INDSTILLING. Statusredegørelse 2018 og handleplan 2019 Strategisk rammekontrakt Bilag 6.1. Til godkendelse

Transkript

1 Bilag 6.1. INDSTILLING Statusredegørelse 2018 og handleplan 2019 Strategisk rammekontrakt Til godkendelse Københavns Professionshøjskole 21. marts 2019 Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender statusredegørelse 2018 samt ajourført handleplan for 2019 vedrørende den strategiske rammekontrakt. Baggrund KP indgik lige før sommerferien 2018 en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Rammekontrakten gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2018 til og med udgangen af KP s arbejde med at realisere de forandringer, som er aftalt i den strategiske rammekontrakt, udgør omdrejningspunktet for dialogen mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og KP i kontraktperioden. Grundlaget for dialogen er institutionens afrapportering for den strategiske rammekontrakt i: En statusredegørelse En ajourført handleplan Årsrapporten Formålet med statusredegørelsen og den ajourførte handleplan er at dokumentere KP s arbejde med at opfylde målene. KP skal i statusredegørelsen vurdere, om der er sket fremskridt i realiseringen af de aftalte strategiske mål. Afrapporteringen skal samlet give et dækkende grundlag for dialogen og den løbende forventningsafstemning mellem KP og ministeriet hvert år i kontraktperioden frem mod den endelige vurdering af målopfyldelsen ved kontraktens udløb. I årsrapporten 2018 skal desuden fremgå konklusionerne fra statusredegørelsen 2018 om udviklingen i de strategiske mål. Handling Til bestyrelsens godkendelse er vedlagt statusredegørelse for KP s arbejde i 2018 med de strategiske mål i rammekontrakten, herunder KP s vurdering af fremskridt i realiseringen af målene. Statusredegørelsen er udarbejdet i henhold til retningslinjerne fra UFM. Det skal bemærkes, at der udestår data for studieaktivitet under rammekontraktens mål 1. Det skyldes, at KP (og alle andre videregående uddannelsesinstitutioner) afventer ministeriets vejledning til validering af data. Til bestyrelsens godkendelse er også vedlagt ajourført handleplan 2019 til den strategiske rammekontrakt. I handleplanen redegøres for kontraktperiodens aktiviteter og indsatser for at nå målene. Den ajourførte handleplan 2019 er udarbejdet, så der er overensstemmelse med de tværgående strategiske handlinger, som direktionen har prioriteret i forlængelse af KP s strategiske retning Fælles om fremragende undervisning. Den videre proces og kommunikation Statusredegørelse 2018 og ajourført handleplan skal efter bestyrelsens godkendelse fremsendes til UFM sammen med årsrapporten Statusredegørelsen indgår i forbindelse med det årlige styringsdialogmøde mellem UFM og KP, der er placeret i efteråret. Side 1 af 2

2 Bilag Bilag 6.2. Statusredegørelse 2018 til strategisk rammekontrakt Bilag 6.3. Ajourført handleplan 2019 til strategisk rammekontrakt Bilag 6.4. Strategisk rammekontrakt for Københavns Professionshøjskole Side 2 af 2

3 Bilag 6.2. Kø Statusredegørelse 2018 for Københavns Professionshøjskoles strategiske rammekontrakt Statusredegørelsen og den ajourførte handlingsplan dokumenterer institutionens arbejde med at realisere målene i den strategiske rammekontrakt. Præambel Københavns Professionshøjskole blev etableret pr. 1. marts 2018 gennem en fusion af professionshøjskolerne Metropol og UCC. På tidspunktet for indgåelsen af den strategiske rammekontrakt for var der endnu ikke udarbejdet en strategi for Københavns Professionshøjskole. De strategiske mål i rammekontrakten tager derfor udgangspunkt i visionen for fusionen og bygger videre på de tidligere organisationers strategiske prioriteringer. Københavns Professionshøjskole har fremlagt sin strategiske retning i november 2018 og arbejder i 2019 med at realisere og omsætte den strategiske retning til tværgående og lokale strategiske handlinger. Den ajourførte handleplan for 2019 indeholder et udvalg af disse indsatser men giver ikke et fuldt billede af Københavns Professionshøjskoles fremadrettede strategi og tiltag. Københavns Professionshøjskole (KP) har følgende mål i kontraktperioden : 1. Styrke de studerendes læringsudbytte 2. Studerende med stærke digitale teknologikompetencer 3. Styrke omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelserne 4. Efter- og videreuddannelsesaktiviteter af høj kvalitet udviklet i tættere samspil med professionerne 5. Dække det regionale kompetencebehov

4 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Strategisk mål 1 Styrke de studerendes læringsudbytte Københavns Professionshøjskole vil udvikle studie- og læringsmiljøerne på uddannelserne med fokus på varierende undervisningsformer, systematisk tilstedeværelse af praksis samt integration af teori og praksis med henblik på at styrke de studerendes udbytte af undervisningen og understøtte, at de studerende bruger fuld tid på deres studie og er engagerede i deres uddannelse. Institutionens vurdering af det strategiske mål KP er godt i gang med arbejdet med at realisere det strategiske mål om at styrke de studerendes læringsudbytte. KP s strategiske retning Fælles om fremragende undervisning fra november 2018 tydeliggør udvikling og styrkelse af undervisning og læreprocesser som en central løftestang for KP s vision om at uddanne myndige fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. I 2019 fortsætter arbejdet i uddannelser og afdelinger såvel som på tværs af KP med at realisere og omsætte den strategiske retning til konkrete svar og handlinger. Der udestår på nuværende tidspunkt en konkretisering og iværksættelse af tværgående tiltag, som KP forventer kan bidrage betydeligt til indfrielse af det strategiske mål. Alle grunduddannelser på KP arbejder med styrke de studerendes udbytte af undervisningen og deres engagement i uddannelserne bl.a. gennem indsatser målrettet de studerendes første studietid, de studerendes sociale og faglige integration samt gennem feedback. Dertil afspejler data indsamlet af UFM til uddannelseszoom i 2018, at de studerende på KP vurderer deres læringsudbytte og deres underviseres engagement i undervisningen på niveau med eller højere, end de studerende i de tidligere institutioner gjorde i KP s uddannelser har således formået at fastholde fokus i et år, hvor den organisatoriske, faglige og administrative fusion har krævet mange ressourcer. Væsentlige understøttende aktiviteter Generelt Stærke studerende og Laboratorier i praksis er to af fire konkrete prioriteter i KP s strategiske retning fra november KP vil hæve engagementet hos de studerende ved at stille højere krav og sikre tydelighed omkring indhold, mål og forventninger i uddannelserne samt gennem attraktive studiemiljøer. En anden indsats er at tilbyde bedre muligheder til talentfulde studerende. Med laboratorier i praksis menes både steder, miljøer, muligheder, samarbejder og tiltag, hvor KP sammen med studerende og omverdenen kan udvikle idéer, tænke i løsninger, handle på dem og afprøve dem i praksis for systematisk at teste, hvad der fungerer bedst i undervisningen og i det professionelle arbejde. De studerende ses som centrale medspillere i KP s arbejde med at skabe forpligtende fællesskaber. Samtlige uddannelser arbejder med indsatser målrettet de studerendes første studietid, herunder særlige introduktionsforløb og studiegrupper KP igangsatte i 2018 projektet God studiestart, der arbejder med at klæde nye studerende på til uddannelsen samt med at understøtte trivsel og forebygge frafald. Uddannelserne arbejder med studiestarten i tre faser: Før optagelse, optagelse og 1. studieår. Herunder arbejder uddannelserne med fokus på: Flere afklarede ansøgere og flere 1. prioritetsansøgere, social og faglig integration samt studiekompetencer. KP har i 2018 afholdt en række arrangementer i forbindelse med projektet, som afsluttes i

