Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne, uanset deres baggrund, skal lære mere, end de gør i dag, og at både elever og medarbejdere trives. Følgende måltal indføres o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Elevernes trivsel skal øges. Intentionen bag reformen er at flytte fokus fra processer og tidslogikker og mod elevernes læring; fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør / fokus flyttes fra, hvad der undervises i og hvordan, til hvad eleverne rent faktisk lærer. I forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn kommune er der udarbejdet delaftaler, som skal understøtte, at intentionerne og målsætningerne i folkeskolereformen nås. Delaftalerne er: Fremtidens læringscenter Implementering af den kommunale læsestrategi Implementering af Google Crome-pc ere i undervisningen Synlige læringsmål, pædagogisk ledelse og udvalgt tema fra folkeskolereformen o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Elevernes trivsel skal øges. Indsatser Desuden skal indholdet i Rammer og retning for udmøntningen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn kommune realiseres. Elevernes progression Skolerne skal dokumentere og følge op på den enkelte elevs progression i dansk, matematik og trivsel, så de nationale målsætninger nås. Realisering af Rammer og retning for udmøntningen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn kommune Skolerne udarbejder en flerårig prioriteret handleplan, som skal beskrive, hvornår og hvordan temaerne i Rammer og retning for udmøntningen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune realiseres. Synlige læringsmål og pædagogisk ledelse skal dog påbegyndes i 2015, som der arbejdes videre med i Desuden skal skolernes udvælge et ekstra indsatsområde fra folkeskolereformen. Handleplanen skal revideres hvert år.

2 Fagsekretariat Undervisning er ved at revidere skolevæsenets kvalitetsstyringskoncept, herunder kvalitetssamtalerne og kvalitetsrapporten, således at det i højere grad vil sikre en detaljeret opfølgning på mål og indikatorer i folkeskolereformen og Rammer og retning for udmøntningen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Når konceptet er færdigt, vil indikatorerne blive præciseret. Afrapporteringsform Kvalitetsrapporten og ved de årlige kvalitetssamtaler med den enkelte folkeskole. Delaftale: Læringscentre på folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne aftale er en delaftale af realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune og skal ses i sammen med denne. Arbejdet med skolebibliotekernes udvikling til læringscentre i Faaborg-Midtfyn Kommune udspringer af et ønske om at give læringscentrene en mere central placering i skolernes hverdag og hjælpe med at realisere intentionerne og målsætningerne i folkeskolereformen. Læringscentrets vejledere skal understøtte ledelsens beslutning om skolens pædagogiske retning og nye tiltag gennem vejledning af kolleger, indkøb af nyt materiale og lignende. Læringscentertanken ligger helt i tråd med tankerne i den nye folkeskolereform, hvor der netop tales om udvikling af nye undervisningsmetoder og værktøjer, mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Folkeskolen skal udfordre de enkelte elever, så de bliver så dygtige, de kan og her kommer læringscentret til at spille en væsentlig rolle som inspirator og sparringspartner for de enkelte ansatte og elever. Skolens forskellige vejledere skal have en form for tilknytning til læringscentret. Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret og ledelsen skal indgå i et tæt samarbejde, således at læringscentret hele tiden understøtter skolens pædagogiske retning og tiltag. Læringscentret skal fungere som en radar med hensyn til nye tiltag og ideer. Læringscentrets vejledere skal skabe passende forstyrrelser, der kan være med til at udfordre den enkelte. Læringscentrets vejledere skal være inspiratorer, sparringspartnere og facilitatorer for det pædagogisk personale og den enkelte elev, så alle elever kan blive så dygtige som muligt. Indsatser Hver skole har i efteråret 2013 udarbejdet en procesplan for, hvordan det er muligt at implementere tankerne fra visionen på lige netop deres sted (denne er blevet revideret på fokussamtalerne i 2015) med en forventet fuld implementering den Procesplanen beskriver, hvilke tiltag man vil tage - og i hvilken rækkefølge i implementeringsperioden - for at opfylde visionen. Skolernes udgangspunkter er forskellige, og de har forskellige udfordringer i dette arbejde, så derfor er der stor forskel på, hvordan og i hvilken rækkefølge skolerne ønsker at implementere visionens enkelte dele. At skolernes læringscentre har implementeret visionens dele i skolens hverdag. At læringscentrene har fået en central rolle i forbindelse med skolens udvikling. At ledelse og læringscenter har indarbejdet faste møder, hvor ledelsen dels inspireres med nye tanker og ideer og dels udstikker skolens pædagogiske retningslinjer for den kommende periode. At det pædagogiske personale føler sig udfordret og inspireret af nye ideer og tiltag fra læringscentrets vejledere både med hensyn til indhold og didaktik. At eleverne oplever læringscentret som et værested og lærested, hvor det er muligt både at blive udfordret og få inspi-

