Resumé: Forslag fra hospitalerne til at forbedre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten

Transkript

1 Center fr Sundhed Kngens Vænge Hillerød Dat: 4. januar 2019 Resumé: Frslag fra hspitalerne til at frbedre verhldelse af udrednings- g behandlingsretten Hspitalerne har p til wrkshppen m udrednings- g behandlingsret d. 9. januar 2019 drøftet, hvrdan verhldelsen af rettighederne kan frbedres. Frslagene er samlet mkring t temaer: Henvisning, visitatin g bking mønter sig på prcessen før patientens første fremmøde, hvr samarbejdet med almen praksis m henvisninger g visitatin til den rigtige udredning/behandling g kmmunikatin med patienten er temaerne. Ledelse, rganisering g kapacitetsudnyttelse mønter sig på rganisering af frløbet på hspitalet, ledelsesmæssig pfølgning g registrering. Nedenfr er hvedtræk i de t temaer pridset. I dkumentet Frbedringsfrslag (samlet versigt) fremgår alle frslagene indsat tematisk under fælles verskrifter. Henvisning, visitatin g bking Praktiserende lægers henvisninger er grundlaget fr, at hspitalsafdelingen kan vurdere, m en patient skal udredes/behandles på hspitalet, g hvilken udredning/behandling patienten skal tilbydes. En række frslag går på at øge kvaliteten af de praktiserende lægers henvisninger. Det kan fx være gennem et øget samarbejde med praksisknsulenterne, sm er bindeled til de praktiserende læger, eller ved i højere grad at sende ufuldstændige henvisninger retur til almen praksis. Det vil sikre at patienterne fra start kan visiteres til den rigtige udredning/behandling g give et bedre brug af ressurcerne på hspitalerne. I hspitalsafdelingernes visitatin af patienterne er præcise visitatinskriterier nødvendige, så det visiterende persnale ved, hvilke patienter der er udredningspatienter, behandlingspatienter, kntrlpatienter mm., g kan visitere til de krrekte udredninger/behandlinger. Hspitalerne efterspørger klare retningslinjer fr visitatin til udredning indenfr specialerne g natinalt. Regin Hvedstadens psykiatri har gde erfaring med én central visitatin, mens andre frslag går på, at visitatinsteam skal være frankret i afdelingsledelsen eller at det skal være et lille team, der har visitatin sm deres dedikerede pgave.

2 I planlægningen g bking af patienternes tider fremhæver flere, at det er nødvendigt først at danne sig et verblik ver, hvr mange udredningspatienter afdelingen har, så der kan afsættes tilstrækkeligt med ledige tider til at imødekmme behvet. Andre frslag til styring af kapaciteten går på at have sm mål, at første tid fx er inden fr en uge, at frbedre aftaler g infrmatin m private hspitaler (bufferkapacitet) samt at udredningspatienterne ppririteres i ferieperider, så der ikke kmmer et efterslæb efter ferien. Et sidste tema er indkaldelser, udeblivelser g sikring af patientens fremmøde. Her er frslag sm SMS-påmindelser g telefnisk pringning inden knsultatin. Pstfremsendelse til de patienter, der ikke er tilmeldt e-bks, er en selvstændig udfrdring, da langsm levering frsinker udredning g behandling. Mere bredt er der frslag m at undersøge patienternes plevelse af deres frløb, g hvad der gør, at de eventuelt udebliver. Ledelse, rganisering g kapacitetsudnyttelse Under temaet kapacitetsudnyttelse er der en række frslag til ændret rganisering, sm vil frigive tid til flere udredninger g give bedre patientfrløb. Sm eksempel kan nævnes prettelse af fælles ambulatrier fr flere specialer, så patienten kan færdigudredes samme dag, samt pakkefrløb fr udredningspatienter, hvr der er beskrevet et fast wrkflw fr de største patientgrupper. Andre frslag går på pgaveglidning, hvr sygeplejersker varetager flere pgaver, g øget brug af telemedicin/ MinSP, så patientkntakterne bliver mindre ressurcekrævende. Antallet af kntrller g priritering af kapaciteten mellem patientgrupper er et tema i mange frslag. Færre standardiserede kntrlbesøg g længere tid mellem kntrller indenfr de sundhedsfaglige anbefalinger vil frigive tid til de nye patienter på afdelingerne. Mange afdelinger har arbejdet med at reducere antallet af