Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Transkript

1 Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 11:45 Mødested: Mødelokale A Fraværende: Peter Duetoft Bjarke Langkjær og Andreas Duus deltager fra kl til en drøftelse af indretning af det politiske område i det nye rådhus. Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget, regnskab og likviditet Orientering om vedståelse af kommunegaranti ved omlægning af lån - 3 Hirtshals Havn 3 Orientering om kommunal garantistillelse på 15,1 mio. kr. for Vrå Højskole 5 4 Frigivelse af driftsbevilling og anlægsramme til dækning af genhusningsudgifter 8 og udgifter til etablering af nyt rådhus 5 s serviceniveau for foranstaltninger på området for 13 udsatte børn og unge 6 Analyse af UU Vendsyssel 17 7 Godkendelse af program for områdefornyelse i Sindal 21 8 Springvandspladsen 5, Hjørring. Offentlig fremlæggelse af forslag til 25 kommuneplantillæg nr. 36 og lokalplan nr L04 - Centerområde "Rådhus m.v.", Springvandspladsen, Hjørring 9 Nørregade 22 (Vendelbohus) - Offentlig fremlæggelse af forslag til 28 kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr L03 offentlige og private kulturelle formål ved Nørregade og Vendelbogade, Hjørring 10 Gasværksbakken, Hjørring - Ansøgning ved skema B fra Boligselskabet 32 af 1964 om ydelsesstøtte til opførelse af 52 almene familieboliger 11 Eventuelt 36

2 Side Ø Budget, regnskab og likviditet 2012 Sagsfremstilling Direktionen orienterer om aktuelle forhold vedr. budget, regnskab og likviditet med henblik på efterfølgende drøftelse. Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning Leif Johannes Jensen orienterede om status på regnskab 2011 Økonomiudvalget tilsluttede sig tilpasningen af regnskabspraksis og er opmærksomme på den regnskabsmæssige betydning af de tekniske tilpasninger. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i forbindelse med overførselssagen. Økonomiudvalget godkendte i øvrigt indstillingen. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

3 Side Ø Orientering om vedståelse af kommunegaranti ved omlægning af lån - Hirtshals Havn Resumé Hirtshals Havn har ved henvendelse af 28. december 2011 anmodet om kommunens vedståelse af tidligere meddelt kommunegaranti til lån optaget i Kommunekredit. Sagsfremstilling Hirtshals Havn har ved henvendelse af 28. december 2011 anmodet om kommunens vedståelse af tidligere meddelt kommunegaranti for lån optaget i Kommunekredit. Det oprindelige lån, der garanteredes for, har en restgæld på mio. kr., og ønskes omlagt fra et 4 % fastforrentet obligationslån til et fastforrentet 2,59% aftalelån. Lånet løber til 2026, og løbetiden er uændret fra oprindelig lån til det nye lån. s hæftelse ændres ikke ved omlægningen, og ny garantierklæring er underskrevet af de tegningsberettigede. Lovgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes låntagning m.v. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

4 Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Side 4. Beslutning Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

5 Side Ø Orientering om kommunal garantistillelse på 15,1 mio. kr. for Vrå Højskole Resumé Hjørring Byråd meddelte i mødet den 30. november 2011 en kommunegaranti til Vrå Højskole. På daværende tidspunkt havde højskolen fået lånetilsagn om finansiering af renovering af bygninger på 15,1 mio. kr., samt tilsagn om omlægning af kassekredit-gæld til langfristet realkreditlån på 5,4 mio. kr. Sagsfremstilling Vrå Højskole har i mail af 15. december 2011 orienteret om at man inden for de givne økonomiske rammer dels ønsker en anden långiver end de oprindelige 2 långivere af 15,1 mio. kr, og dels ønsker at omstrukturere byggeprojektet. Højskolen anmoder i den forbindelse om s stilling hertil. Der foreligger lånetilsagn fra Kommunekredit på 15,1 mio. kr. Oprindelig var planlagt at optage et Esco-lån på 9,7 mio. og et realkreditlån på 5,4 mio. I alt 15,1 mio. kr. Højskolen ønsker at fravælge de to muligheder, som følge af at der kan opnås bedre vilkår ved låneoptag i Kommunekredit. Her kan højskolen med en kommunegaranti optage 30-årigt fastforrentet aftalelån til 3,10 % p.a. Likviditetsvilkårerne bedres hermed for højskolen som følge af at hele lånesummen nu får en 30-årig løbetid. s risiko mindskes som følge af at lånet er fastforrentet, og dermed beskyttet mod evt. kommende kraftige rentestigninger i den 30-årige periode. Hvilket kunne være belastende for skolens fortsatte drift. Vedrørende byggeprojektet Højskolen oplyser, at fravalg af Esco-lånet giver nye handlemuligheder, hvor de i stedet for renovering af gamle bygninger opfører 2 nye elevhuse med endnu bedre energioptimering. Værelseskapaciteten øges således, at den oprindelig planlagte tilgang af 11 dobbeltværelser i hovedbygningens tagetage nu i stedet integreres i de 2 nye

6 elevhuse. Samlet fastholdes det antal senge, som var gældende i sagsfremstilling fra november. Side 6. Højskolen oplyser, at byggeprocessen kan gennemføres, så skolen kan disponere ud fra fuld elevbelægning i Formål og vilkår vurderes at ligge indenfor den tidligere trufne byrådsbeslutning. Administrationen har vurderet, at formål og vilkår ligger indenfor de rammer, der blev besluttet 30. november Samtidig har administrationen meddelt højskolen, at vilkår for afgivelse af kommunegarantien er, at Kommunekredit tinglyser sit lån på ejendommen, hvor det skal have oprykkende panteret efter de nuværende 3 tinglyste lån, herunder udvidelsen af nuværende realkreditlån med 5,4 mio. til omlægning at kassekredit-gæld til langfristet lån. Sædvanligvis tinglyser Kommunekredit ikke sine lån. Her anmoder kommunen om tinglysning, idet der med denne løsning sker fravalg af realkreditinstitutter, der sædvanligvis tinglyser deres tilgodehavender på en belånt ejendom. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag 1. Vrå Højskoles henvendelse om lånevilkår m.v. (fortroligt/lukket bilag) Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