3 Afrapporteringsform ration. Årlig fokussamtale med FagU med udgangspunkt i skolens procesplan med deltagelse af skolens ledelse og ansatte på læringscentret. Delaftale: IMPLEMENTERING af den kommunale strategi for læsning Denne aftale er en delaftale af Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune og skal ses i sammen med denne. Faaborg-Midtfyn Kommune har politisk besluttet en kommunal strategi for læsning under navnet Med læsning som indsats, som udkom i juni Med læsning som indsats samler og beskriver mål og indsatser for læsning på skolerne og angiver en fælles retningsgivende ramme i arbejdet med børn og unges sprog- og læsefærdigheder. Desuden beskriver den en plan for opfølgningen på skolernes og kommunens læseresultater. Skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har over en længere periode haft læsning som fælles indsatsområde og kommunale uddannelsesforløb og indsatser på læseområdet har understøttet denne proces. Dette har afsæt i udviklingsstrategien som har fokus på læsning, læseforståelse og læsemotivation for alle børn og unge, og desuden i målsætningen om, at flere elever forlader folkeskolen med bedre læsekundskaber. Med Folkeskolereformen er der fokus på målstyret undervisning. En række nationale mål for læsning sætter rammen for en klar retning og et højt ambitionsniveau, som opgøres på kommune- og skoleniveau: - mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse, målt i de nationale test - andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år - andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år. Opfølgning sker gennem skolernes evaluering og kommunens tilsyn. Skolernes ledelse og Fagsekretariat Undervisning følger op på skolernes resultater for læsning set i forhold til de nationale måltal. Den kommunale strategi for læsning beskriver såvel kommunale indsatser og indsatser på skolen. Omdrejningspunktet er syv fokusområder beskrevet i syv kapitler i strategien som danner grundlag for fortløbende drøftelser af skolernes læseudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Implementeringen af den kommunale strategi for læsning er en flerårig aftale gældende for Implementeringsfasen er opdelt i faser, som sikrer skolernes kontinuerlige afvikling af strategiens indsatser. Det overordnede mål for den kommunale strategi for læsning er at fremme børns og unges læsefærdigheder og at styrke den forebyggende indsats for elever, der er i risiko for at komme i vanskeligheder med læsning. For implementeringsfasen er der følgende mål: - At skolerne tager afsæt i den kommunale strategi for læsning og herudfra prioriterer og udarbejder skolens mål og indsat-

4 Indsatser ser, udformet i en lokal målsætning og handleplan for læsning - At Fagsekretariat Undervisning følger op på skolernes status på læseområdet ved fokussamtaler medskolernes ledelse og læsevejledere - At skolernes læsevejledere og relevante lærere opkvalificeres på udvalgte indsatser i den kommunale strategi for læsning, som kræver uddybning. Skolernes målsætning og handleplan for læsning 2016 og 2017: Skolernes ledelse og læsevejledere sørger for, at skolens medarbejdere afvikler de beskrevne indsatser på læseområdet med afsæt i den udformede målsætning og handleplan for læsning. Skolerne evaluerer og reviderer løbende den skriftlige målsætning og handleplan for læsning. Status på skolernes læseresultater 2016: Fagsekretariat Undervisning følger op på skolernes indsatser og resultater på læseområdet ved fokussamtaler med skolernes ledelse og læsevejledere. Samtalen omfatter: - status på skolens resultater i de nationale test for læsning - status på skolens indsatser med afsæt i målsætning og handleplan for læsning - opfølgning på skolens indsats omkring faglig læsning og sproglig udvikling i fagene - arbejdsområder og snitflader for skolens læsevejleder(e) - skolens fremtidige læsefokus Skolelederne udarbejder og indsender skolernes skriftlige status for læsning til Fagsekretariat Undervisning. Der tages afsæt i et fælles kommunalt redskab. Fagsekretariat Undervisning udformer en samlet skriftlig statusopgørelse på kommunens læseresultater. Opkvalificering på udvalgte indsatser 2016 og 2017: Med afsæt i den kommunale strategi for læsning udformer Fagsekretariat Undervisning en plan for udvalgte indsatser, som kræver uddybning og opkvalificering af læsevejledere og andre relevante medarbejdere på skolerne. Emnerne behandles på kommunale netværksmøder for læsevejledere og/eller på temamøder. Skolernes målsætning og handleplan for læsning 2016: De planlagte indsatser i skolens målsætning / handleplan er afviklet på skolerne Skolerne har evalueret og foretaget løbende justeringer i den skriftlige målsætning og handleplan. Status på skolernes læseresultater 2016: Fagsekretariat Undervisning har afviklet fokussamtaler med skolernes ledere og læsevejledere om skolernes indsatser og

5 resultater på læseområdet (efterår 2016) Status på skolernes læsning gældende for skoleåret er udformet af skolelederne og indsendt til Fagsekretariat Undervisning (2. halvdel af 2016) Fagsekretariat Undervisning har udarbejdet en samlet skriftlig statusopgørelse for kommunens læse-resultater (ultimo 2016). Afrapporteringsform Opkvalificering på udvalgte indsatser 2016: Plan for opkvalificering af læsevejledere og relevante lærere i udvalgte temaer i 2016 udformes af Fagsekretariat Undervisning. Temaerne bearbejdes på de planlagte møder. Opkvalificeringsforløbet evalueres løbende med skolerne og nye temaer planlægges og afvikles i Kvalitetssamtaler med Fagsekretariat Undervisning. Delaftale: Implementering af Google Crome-pc ere i undervisningen Indsatser 3000 elever har fået personlig computer i folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommunen har valgt at dele personlige computere ud til eleverne for at understøtte de nationale målsætninger om, at de danske folkeskoleelever i 2020 skal være blandt de dygtigste i verden. Der er et ønske med den digitale satsning at fremme god og varieret undervisning, som kan styrke elevernes læring, bl.a. gennem markant øgede muligheder for at eleverne kan søge viden og meget aktivt bidrage til egen læring. Det er målet, at digitaliseringen i klasselokalerne skal være med til at øge det faglige niveau og sikre at flere får en uddannelse. Der er også en klar forventning, at den øgede brug af it i undervisningen vil understøtte en øget inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning i folkeskolen. Med gode digitale værktøjer bliver det nemlig muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. Kommunen har valgt at bruge Chromebooks, fordi det er en nem computer at håndtere for både elever og lærere. De er hurtige at logge på netværket og derfor opstår der ikke unødvendig ventetid i undervisningen. Google står for at vedligeholde systemerne, og det betyder, at der ikke skal opdatere programmer hele tiden. Eleverne vil komme til at arbejde webbaseret på computerne, og det betyder, at alt foregår på nettet, og derfor kan eleverne arbejde på deres computere uanset hvor de befinder sig. At eleverne bruger deres Chromebooks i undervisningen. At eleverne opretter dokumenter er et tegn på brugen af Google Apps For Education. At eleverne tilgår digitale undervisningsmaterialer. Hver skole udarbejder en handleplan for, hvordan skolen vil arbejde med at gøre Chromebook til et naturligt redskab i elevernes læring og arbejdsredskab for underviserne. Ca ud af 3000 enheder er i snit i brug dagligt pga. (sygdom, idrætsdage og lign. vil tallet ikke kunne blive 3000)

