Delrapport 4. - om seminarierne. Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark

Transkript

1 Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark Delrapport 4 - Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: info@sexogsamfund.dk

2 Intro Vi præsenterer her de forskellige opgørelse af udbuddet af kurser vedrørende seksualundervisning, der er blevet registreret på landets seminarier inden for de sidste år. Vi har valgt at inddrage de forskellige data, desuagtet at de kan være svære at sammenligne. Sammenligningsbesværlighederne opstår blandt andet fordi seminariernes udbud af seksualundervisnings-kurser er helt enormt ujævnt: Nogle steder sættes op til 28 lektioner af til emnet, der kræves skriftlig produkter og etableres træningsbesøg på de lokale skoler, mens andre steder inviterer en ekspert til foredrag på seminariet i en til to lektioner. På endnu andre seminarier prioriteres emnet slet ikke her er registreringen for så vidt enkelt nok. Besværlighederne med at registrere og vurdere seminariernes udbud af seksualundervisning opstår særligt for de seminarier, der afser et par timer til emnet, fordi det afføder spørgsmålet: Hvornår kan en berøring af emnet seksualundervisning kategoriseres som værende håndteret, så de kommende lærere in spe er klædt på til at varetage seksualundervisning i deres fremtidige job? Hvad kendetegner en sådan bredt defineret seksualundervisningspakke efter minimumsstandard? Dog dette sammensatte databillede, giver imidlertid samtidig et meget præcist billede af, hvor forskelligt der gås til dette område på landets seminarier samt hvordan denne tilgang ændrer form over tid. Tidligere og nuværende data s udbud af seksualundervisning Sex & Samfund lavede i 2002 en mini-undersøgelse, i form af en rundringning til landets seminarier, med fokus på registrering af ovenstående. Resultaterne fra denne undersøgelse vil kort blive gennemgået. I efteråret 2004 har Rambøll Management, for Sundhedsstyrelsen, udarbejdet en større undersøgelse af undervisning i sundhed, herunder også spørgsmål omkring seksualundervisning. Vi har fået lov til at anvende data fra denne undersøgelse, og har fået både kvantitative og kvalitative data omkring input om seksualundervisning trukket ud. Rambøll Management har imødekommet et ønske fra Sex & Samfund ved at udtrække disse data. I dette udtræk understreges endvidere:..at undersøgelsen har haft et bredere fokus, og at der derfor er begrænsninger på de svar, det er muligt at give (Rambøll, Notat, 2005, p.1). Begrænsningerne ligger særligt i den faktuelle del af undersøgelsen, hvor detaljeret viden om hver enkelt seminariums specifikke prioritering af dette emne ikke er fremskaffet. Den viden, som Rambøll undersøgelsen bidrager med, er nærmere en karakteristisk af indstillingen og villigheden til på seminarierne overhovedet at prioritere de seksuelle emner, som en del af mange andre sundhedsemner. Endelig har vi også fået information fra vores egen, nutidige undersøgelse, primært fra interviews vedrørende de supplerende seksualundervisningstilbud, samt kortlægningen af seksualundervisningen i Folkeskolen. Sex & Samfunds mini-undersøgelse i 2002 Som sagt foretog Sex & Samfund i 2002 en undersøgelse blandt landets 20 seminarier, ved en rundringning til én fra ledergruppen og én fra lærergruppen. Baggrunden for undersøgelsen var, at Sex & Samfund ofte modtager henvendelser fra lærerstuderende og folkeskolelærere, der ønsker råd og vejledning med henblik på varetagelse af seksualundervisning i Folkeskolen. Ofte føler de, at de ikke er tilstrækkelig klædt på til varetagelse af seksualundervisning. Side 2 af 10