5 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] med erfaringsopsamling og videndeling. Eventuelle videre fælles tiltag på området skal sammentænkes med øvrige tværgående strategiske indsatser. 11 ud af 22 grunduddannelser på KP deltager i God studiestart. Det gælder bl.a. alle uddannelser på Det Sundhedsfaglige Fakultet, der har haft særligt fokus på studieintensitet især på 1. studieår samt på feedback. Fx arbejder sygeplejerskeuddannelsen på 1. semester med at eksplicitere de forpligtelser, krav og det udbytte, der er ved at indgå i et forpligtende, fagligt fællesskab på uddannelsen og i klinikken, ligesom de studerende har trænet og øvet det at være en del af et forpligtende fællesskab. Også de uddannelser på KP, der ikke har deltaget i God studiestart, arbejder med de studerendes første studietid, engagement og læringsudbytte. Bl.a. arbejder læreruddannelsen med studiegrupper og coachingsamtaler og har indført en studieforberedende periode for nye studerende forud for semesterstart samt forsøg med mødepligt på 1. studieår 1. Et andet eksempel er pædagoguddannelsen, der som en del af den nationale handleplan har indført styrket studiemetodik, strukturering af studieuger med 40 timers studieaktiviteter samt mere sammenhængende undervisningsforløb på 1. studieår; erfaringerne tyder umiddelbart på et styrket fagligt niveau hos de studerende. Samtlige uddannelser arbejder med indsatser, der styrker de studerendes oplevelse af at få feedback på deres faglige arbejde. Alle KP s grunduddannelser og diplomuddannelser arbejder med underviserfeedback på de studerendes arbejde og med at italesætte feedback tydeligere bl.a. i undervisningen og i semesterbeskrivelser/studieplaner. Det skal styrke de studerendes forståelse af feedback samt tydeliggøre, hvornår de modtager feedback. En række uddannelser arbejder ligeledes med peer-to-peer feedback (studerende-til-studerende), herunder i undervisningssituationen og digitalt. Det drejer sig fx om laborantuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Udvikling af adjunktuddannelse og kompetenceudviklingsforløb i overensstemmelse med de kommende strategiske prioriteringer målrettet fremragende undervisning KP har i 2018 igangsat et udviklingsarbejde omkring adjunktuddannelsen og forventer at kunne præsentere en ny model i april 2019, som kan afvikles fra efteråret I perioden indtil da afholdes: Et introduktionsmodul for nye adjunkter om at være adjunkt på KP; et overgangsmodul med fokus på teori/praksis; og en skriveworkshop for adjunkter, der snart skal aflevere deres anmodning. Herudover afholdes temadage om fremragende undervisning bl.a. med fokus på feedback og studiegrupper. Ændringer Ikke relevant. Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer 2018 er første år, hvor datakilderne er opgjort for den fusionerede institution. KP har i 2018 været præget af den organisatoriske, administrative og faglige fusion, men det fremgår af data, at den sammenlagte institution fastholder niveauet fra 2016 med små forbedringer samlet set. 1 Forsøg med mødepligt og studieforberedende periode kun på læreruddannelsen Campus Carlsberg. 3

6 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Tabel 1: Udvikling i de fastsatte indikatorer Baseline De studerendes vurdering af studie- og læringsmiljøet De studerendes grad af enighed i UCC: 3,5 3,8 N/A N/A udsagnet Mit udbytte af Metropol: undervisningen er højt 3,8 (Uddannelseszoom) (2016) De studerendes grad af enighed i UCC: 4,1 4,2 N/A N/A udsagnet Mine undervisere er Metropol: engagerede i undervisningen 4,2 (Uddannelseszoom) (2016) De studerendes angivelse af studieaktivitet De studerendes vurdering af 2018 Afventer N/A N/A tidsforbrug på undervisning og UFM s vejledning forberedelse (Uddannelseszoom) til validering af data 4