6 Andelen af oprettede dokumenter stigende fra maj 2015, hvor der var oprettet dokumenter til ca oprettede dokumenter i slutning af 2016 At andelen af elever som anvender de digitale læringsmidler er stigende (f.eks. Gyldendal) Afrapporteringsform Kvalitetssamtaler med Fagsekretariat Undervisning

7 Delaftale: Espe Skole Ud over ovenstående aftaler, har den enkelte skole nedenstående aftaler Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne, uanset deres baggrund, skal lære mere, end de gør i dag, og at både elever og medarbejdere trives. Følgende måltal indføres o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Elevernes trivsel skal øges. Intentionen bag reformen er at flytte fokus fra processer og tidslogikker og mod elevernes læring; fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør / fokus flyttes fra, hvad der undervises i og hvordan, til hvad eleverne rent faktisk lærer. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Elevernes trivsel skal øges. Indsatser o Der udarbejdes en procesplan for afholdelse af klassekonferencer på Espe Skole. o Indførelse af minimum 2 årlige klassekonferencer pr. årgang på Espe Skole; én i foråret og én i efteråret. o På klassekonferencerne skal der være fokus på elevernes progression i dansk og matematik samt fokus på elevernes trivsel. o Der skal være fokus på, hvordan lærerne arbejder med synlige læringsmål i dansk og matematik. o Læse-, matematik- og AKT-vejledere deltager i klassekonferencerne. o Data fra Nationale tests, læsetests, stavetests, matematiktests og evt. andre tests samt trivselsmålinger indgår i klassekonferencerne. o Ledelsen observerer undervisningen i klassen, inden konferencen afholdes. o Klassekonferencerne afholdes inden skolehjemsamtalerne, således at personalet er klædt bedre på til skolehjemsamtalen, og forældrene kan informeres omkring deres barns progression. o Til MUS-samtalen i foråret fokuseres igen på, hvordan den enkelte lærer arbejder med synlige læringsmål. o Når klassekonferencerne er afholdt i foråret, afholder ledelsen ét møde med hver vejleder for at finde frem til skolens fokuspunkt/er for kommende skoleår inden for dansk/læsning, matematik og trivsel. o Ledelsen er ude at observere undervisning inden afholdelse af en klassekonference. o Udarbejdelse af årshjul for testning af elever på Espe Skole. o At der fra skoleårets start planlægges og datosættes observation, afholdelse af tests, afholdelse af klassekonferencer o og skolehjemsamtaler.

8 o Procesplan og selve processen evalueres og justeres én gang årligt på et personalemøde. Afrapporteringsform Tages op ved kvalitetssamtalen med Fagsekretariatet for Undervisning.

9 Delaftale 1: Brobyskolerne Synlige læringsmål er en væsentlig faktor i tilegnelsen af ny viden for folkeskolens elever. Det er vigtigt at vide, hvad målet er for at nå derhen Alle elever skal kende deres læringsmål Indsatser På Brobyskolerne har vi, som optakt til indeværende skoleår, arbejdet med opstilling af synlige læringsmål. I ugerne 27 og 32 har lærerne på Brobyskolerne arbejdet med dette. Ligeledes var kravet, at alle årsplaner var udarbejdet inden første skoledag, således lærerne løbende kan koncentrere sig om, at opstille læringsmål. Det betyder, at læringsmål fra skolestart til efterårsferien i dansk og matematik har været kendt for alle elever og forældre. Ligeledes skal alle læringsmål løbende være kendte og synlige for alle elever i alle fag. Afrapporteringsform Eleverne oplever større progression i deres læring Eleverne oplever større struktur/målrettethed i undervisningen Eleverne bliver mere motiverede for læring og deres læringsprocesser Større trivsel Læringsresultater i en bred kontekst (afgangsprøver, Nationale tests, Læseresultater) Delaftale 2: Brobyskolerne Lokalt fokus ifht. folkeskolereformen. Den internationale dimension Vision: På Brobyskolerne vægter vi en sammenhængende indsats om den internationale dimension højt er et dejligt område med idyl, nære relationer og virkelyst, men 5672 er ikke nok for de kommende generationer. Skolens elever skal betragte sig selv som verdensborgere med indsigt og udsyn. Pædagogisk overvejelse: Pædagogiske overvejelser på Brobyskolerne i forbindelse med arbejdet med den internationale dimension: De lovmæssige rammer er klare og ufravigelige, så spørgsmålet er ikke, om vi skal, men hvordan vi skal arbejde med den internationale dimension? Hvordan sikrer vi en udvikling af dansk folkeskole samstemt med den internationale dimension, således de to udviklinger går hånd i hånd og er gensidigt berigende? Det gør vi netop ved at være på forkant med udviklingen, så vi ikke overhales indenom. Vi har såvel nationalt som lokalt mange pædagogiske værdier og metoder, vi kan være stolte af. Dem skal vi værne om, men det kan vi kun, hvis vi åbner os op og viser verden, hvad vi har at være stolte af, og samtidigt giver plads til at lade os inspirere og påvirke af andre landes/kulturers pædagogiske og didaktiske erfaringer. Den internationale dimension skal på Brobyskolerne derfor ikke blive endnu en byrde/arbejdsopgave, men en forankret og nødvendig del af alt det, vi i forvejen laver - Vi skal udvide den arena, vi og eleverne boltrer os på for at skabe optimale rammer for læring.

10 Internationaliseringen af det danske samfund går imidlertid utroligt stærkt. Den globale markedsplads har afløst de nationale markeder for produktion og forbrug i Danmark i almindelighed - og her på Fyn i særdeleshed. Gribes den globale udfordring rigtigt an, og kombineres den internationale dimension med det særligt danske, får vi samtidig mulighed for at fremhæve netop det danske. Det er i mødet med det fremmede, at den danske identitet, de danske kulturelle værdier og sociale særpræg træder stærkest frem. Det er derfor vigtigt, at vi har fokus på at give vores elever global handlekompetence. Global handlekompetence kan forklares således: En global handlekompetence styrker elevernes evne til at manøvrere i en informationsrig, omskiftelig og ofte uoverskuelig verden i form af: at forholde sig kritisk til de mange informationer, at få et vidensoverblik at danne sig en mening og til at handle på forskellige niveauer: personligt, gruppe/organisationsvis, lokalt, nationalt og globalt. Kriteriet for succes er om eleverne bliver modne, selvstændige og kritisk tænkende personer, der optræder som ansvarlige og kvalificerede deltagere i demokratiske processer, både nationalt og globalt. Eleverne på Brobyskolerne skal, med andre ord, ikke bare kende til verden, de skal også interagere i den, så barrierer i forhold til global udfoldelse bliver erstattet af følelsen af at se verden som sin legeplads og mulighedernes land. Målene for arbejdet i den internationale dimension er: 1. I folkeskolens formål 1 står der: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling 2. at øge elevernes kendskab til verden omkring os 3. at styrke elevernes bevidsthed om at være fynsk/ dansk i et internationalt fællesskab, så de kan se sig selv som verdensborgere 4. at bibringe eleverne forståelse og tolerance for andre, så de kan gøre en markant forskel i eget og andres liv som voksne 5. at styrke elevernes sprogkundskaber ved at bruge fremmedsprog i en meningsfuld sammenhæng, således at fremmedsproget bliver en kulturteknik 6. at eleverne oplever kommunikation, interaktion, relationer med mennesker fra andre lande. 7. at styrke skolens profil, hvilket er en naturlig del af det at være en visionær og dynamisk folkeskole med høj faglighed. 8. I Dagtilbudsloven står der: At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunst-

11 neriske tilbud. Indsats Kommunikation & samarbejde Kulturforståelse Sprog og andre udtryksformer Børnehave Min familie Indskoling Mellemtrin Tage udgangspunkt i det nære. Feks når vi har børn som har forældre fra et andet land. Inddrage forældre til disse børn i at skabe mere viden. Venskabsklasser Præsentationer af eleverne selv, f.eks. breve (klassevis/enkelt elev), (klassevis/ enkelt elev), tegninger, fotos, cd og video/dvd Udveksle information om forskellige emner Skype Venskabsklasser Fælles undervisning via skype o. lign. Besøge nabolande Venskabsklasser i Sverige, Norge eller Tyskland Svenske/norske gæstelærere Endagsbesøg hos venskabsklasse Fælles lejrskole med klasse(r) fra Brobyskolerne og fra en udenlandsk skole Mig selv Her bor jeg Musik Traditioner Dyreliv Historie Sport Elevernes dagligdag Skolesystemet Nationale skikke Kongehusene Nordisk Råd Kender vi andre sprog end dansk? Hvad leger de i andre lande? Sproglig opmærksomhed i faget dansk Engelsk Nordiske forfattere Tekstlæsning på originalsproget Norsk/svensk Tysk Engelsk Viden om verden Har du været i andre land en DK? Hvordan er vejret i andre lande? Hvad spiser de i andre lande? Sverige Europa Ferieoplevelser Jeg kender en fra. Min familie stammer fra. (udnyt at vi har elever/ familier fra andre lande på skolen. Globus- Hvordan ser jorden ud? Dyreliv Ulandskalenderen EU Dyreliv Hvad er I og U -lande? U-landskalenderen Udsko- Venskabsklasser Fritid Tysk Verden:

12 ling Gensidige besøg i hinandens hjemlande Fælles lejrskole/skolerejse Sprogassistenter, som i en periode underviser i forskellige fag på deres eget sprog, f.eks. engelsk eller tysk Samarbejds- og udvekslingsprojekter Udveksling med elever fra andre lande Skype Facebook Besøg af medarbejdere fra multikulturelle virksomheder Skoleformer Sport At være ung i... Engelsk Dansk Fransk Geografisk Politisk, historisk Miljø fx vand Børns levevilkår Flygtninge Menneske-rettigheder Science : Personale Lærerne kan anvende E-Twinning Komme på udveksling Besøge andre skoler i verden/ EU Tage på Fagkonference i EU Samarbejde med andre lærere i EU via Skype o. lign. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner: Gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler med mere, som også forholder sig til den internationale dimension Deltage på lærerworkshops Eleverne bliver mere motiverede for læring og deres læringsprocesser og heraf bedre læringsresultater Større trivsel Deltagelse i internationale samarbejder Indsigt, udsyn i en global verden Sproglige kompetenceløft i form af nationale og internationale kurser Afrapporteringsform: Faglige resultater (afgangsprøver, nationale tests, læseprøver etc)

13 Trivselsmæssige resultater (årlige trivselsundersøgelser)

14 Delaftale: Carl Nielsen-skolen Bevægelse Et af kravene i folkeskolereformen er bl.a. at vores elever skal bevæge sig 45 min. i gennemsnit hver dag. Carl Nielsen-skolen har valgt at opdele reformen i fokuspunkter, og i 2016 vil bevægelse være et af vores særlig indsatsområder. Bevægelses aktiviteter er indiskutabelt i forhold til læring og motivation. Udover de formelle lovkrav peger talrige videnskabelige undersøgelser på positive effekter for elevernes læring. Skolens målsætninger, at personalet aktivt og bevidst bruger bevægelse som et aktivt og relevant redskab til at øge børnenes læring. Skolens personaler, skal aktivt være skarpe og sikre udfra hvilke bevæggrunde, at bevægelsesaktivisterne bliver anvendt. Indsatser Hvornår anvendes bevægelse som motivationsfaktor, hvornår som fysisk træning, hvornår som en del af en undervisningsaktivitet, hvornår som et anderledes pædagogisk redskab, hvornår?? Skoleåret er startet med kursusaktivitet, hvor alle personaler har været på et kursus med Dansk skoleidræt. Efterfølgende har Børn-og unge ministeriets læringskonsulenter været inddraget. Alle klasser/medarbejdere arbejder med egne ideer, og får opsamlet erfaringer det første halve år. Derefter vil ledelse sikre gennem kvalitetssamtalerne med de enkelte klasser, at der systematisk foregår bevægelsesaktiviteter, hvor alle dele af motivationsspekteret bliver anvendt. Ligeledes vil skolens ledelse sikre, at der sker en systematisk vidensdeling internt på skolen. Alle klasser har systematiske bevægelsesaktiviteter i deres undervisning. Der er indarbejdet samarbejdsaftaler, hvor bevægelsesideer systematisk bliver formidlet videre til kollegaerne. Afrapporteringsform Gennem de tre årlige klassesamtaler. Efterår forår 2017 Materialer/ideer bliver systematisk videreformidlet i konkrete dagligdagssituationer.

