SLUTEVALUERING SUPERCYKELSTIER

Transkript

1 Til Sekretariatet for Supercykelstier Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 SLUTEVALUERING SUPERCYKELSTIER

2 SLUTEVALUERING SUPERCYKELSTIER INDHOLD 1. Indledning 1 2. Opsummering og konklusion 2 3. Metode og datagrundlag Evalueringsdesign Forandringsteori for projekt Supercykelstier Præsentation af datamateriale 6 4. Implementering af projektet Realisering af Supercykelstier Kendskab til Supercykelstier og ændret cykeladfærd Forankring af Supercykelstier Status på resultater Resultater for realisering af Supercykelstier Opsummering og fokuspunkter fremadrettet Resultater for kendskab til Supercykelstier Opsummering og fokuspunkter fremadrettet Resultater for forankring af Supercykelstier Opsamling og fokuspunkter fremadrettet 21 Bilag 1: Tabeller fra spørgeskemaundersøgelse Bilag 2: Indikatorer til evaluering af projekt Supercykelstier Bilag 3: Spørgeskema til samarbejdskommuner i projekt Supercykelstier Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 SUPERCYKELSTIER 1 1. INDLEDNING I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (Rambøll) en slutevaluering af projekt Supercykelstier i hovedstadsregionen. Evalueringen omhandler bevillingsperioden 2011 til Formål med evalueringen Formålet med den afsluttende evaluering af projektet er at dokumentere projektets udvikling og fremdrift på en række udvalgte indikatorer samt at vurdere, i hvilket omfang og på hvilken måde de ønskede resultater er opnået. Vurderingen af projektets målopfyldelse og resultater tager udgangspunkt i den forandringsteori, som blev udarbejdet i forbindelse med midtvejsevalueringen i Forandringsteorien udgør kernen i evalueringen af projektet, idet den beskriver sammenhængen mellem indsatsen og de resultater, der ønskes skabt. Dermed beskriver evalueringen dels projektets implementering, dels vurderer evalueringen de opnåede resultater. Samtidig vil evalueringen med udgangspunkt i forandringsteorien undersøge, om de forventede sammenhænge mellem de aktiviteter, der er gennemført, og de resultater, der ønskes skabt gennem indsatsen, kan bekræftes og fortsat er relevante, eller om der eventuelt er behov for at justere dele af indsatsen for at sikre sammenhæng mellem indsats og resultater fremadrettet i det videre arbejde med Supercykelstier. Baggrund for projekt Supercykelstier Region Hovedstaden og 22 kommuner har besluttet at indføre et net af cykelpendlerruter; kaldt Supercykelstier. Supercykelstierne er tilrettelagt, så de forbinder knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser, således at de så vidt muligt udgør den mest direkte vej for cyklisterne. Der er oprettet et projektsekretariat for indsatsen, som er fysisk placeret hos Københavns Kommune, og som understøtter kommunerne i deres arbejde for at etablere supercykelstier. Sekretariatets normering er blevet udvidet i perioden der evalueres, fra 2½ årsværk og en løntilskudsmedarbejder i 2011 til fire årsværk i 2012 og Fra medio 2014 udvides Sekretariatet med yderligere et årsværk. Projektets første fase varede fra 2011 til 2012 og blev afsluttet med en midtvejsevaluering. Projektets anden fase afsluttedes ved udgangen af 2013 med en evaluering af den samlede projektperiode for 2011 til Regionsrådet besluttede i december 2012 at forlænge bevillingen til det fælleskommunale Sekretariat for Supercykelstier for perioden med det formål, at sekretariatet fortsat er med til at fremme cykelpendling i hovedstadsregionen og bistår kommunerne i deres arbejde med udvikling og anlæg af supercykelstier, ud fra den viden der er oparbejdet i sekretariatet. Tredje fase af projektet indgår ikke i nærværende evaluering. Dog vil evalueringen have fokus på at fremhæve eventuelle elementer i indsatsen, der med fordel kan justeres eller rettes ekstra opmærksomhed mod fremadrettet i projektets tredje fase. Læsevejledning Rapporten består af fem kapitler. Efter indledningen følger kapitel 2, hvor evalueringens hovedkonklusioner og resultater opsummeres. I kapitel 3 præsenteres evalueringsdesign og -metode. Kapitel 4 omhandler implementeringen af projektet og gør status på, om de planlagte aktiviteter er gennemført, og om de har haft det forventede udbytte. Kapitel 5 omhandler de forventede resultater af indsatsen. Her vurderes det, om indsatsen har indfriet eller er på rette vej i forhold til at indfri de forventede resultater, og der præsenteres fremadrettede fokusområder.

4 SUPERCYKELSTIER 2 2. OPSUMMERING OG KONKLUSION I dette kapitel opsummerer vi evalueringens hovedkonklusioner. Status på planlagte aktiviteter og forventede resultater Evalueringen viser, at størstedelen af sekretariatets planlagte aktiviteter er gennemført og har medført det forventede positive udbytte. Blandt de aktiviteter, som har til formål at øge kendskabet til Supercykelstier og til forankring af projektet, er der enkelte aktiviteter, som ikke er gennemført i det omfang, det var planlagt. Projektet er på rette vej i forhold til at indfri en lang række af de forventede resultater, og flere resultater er allerede indfriet. Sekretariatet og samarbejdskommunerne er lykkedes med en af de væsentligste forudsætninger for projektets øvrige succes, nemlig finansiering af et større antal ruter fra den statslige cykelpulje og dermed muligheden for at etablere et sammenhængende højklasserutenet af supercykelstier i hovedstadsregionen. Midtvejsevalueringen i 2012 pegede på, at finansiering var projektets største udfordring på daværende tidspunkt. Målet om at opnå 60 pct. af den statslige cykelpulje blev så godt som indfriet, da 55 pct. af puljens midler blev tildelt supercykelstier i Region Hovedstaden i Endvidere er planen for det fælles sekretariat i blevet godkendt med finansiering på 3 mio. kr. fra regionen og 1 mio. kr. fra kommunerne. Mens projektet i perioden 2011 til 2013 har været optaget af at sikre finansiering til ruterne bl.a. ved at øge kendskab til og ejerskab for projektet bevæger projektet sig i 2014 over i en ny fase, hvor det for en lang række af kommunerne kommer til at handle om selve etableringen af ruterne, dernæst lancering og åbning af ruterne og senere drift. Udfordringen for sekretariatet kan blive at udvikle sig i tråd hermed. Evalueringen peger på, at der fremover vil være et nyt og vigtigt skel mellem samarbejdskommunerne, nemlig mellem kommuner der har og ikke har en supercykelsti hvilket stiller krav til sekretariatet om at yde en differentieret indsats. Sekretariatet er en afgørende aktør for projektets succes Evalueringen viser, at samarbejdskommunerne anser sekretariatet som en afgørende ressource i deres arbejde med at realisere projektet. Sekretariatet er en samlende kraft og bidrager til at sikre koordinering på tværs af kommunerne ved at varetage en række tværgående funktioner, som det hverken er meningsfuldt eller muligt, at de enkelte kommuner varetager selv. Det handler bl.a. om at koordinere og varetage interesser på tværs af alle samarbejdskommuner, sikre ensartethed og høj kvalitet i løsninger på tværs af kommunegrænser, markedsføre projektet og bidrage til forankring af projektet. Midtvejsevalueringen pegede på, at sekretariatet i højere skulle yde en differentieret bistand givet kommunernes forskellige udgangspunkt og rolle i samarbejdet. Slutevalueringen viser, at kommunerne oplever, at sekretariatet yder en sådan differentieret indsats ved at være lydhør og samarbejdsvillig over for alle kommuners synspunkter og ønsker. Evalueringen peger på, at sekretariatet også fremadrettet har en stor rolle at spille i forhold til at sikre projektets succes. De samme funktioner, som sekretariatet har varetaget hidtil, efterspørges fortsat af kommunerne for at sikre den gensidige forpligtelse og fremdrift, som har kendetegnet projektet indtil videre. Kommunerne har også frem over behov for sparring og videndeling med de øvrige kommuner og sekretariatet om end deres behov varierer afhængigt af kommunens situation og kontekst i øvrigt samt status for arbejdet med realisering af supercykelstier i kommunen. Styrket markedsføring Kommunerne vurderer, at en af sekretariatets primære funktioner fremadrettet relaterer sig til markedsføring af de kommende ruter og projektet samlet set. Markedsføringen vil ifølge kommunerne have to formål. Primært skal en samlet markedsføring af Supercykelstier skabe et øget kendskab til ruterne blandt potentielle brugere og dermed bidrage til at indfri projektets langsigtede resultat om et øget antal brugere, der dagligt cykler mellem 5-20 km til arbejde. Markedsfø-