3 Ud af landets 20 seminarier havde syv udbudt kurser med fokus på seksualundervisning i det forløbne kursusår. På spørgsmålet om, hvorvidt det havde været et typisk kursusår mht. seksualundervisning, svarede 18 seminarier ja og to seminarier delvist nej. Ud af de syv seminarier var undervisningen obligatorisk hos fem og frivillig hos to. På tre seminarier drejede kurset sig udelukkende om seksualundervisning, mens kurset på fire seminarier indeholdt andre fag og emner. På spørgsmålet om, hvorvidt seksualundervisningen på seminariet burde være bedre, svarede næsten halvdelen af ledelsesrepræsentanterne nej. Bemærkelsesværdigt nok var ingen lærere tilfredse med den givne undervisning. Eksterne undervisere spiller en stor rolle hos de seminarier, der afholder kurser. Halvdelen overlader helt undervisningen til folk udefra. Undersøgelsen konkluderede følgende: Barrierer i forhold til at sikre en tilstrækkelig seksualundervisning på seminarierne: For lidt tid For dårlig økonomi Ingen fokus på området (lav status) Paragraf 7 er en halvløs paragraf, som ikke mange tager alvorligt Folkeskolen er overtrafikeret med temaer Hvis man integrerer seksualundervisningen i andre fag, glemmer man det De tværfaglige fag kommer i klemme Ingen efterspørgsel fra de studerende Emnet er for følsomt for de studerende Konkrete forslag til at imødekomme ønsket om at sikre en (bedre) seksualundervisning på seminarierne: Fælleskursus på tværs af årgangene Gøre seksualundervisning til et specifikt kursustilbud Generel opprioritering flere timer skal afsættes Fokus på faget i stedet for at putte det ind under andre fag Gøre paragraf-7 fagene obligatoriske Tværfaglige uger Ministeriet skal tage stilling til, hvilke temaer/fag der skal prioriteres Styrk praktikken ift. sundhedsområdet / skole-hjem samarbejdet. Særligt seksualundervisningen Brugen af Ung-til-Ung formidlere Brug af dialog spil Side 3 af 10

4 Sundhedsstyrelsens undersøgelse 2004 foretaget af Rambøll Management Respondenter Respondenterne i Sundhedsstyrelsens undersøgelse repræsenterer 3 niveauer på seminariet: de studerende, lektorerne og rektorerne. I undersøgelsen har i alt 186 studerende besvaret et spørgeskema online, der er blevet gennemført 14 fokusgruppeinterviews med lektorer og studerende og endelig er der foretaget telefoninterviews med rektorer fra 17 seminarier. De 186 studerende, der har besvaret spørgeskemaet online, stammer fra i alt 17 seminarier, men de er dog ikke identiske med seminarierne, som rektorerne stammer fra. Det fremgår ikke tydeligt, hvor de studerende og lektorerne, som har deltaget i fokusgruppeinterviewene kommer fra, men de er foretaget i Ålborg, Odense, Århus og København, og det antages derfor, at de er bredt fordelt over landets seminarier. Det er, i vores arbejde med disse data, dog blevet tydeligt, at hele undersøgelsens primære fokus på pædagog- og lærerseminariers håndtering af sundhedsemner indebærer, at data med specifik relevans for seksualundervisningen er forsvindende små. Denne delrapport er derfor baseret på tal fra særkørsler, som Rambøll Management har leveret, der kun er baseret på svar fra lærerstuderende. Data fra undersøgelsen Vi præsenterer her data, der afspejler de studerendes stemme eller opfattelse af prioriteringen af seksualundervisning på deres seminarier. De spørgsmål som Rambøll har stillet, der direkte er relevante i denne sammenhæng, er spørgsmål om seksualitet og spørgsmål om graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme disse spørgsmål kan godt, i sin ekstrakt, sidestilles den gængse skelnen mellem faktuelle og socio-emotionelle emner inden for seksualundervisning. Første spørgsmål, omhandler de studerendes opfattelse af forekomsten af emner, der vedrører seksualitet hvilket afspejler de studerendes opfattelse af den prioritering, som seminariet har omkring emnet: I hvilken grad bliver følgende emner tilgodeset i undervisningen (ex. Idræt, hjemkundskab, biologi el. lign)? Seksualitet Svar %-fordeling I høj grad 4,0 % I middel grad 12,4 % I lav grad 33,9 % Slet ikke 41,8 % Ved ikke 7,9 % Opfattelsen hos de studerende er den, at emnet seksualitet slet ikke tilgodeses eller tilgodeses i lav grad på seminarierne. Dette gælder for 75,7 % af de adspurgte lærerstuderende. At tilgodese emnet seksualitet forekommer altså for majoriteten af de studerende at være af minimalt omfang. Emnet seksualitet er dog næppe at sidestille direkte med emnet seksualundervisning. Mere centralt i seksualundervisningen står derfor følgende faktuelle emner, hvis forekomst i undervisningen, de studerende ligeledes er blevet bedt om at vurdere. Side 4 af 10

