KONTRAKT Beskæftigelsesrådet Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland. Beskæftigelsesministeren

Transkript

1 KONTRAKT 2013 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesministeren 1

2 INDLEDNING Igen i år udarbejder Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland en kontrakt med Beskæftigelsesministeren denne gang vedrørende indsatsen i I denne kontrakt kan du for det første finde en kort præsentation af de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer. Disse udfordringer er grundigere beskrevet i Analyserapport Derefter sættes fokus på Ministerens mål for indsatsen i Vi ser på de udfordringer, der knytter sig til målene og redegør for den strategi, Rådet og Regionen har for at understøtte jobcentrenes indsats på disse områder. Til sidst præsenteres Rådets overordnede strategi for at understøtte jobcentrenes indsats herunder at understøtte vækst og fremgang. Beskæftigelsesministeren har fastsat mål for 4 områder, som skal have særlig fokus i indsatsen i 2013: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Beskæftigelsesrådet har i foråret 2012 drøftet strategien for Rådets indsats i Der er særlig fokus på at understøtte jobcentrene i indsatsen på ministerens fire mål. Rådets strategi sætter endvidere fokus på yderligere 3 områder, som beskrives sidst i kontrakten. Det drejer som om følgende indsatsområder: Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatsen Samspil mellem politikområderne, som er forudsætning for vækst Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på, hvad der virker i indsatsen Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen understøtter, drøfter og udfordrer indsats og resultater med jobcentrene. Men det er de nordjyske jobcentre og kommuner, som er ansvarlige for indsatsen, og som i praksis skal gennemføre indsatsen. Rådet og regionen vil understøtte dette arbejde blandt andet ved at Være med til at sætte beskæftigelsespolitikken på den kommunalpolitiske dagsorden Bidrage aktivt til at udvikle beskæftigelsesindsatsen gennem forsøgsarbejde Understøtte, at viden om, hvad der virker, skabes, indsamles og formidles Være i dialog med jobcentrene om resultater og effekter af indsatsen Understøtte dialog og erfaringsudveksling mellem jobcentrene. Beskæftigelsesrådet skal igen opfordre til, at der bygges videre på den stærke nordjyske tradition for samarbejde på tværs af de beskæftigelses-, social-, erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører både på tværs af kommunegrænserne og på tværs af de kommunale forvaltninger. 2

3 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I DE KOMMENDE ÅR De store linjer for udviklingen på det nordjyske arbejdsmarked. Beskæftigelsesregionens fremskrivning af beskæftigelsen og ledigheden er offentliggjort senest i januar Udsigterne på det nordjyske arbejdsmarked er, at beskæftigelsen vil falde beskedent i 2012 og derefter stige i Der forventes at være beskæftigede ved udgangen af ca. 200 flere end ved udgangen af Nedenstående figur viser udviklingen og fremskrivning af beskæftigelsen frem til 4. kvartal Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen i Nordjylland 2010, 2011, 2012 og 2013 Tusinde Fremskrivning 4. kv kv kv kv kv kv kv kv kv Senest er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (e-indkomst registeret) dog steget med fra februar 2011 til februar 2012 i Nordjylland. Det er en vækst på 1,6 %. Målt i faktiske personer ser beskæftigelsen dog ud til fortsat at falde en smule i Nordjylland. Nedenstående figur viser udviklingen i ledigheden fra 1. kvartal 2007 frem 3. kvartal 2011 samt prognosen for 2012 og Ledigheden ventes at falde med ca gennem 2012 og 2013 fra ledig i 4. kvartal 2011 til i 4. kvartal Den faldende ledighed skyldes en kombination af, at der er kommet mere gang i arbejdsmarkedet i nogle sektorer, og at der er en afgang fra arbejdsstyrken, som også trækker ledigheden ned. Fremskrivning af udviklingen i ledigheden i Nordjylland i 2012 og 2013 Tusinde kv1 2007kv3 2008kv1 2008kv3 2009kv1 2009kv3 2010kv1 2010kv3 2011kv1 2011kv3 Prognose 2012kv1 2012kv3 2013kv1 2013kv3 1 Se Overblik over arbejdsmarkedet Nordjylland. 1. halvår

4 Udfordringer og muligheder i Der er stadig mange jobåbninger, selvom de sidste år har været præget af finanskrisen. Arbejdsstyrken skal have de kompetencer, som arbejdsgiverne har brug for. Det er forudsætningen for, at der igen kommer vækst. Der er brug for, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer. Viden og kompetencer er forudsætningen for, at virksomhederne kan klare sig i den globale konkurrence, og at den offentlige sektor fremover kan løfte opgaverne. Det er vigtigt at undgå flaskehalse. De kortuddannedes kompetencer skal styrkes. Der er mange kortuddannede i den nordjyske arbejdsstyrke. Hvis de fortsat skal kunne finde eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet, er det afgørende, at de får styrket deres kompetencer. Der er mange, der modtager offentlig forsørgelse. Samarbejdet med blandt andet sundhedsvæsenet skal styrkes for at sikre, at borgere, som modtager offentlig forsørgelse, kommer hurtigere i gang og undgår lange passive perioder. Det er bekymrende, at revalideringsindsatsen er faldet, fordi det er et godt redskab til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Indsatsen for at modvirke langtidsledighed er vigtig. Ledige, som kun har en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, og ledige, som ikke har en uddannelse, har stor risiko for at blive langtidsledige. En differentieret og målrettet indsats kan modvirke langtidsledighed. Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser skal bringes ned. Der skal sættes ind med en tidlig og forebyggende indsats for de grupper, som har risiko for permanent at tabe arbejdsevnen. Samfundsøkonomisk er det afgørende, at udgifterne til de permanente ydelser bringes ned. For alle borgere er det vigtigt at have en plads på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet. De unge skal have en uddannelse eller i gang med et job. Ungeledigheden er nok den største beskæftigelsespolitiske udfordring. De unge, som kan, skal have en uddannelse. De unge, som ikke umiddelbart kan tage en uddannelse, skal i gang med et job med et uddannelsesperspektiv. Indsatsen skal tilpasses den enkelte unges behov. De ikke vestlige borgere skal ind på arbejdsmarkedet. Der er brug for denne gruppe. Indsatsen for disse personer skal tage udgangspunkt i de problemstillinger, den enkelte har. Vi skal bruge den viden, vi har, om hvad, der virker. Det er nødvendigt, at vi fortsat undersøger og sætter forsøg i gang for at blive endnu klogere på hvilken indsats, der har effekt for hvem. Udfordringerne stiller store krav til jobcentrene om udvikling af indsatsen. Der skal være helhed i jobcentrenes indsats, således at det samlede antal på offentlig forsørgelse nedbringes, frem for at borgerne flyttes fra en ydelse til en anden. Borgerne skal involveres og engageres i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bygge på viden, og der skal måles på resultaterne. Indsatser og metoder skal udvikles, og jobcentrene skal lære af hinanden. Kompetenceudvikling af medarbejderne er vigtig. Samarbejde på tværs af forvaltninger, kommunegrænser og politikområder er en forudsætning for gode resultater. 2 Se Analyserapport 2013 på 4

5 MINISTERENS MÅL FOR 2013 MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge, uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er det et landsdækkende mål, at 95 % af 2015-ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Den seneste beregning fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som er foretaget ud fra den såkaldte profilmodel, viser, at 90,8 % af de unge fra årgang 2010 i Nordjylland forventes at opnå mindst én ungdomsuddannelse. Dette er over landsgennemsnittet på 89,6 %. Statistikken viser også, at 66,2 % af de unge mellem 25 og 29 år har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Så mange unge er godt på vej. 3 Men der er stadig mange unge, som ikke får en uddannelse, og mange unge er ledige. Det er nok den største udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Det er en udfordring, som skal løses. Det er nødvendigt for samfundet, og det er nødvendigt for den enkelte unge. Nedenstående figur viser, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget voldsomt i løbet af finanskrisen. I 2008 var der godt unge, som modtog en offentlig forsørgelsesydelse. I 2011 var der knap Heraf var knap på dagpenge. Antal unge (fuldtidsbruttoledige) år på offentlig forsørgelse. Alle ydelser. Nordjylland Fuldtidsbruttoledige Viden og erfaring peger på, at uddannelse er forudsætningen for at få et job og for at fastholde et job og dermed undgå ledighed. Derfor skal de unge i gang med en uddannelse eller gøres klar til at gennemføre en uddannelse og de skal gennemføre uddannelsen. Fra 2006 til 2010 var andelen af unge mellem 16 og 29 år uden en kompetencegivende uddannelse steget fra 68,1 % til 70,5 %. I 2010 havde 29,5 % en kompetencegivende uddannelse et lille fald i forhold til Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at der med ungepakken blev indført uddannelsespålæg i forhold til unge ledige. Den stigende andel af unge uden en kompetencegivende uddannelse kan der- 3 Ungdomsuddannelser er grundskole, almene og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kompetencegivende uddannelser er erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bachelor. 5

6 for skyldes, at de unge er i gang med at uddanne sig. En langt større del af de unge mellem 25 og 29 år har da også gennemført en kompetencegivende uddannelse nemlig godt unge svarende til 66,2 % af de unge mellem 25 og 29 år. Men andelen, som har en kompetencegivende uddannelse, er faldet lidt i forhold til 2006 med 0,6 procentpoint. (Afsnittet vil blive udbygget, når vi modtager tal fra styrelsen, som belyser uddannelsesgraden) Jobcentrenes indsats for at få de unge i gang med en uddannelse skal forholde sig til en række udfordringer og muligheder. De unge, som er i stand til at gennemføre en uddannelse, skal motiveres til at gå i gang. Uddannelse er den bedste strategi mod ledighed. Blandt andet arbejder jobcentrene på at vende de stærke unge i døren, så de begynder på en uddannelse uden først at have modtaget en offentlig forsørgelsesydelse. Mange mangler basale skolefærdigheder, som er forudsætningen for at gennemføre et uddannelsesforløb. De unges basale læse-, skrive- og regnefærdigheder skal styrkes. En del unge har væsentlige sociale, personlige og psykiske problemer ud over ledighed. Disse problemer skal der arbejdes med, for at den unge kan komme tættere på at gennemføre en uddannelse og dermed tættere på en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis indsatsen for de unge med komplekse problemer og psykiske problemer skal lykkes, skal der sættes ind tidligt. Jobcentrene skal samarbejde på tværs af forvaltninger og med andre instanser for eksempel psykiatrien, som har en rolle i forhold til den unge. En del unge falder fra de uddannelser, de begynder på. Jobcentret, UU, uddannelsesinstitutionerne har en stor opgave i at holde fast i disse unge. Måske skal den unge støttes i starten af uddannelsen. Nogle har måske brug for støtte i længere tid. Hvis den unge stopper, er der nogen, der med det samme skal tage fat i den unge. Det er vigtigt, at der kommer et bedre flow mellem de forskellige instanser, som arbejder med de unge. Det er vigtigt, at de unge kommer hurtigt gennem systemet. Hvis den unge skal lykkes - også dem som har væsentlige udfordringer ud over manglende uddannelse eller job, er den vigtigste drivkraft den unges egen motivation og vilje. Jobcentrets arbejde med de unge må derfor tage udgangspunkt dér, hvor den unge er. Beskæftigelsesrådet og regionen ønsker at opsætte et strategisk overordnet mål for ungeindsatsen: 4 Andelen af de unge i aldersgruppen år, som har påbegyndt eller gennemført en kompetencegivende uddannelse, skal være højere i december 2013 end i december Beskæftigelsesrådet og regionen ønsker endvidere at sætte fokus på, at de unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og hurtigt kommer i gang på arbejdsmarkedet. Derfor fastsættes følgende delmål: Andelen af unge i aldersgruppen år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse skal være højere i december 2013 end i december Beskæftigelsesministeren har fastsat følgende mål for ungeindsatsen. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være x pct. svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2011 til december Målemetoden er endnu ikke fastlagt. Beskæftigelsesrådet og - regionen har derfor ikke kunnet fastlægge et kvantitativt niveau for dette mål. Når målemetoden er fastlagt, tages niveauet op til drøftelse. 6

7 Rådet ønsker at understrege, at det ikke er nok, at de unge begynder på en kompetencegivende uddannelse. Det vigtige er, at de unge gennemfører en uddannelse, og at de bliver selvforsørgende. Beskæftigelsesrådet og -regionen vil gøre følgende for at understøtte jobcentrenes indsats I forhold til indsatsen for de unge har både praktikere, embedsmænd og politikere lokalt, regionalt og nationalt en betydningsfuld rolle. Det er et område, hvor der er gang i mange aktiviteter. Der indsamles viden, nye tiltag og samarbejdsformer afprøves. Hvis Rådets initiativer skal medføre en forskel, skal de supplere de aktiviteter, der allerede er i gang. Der er behov for at få et overblik, før rådet beslutter en strategi. Derfor afholder rådet en konference: De unge. Hvad ved vi, hvad er vi i gang med - og hvilke initiativer og hvilken viden mangler. På denne baggrund udarbejdes en strategi for ungeområdet i 2013, som skal understøtte en styrket og koordineret indsats for de unge i Nordjylland. Derudover vil Beskæftigelsesrådet- og regionen blandt andet understøtte jobcentrenes indsats for de unge med initiativer på følgende områder: Formidling af viden om, hvad der virker for at få de unge i gang med uddannelse eller i job med et uddannelsesperspektiv. Særlig fokus på at modvirke, at de unge falder fra en uddannelse. Særlig fokus på udsatte unge - blandt andet unge med psykiske lidelser. Særlig fokus på samspillet mellem de mange parter, der er omkring indsatsen for de unge. Særlig fokus på indsatsen for de unge, som indtil nu har fået bevilget førtidspension. Erfaringsudveksling mellem jobcentrene blandt andet ved at understøtte netværk. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der skal være bedre hjælp til de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet, så vi undgår, at disse personer bliver nødt til at gå over på førtidspension. Det er vigtigt samfundsøkonomisk, og ikke mindst er det vigtigt for den enkelte fortsat at kunne være en aktiv borger. Selvom der i mange år har været fokus på at nedbringe antallet af personer på førtidspension, er antallet steget markant siden I 2007 var der godt og vel personer på førtidspension i Nordjylland. I 2011 var antallet steget til knap personer. Hvis antal personer på førtidspension skal bringes ned, er det nødvendigt at forebygge at nedbringe tilgangen til førtidspension. Følgende figur viser udviklingen i tilgangen. Vær opmærksom på, at figuren viser tilgangen i det pågældende rullende år og ikke tilgangen måned for måned. 7

8 Tilgang til førtidspension. Nordjylland. Januar marts Alle aldersgrupper Antal personer jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 Foreløbige tal I det rullende år afsluttende med januar 2007 var der en tilgang til førtidspension på personer. I marts 2012 var tilgangen steget til personer. Der er ingen tvivl om, at de nordjyske jobcentre har fokus på reducere tilgangen til førtidspension. Blandt andet arbejdes der for hurtigt at få de sygemeldte i gang, så sygdom ikke unødvendigt udvikler sig til langtidssygemelding med risiko for førtidspension. På trods af dette fokus har der i Nordjylland været en stigning i tilgangen i modsætning til resten af landet. Jobcentrene fortæller, at en borger, som har ret til førtidspension, selvfølgelig skal have tilkendt en førtidspension, men man har været tilbageholdende med at tilkende førtidspension. Derfor har der været et stort oprydningsarbejde i blandt andet lange sygedagpengesager, et arbejde som i nogle jobcentre ikke helt er afsluttet. I Beskæftigelsesrådets og regionens analyserapport blev der peget på følgende udfordringer og muligheder i forhold til at reducere tilgangen til førtidspension: Andelen på offentlig forsørgelse er højere i Nordjylland end i hele landet. De unge har haft den største procentvise stigning i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Størstedelen af nytilkendelser til førtidspension sker på baggrund af psykiske lidelser. En tidlig indsats i forhold til mange af dem, der har en psykisk lidelse, vil kunne fastholde dem på arbejdsmarkedet. En forebyggende indsats er vigtig for at reducere tilgangen til førtidspension. Samspillet mellem jobcentrene og sygehus- samt sundhedsvæsenet skal styrkes, så den ledige hurtigt kan få den rette indsats, og passive perioder kan undgås. Det kan betale sig for kommunen at investere i forebyggelse. Beskæftigelsesrådet og regionen er overbevist om, at jobcentrenes indsats vil begynde at bære frugt i løbet af 2012 og ind i Derfor fastlægges et ambitiøst mål for denne indsats. 5 Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til personer i december 2013, svarende til et fald på 10 % fra december 2011 til december Nedenstående figur viser målet i forhold til udviklingen siden december Måltallet er udarbejdet ud fra den eksisterende lovgivning. Hvis der gennemføres en reform af førtidspension og fleksjob, som væsentligt ændrer på forudsætningerne for tilkendelse til førtidspension, vil Beskæftigelsesrådet og regionen justere måltallet 8

9 Mål 2: Tilgangen til førtidspension. Nordjylland dec-09 dec-10 dec-11 dec-12-prognose dec-13-mål I alt Faldet i tilgangen er udtryk for forventningerne til effekten af jobcentrenes indsats. Der er i alle jobcentre fokus på at forebygge blandt andet med en tidlig indsats i forhold til langtidssygemeldte og indsatsklare samt midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Der er fokus på indsatsen for personer på ledighedsydelse og i fleksjob. Der arbejdes allerede på at udvikle nye tiltag og nye samarbejdsformer. Det er nødvendigt at samarbejde på tværs af forvaltningerne, og der skal samarbejdes med de praktiserende læger og psykiatrien. Samarbejde med virksomhederne kan fastholde sygemeldte i job. Centrale initiativer som for eksempel Brug for alle forventes også at bidrage til at mindske tilgangen. Beskæftigelsesrådet og -regionen vil gøre følgende for at understøtte jobcentrenes indsats For at kunne gennemføre en indsats, der virker, kræver det viden. Det kræver samarbejde på tværs af mange systemer blandt andet beskæftigelsessystemet, det sociale system, psykiatrien og sundhedsvæsenet (læger og sygehuse). Men erfaringen viser, at samarbejde på tværs er vanskelig, blandt andet fordi systemerne taler forskellige sprog, har forskellige rammebetingelser og ikke mindst økonomi. Indsatsen kræver ofte væsentlige økonomiske ressourcer og investeringer i indsatsen for den enkelte person, investeringer som ofte først kommer tilbage på længere sigt. Beskæftigelsesrådet vil i 2012 gennemføre en cost / benefit analyse, som blandt andet synliggør, hvad den enkelte kommune kan spare, hvis der investeres i en forebyggende indsats. Dette for at motivere til en langsigtet forebyggende indsats. Beskæftigelsesrådet og regionen vil på baggrund af disse beregninger i dialog med kommunerne arbejde for at styrke det forebyggende arbejde. Beskæftigelsesrådet vil endvidere understøtte, at der etableres funktionsduelige netværk mellem jobcentrene og eksterne samarbejdsparter i forhold til at forebygge tilgangen til permanent forsørgelse. Som startskud vil der blive afholdt en konference, som sætter fokus på barriererne i samspillet for at skabe forståelse for, hvorfor samarbejde er vanskeligt, og ikke mindst vil der være fokus på mulighederne i at samarbejde. Derudover vil Beskæftigelsesrådet og -regionen blandt andet understøtte jobcentrenes indsats for de ledige, der har risiko for at overgå til førtidspension, med initiativer på følgende områder: Formidling af viden om hvad der virker for at fastholde de ledige, der risikerer at gå over på førtidspension, på arbejdsmarkedet. Understøtte jobcentrenes samarbejde med virksomhederne om at fastholde sygemeldte i job. Understøtte dialogen med virksomhederne om at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked. Gøre opmærksom på de muligheder, som de socialøkonomiske virksomheder tilbyder. 9

