af Kommunens almindelige administrationsudgifter. Administrationsbidraget på forsyningsområdet udgår i takt med, at områderne overgår til selskaber. Vand og kloak er selskabsgjort 1. juni 2009, og det forventes, at affaldssektoren selskabsgøres i løbet af budgetperioden. Administrationsbidraget er en udgift for Miljøcenteret og tæller med i takstberegningen for affaldshåndtering. Indtægterne fra administrationsbidragene udgjorde 4 mio. kr. i Der er budgetlagt med 2,7 mio. kr. fra Herudover er der administrationsbidrag vedr. skorstensfejer samt skadedyr m.m. på i alt 0,2 mio. kr. tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Økonomicenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Økonomicenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Andre faste ejendomme Folkeskoler Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

138 Personalecenteret 14. Personalecenteret Personalecenterets opgaver Personalecenteret varetager ydelser indenfor de tre nedenstående hovedområder: Løn og personale Forhandling HR Løn- og personale Løn- og personaleadministration herunder udarbejdelse af ansættelsesbreve, ændringer i ansættelsesvilkår, lønudbetaling, tjenestemandspensioner, ferie- og fraværsadministration, indhentning af refusioner, afstemninger og årsregnskab, registrering af tillidsvalgte (TR, SIR), projekt- og udviklingsopgaver, service, vejledning, instruktion og kontrol på det løn- og personaleadministrative område. Forhandling og lønbudgetter Varetage centrale forhandlinger, forhåndsaftaler, bistand til ledere ved lokale forhandlinger, procedure for lønforhandlinger, tjenstlige samtaler, uansøgte afskedigelser, personalejura, lønstatistikker, udarbejdelse af lønbudgetter, vejledning om lønbudgetter, totalrammestyring, decentral lønstyring, projekt- og udviklingsopgaver, service, vejledning, instruktion og kontrol på det personalejuridiske og lønbudgetmæssige område. HR (Human-ressource, personaleudvikling) Vejledning om kompetenceudvikling, opsamling af uddannelsesbehov, arrangement og afvikling af lokalt afholdte kurser, HR-aktiviteter som f.eks. værdiprocesser, introduktion til nyansatte, servicering af MED-organisationen, opgaver i forbindelse med rekruttering, udvikling og ajourføring af personalepolitik, arbejdsmiljø, kontorelever, registrering af MED-udvalgsmedlemmer, projekt- og udviklingsopgaver, service, vejledning, instruktion og kontrol ift. regler og retningslinjer på det personalepolitiske område. Personalecenterets driftsbudget Tabel 1 viser Personalecenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. Personalecenterets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Centerets bevilling er på i alt 54 mio. kr. i Heraf anvendes 27,1 mio. kr. på løn. Personalecenterets lønbudget indeholder en del lønpuljer, blandt andet udgifter til særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse. tet overføres til 138

139 Personalecenteret de respektive centre, når lønaftaler m.m. er indgået, og der er dermed ikke forbrug på kontiene. De store udsving i lønbudgettet skyldes derfor, at lønpuljerne er fordelt i regnskab Udviklingen i øvrig drift skyldes hovedsagligt, at arbejdsskade- og ansvarsforsikring, der efter selvforsikring udgør ca. 3,6 mio. kr., fra 2011 flyttes til Personalecenteret fra Bygge- og plancenteret samt stigende udgifter til tjenestemandspensioner. Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Personalecenteret arbejder fortsat ud fra Lean-principper med udviklingen af arbejdsgange, procedurer og rutiner i afdelingen, samt redskaber og vejledninger om løn- og ansættelsesmæssige procedurer til lederne. En vigtig opgave i budgetperioden forventes at blive udbud af de administrative løn- og økonomisystemer. Ændrede samarbejds- og arbejdsrelationer, organisatoriske ændringer i centre og institutioner medfører deltagelse i mange samtaler med ledere, afvikling af tjenstlige samtaler samt sagsbehandling vedr. stillingsændringer m.v. Der er øget fokus på sygefravær og opfølgning heraf. I 2010 blev der udgivet en rapport om syge-fraværet i Egedal Kommune, og i 2011 iværksættes en øget indsats ift. at nedbringe sygefraværet. Den øgede indsats omfatter både lederne og Personalecenteret. Der arbejdes fortsat på udvikling af den værdibaserede personalepolitik, herunder udarbejdelse af yderligere personalepolitiske regler og retningslinjer, ajourføring og vejledning i forhold til de eksisterende regler og retningslinjer, servicering og evaluering af MED-strukturen, afholdelse af kurser, samt deltagelse i diverse personalepolitiske projekter især i forhold til medarbejdertrivsel og ledelsesevalueringer, samt kompetenceudvikling. Der er i forhold til Personalecenteret især følgende udviklingstendenser af relevans i de kommende år: Forventet udbud af de administrative løn-, personale- samt økonomisystemer, med efterfølgende implementering Forventet overenskomstfornyelse pr. 1. april 2011, med efterfølgende implementering af diverse ændringer i overenskomster, aftaler m.v. Der er i de sidste overenskomstfornyelser, og der forventes at komme flere, fritvalgsordninger, hvor medarbejdere kan vælge mellem eksempelvis lønforbedringer, pensionsforbedringer eller ferieforbedringer, hvilket kræver øget administration for Personalecenteret Flere centralt aftalte ordninger som skal udfyldes, et øget antal forhandlinger og efterfølgende sagsbehandling og administration for Personalecenteret. Der gælder f.eks. i forhold til barselsordninger, flere modeller med seniordage, lokale puljer til seniorordninger og kompetenceudvikling, lokale puljer til TR-aktiviteter, opsigelser i forbindelse med de lokale budgetreduktioner m.v. Kvalitetsreformen og trepartsaftaler: Der arbejdes fortsat med opfølgning af den for lederne iværksatte diplomlederuddannelse, samt opfyldelse af kravene om medarbejdertrivselsundersøgelser minimum hvert tredje år og lederevalueringer. Medarbejdertrivselsundersøgelser gennemføres i 2010 og følges op i Ledelsesevaluering gennemføres i 2011 Øget konsulentbistand: der vil i de kommende år fortsat være et øget behov for konsulentbistand og undervisning til lederne i relation til løn- og ansættelsesområdet, hvor mange (nye) ledere har kompetence til ansættelser, afskedigelser, lønforhandlinger, styring af totalramme m.v. 139

140 Personalecenteret Med placeringen af en ny fuldtids Arbejdsmiljølederstilling i Personalecenteret vil der blive sat øget fokus og indsats på arbejdet med arbejdsmiljø. Der vil blive sikret bedre kontakt og dialog mellem den daglige arbejdsmiljøleder og de lokale arbejdsmiljøgrupper og blive udviklet og synliggjort værktøjer til arbejdsmiljøgrupperne. I 2011 vil der blive fulgt op på de arbejdspladsvurderinger, som gennemføres i hele Kommunen i Politikker og mål Den overordnede politik for Personaleområdet er formuleret i Egedal Kommunes værdibaserede personalepolitik. Overordnet mål Der skal især være fokus på nedenstående overordnede mål indenfor arbejds- og personaleforhold: Egedal Kommune skal udvikle og vedligeholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder skabe gode relationer og dialog indbyrdes mellem politikere, ledere og medarbejdere. Arbejdsmiljøet følges af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter og af MEDudvalgene Egedal Kommune skal udvikle attraktive stillinger med fokus på jobindhold, ansvar samt gode muligheder for udvikling og anvendelse af kompetencer. Udvikling af stillingsindhold, ansvar og anvendelse af kompetencer afklares mellem leder og medarbejdere ved årlige MUS-samtaler, og følges op i jobprofil og udviklingsplaner Ligeledes afholdes udviklingssamtaler og der udarbejdes udviklingsplaner for ledere. Målet kræver, at der fortløbende prioriteres ressourcer til kompetenceudvikling Egedal Kommune skal tilbyde en konkurrencedygtig løn, og der udarbejdes årligt statistikker over lønudviklingen Egedal Kommune skal sikre en aktiv og konkret opfølgning på implementeringen af Kommunens personalepolitik Der sættes årligt fokus på udvikling og konkretisering af initiativer på minimum et delområde i Egedal Kommunes Personalepolitik, efter drøftelse i Hoved-MED og beslutning i Direktionen. Der skal efterfølgende arbejdes lokalt indenfor alle kommunale virksomheder med lokale initiativer til opfølgning indenfor området. Resultat- og effektmål Generelt for de overordnede mål gælder: Medarbejdertilfredsheden i forhold til Egedal Kommunes arbejds- og personaleforhold skal undersøges, vurderes og opfølges ved undersøgelser minimum hvert 3. år, generelt eller på udvalgte områder Arbejds- og personaleforhold belyses årligt i en personalepolitisk redegørelse, som drøftes i Økonomiudvalget Økonomiudvalget kan på baggrund heraf prioritere særlige tiltag eller indsatser. Ud over ovenstående politiske mål er der flere mål i Direktionens års- og udviklingsplan, som Personalecenteret er ansvarlige for gennemførelsen af, samt mål i Personalecenterets egen års- og udviklingsplan. 140

141 Personalecenteret Personalecenterets serviceområder Tabel 2 viser Personalecenterets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Personalecenterets budget fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Egen ramme med overførsel Egen ramme i alt Fællesstyrede konti: Fælles ramme med overførsel Fælles ramme uden overførsel Fællestyrede konti i alt Centerledelse 4) 916 Centerets bevilling i alt ) I kapitel 21findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Personalecenterets egen ramme tet til administrativt personale udgør i alt knap 10,3 mio. kr. Til at varetage centerets opgaver er der afsat et lønbudget på ca. 10,1 mio. kr. Sikkerhedslederen er overført fra Bygge- og plancenteret til Personalecenteret fra august 2010, og lønbudgettet er derfor forhøjet med henholdsvis 0,1 mio. kr. i 2010 og ca. 0,5 mio. kr. fra Resterende lønbudget i 2010 tilføres senere. Herudover er Personalecenteret i forbindelse med genopretningsaftalen reduceret med 0,2 mio. kr. fra Der er i alt afsat 0,2 mio. kr. til kontorhold, annoncer, abonnementer og Personalecenterets uddannelse af egne medarbejdere. På Personalecenterets egen ramme var der i 2009 et overskud på kr., der blev overført til Personalecenterets fælles ramme med overførsel Fællesrammen udgør i ,2 mio. kr. og beskrives i nedenstående. Elever Til elever er afsat 2,1 mio. kr. i 2011, 1,6 mio. kr. i 2012 og knap 1,4 mio. kr. fra tet er reduceret, så der fremover skal ansættes færre kontoelever og tilbuddet om en betalt studietur på deres andet uddannelsesår er udgået. Der blev ansat fire elever i 2007, tre elever i 2008, fire elever i 2009 og fem elever i I 2011 ansættes to elever, og fra 2012 og frem ansættes tre elever. Egedal Kommune giver mulighed for at etablere et fagligt fællesskab og sammenhold mellem eleverne, hvor de kan trække på hinandens erfaringer samt få en større tilknytning til Egedal Kommune som arbejdsplads. Dette kan medvirke til at skabe et attraktivt uddannelsessted. Eleverne placeres i forskellige centre. Centrene sørger selv for at stille arbejdspladser (PC m.v.) til rådighed for eleverne. 141

142 Personalecenteret Tværgående uddannelsesmidler Tabel Tværgående uddannelsesmidler kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Tværgående uddannelsespulje MED/arbejdsmiljø Tværgående uddannelsespulje Lederuddannelse Tværgående uddannelsespulje Alle personalegrupper Sikkerhedsudvalg I alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september På de tværgående uddannelser blev der i 2009 brugt 1,1 mio. kr., og der blev overført i alt 0,35 kr. fra 2009 til Til tværgående uddannelser er i alt afsat 1,5 mio. kr. fra Tværgående uddannelsespulje for MED- og arbejdsmiljørepræsentanter Der er afsat 0,3 mio. kr. til uddannelse m.m. for MED- og arbejdsmiljørepræsentanter. Et af kravene i relation til MED-aftalen er, at alle repræsentanter, både ledere og medarbejdere, skal gennemføre en obligatorisk MED-uddannelse. Herudover er der lovpligtige arbejdsmiljøkurser, som arbejdsmiljørepræsentanter skal deltage på. I 2010 blev MED-aftalen genforhandlet, hvilket har medført valg af nye arbejdsmiljørepræsentanter på de områder, hvor aftalen er blevet udvidet. Disse skal tilbydes kurser. Herudover skal der afholdes uddannelsesdage for MED-repræsentanterne. Tværgående uddannelsespulje for ledere En del af lederuddannelsespuljen vil blive anvendt på de lederkurser/uddannelser, der er iværksat, da disse kurser tidligere er bevilget. De resterende midler vil dels blive anvendt på interne og eksterne kurser, der udbydes i kursuskataloget, direktions- og centerchefseminaret samt ansøgninger til længerevarende uddannelser, eller uddannelser der gør, at ledere kan starte på en diplomlederuddannelse. De resterende midler forventes at gå til diplomlederuddannelser, da det med trepartsaftalen fra 2008 er et krav, at uddannelsen tilbydes en afgrænset ledergruppe. Der blev i 2009 brugt knap 0,5 mio. kr. og overført godt 0,3 mio. kr. fra 2009 til Puljen er herefter i 2010 på i alt 1,1 mio. kr. og fra 2011 er puljen på knap 0,8 mio. kr. Tværgående uddannelsespulje for alle personalegrupper Uddannelsespuljen på 0,23 mio. kr. vil først og fremmest dække de kurser/uddannelser, der er iværksat, og som fortsætter ind i overslagsårene, da disse er bevilget. Herefter vil midlerne blive anvendt til yderligere individuelle medarbejderuddannelser og til fælles kurser, der udbydes i kursuskataloget. Uddannelsesmidlerne kan også blive anvendt til fælles udviklingsarrangementer i Egedal Kommune, gå hjem møder, visioner, værdier, personalepolitikker, kommunikation m.v., der er prioriteret af Direktionen og/eller Personalecenteret. Dette vil sikre, at der er mulighed for direkte præsentation til et større antal medarbejdere, hvilket kan sikre ensartet og direkte kommunikation og mulighed for dialog på tværs i organisationen. 142

143 Personalecenteret Arbejdsmiljøudvalg Der er afsat 0,16 mio. kr. til bl.a. to halvårsmøder og arbejdspladsvurderinger (APV). Der blev overført kr. fra 2009 til Personaleaktiviteter, sundhedsordninger og krisehjælp tet for personaleaktiviteter, sundhedsordninger og krisehjælp er på knap 0,8 mio. kr. Personaleaktiviteter tet på kr. skal dække udgifter til bl.a. Logbuy og indsatsområder, der på baggrund af Løn- og personalepolitisk redegørelse årligt besluttes i H-MED som indsatsområder. Sundhedsordninger tet til sundhedsordninger er reduceret med 0,33 mio. kr. i 2011, svarende til en stilling. Der er nu alene budgetteret med ansættelse af én fysioterapeut i ordningen. Der skal efter drøftelse mellem Personalecenteret, Sundhedscenteret og i Hoved-MED fremadrettet prioriteres mellem de hidtidige arbejdsopgaver i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme: Individuel indledende fysioterapeutbehandling Ergonomisk vejledning Instruktion i pausegymnastik Holdtræning, f.eks. stabilitetstræning på bold, stavgang, vejledning i stresshåndtering og rygestopkurser. Egedal Kommune ønsker fortsat at sætte fokus på medarbejdernes sundhed og almene velbefindende, og derfor er der lavet en aftale om, at alle ansatte i Egedal Kommune har mulighed for gratis adgang til en række af Kommunens idrætsfaciliteter med mulighed for at dyrke motion. Eksempelvis svømmehal, kondirum, badminton, petanque, m.v. Krisehjælp Egedal Kommune har indgået en aftale med Falck Healthcare. Aftalen sikrer, at ansatte kan henvises til bl.a. psykologhjælp, såfremt de er involveret i voldsomme hændelser under udførelse af arbejdet, eller oplever trivselsproblemer i forbindelse med arbejdet. Herudover giver aftalen mulighed for, at ansatte med misbrugsproblemer får adgang og hjælp af Falcks misbrugskonsulenter. tet er på 0,3 mio. kr. Øvrige personaleudgifter Til øvrige personaleudgifter (bl.a. tjenestekørsel, lægeerklæringer og annoncer) er der afsat godt 1,3 mio. kr. Tjenestekørsel Til administrationens tjenestekørsel er afsat godt 1,1 mio. kr. Kontoen er fra 2010 blevet forhøjet med 0,1 mio. kr. på baggrund af forbruget i de foregående år. Godtgørelse for benyttelse af egen bil udbetales efter gældende regler mellem Kommunen, KL og de forhandlingsberettigede organisationer. Lægeerklæringer tet på 0,1 mio. kr. dækker udgifter til varighedserklæringer m.m. fra personalet. Fællesudgifter annoncer Til fællesudgifter vedr. annoncer er afsat 0,1 mio. kr. Egedal Kommune har indgået en bureauaftale for at sikre, at alle Kommunens stillingsannoncer kommer med samme design og layout i diverse medier, så der sikres en ensartet branding af Egedal Kommune. Dette er det eneste, der dækkes af de centrale midler. 143

144 Personalecenteret Stillingsannoncer og afholdelse af processen med stillingsopslag for centerchef- og direktørstillinger skal betales af uforbrugte lønmidler fra egen ramme i forbindelse med vakancer. Personalecenteret vil stadig være ansvarligt for udarbejdelse af stillingsannoncer i samarbejde med direktører og det/de relevante center/centre. Der blev overført 0,1 mio. kr. fra 2009 til Lønpuljer m.v. Lønpuljer omfatter blandt andet udgifter til særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse. tet overføres til de respektive centre, når lønaftaler m.m. er indgået, og der er dermed ikke forbrug på kontiene i regnskabet. Herudover er der tjenestemandspension til pensioneret personale og politikere. Tabel Lønpuljer m.v kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Barselspulje Seniorpulje TR/MED-kompensation Resultatlønspulje pr. 1. april 2009 og 1. april 2010 ledelsesniveau AKUT OK Trepartsinitiativer Tjenestemandspension netto I alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Til lønpuljer m.v. er i alt afsat 34,5 mio. kr. i 2011, heraf udgør lønpuljer 15,3 mio. kr. Forskellen mellem 2010 og 2011 skyldes bl.a., at der er overført trepartsmidler fra 2009 til 2010, og dermed er 2010 noget større end 2011 jf. nedenstående, hvorimod der på tjenestemandspensioner er en stigning fra Faldet fra 2011 skyldes, at en række af trepartsinitiativerne kun løber i perioden Barselspuljen Barselspuljen er en aftalemæssigt bestemt pulje. Udgiftsniveauet forventes at udgøre 8,6 mio. kr. årligt. Barselspuljen skal dække den refusion, der gives udover dagpengerefusionen. Der gives i alt refusion for 80 % af lønudgiften (inkl. dagpengerefusionen). Refusionens størrelse udregnes efter den barselsaftale, der indgås imellem lønmodtager og leder senest otte uger efter faktisk fødsel. I "Vejledning vedr. refusioner" er en beskrivelse af refusion i forbindelse med barsel. Seniorpuljen I 2011 udgør seniorpuljen, efter en reduktion på 0,2 mio. kr., i alt godt 0,3 mio. kr. Der vil jf. rammeaftalen blive udmøntet tilskud til seniorordninger i de enkelte enheder. Puljen administreres af personalechefen. TR/MED-kompensation Fra 2011 er der afsat 1,2 mio. kr. til dækning af udgifter til honorering af fællestillidsrepræsentanter (FTR) m.fl., arbejdspladskompensation i forbindelse med fællestillidsrepræsentantarbej- 144

145 Personalecenteret det samt IT for FTR. tet er afsat i en pulje, da kompensationen følger FTR-funktionen. Det er ikke alle organisationer der p.t. har valgt fællestillidsrepræsentant. Personalecenteret forhandler vilkårene med de faglige organisationer, administrerer ordningen og fordeler kompensationen til de respektive enheder, der har FTR. Overenskomst 2008 (OK 08) Der er som en del af lønfremskrivningen afsat nedenstående lønpuljer pga. OK 08. Puljerne vil blive fordelt til relevante lønkonti senere. Resultatlønspulje ledelsesniveau 1 og 2 De aftalte midler til lokale lønforhandlinger for ledelsesniveau 1 og 2 på i alt 0,12 % af den samlede lønsum fra henholdsvis 1. april 2009 og 1. april 2010, blev afsat til en resultatlønspulje til ledelsesniveau 1 og 2 (direktører og centerchefer). Puljen på godt 0,1 mio. kr. fra 2009 er overført til Den udgjorde herefter i alt knap 0,5 mio. kr., heraf er der udmøntet knap 0,4 mio. kr. De resterende 0,1 mio. kr. overføres til resultatlønspuljen for Fra 2011 er i alt afsat ca. 0,4 mio. kr. Puljen vil blive fordelt til de respektive lønkonti efter opfyldelse af resultatlønsaftalerne. AKUT OK 08 Der er fra 1. april 2009 indført en ekstraordinær forhøjelse af AKUT-bidraget på en øre pr. time. Endvidere skal der afsættes en øre pr. time til lokalt brug. Omkostningen herved er 0,01 % af den samlede lønsum svarende til 0,1 mio. kr. Der blev ikke brugt nogen midler i 2008 og 2009, og beløbene på i alt knap 0,2 mio. kr. er overført til 2010, hvor de bl.a. er blevet anvendt til en stress-temadag for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. De uforbrugte midler overføres til 2011, hvor de bl.a. skal medfinansiere en fælles MED-dag for alle MED-udvalgsmedlemmer, samt et internatkursus for MED-hovedudvalget. Trepartsinitiativer Der er ved trepartsaftalerne afsat midler til LO, AC og FTF til seniorpolitiske initiativer og kompetenceudviklingsinitiativer. I 2009 blev Det koordinerende forum og de tre beslutningsfora indenfor de tre hovedorganisationsområder nedsat til udmøntning af disse midler. Der er ansøgningsfrist til puljerne to gange om året (1. april og 1. november), hvorefter der i beslutningsforaene tages beslutning om bevilling af midlerne, og herefter sker der en udmøntning. Seniorpolitiske initiativer Midler skal anvendes til fremme af seniorpolitiske initiativer i kommunerne. De afsatte midler er et engangsbeløb fordelt over årene , som skal finansiere et supplement til den fastholdelse af seniorer, som i øvrigt finder sted i kommunerne. Der blev ikke brugt nogen midler i 2009, og der er i alt overført 0,6 mio. kr. til Beslutningsforaene har ved ansøgningen april 2010 bevilget 0,1 mio. kr., som er udmøntet til de respektive områder. Ved 2. ansøgningsrunde ultimo 2010 forventes restmidlerne forbrugt. Kompetenceudvikling Midlerne skal anvendes til øget kompetenceudvikling af de ansatte. De afsatte midler er et engangsbeløb fordelt over årene , som skal finansiere et supplement til den kompetenceudvikling, som i øvrigt finder sted i kommunerne. Der blev ikke brugt nogen midler i henholdsvis 2008 og 2009, og der er i alt overført 1,5 mio. kr. til Beslutningsforaene har ved ansøgningen april 2010, bevilget 0,95 mio. kr., som er udmøntet til de respektive områder. Ved 2. ansøgningsrunde ultimo 2010 forventes restmidlerne forbrugt. 145