5 SUPERCYKELSTIER 3 ringen bør ifølge kommunerne henvende sig til den brede offentlighed i de involverede kommuner, og mere specifikt bør sekretariatet udvide det opsøgende arbejde overfor virksomheder langs ruterne. Samarbejde med virksomheder fremhæves af flere kommuner som særlig værdifuldt, idet man herigennem kan skabe en kollegial bevidsthed om og et sammenhold i forhold tilcykelpendling, som vil være en stærk motiverende kraft for den enkelte potentielle bruger. Virksomhederne kan ligeledes inddrages som aktiv partner i forhold til at understøtte cykelpendling, fx ved at sikre gode forhold for parkering og opbevaring af cykler samt bade- og omklædningsfaciliteter på arbejdspladsen. Hvad angår markedsføring fremhæver kommunerne endvidere, at de forventer, at sekretariatet vil være en værdifuld partner i forhold til lancering og åbning af de nye ruter. Det gælder både udarbejdelse af informationsmaterialer samt planlægning og afvikling af events. Kommunerne fremhæver i den forbindelse, at sekretariatets bistand ved åbningen af Albertslundruten og Farumruten har været værdifuld for de involverede kommuner, som vurderer, at de ikke selv ville have kunnet gennemføre en lignende markedsføring. Bistand i anlægsarbejdet I forbindelse med anlægsarbejdet i 2014 og 2015 peger kommunerne på, at sekretariatet med fordel kan bidrage med koordination af indkøb og udbud på tværs af kommunegrænser. Dels for at opnå de mest fordelagtige aftaler, dels for at sikre ensartet høj kvalitet i anlægsarbejdet. Flere kommuner fremhæver, at det vil være relevant, at sekretariatet sikrer, at alle erfaringer fra anlægsarbejdet i forbindelse med de to eksisterende ruter videreformidles til øvrige kommuner i samarbejdet. Øget lokal forankring Enkelte kommuner peger på, at der ikke er tilstrækkelig politisk opbakning i kommunen til deltagelse i samarbejdet. Derfor bør sekretariatet i samarbejde med kommunerne arbejde for at skabe politisk opbakning i de kommuner, hvor det ikke pt. vurderes at være tilfældet. I forlængelse heraf peger flere kommuner på, at nok er der politisk opbakning til projektet i kommunen, men samtidig en lille af kommunal forankring forstået som lokalt kendskab til, interesse for og prioritering af projektet. På den baggrund peger evalueringen på, at sekretariatet med fordel kan understøtte kommunerne med at sikre lokal forankring, fx gennem inddragelse af potentielle lokale interessenter, herunder virksomheder og andre relevante aktører, som fx foreninger og institutioner, for derigennem at øge kendskab til og ejerskab for projektet i kommunerne. Antagelsen i en sådan opsøgende indsats er, at hvis offentlighedens interesse for projektet vækkes, er der større incitament for det kommunalpolitiske niveau i forhold til at involvere sig i og prioritere projektet.

6 SUPERCYKELSTIER 4 3. METODE OG DATAGRUNDLAG I dette kapitel præsenterer vi den metodiske tilgang til evalueringen med det formål at sikre klarhed over grundlaget for og gennemførelsen af evalueringen. Indledningsvis beskrives rammen for evalueringen og den forandringsteoretiske tilgang, som evalueringen tager udgangspunkt i. Herefter præsenteres evalueringens datamateriale kort. 3.1 Evalueringsdesign Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteoretisk tilgang til monitorering af projektet. En forandringsteori er en metode til at tydeliggøre de ofte implicitte antagelser, som en myndighed eller organisation har gjort i forhold til, hvordan den vil skabe de forandringer, som den sigter mod med en given indsats. Forandringsteorien beskriver i korte træk, hvad organisationen ønsker at opnå (de ønskede resultater) for hvem (målgruppen), hvordan (med hvilke indsatser og aktiviteter) og hvorfor (med hvilket overordnet strategisk mål for øje). I midtvejsevalueringen dannede forandringsteorien ramme for at vurdere implementeringen af indsatsen og vurdere, hvorvidt der evt. var behov for at justere indsatsen fremadrettet for at sikre, at indsatsen kunne skabe de ønskede resultater. Den afsluttende evaluering bygger ovenpå midtvejsevalueringen i forhold til dokumentation af projektets fremdrift. Hovedfokus er dog på at vurdere, i hvilken og hvordan indsatsen har skabt de ønskede resultater, som de er formuleret i forandringsteorien. Som led i Rambølls forandringsteoretiske evalueringstilgang er der i samarbejde med sekretariatet opstillet et antal indikatorer, der knytter an til resultater og aktiviteter i forandringsteorien. Projektet vurderes ud fra disse indikatorer i slutevalueringen. En oversigt over indikatorerne findes i bilag Forandringsteori for projekt Supercykelstier Forandringsteorien opdeler arbejdet med implementering af supercykelstier i tre spor; et spor for realisering, et spor for kendskab og adfærd og et spor for forankring. Forandringsteorien opererer med tre spor for at skabe overblik over de forskellige elementer og temaer, der er i indsatsen. Hvert af de tre spor udgør et væsentligt element i arbejdet med at implementere projektet, men de tre spor er samtidig internt forbundne og overlapper også i et vist omfang hinanden indholdsmæssigt. Samtidig forudsætter fremdrift i ét spor fremdrift i de øvrige spor. En grafisk illustration af forandringsteorien ses nedenfor.