5 I hvilken grad bliver følgende emner tilgodeset i undervisningen (ex. Idræt, hjemkundskab, biologi el. lign)? Graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme Svar %-fordeling I høj grad 1,7 % I middel grad 6,7 % I lav grad 28,7 % Slet ikke 53,9 % Ved ikke 9,0 % Samme billede tegner sig her. Opfattelsen hos de studerende er, at 82,6 % oplever, at emnerne graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme isoleret set slet ikke eller kun i lav grad berøres. Disse tal taler vel for sig selv. Hvor svære er disse emner, at formidle? Generelt adspurgt vurderede knap to tredjedele af de lærerstuderende, at emnet unges sexvaner er svært at snakke om. Mere specifikt adspurgt, vurderede halvdelen af de lærerstuderende, at emnerne seksualitet og graviditet, prævention og seksuelt overførbare sygdomme begge har høj til middel sværhedsgrad, når det gælder formidling til børn og unge. Selv om disse emner falder inden for henholdsvis det emotionelle og det faktuelle felt, så vurderes de som nogenlunde lige vanskelige at håndtere. I hvilken grad tror du, at følgende emner er svære at formidle til børn og unge? Seksualitet Svar %-fordeling I høj grad 17 % I middel grad 35,2 % I lav grad 32,1 % Slet ikke 8,8 % Ved ikke 6,9 % I hvilken grad tror du, at følgende emner er svære at formidle til børn og unge? Graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme Svar %-fordeling I høj grad 15,1 % I middel grad 31,4 % I lav grad 36,5 % Slet ikke 10,1 % Ved ikke 6,9 % En tredjedel af de lærerstuderende vurderede, at disse emner har en lav sværhedsgrad i forhold til formidling til børn og unge, og blot hver tiende finder, at seksuelle emner slet ikke er svære at formidle. Det lader således til, at der eksisterer et betragteligt misforhold mellem den relevans og sværhedsgrad, som de lærerstuderende tillægger seksuelle emner, og den tid, der, fra lærerseminariernes side, prioriteres på dem. Side 5 af 10

6 Hvilke emner bør indgå i en sundhedsundervisning? Når de studerende omvendt spørges til, hvilke emner de mener, bør indgå i en undervisning om sundhed, kan de finde emnet Børns og unges seksualitet på listen, der i alt består af 16 emner, hvoraf man kan markere flere. Her er svaret: Hvilke af følgende emner, mener du, bør indgå i den undervisning, hvor du har undervisning om sundhed? (Sæt gerne flere kryds). (Emnet der omhandler sex, er følgende): Børn og unges seksualitet 51,2 % Halvdelen af de studerende vurderer, at Børn og unges seksualitet bør indgå i en undervisning om sundhed. Det er dog også klart, at også emner, der sætter den seksuelle mistrivsel i fokus har de studerendes interesse. Dette er klart, idet følgende spørgsmål, der også er taget fra listen på 16 1, berammer det seksuelle som et svært emne metodisk og samtidig sidestiller det med emner som unges alkoholvaner og unges psykiske helbred. Spørgsmålet lyder som følger: Hvilke af følgende emner, mener du, bør indgå i den undervisning, hvor du har undervisning om sundhed? (Sæt gerne flere kryds). Emner der er svære at snakke om (unges sexvaner, alkoholforbrug, psykisk helbred etc.) 62, 4 % I forhold til dette emne, mener over 60 % af de studerende, at det bør være indeholdt i en sundhedsundervisning. Forskellen mellem det, der bliver gjort og det, som senere bliver forventet Interessant er det dernæst at se på følgende divergens mellem beskrivelsen af, hvilke emner der prioriteres at diskutere i en sundhedsundervisning og så de emner, som de studerende forestiller sig, at de må blive konfronteret med at skulle kunne håndtere, når de engang er lærere. Hvilke af følgende emner diskuteres blandt de studerende og underviseren, i den undervisning, hvor du har undervisning om sundhed? (Sæt gerne flere kryds). (Emnerne der omhandler sex, er følgende): Seksualitet 16,4 % Graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme 10,9 % 1 De 14 andre emner er: Teorier om sundhedsbegrebet/sundhedsbegreber, Teorier om forebyggelse og sundhedsfremme, Folkesundhed, Børns og unges fysiske aktivitet, Børns og unges ernæring og kost, Børns og unges alkoholforbrug og narkotikamisbrug, Børns og unges motoriske/sensoriske udvikling, Psykisk helbred og udvikling, Spiseforstyrrelser og kropskultur, Sundhedsvæsenets opbygning, Børns og unges livsstil, Metoder til at undervise i sundhed og Hygiejne, Andet. Side 6 af 10