146 Personalecenteret Herudover er der via trepartsaftalerne afsat midler til anden kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling/andet Midlerne skal anvendes til styrkelse af efter- og videreuddannelse indenfor visse personalegrupper, øget dimensionering af PAU (pædagogisk assistent uddannelse) og SOSU (social- og sundhedsuddannelse) samt indførsel af voksenelevløn. Der blev ikke brugt nogen midler i I 2009 blev anvendt godt 1,1 mio. kr.: 0,3 mio. kr. til øget dimensionering af PAU, 0,5 mio. kr. til øget dimensionering af SOSU samt 0,35 mio. kr. til voksenelevløn. Der er i alt overført 1,8 mio. kr. til 2010 og 1,0 mio. kr. til Midlerne er afsat i en pulje under Personalecenteret. Der vil ske en omplacering fra puljen til de respektive centre én gang om året. Grunden til at midlerne afsættes i en pulje er, at vi i henhold til aftalen er for forpligtet til at sikre, at midlerne bruges til ovennævnte initiativer. Tabel 2.3 viser fordelingen af trepartsmidlerne på de forskellige Hovedorganisationer og områder. Tabel Fordeling af trepartsmidlerne kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Seniorpolitiske initiativer AC OAO (LO) FTF + SHK Seniorpolitiske initiativer i alt Kompetenceudvikling AC OAO (LO) FTF + SHK Kompetenceudvikling i alt Kompetenceudvikling/andet i alt I alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september Faldet fra 2011 skyldes, at en række af trepartsinitiativerne kun løber i perioden Initiativerne vedr. dimensioneringen af SOSU-uddannelserne, lederuddannelse samt voksenelevløn er dog permanente. Disse initiativer vil også blive kompenseret via bloktilskuddet efter Niveauet for kompensationen vil dog først blive fastlagt i 2011 i forbindelse med den planlagte evaluering af trepartsaftalerne. Når resultatet heraf er kendt, vil der blive indregnet beløb til de initiativer som fortsætter. Tjenestemandspension inkl. politikere Der er i 2009 brugt 17,4 mio. kr. til tjenestemandspensioner. I 2010 forventes en nettoudgift på 18,4 mio. kr., og i budget 2011 er afsat et nettobeløb på 19,2 mio. kr. Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes bl.a.: Øgede udgifter til borgmesterpension, da den tidligere borgmester skal have pension fra 1. august

147 Personalecenteret At genforsikringen ikke dækker tidligere tjenestemænd fra Ledøje-Smørum Kommune der er ansat før 1975, hvor Kommunen overgik til at bruge genforsikring Tidligere amtsmedarbejdere. tet dækker løbende pensionsudbetaling til tjenestemandspensionister og børnepensionstillæg samt indtægter fra SAMPENSION for disse. Herudover dækker budgettet pensionsudgifter til tjenestemænd, der bliver afskediget pga. svagelighed. Der er fra 2008 og frem forudsat, at der pr. år vil være to tjenestemænd fra skoleområdet, der bliver afskediget pga. svagelighed. Egedal Kommune har pensionsforpligtelsen frem til de fylder 63½ år, og den gennemsnitlige udgift pr. person er 0,25 mio. kr. årligt. Til dette er der afsat en akkumuleret stigning på 0,4 mio. kr. årligt i perioden Indtægterne fra SAMPENSION dækker % af pensionsudgiften. Derfor er der indlagt en forventet stigning på godt 0,5 mio. kr. årligt i overslagsårene. Personalecenterets fælles ramme uden overførsel Arbejdsskade og ansvarsforsikring Der er afsat ca. 3,6 mio. kr. til arbejdsskade- og ansvarsforsikring. Fra 2011 flyttes området til Personalecenteret fra Bygge- og plancenteret. tet for forsikringer er fra 2011 reduceret med 9,3 mio. kr., idet Kommunen fra 1. januar 2011 overgår til selvfinansiering af arbejdsskader- og ulykker. Det afsatte beløb skal medfinansiere en fuldtidsansat daglig arbejdsmiljøleder, som skal sikre en opprioriteret indsats i forhold til arbejdsmiljøområdet. Der vil blive indgået en administrationsaftale med et forsikringsselskab ift. administrationen omkring arbejdsskader- og ulykker, og der vil blive indhentet tilbud på en worst-casescenario-forsikring. Endvidere vil der blive fulgt op på selve anmeldelsesproceduren internt i Kommunen. Restbeløbet skal bruges til finansiering af udbetalinger vedr. fremtidige erstatninger ift. godkendte arbejdsskader- og ulykker. tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Personalecenterets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Personalecenterets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Sekretariat og forvaltninger Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

148 IT-centeret 15. IT-centeret IT-centerets opgaver IT-centeret leverer IT-løsninger til administrationen, institutioner m.fl. IT-centeret er bl.a. ansvarlig for følgende ydelsesområder: IT-anskaffelser Vedligeholdelse og installation Brugersupport Telefoni Myndighedsopgaver (IT-administration og IT-sikkerhed) Systemudvikling, styring og udvikling af IT Projektlederkompetence i forhold til realisering af Den digitale kommune og systemimplementering Driftssupport af eksterne enheder (Egedal Gymnasium, Egedal Forsyning). IT-centeret aftaler serviceydelser og serviceniveau med de 15 centre. Til løsning af de nævnte opgaver knyttes en række ydelser og aktiviteter, som centrene kan forvente leveret fra IT-centeret. Dette er beskrevet i IT-centerets ydelseskatalog. På udgiftssiden afholder IT-centeret udgifter, der vedrører net- og telekommunikation, opsætning, styring og vedligeholdelse af systemer og servere, opsætning og installation af PC og printere samt IT-support. IT-centeret har endvidere en vigtig rolle som rådgivningsfunktion for topledelsen og alle centre i relation til brug af eksisterende IT-løsninger, samt dialog om de nye muligheder og det udviklingspotentiale, der ligger lige for ved øget anvendelse af digitalisering. IT-centerets driftsbudget Tabel 1 viser IT-centerets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1. IT-centerets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september IT-centerets samlede budget udgør 42,4 mio. kr. i 2011 og 44,4 mio. kr. i 2012 og følgende år. I 2010 udgør budgettet 43,1 mio. kr., og i 2009 var regnskabet 43,5 mio. kr. 148

149 IT-centeret Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Digitale ambitioner og økonomisk formåen IT-infrastrukturen og systemplatformene udgør fundamentet for at realisere forventningerne til, hvad digitalisering kan gøre for Kommunen. I Egedal Kommune er udfordringen, at centrenes IT-anvendelse formentlig vil fortsætte med at stige, blive mere forretningskritisk i forhold til afhængighed og sikker drift samt kræve systemsammenhæng og dataudveksling. Der forudses tillige en øget forventning fra de kommunale forretningsområder om større forsyningskapacitet og stabilitet, højere krav til datatilgængelighed og -sikring samt hurtigere responstider i forhold til service og systemsupport. Regeringen har sat kommunerne under pres i forhold til at øge digitaliseringen vedrørende borgerselvbetjening og effektivisering af egne administrative rutiner, både med henblik på hjemtagelse af effektiviseringsgevinster, men også som kompensation for den mangel på personale, som i de kommende år vil ramme kommunerne. Endvidere medfører kvalitetsreformen behov for, og fokus på IT-systemer, der kan sikre vidensopsamling og dokumentation af såvel sagsflow som indsats på andre områder end de administrative funktioner. Udviklingen i opgavesamspillet mellem staten, regioner og kommuner kræver, at IT-centeret på tværs af Kommunens centre i samarbejde med aktører og leverandører kan frembringe en platform, der kan bære alle typer teknologi. Dette gælder især på det sociale område, det sundhedsforebyggende område samt teknik- og miljøindsatsen, nye IT-løsninger som spænder over klinisk IT (røntgen og patientjournaler), teknisk IT (GIS, GPS og miljøregistreringer) og velfærds-it (løfte- og rengøringsrobotter). Der ligger endvidere et koordineringsarbejde i at sikre, at teknologien kan gå på tværs af fagområder, skabe værdi ved genanvendelse/genudnyttelse samt skabe ny viden gennem datasammenstilling fra beslægtede områder. Politikker og mål Overordnet mål Realisering af digitaliseringsstrategi Den digitale kommune. Resultat- og effektmål Den Digitale Kommune er fortsat på den politiske dagsorden, men må afstemmes med den økonomiske situation og centrenes implementeringsevne IT-centeret skal i 2011 være med til at udpege projekter, som skaber værdi ved genanvendelse/genudnyttelse, og som skaber ny viden gennem datasammenstilling fra beslægtede områder Dokumentation sker ved fremlæggelse af projektbeskrivelser samt puljeansøgninger for Direktionen og chefgruppen. Staten, regionerne og kommunerne har i fællesskab vedtaget en digitaliseringsstrategi. Visionen er, at skriftlig kommunikation mellem borgere/virksomheder og Kommunen skal kunne foregå digitalt senest med udgangen af Hensigten er: o At give bedre service til borgere og virksomheder o At effektivisere arbejdsgange internt i Kommunen At sikre nedsættelse af en e2012 arbejdsgruppe på tværs af de borgervendte centre, hvor formål, mål, indsatser og ambitionsniveau lægges fast At medvirke i fællesoffentlige fora (KOMBIT, KL) til sikring af, at Kommunen er på linje med, og opfylder de krav, som aftaleparterne har indgået i forhold til e

150 IT-centeret Overordnet mål o At spare på udgifterne til papir, kuverter og porto o At understøtte en miljøvenlig forvaltning. e2012-projektet vil kunne ses som Egedal Kommunes bud på at realisere den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Se i øvrigt aktivitets- og tidslinje på Resultat- og effektmål At udbrede kendskabet til e2012 blandt de øvrige centre og institutioner At anskaffe de fælles komponenter der skal til for at gøre Kommunen i stand til at opfylde de fællesoffentlige mål for e2012 At implementere løsninger, som viser nytteværdi i forhold til kommunikation og dialog med borgere, i samarbejde med de enheder, der yder borgerservice At afrapportere fremdrift i digitaliseringsindsatsen til centerchefgruppen og Direktionen At afrapportere målopfyldelsen til Direktionen ultimo IT-centerets serviceområder Tabel 2 viser IT-centerets bevilling fordelt på udgiftsområder. Tabel 2. IT-centerets budget fordelt på udgiftsområder kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Egen ramme med overførsel: Basisapplikationer Fagapplikationer Serviceaftaler Printere Konsulentbistand Telefoni Eksterne systemudgifter Ekstern linjedrift Køb af IT-udstyr Leje/leasing af IT, inventar og materiel Løn og interne omkostninger Overført mer-/mindreforbrug mellem år Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Eksterne systemudgifter Udenfor rammen i alt Centerledelse 3) Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. centerledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. IT-centerets samlede budget udgør 42,4 mio. kr. i 2011 og følgende år. I 2010 udgør budgettet 43,1 mio. kr., og i 2009 var regnskabet 43,5 mio. kr. 150

151 IT-centeret IT-centerets budget er 0,7 mio. kr. lavere i 2011 i forhold til Det skyldes: At der i 2010 blev overført et overskud fra 2009 på 0,5 mio. kr., og disse midler figurerer ikke i budget 2011 At der i 2011 er tillagt 0,4 mio. kr. via tekniske korrektioner At der i 2011 er sket omprioriteringer for -0,6 mio. kr. Omprioriteringerne indeholder besparelser på ekstern konsulentbistand, udskudt genanskaffelse af pc er samt en reduktion i udvidelse af netværk. I 2012 og følgende år er IT-centerets budget to mio. kr. større end i Det skyldes, at udgifterne til eksterne systemer forventes at stige med to mio. kr. fra IT-centeret har foretaget en gennemgang af budgettet og sammenholdt dette med, hvilke konti forbruget rent faktisk har vist sig at ligge på. På denne baggrund er der foretaget en række interne omplaceringer i budget 2010 samt budget 2011 og overslagsårene. Dette er sket med henblik på at styrke budgettets værdi som styringsværktøj ved at sikre, at centerets budget i højere grad afspejler de aktiviteter, der er fornødne, og som rent faktisk realiseres. Basisapplikationer Vedrører de systemer, som der trækkes på ved opkobling på netværket, f.eks. databaser, sikkerhed, kommunikation, Office-pakke (brugersystem, backup m.v.). Fagapplikationer De fagprogrammer og servere, som de enkelte centre anvender til at afvikle deres systemer, f.eks. GIS-serveren, ESDH-systemet (Acadre), pleje- og omsorgssystemet (Vitae) m.fl. Serviceaftaler Der er indgået serviceaftaler for at sikre beredskab og opgaveløsning på områder, der enten er kritiske for IT-infrastrukturens opretholdelse af driftsforsyning, eller hvor centeret ikke har den nødvendige kompetence. Eksempelvis har IT-centeret indgået en beredskabsaftale for de kritiske netværksenheder, der bruges til at holde net-infrastruktur kørende, f.eks. routere, switches m.v. Telefoni Vedrører drift af centrale telefoni-anlæg, herunder fornyelse af udstyr. Eksterne systemudgifter Vedrører primært drift af KMD-systemerne. Fra 2010 er budgettet flyttet udenfor IT-centerets egen ramme. Ekstern linjedrift Vedrører de samlede udgifter til centrale telefon- og dataopkoblinger, institutionernes kommunikationslinjer, linjer til politikere samt og hjemmearbejdspladser m.v. Køb af IT-udstyr Anskaffelse og genanskaffelse af bl.a. servere, netværksudstyr, pc ere og skærme. Leje/leasing af IT, inventar og materiel Gamle aftaler på kopi/printmaskiner samt kommuneleasing-aftaler (køb af Xerox kopi/printmaskiner). Løn og interne omkostninger Dækker bl.a. centerets lønudgifter, uddannelsesmidler samt udstyr til dækning af opgaver i ITcenteret. Udgifter til centerledelse er fra 2010 samlet under Ledelses- og udviklingscenteret. 151

152 IT-centeret Aktivitetsforudsætninger Tabel 3 viser aktivitetsforudsætninger for IT-centeret. Tabel 3. Aktivitetsforudsætninger Aktivitet Regnskab korr. 1) Antal arbejdspladser (arbejdsstationer) ekskl. undervisning Undervisningsarbejdspladser (arbejdsstationer) I alt ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

153 Redningsberedskabet 16. Redningsberedskabet Redningsberedskabets opgaver Redningsberedskabets opgaver og ydelser er fordelt på to områder: Det kommunale redningsberedskab Forsikringer og risikostyring. Det kommunale redningsberedskab Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet, og det er Kommunalbestyrelsen, der træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Beredskabskommissionen har ansvaret for alle opgaver indenfor redningsberedskab, brandvæsen og supplerende beredskab. Redningsberedskabets opgaver spænder bredt med: Administrative opgaver som implementering og revidering af risikobaseret dimensionering og udarbejdelse af beredskabsplan for Kommunen Forebyggelse brandteknisk byggesagsbehandling, gennemførelse og indberetning af brandsyn, information og undervisning i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp Brandslukning dagligt beredskab (udrykning til brand m.v.) jf. slukningsaftale med Falck samt udarbejdelse og indberetning af udrykningsrapporter Det supplerende beredskab (de frivillige) organisering af det supplerende beredskab ved arrangementer af forskellig karakter, indkvartering, forplejning, lys, pumpning og indsats ved stormskade m.m. Forsikringer og risikostyring Udover opgaverne under Det kommunale redningsberedskab varetager Redningsberedskabet også opgaver vedrørende hele forsikringsporteføljen (ekskl. arbejdsskadeforsikringer) samt risikostyring og vægterordning for Kommunens ejendomme. Disse opgaver flyttes pr. 1. januar 2011 til Redningsberedskabet fra Bygge- og plancenteret. Redningsberedskabets driftsbudget Tabel 1 viser Redningsberedskabets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Bevillingen er udgør 14,2 mio. kr. i I 2010 er bevillingen 7,6 mio. kr. Den store stigning i bevillingen fra 2010 til 2011 skyldes, at Redningsberedskabet i 2011 overtager opgaven, og dermed også budgettet, vedrørende forsikringer og risikostyring. Tabel 1. Redningsberedskabets budget fordelt på Løn og Øvrig drift kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

154 Redningsberedskabet Aktuelle problemstillinger og udviklingsperspektiver Det kommunale redningsberedskab Kontrakterne med Falck vedr. brandslukning skal genforhandles for Ledøje-Smørum området i 2011 og for Stenløse/Ølstykke området i Når der ses på kontraktforhandlinger fra andre kommuner, peger tendensen i retning af, at der kan forventes væsentlige prisstigninger i forbindelse med indgåelse af de nye kontrakter. Der skal i forbindelse med evt. genforhandling ses på muligheden for at konkurrenceudsætte eller hjemtage denne opgave. Kontrakten vedr. kommuneabonnementet kan genforhandles. Der skal i forbindelse med evt. genforhandling ses på muligheden for at konkurrenceudsætte eller hjemtage denne opgave. På brandhaner under Egedal Forsyning A/S forventes væsentlige prisstigninger. Prisstigningerne skyldes bl.a. anden prispolitik som følge af, at det tidligere kommunale vandværk nu er en del af Egedal Forsyning A/S. Registrering og ydelsesmåling af brandhaner blev igangsat i Registreringen vil danne baggrund for revidering af brandhanenettet og plan for fremtidig vandforsyning. Planen beskriver behovet for antal brandhaner. Antallet af brandhaner skal samtidig ses i sammenhæng med, hvor mange liter vand, der kan medbringes på tankvogn, udgifterne til vedligeholdelse af eksisterende brandhaner samt oprettelse af nye brandhaner. Der vil ske udskiftning af autosprøjte (fra 1991) med ny kabinetankvogn til august Egedal Kommunes implementering af SINE (SIkkerhedsNEttet), det nye fælles radiosystem for det Danske Beredskab, vil ikke kunne blive fuldt ud implementeret i 2010, idet der er problemer med leveringen af software til kontrolrum (vagtcentralen). Der forhandles mellem staten og leverandøren af softwaren, men der er ikke forventning om en endelig afklaring i Færdig implementering af den operative del af SINE er igangsat Implementeringen fortsætter på operativt niveau, og der arbejdes med en midlertidig kontrolrumsløsning (vagtcentral), indtil der kommer afklaring på forhandlingerne. Der implementeres og revideres en plan for risikobaseret dimensionering. Formålet med en risikobaseret dimensionering er at skabe sammenhæng mellem: Kommunens risici, som kortlægges gennem en risikoidentifikation og en risikoanalyse, hvor omfanget af risiciene fastlægges Kommunens redningsberedskab, som kan gribe forebyggende og afhjælpende ind over for risiciene Serviceniveau for Kommunens redningsberedskab, som er det niveau af forebyggende og afhjælpende indsats, Redningsberedskabet skal kunne yde over for borgere, virksomheder m.v. Indarbejdelse af ny brandsynsbekendtgørelse med mulighed for gennemførelse af temabrandsyn og nye arbejdsgange. Mulighed for indførelse af digitale løsninger til brug for borgerne, interessegrupper og foreninger i forbindelse med ansøgninger og anmeldelser vedr. opstilling og indretning af forsamlingstelte/lokaler, midlertidige overnatninger m.v. Indførelse af politik for fortsat drift (under unormale forhold) af Egedal Kommune (Beredskabspolitik). Formålet med politikken er at fastlægge de overordnede rammer for fortsat drift af Egedal Kommune, samt fastlæggelse af Egedal Kommunes fremtidige beredskabsrelaterede opgaver og initiativer til sikring, opretholdelse og genopretning af den kommunale drift, såfremt unormale forhold måtte indsætte (f.eks. strømsvigt, større drikkevandsforurening, store regnmængder m.m.). 154