7 SUPERCYKELSTIER 5 Forandringsteori FORANDRINGSTEORI FOR SUPERCYKELSTIER (SCS) Ressourcer Aktiviteter Output Resultater på Resultater på kort sigt langt sigt Strategisk målsætning Sekretariat for SCS REALISERINGSSPOR Udvikling af koncept Prioritering af ruter Planlægning af nye ruter Udarbejdelse af rutebeskrivelser Facilitering af kommunernes realiseringsarbejde (puljeansøgninger) Afvikling af brugerinddragende indsatser Ruter er prioriteret mhp. at skabe sammenhængende rutenet Nye ruter er planlagt Rutebeskrivelser er udarbejdet Sekretariatsbistand opfattes som en ressource i kommunernes realiseringsarbejde Brugerinddragende indsatser er gennemført Etablering af højklasseruter er muliggjort SCS-koncept og sekretariatsbistand styrker kommunernes realiseringsarbejde Der er opbakning til realisering af højklasseruter blandt brugere Højklasseruter er etableret Sammenhængende højkvalitets rutenet er etableret Styregruppe for SCS Arbejdsgruppe for SCS Finansiering til og med 2013 KENDSKAB- OG ADFÆRDSSPOR Kommunikation (nyhedsbrev, hjemmeside, Facebook, arrangementer) Kampagne (analyse, innovative tiltag Pressemeddelelser Etablering af ruteplanlægger Samarbejde med kommuner Inddragelse af potentielle brugere Løbende aktiv kommunikation Analyser og innovative tiltag er iværksat/ publiceret Omtale af SCS i pressen Ruteplanlægger er etableret Aktivt samarbejde med kommuner Potentielle brugere er inddraget Øget kendskab og motivation blandt potentielle brugere Øget kendskab til SCS blandt relevante kommunale aktører Ruteplanlægger anvendes af brugere Øget antal pendlere der dagligt cykler 5-20 km Øget statslig finansiering Reduceret trængsel Mindsket CO2 Øget folkesundhed FORANKRINGSSPOR Indsats målrettet politisk forankring kommunalt, regionalt og nationalt, herunder: Udarbejdelse af strategi og handlings-plan for politisk forankring Involvering af interessenter Politikermøder Samfundsøkonomisk analyse Der er udarbejdet strategi og handlingsplan for politisk forankring, både kommunalt, regionalt og nationalt Interessenter er involveret Politikermøder er afholdt Samfundsøkonomisk analyse er iværksat/publiceret Interessenter bidrager aktivt til forankring af SCS Øget viden om samfundsøkonomisk gevinst ved SCS Øget kommunal forankring SCS er højt prioriteret i kommunalbudgetter SCS er fortsat finansieret af RH efter 2013 Øget forankring på politisk niveau i kommuner Øget nationalt samarbejde om SCS

8 6 En forandringsteori læses fra højre mod venstre. Yderst til højre er opstillet tre overordnede strategiske målsætninger for projekt Supercykelstier: Reduceret trængsel, mindsket CO2 og øget folkesundhed. Der er en forventning om, at projektet kan bidrage til at opnå disse målsætninger. Der er imidlertid ikke en forventning om, at det inden for de næste mange år er muligt at dokumentere en effekt af projekt Supercykelstier i forhold til de strategiske målsætninger. Målsætningerne er snarere et overordnet pejlemærke for, hvilken større samfundsmæssig værdi og dagsorden projektet indgår i. De strategiske målsætninger går på tværs af de tre spor. Realiseringssporet omhandler arbejdet med at forberede og muliggøre og i sidste ende realisere og anlægge supercykelstier. Ved realisering forstås primært sekretariatets bistand til kommunerne og i mindre samarbejdskommunernes lokale indsats. Kendskab- og adfærdssporet omhandler arbejdet med at øge kendskabet til Supercykelstier blandt borgere, relevante kommunale aktører, politikere (både lokalt, regionalt og nationalt) og interessenter samt at ændre cykeladfærd blandt potentielle brugere. Forankringssporet omhandler arbejdet med at sikre forankring af Supercykelstier både kommunalt, regionalt og nationalt. Ved forankring forstås især finansiering, men også at relevante aktører som fx politikere og interessenter engagerer sig i og prioriterer projektet. 3.3 Præsentation af datamateriale Evalueringen er gennemført på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra 21 ud af de 22 kommuner, der deltager i samarbejdet om supercykelstier. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 3. Desuden er der gennemført fokusgrupper og kvalitative interviews med i alt 12 medlemmer af projektets styregruppe. Der er endvidere gennemført interview med en repræsentant for Cyklistforbundet, som er en central ekstern samarbejdspartner for projektet. Endelig bygger evalueringen på en række skriftlige dokumenter og registreringer gennemført af sekretariatet, henholdsvis brugerstatistik fra projektets hjemmeside, opsamling på virksomhedsbesøg og opsamling på forsøg med testpendlere.

9 7 4. IMPLEMENTERING AF PROJEKTET Dette kapitel omhandler implementering af projekt Supercykelstier. Der ses nærmere på, om de planlagte aktiviteter er gennemført, og om de har haft det forventede output. Ved output forstås omfang og karakter af de planlagte aktiviteter og ikke egentlige resultater eller effekter af indsatsen. Denne skelnen er vigtig, og det understreges, at dette kapitel har fokus på implementering og gennemførelse af aktiviteter, mens kapitel 5 indeholder en analyse af projektets resultater. Kapitlet er struktureret i forhold til de tre spor i forandringsteorien for projekt Supercykelstier, og således gøres der status for implementeringen af aktiviteterne i hvert af de tre spor; først implementering af realiseringssporet, dernæst kendskab- og adfærdssporet og til sidst forankringssporet. 4.1 Realisering af Supercykelstier I dette afsnit ser vi nærmere på arbejdet med at realisere supercykelstier. På nuværende tidspunkt omhandler realiseringsarbejdet i høj forberedelse og muliggørelse af supercykelstier. For de fleste kommuners vedkommende ligger selve anlægget af ruterne længere ude i fremtiden, om end enkelte kommuner allerede nu også er i gang med det konkrete anlægsarbejde. Planlagte og gennemførte aktiviteter Tabel 1 viser en oversigt over det forventede output af sekretariatets aktiviteter. Tabellen viser desuden status for implementeringen af aktiviteterne og succeskriterier for de enkelte aktiviteter. Status er baseret på sekretariatets egne registreringer, kommunernes besvarelse af spørgeskemaet samt opfølgende interviews med projektgruppe- og styregruppemedlemmer i udvalgte samarbejdskommuner. Tabel 1: Oversigt over sekretariatets planlagte og gennemførte aktiviteter under realiseringssporet Forventet output af aktiviteter Status januar 2014 Succeskriterium Ruter er prioriteret mhp. at skabe sammenhængende rutenet I arbejdet med prioritering og udpegning af ruter har den geografiske spredning været et kriterium. Med både radialog ring-ruter tegner der sig nu, ifølge sekretariatet, et sammenhængende net. De planlagte ruter er placeret på en måde, der muliggør at skabe et sammenhængende rutenet Nye ruter er planlagt Der er planlagt tre nye ruter: Nordre Sjælsø, Søndre Sjælsø og Værløseruten. Endvidere er 7 ruteforlængelser planlagt: Ballerupruten Frederikssund Birkerødruten Allerød Gl. Holteruten Helsingør Roskildevejruten Høje-Taastrup Albertslundruten Sengeløse Farumruten Allerød Øresundsruten Helsingør Der er planlagt 5 ruteforlængelser og 2 nye ruter inden udgangen af 2012 Rutebeskrivelser er udarbejdet Der er udarbejdet rutebeskrivelser for alle ovenstående ruter Der er udarbejdet rutebeskrivelser for alle nye ruter og ruteforlængelser ved udgangen af 2012 Brugerinddragende indsatser er gennemført Der er afholdt i alt 15 virksomhedsbesøg otte i 2013 og syv i Mindst fem inddragelsesmøder afholdt i

