Analyse af dagplejens økonomi. Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomistaben Endelige version

Transkript

1 Analyse af dagplejens økonomi Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomistaben Endelige version

2 Indhold 1. Baggrund og formål for analysen Resumé og anbefalinger Dagplejens udgiftssammensætning Aktivitetsudviklingen Antallet af 0-2 årige Dækningsgraden Udvikling i dækningsgrad og pasningsformer Forudsat og faktisk antal børn i Dagplejen Budget og regnskab Tildelingsmodel Belægningsprocent Belægningssammensætning Belægningssammensætning pr. 1. juni Gennemsnitslønninger Sygedagpengerefusioner Oversigt over regnskabsforklaringer Femtebørnskontrakter og gæsteplejehonorar Dobbeltbørn Omkostningsniveauet i forhold til andre kommuner Opfølgning på BDO s anbefalinger Ledelsesinformation

3 1. Baggrund og formål for analysen Over en årrække har Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune (Faaborg-Midtfyn Kommune) overskredet sit budget. Dagplejen var indtil 2011 inddelt i tre distrikter. I forbindelse med sammenlægning af dagplejen til et distrikt udarbejdede BDO i 2011 en rapport, der analyserede området og kortlagde en række effektiviseringsmuligheder for dagplejen. En stor del af disse tiltag er implementeret. Der er dog stadig underskud i Dagplejen. Bl.a. som følge af et faldende børnetal og en stigning i antallet af private dagplejere, hvilket har resulteret i højere enhedsudgifter pr. barn end budgetlagt. Der er de senere år sket en gradvis forhøjelse af de budgetterede udgifter pr. barn samtidig med, at der er arbejdet på at forfine de anvendte prognose- og budgetteringsværktøjer. Som en konsekvens heraf er de senere års budgetoverskridelser blevet væsentlig mindre. Senest er forventningen ved budgetopfølgningen pr et beskedent merforbrug på kr. svarende til 1,3 pct. af budgettet. På trods af, at de årlige underskud er reduceret væsentligt de seneste år, er der fortsat behov for at afklare de nærmere årsager til de senere års budgetoverskridelser. Der skal samtidig følges op på BDO s analyse samt opstilles nye anbefalinger, der kan reducere udgiftsniveauet i dagplejen, så det kommer på niveau med udgiftsniveauet i andre kommuner. 2. Resumé og anbefalinger Dagplejen har siden kommunesammenlægningen i 2007 overskredet sit budget. I 2011 udarbejdede BDO en analyse af området og kom i den forbindelse med en række anbefalinger, der skulle være med til at reducere udgifterne i dagplejen, bl.a. ved at centralisere pladsanvisningen og øge fokus på styring generelt. En stor del af disse anbefalinger er helt eller delvist implementeret, som en naturlig opfølgning på fusionen af Dagplejen. Det har imidlertid ikke haft den forventede økonomiske effekt. Kommunalbestyrelsen har derfor bevilget ekstraordinære tillægsbevillinger til Dagplejen for at finansiere Dagplejens merforbrug. Hvis der ses bort fra ekstraordinære tillægsbevillinger, ville dagplejen således have haft et merforbrug på 8,6 mio. kr. i 2012 og 5,3 mio. kr. i En væsentlig del af merforbruget kan tilskrives et ekstraordinært stort fald i antallet af 0-2-årige børn samt et fald i den andel af børnene, som passes i den kommunale dagpleje. Sidstnævnte er blevet forstærket af Kommunalbestyrelsens beslutning om en tidlig overgang fra dagplejen til vuggestuen efter 2.11 år. Således har den kommunale dagpleje haft et fald i antal børn på ca. 35 pct. fra 2010 til Og udviklingen er fortsat i Det faldende antal børn har hvert år været større end forventningerne ved den årlige budgetlægning. Det store og til dels uforudsete fald i børnetallet har medført ekstra udgifter til afskedigelser, samt gjort det svært at udnytte kapaciteten i Dagplejen optimalt. Administrationen har løbende arbejdet på at kvalificere de anvendte budgetforudsætninger. Bl.a. ved udvikling af nye budgetterings- og prognoseværktøjer, ligesom der hvert år ved budgetlægningen er sket en gradvis tilpasning af budgetterne svarende til udgiftsniveauet i det senest aktuelle regnskabsår. Der er herudover ved budgetlægningen for 2014 og frem afsat en pulje til finansiering af 80 pct. af udgifterne i forbindelse med afskedigelser pga. faldende børnetal. De forskellige tiltag har betydet, at merforbruget i 2014 er reduceret til 1,9 mio. kr., mens den forventede overskridelse i 2015 pr forventes at blive 0,7 mio. kr. En del af disse underskud 2

4 skyldes indirekte lønudgifter til Akut-bidrag, AUB-bidrag, udbetalt overarbejde samt feriegodtgørelse for ekstra tjeneste, som ikke har været indeholdt i den budgetterede løn. Herudover er det problematisk, at den afsatte pulje vedr. udgifter til afskedigelser på grund af faldende børnetal kun giver refusion svarende til 80 pct. af udgifterne, eftersom dagplejen reelt ikke har haft mulighed for at finansiere den sidste del. Der er taget højde for disse forhold ved budgetlægningen for Der er dermed ikke taget højde for en ikke udmøntet besparelse på ca kr. vedr. sommerferielukning i Dagplejen, samt udgifter på ca kr. årligt i forbindelse med udbetalt overarbejde. Analysen af Dagplejens økonomi har således kortlagt nogle væsentlige forklaringer på Dagplejens merforbrug, og der gives en række anbefalinger til den fremadrettede budgetlægning, der skal rette op på dette. Men Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat et noget højere udgiftsniveau sammenlignet med udvalgte kommuner. Udgiftsniveauet skyldes hovedsageligt en lav befolkningstæthed og den nuværende dagtilbudsstruktur på 0-2 års området, men påvirkes også af brugen af 5. børnspladser på kontrakt, dobbeltbørn, den anvendte visitationspraksis samt brugen af gæstepasning. Opgaven består fremadrettet i at reducere udgiftsniveauet og optimere driften yderligere. I budgetaftalen for 2016 er der bestilt en analyse af dagtilbudsstrukturen på 0-2 års området, der skal bidrage til at fastsætte det politiske serviceniveau fremadrettet. I den daglige styring vil et øget fokus på 5. børnepladser på kontrakt, dobbeltbørn, visitationspraksis samt gæstepasning medvirke til, at udgiftsniveauet fremadrettet reduceres, og dermed nærmer sig niveauet for sammenlignelige kommuner. Der er i forlængelse heraf nedsat en arbejdsgruppe omkring visitation af dobbeltbørn, ligesom der er i gangsat et projekt omkring ledelsesinformation, der skal sikre en tættere opfølgning, et bedre beslutningsgrundlag og en mere effektiv drift. Med det formål at reducere kompleksiteten i styringen af Dagplejens økonomi, foreslås desuden en administrativ forenkling af den nuværende tildelingsmodel. Herunder følger afslutningsvis otte konkrete anbefalinger til den fremtidige administration af området: Pulje til afskedigelser i forbindelse med et faldende børnetal skal dække 100 pct. af udgifterne i stedet for 80 pct. (er allerede sket ved budget 2016) Der arbejdes videre med en revideret/forenklet tildelingsmodel, hvor dækningsgrad, gennemsnitsløn og sygedagpengerefusioner erstattes af en samlet lønudgift pr. barn baseret på de senest aktuelle regnskabstal. Dermed undgås problemer med manglende løndele/- elementer samtidig med, at fokus flyttes fra den opgjorte belægningsprocent. Der udvikles systematisk ledelsesinformation på forskellige niveauer for at sikre en tæt ledelsesmæssig opfølgning på økonomi og resultater. Lønudgiften pr. barn fremskrives med KL s pris- og lønfremskrivning i forbindelse med den årlige budgetlægning Der ses nærmere på visitation af dobbeltbørn, jf. nedsat arbejdsgruppe Der ses nærmere på anvendelsen af gæstepasning, jf. igangværende opgørelse Det realiserede underskud i 2015 på op til kr. finansieres af et tilsvarende mindreforbrug inden for andre områder i forbindelse med regnskab At der ved budgetopfølgningen pr. 31/ tages stilling til, hvorvidt der skal gives en tillægsbevilling på op til kr. begrundet i, at besparelsen på sommerferielukning ikke opnås samt manglende budget til overarbejde. 3

5 Det gælder generelt, at en del af rapporten er relativ kompleks. Med det formål at gøre rapporten mere læsevenlig er der efter hvert afsnit indsat en faktaboks med de vigtigste delkonklusioner. 3. Dagplejens udgiftssammensætning I følgende analyse tages udgangspunkt i Dagplejens budget og regnskabstal. I Dagplejens budget indgår ikke løn til dagplejeleder, forældrebetaling, søskendetilskud og friplads, da disse budgetteres under Fagsekretariatet Dagtilbud, og derved ikke påvirker Dagplejens over- /underskud. Langt størstedelen af Dagplejens budget er udgifter til lønninger. Således udgør 92 pct. af udgifterne i Dagplejen i 2014 løn til dagplejerne. Lønnens andel af de samlede udgifter Tilsynsførende 5% Administrative medarbejdere 1% Øvrige udgifter 2% Løn dagplejere 92% Kilde: Regnskab 2014 Øvrige udgifter kan bl.a. være udgifter til: Uddannelse Kørsel AES og arbejdsskade Legestuer Renovation Materialer og aktivitetsudgifter Lønudgifternes store andel af de samlede udgifter betyder, at analysen har særligt fokus på denne udgiftsart. 92 pct. af udgifterne i dagplejen udgøres af løn Dagplejeanalysen har som konsekvens heraf særlig fokus på denne udgiftsart 4

6 4. Aktivitetsudviklingen 4.1. Antallet af 0-2 årige Antallet af 0-2 årige har siden 2010 været faldende både i Faaborg-Midtfyn Kommune og på landsplan. Af nedenstående diagram ses det dog, at antallet af 0-2 årige er faldet relativt mere i Faaborg-Midtfyn Kommune end på landsplan. Mens faldet i Faaborg-Midtfyn Kommune udgør 23 pct. er faldet på landsplan kun på 11 pct. fra 1. januar 2010 til 1. januar Antallet af 0-2 årige er således faldet fra børn i 2010 til børn i 2015 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udvikling i antal 0-2 årige 110 Udvikling i antal 0-2 årige Indeks: 2010 = Indeks Faaborg-Midtfyn Hele landet Kilde: Statistikbanken FOLK Det markante fald i børnetallet i Faaborg-Midtfyn Kommune har gjort det svært at forudse udviklingen over årene. Udviklingen har samtidig, som det vil fremgå i det følgende, påvirket udgiftsniveauet i Dagplejen Dækningsgraden Dækningsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af de 0-2 årige der passes i den kommunale dagpleje. Der kan være stor forskel på dækningsgraden i de enkelte kommuner, alt efter antallet af vuggestuepladser, privat pasning og børn der passes hjemme. 5

7 Dækningsgrader for den kommunale dagpleje 2014* Assens Kommune 42% Faaborg-Midtfyn Kommune 43% Kerteminde Kommune 42% Langeland Kommune 65% Middelfart Kommune 36% Nordfyns Kommune 41% Nyborg Kommune 41% Odense Kommune 24% Svendborg Kommune 34% Ærø 39% Region Syddanmark 34% Hele landet 24% *Antal børn passet i dagplejen er fra efteråret. Ligeledes er antal 0-2 årige fra 4. kvartal Kilde: Statistikbanken PAS11 og FOLK1 Det ses at Faaborg-Midtfyn Kommune har en høj andel af de 0-2 årige, der passes i dagplejen i forhold til øvrige kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommunes dækningsgrad er på 43 pct. mod et landsgennemsnit på 24 pct. Alt andet lige, vil faldet i antallet af 0-2 årige således ramme Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune hårdere end i de fleste andre kommuner, da der passes en højere andel af de 0-2 årige i Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Udvikling i dækningsgrad og pasningsformer I nedenstående tabeller ses udviklingen i antal passede børn i de forskellige pasningsformer, samt udviklingen i dækningsgraderne. Udviklingen i pasningsformer og børnetal Antal 0-2 årige 1. januar Børn passet i kommunal dagpleje Børn passet i privat pasning Børn passet i kommunale vuggestuer Børn passet i private vuggestuer Passede børn i alt Udviklingen i dækningsgraden Kommunal dagpleje 52,8% 54,5% 49,9% 45,1% 43,8% Privat pasning 3,8% 4,4% 6,1% 7,8% 9,3% Kommunale vuggestuer 9,1% 8,9% 9,5% 9,8% 9,5% Private vuggestuer 1,2% 2,0% 2,6% 3,4% 4,5% Passede børn i alt 67,0% 69,9% 68,1% 66,0% 67,6% Der er tale om et markant fald i antal børn i den kommunale dagpleje fra 893 børn i 2010 til 578 i 2014, svarende til 35 pct. Mens antallet af børn passet i den kommunale dagpleje er faldende, så stiger antallet af børn i privat pasning og private vuggestuer. Det er altså ikke alene det faldende 6

8 børnetal for de 0-2 årige, der giver færre børn i dagplejen, men også den faldende dækningsgrad i den kommunale dagpleje. Med virkning fra 1. marts 2012 blev overgangen fra dagpleje til børnehave ændret fra 3 år til 2 år og 11 måneder, hvilket er en stærk medvirkende årsag til det store fald i dækningsgraden i 2012 og I takt med det faldende børnetal har det været nødvendigt at afskedige dagplejere. Dagplejerne der afskediges kan have indskrevne børn ved opsigelsen. F.eks. hvis børnene først stopper i dagplejen et halvt år efter opsigelsen, eller hvis to dagplejere med to indskrevne børn hver, reduceres til en dagplejer. Nogle af disse dagplejere har efterfølgende valgt at blive private, og de børn de har passet i den kommunale dagpleje, har valgt at følge med over i det private. De private passere kan selv bestemme, hvor mange børn de vil passe. Med et færre antal børn i den kommunale dagpleje, opstår der herefter yderligere behov for afskedigelser samtidig med, at det tager endnu længere tid at tilpasse kapaciteten til det faktiske behov. De mange afskedigelser har været dyre for Dagplejen. Der er omkostningerne ved at afskedige dagplejere i form af bl.a. fratrædelsesgodtgørelse og feriepenge. Samtidig gør afskedigelserne, at det er svært at udnytte kapaciteten økonomisk effektivt. F.eks. har der været en del sygemeldinger i forbindelse med afskedigelserne, ligesom det kan være svært at placere nye børn hos en dagplejer, der er opsagt. Ydermere bliver den geografiske størrelse på kommunen en større og større udfordring i forbindelse med det faldende børnetal. I områder med få børn vil det være svært at udnytte kapaciteten således, at hver dagplejer har 4 faste børn. Samtidig kan gæstepasning være en udfordring, alt efter, hvor langt forældre skal køre for at få passet deres børn i dagplejen. De mange afskedigelser i Faaborg-Midtfyn Kommune er alt andet lige med til at gøre Dagplejen dyrere i sammenligning med andre kommuner Forudsat og faktisk antal børn i Dagplejen Faldet i antal 0-2 årige, der er forholdsmæssigt større end faldet på landsplan, og faldet i Dagplejens dækningsgrad, har gjort det svært at forudse udviklingen i Dagplejen. Herunder er vist det antal børn, der har været forudsat ved den oprindelige budgetlægning, og det antal børn, der rent faktisk er passet. Forudsat og faktisk antal børn i Dagplejen * Antal forudsatte børn Faktisk antal passede børn Passede børn i pct. af faktiske børn 93,9% 82,9% 95,8% 95,4% 86,1% * Forventet pr. 30/ Foreløbige tal for 2015 viser, at dækningsgraden for Dagplejen stadig er faldende. For januar til oktober 2015 er dækningsgraden på 39,9 pct. Ydermere var forventningen for det samlede antal 0-2 årige ved budgetlægningen for børn, det foreløbige gennemsnit for jan-okt 2015 er børn. 7

9 Forudsat og faktisk antal børn i Dagplejen Dagplejebørn Forudsatte børn Faktiske børn *Antallet for 2015 er det forventede pr. 30/ Det ses, at det faktiske antal børn i Dagplejen alle år har været lavere end det forventede antal børn ved budgetlægningen. Til fastsættelse af det forudsatte antal børn i Dagplejen bruges dækningsgraden sammen med befolkningsprognosen. Tidligere har den anvendte dækningsgrad været opgjort på baggrund af ECO-nøgletal. Denne dækningsgrad var baseret på 1,5 år gamle tal, hvilket ikke har haft den store konsekvens i en årrække, hvor udviklingen har været relativ stabil. I en tid hvor der er sket større ændringer mellem årene er tilpasningen til den faldende dækningsgrad imidlertid blevet forsinket. Samtidig var antallet af dagplejebørn af ECO opgjort i en given uge, og ikke som et gennemsnit for hele året, hvilket har givet en yderligere usikkerhed. Fra og med budget 2015 beregnes dækningsgraden ud fra kommunens egne tal for hele året. Fra 2014 anvendes Dynasoft Prognose værktøj, der løbende tilpasser forventningerne til det reelle fødselstal. Derved fås nyere og mere retvisende tal for dækningsgraden end tilfældet var med ECO-nøgletal. Det skal afslutningsvis bemærkes, at dagplejens budget reguleres i forhold til det faktiske antal passede børn i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger. Det har altså ingen betydning for Dagplejens endelige årsresultat, at børnetallet estimeres for højt ved budgetlægningen, idet dagplejens budget til de variable udgifter reduceres proportionalt med det faldende børnetal. Til gengæld har det betydning for Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede budget. Når Dagplejen reguleres for færre passede børn overføres budgettet til den såkaldte vippepulje, under Fagsekretariatet Dagtilbud, der derved får et større budget til rådighed. Det skal dog bemærkes, at de senere års overskud fra vippepuljen har været med til at finansiere Dagplejens underskud. 8

10 Antal 0-2 årige i Faaborg-Midtfyn Kommune er faldet fra i 2010 til i 2015, svarende til et fald på 23 pct. Til sammenligning har der været et fald på 11 pct. på landsplan. Dagplejens dækningsgrad er faldet fra 52,8 pct. i 2010 til 43,8 pct. i I samme perioden er andelen i privat pasning og i private vuggestuer steget fra 5,0 til 13,8 pct. Andelen af 0-2 årige der passes i dagplejen i hele landet udgør til sammenligning 24 pct. i Den højere dækningsgrad i Faaborg-Midtfyn Kommune bevirker, at det faldende børnetal slår hårdere igennem end i hele landet. Det samlede antal 0-2 årige i dagplejen er faldet fra 893 børn i 2010 til 578 børn i 2014, svarende til et fald på 35 pct. Det markante fald i antal 0-2 årige i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune har dels gjort det vanskeligt at forudse det nødvendige antal pladser i dagplejen, dels at foretage den nødvendige tilpasning af personalet tilstrækkeligt hurtigt. Udviklingen har resulteret i højere udgifter til afskedigelser. Afskedigelserne og det faldende børnetal har gjort det svært at opfylde pladserne hos den enkelte dagplejer med 4 børn (belyses nærmere i afsnit 7). Udviklingen i dækningsgraden har samtidig betydet, at Faaborg-Midtfyn Kommune fra og med Budget 2015 har justeret den anvendte opgørelsesmetode vedrørende det forventede børnetal. 5. Budget og regnskab Dagplejen har i årene haft et underskud på mellem kr. og 1,902 mio. kr. Dagplejen har i 2012 og 2013 fået nogle ekstraordinære tillægsbevillinger til at dække det forventede underskud. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære tillægsbevillinger, bliver den årlige budgetoverskridelse markant større. I nedenstående er alle tal omregnet til 2015-priser, dette gør tallene fra de forskellige år sammenlignelige. Udvikling i budget og regnskab 2015 priser, hele kr * 2016** Korrigeret budget Regnskab Resultat Ekstraordinære tillægsbevillinger Merforbrug ekskl. ekstraordinære tillægsbevillinger Procentvis overskridelse af budgettet ekskl. ekstraordinære TB -11,0% -7,8% -2,9% -1,3% - * Forventet pr. 3/ ** Budget 2016 tillagt forventet tillægsbevillinger til arbejdsskade og forventede tillægsbevillinger fra puljen til afskedigelser pga faldende børnetal 9

11 Det fremgår, at der i løbet af 2012 og 2013 er givet væsentlige ekstraordinære tillægsbevillinger for at dække de forventede underskud, hovedsageligt udgifter som følge af afskedigelser pga. faldende børnetal og strukturændringer samt udgifter til 2 administrative medarbejdere. Fra budget 2014 er Dagplejens budget hævet med kr. til to administrative medarbejdere, der tidligere har været finansieret inden for Dagplejens samlede budget. Ligeledes er der afsat en pulje til at dække 80 pct. af udgifterne ved afskedigelser grundet faldende børnetal. Hertil kommer, at de budgetterede lønudgifter de senere år er blevet forhøjet på baggrund af den senest regnskabsaktuelle belægningsprocent og gennemsnitsløn. Ses der bort fra de ekstraordinære tillægsbevillinger i 2012 og 2013 fås et realiseret underskud på 8,9 mio. kr. og 5,5 mio. kr., svarende til et merforbrug på henholdsvis 11,0 pct. og 7,8 pct. Det er lykkedes at reducere merforbruget og den procentvise overskridelse/forventede overskridelse af budgettet de efterfølgende to år. Bl.a. som følge af budgetudvidelsen til administration og afskedigelser. Det skal afslutningsvis bemærkes, at Dagplejens underskud i de enkelte år ikke er blevet overført til året efter. Der er altså tale om nye genererede underskud og ikke en videreførelse af tidligere års underskud. Nedenstående tabel viser de budgetterede og faktiske udgifter sammenholdt med udviklingen i antal passede børn. Udvikling i budget og regnskab pr. barn 2015 priser, hele kr * 2016** Korrigeret budget pr. barn ekskl. ekstraord. TB Regnskab pr barn Forskel pr. barn Korrigeret budget pr. anvendt plads ekskl. ekstraord. TB*** Regnskab pr. anvendt plads Forskel pr. plads * Forventet pr. 30/ ** Budget 2016 tillagt forventet tillægsbevillinger til arbejdsskade og forventede tillægsbevillinger fra puljen til afskedigelser pga. faldende børnetal **Anvendt plads er korrigeret for at dobbeltbørn optager to pladser hos en dagplejer. Den budgetterede udgift pr. barn er blevet gradvist forhøjet gennem alle årene frem til Samtidig viser regnskabet et fald i de faktiske udgifter pr. barn, dog er 2012 og 2013 på næsten samme niveau. Dette skyldes, at der i 2013 var mange dobbeltbørn. Hvis der korrigeres herfor, er den faktiske udgift pr. anvendt plads faldende i alle årene. Som følge heraf er dagplejens underskud pr. barn faldet i alle årene. Der er ved budgetlægningen for 2016 taget højde for nogle af de forhold, der har resulteret i et merforbrug, disse er beskrevet nærmere senere i analysen. Der er taget højde for de lønelementer, der ikke har været indeholdt i KRL (ekskl. udgifter til overarbejde), ligesom der er afsat kompensation for lønudgifter til afskedigelser pga. faldende børnetal for de 20 pct. der ikke dækkes af puljen. Budgettet pr. plads er i 2016 lavere end det forventede regnskab pr. plads i Dette skyldes bland andet, at der i budget 2016 såvel som i budget 2015 er indarbejdet en besparelse vedr. sommerferielukning i Dagplejen på ca kr. som reelt ikke har kunnet indhentes (se mere i af- 10

12 snit 9). Derudover er der ikke taget højde for overarbejde i budget I 2014 svarede denne udgift til ca kr. (se mere i afsnit 8). Hvis der havde været taget højde for disse to elementer i budget 2016, havde udgiften pr. plads været kr., hvilket stort set svarer til den forventede udgift pr. plads i regnskab Det anbefales, at der ved budgetopfølgningen pr. 31/ tages stilling til, hvorvidt der skal gives en tillægsbevilling på op til kr. grundet i at besparelsen på sommerferielukning ikke opnås samt manglende budget til overarbejde. En eventuel tillægsbevilling vil ikke blive aktuel, hvis det lykkedes at reducere enhedsudgiften pr. barn i forhold til udgiftsniveauet i 2015 jf. anbefalingerne i afsnit 2. I ovenstående tabel er der for budget 2016 indarbejdet en forventning til kompensation fra puljen til afskedigelser pga. faldende børnetal på kr. I 2015 forventes overførsler fra puljen at udgøre ca kr. I forhold til det forventede antal børn i 2015 og 2016 vil dette betyde en forventet reduktion i den faktiske udgift pr. barn i 2016 på 964 kr. grundet færre afskedigelser. Dagplejen har haft et underskud på 8,9, 5,5 og 1,9 mio. kr. i 2012, 2013 og I 2015 forventes et underskud på kr. Der er i 2012 og 2013 givet ekstraordinære tillægsbevillinger på 7,8 og 4,7 mio. kr. Dagplejens underskud er nulstillet i alle år i forbindelse med regnskabsafslutningen. Tillægsbevillingerne i 2012 og 2013 følger af ekstraordinære udgifter til afskedigelser og højere lønudgifter pr. barn, som følge af et lavere børnetal. Der er fra og med budget 2014 afsat særskilte midler til to administrative medarbejdere samt til afskedigelser, som følge af et lavere børnetal (80 pct.). Budgetterne tilpasses herudover hvert år med det seneste års lønniveau og belægningsprocent. Den budgetterede udgift pr. barn er steget fra kr. i 2012 til kr. i Til sammenligning er den faktisk opgjorte udgift pr. barn faldet fra kr. til kr. i samme periode. Der er i Budget 2016 afsat kr. pr. barn. Hvis Dagplejen tilføres ekstra kr. pr. 31/ som beskrevet, svarer udgiften den forventede udgift pr. plads i 2015 til den budgetterede udgift pr. plads i Tildelingsmodel Tildelingsmodellen på Dagplejens område er baseret på princippet om taxameterstyring. Det vil sige, at budgettet tildeles ud fra antallet af børn. Således er 97,3 pct. af Dagplejens budget i 2014 tildelt på baggrund af antal børn. Antallet af børn fastlægges ud fra Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose samt dækningsgraden for Dagplejens sidste regnskabsår. Viser det sig i løbet af året, at Dagplejen passer flere eller færre børn, reguleres budgettet efter dette i forbindelse med budgetopfølgningerne. Dagplejen kan løbende via et styringsværktøj følge med i den forventede budgetregulering ud fra de forventede børnetal. Lønbudgettet til dagplejerne er fra og med budgetlægningen for 2015 fastlagt ud fra den faktiske belægningsprocent sidste regnskabsår og de faktiske gennemsnitslønninger opgjort i Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) på samme tidspunkt. 11