7 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Strategisk mål 2 Studerende med stærke digitale teknologikompetencer Københavns Professionshøjskole vil samle og udbrede nyeste viden om didaktik og digitale praksisteknologier i organisationen med henblik på at tænke ny digital teknologi og teknologiforståelse ind i uddannelser og læreprocesser samt ruste de studerende gennem værktøjskendskab og kompetence i konkret anvendelse til at inddrage og omsætte digitale teknologier i professionerne. Institutionens vurdering af det strategiske mål KP har i 2018 gennemført en række indsatser, der bidrager til at realisere det strategiske mål om studerende med stærke digitale teknologikompetencer. KP har etableret Institut for Didaktik og Digitalisering (IDD), der har et tværgående strategisk ansvar for at understøtte arbejdet med didaktik og digitalisering i hele organisationen. IDD gennemførte i 2018 en baselineundersøgelse af digitale didaktiske kompetencer på tværs af KP s uddannelser med henblik på at målrette og koordinere kompetenceløft af undervisere såvel som at koordinere indsatsen i forhold til digitalisering på uddannelserne generelt. Dertil arbejder flere af KP s uddannelser konkret med at træne og øve anvendelsen af professionsteknologi med henblik på at ruste de studerende til at anvende digitale teknologier i praksis. KP fortsætter arbejdet med at afdække og udfolde det digitale fokusområde i 2019, herunder med at tilvejebringe et fælles datagrundlag. Væsentlige understøttende aktiviteter Generelt Institut for Didaktik og Digitalisering (IDD) blev oprettet som en del af Københavns Professionshøjskoles organisation i forbindelse med etableringen den 1. marts IDD har et tværgående strategisk ansvar for at sikre et digitalt didaktisk fokus og kompetenceløft i hele organisationen med henblik på, at KP uddanner studerende med stærke digitale teknologikompetencer. IDD understøtter uddannelsernes udvikling og opbygning af kapacitet på området, sikrer tværgående koordination af digitale indsatser samt samler og udbreder nyeste viden om didaktik og digitalisering i organisationen. KP har identificeret den teknologiske udvikling og den deraf afledte øgede kompleksitet som en af de centrale udfordringer, som KP s dimittender skal kunne håndtere i praksis som myndige fagprofessionelle. KP skal hjælpe de studerende med at udvikle endnu stærkere digitale teknologikompetencer, der udstrækker rækkevidden og effekten af deres faglighed. Indsatser på udvalgte uddannelser i forhold til at træne og øve de studerendes kompetencer til anvendelse af teknologier i professionen Flere af KP s uddannelser arbejder konkret med at træne og øve anvendelsen af professionsteknologi med henblik på at ruste de studerende til at anvende digitale teknologier sikkert og kompetent i praksis. Dette sker bl.a. i Praksis- og Innovationshuset og Future Classroom Lab, hvor fysiske faciliteter og udvalgte professionsteknologier samt tilknyttet faglig ekspertise er til rådighed. I Praksis- og Innovationshuset har indsatserne primært involveret sundhedsfaglige uddannelser, der træner og øver anvendelse af relevant professionsteknologi i praksis. Nogle eksempler er: 5

8 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Fysioterapeutuddannelsen bruger en kraftplatform til at analysere muskelaktivitet, balance og bevægelsesmønstre. Ergoterapeutuddannelsen bruger sansesimulationsteknologier, døgnrytmelys og en spiserobot til at træne professionsfaglige kompetencer. Socialrådgiver- samt forvaltnings- og administrationsuddannelserne har i samarbejde etableret et simuleret fysisk og digitalt sagsbehandlingsmiljø, hvor de studerende træner forskellige sagsbehandlingsgange. I Future Classroom Lab har indsatsen primært været fokuseret på lærerstuderende, herunder Future Classroom Teacher, der er en toning af læreruddannelsen, hvor de studerende gennem nye læringsformer arbejder med at træne og kritisk vurdere brugen af digital teknologi i den professionsfaglige praksis. Udvalgte uddannelser gennemfører indsatser målrettet kompetenceløft af underviserne i forhold til den digitale teknologiske udvikling i professionen. KP har i 2018 gennemført en baselineundersøgelse af digitale didaktiske kompetencer i organisationen. Undersøgelsen har givet overblik over kvalificerede pædagogiske digitale indsatser og gode praksisser, der kan danne udgangspunkt for en mere systematisk udvikling på tværs af KP s uddannelser. Undersøgelsen viser desuden, at ledere og undervisere løbende har brug for ny viden og pejlinger i forhold til den digitale teknologiske udvikling i professionerne, så de kan forberede de studerende på, hvordan digital teknologi forandrer professionen. KP har i 2018 også haft fokus på digital teknologi som et led i tilrettelæggelse af mere målrettet kompetenceudvikling. Dertil har KP deltaget i det nationale forsøgsprogram for teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen. Projektet peger direkte ind i teknologiens påvirkning af professionens genstandsfelt og peger på et væsentligt behov for kompetenceudvikling både i praksis og for læreruddannelsens undervisere. Også på sundhedsuddannelserne er der fokus på teknologiens påvirkning af professionen. I 2018 har en række uddannelsesledere fra KP deltaget i forløbet Boxing Future Health med fokus på professionernes fremtidige udvikling med teknologi som et centralt omdrejningspunkt. KP s sundhedsuddannelser har ligeledes været involveret i det nationale projekt Afdækning af teknologifokus i sundhedsuddannelserne om bl.a. fremtidige kompetencebehov i relation til teknologiens udvikling af professionen. Igangsættelse af proces for afdækning og udfoldelse af det digitale fokusområde for den nye institution. For at danne et stærkt grundlag for et målrettet kompetenceløft af undervisere på tværs af organisationen, har KP i 2018 som anført ovenfor udviklet og udarbejdet en baseline for undervisernes digitale, didaktiske kompetencer. Baselinen giver KP mulighed for at målrette og koordinere kompetenceløft af undervisere såvel som at koordinere indsatsen i forhold til digitalisering på uddannelserne generelt med afsæt i uddannelsesspecifikke baselinerapporter og tværgående indsigter. Endelig vil baselinen give mulighed for, at KP fremover kan følge udviklingen i undervisernes digitale kompetencer løbende. KP fortsætter i 2019 arbejdet med at afdække og udfolde det digitale fokusområde. Ændringer Ikke relevant. Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer 6

9 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] KP vil i 2019 gennemføre en undersøgelse, der bl.a. omfatter de studerendes vurdering af, om uddannelserne ruster dem til at mestre digital teknologi i deres profession. Sammen med baselineundersøgelsen af undervisernes digitale, didaktiske kompetencer gennemført i 2018 vil dette udgøre et fælles datagrundlag som udgangspunkt for igangsættelse af initiativer og effektvurdering vedrørende digital didaktik i undervisningen. Baselineundersøgelsen forventes gentaget med en frekvens på to år og sammensættes således, at indsatsen opfylder de tre nedenfor angivne datakilder. Tabel 2: Udvikling i de fastsatte indikatorer for mål 2 Baseline Vurdering af om uddannelserne ruster de studerende til at mestre digital teknologi i deres profession Fokusgruppeinterview med N/A N/A studerende på 3-4 udvalgte uddannelser Indikator vedr. de studerendes digitale teknologiske kompetencer 2019 N/A Peer vurdering af KP s strategiske arbejde med digitale teknologier i uddannelserne Vurdering ved 1-3 eksperter af KP s praksis på 3-4 udvalgte uddannelser 2019 N/A N/A 7