155 Redningsberedskabet Forsikringer og risikostyring Forsikringsporteføljen skal genforhandles i 2011, gældende pr. 1. januar Da Kommunen har haft en del skader de seneste år, kan der forventes større prisstigninger på præmierne, hvis Kommunen ikke kan påvise tiltag, der minimerer skaderne. Dette gælder især områder som vand (frost og nedbør), brand samt veje og stier. Det bør i forbindelse med udbuddet af forsikringer vurderes, om Kommunen skal være mere selvforsikrende på f.eks. ansvar og auto ved at hæve selvrisikoen. Dette dog afhængigt af de endelige præmier. Det bør genvurderes, om brugerstederne skal betale en selvrisiko i forbindelse med skader for at motivere dem til selv at tænke sikring ind i hverdagen, således at Kommunens værdier sikres bedre. Politikker og mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Det kommunale redningsberedskab Beredskabspolitikken skal forebygge, begrænse og afhjælpe ulykker og katastrofer: Skader på personer, ejendomme og miljøet begrænses mest muligt gennem en veltilrettelagt forebyggende og afhjælpende indsats. Der udarbejdes del- og indsatsplaner til Beredskabsplanen Fortsat implementering af plan for risikobaseret dimensionering Implementering af SINE (nyt landsdækkende radiosystem til totalforsvaret) Gennemførelse af uddannelseskurser for det supplerende beredskab. Forsikringer og risikostyring Forsikringspolitikken skal sikre, at der er rammer for sikring og forsikring af Kommunens værdier, både hvad angår personer og øvrige værdier. Risikostyringspolitikken har som målsætning at sikre Kommunen mod tab og driftsforstyrrelser, minimere skader, samt give tryghed på arbejdspladsen. At behandle indkomne skader så det giver mindst mulige gener for skadestedte/-lidte. At forebyggelse indarbejdes som en naturlig del af den daglige drift At Kommunens værdier beskyttes bedst muligt At skabe holdninger hos ansatte og brugere således at de føler ansvar overfor Kommunens værdier. 155

156 Redningsberedskabet Redningsberedskabets serviceområder Tabel 2 viser Redningsberedskabets bevilling fordelt på rammer. Tabel 2. Redningsberedskabets budgetforslag fordelt på rammer 1) kr. Regnskab i 2011-priser 2) korr. 3) Egen ramme med overførsel: Det kommunale redningsberedskab Fælles formål Det kommunale redningsberedskab Forebyggelse Det kommunale redningsberedskab Afhjælpende indsats Forsikringer og risikostyring Egen ramme i alt Udenfor rammen uden overførsel: Det kommunale redningsberedskab Fælles formål Det kommunale redningsberedskab Forebyggelse Det kommunale redningsberedskab Afhjælpende indsats Udenfor rammen i alt Fællesstyrede konti: Forsikringer Fællestyrede konti i alt Ledelse 4) Centerets bevilling i alt ) I kapitel 1 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) og forbrug vedr. ledelse er fra 2010 placeret i Ledelses- og udviklingscenteret. Fra 2011 er Redningsberedskabets opgaver udvidet med forsikringer og risikostyring. Samtidig er budgettet til disse opgaver også flyttet fra Bygge- og plancenteret til Redningsberedskabet. tet til forsikringer og risikostyring udgør 7,7 mio. kr. De 5,0 mio. kr. er budgetlagt til ansvarsforsikringer, personforsikringer og forsikringer på bygninger, medens de resterende 2,7 mio. kr. er til risikostyring og vægterordning for de kommunale ejendomme. På personalesiden er budgettet reguleret i 2011, da der er tilgået en stilling til varetagelse af opgaver vedr. forsikringer, risikostyring og vægterordning. Samtidig er der fragået 0,5 stilling for opgavevaretagelsen som daglig sikkerhedsleder. Som følge af effektivisering/omlægning af opgaver mellem Redningsberedskabet og Bygge- og plancenteret er budget 2011 udvidet med 0,74 mio. kr., der er fordelt med kr. 0,3 mio. kr. til løn svarende til ½ stilling i forbindelse med hjemtagelse af overvågning og 0,44 mio. kr. til udgifter i forbindelse med drift og service af alarmanlæg, samt overvågning af tekniske anlæg, service vedr. brandmateriel samt drift og administration af nøglesystem er reduceret med 0,1 mio. kr. som følge af Kommunalbestyrelsens genopretningsplan. 156

157 Redningsberedskabet Aktivitetsforudsætninger Tabel 3 viser aktivitetsforudsætninger for Redningsberedskabet. Tabel 3. Aktivitetsforudsætninger Aktivitet Regnskab korr. 1) Antal indbyggere pr. 1. jan. jf. befolkningsprognosen ( ) Antal boliger pr. 1. jan. 2) Antal km², hvoraf en del dækkes af Falck i Farum 3) 126,1 126,1 126,1 126,1 126,1 126,1 Lovpligtige brandsyn pr. år Udkaldstype (tiden for 1. udrykningshold fra stationen) fordelt på to udkaldstyper, jf. plan for risikobaseret dimensionering. Falck Stenløse fem minutsudkald Falck Ballerup et minutsudkald 4) 5 min. 1 min. 5 min. 1 min. 5 min. 1 min. 5 min. 1 min. 5 min. 1 min. 5 min. 1 min. Udrykninger / år ca Antal personer i det frivillige beredskab ) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september ) 6,5 km² dækkes af Falck i Farum med femminutsudkald 3) 2009 er jf. befolkningsprognosen er jf. BBR-data og boligprogram fra COWI A/S 4) Ejendomme i Ledøje-Smørumområdet. tet fordelt på funktionsniveau Tabel 4 viser Redningsberedskabets bevilling fordelt på Indenrigs- og Sundministeriets autoriserede funktioner. Tabel 4. Redningsberedskabets budget funktionsopdelt kr. Regnskab i 2011-priser 1) korr. 2) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Fælles Formål Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Beboelse Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Erhvervsejendomme Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Fritidsområder Grønne områder og naturpladser Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Fritidsfaciliteter Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Fritidsfaciliteter Andre fritidsfaciliteter Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Redningsberedskab Redningsberedskab Fælles formål

158 Redningsberedskabet Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Redningsberedskab Redningsberedskab Forebyggelse Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Redningsberedskab Redningsberedskab Afhjælpende indsats Transport og infrastruktur Fælles funktioner Fælles formål Transport og infrastruktur Fælles funktioner Driftsbygninger og pladser Undervisning og kultur - Folkeskoler Undervisning og kultur Folkeskoler m.m. Skolefritidsordninger Idrætsfaciliteter for børn og unge Undervisning og kultur - Folkebiblioteker Folkebiblioteker Sundhedsområdet - Sundhedsudgifter m.v. - Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Sundhedsområdet - Sundhedsudgifter m.v. Kommunal tandpleje Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsområdet - Sundhedsudgifter m.v. Kommunal sundhedstjeneste Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Dagtilbud til børn og unge Dagpleje Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Dagtilbud til børn og unge - Integrerede daginstitutioner Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Dagtilbud til børn og unge Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Sociale opgaver og beskæftigelse m.v., Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Løntilskud til ledige ansat i kommuner Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Arbejdsmarkedsforanstaltninger Beskæftigelsesordninger Fællesudgifter og administration m.v. Administrativ organisation Administrationsbygninger Fællesudgifter og administration m.v. Administrativ organisation - Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Regnskab 2009 og korrigeret budget 2010 er omregnet til 2011-priser, således at tallene i tabellen er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2010 pr. 30. september

159 Investeringsoversigt med bemærkninger 17. Investeringsoversigt med bemærkninger SAMMENDRAG AF INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG: ALLE i 2011 p/l 2010 i 2010 p/l U/I ØKONOMIUDVALGET U I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET U I PLANUDVALGET U I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET U I SKOLEUDVALGET U I FAMILIEUDVALGET U I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET U I Samtlige udvalg netto: Udgifter Indtægter

160 Investeringsoversigt med bemærkninger INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG: Økonomiudvalget i 2011 p/l 2010 i 2010 p/l U/I Salg af del af matr. 8 fø, Ølstykke By, Ølstykke U 6 I Stenløse Syd U I Udvidelse af Gl. Toftegaard Park, matr.nr. 4h, Ølstykke U Køb af jord i Værebro U (85 % lånefinansieret) Det er på ovenstående to projekter optaget lån på samlet 20 mio. kr Byggemodning af Galaksen (areal v/provst Beckers Vej) U 745 I Salg af del af matr. 50 og 51, Skenkelsø, Ølstykke I Salg af ejendommen matr.nr. 15 r, Ledøje by, Ledøje - beliggende Ledøje Bygade 20 A I U Etablering af ældrehus i Stenløse by - afslutning (inkl. moms) Salg af Materielgården i Smørum, Hassellunden 6-8. U 670 U U 278 I Salg af grund i forbindelse med opførelse af 18 plejeboliger I Administrative systemer - arkivering og konvertering U Netto Udgifter Indtægter

161 Investeringsoversigt med bemærkninger SAMMENDRAG AF INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG: Teknik- og miljøudvalget i 2011 p/l 2010 i 2010 p/l U/I Genbrugsstationer U (Området er brugerfinansieret) U Materiel til kildesortering af dagrenovation i Ledøje-Smørum U Teknik- og Miljøudvalget U (Skattefinansierede projekter) I Skenkelsø Sø - retablering U I Vandrammedirektiv U Indkøb af maskiner til materielgård samt U vejområdet Trafiksikkerhed U Overordnet byggemodning omkring Gl. Ølstykke)Trafiksikring af de lette trafikanters krydsning over U Ring Nord ved Kærgårdsvej og Lillevang Svanholm Vænge P-plads U Omlægning af Tingstedet U Rådhus Allé, Ølstykke U Egedal Park Tværvej U Netto Udgifter Indtægter

162 Investeringsoversigt med bemærkninger INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG: Planudvalget i 2011 p/l 2010 i 2010 p/l U/I Kvalitetsfondsprojekt - opretning og bevaring af bygningerne på Græstedgård Der er på ovenstående projekt optaget lån på 3,1 mio. kr. i 2010 U Kvalitetsfondsprojekter som fordeles senere, se fordeling nedenfor U Kvalitetsfondsprojekter Skoler Kvalitetsfondsprojekter Idræt Kvalitetsfondsprojekter Institution Kvalitetsfondsprojekter Ældre U U U U Den særlige lånepulje - se fordeling nedenfor Den særlige lånepulje Spejderhytter Den særlige lånepulje Materielgård U 500 U Den særlige lånepulje - Skoler U Overordnet byggemodning omkring Gl. Ølstykke)Trafiksikring af de lette trafikanters krydsning over Ring Nord ved Kærgårdsvej og Lillevang Den særlige lånepulje Biblioteker Den særlige lånepulje Daginstitutioner U 500 U U Den særlige lånepulje - Ældre U Den særlige lånepulje Rådhuse U Byggesagsscanning U Energistyring/besparelse U Ejendomsrenovering U Der er på ovenstående projekt optaget lån på 16 mio. kr. i 2009 Netto Udgifter Indtægter

163 Investeringsoversigt med bemærkninger INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG Social- og Sundhedsudvalget i 2011 p/l 2010 i 2010 p/l U/I Serviceareal - 40 plejeboliger U Plejeboliger - 18 Plejeboliger ved Porsebakken samt serviceareal Hjælpemidler og inventar. Lånefinansieret med 23,3 mio. kr. i Ændring af Køkkenet Damgårdsparken I U U Sundhedshus U Netto Udgifter Indtægter INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG: Skoleudvalget i 2011 p/l 2010 i 2010 p/l U/I Boesagerskolen til- og ombygning. Delvist lånefinansieret i U IT-folkeskolerne, fælles pulje U Skoleudbygning - 4. klasselokaler U Ombygning af "udeværksted" på Lærkeskolen til permanent lokale U Opførelse af tilbygning til Lærkeskolens SFO U Genopførelse af brændt pavillon, Toftehøjskolen U 68 Netto Udgifter Indtægter

164 Investeringsoversigt med bemærkninger INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG: Familieudvalget i 2011 p/l U/I 2010 i 2010 p/l Madordning i institutioner, hårde hvidevarer U Kvalitetsfondsprojekt- Daginstitutionsområdet, der er på ovenstående projekt optaget lån på 3,7 mio. kr. i Legepladspulje daginstitutioner Daginstitution Græstedgård - Paletten, delvis lånefinansieret i 2009 U U U 587 Netto Udgifter Indtægter INVESTERINGSOVERSIGT i KR. UDVALG: Kultur- og fritidsudvalget i 2011 p/l 2010 i 2010 p/l U/I Spejderhytte i Veksø U Parkeringsplads, medborgerhus Toftehøjgaard Færdiggørelse af markedsplads ved Ølstykke Stadion U 100 U Boldskur, SGIF U Kvalitetsfondsprojekt - Ølstykke Svømmehal, der er optaget lån på 1,9 mio. kr. i Kvalitetsfondsprojekt- haller, der er optaget lån på 1,9 mio. kr. i 2010 U U Netto Udgifter Indtægter

165 Investeringsoversigt med bemærkninger Bemærkninger til investeringsoversigten kr. Økonomiudvalget U I Projekt Stenløse Syd U Byrådet har den 25. september 2002 besluttet, at føre aktiv jordpolitik vedrørende I Stenløse Syd. Stenløse Syd projektet er ambitiøst og fremsynet, og det er iværksat med det formål at skabe en ny bydel, der er placeret midt i naturen, men alligevel tæt på den gamle bykerne (ca. 1 km.) med S-togs- og busforbindelser. Stenløse Syd er et område med energirigtige bygninger. Bevillingen dækker køb/salg af jord samt byggemodning. Til projektet blev der bevilget netto 10 mio. kr. i 2004 som startkapital. På nuværende tidspunkt er startkapitalen betalt tilbage af indtægterne. Der har i perioden 2002 til 2009 været udgifter på kr. og indtægter på kr. I 2010 forventes udgifter på kr. og indtægter på kr. Til færdiggørelse er der afsat følgende beløb til køb, byggemodning og salgsindtægter (i kr.): Udgifter Indtægter Projekt Administrative systemer arkivering og konvertering Der bespares kr. i 2010, som fordeles med kr. i 2011 og 2012 og kr. i 2013 til færdiggørelse af projektet. U 60 Teknik og Miljøudvalget U Projekt Vandrammedirektiv U Vandrammedirektivet er et EU-direktiv, der trådte i kraft i december 2000 og i Danmark iværksat gennem Miljømålsloven. Formålet er at sikre ensartet beskyttelse af EU-landenes grundvand, vandløb, søer og kystvande mod forurening og andre indgreb, der er til skade for vandområdets gode økologiske tilstand (dvs. en tilstand, der yder gode vilkår for områdets dyre- og planteliv). Bevillingen er givet til opfyldelse af Vandrammedirektivets målsætning i Egedal Kommune. Der er afsat (i kr.): Projekt Materiel til kildesortering af dagrenovation i Ledøje-Smørum (i kr.) U 0 165

166 Investeringsoversigt med bemærkninger Projekt Trafiksikkerhed U 323 Bevillingen har oprindeligt været en driftsbevilling til de tiltag, der året igennem er nødvendige for at skabe og opretholde en høj trafiksikkerhed. Der er årligt afsat (i kr.): Projekt Svanholm Vænge P-plads U 0 Der er afsat kr. i 2013 til etablering af vejadgang til arealet som en del af byggemodningen, udgiften forventes afholdt ifm. med salg af arealet. Planudvalget U Projekt Kvalitetsfondsprojekter der fordeles senere (i kr.) Beløbet vil inden 2012 blive fordelt ud fra en prioriteret rækkefølge på respektive kvalitetsfondsområder indenfor skoler, idræt, institutioner og ældre. U 0 Projekt Kvalitetsfondsprojekter - Skoler U Renovering og genopretning af fire prioriterede skoler. Arbejdet består i tagog facaderenovering, udskiftning af VVS-anlæg og el-installationer m.m. De fire skoler er: Søagerskolen, Ganløse skole; Maglehøjskolen og Toftehøjskolen. Projekt Kvalitetsfondsprojekter - Idræt U Renovering og genopretning af tre prioriterede idrætsanlæg. Arbejdet består i tag- og facaderenovering, udskiftning af VVS-anlæg og el-installationer m.m. De tre idrætsanlæg er: Ølstykke hallerne, Smørum hallerne og Sandbjerg hallen. Projekt Kvalitetsfondsprojekter - Institutioner U Der er afsat kr. Heraf er afsat kr. til renovering og genopretning af 18 prioriterede daginstitutioner fordelt på integrerede daginstitutioner, klubber samt andre socialpædagogiske fritidstilbud samt skolefritidsordninger. Arbejdet består i tag- og facaderenovering, udskiftning af VVSanlæg og el-installationer m.m. De 18 institutioner er: Børnehuset Blåmejsen, Børnehuset Møllehøj inkl. afdelingen Elverhøj, Børnehuset Hvidehøj, Børnehuset Brønsted, Børnehuset Kildeholm, Børnehuset Stengården, Børnehuset Karmsten, Børnehuset Hindbærvangen, Børnehuset Mælkebøtten, Børnehuset Stangkær, Børnehuset Regnbuehytten/Skoven og Børnehuset Jordbærvangen Liselund (Ganløse fritidsklub og ungdomsklub), Veksø fritids- og ungdomsklub, Ørnebjerg fritidsklub, Klub Hampen, Byggelegepladsen Stengården Hampelandskolens SFO. Til endnu ikke prioriterede daginstitutioner er afsat kr. Projekt Kvalitetsfondsprojekter Ældre U Projekt vedr. Græstedgård Indretning af mødelokaler på 1. sal (hovedhus) 166

167 Investeringsoversigt med bemærkninger samt østlænge. Projektet er en fortsættelse af kvalitetsfondsprojektet, der er opstartet i Projekt Energistyring/besparelse U Fortsættelse af projekt om energiledelse i Egedal Kommune der er opstartet 2008, hvor der blev ansat en energikoordinator til varetagelse af opgaverne vedr. energibesparelser og energistyring. Eksisterende ELO-rapporter og energimærkninger har dannet grundlag for forslag til energibesparende foranstaltninger. beløbet er afsat til energibesparelser med særlig vægt på energistyring og energibesparende foranstaltninger. beløbet er løbende. Der er afsat (i kr.): Projekt Ejendomsrenovering U 0 Rådighedsbeløb er afsat til større ejendomsrenoveringer af Kommunens ejendomme (i kr.) Beløbet vil inden 2012 blive fordelt på ejendomme ud fra en prioriteret rækkefølge. Social- og Sundhedsudvalget U 0 I Projekt Serviceareal 40 plejeboliger U 0 Opførelse af 40 nye plejeboliger i som tages i brug i I Kommunens udgifter hertil omfatter: 1. Anlægsudgifter til finansiering af servicearealer på kr. 1 mio. kr. i Anlægsudgift til finansiering af inventaranskaffelser m.m. til servicearealer på 1 mio. kr. i 2012 Kommunens anlægsudgifter til finansiering af servicearealerne kan opgøres til brutto 11,9 mio. kr. Staten yder et tilskud til etableringen på kr. pr. plejebolig. Tilskuddet udgør derfor i alt 1,6 mio. kr., således at nettoudgifterne til etablering i alt udgør 10,2 mio. kr. i I forslaget er det forudsat, at evt. udgifter til anskaffelse af jord og byggemodning er det samme som salgsprisen. Der forventes udgifter til anskaffelser af inventar, etablering af edbarbejdspladser, køkkenservice, tøjskabe til personale m.m. for 1 mio. kr. Samlede udgifter (i kr.) 2012 Udgifter Udgifter Indtægter Udgifter Projekt Sundhedshus U 0 I 2006 blev der givet en bevilling til analysering af fordele og ulemper ved etablering af et samlet Sundhedshus. Der er afsat kr. i 2008 til arki- 167

168 Investeringsoversigt med bemærkninger tektkonkurrence m.v. Sundhedshuset forventes opført i 2012 og Der er afsat (i kr.): Skoleudvalget U Projekt Skoleudbygning, fire klasselokaler U På grund af stigende elevtal, skal der etableres i alt fire nye klasselokaler på Lærkeskolen og Toftehøjskolen. Til projektet er der afsat rådighedsbeløb på kr. i Projekt Opførelse af tilbygning til Lærkeskolens SFO U Til projektet er der afsat rådighedsbeløb på kr. i Familieudvalget U 363 Projekt Legepladspulje daginstitutioner U 363 Puljen benyttes til betaling af lettere vedligeholdelse af dagtilbuddenes legepladser samt renovering i forbindelse med etablering af sikkerhedsforanstaltninger på institutionernes legepladser. Der er indgået aftale om at institutionen bidrager med halvdelen af udgiften, såfremt projektet startes på den enkelte institution. Til projektet er der afsat (i kr.): SAMTLIGE UDVALG U I

169 Hovedoversigt til budget Bilag 1. Hovedoversigt til budget Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de kommende år, samt medvirke til løsningen af oplysningsopgaven over for borgere, og på den anden side at give staten mulighed for umiddelbart efter budgetvedtagelsen at få et summarisk overblik over de kommunale budgetter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A. til E. finansieres under et af post F. 169

170 HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET BUDGET 2011 HELE 1000 KR. LØBENDE PRISER BUDGET 2011 BUDGETOVERSLAG 2012 BUDGETOVERSLAG 2013 BUDGETOVERSLAG 2014 UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanst ltninger Forsyningsvirksomheder m.v Heraf refusion 02 Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m Heraf refusion Fællesudgifter og administration m Heraf refusion A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanst ltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m Fællesudgifter og administration m B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER VEDR. HOVED- KONTO 0-6 (BO-ÅRENE) C. RENTER I ALT D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse( e ) / forbrug( -)aflikvide aktiver(08.22) Øvrige balanceforskydninger ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN (DEBETSIDEN PÅ 08.55) I ALT A B C D E PRIS- OG LØN- STIGNINGER VEDR. HOVEDKONTO F. FINANSIERING Optagne lån (kreditsiden på 08.55) Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter F. FINANSIERING I ALT BALANCE

171 Sammendrag af budget Bilag 2. Sammendrag af budget Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægnings- og prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede udvikling indenfor de enkelte sektorer. Sammendraget er opstillet i samme orden som hovedoversigten, men rapporten indeholder en større detaljering af de enkelte hovedelementer i totalbudgettet. 171