kntrlbesøg. Øget samarbejde med almen praksis er et frslag til, hvrdan det kan blive muligt at reducere yderligere. Systematisk fkus på at afslutte patienter gennem superviserende speciallæger kan være en anden vej til færre kntrller. Hurtigere afslutning af patientfrløb kan eventuelt følges p med en mulighed fr, patienten kan kntakte hspitalet i en peride efter afslutningen ved behv. Et sidste tema drejer sig m ledelse, pfølgning g registrering af udredningsretten. Læger g sekretærer har en væsentlig pgave med at registrere udredningsfrløbene krrekt, så de bliver indberettet til landspatientregisteret. Hspitalerne har frskellige frslag fr at sikre en smidig registreringsprces. Herunder verblik ver, hvem der har ansvaret fr registrering g hvr man kan få hjælp, Lmmekrt med verblik ver udredningskderne g undervisning i krrekt registrering. Flere hspitaler har gde erfaringer med at følge data på et detaljeret niveau i ledelsen. I den løbende ledelsesmæssige pfølgning på afdelingernes verhldelse af udredningsretten efterspørges yderligere muligheder i sundhedsplatfrmen g der anbefales bedre brug af de eksisterende muligheder. Side 2

3 Center fr Sundhed Kngens Vænge Hillerød Frslag fra hspitalerne til at frbedre verhldelse af udrednings- g behandlingsretten Dat: 4. januar 2019 Hspitalerne har p til wrkshppen m udrednings- g behandlingsret d. 9. januar 2019 drøftet, hvrdan verhldelsen af rettighederne kan frbedres. Hspitalernes frbedringsfrslag er samlet i dette dkument. Frslagene er samlet mkring t temaer: Henvisning, visitatin g bking mønter sig på prcessen før patientens første fremmøde, hvr samarbejdet med almen praksis m henvisninger g visitatin til den rigtige udredning/behandling g kmmunikatin med patienten er temaerne. Ledelse, rganisering g kapacitetsudnyttelse mønter sig på rganisering af frløbet på hspitalet, ledelsesmæssig pfølgning g registrering. Nedenfr fremgår alle frslagene indsat tematisk under fælles verskrifter. I dkumentet Resumé af frbedringsfrslag er hvedtræk i de t temaer pridset. Indhld 1. Henvisning, visitatin g bking... 2 Visitatin vurdering af m patienten skal udredes g hvilken udredning patienten skal tilbydes... 2 Henvisninger fra praksissektren... 3 Planlægning g bking af patientfrløb... 4 Årstidsvariatin i antal udredningspatienter g brug af privathspitaler... 5 Cmpliance g kmmunikatin med patienten: Indkaldelse, fremmøde g udeblivelser Ledelse, rganisering g kapacitetsudnyttelse... 7 Kapacitetsudnyttelse g rganisering... 7 Priritering: Ser vi de rigtige patienter?... 8 Registrering af udredningspatienter... 9 Datadrevet pfølgning Driftsmålsstyring g ledelsesfkus... 10

4 1. Henvisning, visitatin g bking Visitatin vurdering af m patienten skal udredes g hvilken udredning patienten skal tilbydes Præcise visitatinskriterier: Ens frtlkning af hvem der er udredningspatienter g hvrnår man er færdigudredning Klinikkerne skal have en klar instruks m, hvilke patienter der pfylder kravene til udrednings-, behandlings-, kntrl- eller pakkefrløbspatienter. Det kræver plæring af de visiterende læger g de sekretærer der håndterer visitatinerne. Det visiterende persnale skal gså være klar til at afvise henvisninger, der er mangelfulde. Enighed på natinalt plan m tlkning g kdning af udredningsretten Krav m udarbejdelse af retningslinjer i SFR, fx ift. skelnen mellem udrednings- g behandlingspatienter: Når ngle hspitaler verhlder udredningsretten g andre ikke inden fr samme specialer, må der være frskel på tlkning eller praksis det er ikke sandsynligt at det kun drejer sig m casemix g højt specialiserede funktiner. Derfr må der gså være viden, der kan deles g erfaringer, der kan videregives. I lyset af rigsrevisinens rapprt, skal vi være skarpe på, at specialerne fx afgrænser ensartet i frhld til udrednings- g behandlingspatienter samt ift. tlkningen af, hvrnår en patient er færdigudredt. Dette vil være hensigtsmæssigt at gøre i regi af SFR, eller på landsplan i regi af de medicinske selskaber. Ledelsespriritering, hvr der tages generelle beslutninger på klinikniveau m