10 8 Forventet output af aktiviteter Status januar 2014 Succeskriterium Sekretariatsbistand anvendes af kommunerne i deres realiseringsarbejde Siden midtvejsevalueringen i 2012 er der sket en udvikling i kommunernes anvendelse af sekretariatets bistand, således at der i januar 2014 er flere kommuner, der har anvendt flere forskellige former for sekretariatsbistand, end det var tilfældet i Dette er ikke overraskende set i lyset af udviklingen i arbejdet med realisering af supercykelstier i 2013, herunder ansøgningsrunden til den statslige cykelpulje. Alle kommuner oplever sekretariatets ydelser som en ressource i kommunernes realiseringsarbejde De former for sekretariatsbistand, som flest kommuner har anvendt, er hjælp til puljeansøgning, dialog med Vejdirektoratet, informationsmaterialer, pressemeddelelser og rapporter/dokumenter (se tabellen nedenfor). Samtidig er udbudsprocesser, hjælp til besvarelse af borgerhenvendelser og politisk godkendelsesproces de typer bistand, som færrest kommuner har anvendt. Alle interviewede kommuner oplever sekretariatet som imødekommende og som en meget værdifuld sparringspartner i arbejdet. Kommunernes anvendelse og vurdering af sekretariatets bistand Sekretariatet understøtter kommunerne i arbejdet med at realisere supercykelstier på en række områder. Tabellen nedenfor viser antallet af kommuner, der har anvendt de forskellige former for bistand, sekretariatet yder. Tabel 2: Hvilke typer af bistand fra sekretariatet har du/din kommune gjort brug af i jeres arbejde med at realisere Supercykelstier? Angivet i antal. Ja Nej Ved ikke I alt (N) Hjælp til puljeansøgning Afrapportering til cykelpuljen Udbudsprocesser Pressemeddelelser Informationsmaterialer Mødeafvikling Projektstyring (af ruter) Politisk godkendelsesproces Hjælp til besvarelse af borgerhenvendelser Evaluering af ruter Dialog med Vejdirektoratet Kortmateriale Deltagelse i borgerarrangementer, fx store cykeldag, events Rapporter/dokumenter udarbejdet af sekretariatet Opsamling Sekretariatet har gennemført de planlagte aktiviteter i forbindelse med at understøtte kommunernes arbejde med realisering af supercykelstier, og sekretariatets bistand anvendes over en bred kam af kommunerne. Vi vender tilbage til en analyse af, hvorvidt og hvordan sekretariatet opleves som en ressource for arbejdet i samarbejdskommuner i kapitel 5 om projektets resultater.

11 9 4.2 Kendskab til Supercykelstier og ændret cykeladfærd I dette afsnit ser vi nærmere på arbejdet med at øge kendskabet til supercykelstier samt ændre cykeladfærd blandt potentielle brugere. Denne del af sekretariatets arbejde har flere målgrupper; politikere, kommuner, interesseorganisationer, potentielle brugere og borgere mere generelt. Planlagte og gennemførte aktiviteter Tabel 3 viser en oversigt over det forventede output af sekretariatets aktiviteter under kendskabs- og adfærdssporet. Tabellen viser desuden status for implementering af aktiviteterne og succeskriterier for de enkelte aktiviteter. Status er baseret på sekretariatets egne registreringer. Tabel 3: Oversigt over sekretariatets planlagte og gennemførte aktiviteter under kendskab- og adfærdssporet Forventet output af aktiviteter Status januar 2014 Succeskriterium Løbende aktiv kommunikation Der er udsendt 2 nyhedsbreve i 2011 til eksterne modtagere. I 2012 er der udsendt 2 interne nyhedsbreve og 1 nyhedsbrev til eksterne modtagere. I 2013 er udsendt 5 interne nyhedsbreve og 8 nyhedsbreve til eksterne modtagere. Der var 65 tilmeldte modtagere af nyhedsbrevet i 2012 og 408 tilmeldte til nyhedsbrevet i I 2012 var der 484 likes på Facebook, mens der i 2013 er 823 likes på Facebook. 4 årlige nyhedsbreve til eksterne modtagere og 500 tilmeldte modtagere af nyhedsbrevet + 4 årlige interne nyhedsbreve til samarbejdskommunerne inden udgangen af Min likes ved udgangen af Aktivt samarbejde med kommuner Sekretariatet samarbejder med presse- og kommunikationsafdelinger i kommunerne efter behov. Samarbejdet omhandler særligt lokale nyheder, herunder lokale ruter. Sekretariatet har indtil videre vurderet, at et egentligt kommunikationsnetværk ikke er relevant. Alle kommuner deltager i kommunikationsnetværk ved udgangen af 2013 Ruteplanlægger er etableret CykelPlanen skulle oprindeligt have været lanceret i maj Lanceringen blev dog udskudt til oktober Det betyder, at der endnu ikke er modtaget brugerfeedback på CykelPlanen andet i form af borgerhenvendelser og reviews på Google Play og itunes App Store. Der har i alt været ca. 10 borgerhenvendelse om CykelPlanen. Brugere kommer med feedback 2 mdr. efter lanceringen Potentielle brugere er inddraget Der er gennemført besøg på 8 virksomheder, som er placeret i nærheden af/langs Farumruten. Besøgene er gennemført i forbindelse med åbning af Farumruten i Besøg hos min. 10 større virksomheder pr. rute Der er gennemført besøg på 7 virksomheder i 2012 og 2 virksomheder i 2013 i forbindelse med Albertslundruten. Analyser og innovative tiltag er iværksat/ publiceret Alle kommuner på den udvalgte rute samt regionen har deltaget aktivt i arbejdet om rekreativt potentiale. Arbejdet blev afsluttet med et fællesmøde i januar 2013, hvor der blev udtrykt tilfredshed med arbejdet. Det har dog ikke mundet ud i konkrete tiltag. De involverede kommuner og sekretariatet vurderer, at analysen af SCS rekreative potentiale og arbejdet med innovative tiltag er værdifuldt