10 Særlig fokus på samspillet mellem de mange parter, der er omkring de ledige og sygemeldte, som risikerer at overgå til førtidspension. Særligt fokus på samspillet mellem det psykiatriske og sundhedsfaglige system på den ene side og det beskæftigelsespolitiske system på den anden side. Særlig fokus på indsatsen for ikke vestlige indvandrere og efterkommere, som har en stor andel på førtidspension Erfaringsudveksling mellem jobcentrene blandt andet ved at understøtte netværk. MÅL 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Bekæmpelse af langtidsledighed er en af de væsentligste opgaver for beskæftigelsesindsatsen. Kvalifikationer og kompetencer forældes, når man er væk fra arbejdsmarkedet i lang tid. Det er kvalifikationer og kompetencer, som vi risikerer at mangle om nogle år. De langtidsledige dagpengemodtagere risikerer endvidere at miste dagpengeretten og dermed deres forsørgelse. Nedenstående figur viser, at antal langtidsledige er steget kraftigt siden juli som en konsekvens af krisen. Siden sommeren 2011 er langtidsledigheden stabiliseret, og senest har der været et fald Udvikling i antal langtidsledige personer og bruttoledige fuldtidspersoner. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Januar 2007 til marts Nordjylland Antal personer jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 Kilde: Jobindsats Langtidsledige Bruttoledige Note: Langtidsledighed opgøres som antal bruttoledige jobklare personer, ledige såvel som aktiverede, på dagpenge eller kontant- og starthjælp, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. I marts 2012 var der langtidsledige personer i Nordjylland. De udgjorde 24,9 % af de ledige. Som ledigheden er også langtidsledigheden begyndt at falde. I marts 2012 er langtidsledigheden 14,3 % lavere end i marts Dagpengemodtagerne er langt den største gruppe, nemlig langtidsledige, mens der er 623 langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere. Det er dagpengemodtagerne, der har oplevet et fald, nemlig et fald på 17 % i forhold til marts Derimod har der været en stigning i antal langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere på 14 %. Faldet i langtidsledigheden er umiddelbart en god nyhed, som afspejler, at der er ved at komme gang i det nordjyske arbejdsmarked igen. Men faldet i langtidsledigheden kan til dels skyldes, at nogle langtidsledige taber deres dagpengeret. 10

11 Der er særlige udfordringer blandt andet for 3F, HK, Kristelig og Metal, fordi der her er mange langtidsledige. Samtidig er der en særlig udfordring for de akademiske a-kasser og for de a-kasser, hvis medlemmer i stor udstrækning arbejder inden for det offentlige, fordi langtidsledigheden for disse grupper stiger. Alle aldersgrupper har haft glæde af faldet i langtidsledigheden hen over det seneste år. Det skal dog understreges, at denne opgørelse ikke viser, om de langtidsledige er overgået til job, uddannelse eller om de har tabt deres dagpengeret. Faldet i antal unge langtidsledige er det største, og det formodes, at en stor del af disse unge er kommet i gang med en uddannelse. For de andre aldersgrupper har der været en stigning i langtidsledigheden for kontant- og starthjælpsmodtagerne. I Analyserapport 2012 peges blandt andet på følgende udfordringer og muligheder i forbindelse med indsatsen mod langtidsledigheden: Stigningen i langtidsledigheden hen over krisen har især ramt mænd, som har arbejdet inden for konjunkturfølsomme erhverv. Nedskæringer i den offentlige sektor betyder, at det er kvinderne, der fremadrettet har risiko for at blive langtidsledige. Der er derfor grund til at være særlig opmærksom på, hvordan langtidsledigheden for kvinder udvikler sig. Der er dimittender, som ikke har haft mulighed for at praktisere deres uddannelse. Disse dimittender har en særlig risiko for at blive langtidsledige. Det er vigtigt, at de kommer i gang, så deres kompetencer ikke forældes. Ledige uden uddannelse eller med en forældet uddannelse har stor risiko for at blive langtidsledige. En tidlig, individuel og målrettet indsats kan modvirke langtidsledighed. Jobcentret og a-kassen skal have en fælles linje, når de rådgiver, og begge parter skal være særligt opmærksomme, hvis den ledige bliver sygemeldt. Beskæftigelsesrådet og regionen har fastlagt følgende mål for resultatet af indsatsen mod langtidsledighed. I fastsættelsen af målet er det regnet ind, at ledighedsprognosen peger på et fald i ledigheden fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Det skal understreges, at der er tale om et meget ambitiøst mål. Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 20 pct. fra december 2011 til december Indsatsen er vigtig for den enkelte, som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og sit underhold, og indsatsen har stor samfundsmæssig betydning, fordi der fremover bliver brug for en arbejdsstyrke, som har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Nedenstående figur viser målet i forhold til udviklingen i forhold til december