diagnser g frløbsperider, samt hvilke patienter skal være hvr. Hvem skal visitere? Der er en naturlig tendens til, at udrednings- g behandlingsbehvet søger md hspitalerne, hvr de skarpeste kliniske kmpetencer findes. Fr at undgå et indikatinsskred, der vanskeliggør pfyldelsen af udredningsg behandlingsretten frdi antallet af patienter vkser, er det vigtigt, at kriterierne fr at blive visiteret til hspitalet er meget præcise, g at der er en rganisering fx en central visitatin - der er trænet i at håndhæve visitatinskriterierne. Regin Hvedstadens Psykiatri har en central visitatin, hvilket har været muligt frdi alle psykiatriske afdelinger/centre inden fr specialet er samlet i ét hspital. Fra 2019 vil den centrale visitatin desuden vertage en lang række udredningspgaver. Fr andre hspitaler vil det være en større rganisatrisk ændring at indføre en central visitatin fr et speciale, da dette typisk er tilstede på flere hspitaler samtidig. Arbejde på hurtigere håndtering af henvisninger, f.eks. ved at mlægge visitatinsprceduren, så denne i mere udpræget grad varetages af sekretærer (m muligt) det kræver klare retningslinjer, evt. med invlvering af sygeplejersker g læge hvis henvisningen er kmpleks. Lille visitatins- g planlægningsgruppe med få hænder, der kender frløb g diagnser indgående Visitatinsteam skal være frankret i afdelingsledelsen Side 2

5 Kvalitet i visitatin Sundhedsfaglig srtering/visitatin/bking g indkaldelse af patienter på et højt (læge-) fagligt niveau Frløbsperiden dækker ver både meget kmplekse medicinske patienter, g mere simple udredninger. Allerede i visitatinen, er det vigtigt, at tage højde fr patientens situatin, herunder vurdering af behv fr brug af faglige årsager, g hvr hurtigt den enkelte patient kan udredes. Det er essentielt, at patienterne allerede fra, at henvisningen mdtages, sættes i den relevante g krrekte frløbsperide, eller at man vertager det relevante frløb. Dette kan være et prblem, hvis man har landsdelsfunktin g henvisende afdeling ikke anvender Sundhedsplatfrmen. Henvisninger fra praksissektren Ser vi de rigtige patienter? Kvalitet i henvisninger g samarbejde med praktiserende læge ift. at få henvist de rigtige patienter. Visiterende læge kan efter dialg med praksiskrdinatr/regin afvise henvisninger, der ikke indehlder infrmatin m, hvrvidt en patient har fået fretaget en specifik undersøgelse (i de tilfælde, hvr netp denne undersøgelse er adgangskravet til hspitalssektren). Hspitalet skal ikke varetage pgaver, sm skal løses i almen praksis eller hs privatpraktiserende speciallæger. Dette tager tid fra vres speciallæger g fra udredningspatienter, der er krrekt henvist til hspitalsspecialiseret udredning. Henvisningskvaliteten er ikke altid gd nk, g der bør speciale fr speciale, g på tværs af reginen arbejdes på at frbedre denne. Eksempelvis fremgår det fte ikke m en specifik undersøgelse er fretaget, g her kan afvisning af henvisning bruges sm pædaggisk værktøj egen læge erfarer hvilke undersøgelser, der er krav m, eller alternativt husker egen læge at ntere dette på henvisningen fremver. Dette kan både have psitiv indvirkning på krrekt brug af ressurcer fra start, idet man sikrer, at det er den rette læge/rigtige afsnit fra første besøg, ligesm patienter henvist til undersøgelse sm led i udredning hs egen læge kan srteres i egen bunke. Et eksempel er Børneafdelingen, hvr der laves særlige (nemme/hurtige) diagnstiske undersøgelser fr egen læge, men hvr patienten fte henvises (frkert) til udredningsfrløb på hspitalet. Reginen skal i samarbejde med praksiskrdinatrer g udvalgte afdelinger, gå i dialg med praksislægerne ift., hvrdan henvisningskvaliteten kan frbedres med fkus på de hårdest ramte specialer (specialer med mange nyhenviste, dårlig målpfyldelse g kendskab til prblematikken). Skærpet visitatin henvis til praktiserende speciallæger, hvis muligt, eller tilbage til egen læge, hvis henvisningen ikke er tilstrækkelig eller hvis det vurderes at egen læge kan fretage udredning/behandling evt. under supervisin fra hspital. Det kan pfattes negativt, hvis en afdeling begynder at afvise (flere) henvisninger det er derfr vigtigt, at der pstartes en dialg med (special)praksislægerne m, hvilke kriterier, der kan være relevante at bruge. Side 3