12 10 Forventet output af aktiviteter Status januar 2014 Succeskriterium Det innovative tiltag Dynamisk belysning på Farumruten er gennemført. De deltagende kommuner er positive over for tiltaget, og der har været positive tilbagemeldinger fra brugerne på den udvalgte strækning. Initiativet evalueres imidlertid først efter et års drift, dvs. senere i Omtale af SCS i pressen Sekretariatet har ikke præcise registreringer af antallet af pressemeddelelser. Der er udsendt pressemeddelelser i forbindelse med lanceringen af Albertslundruten i april Desuden er der udsendt pressemeddelelse i forbindelse med politikermøde afholdt i august I 2013 er der udsendt fem pressemeddelelser om supercykelstier generelt, og derudover et større tal om Farumruten. 3-4 pressemeddelelser årligt Antallet af omtaler i presse (samlet webkilder, lokale ugeaviser, landsdækkende dagblade, fagblade, regionale dagblade og tv-indslag) var 147 i 2012 og 85 i presseomtaler årligt Kommunerne har i varierende omfang selv gennemført aktiviteter med henblik på at styrke kendskabet til Supercykelstier. Således har 14 kommuner udsendt pressemeddelelser, 10 kommuner har afholdt interne politikermøder (som fx udvalgsmøder), 9 kommuner har kommunikeret om projektet via nyhedsbrev, hjemmeside eller arrangementer, og endelig har 3 kommuner afholdt borgermøder (se tabel 14 i bilag 1). På trods af kommuners indsats for at udbrede kendskabet til supercykelstier lokalt kan det konkluderes, at størstedelen af kommunerne ikke selv har afviklet aktiviteter for at udbrede kendskabet. Dette bekræfter, at kommunikation af og synlighed om projektet er en opgave, som sekretariatet i særlig er med til og forventes at løfte. Opsamling Ses på indholdet af sekretariatets løbende aktive kommunikation, er der i store træk gennemført de planlagte aktiviteter, om end antallet af nyhedsbreve, pressemeddelelser og virksomhedsbesøg ligger lidt under det forventede niveau. I forlængelse heraf er også det forventede udbytte af de planlagte aktiviteter af lidt mindre omfang end forventet. Således er antallet af modtagere af nyhedsbreve, likes på Facebook samt antallet af presseomtaler lavere end forventet. Det bemærkes, at succeskriterierne er fastsat af sekretariatet selv og kan opfattes som en intern rettesnor og et ønsket ambitionsniveau for sekretariatets arbejde med at udbrede kendskabet til Supercykelstier i offentligheden. 4.3 Forankring af Supercykelstier I dette afsnit ser vi nærmere på arbejdet med at forankre Supercykelstier. I arbejdet med at forankre projektet sigtes der især mod det politiske niveau, både kommunalt, regionalt og nationalt. Planlagte og gennemførte aktiviteter Tabel 4 viser en oversigt over det forventede output af sekretariatets aktiviteter under kendskabssporet. Tabellen viser desuden status for implementering af aktiviteterne samt succeskriterier for de enkelte aktiviteter. Status er baseret på sekretariatets egne registreringer.

13 11 Tabel 4: Oversigt over sekretariatets planlagte og gennemførte aktiviteter under forankringssporet Forventet output af aktiviteter Status januar 2014 Succeskriterium Strategi og handlingsplan for politisk forankring Sekretariatet har udarbejdet et notat om mulige handlingsmuligheder i kommuner som led i deres lokale handlingsplan for politisk forankring. Der er endvidere udarbejdet en såkaldt politikerfolder, der på en lettilgængelig form tydeliggør økonomiske og sundhedsmæssige fordele ved at realisere supercykelstier for kommuner og borgere, som kan anvendes i det lokale arbejde med forankring af projektet. Der er udarbejdet en strategi og handlingsplan for politisk forankring Interessenter er involveret Sekretariatet har samarbejdet med følgende 11 interessenter: Kræftens Bekæmpelse, Cyklistforbundet (både landsorganisation og lokalafdeling), Bikeability (forskergruppe), Vejdirektoratet, kommuner uden for Region H (Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg), følgegruppe for analyse om samfundsøkonomi, DSB Plus, Trængselskommissionen og Transportministeriet. 10 interessenter ved udgangen af 2013 Politikermøder er afholdt Der er afholdt 2 politikermøder i Der er ikke afholdt politikermøde i Et politikermøde var planlagt til afholdelse i Ballerup Superarena i efteråret 2013, hvor kommunale politikere skulle underskrive en fælles samarbejdserklæring i forbindelse med ansøgningen til den statslige cykelpulje. Mødet blev imidlertid aflyst da Københavns Kommunes politiske behandling af indtægtsbevillingen fra staten endnu ikke var afsluttet forud for mødet, og borgmesteren derfor ikke kunne underskrive erklæringen. 1 møde i 2012 og 1 møde i politikere deltog i mødet i februar 2012 og 15 politikere til mødet i august politikere til hvert møde Samfundsøkonomisk analyse er iværksat/ publiceret Analysen er gennemført og resultaterne er anvendt i Trængselskommissionens arbejde i Resultaterne af analysen indgår i kommissionens anbefalinger. Analysen er afsluttet primo 2013, så resultater og budskaber kan bringes i spil ift. Trængselskommissionens arbejde første halvår af 2013 Opsamling Størstedelen af de planlagte aktiviteter, der skal understøtte forankring, er gennemført. Sekretariatet har udarbejdet en strategi og handlingsplan for politisk forankring, hvilket konkret er mundet ud i en politikerfolder, der fremhæver de væsentligste fordele for kommuner og borgere ved at etablere supercykelstier. Derudover er der udarbejdet forslag til indhold i de kommunale handlingsplaner for lokal forankring. Hvad angår involvering af interessenter har sekretariatet særligt i løbet af 2013 etableret samarbejde med flere eksterne aktører. Sekretariatet har etableret et tæt og udbytterigt samarbejde med Cyklistforbundet, som er en vigtig aktør på området. Endvidere har sekretariatet etableret samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om projektet Fra bil til cykel. Flere kommuner fremhæver, at de anser samarbejde med og involvering af virksomheder og arbejdspladser, der ligger tæt på eller langs de kommende ruter, som en meget vigtig opgave for sekretariatet fremadrettet. I den forbindelse peger flere kommuner på, at sekretariatets indsats for at involvere virksomheder i Farumrutens opland i forbindelse med åbningen af ruten har været positiv, og at sekretariatet med fordel kan fortsætte dette arbejde, når flere ruter åbnes fremadrettet.