7 Beslutning Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Peter Duetoft deltog ikke i mødet. Side 7.

8 Side P Frigivelse af driftsbevilling og anlægsramme til dækning af genhusningsudgifter og udgifter til etablering af nyt rådhus Resumé Økonomiudvalget besluttede den 14. december 2011, at der skal udarbejdes en bevillingssag, når de endelige huslejeudgifter til genhusning foreligger og udgifter til flytning er beregnet. Der fremlægges nu sag til stillingtagen, omfattende hhv. driftsudgifter og anlægsudgifter. Sagen rummer endvidere indstilling om frigivelse af en anlægsramme til finansiering af de udgifter ved etablering af det nye rådhus, som Hjørring Kommune skal finansiere. Sagsfremstilling Der er nu indgået lejekontrakter for de besluttede lejemål. For Amtmandstoften 2, Hjørring, er der beregnet en fiktiv husleje i genhusningsudgiften. Byrådet besluttede den 21. december 2011 at købe denne ejendom, og besluttede samtidig at den sparede husleje skal tilgå kassen. Team kommunale Bygninger har udarbejdet genhusningsoversigt over forventede udgifter. Hertil kommer administrationens skøn over de forventede anlægsudgifter i forbindelse med indflytning i det renoverede Codanhus. Der henstår endvidere en række udgifter ved etablering af det nye rådhus, som skal finansieres. Det drejer sig bl.a. om IT installationer, supplerende belysning, supplerende inventar, adgangskontrol, supplement til kantinekøkken og ny cykelparkering. Hertil kommer udgifter til flytning af medarbejdere fra genhusningsplaceringerne samt fra administrationsbygningerne i Hirtshals og Vrå til det nye rådhus. Det vil i løbet af den kommende tids detailplanlægning være muligt at beregne disse udgifter, og det forventes derfor, at der i april/maj vil kunne fremlægges en sag om den samlede finansiering. Der arbejdes samtidig på at beskrive mulighederne for at udstyre det nye rådhus med nyt inventar. Baggrunden er en forventning om, at alene udgiften til flytning af skriveborde og reoler, vil udgøre en væsentlig del af udgiften til nyt inventar.

9 Dette baseres på erfaringer fra flytningen ved dannelsen af den nye kommune pr. 1. januar Beregninger herpå vil blive fremlagt i løbet af marts måned. Side 9. Finansiering. Til afholdelse af udgifterne ved samling af de administrative funktioner er det i beslutningssagen fra september 2011 godkendt, at besparelsen i 2013 anvendes til dækning af udgifter ved genhusning mv. Hertil kommer sparede bygnings- og driftsudgifter i Besparelsespotentiale Af sagsfremstilling til Økonomiudvalgsmødet den 14. december 2011 fremgik, at der var en pulje til finansiering af genhusningsprojektet til 12,6 mio. kr. for årene 2012 og Genhusningen løber ca. fra april 2012 til 30. juni Puljemidler/Besparelsespotentiale i forhold til vedtaget budget 2012 og overslagsår Perioden 1/7-31/12 1/1-30/6 Sparet husleje -2,9-2,9 Sparet bygningsdrift -1,4-1,4 Perioden 1/7-31/12 Husleje (merudgift) 1,7 Bygningsdrift -1,2 Service og rengøring -1,2 Ekstraord. Vedligehold -0,5 Bygningsudgifter, i alt - 5,5 Kørsel, køretid, kantine -1,8 Afledte besparelser 3. lag -1,0 Depositum Codanhus, retur -0,9 Udg. Halv husleje 15/4-30/ ,0 Øvrige besparelser, netto - 4,4-2,7 Samlet potentiale -4,4-8,2 minus- = mindreudgift Der er således for 2012 og 2013 en samlet pulje på 12,6 mio. kr. til finansiering af udgifterne.

10 Genhusning og indflytning i Codanhus Drifts og Anlægsudgifter Udgifter til genhusning er ajourført med seneste skøn i forhold til den oversigt, der blev præsenteret for Økonomiudvalget den 14. december De samlede udgifter udgør nu for en måneders periode 6,845 mio., mod tidligere 5,731 mio. I dette tal indgår en beregnet lejeudgift på HK bygningen på 1,1 mio. kr. som skal tilgå kassen. Side 10. Hertil kommer anlægsudgifter ved indflytning i Codanhus i 2013: Flytteudgifter, inventar, IT mv. som beskrevet ovenfor. Nettofinansiering kan specificeres således: Sammenstilling af udgifter og indtægter mio. kr I alt for 2012 og 2013 Driftsudgifter ved genhusning: Husleje og vand, varme, el 2,5 1,9 4,4 Anlægsudgifter ved udflytning: Bygningsmæssige etableringsomk. 1,0 1,0 IT-udgifter, kabling m.v. 1,5 1,5 Anlægsudgifter ved genhusning ekskl. flytteudgifter 2,5 2,5 Samlede genhusningsudgifter ekskl. flytteudgifter 5,0 1,9 6,9 Puljemidler til rådighed for finansiering -4,4-8,2-12,6 Foreløbig anlægsrammer til finansiering 0,6-6,3-5,7 af øvrige udgifter, herunder flytteudgifter. Beregnede lejeudgifter HK bygningen 1,1 Resterende anlægsramme -4,6 Minus = mindreudgift Den beregnede husleje for HK bygningen fratrækkes puljen og tilføres kassen. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse

11 Side 11. Økonomi Se sagsfremstilling. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag 1. Genhusningsoversigt 0.5 med beregning af udgifterne Direktionen indstiller, at der meddeles en udgiftstillægsbevilling på 2,5 mio. kr. til genhusning til sektoren Administrativ organisation/administrationsbygninger på budget 2012, og at udgiften finansieres ud af opnåede puljemidler på 4,4 mio. kr. indenfor samme serviceområde at genhusningsudgift til husleje og forbrug på 1,9 mio. kr. i 2013 finansieres af de forventede puljemidler på 8,2 mio. kr. indenfor sektoren Administrativ organisation/administrationsbygninger at der meddeles en anlægsrammebevilling på 2,5 mio. kr. til etablering herunder til IT udgifter i forbindelse med genhusningen i 2012 at anlægsrammebevillingen finansieres delsvis med 1,9 mio. kr. ud af resterende puljemidler på 4,4 mio. kr. De 1,9 mio. kr. omplaceres fra drift/serviceområde administrationsbygninger til anlæg at resterende anlægsudgift på 4,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen i 2012, idet det bemærkes, at der i 2013 skal ske tilførsel til kassebeholdningen med et beløb af samme størrelse. Dette beløb hentes i de forventede puljemidler på 8,2 mio. kr. for dette år indenfor sektoren Administrativ organisation/administrationsbygninger at der senere fremlægges sag til belysning og finansiering af de samlede udgifter til flytteudgifter, inventar og IT til indflytningen i Codanhus i 2013

12 Beslutning Økonomiudvalget indstiller at der meddeles en udgiftstillægsbevilling på 2,5 mio. kr. til genhusning til sektoren Administrativ organisation/administrationsbygninger på budget 2012, og at udgiften finansieres ud af opnåede puljemidler på 4,4 mio. kr. indenfor samme serviceområde at genhusningsudgift til husleje og forbrug på 1,9 mio. kr. i 2013 finansieres af de forventede puljemidler på 8,2 mio. kr. indenfor sektoren Administrativ organisation/administrationsbygninger at der meddeles en anlægsrammebevilling på 2,5 mio. kr. til etablering herunder til IT udgifter i forbindelse med genhusningen i 2012 at anlægsrammebevillingen på 2,5 mio. finansieres delvis med 1,9 mio. kr. ud af resterende puljemidler på 4,4 mio. kr. i 2012, og med 0,6 mio. af kassebeholdning i 2012 idet de 0,6 mio. tilbageføres kassebeholdningen i 2013 hvor de finansieres af puljemidler på 8,2 mio. kr. De 1,9 mio. kr. af den samlede bevilling omplaceres fra drift/serviceområde administrationsbygninger til anlæg i at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 4,6 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen i 2012, idet det bemærkes, at der i 2013 skal ske tilførsel til kassebeholdningen med et beløb af samme størrelse. Dette beløb hentes i de forventede puljemidler på 8,2 mio. kr. for dette år indenfor sektoren Administrativ organisation/administrationsbygninger at der senere fremlægges sag til belysning og finansiering af de samlede udgifter til flytteudgifter, inventar og IT til indflytningen i Codanhus i 2013 Side 12. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

13 Side P s serviceniveau for foranstaltninger på området for udsatte børn og unge Resumé Børne- og familieafdelingen har arbejdet med at beskrive s serviceniveau for foranstaltninger på det specialiserede socialområde. Arbejdet er foregået i et samarbejde med Socialministeriet, Jammerbugt Kommune, Rebild Kommune og Brønderslev Kommune under navnet KeK. Hermed fremsendes det beskrevne nuværende serviceniveau for foranstaltninger på området for udsatte børn og unge til Børne- og Undervisningsudvalgets og Byrådets godkendelse. Sagsfremstilling Serviceniveau på det specialiserede socialområde Et centralt element i KeK-projektet og en væsentlig begrundelse for Hjørring Kommunes deltagelse heri, har været udarbejdelse af et serviceniveau, der kan være med til at sikre den politiske og økonomiske styring af det specialiserede socialområde. Hensigten med at fastlægge et serviceniveau er at tydeliggøre de politiske prioriteringer indenfor de fastlagte økonomiske rammer på området, og at skabe tydelige retningslinier for visitationen til de forskellige foranstaltninger. Serviceloven er en rammelov. Den indeholder en række retningslinier for, hvilke tilbud der skal tilbydes på det specialiserede socialområde. Lovgivningen giver mulighed for at prioritere i indsatsen og for at trække grænser for, hvilke ydelser den enkelte kan få. Lovgivningen fastlægger kun i meget få tilfælde et bestemt serviceniveau. Udarbejdelse af et kommunalt serviceniveau handler derfor om at omsætte de politiske mål og den sammenhængende børnepolitik til konkrete retningslinier for visitationen, og at koble dette til den økonomiske ramme. Serviceniveauet skal ses som et vejledende udgangspunkt for tildelingen af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Alle sager skal behandles ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering af borgens behov.

14 Hensigten med serviceniveauet er, at det skal kunne anvendes: som ramme for sagsbehandlingen som et økonomisk og politisk styringsredskab til forventningsafstemning mellem borgere og kommune Side 14. Serviceniveau generelt Der er i projektet arbejdet med at formulere et generelt serviceniveau på det specialiserede socialområde. Det generelle serviceniveau skal fungere som inspiration til landets øvrige kommuner. I beskrivelsesarbejdet har der været fokuseret på: Definition af målgrupper - hvem har behov for/kan få hjælp? Definition af tilbud/ydelser - hvilken hjælp kan vi give? Afgrænsning af indsats - hvor meget hjælp kan vi give? Kriterier for tildeling - hvem kan få hjælp? Priser - hvad koster ydelserne? Prognoser - hvordan udvikler målgrupperne sig? Det generelle serviceniveau er formuleret af lederne fra de fire kommuner i fællesskab. Herefter er der i hver af de fire kommuner arbejdet et lokalt serviceniveau, der er tilpasset de enkelte kommuners særlige vilkår. Processen i Beskrivelsen af det nuværende serviceniveau i er foregået i en åben proces med stor medarbejderinddragelse. Beskrivelsen har været frem og tilbage mellem medarbejdere og projektlederen i flere omgange, således at den fremsendte udgave er kendt og anerkendt af de medarbejdere, der skal arbejde efter den. Der er med medarbejderne drøftet, hvorledes serviceniveaubeskrivelserne bedst muligt anvendes og implementeres i det daglige arbejde, og der vil blive udarbejdet en endelig implementeringsplan. Serviceniveauet i De med denne sagsfremstilling fremsendte serviceniveaubeskrivelser er serviceniveauet, som det ser ud p.t. i med det nuværende samlede budget for Børne- og familieafdelingen. Det er en første udgave, der skal igennem en tilpasning og justering. Der kan således være eksempler, hvor serviceniveauet for en enkelt foranstaltning ligger over det beskrevne, hvorfor niveauet for én eller flere andre foranstaltninger derfor må være lavere, så den samlede budgetramme overholdes.