172 SAMMENDRAG AF BUDGET 1. HALVDEL BUDGET 2011 HELE 1000 KR. LØBENDE PRISER BUDGET 2011 BUDGETOVERSLAG 2012 BUDGETOVERSLAG 2013 UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Kirkegårde Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskab Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger i alt Forsyningsvirksomheder m.v. 38 Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder m.v. i alt Transport og infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Transport og infrastruktur i alt Undervisning og kultur 22 Folkeskolen m.m. 01 Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkeskolen m.m. i alt Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v REFUSION I ALT Undervisning og kultur i alt Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v Sundhedsområdet i alt Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 25 Dagtilbud til børn og unge 10 Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber

173 SAMMENDRAG AF BUDGET 2. HALVDEL BUDGET 2011 HELE 1000 KR. LØBENDE PRISER BUDGETOVERSLAG 2014 UDGIFTER INDTÆGTER A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Kirkegårde Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskab Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger i alt Forsyningsvirksomheder m.v. 38 Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder m.v. i alt Transport og infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Transport og infrastruktur i alt Undervisning og kultur 22 Folkeskolen m.m. 01 Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkeskolen m.m. i alt Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v REFUSION I ALT Undervisning og kultur i alt Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v Sundhedsområdet i alt Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 25 Dagtilbud til børn og unge 10 Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber

174 SAMMENDRAG AF BUDGET 1. HALVDEL BUDGET 2011 HELE 1000 KR. LØBENDE PRISER BUDGET 2011 BUDGETOVERSLAG 2012 BUDGETOVERSLAG 2013 UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER 19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Dagtilbud til børn og unge i alt Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede 30 Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Tilbud til ældre og handicappede i alt Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger 91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Beskæftigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål REFUSION I ALT Sociale opgaver og beskæftigelse m.v i alt Fællesudgifter og administration m.v 42 Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer m.v Fællesudgifter og administration m.v i alt A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Vandløbsvæsen Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger i alt Forsyningsvirksomheder m.v. 38 Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder m.v. i alt Transport og infrastruktur 28 Kommunale veje Transport og infrastruktur i alt Undervisning og kultur 22 Folkeskolen m.m Undervisning og kultur i alt Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v

175 SAMMENDRAG AF BUDGET 2. HALVDEL BUDGET 2011 HELE 1000 KR. LØBENDE PRISER BUDGETOVERSLAG 2014 UDGIFTER INDTÆGTER 19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Dagtilbud til børn og unge i alt Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede 30 Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Tilbud til ældre og handicappede i alt Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger 91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Beskæftigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål REFUSION I ALT Sociale opgaver og beskæftigelse m.v i alt Fællesudgifter og administration m.v 42 Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer m.v Fællesudgifter og administration m.v i alt A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Vandløbsvæsen Byudvikling, bolig- og miljøforansta ltninger i alt Forsyningsvirksomheder m.v. 38 Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder m.v. i alt Transport og infrastruktur 28 Kommunale veje Transport og infrastruktur i alt Undervisning og kultur 22 Folkeskolen m.m Undervisning og kultur i alt Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v

176 SAMMENDRAG AF BUDGET 1. HALVDEL BUDGET 2011 HELE 1000 KR. LØBENDE PRISER BUDGET 2011 BUDGETOVERSLAG 2012 BUDGETOVERSLAG 2013 UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER 04 Sundhedsområdet i alt Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 25 Dagtilbud til børn og unge 14 Integrerede daginstitutioner Dagtilbud til børn og unge i alt Tilbud til ældre og handicappede 32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Tilbud til ældre og handicappede i alt Sociale opgaver og beskæftigelse m.v i alt Fællesudgifter og administration m.v 45 Administrativ organisation Fællesudgifter og administration m.v i alt B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER VEDR. HOVED- KONTO 0-6 (BO-ÅRENE) RENTER RENTER I ALT FINANSFORSKYDNINGER OG FINANSIERING FINANSFORSKYDNINGER OG FINANSIERING I ALT BALANCE

177 SAMMENDRAG AF BUDGET 2. HALVDEL BUDGET 2011 HELE 1000 KR. LØBENDE PRISER BUDGETOVERSLAG 2014 UDGIFTER INDTÆGTER 04 Sundhedsområdet i alt Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 25 Dagtilbud til børn og unge 14 Integrerede daginstitutioner Dagtilbud til børn og unge i alt Tilbud til ældre og handicappede 32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Tilbud til ældre og handicappede i alt Sociale opgaver og beskæftigelse m.v i alt Fællesudgifter og administration m.v 45 Administrativ organisation Fællesudgifter og administration m.v i alt B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER VEDR. HOVED- KONTO 0-6 (BO-ÅRENE) RENTER RENTER I ALT FINANSFORSKYDNINGER OG FINANSIERING FINANSFORSKYDNINGER OG FINANSIERING I ALT BALANCE

178

179 Tværgående artsoversigt Bilag 3. Tværgående artsoversigt Den tværgående artsoversigt viser sammensætningen af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter totalbudgettets udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling. 179

180 TVÆRGÅENDE ARTSOVERSIGT BUDGET 2011 LØBENDE PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 1.0 Lederløn Fast løn Vikarløn Løntilskud Dagpengerefusioner Øvrige refusioner Fødevarer Brændsel og drivmidler Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser uden moms Tjenesteydelser uden moms Tjenesteydelser uden moms u/prisreg Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Øvrige tjenesteydelser m.v Øvrige tjenesteydelser u/prisreg Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Renteudgifter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Renteindtægter Statstilskud Statstilskud Ingen prisfremskrivning Pris- og lønstigninger Vedr. hovedkonto Ialt udgift Ialt indtægt

181 oversigt Bilag 4. oversigt oversigten viser på et detaljeret niveau det afsatte budget på funktioner. 181

182 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 01 LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG BYRÅD... u i ØKONOMIUDVALG... u i LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER... u i Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger... u i Jordforsyning... u i Fælles formål... i Drift... i Grunde og bygninger... i Erhvervsformål.... u Drift... u Grunde og bygninger... u Faste ejendomme... u i Fælles formål... u i Drift... u i OFFENTLIG TOILET - ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u RYTTERGÅRDEN OG HYLDEKÆR NYTTEHAVER u LEDØJE-SMØRUM... i Grunde og bygninger... u Indtægter... i BRÆNDEKÆR 5, LEDØJE-SMØRUM... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i KRATKÆR 6, SMØRUMNEDRE... u Grunde og bygninger... u LANGEBROVEJ 6, ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u NY TOFTEGÅRD - RYTTERBAKKEN 2A, ØLST YKKE... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i LANGDYSSEVEJ 4, ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u Beboelse... u i Drift... u i BEBOELSE - FÆLLES UDGIFTER.... u Udgifter ved lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge. u RÅBROVEJ 66-78, LEDØJE-SMØRUM... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i PÆREVANGEN 21, ST.TV., LEDØJE-SMØRUM... u i Boliger til integration af udlændinge... u i

183 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 01 LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 092 Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i HINDBÆRVANGEN 13, LEDØJESMØRUM... u i Boliger til integration af udlændinge... u i Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i NØDDELUNDEN 180, LEDØJESMØRUM... u i Boliger til integration af udlændinge... u i Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i DEGNETOFTEN 17, LEDØJE-SMØRUM... u i Boliger til integration af udlændinge... u i Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i ERANTISHAVEN 29, LEDØJESMØRUM... u i Boliger til integration af udlændinge... u i Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i LEDØJE BYGADE 20A, LEDØJESMØRUM... u i Boliger til integration af udlændinge... u i Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i KIRSEBÆRVANGEN 170, LEDØJESMØRUM.... u i Boliger til integration af udlændinge... u i Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i BOELHOLM, STENLØSE/TERKELVEJ.... u i Boliger til integration af udlændinge... u Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i TOFTHOLMVEJ 20, STENLØSE... u i Boliger til integration af udlændinge... u Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i SLOTSGYDEN 2, STENLØSE... u Grunde og bygninger... u GARTNERVÆNGET 2B, STENLØSE... u i Boliger til integration af udlændinge... u Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i BIRKEVEJ 5, STENLØSE... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i SLAGSLUNDE BYGADE 24, STENLØSE... u i Boliger til integration af udlændinge... u Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i ENKESÆDET ENGHOLMVEJ, STENLØSE... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i TVÆRSTRÆDE - ALM.UDLEJNING, STENLØSE... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i TVÆRSTRÆDE - INTGR.BOLIG, STENLØSE... u i

184 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 01 LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 001 Boliger til integration af udlændinge... u Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i RÅDHUS ALLE 17, ØLSTYKKE.... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i NY TOFTEGÅRD, ØLSTYKKE... u i Boliger til integration af udlændinge... u Betaling vedrørende boliger. til integration af udlændinge.. i SKELBÆKVEJ 8B, ALM.UDLEJN ØLSTYKKE... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i TOFTEPARKEN 13, ØLSTYKKE.... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i ØSTERVEJ 5, ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u HAMPELANDVEJ 5, ØLSTYKKE.... u Grunde og bygninger... u STENGÅRDS PLADS 4, ØLSTYKKE.... u Grunde og bygninger... u NY TOFTEGÅRDSVEJ 2, ØLSTYKKE..... u Grunde og bygninger... u Erhvervsejendomme... u i Drift... u i RÅDHUS ALLE 17, ØLSTYKKE.... u i Grunde og bygninger... u Indtægter... i Byfornyelse.... u Drift... u Udgifter til byfornyelse... u Kirkegårde... u Kirkegårde... u Drift... u KAPEL (ØLSTYKKE)... u Grunde og bygninger... u Redningsberedskab... u Redningsberedskab... u Drift... u Fælles formål... u Fællesudgifter og administration. m.v... u i Politisk organisation... u i Fælles formål... u Drift... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Kommunalbestyrelsesmedlemmer... u Drift... u Vederlag til borgmester og viceborgmester... u

185 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 01 LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 002 Vederlag til udvalgsformænd og rådmænd... u Mødediæter, tillægs- og udvalgsvederlag.... u Fast vederlag... u Personale... u Uddannelse... u Øvrige personaleudgifter... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Kommissioner, råd og nævn... u Drift... u BEBOERKLAGENÆVN... u Personale... u Kørselsgodtgørelse... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u HUSLEJENÆVN... u Personale... u Kørselsgodtgørelse... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BEVILLINGSNÆVN... u Personale... u Kørselsgodtgørelse... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN... u Kørselsgodtgørelse... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u TAXANÆVN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BEREDSKABSKOMMISSIONEN... u Personale... u HEGNSYNSMÆND... u Personale... u INTEGRATIONSRÅD... u Personale... u Kørselsgodtgørelse... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u UNGDOMSSKOLEBESTYRELSE... u Personale... u GRUNDLISTEUDVALG... u Personale... u Kørselsgodtgørelse... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Valg m.v... u i 46-1 Drift... u i Folketingsvalg... u i Kommunalvalg.... u Administrativ organisation... u i Administrationsbygninger.... u i Drift... u i LEDØJE-SMØRUM RÅDHUS.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u ADMINISTRATIONSBYGNINGER FÆLLESUDGIF TER OG INDTÆGTER... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

186 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 01 LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG LEDØJE SMØRUM RÅDHUS.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u KRATKÆR 6 SMØRUM... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u STENLØSE RÅDHUS(SOLT)... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i GARTNERVÆNGET 2-A, STENLØSE.... u Grunde og bygninger... u ØLSTYKKE RÅDHUS.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u TILBYGNING TIL ØLSTYKKE RÅDHUS... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Sekretariat og forvaltninger... u i Drift... u i Personale... u KOMMUNALDIREKTØR... u Personale... u LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Betalinger andre off myndigheder... u KANTINEDRIFT LEDØJE SMØRUM RÅDHUS... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Indtægter... i KANTINEDRIFT STENLØSE RÅDHUS.... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Indtægter... i KANTINEDRIFT ØLSTYKKE RÅDHUS..... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Indtægter... i DIREKTØROMRÅDET TVÆRGÅENDE STYRING... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u ØKONOMICENTER... u Personale... u PERSONALECENTER... u Personale... u

187 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 01 LEDELSE- OG UDVIKLINGSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG IT CENTER... u Personale... u DIREKTØROMRÅDET FOR PLAN OG MILJØ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BYGGE- OG PLANCENTER.... u Personale... u MILJØCENTER.... u Personale... u DIREKTØROMRÅDET FOR SKOLE, INST. KUL TUR OG FRITID.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u INSTITUTIONSCENTER.... u Personale... u SKOLECENTER... u Personale... u FAMILIECENTER... u Personale... u KULTUR- OG FRITIDSCENTER.... u Personale... u DIREKTØROMRÅDET SOCIAL- OG SUNDHED... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u SUNDHEDSCENTER... u Personale... u SERVICECENTER.... u Personale... u RÅDGIVNINGSCENTER... u Personale... u ÆLDRECENTER... u Personale... u Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre... u Drift... u JOBCENTER.... u Personale... u Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter... u Erhvervsservice og iværksætteri... u Drift... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

188 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 02 ØKONOMICENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG ØKONOMICENTER... u i Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger... u Faste ejendomme... u Andre faste ejendomme... u Drift... u SOLT.... u SANDBJERGKOMPLEKS (SOLT)... u Grunde og bygninger... u Undervisning og kultur... u Folkeskolen m.m... u Folkeskoler.... u Drift... u SOLT - ØLSTYKKE.... u TOFTEHØJSKOLEN, STENGÅRDSSKOLEN, MAGLEHØJSKOLEN, HAMPELANDSKOLEN SAMT BYGGEGRUND BÆKKEGÅRDSSKOLEN... u Grunde og bygninger... u BÆKKEGÅRDSSKOLEN SAMT RENOVERING AF 4 ØVRIGE SKOLER... u Grunde og bygninger... u JØRLUNDE SKOLE... u Grunde og bygninger... u SOLT.... u SKOLER... u Grunde og bygninger... u Fællesudgifter og administration. m.v... u i Administrativ organisation... u i Administrationsbygninger.... u Drift... u SOLT.... u STENLØSE RÅDHUS... u Grunde og bygninger... u Sekretariat og forvaltninger... u i Drift... u i ØKONOMICENTER... u i Administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne... i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Indtægter... i SOLT.... u SOLT - STENLØSE, FÆLLESUDGIFTER... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

189 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 03 PERSONALECENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG PERSONALECENTER.... u Fællesudgifter og administration. m.v... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u PERSONALECENTER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Lønpuljer m.v... u Løn- og barselspuljer... u Drift... u Personale... u Tjenestemandspension... u Drift... u Politisk organisation tjenestemand spensioner... u Administration tjenestemandspensio ner... u Interne forsikringspuljer... u Drift... u Arbejdsskader... u

190 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 04 IT-CENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG IT-CENTER... u Fællesudgifter og administration. m.v... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u IT CENTER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u

191 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 06 REDNINGSBEREDSKABET DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG REDNINGSBEREDSKABET... u i Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger... u i Faste ejendomme... u Fælles formål... u Drift... u OFFENTLIG TOILET - ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u BRÆNDEKÆR 5, LEDØJE-SMØRUM... u Grunde og bygninger... u SPRØJTEHUS I SLAGSLUNDE, STENLØSE... u Grunde og bygninger... u SPRØJTEHUS I KNARDRUP, STENLØSE... u Grunde og bygninger... u LANGEBROVEJ 6, ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u NY TOFTEGÅRD - RYTTERBAKKEN 2A, ØLST YKKE... u Grunde og bygninger... u LANGDYSSEVEJ 4, ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u BUDGETMIDLER TIL OMFORDELING.... u Grunde og bygninger... u Beboelse... u Drift... u RÅBROVEJ 66-78, LEDØJE-SMØRUM... u Grunde og bygninger... u HINDBÆRVANGEN 13, LEDØJESMØRUM... u Boliger til integration af udlændinge... u DEGNETOFTEN 17, LEDØJE-SMØRUM... u Boliger til integration af udlændinge... u ERANTISHAVEN 29, LEDØJESMØRUM... u Boliger til integration af udlændinge... u LEDØJE BYGADE 20A, LEDØJESMØRUM... u Boliger til integration af udlændinge... u KIRSEBÆRVANGEN 170, LEDØJESMØRUM.... u Boliger til integration af udlændinge... u VESTERGADE 24 INTEGR.BOLIG, STENLØSE... u Boliger til integration af udlændinge... u ENKESÆDET ENGHOLMVEJ, STENLØSE... u Grunde og bygninger... u TVÆRSTRÆDE - ALM.UDLEJNING, STENLØSE... u Grunde og bygninger... u RÅDHUS ALLE 17, ØLSTYKKE.... u Grunde og bygninger... u UDLEJREVEJ 11, ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u TOFTEPARKEN 13, ØLSTYKKE.... u Grunde og bygninger... u Erhvervsejendomme... u Drift... u

192 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 06 REDNINGSBEREDSKABET (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG RÅDHUS ALLE 17, ØLSTYKKE.... u Grunde og bygninger... u Fritidsområder... u Grønne områder og naturpladser.... u Drift... u DRIFTAFDELING MATERIALEGÅRDE... u It, inventar og materiel... u Fritidsfaciliteter... u Stadion og idrætsanlæg.... u Drift... u FÆLLES FORMÅL - SPORTS-, SVØMME-, IDRÆTSFACILITETER, INKL.FRILUFTSBADE... u Grunde og bygninger... u Andre fritidsfaciliteter... u Drift... u FÆLLES FORMÅL - ANDRE FRITIDSFACILITETER... u Grunde og bygninger... u SMØRUM GL. SKOLE.... u Grunde og bygninger... u AKTIVITETSHUS I LEDØJE.... u Grunde og bygninger... u VEKSØ KRO... u Grunde og bygninger... u LISELUND... u Grunde og bygninger... u BÆKHOLM.... u Grunde og bygninger... u MAGLEVAD... u Grunde og bygninger... u DAM HOLME, SPEJDERBYGNINGER... u Grunde og bygninger... u AKTIVITETSHUS I SØSUM.... u Grunde og bygninger... u SKENKELSØ MØLLE... u Grunde og bygninger... u Redningsberedskab... u i Redningsberedskab... u i Drift... u i Fælles formål... u i Forebyggelse... u Afhjælpende indsats... u i Transport og infrastruktur... u Fælles funktioner.... u Fælles formål... u Drift... u PERSONALE - MATERIALEGÅRDE... u Personale... u DRIFTSAFDELING MATERIALEGÅRDE.... u

193 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 06 REDNINGSBEREDSKABET (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 600 It, inventar og materiel... u Driftsbygninger og -pladser... u Drift... u DRIFTSAFDELING MATERIALEGÅRDE.... u Grunde og bygninger... u Undervisning og kultur... u Folkeskolen m.m... u Folkeskoler.... u Drift... u SØAGERSKOLEN... u Grunde og bygninger... u BOESAGERSKOLEN... u Grunde og bygninger... u BALSMOSESKOLEN... u Grunde og bygninger... u GANLØSE SKOLE(SOLT)... u Grunde og bygninger... u LÆRKESKOLEN(SOLT).... u Grunde og bygninger... u SLAGSLUNDE SKOLE(SOLT)... u Grunde og bygninger... u VEKSØ SKOLE(SOLT).... u Grunde og bygninger... u TOFTEHØJSKOLEN (SOLT)... u Grunde og bygninger... u STENGÅRDSSKOLEN(SOLT).... u Grunde og bygninger... u MAGLEHØJSKOLEN(SOLT).... u Grunde og bygninger... u HAMPELANDSSKOLEN(SOLT)... u Grunde og bygninger... u BÆKKEGÅRDSSKOLEN (SOLT)... u Grunde og bygninger... u JØRLUNDE SKOLE - 10 KLASSECENTER.... u Grunde og bygninger... u Skolefritidsordninger... u Drift... u FIRKLØVEREN SFO... u Grunde og bygninger... u MOSEHUSET SFO.... u Grunde og bygninger... u Idrætsfaciliteter for børn og unge... u Drift... u STENLØSE STADION... u Grunde og bygninger... u STENLØSEHALLEN... u Grunde og bygninger... u SANDBJERG HALLEN... u Grunde og bygninger... u ØLSTYKKEHALLEN... u Grunde og bygninger... u

194 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 06 REDNINGSBEREDSKABET (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG TENNISKLUBHUS I ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u Folkebiblioteker... u Folkebiblioteker.... u Drift... u EGEDAL BIBLIOTEKERNE.... u Grunde og bygninger... u Sundhedsområdet... u Sundhedsudgifter m.v.... u Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... u Drift... u GENOPTRÆNING... u FÆLLES UDGIFTER.... u Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... u Kommunal tandpleje... u Drift... u TANDREGULERINGSKLINIK... u Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker... u BASISTANDPLEJE... u Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker... u Sundhedsfremme og forebyggelse..... u Drift... u LIVSSTILSVÆRKSTED... u LIVSSTILSVÆRKSTEDET... u It, inventar og materiel... u Kommunal sundhedstjeneste.... u Drift... u SUNDHEDSPLEJEN... u Grunde og bygninger... u Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u Dagtilbud til børn og unge... u Dagpleje... u Drift... u LEGESTUE FOR DAGPLEJEBØRN... u Grunde og bygninger... u Integrerede daginstitutioner... u Drift... u JUNGLEN.... u Grunde og bygninger... u BLOMSTERHAVEN/BAVNEHØJ... u Grunde og bygninger... u BØRNEINSTITUTION KARMSTEN... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 1 - SMØRUM... u BØRNEHUSET REGNBUEHYTTEN/ SKOVEN... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET MARIEHØNEN... u Grunde og bygninger... u