14 Politikermøder er en aktivitet, som sekretariatet kun i mindre omfang er lykkedes med at gennemføre. Som nævnt i afsnittet ovenfor har knap halvdelen af kommunerne selv afholdt interne politikermøder, som fx udvalgsmøder, (10 kommuner) og enkelte kommuner har afholdt borgermøder (3 kommuner), men langt størstedelen af kommunerne har ikke (oversigt over antallet af kommuner, der har afviklet politiker- og borgermøder, ses af tabel 14 i bilag 1). Kommunerne udtrykker samtidig stor begejstring over de to fælles politikermøder, som sekretariatet arrangerede i 2012, idet de var med til at skabe synlighed om projektet og kommunal involvering. Flere kommuner omtaler således aflysningen af det planlagte fælles politikermøde i 2013 med stor ærgrelse. Fælles politikermøder, som sekretariatet arrangerer på tværs af kommunegrænser, er ifølge flere kommuner en mulighed for at skabe øget fokus på og interesse for supercykelstier blandt kommunalpolitikere og borgere, som de enkelte kommuner ikke har mulighed for at initiere. 12

15 13 5. STATUS PÅ RESULTATER I dette kapitel ser vi nærmere på, hvorvidt projektet indtil videre har indfriet de forventede resultater, der er formuleret for indsatsen til og med For hvert af de tre spor i forandringsteorien gøres status for de opstillede og forventede resultater. Desuden præsenteres der fremadrettede konklusioner, som kan understøtte den fortsatte implementering af projektet. 5.1 Resultater for realisering af Supercykelstier Tabel 5 viser en oversigt over de forventede resultater for realiseringssporet, som ønskes opnået på kort sigt (ved udgangen af 2014) og på langt sigt (ved udgangen af 2015). Tabellen viser desuden status for resultatopnåelsen i januar 2014 og succeskriterier for, hvornår resultaterne anses som indfriet. Status er baseret på sekretariatets oplysninger, spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdskommunerne og opfølgende interviews. Tabel 5: Oversigt over de forventede resultater under realiseringssporet Forventede resultater på kort sigt Status januar 2014 Succeskriterium Etablering af højklasseruter er muliggjort 2 ruter er indviet. 9 ruter er planlagt og finansieringen er fundet, dog med undtagelse af kommunal egenfinansiering i en enkelt af de 17 involverede kommuner. Her forventes egenfinansieringen af falde på plads i løbet af april Såfremt der udmeldes en statslig pulje i 2014, forventes det, at det søges om midler til 1-3 nye ruter. I 21 af 22 samarbejdskommuner er der politisk opbakning til samarbejdet. En enkelt kommune har valgt at sætte medlemskabet i bero i 2014 grundet afslag fra Vejdirektoratet på ansøgning om statslig finansiering i Mindst 10 ruter er planlagt og har finansiering ved udgangen af 2014 Alle 22 kommuner har politisk godkendelse af plan og koncept ved udgangen af 2013 SCS koncept og sekretariatsbistand styrker kommunernes realiseringsarbejde 19 kommuner vurderer, at det samlede koncept for SCS er værdifuldt for kommunens arbejde med realisering af projektet. 2 kommuner svarer ved ikke. For kommunernes vurdering af delelementer i konceptet, se tabel 12 i bilag 1. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunerne generelt vurderer udbyttet af den anvendte sekretariatsbistand positivt (se uddybning nedenfor). Alle samarbejdskommuner vurderer, at koncept og sekretariatsbistand i høj styrker realiseringsarbejde Der er opbakning til realisering af højklasseruter blandt brugere Ifølge Cyklistforbundet er der opbakning til projektet blandt deres brugere. Forbundets repræsentant peger dog på, at der blandt deres brugere er enkelte som har udtrykt utilfredshed med kvalitet på Albertslundruten, som de ikke mener, er tilstrækkelig høj. Det gælder særligt de dele af ruten, der består af tidligere stier, hvor der ifølge disse brugere ikke er sikret det fornødne flow, som en højkvalitetsrute forudsætter. Relevante aktører med kendskab og relation til potentielle brugere vurderer, at der er opbakning til realisering af SCS Sekretariatets interne erfaringsopsamling af virksomhedsbesøg peger på, at der generelt er interesse for projektet blandt medarbejderne på de pågældende arbejdspladser. Hvorvidt denne interesse er udtryk for egentlig opbakning til projektet, kan Rambøll ikke vurdere.

16 14 Forventede resultater på langt sigt Status januar 2014 Succeskriterium Højklasseruter er etableret Der er etableret 2 højklasseruter, Albertslundruten, som blev indviet i foråret 2012, og Farumruten, der blev indviet i foråret Derudover er realiseringsarbejdet med yderligere 9 ruter i gang. Ved udgangen af 2015 forventes yderligere 2 ruter at være anlagt. Mindst 5 højklasseruter er etableret ved udgangen af 2015 Sammenhængende højkvalitets rutenet er etableret Der er etableret/planlagt etablering af både radialruter (Ishøjruten, Albertslundruten og Farumruten) og ringruter (Københavnerruten, Indre Ringrute og Værløseruten). Der er etableret både radiale ruter og ringruter ved udgangen af 2015 Kommunernes vurdering af sekretariatets bistand Overordnet set viser evalueringen, at de typer sekretariatsbistand, som kommunerne har anvendt, opleves som en ressource i deres arbejde med at realisere supercykelstier. Tabellen nedenfor viser, at det primært er svarkategorierne I høj og I nogen, kommunerne har anvendt til at beskrive, hvorvidt den anvendte bistand har været en ressource for dem. Tabel 6: I hvilken oplever I, at den anvendte bistand fra sekretariatet har været en ressource i kommunens arbejde med at realisere Supercykelstier? Angivet i antal. I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Hjælp til puljeansøgning Afrapportering til cykelpuljen Udbudsprocesser Pressemeddelelser Informationsmaterialer Mødeafvikling Projektstyring (af ruter) Politisk godkendelsesproces Hjælp til besvarelse af borgerhenvendelser Evaluering af ruter Dialog med Vejdirektoratet Kortmateriale Deltagelse i borgerarrangementer, fx store cykeldag, events Rapporter/dokumenter udarbejdet af sekretariatet I alt (N) Note: Det er kun kommuner, der angiver at have anvendt en type bistand, som er blevet bedt om at vurdere det oplevede udbytte heraf. Derfor varierer antallet af kommuner i alt (N). Det ses, at alle 19 kommuner, som har anvendt sekretariatets hjælp til at udarbejde puljeansøgning, enten i høj eller i nogen vurderer, at hjælpen har været en ressource. I fokusgrupperne understreges denne vurdering af flere kommuner, som peger på, at en af de væsentligste opgaver, sekretariatet har ydet i samarbejdet, er at bistå kommunerne med deres ansøgninger til den statslige pulje. Det gælder at give input til, hvordan ansøgningerne opbygges og formuleres, at koordinere mellem relevante kommuner samt at sikre, at alle formalia i ansøgningen er overholdt. Det har ifølge kommunerne bidraget til ansøgninger af høj kvalitet, hvor de planlagte ruter fremstår som én samlet og koordineret plan for et rutenet. Det ses dog også, at der er potentiale til at øge kommunernes udbytte af nogle af de mest anvendte former for bistand, fx dialog med Vejdirektoratet. Her angiver 10 af de 16 kommuner, der