15 Side 15. En justering af serviceniveauet kan ske ved at ændre på én af de tre faktorer: Målgruppe Indhold Omfang af ydelsen Arbejdet med at formulere version to handler om at gennemføre en systematisk opfølgning på, hvorvidt der for hver enkelt foranstaltning er tale om, at vi holder os inden for det beskrevne serviceniveau, eller om der er foranstaltninger, hvor vi ligger væsentligt over eller under det beskrevne. Lovgrundlag 904 af 18/ Lov om social service (Serviceloven). Økonomi Det beskrevne serviceniveau matcher den nuværende budgetramme. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Det udarbejdede serviceniveau vil give de socialfaglige medarbejdere en tydelig og fælles ramme at visitere ud fra og dermed modvirke usikkerhed. En politisk vedtagelse af serviceniveauet kan tydeliggøre ansvaret for de vilkår og rammer medarbejderne arbejder inden for. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på området for udsatte børn og unge 2. Serviceniveaubeskrivelser - bilag vedr. Merudgifter jfr. 41

16 Side 16. Direktionen indstiller, at serviceniveauet godkendes som det nuværende serviceniveau for foranstaltninger på området for udsatte børn og unge i Historik Børne- og Undervisningsudvalget, 9. januar 2012: Indstillingen godkendes, og sagen videresendes til Byrådet. Keld Emil Damsgaard tog forbehold. Beslutning Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

17 Side P Analyse af UU Vendsyssel Resumé Forvaltningerne i Frederikshavn og Hjørring kommuner har igangsat et analysearbejde, for at undersøge, om den eksisterende konstruktion omkring ungdommens uddannelsesvejledning optimalt opfylder de krav, der stilles i dag. Sagsfremstilling Sagens baggrund: Siden UU Vendsyssel blev grundlagt i 2003, som et fælleskommunalt selskab for syv små kommuner, er forudsætningerne ændret væsentligt. De to store kommuner er i dag anderledes robuste både fagligt og økonomisk. Siden kommunalreformen er der sket omfattende ændringer i skolestrukturen. har i dag ti store skoler, der er karakteriseret ved solid ledelsesstruktur og en høj faglighed. I efteråret 2011 er projektet "Fælles Ansvar" igangsat med det formål, at lægge rådgivnings- og støtteforanstaltningerne tættere på børn, unge og forældre. Nye udfordringer Efter vedtagelsen af ungepakkerne stilles der i dag skærpede krav om kommunale tilbud og indsatser. Mange af disse ligger ud over egentlig uddannelsesvejledning. Her kan nævnes: Vurdering af uddannelsesparathed for alle unge. Tæt opfølgning på de unges uddannelsesplaner med mulige økonomiske sanktioner til følge. Etablering af beskæftigelsesrettede tilbud til årige. Aktiveringstilbud for årige. Mulighed for særligt tilskud til aktiv beskæftigelsesindsats over for unge. Den statslige finansiering af initiativerne i ungepakkerne er led i Folketingets aftale om udmøntningen af globaliseringsmidlerne. Som følge heraf, skal initiativerne evalueres efter Hvordan initiativerne herefter finansieres, er derfor usikkert.

18 Side 18. Endelig er det af afgørende betydning for kommunale målsætninger om at færre unge skal have kontanthjælp og færre unge skal på førtidspension, at der internt i kommunen samarbejdes tæt og innovativt om at undgå eksklusion og om at udvikle tilbud, der sikrer, at målgruppen til STU ikke udvides. Alternativ organisering Det er intentionen, at øge og udvikle samarbejdet imellem Hjørring ny Tiende, Hjørring Ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning og i øvrigt også samarbejdet med de øvrige rådgivende- og vejledende funktioner: Ungesekretariatet, SSP, PPR og Børne- og Familieafdelingen. Jf. projekt Fælles Ansvar og den i budgetforliget for 2012 nævnte forstærkede indsats - i samarbejde mellem Børne- og Undervisningsområdet og Arbejdsmarkedsområdet - for at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Ungdomsskolen og HNX udgør allerede i dag en stor del af den indsats, som ydes for de unge, der er mest vejlednings- og servicekrævende i. De to skoler har en god førstehåndskontakt til disse unge i hele kommunen. Således er begge skoler vant til at iværksætte både forebyggende og opfølgende projekter og indsatser rettet imod denne gruppe. I øvrigt har Ungdomsskolen aktiviteter, der bringer medarbejderne i kontakt med stort set alle unge i kommunen. Dette kendskab giver unikke muligheder for at iværksætte forskellige forebyggende indsatser, når der er behov for det. Et udvidet samarbejde eller evt. fælles ledelse, vil give optimale muligheder for bedre at udnytte kræfterne. Analysen Analysen, der foreligger som bilag til dette punkt, er udarbejdet i samarbejde mellem forvaltningerne i Frederikshavn og Hjørring kommuner. Sagen behandles politisk i Frederikshavn Kommune i januar måned Lovgrundlag Udtræden af selskabet (UU Vendsyssel) kan jf. vedtægtens 10 stk. 2 ske ensidigt med ét års varsel til et skoleårs begyndelse. Ophævelse af samarbejdsaftalen kan ske, såfremt de deltagende kommuner er enige herom. jf. vedtægtens 12 stk. 1.

19 Økonomi En ændret organisering af ungdommens uddannelsesvejledning, vil give bedre muligheder for prioritering af vejlederfunktionen. Der kan være engangsudgifter forbundet med ophævelse af selskabet. Denne udgift afholdes indenfor undervisningsområdets driftsbudgetter i 2012 og Der kan være tale om en mindre omkostning ved nyetablering. Side 19. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Løn- og Personalekontoret vurderer, at der ved ophævelse af samarbejdet vil være tale om en virksomhedsoverdragelse. Ved en virksomhedsoverdragelse, vil de ansatte automatisk overgå til den nye virksomhed, og det vurderes, at der for langt de fleste ansattes vedkommende ved overdragelsen ikke vil være tale om væsentlige vilkårsændringer i ansættelsen, hvorfor man ikke er underlagt reglerne om varsling af vilkårsændringer mv. Enkelte af de ansatte er tjenestemænd, der er ansat som kombinationsbeskæftigede hos UU Vendsyssel og én af kommunerne. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. UU-notat, analyse. Direktionen indstiller, at selskabet UU Vendsyssel opløses og at selv løser opgaverne omkring ungdommens uddannelsesvejledning. at undervisningsområdet udarbejder en model til alternativ organisation med inddragelse af relevante parter. Historik Børne- og Undervisningsudvalget, 9. januar 2012: Sagen videresendes til Byrådet med et flertal bestående af: Daniel Rugholm, Viggo Bilde, Jette Kirkeby, Niss Ribergaard og Lene Berendt.

20 Følgende stemte imod og ønskede i stedet at sende forslaget i høring blandt UUV bestyrelsen og øvrigt relevante parter: Svenning Christensen, Morten Bjerg Jakobsen og Keld Emil Damsgaard. Side 20. Bent Mikkelsen stemte imod og ønskede forslaget fremsendt til Byrådet til beslutning om opsplitning eller fremsendelse i høring blandt relevante parter. Beslutning Sagen oversendes til Byrådets behandling. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

21 P Side Godkendelse af program for områdefornyelse i Sindal Resumé Der er udarbejdet forslag til byfornyelsesprogram for "Områdefornyelse i Sindal". I programmet fokuseres på området ved Pakhustorvet samt vejprofiler langs Østergade-Vestergade samt ved stationen. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om de vil anbefale Byrådet, at forslaget til program kan godkendes og fremsendes som byfornyelsesbeslutning. Sagsfremstilling Socialministeriet har i april 2011 meddelt tilsagn om reservation af midler til områdefornyelse i Sindal. På baggrund af, at der er reserveret midler til områdefornyelsen, er der nu udarbejdet et forslag til program for områdefornyelse i Sindal. Programmet skal sendes til Socialministeriet for at få den endelige godkendelse af de aktiviteter, som områdefornyelsen skal omfatte. Forslaget til program for områdefornyelsen er udarbejdet med udgangspunkt i den oprindelige ansøgning til områdefornyelse og tilpasset på baggrund af borgermøde i Sindal, der blev afholdt i november På borgermødet blev de oprindelige indsatsområder fra ansøgningen debatteret med henblik på præciseringer i det program, der nu foreligger til godkendelse. Samtidig blev der på borgermødet nedsat en dialoggruppe, der skal følge arbejdet med gennemførelse af byfornyelsesprogrammet for dermed at opfylde kravene til borgerinddragelse, som er væsentligt i arbejdet med områdefornyelse. Konkret er der med afsæt i ansøgningens overordnede afgrænsning og borgernes forslag til præciseringer udpeget fem overordnede indsatsområder: 1. Opstramning af vejprofil samt begrønning Formålet er under dette indsatsområde at rette fokus på opstramning og begrønning af de tre vigtigste indkørselsveje til Sindal midtby for dermed at skabe en mere positiv og indbydende velkomst. Det er desuden centralt i indsatsen, at der skal arbejdes med opstramning og forskønnelse af Østergade-Vestergade på en måde, så sammenhæng med Pakhustorvet og pladsen ved biblioteket gøres mere naturlig, og som også understøtter en mere sammenhængende midtby. Eftersom opstramning af vejprofil og indarbejdelse af grønne elementer på vejstrækningen ønskes gennemført på statsvej, forudsættes det, at der opnås tilladelse dertil gennem dialog med Vejdirektoratet.

22 Side Sammenhængende bymidte med plads til ophold og sociale aktiviteter Formålet med indsatsen er at skabe en mere sammenhængende og solid bymidte, der samtidig indbyder til ophold og socialt samvær. Indsatsen centreres om Pakhustorvet og biblioteksområdet. Borgernes analyser af bevægelsesmønstre og pladsanvendelser viser entydigt, at det er naturligt at anse Pakhustorvet og biblioteksområdet som ét sammenhængende areal. På baggrund at dette, vil det være naturligt at forsøge at opnå en helhedsorienteret indsats i området, gennem arbejde med belægninger og byrumsinventar. 3. Åbning til Anlægget Formålet med indsatsen er at skabe bedre sammenhæng mellem Sindal midtby og de omkringliggende rekreative områder, incl. Anlægget. Forbindelserne kan enten forbedres gennem åbning til Anlægget gennem bygningssanering eller gennem bedre stiforbindelser og modernisering af Anlægget. Målgruppen for brug af Anlægget skal ses i sammenhæng med, hvilke funktioner, der kan være på Pakhustorvet, så de bymæssige pladser og rekreative, grønne områder i højere grad supplerer og understøtter hinanden. 4. Netværk, boligsociale- og kulturelle foranstaltninger Formålet med indsatsen er at styrke sammenhold og samarbejde blandt borgere, og der fokuseres derfor på at skabe rammer for nye netværk og strukturer, der kan arbejde videre med en fortsat byudviklings- og forskønnelsesproces i Sindal på initiativ fra borgerne. Indsatsen omfatter afprøvning af bæredygtigheden i elementer som et multihus/forsamlingshus, der kan benyttes til kulturelle formål. Indsatsen omfatter også, at der skal arbejdes med placering af kunst i gadebilledet, som en del af byens historiske og kommende identitet. 5. Bygningsfornyelse Indsatsen indebærer, at der indledes dialog med ejendomsejere i midtbyen, hvor dele af bygningsmassen er præget af begyndende forfald. Der er derfor et udtalt behov for bygningsfornyelse. Det videre forløb Programmet skal fremsendes til Socialministeriet til godkendelse 1. februar 2012, og der kan forventes svar fra ministeriet 1. april Først derefter kan det konkrete arbejde med realisering af områdefornyelsen sættes i gang. Det betyder, at der i 2012 skal arbejdes med dialog med den nedsatte borgergruppe om udformning af de konkrete anlægsaktiviteter, samt at der skal gennemføres projektering af anlægsaktiviteterne. Det forventes derfor først, at de fysiske anlæg går i gang i 2013 for at undgå anlægsaktiviteter i vinterperioden

23 Lovgrundlag Bestemmelserne vedrørende områdefornyelse, jf. Byfornyelseslovens 5. Side 23. Økonomi Økonomien er uændret i forhold til godkendelse af ansøgningen om reservation af midler til områdefornyelsen. Budget, der blev godkendt i ansøgning om reservation af midler for områdefornyelse i Sindal i : Aktiviteter Kommunal bruttoudgift mio. kr. Statsrefusion mio. kr. Kommunal nettoudgift mio. kr. Programudarbejdelse 0,060 0,020 0,040 Pladsomdannelser 3,050 1,016 2,034 Vejprofiler og særlige trafikale foranstaltninger 0,750 0,250 0,500 Bygningsfornyelse 0,450 0,150 0,300 Kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger 0,540 0,180 0,360 Inddragelse 0,150 0,050 0,100 I alt 5,000 1,666 3,334 Finansieringen er indarbejdet i anlægsbudgettet for 2012 og budgetoverslagsårene 2013 og 2014 med 1,037 mio. kr. pr. år. I budgettet indgår desuden indledende arbejder i form af program og opstart af borgerinddragelse på 0,223 mio. kr., der er indeholdt i budget Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Indsatsen skal gavne netværk i byen og fremme mulighed for ophold og bevægelse i tilknytning til centrale pladser og områder i byen. Både en styrkelse af fællesskab og bedre mulighed for fysisk aktivitet vil gavne sundhed i nærmiljøet. Bilag 1. Forslag til program for områdefornyelse i Sindal, dateret 13. december 2011.

24 Direktionen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler Byrådet, at forslaget til program kan godkendes og fremsendes som byfornyelsesbeslutning og sendes til Socialministeriet med ansøgning om tilsagn til refusion af udgifter til gennemførelse af beslutningen. Side 24. Historik Teknik- og Miljøudvalget, 9. januar 2012: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Beslutning Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

25 Side P Springvandspladsen 5, Hjørring. Offentlig fremlæggelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 36 og lokalplan nr L04 - Centerområde "Rådhus m.v.", Springvandspladsen, Hjørring Resumé Byrådet ønsker at samle den kommunale administration på Springvandspladsen 5 i Hjørring. Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 36 og lokalplan nr L04. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planforslagene skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger. Sagsfremstilling Baggrunden for udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag Byrådet ønsker at samle den kommunale administration på Springvandspladsen 5 i Hjørring. Planen medfører, at der skal skabes plads til flere medarbejdere. Der skal iværksættes et større renoverings- og byggearbejde, som betyder, at kun fundament og bærende elementer af bygningen vil være tilbage. Der planlægges for et byggeri i 5 etager mod Springvandspladsen og Søndergade, udvidelser mod Springvandspladsen med bl.a. en ny byrådssal på 2. og 3. sal, og gårdrummet med en ny kantine. Indgangspartier ombygges og udvides. Der skal desuden være mulighed for at lave parkeringskælder med plads til ca. 60 biler. Byggeriet skal ombygges efter principper om lavenergibebyggelse. De planlagte udvidelser overskrider de rammer, der er fastlagt i det nuværende plangrundlag i forhold til arealet og højden af byggeriet. Der skal derfor tilvejebringes et nyt plangrundlag med et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan. Springvandspladsen 5 er beliggende i bycenteret på grænsen til Gl. Hjørring, og byggeriet, der er opført i 1970 erne som et tidstypisk kontorbyggeri, bryder i nogen grad både med det bestående byggeri i centerområdet og med byggeriet i Gl. Hjørring, både i kraft af omfang og arkitektur. Det er derfor et ønske med byggeriet, at det kan fremtræde moderne og tidssvarende uden samtidig at dominere det omgivende miljø.

26 Beskrivelse af lokalplanforslag Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til centerformål, at ny bebyggelse gives et ensartet udseende med hensyn til materialer, antal etager og bygningsvolumen, og bebyggelsen opføres som minimum lavenergibebyggelse. Side 26. Områdets anvendelse fastholdes til centerformål, herunder boliger, liberale erhverv, privat og offentlig servicevirksomhed, kulturelle institutioner, hotel, restaurationer, caféer, undervisning, og butikker. Der planlægges for, at der kan være parkering i kælderen, og butikker må kun være i stueplan. Bebyggelsens omfang er fastlagt ved byggefelter, hvor grænserne for byggefelterne er udvidet i forhold til tidligere plangrundlag. Bl.a. gives mulighed for at bygge en ny byrådssal på 2. og 3. sal på pæle ud over Springvandspladsen og Søndergade. Bebyggelsen udvides også i øvrigt mod Springvandspladsen og mod gårdrummet, og der sker ændringer med indgangspartierne. Kørende adgang til området skal være fra Nørregade. Beskrivelse af kommuneplantillæg Kommuneplantillægget udlægger området til centerformål med mulighed for, at byggeriet kan opføres i op til 5 etager. Der har været forudgående offentlighed fra oktober Der indkom forslag om, at vinduespartiet på den planlagte byrådssal også samtidig kan fungere som "fladskærm", der f.eks. kan vise billeder eller film fra kommunen. Lovgrundlag Planlovens 13, 15, 23c og 24 om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner, rammerne for en lokalplans indhold samt offentlig fremlæggelse af planforslag. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 og 4 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer og offentliggørelse. Økonomi Ingen bemærkninger.