6 Ofte er det specialespecifikke krav, der ikke er pfyldt er dette mn beskrevet et relevant sted fr egen læge? Fx væske-vandladningsskema inden fr gynæklgien eller en særlig test eller billeddiagnstisk undersøgelse. Samarbejde med praktiserende læger m den gde henvisning. Aftal klare retningslinjer med praktiserende læger m hvad en henvisning skal indehlde, inkl. hvrnår hspitalet kan afvise en mangelfuld henvisning. Brnhlms Hspital har aftalt med praksisknsulenten hvrnår praksis kan frvente at vi sender en henvisning retur. Det er desuden aftalt, at hspitalet udarbejder en-sides vejledninger til de enkelte specialer, hvr der tydeligt fremgår, hvad den gde henvisning skal indehlde. Praksisknsulenten sørger fr distributin af vejledningerne til de praktiserende læger. Planlægning g bking af patientfrløb Hurtig første tid fr at det er muligt at færdigudrede inden fr 30 dage Mål: Første besøg inden fr 1 uge Særlig pmærksmhed på at udredningspatienter skal tilbydes en hurtig tid i ambulatriet, g hvis dette ikke kan lade sig gøre, så skal patienten m muligt tilbydes udredning via reginal garantiklinik eller privat aktør. Overblik ver afdelingens udredningspatienter g priritering af kapacitet til dem Udarbejde kapacitetsanalyser: Alle ambulatrier er kmplekse rganisatiner, hvr persnalet skal arbejde sammen på kryds g tværs. Samtidig har patienterne frskellige behv afhængig af sygdm, fase i sygdmmen, mv. Fr at sikre, at der er verensstemmelse mellem kapaciteten (i frm af medarbejdernes kmpetencer g tid) g behvet (i frm af det sædvanlige antal henvisninger af patienter) er det vigtigt, at ledelse g medarbejdere får verblik ver prduktinen g prduktinsfaktrerne gennem udarbejdelse af kapacitetsanalyser. Analyserne skal vise, hvilket kapacitetsbehv, der følger af det sædvanlige antal henvisninger, samt vise m persnalet har den frnødne tid til at hnrere behvet. Hvis det ikke er tilfældet vil kapacitetsanalysen kunne frtælle, m der kan frigøres yderligere tid til patientkntakt, eller m der skal justeres på andre parametre. Ngle data vil kunne findes i sundhedsplatfrmen. Andre må skaffes manuelt. J flere data, der er adgang til i sundhedsplatfrmen, j bedre. Danne verblik ver afdelingens patienter g situatin. Fx hvr mange udredningspatienter der er, g sikre at afdelingen uge fr uge har ledige (hurtige) ambulatrietider svarende til patientvlumen. Tidsplanerne skal matche antallet af henviste patienter g være rullet ud i så gd tid, at klinikken er i stand til at sende patienterne et brev med en tid inden de lvmæssige 8 dage dermed kan man gså, hvis man ikke er i stand til at udrede/behandle inden tidsrammen, gøre patienterne pmærksmme på deres rettigheder g eventuelle alternative muligheder. Bking Tænke nyt ift. rganisering af udredningstider. Afdelinger med patienter på venteliste bruger meget tid på at indkalde patienter til aflyste tider. Her er brug fr ideer til, hvrdan man smartest kmmer dette i møde fx m man skal give tiden til de nyeste eller dem, der har ventet længst. Side 4

7 Fr afdelinger, hvr der er mulighed fr at tilbyde patienter udredning andetsteds (Danske Reginers udredningsaftaler) kan der afprøves frskellige arbejdsgange i frbindelse med bking af tider fr at se, m det kan være relevant at indkalde patienter i klumper, så hspitalet får udnyttet eventuelle aftaler mest muligt Årstidsvariatin i antal udredningspatienter g brug af privathspitaler Ferieplanlægning g priritering af udredningspatienter i lavaktivitetsperider Planlægge medarbejdernes ferie i frhld til aktivitet Hæve barren fr verhldelse af udredningsretten (flere dage til færdigudredning) med henblik på at udligne årsvariatiner i udredningsaktiviteten. Afsætte ekstra ressurcer eller mfrdele i ferier g lavaktivitetsperider herunder priritere tider til udredning i lavaktivitetsperider g placere kntrlbesøg i