17 15 har anvendt sekretariatets hjælp til dialog med Vejdirektoratet, at de i nogen har oplevet det som en ressource. Kun 4 kommuner angiver, at sekretariatets hjælp til denne dialog i høj har været en ressource, og 2 kommuner angiver, at det i mindre har været en hjælp. Fokusgrupper og interviews med styregruppemedlemmer bekræfter dette billede, nemlig at dialogen med Vejdirektoratet opleves som vanskelig, og at sekretariatet kun i et vist omfang er lykkedes med at understøtte og forbedre dialogen. De udfordringer, som kommunerne peger på i relation til dialogen med Vejdirektoratet, omhandler bl.a. manglende lydhørhed og manglende fleksibilitet fra Vejdirektoratets side i forhold til specifikke kommunale ønsker og behov. Her peger enkelte kommuner på, at sekretariatet med fordel kunne styrke deres dialog med Vejdirektoratet, herunder at lægge et større pres i visse tilfælde for at italesætte og fremme kommunernes sag. Det bemærkes, at der ikke er tale om egentlig utilfredshed med sekretariatets bistand det oplevede udbytte er som tabellen ovenfor viser, primært positivt men der er rum for forbedring. Kommunernes oplevelse skal ses som udtryk for, at dialog med Vejdirektoratet opleves som en udfordring i deres arbejde, som der er et ønske om hjælp til fremadrettet. Af interviews med styregruppemedlemmer fremgår det endvidere, at sekretariatets koordinerende funktion er særlig værdifuld. Kommunerne oplever, at sekretariatet koordinerer samarbejdet om et fælles projekt på tværs af kommuner, der ikke har kontakt til hinanden i øvrigt, hvilket bidrager til en gensidig forpligtelse mellem kommunerne i samarbejdet. Sekretariatet understøtter dialogen mellem samarbejdskommunerne og sørger for at videreformidle relevante oplysninger på tværs af kommuner. Sekretariatets koordinerende rolle giver ifølge flere kommuner en merværdi til projektet, idet det bidrager til konceptfastholdelse og ensretning i arbejdet, og samtidig også bidrager til at lægge et moderat pres på det kommunalpolitiske niveau ved at formidle projektets budskab som en samlet indsats, der løftes i flok på tværs af kommunegrænser. Kommunerne oplever generelt, at sekretariatet er lydhør og interesseret i at gå i dialog med hver enkelt kommune om deres specifikke behov og ønsker i samarbejdet. Der er fx forskel på kommunernes indstilling og forventninger til supercykelstier, afhængigt af om det er en kommune i et mere tæt befolket område eller en kommune i et landdistrikt. Det kommer fx til udtryk i forskellige opfattelser af supercykelstiernes formål og funktion. Sådanne forskelle har været drøftet på styregruppemøder, og det er de interviewede kommuners opfattelse, at der er accept af kommunernes forskellige vilkår og dermed også accept af variation i de ruter, der anlægges, betinget af den konkrete kommunale kontekst, hvor de anlægges. Det er imidlertid også et element i samarbejdet som ligger flere kommuner på sinde, hvorfor det vil være relevant også fremadrettet at sikre, at alle kommuner føler sig hørt og kan se sig selv i samarbejdet. I forlængelse heraf er der ligeledes variation i kommunernes behov for sekretariatsbistand afhængigt af hvor længe kommunen har deltaget i samarbejdet, samt hvad status er for arbejdet med supercykelstier i kommunen. I kommuner, hvor der endnu ikke er etableret en supercykelsti, men hvor man står overfor at skulle anlægge en supercykelsti de kommende år, er der fx ofte behov for sparring om indkøb og udbud, mens dette ikke er relevant i de kommuner, hvor der ikke er finansiering til en ny rute. I kommuner, hvor der er anlagt en rute, kan der fx være behov for bistand til indsamling af data om brugere og markedsføring over for potentielle brugere. Kommuner, der er nye i samarbejdet, kan fx have et stort behov for information og for overlevering af erfaringer fra de øvrige kommuner, som kommuner, der har deltaget i længere tid, ikke har. Kommunerne oplever, at sekretariatet stiller en bred vifte af ydelser/bistand til rådighed, som de kan anvende efter behov. Sekretariatet er således i vid udstrækning lykkedes med at yde en differentieret bistand indtil videre, og evalueringen viser, at dette også vil være et relevant hensyn fremadrettet. 5.2 Opsummering og fokuspunkter fremadrettet Evalueringen viser, at de opstillede resultater på kort sigt allerede er indfriet i et vist omfang, og projektet vurderes at være på rette vej i forhold til at opnå de forventede resultater på langt sigt. For at skabe de forventede resultater kan der på baggrund af evalueringen peges på følgende fokuspunkter, som det vil være relevant at arbejde med fremadrettet:

18 16 - Fortsat tilpasse sekretariatsbistanden til kommunernes forskellige behov og situation. Kommunernes behov for bistand afhænger af en række forhold, fx kommunens geografiske placering, varighed af deltagelse i samarbejdet, forhold for cyklisme og bilisme i kommunen og kommunalpolitikernes prioritering af indsatsen. - Udvikle sekretariatsbistanden som led i projektets fase to, hvor en lang række kommuner står over for anlæg af supercykelstier. Kommunerne efterspørger dels sparring i forhold til anlægsarbejdet, dels efterspørger de en kommunikations og markedsføringsindsats fra sekretariatet. 5.3 Resultater for kendskab til Supercykelstier Tabel 7 viser en oversigt over de forventede resultater for kendskabssporet, som ønskes opnået på kort sigt (ved udgangen af 2014) og på langt sigt (ved udgangen af 2015). Tabellen viser desuden status for resultatopnåelsen i januar 2014 og succeskriterier for, hvornår resultaterne anses indfriet. Status er baseret på sekretariatets egne registreringer, spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdskommunerne og opfølgende interviews. Tabel 7: Oversigt over de forventede resultater under kendskab- og adfærdssporet Forventede resultater på kort sigt Øget motivation og kendskab til SCS blandt potentielle brugere Status januar 2014 På Albertslundruten er kendskabsen blandt de adspurgte brugere 85 %. Der er ikke data for kendskabs blandt øvrige og potentielle brugere. Der var 1740 unikke besøgende på i november I 2013 har der gennemsnitligt været 3100 unikke besøgende pr. måned. Sekretariatet har gennemført projektet Cykeludfordringen, hvor 5 testpendlere personer, der ikke normalt cykler til arbejde, i en måned har cyklet til arbejde på supercykelstier dagligt med brug af lånt udstyr. En erfaringsopsamling fra projektet viser, at deltagerne har oplevet et stort udbytte af at deltage i projektet i form af øget velbefindende og bedre helbred. 4 ud af 5 deltagere angiver, at de vil fortsætte som cykelpendlere efter testperioden. Erfaringsopsamlingen viser, at testpendlerne oplever følgende forhold som motiverende for at fortsætte som cykelpendlere: 1) På cyklen oplever de at være i flow under transporten og dermed undgås uhensigtsmæssig ventetid som fx bilist; 2) på cyklen opnår de en behagelig sansemæssig oplevelse under transporten, som de ikke kender fra bilkørsel; 3) en målbar sundhedsmæssig forbedring i form af vægttab og bedre Bodyage og endelig 4) en følelse som superhelt ved at vælge supercykelsti fremfor bilkørsel. Succeskriterium 80 % af brugerne har kendskab til SCS Gennemsnitligt 1800 unikke besøgende pr. måned i ud af 5 testpendlere er motiveret til at cykelpendle på SCS efter endt testperiode Erfaringsopsamlingen peger endvidere på, at et forsøg som Cykeludfordringen er velegnet til at favne en bredere gruppe af potentielle brugere af supercykelstier, og ved at rekruttere brugere på arbejdspladser bidrager indsatsen endvidere til at skabe et fællesskab blandt de involverede på arbejdspladsen, hvilket har en motiverende effekt i form af gensidig forpligtelse blandt kollegaer.