13 Herudover tildeles: Sygedagpengerefusioner i pct. af dagplejelønningerne svarende til den pct. sygedagpengerefusioner udgjorde af forældrebetalingen ved sidste regnskabsår Ledelse/tilsyn tildeles med 0,47 time pr. barn pr. uge Et tillæg til 5. børn på kontrakt Et rammebeløb pr. barn Dobbeltbørn tildeles til to pladser ekskl. ramme Beløb pr. medarbejder til kørsel og til uddannelse. Ved budgetopfølgningerne reguleres i forhold til det faktiske antal børn, ud fra den gennemsnitspris pr. barn, der er fastlagt ved budgetlægningen. Der reguleres altså ikke på parametrene i tildelingsmodellen efter f.eks. den faktiske belægningsprocent eller den faktiske gennemsnitsløn. Det anbefales, at erstatte belægningsprocent, gennemsnitsløn og budget til sygedagpengerefusion med en gennemsnitlig lønudgift pr. barn. Dette ene parameter kan efterfølgende i forbindelse med den årlige budgetlægning fremskrives med KL s pris- og lønfremskrivning. 97,3 pct. af Dagplejens budget er tildelt på baggrund af antal børn. Dagplejen reguleres i forhold til det faktiske antal børn i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger. Der anbefales en administrativ ændring af tildelingsmodellen, hvor gennemsnitsløn og belægningsprocent erstattes af en lønudgift pr. barn. 7. Belægningsprocent Et væsentligt element i tildelingsmodellen er belægningsprocenten. Belægningsprocenten er forholdet mellem antal passede børn og antallet af dagplejere og et udtryk for udnyttelsen af den samlede kapacitet, når hver dagplejer har plads til fire børn. Belægningsprocenten siger ikke alene noget om hvor omkostningseffektivt pladserne udnyttes. Eksempel på beregning af belægningsprocent Antal dagplejere, årsnorm* 158,2 - dagplejere på barsel** 0,75 I alt dagplejere 157,45 Samlet antal pladser (4* dagplejere) 629,8 Passede børn 578 Heraf dobbeltbørn*** 16 Brugte pladser i alt 594 Belægningspct. (Brugte pladser/samlede antal pladser) 94% * Inkl. dagplejevikarer og fælles tillidsrepræsentant ** Dagplejere på barsel trækkes ud, da disse får tildelt særskilt budget fra barselspuljen. *** Dobbeltbørn er de børn, der er visiteret til to pladser pga. særlige behov. 12

14 Belægningsprocenten siger altså noget om, hvor mange pladser der er i brug sammenholdt med antal dagplejere, men ikke noget om, hvad det koster. Belægningsprocenten har en tæt sammenhæng med gennemsnitslønningerne og sygedagpengerefusionerne. F.eks. kan en stigning i belægningsprocenten (der betyder at hver dagplejer i gennemsnit passer flere børn) også betyde en stigning i brugen af femtebørnspladser, hvilket giver en stigning i gennemsnitslønnen. Er der færre langtidssygemeldte og dermed færre sygedagpengerefusioner, vil belægningsprocenten stige. I tildelingsmodellen bruges belægningsprocenten til at beregne hvor mange dagplejere, der skal lønnes for at passe et givet antal børn (og dobbeltbørn). Antallet af dagplejere giver herefter sammen med gennemsnitslønnen det samlede lønbudget til dagplejere. Ved en belægningsprocent på 92 pct., anvendes 92 pct. af lønudgifterne til faste pladser, mens de resterende 8 pct. anvendes til gæstepasning i forbindelse med ferie, fridage, sygdom, kursusvirksomhed mv. samt til tomme pladser i forbindelse med ind- og udmeldelser. Hvis belægningsprocenten viser sig at være lavere end det budgetlagte, vil det betyde, at der er færre indskrevne børn pr. dagplejer end forudsat. Forudsat og faktisk belægningsprocent * Forudsat belægningsprocent 90,2% 90,3% 90,4% 92,0% Faktisk belægningsprocent 86,6% 92,3% 94,0% 91,6%* * Foreløbigt tal pr Antal børn pr. dagplejer Faktisk antal dagplejere, årsværk (KRL) 219,5 175,7 158,2 Faktisk antal dagplejebørn Antal børn pr. dagplejer * 3,40 3,55 3,65 * Ikke reguleret for dobbeltbørn og barsel Når den faktiske belægningsprocent i 2014 er på 94 pct., burde det betyde at man havde lønudgifter til færre dagplejere end budgetteret, alt andet lige svarende til 2,478 mio. kr. mindre. Når Dagplejen alligevel kommer ud med et underskud, skal det bl.a. ses i sammenhæng med gennemsnitslønningerne, som beskrives i afsnit 8. En høj belægningsprocent er altså ikke nødvendigvis udtryk for, at pladserne udnyttes optimalt, idet spredningen i belægningsprocenten og brugen af 5. pladser også har afgørende betydning Belægningssammensætning Belægningsprocenten siger altså noget om, hvor mange børn der passes pr. dagplejer, men ikke hvad pladserne koster. Nedenfor er vist et simpelt eksempel på, hvordan den samme belægningsprocent resulterer i forskellige priser pr. barn. 13

15 Eksempel på forskellig lønudgift pr. barn ved samme belægningsprocent. Grundforudsætninger Antal dagplejere 10 Antal børn 40 Belægningsprocent 100% Løn Tillæg 5. børn på kontrakt Eksempel 1 10 dagplejere passer 4 børn hver - i alt 40 børn Belægningsprocent 100% Lønudgift: 10* Lønudgift pr. barn Eksempel 2 5 dagplejere passer 3 børn og 5 dagplejere passer 5 børn. I alt passes 40 børn af 10 dagplejere. Belægningsprocent 100% Lønudgift: 5 dagplejere passer 3 børn 5* Lønudgift pr. barn dagplejere passer 5 børn 5*( ) Lønudgift pr. barn Lønudgift pr. barn i alt I ovenstående eksempler ses det, at lønudgiften pr. barn bliver større både når der passes færre end 4 børn pr. dagplejer, men også når der passes flere end 4 børn pr. dagplejer. Belægningsprocenten er altså ikke et entydigt udtryk for hvor omkostningseffektivt pladserne udnyttes. Det er den gennemsnitlige lønudgift pr. barn derimod. Lønudgiften pr. barn, som funktion af belægningsprocenten og gennemsnitslønnen, bør derfor i langt højere grad være i fokus, end belægningsprocenten alene. Det skal understreges, at eksemplet er et simplificeret eksempel. Det vil være urealistisk med en belægningsprocent på 100 pct., hvor hver dagplejer passer 4 børn. Der vil altid være tomme pladser i kortere perioder, i forbindelse med til- og afgang af børn, afskedigelser og ansættelser, sygemeldinger samt FTR (der ikke passer børn). Disse tomme pladser kan til gengæld bruges til gæstepasning. Dog kan der i områder godt være en belægningsprocent der er højere end 100%. Hvis der f.eks. i et område med fire dagplejere er 2 dagplejere med 4 børn og 2 dagplejere med 5. børn på kontrakt, vil belægningsprocenten være på 112,5 pct. 14