10 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Strategisk mål 3 Styrke omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelserne Københavns Professionshøjskole vil øge graden af ekstern finansiering med henblik på at øge antallet af undervisere, der er involveret i forskning og udvikling, og dermed skabe en større robusthed i forhold til omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i alle uddannelser. Institutionens vurdering af det strategiske mål KP har i 2018 arbejdet med at etablere det fælles grundlag, der er en forudsætning for som ny organisation at kunne arbejde tværgående strategisk med at styrke omsætningen af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelserne, herunder øge den eksterne finansiering. KP har skabt organisatoriske rammer for, at forskning og udvikling integreres i uddannelserne, idet ansvaret herfor er placeret i institutterne. Dertil har KP en central stabsfunktion, der understøtter uddannelsernes arbejde med forskning og udvikling, og KP har etableret systematiske og dataunderstøttede procedurer, der skal kvalificere uddannelsernes arbejde med at øge den eksterne finansiering. Samtidig har de enkelte uddannelser arbejdet med at styrke omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelse og undervisning med udgangspunkt i deres specifikke rammer og behov. Endelig er forskning og udvikling i undervisning og praksis en af de fire centrale prioriteter i KP s nye strategiske retning. Omfanget af ekstern finansiering er steget med 7,6 % fra 2017 til Derimod har der været fald på 9,3 % i antallet af FoU-aktive medarbejdere fra 2017 til 2018, som dels skyldes en ændring i opgørelsesmetode. KP vil se nærmere på data i 2019 med henblik på at afdække yderligere årsager til udviklingen og agere i forhold hertil. Væsentlige understøttende aktiviteter Generelt Forskning og udvikling i undervisning og praksis er en af de fire prioriteter i KP s strategiske retning. Som grundlag for at udvikle og levere fremragende undervisning, vil KP have mere praksisnær forskning og udvikling ind i undervisningen og lave forskning og udvikling, der besvarer udfordringer i praksis. Det betyder bl.a., at KP har fokus på at få mere ud af både egen forskning og udvikling, og den viden som andre producerer. KP vil også arbejde på at øge den eksterne finansiering fra puljer og fonde gennem stærkere samarbejder og tiltag med høj faglig integritet. Indsatser i forhold til at realisere omsætning mellem forskning og uddannelse i den nye organisation og i de konkrete forskningsprioriteringer. Organisatorisk har KP etableret rammer for, at forskning og udvikling integreres i uddannelserne, idet ansvaret for forsknings- og udviklingsaktiviteter og undervisning er forankret under samme ledelse i institutterne og udføres af samme medarbejdere. KP s uddannelser har meget forskellige størrelser og forskellige forudsætninger for at arbejde med forskning og udvikling. Derfor skal de uddannelsesansvarlige institutter/områder inden 1. marts 2019 fastlægge en organisering, der beskriver, hvordan de konkret vil arbejde med forskning og udvikling, herunder omsætning i uddannelse, inddragelse af praksis og fremme af videnskabelig kvalitet. Forsknings- og udviklingsaktiviteter på institutterne er organiseret i programmer, som udarbejdes i et samarbejde mellem grund- og videreuddannelserne og praksispartnere. 8

11 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Et program er rettet mod centrale samfundsmæssige udfordringer eller muligheder, som en eller flere professioner skal bidrage til at løse. Ud over programmer med afsæt i uddannelserne, vil KP arbejde med tværprofessionelle platforme, der adresserer udfordringer, som flere professioner forventes at skulle samarbejde om at løse. Der kan nævnes følgende eksempler på, hvordan KP s uddannelser i 2018 har arbejdet med at styrke omsætningen af forsknings og udvikling i uddannelserne. Socialrådgiveruddannelsen har særligt arbejdet med en mere koordineret og effektiv styring og ledelse af forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Læreruddannelsen arbejder med at udvikle forskning og udviklingsprogrammer for større fagområder på læreruddannelsen, som giver mulighed for involvering af mange undervisere, og hvor der er potentiale for eksterne samarbejder. Katastrofe- og risikomanageruddannelsen har bl.a. arbejdet med at konsolidere eksisterende praksis for indhentning af ekstern finansiering og udvikle en praksis for videnomsætning. Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har arbejdet med journal clubs for adjunkter og lektorer, som sammen med studerende deltager i formidling og omsætning af forskning og udvikling i undervisningen. Indsatser for at øge kapaciteten og styrke og professionalisere processer i forhold til projektudvikling målrettet ekstern finansiering For at understøtte arbejdet med forskning og udvikling og særligt ekstern finansiering i denne sammenhæng har KP etableret en central stabsfunktion. Denne organisering giver institutterne en direkte indgang til KP s ressourcer og kompetencer for så vidt angår viden om finansieringskilder, juridisk rådgivning samt navnlig projektstyring, samarbejdskonstruktioner mv. I 2018 har KP rekrutteret yderligere kompetencer inden for projektudvikling og ekstern finansiering med henblik på at styrke kompetenceprofilen i staben. For at fastholde et fokus på ekstern finansiering mødes forsknings- og udviklingschefen systematisk med hvert institut for at drøfte kommende ansøgninger. Der følges op på møderne på direktionsniveau. Processen er gennemført to gange i 2018 og vil blive videreført i 2019 i forlængelse af fastlæggelsen af prioriteringer i KP s forsknings- og udviklingsprogrammer. Der er i 2018 udviklet en statistik for ansøgningsportefølje, ansøgninger og bevillinger, der har til formål at kvalificere institutternes eget arbejde med ansøgninger og ansøgningsprocesser såvel som det tværgående arbejde. Ændringer Ikke relevant. Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer Omfanget af ekstern finansiering er steget fra i 2017 til i Antallet af FoU-aktive medarbejdere er faldet med 33 fra 2017 til Det skyldes dels en ændring i opgørelsesmetode, idet rent administrativt personale, der understøtter FoUaktiviteter, i 2018 ikke tæller med i opgørelsen. Dertil har der på det tidligere UCC været et mere opsøgende arbejde på uddannelserne i forhold til at opgøre udviklingsprojekter, der falder under Frascatimanualen; denne indsats har været noget mindre i KP vil i 2019 se nærmere på data med henblik på at kunne identificere yderligere årsager til faldet og vende udviklingen. 9