12 Mål 3: Antallet af langtidsledige personer skal begrænses dec-08 dec-09 dec-10 dec-11 dec-12-prognose dec-13-mål Antal personer Beskæftigelsesrådet og regionen vil gøre følgende for at understøtte jobcentrenes indsats Særlig fokus på de udfaldstruede, og at indsatsen for denne gruppe skal intensiveres. Udviklingen på dagpengeområdet vil blive fulgt med hensyn til hvor mange, der taber deres dagpengeret, og med hensyn til hvor mange, der går over på andre ydelser. Særlig fokus på en tidlig indsats, som forebygger langtidsledighed. Midler fra puljen til jobrettet opkvalificering vil blive brugt til konkrete relevante opkvalificeringsforløb for langtidsledige. Gøre opmærksom på, at VEU-centrene i Nordjylland i 2011 og 2012 med socialfondsmidler tilbyder individuelt tilpassede opkvalificeringsforløb målrettet erhvervsområder med gode jobmuligheder. Særlig fokus på dimittender for at undgå, at de bliver langtidsledige. Understøtte brugen af trainee-forløb for dimittender inden for AC og FTF området. Understøtte, at jobrotation bliver anvendt. Understøtte at indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte, fordi det er den enkeltes engagement og motivation, som giver resultater. Understøtte udviklingsaktiviteter og formidling af viden om hvilken indsats, der modvirker langtidsledighed. Understøtte erfaringsudveksling på tværs af jobcentre. MÅL 4: EN TÆTTERE OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Den beskæftigelsespolitiske indsats skal ikke alene fokusere på udbuddet af arbejdskraft. Det er nødvendigt, at beskæftigelsespolitikken også beskæftiger sig med efterspørgslen efter arbejdskraft. Et kvalificeret samspil mellem udbuds- og efterspørgselssiden er vigtigt, for at der kan skabes vækst og job. Samspillet med de lokale virksomheder har mange facetter: Viden om virksomhedernes behov for kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for, at jobcentrene kan servicere virksomhederne professionelt. Viden om virksomhedernes behov for kompetencer og kvalifikationer er også et vigtigt input til jobcentrenes og andres vejledning af de ledige. Samarbejdet er forudsætningen for, at virksomhederne stiller virksomhedscentre, løntilskudspladser, praktikpladser og trainee-pladser til rådighed. 12

13 Jobcentrene har allerede et bredt samarbejde med lokale virksomheder, men dette samarbejde skal udbredes det skal omfatte flere virksomheder. Det er vigtigt at virksomhederne betragter jobcentret som en naturlig samarbejdspartner. Beskæftigelsesrådet og regionen vil understøtte jobcentrenes virksomhedsvendte indsats blandt andet ved at drøfte indsatsen på det årlige møde med de lokale beskæftigelsesråd og på opfølgningsmøderne med jobcentrene. Beskæftigelsesrådets og regionens strategi på det virksomhedsvendte område: Virksomhederne skal kunne se mulighederne og værdien i at engagere sig i beskæftigelsesområdet. Det handler om at kunne rekruttere den rette arbejdskraft, når der er behov for det, at få opkvalificeret den arbejdskraft, man allerede har ansat, at nedbringe sygefraværet og at handle og markedsføre sig som en social ansvarlig virksomhed. Derfor er den virksomhedsvendte indsats vigtig. Der er mange, som samarbejder med virksomhederne; jobcentrene, uddannelsesinstitutionerne, erhvervschefer og andre. Beskæftigelsesrådet og regionen vil allerede i 2012 påbegynde et arbejde for, at de forskellige parter, der samarbejder med virksomhederne, begynder at overveje om og hvordan, der kan samarbejdes. Formålet er, at parterne i fællesskab opnår bedre og flere resultater med de ressourcer, der er til rådighed. Indsatsen skal skabe bedre balance mellem virksomhedernes arbejdskraftbehov nu og i fremtiden og arbejdsstyrkens ønsker og muligheder på arbejdsmarkedet. Rådet vil invitere til en arbejdsgruppe, som beskriver rammer og indhold i en fælles samarbejdsplan, som skal være et skridt på vejen til at styrke samarbejdet mellem parterne. Det er målet, at planen skal indeholde strategier for, hvordan samspillet kan fungere. Det kan dreje sig om fælles kompetenceudvikling, udveksling af viden, at institutionerne bruger og henviser til hinanden, og strategier for at udvikle tværgående pakker med tilbud fra systemerne. Målet er at kvalificere og professionalisere virksomhedskontakten. Arbejdet påbegyndes i 2012, og i 2013 er både planlægning og omsætning til praktisk handlen i fokus. Derudover vil Rådet og regionen understøtte jobcentrenes indsats ved at Indsamle og sprede viden og erfaringer om, hvordan jobcentrene administrerer samarbejdet til virksomhederne. Sætte særlig fokus på virksomhedernes rummelighed. Understøtte jobcentrene med viden om arbejdsmarkedets behov Understøtte jobcentrene med kampagner, når der er behov Understøtte jobcentrene i forbindelse med etablering af jobrotation og trainee-forløb Understøtte i forbindelse med varslinger af større afskedigelser Understøtte jobcentrene i forbindelse med samarbejdet med andre parter om virksomhedsindsatsen, for eksempel andre jobcentre, a-kasser, og andre. BESKÆFTIGELSESRÅDETS ØVRIGE INDSATSOMRÅDER Det er Rådets opgave at understøtte, at jobcentrenes indsats er effektiv og har en høj effekt til nytte for de ledige og sygemeldte borgere. Denne opgave løftes blandt andet ved at gå i dialog med såvel det politiske som det administrative niveau i kommunerne. Gennem denne dialog ønsker vi at understøtte, påvirke og udfordre de loka- 13