højaktivitetsperider. Bufferkapacitet på andre reginale hspitaler g privathspitaler Bufferkapacitet via andre hspitaler (fx til udjævning af pludselige pukler) Brug af privathspitaler Frbedring af eksisterende aftaler fr privat udredning. Det freslås, at der indenfr udvalgte specialer nedsættes en reginal arbejdsgruppe med klinikere, der gennemgår det nuværende aftalegrundlag, med henblik på at frbedre/præcisere patienttyper, sm kan udredes i privat regi. Reginen varetager pgaven med at tilbyde den enkelte patient et andet tilbud ved kapacitetsprblemer på det enkelte hspital. Datapfølgning: Følge med i udviklingen med hvr mange patienter der vælger at benytte sig af muligheden fr at vælge et andet hspital. En PIXI (versigt ver private g reginale udrednings-/behandlingstilbud på andre hspitaler) med reelle tilbud, man kan klikke på g få en krt indhldsbeskrivelse af. Flere afdelinger har vanskeligt ved at benytte de nuværende aftaler med private aktører, da der er faglig usikkerhed m hvad tilbuddet indebærer g manglende indblik i patientkriterierne. Det er en uverskuelig pgave fr den enkelte læge eller sekretær at have pdateret viden m, hvr patienten kan sendes hen fx ved at skulle ringe rundt til andre afdelinger g tjekke p på private aktørers tilbud. Den nuværende PIXI rummer fte udddaterede g uspecifikke aftaler, g klinikeren har ikke reel mulighed fr at vurdere m det er et reelt g relevant tilbud. Hvis det er hspitalets pgave at finde et andet tilbud (g ikke reginens), skal det være nemmere. Cmpliance g kmmunikatin med patienten: Indkaldelse, fremmøde g udeblivelser Udeblivelser g sikring af fremmøde Vær skarp m tilbuddet dine tider er bket til dig. Fkus på patienter, der har prblemstillinger (fysisk, psykiske, sciale) der gør, at de kan have svært ved indkaldelse/ fremmøde på vanlig vis. Reminder per telefn virker gdt, men er tidskrævende. Side 5

8 Aftalepåmindelse på NemSMS med specifik angivelse af tid g ambulatrium (OBS! Jf. Datatilsynets retningslinjer må NemSMS kun anvendes, hvis der er indhentet samtykke fra brgeren, da servicemeddelelsen indehlder frtrlige g følsmme plysninger) Klinikkerne skal have en klar plitik fr udeblivelser. Patienter, der udebliver g bliver genindkaldt gang på gang, fylder i tidsplanerne g spilder ressurcer. Afslutte patienter, der udebliver fra besøg (hvis det kan frsvares). Hvilke krav kan/skal vi stille til patienten ift. accept af den freslåede udredningsplan, inklusiv dat fr første besøg? Undersøge g interessere s fr, hvrdan patienten pfatter den kmmunikatin (breve, møder g andet materiale) g den behandling, de får fra hspitalet anvende dette understøttende ift. at undgå passive ambulatrietider. Antrplgisk undersøgelse af patienternes plevelse af deres frløb. Samarbejde med patienten ift. at skabe et frpligtende samarbejde. Databaseret tilgang: Er der frskelle på tværs af afsnit/specialer/hspitaler? Data der kan vise mønstre i udeblivelser Data der viser, hvr mange patienter (andel) der ikke er tilknyttet e-bks er det et strt eller lille prblem? Venteliste til hurtigere tider ved afbud På afdelinger med meget lang ventetid har mange aflysninger (g udeblivelser), når en del patienter muligvis at blive raske/sygdmsfri/behandlet af egen læge, g patienter får derfr tilbud m at kmme på venteliste, hvr de kan blive ringet p med krt varsel. Dette er tidskrævende kvalificering af idé til at kmme dette i møde ønskes. Breve til patienter uden e-bks Differentieret kntakt til patienter afhængig af m patienten har e-bks eller ej. Prblem at man giver en hurtig tid til en patient, der så viser sig ikke at have e-bks g dermed ikke kan kntaktes i tide ulige behandling? Etablere en ny brevservice, der hurtigt kan levere indkaldelsesbreve ud fysisk (evt. bestilling hs Center fr Ejendmme) Indkaldelsesbrev: Der er et reginalt arbejde i gang evt. fremskynde denne dagsrden Side 6