16 En høj belægningsprocent kan ydermere få omkostningerne til gæstepasning til at stige, da der er færre af de billige Fald i hul pladser (f.eks. hvor en dagplejer med 3 indskrevne børn har en ledig plads). Det vil dog være mest fordelagtigt ikke at have tomme pladser. Der følger mere om gæstepasning i afsnit Belægningssammensætning pr. 1. juni 2015 Herunder vises den faktiske belægningssammensætning pr. 1. juni Data er udtrukket fra KMDs institutionssystem og leveret fra Dagplejen. Data vedrører de fast tilknyttede børn til dagplejerne på tidspunktet. Ikke gæstepasning. Den geografiske spredning viser, at belægningen i Brobyværk, Korinth, Vester Åby og Ryslinge er forholdsvis lav, mens Kværndrup, Årslev, Nr. Lyndelse og Nr. Søby har en høj belægning. Udtrækket er dog et øjebliksbillede og kan ændre sig fra dag til dag i takt med at børn stopper eller indskrives, samt afskedigelser og ansættelser af dagplejere. Geografisk spredning i belægning pr. 1. juni 2015 Antal Børn Belægningspct. Område dagplejere (Tællende) FTR 1 0 0% Brobyværk % Korinth % V.Åby % Ryslinge % Ringe % Horne % Nr. Broby % Ferritslev % Allested % Gislev % Faaborg % Kværndrup % Årslev % Nr. Lyndelse % Nr. Søby % Hovedtotal % Kilde: KMDs institutionssystem En lav belægningsprocent er entydigt udtryk for en dårlig udnyttelse af kapaciteten, med høje priser pr. barn som følge heraf. Omvendt kan man, som tidligere omtalt, ikke konkludere, at en høj belægningsprocent er ensbetydende med en omkostningseffektiv kapacitetsudnyttelse. Her er man nødt til at se belægningsprocenten i sammenhæng med de udbetalte løntillæg for 5. børn. 15

17 Belægningsprocenten angiver forholdet mellem antal passede børn og antal dagplejere, når hver dagplejer passer fire børn. Belægningsprocenten har varieret fra 86,6 til 94,0 i perioden 2012 til En lav belægningsprocent er entydig udtryk for en lav kapacitetsudnyttelse og en høj enhedsudgift pr. barn. Omvendt kan man ikke entydigt sige at en høj belægningsprocent er ensbetydende med en omkostningseffektiv kapacitetsudnyttelse, da udbetalte tillæg for gæstepasning og 5. børn på kontrakt kan være fordyrende - og dermed vil den gennemsnitlige lønudgift pr. barn stige. Belægningsprocent og gennemsnitsløn bør derfor ses i en sammenhæng. Belægningsprocenten pr. 1. juni 2015 varierer fra 73 pct. i Brobyværk til 105 pct. i Nr. Søby 8. Gennemsnitslønninger Belægningsprocenten og gennemsnitslønnen er forbundet. Hvis belægningsprocenten stiger, vil der sandsynligvis blive brugt flere 5.pladser, hvilket fører til en højere gennemsnitsløn. I nedenstående tabel ses nærmere på gennemsnitslønningerne. I tildelingsmodellen budgetlægges ud fra gennemsnitslønningerne fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Der tages udgangspunkt i de faktiske gennemsnitslønninger i Faaborg-Midtfyn Kommune fra sidste regnskabsår (fremskrevet til budgetårets priser). Gennemsnitsløn pr. dagplejer KRL Årets priser Den forudsatte gennemsnitsløn i tildelingsmodellen Den faktiske gennemsnitsløn Forskel pr. dagplejer Forskel i alt Kilde: KRL. Gennemsnitslønnen er inkl. efterreguleringer og ekskl. overarbejde Det fremgår, at der er forskel på den faktiske og den forudsatte gennemsnitsløn fra KRL. Der kan være flere årsager til forskellen. Bl.a. brugen af 5. børns kontakter og gæstepasning, hvilket alt andet lige vil slå igennem i forhold til en ændret belægningsprocent. Formålet med KRL s kommunale lønstatistik er primært at opgøre det kommunale lønniveau standardiseret og skabe muligheder for at sammenligne på tværs af kommuner og over år. Statistikken indeholder derfor ikke alle, men langt størstedelen, af de forskellige lønarter og lønelementer, som kommunen har udgifter til. Den samlede udgift kan trækkes i kommunens lønsystem SD (Silkeborg løndata). I nedenstående ses forskellen mellem de faktiske lønudgifter til dagplejere i KRL og SD. 16

18 Oversigt over lønudgifter uden for gennemsnitlønnen Årets priser Lønudgifter til dagplejere via SD Lønudgifter til dagplejere via KRL Forskel Heraf: Afskedigelsesudgifter Overarbejde KRL Øvrige forskelle mellem KRL og SD Kilde: SD og KRL. En væsentlig del af forskellen mellem lønudgifterne i SD og KRL er udgifter til afskedigelser. Tidligere år har disse udgifter været dækket af ekstraordinære tillægsbevillinger. Udgifterne til afskedigelser har ikke tidligere været lagt ind som en fast del af budgettet, da en stabilisering i børnetallet vil betyde, at disse udgifter vil være relativt begrænsede. Fra 2014 er der imidlertid under Fagsekretariatet Dagtilbud afsat en pulje til at dække 80 pct. af udgifterne til afskedigelser begrundet i faldende børnetal. I 2014 er der overført kr. fra puljen vedr. afskedigelser på grund af faldende børnetal. Beløbet svarer ikke til 80 pct. af afskedigelsesudgifterne, da der kan være afskedigelser, der ikke skyldes faldende børnetal og derved ikke dækkes af puljen. Da størstedelen af Dagplejens budget er lønninger, kan det være svært at dække disse ekstra udgifter. Bl.a. fordi en højere belægningsprocent kan betyde en endnu højere gennemsnitsløn. Tabellen viser desuden, at der er udgifter til udbetalt overarbejde, som ikke indgår i KRL s gennemsnitsløn. Udbetalt overarbejde udgør kr. i 2014 af forskellen mellem SD-løn og KRLløn. Overarbejde i Dagplejen forekommer, hvis børn ikke hentes til tiden, eller ved aftalt overarbejde i en periode. Herudover har der været et årligt møde for dagplejerne en lørdag, dette møde har ca. kostet kr. i overarbejde. Udgifterne ved at udbetale overarbejde skal sammenlignes med udgifterne ved at lægge overarbejdet ind som afspadsering med deraf stigende udgifter til gæstepasning. Det har hidtil været vurderet, at der var god økonomi i at prioritere det årlige møde, men fra 2016 er der ledelsesmæssigt ikke disponeret med et årligt møde. De øvrige forskelle mellem KRL og SD vedrører indirekte lønudgifter f.eks. lønudgifter til 3. part (Akut-bidrag 1 og AUB-bidrag 2 ) og feriegodtgørelse for ekstra tjeneste. Feriegodtgørelse for ekstra tjeneste er feriegodtgørelse af dispositionspleje (gæstepasning). Dispositionsplejen indgår i KRLs gennemsnitslønninger og dermed burde feriegodtgørelsen heraf også indgå, det er altså en fejl i opgørelsen af gennemsnitslønningerne, at disse udgifter ikke har været medtaget. Feriegodtgørelse for ekstra tjeneste udgør i kr. Der vil blive rettet henvendelse til KRL med henblik på at få rettet dette. Selvom Dagplejen tilføres budget fra puljen til afskedigelser, er der altså stadig udgifter, der ikke dækkes budgetmæssigt. I budget 2016 er der taget højde for Akut-bidrag, AUB-bidrag og de afskedigelsesudgifter der ikke dækkes af puljen. Der er derimod ikke taget højde for udgifter til udbetalt overarbejde. 8.1 Sygedagpengerefusioner Sygedagpengerefusioner er, som tidligere nævnt, budgetlagt via tildelingsmodellen. Der budgetlægges med en procentsats af dagplejelønningerne, svarende til den procent sygedagpengerefusionerne udgjorde af dagplejelønningerne sidste regnskabsår. Sygedagpengerefusionerne er altså 1 Bidrag til regionernes og kommunernes fond til uddannelse af tillidsrepræsentanter m.fl. 2 Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag Finansierer og administrerer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesområdet med formålet at skaffe flere praktikpladser. 17

