Sæt faget forrest. og dyrk arbejdsglæden. Personer: 1-2 Tid: min. Materialer: Kuglepen og papir

Transkript

1 Sæt faget forrest og dyrk arbejdsglæden Personer: 1-2 Tid: min. Materialer: Kuglepen og papir 1

2 Sæt faget forrest og dyrk arbejdsglæden Indhold Tættere på dit fag Kortlæg dine kompetencer 4 Din personlige faghistorie 6 Stjernefortællinger 7 Fremtidsvisioner for dit arbejde og din faglighed 8 Dine udviklingsmål 10 Vores fag Hvad ville der ske, hvis HK erne ikke var der? 13 Overblik over faget 14 Fælles fremtidsvisioner for faget 16 Historieværksted 16 Fremtidsfortællingen 18 Fælles udviklingsplan 19 Gode links, rådgivning og information 22 Du læser netop nu en pjece, der er skrevet for, at du kan dyrke din arbejdsglæde og få HK-faget til at gro og vokse. Pjecen kan give dig lyst til at udvikle dit arbejde samt styrke din og dine HK-kollegers faglige stolthed. Den indeholder en række værktøjer, der kan hjælpe dig og HK-gruppen med: at synliggøre jeres fag at sætte ord på jeres ønsker for og drømme om faglig udvikling hvordan I kan arbejde i retning af jeres fremtidsvisioner for faget Fag og faglighed. Hvad er det? Og hvorfor er det vigtigt at tale om? Dit arbejde, de opgaver og funktioner, du udøver, er dit fag. Men det er mere end det. Det er også din uddannelse og de erfaringer, du bringer med ind i jobbet. Din faglighed er den samlede base af kompetencer, du bruger for at løse dine arbejdsopgaver. Det er afgørende, at du kan bruge dit fag og udvikle din faglighed løbende. Det øger arbejdsglæden og stoltheden at kunne se og beskrive, hvordan ens indsats og faglighed bidrager til opgaveløsningen. Mange statslige arbejdspladser er præget af forandringer og nedskæringer. I disse situationer er det vigtigt at synliggøre, hvordan du som HK er bidrager til løsningen af kerneopgaven. Med en stærk faglig stolthed og gode argumenter om din egen og HK-gruppens indsats er det lettere at byde ind på nye opgaver. Det kan forhåbentlig betyde, at I står stærkere, når arbejdspladsen og jobindholdet ændrer sig. Når du og dine kolleger arbejder målrettet med at synliggøre og udvikle jeres fag og faglighed, kan I skabe store forandringer. I kan øge jeres arbejdsglæde og tryghed i jobbet. Samtidig kan I skabe nye opgaver, funktioner og HK-stillinger. Forside: Almindelig solsikke (lat. Helianthus annuus) kan blive op til 3 meter høj og kurveblomsten kan have en diameter mellem 5 og 50 cm. Solsikken er ikke én blomst, som mange tror, men mange hundrede. Hver af felterne inde i midten af blomsten er en blomst, og hver af de gule kronblade er en blomst. Blomsterne konkurrerer om at få lokket bestøverne hen til sig. Det er vigtigt, at planteavleren sørger for at planten har de mest optimale forhold imens bestøvningen sker. (Kilde: Wikipedia.dk) God fornøjelse! Thora Petersen Formand for HK/Stat Rita Claumarch Bundgaard Næstformand for HK/Stat 3