9 2. Ledelse, rganisering g kapacitetsudnyttelse Kapacitetsudnyttelse g rganisering Frigøre ressurcer hs behandlere til at kunne udrede flere patienter Flere frundersøgelsestider per ambulatriespr. Kan der (fast) bkes en ekstra patient i ngle ambulatrier ved mlægning af arbejdsgange? Fkus på at frigøre primært lægeressurcer til at håndtere flere udredningspatienter. Indsatsen kan samtænkes med hspitalets håndtering ift. nærhedsfinansiering sm ny styringsramme, hvr kmmuner g almen praksis skal varetage flere pgaver. Analyser af data ift. m der er ambulatrier, hvr antallet af patienter per dag kan øges eksempelvis ved at sammenligne med lignende specialer på eget hspitaler eller inden fr specialet på tværs af hspitalerne. Hvr lang tid er der afsat til den enkelte patient? Databaseret tilgang. Pukkelafvikling via engangsbevilling. Adgang til diagnstik Paraklinikken (CT, KMB) har lange svartider, g udredningsret har ikke samme priritet sm fx kræftpakker. Samarbejdsaftaler ift. parakliniske undersøgelser er ønskelig. Diagnstisk Frnt lading Organisering af udredningsfrløb: Pakkefrløb, fællesambulatrier g sammedagsudredning Etablering af et fællesambulatrie, hvr hensigten er at patienter kan udredes hurtigere ved at kunne tilses af flere relevante specialer på samme besøg. Initiativet frventes at kunne påvirke udredningsretten i psitiv retning. I prjekt med værdibaseret styring på lunge- g infektinsmedicinsk ambulatrium (Nrdsjælland) arbejdes der med sammedagsudredning sm mål. Hensigten er, at udredningsfrløbene tilrettelægges sådan, at alle frudsætninger (henvisningsgrundlag, prøvesvar etc.) fr udredning er til stede ved første udredningsbesøg, så patienten ptimalt set kan udredes ved første besøg. Pakkefrløb: Beskrive g implementere fast wrkflw fr de fire største/hyppigste patientgrupper. Erfaringen er, at man har øget andelen af patienter, der bliver udredt hurtigt, men det kræver, at der er et frpligtende samarbejde mellem de diagnstiske afdelinger g de kliniske afdelinger g at der er cmpliance fra patienterne. Fasttrack frløb, der medfører at evt. ventetid på lægeressurcer brtfalder. Superviserende speciallæger Indførsel af superviserende læge i ambulatriet med henblik på at øge kvaliteten i behandling, da alle yngre læger superviseres. Desuden øge fkus på uddannelse af yngre læger, samt fkus på at afslutte patienter mere systematisk. Primær udredning med en speciallæge der superviserer 2-3 yngre læger, evt. faste medicinstuderende på sidste del af studiet. Side 7

10 Opgaveglidning: Gennemgang af de enkelte specialer ift. m der kan ske pgaveglidning, f.eks. læge til sygeplejerske, m der kan findes flere tider sv. Ved kapacitetsgennemgangen vervejer man samtidig, hvad de enkelte tiltag vil betyde fr kvaliteten. Sygeplejersker varetager flere typer kntrlbesøg. Opgaveflytning fra læge til sygeplejerske eller læge til sekretær. Flere spr med rene sygeplejeambulatrier. Overveje hvrvidt det første besøg kan varetages af en sygeplejerske frem fr en læge. Telemedicin g MinSP: Mindre ressurcekrævende kntakt Ændre kmmunikatin med patienter efter behandling: Sundhedsplatfrmen, telefnisk pfølgning ved sygeplejersker til patienten. Øget brug af telefnknsultatiner. Benytte telemedicin (herunder MinSP) til at frigøre plads hele året. Gennemgang af ambulante besøgskalendere. Kntrltider kan udskydes i samarbejde med lægerne eller erstattet af telefnknsultatin eller brev. Audit af patientfrløb, hvr udredningsretten ikke verhldes Undersøgelser af årsagerne til manglende verhldelse af udredningsretten (ikke aggregeret data men på CPR-niveau), f.eks. via en audit af et antal patientfrløb afdelingerne kan hver især gå ngle patientfrløb igennem. Priritering: Ser vi de rigtige patienter? Priritering af kapacitet mellem patientgrupper: akutte/subakutte/elektive, udredning/behandling/kntrl Slankning af de nyhenviste patienters frløb. Fkus på at øge den ambulante aktivitet ift. udredningspatienter Ambulatrier med krniske patienter skal frihlde et passende antal tider til hurtig udredning af udredningspatienter. Det betyder fte, at de krniske patienter kmmer til at vente lidt længere end planlagt. Lave planer fr at se de akutte patienter Intrduktin af subakutte tider (udfrdring, patienter får ikke