12 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Tabel 3: Udvikling i de fastsatte indikatorer for mål 3 Baseline Omsætning af FoU-aktiviteter i uddannelserne Antal FoU-aktive medarbejdere i alt UCC: Metropol: 189 (2017) Omfanget af ekstern finansiering Ekstern finansiering (t. kr.) UCC: Metropol: (2017)

13 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Strategisk mål 4 Efter- og videreuddannelsesaktiviteter af høj kvalitet udviklet i tættere samspil med professionerne Med udgangspunkt i praksisviden og mere systematisk dialog med aftagerne på efterog videreuddannelsesområdet vil Københavns Professionshøjskole sammen med praksis udvikle nye løsninger med afsæt i den konkrete kontekst i professionerne med særligt fokus på tværprofessionelle løsninger, skræddersyede produkter og forankring i praksis. Institutionens vurdering af det strategiske mål KP er i 2018 ikke kommet så langt som planlagt i arbejdet med at udarbejde fælles koncepter, der skal bidrage til en mere systematisk dialog og indsamling af viden fra praksis som grundlag for efter- og videreuddannelsesaktiviteter af høj kvalitet udviklet i tættere samspil med professionerne. Det skyldes, at KP har brugt mange ressourcer på den organisatoriske, faglige og administrative fusion og etableringen af grundlæggende strukturer i denne forbindelse, hvilket KP ser som en central forudsætning for arbejdet med at styrke efter- og videreuddannelsesområdet. KP har i 2018 styrket organiseringen på efter- og videreuddannelsesområdet. KP har desuden bygget videre på veletablerede procedurer og praksisser fra de tidligere institutioner, ligesom flere nye indsatser er igangsat, herunder udviklingen af et koncept for undervisningsevaluering og etableringen af et alumnenetværk. Dertil er stærkere partnerskaber defineret som en forudsætning for at realisere ambitionen om fremragende undervisning, der er fastlagt som KP s strategiske retning. KP s omsætning på efter- og videreuddannelsesområdet er i 2018 opgjort til 282,7 mio. kr., hvilket svarer til KP s forventninger. Væsentlige understøttende aktiviteter Generelt Med etableringen af KP blev efter-og videreuddannelse samlet i ét sammenhængende område, der skal videreudvikle orienteringen mod markedet i tæt samspil med KP s aftagere og samtidig udvikle det faglige indhold i samarbejde med de faglige miljøer i fakulteterne. Ét samlet område skal give robusthed og understøtte kvalitetsudvikling af KP s ydelser samt skærpe konkurrenceevnen. For at understøtte videreudviklingen af efter- og videreuddannelsesområdet har KP desuden etableret en stabsfunktion, der skal yde ledelsesstøtte og administrativ support samt understøtte forretningsudvikling. I KP s strategiske retning er partnerskaber et af de centrale elementer. Stærkere partnerskaber med aftagere og interessenter er en afgørende forudsætning for at kunne skabe fremragende undervisning, herunder bedre videreuddannelse. Derfor vil KP rykke tættere på praksis og invitere praksis endnu tættere på. Den strategiske retnings konkrete udfoldelse på efter- og videreuddannelsesområdet fastlægges primo Udvikling af målemetode i koncept for undervisningsevaluering KP har igangsat udviklingen af et nyt evalueringskoncept på efter- og videreuddannelsesområdet i forhold til akademi- og diplomuddannelser som forventes klar i I 2018 har arbejdet med undervisningsevaluering kørt i to parallelle spor i overensstemmelse med de vedtagne procedurer på de tidligere institutioner. Herudover har efter- og videreuddannelsesområdet arbejdet med fælles kvalitetstavler, hvor 11

14 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] medarbejdere og ledere har vurderet og drøftet undervisningskvalitet med afsæt i udvalgte nøgletal. Udvikling af målemetode i forhold til aftagervurderinger Udvikle koncept for systematisk afdækning af de enkelte aftageres behov Ved rekvirerede og/eller særligt tilpassede forløb inddrager KP aktuelt aftagerperspektivet i dialogen med rekvirenten under tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet. Efterfølgende vurderer de studerende/kursisterne som repræsentanter for aftagerfeltet undervisningen gennem undervisningsevalueringer. Ved større rekvirerede forløb indhenter KP mundtlige eller skriftlige aftagervurderinger. KP s arbejde med systematisk at afdække aftageres behov på efter- og videreuddannelsesområdet har i 2018 taget udgangspunkt i allerede eksisterende procedurer på de tidligere institutioner. Dette indebærer bl.a., at der tilgår efter- og videreuddannelsesområdet viden om aftagernes behov gennem uddannelsesudvalg, aftagerpaneler og kundemøder samt i forbindelse med planlægning og gennemførsel af uddannelsesaktiviteter. Herudover vurderer KP uddannelsernes relevans gennem uddannelsesgennemgange med eksterne eksperter. KP vil i 2019 udvikle et nyt fælles koncept for systematisk inddragelse af aftagervurderinger/aftagerperspektiver på efter- og videreuddannelsesområdet med henblik på at styrke aftagerfokus i udbud samt i tilrettelæggelse- og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. Fokus vil bl.a. være på store kommunale aftagere, herunder på at scanne politiske dagsordener og gennemføre mere systematisk relationsarbejde. På sigt skal arbejdet med at afdække aftagernes behov tænkes ind i kvalitetssystemet via aftagerundersøgelser. Udvikling og igangsættelse af alumnenetværk KP påbegyndte i efteråret 2018 et arbejde med at udvikle et alumnenetværk. I den forbindelse har KP bl.a. iværksat en dataindsamling med henblik på at afdække gode erfaringer med og ønsker til det kommende alumnenetværk. I 2019 forventer KP at igangsætte tre pilotprojekter på alumneområdet. På baggrund af erfaringerne hermed skal der træffes beslutning om den videre retning og rammerne for KP Alumne. Ændringer 2018 har på efter- og videreuddannelsesområdet ligesom i resten af KP været præget af arbejdet med at realisere den organisatoriske, faglige og administrative fusion af de tidligere institutioner. Fusionen såvel som arbejdet med udvikling af en fremadrettet strategi for KP i andet halvår af 2018 har betydet et betydeligt ressourcetræk på ledere og medarbejdere i hele organisationen. På efter- og videreuddannelsesområdet betyder det, at flere af de planlagte indsatser i forhold til udvikling af nye fælles koncepter først bliver endeligt realiseret i KP har fortsat de samme ambitioner for området men er i 2018 ikke nået så langt i udviklingsarbejdet som planlagt, idet KP s ledelse ser etableringen af de grundlæggende organisatoriske, faglige og administrative strukturer som en forudsætning herfor. Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer KP s omsætning på efter- og videreuddannelsesaktiviteter er i 2018 opgjort til 282,7 mio. kr., hvilket samlet set svarer til KP s forventninger. 12