7 Og derefter bliver der spurgt til forventningsplanet: Hvilke af følgende emner tror du, at du skal forholde dig til i dit kommende virke som lærer (Sæt gerne flere kryds). (Emnerne der omhandler sex er følgende): Seksualitet 78,9 % Graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme 65,8 % Det lader til, at der er et betragteligt misforhold mellem den tid, der prioriteres brugt på disse emner, og så den relevans, som de studerende forestiller sig denne forberedende undervisning vil have, idet de, som fremtidige lærere, vil blive konfronteret med emnet. Rektorerne Rektorerne er også blevet spurgt. Dog ikke ved en spørgeskemaundersøgelse, men ved et telefoninterview. Men en del af spørgsmålene er opstillet kvantitativt, og medtages derfor her: Spørgsmålene der omhandler seksualundervisning er følgende: Er undervisningen i sundhed, dens indhold og formål genstand for debat? I diskussioner om læreres rolle på længere sigt Svar %-fordeling I høj grad 29,4 % I middel grad 47,1 % I lav grad 23,5 % Slet ikke 0,0 % Ved ikke 0,0 % Hvilke sundhedsemner debatteres (man har haft mulighed for at kunne krydse flere emner af): Seksualitet 88,2 % Graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme 70,6 % Man ser en generel tendens til, at sundhed overordnet bliver debatteret, og herunder både seksualitet og graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme set ud fra en rektorsynsvinkel. Denne Side 7 af 10

8 rektorsynsvinkel stemmer ikke overens med de studerendes opfattelse af, hvor meget disse emner blev diskuteret i sundhedsundervisningen se forrige sige. Næste resultat er også lidt paradoksalt: Hvilke behov ser du for at styrke undervisningen i sundhed (man har haft mulighed for at kunne krydse flere emner af): Indførelse af et separat sundhedsfag f. eks. sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab 35,3 % Det vil sige, at man erkender, at der er en stor debat om blandt andet emner, der handler om sex, idet op imod 90 % af de adspurgte rektorer er enige i dette, men kun ca. 35 % mener, at man bør indføre et selvstændigt fag på dette område. De uddannede undervisere er ikke tilfredse med deres uddannelse på dette område Vi vil afslutningsvis påminde om det entydige svar fra underviserne i Folkeskolen, da de blev bedt om at markere deres grad af enighed/uenighed med følgende udsagn: I min uddannelse fik jeg en forberedelse til seksualundervisning, som jeg kan bruge nu Er helt Er helt uenig enig %-vis fordeling 60 % 13 % 8 % 7 % 4 % 3 % 5 % Disse svar viser tydeligt, at der, blandt uddannede undervisere er stor utilfredshed med den seksualundervisnings-forberedelse, som de har modtaget under deres uddannelse, hovedsageligt på seminarier. Samarbejde mellem lærerseminarier og supplerende seksualundervisningstilbud Endelig er det værd at notere sig, at vi, fra vores data fra de supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark, ved, at der på et eller andet tidspunkt - har været samarbejde mellem disse og 12 lærerseminarier. En nærmere udformning af dette samarbejde er ikke beskrevet, og vi ved derfor ikke om der er tale om en fast tilbagevendende kontakt, ej heller om omfanget af samarbejdet kan karakteriseres som fyldestgørende i forhold til at opgradere lærerstuderendes konkrete seksualundervisningskvalifikationer. De værdifulde perspektiver i denne kontakt er dog indlysende: Det må således betegnes som en kæmpe mulighed og opgave at styrke en kontakt og et vidensflow fra de lokale supplerende seksualundervisningstilbuds massive praktiske seksualundervisningserfaring som supplering af lærerseminariernes teoretiske udbud af kursus i seksualundervisning. Side 8 af 10

9 Best Practices Grundideen i beskrivelser af Best Practices er at kigge på og prøve at lære fra den praksis, der lykkes lokalt. Man prøver i denne beskrivelse at forstå, hvilke afgørende faktorer i form af samarbejdspartnere, særlige vilkår (beliggenhed, entusiasme eller kultur), der muliggør, at netop denne praksis er opstået og blomstrer. Det er altså en super-kvalitativ tilgang til kortlægning, hvorfor dens værdi er eksemplarisk. Her vil vi præsentere 3 forskellige Best practices: Frederiksberg Seminarium Frederiksberg seminarium samarbejder med Frederiksbergs Forebyggelsessekretariat (v. Bjarne Rasmussen) om tilrettelæggelsen og udførelsen af kurser i seksualundervisning på seminariet. Der har blandt andet fra seminarieledelsens side været satset stærkt på at udbyde kvalificerede kurser i seksualundervisning. Kurset er frivilligt, men stærkt søgt af de studerende, og i øjeblikket udbydes det til 2 hold à 30 studerende på hvert. Kurset er på 28 lektioner og det forløber over 7 uger. Gennem en vekselvirkning mellem eksterne oplægsholdere, gruppearbejde og skriftligt arbejde munder dette forløb ud i, at hver studerende har planlagt 10 konkrete forløb inden for seksualundervisningsområdet. Med dette curriculum i baghånden er den kommende lærer naturligvis klædt særdeles godt på til at kaste sig kvalificeret ud i seksualundervisningen. Frederiksberg Seminarium er således et eksempel på, at udbud af kurser i seksualundervisning i høj grad fanger de studerendes interesse og antages at være relevant. Det er også et eksempel på, en opgradering af emnet med det omfattende skriftlige produkt, og endelig vidner dette kursus om, at et sådant kursus kan bide sig fast i en seminarie-kultur og bidrage til dets faglige profil. Jelling Seminarium Som opfølgning på Sex & Samfunds mini-undersøgelse i 2002, er der opstået et samarbejde mellem forebyggelseskonsulenten i Vejle Amt (Mona Holm) og Jelling Seminarium. Her deltager årligt mellem 35 og 80 studerende på et frivilligt kursus, der tilbydes de ældste årgange. Ud af denne gruppe bliver ca. 12 efterfølgende ung-yngre-undervisere i Vejle Amts supplerende seksualundervisningstilbud: Let s Talk, hvor de får den praktiske ballast i forhold til at skabe seksualundervisning med og for unge. De spændende perspektiver i denne Jelling-model er selvfølgelig den lokale forankring; at der i Vejleområdet løbende opstår en ikke ubetydelig gruppe af færdiguddannede lærere, med både de teoretiske og praktiske kvalifikationer til at varetage seksualundervisning i folkeskoler. Ikke alene bliver medlemskabet i Let s Talk-gruppen en måde at være studerende på i studietiden, men erfaringen fra dette medlemskab giver også anledning til, at emnet sex nemmere håndteres og sættes på dagsordenen senere i selve lærergerningen. Aalborg Seminarium Et lignende samarbejde er skabt i Nordjylland, hvor amtets forebyggelseskonsulent (Mette B. Krogh) og Aalborg lærerseminarium har indledt et samarbejde. Initiativet kommer fra amtet, og det gør finansieringen også foreløbig. Første gang dette kursus skal løbe af stablen er januar 2005, og det er planlagt at vare 3 gange 5 timer, fordelt over 3 uger. Kurset er frivilligt, det udbydes til 4. årgang, og der er plads til 35 studerende. Disse studerende vil dernæst umiddelbart som en del af kurset skulle undervise i de lokale folkeskoler, for simpelthen at få afprøvet praksis omkring emnet, men også for at betale amtet deres uddannelse tilbage. De vil også få mulighed for, efter disse 4 gange, at blive medlem af amtets ung-yngre-underviserkorps: Unge Snakker Sikker Sex. Side 9 af 10

10 Aalborg-modellen er et eksempel på, hvad der kan opstå, når en forebyggelseskonsulent i en opstartsfase kan støtte seminariet økonomisk, praktisk med kontakter til eksterne undervisere og et praksis-netværk, både fagligt i form af skoler og socialt i form af underviserkorps. Styrken i denne model er naturligvis den umiddelbare anvendelse af det lærte seksualundervisningsstof, der kan sikre den studerende en fastholdelse af og udvikling af de faglige ideer og kompetencer, men også et fagligt miljø på seminariet, der støtter muligheden for, at de studerende kan fatte særlig faglig interesse for det seksuelle emneområde. Til inspiration ikke kopiering Når sådanne best practices med eksempler på udbydelse af kurser i seksualundervisning på seminarier præsenteres, så er intentionen hovedsageligt at påpege to ting. For det første at understrege vigtigheden af samarbejdspartnere, både på seminariet (ledelsen) og uden for (forebyggelseskonsulenterne), og for det andet for at præsentere variationen i kursernes udformning, dets sigte og praksisindlejring. Tanken er ikke, at søge at klone disse eksempler og eksportere dem til alle landets egne, som måden at gøre dette på. Det er snarere at skabe inspiration og sætte overvejelser i gang rundt omkring på de seminarier i Danmark, der endnu ikke har tænkt i samarbejdspartnere (på og uden for seminariet) eller i præcis, hvilke vilkår og muligheder deres lokalområde tilbyder dem af samarbejdspartnere økonomisk og netværksmæssigt. Side 10 af 10