27 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 27. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Efter endt screening er der foretaget en høring af berørte myndigheder og interesseorganisationer vedrørende resultatet af screeningen. Der er fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur kommet bemærkninger til screeningen, der omhandler projektets arkitektoniske kvaliteter, og det er internt nærmere vurderet, at trafikbelastningen i området vil give en større belastning end vurderet i screeningen. Bemærkningerne ændrer ikke på konklusionen i miljøscreeningen. Planen er i overensstemmelse med kommunens klimastrategi om energirigtigt byggeri. Bilag 1. Kommuneplantillæg nr Centerområde - Springvandspladsen/Søndergade/Nørregade, Hjørring. 2. Lokalplan nr L04 - Centerområde "Rådhus m.v.", Springvandspladsen, Hjørring. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 36 til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplanforslag nr L04 til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger. Historik Teknik- og Miljøudvalget, 9. januar 2012: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Beslutning Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

28 Side P Nørregade 22 (Vendelbohus) - Offentlig fremlæggelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr L03 offentlige og private kulturelle formål ved Nørregade og Vendelbogade, Hjørring Resumé Fritids- og Kulturudvalget ønsker at få samlet kulturelle aktiviteter i Vendelbohus. Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr L03. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planforslagene skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger. Sagsfremstilling Baggrunden for udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag Udvidelse af Vendelbohus skal skabe mulighed for at samle mange forskellige kulturaktiviteter. Ved kun at drive én bygning sikres også en højere bygningsstandard og service. En samling fra flere forskellige bygninger til et samlet hus forventes at medføre en række fordele. Det gælder bl.a. reducerede udgifter til drift og vedligeholdelse af bygningsmassen, bedre muligheder for samarbejde mellem foreninger og bedre udnyttelse af fælles faciliteter. De planlagte udvidelser af Vendelbohus overskrider de rammer, der er fastlagt i det nuværende plangrundlag. Det gælder bebyggelsens omfang. Der skal derfor tilvejebringes et nyt plangrundlag med tillæg til kommuneplanen og ny lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget besluttede 30. maj 2011 at igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Vendelbohus. Planområdet er beliggende i Gl. Hjørring, hvor Nørregade er en central og markant gade i den historiske sammenhæng. Vendelbohus grænser mod øst op til Sct. Olai Kirke og mod sydøst op til bycenteret. Med planerne gives mulighed for at sikre den nødvendige udvidelse, hvor der er mulighed for at lave et markant byggeri, uden at det samtidig er dominerende i forhold til Gl. Hjørring.

29 Beskrivelse af lokalplanforslag Lokalplanens formål er at sikre: Side 29. udvidelsesmuligheder for Vendelbohus for at styrke de kulturelle aktiviteter, at der i gårdrummet mod Tinpottegyde kan ske udvidelse af byggeriet, at ny bebyggelse kan fremstå med et moderne og nutidigt arkitektonisk udtryk, og at bebyggelsen skal opføres som lavenergibebyggelse. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, private serviceformål, kulturelle formål som teatervirksomhed, koncerter og mødeaktiviteter, hotel og restauranter. Bebyggelsens omfang afgrænses af byggefelter. Byggefelterne udgør stort set hele grunden. Der gives mulighed for at opføre en koncert- og teatersal med tilhørende øverum, depoter m.v., et antal møderum og en mindre tilbygning mod Vendelbogade. Der gives mulighed for at ombygge indgangene til Vendelbohus. Kørende adgang til området skal ske fra Nørregade via Tinpottegyde. I forbindelse med omdannelse og udvidelse af Vendelbohus forsvinder der et parkeringsareal, der svarer til 18 parkeringspladser. Desuden opføres ny bebyggelse på ca etagemeter, som udløser krav om p-pladser. Antallet af p- pladser fastlægges i forhold til antal besøgende, og dette tal kendes ikke på det foreliggende grundlag. Det betyder, at projektet udløser krav om at der tilvejebringes 18 parkeringspladser + det antal parkeringspladser, som projektet udløser. I henhold til retningslinjerne for meddelelse af dispensation fra lokalplaners krav om etablering af parkeringspladser kan der dispenseres, hvis det nødvendige antal parkeringspladser etableres i nærområdet, dvs. i en afstand indenfor 500 m. Beskrivelse af kommuneplantillæg Kommuneplantillægget giver mulighed for at udnytte hele grunden til bebyggelse, og at ny bebyggelse må være i op til 3 etager i en højde på max. 13 m.

30 Lovgrundlag Planlovens 13, 15, 23c og 24 om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner, rammerne for lokalplanens indhold samt offentlig fremlæggelse af planforslag. Side 30. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 og 4 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer og offentliggørelse. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Efter endt screening er der foretaget en høring af berørte myndigheder og interesseorganisationer vedrørende resultatet af screeningen. Der er kommet bemærkninger fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur og fra Vendsyssel Historiske Museum, der går på, at byggeriet er for voldsomt i betragtning af, at ejendommen er beliggende i Gl. Hjørring. Det planlagte byggeri i gården vil blive dominerende i forhold til både gårdrummet med parkeringspladsen ved Tinpottegyde og i forhold til Vendelbogade. Der er bemærkninger om, at arkitekturen er for markant og dominerende, at indgang ved Nørregade ændrer trafikmønsteret, og at anvendelse til koncerter vil give et andet støjniveau. Det er administrationens vurdering, at disse bemærkninger omhandler lokalplanspørgsmål, og at der ikke ændres ved konklusionen, at der ikke skal laves en strategisk miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Bilag 1. Kommuneplantillæg nr Offentlige og private kulturelle formål (Vendelbohus), Hjørring

31 2. Lokalplan nr L03 offentlige og private kulturelle formål ved Nørregade og Vendelbogade, Hjørring Side 31. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 33 til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplanforslag nr L03 offentlige og private kulturelle formål ved Nørregade og Vendelbogade til Byrådet med anbefaling af offentlig fremlæggelse i otte uger. Historik Teknik- og Miljøudvalget, 9. januar 2012: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Beslutning Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

32 Side Ø Gasværksbakken, Hjørring - Ansøgning ved skema B fra Boligselskabet af 1964 om ydelsesstøtte til opførelse af 52 almene familieboliger Resumé 15. december 2010 godkendte byrådet ansøgning ved skema A fra Boligselskabet af 1964 i, afdeling 1932, om tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af 52 almene familieboliger ved Gasværksbakken i Hjørring efter Loven om almene boliger. Efter færdigprojektering og afholdt licitation ansøger boligselskabet nu ved skema B om endeligt tilsagn om ydelsesstøtte. Sagsfremstilling Sagens baggrund 15. december 2010 godkendte byrådet ansøgning ved skema A fra Boligselskabet af 1964 i, afdeling 1932, om tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af 52 almene familieboliger ved Gasværksbakken i Hjørring efter Loven om almene boliger. Ved godkendelsen af skema A var fristen for den efterfølgende indsendelse af skema B på 9 måneder - det vil sige 15. september 2011, men denne frist blev efterfølgende ved en lovændring forlænget til 12 måneder - det vil sige 15. december Boligselskabet har indberettet skema B inden udløbet af denne forlængede frist. Sagens indhold 1. Projektbeskrivelse Boligselskabet har til projektet købt en grund på ca m 2, beliggende som det sydvestlige hjørne af den tidligere slagterigrund, afgrænset mod nord og øst af parkeringsarealerne ved områdets butikker. Projektet følger lokalplanens intentioner med en bebyggelse bestående af 2 højhuse og overholder lokalplanens maksimale bebyggelsesprocent på 170 %. De 2 punkthuse bliver på henholdsvis 10 og 7 etager. Husene placeres på et hævet plateau og forbindes til parken med trappeanlæg. Der etableres parkeringspladser, legeplads og opholdsarealer på terrænet.