15 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Tabel 4: Udvikling i de fastsatte indikatorer for mål 4 Baseline Studerende og kursisters vurdering af kvalitet af akademi- og diplomuddannelser Vurdering af undervisningsforløbets læringsudbytte 2019 N/A Aftageres vurdering af kvalitet i skræddersyede efter- og videreuddannelsesaktiviteter Organisatoriske kunders vurdering af anvendelse af det tillærte i praksis ift. købte skræddersyede EVU-forløb N/A Aktivitet på efter- og videreuddannelse Omsætning i kr. på EVU-aktiviteter pr. år. 282,7 mio. kr. (2018) 282,7 mio. kr.* * EVU-aktivitet på videreuddannelsesområdet ekskl. FoU samt EVU-aktivitet under Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Center for Undervisningsmidlers rekvirerede kurser og åben uddannelse på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen 13

16 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] Strategisk mål 5 Dække det regionale kompetencebehov Københavns Professionshøjskole vil gennem en systematisk dialog med aftagere i Region Hovedstaden arbejde med tiltag til at imødekomme kompetencebehovet i regionen. Som udgangspunkt vil Københavns Professionshøjskole have særligt fokus på tiltag i forhold til rekruttering til læreruddannelsen samt opkvalificering og efterog videreuddannelse på lærerområdet. Institutionens vurdering af det strategiske mål KP har i 2018 gennemført de planlagte understøttende aktiviteter og arbejder med at styrke læreruddannelsen og øge rekrutteringen til uddannelsen såvel som med at tilbyde et attraktivt udbud til kommunerne i forhold til uuddannede lærere i folkeskolen. Der er i 2018 sket et fald på 8,7 % i antallet af 1. prioritetsansøgere til læreruddannelsen på KP i forhold til baseline i 2017, ligesom antallet af optagne er faldet med 3,2 % fra studieåret 2017/18 til 2018/19. KP vurderer, at faldet skyldes konkret usikkerhed om fremtiden for KP s udbud af læreruddannelsen på Frederiksberg. Med etableringen af KP har læreruddannelsen igangsat en proces for at etablere én samlet læreruddannelse. KP forventer, at dette vil styrke tiltrækningskraften og image af KP s læreruddannelse på sigt. KP s vigtigste strategiske projekt for læreruddannelsen er en samlet indsats i forhold til et styrket optag. Endelig arbejder KP med at styrke dialogen og samarbejdet med kommunerne omkring kompetencebehov og udfordringer, herunder i forhold til overgangen fra uddannelse til job og meritlæreruddannelsen. Væsentlige understøttende aktiviteter Generelt KP arbejder målrettet med at imødekomme behovet for uddannede lærere i folkeskolen. Læreruddannelsen har i arbejdet med KP s nye strategiske retning særskilt fokus på at styrke optaget. Det skal bl.a. ske gennem en samlet indsats i forhold til læreruddannelsens udvikling og markedsføring, herunder både den ordinære læreruddannelse og meritlæreruddannelsen. Med etableringen af KP er der desuden igangsat en proces for at etablere én samlet læreruddannelse med en fælles ledelse, administrative processer og en fælles faggruppe. KP forventer, at dette vil styrke læreruddannelsens tiltrækningskraft og image. Læreruddannelsens uddannelsesudvalg har i 2018 i drøftet, hvordan uddannelsen mest effektivt kan bidrage til at forhindre, at en del nyuddannede lærere forlader folkeskolejobbet efter blot få år. I forlængelse heraf har KP i udviklingen af uddannelsen styrket fokus på at sikre progression i udviklingen af lærerfaglige kompetencer med henblik på myndige dimittender. Det første semester introduceres de studerende til uddannelsen, skolen og lærergerningen. Det sidste år vil bl.a. have fokus på overgangen til jobbet som lærer i et outroforløb, som KP forventer at udvikle i tæt samarbejde med kommuner og praktikskoler. KP har desuden etableret en særlig indsats for udbud af meritlæreruddannelse, som allerede har styrket optaget på KP s meritlæreruddannelse. KP har også udviklet et komprimeret forløb i almen undervisningskompetence særligt målrettet arbejdsledige akademikere, der er på vej ind i skolen; forløbet kan efterfølgende meriteres ind i 14