19 budgetlagt efter samme år som gennemsnitslønningerne og belægningsprocenten. Sygedagpengerefusionerne skal ses i sammenhæng med belægningsprocenten, da flere indtægter på sygedagpengerefusionerne og dermed flere sygemeldte, betyder en lavere belægningsprocent. I 2013 og 2014 har der været færre sygedagpengerefusioner end budgetlagt, hhv i 2013 og i Oversigt over regnskabsforklaringer Som det fremgår af tabellen side 9, var der et underskud i 2013 på 5,454 mio. kr. og i 2014 på 1,902 mio. kr. Tallene på side 9 er omregnet til 2015-priser, mens de i dette afsnit fremgår i årets priser. Analysen har vist, forskellige årsager til resultatet for Dagplejen: Forskel i budgetteret og faktisk gennemsnitsløn opgjort via KRL. Forskellen skyldes bla. brugen af 5. børnskontrakter og gæstepasning (række 1) Manglende opgørelse af lønelementer i KRLs statistik som afskedigelsesudgifter, Akut-bidrag, AUB-bidrag, overarbejde og feriegodtgørelse af ekstra tjeneste. (række 2) Kompensation fra puljen til afskedigelser pga. faldende børnetal med 80 pct. fra (række 3) Forventede mindreudgifter til løn som følge af en høj gennemsnits belægningsprocent (række 5) Mindre budgetteret indtægt på sygedagpengerefusion som følge af færre ansatte dagplejere pga. mindre aktivitet. (række 6) Merforbrug på tilsynsførende og administrative medarbejdere (række 7) Tilførsel af midler ifb. med Bedre kvalitet til dagtilbud (række 8) Oversigt over regnskabsforklaringer Årets priser hele kr Forskel i gennemsnitsløn KRL Forskel mellem SD og KRL Overførsel fra pulje til afskedigelser 736 Dagplejelønninger i alt Belægningsprocent Sygedagpengerefusioner Tilsynsførende og administrative medarbejdere Bedre kvalitet i Dagtilbud Øvrige forskelle I alt En stor del af forklaringen på Dagplejens underskud ligger altså i lønningerne og belægningsprocenten. 18

20 Der budgetlægges med gennemsnitslønnen, opgjort i KRL, fra sidste regnskabsår fremskrevet til budgetårets priser. Der vil være forskel på den budgetlagte og den faktiske gennemsnitsløn fra KRL, bla. på grund af 5. børns kontrakter og gæstepasning. Der er lønelementer der ikke indgår i gennemsnitslønnen, men som Dagplejen har udgifter til, bl.a. afskedigelsesudgifter, Akut-bidrag, AUB-bidrag, overarbejde samt feriegodtgørelse for ekstra tjeneste. Der er fra 2014 afsat en pulje til at dække 80 pct. af udgifterne ved afskedigelser pga. faldende børnetal. Feriegodtgørelse af ekstra tjeneste er feriegodtgørelse af gæstepasning. Gæstepasningen indgår i KRL s gennemsnitsløn, men feriegodtgørelsen gør ved en fejl ikke. 9. Femtebørnskontrakter og gæsteplejehonorar En del af Dagplejens lønbudget er tillæg til 5. børn på kontrakt og gæsteplejehonorarer. Begge dele er en del af gennemsnitslønnen. Udgiftsniveauet påvirkes af belægningsprocenten. For 5. børn på kontrakt gælder det, at en dagplejer har indgået en kontrakt om fast at kunne passe fem børn i en periode, her bliver altså en ekstra plads. Et 5. barn på kontrakt koster et ekstra vederlag på 35 pct. af dagplejerens faste løn inkl. kvalifikationstillæg og pension. Gæsteplejehonorarer er tillæg, der dækker udgifter til kommunens dagplejere, når de overtager børn fra andre dagplejere pga. ferie, sygdom, afspadsering eller andet. Der er forskellige muligheder for gæstepasning i Dagplejen: Fald i hul pladser : Der er en Fald i hul plads, hvis en dagplejer har mindre end 4 faste børn indskrevne. Pladserne koster ca. 74 kr. pr. dag at anvende. Hvis der allerede er tomme pladser, er disse pladser den billigste form for gæstepleje at placere børnene i, da dagplejeren skal have sin løn betalt uanset om pladsen bliver brugt eller ej. Til gengæld er det dyrt at have tomme pladser. Dispositionspleje: Hvis barnet er et 5. barn hos en dagplejer (men ikke på kontrakt for en længere periode), gives et dispositionsplejevederlag. Vederlagets størrelse er afhængig af dagplejerens erfaring. For en dagplejer med over 6 års erfaring er vederlaget på ca. 367 kr. pr. dag. Hvis en dagplejer har fire faste børn indskrevne og et af børnene er syge eller holder fri og pladsen bliver brugt til gæstepleje, gives der også et dispositionsplejevederlag, selvom der reelt kun er fire børn hos dagplejeren. Der kan dog maksimalt gives 3 dispositionsplejevederlag til en dagplejer pr. dag. Det kan altså blive meget omkostningsfuldt, hvis en dagplejer holder ferie forskudt for hvornår de indskrevne børn holder ferie. Gæstepasning i børnehave: Dette er kun muligt i Vester Åby. Der overføres budget fra Dagplejen til Vester Åby svarende til 325 kr. pr. barn pr. dag. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at man ikke gæstepasser i børnehaven, hvis der er fald i hul pladser til rådighed. 19