33 Gennemførelsen af projektet har været i et offentligt EU-udbud i totalentreprise. Projektet skal være et passivhus uden brug af aktive tiltag. Side Skema B til endelig ansøgning om støttet boligbyggeri Da projektet omfatter almene familieboliger, påtager sig ingen anvisningsret eller forpligtelse til betaling af eventuel tomgangsleje. Det samlede boligareal i skema B er på m 2, som omfatter arealet i de 52 boliger og de fælles adgangsarealer samt fælleslokaler på 92 m 2. Af de 52 boliger vil de 32 3-rums boligers andel af det samlede boligareal være på gennemsnitligt 88 m 2 og de rums boligers andel være på gennemsnitligt 105 m Lokalplanforhold Projektet kan gennemføres inden for rammerne af den gældende lokalplan for Bispetorv-området. Den detaljerede gennemgang af det endelige projekt i forhold til lokalplanen vil dog ske som led i behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse. 4. Tidsplan Boligselskabet har i skema B angivet den forventede påbegyndelsesdato til 1. februar 2012 og afleveringsdatoen til 1. september Da projektet er udbudt i totalentreprise, er påbegyndelsesdatoen dog udtryk for iværksættelsen af detailprojekteringen, og den fysiske påbegyndelse af opførelsen vil derfor ske senere. Ved modtagelsen af skema B er der derfor heller ikke indkommet ansøgning om byggetilladelse. 5. Projektøkonomi Boligselskabet havde i skema A opgjort projektøkonomien overslagsmæssigt på basis af de beregnede arealer og det gældende, maksimale rammebeløb for familieboligbyggeri, som for var på kr. pr. m 2 inklusive moms. Hertil kommer dog et tillæg for energirigtigt byggeri på kr. pr. m 2, så det samlede rammebeløb var på kr. pr. m 2. Den økonomiske ramme for boligarealets m 2 var således maksimalt på 88,500 mio. kr. Efter færdigprojektering og afholdt licitation ansøger boligselskabet nu ved skema B om endeligt tilsagn om ydelsesstøtte. I skema B har boligselskabet fastholdt projektøkonomien uændret til 88,499 mio. kr. Da familieboligerne opføres som støttet boligbyggeri, finansieres byggeriet efter loven med 91% realkreditlån, 7 % grundkapitalindskud og 2% beboerindskud. Grundkapitalindskuddet kan således også opgøres uændret til 6,195 mio. kr.

34 forpligter sig endvidere til at meddele garanti for den del af realkreditlånet, der ligger udover 60 % af byggeriets belåningsværdi. Boligselskabets realkreditinstitut har afgivet tilbud om rentetilpasningslån på 80,535 mio. kr., svarende til de 91 % af anskaffelsessummen. Ud fra de foreliggende oplysninger er garantibehovet foreløbigt udmålt til 65,93 % af lånets pålydende, eller 53,099 mio. kr. Endelig kommunegaranti kan først udmåles, når byggearbejderne er afsluttet, og der foreligger endelig godkendt byggeregnskab. Side Huslejeberegning Det udarbejdede driftsbudget for de 52 familieboliger giver ligeledes uændret følgende, årlige boligudgifter pr. m 2 : Udgiftsart Kr. pr. m 2 Kapitaludgifter Driftsudgifter Forbrugsafgifter Øvrige udgifter Samlede boligudgifter 960 Huslejeberegningen sker i øvrigt efter balancelejeprincippet, hvor der for hvert driftsår udarbejdes et samlet udgiftsbudget, der så skal dækkes af tilsvarende huslejebetalinger. Lovgrundlag Lov om almene boliger. Boligerne etableres i henhold til almen bolig lovens bestemmelser om familieboliger. Tilsagnsgivning om ydelsesstøtte sker i henhold til bestemmelserne i 115, stk. 1. Økonomi Som det fremgår af afsnittet om projektøkonomien, er grundkapitalindskuddet beregnet til 6,195 mio. kr., som ved afgivelse af tilsagn er forpligtet til at yde som lån til projektet. forpligter sig endvidere til at meddele garanti for den del af realkreditlånet, der ligger udover 60 % af belåningsværdi, foreløbigt beregnet til 53,099 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

35 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 35. Bilag 1. Skema B. Direktionen indstiller, at skema B godkendes med en anskaffelsessum på 88,499 mio. kr., at der på statens vegne meddeles endeligt tilsagn om ydelsesstøtte til byggeriet., at stiller garanti for realkreditlån til byggeriet efter gældende regler, foreløbigt beregnet til 53,099 mio. kr., at administrationen bemyndiges til at underskrive garantierklæringen, og at den beregnede, årlige boligafgift på 960 kr. pr. m 2 godkendes. Beslutning Administrationen anmodes om at uddybe beregningerne bag garantistillelsen sammenstillet med oplysningerne ifbm vedtagelse af skema A inden Byrådets behandling. Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Bent Mikkelsen, Knud Størup og Viggo Bilde tager forbehold. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

36 Side A Eventuelt Beslutning Økonomiudvalgsmødet 1. februar aflyses. Peter Duetoft deltog ikke i mødet.

37 Side 37. Underskrifter Arne Boelt Knud Størup Susanne Sander Kurt Mikkelsen Birthe Andersen Jens Broen Bent Mikkelsen Viggo Bilde Peter Duetoft