14 le beslutningstagere i beskæftigelsespolitikken. Jobcentrenes indsats understøttes med viden og udviklingsprojekter, så indsatsen kan styrkes. Der lægges vægt på, at jobcentrene samarbejder, fordi den lokale beskæftigelsespolitik ikke stopper ved kommunegrænsen. Derudover har Beskæftigelsesrådet fastlagt en strategi for, hvordan jobcentrenes rammer og muligheder for at gennemføre en indsats, som har en langsigtet effekt, kan understøttes: Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatserne Samspil mellem politikområderne, som er forudsætningen for vækst Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på hvad der virker i indsatsen Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatserne Det er en central opgave at kunne understøtte, påvirke og udfordre jobcentrene, så indsatsen til stadighed forbedres og justeres i den retning, som giver den bedste effekt. Rådet ønsker også at arbejde for at få indflydelse på de økonomiske midler, der er til indsatsen både direkte og indirekte - via de EU-midler, der er til rådighed i Nordjylland. Med økonomiske midler kan Rådet mere målrettet og konkret understøtte jobcentrenes indsats. Rådet vil allerede i 2012 gå stærkere ind i dialogen med Vækstforum og Regionsrådet i forbindelse med udarbejdelsen af de regionale programmer inden for det nye EU-program. Og Rådet vil overveje konkrete forslag, som tidligt vil kunne drøftes i forbindelse med det nye program. Rådet vil her sætte fokus på indsatsen for de ledige i form af blandt andet kompetenceudvikling, jobrotation, ungeindsats, akademikerindsats. Rådet vil endvidere arbejde for at få flere midler, så man mere konkret og praktisk kan understøtte og påvirke beskæftigelsesindsatsen regionalt. Det er Rådets mål, at der skal kunne igangsættes indsatser, som er regionalt funderede, og som på den ene side løser udfordringer og skaber effekter på tværs af jobcentre og på den anden side tager hensyn til de særlige nordjyske udfordringer. Der skal være fokus på indsatser, der virker for den ledige, sygemeldte og de personer, der er i risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet. Målet er at skabe bedre effekt af indsatsen. Samspil mellem politikområderne, som en forudsætning for vækst Samarbejdet mellem de beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører har altid været et vigtigt punkt for Beskæftigelsesrådet, og samarbejdet skal fortsat styrkes for at få helhed ind i indsatserne. Uden kompetent og tilstrækkelig arbejdskraft kan virksomhederne ikke udvikle sig, skabe vækst og dermed skabe nye arbejdspladser. Der er allerede i dag et bredt og mangesidet samarbejde og videndeling mellem for eksempel Vækstforum, Rådet og Beskæftigelsesregionen og tilsvarende mellem uddannelsesinstitutionerne og Beskæftigelsesregionen. Men samarbejdet kan med fordel nytænkes og revitaliseres både på det politiske og det administrative niveau. Beskæftigelsesrådet tager fat på dette arbejde allerede i 2012, og vil også i 2013 prioritere at styrke indsatsen på denne front. Afsættet bliver ét eller flere idéseminarer med relevante parter fra det erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og beskæftigelsespolitiske system. Her skal ideer til et fremtidigt og styrket samarbejde drøftes og konkretiseres. Idéseminarerne skal munde ud i et katalog med mulige initiativer, som kan tages i fællesskab af to eller flere parter. Disse idéer skal, når de omsættes til konkret handling, understøtte et tættere konkret samspil mellem parterne i de forskellige politikområder til nytte for blandt andet målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen. Opgaven i 2013 bliver at omsætte idéer til handling samt at fastholde og udvikle resultater. 14

