Hvad er leg? Kendetegn ved leg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er leg? Kendetegn ved leg"

Transkript

1 Hvad er leg? Kendetegn ved leg I dette kapitel vil jeg give dig et indtryk af hvor mange påstande og udsagn, der er om leg.for at give en smule overblik, vil jeg skelne mellem hvad man kan se som kendetegn i nutid, andre kendetegn, legens nytteværdi. og legens politiske værdi. Læg mærke til hvor mange, forskellige og modsætningsfyldte påstande du kan møde. For det første er en del af kendetegnene er umiddelbart til stede for de legende i nutid. De afgør om legen fortsætter eller bliver til noget andet. Så er der andre kendetegn som er nemmere at observere udefra eller bagefter. For det tredje er nytteværdien det, vi udefra tillægger legen af forskellige kvaliteter. De indeholder alle et element af fremtid eller fortid, noget vi tillægger legen, men ikke noget som de legende er klar over i selve legeøjeblikket. Som den fjerde og særlige kategori kommer de politiske udtalelser. Når man mener, at legen er til for at opfylde bestemte opgaver. To velkendte er fysisk træning og samfundstilpasning, men der er flere. Læg mærke til at mange af udsagnene modsiger hinanden. Det er et af de forunderlige kendetegn ved leg, at den er så svær at indfange. Jeg tog mit afsæt i Sven Erik Holgersen i E.Kirk: Musik og pædagogik, men dette er en stærkt udvidet og revideret liste. Til sidst et råd: Man kan godt blive lidt forpustet over de mange påstande. Læs dem og brug dem til at finde ind til din egen mening. Kendetegn i nutid Leg betegner både en konkret aktivitet og en oplevelsestilstand. Dette betyder, at det faktisk kun er den, der leger, der ved om det er leg. Udefra kan man kun gætte. Legen indeholder selvforglemmelse. Når legen er i gang er legen noget andet som fylder ens opmærksomhed. Legen udfoldes i et imaginært rum. Den usynlige ring omkranser legen. Hvad enten man leger selv, eller sammen med andre. Leg foregår uden for normal klokke tid. I leg er de normale forestillinger om tid ophævet. Det er muligt at bruge fortid og fremtid blandet eller sammen. Ofte iscenesætter børn faktisk ved at skelne mellem virkelighed og leg ved at bruge datid Du var tante Olga til virkeligheden og nutid Goddag, vil du have en kage? til legen. Legen er et mål i sig selv Der er ikke et mål uden for legen. Man skal ikke nå noget eller lære noget. Legen er sit eget argument. Leg er en mental tilstand For at kunne skelne den fra f.eks. udforskning, forhandling eller eksperimenteren. Ofte vil man kunne se det på deltagernes øjne: De bliver en lille smule defokuserede (i mod S 1 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres

2 sætning til når man opmærksomt udforsker en bestemt ting. Man går fra at bruge tingen som sådan til at bruge tingen som den er for mig. Leg kommunikeres med legesignaler I legen indgår (meta )signaler, der fortæller dette er leg. Leg kan ofte kendes på overdrivelse og mangel på økonomi : Hvis man virkelig jager eller slås, går man direkte efter målet i leg er der mange store bevægelser. Leg lever mellem deep play og virkelighedens regler, magtkampe, intriger og afgørelser Leg kan skifte på et millisekund fra dyb intensitet til at afgøre fordelinger, roller, regelbrud. Lege er selvforvaltende Leg styres inde fra selve legen. Der er ikke udefra kommende dommere. Det er i modsætning til f.eks. spil og sport, hvor der kan være klare regler og nogen, der sørger for at de bliver overholdt. Leg er uforudsigelig Leg kan gå i mange retninger og få mange drejninger på undervejs. Ting kan få nye betydninger. Nye impulser opstår. Leg er en omskiftelig verden, hvor tilfældigheden og ikke nødvendigheden råder Lege har flere retninger er ambivalent Bevægelsen er tilbøjelig til at gå i mange forskellige retninger og er ofte farvet af iøjnefaldende uorden. Bevægelserne bølger frem og tilbage, fra det ene til det andet, hid og did. Det er derfor ikke altid lige let for iagttageren at give et sammenhængende billede af adfærden. Man "ved" når det er leg Hvis man er i tvivl, har der ofte været andre ting på spil: magt, manipulation, iscenesættelse, forhandling, undersøgelse... Leg er måden det gøres på Det er en særlig kvalitet, der er forskellig fra andre måder at handle. Andre kendetegn Leg forudsætter frivillighed frihed. Det må være frivilligt hvornår man går ind og ud af legen. Det må også være frivilligt, hvad man går ind i legen og bidrager med. Leg indeholder aftaler, hierarkier... De grundlæggende regler for leg er: Enighed om legens præmisser, gensidig hensyntagen og at man skiftes en jævnbyrdig dialog. Leg tager materiale fra oplevelserne omkring de legende Hvis der foregår noget vigtigt, uhyggeligt eller spændende vil det ofte dukke op i legen. Det samme vil dagligdagens små oplevelser; en tur i skoven, små søskendes opdragelse, afsked med ens farmor Leg "siger ja" til input Leg vil ofte tage de ting med, som dukker op en lyd, en ekstra dukke; en tredjemand... Leg er aktivitet for aktivitetens egen skyld uden ydre mål Der er ikke nogle ydre mål, der skal nås. Kun fornøjelsen ved øjeblikket. Leg producerer ikke Legen i sig selv er ikke fokuseret på produktet, men på selve aktiviteten Leg har brug for sikkerhed, tryghed og rum Ellers bliver den let kun til aftaler, alliancer og rangordninger S 2 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres

3 Leg kræver træning Leg er et symbolsprog, der kræver øvelse at beherske. Der er ingen øvre grænse for den kompetence man kan udvikle. Lege er kulturbetingede Legens tema og indhold bestemmes af sociale og kulturelle forhold i det samfund de legende tilhører Leg står i et bestemt systematisk forhold til det, som ikke er leg Vi kan kun bestemme legen ved at sætte den i kontrast til ikke leg. Leg kræver, at man VED det er ikke bogstaveligt Uden denne viden kan legen få alvorlige konsekvenser. Man kan slå ihjel, køre nogen over osv i en leg uden at det har ægte konsekvenser og man kan skelne Legens nytteværdi Leg brugt til et formål ud over nuet Når vi står udenfor og kigger ind. Så kan vi se, at der kan ske noget med børn og andre mennesker, der leger. Fordi det er sådan kan vi tillægge legen en nytteværdi. Det er godt for det sociale/motorikken/traumerne/find selv på. Derfor får vi så også lyst til at sætte gode lege i gang, netop for at styrke noget bestemt. I dette område er vi ude, hvor man måske snarere kan kalde det aktiviteter med legepræg. Leg bliver brugt som "middel til målet", hvor målet f.eks. kan være motorik, læring eller samarbejde. I min opfattelse af leg, er vi væk fra legen, når vi begynder at få formål uden for selve legen. Det udelukker bestemt ikke, at det er værd at bruge den slags kun at det kan være værd at kunne skelne. Det sker jo, når vi bruger legen til at få andre ting til at glide ind. Som de synger i Mary Poppins: Kom lidt sukker i skeen, hvis din med cin er sur.... Som sådan er det et lokkemiddel. Samtidig kan det også være en høj kvalitetsmåde at være sammen på, når man går ind og bruger legens måde at fungere på nærvær, intensitet, flow, sige ja... Leg kan bruges til at iscenesætte I leg kan konflikter bearbejdes, tages om, afprøves. Man kan som igangsætter give udfordringer, som non verbalt kan vise deltagerne noget. Leg kan give kropslig læring Gennem kropslige tilgange kan man få adgang til information, der har en mere sanselig kvalitet end ord. I leg kan man afprøve virkeligheden. Den kan altså være et laboratorium for en undersøgelse af hvad kan jeg? hvad må jeg. Man kan afprøve handlinger og følelser uden at det bliver for tæt på virkeligheden og uden at det gælder for alvor. Leg kan udvide forestillingen om det mulige. Derved kan også virkeligheden senere bearbejdes kreativt. Leg forholder sig til virkeligheden og komplementerer den. S 3 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres

4 I legen indgår elementer fra virkeligheden. Rigtige læger, rigtige supermænd. I legen bearbejder man virkeligheden. Man går fra at vide til at gøre. Fra know that til know how. Leg kan gøre kedelige ting lettere Ved at sætte opgaver og træning ind i en legekontekst kan man ofte motivere deltagerne til at blive ved længere. Leg kan lokke Legens belønning af behag og sjov kan få nogle til at gå ind i en leg. Det kan også lade sig gøre ved at gå trinvis frem at lade en nem leg hjælpe en svær leg på gled. Leg kan virke samlende Når man har leget sammen kan det ofte virke forløsende og afslappende, så konflikter løses lettere. Leg kan bruges terapeutisk Leg kan bearbejde og eksperimentere med virkeligheden. Ulystbetonede og angstskabende oplevelser kan udleves. I legen kan man f.eks. skifte rolle fra afmagt til magt. Lege kan i symbolform gennemspille scenarier I lege kan man lege, hvor strukturen ligner virkeligheden, men hvor indholdet er flyttet til f.eks. en fantasiverden. Eksempelvis et barn er bange for sin store, stærke far, men leger så selv stor og stærk løve i et cirkus. Leg kan bruges til at styrke kreativiteten I legen kan man kombinere ting og handlinger på nye måder og dermed få udvidet sit repertoire. Legens politiske værdi Når leg bliver brugt politisk, kommer argumenterne igen i en lidt anden form. Mange af dem har ideologiske undertoner. Nu bliver leg noget man kan bruge for at få skabt en bestemt form for samfund og samfundsborgere. Jeg har placeret udsagnene i flere undergrupper. Nogle af dem kan selvfølgelig stå flere steder. Leg for at udvikle sig Biologisk/Teknisk Mange argumenter er faktisk i den fysiske afdeling. Man tror på at legen skal bruges til at udvikle fysik, motorik og dermed ens evne til at være en velsmurt maskine igen som middel til målet. Leg træner Man får en velfungerende krop det hjælper børn og voksne til at fungere bedre i dagligdagen (som så er uden leg) Leg øger bevægelighed styrke udholdenhed. Leg styrker evnen til at lære Når man leger øger man sine neuromotoriske færdigheder, så man bedre er i stand til at koncentrere sig om at modtage (ind )læring i skolen Leg forhindrer fedme Når man leger forbrænder man kalorier og undgår dermed fedme. S 4 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres

5 Leg for at lære Humanistisk dannelse Fra et humanistisk perspektiv bliver dannelse det væsentlige aspekt. Man respekterer den enkelte, som gerne skal udvikle sig optimalt til det unikke individ vedkommende er. Her er fysik mere nedtonet og kommunikation og social kompetence højere vægtet. Leg stimulerer det legende aspekt Man lærer gennem bevægelse og leg en bestemt god måde at håndtere verden på. At lege giver livskvalitet. Leg stimulerer det kommunikative Gennem leg øger man sin kompetence til at udtrykke tanker, følelser, meninger. Leg lærer en om sociale roller Man lærer, hvad der passer sig, hvordan man udtrykker sig i dette samfund. Leg udvikler dannelse Ting som viljestyrke, selvopfattelse, beslutsomhed, koncentration, selvtillid og fællesskabsfølelse styrkes gennem legen. Leg for at opdrage til livet Funktionalistisk De funktionalistiske lægger sig tæt op ad de biologisk/tekniske, men de har en bredere opfattelse af hvad leg skal gøre. Det er en slags træning til mange aspekter af "det rigtige liv": Leg lærer en at klare livet Leg giver en færdigheder. De træner en i motorik, handleevne, forhandlingsevne osv. Leg tilpasser en til den sociale realitet Gennem legen får vi ind hvordan vi skal tilpasse os samfundet. Leg øger indlæringen Man får lært mere af f.eks skolefærdigheder, hvis man leger de rigtige lege. For legens egen skyld Idealistisk humanistisk Det idealistisk humanistiske ideal siger at leg er en uadskillelig del af vores eksistens. Leg er en kvalitet i sig selv Legen er en kvalitet, der lige som skønhed og frisk luft er en del af vores menneskelighed. Leg stiger op af en uslukkelig tilbedelse af livet selv. Leg giver mulighed for kritisk stillingtagen De kritiske eller kritisk humanistiske bruger legen til at få barnet "ind i verden". Gennem legen får barnet viden og kunnen, der kan bruges når barnet skal indtage sin plads i samfundet. Leg giver en mulighed for social kompetence Man kan lære at give og tage og lære at skifte mellem dem Leg giver en mulighed for aktiv selvorganisering Det er vigtigt at kunne styre sit eget liv med henblik på at man ikke bare bliver bevidstløs sofavælger i samfundet Korte bemærkninger til oversigten Mine udtalelser giver så selvfølgelig anledning til en del etiske overvejelser: Hvilke optikker eller synspunkter kan man trække ned over legen uden at monopolisere den og gøre den så effektiv og nyttig at man glemmer de mere skjulte, mindre iøjnefaldende og ikke sproglige dele af oplevelsen[ck1]? S 5 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres

6 Når man beskriver leg sådan hvilken AGT har man så for legen? og hvilken AGT med legen og deltagerne? Hvilken MAGT tiltager man sig over hvad der er rigtigt/forkert i legen? Tager man sig I AGT for ikke at indlæse for meget i legen? Har man som IAGTTAGER nok information til at kunne vurdere legen udefra? Kan man IAGTTAGE hvilken AGT en legedeltager har? Hvilken TAKT kræver legen af en? En række spørgsmål: Her kommer en række spørgsmål til at stimulere din egen tænkning. Der er desværre ikke nogen facitliste. Er disse påstande rigtige og dækkende? Hvornår dækker de (ikke)? Er der noget, der ikke er rigtig leg? Af hvilken grund/hvilke grunde leger man? For sin egen? For at lære? For at? Er det leg, når en pædagog eller lærer sætter en aktivitet i gang? Findes der typer af leg? Kan leg kategoriseres? Er leg knyttet til bestemte steder? (eks legeplads, skov, spisebord) Er der steder man ikke leger? (eks i trafikken, på trapper ) Er leg knyttet til bestemte situationer? Er der situationer, man ikke leger i? Indeholder leg poler eller modsætninger? Hvis ja, hvilke? Er leg noget man kan lære eller er det medfødt? Hvilken betydning har omgivelserne for børns leg? Mængde? Typer? Er der kvalitative forskelle på børns og voksnes leg? Er der kvantitative forskelle på børns og voksnes leg Findes der god og dårlig leg? Hvis ja, hvordan skelner du? S 6 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres

7 Page: 5 [CK1]For svært skrevet. Skal forkortes. Kom ind på MAGT, AGT, FORAGT, TAGE I AGT.

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe. læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

Velkommen hos. natur. Mettes dagpleje

Velkommen hos. natur. Mettes dagpleje Velkommen hos natur Mettes dagpleje Pænt Goddag Hej, jeg hedder Mette Marie Bruun. Jeg er fra 1980, er uddannet maler i 2001 og pædagog med speciale i børn og natur i 2007. Jeg er gift med Ricco, sammen

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2013

Evaluering af læreplaner 2013 af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Virksomhedsplan 2013/14

Virksomhedsplan 2013/14 Et godt sted at være, lære, være tryg og glad, blive holdt af og om, opleve en masse, skabe venskaber og få gode minder med i rygsækken. Børnehuset Ullerslev Lundsager 1 5540 Ullerslev Tlf. 6335 0884 E-mail:

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Trænermanual Kjellerup Håndboldklub

Trænermanual Kjellerup Håndboldklub Trænermanual Kjellerup Håndboldklub For U8, U10, U12 og U14-1 - Juni 2011, Leo Jespersen Indholdsfortegnelse: Indledning:.. Side 3 U8:. Side 5 U10:.. Side 7 U12:.. Side 10 U14:.. Side 13 Krav til træner:..

Læs mere

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder. Forord Hvordan kommer vi videre? Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder. Det handler om at give børn ny erfaring. Det handler om at give

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

VELKOMMEN I. Åbningstider: Mandag-Torsdag: 06.30-16.45 Fredag 06.30-16.30. Tlf:9155-0040 Mail:bornenesakademi@gmail.com

VELKOMMEN I. Åbningstider: Mandag-Torsdag: 06.30-16.45 Fredag 06.30-16.30. Tlf:9155-0040 Mail:bornenesakademi@gmail.com VELKOMMEN I Perspektivplanen bruges af os, som vores styreredskab til vores daglige arbejde. Vi tager afsæt i Aalborg kommunes børn og unge politik og dagtilbudsloven. For Jer forældre er det et informationshæfte

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere