Tina Nielsen beskæftigelsesrådgiver/myndighedsperson Karl Kristensen - projektleder

Transkript

1 Torsdag den 30. maj 2013 Oplæg om Broforløbet Esbjerg, Varde og Vejen Tina Nielsen beskæftigelsesrådgiver/myndighedsperson Karl Kristensen - projektleder 1

2 Brobygning til uddannelse - Formål Der er brug for øget fokus på brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse. Målet med udviklingsprojektet brobygning til uddannelse er, at unge i målgruppen rustes til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. 2

3 Broforløbet - Målgruppen Målgruppen omfatter unge kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i alderen år der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men som via et brobygningsforløb vurderes at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. 3

4 Broforløbet - Målgruppen Målgruppen er unge, der enten hovedsageligt har faglige problemer eller unge, hvis problemer hovedsageligt er af social karakter. Målgruppen er ikke de mest udsatte unge med komplekse problemer, sammensat af helbredelsesmæssige, sociale og faglige problemer - herunder unge med et misbrug. 4

5 Broforløbet - Mål Mål 1 At lave en model for opkvalificering af målgruppen, som efterfølgende kan danne skole for, hvorledes målgruppen kan nå frem til at få en erhvervsuddannelse. Modellen skal indeholde en løbende visitering, kvalitet i opkvalificeringen og samtidig skal målgruppen løbende visiteres til erhvervsskolerne, når eleverne vurderes at kunne starte og gennemføre en erhvervsuddannelse. 5

6 Broforløbet - Mål Mål 2 Minimum 95 % af eleverne, der ikke skal lave en plan B, går direkte videre i en ungdomsuddannelse fortrinsvis en erhvervsuddannelse. 6

7 Broforløbet - Model 7

8 Broforløbet - 10 forløb 8

9 Deltagere i Broforløbet Jobcenter Esbjerg Jobcenter Varde Jobcenter Vejen UU Esbjerg UU Varde UU Vejen Teknisk Skole Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Rybners Esbjerg Hvor projektet gennemføres undtaget i bro-ugerne 9

10 Strategiske overvejelser Stor erfaring med samarbejdet med alle aktørerne i projektet Stor erfaring med at arbejde tværsektorielt VIGTIGT: Uvildighed uangribelig vejledningsetik Projektet skal umiddelbart være både 10

11 Organisatoriske overvejelser Enkel opbygning, der giver store muligheder for fleksibilitet Styregruppe med 1 2 rep. Fra hver interessent Styregruppemøder 2 gange pr. år Løbende møder med forskellige grupperinger blandt interessenter alt efter behov 11

12 Hvordan visiteres der til projektet? Er der bestemte kriterier mv. Hele Jobcenteret i de 3 kommuner er med. Ansætte den rette myndighedsperson/ beskæftigelsesrådgiver, dvs. en person, som vil og kan visitere og som umiddelbart kan med eleverne. Matchgruppe 1 + nogle elever fra Gråzone Forventet at være klar til erhvervsuddannelse efter 26 uger i gennemsnit 12

13 Oversigt over medarbejdere i Broforløbet 13

14 Den faglige sparring mellem medarbejderne Myndighedsperson/beskæftigelsesrådgiver + Mentor + Praktikkoordinator har Ugentlige møder, hvor eleverne gennemgås. Opfølgning fra elevsamtaler. Opfølgning på praktikker. Fælles faglig sparring omkring eleverne. 14

15 Den faglige sparring mellem medarbejderne Møde hver 14. dag med alle undervisere. ALLE elever gennemgås og hver underviser oplyser omkring elevens faglige niveau personlige udvikling studieaktivitet Der foretages beslutning, om den enkelte elev er klar til erhvervsuddannelse. 15

16 Arbejdsbeskrivelse Myndighedsperson/Beskæftigelsesrådgiver Samtaler med eleverne i forhold til ret og pligt (jobsamtaler) Samtaler med eleverne omkring kontanthjælp / dagpenge Samtaler med eleverne omkring sociale begivenheder Ajourføring af jobplan Registrering af fravær, udeblivelse, ferie mv. Udstedelse af Pålæg om Uddannelse / videregivelse til uddannelsesinstitutioner 16

17 Arbejdsbeskrivelse Myndighedsperson/Beskæftigelsesrådgiver Uddannelsesplaner (udarbejdet i forhold til projektet) Uddannelsesplaner med UU-vejledere Opfølgning på FVU-test Indhentning af evt. læge-dok., PPR Rådighedssamtaler ved for meget fravær fra forløbet Ajourføring af journalnotater, match mv. Transportbevilling Afmelding af kontanthjælpssagen og videregivelse af information til udbetaler ved overgang til SU 17

18 Rollebeskrivelse Myndighedsperson/Beskæftigelsesrådgiver Tilgængelig dagligt for eleverne. Tilgængelig for her og nu -samtaler. Afklaring af spørgsmål vedr. kontanthjælp / dagpenge. Afholdelse af samtaler, hvor eleverne er. Tilstedeværelse for eleverne. Synlig hver dag. Adgang til relevante informationer via elevernes sager. Videndeling. Netværksdeling. Faglig sparring. Træffe beslutninger. 18

19 Den helhedsorienterede indsats Myndighedsrollens placering på tilbudsstedet Styrker den helhedsorienterede indsats, og der medbringes faglig juridisk viden. Eleverne skal ikke indkaldes til samtale. er tilgængelige i forhold til opfølgning på deres PU, evt. udstedelse af ny PU, rådighedssamtaler mv. bliver hurtigere ekspederet. oplever en hurtig respons på eventuelle spørgsmål. 19

20 Den helhedsorienterede indsats Myndighedsrollens placering på tilbudsstedet Når den unge i forløbet skal i praktik, udarbejdes der virksomhedspraktikpapirer, som normal arbejdsgang, samt jobplanen revideres. Denne procedure er kun kendt i Jobcenter-regi, og med myndighedsrollens tilstedeværelse kan praktikken etableres fra dag til dag. Praktikkerne skal indgå i jobplan, og virksomhedspapirer skal udfyldes pga. refusionssats samt forsikringen i at en ung er ude i praktik, og det er Jobcenter, der har ansvaret. 20

21 Den helhedsorienterede indsats Samarbejde med andre instanser Når eleven er i gang med at blive afklaret til uddannelse og skal have udarbejdet deres uddannelsesplan, inviteres UU-vejleder med til en samtale med myndighedsperson, mentor og den unge, på tilbudsstedet. Når de unge er afklaret til uddannelse, og deres PU er klar, bliver alle PU afleveret på uddannelsesinstitutionerne med en bemærkning om, at den unge er tilkobles efterværn i et år ind i uddannelsen. 21

22 Den helhedsorienterede indsats Netværk I Broforløbet er eleverne tilknyttet en fast myndighedsperson, som er tilgængelig dagligt. I nogle tilfælde, hvor de unge har flere kontaktpersoner, indkaldes der til netværksmøde på tilbudsstedet. Der afholdes netværksmøder med Fritidsjobkonsulenterne, der er ansatte i Job Aktiv, som er med til at hjælpe de unge i gang med et sommerjob inden uddannelsesstart. 22

23 Den helhedsorienterede indsats Fordele ved myndighedsrollens placering Hurtigere sagsgang. Med dette skal forstås, at der kan træffes en beslutning hurtigt, og at de andre kollegaer ikke skal maile frem og tilbage med spørgsmål til Jobcenter. Ved revidering af jobplan foretages dette på stedet, og der sendes ikke udslusningsplaner eller andre planer rundt pr. mail. Myndighedsperson har direkte adgang til deres sag, og hvis de har spørgsmål kan disse besvares hurtigt. Jobsamtaler foregår på tilbudsstedet, og ret og pligt bliver ikke overskredet, og eleverne er taknemmelige for, at de ikke skal helt ind på Jobcenter, da de ofte er afhængige af offentlige transportmidler. 23

24 Den helhedsorienterede indsats Fordele ved myndighedsrollens placering Eleverne er orienteret om, at det er myndighedspersonen, der er deres rådgiver og dermed har deres sag under Broforløbet. Alle elever i Broforløbet modtager samme behandling. I forbindelse med, at den nye kontanthjælpsreform træder i kraft, har myndighedspersonen mulighed for at give en fælles information til de unge. Eleverne har omvendt også mulighed for at få besvaret deres spørgsmål. 24

25 Parter og samspil vedr. brobygningsprojektet bl.a. udfordringerne med at spille sammen med flere jobcentre, UU-centre mv. Præcisering af spilleregler hvem gør hvad Opbakning i ord og handling fra alle interessenter 25

26 Afgørende overvejelser Gennemtænkt organisering er meget vigtig Økonomien skal sikre, at handlinger igangsættes Vores pædagogik herunder vores forforståelse mht. eleverne bestemmer i store træk, hvilke resultater den enkelte unge får!! 26

27 Noemi Katzenelsen CEFU Personlige barrierer Sociale barrierer: Social eksklusion i uddannelsesmiljøet Stolelegs-kultur Strukturelle barrierer: Manglende praktikpladser (hamsterhjul) Få lærerressourcer Mgl. relationskompetencer hos lærerne 27

28 Noemi Katzenelsen CEFU Udsatte unges strategier i mødet med uddannelse 28

29 Unge med en konfronterende strategi Er typisk drenge; de er urolige, aggressive og måske voldelige. Ofte har de taget nogle uheldige familiemønstre med sig. Det paradoksale ved denne gruppe er at de ofte gerne vil være på en uddannelse. De gør oprør mod de generelle skolekoder, ikke mod den enkelte lærer. 29

30 Unge med en passiv-strategi Unge med en passiv strategi er ifølge Katznelson også overvejende drenge. Unge med en passiv strategi kommer ofte fra hjem med få ressourcer og manglende netværk, og de bruger det som en forsvarsstrategi at undvige, når de bliver konfronteret med deres uhensigtsmæssige handlemønstre. De har meget fravær, er meget uengagerede. 30

31 Unge med en viljesstrategi Har viljen til at gennemføre en uddannelse på trods af svære vilkår. Har faglige og evt. også sociale og personlige problemer. 31

32 Unge med en standby-strategi De giver op, når det bliver svært. De, der er kommet i gang med en uddannelse, er ofte faldet fra igen. 32

33 Fem fordomme om unge på kontanthjælp Seniorforsker Henning Bach fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI: De er dovne og vil ikke arbejde De har ingen uddannelse De er alle unge mødre Mange af dem er indvandrere De kommer aldrig i job 33

34 Kompetenceforløbet Begrænsninger eller muligheder Determinisme eller frisætning Arbejde ud fra fordomme Arbejde i helikopterperspektiv F.eks. gruppere eleverne i strategigrupper Se på barrierer Arbejde med fokus på den enkelte elev og have en for-viden om elevens livsomstændiger Vi får det, vi giver 34

35 Pædagogiske overvejelser Inspiration fra Kompetenceforløbet Kompetenceprojektet Projekttitel: Sundhed genvej til uddannelse og jobmål Et Ung&Sund-projekt under Sundhedsstyrelsen Projekt i Esbjerg Kommune Forløb i Esbjerg Kommune fra

36 Kompetenceforløbet 4 forløb om året med løbende optag Efterår Forår 2 x 9 uger 2 x 11 uger 36

37 Kompetenceforløbet - Målgruppe Kompetence-forløbet er for unge fra år, der har en skolebaggrund svarende til 9. klasse, og som går i skole, men har en dårlig studieaktivitet og derfor er i fare for at blive udmeldt som er stoppet på sin ungdomsuddannelse og derfor ikke er blevet færdig med uddannelsen som hverken er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et job

38 Kompetenceforløbet - Målgruppe Et lag dybere Unge, der har på én eller flere måder har haft svære vilkår i deres liv Flertal normal begavede nogle over normal Ikke stor skolesucces - men den enkelte unge har potentiale til at få skolesucces, hvis den unge får arbejdet med sine problemer

39 Kompetenceforløbet - Målgruppe Et lag dybere KAN VÆRE Svigt fra den nære familie eller fra skolen Opdragelse med afstraffelse Mobning Overgreb f.eks. voldtægt og incest Unge mødre og unge fædre Forældre med psykiske problemer og forældre med misbrug Forældre der har begået kriminalitet eller seksuelle overgreb Elever med et tidligere misbrug Angst f.eks. social angst panik-angst Meget introverte, meget ekstroverte Tab af familiemedlem mor eller far ved skilsmisse eller død Depression Elever med psykiatrisk diagnose: Social fobi, OCD, ADHD, Borderline, Skizotypi, Skizofreni

40 Opkvalificerende forløb med fokus på Personlig udvikling og Faglig Udvikling 40

41 Kompetenceprojektet Effekter på længere sigt Målet = 50% starter efterfølgende på en uddannelse eller får et job Alt i alt efter 10 forløb = 84% er i gang målt ½ år efter forløbet Svarer til 17 elever ud af 20 Metode: Telefonopfølgning v/uc Syd

42 Hvorfor er forløbet en succes? Fokus: Eleverne behandles ikke som ofre På Kompetenceprojektet arbejder eleven med Refleksion på elevens eget liv Lære at leve det liv, eleven har fået Lære at blive positiv over for sig selv Lære at kunne tilgive sig selv Lære at følelser kan differentieres også over for forældrene The name of the game lære at tale og handle uden at blive misforstået det meste af tiden 42

43 Det vigtigste At få ros værdsættelse/anerkendelse Følelsen af ligeværd Resiliens - en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Mælkebøtte-unge, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer. 43

44 Hvorfor er projektet en succes? Netværk og samarbejde Satse på dynamoerne mht. vejledning og netværk Værd at huske på, at alle gode vejledere, coaches og mentorer er advokater for deres elever Eleverne kommer fra hele Esbjerg alle mulige skoletyper UU-vejledere Jobcenter Esbjerg + Andre kommuner køber pladser til elever via Jobcenter Esbjerg 44

45 Hvorfor er projektet en succes? Rammer Placeret på Rybners 20 elever på en skole med 600 elever Få ansatte - 3 Klassens egen adfærdskodex f.eks. Mobbe- og bitsch-frit område Daglig arbejdsplan udleveres ingen stress 45

46 Hvorfor er projektet en succes? Elevernes lærings-forudsætninger Alle elever har minimum normal indlæringsevne Alle klassens elever har på én eller flere måder oplevet ting, der er vanskelige at leve med Vi er alle i samme båd Ønske om at deltage - aktivt 46

47 Hvorfor er projektet en succes?? Metode Eleverne oplever lærerne som troværdige og pålidelige Lærerne har en positiv tilgang til eleverne Eleverne arbejder individuelt med opgaverne og fremlægger ikke for klassen Hver elev har hver dag en individuel samtale med læreren om problemløsning og elevens tanker om forløbet 47

48 Mentoren Dagligdag i Broforløbet Opfølgning på elevernes sygemeldinger. Rundt i klasserne hver dag. Personlige samtaler. Hjemmebesøg hvis eleven vil have det. Forefaldende arbejde, vejledning/samtale her og nu! Overgang fra Broforløbet til erhvervsuddannelserne. Overgang til erhvervspraktik. Evaluering på brobygningen og erhvervspraktikken. Koordineringsmøder. Tæt samarbejde med UU-vejleder og myndighedsperson. Møder med de forskellige indblandede parter. Kontorarbejde Registrering af samtaler

49 Mentoren Fastholdelse Hvad virker? God erfaring med kontinuerlig og stram protokol førelse. Dem der ikke melder sig syge skal der ringes til. (Opfølgning). Tætte relationer man må gerne snakke med eleven selvom det går godt! Holde øje med de stille personer konflikthåndtering både som lærer, vejleder og mentor. Bryde dårlige handlemønstre. Skabe struktur for den enkelte elevs hverdag. Hjemmebesøg. Fokus på elevernes forskellighed. Du kan ikke vejlede Lise på samme måde som Ahmet. Gøre eleven til egen ansvarsperson.

50 Den gode mentor Interesse i at hjælpe andre til at få succes. Engageret interesseret i andre mennesker, villighed til at indgå forhold og føle og udvise omsorg. Troværdighed evnen til at holde noget fortroligt mellem eleven og dig. Tilnærmelighed ikke at være intimiderende, men omgængelig og omsorgsfuld. Ærlighed evne til at give ærlige svar også de mindre gode. Evnen til at lytte aktivt og stille spørgsmål (Opfatte signaler, reflektere problemstillinger, ikke afbryde). Respekt, ægthed og empati. Vejledende og ikke løsende. Giv diskret vejledning, selvom du kender svaret på problemet. Eleven skal selv løse det for at opnå egen succes.

51 Mentoren Hvad gør min dagligdag nemmere? De små samtaler med alle medarbejdere og andre ressourcepersoner. Anerkendende tilgang. (Fra protokol klasselokalet). Undervisere der tager ansvar. Fokus på elevens personlige udvikling. Fokus på relations dannelse blandt elever. Personlig og faglig udvikling. God og tæt kommunikation mellem medarbejderne. At se glæden ved at være i forløbet. (Endelig sker der noget!)

52 Mentorarbejdet generelt Opbygge en god relation. (Alle har mindst én god relation fra deres fortid, kunne man fange dette?) Samarbejde med underviserne hvad er jeres opfattelse af eleven? Finde ind til den unges drømme. (Målsætninger og visioner). Sætte fokus på den unges interessepunkter. 52

53 Mentorarbejdet generelt Bruge en løsningsfokuseret tilgang, hvor eleven i detaljer beskriver, hvad opfyldelsen af drømmen vil betyde, og hvilke ressourcer den unge selv oplever er til stede. Undersøge fra den unges perspektiv. Belyse drømmen og lade den unge selv afprøve, hvad der er realistisk. Ofte kan dele af drømmen blive til virkelighed! Se muligheder frem for begrænsninger. Tag hensyn til barrierer. (Fagligt og socialt). 53

54 Livshjulet Det hele menneske: Sjældent er alle forhold i balance, men derfor kan man godt arbejde med det.

55 Vore elever Dårlig opvækst og familieforhold Mange skoleskift Mobning Mange forskellige bopæle Dårlige handlemønstre Forkerte beslutninger Dårlige relationer Lavt selvværd Dårlig økonomi

56 Trivselsbarometer

57 Hvor går eleverne hen? Bro1 fra d. 2/4 d. 24/5 Sosu 3 stk. Rybners 2. stk VUC 3 stk. Broforløb 11. stk 57

58 Hvor går eleverne hen? Bro2 fra d. 2/4 d. 24/5 Ord. Arbejde 1 stk. EUC Vest 2. stk Rybners 1 stk. VUC 2 stk UC SYD 2 stk. UNI 1 stk. Erhversakademi 1 stk Broforløb 12 stk. Bro 2: Der er 4 elever som er i gang med afklaring af uddannelse, som ønsker start til august De er medregnet i Broforløb. Brohold 3: 13/5 24/5: 3 elever er afklaret til uddannelse med start til august. 58