15 Delaftale 1: Brahesminde Skole Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne, uanset deres baggrund, skal lære mere, end de gør i dag, og at både elever og medarbejdere trives. Følgende måltal indføres o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Elevernes trivsel skal øges. Intentionen bag reformen er at flytte fokus fra processer og tidslogikker og mod elevernes læring; fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør / fokus flyttes fra, hvad der undervises i og hvordan, til hvad eleverne rent faktisk lærer At lærerne arbejder læringsmålstyret med fokus på progression og feedback i alle fag Elevernes læring er centreret omkring en praksis, der understøtter arbejdet med læringsmål herunder synliggørelse for eleven, elevens faglige udbytte og progression Brahesminde skole arbejder operationelt med FFM i alle fag Læringscenteret (PLC) understøtter og vejleder det pæd. personale i deres arbejde med læringsmål Indsatser På elevniveau: Læringsmålene for de enkelte fag synliggøres for eleverne, så de oplever egen læring, progression og får kendskab til det næste trin. I dansk og matematik inddrages eleverne i at opstille egne læringsmål. I dansk og matematik oplever eleverne inddragelse af feedback i undervisningen, så de bliver bevidste om næste trin Det pædagogiske personale samarbejder og benytter sig af aktionslæring i de kreative fag, således at de kan understøtte og sparre med hinanden i forhold til at anvende synlige læringsmål. I de øvrige fag: sprogfag, humanistiske og naturfaglige fag erfaringsudveksles på fagteammøde. Det pædagogiske personale tager afsæt i Fælles forenklede mål i opstillingen af læringsmål. Den enkelte lærer udarbejder en årsplan med afsæt i læringsmål og FFM Vejlederne holder sig ajour med området læringsmålstyret undervisning og vejleder fortsat det pædagogiske personale i anvendelse af tydelige og synlige læringsmål Ledelsen strukturerer og skaber betingelser for at vejledere og det pædagogiske personale kan indgå i et samarbejde om at opstille læringsmål Lærerne opstiller læringsmål for elevernes læring Det er tydeligt og konkret for elever og forældre, hvad eleverne skal lære i alle fag, og hvad næste skridt er Læringsmålene er synlige i klassen

16 Læringsmålene er synlige i ugeplanerne Afrapporteringsform Udarbejdelse af forankringsplan i samarbejde med læringskonsulenter fra UVM samt evaluering ml. ledere og vejleder i PLCregi og i medarbejdergruppen Delaftale 2: Brahesminde Skole Udvalgt tema fra folkeskolereformen I skoleår har alle lærere på Horne og Svanninge skole arbejdet med et udviklingsprojekt om læringsmålstyret undervisning specifikt i fagene dansk og matematik. I projektet er der blevet arbejdet i to spor. I det ene spor har vi samarbejdet med Læringskonsulenter fra Uvm. som først og fremmest har givet sparring på ledelsesniveau til skole- og afdelingsledere og til gruppen af matematik- og læsevejledere, som med afsæt heri har vejledt lærerne i de to faggrupper. I det andet spor har alle lærerne med vejlederne som tovholdere arbejdet med aktionslæringsforløb i fagene dansk og matematik. De har i de respektive faggrupper i hhv. Horne og Svanninge arbejdet med aktioner, der har handlet om at lave læringsmål på klasseniveau med afsæt i de forenklede fælles mål og gøre målene synlige for eleverne i klassen. Næste step har handlet om, at opstille tegn på, hvornår målene er nået. Der er blevet arbejdet med tegn ud fra Blums Taxonomi, på niveauer, således at målopfyldelsen har været differentieret. Dette er ligeledes blevet afprøvet med konkrete aktioner i klasserne med efterfølgende evaluering i de enkelte faggrupper. Lærerne i Horne og Svanninge føler, at de er godt på vej både med at omsætte fællesmål til læringsmål på klasseniveau og mht. at opstille konkrete tegn, som eleverne kan forholde sig til. De er blevet meget mere fortrolige med at bruge EMU og de føler, at de foreslåede niveauer på EMU er et godt redskab. Ligeledes oplever lærere og elever, at de opstillede og synlige mål og tegnene hjælper dem til at styre deres læringsproces og gøre den mere målrettet. Et af de næste naturlige skridt er at inddrage eleverne i at opstille egne læringsmål At eleverne på mellemtrinnet er inddraget i at opstille egne læringsmål i alle fag Indsatser Der arbejdes videre med aktionslæringsformen, hvor lærerne afprøver forløb med læringsmål og elevinddragelse Den enkelte elev-lærer sætter mål sammen "co-creation", så eleven/eleverne kender egne mål og har været med til at opstille dem. Der udarbejdes i fællesskab klare mål, som eleverne kan forstå og arbejde hen imod Eleverne engageres i selv-evaluering - og skal have oparbejdet et sprog til at evaluere deres eget arbejde På mellemtrinnet arbejdes med løbende evaluering/feedback i forskellige former i undervisningen elev-elev, lærer-elev At elevernes fælles og individuelle læringsmål er synlige i klassen At der arbejdes med evalueringstjekliste (elevevaluering) konference m. kammerat og/eller lærer At eleverne, når de bliver spurgt kan svare på, hvilke mål de har opstillet og arbejder mod eller kan fremvise egne mål At eleverne har kendskab til forskellige former for evaluering og feedback Afrapporteringsform Ledelsen evaluerer med vejledere i PLC-regi og i medarbejdergruppen

17 Delaftale: Tingagerskolen Synlige læringsmål og anerledes og mere varieret undervisning Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne, uanset deres baggrund, skal lære mere, end de gør i dag, og at både elever og medarbejdere trives. Følgende måltal indføres o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Elevernes trivsel skal øges Indsatser Intentionen bag reformen er at flytte fokus fra processer og tidslogikker og mod elevernes læring; fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør / fokus flyttes fra, hvad der undervises i og hvordan, til hvad eleverne rent faktisk lærer. At der i trivselsmålinger ses forbedringer på parametrene: Er undervisningen kedelig? Er undervisningen spændende? Lykkes det for dig at lære det, du gerne vil i skolen. At tiltag/handlinger i hele skoleforløbet samlet set er med til at øge bevidstheden om skolens og læringens indhold og formål. Grundskole: Etablering af dansk og matematikbånd på tværs af 1-3. klasse og 4-6. klasse Grundskole: Forsøg med ugeskemarevolutionen, der sikrer at alle børn arbejder med relevant og differentieret undervisningsmateriale. Øget motivation, øget egen læring, frigivelse af lærerresurser til at understøtte alle børns læring, målstyret undervisning Overbygning: Udvikling af UUV timer, til evt. liniedage/fordybelsesdage, herunder forventninger til den lektiefrie skole Overbygning: Fortsat udvikling af linjerne. Herunder fokus på den åbne skole med kontakt til foreninger, lokalområde og erhvervsliv. Spec.klasser: Arbejdet med PAS Spec.klasser: Udvikling af nye dynamiske elevplaner med fokus på synlige læringsmål Hele skolen: Mere bevægelse og anderledes/varieret undervisning uddannelsesforløb med læringsbroen Hele skolen: Organisering af frikvarterer/spisepause med tilstedeværelse af lærer/pædagog Gennemførelse af planlagte efteruddannelsesforløb Anden organisering af UUV i overbygningen At der i trivselsmålinger ses forbedringer på parametrene: Er undervisningen kedelig? (Rangeret som nr. 828 i 2015 forbedres til top 600) Er undervisningen spændende? (Rangeret som nr. 676 i 2015 forbedres til top 500) Afrapporteringsform En del af kvalitetssamtalen med Fag-U

18 Delaftale: Bøgebjergskolen Bevægelse Et af kravene i folkeskolereformen er, at vores elever skal bevæge sig 45 min. i gennemsnit hver dag. Bøgebjergskolen og de to børnehaver har valgt bevægelse som særligt indsatsområde i Indsatser Bevægelses aktiviteter er indiskutabelt i forhold til læring, motivation og trivsel. Ud over de formelle lovkrav peger talrige videnskabelige undersøgelser på positive effekter for elevernes læring. Skolens målsætninger, at personalet i skole og børnehaver aktivt anvender bevægelse og motion som et redskab til at øge børnenes læring og trivsel. Gennem det igangværende DGI-certificeringsforløb øges personalets kendskab og viden om de forskellige bevægelsesformer og de pædagogiske muligheder, der ligger heri. 1. Skoleåret er startede med et kursus for alle medarbejdere med Dansk Skoleidræt. 2. Efterfølgende startede vi et certificeringsforløb, hvor hele personalet er igennem et teoretisk og praktisk uddannelsesforløb, som varer indtil juni Alle skolens elever deltager får svømmeundervisning på sigt også børnehavebørnene. 4. Alle årgange/medarbejdere arbejder med egne ideer og får opsamlet erfaringer. Vi vil som ledelse gennem tæt Kontakt og samtale med de enkelte grupper sikre, at der systematisk foregår bevægelsesaktiviteter. 5. På medarbejdermøder vil ledelsen sikre, at der sker en systematisk videndeling. Alle klasser/grupper har systematiske bevægelsesaktiviteter i dagligdagen. Vi vil se gladere fysisk aktive børn og elever. Vi vil se, bevægelsesaktiviteterne anvendes til udvikling af ikke konfliktfyldte lege. Afrapporteringsform Opfølgning/evaluering i forbindelse med DGI- forløbets afslutning juni 2016 Materialer/ideer bliver systematisk videreformidlet i konkrete dagligdagssituationer.

19 Delaftale: Broskolen Læringsmålstyret undervisning fagrettet Folkeskolereformen sætter fokus på, at eleverne, uanset deres baggrund, skal lære mere, end de gør i dag, og at både elever og medarbejdere trives. Følgende måltal indføres i reformen: o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Elevernes trivsel skal øges. Intentionen bag reformen er at flytte fokus fra processer og tidslogikker og mod elevernes læring; fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør / fokus flyttes fra, hvad der undervises i og hvordan, til hvad eleverne rent faktisk lærer. Indsatser Et element i arbejdet for at indfri disse måltal er, at vi bliver bedre til at sætte mål for elevernes læring både som klasse og som enkelt elever og at planlægge en undervisning, der er styret af disse mål. Styrke lærernes færdigheder i at 1. Omsætte skolereformens forenklede Fælles Mål til brugbare læringsmål for eleverne 2. Planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i deres fag 3. Udarbejde års- og forløbsplaner præget at læringsmålovervejelser 4. Anvende fagteam til didaktisk refleksion 5. Evaluere og anvende test, herunder de nationale test, på en meningsfuld måde I samarbejde med UCL afvikles et kursusforløb over fem gange på i alt 15 timer for alle lærere, der deles i tre fagrettede grupper dansk, matematik, sprog og her deltager i en eksemplarisk og praksisnær undervisning, der giver mulighed for at lærerne kan anvende det, der arbejdes med på kurset i deres daglige undervisning. Kurset er en vekselvirkning mellem oplæg, didaktiske reflektioner, øvelser, praksis, evaluering af praksis og anvendelse af fagteam til didaktiske reflektioner. Alle lærere arbejder med læringsmål for eleverne og dette fremgår bl.a. af års- og forløbsplaner. Samarbejdet i fagteam præges af didaktiske reflektioner, herunder evaluering og vurdering af elevpræstationer. Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Afrapporteringsform Materialer og ideer formidles i fagteam. Samtaler med klasseteam og fagteam.

20 Delaftale 1: Tre Ege Skolen POSITIV ADFÆRD I LÆRING OG SAMSPIL (PALS)og udvalgt tema fra folkeskolereformen Bedre undervisningsmiljø, herunder ro og klasseledelse er centralt i reformen. Der skal sikres, at alt pædagogisk personale er klædt bedre på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel, så det kan mindske den undervisningsforstyrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Der er samtidig et krav til skolerne, at der skal etableres rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø. PALS er en udviklingsmodel, hvis fokus er at udvikle et trygt og forudsigeligt undervisningsmiljø, hvor eleverne trives og kan bruge deres energi på at lære. Dette udvikles ved at opbygge et værdiregelsæt, som gælder for alle og på hele skolen, og ved at have positive forventninger til eleverne, som de kender og øver sig i. I reformen understreges det, at efteruddannelsen af det pædagogiske personale skal tilrettelægges, så indsatsen bliver mere målrettet og effektfuld. PALS bygger på evidensbaseret viden om, hvad der virker. PALS indeholder en værktøjskasse som personalet bliver undervist i at benytte, så de kan finde virksomme værktøjer frem, når situationen kræver det. At elevernes trivsel øges At udvikle læringsmiljøet så alle elever får mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt At det pædagogiske personale får fælles virksomme værktøjer Indsatser Skolens ledelse har sammen med FagU iværksat PALS- projekt på Tre Ege Skolen. 1.år: Oplæring og planlægning. Alle skolens ansatte deltager i udviklingen, for at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Der er sammensat et PALS-team, som repræsenterer skolen bredt. Pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder, og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer er væsentlige arbejdsområder i det første år med PALS 2.år Her sættes der gang i de generelle og forbyggende tiltag, som er blevet planlagt og udviklet i det første år. Elever og forældre involveres i starten af det andet år. Der vil forsat være en oplæring. 3.år opfølgning, vejledning og igangsættelse af de individuelle støttetiltag, der er rettet mod de eleveer, der har brug for supplerende indsatser for at kunne trives adfærdsmæssig. Afrapporteringsform At der er et fælles værdiggrundlag At det er tydeligt for alle, at Tre Ege Skolen er en PALS skole At der er et læringsmiljø, hvor der er positiv involvering. At der er fælles grænsesætning At det er et integreret redskab at arbejde med kortlægning og vurdering af adfærd. Årlig fokussamtale med FagU Delaftale 2: Tre Ege Skolen Synlige læringsmål Intentionen bag folkeskolereformen er at der flyttes fokus fra, hvad der undervises i og hvordan, til hvad eleverne lærer. Det ligger i tråd med, at der også før folkeskolereformen har været et krav om at undervisningsdifferentiere i forhold til den enkelte

21 Indsatser elevs læring. Det er en udfordring, at skabe tydelige læringsmål på klasseniveau og elevniveau, men der evidensbaseret, at i det øjeblik hvor klassen og eleven ved hvad er målet, vil vejen derhen give mere mening i forhold til undervisningsaktiviteten. I skoleåret 13/14 var det et fælles kommunalt udviklingsområde at arbejde med at nedbryde de Fælles mål til videns og læringsmål. Dette arbejde fortsættes nu i forhold til at det skal blive implementeret som en del af den pædagogiske praksis på Tre Ege Skolen. Afrapporteringsform Årlig fokussamtale med FagU At der udvikles professionelle læringsfællesskaber, der kan understøtte processen at gå fra fokus på undervisningsaktivitet til læring. At eleverne bliver bevidste om deres læringsmål At understøtte en praksis med fokus på læring Der bliver arbejdet med klassernes årsplaner, således at der er synlige læringsmål i forhold til undervisningen Der vil blive arbejdet med at nedbryde fællesmål til læringsmål i professionelle læringsfællesskaber, det kan være fagteams, klasseteams etc. Der bliver afholdt klassesamtaler mellem undervisere og skoleledelse, hvor fokus er klassens og elevernes læring. At der fysisk er tegn på læringsmål i læringsmiljøet At der i årsplanerne er fokus på læringsmål og undervisningsaktiviteterne er midlet At der i ugeplanerne er fokus på læringsmål ved nyt indhold og emner og undervisningsaktiviteterne er midlet At der er en bevægelse i forhold til at gå fra læringsmål for klasseniveau til elevniveau. At professionelle læringsfællesskaber bliver forum for udvikling af praksis.

22 Delaftale 1: Faaborg Sundskole og Toftegårdsskolen Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune I bestræbelsen på, at eleverne skal blive så dygtige som de kan, finder vi, at et øget fokus på synlige læringsmål og elevernes progression samt anvendelse af funktionel læringsmålsstyret undervisning vil være et væsentligt bidrag til dette. Det kan umiddelbart lyde enkelt, at gå fra undervisning styret af temaer og aktiviteter til læringsaktiviteter med elevens læring og progression i centrum. Vi har dog erfaret at der er tale om paradigmeskift, som kræver stort fokus og systematik for at lykkedes. For at rammesætte overgangen fra undervisning til læring bedst muligt, har vi igangsætte et udviklingsprojekt der tager lærerens planlægningsværktøj som udgangspunkt. Årsplanen er det planlægnings-, kommunikations- og reflektionsværktøj, der bedst ispilsætter og synliggør sammenhængen mellem lærerens planlægning, forberedelse, udførelse og evaluering af elevernes læring og progression. Den forandring, der skal opnås er at skabe udvikling i lærernes forståelse af overgangen fra undervisning til målstyrede læringsprocesser med udgangspunkt i den enkelte elevs læringspotentiale samt forståelse for og refleksion over egen virkning på læringen Lærerne skal have implementeret arbejdet med synlige læringsmål i deres årsplan og praksis. Målet med udvikling af en årsplansskabelon er at skabe en tydelig ramme for lærernes arbejde med synlige læringsmål. Således at den kommer til at virke som et dynamisk værktøj for både den enkelte lærer og teamet omkring en elevgruppe. Skabelonen skal være tilpas rammesættende og samtidig fleksibel for skolens medarbejdere, således at arbejdet med målstyret undervisning kan deles og evalueres af flere og danne grundlag for det nødvendige samarbejde mellem teamet omkring klassens elever. Bevidstheden på synlige mål skal øges både hos eleven og læreren. Målene skal være med til at holde én fast på, hvad der er vigtigt - gøre tingene og læringsprocesserne (og målet med dem) mere tydelige. Indsatser