3 Tættere på dit fag Første del af pjecen giver dig værktøjer til, hvordan du kan arbejde med at sætte ord på dit job. Det er værktøjer, der skal hjælpe dig med at kortlægge dit fag og dine kompetencer samt give dig lyst til at arbejde med visioner og mål for din faglige udvikling. Udover at inspirere til at tale om fag og faglighed, kan de bruges som forberedelse til og opfølgning på din medarbejderudviklingssamtale (MUS). Fordi det handler om dit individuelle fag, kan de fleste øvelser laves alene. Men det kan være en fordel, hvis du inddrager en kollega som sparringspartner. Denne første del afsluttes med et eksempel fra Statens Serum Institut, der har udviklet et dynamisk koncept for MUS. Når du har dannet dig et overblik, kan du stille dig selv spørgsmålene: Hvilke kompetencer har jeg lyst til at udvikle yderligere? Hvilke opgaver foretrækker jeg frem for andre? Er der noget, jeg gerne vil ændre på? Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Kortlæg dine kompetencer Hvordan får du overblik over, hvilken faglighed du benytter dig af i dit daglige arbejde? For at blive klogere på din faglighed, kan det være nyttigt, at du sætter ord på de kompetencer, du bruger i dit daglige arbejde. Det kan i sig selv være svært at få overblik over. Kompetencekortlæggeren er et værktøj, der hjælper dig til at synliggøre, hvilke faglige kompetencer du bruger i hverdagen. Samtidig kan den hjælpe dig med at sætte fokus på, hvilke kompetencer du ønsker at styrke og udvikle. Sådan bruger du Kompetencekortlæggeren 1. Tegn en cirkel. Her skriver du Mine kompetencer. 2. Skriv dine arbejdsopgaver rundt om cirklen f.eks. sagsbehandling, journalisering og budgetopdatering. 3. Ud for hver opgave skriver du hvilke kompetencer (faglige, personlige, sociale) du anvender for at løse opgaven. Få en kollega til at hjælpe Det kan være en hjælp at inddrage en kollega i øvelsen, efter at du har udført punkt 1-3. Vis din kollega din tegning og spørg, om hun kan få øje på andre kompetencer. Måske kan hun få øje på nogle, som du ikke selv er bevidst om. Sæt tid på hver opgave Sæt tid på hver opgave i cirka procenter for at få indtryk af, hvilke opgaver du bruger mest tid på, og hvilke kompetencer du derfor anvender mest i hverdagen. Opgave 2 Sociale kompetencer: God til at kommunikere med kolleger, god til at lytte og give feedback, tålmodig. Ordforklaring Mine kompetencer Opgave 1 Eksempel: Undervisning af kolleger i it-system Personlige kompetencer: Analytisk, serviceorienteret, omhyggelig, positiv. Faglige kompetencer: Superbruger, har erfaringer i at undervise i andre typer af it-systemer. Sociale kompetencer De kompetencer der knytter sig til samarbejds- og kommunikationsevner, herunder evnen til at indgå i sociale relationer, opbygge netværk etc. Personlige kompetencer De egenskaber, der betyder noget for den måde, hvorpå du tackler, og udfører dit arbejde i det daglige. Faglige kompetencer De færdigheder du bruger i dit job. Det er kvalifikationer opnået gennem uddannelse og arbejde. Personer: Dig selv Tid: 30 min. Materialer: Kuglepen og evt. papir 4 5

4 Din personlige faghistorie Din faglighed er et produkt af dine tidligere arbejdserfaringer og din uddannelsesbaggrund. Personlige oplevelser (som fx jobskifte, at få børn eller udlandsophold) kan også spille ind på, hvordan du har udviklet dig fagligt. For at blive tydelig omkring din faglighed i dag, kan det derfor være en hjælp at kaste et blik tilbage, og opliste væsentlige begivenheder i dit personlige arbejdsliv, som har været med til at forme dig til den, du er i dag. Sådan en øvelse kan også være med til at minde dig om de forandringer, du allerede har håndteret succesfuldt, og derfor ruste dig og give mod til at håndtere forandringer fremover. Udfyld tidslinien herunder eller tegn din egen på et stykke papir. Skriv årstal under tidslinien og ovenover hvilke begivenheder, der har været afgørende for din faglige udvikling. Du kan fx skrive: Ændringer i livsforløb (personlige valg, uddannelse, jobskift) Ændringer i teknologi (it-systemer, mobiltelefoner, blogs) Ændringer i samarbejdsformer (teams, projektorganisering, selvledelse) Personer: Dig selv Tid: 30 min. (afhængigt af erfaringer) Materialer: Kuglepen og evt. papir Stjernefortællinger En anden måde at sætte ord på dine kompetencer er at arbejde med stjernefortællinger. Du skal først udvælge en stjernefortælling. Det vil sige et eksempel på en opgave eller et opgaveforløb, der har været succesfuldt. Herefter skal du undersøge, hvilke kompetencer og hvilke færdigheder du bragte i anvendelse, og som du mener, har været årsag til succesen. Fortæl for hinanden Lav øvelsen sammen med en kollega. Du og din kollega skal skiftevis komme med en stjernefortælling. Sørg for at den der fortæller, bliver så konkret i sin fortælling som muligt. I skal afsætte god tid, cirka 20 minutter til hver historie. Brug Post-it sedler Den primære opgave for lytteren er at sætte ord på det, den anden har gjort i opgaveforløbet. Stil uddybende spørgsmål undervejs. Når du fortæller, skriver din kollega de kompetencer, du har anvendt for at løse opgaven, ned på post-it sedler. Hvis I er flere par sammen, kan I bagefter sætte post-it sedlerne fast på hinanden, og på den måde synliggør I jeres kompetencer. Øvelsen kan dermed give dig og dine kolleger ny forståelse for, hvilke kompetencer og færdigheder du trækker på i konkrete opgaveforløb. Gem sedlerne, så de kan minde dig om dine stjernekompetencer og færdigheder. Personer: 2 (dig og din kollega) Tid: 2x20 min. Materialer: Kuglepen og papir Begivenhed Tidslinie for din faghistorie År 6 7

5 Fremtidsvisioner for dit arbejde og din faglighed Denne øvelse handler om dine fremtidsvisioner. Hvad vil du gerne være god til? Hvad vil du bruge mere tid på i dit arbejde? Ved at stille disse spørgsmål, kan du få inspiration til at tage de visionære briller på, og undersøge hvilke arbejdsopgaver, der giver mest energi. Hvad er mest spændende og hvad giver mening? Hvordan skal dit fag og dit job udvikle sig i fremtiden, hvis du forsat skal være glad for dit arbejde? Første skridt på vejen til at nå dine fremtidsvisioner og drømme, er at være afklaret om dem. Interview hinanden to og to ud fra følgende spørgsmål: Hvordan ser mit arbejde ud om fem år, hvis jeg tager mine mest visionære briller på? Hvilke opgaver foretrækker jeg frem for andre? Hvilke kompetencer har jeg lyst til at udvikle? Intervieweren tager noter og stiller uddybende spørgsmål undervejs. Bagefter skriver I hver jeres fremtidsvision ned på et stykke papir. Personer: 2 (dig og din kollega) Tid: 2x20 min. Materialer: Kuglepen og papir Dine udviklingsmål Når du har formuleret din fremtidsvision, er det vigtigt med en plan for, hvordan dit job og din faglighed kan udvikle sig. Planen skal sikre, at du arbejder i retning mod din vision og kan fint justeres løbende. Ved din årlige MUS skal du og din leder sammen formulere skriftlige udviklingsmål. Inden du går til din leder, skal du forberede dig bedst muligt. Det kan du fx gøre ved at arbejde med følgende fire punkter: 1. Hvad er målet for din udvikling? Hvor vil du gerne være om 1-3 år? Får du nye opgaver? Er der opgaver, du ikke længere skal løse? 2. Hvilke aktiviteter er vigtige for dig? Undersøg muligheder for at deltage i kurser/uddannelse, muligheder for at lære på arbejdspladsen fx gennem jobbytte/ jobrotation eller sidemandsoplæring? Spørg dig selv, hvordan du lærer bedst? 3. Hvordan følges der op? Hvordan kan du bruge det, du lærer på kurserne i hverdagen, og hvad betyder det for dine opgaver? Her er det vigtigt, at I aftaler: Hvilken rolle din leder og dine kolleger har? Hvad der skal ske under/efter aktiviteter? Hvem der kan hjælpe dig med at omsætte målene, og hvem der skal vide noget om det? 4. Visualisér din handlingsplan Tegn en tidslinie på et stykke papir, fx fra nu og til næste MUS. Hvilke delmål vil der være undervejs, hvis du skal følge op på dine udviklingsmål? Og hvilke aktiviteter kan du notere under hvert delmål som nødvendige for at opfylde det enkelte delmål? Det kan både være kortsigtede og langsigtede mål. Nu er du klar til at drøfte dine udviklingsmål med din leder. Du kan lade dig inspirere af casen på næste side. Den fortæller, hvordan man i Statens Serum Institut har arbejdet med medarbejderudvikling. Om et år er Hanne projektkoordinator Personer: Dig selv Tid: 1 time Materialer: Kuglepen og papir Nu 1. delmål 2. delmål 3. delmål Næste MUS Kursus i projekt styring og projektkoordinering Samtale med leder om mulig deltagelse i projekter Møde med projektledere Afklaring af rolle i projekt Oplæring i projekttema Evt. kurser inden for projekt temaer/funktion i projektet Opfølgning på koordinerende rolle i projekt med projektleder 8 9

6 Dynamisk MUS på Statens Serum Institut På Statens Serum Institut har medarbejdere og ledelse udarbejdet et MUS-koncept, som er langt mere end en årlig rituel samtale. De kalder konceptet for slangen, fordi det slanger sig gennem de mange forskellige aktiviteter, der er imellem MUS, det vil sige i hverdagen i løbet af et år. HK Tillidsrepræsentant, Joan Hindsgaul-Nissen siger:»det altafgørende er, at både leder og den enkelte medarbejder føler et fælles ansvar for at følge op på de aftaler, der laves ved samtalen. Vi udarbejdede derfor et nyt dynamisk MUS koncept, fordi der var behov for, at vi løbende stiller os selv spørgsmål om fremtidige arbejdsopgaver, faglig udvikling og samarbejde. Vi har gjort meget for at tænke MUS ind i hverdagen, i vores årshjul og ved at opfordre 10 til evaluering og opfølgning blandt andet i form af en mini-mus cirka 6 måneder efter samtalen på de aktiviteter, der skrives ind i den enkeltes udviklingsplan.«slangen er samlet på ét ark til at hænge op ved arbejdspladsen.»der er lavet plads til, at medarbejderne i forberedelsen selv kan skrive direkte på slangen,«siger personalekonsulent Marie Winther Nielsen, der samtidig understreger vigtigheden af, at den enkeltes opgaver kobles til afdelingens:»under pilottesten af konceptet fandt vi ud af, at spørgsmålet hvordan støtter du op om afdelingens strategi? kan være vanskeligt at svare på, men vi fastholdt det, fordi det er vigtigt, at den enkelte kan se sit bidrag til et større hele«. 11

7 Vores fag Indtil nu har du arbejdet med, hvordan du selv kan sætte ord på dit arbejde og din faglighed. Men faget er ikke kun individuelt. Du deler fag med de kolleger, du deler arbejdsopgaver, funktioner og kompetencer med. I den sidste del af pjecen har du mulighed for at arbejde med den faglighed I har, og gerne vil udvikle på din arbejdsplads. Det er derfor oplagt, at du bruger denne del af pjecen sammen med dine kolleger og din tillidsrepræsentant, og at I inddrager jeres ledelse I nogle af de diskussioner og konklusioner, som værktøjerne munder ud i. Denne del afsluttes med en case fra Arbejdstilsynet, der har arbejdet med en fælles strategi for, hvordan HK-gruppen kan udvikle sig. Hvad ville der ske, hvis HK erne ikke var der? Hvad er jeres faggruppes bidrag på arbejdspladsen? Hvorfor er det vigtigt, at I er der? En måde at finde svar på disse spørgsmål er ved at undersøge, hvad der ville ske, hvis I HK erne ikke var der? Formålet med øvelsen er, at du og dine kolleger får sat ord på, hvor stor betydning jeres arbejde og kompetencer har på jeres arbejdsplads. Efter øvelsen kan I bedre svare på, hvorfor I er uundværlige som medarbejdere og faggruppe på jeres arbejdsplads. Et tankeeksperiment I første del af øvelsen skal I læne jer tilbage, og forestille jer, at I er væk. Ingen udfører de opgaver og funktioner, I plejer at tage jer af. Overvej hvilke konsekvenser det vil have for borgere, kolleger og samfundet? Tag en runde hvor I fortæller hinanden om de billeder og tanker, der dukker op. Hjælp hinanden med at fuldføre tankeeksperimentet. Slagkraftige overskrifter I anden del af øvelsen skal I på baggrund af jeres snak om konsekvenserne sammen formulere en række slagkraftige overskrifter, der beskriver, hvad det er I kan og gør, som de andre faggrupper på jeres arbejdsplads ikke kan og gør. Skriv overskrifterne på et stort stykke papir og sæt det op så hele gruppen kan følge med. Til slut skal I overveje, hvordan I kan kommunikere jeres bidrag til opgaveløsningen på arbejdspladsen. Hvem skal vide det? Og hvordan kan I formidle det? Personer: 2-? (jeres faggruppe) Tid: min. Materialer: Tuscher, stort papir og tape 12 13

8 Overblik over faget Opgaver og funktioner i HK-gruppen Der er sikkert mange forskellige typer af HK-arbejdsopgaver og funktioner på din arbejdsplads. Derfor kan det være en god idé, at du og dine kolleger skaber jer et overblik over de forskellige typer af faglige funktioner, der findes samt finder ud af, hvad kernen i de forskellige funktioner er. Formålet med denne øvelse er, at du og dine kolleger sammen kan definere, hvilke HK-fag, der er på jeres arbejdsplads samt hvad I har tilfælles på tværs af jeres fag. Har I flere forskellige administrative funktioner på din arbejdsplads, er det derfor vigtigt, at en repræsentant for hver funktion deltager i øvelsen. Øvelsen falder i tre dele: 1. Vigtigste opgaver og funktioner i HK-gruppen (30-45 min.) Skriv hver især opgaver og funktioner ned på en post-it. F.eks. sagsbehandling, journalisering, mødeplanlægning. Udvælg hver især de tre til fem vigtigste. Nu skal I sammen gruppere de opgaver og funktioner, der hører sammen. Når de er samlet, har I et overblik over de forskellige fag på jeres arbejdsplads. Prøv at beskrive fagene. Hvad er kendetegnene ved dem? Hvad er fagets overskrift? 2. Find fællesnævnere (30 min.) I skal nu finde ud af, hvad de vigtigste fællesnævnere er for jeres fag? Snak sammen to og to og skriv tre til fem fællesnævnere ned på papir. F.eks. it og service. Efterfølgende grupperer I dem sammen. I skal nu prioritere fællesnævnerne. Hvad er de vigtigste? Hvad vil I helst kendes for på jeres arbejdsplads? 3. Opsamling (15 min.) Tag en fælles drøftelse af, hvad det er for et billede, I har formet af jeres fag og fagenes fællesnævnere eller kernen i faget på jeres arbejdsplads. Fotografér jeres tavle med fag og fællesnævnere. Tal om hvad næste skridt kan være: Har I brug for yderligere viden for at kunne konkretisere fagene og fællesnævnerne? Hvor vil det være relevant at anvende denne viden? Er der nogen, I gerne vil dele denne viden med hvem og hvornår? Fællesnævnere Personer: 2-? (jeres faggruppe) Tid: 2-3 timer afhængigt af deltager antallet Materialer: Post-it blokke, kuglepenne, tuscher, stort papir, tape og kamera 14 15

9 Fælles fremtidsvisioner for faget Er jeres arbejdsplads allerede præget af omstilling og forandring eller er forandringerne på vej? I en tid hvor personale udskiftes, arbejdsopgaver ændres og jobfunktioner nedlægges kan det være en udfordring at bevare fokus på faget. Men netop i forandringssituationer er det vigtigt at skabe synlighed om jeres fag, for at I kan byde ind på de nye opgaver, der opstår ved ny organisering. Historieværksted Det er sikkert ikke første gang, at jeres arbejdsplads står over for omstilling eller forandring. Med et historieværksted kan I i fællesskab se tilbage på, hvordan tidligere forandringer har haft betydning for jeres faglige identitet og stolthed, og I kan diskutere, hvordan disse erfaringer kan bruges i den forandringssituation, I står over for. Et historieværksted består af to runder. I første runde kigger I bagud og afdækker arbejdspladsens faghistorie. I anden runde skal I prøve at tage ved lære af historien, og pege på hvordan I gerne vil arbejde fremover. Vælg evt. en referent til at nedfælde historien. Betydningsfulde begivenheder (60 min.) I første runde skal I se tilbage på betydningsfulde begivenheder, der har præget jeres faglighed og faglige stolthed på jeres arbejdsplads. Betydningsfulde begivenheder Det kan eksempelvis være it-udvikling, nye organiserings- og samarbejdsformer, sammenlægninger eller lignende. Find et lokale med en stor væg. Start med at lave en tidslinie (fx A4 ark med årstal fra de seneste ti år). Derefter skal hver deltager først formulere begivenheder på en stor post-it, og derefter placere de vigtigste post-it med begivenheder på den fælles tidslinie. Til hver begivenhed skal I diskutere, hvilken betydning (positiv som negativ) det har haft for jeres faglighed. Overtog I nye opgaver eller blev I frataget arbejdsopgaver? Hvad krævede det af kompetenceudvikling? Der må så vidt muligt kun stilles opklarende spørgsmål til hver begivenhed. Runden afsluttes med, at deltagerne i grupper laver en sammenhængende fortælling, hvor de deler historien op i forskellige epoker, som får en passende, gerne slagkraftig overskrift. Tag evt. billeder af væggen, når I er færdige. Lær af historien (60 min.) I anden runde skal I på baggrund af arbejdspladsens historie diskutere, hvordan I kan lære af historien. Er der begivenheder eller epoker, som I håndterede godt og som fik positiv betydning for jeres faglige stolthed? Hvad var styrkerne i den praksis, og hvordan kan I gøre brug af dem i forhold til de nye forandringer, I står over for? Hvis der er begivenheder på jeres arbejdsplads, der har svækket den faglige stolthed eller sammenholdet, så kan I også søge at finde frem til, hvordan I kan sikre jer, at dette ikke sker igen. Personer: 2-? (jeres faggruppe) Tid: 2 timer Materialer: Store post-it, kuglepenne, A4 ark med årstal, stor væg, tape og kamera Lær af historien

10 Fremtidsfortællingen Historieværkstedet kan give jer indsigt i jeres tidligere erfaringer med at håndtere forandringer og andre begivenheder på jeres arbejdsplads og deres betydning for jeres faglige stolthed. De positive erfaringer er væsentlige at bringe med ind i fremtiden. En anden måde at blive klogere på jeres fremtidsvisioner for jeres fag på arbejdspladsen er, at I sammen skaber en fremtidsfortælling om jer som faggruppe. Forestil jer, at der er gået tre år. Hvordan drømmer I om, at jeres arbejde, opgaver og samarbejde ser ud til den tid? Sæt ord på ønsker til fremtiden (45 min.) Hvad kendetegner jeres fag, kompetencer og samarbejdsformer om 3 år? Skriv stikord på et stort stykke papir. Brug fx nedenstående spørgsmål til inspiration: Hvilke opgaver løser vi om 3 år? Hvad består det nye i? Hvordan samarbejder vi med hinanden? Hvordan samarbejder vi med andre faggrupper? Hvordan anvender vi vores styrker og kvaliteter i opgaveløsningen? Hvad er vi kendte for på vores arbejdsplads? Hvordan lærer vi? I kan med fordel lave denne øvelse direkte i forlængelse af historieværkstedet og bruge øvelsen som forberedelse til en fælles udviklingsplan. Personer: 2-? (jeres faggruppe) Tid: 45 min. Materialer: Kuglepenne, tuscher, stort papir og tape Fælles udviklingsplan Hvordan kommer du og dine kolleger videre med jeres fremtidsvisioner for faget? Det er den fælles udviklingsplan et værktøj til. Alle HK ere på statens arbejdspladser skal ifølge overenskomsten have en fælles udviklingsplan, og den skal udarbejdes i samarbejde med ledelsen. Ledelsen skal komme med forslag til, hvilke strategiske udviklingsmål de ser for jer som faggruppe. Tilsvarende kan I komme med jeres forslag til, hvor I ser jer selv på kortere og længere sigt, hvilke nye opgaver og jobåbninger I kan se etc. De tidligere præsenterede værktøjer i denne pjece kan give en god inspiration til at besvare spørgsmålene i den fælles udviklingsplan. Spørgsmål til den fælles udviklingsplan Hvilke opgaver skal vi fremover varetage og på hvilken måde? Hvilke kompetencer har vi brug for at styrke på kort og på langt sigt? Hvilke værktøjer til kompetenceudvikling vil vi anvende, fx kurser, uddannelse, sidemandsoplæring, jobrotation etc.? Hvordan sikrer vi økonomi til fælles og individuelle udviklingsaktiviteter? Hvordan og hvornår vil vi opnå de opstillede mål? Den fælles udviklingsplan skal revideres løbende. Tag den derfor op fx en gang årligt sammen med jeres tillidsrepræsentant, ikke mindst, hvis der sker større forandringer på arbejdspladsen. Der kan eventuelt nedsættes en projektgruppe eller et udvalg bestående af tillidsrepræsentanter, fagrepræsentanter og ledelse. I kan lade jer inspirere af Arbejdstilsynets projekt, nævnt på næste side. Det er et eksempel på, hvordan man kan lægge en fælles udviklingsplan for HK-gruppen. Personer: HK-gruppen, tillidsrepræsentanter og ledelse Tid: 3-4 timer Materialer: Papir og kuglepenne 18 19

11 Fagspecialer i Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets (AT) tilsynscenter Nord har igennem flere år arbejdet med, hvordan de administrative medarbejdere kan supplere deres administrative kernekompetencer. Viden om lovgivning, kvalitetssikring og kommunikation er nu suppleret med en række specialer indenfor fire områder: Jura, it, arbejdsulykker og uddannelse/serviceopgaver (ud&se). Cirka 60-70% af de administratives arbejdstid bruges på kernekompetencerne, mens 30-40% bruges på specialerne. For hvert af de fire specialer sikrer en tilsynschef samt en koordinator for HK-gruppen den faglige fordeling af opgaver. Speciale: Jura Diagram over kompetenceblomster Lovgivning IT-grundviden Speciale: IT Tilsynschef Lars Toft Pedersen siger:»jeg tror, det har været vigtigt, at vi har inddraget de administrativt ansatte selv fra starten. De er ikke bare blevet placeret, som det nu måtte passe ledelsen. Vi har haft individuelle samtaler med dem om, hvor de gerne vil hen. Og ikke mindst: Hvad er hensigtsmæssigt?«at søgte støtte til projektet gennem Statens Center for Kompetenceudvikling. Administrativ medarbejder Pia Eriksen siger om udbyttet af projektet:»der kommer hele tiden nye administrative opgaver til, de fire specialer er med til, at vi løbende fornyer os selv. Jeg er fx kommet med på ud&se, hvor jeg lige nu trænes i at lave spørgeskemaundersøgelser. Fordelingen mellem kernekompetencer og specialer og samarbejdet på tværs af faggrupper gør, at man aldrig keder sig og så har projektet givet et gevaldigt løft til hele HK-gruppen. Flere af os tager nu Statonom. Det at vi har den faglige ballast, gør at vi tror på, at vi kan.«kvalitets sikring Speciale: Ulykker og Arbejdsledelse Personlige kompetencer Organisationsforståelse Speciale: Uddannelses- og Serviceopgaver Figuren til højre viser kernekompetencerne (de grønne) og de fire specialer (de orange). Med specialerne er der også indført en taksonomi, der betyder, at man kan være på forskellige kompetenceniveauer: kende, anvende og oplære. Dermed sikres en progression og det synliggøres, at alle ikke skal være eksperter fra starten af, men at man har noget at udvikle sig hen imod. Taksonomi Kendskab Anvende Oplære andre Viden om / forståelse for Udføre selvstændigt / omsætte til praksis Fagligt og pædagogisk 20 21

12 Gode links, rådgivning og information Din lokale HK-afdeling Få rådgivning og vejledning om MUS og individuel karriereplanlægning HK/Stats hjemmeside Læs om faget, kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse Hent de konkrete aftaler om kompetenceudvikling for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten MitHK HK s online fagforening Oversigt over kurser og arrangementer Test dig selv via online værktøjet Mig og mit job Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) Jeres arbejdsplads kan også søge økonomisk støtte hos SCK og få rådgivning og vejledning om, hvordan I kommer videre med kompetenceudvikling, herunder kompetencestrategier, MUS og uddannelsesplanlægning. Se SCK s hjemmeside for pjecer, værktøjer og arbejdspladserfaringer fra kompetenceudviklingsprojekter. Du kan bl.a. finde et selvstændigt tema Udvikling sker ikke af sig selv om HK ere og kompetenceudvikling og hente inspiration fra arbejdspladser, der har arbejdet med netværk, jobbytte/jobrotation. Sæt faget forrest og dyrk arbejdsglæden HK Stat Januar 2012 Tekst: Anders Bojesen, Nanna Scheuer og Rikke Thomsen, HK Stat Redaktion: HK Stat Grafisk tilrettelæggelse: Koefoed/Ægir Tryk: ColorPrint Lagernr

13 Brug denne pjece når du vil... diskutere udvikling af dit job og dit fag med din kollega sætte fag på dagsordenen på jeres klubmøde forberede dig til MUS starte en diskussion om faglig stolthed på din arbejdsplads i dialog med din leder om faglig udvikling for HK erne