nget materiale (hverken sms, brev, e-bks), der skal tænkes patientinfrmatin ind) Videndeling i regi af de medicinske selskaber (på tværs af landet). Håbet er, at hspitaler g reginer med bedre målpfyldelse kan hjælpe med at vise vejen frem. Ikke mindst ift. hvrdan det lykkedes fx mht. at ændre på frtællingen m, hvilke patienter, der skal pririteres g hvrdan pririteringen er blevet gjrt meningsfuldt. Færre kntrller Indgå aftaler m mlægning af ambulante kntrller til udredning, så der pnås flere ambulante tider til udredningspatienter. Gennemgang af de enkelte specialeambulatrier fr vurdering af m kntrltider kan flyttes. Nedsætte antallet af kntrller pr. cpr. nummer/phøre med kntrller indenfr relevante patientgrupper. Reducere i antallet af standardiserede kntrlbesøg fr krniske patienter (hvr det er muligt) g i stedet gøre disse behvsrienterede. Side 8

11 Længere intervaller mellem kntrlbesøg (indenfr rammerne af de sundhedsfaglige retningslinjer). Fretage faglige vurderinger af ændringer i praksis mkring kntrlbesøg med henblik på at nedbringe antallet af kntrlbesøg Mange afdelinger har allerede skåret meget ned ift. kntrlbesøg. Der ligger en begrænsning i de natinale kvalitetsprgrammer. Det skal undersøges, hvilke prgrammer, der er natinale g m der er ngle kvalitetskrav, der blt er fra DDKM g måske kan pblødes det vil være en reginal pgave at evaluere på evidens mv. fr disse prgrammer. Og det skal give fagligt mening at ændre på kadencen. Hvis der skal fjernes flere kntrller, vil det være hensigtsmæssigt at parbejde et tættere samarbejde fr ngle patienter med egen læge, sm kan vertage frløb, hvr klinikeren ellers fr nemt bliver i tvivl m, hvrvidt yderligere pfølgning er nødvendig. Dette vil desuden kræve dialg mellem regin g praksislæger samt i ngle tilfælde frhandling med PLO. Opfrdre almen praksis til at give feedback i knkrete sager, hvis de plever bekymring fr patientsikkerheden, hvr hspitalet har skåret ned på antallet af kntrlbesøg. Det giver r i prcessen især fr lægerne, gså at task tænker i knsekvenser af færre kntrller. Opfyldelse af udredningsretten øger presset på kntrltiderne g gør det sværere at sikre at de nødvendige tider er til rådighed. Afslutning af patientfrløb Fkus på at afslutte patienter i kntrlfrløb. Fkus på at afslutte patienter. Etablering af htline, hvr patienter (i en peride) har mulighed fr dialg med sundhedspersnale sm led i behandlingspfølgningen. Fkus på afslutning allerede ved frløbets pstart. Audit af patientfrløb fr at blive enige m hvrnår en patient er færdigudredt Registrering af udredningspatienter Arbejdsgange fr registrering af udredningspatienter Lmmekrt til lægerne med udredningskderne g hvrnår de skal bruges (hurtigt verblik). Et af fkuspunkterne har været Ingen udredningsplan udleveret. Udarbejde et skema ver hvem, der har hvilket registreringsansvar, sm mdeles til alle relevante medarbejdere g gøres synligt ved de enkelte arbejdspladser, f.eks. i ambulatrierum. Det er læger, der kder tidstr, når de tager klinisk beslutning. Det er tidsbesparende g meget nemmere fr en læge at gøre det i samme arbejdsgang frem fr at en sekretær skal ind ver. Skabe verblik ver hvad skal der gøres/skrives/registreres i de enkelte afdelinger, g m der er der nget, der kan gøres anderledes. Herunder mlægning g ptimering af arbejdsgange ift. registrering. Undervisning i krrekt kdning fr alle er vigtig g man skal vide, hvr man kan hente hjælp, herunder fx undervisning af sygeplejerskerne så de kan at bistå lægerne i krrekt registrering. Læger g sekretærer ved præcis hvr de skal henvende sig med registreringsspørgsmål g undren. Side 9