195 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 06 REDNINGSBEREDSKABET (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG BØRNEHUSET HINDBÆRVANGEN... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET SOLSIKKEN... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 2 - SMØRUM... u BØRNEHUSET MÆLKEBØTTEN... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET IRISHAVEN.... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET STANGKÆR.... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET KYLLINGEKÆR... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET ÅKANDEHAVEN.... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 3 - STENLØSE.... u BØRNEHUSET VANDFALDET... u Grunde og bygninger... u EVENTYRHUSET... u Grunde og bygninger... u BØRNEINSTITUTIONEN BÆKKEGÅRDEN... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 4 - STENLØSE.... u BØRNEHUSET DEGNEBAKKEN.... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET SANDAL... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET BOELHOLM... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 5 - STENLØSE.... u BØRNEHUSET BRØNDSTED... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET BLÅMEJSEN... u Grunde og bygninger... u MARGRETHEBAKKEN... u Grunde og bygninger... u LANGEKÆR... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 6 - GANLØSE... u BØRNEHUSET BASTHØJ... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 7 - ØLSTYKKE.... u BØRNEHUSET TROLDEHØJ... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET TUNGEGÅRDEN... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET MAGLEHØJ... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET TRYLLEFLØJTEN... u

196 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 06 REDNINGSBEREDSKABET (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 700 Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET HAMPELAND... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET KILDEHOLM... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 9 - ØLSTYKKE.... u BØRNEHUSET MARIENLYST... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET TANGBJERG... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET STENGÅRDEN... u Grunde og bygninger... u Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud... u Drift... u KLUB SMØRUM... u Grunde og bygninger... u BYGGELEGEPLADSEN STENGÅRDEN... u Grunde og bygninger... u KLUB ØRNEBJERG... u Grunde og bygninger... u KLUB HAMPEN... u Grunde og bygninger... u Tilbud til ældre og handicappede... u Ældreboliger.... u Drift... u LEDØJE-SMØRUM... u ÆLDREBOLIGER LSKAB SMØRUMPARKEN... u Grunde og bygninger... u ÆLDREBOLIGER LSKAB PORSEBAKKEN... u Grunde og bygninger... u ØLSTYKKE... u TOFTEPARKEN... u Grunde og bygninger... u Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede... u Drift... u FÆLLES FORMÅL... u Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u Rådgivning... u Rådgivning og rådgivningsinstitutioner... u Drift... u HJÆLPEMIDDELDEPOT... u Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter... u Tilbud til voksne med særlige behov.... u Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108).... u Drift... u DAMBO... u Længerevarende botilbud for. sindslidende... u SKOVBO.... u Længerevarende botilbud for. sindslidende... u VEJBO... u

197 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 01 ØKONOMIUDVALG 06 REDNINGSBEREDSKABET (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 002 Længerevarende botilbud for. personer med nedsat funktionsevne... u Arbejdsmarkedsforanstaltninger... u Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner... u Drift... u Løn til forsikrede ledige med løntilskud (lov om aktiv beskæftig- elsesindsats 55).... u Beskæftigelsesordninger.... u Drift... u FÆLLESUDGIFTER... u Pulje til fleks- skånejob... u SANDBJERGHAVEN... u Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32, stk. 1, nr. 2)... u JOBBROEN ØLSTYKKE... u Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32, stk. 1, nr. 2)... u Fællesudgifter og administration. m.v... u Administrativ organisation... u Administrationsbygninger.... u Drift... u STENLØSE RÅDHUS(SOLT)... u Grunde og bygninger... u ØLSTYKKE RÅDHUS.... u Grunde og bygninger... u VÆGTERORDNING - KOMMUNENS EJENDOMME... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u BYGGE- OG PLANCENTER.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u REDNINGSBEREDSKAB... u Personale... u

198 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 05 TEKNIK- OG MILJØUDVALG 01 MILJØCENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG TEKNIK- OG MILJØUDVALG... u i MILJØCENTER... u i Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger... u i Faste ejendomme... u Fælles formål... u Drift... u OFFENTLIG TOILET - ØLSTYKKE... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Fritidsområder... u i Grønne områder og naturpladser.... u i Drift... u i PERSONALE - MATERIALEGÅRDE... u i Personale... u i DRIFTAFDELING MATERIALEGÅRDE... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Naturbeskyttelse.... u Skove.... u Drift... u BURESØ-UDVALGET... u Betaling andre off myndigheder... u VESTSKOVEN... u Betaling andre off myndigheder... u Vandløbsvæsen... u Fælles formål... u Drift... u Personale... u Vedligeholdelse af vandløb... u Drift... u It, inventar og materiel... u Miljøbeskyttelse m.v... u Fælles formål... u Drift... u Materiale og aktivitetsudgifter... u Jordforurening... u Drift... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Miljøtilsyn - virksomheder.... u Drift... u Godkendelse/tilsyn - fælles formål... u Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v..... u Drift... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

199 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 05 TEKNIK- OG MILJØUDVALG 01 MILJØCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG VANDFORSYNINGSPLAN... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Diverse udgifter og indtægter... u i Skadedyrsbekæmpelse... u i Drift... u i Materiale - og aktivitetsudgifter.... u i Forsyningsvirksomheder m.v... u i Affaldshåndtering... u i Fælles formål... u i Drift... u i Gebyr - fælles formål... i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Ordninger for dagrenovation restaffald... u i Drift... u i Gebyr for genanvendelsesordninger... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u i It, inventar og materiel... u Ordninger for storskrald og haveaffald.... u i Drift... u i Gebyr for genanvendelsesordninger... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u Ordninger for glas, papir og pap.... u i Drift... u i Gebyr for genanvendelsesordninger... i Salg af genanvendelige materialer... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u Ordninger for farligt affald.... u i Drift... u i Gebyr for genanvendelsesordninger... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u Genbrugsstationer... u i Drift... u i GENBRUGSSTATION - FÆLLES... u i Gebyr for genanvendelsesordninger... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u i Grunde og bygninger... u Transport og infrastruktur... u Fælles funktioner.... u

200 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 05 TEKNIK- OG MILJØUDVALG 01 MILJØCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Fælles formål... u Drift... u PERSONALE - MATERIALEGÅRDE... u Personale... u DRIFTSAFDELING MATERIALEGÅRDE.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u VÆRKSTED OG MATRIEL MATERIALEGÅRDE... u It, inventar og materiel... u Driftsbygninger og -pladser... u Drift... u DRIFTSAFDELING MATERIALEGÅRDE.... u Grunde og bygninger... u VÆRKSTED OG MATRIEL MATERIALEGÅRDE... u Grunde og bygninger... u Kommunale veje... u Vejvedligeholdelse m.v... u Drift... u KOMMUNALE VEJE... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Belægninger m.v... u Drift... u FORSTÆRKNINGER OG SLIDLAG... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Vintertjeneste... u Drift... u VINTERTJENESTE... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Vejanlæg.... u Drift... u BROER OG TUNNELLER M.V... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Kollektiv trafik... u Fælles formål... u Drift... u KOLLEKTIV TRAFIK - FÆLLES FORMÅL... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Busdrift... u Drift... u KOLLEKTIV TRAFIK TRAFIKSSELSKAB... u Tilskud til trafikselskaber.... u Fællesudgifter og administration. m.v... u i Administrativ organisation... u i Sekretariat og forvaltninger... u i Drift... u i MILJØCENTER.... u i

201 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 05 TEKNIK- OG MILJØUDVALG 01 MILJØCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 400 Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Indtægter... i Administration vedrørende naturbeskyttelse... u Drift... u ADM. VEDR. NATURBESKYTTELSE... u Personale... u Administration vedrørende miljøbeskyttelse... u i Drift... u i ADM. VEDR. MILJØBESKYTTELSE... u i Personale... u Indtægter... i

202 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 07 PLANUDVALG 01 BYGGE- OG PLANCENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG PLANUDVALG... u i BYGGE- OG PLANCENTER... u i Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger... u Faste ejendomme... u Fælles formål... u Drift... u ANDRE FASTE EJENDOMME FÆLLES UDG..... u Grunde og bygninger... u OFFENTLIG TOILET - ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u Beboelse... u Drift... u BEBOELSE - FÆLLES UDGIFTER.... u Grunde og bygninger... u Byfornyelse.... u Drift... u Skimmelsvamp til private... u Driftssikring af boligbyggeri... u Drift... u STØTTE TIL OPFØRELSE AF BOLIGER... u Støtte til opførelse af boliger... u Fritidsområder... u Grønne områder og naturpladser.... u Drift... u DRIFTAFDELING MATERIALEGÅRDE... u Grunde og bygninger... u Fritidsfaciliteter... u Stadion og idrætsanlæg.... u Drift... u FÆLLES FORMÅL - SPORTS-, SVØMME-, IDRÆTSFACILITETER, INKL.FRILUFTSBADE... u Grunde og bygninger... u Andre fritidsfaciliteter... u Drift... u FÆLLES FORMÅL - ANDRE FRITIDSFACILITETER... u Grunde og bygninger... u Redningsberedskab... u Redningsberedskab... u Drift... u Fælles formål... u Transport og infrastruktur... u Fælles funktioner.... u Driftsbygninger og -pladser... u Drift... u DRIFTSAFDELING MATERIALEGÅRDE.... u Grunde og bygninger... u Undervisning og kultur... u

203 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 07 PLANUDVALG 01 BYGGE- OG PLANCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Folkeskolen m.m... u Folkeskoler.... u Drift... u FÆLLESUDGIFTER FOR KOMMUNENS. SAMLEDE SKOLEVÆSEN.... u Grunde og bygninger... u Skolefritidsordninger... u Drift... u FÆLLES FORMÅL - SFORNE... u Grunde og bygninger... u Folkebiblioteker... u Folkebiblioteker.... u Drift... u FOLKEBIBLIOTEKER - FÆLLES UDGIFTER.... u Grunde og bygninger... u Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.... u Ungdomsskolevirksomhed... u Drift... u UNG EGEDAL... u Grunde og bygninger... u Sundhedsområdet... u Sundhedsudgifter m.v.... u Kommunal tandpleje... u Drift... u FÆLLES UDGIFTER.... u Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker... u Kommunal sundhedstjeneste.... u Drift... u SUNDHEDSPLEJEN... u Grunde og bygninger... u Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u Dagtilbud til børn og unge... u Fælles formål... u Drift... u FÆLLES FORMÅL DAGPASNING... u Grunde og bygninger... u Børnehaver... u Drift... u FÆLLES FORMÅL BØRNEHAVER... u Grunde og bygninger... u Integrerede daginstitutioner... u Drift... u FÆLLES FORMÅL... u Grunde og bygninger... u Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud... u Drift... u FÆLLES FORMÅL - KLUBBER OG ANDRE SOCIALPÆDAGOGISKE FRITIDSTILBUD.... u Grunde og bygninger... u

204 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 07 PLANUDVALG 01 BYGGE- OG PLANCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Tilbud til børn og unge med særlige behov... u Forebyggende foranstaltninger for børn og unge... u Drift... u FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE... u Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (pgf. 52, stk. 3, nr. 3)... u Tilbud til ældre og handicappede... u Ældreboliger.... u Drift... u STENLØSE... u FÆLLES FORMÅL... u Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger... u Forebyggende indsats for ældre. og handicappede... u Drift... u SUNDHEDSCENTRET... u FÆLLES FORMÅL... u Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens pgf u Tilbud til voksne med særlige behov.... u Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 9799)... u Drift... u KONTAKTPERSON- OG LEDSAGERORDNINGER FÆLLESUDGIFTER... u Grunde og bygninger... u Arbejdsmarkedsforanstaltninger... u Beskæftigelsesordninger.... u Drift... u FÆLLESUDGIFTER... u Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32, stk. 1, nr. 2)... u Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.... u Øvrige sociale formål... u Drift... u Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter o.lign.... u Fællesudgifter og administration. m.v... u i Administrativ organisation... u i Administrationsbygninger.... u Drift... u BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BYGGESAGSSCANNING... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u ADMINISTRATIONSBYGNINGER FÆLLESUDGIF TER OG INDTÆGTER... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Sekretariat og forvaltninger... u i

205 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 07 PLANUDVALG 01 BYGGE- OG PLANCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Drift... u i BYGGE- OG PLANCENTER.... u i Gebyrer for byggesagsbehandling.... i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter... u Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love... u Drift... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

206 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 01 ÆLDRECENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET... u i ÆLDRECENTER... u i Sundhedsområdet... u Sundhedsudgifter m.v.... u Andre sundhedsudgifter... u Drift... u Befordringsgodtgørelse... u Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u i Tilbud til ældre og handicappede... u i Ældreboliger.... u i Drift... u i STENLØSE... u FÆLLES FORMÅL... u Lejetab... u LEDØJE-SMØRUM... u i FÆLLES FORMÅL... u Lejetab... u ÆLDREBOLIGER LSKAB SMØRUMPARKEN... u i Lejeindtægter.... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u i ÆLDREBOLIGER LSKAB PORSEBAKKEN... u i Lejeindtægter.... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u i ØLSTYKKE... u i FÆLLES FORMÅL... u Lejetab... u TOFTEPARKEN... u i Lejeindtægter.... i Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL... u i Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit u valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... i FÆLLESUDGIFTER UDEGRUPPER... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u

207 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 01 ÆLDRECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG UDEGRUPPER... u STATIONSGRUPPEN... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u GAMMEL ØLSTYKKE GRUPPEN... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u STENLØSEGRUPPEN... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u GANLØSEGRUPPEN... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u SMØRUMGRUPPEN... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u AFTENTEAMET... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u NATTEAMET... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u AKUTTEAM... u Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat- tet af frit valg af leverandør (ser-viceloven pgf. 83 og 94)... u FÆLLESUDGIFTER INDEGRUPPER... u i Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u Beboeres betaling for service.... i BOENHEDER STENLØSE... u KLØVERHAVEN... u Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u SYRENHAVEN / BLOMMEHAVEN... u Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u SOLKROGEN... u Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u PORSEBAKKEN A B... u Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u PORSEBAKKEN C... u Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u PORSEBAKKEN D... u Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u ENGBO... u Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u HJEMMESYGEPLEJEN... u

208 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 01 ÆLDRECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 004 Hjemmesygepleje... u KØKKEN... u i Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit u valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... i Beboeres betaling for service.... i ÆLDREPLEJE MYNDIGHEDSOPGAVER.... u Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager (serviceloven 94b og 95)... u Private leverandører af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), (serviceloven 83, jf. 91 og 92)... u Personlig og praktisk hjælp. (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør (serviceloven 83, jf. 93)... u Statsrefusion.... i FÆLLES FORMÅL... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Forebyggende indsats for ældre. og handicappede... u i Drift... u i ÆLDRECENTRET.... u i DEMENSDAGCENTER VORES HUS.... u i Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. u servicelovens pgf i DEMENSDAGCENTER SOLKROGEN... u Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens pgf u Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring u i Drift... u i Støtte til køb af bil mv (servicelovens pgf. 114)... u Optiske synshjælpemidler (servicelovens pgf. 112)... u Arm- og benproteser (servicelovens pgf. 112)... u Høreapparater til personer (servicelovens pgf. 112)... u Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (servicelovens pgf. 112).... u Inkontinens- og stomihjælpemidler (servicelovens pgf. 112) u Andre hjælpemidler (servicelovens pgf. 112)... u Forbrugsgoder (servicelovens. pgf. 113).... u Hjælp til boligindretning (servicelovens pgf. 116)... u Betaling til/fra kommuner.... u i Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil (servicelovens pgf. 114)... i Konsulentordning... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Statsrefusion.... i SUNDHEDSCENTER... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem.... u Drift... u Løn og plejevederlag til pårørende, jf. servicelovens 118 og u Rådgivning... u Rådgivning og rådgivningsinstitutioner... u Drift... u

209 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 01 ÆLDRECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG HJÆLPEMIDDELDEPOT... u Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter... u Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.... u Øvrige sociale formål... u Drift... u Støtte til skovtur for ældre..... u Fællesudgifter og administration. m.v... u Politisk organisation... u Kommissioner, råd og nævn... u Drift... u SENIORRÅD.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u KLAGERÅD... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u ÆLDRECENTER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u DEN CENTRALE VISITATIONSENHED.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

210 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 03 CENTER FOR BORGERSERVICE DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG CENTER FOR BORGERSERVICE... u i Sundhedsområdet... u Sundhedsudgifter m.v.... u Andre sundhedsudgifter... u Drift... u Begravelseshjælp... u Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u i Tilbud til udlændinge... u i Introduktionsydelse... u i Drift... u Hjælp i særlige tilfælde for. udlændinge... u Statsrefusion.... i Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde for udlændinge... i Førtidspensioner og personlige tillæg... u i Personlige tillæg m.v... u i Drift... u Tandlægebehandling, personlige tillæg pgf. 14, stk. 1 (pgf. 17, stk. 2)... u Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension), personlige tillæg pgf. 14, stk. 1 (pgf. 17, stk. 2)... u Andre personlige tillæg pgf 14, stk. 1 (pgf. 17, stk. 2)... u Briller, helbredstillæg pgf 14a (pgf. 18)... u Medicin, helbredstillæg pgf 14a (pgf. 18)... u Tandlægebehandling, helbredstillæg pgf. 14 a, stk. 1 (pgf. 18, stk. 1)... u Tandprotese, helbredstillæg pgf. 14 a, stk. 4 (pgf. 18, stk. 4) u Fysioterapi, kiropraktor- og. psykologbehandling, helbredstillæg pgf 14 a (pgf. 18)... u Fodbehandling, helbredstillæg pgf. 14 a, stk. 4 (pgf. 18, stk. 4)... u Varmetillæg med 75 pct refusion pgf. 14, stk. 2 og 3 (pgf. 17,stk.1og3)... u Statsrefusion.... i Refusion af varmetillæg... i Refusion af personlige tillæg og helbredstillæg... i Førtidspension med 50 pct refusion... u i Drift... u i Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. refusion. u Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. refusion... u Betalinger andre off myndigheder... u i Statsrefusion.... i Refusion vedrørende højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. refusion... i Refusion vedrørende almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. refusion... i Førtidspension med 35 pct refusion - tilkendt efter regler u gældende før 1. januar i Drift... u i Højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion. u

211 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 03 CENTER FOR BORGERSERVICE (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 002 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion... u Betalinger andre off myndigheder... u i Statsrefusion.... i Refusion vedrørende højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion... i Refusion vedrørende almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion... i Førtidspension med 35 pct refusion - tilkendt efter regler u gældende fra 1. januar i Drift... u Førtidspension med 35 pct refusion... u Statsrefusion.... i Refusion vedr. førtidspension med 35 pct. refusion... i Kontante ydelser... u i Sygedagpenge.... u i Drift... u i Sygedagpenge med 50 pct refusion til forældre med alvorligt syge børn jf. pgf. 19 a.... u Regresindtægter vedrørende sygedagpenge... i Statsrefusion.... i Refusion af sygedagpenge med. 50 pct. refusion... i Refusion af sygedagpenge med. 50 pct. refusion til forældre med alvorligt syge børn, jf. pgf. 30, stk i Sociale formål... u i Drift... u Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (aktivloven, pgf. 83 og 84).... u Hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. (aktivloven pgf. 82)... u Hjælp til enkeltudgifter og flytning (aktivloven, pgf. 81 og 85)... u Efterlevelseshjælp (aktivloven pgf. 85 a).... u Statsrefusion.... i Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning på gruppering (sel 176).... i Kontanthjælp... u i Drift... u i Særlig støtte med 35 pct refusion (pgf. 34 i lov om aktiv socialpolitik).... u Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion (pgf. 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik, og pgf. 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt pgf. 164 i lov om social service).... i Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (pgf. 91,93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik og pgf. 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt pgf 164 i lov om social service).... i Tilbagebetaling af terminsydelser mv. med 35 pct. refusion (pgf. 92 i lov om aktiv socialpolitik)... i Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 50 pct. refusion (pgf. 92 i lov om aktiv socialpolitik)... i Efterbetaling af udgifter til kontanthjælp m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion.... i Statsrefusion.... i Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. på grupperingsnr. 092 og i Refusion af kontanthjælp m.v. på grupperingsnr.013,016,017, minus grp. 091, 093 og i

212 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 03 CENTER FOR BORGERSERVICE (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 030 Refusion af efterbetaling af. kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grupperingsnr i Boligydelser til pensionister... u i Drift... u i Tilskud til lejere... u Lån til ejere af en og tofamilieshuse... u Tilskud og lån til andelshavere m. fl.... u Tilskud til lejebetaling i ældreboliger... u Efterreguleringer... i Tilbagebetaling af lån og renter... i Betalinger andre off myndigheder... u i Statsrefusion.... i Refusion af boligydelse.... i Boligsikring... u i Drift... u Almindelig boligsikring... u Boligsikring efter særligt behov uden refusion.... u Statsrefusion.... i Refusion af boligsikring og huslejetilskud efter pgf. 29 b... i Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.... u Øvrige sociale formål... u Drift... u Udgifter til husly (pgf. 80).... u Fællesudgifter og administration. m.v... u i Administrativ organisation... u i Sekretariat og forvaltninger... u i Drift... u i SERVICECENTER.... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Indtægter... i

213 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG SUNDHEDSCENTER... u i Undervisning og kultur... u Folkeskolen m.m... u Specialpædagogisk bistand til voksne... u Drift... u VOKSNE MED HANDICAP... u Køb af pladser... u Ungdomsuddannelser... u Ungdomsuddannelse for unge med. særlige behov... u Drift... u Køb af pladser... u Betaling andre off mydigheder.... u Sundhedsområdet... u i Sundhedsudgifter m.v.... u i Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet.. u Drift... u Stationær somatik... u Ambulant somatik... u Stationær psykiatri... u Ambulant psykiatri... u Praksissektoren (sygesikring).... u Genoptræning under indlæggelse... u Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... u i Drift... u i GENOPTRÆNING... u FÆLLES UDGIFTER.... u Personale... u FÆLLES UDGIFTER.... u Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... u AMBULANT GENOPTRÆNING... u i Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... u Ambulant specialiseret genoptræning (sundhedslovens pgf. 140).... u Personbefordring.... u i REHABILITERINGSAFSNIT.... u i Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... u i Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut... u Drift... u Betalinger andre off myndigheder... u Kommunal tandpleje... u i Drift... u i FÆLLES UDGIFTER.... u i Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker... u