19 17 Forventede resultater på kort sigt Øget kendskab til SCS blandt relevante kommunale aktører Ruteplanlægger anvendes af brugere Status januar 2014 Langt størstedelen af de relevante aktører i kommunerne har kendskab til projekt Supercykelstier. Sammenlignet med midtvejsevalueringen i 2012 er der sket en positiv udvikling, således at kendskabet til Supercykelstier ifølge respondenterne er øget på alle niveauer, undtagen for chefer hvor kendskabet er uændret. Tabel 8 nedenfor giver et overblik over relevante aktørers kendskab til SCS i alle kommunerne CykelPlanen blev lanceret i oktober Der har været 2000 downloads i alt ved udgangen af Brugerrating er på 3,5 stjerner i gennemsnit. Succeskriterium SCS er kendt på alle niveauer i kommunerne (driftsfolk, adm. medarbejdere, chefer, direktører m.fl.) og i alle relevante afdelinger ved udgangen af downloads ved udgangen af 2014 og 1000 downloads ved udgangen af Forventede resultater på langt sigt Øget antal borgere der dagligt pendler 5-20 km på cykel Status januar 2014 På hverdage er der sket en stigning på 8 pct. på Albertslundruten. Der er endnu ikke gennemført brugermålinger på Farumruten. Reviews af CykelPlanen i Google play og Itunes App Store: Rating 3 i 2013 og 4 i Succeskriterium De etablerede ruters potentialer (potentiale tal fra hæfte) er opnået 3 år efter etablering. Potentiale for Albertslundruten er en stigning på i alt 20 % i Tabel 8: I hvilken vurderer du at følgende kommunale aktører har kendskab til projekt Supercykelstier i din kommune? Angivet i antal. Aktørers af kendskab til SCS I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Borgmester(-re) Kommunaldirektører Teknik- og Miljøudvalg Driftsfolk Chefer Adm. medarbejdere I alt (N) Kommunerne har også haft mulighed for at angive, om der er væsentlige aktører i kommunen, der ikke har kendskab til Supercykelstier. I den forbindelse peger enkelte kommuner på, at kendskabet til Supercykelstier bør øges blandt virksomheder og arbejdspladser i kommunen, og at der er behov for at styrke potentielle virksomheders indgangsvinkel til projektet og et potentielt samarbejde. Kommunerne vurderer sekretariatets arbejde med kommunikation og branding positivt Samarbejdskommunerne fremhæver særligt sekretariatets arbejde med kommunikation og branding som en ressource. Således vurderer 19 ud af 21 kommuner, at sekretariatets arbejde med kommunikation og branding er værdifuldt for kommunens arbejde med at realisere Supercykelstier (se tabellen nedenfor). Også bistand ved indvielseskampagner fremhæves som en ressource af forholdsvis mange kommuner (15 ud af 21). Kommunerne der har svaret slet ikke eller ved ikke til udbyttet af sekretariatets bistand ved indvielseskampagner, er kommuner, for hvem dette endnu ikke er et aktuelt spørgsmål.

20 18 Arbejdet med supercykelstier er typisk forankret i teknik- og miljøafdelinger lokalt, hvor fokus er på selve anlægsarbejdet og ikke på synliggørelse eller markedsføring af et projekt. De interviewede styregruppemedlemmer fremhæver således, at sekretariatets arbejde med at skabe et brand og en bevidsthed om Supercykelstier er meget værdifuldt for dem, da de enkelte kommuner hverken selv besidder de fornødne ressourcer eller kompetencer til at håndtere kommunikationsindsatsen. Tabel 9: Angiv venligst i hvilken følgende af sekretariatets aktiviteter er værdifulde for arbejdet med realisering af Supercykelstier. Angivet i antal. I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Kommunikation og branding Bistand ved indvielseskampagner Politikermøder Etablering af ruteplanlægger I alt (N) Tabellen viser også en tendens til, at kommunerne i mindre oplever sekretariatets indsats i relation til politikermøder og etablering af ruteplanlægger som værdifuld sammenlignet med bistand til kommunikation og branding samt ved indvielseskampagner. Dette kan formentlig forklares ved, at der som tidligere nævnt ikke er afholdt politikermøder i 2013, samt at ruteplanlæggeren endnu er meget ny og dermed endnu ikke har nået at skabe nævneværdig værdi. Det skal understreges, at størstedelen af kommunerne vurderer, at sekretariatets arbejde med politikermøder og ruteplanlægger er værdifuldt, det er blot mindre udtalt end i vurderingen af de øvrige indsatser. 5.4 Opsummering og fokuspunkter fremadrettet Det ses, at indsatsen har indfriet eller er på vej til at indfri de opstillede resultater for kendskabog adfærdssporet på kort sigt. Det er ikke muligt at vurdere indsatsens indfrielse af det ønskede resultat om et øget antal borgere, der dagligt pendler på cykel inden for evalueringens rammer, da der ikke er indsamlet data om en sådan adfærdsændring. For fortsat at understøtte et øget kendskab til supercykelstier samt at bidrage til den ønskede adfærdsændring i form af flere cykelpendlere, kan der på baggrund af evalueringen peges på følgende fokuspunkter, som det vil være relevant at arbejde med fremadrettet: Styrket markedsføring lokalt: Evalueringen viser, at de kommuner, som er i gang med at planlægge anlæg af en supercykelsti, har en klar forventning til sekretariatets rolle fremadrettet, som omhandler markedsføring og kommunikation. I takt med at ruterne færdiggøres og åbnes, er det kommunernes forventning, at sekretariatet kan bidrage til at øge kendskabet til supercykelstierne. Konkret forventer kommunerne, at sekretariatet bidrager med informationsmaterialer, der kan omdeles samt afholdelse af events, der kan bidrage til øget kendskab til ruterne. Flere kommuner peger på, at de gerne ser, at sekretariatet styrker kommunikationsindsatsen over for virksomheder og arbejdspladser fremadrettet. I den forbindelse forekommer det særlig relevant at inddrage erfaringerne fra testpendlerne i Cykeludfordringen. Øget kendskab til CykelPlanen: Evalueringen viser, at kendskab til og anvendelse af Cykel- Planen endnu ikke er på det ønskede niveau. Derfor vil det være relevant at arbejde for at øge kendskabet hertil blandt potentielle og eksisterende brugere for derigennem at kunne opnå det ønskede antal downloads. Indsatsen kan med fordel målrettes virksomheder og arbejdspladser, der ligger i nærheden af de åbne ruter. Endvidere vil det være relevant at udvikle CykelPlanen løbende for at sikre det ønskede niveau i brugervurderinger.