17 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] meritlæreruddannelsen. Endelig har KP i 2018 udviklet en specialpædagogisk og en digital teknologisk toning af meritlæreruddannelsen med henblik på at imødekomme specifikke kompetencebehov i skolerne. Indsatser for at udvikle en systematisk dialog på baggrund af tilgængelig data om relevante nøgletal med kommuner for at dække det fremadrettede behov for uddannede lærere KP har samarbejde og dialog med kommuner om kompetencebehovet på lærerområdet. Det sker bl.a. i regi af KP s strategiske partnerskab med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor omdrejningspunktet for samarbejdet er lærer- og pædagoguddannelsen, og i et strategisk forum i regi af KKR. Pga. omstruktureringer i KKR blev der kun afholdt et møde i januar På det første møde i 2019 satte KP bl.a. rekruttering til læreruddannelsen på dagsordenen, herunder samarbejde om overgangen fra uddannelse til job samt om meritlæreruddannelsen. KP s rektor deltager fra 2018 desuden i KKR s embedsmandsudvalg for vækst, uddannelse og beskæftigelse. KP bidrager også til den årlige monitorering med fokus på professionshøjskolernes bidrag til kompetenceløftet af lærere og pædagoger i forlængelse af folkeskolereformen. Monitoreringen pågår i perioden , hvor der er afsat 1 mia. kr. til kompetenceløft i folkeskolen. Kompetencedækningen drøftes årligt af uddannelses- og forskningsministeren og undervisningsministeren, formændene for KL, Skolelederne og Danske Professionshøjskoler. Etablering af uddannelsesstation af læreruddannelsen i Helsingør KP optog sommeren 2018 det første hold af lærerstuderende på uddannelsesstationen i Helsingør. På læreruddannelsen i Helsingør indgår en udstrakt grad af praksissamarbejde, tilknyttede mentorer og fokus på teknologiforståelse. Uddannelsesstationen fungerer som et udviklingslaboratorium for nye måder for praksissamarbejde på KP s læreruddannelse, og KP har etableret et tæt samarbejde med Helsingør Kommune herom. Systematisk arbejde med at udvikle strategier, som omsætter og implementerer Danske Professionshøjskolers Handleplan til en bedre læreruddannelse KP s læreruddannelse arbejder systematisk og i forlængelse af KP s strategiske retning med at udvikle strategier og aktiviteter i forbindelse med professionshøjskolernes Handleplan til en bedre læreruddannelse. Herunder arbejder læreruddannelsen med tiltag målrettet styrket optag, et styrket samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om studiepraktik og brobygning, styrket udvikling af de lærerprofessionelle kompetencer gennem målrettet progression gennem uddannelsen samt med digitalisering og teknologiforståelse som et selvstændigt fagområde. Ændringer Ikke relevant. Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer Antallet af 1. prioritetsansøgere til læreruddannelsen er samlet set gået tilbage med 77 i 2018 i forhold til baseline. Samtidig er antallet af optagne på KP s læreruddannelse faldet med 32 studerende fra studieåret 2017/18 til studieåret 2018/19. KP vurderer, at denne tilbagegang er en effekt den oplevede usikkerhed om fremtiden for læreruddannelsens udbud på Frederiksberg. Endelig er den gennemsnitlige adgangskarakter for de optagne faldet med 0,1 sammenlignet med baseline. KP arbejder 15

18 Bilag 6.2. Københavns Professionshøjskoles statusredegørelse 2018, af [dato] med at styrke optaget til læreruddannelsen og har som det vigtigste strategiske projekt for uddannelsen igangsat en indsats med fokus på uddannelsens udvikling, kommunikation, brobygning til ungdomsuddannelser og aftageralliancer. Tabel 5: Udvikling i de fastsatte indikatorer for mål 5 Baseline Søgning, optag og adgangskarakter på udvalgte uddannelser Antal 1. prioritetsansøgere til læreruddannelsen (2017) Antal optagne pr. studieår på læreruddannelsen (2017/18) (2018/19) Adgangskarakter, gennemsnit for alle 6,8 6,7 optagne pr. studieår på (2017/18) (2018/19) læreruddannelsen 16

19 Bilag 6.3. NOTAT Handleplan 2019 til strategisk rammekontrakt Københavns Professionshøjskole 21. marts 2019 Oversigt over indikatorer i KP s strategiske rammekontrakt Indikator Datakilde Mål 1: Styrke de studerendes læringsudbytte De studerendes vurdering af studie- og læringsmiljøet De studerendes angivelse af studieaktivitet Måling af de studerendes grad af enighed i udsagnet Mit udbytte af undervisningen er højt (Uddannelseszoom, UFM). Måling af de studerendes grad af enighed i udsagnet Mine undervisere er engagerede i undervisningen (Uddannelseszoom, UFM).* Måling af de studerendes vurdering af tidsforbrug på undervisning og forberedelse (UFM) Mål 2: Studerende med stærke digitale teknologikompetencer Vurdering af, om uddannelserne ruster de studerende til at mestre digital teknologi i deres profession Peer vurdering af KP s strategiske arbejde med digitale teknologier i uddannelserne Fokusgruppeinterview med studerende fordelt på 3-4 udvalgte uddannelser om deres vurdering af, hvorvidt de lærer at anvende den digitale teknologi, som de forventes at møde i den kommende profession KP vil udarbejde indikatorer vedr. de studerendes digitale teknologiske kompetencer, såfremt der ikke er fundet en løsning på nationalt niveau. Vurdering af KP s indsats for at udvikle og praktisere en pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen med afsæt i relevante digitale teknologiske ressourcer og problemstillinger i praksis på 3-4 udvalgte uddannelser ved 1-3 eksperter med viden om området og om professionerne. Mål 3: Styrke omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelserne Omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelserne Antal FoU-aktive medarbejdere (Professionshøjskolernes videnregnskab) X X X X Omfanget af ekstern finansiering Ekstern finansiering (1.000 kr.) (Professionshøjskolernes videnregnskab) X X X X X X X X X X X X X X X X Mål 4: Efter- og videreuddannelsesaktiviteter af høj kvalitet udviklet i tættere samspil med professionerne Studerendes og kursisters vurdering af kvalitet af akademi- og diplomuddannelser X X X X Vurdering af undervisningsforløbets læringsudbytte (Præcis spørgsmålsformulering fastlægges i forbindelse med udvikling af undervisningsevaluering på KP) Aftageres vurdering af kvali- Organisatoriske kunders X X X Side 1 af 5