214 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 002 Tandpleje 0-18 årige hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker)... u Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne u klinikker... i Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale tandklinikker)... u TANDREGULERINGSKLINIK... u Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker... u BASISTANDPLEJE... u Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker... u Sundhedsfremme og forebyggelse..... u i Drift... u i LIVSSTILSVÆRKSTED... u LIVSSTILSVÆRKSTEDET... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u FORLØBSPROGRAMMER FOR KOL OG. DIABETES M.M... u i FORLØBSPROGRAMMER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u SATSPULJEMIDLER... i Materiale- og aktivitetsudgifter... i Kommunal sundhedstjeneste.... u Drift... u SUNDHEDSTJENESTEN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u SUNDHEDSPLEJEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u KOMMUNELÆGE... u Personale... u Andre sundhedsudgifter... u Drift... u Kommunale udgifter til hospice-ophold... u Plejetakst for færdigbehandlede patienter... u Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u i Dagtilbud til børn og unge... u i Særlige dagtilbud og særlige klubber... u i Drift... u i SANDBJERGHAVE DAG- OG KLUBTILBUD.... u i FÆLLES UDGIFTER.... u Personale... u Grunde og bygninger... u KLIENTDRIFT... u i

215 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 500 Materiale- og aktivitetsudgifter... u Betalinger andre off myndigheder... i Tilbud til ældre og handicappede... u i Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede... u i Drift... u i HANDICAPPEDE MYNDIGHEDSOPGAVER... u i Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager (serviceloven 94b og 95)... u Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat u funktionsevne (servicelovens 96).... i Statsrefusion.... i HANDICAPPEDE MYNDIGHEDSOPGAVER... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Forebyggende indsats for ældre. og handicappede... u i Drift... u i SUNDHEDSCENTRET... u i FÆLLES FORMÅL... u Pulje til fremskrivning af. sundhed.... u Forebyggende hjemmebesøg... u Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens pgf u Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens pgf. 84,85og u DAGCENTRENE TOFTEPARKEN&PORSEBAKKEN... u i Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. u servicelovens pgf i SÆRLIG INTENSIV STØTTE... u Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens pgf. 84,85og u SUNDHEDSCENTERET... u EGEN BOLIG... u Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens pgf. 84,85og u SINDSLIDENDE... u Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens pgf. 84,85og u FOREBYGGENDE INDSATS HANDICAPPEDE... u Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens pgf. 84,85og u Statsrefusion.... i FOREBYGGENDE INDSATS HANDICAPPEDE... i Refusion af af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring u Drift... u Personale... u

216 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Tilbud til voksne med særlige behov.... u i Botilbud for personer med særlige so ciale problemer... u i Drift... u Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110).... u Kvindekrisecentre (pgf. 109).... u Statsrefusion.... i PSYKIATRI OG MISBRUG... i Refusion vedrørende botilbud m.v. til personer med særlige sociale problemer med 50 pct. refusion (pgf. 177, nr. 5)... i Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens pgf. 141)... u Drift... u Dagbehandling... u Døgnbehandling... u Ambulant behandling... u Personale... u Grunde og bygninger... u Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundhedslovens pgf. 142)... u Drift... u Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (pgf. 101)... u Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (pgf. 101)... u Personale... u Grunde og bygninger... u Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108).... u i Drift... u i FÆLLES UDGIFTER.... u Længerevarende botilbud for. personer med særlige sociale problemer.... u Længerevarende botilbud for. personer med nedsat funktionsevne... u Længerevarende botilbud for. sindslidende... u DAMBO... u i Længerevarende botilbud for. sindslidende... u i VEKSØ, BAKKEHUSET... u i Længerevarende botilbud for. sindslidende... u i SKOVBO.... u i Længerevarende botilbud for. sindslidende... u i VEJBO... u i Længerevarende botilbud for. personer med nedsat u funktionsevne... i SKELHØJ... u i FÆLLES UDGIFTER.... u i Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u i TEAM u

217 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 005 Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u LILLESTRÆDE... u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u SØVÆNGET.... u i Praktisk og personlig hjælp. (pgf og 102)... u Beboeres betaling for service.... i FÆLLES UDGIFTER.... u i Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u i TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u TEAM J (UDGÅENDE TEAM)... u Praktisk og personlig hjælp (pgf og 102)... u Statsrefusion.... i FÆLLES UDGIFTER.... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107)... u i Drift... u i FÆLLES UDGIFTER.... u i Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale u problemer.... i Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap)... u Midlertidigt botilbud for sindslidende... u NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK. FUNKTION SEVNE... u Personlig og praktisk hjælp (pgf og 102)... u BAKKEHUSET, u i Midlertidigt botilbud for sindslidende... u i RØRSANGERVEJ... u i Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og u psykisk funktionsevne (handicap)... i BROEN/MY HOME... u i Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale u problemer.... i Beboeres betaling (pgf. 163)... i

218 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Statsrefusion.... i FÆLLES UDGIFTER.... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 9799)... u i Drift... u i FÆLLESUDGIFTER VOKSNE... u Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende (pgf. 99). u Ledsageordning for personer. med nedsat funktionsevne (pgf. 45 og 97)... u PROJEKT BORDERLINE... u 576 i Personale... u Øvrige personaleudgifter... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Borgerrettede udgifter... u Betaling andre offentl myndigheder... i Statsrefusion.... i FÆLLESUDGIFTER VOKSNE... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Beskyttet beskæftigelse (pgf 103)... u i Drift... u i FÆLLES UDGIFTER.... u Beskyttet beskæftigelse til. personer med særlige sociale problemer.... u Beskyttet beskæftigelse til. personer med nedsat funktionsevne... u Beskyttet beskæftigelse til. personer under alkohol- og stofmisbrugsbehandling... u SANDBJERGHAVE BESKYT BESKÆFTIGELSE... u i DAGTILBUD.... u i Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat funktionsevne... u Arbejdsvederlag (pgf. 105).... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Betalinger andre off myndigheder... i Statsrefusion.... i FÆLLES UDGIFTER.... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104)... u i Drift... u i FÆLLES UDGIFTER.... u Projektering... u Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne... u Aktivitets- og smaværstilbud til personer under alkoholog stofmisbrugerbehandling... u SANDBJERGHAVE SAMVÆRS-& AKTIVITETST.... u i DAGTILBUD - FÆLLES UDGIFTER.... u i Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne... u

219 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 500 Materiale- og aktivitetsudgifter... u Betalinger andre off myndigheder... i CAFE ZIG ZAG... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Betalinger andre off myndigheder... i EGEHUSET.... u Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne... u Grunde og bygninger... u CAFE ZIG ZAG... u Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne... u FÆLLESUDGIFTER I SOCIALPSYKIATRIEN... u Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne... u Statsrefusion.... i FÆLLES UDGIFTER.... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning... i Tilbud til udlændinge... u i Introduktionsydelse... u i Drift... u Hjælp i særlige tilfælde for. udlændinge... u Statsrefusion.... i Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde for udlændinge... i Kontante ydelser... u i Sociale formål... u i Drift... u i Hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. (aktivloven pgf. 82)... u Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne u (serviceloven pgf 100).... i Statsrefusion.... i Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering og i Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.... u Øvrige sociale formål... u Drift... u Støtte til frivilligt socialt arbejde ( 18)... u Hep-huset.... u Fællesudgifter og administration. m.v... u Politisk organisation... u Kommissioner, råd og nævn... u Drift... u HANDICAPRÅDET... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u

220 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 09 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 04 SUNDHEDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG SUNDHEDSCENTER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u VISITATORER I SUNDHEDSCENTRET... u Personale... u

221 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 13 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 01 JOBCENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET... u i JOBCENTER.... u i Undervisning og kultur... u i Ungdomsuddannelser... u i Erhvervsgrunduddannelser... u i Drift... u Skoleydelse... u Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb.... u Statsrefusion.... i Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering i Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003. i Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u i Tilbud til udlændinge... u i Introduktionsprogram m.v... u i Drift... u i Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens pgf. 23a... u Udgifter til danskuddannelse. til selvforsørgede ifølge integrationslovens pgf u Udgifter til danskuddannelse. for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.... u Tolkeudgifter... u Gebyr for deltagelse i danskuddannelse ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.... i Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere... i Grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet (pgf. 45, stk. 4 i integrationsloven)... i Resultattilskud for udlændinge der består prøve i dansk ifølge integrationslovens pgf. 45 stk i Resultattilskud for udlændinge der kommer i ordinær beskæftigelse.... i Statsrefusion.... i Refusion af udgifterne på gruppering i Refusion af udgifterne på gruppering i Introduktionsydelse... u i Drift... u Ydelse til udlændinge... u Hjælp i særlige tilfælde for. udlændinge... u Statsrefusion.... i Refusion vedrørende introduktionsydelse for udlændinge.. i Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde for udlændinge... i Kontante ydelser... u i Sygedagpenge.... u i Drift... u Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion... u Sygedagpenge med 50 pct refusion... u

222 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 13 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 01 JOBCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 005 Sygedagpenge med 65 pct refusion, jf. 62, stk. 3, 6 og 7, i lov om sygedagpenge.... u Sygedagpenge med 35 pct refusion, jf. 62, stk. 3, i lov om sygedagpenge... u Driftsudgifter ifm aktive tilbud til modtagere af sygedagpenge med 50 pct refusion efter kapitel 10 og 11 samt udgifter til hjælpemidler, jf. kapitel 14 og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats... u Statsrefusion.... i Refusion af sygedagpenge med. 50 pct. refusion... i Refusion af sygedagpenge og løntilskud med 65 pct. refusion (grp 005 og 008)... i Refusion af sygedagpenge med. 35 pct. refusion (grp. 006). i Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion (grp. 007).. i Kontanthjælp... u i Drift... u Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år med 35 pct. refusion ( 25,stk.1,nr. 1, 25,stk.2 nr.1 og2, 25, stk. 5 og stk. 7, 25, stk.12 nr. 1 og stk. 13, 25a, og 26, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik.. u Kontanthjælp til ikkeforsørgere og starthjælp til enlige fyldt 25 år med 35 pct. refusion efter pgf. 25 stk. 1 nr. 2, stk. 2 nr. 3, stk.3, stk. 5 og 7, stk. 12 nr. 2, stk. 13, pgf. 25a, pgf. 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik.... u Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension og til asylansøgere med 35 pct. refusion ( 25a, 27 og 27a i lov om aktiv socialpolitik)... u Kontanthjælp og starthjælp til unge mv. med 35 pct. refusion ( 25, stk. 1, nr. 3 og 4, 25, stk. 4, 25, stk. 12, nr. 3 og 4 og stk. 13, 25 a, og 26, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).... u Statsrefusion.... i Refusion af kontanthjælp m.v. på grupperingsnr.013,016,017, minus grp. 091, 093 og i Aktiverede kontanthjælpsmodtagere.... u i Drift... u Særlig støtte med 65 pct refusion (pgf. 34 i lov om aktiv socialpolitik).... u Godtgørelse med 50 pct refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 83).... u Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 med 65 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 38stk.2og45,stk.2og3)... u Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 med 65 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51)... u Hjælp til opkvalificering og. hjælpemidler, med 50 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf 99 og 100).... u Statsrefusion.... i Refusion af udgifterne med 65 pct. refusion på gruppering 004, 010, 011 og 014 minus gruppering i Refusion af udgifterne med 50 pct. refusion på gruppering 012 minus gruppering i Dagpenge til forsikrede ledige..... u Drift... u Dagpenge i aktive perioder, 25 pct kommunalt bidrag... u Dagpenge i passive perioder,. 50 pct. kommunalt bidrag... u Revalidering.... u i Revalidering... u i Drift... u Revalideringsydelse med 65 pct. refusion (pgf. 52 i lov om aktiv socialpolitik)... u Tillægsydelser under revalidering med 50 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats og 82)... u

223 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 13 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 01 JOBCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 007 Driftsudgifter ifm revalidering og uddannelsesaktiviteter (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og lov om aktiv socialpolitik pgf. 12)... u Løntilskud i forbindelse med. revalidendens ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 51, stk. 3, jf. pgf. 64, stk. 4 og lov om aktiv socialpolitik pgf. 51, stk. 2)... u Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik pgf. 52 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf.45, stk.2)... u Statsrefusion.... i Refusion af udgifter med 50 pct. refusion på gruppering 003 i Refusion af løntilskud og revalideringsydelser med 65 pct. refusion på gruppering 001, 002,006, 008 og i Løntilskud m.v. til personer i. fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe pgf. 2, nr. 6, jf. lov om en u aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob)... i Drift... u Driftsudgifter ifm aktive tilbud for personer på ledighedsydelse samt udgifter til mentorer, jf. 32, stk. 1 nr. 2 og 3, 32 stk. 2, 73b og 74, og 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.... u Ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (pgf. 100, stk.1 pgf. 104, stk. 1-2 og pgf. 104a i lov om aktiv socialpolitik).. u Løntilskud til personer i løntil- skudsstillinger i målgrp. 2, nr.6, jf. lov om aktiv beskæftigelses- indsats (tidligere skånejob) og handicappede personer med 50 pct. refusion ( 63 og 64, stk.5 og 6 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)... u Ledighedsydelse under ferie med 50 pct. refusion (pgf. 74 e og74h)... u Særlig ydelse til personer uden ret ledighedsydelse med 35 pct. refusion (pgf. 74 i)... u Løntilskud på 1/3 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)... u Løntilskud på 1/2 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)... u Løntilskud på 2/3 af lønnen til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)... u Tilskud på 1/2 af lønnen til. selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (pgf. 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)... u Tilskud på 2/3 af lønnen til. selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (pgf. 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)... u Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob med 35 pct. refusion (pgf. 74 a, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik).... u Ledighedsydelse mellem fleksjob med 35 pct. refusion (pgf. 74 a, stk. 2-4 i lov om aktiv socialpolitik)... u Ledighedsydelse under sygdom. og barsel med 35 pct. refusion (pgf. 74 a, stk 5 og pgf. 74 f, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik).... u Ledighedsydelse til personer. i aktivering med 65 pct. refusion, jf. 104, stk. 1,i lov om aktiv socialpolitik... u Særlig ydelse til personer i. aktivering med 65 pct. refusion, jf. 104, stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik... u Statsrefusion.... i Refusion af driftsudgifter med 50 pct. refusion ifm aktive tilbud, ledighedsydelse og løntilskud med 50 pct. refusion (grp. 003, 008, 010 og 012)... i Refusion af udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse med 35 pct. refusion (grp. 001, 011, 018, 019 og 020 minus grp. 092)... i Refusion af udgifter til løntilskud til personer i fleksjob, handicappede personer og tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse med 65 pct. refusion jf. pgf. 75 i aktiv beskæft. m.v.. i Arbejdsmarkedsforanstaltninger... u i

224 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 13 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 01 JOBCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige... u i Drift... u Vejledning og opkvalificering (inkl. undervisningsmaterialer) vedr. forsikrede ledige,jf. pgf. 32, stk. 1 og pgf i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats... u Medfinansiering af 50 pct. af befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige efter pgf. 82 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. pgf. 109 i lov om en arbejdsløshedsforsikring m.v.... u Hjælpemidler m.v. vedr forsikrede ledige og beskæftigede med 50 pct. refusion (ekskl. undervisningsmaterialer), jf. pgf. 76, 77 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.. u Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 pct. refusion, jf. pgf. 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.... u Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse med 50 pct. refusion. jf. pgf. 14 i lov kompensation til handicappede i erhverv m.v.... u Løntilskud til forsikrede ledige med 75% refusion statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. 51, stk 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats... u Løntilskud til forsikrede ledige med 75 pct. refusion private arbejdsgivere, jf. pgf. 51, stk 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.... u Løntilskud med 75 pct refusion - forsikrede ledige over 55 år i private virksomheder, jf. pgf. 67a67c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.... u Løntilskud med 75 pct refusion - forsikrede personer med handicap, jf. pgf. 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m. v. samt pgf. 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats... u Statsrefusion.... i Refusion af udgifter til løntilskud med 75% refusion (grp. 009, 010, 011, 012 og 101).... i Refusion af udgifter til hjælpemidler og personlig assistance til handicappedemed 50 pct. refusion (grp. 006, 007 og 008).... i Refusion af driftsudg. v aktivering af forsikrede ledige,herunder udgifter til vejledning,opkvalifice-ring, andre aktører og flyttehj.mv. (gruppering 001,002,003,004) med op til 50% refusion indenfor et rådighedsbeløb, jf. 117bilab... i Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner... u i Drift... u Løn til forsikrede ledige med løntilskud (lov om aktiv beskæftig- elsesindsats 55).... u Undervisning (lov om aktiv beskæftigelse pgf. 51)... u Statsrefusion.... i Refusion af løntilskud til kommunale arbejdsgivere med 75 pct. refusion (grp. 002)... i Servicejob.... i Statsrefusion.... i Tilskud til servicejob (lov om ophævelse af lov om servicejob)... i Beskæftigelsesordninger.... u i Drift... u i Udgifter til mentor, jf. lov. om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf u FÆLLESUDGIFTER... u Arbejdsmarkedsuddannelser (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32, stk. 1, nr. 3)... u Andre uddannelser og andre korte vejledningsforløb (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32)... u Udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsmodtagere (lov om aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 76 og 77)... u

225 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 13 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 01 JOBCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 018 Udgifter ved undervisning i. dansk som andetsprog for aktiverede kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap ).... u Pulje til fleks- skånejob... u SANDBJERGHAVEN... u Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32, stk. 1, nr. 2)... u EGELUND.... u i Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (lov om en u aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32, stk. 1, nr. 2)... i JOBBROEN ØLSTYKKE... u i Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi (lov om en u aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 32, stk. 1, nr. 2)... i Statsrefusion.... i FÆLLESUDGIFTER... i Refusion af driftsudgifter i f.m. aktiveringstilbud,udd. aktiviteter m.v. med 50 pct. refusion (pgf. 100, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik og og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pgf. 118, stk. 1, og 119, stk. 1)... i Refusion af mentorudgifter og til årige med 50% refusion... i Fællesudgifter og administration. m.v... u i Administrativ organisation... u i Sekretariat og forvaltninger... u i Drift... u i JOBCENTER.... u i Materiale- og aktivitetsudgifter... u JOBCENTER - LBR... u i Materiale- og aktivitetsudgifter... u i Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre... u Drift... u JOBCENTER.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

226 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 15 SKOLEUDVALG 01 SKOLECENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG SKOLEUDVALG... u i SKOLECENTER... u i Undervisning og kultur... u i Folkeskolen m.m... u i Folkeskoler.... u Drift... u FÆLLESUDGIFTER FOR KOMMUNENS. SAMLEDE SKOLEVÆSEN.... u Personale... u SKOLEUDBYGNING - 4 KLASSELOKALER.... u Grunde og bygninger... u OMBYGNING UDEVÆRKSTED PÅ LÆRKE- SKOLEN TIL PERMANENT LOKALE.... u Grunde og bygninger... u OPFØRELSE AF TILBYGNING TIL LÆRKE- SKOLENS SFO.. u Grunde og bygninger... u SØAGERSKOLEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u BOESAGERSKOLEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u BALSMOSESKOLEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u GANLØSE SKOLE(SOLT)... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u LÆRKESKOLEN(SOLT).... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u SLAGSLUNDE SKOLE(SOLT)... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u VEKSØ SKOLE(SOLT).... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u TOFTEHØJSKOLEN (SOLT)... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u

227 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 15 SKOLEUDVALG 01 SKOLECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 700 Grunde og bygninger... u STENGÅRDSSKOLEN(SOLT).... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u MAGLEHØJSKOLEN(SOLT).... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u HAMPELANDSSKOLEN(SOLT)... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u BÆKKEGÅRDSSKOLEN (SOLT)... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u JØRLUNDE SKOLE - 10 KLASSECENTER.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen... u i Drift... u i FÆLLESUDGIFTER FOR KOMMUNENS. SAMLEDE u SKOLEVÆSEN.... i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Betalinger andre off myndigheder... u i Indtægter... u PÆDAGOGISK CENTRAL.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Syge- og hjemmeundervisning... u Drift... u SYGE- OG HJEMMEUNDERVISNING... u Betalinger andre off myndigheder... u Skolefritidsordninger... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL - SFORNE... u i Søskenderabat.... u Fripladser i skolefritidsordninger... u Forældrebetaling incl fripladser og søskenderabat... i Indtægter... u FIRKLØVEREN SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u

228 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 15 SKOLEUDVALG 01 SKOLECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG MOSEHUSET SFO.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u KILDEKÆR SFO.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u GANLØSE SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u LÆRKESKOLENS SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u SLAGSLUNDE SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u VEKSØ SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u TOFTEHØJSKOLENS SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u STENGÅRDSKOLENS SFO.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u MAGLEHØJ SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u HAMPELANDSSKOLENS SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BÆKKEGÅRDSSKOLENS SFO... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Befordring af elever i grundskolen.... u Drift... u BEFORDRING AF ELEVER I GRUNDSKOLEN... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Bidrag til statslige og private skoler... u Drift... u BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER... u Elever i frie grundskoler samt grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler... u Skolefritidsordninger ved frie grundskoler... u Efterskoler og ungdomskostskoler... u Drift... u EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER.... u Betalinger andre off myndigheder... u

229 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 15 SKOLEUDVALG 01 SKOLECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Ungdommens uddannelsesvejledning... u Drift... u UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING... u Betalinger andre off myndigheder... u Ungdomsuddannelser... u Produktionsskoler.... u Drift... u Produktionsskoler... u Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.... u i Ungdomsskolevirksomhed... u i Drift... u i HELTIDSUNDERVISNING.... u i A-KLASSEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Z-KLASSEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u KØKKEN (DRIFT)... u i Materiale- og aktivitetsudgifter... u i UNG EGEDAL... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Betalinger andre off myndigheder... u Indtægter... i SSP... u Personale... u Fællesudgifter og administration. m.v... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u SKOLECENTER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

230 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 01 FAMILIECENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG FAMILIEUDVALG... u i FAMILIECENTER... u i Undervisning og kultur... u i Folkeskolen m.m... u i Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen... u Drift... u ALMINDELIG UNDERVISNING TIL ANBRAGTE BØRN... u Betalinger andre off myndigheder... u EGEDALS EGNE SPECIALTILBUD -. UNDER VISNING OG SFO... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.... u Drift... u PPR - PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK. RÅDGIVNING... u Personale... u Skolefritidsordninger... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL - SFORNE... u Fripladser i skolefritidsordninger... u SPECIAL-SFO.... u i Fripladser i skolefritidsordninger... u Forældrebetaling incl fripladser og søskenderabat... i Special-sfo... u Specialundervisning i regionale tilbud... u Drift... u SPECIALUNDERVISNING I REGIONALE TILBUD, FOLKESKOLELOVENS 20, 3... u Objektiv finansiering af regionale tilbud... u Kommunale specialskoler, jf folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk u Drift... u KOMMUNALE SPECIALSKOLER, FOLKESKOLELOVENS 20,2... u Betalinger andre off myndigheder... u Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u i Dagtilbud til børn og unge... u Børnehaver... u Drift... u FÆLLES FORMÅL BØRNEHAVER... u Friplads.... u Integrerede daginstitutioner... u Drift... u FÆLLES FORMÅL... u Fripladser... u Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud... u Drift... u

231 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 01 FAMILIECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG FÆLLES FORMÅL - KLUBBER OG ANDRE SOCIALPÆDAGOGISKE FRITIDSTILBUD.... u Friplads.... u Særlige dagtilbud og særlige klubber... u Drift... u FÆLLES FORMÅL - SÆRLIGE DAGTILBUD... u Friplads, særlige dagtilbud.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Betalinger andre off myndigheder... u Tilbud til børn og unge med særlige behov... u i Plejefamilier og opholdssteder. mv. for børn og unge... u i Drift... u PLEJEFAMILIER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE... u Plejefamilier (pgf. 66, stk. 1, nr.1)... u Netværksplejefamilier (pgf 66, stk. 1, nr. 2)... u Opholdssteder for børn og unge (pgf. 66, stk. 1, nr. 4)... u Kost og efterskoler (pgf 66, stk.1, nr. 4)... u Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder (pgf. 66, stk. 1, nr. 3)... u Skibsprojekter mv. (pgf. 66, stk. 1)... u Advokatbistand (pgf. 72)... u HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE... u Plejefamilier (pgf. 66, stk. 1, nr.1)... u Netværksplejefamilier (pgf 66, stk. 1, nr. 2)... u Opholdssteder for børn og unge (pgf. 66, stk. 1, nr. 4)... u Statsrefusion.... i PLEJEFAMILIER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning (pgf. 176)... i Refusion vedrørende advokatbistand... i Forebyggende foranstaltninger for børn og unge... u i Drift... u FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE... u Konsulentbistand med hensyn. til barnets eller den unges forhold (pgf. 52, stk. 3, nr. 1)... u Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (pgf. 52, stk. 3, nr. 2)... u Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (pgf. 52, stk. 3, nr. 3)... u Aflastningsordninger ( 52,. stk. 3, nr. 5).... u Personlig rådgiver (pgf. 52, stk. 3, nr. 6 og pgf. 76, stk. 2 og pgf 76, stk. 3, nr.2).... u Fast kontaktperson for barnet eller den unge (pgf. 52, stk. 3, nr. 7 og pgf. 76, stk. 2 og pgf. 76 stk. 3, nr. 3).... u Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte (pgf. 52, stk. 3,nr.10)... u Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger eller økonomisk støtte, hvis støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning (pgf. 52, stk. 4).... u Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet ( 54 og 54a)... u FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE... u Konsulentbistand med hensyn. til barnets eller den unges forhold (pgf. 52, stk. 3, nr. 1)... u

232 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 01 FAMILIECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (pgf. 52, stk. 3, nr. 2)... u Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (pgf. 52, stk. 3, nr. 3)... u Døgnophold for både forældremyndighedsindehavere n, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien (pgf. 52, stk. 3, nr. 4)... u Aflastningsordninger ( 52,. stk. 3, nr. 5).... u Personlig rådgiver (pgf. 52, stk. 3, nr. 6 og pgf. 76, stk. 2 og pgf 76, stk. 3, nr.2).... u Fast kontaktperson for barnet eller den unge (pgf. 52, stk. 3, nr. 7 og pgf. 76, stk. 2 og pgf. 76 stk. 3, nr. 3).... u Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte (pgf. 52, stk. 3,nr.10)... u FAMILIEHUSET... u Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (pgf. 52, stk. 3, nr. 3)... u Statsrefusion.... i FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning (pgf. 176)... i Døgninstitutioner for børn og unge.... u i Drift... u Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer (pgf. 66, stk. 1, 5. pkt. jf. pgf. 52, stk. 3, nr. 8 og pgf. 58, pgf. 75 og pgf. 76, stk. 3, nr. 1 og 4)... u DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE... u Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (pgf. 66, stk. 1, nr. 5.pkt., jf. pgf. 52, stk. 3, nr. 8 og pgf. 58, pgf. 75 og pgf. 76, stk. 3, nr. 1 og 4),... u Statsrefusion.... i Refusion af udgifter efter reglerne for den centrale refusionsordning (pgf. 176)... i Sikrede døgninstitutioner for børn og unge.... u Drift... u Sikrede døgninstitutioner for børn og unge... u Tilbud til voksne med særlige behov.... u i Botilbud for personer med særlige so ciale problemer... u i Drift... u FAMILIECENTRET... u Kvindekrisecentre (pgf. 109)... u Statsrefusion.... i FAMILIECENTRET... i Refusion vedrørende botilbud m.v. til personer med særlige sociale problemer med 50 pct. refusion (pgf. 177, nr. 5)... i Kontante ydelser... u i Sociale formål... u i Drift... u Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven, pgf. 41)... u SOCIALE FORMÅL... u Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven, pgf. 41)... u

233 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 01 FAMILIECENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 015 Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven pgf42)... u Statsrefusion.... i Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning på gruppering (sel 176).... i Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering og i Fællesudgifter og administration. m.v... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u FAMILIECENTER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

234 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 02 INSTITUTIONSCENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG INSTITUTIONSCENTER... u i Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... u i Dagtilbud til børn og unge... u i Fælles formål... u Drift... u FÆLLES FORMÅL DAGPASNING... u Søskendetilskud ( 43, stk. 1 nr. 1, 63, stk. 1 nr. 1 og 76, stk. 2 i dagtilbudsloven... u Tilskud til forældre på børnepas- ningsorlov ( 39 og 40 i lov om social service) og tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn ( 86 i dagtilbudsloven)... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u STØTTEPÆDAGOGER PÅ DAGINSTITUTIONER... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Dagpleje... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL... u i Friplads (dagtilbudslovens 43, stk. 2-4)... u Forældrebetaling inkl tilskud ( og i dagtilbudslo- ven)... i Fordeling... u DAGPLEJEN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u LEGESTUE FOR DAGPLEJEBØRN... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Vuggestuer... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL VUGGESTUER... u i Friplads.... u Forældrebetaling inkl tilskud... i Børnehaver... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL BØRNEHAVER... u i Friplads.... u Forældrebetaling inkl tilskud... i STENLØSE MENIGHEDSBØRNEHAVE... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Integrerede daginstitutioner... u i

235 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 02 INSTITUTIONSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Drift... u i FÆLLES FORMÅL... u i Fripladser... u Forældrebetaling til frokosttilbud.... i Forældrebetaling inkl tilskud... i Fordeling... u BLOMSTERHAVEN/BAVNEHØJ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BAVNEHØJ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BÆKKEGÅRDEN... u Personale... u BØRNEINSTITUTION KARMSTEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u ADMINISTRATIV OMRÅDELEDER.... u Personale... u OMRÅDE 1 - SMØRUM... u OMRÅDE 1 SMØRUM OMRÅDELEDEREN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET REGNBUEHYTTEN/ SKOVEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET MARIEHØNEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET HINDBÆRVANGEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET SOLSIKKEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 2 - SMØRUM... u OMRÅDE 2 SMØRUM OMRÅDELEDEREN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET MÆLKEBØTTEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET IRISHAVEN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u

236 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 02 INSTITUTIONSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG BØRNEHUSET STANGKÆR.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET KYLLINGEKÆR... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET ÅKANDEHAVEN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET JUNGLEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 3 - STENLØSE.... u STENLØSE OMRÅDE 3 OMRÅDELEDEREN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET VANDFALDET... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u EVENTYRHUSET... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEINSTITUTIONEN BÆKKEGÅRDEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 4 - STENLØSE.... u STENLØSE OMRÅDE 4 OMRÅDELEDEREN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET DEGNEBAKKEN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET HAVREVÆNGET... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET SANDAL... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET BOELHOLM... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 5 - STENLØSE.... u STENLØSE OMRÅDE 5 OMRÅDELEDEREN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET BRØNDSTED... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

237 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 02 INSTITUTIONSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 700 Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET DE FIRE ÅRSTIDER..... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET BLÅMEJSEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u MARGRETHEBAKKEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u LANGEKÆR... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 6 - GANLØSE... u OMRÅDE 6 GANLØSE OMRÅDELEDEREN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET BASTHØJ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET HVIDEHØJ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET MØLLEHØJ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 7 - ØLSTYKKE.... u OMRÅDE 7 ØLSTYKKE OMRÅDELEDEREN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET TROLDEHØJ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET TUNGEGÅRDEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET MAGLEHØJ... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET TRYLLEFLØJTEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET HAMPELAND... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET KILDEHOLM... u Personale... u

238 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 02 INSTITUTIONSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 500 Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u OMRÅDE 8 - ØLSTYKKE.... u OMRÅDE 8 ØLSTYKKE OMRÅDELEDEREN... u Personale... u OMRÅDE 9 - ØLSTYKKE.... u OMRÅDE 9 ØLSTYKKE OMRÅDELEDEREN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u BØRNEHUSET MARIENLYST... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET TANGBJERG... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET PALETTEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BØRNEHUSET STENGÅRDEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL - KLUBBER OG ANDRE u SOCIALPÆDAGOGISKE FRITIDSTILBUD.... i Friplads.... u Forældrebetaling inkl tilskud... i Fordeling... u KLUB SMØRUM... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u SØDALEN.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u EGELUND.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u GANLØSE FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u STENLØSE FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u VEKSØ FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u BYGGELEGEPLADSEN STENGÅRDEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

239 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 17 FAMILIEUDVALG 02 INSTITUTIONSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 700 Grunde og bygninger... u KLUB ØRNEBJERG... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u KLUB HAMPEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Særlige dagtilbud og særlige klubber... u Drift... u IRISHAVE GRUPPE... u Særlige dagtilbud... u HYLDEBLOMSTEN... u Særlige dagtilbud... u Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger... u Drift... u TILSKUD TIL PULJEORDNINGER, PRIVATE KLUBBER OG PRIVATINSTITUTIONER... u Obligatoriske tilskud til puljeordninger (jf. dagtilbudslovens 101)... u Driftstilskud til børn i privatinstitutioner (jf. dagtilbudslovens 36)... u Fællesudgifter og administration. m.v... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u INSTITUTIONSCENTER.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u

240 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 19 KULTUR- OG FRITIDSUDVALG 01 KULTUR- OG FRITIDSCENTER DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG KULTUR- OG FRITIDSUDVALG... u i KULTUR- OG FRITIDSCENTER... u i Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger... u i Fritidsfaciliteter... u i Stadion og idrætsanlæg.... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL - SPORTS-, SVØMME-, u IDRÆTSFACILITETER, INKL.FRILUFTSBADE... i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i SMØRUM IDRÆTSCENTER.... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i Andre fritidsfaciliteter... u i Drift... u i FÆLLES FORMÅL - ANDRE FRITIDSFACILITETER... u Grunde og bygninger... u SMØRUM GL. SKOLE.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u AKTIVITETSHUS I LEDØJE.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u FORENINGSHUS FDF/FPF... u Grunde og bygninger... u FDF-HUS TØRVESLETTEVEJ... u Grunde og bygninger... u KULTURHUS LS... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u VEKSØ KRO... u Grunde og bygninger... u LISELUND... u Grunde og bygninger... u SANDBJERG FRITIDSLOKALER... u Grunde og bygninger... u BÆKHOLM.... u Grunde og bygninger... u

241 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 19 KULTUR- OG FRITIDSUDVALG 01 KULTUR- OG FRITIDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG MAGLEVAD... u Grunde og bygninger... u DAM HOLME, SPEJDERBYGNINGER... u Grunde og bygninger... u AKTIVITETSHUS I SØSUM.... u Grunde og bygninger... u FORSAMLINGSHYTTE I VEKSØ.... u Grunde og bygninger... u UDLEJREVEJ 9 SPEJDERHYTTERNE... u Grunde og bygninger... u SKENKELSØ MØLLE... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u GRÆSTEDGÅRD.... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i KILDEHOLM ORIENTERINGSKLUB/ STENLØSE -ØLSTYKKE ATLETIK OG MOTION... u Grunde og bygninger... u NY TOFTEGÅRD RIDEKLUB... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u TOFTEHØJGÅRD.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Undervisning og kultur... u i Folkeskolen m.m... u i Idrætsfaciliteter for børn og unge... u i Drift... u i GANLØSE FODBOLDBANER... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u STENLØSE STADION... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Grunde og bygninger... u TENNISANLÆG I SØSUM... u Grunde og bygninger... u STENLØSEHALLEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u GANLØSEHALLEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u

242 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 19 KULTUR- OG FRITIDSUDVALG 01 KULTUR- OG FRITIDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 700 Grunde og bygninger... u SANDBJERG HALLEN... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u VEKSØHALLEN... u Personale... u Grunde og bygninger... u GANLØSE FRILUFTSBAD.... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Indtægter... i FODBOLDKLUBHUS I ØLSTYKKE... u i Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i ØLSTYKKEHALLEN... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i BADMINTONHAL I ØLSTYKKE... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u SVØMMEHALLEN... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Indtægter... u i TENNISKLUBHUS I ØLSTYKKE... u Grunde og bygninger... u Folkebiblioteker... u i Folkebiblioteker.... u i Drift... u i LOKALHISTORISK ARKIV.... u Personale... u EGEDAL BIBLIOTEKERNE.... u i Bøger m.v.... u Andre udlånsmaterialer.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i LYDAVIS.... u Lydavis... u

243 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 19 KULTUR- OG FRITIDSUDVALG 01 KULTUR- OG FRITIDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Kulturel virksomhed.... u i Museer... u Drift... u EGEDAL ARKIVER OG MUSEUM... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Musikarrangementer... u i Drift... u i MUSIKSKOLEN... u i Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u Grunde og bygninger... u Indtægter... i Statsrefusion.... i MUSIKSKOLEN... i Refusion vedrørende musikskoler... i Andre kulturelle opgaver... u Drift... u PRISER M.V... u Betalinger andre off myndigheder... u TILSKUD TIL FORENINGSLOKALER. M.M..... u Betalinger andre off myndigheder... u KULTURELLE FORMÅL.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u VENSKABSBYSAMARBEJDE.... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Betalinger andre off myndigheder... u Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.... u i Fælles formål... u Drift... u FÆLLES FORMÅL... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u It, inventar og materiel... u START- OG UDVIKLINGSPULJE... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Folkeoplysende voksenundervisning... u i Drift... u i FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING.... u i Undervisning... u i Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde... u Drift... u FRIVILLIGT FOLKEOPLYSENDE FORENINGS-ARBEJDE... u Aktiviteter.... u Lokaletilskud... u Drift... u LOKALETILSKUD.... u

244 BUDGETOVERSIGT BYRÅD 19 KULTUR- OG FRITIDSUDVALG 01 KULTUR- OG FRITIDSCENTER (fortsat) DRIFT OG REFUSION FASTE PRISER 2011-PRISER BUDGET BUDGETOVERSLAG HELE KR. 002 Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... u Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven... u Drift... u TILSKUD TIL KULTURELLE SAMRÅD... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u Sociale opgaver og beskæftigelse. m.v... i Arbejdsmarkedsforanstaltninger... i Servicejob.... i Statsrefusion.... i Tilskud til servicejob (lov om ophævelse af lov om servicejob)... i Fællesudgifter og administration. m.v... u Administrativ organisation... u Sekretariat og forvaltninger... u Drift... u KULTUR- OG FRITIDSCENTER.... u Personale... u Materiale- og aktivitetsudgifter... u IALT UDGIFT IALT INDTÆGT

245 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Bilag 5. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. 245

246 BUDGETOVERSIGT Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. 22 Renter af likvide aktiver 05 Indskud i pengeinstitutter m.v RENTER, TILSKUD, UDLIGNING OG SKATTER MM. LØBENDE PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Renter, tilskud, udligning og skatter m.v.... u i Renter af likvide aktiver... u i Indskud i pengeinstitutter m.v... u i Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt... i Tilgodehavender i betalingskontrol... i Andre tilgodehavender vedrørende. hovedkonto i Renter af langfristede tilgodehavender... i Pantebreve... i Udlån til beboerindskud.... i Andre langfristede udlån og tilgodehavender... i Deponerede beløb for lån m.v.... i Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder u Andre forsyningsvirksomheder... u Renter af kortfristet gæld til staten... u Anden gæld... u Renter af langfristet gæld... u Selvejende institutioner med overenskomst.... u Realkredit... u Kommunekredit.... u Pengeinstitutter.... u Kurstab og kursgevinster.... u i Kurstab og kursgevinster i øvrigt.... u i Tilskud og udligning... u i Udligning og generelle tilskud... u i Udligning og tilskud vedrørende udlændinge... u i Kommunale bidrag til regionerne.... u Særlige tilskud.... u i Skatter.... u i Kommunal indkomstskat... u i Selskabsskat... i Anden skat pålignet visse indkomster... i Grundskyld... i Anden skat på fast ejendom.... i

247 BUDGETOVERSIGT Balanceforskydninger 22 Forskydninger i likvide aktiver 01 Kontante beholdninger RENTER, TILSKUD, UDLIGNING OG SKATTER MM. LØBENDE PRISER HELE KR. BUDGET BUDGETOVERSLAG Balanceforskydninger.... u i Forskydninger i likvide aktiver.... u Kontante beholdninger... u Forskydninger i tilgodehavender hos staten... i Andre tilgodehavender.... i Forskydninger i langfristede tilgodehavender... u i Pantebreve... u Aktier og andelsbeviser m.v... u Udlån til beboerindskud.... u i Indskud i landsbyggefonden m.v... u Andre langfristede udlån og tilgodehavender... u i Deponerede beløb for lån m.v.... u Forskydninger i kortfristet gæld til staten.... u 52 Anden gæld... u 52 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt... u 6-53 Kirkelige skatter og afgifter... u 6-55 Forskydninger i langfristet gæld... u i Selvejende institutioner med overenskomst.... u Realkredit... u Kommunekredit.... u i Pengeinstitutter.... u Langfristet gæld vedrørende ældreboliger.... u IALT UDGIFT IALT - INDTÆGT

248

249 Takstoversigt Bilag 6. Takstoversigt 249

250 Takstoversigt Takstoversigt Brugerbetaling Egedal 2010 Egedal 2011 Børnepasning 1) Dagpleje 0-2 år Daginstitution 0-2 år Daginstitution 3-5 år SFO Fritidsklub og SFO Aftentilbud i klubber Musikskole (1. januar-30.juni)+(1. september-31.december) Holdundervisning (4-7 elever) 45 min. pr. mdr Holdundervisning (8-12 elever) 45 min. pr. mdr Karrusel (4 elever) 45 min. pr. mdr Soloundervisning 20 min. pr. mdr min. pr. mdr min. pr. mdr Sammenspil/kor Sammenspil/kor pr. sæson Gratis Gratis Kun tilmeldt sammenspil for en ugentlig lektion pr. mdr Udlejning Instrument pr. mdr Forstærker pr. mdr Indmeldelsesgebyr pr. sæson Søskenderabat Deltager flere søskende i instrumentalundervisning, betales der fuld pris for den der går til det dyreste fag. De andre søskende for 25 % rabat på ét fag. Svømmebad, Ølstykke Sæsonkort Voksne Børn indtil 16 år Pensionister fra 65 år Kvartalskort Voksne Billetter Voksne, 1 bad Voksne, 10 bade Børn indtil 16 år, 1 bad Børn indtil 16 år, 10 bade Pensionister fra 65 år, 1 bad Pensionister fra 65 år, 10 bade Kondirum Kondirum og svømmehal Sol, 1 gang Sol, 10 gange Leje af svømmehal minimum 2 timer Med livredder, pr. time Uden livredder, pr. time Leje af bane, pr. time Livredder, pr. time Ganløse friluftsbad Sæsonkort Voksne Pensionister fra 65 år Børn indtil 16 år Institutionskort I skole sommerferien Billetter Voksne Børn indtil 16 år Pensionister fra 65 år