12 Kntakt til andre hspitaler, sundhedsfaglige råd, Enhed fr Patientvejledning g Sygehusvalg m.m. fr videndeling m gd praksis. Mødedeltagerne deler viden med deres kllegaer. Datadrevet pfølgning Løbende mnitrering af enkelte patientfrløb Mnitrere udredningsretten med de relevante SP rapprter, så man kan nå at samle p på frløb der er ved at verskride tidsfristen. Løbende mnitrering af frløb g perider (her anvendes SMAK et mnitreringsredskab udviklet på RH) Den nye persndatafrrdning vanskeliggør vervågning af patientfrløb g dermed identificering af flaskehalse g rettidig kdning, hvis man ikke har et system, der kan håndtere dette. SP kan ikke i tilstrækkelig grad. Udbrede brugen af SP-funktinen Frløbsmnitrering Datakmplethed g pfølgning med henblik på at understøtte at der mindes m tidsfrister ifm. verhldelse af udredningsretten. Fremadrettet ønske til dataadgang. Før SP blev indført fulgte Regin Hvedstadens Psykiatri løbende hvr mange patienter, der havde fået tider til første besøg, der lå mere end 30 dage efter henvisningens mdtagelse. Disse patienter kunne med sikkerhed ikke få en udredning eller behandling, der levede p til udrednings- g behandlingsretten. Disse data muliggjrde: at ngle patienter kunne nå at få en anden tid, der lå inden fr tidsfristen, at ledelsen var på frkant med, hvr der var kapacitetsprblemer, sm ville vise sig i en mangelfuld efterlevelse af udrednings- g behandlingsretten måneden efter. Disse data er nu blevet genetableret i SP (dashbard). Men det er stadig ikke muligt at se, hvilke patienter, det knkret drejer sig m, hvrfr man ikke umiddelbart kan arbejde på at tilbyde dem en alternativ tid til første besøg. Det vil være en str frbedring, hvis data kan tilvejebringes i en peratinel rapprt, hvr der er adgang til patienternes cpr.numre. Datakmplethed g krrekt registrering Krrekt registrering er nødvendig fr at kunne vurdere mfanget af g årsagen til en evt. lav verhldelse. Det kan fx være nødvendigt at analysere frhldet mellem til- g afgange til afdelingen fr at vurdere m lav verhldelse skyldes en parbejdet pukkel eller en reel ubalance. Et bedre datagrundlag kan medvirke til mere hensigtsmæssig planlægning af ambulatrietider. Når der pdages fejl eller mangler i data, er det vigtigt, at der rettes p hurtigt, således at data er så krrekte g trværdige, sm muligt. Driftsmålsstyring g ledelsesfkus Ledelsesmæssigt fkus gennem driftsmålsstyring Ledelsesmæssigt fkus på udredningsretten gennem driftsmålstyring g dialg med afdelingerne. Møder hver 14. dag. Lkale ledelsesmæssige tiltag fr at frbedre verhldelse Ledelsesmæssig pfølgning på tværs af frløb Side 10

13 Ledelsen på alle niveauer er nødt til at sætte sig ind i materien. Det er vigtigt fr fremdriften, at hspitalernes ledelser lige fra afsnitsledelser til hspitalsdirektin kender data m aktivitet g kapacitet. Det indebærer, at man bl.a. skal efterspørge viden m, hvrdan der arbejdes med kapacitetsanalyser, hvrdan henvisningerne varierer i antal ver tid, hvr meget tid der bruges på udredninger, hvilke typer patienter der venter, hvr de venter, hvr flaskehalsene er, hvad der gøres fr at eliminere flaskehalse, hvrdan der bkes mv. Ngle data findes i SP. Andre må skaffes manuelt. J flere SP-data, der er adgang til, j bedre. Ugentlig pfølgning. Arbejdet med at nedbringe ventetiderne kræver en tæt pfølgning g kntinuerlig drøftelse af udviklingen g mulige frbedringsfrslag. Hvis man ikke ser sine data ugentlig vil det være svært at frstå dem g at frstå variatinerne. Det vil ligeledes være svært at rette p på en negativ udvikling, hvis man ikke følger data meget tæt. Ngle data findes i SP (dashbards) på uge- (g dags-) basis. Men der er stadig mangel på gde data vedrørende ambulante besøg mv. J flere SP-data, der er adgang til, j bedre. Oprettelse af en tværfaglig task frce gruppe med ugentlige møder giver fkus på pgaven g sikrer, at der hurtigt kan sætte ind hvr det er nødvendigt. Lgbg føres ved hvert møde i task frce med henblik på at fasthlde beslutninger g sikre, at der er en ansvarlig fr alle pgaver. Brug ressurcer på at kmme helt ned i detaljerne. Brnhlms Hspital har fulgt udviklingen af ingen udredningsplan udleveret g udredningsplan udleveret efter 30 tæt, da det var her, data viste vi havde størst udfrdringer. Der er blevet analyseret på CPR-niveau fr at se, hvilke afdelinger/specifik læge/sekretær der havde brug fr særlig hjælp til registrering. Videndeling g samarbejde på tværs af reginens hspitaler - speciale fr speciale. Side 11