20 Indikator Datakilde tet i skræddersyede efter- og videreuddannelsesaktiviteter vurdering af anvendelse af det tillærte i praksis ift. købte skræddersyede EVUforløb (KP s egen opgørelse, præcis spørgsmålsformulering fastlægges i forbindelse med udvikling af Aktivitet på efter- og videreuddannelse målemetode) Samlet omsætning i kr. på efter- og videreuddannelsesaktiviteter (KP s egen opgørelse baseret på Navision) Mål 5: Dække det regionale kompetencebehov Søgning, optag og adgangskarakter på udvalgte uddan- til læreruddannelsen (KOT) Antal 1. prioritetsansøgere nelser Antal optagne pr. studieår på læreruddannelsen (SIS) Adgangskarakter, gennemsnit for alle optagne pr. studieår på læreruddannelsen (SIS) X X X X X X X X X X X X X X X X Strategisk mål 1 Styrke de studerendes læringsudbytte Københavns Professionshøjskole vil udvikle studie- og læringsmiljøerne på uddannelserne med fokus på varierende undervisningsformer, systematisk tilstedeværelse af praksis samt integration af teori og praksis med henblik på at styrke de studerendes udbytte af undervisningen og understøtte, at de studerende bruger fuld tid på deres studie og er engagerede i deres uddannelse. Handleplanens indsatser i 2019: Tværgående indsats vedr. deltagelsespligt 1. studieår og studiestartsprøve. [ny] Tværgående indsats vedr. nye praksislaboratorier. [ny] Tværgående indsats vedr. peer supervision for alle medarbejdere og ledelse på KP. [ny] Udvikling af adjunktuddannelse og kompetenceudviklingsforløb i overensstemmelse med de kommende strategiske prioriteringer målrettet fremragende undervisning. [fortsættes] Handleplanens indsatser i 2018: Samtlige uddannelser arbejder med indsatser målrettet de studerendes første studietid, herunder særlige introduktionsforløb og studiegrupper. Samtlige uddannelser arbejder med indsatser, der styrker studerendes oplevelse af at få feedback på deres faglige arbejde. Udvikling af adjunktuddannelse og kompetenceudviklingsforløb i overensstemmelse med de kommende strategiske prioriteringer målrettet fremragende undervisning. Strategisk mål 2 Studerende med stærke digitale teknologikompetencer Københavns Professionshøjskole vil samle og udbrede nyeste viden om didaktik og digitale praksisteknologier i organisationen med henblik på at tænke ny digital teknologi og teknologiforståelse ind i uddannelser og læreprocesser Side 2 af 5

21 samt ruste de studerende gennem værktøjskendskab og kompetence i konkret anvendelse til at inddrage og omsætte digitale teknologier i professionerne. Handleplanens indsatser i 2019: Indsatser på udvalgte uddannelser i forhold til at træne og øve de studerede kompetencer til anvendelse af teknologier i professionen, herunder i de studerendes arbejde i Future Classroom Lab og Praksis- og Innovationshuset. [fortsættes] Udvalgte uddannelser gennemfører indsatser målrettet kompetenceløft af underviserne i forhold til den digitale teknologiske udvikling i professionen. [fortsættes] Fortsættelse af proces for afdækning og udfoldelse af det digitale fokusområde for KP. [fortsættes] Handleplanens indsatser i 2018: Indsatser på udvalgte uddannelser i forhold til at træne og øve de studerede kompetencer til anvendelse af teknologier i professionen, herunder i de studerendes arbejde i Future Classroom Lab og Praksis- og Innovationshuset. Udvalgte uddannelser gennemfører indsatser målrettet kompetenceløft af underviserne i forhold til den digitale teknologiske udvikling i professionen. Igangsættelse af proces for afdækning og udfoldelse af det digitale fokusområde for den nye institution. Strategisk mål 3 Styrke omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelserne Københavns Professionshøjskole vil øge graden af ekstern finansiering med henblik på at øge antallet af undervisere, der er involveret i forskning og udvikling, og dermed skabe en større robusthed i forhold til omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter i alle uddannelser. Handleplanens indsatser i 2019: Etablering af FoU-programmer der tager afsæt i centrale samfundsudfordringer for professionerne og retter sig mod at styrke professionsudøvelse. [ny] Alle uddannelsesansvarlige institutter/områder fastlægger en FoUorganisering, der beskriver beslutningsstrukturer, inddragelse af praksis, videndeling i forhold til uddannelse og fremme af videnskabelig kvalitet. [ny] Opstilling af struktur for ledelsesinformation på FoU-området, herunder etablering af baseline for [ny] Handleplanens indsatser i 2018: Indsatser i forhold til at realisere omsætning mellem forskning og uddannelse i den nye organisation og i de konkrete forskningsprioriteringer. Indsatser for at øge kapaciteten og styrke og professionalisere processer i forhold til projektudvikling målrettet ekstern finansiering. Side 3 af 5

22 Strategisk mål 4 Efter- og videreuddannelsesaktiviteter af høj kvalitet udviklet i tættere samspil med professionerne Med udgangspunkt i praksisviden og mere systematisk dialog med aftagerne på efter- og videreuddannelsesområdet vil Københavns Professionshøjskole sammen med praksis udvikle nye løsninger med afsæt i den konkrete kontekst i professionerne med særligt fokus på tværprofessionelle løsninger, skræddersyede produkter og forankring i praksis. Handleplanens indsatser i 2019: Indsats vedrørende laboratoriebaseret undervisning på efter- og videreuddannelsesområdet. [ny] Indsats for udvikling og implementering af fælles efter- og videreuddannelsesdidaktik med særligt fokus på transfer og digitale teknologier. [ny] Udvikling af koncept for aftagervurderinger og systematisk afdækning af aftagerbehov [fortsættes] Udvikling af KP Alumne. [fortsættes] Handleplanens indsatser i 2018: Udvikling af målemetode i koncept for undervisningsevaluering. Udvikling af målemetode i forhold til aftagervurderinger. Udvikle koncept for systematisk afdækning af de enkelte aftageres behov. Udvikling og igangsættelse af alumnenetværk. Strategisk mål 5 Dække det regionale kompetencebehov Københavns Professionshøjskole vil gennem en systematisk dialog med aftagere i Region Hovedstaden arbejde med tiltag til at imødekomme kompetencebehovet i regionen. Som udgangspunkt vil Københavns Professionshøjskole have særligt fokus på tiltag i forhold til rekruttering til læreruddannelsen samt opkvalificering og efter- og videreuddannelse på lærerområdet. Handleplanens indsatser i 2019: Indsats i forhold til rekruttering til læreruddannelsen både for så vidt angår til den ordinære læreruddannelse og meritlæreruddannelsen. [ny] Systematisk arbejde med at udvikle læreruddannelsen i forlængelse af bl.a. Handleplan til en bedre læreruddannelse 10 ambitioner udarbejdet af Danske Professionshøjskole samt evalueringen af læreruddannelsen. [fortsættes] Indsats for at fastholde og udvikle uddannelsesstationen af læreruddannelsen i Helsingør med fokus på uddannelsesstationen som et eksperimentarium for tættere samarbejde mellem uddannelse og kommune/skoler. [ny] Indsatser for at udvikle en systematisk dialog på baggrund af tilgængelig data om relevante nøgletal med kommuner for at dække det fremadrettede behov for uddannede lærere. [fortsættes] Handleplanens indsatser i 2018: Side 4 af 5