251 Takstoversigt Ledøje-Smørum Idrætscenter Udlejning pr. time Egedal Kommunes Idrætscentre Kunstgræsbane (inkl. omklædning) i Ølstykke minimum 2 timer, leje pr. time Andre kunstgræsbaner minimum 2 timer, leje pr. time Indhegnet græsbane, fodbold (inkl. omklædning), min. 2 timer, leje pr. time Alm. græsbane, fodbold (inkl. omklædning), min. 2 timer, leje pr. time Badmintonhal i Ølstykke, Stenløse eller Ganløse, leje pr. time Opvisningshal i Ølstykke, Ganløse eller Stenløse, leje pr. time Hallen i Stenløse, Sandbjerg, Veksø eller Smørum, leje pr. time Træningshal i Smørum, leje pr. time Enkelt badmintonbane/tennisbane, leje pr. time Omklædningsrum, leje pr. time Stabelstole internt, ekskl. Transport, leje pr. stk. 2,5 2,5 Stabelstole eksterne institutioner, leje pr. stk. 5 5 Bandeborde, internt, leje pr. stk. 5 5 Bandeborde eksterne institutioner, leje pr. stk Kørsel af materiel, tilbud indhentes hos Vej- og Parkafdelingen Ledøje-Smørum Kulturhus Leje af kulturhussal samt mødelokaler Kommunens egen institutioner Gratis Gratis Halvkommercielle institutioner (fremmede med offentlig støtte) -udlejning mindst 3 timer udlejning pr. time, efter 3. time udlejning maksimum pr. dag Kommercielle institutioner (private) -udlejning mandag-torsdag, mindst 5 timer udlejning mandag - torsdag, pr. time efter 5. time udlejning mandag - torsdag, maksimum pr. dag udlejning fredag søndag, mindst 5 timer udlejning fredag søndag, pr. time efter 5. time udlejning fredag søndag, maksimum pr. dag Leje af mødelokale 1 og 2 -udlejning pr. påbegyndt time udlejning maksimum pr. dag Biblioteker 2) 3 dage inden afleveringsfristen påmindelses SMS, børn og voksne Gratis Gratis dag Voksne fra 18 år Børn dag Voksne fra 18 år Børn dag Voksne fra 18 år Børn dag Voksne fra 18 år Børn Fotokopiering Sort/hvid A4 1 1 Sort/hvid A3 1 1 Farve A4 5 3 Farve A Fax Indland, 1. side 5 5 Indland efterfølgende side 1 1 Udland, 1. side Udland efterfølgende side 2 2 Print fra internettet pr. side

252 Takstoversigt Madservice mv. ældrecentret Kostpriser pr. måltid eller pr. levering Morgenmad 25,50 26,05 Middagsmad 32,00 32,50 Aftensmad 25,50 26,00 Mellemmåltid og drikkevare 19,25 19,50 Alle måltider i alt pr. døgn 102,25 104,25 Måltidernes samlede pris pr. døgn stiger som følge af at loftet over beboernes egenbetaling pr. måned stiger fra kr. til kr. Madservice Med udbringning 62,75 46,75 Uden udbringning 52,25 46,75 Vask og rengøringspriser pr. mdr. ekskl. moms Leje og vask af sengelinned 358,25 358,25 Vask af eget sengelinned 155,00 155,00 Vask af personligt tøj 155,00 155,00 Rengøringsmidler 85,75 85,75 Toiletartikler 67,00 24,25 Vinduespudsning 31,00 9,75 Takster for ophold på døgn og dagtilbud Cafe zig zag (selvhjulpne) Cafe zig zag (Hjælp på få områder) Cafe zig zag (Hjælp på alle områder) Bakkehuset Veksø 107 døgntilbud Bakkehuset Veksø 85 tilbud Broen døgntilbud Dambo døgntilbud Rørsangervej døgntilbud Skelhøj døgntilbud 3) Skelhøj særtakst 1 3) Skelhøj særtakst 2 3) Skelhøj Lillestræde 3) Skovbo 85 tilbud Skovbo - døgntibud Søvænge døgntilbud Søvænge døgntilbud projektpladser Søvænge døgntilbud projektplads Vejbo døgntilbud Kommunal Tandpleje Tandplejen mellemkommunal betaling pr. år for 0-17-åriges tandbehandling Byggesagsbehandling Kategori 1 Simple konstruktioner (som garager, udhuse o.l. < 50 m²), samt ombygninger i enheder under 150 m² samt nedrivninger af enfamilie- og sommerhuse Som ovenfor når det ansøgte er uden for byggeret, kræver dispensation eller lovliggørelse Simple konstruktioner (som garager, udhuse o.l. > 50 m²) til- og ombygninger pr. m² Som ovenfor når det ansøgte er uden for byggeret, kræver dispensation eller lovliggørelse pr. m² Mindstegebyr Mindstegebyr ved lovliggørelser, dispensationer og sager uden for byggeretten Kategori 2 Enfamiliehuse og sommerhuse (fritliggende og sammenbyggede) inkl. carport, udhus og lignende Som ovenfor når det ansøgte er uden for byggeret, kræver dispensation eller lovliggørelse Tilbygninger, herunder udestuer pr. m² Som ovenfor når det ansøgte er uden for byggeret, kræver dispensation eller lovliggørelse pr. m² Mindstegebyr Mindstegebyr ved lovliggørelser, dispensationer og sager uden for byggeretten Kategori 3 Industri- og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet pr. m² Som ovenfor når det ansøgte er uden for byggeret, kræver dispensation eller lovliggørelse pr. m² Mindstegebyr Mindstegebyr ved lovliggørelser, dispensationer og sager uden for byggeretten

253 Takstoversigt Kategori 4 Andre faste konstruktioner som antennemaster, vindmøller, F-gastanke, legepladser og lignende Mobilantenner, sirener, skilte og lignende der opsættes på eksisterende master eller konstruktioner og enkelt legeredskab på eksisterende legeplads Kategori 5 Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri pr. m² Som ovenfor når det ansøgte er uden for byggeret, kræver dispensation eller lovliggørelse pr. m² Mindstegebyr Mindstegebyr ved lovliggørelser, dispensationer og sager uden for byggeretten Kort Egedal Kommune og FOT (fælles geografisk infrastruktur) -samarbejdet har ejendomsretten til tekniske kort og ortofoto dækkende Egedal Kommune. Eksterne brugere, der ikke er en del af FOT, kan købe kortdata enten på digital form eller som et plot udskrevet af Egedal Kommune på almindeligt printpapir. Plot af kort data A A A A A Digital kortdata Byområder pr. ha Landområder pr. ha Leveringsomkostninger Særlige ønsker til levering Fortrykte kort Fortrykt foldekort over Egedal i målforhold 1: Fortrykt vægkort over Egedal i målforhold 1: Alle borgere kan se og udskrive kommunens kortmateriale fra Kommunens hjemmeside Gratis Gratis Kommuneplan Lokalplan Abonnementer Der kan indgås individuelle aftaler om abonnement på opdateringer til FOT-grundkortet dækkende Egedal Kommune Jf. aftale Jf. aftale Redningsberedskabet Administrationsgebyr på miljøuheld Gebyr til udrykning for blindealarmer (opkrævning undlades på plejehjem) Affaldshåndtering Dagrenovation (inkl. moms) Renovation pr. husstand pr. år Ekstra spand/stativ pr. år (tømning hver 14. dag) Køb og levering af spandesæt (restaffald og bioaffald) Køb af biospand Køb af restspand Køb og levering af dobbeltstativ Køb af enkelt restaffaldsstativ Køb af bioaffaldsstativ Køb af ekstrasæk Tillægsafgift spande afstandsmærke 5 25 m Tillægsafgift spande afstandsmærke m Særafhentning for ikke sorteret affald Omkostninger med håndtering af herreløst affald liter container 52 tømninger pr. år liter container 26 tømninger pr. år liter container 52 tømninger pr. år liter container 26 tømninger pr. år liter container 52 tømninger pr. år liter container 26 tømninger pr. år liter container 52 tømninger pr. år liter container 26 tømninger pr. år Genbrugspladser m.m. (inkl. moms) Affaldsbidrag pr. bolig inkl. Genbrugsplads, Farligt affald, Ordning for glas, papir og pap og Storskrald og haveaffald Affaldsbidrag pr. husholdning Administrationsbidrag husholdning 154 Farligt affald - storskraldsordning pr. husholdning

254 Takstoversigt Affaldsbidrag Genbrugspladser erhverv: Affaldsbidrag Genbrugspladser erhverv 0-1 ansatte Affaldsbidrag Genbrugspladser erhverv 2-10 ansatte Affaldsbidrag Genbrugspladser erhverv over 10 ansatte Affaldsbidrag Genbrugspladser øvrige erhverv Affaldsbidrag Genbrugspladser erhverv - farligt affald Administrationsbidrag pr. erhverv Afgifter vandforsyning og spildevand Egedal Forsyning 4) Afgifter (inkl. moms og statslige afgifter) Vandforsyning (Ølstykke Vandværk) Abonnementsafgift pr. år 710,73 Vandafgift pr. m³ 14,43 Tilslutningsafgift vand, alm. Boligparcel (pr. boligenhed) ,19 Spildevand Vandafledningsafgift pr. m³ 40,01 Tilslutningsbidrag kloak pr. boligenhed ,46 Standardbidrag for ejendomme, der ikke tilsluttes for afledning af regnvand ,28 Tømningsordning for husstande (inkl. moms) Fast årligt bidrag 176,06 Bundfældningstanke: Ordinær tømning 597,53 Ekstraordinær tømning 597,53 Forgæves tømning pga. manglende tilgængelighed 426,80 Samletanke: Tømning af lille samletank med volumen op til liter 533,5 Tømning af stor samletank med volumen over liter 746,90 Øjeblikkelig tømning. Tillæg til tømningspris pr. tank 320,10 Forgæves tømning pga. manglende tilgængelighed 426,80 Øvrige takster Ejendomsoplysninger Vurderingsattester BBR-oplysninger Ejendomsskatteattester Adresseforespørgsel Bopælsattest Bortkommet/nyt sygesikringsbevis 5) Rykkergebyr vedr. restancepåmindelse (der er en lovbestemt øvre grænse på 250 kr.) Billede legitimationskort 5) Egedal Kommunes årsregnskab Egedal Kommunes budget ) For daginstitutionstaksterne i 2010 er indregnet en årlig udgift til madordning på kr. pr. barn, og forældrebetalingsandelen er 30 % af bruttodriftsudgiften. Taksterne for 2011 er beregnet uden madordning og forældrebetalingsandelen er reduceret til 25 % af bruttodriftsudgifterne 2) Taksterne for biblioteket kommer først på Kultur- og fritidsudvalgets møde d. 2. november Udvalget indstiller, at taksterne godkendes 3) Taksterne forventes godkendt af Kommunalbestyrelsen i december ) Taksterne for Egedal Forsyning for 2010 er godkendt på Kommunalbestyrelsens møde 25. november For 2011 foreligger taksterne på baggrund af udmeldt prisloft fra Forsyningssekretariatet, som udmeldes primo oktober, hvorefter forsyningsselskabet har en ankeperiode på 2 uger. Taksterne foreligger senest den 1. november 2010 jf. 19 i bekendtgørelsen omkring prisloft i henhold til Vandsektorloven. Taksterne afventer politisk godkendelse på næste Økonomiudvalgs møde d. 17. november ) Lovbestemte takster. 254

255 Genopretningsaftale og tillægsaftale Bilag 7. Genopretningsaftale og tillægsaftale Aftale om økonomisk genopretning af 20. august 2010 og tillægsaftale af 8. september Oversigten viser konsekvenserne af genopretningsaftalen, som indgik i budgetvedtagelsen den 22. september

256 256

257 257

258 258

259 259

260 Genopretningsaftale og tillægsaftale Aftale om økonomisk genopretning af 20. august 2010 samt Tillægsaftale af 8. september 2010 Omprioriteringsforslag Beløb i hele kr. Samlet genopretningsaftale Reduktionsforslag - Drift Miljøcenteret MC-01 Movia omlægning af ruter 302, 303 og S MC-04 Privatisering af offentlige veje S MC-05 Personalereduktion i Miljøcenteret S MC-07 Besparelse på 3 mio. kr. fra 2012 på den kollektive bustrafik S I alt Bygge- og plancenteret BPC-01 Bygningsvedligeholdelse S BPC-02 Personalereduktion i Bygge- og Plancenteret S BPC-03 GIS (Geografisk Informationssystem) S BPC-04 LKV-anlæg Overtagelse af 4 LKV-anlæg fra E.ON S I alt Center for Borgerservice CBS-01 Organisationsændring nedlæggelse af 2 leder-stillinger S CBS-02 Onsdagslukket for ekspeditioner S CBS-03 Lukning af Center for Borgerservice i Smørum S I alt ÆC- 01Æ1 Ældrecenteret Flytte af plejeboliger fratoftebo & Bakkebo til Porsebakken med fuld virkning fra S ÆC-02 Reduktion af rengøring/hjemmehjælp fra hver 2. til hver 3. uge S ÆC- 04Æ3 Nednormering på plejecentrene S ÆC-05 Nednormering i ledelse, administration, service-medarbejder, køkken og sygepleje S Udskydelse af 40 plejeboliger (ÆC-07, ÆC- 80 og ØC-101 hænger sammen) ÆC-07 - Udskydelse af 40 plejeboliger - afledt drift S I alt Sundhedscenteret SUC-01 Forebyggelse af genindlæggelser S SUC-02 Nedsættelse af længden af genoptræningsforløbet/forlængelse af ventetid efter Serviceloven S SUC-03 Prisstigning for kørsel til genoptræning efter Serviceloven S SUC-04 Nedlæggelse af 2 stillinger i Rehabiliteringsafsnitttet S SUC-05 Ændring af undersøgelsesintervallerne i Tandplejen S 260

261 Genopretningsaftale og tillægsaftale Omprioriteringsforslag Beløb i hele kr. Samlet genopretningsaftale SUC-06 Driftsudgifter uden løn, Tandplejen S SUC-08 Nedlæggelse af stilling (sundhedskoordinator) S SUC-09 Reduktion af sekretærtimer i Sundhedstjenesten S SUC-10 Reduktion med 4 årgange hos skoleelever af sundhedssamtale/funktionsundersøgelse i Sundhedstjenesten S SUC-11 Hjemtagelse af 4 borgere vedr. støtte i eget hjem S SUC-12 Reducering af antal timer vedr. Forebyggende hjemmebesøg S SUC-13 Nedskrivning af Demografipuljen S SUC-14 Reducering af budgettet vedr. handicapbiler S SUC-15 Reducering af budgettet vedr. høreapparater S SUC-16 Reducering af budgettet vedr. boligindretning S SUC-17 Hjemtagelse af 2 Egedalborgere S SUC-18 Hjemtagelse af borger vedr. midlertidigt ophold i en boform S SUC-19 Nedlæggelse af stilling i administrationen S SUC-20 Rammereduktion på området Voksne med handicap S I alt Jobcenteret JC-01 Reduktion af ansatte i Jobcenteret S JC-02 Styrket indsats for kontant- og starthjælpsmodtagere med psykiske lidelser og misbrug O JC-03 Øge antallet af aktiverede kontantmodtagere i match O JC-04 Udvidelse af samarbejde med Sundhedscenteret om indsats for sygedagpengemodtagere S/ O I alt Skolecenteret SKC-01 Undervisningstimetallet nedsættes til minimumstimetallet S SKC- 02Æ1 Reduktion i hold- og deletimer i folkeskolen med 30 % S SKC-05 Reduktion af budget til materialer og aktiviteter på folkeskolerne S SKC-06 Administration af Slagslunde Skole S SKC-07 Administration af Veksø Skole S SKC-09C Lukning af SFO erne to uger i sommerferien (juli) med nødpasning S SKC-11B Reduktion af personalet i Skolecenteret S SKC-12 Flytning af sprogstimulering af førskolebørn S SKC-14 Øget budget til lærerløn i folkeskolen (udvidelse fra ) udgår fra S I alt

262 Genopretningsaftale og tillægsaftale Omprioriteringsforslag Institutionscenteret Beløb i hele kr. Samlet genopretningsaftale IC-01d Ændring af børnehavealderen fra 3 år til 2 år og 11 måneder S IC-04 Ophør af bustransport af børn mellem Regnbuehytten og Skoven i Smørum og reduktion af personalegruppen med 18,5 timer pr. uge, som er tildelt ekstra på grund af bustransporten S IC-05a Tvungen ferielukning i to uger i alle dagtilbud S IC-08 Lukning af daginstitutionen Kyllingekær S IC-09 Lukning af daginstitutionen Irishaven S IC-10 Lukning af daginstitutionen Sandal S IC-11 Lukning af daginstitutionen Langekær pr. 1. juni S IC-17 Reduktion af medarbejderstaben i IC med 2 stillinger S IC-18 Reduktion af pædagognormeringen i dagplejen med 1 stilling S IC-19 Ophør af tilskud til puljeinstitutioner, herunder Stenløse Skovbørnehave S I alt Familiecenteret FC-01 Reduktion af læse-konsulent området S FC-02 Hjemtagelse af eksternt købte kurser til forældre med handicappede børn O FC-03 Hjemtagelse af eksternt købte ydelser (kontakt-personer, støtte samvær) S FC-04 Nedlæggelse af specialkonsulent i børnehandicap teamet S FC-05 Nedlæggelse af ydelse motorisk træning S FC-06 Reduktion af 1 administrativ medarbejder S FC-07 Reducering i serviceniveau børnehandicapområdet S/ O I alt Kultur og fritidscenteret KFU-01A Idrætsfaciliteter for børn og unge - Lukning af Stenløse Friluftsbad S KFU-02 Idrætsfaciliteter for børn og unge - Reduktion i driftsramme S KFU-03 Centerleders ramme - Reduktion i personaleudgifter S KFU- 04Æ1 Folkeoplysning - mindre reduktion og kun i S KFU-05 Andre kulturelle opgaver venskabsbysamarbejde S KFU-09E Driftsbesparelse på biblioteksområdet S I alt Ledelse og udviklingscenteret LUC-01 Reduktion af 0-fremskrivningspuljen S LUC-02 Reduktion af bufferpuljen S 262

263 Genopretningsaftale og tillægsaftale Omprioriteringsforslag Beløb i hele kr. Samlet genopretningsaftale LUC-03 Digitaliseringspuljen reduktion i S LUC-04Æ2 Løn til personale S Reduktion af annoncer, information og LUC-05 kontorhold S LUC-06 Reduktion af erhvervsstøtte S LUC-07 Besparelse på indkøb S I alt Økonomicenteret ØC-01 Reduktion af Økonomicenterets lønramme S I alt Personalecenteret PC-01 Reduktion af 0,5 stilling i Personalecenter S PC-02 Reduktion af den centrale seniorpulje S PC-03 Reduktion af TR/MED-kompensation S PC-04 Reduktion i den kommunale sundhedsordning for medarbejdere S PC-05 Reduktion i antallet og vilkår for uddannelse af kontorelever S PC-06 Selvforsikring på arbejdsskadeområdet S I alt IT-centeret ITC-01 Reduceret ekstern konsulentbistand S ITC-02 Udskudt genanskaffelse af pc ere S ITC-03 Reduktion af udvidelse af netværk S I alt Redningsberedskab RB-01 Nedsættelse af udgifter til vedligeholdelse af brandhaner S RB-02 Nedsættelse af udgifter til beredskabsplan S RB-03 Nedsættelse af udgifter til Risikostyring S I alt Reduktionsforslag - Drift i alt KFU-50Æ Udvidelsesforslag - Drift Flytning af Lokalarkiv fra Slagslunde til Ganløse Bibliotek (sammenhæng med KFU- 09E C Driftsbesparelse på bibliotekerne) 200 S I alt Økonomicenteret ØC-50Æ1 Administrative systemer S I alt Udvidelsesforslag - Drift i alt

264 Genopretningsaftale og tillægsaftale MC-80 Omprioriteringsforslag Beløb i hele kr. Samlet genopretningsaftale Omprioriteringsforslag - Anlæg Miljøcenteret Reduktion og flytning af anlæg til drift - Indkøb af maskiner til materielgård samt vejområdet anlæg drift S I alt Ældrecenteret Udskydelse af 40 plejeboliger (ÆC-80, ÆC- 07 og ØC-101 hænger sammen) ÆC-07 - Udskydelse af 40 plejeboliger I alt SKC-80 Skolecenteret Fjernelse af anlægsbudget - IT-folkeskoler, fælles pulje I alt Ledelses- og udviklingscentret LUC-80 Ændring i fordelingen af anlægsbudgettet til Administrative systemer - Arkivering og konvertering LUC-81 Salg af Boldbanen i Slagslunde Note 1 LUC-82 LUC-83 Salg af Slagslunde Gl. Forskole (sammenhæng med KFC-09E Driftsbesparelse på biblioteksområdet og KFC-50Æ1 Flytning af Lokalarkiv fra Slagslunde til Ganløse Bibliotek) Note 1 Salg af ejendommen Sandal daginstitution (sammenhæng med IC-10 Lukning af Sandal) Note 1 I alt Omprioriteringsforslag - Anlæg i alt Finansieringsforslag ØC-100 Ændring af Forfalds- og Betalingsdato for ejendomsskatter Udskydelse af 40 plejeboliger (ÆC-80, ÆC- 07 og ØC-101 hænger sammen) ØC-101 Udskydelse af indskyd i Landsbyggefonden vedr. 40 plejeboliger ØC-105 Deponering af kvalitetsfondsmidler som konsekvens af udskydelse af 40 plejeboliger jf.æc ØC-102 Indskud i Landsbyggefonden vedr. Irishaven Tilskud fra pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner I alt Finansieringsforslag i alt Omprioriteringsforslag i alt Note 1 Det er tidligere besluttet ikke at indregne salgsindtægter i budgettet 264

265 Den administrative organisation Bilag 8: Den administrative organisation Kommunaldirektør Tværgående samarbejde Ledelses- og udviklingscenteret Økonomi- og personale direktør Økonomicenteret Personalecenteret IT-centeret Centre med tværgående funktioner Bygge- og plancenteret Teknisk direktør Direktionen Miljøcenteret Institutionscenteret Børne- og kultur direktør Skolecenteret Familiecenteret Kultur- og fritidscenteret Social- og sundheds direktør Center for Borgerservice Jobcenteret Ældrecenteret Sundhedscenteret Tværgående samarbejde I den administrative organisation ses de centre, som har fået beskrevet deres budget i det forrige. 265