15 Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på, hvad der virker i indsatsen De kontrollerede forsøg, som gennemføres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne, har øget vores viden om, hvad der skal til for, at indsatsen har effekt. Projektet Hvad virker i aktiveringsindsatsen?, som Beskæftigelsesrådet Nordjylland har været med til at sætte i gang, har også styrket vores viden. Men viden er ikke nok. Det er afgørende, at denne viden omsættes til praksis i jobcentrene. Det er i det daglige virke, i mødet med og indsatsen for de ledige, at viden omsættes til konkret handling som giver effekt. For at understøtte dette er der tre spor, som skal følges samtidig: Ledelsen fokuserer på, at indsatsen i jobcentrene skal give effekt for borgerne, og at den viden, vi har, skal anvendes i praksis. Resultatbaseret styring og ledelse understøtter dette. Medarbejderne i jobcentrene fokuserer på, at indsatsen skal virke for den enkelte ledige, og de skal håndtere de værktøjer, som kan styrke, at der kommer effekt af indsatsen. Politikerne skal bakke op, fordi en indsats, der virker er økonomisk bæredygtig på det lange sigt men ikke nødvendigvis på det korte sigt. Der skal investeres i effekter. Der arbejdes allerede med dette fokus i jobcentrene. Og Beskæftigelsesrådet og -regionen vil fortsætte arbejdet med at understøtte, at resultatbaseret ledelse, som forudsætning for at have fokus på effekt af indsatsen, forankres og holdes levende i jobcentrene. En indsats der virker er en investering oftest på længere sigt. Rådet vil også arbejde for, der er tilstrækkelig viden i kommunen og jobcentrene til målrettet at arbejde efter, at indsatsen skal virke. Beskæftigelsesregionen vil i samarbejde med jobcentrene fortsat understøtte netværket for ledere, igangsætte kursusdage for medarbejdere og tage andre initiativer. Beskæftigelsesrådet vil styrke processen ved stadig at sætte politisk fokus på, at det kan betale sig at investere i en indsats, som virker. Beskæftigelsesrådet vil holde gang i processen og arbejdet ved at rejse diskussionerne og udbrede viden i relevante fora. Det vil ske i samarbejdet med såvel det politiske som det administrative niveau i kommunerne og jobcentrene. Der vil også blive sat fokus på temaet på de konferencer, som Rådet holder for blandt andet kommunale politikere. 15

16 Kontraktforhold Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2013 og løber indtil 31. december Kontrakten er en gensidig aftale mellem beskæftigelsesministeren/direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det regionale Beskæftigelsesråd samt regionsdirektøren, om de væsentligste beskæftigelsespolitiske mål og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i regionen i Med kontrakten forpligter Det regionale Beskæftigelsesråd og regionsdirektøren sig til at fokusere indsatsen på de opstillede mål og prioriteringer, herunder følge op på om den konkrete indsats sikrer de nødvendige resultater ift. de opstillede mål og prioriteringer. Med kontrakten godkender Beskæftigelsesministeren/Arbejdsmarkedsstyrelsen de opstillede mål og prioriteringer. Det ansvar, som en kontraktpart påtager sig ved underskrivelsen af kontrakten, dækker alene det område, som kontraktparten er ansvarlig for efter gældende lovgivning. Det indebærer, at de kompetenceforhold, rettigheder og forpligtelser, der i Styringsloven er fastlagt for ministeren, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det regionale Beskæftigelsesråd og regionsdirektøren, er gældende. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, administrativt fastsatte regler og retningslinier, overenskomster mv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. De mål og resultatkrav, der er fastsat i denne kontrakt, kan genforhandles, hvis forudsætningerne enten fra regionalt eller centralt hold ændres væsentligt. Ministeren kan af egen drift ud fra en vurdering af behovet for en justering af beskæftigelsesindsatsen eller som følge af nye forpligtigelser vedr. indsatsen tage initiativ til ændring af kontrakten. 16

17 Formanden for Det regionale Beskæftigelsesråd For Det regionale Beskæftigelsesråd (RBR) betyder underskrift på kontrakten, at de opstillede beskæftigelsespolitiske mål og resultatkrav udtrykker rådets beskæftigelsespolitiske mål og prioriteringer. Regionsdirektøren For Regionsdirektøren betyder underskrift på kontrakten en forpligtelse til at fokusere beskæftigelsesregionens ressourcer, organisation og aktiviteter på kontraktopfyldelsen. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen For ministeren/arbejdsmarkedsstyrelsen betyder underskrift på kontrakten en godkendelse af beskæftigelsesregionens mål og resultatkrav. Godkendelsen betyder, at der stilles krav til regionens resultatniveau samtidig med, at underskriften forpligter til genforhandling og justering af målene, hvis forudsætningerne ændres afgørende. 17