21 Der er igangsat en intern opgørelse i Dagplejen omkring registrering af de forskellige typer af gæstepasning. Opgørelsen skal skabe overblik over anvendelsen af de forskellige typer af gæstepasning, herunder afdække omkostningsstrukturen som følge af den anvendte praksis. Det skal afslutningsvis bemærkes, at reglerne for gæsteplejehonorar blev ændret ved overenskomstforhandlingerne i Der var tale om en meget dyr overenskomst. Det forhold, at en dagplejer i nogle situationer kan få udbetalt tre dispositionsvederlag, svarende til et tillæg på 75 pct. til den ordinære løn, har været meget fordyrende for de samlede dagplejeudgifter. Det stiller store krav til en omkostningseffektiv visitation ligesom det har betydet (som beskrevet senere), at det har været nødvendigt at indføre ferielukning i dagplejen. Gæstepasningen er dagplejens achilles-hæl, dvs. den mest sårbare og kritiserede del af dagplejen. I Faaborg-Midtfyn Kommune er serviceniveauet ændret i 2015, sådan at der ikke er en kmgrænse for anvisning af gæsteplads. Der er heller ikke politisk fastlagte grænser for, hvor mange forskellige gæsteplaceringer, et barn kan have i dagplejen. I praksis er det imidlertid sådan, at administrationen oplever stærke forældrereaktioner, hvis anvisning af plads, gæsteanvisning eller antallet af gæsteplaceringer kommer på tværs af forældrenes forventninger. Derfor pågår der et intensivt arbejde i administrationen for at balancere det politisk fastlagte serviceniveau og forældrenes forventninger til serviceniveauet via den daglige forvaltning af pladsanvisning og gæsteanvisning. Fremadrettet er der brug for systematisk ledelsesinformation omkring den daglige forvaltningsmæssige praksis, så der etableres det nødvendige grundlag for at formulere politik på området. Nedenfor vises udviklingen i udgifter til 5. børn på kontrakt og til gæstepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune. Tillæg til 5. børn på kontrakt og gæstepleje (ekskl. pension og gæstepasning i Vester Åby) Årets priser * 5. børn på kontrakt (Del af Funktionstillæg 561) Gæsteplejehonorar** Samlet lønsum til dagplejere, SD børn på kontrakt i pct. af lønsum 3,20% 2,50% 2,25% Gæsteplejehonorarer i pct. af lønsum 4,89% 6,18% 4,67% I alt i pct. af lønsum 8,10% 8,67% 6,92% Kilde: SD *) Forventet pr. 30/ **) Lønart 442 Dispositionspleje samt Lønart 841 Decentral særydelse Udgifterne til 5. børn i procent af lønsummen er samlet set steget fra 2013 til 2014, men forventes omvendt at falde fra 2014 til Ligeledes er belægningsprocenten steget fra 2013 til 2014 og faldet fra 2014 til Både gæsteplejehonorarer og udgifter til 5. børn på kontrakt påvirkes af en høj belægningsprocent, da der alt andet lige er færre tomme pladser til både nye faste børn og til gæstepasning. Det er dog kun antallet af 5. børn på kontrakt, der påvirker belægningsprocenten som et indskrevet barn. Det ses at udgifterne til 5. børn på kontrakt i pct. af lønsummen faktisk er faldende fra 2013 til 2014 på trods af en højere belægningsprocent i Dette kan tyde på, at belægningssammensætningen er bedre i 2014 end i 2013, dvs. både færre tomme pladser og færre 5. børnskontrakter. Det viser sig også, at 3,4 pct. af de passede børn i 2013 er 5. børn på kontrakt, mens det i 2014 kun er 2,4 pct. (svarende til 21 børn i 2013 og 14 børn i 2014). 20

22 Fra budget 2015 er der indarbejdet et OE-forslag vedr. sommerferielukning i Dagplejen. Besparelsen er på kr., og skal findes ved indførelse af sommerferielukning i ugerne i Dagplejen. Beløbet er beregnet på baggrund af udgifterne til gæstepasning i juli og august måned 2013 angivet til 2,414 mio. kr. Nye udtræk fra 2013 viser imidlertid, at gæstepasning i juli og august 2013 har beløbet sig til i alt kr. Det anses derfor ikke at være muligt at opnå den fulde besparelse i Der pågår pt. en evaluering af gæstepasning i sommerferien. Andelen af udgifter til 5. børn på kontrakt er faldet fra 2013 til (forventet) Andelen af udgifter til gæstepasning er steget fra 2013 til 2014 og forventes at falde igen til 2015 tilsvarende belægningsprocenten. I budget 2015 og frem er der indarbejdet et OE-forslag vedrørende sommerferielukning i Dagplejen på kr. Besparelsen er ikke opnået i Dobbeltbørn Dobbeltbørn er børn der på grund af særlige behov optager to pladser hos en dagplejer. Budgetmæssigt tildeles dobbeltbørn via tildelingsmodellen efter det faktiske antal børn. Dobbeltbørn tildeles dobbelt løn, men ikke dobbelt ramme. Da dobbeltbørn tildeles budget efter antal, er de ikke årsagen til Dagplejens underskud. Der skal dog være stor opmærksomhed på udviklingen i antal dobbeltbørn, da de er særligt dyre for kommunen. Dagplejere der har børn med særligt behov godtgøres på tre forskellige måder: Dobbeltbørn Barnet optager to pladser, så dagplejeren kun har mulighed for tre faste børn. Børn under et halvt år visiteres altid som et dobbeltbarn. Dobbeltbørn, hvor der herudover gives et yderligere tillæg f.eks. handicappede børn Børn, hvor der alene gives tillæg til dagplejeren for særlig belastning Selvom et barn er visiteret til at være i en dagpleje med kun 2 andre børn pga. særlige behov, er der alligevel en del dagplejere, der har 5. børn på kontrakt, selvom de passer et dobbeltbarn. Derved udbetales der et vederlag på 35 pct. af lønnen til dagplejeren. En opgørelse af dobbeltbørn i august 2015, med data fra Dagplejen viser at: - 22 børn har været visiteret som dobbeltbørn i løbet af jan-aug af disse børn er hos dagplejere, som har tre andre børn i pasning, og de udløser dermed femtebørnskontrakter. - De 11 øvrige er hos dagplejere med et eller to øvrige børn og udløser således ikke femtebørnskontrakter. En af årsagerne til at en dagplejer kan have både et dobbeltbarn og et 5. barn på kontrakt er, hvis barnet allerede er indskrevet ved en dagplejer med fire børn, når det visiteres som et dobbeltbarn. I stedet for at skifte dagplejer udløser det så en 5.barns kontrakt, indtil en af de andre børn stopper. 21