23 Hvordan nås målene? I dette skoleår har vi arbejdet målrettet med et aktionslæringsforløb, der tager udgangspunkt i lærergruppens introduktion til målstyret undervisning. Vi har på skolen i den forbindelse lavet forskellige aktioner i skolens afdelinger. Med fokus på at afprøve synlige læringsmål i praksis. Næste skridt i udviklingsprocessen er at indarbejde synlige læringsmål i årsplanerne. Hvilke aktiviteter skal der til? Udefrakommende undervisere i forandringsteori og-praksis Fælles grundlag for årsplansarbejdet Fælles uddannelse Udvikling af digital årsplan med vejledende værktøjer ifm. didaktiske overvejelser. Når hver time eller forløb starter med at det konkretisere, hvad der skal ske, hvad målet er og hvorfor og hvad der skal læres. Når lærerne naturlig deler og reflekterer læringsmål i deres teamsamarbejde Når læringsmålene er synlige i den daglige undervisning fx i form af elevskabte plancher med forløbets målsætninger hængt op i klasserne, lægger dem på elevernes hjemmesider eller i Google Classroom og anvender dem til afklaring af elevernes forforståelse. Målene anvendes til evaluering af elevernes læring og progression som udbytte af undervisningen, både som redskab til elevens egen evaluering og til lærerens brug, herunder som en naturlig kobling til elevsamtale, elevplan og som samtaleudgangspunkt ved skole-hjem-samtale. At forældre og elever oplever en højere grad af sammenhæng mellem fagenes arbejdsmetoder og evaluering. Årsplansarbejdet for fagmål såvel som for dannelsmæssige mål udarbejdes i fællesskab i de respektive teamkonstellationer. Vejlederne samarbejder med lærerne, både via fælles fagteammøder og i selve undervisningen sammen med læreren med fokus på læringsmål og udvikling af undervisningen. Synlige læringsmål er på dagsordenen på afdelingsmøderne hvordan går det, hvor er I, og hvordan komme I videre? Synlige læringsmål er på dagsordenen på skolens fællesmøder både i fælles forum og via gruppearbejde med fokus på læringsmål (både i fagteam og fagudvalg) Afrapporteringsform Ved afdelingsmøder hen over året, ved evaluering ifm planlægning af kommende års planlægning samt ved udarbejdelse af Kvalitetsrapporten og ved de årlige kvalitetssamtaler med den enkelte folkeskole.

24 Delaftale 2: Faaborg Sundskole og Toftegårdsskolen Synlige læringsmål og udvalgt tema fra folkeskolereformen Ift. personalet Treklangen omkring målstyret læring, teamsamarbejde og klasseledelse - det er en del af ledelsens vision for sammenlægningen af Sundskolen og Toftegårdsskolen, at dette bliver et vigtigt fokusområde. Specialklasse 2CS - begynderlæsning For at understøtte elevernes læringsmæssige progression gøres målene og vejen til disse synlige. På den måde er eleverne hele tiden orienteret om, hvad deres næste skridt skal være ift. at nå de opstillede mål. Denne måde at arbejde på er en naturlig del af specialområdet, idet visualisering af mål og proces er yderst afgørende for, at specialeleverne kan tage ejerskab ift. deres læring og progression inden for et givet område. Indskoling Den tid der bruges på evaluering kan føles spildt (det tager tid), men det er vigtigt at holde fast i det, da både børn og voksne lærer af det. Bevidstheden øges både hos eleven og læreren. Målene kan være med til at holde én fast på, hvad der er vigtigt - gøre tingene og læringsprocesserne (og målet med dem) mere tydelige. Fokus på Kill Your Darlings at nytænke hvad og hvordan man plejer at gøre tingene. Mellemtrin På begge skoler arbejdes der med synlige læringsmål. Brugen af synlige læringsmål er under udvikling, så på nuværende tidspunkt er måden, der arbejdes med målene på, meget individuel. Specialklasse 2CS - begynderlæsning Eleverne skal kende bogstavernes former, navne og lyde. Indskoling Lærerne er bevidste om læringsmålene og fortæller/synliggør målene for eleverne - bagefter evalueres med eleverne enten med snak i klassen eller med smileys i plastlommer på bordene eller på plakat i klassen. Både mål og evaluering formuleres i børnehøjde. Mål kan formuleres i alle facetter i skolens hverdag - det er vigtigt at eleverne øves i at blive bevidste. At starte hver time med at konkretisere, hvad der skal ske, hvorfor og hvad der skal læres. At afslutte timen og hvert forløb med en evaluering sammen med børnene (en afsluttende test kan være et godt værktøj for læreren i arbejdet med en dynamisk årsplan - med fokus på afsluttende planlægning af næste trin i læringsprocessen) Mellemtrin Målene kan være inspireret af forløb på Gyldendals Fagportaler. Undervejs i forløbet er målene med til at fastholde klassen på det konkrete indhold og giver anledning til opstilling af delmål. Målene anvendes også til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, både som redskab til elevens egen evaluering og til lærerens brug.